Europaudvalget 2009-10
Rådsmøde 3020 - Økofin Bilag 2
Offentligt
856110_0001.png
28. maj 2010
Supplement til samlenotat vedr. rådsmødet (ECOFIN) den 8. juni
2010
1.
(evt.) EIB’s eksterne lånemandat 2007-2013 – midtvejsevaluering
Generel orientering
KOM(2010) 173
KOM(2010) 174
(evt.) Ændringsforslag til forordning 479/2009 vedr. indsamling af statistik i forbin-
delse med underskudsproceduren
Generel orientering
KOM(2010) 53
Implementering af Stabilitets- og Vækstpagten
a)
Cyperns stabilitetsprogram
Rådskonklusioner
KOM-dokument foreligger ikke
b)
Statusrapport vedr. Grækenland
Generel orientering
KOM-dokument foreligger ikke
2.
3.
4.
Skat
a)
(evt.) Administrativt samarbejde på momsområdet
Politisk enighed
KOM(2009)427
b)
Adfærdskodeks for erhvervsbeskatning
Rådskonklusioner/Fremskridtsrapport
KOM-dokument foreligger ikke
5.
Forberedelse af Det Europæiske Råd den 17.-18. juni 2010
a)
Overordnede økonomisk-politiske retningslinjer
Rapport til Det Europæiske Råd
KOM(2010)193
b)
EU-2020
Rådskonklusioner
KOM(2010)2020
Status vedr. styrkelsen af finansiel regulering
Rapport til Det Europæiske Råd
KOM-dokument foreligger ikke
c)
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
2
d)
(evt.) Rapport om finanspolitiske exitstrategier
Rapport til Det Europæiske Råd
KOM-dokument foreligger ikke
Forberedelse af G20-mødet den 26. og 27. juni 2010
(i) Forberedelse af fælles EU-holdning (Terms of references)
KOM-dokument foreligger ikke
(ii) Finansiering af finansielle kriser og afviklingsfonde
KOM(2010)254
Side 3
e)
6.
Konvergensrapport fra ECB
Vedtagelse af anbefaling vedr. forslag om Estlands optagelse i euroområdet.
Forberedelse af brev til formanden for Det Europæiske Råd.
KOM(2010) 238
Pension
7.
Rådskonklusioner vedr. pensionsrapport
KOM-dokument foreligger ikke
8.
9.
Eventuelt
Siden sidst
a)
Styrket økonomisk-politisk samarbejde
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
3
Dagsordenspunkt 5e(ii):
Resumé
Finansiering af finansielle kriser og afviklingsfonde
På det kommende ECOFIN ventes en drøftelse af afviklingsfonde og af den finansielle sektors
bidrag til finansiering af kriser med henblik på forberedelse af kommende drøftelser i DER og i
G20. Kommissionen har offentliggjort en meddelelse om emnet den 26. maj 2010.
Baggrund
Der har i en række fora og lande være overvejelser om, hvordan det bedst sikres,
at den finansielle sektor bidrager til at dække omkostninger ved finansielle kriser.
Fokus har særligt været på beskatning af finansielle institutioner og afviklingsfon-
de, dvs. fonde, der kan anvendes til finansiering i forbindelse med afvikling af
finansielle institutioner f.eks. som følge af insolvens.
På ECOFIN d. 18. maj 2010 blev vedtaget rådskonklusioner, der bl.a. indeholder
tre principper for den finansielle sektors finansiering af finansielle kriser:
princippet bag bidrag fra den finansielle sektor skal være at ”forureneren
betaler”
eventuelle initiativer skal koordineres internationalt så vidt som muligt
der skal ved udarbejdelsen af nye initiativer tages højde for samspillet mel-
lem disse og de øvrige reguleringsmæssige ændringer, der arbejdes på som
følge af krisen, f.eks. styrkede kapitalkrav, herunder også i forhold til im-
plementeringstidspunkt.
Der forventes drøftelser på det kommende ECOFIN med henblik på at forberede
drøftelser på DER den 17. juni 2010 og i G20 den 26.-27. juni 2010. Som bidrag
hertil har Kommissionen offentliggjort en meddelelse om afviklingsfonde for kre-
ditinstitutter den 26. maj 2010. Det er hensigten, at fondene skal finansieres af
branchen selv.
