Europaudvalget 2009-10
Rådsmøde 3025 - Landbrug og fiskeri Bilag 1
Offentligt
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
2.1. Kontoret for europapolitik og internationale relationer
Den 9. juni 2010
FVM 775
____________________________________________________________________
SAMLENOTAT
Rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 29. juni 2010
____________________________________________________________________
1.
Forslag til Rådets afgørelse om tilladelse til markedsføring af produkter, der inde-
holder, består af eller er fremstillet af genetisk modificeret majs
MON88017xMON810 under Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr.
1829/2003 om genetisk modificerede fødevarer og foderstoffer
- Vedtagelse
KOM (2010) 277
Side 3
Forslag til Rådets afgørelse om tilladelse til markedsføring af produkter, der inde-
holder, består af eller er fremstillet af genetisk modificeret majs 1507x59122 under
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1829/2003 om genetisk modi-
ficerede fødevarer og foderstoffer
- Vedtagelse
KOM (2010) 276
Side 10
Forslag til Rådets afgørelse om tilladelse til markedsføring af produkter, der inde-
holder, består af eller er fremstillet af genetisk modificeret majs
1507x59122xNK603 under Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr.
1829/2003 om genetisk modificerede fødevarer og foderstoffer
- Vedtagelse
KOM (2010) 275
Side 15
Forslag til Rådets afgørelse om tilladelse til markedsføring af produkter, der inde-
holder, består af eller er fremstillet af genetisk modificeret majs
MON89034xNK603 under Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr.
1829/2003 om genetisk modificerede fødevarer og foderstoffer
- Vedtagelse
KOM (2010) 299
Side 19
2.
3.
4.
1
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
5.
Forslag til Rådets afgørelse om tilladelse til markedsføring af produkter, der inde-
holder, består af eller er fremstillet af genetisk modificeret majs Bt11xGA21 under
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1829/2003 om genetisk modi-
ficerede fødevarer og foderstoffer
- Vedtagelse
KOM (2010) 294
Side 26
Forslag til Rådets afgørelse om forlængelse af eksisterende tilladelse til markeds-
føring af produkter, der indeholder, består af eller er fremstillet af genetisk modifi-
ceret majs Bt11 under Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr.
1829/2003 om genetisk modificerede fødevarer og foderstoffer
- Vedtagelse
KOM (2010) 298
Side 33
Kommissionens grønbog om reformen af den fælles fiskeripolitik
- Drøftelse
KOM (2009) 163
Side 39
6.
7.
8.
Meddelelse fra Kommissionen – høring om fiskerimuligheder for 2011
- Drøftelse
KOM (2010) 241
Side 48
9.
Kvartalsrapport fra Kommissionen om markedet for mejeriprodukter
- Præsentation
KOM-dokument foreligger ikke
Side 54
10.
Forenkling af den fælles landbrugspolitik
- Præsentation og udveksling af synspunkter
KOM-dokument foreligger ikke
Side 58
11.
Den europæiske landbrugs- og fødevaresektorens internationale konkurrenceevne
- Rådskonklusioner
KOM-dokument foreligger ikke
Side 60
2
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
862874_0003.png
NOTAT OM RÅDSMØDE (LANDBRUG OG FISKERI)
den 29. juni 2010
1.
Forslag til Rådets afgørelse om tilladelse til markedsføring af produkter, der
indeholder, består af eller er fremstillet af genetisk modificeret majs
MON88017xMON810 under Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF)
nr. 1829/2003 om genetisk modificerede fødevarer og foderstoffer
KOM (2010) 277
Revideret genoptryk af grundnotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 1. februar 2010.
Ændringer er markeret i marginen.
Resumé
Kommissionen har fremsat forslag om godkendelse af genetisk modificeret majs
MON88017xMON810 i henhold til GMO-forordningen. Godkendelsen vil gælde import og mar-
kedsføring af fødevarer, fødevareingredienser og foder, der indeholder eller er fremstillet af majs
MON88017xMON810, samt anvendelse af majsen til anden industriel brug, undtagen dyrkning.
Majs MON88017xMON810 er fremstillet ved at krydse to genmodificerede majssorter MON88017
og MON810. Ved krydsning af de to majssorter er der opnået resistens over for både glyphosat og
visse billelarver. De enkelte genmodificerede majs som indgår i krydsningen er hver for sig vurde-
ret tidligere og er i forvejen godkendte under GMO-forordningen. Ansøger angiver, at majs
MON88017xMON810 har bedre dyrkningsegenskaber end konventionel majs. Majs
MON88017xMON810 indeholder ikke antibiotikaresistens-markørgener. Formålet med godkendel-
sen er at tillade import og markedsføring i EU af MON88017xMON810-majs stammende fra dyrk-
ning i tredjelande. En vedtagelse af forslaget vurderes ikke at ville berøre beskyttelsesniveauet i
Danmark og EU.
Baggrund
Kommissionen har ved KOM (2010) 277 af 1. juni 2010 fremlagt forslag til Rådets afgørelse om
tilladelse til markedsføring af genetisk modificeret majs MON88017xMON810 efter reglerne i Eu-
ropa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1829/2003 af 22. september 2003 om genmodifi-
cerede fødevarer og foder (GMO-forordningen). Forslaget er oversendt til Rådet i dansk sprogud-
gave den 2. juni 2010.
Forslaget er fremsat med hjemmel i forordningens artikel 7 og 19.
Forslaget har tidligere efter forskriftskomitéproceduren været sat til afstemning på mødet i Den Stå-
ende Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed (SCoFCAH) den 9.-10. februar 2010, hvor der
ikke blev opnået kvalificeret flertal for forslaget. Danmark stemte for forslaget. Kommissionen har
nu forelagt sagen for Rådet og underrettet Europa-Parlamentet. Har Rådet ved udløbet af fristen på
3 måneder hverken vedtaget forslaget uændret eller udtalt sig imod det, kan Kommissionen udstede
beslutningen.
3
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
862874_0004.png
Forslaget er sat på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 29. juni 2010 med henblik
på vedtagelse.
Nærhedsprincippet
Der er tale om gennemførelsesforanstaltninger til en allerede vedtaget retsakt. Det er derfor regerin-
gens holdning, at det følger heraf, at forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincippet.
Formål og indhold
I november 2005 indsendte Monsanto Europe S.A. en ansøgning om godkendelse af majs
MON88017xMON810 til fødevare- og foderbrug (ikke dyrkning) i henhold til reglerne i GMO-
forordningen.
Majs MON88017xMON810 er fremstillet ved at krydse to genmodificerede majssorter MON88017
og MON810. De enkelte genmodificerede majs som indgår i krydsningen er hver for sig vurderet
tidligere. MON88017 majs er tilført de to nye gener
cry3Bb1 og cp4 epsps,
som gør majsen resi-
stent over for visse billelarver og ukrudtsmidler med glyphosat som aktivt stof. MON810 har fået
indsat genet
cry1Ab,
som gør majsen modstandsdygtig over for visse andre billelarver. Ved kryds-
ning af de to majssorter er der opnået resistens over for både glyphosat og visse billelarver. Majs
MON88017 og MON810 er i forvejen godkendte under GMO-forordningen. Ansøger angiver, at
majs MON88017xMON810 har bedre dyrkningsegenskaber end konventionel majs. Majs
MON88017xMON810 indeholder ikke antibiotikaresistens-markørgener.
Tilladelsen vil omfatte majskerner fra MON88017xMON810 samt krydsninger af
MON88017xMON810 med konventionelle ikke-genmodificerede majslinjer. Ansøgningen omfatter
ikke dyrkning af majsen i EU.
Den sundheds- og ernæringsmæssige kvalitet af majs MON88017xMON810 adskiller sig ifølge an-
søgningen ikke fra konventionel (ikke genmodificeret) majs. Udover dokumentation for den sund-
heds- og ernæringsmæssige kvalitet af majsen, var ansøgningen i henhold til reglerne ledsaget af et
forslag til miljømæssig overvågning.
Godkendelsens omfang
Beslutningsforslaget lægger op til, at der gives tilladelse til import og markedsføring af produkter,
der indeholder, består af eller er fremstillet af majs MON88017xMON810. Ifølge Den Europæiske
Fødevaresikkerhedsautoritets (EFSA) udtalelse kan majskernerne fra den genmodificerede majs an-
vendes til fødevare- og foderbrug på samme måde som konventionelle majskerner, det vil sige både
som hele kerner og i forarbejdet form. Godkendelsen omfatter også tilladelse til industriel forar-
bejdning, men ikke til dyrkning af majsen i EU.
I henhold til GMO-forordningen må godkendte genmodificerede planter krydses med konventionel-
le ikke-genmodificerede planter til frembringelse af nye sorter uden, at dette kræver speciel god-
kendelse. Tilladelsen vil derfor omfatte MON88017xMON810 samt majs fra efterfølgende kryds-
ninger heraf med konventionelle ikke-gensplejsede majs.
4
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Markedsføringen af majsen vil kunne ske fra datoen for en eventuel beslutning om godkendelse.
Beslutningen vil gælde i 10 år fra denne dato.
Mærkning
Produkter til fødevare- eller foderbrug, der indeholder, består af eller er fremstillet af majs
MON88017xMON810 skal i henhold til forslaget mærkes til den endelige forbruger med ”genetisk
modificeret majs” eller ”fremstillet af genetisk modificeret majs”.
Sætningen ”ikke til dyrkning” skal angives i mærkningen på produktet og i følgedokumenterne til
foder og produkter til anden industriel anvendelse, som indeholder spiredygtige majskerner af
MON88017xMON810. Denne sætning skal ikke fremgå af mærkningen på tilsvarende fødevarer.
Miljømæssig overvågning
Ifølge den miljømæssige overvågningsplan skal ansøgeren via de etablerede netværk af industri-
organisationer sørge for, at der indsamles oplysninger om potentielle uønskede effekter af markeds-
føringen, at der tages passende forholdsregler for at forhindre spild af spiredygtige kerner med vide-
re i henhold til den generelle plan for miljømæssig overvågning af genmodificeret majs. Det påhvi-
ler ansøgeren at afrapportere herom til Kommissionen.
Udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke udtale sig om forslaget.
Gældende dansk ret
En vedtagelse af forslaget kræver ikke implementering og har ikke lovgivningsmæssige konsekven-
ser i Danmark, idet området overordnet er reguleret af en forordning, og dermed er reglerne umid-
delbart anvendelige i Danmark. De enkelte beslutninger er rettet til bestemte virksomheder og
umiddelbart gældende for disse.
Konsekvenser
Forslaget har ingen lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser.
Med hensyn til de sundheds- og miljømæssige konsekvenser af anvendelsen af majs
MON88017xMON810 konkluderer den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA) i udtalel-
se af 21. juli 2009, at majsen er lige så sikker at anvende som konventionelle majs. Der er ifølge den
Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA) ikke noget, der tyder på, at majs
MON88017xMON810 har negative konsekvenser for menneskers og dyrs sundhed eller for miljøet
ved de påtænkte anvendelser.
Fødevareinstituttet ved DTU har ligeledes vurderet det fremsendte ansøgningsmateriale. Instituttet
har konkluderet, at majsen ikke giver anledning til sundhedsmæssige betænkeligheder, og at den er-
næringsmæssigt set er ækvivalent med ikke-genmodificeret majs. Undersøgelser af de dannede pro-
teiner tyder ikke på, at disse er sundhedsmæssigt problematiske.
Miljøstyrelsen har i forbindelse med den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritets (EFSA) høring
af miljømyndighederne, forud for offentliggørelsen af den Europæiske Fødevaresikkerhedsautori-
5
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
862874_0006.png
tets (EFSA) udtalelse, sendt sagen til de danske eksperter i Plantedirektoratet, Fødevareinstituttet
ved DTU og Danmarks Miljøundersøgelser, som samlet har vurderet, at der ikke vil være miljø-
mæssige konsekvenser af import af majs MON88017xMON810, når de anvendes til andre formål
end dyrkning.
På den baggrund skønnes forslaget ikke at berøre beskyttelsesniveauet i Danmark
Høring
Sagen har været i høring i §2-udvalget (landbrug) og det Rådgivende Fødevareudvalg, og der er
indkommet følgende bemærkninger:
Fagligt Fælles Forbund (3F) finder, at der ikke bør gives godkendelse til majsen, idet der ikke er
fremsendt dokumentation for restkoncentrationer af glyfosat i majsen efter høst, samt foretaget en
risikovurdering af disse restkoncentrationer for mennesker og dyr. Derudover mener forbundet, at
der skal foretages en helhedsvurdering af hvilke positive og negative effekter, der er ved majsen,
samt hvilke samfundsmæssige nytteværdier der er ved markedsføring heraf.
DI Fødevarer støtter forslaget og henholder sig til tidligere fremsendte høringssvar.
Landbrug & Fødevarer støtter forslaget og henholder sig til tidligere fremsendte høringssvar.
Sagen har tidligere været i høring via høringsportalen, og der er indkommet følgende bemærknin-
ger:
DI Fødevarer anbefaler, at ansøgningen imødekommes uden forsinkelse. Organisationen baserer sin
udtalelse på den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritets (EFSA) positive udtalelse.
Landbrug & Fødevarer opfordrer på det kraftigste Danmark til at stemme for godkendelsen, idet der
henvises til, at den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA) vurderer, at den pågældende
GM-majs ikke udgør nogen risiko for menneskers og dyrs sundhed og for miljøet, samt at der vil
være meget store samfundsøkonomiske konsekvenser af en yderligere forsinkelse i godkendelsen på
grund af den gældende 0-tolerance for ikke endeligt godkendte GMO’er. Organisationen henviser
til, at Europa ikke kun afskæres fra det globale marked for majs og majsprodukter ved en manglen-
de godkendelse, men at der også er en påvirkning af soja-importen, idet der kan forekomme spor af
ikke-godkendt GM-majs i sojaprodukter.
Biodynamiske Forbrugersammenslutning opfordrer til, at Danmark stemmer imod forslaget. For-
eningen nævner blandt andet, at genmodificerede majs i forsøg med billeddannende metoder har
vist sig at adskille sig fra tilsvarende ”rigtige” naturlige majs. Forsøgene viser ifølge foreningen, at
genmodificerede majs har mindre livskraft. Desuden henvises til et forsøg, som ifølge foreningen
viste, at GMO-roer har en ringere kvalitet end tilsvarende ikke GMO-roer. Ifølge foreningen har en
bonde i Tyskland oplevet, at hans køer døde, hvilket efter bondens opfattelse skyldtes, at køerne var
fodret med GMO-majs.
6
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
862874_0007.png
Greenpeace opfordrer til, at der ikke godkendes flere GMO’er på baggrund af den Europæiske Fø-
devaresikkerhedsautoritets (EFSA) indstillinger, idet organisationen ikke mener, at den Europæiske
Fødevaresikkerhedsautoritets (EFSA) risikovurderinger er gode nok. Greenpeace mener ikke, at det
er tilstrækkeligt at basere beslutninger om godkendelse udelukkende på den Europæiske Fødevare-
sikkerhedsautoritets (EFSA) udtalelse om sikkerheden, hvilket ifølge organisationen er tilfældet i
øjeblikket. Greenpeace nævner en række konkrete argumenter imod GMO-afgrøder, for eksempel at
forbruget af pesticider er steget som følge af indførelsen af Roundup-resistente GMO i USA. Desu-
den nævnes, at GMO-afgrøder ifølge resultater fra USA ikke giver øgede høstudbytter. GMO-
teknologien regnes af Greenpeace for en forældet teknologi, der ikke har indfriet forventningerne.
Noah protesterer mod tilladelsen og ibrugtagningen af majsen. Noah ønsker, at majsen underkastes
langtidsfodringsforsøg, som kan sikre ernæringsværdien for både mennesker og dyr, inden der gives
tilladelse. Forsøgene skal foretages af uvildige forskere og resultaterne gøres offentligt tilgængelige.
Alle produkter, der indeholder eller er fodret med GMO-afgrøder skal mærkes med GMO. Glypho-
sat skal udfases og produkter der har et restindhold af dette herbicid, underkastes yderligere toksi-
kologiske undersøgelser.
Grøn Hverdag svarer, at de under ingen omstændigheder kan godkende tilladelsen af majsen. Dette
skyldes blandt andet, at tilladelsen til at krydse majsen med konventionelle majs ifølge foreningen
vil betyde, at det er slut med konventionelle majslinjer. Desuden er foreningen bekymret for spred-
ning af pollen til økologiske og konventionelle afgrøder. Der er ikke sikkerhed for, at GMO’erne er
sunde, idet der er kommet rapporter frem om skader på dyr. Der kan være rester af sprøjtemidler i
majsen. Grøn Hverdag ønsker, at landbrug drives uden giftsprøjtning. Grøn Hverdag mener, at EU
påtvinger sin befolkning GMO afgrøder mod befolkningens vilje. Det bør være producenten, som
ved hjælp af uvildige instanser skal bevise, at produktet er ufarligt. Det vil kræve grundigere under-
søgelser end det er tilfældet i øjeblikket. Der er fare for uønskede effekter i generne samt eksempler
på, at GMO’er har haft sundhedsskadelige effekter.
Landsorganisationen NaturSundhedsrådet protesterer mod ibrugtagningen af majsen, idet det ikke
er tilstrækkeligt bevist, at den ikke er sundhedsskadelig. Organisationen opfordrer til, at majsen un-
derkastes massive længerevarende undersøgelser. At majsen undersøges af uvildige forskere uden
forbindelse til lovgivere eller producenter. At alle forskningsresultater gøres almindeligt tilgængeli-
ge, og at alle GMO-afgrøder og fødevarer mærkes, ligegyldigt om de er beregnet til dyr eller men-
nesker, og ligegyldigt om de ligner moderplanten eller ej.
Regeringens foreløbige generelle holdning
Det er regeringens generelle holdning, at afgørelser vedrørende tilladelse til at anvende genmodifi-
cerede afgrøder skal træffes på baggrund af en sundheds- og miljømæssig risikovurdering, som fast-
sat i GMO-forordningen.
Da den sundheds- og miljømæssige vurdering af majs MON88017xMON810 ikke giver danske og
internationale eksperter anledning til bemærkninger, har regeringen ingen fagligt begrundede ind-
vendinger imod godkendelsen. I forlængelse heraf skal ansøgningen om godkendelse af majs
MON88017xMON810 også ses i lyset af, at stigninger i foderpriserne i EU vil have negative kon-
sekvenser for husdyrproduktionen. Regeringen er af den holdning, at muligheden for at importere
7
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
genmodificeret majs og soja til EU bør udnyttes fuldt ud inden for EU’s eksisterende lovgivninger.
Regeringen kan således støtte forslaget.
Det bemærkes, at godkendelsen omfatter tilladelse til import, forarbejdning og fødevare-/foderbrug
af MON88017xMON810-majsen i EU. Da der ikke er tale om tilladelse til dyrkning, vil godkendel-
sen ikke have betydning for spredning til økologiske, biodynamiske eller konventionelle fødevarer,
afgrøder og dyrkningsarealer.
Det kan ikke udelukkes, at der vil kunne forekomme MON88017xMON810-majsplanter som følge
af frøspild i forbindelse med håndteringen af importerede majskerner. Da majskerner imidlertid har
ringe overlevelsesevne i jorden, og blandt andet som følge heraf kun sjældent optræder som spild-
planteukrudt under europæiske forhold, vurderes spild af MON88017xMON810-majskerner ikke at
ville udgøre noget problem.
Vedrørende høringssvaret fra Biodynamisk Forbrugersammenslutning oplyser DTU Fødevareinsti-
tuttet, at en forskel fundet ved de såkaldte billeddannende metoder ikke nødvendigvis betyder, at de
genmodificerede produkter er af ringere kvalitet end de ikke-genmodificerede. De billeddannende
metoder har ifølge DTU Fødevareinstituttet ikke nogen bevist relation til sundheden af produkterne.
I forsøget med roer, hvor de genmodificerede roer rådnede før forsøget var afsluttet, skyldes forråd-
nelsen forkert opbevaring af de genmodificerede roer og ikke det faktum, at de var genmodificere-
de. Med hensyn til den tyske landmand, hvis køer døde, har de tyske myndigheder ikke kunnet på-
vise nogen sammenhæng mellem foderet og dyrenes sundhedstilstand. Der var således andre årsa-
ger til, at køerne mistrivedes og døde end det genmodificerede foder.
Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA) foretager efter de danske eksperters vurde-
ring en meget grundig og lødig vurdering af ansøgningerne om godkendelse af GMO’er. DTU Fø-
devareinstituttet er således ikke enig i kritikken fra Greenpeace af den risikovurdering, som Den
Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA) foretager i sådanne sager. Det er instituttets vurde-
ring, at der i den foreliggende sag er foretaget alle de relevante analyser og målinger, der er nød-
vendige, for at vurdere majsen. Instituttet er enigt i den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritets
(EFSA) vurdering af, at majskrydsningen kan betragtes sundhedsmæssigt som værende lig andre
traditionelle majs.
Med hensyn til bemærkningen fra Greenpeace om, at godkendelser af GMO’er udelukkende baseres
på den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritets (EFSA) risikovurdering, kan det oplyses, at dette
ikke er tilfældet. Ifølge GMO-forordningen må GMO’er til fødevare- og foderbrug ikke have nega-
tive virkninger på menneskers og dyrs sundhed eller for miljøet, ikke vildlede forbrugeren og ikke
afvige fra de fødevarer eller det foder, de er bestemt til at erstatte i et sådant omfang, at de ved nor-
mal indtagelse vil være ernæringsmæssigt ufordelagtige for forbrugeren. Ved godkendelsen af
GMO’er tager medlemslandene og Kommissionen hensyn til alle disse forhold. Den Europæiske
Fødevaresikkerhedsautoritets (EFSA) udtalelse vedrørende sikkerheden er et vigtigt element i denne
vurdering, men ikke det eneste.
Greenpeace nævner en række konkrete argumenter for, at genmodificerede afgrøder ikke har bedre
egenskaber end konventionelle afgrøder med hensyn til for eksempel udbytte og anvendelse af
8
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
862874_0009.png
sprøjtemidler. Plantedirektoratet og Fødevarestyrelsen vurderer ikke, at sådanne generelle udsagn
har relevans i forhold til den aktuelle godkendelsessag. Vurderingen af GMO’ers generelle nytte-
værdi er meget vanskelig at foretage, hvilket blandt andet fremgår af Fødevareministeriets Viden-
syntese om GMO. Der er ikke i de nuværende GMO-regler fastsat noget krav til GMO’ens nytte-
værdi for eksempel i forhold til ændret udbytte eller anvendelse af sprøjtemidler.
De toksiner, som MON88017xMON810-majsen producerer, er kun giftige over for en snæver grup-
pe af insektlarver. Undersøgelser af eventuelle giftvirkninger over for ikke-målinsekter har ikke
kunnet påvise nogen effekt på disse. Desuden nedbrydes toksinerne hurtigt i jorden, hvilket gør det
usandsynligt, at de ophober sig og forbliver i jorden.
Med hensyn til bemærkningen fra Noah om, at der bør kræves langtidsfodringsforsøg med dyr,
formodes det, at der hermed menes flergenerationsforsøg med dyr. Spørgsmålet om behov for så-
danne forsøg har været drøftet i den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA) og blandt
danske eksperter. Flergenerationsforsøg med dyr er ikke en fast del af den risikovurdering, der ud-
føres ved GMO-godkendelser, men den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA) kan kræve
sådanne forsøg, hvis det vurderes nødvendigt. Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EF-
SA) og danske eksperter finder ikke, at der generelt er behov for sådanne forsøg medmindre, der er
særlige forhold ved GMO’en – for eksempel at den indeholder betænkelige stoffer, som gør den an-
derledes end almindelige afgrøder. Dette afgøres fra sag til sag ud fra de sammenlignende undersø-
gelser af GMO’en med ikke-GMO planter. Eksperterne har ikke fundet behov for sådanne undersø-
gelser med hensyn til majs MON88017xMON810.
Med hensyn til bemærkningerne fra Grøn Hverdag og Landsorganisationen NaturSundhedsrådet
kan det oplyses, at de forhold, der nævnes vedrørende sikkerheden for menneskers og dyrs sundhed
og for miljøet, netop bliver tjekket i forbindelse med vurderingen af GMO-ansøgninger. Ifølge
GMO-forordningen er det ansøger, der skal fremskaffe de nødvendige oplysninger om sikkerheden
af GMO’er til fødevare- og foderbrug. Der er ikke krav i lovgivningen om, hvilke forskere, der skal
udføre forsøgene.
Fødevarer og foder, der indeholder eller er fremstillet af en GMO skal være mærket med oplysning
herom til forbrugeren eller landmanden, så der er mulighed for at fravælge denne type produkter,
hvis man ikke ønsker dem. Fødevarer fra dyr, der har fået GMO-foder skal ikke være mærket med
GMO.
Vedrørende høringssvaret fra 3F skal det bemærkes, at der ikke er tale om en tilladelse til dyrkning
af majsen i EU og derfor heller ikke en tilladelse for så vidt angår brug af sprøjtemidler. Hertil be-
mærkes, at såfremt MON88017xMON810-majs anvendes til fremstilling af fødevarer, skal produk-
terne overholde de samme grænseværdier for restindhold af pesticider, som tilsvarende ikke gen-
modificerede produkter.
Generelle forventninger til andre landes holdninger
Forslaget blev behandlet på møde i Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed den
9.-10. februar 2010, hvor der ikke blev opnået kvalificeret flertal for forslaget. På basis af medlems-
9
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
862874_0010.png
landenes tilkendegivelser på mødet, forventes der på rådsmødet fortsat ikke at kunne opnås kvalifi-
ceret flertal for eller imod forslaget.
Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Der er oversendt notat og grundnotat om sagen til Folketingets Europaudvalg den 1. februar 2010.
Notaterne er ligeledes oversendt til Folketingets udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.
2.
Forslag til Rådets afgørelse om tilladelse til markedsføring af produkter, der
indeholder, består af eller er fremstillet af genetisk modificeret majs 1507x59122
under Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1829/2003 om gene-
tisk modificerede fødevarer og foderstoffer
KOM (2010) 276
Revideret genoptryk af grundnotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 1. februar 2010.
Ændringer er markeret i marginen.
Resumé
Kommissionen har fremsat forslag om godkendelse af genetisk modificeret majs 1507x59122 i hen-
hold til GMO-forordningen. Godkendelsen vil gælde import og markedsføring af fødevarer, fødeva-
reingredienser og foder, der indeholder eller er fremstillet af majs 1507x59122, samt anvendelse af
majsen til anden industriel brug, undtagen dyrkning. Majs 59122x1507 er fremstillet ved at krydse
to genmodificerede majssorter 59122 og 1507. Ved krydsning af de to majssorter kombineres egen-
skaberne resistens over for visse billelarver samt resistens over for glufosinat-holdige ukrudtsmid-
ler i krydsningen. De enkelte gensplejsede majs som indgår i krydsningen er hver for sig vurderet
tidligere og er i forvejen godkendte under GMO-forordningen. Ansøger angiver, at majs
59122x1507 har bedre dyrkningsegenskaber end konventionel majs. Majs 59122x1507 indeholder
ikke antibiotikaresistens-markørgener. Formålet med godkendelsen er at tillade import og mar-
kedsføring i EU af 1507x59122-majs stammende fra dyrkning i tredjelande. En vedtagelse af for-
slaget vurderes ikke at ville berøre beskyttelsesniveauet i Danmark og EU.
Baggrund
Kommissionen har ved KOM (2010) 276 af 1. juni 2010 fremlagt forslag til Rådets afgørelse om
tilladelse til markedsføring af genetisk modificeret majs 1507x59122 efter reglerne i Europa-
Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1829/2003 af 22. september 2003 om genmodificerede
fødevarer og foder (GMO-forordningen). Forslaget er oversendt til Rådet i dansk sprogudgave den
2. juni 2010.
Forslaget er fremsat med hjemmel i forordningens artikel 7 og 19.
Forslaget har tidligere efter forskriftskomitéproceduren været sat til afstemning på mødet i Den Stå-
ende Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed (SCoFCAH) den 9.-10. februar 2010, hvor der
ikke blev opnået kvalificeret flertal for forslaget. Danmark stemte for forslaget. Kommissionen har
10
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
862874_0011.png
nu forelagt sagen for Rådet og underrettet Europa-Parlamentet. Har Rådet med kvalificeret flertal
ved udløbet af fristen på 3 måneder hverken vedtaget forslaget uændret eller udtalt sig imod det,
kan Kommissionen udstede beslutningen.
Forslaget er sat på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 29. juni 2010 med henblik
på vedtagelse.
Nærhedsprincippet
Der er tale om gennemførelsesforanstaltninger til en allerede vedtaget retsakt. Det er derfor regerin-
gens holdning, at det følger heraf, at forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincippet.
Formål og indhold
I maj 2005 indsendte Dow AgroSciences Europe en ansøgning om godkendelse af majs
1507x59122 til fødevare- og foderbrug (ikke dyrkning) i henhold til reglerne i GMO-forordningen.
Majs 59122x1507 er fremstillet ved at krydse to genmodificerede majssorter 59122 og 1507. Majs
59122 er tilført de tre gener cry34Ab1, cry35Ab1 og pat. Majs 1507 har fået indsat generne cry1F
og pat. Begge majstyper er som følge af de nye gener resistente over for visse billelarver og glufo-
sinat-holdige ukrudtsmidler. Ved krydsning af de to majssorter er egenskaberne kombineret. Både
majs 59122 og majs 1507 er allerede godkendte under GMO-forordningen. Ansøger angiver, at
majs 59122x1507 har bedre dyrkningsegenskaber end konventionel majs. Majs 59122x1507 inde-
holder ikke antibiotikaresistens-markørgener.
Tilladelsen vil omfatte majskerner fra 1507x59122 samt krydsninger af 1507x59122 med konventi-
onelle ikke-genmodificerede majslinjer. Ansøgningen omfatter ikke dyrkning af majsen i EU.
Den sundheds- og ernæringsmæssige kvalitet af majs 1507x59122 adskiller sig ifølge ansøgningen
ikke fra konventionel (ikke genmodificeret) majs. Udover dokumentation for den sundheds- og er-
næringsmæssige kvalitet af majsen, var ansøgningen i henhold til reglerne ledsaget af et forslag til
miljømæssig overvågning.
Godkendelsens omfang
Beslutningsforslaget lægger op til, at der gives tilladelse til import og markedsføring af produkter,
der indeholder, består af eller er fremstillet af majs 1507x59122. Ifølge Den Europæiske Fødevare-
sikkerhedsautoritets (EFSA) udtalelse kan majskernerne fra den genmodificerede majs anvendes til
fødevare- og foderbrug på samme måde som konventionelle majskerner, det vil sige både som hele
kerner og i forarbejdet form. Godkendelsen omfatter også tilladelse til industriel forarbejdning, men
ikke til dyrkning af majsen i EU.
I henhold til GMO-forordningen må godkendte genmodificerede planter krydses med konventionel-
le ikke-genmodificerede planter til frembringelse af nye sorter uden, at dette kræver speciel god-
kendelse. Tilladelsen vil derfor omfatte 1507x59122 samt majs fra efterfølgende krydsninger heraf
med konventionelle ikke-gensplejsede majs.
11
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Markedsføringen af majsen vil kunne ske fra datoen for en eventuel beslutning om godkendelse.
Beslutningen vil gælde i 10 år fra denne dato.
Mærkning
Produkter til fødevare- eller foderbrug, der indeholder, består af eller er fremstillet af majs
1507x59122 skal i henhold til forslaget mærkes til den endelige forbruger med ”genetisk modifice-
ret majs” eller ”fremstillet af genetisk modificeret majs”.
Sætningen ”ikke til dyrkning” skal angives i mærkningen på produktet og i følgedokumenterne til
foder og produkter til anden industriel anvendelse, som indeholder spiredygtige majskerner af
1507x59122. Denne sætning skal ikke fremgå af mærkningen på tilsvarende fødevarer.
Miljømæssig overvågning
Ifølge den miljømæssige overvågningsplan skal ansøgeren via de etablerede netværk af industri-
organisationer sørge for, at der indsamles oplysninger om potentielle uønskede effekter af markeds-
føringen, at der tages passende forholdsregler for at forhindre spild af spiredygtige kerner med vide-
re i henhold til den generelle plan for miljømæssig overvågning af genmodificeret majs. Det påhvi-
ler ansøgeren at afrapportere herom til Kommissionen.
Udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke udtale sig om forslaget.
Gældende dansk ret
En vedtagelse af forslaget kræver ikke implementering og har ikke lovgivningsmæssige konsekven-
ser i Danmark, idet området overordnet er reguleret af en forordning, og dermed er reglerne umid-
delbart anvendelige i Danmark. De enkelte beslutninger er rettet til bestemte virksomheder og
umiddelbart gældende for disse.
Konsekvenser
Forslaget har ingen lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser.
Med hensyn til de sundheds- og miljømæssige konsekvenser af anvendelsen af majs 1507x59122
konkluderer den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA) i udtalelse af 6. maj 2009, at maj-
sen er lige så sikker at anvende som konventionelle majs. Der er ifølge den Europæiske Fødevare-
sikkerhedsautoritet (EFSA) ikke noget, der tyder på, at majs 1507x59122 har negative konsekvenser
for menneskers og dyrs sundhed eller for miljøet ved de påtænkte anvendelser.
Fødevareinstituttet ved DTU har ligeledes vurderet det fremsendte ansøgningsmateriale. Instituttet
har konkluderet, at majsen ikke giver anledning til sundhedsmæssige betænkeligheder, og at den er-
næringsmæssigt set er ækvivalent med ikke-genmodificeret majs. Undersøgelser af de dannede pro-
teiner tyder ikke på, at disse er sundhedsmæssigt problematiske.
Miljøstyrelsen har i forbindelse med den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritets (EFSA) høring
af miljømyndighederne, forud for offentliggørelsen af den Europæiske Fødevaresikkerhedsautori-
tets (EFSA) udtalelse, sendt sagen til de danske eksperter i Plantedirektoratet, Fødevareinstituttet
12
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
862874_0013.png
ved DTU og Danmarks Miljøundersøgelser, som samlet har vurderet, at der ikke vil være miljø-
mæssige konsekvenser ved import af majs 1507x59122, når de anvendes til andre formål end dyrk-
ning.
På den baggrund skønnes forslaget ikke at berøre beskyttelsesniveauet i Danmark
Høring
Sagen har været i høring i §2-udvalget (landbrug) og det Rådgivende Fødevareudvalg, og der er
indkommet følgende bemærkninger:
Fagligt Fælles Forbund (3F) finder, at der ikke bør gives godkendelse til majsen, idet der ikke er
fremsendt dokumentation for restkoncentrationer af glyfosat i majsen efter høst, samt foretaget en
risikovurdering af disse restkoncentrationer for mennesker og dyr. Derudover mener forbundet, at
der skal foretages en helhedsvurdering af hvilke positive og negative effekter, der er ved majsen,
samt hvilke samfundsmæssige nytteværdier der er ved markedsføring heraf.
DI Fødevarer støtter forslaget og henholder sig til tidligere fremsendte høringssvar.
Landbrug & Fødevarer støtter forslaget.
Sagen har tidligere været i høring via høringsportalen, og der er indkommet følgende bemærknin-
ger:
DI Fødevarer anbefaler, at ansøgningen imødekommes uden forsinkelse. Organisationen baserer sin
udtalelse på den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritets (EFSA) positive udtalelse.
Biodynamiske Forbrugersammenslutning opfordrer til, at Danmark stemmer imod forslaget. For-
eningen er ikke enig i den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritets (EFSA) risikovurdering af, at
den genmodificerede majs er lige så sikker at spise som ikke-genmodificeret majs. Dyreforsøg har
ifølge foreningen igen og igen vist, at GMO-foder har negative virkninger på dyrenes organer. Des-
uden anføres det, at det er naturvidenskabeligt bevist ved billeddannende metoder, at der er forskel
på GMO-planter og andre planter. Foreningen mener, at genmodificerede madvarer er af ringe kva-
litet og at det er en af grundene til, at mange amerikanere er så umanerligt tykke og fede.
Økologisk Landsforening og Foreningen for Biodynamisk Jordbrug har afgivet enslydende hørings-
svar, hvori de opfordrer til at stemme imod forslaget. En godkendelse vil ifølge de to foreninger bi-
drage til at øge risikoen for forurening af såvel økologiske, biodynamiske som konventionelle føde-
varer, afgrøder og dyrkningsarealer. Erfaringer fra mange lande viser ifølge foreningerne, at en ef-
fektiv adskillelse af GMO og ikke-GMO i længden ikke er mulig. Foreningerne mener ikke, at et
firmas ønske om tilladelse til markedsføring af dets GMO-produkt står i et rimeligt forhold til de ri-
sici, der kan være for mennesker og dyr.
Regeringens foreløbige generelle holdning
13
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
862874_0014.png
Det er regeringens generelle holdning, at afgørelser vedrørende tilladelse til at anvende genmodifi-
cerede afgrøder skal træffes på baggrund af en sundheds- og miljømæssig risikovurdering, som fast-
sat i GMO-forordningen.
Da den sundheds- og miljømæssige vurdering af majs 1507x59122 ikke giver danske og internatio-
nale eksperter anledning til bemærkninger, har regeringen ingen fagligt begrundede indvendinger
imod godkendelsen. I forlængelse heraf skal ansøgningen om godkendelse af majs 1507x59122 og-
så ses i lyset af, at stigende foderpriser i EU vil have negative konsekvenser for husdyrproduktio-
nen. Regeringen er af den holdning, at muligheden for at importere genmodificeret majs og soja til
EU bør udnyttes fuldt ud inden for EU’s eksisterende lovgivninger. Regeringen kan således støtte
forslaget.
Det bemærkes, at godkendelsen udelukkende omfatter tilladelse til import, forarbejdning og fødeva-
re-/foderbrug af 1507x59122-majsen i EU. Da der ikke er tale om tilladelse til dyrkning, vil god-
kendelsen ikke have betydning for spredning til økologiske, biodynamiske eller konventionelle fø-
devarer, afgrøder og dyrkningsarealer.
Det kan ikke udelukkes, at der vil kunne forekomme 1507x59122-majsplanter som følge af frøspild
i forbindelse med håndteringen af importerede majskerner. Da majskerner imidlertid har ringe over-
levelsesevne i jorden, og blandt andet som følge heraf kun sjældent optræder som spildplanteukrudt
under europæiske forhold, vurderes spild af 1507x59122-majskerner ikke at ville udgøre noget pro-
blem.
Vedrørende høringssvaret fra Biodynamisk Forbrugersammenslutning kan bemærkes, at de forskel-
le, der af og til ses i dyreforsøg, bliver vurderet i forhold til, om de har betydning for dyrenes sund-
hed. De forskelle, der har været fundet på enkelte parametre, har ligget inden for de normale værdi-
er for den type dyr, der er anvendt i forsøget og/eller er vurderet til ikke at have nogen sundheds-
mæssig betydning. DTU Fødevareinstituttet gør desuden opmærksom på, at en forskel ikke nød-
vendigvis betyder, at de genmodificerede produkter er dårligere end de ikke-genmodificerede. Dette
gælder også vedrørende de såkaldte billeddannende metoder, som ifølge DTU Fødevareinstituttet
ikke har nogen bevist relation til sundheden af produkterne.
Vedrørende høringssvaret fra 3F skal det bemærkes, at der ikke er tale om en tilladelse til dyrkning
af majsen i EU og derfor heller ikke en tilladelse for så vidt angår brug af sprøjtemidler. Hertil be-
mærkes, at såfremt 1507x59122-majs anvendes til fremstilling af fødevarer, skal produkterne over-
holde de samme grænseværdier for restindhold af pesticider, som tilsvarende ikke genmodificerede
produkter.
Generelle forventninger til andre landes holdninger
Forslaget blev behandlet på møde i Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed den
9.-10. februar 2010, hvor der ikke blev opnået kvalificeret flertal for forslaget. På basis af medlems-
landenes tilkendegivelser på mødet, forventes der på rådsmødet fortsat ikke at kunne opnås kvalifi-
ceret flertal for eller imod forslaget.
14
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
862874_0015.png
Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Der er oversendt notat og grundnotat om sagen til Folketingets Europaudvalg den 1. februar 2010.
Notaterne er ligeledes oversendt til Folketingets udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.
3.
Forslag til Rådets afgørelse om tilladelse til markedsføring af produkter, der
indeholder, består af eller er fremstillet af genetisk modificeret majs
1507x59122xNK603 under Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr.
1829/2003 om genetisk modificerede fødevarer og foderstoffer
KOM (2010) 275
Revideret genoptryk af grundnotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 1. februar 2010.
Ændringer er markeret i marginen.
Resumé
Kommissionen har fremsat forslag om godkendelse af genetisk modificeret majs
1507x59122xNK603 i henhold til GMO-forordningen. Godkendelsen vil gælde import og markeds-
føring af fødevarer, fødevareingredienser og foder, der indeholder eller er fremstillet af majs
1507x59122xNK603, samt anvendelse af majsen til anden industriel brug, undtagen dyrkning. Majs
59122x1507xNK603 er fremstillet ved at krydse tre genmodificerede majssorter 59122, 1507 og
NK603. Ved krydsning af de tre majssorter kombineres egenskaberne resistens over for visse bille-
larver, samt resistens over for glufosinat og glyfosat-holdige ukrudtsmidler i krydsningen. De en-
kelte genmodificerede majs som indgår i krydsningen er hver for sig vurderet tidligere. Majs 59122
og 1507 er i forvejen godkendte under GMO-forordningen og NK603 er godkendt under novel food
forordningen. Ansøger angiver, at majs 59122x1507xNK603 har bedre dyrkningsegenskaber end
konventionel majs. Majs 59122x1507xNK603 indeholder ikke antibiotikaresistens-markørgener.
Formålet med godkendelsen er at tillade import og markedsføring i EU af 1507x59122xNK603-
majs stammende fra dyrkning i tredjelande. En vedtagelse af forslaget vurderes ikke at ville berøre
beskyttelsesniveauet i Danmark og EU.
Baggrund
Kommissionen har ved KOM (2010) 275 af 1. juni 2010 fremlagt forslag til Rådets afgørelse om
tilladelse til markedsføring af genetisk modificeret majs 1507x59122xNK603 efter reglerne i Euro-
pa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1829/2003 af 22. september 2003 om genmodifice-
rede fødevarer og foder (GMO-forordningen). Forslaget er oversendt til Rådet i dansk sprogudgave
den 2. juni 2010.
Forslaget er fremsat med hjemmel i forordningens artikel 7 og 19.
Forslaget har tidligere efter forskriftskomitéproceduren været sat til afstemning på mødet i Den Stå-
ende Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed (SCoFCAH) den 9.-10. februar 2010, hvor der
ikke blev opnået kvalificeret flertal for forslaget. Danmark stemte for forslaget. Kommissionen har
nu forelagt sagen for Rådet og underrettet Europa-Parlamentet. Har Rådet med kvalificeret flertal
15
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
862874_0016.png
ved udløbet af fristen på 3 måneder hverken vedtaget forslaget uændret eller udtalt sig imod det,
kan Kommissionen udstede beslutningen.
Forslaget er sat på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 29. juni 2010 med henblik
på vedtagelse.
Nærhedsprincippet
Der er tale om gennemførelsesforanstaltninger til en allerede vedtaget retsakt. Det er derfor regerin-
gens holdning, at det følger heraf, at forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincippet.
Formål og indhold
I august 2005 indsendte Pioneer Overseas Corporation en ansøgning om godkendelse af majs
1507x59122xNK603 til fødevare- og foderbrug (ikke dyrkning) i henhold til reglerne i GMO-
forordningen.
Majs 59122x1507xNK603 er fremstillet ved at krydse tre genmodificerede majssorter 59122, 1507
og NK603. De enkelte genmodificerede majs som indgår i krydsningen er hver for sig vurderet tid-
ligere. 59122 er tilført de tre gener cry34Ab1, cry35Ab1 og pat. 1507 har fået indsat generne cry1F
og pat. Både 59122 og 1507 majs er som følge af de nye gener resistente over for visse billelarver
og glufosinat-holdige ukrudtsmidler. NK603 indeholder genet cp4, hvilket gør planten resistent
overfor ukrudtsmidler med glyfosat som aktivt stof. Ved krydsning af de tre majssorter kombineres
egenskaberne. Majs 59122 og 1507 er godkendt under GMO-forordningen og NK603 er godkendt
under novel food forordningen. Ansøger angiver, at majs 59122x1507xNK603 har bedre dyrk-
ningsegenskaber end konventionel majs. Majs 59122x1507xNK603 indeholder ikke antibiotikaresi-
stens-markørgener.
Tilladelsen vil omfatte majskerner fra 1507x59122xNK603 samt krydsninger af
1507x59122xNK603 med konventionelle ikke-genmodificerede majslinjer. Ansøgningen omfatter
ikke dyrkning af majsen i EU.
Den sundheds- og ernæringsmæssige kvalitet af majs 1507x59122xNK603 adskiller sig ifølge an-
søgningen ikke fra konventionel (ikke genmodificeret) majs. Udover dokumentation for den sund-
heds- og ernæringsmæssige kvalitet af majsen, var ansøgningen i henhold til reglerne ledsaget af et
forslag til miljømæssig overvågning.
Godkendelsens omfang
Beslutningsforslaget lægger op til, at der gives tilladelse til import og markedsføring af produkter,
der indeholder, består af eller er fremstillet af majs 1507x59122xNK603. Ifølge Den Europæiske
Fødevaresikkerhedsautoritets (EFSA) udtalelse kan majskernerne fra den genmodificerede majs an-
vendes til fødevare- og foderbrug på samme måde som konventionelle majskerner, det vil sige både
som hele kerner og i forarbejdet form. Godkendelsen omfatter også tilladelse til industriel forar-
bejdning, men ikke til dyrkning af majsen i EU.
I henhold til GMO-forordningen må godkendte genmodificerede planter krydses med konventionel-
le ikke-genmodificerede planter til frembringelse af nye sorter, uden at dette kræver speciel god-
16
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
kendelse. Tilladelsen vil derfor omfatte 1507x59122xNK603 samt majs fra efterfølgende krydsnin-
ger heraf med konventionelle ikke-gensplejsede majs.
Markedsføringen af majsen vil kunne ske fra datoen for en eventuel beslutning om godkendelse.
Beslutningen vil gælde i 10 år fra denne dato.
Mærkning
Produkter til fødevare- eller foderbrug, der indeholder, består af eller er fremstillet af majs
1507x59122xNK603 skal i henhold til forslaget mærkes til den endelige forbruger med ”genetisk
modificeret majs” eller ”fremstillet af genetisk modificeret majs”.
Sætningen ”ikke til dyrkning” skal angives i mærkningen på produktet og i følgedokumenterne til
foder og produkter til anden industriel anvendelse, som indeholder spiredygtige majskerner af
1507x59122xNK603. Denne sætning skal ikke fremgå af mærkningen på tilsvarende fødevarer.
Miljømæssig overvågning
Ifølge den miljømæssige overvågningsplan skal ansøgeren via de etablerede netværk af industri-
organisationer sørge for, at der indsamles oplysninger om potentielle uønskede effekter af markeds-
føringen, at der tages passende forholdsregler for at forhindre spild af spiredygtige kerner med vide-
re i henhold til den generelle plan for miljømæssig overvågning af genmodificeret majs. Det påhvi-
ler ansøgeren at afrapportere herom til Kommissionen.
Udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke udtale sig om forslaget.
Gældende dansk ret
En vedtagelse af forslaget kræver ikke implementering og har ikke lovgivningsmæssige konsekven-
ser i Danmark, idet området overordnet er reguleret af en forordning, og dermed er reglerne umid-
delbart anvendelige i Danmark. De enkelte beslutninger er rettet til bestemte virksomheder og
umiddelbart gældende for disse.
Konsekvenser
Forslaget har ingen lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser.
Med hensyn til de sundheds- og miljømæssige konsekvenser af anvendelsen af majs
1507x59122xNK603 konkluderer den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA) i udtalelse
af 8. april 2009, at majsen er lige så sikker at anvende som konventionelle majs. Der er ifølge den
Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA) ikke noget, der tyder på, at majs
1507x59122xNK603 har negative konsekvenser for menneskers og dyrs sundhed eller for miljøet
ved de påtænkte anvendelser.
Fødevareinstituttet ved DTU har ligeledes vurderet det fremsendte ansøgningsmateriale. Instituttet
har konkluderet, at majsen ikke giver anledning til sundhedsmæssige betænkeligheder, og at den er-
næringsmæssigt set er ækvivalent med ikke-genmodificeret majs. Undersøgelser af de dannede pro-
teiner tyder ikke på, at disse er sundhedsmæssigt problematiske.
17
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
862874_0018.png
Miljøstyrelsen har i forbindelse med den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritets (EFSA) høring
af miljømyndighederne, forud for offentliggørelsen af den Europæiske Fødevaresikkerhedsautori-
tets (EFSA) udtalelse, sendt sagen til de danske eksperter i Plantedirektoratet, Fødevareinstituttet
ved DTU og Danmarks Miljøundersøgelser, som samlet har vurderet, at der ikke vil være miljø-
mæssige konsekvenser af import af majs 1507x59122xNK603, når de anvendes til andre formål end
dyrkning.