Kommissionen finder det væsentligt at sætte afviklingsfondene ind i en bredere
kontekst. I meddelelsen præciseres således, at Kommissionen for det første arbej-
der for at reducere sandsynligheden for, at kreditinstitutter kommer i vanskelighe-
der (gennem bedre mikro- og makroovervågning, bedre ”governance” og bedre
regulering) og for det andet arbejder for at sikre, at der vil være passende værktø-
jer og ressourcer til rådighed til at understøtte en kontrolleret og rettidig afvikling,
når der til trods for de styrkede rammer alligevel vil være konkrete institutter, som
ikke vil kunne fortsætte deres forretning. Kommissionen finder, at ex ante finan-
sierede afviklingsfonde - dvs. fonde som institutterne indbetaler til før en eventuel
krise og hvor disse bidrag opbygges i form af en øremærket formue - er et ele-
ment, som udgør et væsentligt bidrag til den sidstnævnte målsætning.
Kommissionen forventer at fremsætte en meddelelse om forebyggelse og krise-
håndtering i efteråret 2010, som vil inkludere en tidsplan for det videre arbejde og
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
4
forventer at fremsætte et konkret forslag i starten af 2011. Et element heri ventes
at være afviklingsfonde.
Indhold
Af Kommissionen meddelelse af 26. maj fremgår, at Kommissionen støtter op-
bygningen af ex ante finansierede afviklingsfonde til kreditinstitutter, der finansie-
res af disse gennem en skat. Kommissionen finder, at afviklingsfonde skal sættes i
den rette kontekst i rammerne for finansiel stabilitet. Aktionærer og ikke-
forsikrede kreditorer skal bære de første tab via deres aktiver ved afvikling af et
kreditinstitut, og først derefter kan finansiering fra afviklingsfonde inddrages.
Kreditinstitutterne skal udarbejde planer for genopretning og afvikling (”recovery
and resolution plans” også kaldt ”living wills”), der tager højde for dette. Det præ-
ciseres endvidere, at afviklingsfonde ikke skal finansiere redningsaktioner for insti-
tutter, der fortsætter deres forretning (”bail out”), og at de ikke anvendes i forbin-
delse med en eventuel konkurs. Afviklingsfonde skal kun anvendes til finansiering
af afviklingsinitiativer og til administrative omkostninger forbundet hermed.
Kommissionen finder, at der vil være mange fordele ved en fælles europæisk af-
viklingsfond, herunder bl.a. øget risikospredning, begrænsning af byrdefordeling
mellem offentlige myndigheder, incitamenter til koordination, hurtigere beslutnin-
ger og sikring af lige konkurrencevilkår.
Kommissionen anerkender imidlertid, at det vil være vanskeligt at skabe en euro-
pæisk afviklingsfond, før rammerne for tilsyn og krisehåndtering også er yderligere
integrerede i EU. Derfor finder Kommissionen, at det passende første skridt kun-
ne være etableringen af et harmoniseret netværk af nationale fonde, som er for-
bundet med det koordinerede nationale krisehåndterings set-up. Kommissionen
foreslår, at man i 2014 genovervejer rammerne med henblik på at skabe integrere-
de rammer for tilsyn og krisehåndtering samt én europæisk afviklingsfond.
Finansiering
Kommissionen finder, at finansieringen af afviklingsfondene har to formål: 1) at
der er tilstrækkelig med ressourcer i forhold til sandsynligheden og omkostninger-
ne ved afviklinger, og 2) at opkrævningen af bidrag til finansiering fremmer pas-
sende adfærd, der reducerer sandsynligheden for at kreditinstitutter kommer i en
situation, hvor de skal afvikles. Kommissionen nævner, at finansieringen kan tage
udgangspunkt i tre mulige parametre: kreditinstitutters aktiver, passiver eller deres
driftsoverskud samt bonusudbetalinger. Kommissionen overvejer fortsat fordele
og ulemper ved de tre parametre med henblik på at finde den bedste skattebase til
finansiering af en afviklingsfond med henblik på at afspejle institutternes (indivi-
duelle) risiko.
Kommissionen fremhæver, at en afviklingsfond skal være ex ante finansieret, såle-
des at institutterne skal indbetale før en eventuel krise. Kommissionen finder, at
ex post indbetaling har den væsentlige ulempe, at det offentlige må finansiere ud-
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
5
gifter til afvikling i første omgang, hvilket kan øge risikoen for, at afviklinger vil
medføre begrænsninger på de offentlige budgetter i finansielle kriser og dermed få
mere vidtrækkende økonomiske konsekvenser. Dog må der i det omfang, der ikke
er tilstrækkelig ex ante finansiering være tilstrækkelig alternativ finansiering.