På den baggrund skønnes forslaget ikke at berøre beskyttelsesniveauet i Danmark
Høring
Sagen har været i høring i §2-udvalget (landbrug) og det Rådgivende Fødevareudvalg, og der er
indkommet følgende bemærkninger:
Fagligt Fælles Forbund (3F) finder, at der ikke bør gives godkendelse til majsen, idet der ikke er
fremsendt dokumentation for restkoncentrationer af glyfosat i majsen efter høst, samt foretaget en
risikovurdering af disse restkoncentrationer for mennesker og dyr. Derudover mener forbundet, at
der skal foretages en helhedsvurdering af hvilke positive og negative effekter, der er ved majsen,
samt hvilke samfundsmæssige nytteværdier der er ved markedsføring heraf.
DI Fødevarer støtter forslaget og henholder sig til tidligere fremsendte høringssvar.
Landbrug & Fødevarer støtter forslaget.
Sagen har tidligere været i høring via høringsportalen, og der er indkommet følgende bemærknin-
ger:
DI Fødevarer anbefaler, at ansøgningen imødekommes uden forsinkelse. Organisationen baserer sin
udtalelse på den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritets (EFSA) positive udtalelse.
Biodynamiske Forbrugersammenslutning opfordrer til, at Danmark stemmer imod forslaget. For-
eningen er ikke enig i den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritets (EFSA) risikovurdering af, at
den genmodificerede majs er lige så sikker at spise som ikke-genmodificeret majs. Dyreforsøg har
ifølge foreningen igen og igen vist, at GMO-foder har negative virkninger på dyrenes organer. Des-
uden anføres det, at det er naturvidenskabeligt bevist ved billeddannende metoder, at der er forskel
på GMO-planter og andre planter. Foreningen mener, at genmodificerede madvarer er af ringe kva-
litet, og at det er en af grundene til, at mange amerikanere er så umanerligt tykke og fede.
Regeringens foreløbige generelle holdning
Det er regeringens generelle holdning, at afgørelser vedrørende tilladelse til at anvende genmodifi-
cerede afgrøder skal træffes på baggrund af en sundheds- og miljømæssig risikovurdering, som fast-
sat i GMO-forordningen.
Da den sundheds- og miljømæssige vurdering af majs 1507x59122xNK603 ikke giver danske og in-
ternationale eksperter anledning til bemærkninger, har regeringen ingen fagligt begrundede indven-
18
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
862874_0019.png
dinger imod godkendelsen. I forlængelse heraf skal ansøgningen om godkendelse af majs
1507x59122xNK603 også ses i lyset af, at foderpriserne i EU i de seneste år er steget betydeligt
med deraf negative konsekvenser for husdyrproduktionen. Regeringen er af den holdning, at mulig-
heden for at importere genmodificeret majs og soja til EU bør udnyttes fuldt ud inden for EU’s ek-
sisterende lovgivninger. Regeringen kan således støtte forslaget.
Det bemærkes, at markedsføringsanmeldelsen omfatter tilladelse til import og forarbejdning af
1507x59122 xNK603-majsen i EU, men ikke dyrkning i EU.
Vedrørende høringssvaret fra Biodynamisk Forbrugersammenslutning kan bemærkes, at de forskel-
le, der af og til ses i dyreforsøg, bliver vurderet i forhold til, om de har betydning for dyrenes sund-
hed. De forskelle, der har været fundet på enkelte parametre, har ligget inden for de normale værdi-
er for den type dyr, der er anvendt i forsøget og/eller er vurderet til ikke at have nogen sundheds-
mæssig betydning. DTU Fødevareinstituttet gør desuden opmærksom på, at en forskel ikke nød-
vendigvis betyder, at de genmodificerede produkter er dårligere end de ikke-genmodificerede. Dette
gælder også vedrørende de såkaldte billeddannende metoder, som ifølge DTU Fødevareinstituttet
ikke har nogen bevist relation til sundheden af produkterne.
Vedrørende høringssvaret fra 3F skal det bemærkes, at der ikke er tale om en tilladelse til dyrkning
af majsen i EU og derfor heller ikke en tilladelse for så vidt angår brug af sprøjtemidler. Hertil be-
mærkes, at såfremt 1507x59122xNK603-majs anvendes til fremstilling af fødevarer, skal produk-
terne overholde de samme grænseværdier for restindhold af pesticider, som tilsvarende ikke gen-
modificerede produkter.
Generelle forventninger til andre landes holdninger
Forslaget blev behandlet på møde i Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed den
9.-10. februar 2010, hvor der ikke blev opnået kvalificeret flertal for forslaget. På basis af medlems-
landenes tilkendegivelser på mødet, forventes der på rådsmødet fortsat ikke at kunne opnås kvalifi-
ceret flertal for eller imod forslaget.
Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Der er oversendt notat og grundnotat om sagen til Folketingets Europaudvalg den 1. februar 2010.
Notaterne er ligeledes oversendt til Folketingets udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.
4.
Forslag til Rådets afgørelse om tilladelse til markedsføring af produkter, der
indeholder, består af eller er fremstillet af genetisk modificeret majs
MON89034xNK603 under Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr.
1829/2003 om genetisk modificerede fødevarer og foderstoffer
KOM (2010) 299
Revideret genoptryk af grundnotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 1. marts 2010.
Ændringer er markeret i marginen.
19
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
862874_0020.png
Resumé
Kommissionen har fremsat forslag om godkendelse af genetisk modificeret majs
MON89034xNK603 i henhold til GMO-forordningen. Godkendelsen vil gælde import og markeds-
føring af fødevarer, fødevareingredienser og foder, der indeholder eller er fremstillet af majs
MON89034xNK603, samt anvendelse af majsen til anden industriel brug, undtagen dyrkning. Majs
MON89034xNK603 er fremstillet ved at krydse to genmodificerede majssorter MON89034 og
NK603. Ved krydsning af de to majssorter er der opnået resistens over for både glyphosat og visse
billelarver. De to genmodificerede majs, som indgår i krydsningen, er hver for sig vurderet tidligere
og er i forvejen godkendte under GMO-forordningen. Ansøger angiver, at majs MON89034xNK603
har bedre dyrkningsegenskaber end konventionel majs. Majs MON89034xNK603 indeholder ikke
antibiotikaresistens-markørgener. Formålet med godkendelsen er at tillade import og markedsfø-
ring i EU af MON89034xNK603-majs stammende fra dyrkning i tredjelande. En vedtagelse af for-
slaget vurderes ikke at ville berøre beskyttelsesniveauet i Danmark og EU.
Baggrund
Kommissionen har ved KOM(2010)299 af 4. juni 2010 fremlagt forslag til Rådets afgørelse om til-
ladelse til markedsføring af genetisk modificeret majs MON89034xNK603 efter reglerne i Europa-
Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1829/2003 af 22. september 2003 om genmodificerede
fødevarer og foder (GMO-forordningen). Forslaget er oversendt til Rådet i dansk sprogudgave den
7. juni 2010.
Forslaget er fremsat med hjemmel i forordningens artikel 7 og 19.
Forslaget har tidligere efter forskriftskomitéproceduren været sat til afstemning på mødet i Den Stå-
ende Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed (SCoFCAH) den 19. april 2010, hvor der ikke
blev opnået kvalificeret flertal for forslaget. Danmark stemte for forslaget. Kommissionen har nu
forelagt sagen for Rådet og underrettet Europa-Parlamentet. Har Rådet ved udløbet af fristen på 3
måneder hverken vedtaget forslaget uændret eller udtalt sig imod det, kan Kommissionen udstede
beslutningen.
Forslaget er sat på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 29. juni 2010 med henblik
på vedtagelse.
Nærhedsprincippet
Der er tale om gennemførelsesforanstaltninger til en allerede vedtaget retsakt. Det er derfor regerin-
gens holdning, at det følger heraf, at forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincippet.
Formål og indhold
I januar 2007 indsendte Monsanto Europe S.A. en ansøgning om godkendelse af majs
MON89034xNK603 til fødevare- og foderbrug (ikke dyrkning) i henhold til reglerne i GMO-
forordningen.
Majs MON89034xNK603 er fremstillet ved at krydse to genmodificerede majssorter MON89034
og NK603. De to genmodificerede majs, som indgår i krydsningen, er hver for sig vurderet tidlige-
20
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
re. MON89034 majs er tilført de to nye gener
cry2Ab2 og cry1A.105,
som gør majsen resistent over
for visse billelarver. NK603 har fået indsat genet
cp4 epsps,
som giver resistens overfor glyphosat.
Ved krydsning af de to majssorter er der opnået resistens over for både glyphosat og visse billelar-
ver. Majs MON89034 og NK603 er i forvejen godkendte under GMO-forordningen. Krydsning af
to godkendte GMO-majs kræver ifølge GMO-forordningen en godkendelse af krydsningen. Ansø-
ger angiver, at majs MON89034xNK603 har bedre dyrkningsegenskaber end konventionel majs.
Majs MON89034xNK603 indeholder ikke antibiotikaresistens-markørgener.
Den sundheds- og ernæringsmæssige kvalitet af majs MON89034xNK603 adskiller sig ifølge an-
søgningen ikke fra konventionel (ikke genmodificeret) majs. Udover dokumentation for den sund-
heds- og ernæringsmæssige kvalitet af majsen, var ansøgningen i henhold til reglerne ledsaget af et
forslag til miljømæssig overvågning.
Godkendelsens omfang
Beslutningsforslaget lægger op til, at der gives tilladelse til import og markedsføring af produkter,
der indeholder, består af eller er fremstillet af majs MON89034xNK603. Ifølge den Europæiske
Fødevaresikkerhedsautoritets (EFSA) udtalelse kan majskernerne fra den genmodificerede majs an-
vendes til fødevare- og foderbrug på samme måde som konventionelle majskerner, det vil sige både
som hele kerner og i forarbejdet form. Godkendelsen omfatter også tilladelse til industriel forar-
bejdning, men ikke til dyrkning af majsen i EU.
I henhold til GMO-forordningen må godkendte genmodificerede planter krydses med konventionel-
le ikke-genmodificerede planter til frembringelse af nye sorter uden, at dette kræver speciel god-
kendelse. Tilladelsen vil derfor omfatte MON89034xNK603 samt majs fra efterfølgende krydsnin-
ger heraf med konventionelle ikke-gensplejsede majs.
Markedsføringen af majsen vil kunne ske fra datoen for en eventuel beslutning om godkendelse.
Beslutningen vil gælde i 10 år fra denne dato.
Mærkning
Produkter til fødevare- eller foderbrug, der indeholder, består af eller er fremstillet af majs
MON89034xNK603 skal i henhold til forslaget mærkes til den endelige forbruger med ”genetisk
modificeret majs” eller ”fremstillet af genetisk modificeret majs”.
Sætningen ”ikke til dyrkning” skal angives i mærkningen på produktet og i følgedokumenterne til
foder og produkter til anden industriel anvendelse, som indeholder spiredygtige majskerner af
MON89034xNK603. Denne sætning skal ikke fremgå af mærkningen på tilsvarende fødevarer.
Miljømæssig overvågning
Ifølge den miljømæssige overvågningsplan skal ansøgeren via de etablerede netværk af industri-
organisationer sørge for, at der indsamles oplysninger om potentielle uønskede effekter af markeds-
føringen, og at der tages passende forholdsregler for at forhindre spild af spiredygtige kerner med
videre i henhold til den generelle plan for miljømæssig overvågning af genmodificeret majs. Det
påhviler ansøgeren at afrapportere herom til Kommissionen.
21
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
862874_0022.png
Udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke udtale sig om forslaget.
Gældende dansk ret
En vedtagelse af forslaget kræver ikke implementering og har ikke lovgivningsmæssige konsekven-
ser i Danmark, idet området overordnet er reguleret af en forordning, og dermed er reglerne umid-
delbart anvendelige i Danmark. De enkelte beslutninger er rettet til bestemte virksomheder og
umiddelbart gældende for disse.
Konsekvenser
Forslaget har ingen lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser.
Med hensyn til de sundheds- og miljømæssige konsekvenser af anvendelsen af majs
MON89034xNK603 konkluderer den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA) i udtalelse
af 21. juli 2009, at majsen er lige så sikker at anvende som tilsvarende konventionel majs. Det er
ifølge den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA) derfor usandsynligt, at majs
MON89034xNK603 vil have negative konsekvenser for menneskers og dyrs sundhed eller for mil-
jøet ved de påtænkte anvendelser.
DTU Fødevareinstituttet har ligeledes vurderet det fremsendte ansøgningsmateriale. Instituttet har
konkluderet, at majsen vurderes sundhedsmæssigt at være som andre traditionelle majs og dermed
ikke medfører nye risici i forhold til traditionelle majs. Undersøgelser af de dannede proteiner tyder
ikke på, at disse er sundhedsmæssigt problematiske. Ingen af de fodringsforsøg som er foretaget vi-
ser, at de genmodificerede majs skulle være ændret på anden måde, herunder sundhedsmæssigt, end
forventet ud fra de indsatte gener og deres funktion.
Miljøstyrelsen har i forbindelse med den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritets (EFSA) høring
af miljømyndighederne, forud for autoritetens udtalelse om majsen, sendt sagen til de danske ek-
sperter i Plantedirektoratet, DTU Fødevareinstituttet og Danmarks Miljøundersøgelser, som samlet
har vurderet, at der ikke vil være miljømæssige konsekvenser af import af majs
MON89034xNK603, når de anvendes til andre formål end dyrkning.
På den baggrund skønnes forslaget ikke at berøre beskyttelsesniveauet i Danmark
Høring
Sagen har været i høring i §2-udvalget (landbrug) og det Rådgivende Fødevareudvalg, og der er
indkommet følgende bemærkninger:
DI Fødevarer støtter forslaget og henholder sig til tidligere fremsendte høringssvar.
Landbrug & Fødevarer støtter forslaget og henholder sig til tidligere fremsendte høringssvar.
Sagen har tidligere været i offentlig høring via høringsportalen. Først ved en foreløbig høring i
22
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
862874_0023.png
november 2009 på basis af den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritets (EFSA) positive udtalelse
og senest ved en høring om forslaget i februar 2010. Der er indkommet følgende bemærkninger:
DI Fødevarer anbefaler, at ansøgningen imødekommes uden forsinkelse. Organisationen baserer sin
anbefaling på den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritets (EFSA) positive udtalelse og vurderer,
at der er tilvejebragt tilstrækkelig dokumentation for at i møde komme ansøgningen.
Landbrug & Fødevarer finder, at majsen snarest muligt bør godkendes, idet der henvises til, at den
Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA) vurderer, at den pågældende GM-majs ikke udgør
nogen risiko for menneskers og dyrs sundhed og for miljøet, samt at der vil være meget store sam-
fundsøkonomiske konsekvenser af en yderligere forsinkelse i godkendelsen på grund af den gæl-
dende 0-tolerance for ikke endeligt godkendte GMO’er. Organisationen henviser til, at Europa ikke
kun afskæres fra det globale marked for majs og majsprodukter ved en manglende godkendelse,
men at der også er en påvirkning af soja-importen, idet der kan forekomme spor af ikke-godkendt
GM-majs i sojaprodukter.
Biodynamisk Forbrugersammenslutning anfører, at hvis der gives tilladelse til det ansøgte, så gives
der samtidig lov til, at alle majs inficeres med GMO. Foreningen er af den opfattelse, at GMO’er er
livsfarlige – forstået således, at GMO-planter altid har en ringere kvalitet, har færre livgivende
kræfter og dermed giver mindre sundhed. Der henvises til, at billeddannende metoder, som viser
forskel på GMO-majs, konventionel majs, biodynamisk og økologisk majs. Desuden henvises til en
tysk landmand, hvis køer døde efter at have fået GMO-foder.
Greenpeace opfordrer til, at der ikke godkendes flere GMO’er på baggrund af den Europæiske Fø-
devaresikkerhedsautoritets (EFSA) indstillinger, idet organisationen ikke mener, at den Europæiske
Fødevaresikkerhedsautoritets (EFSA) risikovurderinger er gode nok. Greenpeace mener ikke, at det
er tilstrækkeligt at basere beslutninger om godkendelse udelukkende på den Europæiske Fødevare-
sikkerhedsautoritets (EFSA) udtalelse om sikkerheden, hvilket ifølge organisationen er tilfældet i
øjeblikket. Greenpeace nævner en række konkrete argumenter imod GMO-afgrøder, for eksempel at
forbruget af pesticider er steget som følge af indførelsen af Roundup-resistente GMO i USA. Desu-
den nævnes, at GMO-afgrøder ifølge resultater fra USA ikke giver øgede høstudbytter. GMO-
teknologien regnes af Greenpeace for en forældet teknologi, der ikke har indfriet forventningerne.
Noah protesterer mod tilladelsen og ibrugtagningen af majsen. Noah ønsker, at majsen underkastes
langtidsfodringsforsøg, som kan sikre ernæringsværdien for både mennesker og dyr, inden der gives
tilladelse. Forsøgene skal foretages af uvildige forskere og resultaterne gøres offentligt tilgængelige.
Alle produkter, der indeholder eller er fodret med GMO-afgrøder skal mærkes med GMO. Glypho-
sat skal udfases og produkter, der har et restindhold af dette herbicid, underkastes yderligere toksi-
kologiske undersøgelser. NOAH har desuden i forbindelse med den endelige høring klaget over den
korte høringsfrist, samt over at materialet ikke foreligger på dansk. Organisationen opfordrer Folke-
tinget og Regeringen til at protestere overfor EU og kræve udsættelse af beslutningen samt at kræ-
ve, at alle høringer i fremtiden gives mindst en måneds behandlingstid, og at høringsmaterialet er
oversat til alle medlemslandenes sprog.
23
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
862874_0024.png
Fagligt Fælles Forbund (3F) finder, at der ikke bør gives godkendelse til majsen, idet der ikke er
fremsendt dokumentation for restkoncentrationer af glyfosat i majsen efter høst, samt foretaget en
risikovurdering af disse restkoncentrationer for mennesker og dyr. Derudover mener forbundet, at
der skal foretages en helhedsvurdering af hvilke positive og negative effekter, der er ved majsen,
samt hvilke samfundsmæssige nytteværdier der er ved markedsføring heraf.
Grøn Hverdag svarer, at de under ingen omstændigheder kan godkende tilladelsen af majsen. Dette
skyldes blandt andet, at tilladelsen til at krydse majsen med konventionelle majs ifølge foreningen
vil betyde, at det er slut med konventionelle majslinjer. Desuden er foreningen bekymret for spred-
ning af pollen til økologiske og konventionelle afgrøder. Der er ikke sikkerhed for, at GMO’erne er
sunde, idet der er kommet rapporter frem om skader på dyr. Der kan være rester af sprøjtemidler i
majsen. Grøn Hverdag ønsker, at landbrug drives uden giftsprøjtning. Grøn Hverdag mener, at EU
påtvinger sin befolkning GMO-afgrøder mod befolkningens vilje. Det bør være producenten, som
ved hjælp af uvildige instanser skal bevise, at produktet er ufarligt. Det vil kræve grundigere under-
søgelser end det er tilfældet i øjeblikket. Der er fare for uønskede effekter i generne samt eksempler
på, at GMO’er har haft sundhedsskadelige effekter.
Landsorganisationen NaturSundhedsrådet protesterer mod ibrugtagningen af majsen, idet det ikke
er tilstrækkeligt bevist, at den ikke er sundhedsskadelig. Organisationen opfordrer til, at majsen un-
derkastes massive længerevarende undersøgelser, at majsen undersøges af uvildige forskere uden
forbindelse til lovgivere eller producenter, at alle forskningsresultater gøres almindeligt tilgængeli-
ge, og at alle GMO-afgrøder og fødevarer mærkes, ligegyldigt om de er beregnet til dyr eller men-
nesker, og ligegyldigt om de ligner moderplanten eller ej.
Regeringens foreløbige generelle holdning
Det er regeringens generelle holdning, at afgørelser vedrørende tilladelse til at anvende genmodifi-
cerede afgrøder skal træffes på baggrund af en sundheds- og miljømæssig risikovurdering, som fast-
sat i GMO-forordningen.
Da den sundheds- og miljømæssige vurdering af majs MON89034xNK603 ikke giver danske og in-
ternationale eksperter anledning til bemærkninger, har regeringen ingen fagligt begrundede indven-
dinger imod godkendelsen. Regeringen kan således støtte forslaget.
Det bemærkes, at godkendelsen omfatter tilladelse til import, forarbejdning og fødevare-/foderbrug
af MON89034xNK603-majsen i EU. Da der ikke er tale om tilladelse til dyrkning, vil godkendelsen
ikke have betydning for spredning til økologiske, biodynamiske eller konventionelle fødevarer, af-
grøder og dyrkningsarealer.
Det kan ikke udelukkes, at der vil kunne forekomme MON89034xNK603-majsplanter som følge af
frøspild i forbindelse med håndteringen af importerede majskerner. Da majskerner imidlertid har
ringe overlevelsesevne i jorden, og blandt andet som følge heraf kun sjældent optræder som spild-
planteukrudt under europæiske forhold, vurderes spild af MON89034xNK603-majskerner ikke at
ville udgøre noget problem.
24
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Vedrørende høringssvaret fra Biodynamisk Forbrugersammenslutning oplyser DTU Fødevareinsti-
tuttet, at en forskel fundet ved de såkaldte billeddannende metoder ikke nødvendigvis betyder, at de
genmodificerede produkter er af ringere kvalitet end de ikke-genmodificerede. De billeddannende
metoder har ifølge DTU Fødevareinstituttet ikke nogen bevist relation til sundheden af produkterne.
Med hensyn til den tyske landmand, hvis køer døde, har de tyske myndigheder ikke kunnet påvise
nogen sammenhæng mellem foderet og dyrenes sundhedstilstand. Der var således andre årsager til,
at køerne mistrivedes og døde end det genmodificerede foder.
Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA) foretager efter de danske eksperters vurde-
ring en meget grundig og lødig vurdering af ansøgningerne om godkendelse af GMO’er. DTU Fø-
devareinstituttet er således ikke enig i kritikken fra Greenpeace af den risikovurdering, som den Eu-
ropæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA) foretager i sådanne sager. Det er instituttets vurde-
ring, at der i den foreliggende sag er foretaget alle de relevante analyser og målinger, der er nød-
vendige, for at vurdere majsen. Instituttet er enigt i den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritets
(EFSA) vurdering af, at majskrydsningen kan betragtes sundhedsmæssigt som værende lig andre
traditionelle majs.
Med hensyn til bemærkningen fra Greenpeace om, at godkendelser af GMO’er udelukkende baseres
på den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritets (EFSA) risikovurdering, kan det oplyses, at dette
ikke er tilfældet. Ifølge GMO-forordningen må GMO’er til fødevare- og foderbrug ikke have nega-
tive virkninger på menneskers og dyrs sundhed eller for miljøet, ikke vildlede forbrugeren og ikke
afvige fra de fødevarer eller det foder, de er bestemt til at erstatte i et sådant omfang, at de ved nor-
mal indtagelse vil være ernæringsmæssigt ufordelagtige for forbrugeren. Ved godkendelsen af
GMO’er tager medlemslandene og Kommissionen hensyn til alle disse forhold. Den Europæiske
Fødevaresikkerhedsautoritets (EFSA) udtalelse vedrørende sikkerheden er et vigtigt element i denne
vurdering, men ikke det eneste.
Greenpeace nævner en række konkrete argumenter for, at genmodificerede afgrøder ikke har bedre
egenskaber end konventionelle afgrøder med hensyn til for eksempel udbytte og anvendelse af
sprøjtemidler. Plantedirektoratet og Fødevarestyrelsen vurderer ikke, at sådanne generelle udsagn
har relevans i forhold til den aktuelle godkendelsessag. Vurderingen af GMO’ers generelle nytte-
værdi er meget vanskelig at foretage, hvilket blandt andet fremgår af Fødevareministeriets Viden-
syntese om GMO. Der er ikke i de nuværende GMO-regler fastsat noget krav til GMO’ers nytte-
værdi for eksempel i forhold til ændret udbytte eller anvendelse af sprøjtemidler.
De toksiner, som MON89034xNK603-majsen producerer, er kun giftige over for en snæver gruppe
af insektlarver. Undersøgelser af eventuelle giftvirkninger over for ikke-målinsekter har ikke kunnet
påvise nogen effekt på disse. Desuden nedbrydes toksinerne hurtigt i jorden, hvilket gør det usand-
synligt, at de ophober sig og forbliver i jorden.