Størrelse af fonde og anvendelsesområde
Kommissionen finder, at fondene skal bidrage til afvikling af alle typer af kreditin-
stitutter, uafhængig af størrelse og betydning for finansiel stabilitet. Afviklingsfon-
dene kan anvendes til udgifter i forbindelse med bl.a. en overførsel af aktiver
og/eller passiver fra et nødlidende institut til en tredjepart, en opsplitning i en
god/dårlig bank, en ”bridge bank”, hvor afviklingsmyndigheden i en periode
overtager det nødlidende institut for at sikre videreførsel af aktiviteter samt dæk-
ning af administrative omkostninger mv.
I forhold til at identificere en passende størrelse for en afviklingsfond, vil Kom-
missionen først give et bud, når kvantitative analyser og konsekvensberegninger er
blevet gennemført.
Governance og styring af afviklingsfondene
Bidragene fra kreditinstitutterne kan allokeres enten til en specifik fond eller til de
offentlige budgetter. Kommissionen finder, at bidragene skal indgå i en fond, som
er separat fra det offentlige budget. Kommissionen fremhæver, at fondene skal
administreres af uafhængige myndigheder, der kan udføre afvikling af kreditinsti-
tutter.
Kommissionen finder, at midlerne bør investeres i likvide ikke-bank aktiver med
lav kredit- og markedsrisici i geografisk veldiversificerede porteføljer og på en
måde, som understøtter realøkonomien.
For at reducere eventuelle konkurrenceforvridninger vil Kommissionen udarbejde
harmoniserede rammer for de betingelser, som skal være opfyldt, før fondene kan
anvendes. Anvendelsen skal overholde EU's statsstøtteregler.
Endvidere ønsker Kommissionen at stille forslag til, hvordan beslutningsproces-
sen for så vidt angår fordeling af udgifter mellem forskellige fonde kan forløbe
ved afvikling af grænseoverskridende kreditinstitutter. Kommissionen finder, at et
forum bestående af myndighederne med ansvar for afvikling og den europæiske
tilsynsmyndighed for banker, EBA (European Banking Authority), skal forberede
afviklingen af grænseoverskridende kreditinstitutter.
Hjemmelsgrundlag
Ikke relevant.
Nærhedsprincippet
Kommissionen finder, at en fælles tilgang til afviklingsfonde i EU er nødvendig både
for at sikre lige konkurrencevilkår for især grænseoverskridende kreditinstitutter samt
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
856110_0006.png
6
bedre grænseoverskridende krisehåndtering, til gavn for den finansielle stabilitet i
EU. Regeringen er umiddelbart enig i Kommissionens vurdering men vil afvente
mere konkrete forslag, inden der kan foretages en endelig vurdering i forhold til
nærhedsprincippet.
Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet har ikke udtalt sig om Kommissionens meddelelse.
Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor
Regeringen har den 14. april fremsat lovforslag om en frivillig afviklingsordning
for håndtering af nødlidende pengeinstitutter efter udløbet af den generelle stats-
garantiordning. Lovforslaget bygger alene på sektorfinansiering.
Lovforslagets formål er en kontrolleret afvikling af kriseramte institutter. Loven er
foreslået med henblik på at sikre en gradvis tilbagevenden til en situation uden en
generel statsgaranti den 1. oktober 2010. Loven er tidsubegrænset. Lovforslaget
indebærer, at tab i et nødlidende institut under afvikling som udgangspunkt dæk-
kes af aktionærer m.v. og ikke-forsikrede indskydere
1
. Hvis der opstår yderligere
tab under afviklingen er resten af sektoren, gennem den nyoprettede afviklingsaf-
deling under Indskydergarantifonden, forpligtiget til at dække tab via indeståelser
på i første omgang 3,2 mia.kr. Ved behov for yderligere finansiering vil der kunne
optages lån i markedet ultimativt på baggrund af en statsgaranti, og ex post vil
eventuelle tab over tid blive finansieret af sektoren.
Finansieringen af den nyoprettede afviklingsafdeling er en spejling af den gælden-
de finansiering af Indskydergarantifonden. Der er med lovforslaget gjort opmærk-
som på, at finansieringen alene er en midlertidig finansiering, eftersom Kommis-
sionen i relation til arbejdet med revision af Indskydergarantidirektivet arbejder på
en harmonisering af finansieringen.