Med hensyn til bemærkningen fra Noah om, at der bør kræves langtidsfodringsforsøg med dyr,
formodes det, at der hermed menes flergenerationsforsøg med dyr. Spørgsmålet om behov for så-
danne forsøg har været drøftet i den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA) og blandt
danske eksperter. Flergenerationsforsøg med dyr er ikke en fast del af den risikovurdering, der ud-
føres ved GMO-godkendelser, men den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA) kan kræve
25
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
862874_0026.png
sådanne forsøg, hvis det vurderes nødvendigt. Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EF-
SA) og danske eksperter finder ikke, at der generelt er behov for sådanne forsøg medmindre, der er
særlige forhold ved GMO’en – for eksempel at den indeholder betænkelige stoffer, som gør den an-
derledes end almindelige afgrøder. Dette afgøres fra sag til sag ud fra de sammenlignende undersø-
gelser af GMO’en med ikke-GMO planter. Eksperterne har ikke fundet behov for sådanne undersø-
gelser med hensyn til majs MON89034xNK603.
Vedrørende høringssvaret fra 3F skal det bemærkes, at der ikke er tale om en tilladelse til dyrkning
af majsen i EU og derfor heller ikke en tilladelse for så vidt angår brug af sprøjtemidler. Hertil be-
mærkes, at såfremt MON89034xNK603-majs anvendes til fremstilling af fødevarer, skal produkter-
ne overholde de samme grænseværdier for restindhold af pesticider, som tilsvarende ikke genmodi-
ficerede produkter.
Med hensyn til bemærkningerne fra Grøn Hverdag og Landsorganisationen NaturSundhedsrådet
kan det oplyses, at de forhold, der nævnes vedrørende sikkerheden for menneskers og dyrs sundhed
og for miljøet, netop bliver tjekket i forbindelse med vurderingen af GMO-ansøgninger. Ifølge
GMO-forordningen er det ansøger, der skal fremskaffe de nødvendige oplysninger om sikkerheden
af GMO’er til fødevare- og foderbrug. Der er ikke krav i lovgivningen om, hvilke forskere, der skal
udføre forsøgene.
Fødevarer og foder, der indeholder eller er fremstillet af en GMO skal være mærket med oplysning
herom til forbrugeren eller landmanden, så der er mulighed for at fravælge denne type produkter,
hvis man ikke ønsker dem. Fødevarer fra dyr, der har fået GMO-foder skal ikke være mærket med
GMO.
Generelle forventninger til andre landes holdninger
Forslaget blev behandlet på møde i Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed den
19. april 2010, hvor der ikke blev opnået kvalificeret flertal for forslaget. På basis af medlemslan-
denes tilkendegivelser på mødet, forventes der på rådsmødet fortsat ikke at kunne opnås kvalificeret
flertal for eller imod forslaget.
Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Der er oversendt notat og grundnotat om sagen til Folketingets Europaudvalg den 1. marts 2010.
Notaterne er ligeledes oversendt til Folketingets udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.
5.
Forslag til Rådets afgørelse om tilladelse til markedsføring af produkter, der
indeholder, består af eller er fremstillet af genetisk modificeret majs Bt11xGA21
under Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1829/2003 om gene-
tisk modificerede fødevarer og foderstoffer
KOM (2010) 294
Revideret genoptryk af grundnotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 1. marts 2010.
Ændringer er markeret i marginen.
26
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
862874_0027.png
Resumé
Kommissionen har fremsat forslag om godkendelse af genetisk modificeret majs Bt11xGA21 i hen-
hold til GMO-forordningen. Godkendelsen vil gælde import og markedsføring af fødevarer, fødeva-
reingredienser og foder, der indeholder eller er fremstillet af majs Bt11xGA21, samt anvendelse af
majsen til anden industriel brug, undtagen dyrkning. Majs Bt11xGA21 er fremstillet ved at krydse
to genmodificerede majssorter Bt11 og GA21. Ved krydsning af de to majssorter er der opnået resi-
stens over for både visse insekter, glufosinat og glyphosat. De to genmodificerede majs, som indgår
i krydsningen, er hver for sig vurderet tidligere og er i forvejen godkendte under GMO-
forordningen. Ansøger angiver, at majs Bt11xGA21 har bedre dyrkningsegenskaber end konventio-
nel majs. Majs Bt11xGA21 indeholder ikke antibiotikaresistens-markørgener. Formålet med god-
kendelsen er at tillade import og markedsføring i EU af Bt11xGA21-majs stammende fra dyrkning i
tredjelande. En vedtagelse af forslaget vurderes ikke at ville berøre beskyttelsesniveauet i Danmark
og EU.
Baggrund
Kommissionen har ved KOM(2010)294 af 4. juni 2010 fremlagt forslag til Rådets afgørelse om til-
ladelse til markedsføring af genetisk modificeret majs Bt11xGA21 efter reglerne i Europa-
Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1829/2003 af 22. september 2003 om genmodificerede
fødevarer og foder (GMO-forordningen). Forslaget er oversendt til Rådet i dansk sprogudgave den
7. juni 2010.
Forslaget er fremsat med hjemmel i forordningens artikel 7 og 19.
Forslaget har tidligere efter forskriftskomitéproceduren været sat til afstemning på mødet i Den Stå-
ende Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed (SCoFCAH) den 19. april 2010, hvor der ikke
blev opnået kvalificeret flertal for forslaget. Danmark stemte for forslaget. Kommissionen har nu
forelagt sagen for Rådet og underrettet Europa-Parlamentet. Har Rådet ved udløbet af fristen på 3
måneder hverken vedtaget forslaget uændret eller udtalt sig imod det, kan Kommissionen udstede
beslutningen.
Forslaget er sat på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 29. juni 2010 med henblik
på vedtagelse.
Nærhedsprincippet
Der er tale om gennemførelsesforanstaltninger til en allerede vedtaget retsakt. Det er derfor regerin-
gens holdning, at det følger heraf, at forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincippet.
Formål og indhold
I oktober 2007 indsendte Syngenta Seeds S.A.S, på vegne af Syngenta Crop Protection AG, en an-
søgning om godkendelse af majs Bt11xGA21 til fødevare- og foderbrug (ikke dyrkning) i henhold
til reglerne i GMO-forordningen.
Majs Bt11xGA21 er fremstillet ved at krydse to genmodificerede majssorter Bt11 og GA21. De to
genmodificerede majs, som indgår i krydsningen, er hver for sig vurderet tidligere. Bt11 majs er til-
27
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
ført de to nye gener
cry1Ab og pat,
som gør majsen resistent over for visse insekter og ukrudtsmid-
let glufosinat. GA21 har fået indsat genet
mEPSPS,
som giver resistens overfor ukrudtsmidlet
glyphosat. Ved krydsning af de to majssorter er der opnået resistens over for både glufosinat,
glyphosat og visse insekter. Majs Bt11 og GA21 er i forvejen godkendte under GMO-forordningen.
Krydsning af to godkendte GMO-majs kræver ifølge GMO-forordningen en godkendelse af kryds-
ningen. Ansøger angiver, at majs Bt11xGA21 har bedre dyrkningsegenskaber end konventionel
majs. Majs Bt11xGA21 indeholder ikke antibiotikaresistens-markørgener.
Den sundheds- og ernæringsmæssige kvalitet af majs Bt11xGA21 adskiller sig ifølge ansøgningen
ikke fra konventionel (ikke genmodificeret) majs. Udover dokumentation for den sundheds- og er-
næringsmæssige kvalitet af majsen, var ansøgningen i henhold til reglerne ledsaget af et forslag til
miljømæssig overvågning.
Godkendelsens omfang
Beslutningsforslaget lægger op til, at der gives tilladelse til import og markedsføring af produkter,
der indeholder, består af eller er fremstillet af majs Bt11xGA21. Ifølge den Europæiske Fødevare-
sikkerhedsautoritets (EFSA) udtalelse kan majskernerne fra den genmodificerede majs anvendes til
fødevare- og foderbrug på samme måde som konventionelle majskerner, det vil sige både som hele
kerner og i forarbejdet form. Godkendelsen omfatter også tilladelse til industriel forarbejdning, men
ikke til dyrkning, af majsen i EU.
I henhold til GMO-forordningen må godkendte genmodificerede planter krydses med konventionel-
le ikke-genmodificerede planter til frembringelse af nye sorter uden, at dette kræver speciel god-
kendelse. Tilladelsen vil derfor omfatte Bt11xGA21 samt majs fra efterfølgende krydsninger heraf
med konventionelle ikke-gensplejsede majs.
Markedsføringen af majsen vil kunne ske fra datoen for en eventuel beslutning om godkendelse.
Beslutningen vil gælde i 10 år fra denne dato.
Mærkning
Produkter til fødevare- eller foderbrug, der indeholder, består af eller er fremstillet af majs
Bt11xGA21 skal i henhold til forslaget mærkes til den endelige forbruger med ”genetisk modifice-
ret majs” eller ”fremstillet af genetisk modificeret majs”.
Sætningen ”ikke til dyrkning” skal angives i mærkningen på produktet og i følgedokumenterne til
foder og produkter til anden industriel anvendelse, som indeholder spiredygtige majskerner af
Bt11xGA21. Denne sætning skal ikke fremgå af mærkningen på tilsvarende fødevarer.
Miljømæssig overvågning
Ifølge den miljømæssige overvågningsplan skal ansøgeren via de etablerede netværk af industri-
organisationer sørge for, at der indsamles oplysninger om potentielle uønskede effekter af markeds-
føringen, og at der tages passende forholdsregler for at forhindre spild af spiredygtige kerner med
videre i henhold til den generelle plan for miljømæssig overvågning af genmodificeret majs. Det
påhviler ansøgeren at afrapportere herom til Kommissionen.
28
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
862874_0029.png
Udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke udtale sig om forslaget.
Gældende dansk ret
En vedtagelse af forslaget kræver ikke implementering og har ikke lovgivningsmæssige konsekven-
ser i Danmark, idet området overordnet er reguleret af en forordning, og dermed er reglerne umid-
delbart anvendelige i Danmark. De enkelte beslutninger er rettet til bestemte virksomheder og
umiddelbart gældende for disse.
Konsekvenser
Forslaget har ingen lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser.
Med hensyn til de sundheds- og miljømæssige konsekvenser af anvendelsen af majs Bt11xGA21
konkluderer den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA) i udtalelse af 22. september 2009,
at majsen er lige så sikker at anvende som tilsvarende konventionel majs. Det er ifølge den Europæ-
iske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA) derfor usandsynligt, at majs Bt11xGA21 vil have negative
konsekvenser for menneskers og dyrs sundhed eller for miljøet ved de påtænkte anvendelser.
DTU Fødevareinstituttet har ligeledes vurderet det fremsendte ansøgningsmateriale. Instituttet kon-
kluderer, at majsen på ingen måde adskiller sig sundhedsmæssigt fra forældreplanterne og kan be-
tragtes som traditionelle krydsninger. Resultaterne af de dyreforsøg, som er foretaget, giver ikke an-
ledning til at betragte krydsningen på anden måde end de tilsvarende traditionelle majs i relation til
deres ernæringsmæssige værdi og giver ingen indikation af interaktioner mellem de indsatte gener.
Krydsningen vurderes derfor at være sundhedsmæssigt uproblematisk som forældreplanterne.
Miljøstyrelsen har i forbindelse med den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritets (EFSA) høring
af miljømyndighederne, forud for offentliggørelsen af autoritetens udtalelse om majsen, sendt sagen
til de danske eksperter i Plantedirektoratet, DTU Fødevareinstituttet og Danmarks Miljøundersøgel-
ser, som samlet har vurderet, at der ikke vil være miljømæssige konsekvenser af import af majs
Bt11xGA21, når de anvendes til andre formål end dyrkning.
På den baggrund skønnes forslaget ikke at berøre beskyttelsesniveauet i Danmark
Høring
Sagen har været i høring i §2-udvalget (landbrug) og det Rådgivende Fødevareudvalg, og der er
indkommet følgende bemærkninger:
DI Fødevarer støtter forslaget og henholder sig til tidligere fremsendte høringssvar.
Landbrug & Fødevarer støtter forslaget og henholder sig til tidligere fremsendte høringssvar.
Sagen har tidligere været i offentlig høring via høringsportalen. Først ved en foreløbig høring i
november 2009 på basis af den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritets (EFSA) positive udtalelse
og senest ved en høring om forslaget i februar 2010. Der er indkommet følgende bemærkninger:
29
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
862874_0030.png
DI Fødevarer anbefaler, at ansøgningen imødekommes uden forsinkelse. Organisationen baserer sin
anbefaling på den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritets (EFSA) positive udtalelse og vurderer,
at der er tilvejebragt tilstrækkelig dokumentation for at i møde komme ansøgningen.
Landbrug & Fødevarer finder, at majsen snarest muligt bør godkendes, idet der henvises til, at den
Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA) vurderer, at den pågældende GM-majs ikke udgør
nogen risiko for menneskers og dyrs sundhed og for miljøet, samt at der vil være meget store sam-
fundsøkonomiske konsekvenser af en yderligere forsinkelse i godkendelsen på grund af den gæl-
dende 0-tolerance for ikke endeligt godkendte GMO’er. Organisationen henviser til, at Europa ikke
kun afskæres fra det globale marked for majs og majsprodukter ved en manglende godkendelse,
men at der også er en påvirkning af soja-importen, idet der kan forekomme spor af ikke-godkendt
GM-majs i sojaprodukter.
Biodynamisk Forbrugersammenslutning anfører, at hvis der gives tilladelse til det ansøgte, så gives
der samtidig lov til, at alle majs inficeres med GMO. Foreningen er af den opfattelse, at GMO’er er
livsfarlige – forstået således, at GMO-planter altid har en ringere kvalitet, har færre livgivende
kræfter og dermed giver mindre sundhed. Der henvises til billeddannende metoder, som viser for-
skel på GMO-majs, konventionel majs, biodynamisk og økologisk majs. Desuden henvises til en
tysk landmand, hvis køer døde efter at have fået GMO-foder.
Greenpeace opfordrer til, at der ikke godkendes flere GMO’er på baggrund af den Europæiske Fø-
devaresikkerhedsautoritets (EFSA) indstillinger, idet organisationen ikke mener, at den Europæiske
Fødevaresikkerhedsautoritets (EFSA) risikovurderinger er gode nok. Greenpeace mener ikke, at det
er tilstrækkeligt at basere beslutninger om godkendelse udelukkende på den Europæiske Fødevare-
sikkerhedsautoritets (EFSA) udtalelse om sikkerheden, hvilket ifølge organisationen er tilfældet i
øjeblikket. Greenpeace nævner en række konkrete argumenter imod GMO-afgrøder, for eksempel at
forbruget af pesticider er steget som følge af indførelsen af Roundup-resistente GMO i USA. Desu-
den nævnes, at GMO-afgrøder ifølge resultater fra USA ikke giver øgede høstudbytter. GMO-
teknologien regnes af Greenpeace for en forældet teknologi, der ikke har indfriet forventningerne.
Noah protesterer mod tilladelsen og ibrugtagningen af majsen. Noah ønsker, at majsen underkastes
langtidsfodringsforsøg, som kan sikre ernæringsværdien for både mennesker og dyr, inden der gives
tilladelse. Forsøgene skal foretages af uvildige forskere og resultaterne gøres offentligt tilgængelige.
Alle produkter, der indeholder eller er fodret med GMO-afgrøder skal mærkes med GMO. Glypho-
sat skal udfases og produkter, der har et restindhold af dette herbicid, underkastes yderligere toksi-
kologiske undersøgelser. NOAH har desuden i forbindelse med den endelige høring klaget over den
korte høringsfrist samt over at materialet ikke foreligger på dansk. Organisationen opfordrer Folke-
tinget og Regeringen til at protestere overfor EU og kræve udsættelse af beslutningen samt at kræ-
ve, at alle høringer i fremtiden gives mindst en måneds behandlingstid, og at høringsmaterialet er
oversat til alle medlemslandenes sprog.
Fagligt Fælles Forbund (3F) finder, at der ikke bør gives godkendelse til majsen, idet der ikke er
fremsendt dokumentation for restkoncentrationer af glyfosat i majsen efter høst, samt foretaget en
risikovurdering af disse restkoncentrationer for mennesker og dyr. Derudover mener forbundet, at
30
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
862874_0031.png
der skal foretages en helhedsvurdering af hvilke positive og negative effekter, der er ved majsen,
samt hvilke samfundsmæssige nytteværdier der er ved markedsføring heraf.
Grøn Hverdag svarer, at de under ingen omstændigheder kan godkende tilladelsen af majsen. Dette
skyldes blandt andet, at tilladelsen til at krydse majsen med konventionelle majs ifølge foreningen
vil betyde, at det er slut med konventionelle majslinjer. Desuden er foreningen bekymret for spred-
ning af pollen til økologiske og konventionelle afgrøder. Der er ikke sikkerhed for, at GMO’erne er
sunde, idet der er kommet rapporter frem om skader på dyr. Der kan være rester af sprøjtemidler i
majsen. Grøn Hverdag ønsker, at landbrug drives uden giftsprøjtning. Grøn Hverdag mener, at EU
påtvinger sin befolkning GMO-afgrøder mod befolkningens vilje. Det bør være producenten, som
ved hjælp af uvildige instanser skal bevise, at produktet er ufarligt. Det vil kræve grundigere under-
søgelser end det er tilfældet i øjeblikket. Der er fare for uønskede effekter i generne samt eksempler
på, at GMO’er har haft sundhedsskadelige effekter.
Regeringens foreløbige generelle holdning
Det er regeringens generelle holdning, at afgørelser vedrørende tilladelse til at anvende genmodifi-
cerede afgrøder skal træffes på baggrund af en sundheds- og miljømæssig risikovurdering, som fast-
sat i GMO-forordningen.
Da den sundheds- og miljømæssige vurdering af majs Bt11xGA21 ikke giver danske og internatio-
nale eksperter anledning til bemærkninger, har regeringen ingen fagligt begrundede indvendinger
imod godkendelsen. Regeringen kan således støtte forslaget.
Det bemærkes, at godkendelsen omfatter tilladelse til import, forarbejdning og fødevare-/foderbrug
af Bt11xGA21-majsen i EU. Da der ikke er tale om tilladelse til dyrkning, vil godkendelsen ikke
have betydning for spredning til økologiske, biodynamiske eller konventionelle fødevarer, afgrøder
og dyrkningsarealer.
Det kan ikke udelukkes, at der vil kunne forekomme Bt11xGA21-majsplanter som følge af frøspild
i forbindelse med håndteringen af importerede majskerner. Da majskerner imidlertid har ringe over-
levelsesevne i jorden, og blandt andet som følge heraf kun sjældent optræder som spildplanteukrudt
under europæiske forhold, vurderes spild af Bt11xGA21-majskerner ikke at ville udgøre noget pro-
blem.
Vedrørende høringssvaret fra Biodynamisk Forbrugersammenslutning oplyser DTU Fødevareinsti-
tuttet, at en forskel fundet ved de såkaldte billeddannende metoder ikke nødvendigvis betyder, at de
genmodificerede produkter er af ringere kvalitet end de ikke-genmodificerede. De billeddannende
metoder har ifølge DTU Fødevareinstituttet ikke nogen bevist relation til sundheden af produkterne.
Med hensyn til den tyske landmand, hvis køer døde, har de tyske myndigheder ikke kunnet påvise
nogen sammenhæng mellem foderet og dyrenes sundhedstilstand. Der var således andre årsager til,
at køerne mistrivedes og døde end det genmodificerede foder.
Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA) foretager efter de danske eksperters vurde-
ring en meget grundig og lødig vurdering af ansøgningerne om godkendelse af GMO’er. DTU Fø-
devareinstituttet er således ikke enig i kritikken fra Greenpeace af den risikovurdering, som den Eu-
31
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
ropæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA) foretager i sådanne sager. Det er instituttets vurde-
ring, at der i den foreliggende sag er foretaget alle de relevante analyser og målinger, der er nød-
vendige, for at vurdere majsen. Instituttet er enigt i den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritets
(EFSA) vurdering af, at majskrydsningen kan betragtes sundhedsmæssigt som værende lig andre
traditionelle majs.
Med hensyn til bemærkningen fra Greenpeace om, at godkendelser af GMO’er udelukkende baseres
på den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritets (EFSA) risikovurdering, kan det oplyses, at dette
ikke er tilfældet. Ifølge GMO-forordningen må GMO’er til fødevare- og foderbrug ikke have nega-
tive virkninger på menneskers og dyrs sundhed eller for miljøet, ikke vildlede forbrugeren og ikke
afvige fra de fødevarer eller det foder, de er bestemt til at erstatte i et sådant omfang, at de ved nor-
mal indtagelse vil være ernæringsmæssigt ufordelagtige for forbrugeren. Ved godkendelsen af
GMO’er tager medlemslandene og Kommissionen hensyn til alle disse forhold. Den Europæiske
Fødevaresikkerhedsautoritets (EFSA) udtalelse vedrørende sikkerheden er et vigtigt element i denne
vurdering, men ikke det eneste.
Greenpeace nævner en række konkrete argumenter for, at genmodificerede afgrøder ikke har bedre
egenskaber end konventionelle afgrøder med hensyn til for eksempel udbytte og anvendelse af
sprøjtemidler. Plantedirektoratet og Fødevarestyrelsen vurderer ikke, at sådanne generelle udsagn
har relevans i forhold til den aktuelle godkendelsessag. Vurderingen af GMO’ers generelle nytte-
værdi er meget vanskelig at foretage, hvilket blandt andet fremgår af Fødevareministeriets Viden-
syntese om GMO. Der er ikke i de nuværende GMO-regler fastsat noget krav til GMO’ers nytte-
værdi for eksempel i forhold til ændret udbytte eller anvendelse af sprøjtemidler.
De toksiner, som Bt11xGA21-majsen producerer, er kun giftige over for en snæver gruppe af in-
sektlarver. Undersøgelser af eventuelle giftvirkninger over for ikke-målinsekter har ikke kunnet på-
vise nogen effekt på disse. Desuden nedbrydes toksinerne hurtigt i jorden, hvilket gør det usandsyn-
ligt, at de ophober sig og forbliver i jorden.
Med hensyn til bemærkningen fra Noah om, at der bør kræves langtidsfodringsforsøg med dyr,
formodes det, at der hermed menes flergenerationsforsøg med dyr. Spørgsmålet om behov for så-
danne forsøg har været drøftet i den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA) og blandt
danske eksperter. Flergenerationsforsøg med dyr er ikke en fast del af den risikovurdering, der ud-
føres ved GMO-godkendelser, men den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA) kan kræve
sådanne forsøg, hvis det vurderes nødvendigt. Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EF-
SA) og danske eksperter finder ikke, at der generelt er behov for sådanne forsøg medmindre, der er
særlige forhold ved GMO’en – for eksempel at den indeholder betænkelige stoffer, som gør den an-
derledes end almindelige afgrøder. Dette afgøres fra sag til sag ud fra de sammenlignende undersø-
gelser af GMO’en med ikke-GMO planter. Eksperterne har ikke fundet behov for sådanne undersø-
gelser med hensyn til majs Bt11xGA21.
Vedrørende høringssvaret fra 3F skal det bemærkes, at der ikke er tale om en tilladelse til dyrkning
af majsen i EU og derfor heller ikke en tilladelse for så vidt angår brug af sprøjtemidler. Hertil be-
mærkes, at såfremt MON89034xNK603-majs anvendes til fremstilling af fødevarer, skal produkter-
32
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
862874_0033.png
ne overholde de samme grænseværdier for restindhold af pesticider, som tilsvarende ikke genmodi-
ficerede produkter.
Fødevarer og foder, der indeholder eller er fremstillet af en GMO skal være mærket med oplysning
herom til forbrugeren eller landmanden, så der er mulighed for at fravælge denne type produkter,
hvis man ikke ønsker dem. Fødevarer fra dyr, der har fået GMO-foder skal ikke være mærket med
GMO.
Generelle forventninger til andre landes holdninger
Forslaget blev behandlet på møde i Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed den
19. april 2010, hvor der ikke blev opnået kvalificeret flertal for forslaget. På basis af medlemslan-
denes tilkendegivelser på mødet, forventes der på rådsmødet fortsat ikke at kunne opnås kvalificeret
flertal for eller imod forslaget.
Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Der er oversendt notat og grundnotat om sagen til Folketingets Europaudvalg den 1. marts 2010.
Notaterne er ligeledes oversendt til Folketingets udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.
6.
Forslag til Rådets afgørelse om forlængelse af eksisterende tilladelse til mar-
kedsføring af produkter, der indeholder, består af eller er fremstillet af genetisk
modificeret majs Bt11 under Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF)
nr. 1829/2003 om genetisk modificerede fødevarer og foderstoffer
KOM (2010) 298
Revideret genoptryk af grundnotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 1. marts 2010.
Ændringer er markeret i marginen.
Resumé
Kommissionen har fremsat forslag om forlængelse af den eksisterende tilladelse af genetisk modifi-
ceret majs Bt11 i henhold til GMO-forordningen. Godkendelsen vil gælde import og markedsføring
af fødevarer, fødevareingredienser og foder, der indeholder eller er fremstillet af majs Bt11, samt
anvendelse af majsen til anden industriel brug, undtagen dyrkning. Majs Bt11 har fået indsat to nye
gener, som giver planten resistens mod visse insekter og ukrudtsmidlet glufosinat. Majskerner af
Bt11 er tidligere godkendt til fødevarebrug i 1998 og 2004. Forarbejdede fødevarer fremstillet af
majsen er desuden notificeret som eksisterende produkter i henhold til GMO-forordningen og må
ifølge reglerne fortsat markedsføres, indtil der er taget stilling til forlængelse af godkendelsen. An-
søger angiver, at majs Bt11 har bedre dyrkningsegenskaber end konventionel majs. Majs Bt11 in-
deholder ikke antibiotikaresistens-markørgener. Formålet med godkendelsen er at tillade import og
markedsføring i EU af Bt11-majs stammende fra dyrkning i tredjelande. En vedtagelse af forslaget
vurderes ikke at ville berøre beskyttelsesniveauet i Danmark og EU.
33
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
862874_0034.png
Baggrund
Kommissionen har ved KOM(2010)298 af 4. juni 2010 fremlagt forslag til Rådets afgørelse om for-
længelse af tilladelse til markedsføring af genetisk modificeret majs Bt11 efter reglerne i Europa-
Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1829/2003 af 22. september 2003 om genmodificerede
fødevarer og foder (GMO-forordningen). Forslaget er oversendt til Rådet i dansk sprogudgave den
7. juni 2010.
Forslaget er fremsat med hjemmel i forordningens artikel 7 og 19.
Forslaget har tidligere efter forskriftskomitéproceduren været sat til afstemning på mødet i Den Stå-
ende Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed (SCoFCAH) den 19. april 2010, hvor der ikke
blev opnået kvalificeret flertal for forslaget. Danmark stemte for forslaget. Kommissionen har nu
forelagt sagen for Rådet og underrettet Europa-Parlamentet. Har Rådet ved udløbet af fristen på 3
måneder hverken vedtaget forslaget uændret eller udtalt sig imod det, kan Kommissionen udstede
beslutningen.
Forslaget er sat på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 29. juni 2010 med henblik
på vedtagelse.
Nærhedsprincippet
Der er tale om gennemførelsesforanstaltninger til en allerede vedtaget retsakt. Det er derfor regerin-
gens holdning, at det følger heraf, at forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincippet.
Formål og indhold
I april 2007 indsendte Syngenta Seeds S.A.S, på vegne af Syngenta Crop Protection AG, en ansøg-
ning om fornyelse af godkendelsen af majs Bt11 til fødevare- og foderbrug (ikke dyrkning) i hen-
hold til reglerne i GMO-forordningen.
Majskerner fra Bt11 blev i 1998 og 2004 godkendt til fødevarebrug i henhold til novel food forord-
ningen 258/97. Forarbejdede fødevarer fremstillet af majsen er desuden i henhold til reglerne i
GMO-forordningen notificeret som eksisterende produkter og må ifølge reglerne fortsat markedsfø-
res, indtil der er taget stilling til ansøgningen om fornyet godkendelse. Foder, der indeholder, består
af eller er fremstillet af Bt11-majs, samt produkter, der indeholder eller består af Bt11-majs til andre
formål end fødevare- og foderbrug, er ligeledes notificeret som eksisterende produkter, indtil der er
taget stilling til ansøgningen om fornyet godkendelse.
Danmark stemte i 2004 imod en godkendelse af majsen med den begrundelse, at der ikke kunne ta-
ges stilling til en godkendelse, før der var udarbejdet regler om et system til udvikling og tildeling
af entydige identifikatorer samt tekniske retningslinjer for prøvetagning og analyse af GMO. Disse
regler og retningslinjer er i mellemtiden blevet vedtaget.
Bt11 majs er tilført de to nye gener
cry1Ab og pat,
som gør majsen resistent over for visse insekter
og ukrudtsmidlet glufosinat. Ansøger angiver, at majs Bt11 har bedre dyrkningsegenskaber end
konventionel majs. Majs Bt11 indeholder ikke antibiotikaresistens-markørgener.
34
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Den sundheds- og ernæringsmæssige kvalitet af majs Bt11 adskiller sig ifølge ansøgningen ikke fra
konventionel (ikke genmodificeret) majs. Udover dokumentation for den sundheds- og ernærings-
mæssige kvalitet af majsen, var ansøgningen i henhold til reglerne ledsaget af et forslag til miljø-
mæssig overvågning.
Godkendelsens omfang
Beslutningsforslaget lægger op til, at der gives tilladelse til import og markedsføring af produkter,
der indeholder, består af eller er fremstillet af majs Bt11. Ifølge den Europæiske Fødevaresikker-
hedsautoritets (EFSA) udtalelse kan majskernerne fra den genmodificerede majs anvendes til føde-
vare- og foderbrug på samme måde som konventionelle majskerner, det vil sige både som hele ker-
ner og i forarbejdet form. Godkendelsen omfatter også tilladelse til industriel forarbejdning, men
ikke til dyrkning af majsen i EU.
I henhold til GMO-forordningen må godkendte genmodificerede planter krydses med konventionel-
le ikke-genmodificerede planter til frembringelse af nye sorter uden, at dette kræver speciel god-
kendelse. Tilladelsen vil derfor omfatte Bt11 samt majs fra efterfølgende krydsninger heraf med
konventionelle ikke-gensplejsede majs.
Markedsføringen af majsen vil kunne ske fra datoen for en eventuel beslutning om godkendelse.
Beslutningen vil gælde i 10 år fra denne dato.
Mærkning
Produkter til fødevare- eller foderbrug, der indeholder, består af eller er fremstillet af majs Bt11
skal i henhold til forslaget mærkes til den endelige forbruger med ”genetisk modificeret majs” eller
”fremstillet af genetisk modificeret majs”.
Sætningen ”ikke til dyrkning” skal angives i mærkningen på produktet og i følgedokumenterne til
foder og produkter til anden industriel anvendelse, som indeholder spiredygtige majskerner af Bt11.
Denne sætning skal ikke fremgå af mærkningen på tilsvarende fødevarer.
Miljømæssig overvågning
Ifølge den miljømæssige overvågningsplan skal ansøgeren via de etablerede netværk af industri-
organisationer sørge for, at der indsamles oplysninger om potentielle uønskede effekter af markeds-
føringen, og at der tages passende forholdsregler for at forhindre spild af spiredygtige kerner med
videre i henhold til den generelle plan for miljømæssig overvågning af genmodificeret majs. Det
påhviler ansøgeren at afrapportere herom til Kommissionen.
Udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke udtale sig om forslaget.
Gældende dansk ret
En vedtagelse af forslaget kræver ikke implementering og har ikke lovgivningsmæssige konsekven-
ser i Danmark, idet området overordnet er reguleret af en forordning, og dermed er reglerne umid-
delbart anvendelige i Danmark. De enkelte beslutninger er rettet til bestemte virksomheder og
umiddelbart gældende for disse.
35
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
862874_0036.png
Konsekvenser
Forslaget har ingen lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser.
Med hensyn til de sundheds- og miljømæssige konsekvenser af anvendelsen af majs Bt11 konklude-
rer den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA) i udtalelse af 17. februar 2009, at majsen
er lige så sikker at anvende som tilsvarende konventionel majs. Det er ifølge den Europæiske Føde-
varesikkerhedsautoritet (EFSA) derfor usandsynligt, at majs Bt11 vil have negative konsekvenser
for menneskers og dyrs sundhed eller for miljøet ved de påtænkte anvendelser.
DTU Fødevareinstituttet har ligeledes vurderet det fremsendte ansøgningsmateriale. Instituttet har
vurderet de nye oplysninger, som er fremkommet siden majsen sidst blev vurderet i 2004 og kon-
kluderer, at de nye oplysninger ikke giver anledning til at ændre på den tidligere vurdering af maj-
sen. Majsen er tidligere vurderet af de danske eksperter i henholdsvis 1999, 2003 og 2004 og kon-
klusionen var, at der ikke er noget, der tyder på, at majsen adskiller sig sundhedsmæssigt fra traditi-
onel (ikke-genmodificeret) majs.
Miljøstyrelsen har i forbindelse med den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritets (EFSA) høring
af miljømyndighederne, forud for offentliggørelsen af autoritetens udtalelse om majsen, sendt sagen
til de danske eksperter i Plantedirektoratet, DTU Fødevareinstituttet og Danmarks Miljøundersøgel-
ser, som samlet har vurderet, at der ikke vil være miljømæssige konsekvenser af import af majs
Bt11, når de anvendes til andre formål end dyrkning.
På den baggrund skønnes forslaget ikke at berøre beskyttelsesniveauet i Danmark
Høring
Sagen har været i høring i §2-udvalget (landbrug) og det Rådgivende Fødevareudvalg, og der er
indkommet følgende bemærkninger:
DI Fødevarer støtter forslaget og henholder sig til tidligere fremsendte høringssvar.
Landbrug & Fødevarer støtter forslaget og henholder sig til tidligere fremsendte høringssvar.
Sagen har tidligere været i offentlig høring via høringsportalen. Først ved en foreløbig høring i
maj 2009 på basis af den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritets (EFSA) positive udtalelse og
senest ved en høring om forslaget i februar 2010. Der er indkommet følgende bemærkninger:
DI Fødevarer anbefaler, at ansøgningen imødekommes uden forsinkelse. Organisationen baserer sin
anbefaling på Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritets (EFSA) positive udtalelse og vurderer, at
der er tilvejebragt tilstrækkelig dokumentation for at imødekomme ansøgningen.
Landbrug & Fødevarer finder at majsen snarest muligt bør godkendes, idet der henvises til, at den
Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA) vurderer, at den pågældende GM-majs ikke udgør
nogen risiko for menneskers og dyrs sundhed og for miljøet, samt at der vil være meget store sam-
fundsøkonomiske konsekvenser af en yderligere forsinkelse i godkendelsen på grund af den gæl-
36
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
862874_0037.png
dende 0-tolerance for ikke endeligt godkendte GMO’er. Organisationen henviser til, at Europa ikke
kun afskæres fra det globale marked for majs og majsprodukter ved en manglende godkendelse,
men at der også er en påvirkning af soja-importen, idet der kan forekomme spor af ikke-godkendt
GM-majs i sojaprodukter.
Biodynamisk Forbrugersammenslutning anfører, at hvis der gives tilladelse til det ansøgte, så gives
der samtidig lov til, at alle majs inficeres med GMO. Foreningen er af den opfattelse, at GMO’er er
livsfarlige – forstået således, at GMO-planter altid har en ringere kvalitet, har færre livgivende
kræfter og dermed giver mindre sundhed. Der henvises til billeddannende metoder, som viser for-
skel på GMO-majs, konventionel majs, biodynamisk og økologisk majs. Desuden henvises til en
tysk landmand, hvis køer døde efter at have fået GMO-foder.
Noah har i forbindelse med den seneste høring klaget over den korte høringsfrist, samt over at mate-
rialet ikke foreligger på dansk. Organisationen opfordrer Folketinget og Regeringen til at protestere
overfor EU og kræve udsættelse af beslutningen samt at kræve, at alle høringer i fremtiden gives
mindst en måneds behandlingstid, og at høringsmaterialet er oversat til alle medlemslandenes sprog.
Fagligt Fælles Forbund (3F) finder, at der ikke bør gives godkendelse til majsen, idet der ikke er
fremsendt dokumentation for restkoncentrationer af glyfosat i majsen efter høst, samt foretaget en
risikovurdering af disse restkoncentrationer for mennesker og dyr. Derudover mener forbundet, at
der skal foretages en helhedsvurdering af hvilke positive og negative effekter, der er ved majsen,
samt hvilke samfundsmæssige nytteværdier der er ved markedsføring heraf.
Grøn Hverdag svarer, at de under ingen omstændigheder kan godkende tilladelsen af majsen. Dette
skyldes blandt andet, at tilladelsen til at krydse majsen med konventionelle majs ifølge foreningen
vil betyde, at det er slut med konventionelle majslinjer. Desuden er foreningen bekymret for spred-
ning af pollen til økologiske og konventionelle afgrøder. Der er ikke sikkerhed for, at GMO’erne er
sunde, idet der er kommet rapporter frem om skader på dyr. Der kan være rester af sprøjtemidler i
majsen. Grøn Hverdag ønsker, at landbrug drives uden giftsprøjtning. Grøn Hverdag mener, at EU
påtvinger sin befolkning GMO-afgrøder mod befolkningens vilje. Det bør være producenten, som
ved hjælp af uvildige instanser skal bevise, at produktet er ufarligt. Det vil kræve grundigere under-
søgelser end det er tilfældet i øjeblikket. Der er fare for uønskede effekter i generne samt eksempler
på, at GMO’er har haft sundhedsskadelige effekter.
Regeringens foreløbige generelle holdning
Det er regeringens generelle holdning, at afgørelser vedrørende tilladelse til at anvende genmodifi-
cerede afgrøder skal træffes på baggrund af en sundheds- og miljømæssig risikovurdering, som fast-
sat i GMO-forordningen.
Da den sundheds- og miljømæssige vurdering af majs Bt11 ikke giver danske og internationale ek-
sperter anledning til bemærkninger, har regeringen ingen fagligt begrundede indvendinger imod
godkendelsen.
37
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
862874_0038.png
Der er nu udarbejdet regler om et system til udvikling og tildeling af entydige identifikatorer samt
tekniske retningslinjer for prøvetagning og analyse af GMO. Regeringen kan således støtte forsla-
get.
Det kan ikke udelukkes, at der vil kunne forekomme Bt11-majsplanter som følge af frøspild i for-
bindelse med håndteringen af importerede majskerner. Da majskerner imidlertid har ringe overle-
velsesevne i jorden, og blandt andet som følge heraf kun sjældent optræder som spildplanteukrudt
under europæiske forhold, vurderes spild af Bt11-majskerner ikke at ville udgøre noget problem.
Vedrørende høringssvaret fra Biodynamisk Forbrugersammenslutning oplyser DTU Fødevareinsti-
tuttet, at en forskel fundet ved de såkaldte billeddannende metoder ikke nødvendigvis betyder, at de
genmodificerede produkter er af ringere kvalitet end de ikke-genmodificerede. De billeddannende
metoder har ifølge DTU Fødevareinstituttet ikke nogen bevist relation til sundheden af produkterne.
Med hensyn til den tyske landmand, hvis køer døde, har de tyske myndigheder ikke kunnet påvise
nogen sammenhæng mellem foderet og dyrenes sundhedstilstand. Der var således andre årsager til,
at køerne mistrivedes og døde end det genmodificerede foder.
Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA) foretager efter de danske eksperters vurde-
ring en meget grundig og lødig vurdering af ansøgningerne om godkendelse af GMO’er. DTU Fø-
devareinstituttet er således ikke enig i kritikken fra Greenpeace af den risikovurdering, som den Eu-
ropæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA) foretager i sådanne sager. Det er instituttets vurde-
ring, at der i den foreliggende sag er foretaget alle de relevante analyser og målinger, der er nød-
vendige, for at vurdere majsen. Instituttet er enigt i den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritets
(EFSA) vurdering af, at majskrydsningen kan betragtes sundhedsmæssigt som værende lig andre
traditionelle majs.
De toksiner, som Bt11-majsen producerer, er kun giftige over for en snæver gruppe af insektlarver.
Undersøgelser af eventuelle giftvirkninger over for ikke-målinsekter har ikke kunnet påvise nogen
effekt på disse. Desuden nedbrydes toksinerne hurtigt i jorden, hvilket gør det usandsynligt, at de
ophober sig og forbliver i jorden.
Vedrørende høringssvaret fra 3F skal det bemærkes, at der ikke er tale om en tilladelse til dyrkning
af majsen i EU og derfor heller ikke en tilladelse for så vidt angår brug af sprøjtemidler. Hertil be-
mærkes, at såfremt Bt11-majs anvendes til fremstilling af fødevarer, skal produkterne overholde de
samme grænseværdier for restindhold af pesticider, som tilsvarende ikke genmodificerede produk-
ter.
Generelle forventninger til andre landes holdninger
Forslaget blev behandlet på møde i Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed den
19. april 2010, hvor der ikke blev opnået kvalificeret flertal for forslaget. På basis af medlemslan-
denes tilkendegivelser på mødet, forventes der på rådsmødet fortsat ikke at kunne opnås kvalificeret
flertal for eller imod forslaget.
Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Der er oversendt notat og grundnotat om sagen til Folketingets Europaudvalg den 1. marts 2010.
38
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
862874_0039.png
Notaterne er ligeledes oversendt til Folketingets udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.
7.
Kommissionens grønbog om reformen af den fælles fiskeripolitik
KOM (2009) 163
Revideret genoptryk af samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 8. april 2010. Æn-
dringer er markeret i marginen.
Resumé
Kommissionen har den 22. april 2009 fremlagt en grønbog om reformen af den fælles fiskeripolitik.
Grønbogen var i offentlig høring indtil udgangen af 2009. Grønbogen er udformet som et debatop-
læg indeholdende en række spørgsmål til alle interessenter bredt omhandlende alle væsentlige ele-
menter i den fælles fiskeripolitik med henblik på at få kortlagt ønskerne til udformningen af den
fælles fiskeripolitik efter 2012.
Baggrund
Kommissionen har ved KOM (2009) 163 af 22. april 2009 fremlagt en grønbog om reform af den
fælles fiskeripolitik. Grønbogen er oversendt til Rådet den 22. april 2009 i en dansk sprogudgave.
Der forventes en reform af den fælles fiskeripolitik i 2012. Grønbogen var i offentlig høring indtil
udgangen af 2009.
Grønbogen er sat på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 29. juni 2010 med hen-
blik på drøftelse.
Nærhedsprincippet
Der er tale om en grønbog og ikke om forslag til egentlige retsakter. På denne baggrund er spørgs-
målet om nærhedsprincippet ikke relevant.
Formål og indhold
Grønbogen er udformet som et debatoplæg indeholdende en række spørgsmål til alle interessenter
bredt omhandlende alle væsentlige elementer i den fælles fiskeripolitik med henblik på at få kortlagt
ønskerne til udformningen af den fælles fiskeripolitik efter 2012.
Kommissionen opregner i grønbogen de fem væsentligste faktorer, som efter dens opfattelse er ho-
vedårsagerne til, at 2002-reformen ikke har opfyldt sine mål:
- Et dybt forankret flådeoverkapacitetsproblem
- Upræcise politikmål, der resulterer i utilstrækkelige retningslinjer for beslutninger og gennem-
førelsen af sådanne
- Et beslutningssystem, der tilgodeser kortsigtede løsninger
- Et regelsæt, der ikke lægger nok ansvar over på fiskerierhvervet
39
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
-
Manglende politisk vilje til at sørge for, at regelsættet overholdes, og dårlig overholdelse af re-
gelsættet fra fiskerierhvervets side.
Kommissionen fokuserer på, hvordan problemerne på disse fem områder afhjælpes:
1. Afhjælpning af det dybt forankrede flådeoverkapacitetsproblem
Kommissionen anser det for en afgørende forudsætning, at en fremtidig fælles fiskeripolitik må ha-
ve indbygget mekanismer til sikring af, at størrelsen af europæiske fiskeflåder tilpasses og forbliver
i overensstemmelse med de tilstedeværende fiskebestande.
Det er Kommissionens vurdering, at permanent støtte til ophugning ikke effektivt reducerer kapaci-
teten, idet aktørerne allerede indregner ophugningspræmien i fremtidige investeringsbeslutninger.
Éngangsophugningsordninger anses for sandsynligvis at være mere effektive. Desuden nævnes det,
at anvendelse af markedsinstrumenter såsom overdragelige fiskerirettigheder kan vise sig at være en
mere effektiv og billigere måde at reducere overkapaciteten på, hvor fiskerierhvervet samtidig er
tvunget til at tage større ansvar.
2. Præcisering af de politiske mål
Målet for den fælles fiskeripolitik i dag er at sikre, ”at de levende akvatiske ressourcer udnyttes på
en økonomisk, miljømæssig og socialt bæredygtig måde”, uden at de pågældende mål er prioritere-
de. Kommissionen lægger afgørende vægt på, at det fremover kommer til at stå klart, at miljømæs-
sig bæredygtighed er den grundlæggende præmis for den økonomiske og sociale fremtid for euro-
pæisk fiskeri.
3. Centrering af beslutningsprocessen om langsigtede grundprincipper
Kommissionen finder behov for en væsentlig strukturel ændring af den hidtidige beslutningsproce-
dure inden for fiskeripolitikken med henvisning til, at der i dag stort set ikke skelnes mellem politik
og implementering i beslutningsproceduren – næsten alle beslutninger tages af Rådet på højeste po-
litiske niveau. Dette har efter Kommissionens opfattelse indebåret et fokus på kortsigtede løsninger.
Rådet bør efter Kommissionens opfattelse fremover fokusere på fastlæggelse af de overordnede po-
litiske rammer.
Som en løsningsmodel foreslår Kommissionen at delegere mere detaljeret forvaltning til Kommis-
sionen gennem komitologiprocedure. En anden løsningsmodel kunne ifølge Kommissionen være at
anvende specifikke regionale forvaltningsløsninger, som gennemføres af medlemsstaterne efter EU-
forskrifterne og under EU-kontrol.
Der er ifølge Kommissionen også behov for at vurdere den rolle, som rådgivende strukturer, såsom
Den Rådgivende Komité for Fiskeri og Akvakultur (ACFA) og de regionale rådgivende råd
(RAC’er), kommer til at spille inden for de nye strukturer. Det understreges, at politikbeslutninger
under alle omstændigheder forbliver EU-institutionernes og medlemsstaternes ansvar.
4. Tilskyndelse af fiskerierhvervet til at tage større ansvar for gennemførelsen af den fælles fi-
skeripolitik
40
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
862874_0041.png
Kommissionen fokuserer på mulighederne for at overlade mere ansvar til erhvervet og samtidig se
på mulighederne for at give erhvervet flere rettigheder. Erhvervet kan få mere ansvar gennem selv-
forvaltning. Resultatbaseret forvaltning - hvor der fokuseres på at fastsætte regler, der angiver de
mål, der skal opnås, uden specifikt at angive midlerne hertil - kan være et skridt i denne retning. Det
vil i så fald være op til erhvervet at træffe beslutning om, hvilke midler, det vil anvende for at nå
målene, og at bevise, at det handler ansvarligt (en form for omvendt bevisbyrde). Ved gennemførel-
sen af en resultatbaseret forvaltning skal der tages hensyn til, om indsatsen står i forhold til udbyttet,
og følgerne for bevarelse af et konkurrencedygtigt fiskerierhverv. Som eksempel kan nævnes forsøg
med fuld fangstdokumentation. Kommissionen understreger, at det er en forudsætning for at give fi-
skerierhvervet et større ansvar, at EU udvikler og gennemfører sikkerhedsmekanismer.
I forbindelse med en fælles fiskeripolitik, som giver fangstsektoren flere rettigheder og fjerner byr-
den ved mikroforvaltning fra erhvervet, vil det være relevant at tage fat på spørgsmålet om at dele
omkostningerne ved fiskeriforvaltning.
Rettigheder, ansvarlighed og ansvarligholdelse bør ifølge Kommissionen gå hånd i hånd: Adgang til
fiskebestandene bør gives til de fiskere, som varetager deres ansvar på en redelig og effektiv måde.
5. En kultur med ringe overholdelse af reglerne - udvikling af en ”culture of compliance”
Kommissionen henviser til Revisionsrettens særberetning fra november 2007 om fiskerikontrol
1
,
hvori det er vurderet, at fiskerikontrollen generelt har været for svag, at sanktioner ikke har været
tilstrækkeligt afskrækkende, og at der ikke har været tilstrækkeligt hyppige inspektioner til at op-
fordre til regeloverholdelse. Ud over overfiskeri har dette ifølge Kommissionen blandt andet ført til
en opfattelse af, at håndhævelse ikke er gennemført overalt på en ensartet måde. Med henblik på at
løse disse problemer fremlagde Kommissionen i efteråret 2008 forslag til ny kontrolforordning.
Andre elementer i grønbogen
Kommissionen berører en række andre fundamentale principper og væsentlige elementer i den fæl-
les fiskeripolitik, herunder blandt andet følgende:
Kommissionen anser det for meget vigtigt at sikre fremtiden for kystfiskeri, fiskeri af mindre om-
fang (”small-scale”) og rekreativt fiskeri ved siden af større erhvervsfiskeri. Det vil eventuelt blive
overvejet at etablere forskelligartede forvaltningssystemer for henholdsvis større flåder og mindre
flåder i kystsamfund, herunder også i relation til støttemuligheder.