Kommissionens meddelelse harmonerer således overordnet set med det fremsatte
lovforslag, eftersom hensynene bag forslaget synes at være identiske. Med hensyn
til den foreslåede ordnings finansiering er der i lovforslaget givet udtryk for, at
ordningens finansiering vil blive ændret i takt med, at Kommissionen færdiggør
arbejdet med revisionen af Indskydergarantidirektivet.
Statsfinansielle konsekvenser
Hensigten med Kommissionens meddelelse er at understøtte en fælles EU-tilgang
til afviklingsfonde med henblik på at sikre lige konkurrencevilkår og bæredygtig-
hed i den finansielle sektor.
Eventuelle statsfinansielle konsekvenser vil afhænge af det konkrete forslag, her-
under om fonden indgår i det offentlige budget eller er en separat fond. Udgangs-
1
Indskud, der ikke dækkes af indskydergarantien, er f.eks. indskud, der overstiger garantibeløbet i indskydergarantiordning-
en på 750.000 kr.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
7
punktet er imidlertid, at omkostninger ved finansielle kriser skal afholdes af den
finansielle sektor.
Samfundsøkonomiske konsekvenser
Hensigten med Kommissionens meddelelse er at understøtte en fælles EU-tilgang
til afviklingsfonde med henblik på at sikre lige konkurrencevilkår og bæredygtig-
hed i den finansielle sektor.
Eventuelle samfundsøkonomiske konsekvenser vil afhænge af det konkrete for-
slag, herunder særligt hvorledes bidragene finansieres. I det omfang afviklingsfon-
de kan bidrage til at reducere sandsynligheden for finansielle kriser vil de have
gavnlige samfundsøkonomiske konsekvenser.
Høring
Meddelelsen er den 26. maj 2010 sendt til specialudvalget for den finansielle sek-
tor til orientering.
Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere være forelagt Folketingets Europaudvalg. Rådskonklusioner
med principper for finansiel sektor finansiering er blevet forelagt Europaudvalget
forud for ECOFIN mødet d. 18. maj 2010.
Holdning
Regeringens holdning
Regeringen støtter fælles EU-regler for afviklingsfonde med henblik på at sikre
lige konkurrencevilkår. Regeringen støtter, at initiativer relateret til finansiering fra
den finansielle sektor og afviklingsfonde så vidt det er muligt også koordineres i
G20 med henblik på at understøtte den globale finansielle stabilitet.
Regeringen arbejder for, at den finansielle sektor skal bære nettoomkostningerne ved
finansielle kriser. Den finansielle sektor i Danmark har bidraget væsentligt til dæk-
ning af offentlige udgifter og risici forbundet med den finansielle krise, og rege-
ringen har i tråd hermed fremsat lovforslaget om håndtering af nødlidende pengein-
stitutioner efter 30. september 2010.
Regeringen finder det hensigtsmæssigt, at et kommende EU initiativ giver mulig-
hed for både ex ante og ex post finansiering for at muliggøre at ”forureneren beta-
ler” og at begge finansieringsmuligheder bliver undersøgt nærmere.
Regeringen finder, at det bør undersøges nærmere om finansieringen af afviklings-
fonde kan være risikobaseret, således at der tages højde for det enkeltes instituts
potentielle systemiske virkning på den finansielle stabilitet.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
8
Regeringen støtter, at der udarbejdes regler for, hvornår en afviklingsfond kan
træde til med finansiering, herunder f.eks. at mulighederne for private overtagelser
vurderes at være udtømte.
Regeringen er åben over for at se nærmere på, om anvendelsesområdet for afvik-
lingsfonde bør udvides til at omfatte andre virksomheder med systemisk betydning.
Regeringen lægger vægt på, at der implementeres ny regulering i form af bedre
kapitalkrav, regnskabsstandarder mv., der sigter på at øge bæredygtigheden for de
finansielle institutioner i dårlige tider, og dermed at mindske behovet for fremtidi-
ge interventioner. En afviklingsfond kan være et supplement til denne nye regule-
ring. Samspillet mellem den nye regulering og en afviklingsfond skal overvejes
nøje.
Andre landes holdninger
Kommissionens meddelelse har endnu ikke været drøftet.
En række lande f.eks. UK, Frankrig og Tyskland har støttet tanken om beskatning
af den finansielle sektor med henblik på at bidrage til at dække omkostningerne
ved finansielle kriser. Sverige har indført en afviklingsfond.