Kommissionen peger på, at en fremtidig fælles fiskeripolitik skal sikre, at discard ophører. Samtidig
lægger Kommissionen vægt på yderligere udvikling af langsigtede planer for alle europæiske fiske-
rier og at sikre overholdelsen af princippet om det maksimalt bæredygtige udbytte (MSY
=Maximum Sustainable Yield)
2
, herunder sikre dets implementering også i blandede fiskerier.
1
Særberetning nr. 7/2007om de kontrol-, inspektions- og sanktionssystemer, der skal sikre, at reglerne om bevarelse af
Fællesskabets fiskeressourcer overholdes, med Kommissionens svar.
2
Det maksimalt bæredygtige udbytte defineres som det maksimumudbytte, der årligt kan fiskes af en bestand uden at
svække bestandens reproduktionskapacitet.
41
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
862874_0042.png
Kommissionen ønsker, at den fortsatte anvendelse af princippet om relativ stabilitet overvejes
blandt andet som følge af, at relativ stabilitet reducerer fleksibiliteten i fiskerisektoren og bidrager
til discard.
Med hensyn til 12-sømileregimet (dvs. adgangen til at reservere fiskeri inden for 12 sømil til egen
national flåde, bortset fra særlige adgangsrettigheder for andre flåder baseret på historiske fiskeri-
mønstre) er vurderingen, at regimet generelt har fungeret godt, og at det endda kunne styrkes yder-
ligere, hvis der udvikles et særligt regime for kystfiskeri i mindre omfang.
I relation til handel og marked ønsker Kommissionen at drøfte en ny fælles markedsordning uden
direkte prisstøtte, hvor der lægges større vægt på at forbedre måden, hvorpå producenterne organi-
serer sig. Foruden en eventuel styrkelse af fiskeriforvaltningens beføjelser kunne producentorgani-
sationerne ifølge Kommissionen spille en større rolle i markedsføringen af deres produkter. Det er
Kommissionens vurdering, at en strategi med ”afsætningsorienteret fiskeri” og fokus på kvalitet i
sidste ende kan føre til, at producenterne opnår en bedre pris for deres fangster.
Kommissionen fokuserer også på integrationen af den fælles fiskeripolitik i en bredere havpolitisk
sammenhæng, herunder sammenhængen mellem fiskerisektoren og andre maritime sektorer og be-
hovet for at fortsætte udviklingen af en integreret tilgang med henblik på en sammenhængende poli-
tik. Kommissionen henviser i den forbindelse til, at der gennemføres en økosystemtilgang til for-
valtning af havet, der dækker alle sektorer, inden for rammerne af havstrategirammedirektivet, her-
under at den fremtidige fælles fiskeripolitik må udformes, så den tilvejebringer de rette instrumenter
til at støtte en sådan økosystemtilgang. Endvidere fremhæver Kommissionen, at fysisk planlægning
af havområder udgør et væsentligt element af den integrerede EU-havpolitik (den maritime politik).
Væsentlige udfordringer som klimaændringer, forureningspolitik og energieffektivitet må forventes
at skulle indgå i overvejelserne om en fremtidig fælles fiskeripolitik.
Tilsvarende understreger Kommissionen behovet for, at fremtidig forskning i forhold til den fælles
fiskeripolitik må tage højde for nye udfordringer, herunder at integrere fiskeripolitikken med andre
maritime emner - især miljø, økosystemtilgang og klimaændringer - og yderligere at udvikle poli-
tik- og styringsinstrumenter.
Kommissionen finder også behov for, at der i en ny fælles fiskeripolitik bliver et meget tættere bånd
mellem offentlig støtte (især fra Den Europæiske Fiskerifond (EFF)) og politikkens mål, således at
den kommende reform sikrer, at finansiel støtte rettes mod løsning af erhvervets strukturelle pro-
blemer, idet man samtidig sikrer sig mod enhver uønsket sideeffekt af reformen.
Endvidere ønsker Kommissionen at drøfte de eksterne relationer. Det gælder både for så vidt angår
EU’s rolle i internationale fora og regionale fiskeriorganisationer samt bilaterale fiskeripartner-
skabsaftaler. Kommissionen ser et behov for at overveje den nuværende struktur i bilaterale fiskeri-
aftaler og undersøge eventuelle alternative arrangementer, som bedre kan imødekomme industriens
og tredjelandenes behov.
Endelig anses der at være behov for at diskutere akvakulturens rolle inden for en reformeret
42
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
862874_0043.png
fælles fiskeripolitik efter 2012.
Udtalelser
Europa-Parlamentet
Europa-Parlamentet skal ikke udtale sig om sagen, men Europa-Parlamentet har på eget initiativ den
25. februar 2010 vedtaget en beslutning om Kommissionens grønbog.
Europa-Parlamentet finder overordnet, at den fælles fiskeripolitik ikke har levet op til sin grundlæg-
gende målsætning. Europa-Parlamentet er af den opfattelse, at bevarelses- og forvaltningspolitikken
har været den største fiasko i forbindelse med den fælles fiskeripolitik, og at det derfor er nødven-
digt at fokusere på udformning af en ny model for bevarelse og forvaltning af fiskeriressourcerne.
Man erklærer sig enig med Kommissionens grønbog i, at økonomisk og social bæredygtighed kræ-
ver produktive fiskebestande og velfungerende havmiljøer, og at miljømæssig bæredygtighed derfor
udgør en grundlæggende forudsætning for EU-fiskeriets økonomiske og sociale fremtid.
Europa-Parlamentet udtrykker tilfredshed med Kommissionens analyse af den nuværende fiskeripo-
litiks fem strukturmangler (overkapacitet, upræcise politikmål, beslutninger med fokus på kortsigte-
de løsninger, manglende ansvarliggørelse af erhvervet samt manglende håndhævelse og overholdel-
se af regelsættet). Europa-Parlamentet er enig i, at de fem aspekter skal tillægges central betydning i
reformen.
I relation til overkapacitet peger Europa-Parlamentet på vigtigheden af at tilpasse fiskerflådens ka-
pacitet til de disponible ressourcer. Det understreges, at Kommissionen og medlemsstaterne bør
sætte tal på den faktiske overskydende kapacitet og identificere de flåder, der er for store i forhold
til deres nuværende fiskerimuligheder.
Med hensyn til politikformulering og mål mener Europa-Parlamentet, at mens de langsigtede strate-
giske mål kan udformes på EU-plan, så bør det reelle ansvar for udvikling og gennemførelse af de
enkelte forvaltningsplaner overdrages til medlemsstaterne og regionale organer, hvor EU-
institutionerne kan spille en rolle med henblik på at sikre, at de centrale målsætninger opfyldes.
Europa-Parlamentet støtter, at sektoren gives større ansvar gennem tilvejebringelse af gunstige be-
tingelser for god fiskeripraksis. Endvidere går Europa-Parlamentet ind for, at de regionale rådgi-
vende råd (RAC’er) samt andre berørte parter bør spille en mere aktiv rolle både under og efter re-
formprocessen i forbindelse med den fælles fiskeripolitik.
Europa-Parlamentet finder ligeledes, at kontrolpolitikken under den fælles fiskeripolitik bør karak-
teriseres af en mere direkte kontrol fra Kommissionens side via en maksimal udnyttelse af de mu-
ligheder, som etableringen af Fiskerikontrolagenturet frembyder.
Kommissionen opfordres til gennem den fremtidige politik at sikre den fornødne beskyttelse og
hensyn til fiskeri i mindre skala/kystfiskeriet, og man henstiller til Kommissionen at arbejde for en
særskilt forvaltningsmodel for dette segment af den europæiske fiskeriflåde, hvor EU-
institutionerne fastsætter de overordnede mål, som medlemsstaterne skal nå i henhold til deres egne
strategier.
43
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
862874_0044.png
Europa-Parlamentet efterlyser et forøget fokus på at nedbringe udsmid (discard), samt, såfremt det
ikke via incitamenter inden for en passende tidsramme er muligt at nedbringe udsmidet, at indføre
et forbud.
Europa-Parlamentet finder endvidere, at en ny forvaltningsmodel skal tage udgangspunkt i den nu-
værende fordelingsordning baseret på princippet om relativ stabilitet, men Europa-Parlamentet ser
gerne en evaluering af princippet.
Hvad angår 12 sømils-regimet, ses denne ordning efter Europa-Parlamentets opfattelse som en suc-
ces, der bør få permanent karakter.
Den fælles markedsordning for fiskerivarer bør ifølge Europa-Parlamentet gennemgå en hurtig og
gennemgribende revision blandt andet med henblik på at fremme markedsføringen af fiskerivarerne
og øge værditilvæksten.
Europa-Parlamentet påpeger behovet for at øge investeringerne i forskning og videnskab på områ-
det, herunder også til fremme af akvakultursektoren, og i sammenhæng hermed nødvendigheden af
et øget budget for den fælles fiskeripolitik for den kommende periode 2014-2020.
Slutteligt fremfører Europa-Parlamentet vedrørende fiskeripartnerskabsaftaler, at nye fiskeriaftaler
skal vurderes ud fra kriterier, der sikrer opnåelse af balance mellem økonomiske interesser og
fremme af bæredygtigt fiskeri samt opretholdelse af menneskerettigheder og demokrati i overens-
stemmelse med EU’s eksterne politik.
Det Økonomiske og Sociale Udvalg
Det Økonomiske og Sociale Udvalg har den 28. april 2010 afgivet udtalelse om grønbogen. Udval-
get anfører, at der i den fremtidige reform af den fælles fiskeripolitik bør fokuseres mere på blandt
andet følgende emner
fastlæggelse af en differentieret fiskeriordning for kystflåderne;
indførelse af et socialt kapitel, som harmoniserer fiskernes arbejdsvilkår;
forbedring af markedsvilkårene og handelspraksis;
samordning med den marine miljøpolitik, som desuden kan resultere i mere og bedre forskning
af relevans for fiskeripolitikken;
fuld integration af den fælles fiskeripolitik i de rammer, der er fastlagt af de internationale orga-
ner (FN, FAO).
Endvidere bemærker Udvalget, at der er visse problemer med overkapacitet i flåderne, men påpe-
ger, at man ikke kan generalisere på tværs af landene, og at Kommissionen tegner et for negativt
billede. Ifølge Udvalget må man prioritere en kapacitetsnedskæring, som kan skabe balance mellem
fiskerimulighederne og de miljømæssige og sociale kriterier.
Udvalget tilslutter sig, at beslutningsprocessen i den fælles fiskeripolitik tages op til revision med
henblik på at få skabt en klarere sondring mellem grundlæggende principper og mål på den ene
side, og gennemførelse heraf på den anden side.
44
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
862874_0045.png
Ligeledes går Udvalget ind for forslaget om inden 2015 at bringe ressourceforvaltningen på linje
med MSY-målsætning
3
, men ser ikke brugbare alternativer til et forvaltningssystem baseret på
TAC’er og kvoter. Udvalget støtter bestræbelser på gradvist at fjerne discard. Udvalget finder, at
den relative stabilitet fortsat skal være en af hovedhjørnestenene i den fælles fiskeripolitik, om end
det mener, at det er nødvendig med en ajourføring af princippet for at tage hensyn til den udvikling,
der er sket siden indførelsen af relativ stabilitet i 1983. Sluttelig tilkendegiver Udvalget, at akvakul-
tur skal integreres som en fuldgyldig søjle i den reviderede fiskeripolitik.
Konsekvenser
Kommissionens grønbog har i sig selv ingen lovgivningsmæssige, statsfinansielle, administrative
eller samfundsøkonomiske konsekvenser. En efterfølgende lovgivning og udmøntning af denne kan
have økonomiske konsekvenser.
Høring
Grønbogen har været i skriftlig høring og også drøftet på møder i §5-udvalget (fiskeri), senest den
9. juni 2010 samt i et underudvalg under §5-udvalget (fiskeri), som beskæftiger sig med reformen.
Danmarks Fiskeriforening finder, at det er vigtigt, at det indgår som et element i drøftelserne af en
reform, at der sikres en god økonomi i fiskeriet. Endvidere fremfører foreningen, at der i grønbogen
er fokus på problemet med overkapacitet i flåden, og at man må være opmærksom på, at dette ikke
er et problem i det danske fiskeri, og der derfor må sikres løsninger, for eksempel i forbindelse med
støtteordninger, som også vil være til gavn for dansk fiskeri for eksempel udvikling af redskaber og
fisker-forsker samarbejde. Endelig nævnes vigtigheden af en forbedret kvotefleksibilitetsordning.
Danmarks Fiskeriforening anfører, at der er en lang række emner, som bør indgå i en revision af
den fælles fiskeripolitik i 2012, herunder beslutningsprocessen, inddragelse af interessenterne, for-
holdet mellem den fælles fiskeripolitik og en integreret maritim politik, ressourcepolitikken (data-
grundlag, adgangsregimet, relativ stabilitet, TAC/kvoter og indsatsregulering samt tekniske regler),
flådepolitikken, strukturstøtte, markedspolitikken og akvakultur. Foreningen understreger også vig-
tigheden af, at fiskeriet betragtes som et legalt, økonomisk erhverv, som skal betragtes på lige fod
med andre udnyttelsesformål og beskyttelsesformål i relation til havområderne.
Danmarks Fiskeriforening påpeger endvidere, at man støtter Fødevareministeriets bestræbelser på at
skabe en solid platform i form af en sammenhængende fiskeripolitik og sunde bestande, idet alle
aspekter af den fælles fiskeripolitik må inddrages.
Med hensyn til kvoter/indsatsregulering gentager Danmarks Fiskeriforening sin opfattelse af, at et
system med TAC/kvoter og samtidig indsatsregulering i form af havdage/kW-dage m.v. ikke har-
monerer, og at forvaltningsmodellen derfor skal revurderes, når torskebestanden er genoprettet.
Med hensyn til discard/uønskede bifangster anfører Danmarks Fiskeriforening, at man overordnet
støtter Fødevareministeriets anbefalinger om discard i Fødevareministeriets rapport om ny europæ-
3
Det maksimalt bæredygtige udbytte defineres som det maksimumudbytte, der årligt kan fiskes af en bestand uden at
svække bestandens reproduktionskapacitet.
45
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
862874_0046.png
isk fiskeripolitik. Det nævnes, at danske fiskere har været involveret i en lang række projekter om
mere selektive redskaber, og det understreges, at såfremt selektive redskaber indføres som generelt
krav i EU’s tekniske regler, skal det før indførelsen sikres, at den fornødne dokumentation af effek-
ten er til stede.
For så vidt angår kontrol, sporbarhed og dokumentation bemærker Danmarks Fiskeriforening, at
danske fiskere er aktive med hensyn til udvikling af sporbarhed og dokumentation, ikke for at til-
fredsstille kontrolhensyn, men af hensyn til markedsadgang og dermed pris. At der er en sidegevinst
i form af kontrol, er ifølge organisationen positivt set med samfundets øjne.
I relation til spørgsmålet om eventuelle nye systemer, for eksempel overgang til fangstkvoter som
foreslået af Fødevareministeriet, fremfører Danmarks Fiskeriforening blandt andet, at organisatio-
nen er villig til at deltage i den mulige udformning af nye systemer i forskning og forsøg, men at det
må ske med det mål for øje, at der ikke blot i sidste ende sker en omfordeling af rettigheder (kvoter,
indsats) mellem danske fiskere, men en ekstra tildeling af rettigheder til Danmark som følge af op-
fyldelse af kravene til den fremtidige fiskeripolitik.
Danmarks Fiskeriforening finder, at reguleringen af kystfiskerflåderne bør være et nationalt anlig-
gende, ligesom man har tilkendegivet at man gerne ser den nuværende markedsordning på fælles-
markedet opretholdt, men med et styrket fokus på at understøtte værditilvæksten i sektoren. Man
bemærker endvidere, at fraværet af en markedsordning med mulighed for udtag på baggrund af
mindstepris, vil kunne underminere auktionssystemet.
I relation til regionalisering udtrykker Danmarks Fiskeriforening tilslutning til en vis grad af regio-
nalisering hvad angår forvaltningen af politikken, under hensyn til de forskellige regioner og til-
knyttede fiskeriers forskellige karakteristika. Man ønsker endvidere, at erhvervet er direkte repræ-
senteret i disse regionale komiteer.
Vedrørende målet for maksimalt bæredygtigt udbytte (MSY) finder Danmarks Fiskeriforening, at
vidensgrundlaget for en række fiskearter stadig er mangelfuldt, og at det endvidere var uklart, hvor-
dan man forholder sig i relation til blandede fiskerier. I lyset af disse uklarheder fandt foreningen, at
det var for tidligt på nuværende tidspunkt at arbejde hen mod MSY-mål, idet det var nødvendigt
med de tilstrækkelige afklaringer forinden.
Danish Seafood Association påpeger, at en fortsat liberalisering af handelspolitikken er vigtig for
forarbejdningsindustrien, idet denne er ganske afhængig af import af fiskevarer.
Greenpeace bemærker, at det er af væsentligste betydning at sikre sunde økosystemer. I lyset af
problemerne med overkapacitet i flåden på EU-niveau er det helt nødvendigt, at der blev afsat mid-
ler til flådereduktion, uanset at det ikke kunne betegnes som et væsentligt problem i den danske
flåde. Greenpeace finder, at man fra dansk side bør have større fokus på denne sag med henblik på
at sikre en løsning af EU’s problem på dette område. Greenpeace finder endvidere, at det er vigtigt
at sikre valide opgørelser af kapacitet i medlemslandenes flåder i forhold til fiskeressourcerne.
46
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
862874_0047.png
I relation til kapacitet påpeger Greenpeace ligeledes, at det er vigtigt, at reduktion af kapaciteten og-
så indbefatter en kvalitativ dimension, således forstået at fokus er på at udtage de fartøjer, som er
mest miljøpåvirkende via deres fiskerimetoder, energiforbrug etc.
Greenpeace finder også behov for, at medlemsstaterne får mulighed for at implementere
beslutninger med henblik på at forbedre miljøet i egne farvande som nationale foranstaltninger.
Greenpeace tilkendegiver desuden, at man ønsker en kapacitetsreduktion på 50 % på en periode
over 5 år fra 1. januar 2013, idet det dog præciseres, at dette er et samlet mål på EU-plan, og ikke er
et specifikt mål de enkelte medlemsstater, idet problemet ikke er lige stort alle steder.
Greenpeace finder, at der bør foretages fuld miljøkonsekvensvurderinger af de enkelte fiskerier,
samt at kvoterne skal fastlægges helt i tråd med den videnskabelige rådgivning.
Endvidere
under-
streger Greenpeace, at det er vigtigt, at medlemsstaterne selv har mulighed for at gribe ind i relation
til målsætningerne i habitatdirektivet og havstrategidirektivet frem for, at regulering sker på EU-
niveau.
Vedrørende kystfiskeriet finder Greenpeace, at det er vigtigt, at der på EU-niveau opstilles overord-
nede politiske mål for beskyttelse af kystfiskeriet, samtidig med at organisationen dog er enig i op-
fattelsen af, at det ikke vil være muligt på EU-niveau at opstille detaljerede, specifikke mål for kyst-
fiskeriet på tværs af landegrænserne grundet kystfiskeriets diverse karakter i EU.
Greenpeace påpeger i relation til målet om maksimalt bæredygtigt udbytte (MSY), at dette er et
skridt i den rigtige retning, men at de enkelte fiskerier må vurderes ud fra en helhedsvurdering, så-
ledes at der foretages en vurdering af den samlede påvirkning af økosystemerne.
Danmarks Pelagiske Producentorganisation bemærker, at det ikke er retvisende alene at måle kapa-
citet ved tonnage, særligt inden for den pelagiske sektor, idet det af flere årsager, herunder kvali-
tetshensyn, kan være hensigtsmæssigt at anvende større fartøjer. Man påpeger endvidere, at fokus
bør rettes mod at sikre overholdelse af reglerne, idet der ikke ses behov for at have kapacitetsregler,
hvis medlemsstaters tildelte kvoter overholdes. Således finder organisationen, at man fra dansk side
ikke behøver at problematisere, at andre medlemsstater eventuelt vælger at bevare en for stor fiske-
riflåde, der dermed får en dårlig økonomi.
Regeringens foreløbige generelle holdning
Regeringen hilser Kommissionens grønbog velkommen, idet man ser frem til en kommende bred
debat af alle aspekter af en fremtidig fælles fiskeripolitik. Regeringen ønsker blandt andet, at en
fremtidig fiskeripolitik løser problemer med discard, at TAC/kvotesystemet med henblik herpå æn-
dres, så ”landingskvoter” erstattes af ”fangstkvoter”, at fiskeriet bliver mere selektivt, og at reglerne
bliver enkle og omkostningseffektive. Regeringen støtter integration af den fælles fiskeripolitik i en
bredere havpolitisk sammenhæng.
Generelle forventninger til andre landes holdninger
Medlemsstaterne hilser det generelt velkomment, at der nu iværksættes en bred debat om den
kommende reform af den fælles fiskeripolitik. Der er bred enighed om, at politikken på en lang
række punkter skal reformeres, og særligt er fokus på at sikre en mere enkel og effektivt fungerende
47
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
862874_0048.png
fælles fiskeripolitik. Ligeledes tilkendegiver de fleste medlemslande, at der er behov for at tilpasse
beslutningsstrukturerne omkring den fælles fiskeripolitik, således at fokus på højeste politiske ni-
veau (Rådet og Europa-Parlamentet) rettes mod strategi og langsigtede mål for forvaltningen.
Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Der er oversendt grundnotat om Kommissionens grønbog til Folketingets Europaudvalg den 18. maj
2009.
Sagen har senest været forelagt Folketingets Europaudvalg den 16. april 2010 forud for Rådsmødet
(landbrug og fiskeri) den 19. april 2010, jf. samlenotat oversendt den 8. april 2010.
Sagen har endvidere været forelagt Folketingets Europaudvalg den 20. maj 2009 forud for Rådsmø-
det (landbrug og fiskeri) den 25. maj 2009, jf. samlenotat oversendt den 12. maj 2009.
Sagen har på grundlag af foreløbige forventninger til grønbogen været forelagt Folketingets Euro-
paudvalg den 17. april 2009 forud for Rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 23.-24. april 2009, jf.
samlenotat oversendt den 3. april 2009.
Fødevareministeriets rapport om en ny europæisk fiskeripolitik blev oversendt til Folketingets Eu-
ropaudvalg den 4. december 2008 og teknisk gennemgang heraf blev afholdt den 9. december 2008.
Regeringens høringssvar til Kommissionen på Kommissionens grønbog blev oversendt til Folketin-
gets Europaudvalg den 23. december 2009.
Rapporten, høringssvaret og notaterne er ligeledes fremsendt til Folketingets Udvalg for Fødevarer,
Landbrug og Fiskeri.
8.
Meddelelse fra Kommissionen – høring om fiskerimuligheder for 2011
KOM (2010) 241
Nyt notat.
Resumé
Kommissionen foreslår i sin meddelelse anvendelse af en række principper for fastlæggelsen af de
samlede tilladte fangstmængder (TAC) og kvoter for 2011. Hensigten er en tidlig drøftelse af prin-
cipper forud for fremlæggelsen af forslag til de årlige TAC/kvoteforordninger. Af meddelelsen
fremgår blandt andet også information om den seneste politiske udvikling, en status for ressourcer-
ne og en tidsplan for fremlæggelsen af forslagene til TAC/kvoter for 2011 for henholdsvis Sorteha-
vet, Østersøen og andre områder samt for dybhavsarter 2011 og 2012.
Baggrund
48
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
862874_0049.png
Kommissionen har ved KOM (2010) 241 af 17. maj 2010 fremlagt en meddelelse fra Kommissio-
nen – høring om fiskerimuligheder 2011. Meddelelsen er oversendt til Rådet den 20. maj 2010 i en
dansk sprogudgave.
Meddelelsen forventes på dagsordenen for Rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 29. juni 2010 med
henblik på drøftelse.
Nærhedsprincippet
Der redegøres ikke for nærhedsprincippet, idet der alene er tale om en meddelelse fra Kommissio-
nen.
Formål og indhold
Kommissionen har siden 2006 udarbejdet årlige politikerklæringer om fastsættelse af fiskerimulig-
heder. Disse årlige politikerklæringer skal ses som led i forbedring af processen med vedtagelse af
de årlige TAC/kvoteforordninger
4
.
Meddelelsen indeholder ud over principper for fastsættelse af fiskerimulighederne for 2011 blandt
andet også information om den seneste politiske udvikling, en status for ressourcerne og en tidsplan
for forslag til TAC/kvoter 2011. Kommissionen ønsker at høre medlemsstaternes og aktørernes
holdninger til den i meddelelsen beskrevne strategi.
Den seneste politiske udvikling
Kommissionen anfører, at der i 2011 ikke vil være megen tid tilbage, hvis man skal nå at gennemfø-
re målet om maksimalt bæredygtigt udbytte (MSY) senest i 2015.
5
Mange vigtige bestande er nu
omfattet af langsigtede planer, som indbefatter F
msy
-mål.
6
Kommissionen vil for både nye og eksi-
sterende planer, som skal revideres for at tilpasse deres mål til MSY-princippet, udarbejde egnede
F
msy
-baserede forslag.
Når det gælder bestande, som der endnu ikke er foreslået langsigtede planer for, vil det ifølge
Kommissionen være hensigtsmæssigt at arbejde hen imod MSY ved i perioden 2011-2014 at redu-
cere fiskeridødeligheden i fire lige store etaper og derefter at udnytte bestandene på F
msy
-niveau fra
og med 2015.
Med henblik på en mere regional tilgang til gennemførelsen af den fælles fiskeripolitik ønsker
Kommissionen desuden at høre de interesserede parters mening om spørgsmålet om uddelegering af
forvaltningen af TAC’er, som kun berører en enkelt medlemsstat, til den pågældende medlemsstat
under forudsætning af, at der gives langsigtede tilsagn om rapportering og god forvaltningspraksis.
Ressourcernes tilstand
Kommissionen anfører, at der er enkelte lyspunkter, hvad angår fiskebestandenes tilstand:
4
TAC = total allowable catches = samlede tilladte fangstmængder.
5
EU og dets medlemsstater har på verdenstopmødet om bæredygtig udvikling i Johannesburg (september 2002) indgået
en international politisk forpligtelse til at vedligeholde og genoprette fiskebestandene, så de kan give det maksimalt bæ-
redygtige udbytte, med sigte på snarest og så vidt muligt senest 2015 at nå disse mål for nedfiskede bestande.
6
Fiskeri på grundlag af det maksimalt bæredygtige udbytte (F
msy
) er den fiskeriintensitet, der giver det største udbytte
fra bestanden på lang sigt uden at reducere bestandens evne til at reproducere sig på kort sigt.
49
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
antallet af bestande, hvorom det kan konstateres, at de ikke overfiskes, er steget fra 2 i 2005 til
11 i 2010,
mens der tidligere var 20 bestande, som var omfattet af anbefalinger om fiskestop, gælder dette
nu kun 14 bestande, og
antallet af bestande, ”som befinder sig uden for sikre biologiske grænser” (men som ikke er om-
fattet af rådgivning om fiskestop) er faldet fra 30 i 2003 til 22 i 2010.
Kommissionen understreger, at disse fremskridt dog kun er en forsigtig start, og at der ingen garanti
er for, at det vil lykkes at genoprette bestandene. EU er således nødt til at fortsætte bestræbelserne.
For så vidt angår Nordsøen, Skagerrak og Kattegat bemærker Kommissionen, at her er sket større
fremskridt end i andre områder. Antallet af bestande, som befinder sig uden for sikre biologiske
grænser, er faldet fra 8 til 6, og der er nu 5 bestande, som ikke overfiskes i forhold til F
msy
, i forhold
til kun 2 sidste år. I Østersøen befiskes to bestande på eller under F
msy
-niveauet. De øvrige 5 be-
stande overfiskes i forhold til F
msy
.
Principper for fastsættelse af fiskerimuligheder 2011
Kommissionen anfører indledningsvist, at dens forslag om TAC/kvoter er baseret på syv principper:
fiskerimulighederne skal i overensstemmelse med hovedmålene i den fælles fiskeripolitik fast-
lægges på et niveau, der sikrer en bæredygtig udnyttelse af ressourcerne ud fra et miljømæssigt,
økonomisk og socialt synspunkt,
de årlige udsving bør begrænses i det omfang, det er muligt, for at sikre stabile og forudsigelige
forhold for aktører, der er afhængige af fiskeri, og undgå unødvendige kvoteændringer,
de internationale forpligtelser skal overholdes, blandt andet forpligtelsen til at genopbygge be-
stande, således at de når deres maksimale bæredygtige udbytte,
langsigtede planer skal gennemføres,
befiskning af overfiskede bestande bør reduceres og nedfiskede bestande genopbygges,
forslagene bygger på rådgivning fra Den Videnskabelige, Tekniske og Økonomiske Komité for
Fiskeri (STECF), som igen bygger på rådgivning fra Det Internationale Havundersøgelsesråd
(ICES), og
forsigtighedsprincippet finder anvendelse – manglende data er ikke noget bevis for bæredygtig-
hed.
Langsigtede planer spiller fortsat en central rolle i Kommissionens politik, og arbejdet med at få
endnu flere bestande, herunder laks og de pelagiske bestande i Østersøen og enkelte middelhavsfi-
skerier, ind under langsigtede forvaltningsplaner vil også fortsætte i 2010.
I de tilfælde, hvor der endnu ikke er iværksat langsigtede planer, finder Kommissionen at det er
nødvendigt at foretage visse ændringer af de hidtil anvendte arbejdsmetoder for fastsættelse af
TAC’erne for at bringe fiskeriet i overensstemmelse med F
msy
. For bestande, som overfiskes i for-
hold til MSY, men som befinder sig inden for sikre biologiske grænser, vil Kommissionen således
50
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
862874_0051.png
foreslå justeringer af TAC’erne, således at målet om at reducere fiskeridødeligheden til MSY-
niveauet kan nås senest i 2015. Grænsen for TAC-udsving vil derfor blive hævet fra 15 % til 25 %
for at nå dette mål. For bestande, der overfiskes, og som desuden befinder sig uden for sikre biolo-
giske grænser, vil Kommissionen ligeledes ændre sine principper for at sikre, at der gøres frem-
skridt i retning af at nå MSY-målet.
Kommissionens principper for TAC-fastsættelse er opdelt i 11 bestandskategorier, jf. tabel neden-
for. I forhold til sidste år er der ændringer i kategori 2 og 3 som nævnt med henblik på at nå MSY-
målet. Endvidere er kategori 4 præciseret. I kategori 8, 9 og 11 er der indføjet oplysninger om fiske-
riindsatsen. I det følgende er en beskrivelse af Kommissionens foreslåede principper for fastsættelse
af TAC’er. Der bør anvendes forskellige regler afhængigt af risikoniveau for de enkelte bestande.
Bestande er udsat for høj risiko, når de falder til under forsigtighedsreferenceniveauet for biomasse
(B
pa
) - det niveau, hvor der er risiko for, at bestandens fremtidige produktivitet bliver lavere. Et an-
det tegn på høj risiko er, når fiskeridødeligheden ligger højere end forsigtighedsreferenceniveauet
for fiskeridødelighed (F
pa
). Ved fiskeridødelighed (F) forstås den årlige fangst divideret med be-
standens gennemsnitlige størrelse gennem året som helhed. Hvis en bestand er mindre end B
pa
eller
befiskes med en fiskeridødelighed højere end F
pa
, er den ”uden for sikre biologiske grænser” og
omvendt. Ændringer i forhold til sidste års principper er markeret med fed skrift.
Nr.
1
Videnskabelig rådgivning
Bestand, der befiskes med det maksimalt bæredygtige
udbytte
Foranstaltninger i forbindelse med fastsættelse af
TAC
Det tilstræbes at fastsætte TAC'en i overensstemmelse
med fangstprognosen svarende til den fiskeridødelig-
hed, der på lang sigt giver det højeste udbytte, men
TAC'en må højst ændres med 25 %.
Det tilstræbes at fastsætte TAC'en til den højeste af
følgende værdier: a) fangst i overensstemmelse med
prognosen svarende til det højeste udbytte på lang sigt
eller b)
fangst svarende til en reduktion af fiskeri-
dødeligheden med en fjerdedel af forskellen mellem
den aktuelle fiskeridødelighed og den fiskeridøde-
lighed, der på lang sigt vil give det højeste udbytte,
men TAC’en må højst ændres med
25 %.
Det tilstræbes at fastsætte TAC’en til det højeste
niveau af enten: a) fangst i overensstemmelse med
prognosen svarende til det højeste udbygge på lang
sigt eller b) fangst svarende til en reduktion af fi-
skeridødeligheden med den højeste af følgende
værdier
i)
30 %
2
Bestand, der overfiskes i forhold til det maksimale bæ-
redygtige udbytte, men som ligger inden for sikre bio-
logiske grænser
3
Bestand, der er uden for sikre biologiske grænser
4
Bestanden er omfattet af en langsigtet plan, og der er
videnskabelig rådgivning om, hvilken fangst, der sva-
rer til planen
ii) en fjerdedel af forskellen mellem den aktuelle
fiskeridødelighed ogden fiskeridødelighed, der
på lang sigt vil give det højeste udbytte,
men TAC’en må højst reduceres med 30 %, så
længe fiskeridødeligheden ikke stiger.
TAC'en skal fastsættes i henhold til den relevante plan.
Denne kategori har forrang for andre kategorier.
51
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
862874_0052.png
Nr.
Foranstaltninger i forbindelse med fastsættelse af
TAC
5
Bestanden består af en kortlivet art, og der kan ikke
Der fastsættes en foreløbig TAC, som ændres, når der i
udarbejdes en årsprognose
årets løb foreligger nye oplysninger.
6*
Bestandens tilstand kendes ikke nøjagtigt, og STECF
Det tilstræbes at fastsætte TAC'en i overensstemmelse
anbefaler en passende fangstmængde
med STECF's rådgivning, men TAC'en må højst æn-
dres med 15 %.
7*
Bestandens tilstand kendes ikke nøjagtigt, og STECF
TAC'en bør reduceres med op til 15 %, og STECF bør
anbefaler, at fiskeriindsatsen reduceres
anmodes om at anbefale et passende indsatsniveau.
8*
Bestandens tilstand kendes ikke nøjagtigt, og STECF
TAC'en bør forhøjes med op til 15 %.
Ingen forøgelse
udtaler, at bestanden vokser
af fiskeriindsatsen
§
.
9*
Bestandens tilstand kendes ikke nøjagtigt, og STECF
TAC'en bør reduceres med op til 15 %.
Fiskeriindsat-
udtaler, at bestanden bliver mindre
sen reduceres
§
.
10
STECF anbefaler nulfangst, størst mulig fangstreduk-
TAC'en bør reduceres med mindst 25 %. Der bør gen-
tion eller lignende
nemføres genopretningsforanstaltninger, herunder re-
duktion af fiskeriindsats og indførelse af mere selekti-
ve fiskeredskaber.
11
Der foreligger ingen rådgivning fra STECF,
eller be-
TAC bør tilnærmes seneste faktiske fangstmængder,
men bør højst ændres med 15 % om året, eller med-
standens tilstand kendes ikke nøjagtigt, og STECF
lemsstaterne bør udarbejde en gennemførelsesplan
har ikke udtalt sig om, hvorvidt bestanden reduce-
med henblik på hurtigt at tilvejebringe rådgivning.
In-
res eller vokser.
gen forøgelse af fiskeriindsatsen**.
* Denne regel kan blive ændret. Kommissionen har anmodet ICES om at udtale sig om eventuelle nye muligheder som
omhandlet i bilag IV. Hvilken regel, de i sidste ende vil blive anvendt, afhænger af resultatet af den pågældende rådgiv-
ning.
** Hvis relevant.
Videnskabelig rådgivning
Fiskeriindsatsen er blevet forvaltet parallelt med TAC’erne for at reducere discard, begrænse mu-
lighederne for ulovligt, urapporteret og ureguleret fiskeri og tilskynde til nedbringelse af overkapa-
citeten. Regler om regulering af fiskeriindsatsen findes i en række langsigtede planer blandt andet
for torsk i Nordsøen, Skagerrak, Kattegat og Østersøen, rødspætte og tunge i Nordsøen, tunge i den
vestlige del af Den Engelske Kanal samt den sydlige kulmulebestand og jomfruhummerbestanden.
Foranstaltninger til reduktion af discard
Kommissionen nævner, at Kommissionen finder det yderst vigtigt at reducere discard, fordi det er
dokumenteret, at reduktion af discard kan resultere i højere TAC’er. Kommissionen agter derfor at
undersøge resultaterne af de initiativer, der er truffet i 2010 til at reducere discard.
Tidsplan for fremlæggelse af forslag
Kommissionen fremlægger i efteråret 2010 fire forslag til TAC/kvoter 2011. Forslag om TAC/ kvo-
ter 2011 for Østersøen forventes fremlagt i begyndelse af september med henblik på vedtagelse i
oktober. Forslag om TAC/kvoter 2011 og 2012 for dybhavsarter forventes fremlagt i slutningen af
september med henblik på vedtagelse i november. Forslag om TAC/kvoter 2011 for Sortehavet og
forslag til den generelle TAC/kvoteforordning for 2011 for alle andre områder forventes fremlagt i
oktober med henblik på vedtagelse i december.
Udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke afgive udtalelse.
52
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
862874_0053.png
Konsekvenser
Meddelelsen har ikke i sig selv lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser. Meddelel-
sen har ikke i sig selv erhvervsøkonomiske konsekvenser, men anvendelsen af principperne i sam-
menhæng med den videnskabelige rådgivning vil have betydning for de fiskerimuligheder, som
fastsættes i forbindelse med de årlige TAC/kvoteforordninger. Uden kendskab til den samlede vi-
denskabelige rådgivning er det dog ikke muligt at vurdere konsekvenserne heraf.
Høring
Sagen har været drøftet på møde i §5-udvalget (fiskeri) den 9. juni 2010.
Danmarks Fiskeriforening udtrykte bekymring for mulighederne for at nå MSY-målet i 2015 blandt
andet i lyset af utilstrækkelige data og rådgivning for visse bestande. Endvidere stillede foreningen
spørgsmålstegn ved, om det overhovedet var muligt at fastsætte MSY-mål for blandede fiskerier og
områder med væsentlig interaktion mellem bestandene som for eksempel mellem brisling, sild og
torsk i Østersøen. Der blev i den sammenhæng også udtrykt meget stor bekymring for ICES’s
MSY-målsætning for torsk i den vestlige Østersø, hvilket ville være særdeles problematisk for fi-
skeriet. I lyset af disse uklarheder fandt foreningen, at det var for tidligt på nuværende tidspunkt at
arbejde hen mod MSY-mål, idet det var nødvendigt med de tilstrækkelige afklaringer forinden.
Desuden bemærkedes det i relation til reduktioner af fiskeriindsats for dybhavsarter, at det var pro-
blematisk, hvis det indebærer, at man forhindrer et tidligere fiskeri i på ny at opstå, fordi man ikke
har fisket i større omfang for nylig, idet referencen skal opgøres til 65 % af det højeste indsatniveau
i de foregående år for de relevante arter.
Med hensyn til reduktion af fiskeriindsatsen i Nordsøen henvistes der til, at Kommissionen anførte,
at reduktion ville ske i henhold til den langsigtede plan for torsk, men foreningen fandt, at der var
argumenter for ikke at følge planen.
Foreningen fandt, at det var uacceptabelt, at Kommissionen ønskede at regulere fiskeriindsatsen i
forbindelse med kategori 7-11. Særligt kategori 11 gav i øvrigt anledning til kritik.
Endelig fandt Danmarks Fiskeriforening, at der var behov for at inddrage socio-økonomiske fakto-
rer i forbindelse med den årlige TAC-fastsættelse, og ikke kun i forbindelse med langsigtede planer.
Greenpeace bemærkede, at man ud over at henvise generelt til overholdelse af internationale for-
pligtelser, blandt andet MSY mål, burde Kommissionen også henvise til forpligtelser til at stoppe
tab af biodiversitet og etablering af et netværk af marint beskyttede områder. Der var behov for, at
man så på hele økosystemet.
Regeringens foreløbige generelle holdning
Regeringen er positiv over for, at der på et tidligt tidspunkt af året bliver lejlighed til en generel
drøftelse af overvejelser om fastsættelse af TAC/kvoter for det kommende år. Regeringen er endvi-
dere positiv over for fastlæggelsen af generelle principper for vedtagelsen af TAC/kvoter. Det er
imidlertid vigtigt, at der er plads til konkret vurdering i det enkelte tilfælde.
53
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
862874_0054.png
Princippet om +/- 15 % udsving i TAC’en, som har været anvendt på en lang række områder og i
nogle flerårige planer, vurderes generelt som et godt redskab til at undgå for store udsving i fiske-
rimulighederne fra år til år, som kan indebære vanskeligheder i erhvervets planlægning. Regeringen
støtter imidlertid Kommissionens bestræbelser i at nå MSY-målene gradvist frem til 2015 og erken-
der, at der i den forbindelse – samt på grund af bestandenes tilstand - kan være behov for større in-
tervaller for udsving.
For så vidt angår den eventuelle mulighed for at uddelegere forvaltningen af TAC’er, som kun berø-
rer en enkelt medlemsstat, til den pågældende medlemsstat under forudsætning af, at der gives lang-
sigtede tilsagn om rapportering og god forvaltningspraksis, finder regeringen, at der er behov for en
nærmere præcisering af ideen, og at det i givet fald er et principielt spørgsmål, som bør indgå i drøf-
telserne om regionalisering i forbindelse med reformen af den fælles fiskeripolitik i 2012.
Generelle forventninger til andre landes holdninger
Det forventes, at medlemsstaterne generelt vil støtte fastlæggelsen af generelle principper for fast-
sættelse af TAC/kvoter, men at de vil lægge vægt på, at principperne ikke er så nagelfaste, at der
ikke er plads til konkrete vurderinger.
Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.
9.
Kvartalsrapport fra Kommissionen om markedet for mejeriprodukter
KOM-dokument foreligger ikke
Revideret genoptryk af samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 18. marts 2010.
Ændringer er markeret i marginen.
Resumé
Kommissionen forventes at forelægge en opdateret markedsrapport om mælk på rådsmødet
(landbrug og fiskeri) den 29. juni 2010.
Baggrund
Markedssituationen for mælk blev drøftet på Det Europæiske Råd den 18.-19. juni 2009, og der
blev fremlagt følgende konklusioner: ”Det Europæiske Råd drøftede den nuværende situation på
mælkemarkedet. Det opfordrede Kommissionen til at fremlægge en dybtgående markedsanalyse in-
den for de næste to måneder, der omfatter eventuelle muligheder for at stabilisere mælkemarkedet
og samtidig respekterer resultatet af sundhedstjekket.” Kommissionen har ved KOM(2009)385 af
22. juli 2009 fremsendt meddelelse om markedssituationen for mælk og mejeriprodukter i 2009.
Ifølge meddelelsen vil Kommissionen hvert kvartal præsentere en markedsrapport for Rådet.
Kommissionen præsenterede senest en kvartalsrapport på rådsmødet (landbrug og fiskeri) den
29. marts 2010. Rapporten beskriver markedssituationen for mælk og mejeriprodukter.
54
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
862874_0055.png
Sagen er sat på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 29. juni 2010 med henblik på
præsentation.
Nærhedsprincippet
Der er tale om en rapport og ikke om forslag til egentlige retsakter. På denne baggrund er spørgsmå-
let om nærhedsprincippet ikke relevant.
Formål og indhold
Kommissionen forventes at fremlægge en opdateret markedsrapport om mælk og mejeriprodukter
på rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 29. juni 2010. Af Kommissionens kvartalsrapport præsente-
ret på rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 29. marts 2010 fremgik det, at priserne både på EU’s
marked og på verdensmarkedet var ved at stabilisere sig trods den sæsonmæssige stigning i EU’s
produktion. Det vurderes, at EU’s samlede mælkeproduktion i kvoteåret 2009/2010 vil ligge 7 %
under den samlede mælkekvote, og 0,6 % under mælkeleverancen for kvoteåret 2008/2009. For ka-
lenderåret 2009 var der en stigende produktion i Belgien, Danmark, Tyskland og Nederlandene,
men samlet lå produktionen i EU 0,6 % under produktionen i kalenderåret 2008.
Det kan oplyses, at den gennemsnitlige afregningspris til producenterne i EU steg fra 23,5 euro-
cent/kg. i april 2009 til 28,5 eurocent/kg. i februar 2010 og faldt i marts 2010 til 27,6 eurocent/kg,
hvilket er normalt for årstiden.
Markedspriserne for smør og skummetmælkspulver i EU er steget siden foråret 2009 og har
stabiliseret sig på et niveau over interventionsniveauet. Der er ikke opkøbt smør eller skummet-
mælkspulver (efter licitationsprocedure) siden henholdsvis september og oktober 2009, og eksport-
restitutioner for alle mejeriprodukter blev ligeledes nulstillet den 20. november 2009. Der er p.t.
ingen interesse for at anvende intervention, selv om der blev åbnet op for denne mulighed med
virkning fra den 1. marts 2010. Kommissionen vurderer i lyset af den nuværende markedssituation,
at det er det rigtige tidspunkt at påbegynde salg fra interventionslagrene, hvilket blev indledt den 1.
juni 2010. EU’s eksport til tredjelande, navnlig hvad angår skummetmælkspulver, er forbedret be-
tydeligt i den forgangne del af 2010 i forhold til tilsvarende periode i 2009. I den forbindelse be-
mærkes, at såvel verdensmarkedspriserne som EU’s priser er steget som følge af større efterspørgsel
og afdæmpet udbud.
Kommissionens meddelelse
I meddelelsen af 22. juli 2009 forelagde Kommissionen overvejelser til, hvordan markedet for mælk
og mejeriprodukter kunne understøttes. Kommissionen pegede på en række tiltag, hvoraf følgende
er blevet gennemført:
Forlængelse af interventionsperioden for opkøb af smør og skummetmælkspulver til den 28.
februar 2010 samt mulighed for yderligere forlængelse til den 28. februar 2011.
Forlængelse af perioden hvor der kan gives støtte til privat oplagring af smør.
Fremskudt udbetaling af direkte støtte for 2009.
Fremskyndet tidsfristerne for at søge om støtte til salgsfremmekampagner for mælk og me-
jeriprodukter.
Udvidet kategorien af produkter, der er støtteberettiget under skolemælksordningen.
55
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
862874_0056.png
Der er givet mulighed for at udbetale kontanttilskud på 15.000 € (ca. 112.000 kr.) pr. bedrift.
Muligheden anvendes under de midlertidige kriserammebestemmelser, som gælder frem til
udgangen af 2010. Såfremt en primærproducent allerede modtager
de minimis
statsstøtte på
7.500 € trækkes disse fra de 15.000 €.
Eksportrestitutioner i mejerisektoren blev genoptaget i januar 2009. Dog blev de nulstillet
den 20. november 2009, idet markedssituationen er i bedring.
Oprettelse af en særlig støtte til mejerisektoren på 300 mio. € i budgetåret 2010.
Kommissionen har endvidere nedsat en særlig high level ekspertgruppe om mælk, der frem til 15.
juni 2010 skal drøfte den fremtidige organisering af mælkesektoren. På baggrund af dens drøftelser
vil gruppen medio juni 2010 fremlægge en rapport, som efterfølgende forventes fremlagt på råds-
mødet (landbrug og fiskeri) den 12. juli 2010.
Udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke udtale sig om markedsrapporten.
Konsekvenser
Markedsrapporten har ikke i sig selv statsfinansielle, administrative eller lovgivningsmæssige kon-
sekvenser.
Høring
§2-udvalget (landbrug) er blevet hørt om sagen ved møde den 9. juni 2010.
Landbrug & Fødevarer bekræfter den forbedrede markedssituation og ser positivt på det påbegyndte
salg fra interventionslagrene. Markedssituationen taget i betragtning ser man ikke behov for sær-
ordninger for mælkeproducenterne.
Sagen har tidligere været i skriftlig høring i §2-udvalget (landbrug).
Landbrug & Fødevarer bekræfter de beskrevne tendenser, hvor der hen over efteråret 2009 skete en
mærkbar stigning i mælkeprisen i EU, blandt andet som følge af de støtteforanstaltninger, der ind-
førtes i eftersommeren 2009. Siden 1. januar 2010 er der sket et fald i spotpriserne for smør og
mælkepulver på 20 til 25 %. Denne tendens er imidlertid gennem de seneste uger ændret til en sta-
bilisering af situationen. Aktuelt ligger den europæiske pris for skummetmælkspulver ca. 18 % over
interventionsprisen, medens den for smør ligger knap 30 % over. Der er derfor ingen forventninger i
erhvervet om systematisk intervention i den indeværende sæson fra marts til september 2010.
Baggrunden er givet en bedre balance mellem udbud og efterspørgsel på det globale plan. Uden for
EU har især Oceanien oplevet et fald i mælkeproduktionen hen over den netop overståede højsæ-
son. I USA opleves et mindre fald i produktionen og i EU er produktionen i indeværende kvoteår
lavere end sidste år til trods for udvidede kvoter. På nuværende tidspunkt er det alene Nederlandene
og Danmark, der ser ud til at komme til at overskride kvoten og skulle betale superafgift. Bedringen
i markedet er således en konsekvens af en global nedgang i udbuddet som følge af dels klimatiske
forhold, dels en meget dårlig økonomi i mejeribruget i 2009. Her over for står, at efterspørgslen
langt de fleste steder fortsat lider under den økonomiske krise.
56
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
862874_0057.png
Med 3 uger tilbage af indeværende kvoteår ser afgiften for Danmarks vedkommende ud til at kom-
me til at ligge i intervallet fra 36 til 39 millioner kr. Der er, ganske som normalt, et relativt stort an-
tal mælkeproducenter, der fuldt legalt har produceret mere end kvoten tillader. Dette skyldes at der
er en større frimængde, således at kvoten i gennemsnit vil kunne overskrides med et endnu ukendt
antal procent. Normalt ligger denne afgiftsfrie udnyttelse lige over 106 %, denne procent ventes i år
at blive større. Dette bevirker imidlertid, at et større antal producenter derfor ikke vil føle sig til-
skyndet til at nedskære produktionen mod slutningen af kvoteåret, hvilket har en uheldig indflydelse
på afgiftsbeløbets størrelse. I samme retning trækker at mælkeprisen aktuelt er marginalt større end
afgiften på 2,07 øre pr. kg. mælk, der er derfor ingen grund til at destruere mælk.
Som en konsekvens af den meget pressede økonomiske situation for mælkeproducenterne gennem
det sidste år, vil et større antal af disse derfor komme til at udrede en superafgift, der oven i den ge-
nerelt pressede situation lægger et yderligere stærkt pres på deres økonomi. Det kan oplyses at der
aktuelt pr. 8. marts 2010 er 125 mælkeproducenter der har overskredet deres kvote med mere end
20 %. Denne overskridelse alene udgør 14 mio. kg mælk eller det dobbelte i superafgift, svarende
til et gennemsnit på 230.000 kr. pr. bedrift, hvilket er væsentlig mere end tidligere set.
Regeringens foreløbige generelle holdning
Regeringen tager Kommissionens forventede markedsrapport til efterretning. Regeringen arbejder
for, at markedsinstrumenter som intervention og prisstøtte enten ophører eller opretholdes på et mi-
nimum som et reelt sikkerhedsnet. Regeringen vil endvidere modsætte sig en udskydelse af gen-
nemførelsen af centrale dele af sundhedstjekket, således at strategien for afvikling af mælkekvoter-
ne ligger fast.
Generelle forventninger til andre landes holdninger
Det forventes, at de fleste medlemsstater vil notere sig Kommissionens markedsrapport.
Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Kommissionens meddelelse af 22. juli 2009 har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 2.
september 2009 forud for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 7. september 2009, jf. samlenotat
oversendt den 25. august 2009 samt den 9. oktober 2009 forud for rådsmødet (landbrug og fiskeri)
den 19.-20. oktober 2009, jf. samlenotat oversendt den 1. oktober 2009. Kommissionens seneste
forventede kvartalsrapport har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 26. marts 2010 forud
for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 29. marts 2010, jf. samlenotat oversendt den 18. marts
2010.
Notaterne er ligeledes oversendt til Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.
57
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
862874_0058.png
10. Forenkling af den fælles landbrugspolitik
KOM-dokument foreligger ikke
Revideret genoptryk af samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 3. december 2009.
Ændringer er markeret i marginen.
Resumé
Kommissionen forventes at orientere om status for forenkling af den fælles landbrugspolitik. Der er
tale om opfølgning på en tidligere meddelelse om forenkling fra april 2009 såvel som status for
Kommissionens arbejde med 39 konkrete forenklingsforslag. Det forventes desuden, at der vil blive
orienteret om Europa-Parlamentets beslutning om forenkling af den fælles landbrugspolitik.
Baggrund
Kommissionen forventes at orientere om status for forenkling af den fælles landbrugspolitik. Den
seneste statusorientering fandt sted på rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 14.-16. december 2009.
Sagen er sat på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 29. juni 2010 med henblik på
præsentation og udveksling af synspunkter.
Nærhedsprincippet
Der redegøres ikke for nærhedsprincippet i denne sammenhæng, da der ikke er tale om stillingtagen
til konkrete forslag.
Formål og indhold
Kommissionen orienterede på rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 14.-16. december 2009 om status
for opfølgningen på de 39 konkrete forenklingsforslag, der af 13 medlemsstater, herunder Danmark,
blev forelagt Rådet (landbrug og fiskeri) den 24. april 2009. Kommissionen havde gennemført eller
ville gennemføre ca. 10 af forslagene inden for den nærmeste fremtid, mens de øvrige var udsat til
analyse eller afvist.
Kommissionen rapporterede ligeledes om andre forenklingsinitiativer gennemført eller vedtaget af
Kommissionen i perioden fra marts til december 2009. Disse initiativer var hovedsageligt relateret
til opfølgning på Kommissionens meddelelse KOM (2009) 128 ”En forenklet landbrugspolitik for
Europa til fordel for alle” såvel som rådskonklusionerne herom.
Efterfølgende har Kommissionen fulgt op på visse af forenklingsforslagene. Der er således blandt
andet fjernet et licenskrav i forbindelse med import af en række forarbejdede kornvarer, vin og suk-
ker. Samtidig er licenskravet i forbindelse med eksport af korn, ris og sukker uden eksportrestitutio-
ner blevet fjernet. Kommissionens Ekspertgruppe for Forenkling af den Fælles Landbrugspolitik har
ligeledes drøftet forenklingsforslagene.
Udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke udtale sig om sagen, men Europa-Parlamentet har den 18. maj 2010
vedtaget en beslutning om forenkling af den fælles landbrugspolitik med udgangspunkt i Kommis-
58
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
862874_0059.png
sionens tidligere meddelelse om forenkling KOM(2009)128 ”En forenklet landbrugspolitik for Eu-
ropa til fordel for alle”. I denne beslutning understreger Europa-Parlamentet nødvendigheden af at
forenkle den fælles landbrugspolitik yderligere for at nedbringe de dermed forbundne gennemførel-
sesomkostninger for EU's institutioner, medlemsstater og støttemodtagere. Europa-Parlamentet
lægger speciel vægt på forenkling af krydsoverensstemmelse, direkte betalinger, udvikling af land-
distrikter og dyreidentifikation.
Konsekvenser
Sagen har ikke i sig selv statsfinansielle, administrative eller lovgivningsmæssige konsekvenser.
Høring
§ 2-udvalget(landbrug) er blevet hørt ved møde den 9. juni 2010.
Landbrug & Fødevarer henviser til tidligere høringssvar og understreger vigtigheden af forenkling i
relation til forhandlingerne om den fremtidige landbrugspolitik. Landbrug & Fødevarer fremsatte
desuden et konkret forenklingsforslag vedrørende kravet om dobbelt indberetning for dyr, der sen-
des til slagtning eller destruktion. Efter de gældende regler skal både landmanden, der sender dyret
til slagtning, og slagteriet, der modtager dyret, foretage indberetning til det Centrale Husdyrbrugs-
Register (CHR). Forslaget fra Landbrug & Fødevarer indebærer, at det fremover kun er slagteriet,
der indberetter, således at den dobbelte indberetning af samme hændelse undgås.
§ 2-udvalget(landbrug) er tidligere blevet hørt ved møde den 2. november 2009.
Landbrug & Fødevarer støtter generelt bestræbelserne på at forenkle den fælles landbrugspolitik og
ser særlig positivt på de af de 39 forenklingsforslag, der er rettet mod landmændene. Særligt i krise-
tider kan forenkling bidrage til at reducere omkostningerne. Landbrug & Fødevarer henviser i øvrigt
til tidligere høringssvar afgivet af Landbrugsraadet i forbindelse med skriftlig høring vedrørende
KOM(2009)128 ”En forenklet landbrugspolitik for Europa til fordel for alle”.
Landbrugsraadet noterer med tilfredshed, at Kommissionen har stor fokus på forenkling og omkost-
ningsbesparelser; og at der også er nået betydelige konkrete resultater. Her er det blandt andet værd
at nævne bortfaldet af braklægningskravet og fjernelsen af 10-månedersreglen. Det fjerner dog iføl-
ge Landbrugsraadet ikke den kendsgerning, at Kommissionen ikke har leveret den nødvendige for-
enkling og gennemskuelighed på det måske vigtigste område, nemlig reglerne for krydsoverens-
stemmelse. Landbrugsraadet konstaterer tværtimod med bekymring, at udviklingen går i den forker-
te retning. I stedet for at reducere og forenkle regelsættet vedrørende krydsoverensstemmelse ople-
ver vi fra Kommissionens side en ”snigende” udbygning og udvidelse af kravene. Således kom
landdistriktsordningerne med i 2008, og der er i 2009 sket en udvidelse vedrørende God Landbrugs-
og Miljømæssig stand (GLM). Landbrugsraadet påpegede senest i forbindelse med fremsættelsen af
forslaget til sundhedstjekket af den fælles landbrugspolitik, at der må ske en væsentlig reduktion i
omfang og kompleksitet i kravene. Der er efter Landbrugsraadets opfattelse for mange krav omfat-
tet af ordningen, og i mange tilfælde er kravene alt for uklare og ikke målbare. Overholdelse beror
derfor i alt for mange tilfælde på et skøn, hvilket giver anledning til stor usikkerhed hos landmæn-
dene. Landbrugsraadet henviser til, at der i aftalen om sundhedstjekket indgår en erklæring, hvor
59
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
862874_0060.png
Rådet og Kommissionen lover, at de vil arbejde for yderligere forenkling. Den erklæring skal sna-
rest omsættes i reel handling.
Regeringens foreløbige generelle holdning
Danmark arbejder aktivt for at forenkle den fælles landbrugspolitik og finder det vigtigt med en
kontinuerlig proces med input til yderligere forenklingsinitiativer. Danmark finder, at det særligt i
forbindelse med udformningen af den fremtidige landbrugspolitik er vigtigt at fokusere på forenk-
ling. Fra dansk side tages Kommissionens præsentation til efterretning.
Generelle forventninger til andre landes holdninger
Det forventes, at der vil være en positiv holdning til Kommissionens præsentation fra stort set alle
medlemsstater. Det forventes ligeledes, at hovedparten af medlemsstaterne støtter en kontinuerlig
proces i relation til forenkling af den fælles landbrugspolitik.
Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Den seneste rapport har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 11. december 2009 forud for
rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 14.-16. december 2009, jf. samlenotat oversendt den 3. decem-
ber 2009.
Det forventede indhold i den seneste rapport har været forelagt Folketingets Europaudvalg den
13. november 2009 forud for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 20. november 2009, jf. samlenotat
oversendt den 5. november 2009.
Det forventede indhold i Kommissionens tidligere meddelelse om forenkling (KOM(2009)128) har
været forelagt Folketingets Europaudvalg den 20. marts 2009 forud for rådsmødet (landbrug og fi-
skeri) den 23. marts 2009, jf. samlenotat oversendt den 12. marts 2009.
Den tidligere meddelelse om forenkling har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 17. april
2009 forud for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 23.-24. april 2009, jf. samlenotat oversendt den
3. april 2009 samt den 20. maj 2009 forud for rådsmødet den 25. maj 2009, jf. samlenotat oversendt
den 12. maj 2009.
Notaterne er ligeledes fremsendt til Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.
11. Den europæiske landbrugs- og fødevaresektorens internationale konkurrence-
evne
KOM-dokument foreligger ikke
Revideret genoptryk af samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 4. maj 2010.
Ændringer er markeret i marginen.
Resumé
60
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
862874_0061.png
Formandskabet forventes på rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 29. juni 2010 at fremlægge råds-
konklusioner om den europæiske landbrugs- og fødevaresektors internationale konkurrenceevne.
Formandskabet fremlægger de forventede rådskonklusioner på baggrund af en række drøftelser i
både rådet (landbrug og fiskeri) og i Europa-Parlamentet.
Baggrund
Det spanske formandskab forventes at fremlægge udkast til rådskonklusioner om den europæiske
landbrugs- og fødevaresektors internationale konkurrenceevne.
Sagen er sat på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 29. juni 2010 med henblik på
vedtagelse af rådskonklusioner.
Nærhedsprincippet
Der redegøres ikke for nærhedsprincippet i denne sammenhæng, da der ikke er tale om stillingtagen
til et konkret forslag.
Formål og indhold
Det spanske formandskab satte den europæiske landbrugs- og fødevaresektors internationale kon-
kurrenceevne på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 17. maj 2010. Drøftelsen var
blandt andet en opfølgning på arbejdet i Gruppen på Højt Plan om Fødevareindustriens Konkurren-
ceevne. Gruppen blev nedsat i Kommissionens regi (under generaldirektoratet for industri) og
gennemførte en udredning med deltagelse af erhverv, forbrugere og enkelte medlemsstater med
henblik på en samlet vurdering af fødevareindustriens forudsætninger og muligheder med henblik
på konkurrencedygtighed. Rapporten fra juli 2009 indeholder 30 anbefalinger og tilhørende køre-
plan for disses realisering
7
. Kommissionen orienterede om resultatet af arbejdet på rådsmødet (land-
brug og fiskeri) den 7. september 2009.
Rapporten lægger blandt andet op til en afbalanceret anvendelse af markedsinstrumenter med
henblik på en større gennemslagskraft for markedssignaler. Monitering af markeds- og prisdannelse
på fødevareområdet anbefales i lyset af høje fødevarepriser og konkurrenceforholdene for små og
mellemstore virksomheder. I forhold til forskning og innovation lægges op til en jord til bord politik
med fokus – også i det 7. rammeprogram – på udvikling af bæredygtig produktion og fremstillings-
processer. Handelspolitisk lægges især op til snarlig og succesrig afslutning af WTO-
forhandlingerne og supplerende styrkelse af bilaterale aftaler.
Den mest konkrete opfølgning på arbejdet i Kommissionens Gruppe på Højt Plan om Fødevarein-
dustriens Konkurrenceevne har bestået i Kommissionens meddelelse om en bedre fungerende føde-
vareforsyningskæde i Europa, der blev præsenteret på rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 14.-16.
december 2009 og efterfølgende drøftet på rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 18. januar 2010. Der
blev fremlagt formandskabskonklusioner om meddelelsen på rådsmødet (landbrug og fiskeri) den
29. marts 2010.
Der var ligeledes fokus på anvendelsen af EU-standarder for fødevaresikkerhed, miljø, dyrevelfærd
7
Den endelige rapport og køreplanen er tilgængelige på:
http://ec.europa.eu/enterprise/newsroom/cf/itemshortdetail.cfm?item_id=2954&lang=sv&tpa_id=156
61
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
862874_0062.png
m.v., såvel som betydningen af udformningen af landbrugspolitikken efter 2013 for så vidt angår
konkurrencedygtighed i forhold til tredjelande. Dette kan ses i forlængelse af rådskonklusionerne
om importerede landbrugsprodukters og fødevarers sikkerhed og overholdelse af fællesskabsregler-
ne vedtaget på rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 18.-19. december 2008. Det forventes, at Kom-
missionen inden udgangen af 2010 vil fremlægge en rapport, eventuelt ledsaget af forslag, om ef-
fektiviteten af og konsekvensen i sundheds- og plantesundhedskontrollen i forbindelse med import
af fødevarer, foder, dyr og planter med henblik på fortsættelse af en velfungerende EU-ramme ved-
rørende import.
Drøftelsen på rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 17. maj 2010 om den europæiske landbrugs- og
fødevaresektors internationale konkurrenceevne fandt sted på baggrund af oplæg og spørgsmål fra
formandskabet. Drøftelsen omfattede blandt andet de høje europæiske standarder, muligheden for at
udbrede kendskabet til den europæiske model for landbrugs- og fødevareproduktion samt anvendel-
se af geografiske betegnelser, oprindelsesmærkning og salgsfremme. Endvidere omfattede drøftel-
sen fødevareforsyningskæden, behovet for forenkling og administrative byrdelettelser samt innova-
tion.
Det spanske formandskab forventes på rådsmødet den 29. juni 2010 at fremlægge udkast til råds-
konklusioner om den europæiske landbrugs- og fødevaresektors internationale konkurrenceevne.
Udkastet forventes at henvise til vigtigheden af den europæiske landbrugs- og fødevaremodel med
høje standarder, men samtidig fremhæve, at den europæiske landbrugs- og fødevaresektors interna-
tionale konkurrenceevne er under pres. Som en mulig løsning på denne ufordring forventes det, at
konklusionerne blandt andet vil pege på lettelser af administrative byrder, øget fokus på innovation
samt styrkelse af informationsindsatsen. I udkastet forventes det at blive fremhævet, at EU bør styr-
ke sin rolle i internationale forhandlinger for at fremme EU’s høje standarder i forbindelse med fast-
læggelsen af internationale standarder. Konklusionerne forventes desuden at fastslå, at der ikke kan
ses bort fra støtteinstrumenter, der netop kompenserer for tabet af konkurrenceevne som følge af de
højere standarder.
Konsekvenser
De forventede rådskonklusioner har i sig selv ingen lovgivningsmæssige eller statsfinansielle kon-
sekvenser og vil i sig selv ikke berøre beskyttelsesniveauet.
Udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke afgive udtalelse, men Europa-Parlamentets Udvalg om Landbrug og
Udvikling af Landdistrikter har den 10. maj 2010 afholdt en workshop om EU standarders indvirk-
ning på konkurrencedygtigheden i landbrugssektoren.
Høring
§2-udvalget (landbrug) er blevet hørt om sagen ved møde den 9. juni 2010.
Landbrug & Fødevarer udtrykte generelt støtte til de forventede rådskonklusioner, dog med forbe-
hold for de endelige formuleringer. Landbrug & Fødevarer fremhævede, at spørgsmålet om konkur-
renceevne bør ses i relation til Europa 2020-strategien og anbefalede en mere ambitiøs tilgang til
landbrugs- og fødevaresektorens bidrag til opfyldelse af målsætningerne i Europa 2020-strategien.
62
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
862874_0063.png
Såvel DI Fødevarer som Landbrug & Fødevarer understregede desuden vigtigheden af at følge op
på anbefalingerne fra Gruppen på Højt Plan om Fødevareindustriens konkurrenceevne.
Sagen har tidligere været i skriftlig høring i §2-udvalget (landbrug).
Forbrugerrådet finder i lyset af de vedvarende høje fødevarepriser i Danmark, at opbygningen af en
effektiv monitering af markeds- og prisdannelse på fødevareområdet aktivt bør fremmes fra dansk
side.
Landbrug & Fødevarer henviser til tidligere afgivne høringssvar i forbindelse med drøftelse af ar-
bejdet i Gruppen på Højt Plan om Fødevareindustriens konkurrenceevne og meddelelsen om føde-
vareforsyningskæden.
Arbejdet i Gruppen på Højt Plan om Fødevareindustriens konkurrenceevne:
Landbrug & Fødevarer er overordnet tilfredse med rapporten fra gruppen, herunder de 30 anbefa-
linger. Der er anvendt en helhedsorienteret tilgang, hvor man har holdt sig for øje, at konkurrence-
evnen i
hele
kæden fra jord til bord skal sikres. Dette er centralt, fordi der ofte er stærke kræfter, der
fokuserer på de enkelte led i kæden.
Landbrug & Fødevarer havde gerne set, at rapportens anbefalinger på en lang række områder havde
været mere konkret og i større grad havde forholdt sig til, at EU ikke kan isolere sig fra udviklingen
i den øvrige verden. Det gælder ikke mindst på det bioteknologiske område, selvom det skal aner-
kendes, at rapporten forholder sig mere reelt til problemerne end ofte set. Dog savnes der konkrete
tiltag til at fremme udviklingen af GM-afgrøder og -produkter, som bidrager til at løse de udfor-
dringer, hele sektoren står over for i forhold til miljø, klima, sundhed, ernæring mv., som også kan
bidrage til en mere positiv holdning til genteknologien.
Bekymringen i forhold til, at rapportens anbefalinger er for generelt formulerede gælder også i for-
hold til den udarbejdede ”køreplan” (”roadmap”), hvor de 30 anbefalinger er blevet operationalise-
ret. I forhold til rapporten fra marts måned 2009 havde Landbrug & Fødevarer gerne set mere kon-
krete anbefalinger inden for følgende områder:
Bilaterale frihandelsaftaler
EU bør have en mere ambitiøs dagsorden – både for at presse en WTO-aftale igennem og
for at udnytte europæisk landbrugs komparative fordele på en række højværdimarkeder, ik-
ke mindst Japan.
GMO – nultolerance
Det er glædeligt at se, at rapporten understreger vigtigheden af at sikre forsyning af foder og
andre råvarer til konkurrencedygtige priser, herunder specielt i forhold til GMO. Der er
imidlertid behov for konkrete tiltag i forhold til at løse problemerne med nultolerancen for
GMO, som er godkendt og omsættes på verdensmarkedet, men som endnu ikke er godkendt
i EU.
Joint Technology Initiative for jordbrugs- og fødevarer
EU bør indlede etableringen af et jordbrugs- og fødevare-Joint Technology Initiative (JTI)
63
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
862874_0064.png
omkring fødevareklyngen. Ved at samle de offentlige parter, vidensinstitutioner og industri-
en i en forpligtende samarbejde bliver JTI’erne effektive forskningspolitiske redskaber til
fremme af vidensniveauet og videnspredningen i Europa.
Det indre marked
Landbrug & Fødevarer havde gerne set, at anbefalingerne om det indre marked i større grad
havde afspejlet, at fødevaremarkedet er globalt. Det anerkendes, at impact assessment er en
vigtig forudsætning for at bedømme lovgivningsmæssige tiltag i relation til konkurrence-
kraften, men at pege på et allerede kendt instrument i lovgivningsprocessen er ikke ambiti-
øst. Anbefalingerne reflekterer desværre heller ikke over behovet for internationaliseringen
af lovgivningen og anviser ikke måder, hvorpå den udfordring kan håndteres.
Afslutningsvis understreger Landbrug & Fødevarer, at det er vigtigt, at anbefalingerne bliver foran-
kret både i den kommende Kommission og i Rådet. For at sikre den fortsatte opmærksomhed om-
kring rapportens anbefalinger, bør der med jævne mellemrum – for eksempel årligt – ske en tilba-
gemelding til Rådet om, hvor langt man er nået med gennemførelsen af de 30 anbefalinger.
Meddelelsen om fødevareforsyningskæden:
Landbrug & Fødevarer støtter Kommissionens oplæg om at fremme bæredygtige og markedsbase-
rede relationer mellem interessenterne, og sikre større gennemsigtighed i fødevareforsyningskæden.
Landbrug & Fødevarer er desuden positive overfor de initiativer, som er rettet mod strukturelle
spørgsmål i kæden med det formål at forbedre integrationen og konkurrenceevnen på længere sigt.
Landbrug & Fødevarer har stor forståelse for, at der i en række EU-lande er behov for at forbedre
forholdet i fødevarekæden ved hjælp af frivillige standardkontrakter og ved tilskyndelse til oprettel-
sen af frivillige producentorganisationer. Det skal dog understreges, at det er nødvendigt at fasthol-
de frivilligheden i forhold til standardkontrakter og oprettelsen af producentorganisationer. Erhver-
vet ønsker ikke et obligatorisk EU-regelsæt, fordi størstedelen af den danske landbrugs- og fødeva-
resektor allerede har en dækkende organisering på plads. I og med størstedelen af erhvervet er orga-
niseret efter andelsprincippet, er det ikke nødvendigt i Danmark med standardkontrakter eller pro-
ducentorganisationer for at forbedre producenternes position overfor forarbejdningsleddet.
Landbrug & Fødevarer støtter fuldt ud initiativet med at forbedre den generelle gennemsigtighed i
fødevareforsyningskæden ved at udvikle en række værktøjer til overvågning af fødevarepriserne,
men påpeger, at det ikke er nok at fokusere på overvågning af priserne i Europa. Det er i lige så høj
grad nødvendigt at besidde reel viden om primær-, forarbejdnings- og detailleddet. Kommissionen
skal være opmærksom på, at en lang række fødevarevirksomheder i Europa er organiseret efter an-
delsprincippet. Det betyder, at det er producenterne selv, som bestemmer, hvorledes indtjeningen
skal fordeles mellem producent og mejeri. Fødevarevirksomheder, som satser på varemær-
ker/brands og en høj grad af forarbejdning, vil opnå en højere merindtjening på deres produkter og
vil opleve et langsommere fald i priserne for deres produkter pga. forbrugernes præferencer. Det er
ligeledes vigtigt at være bevidst om, at der vil være en forsinkelse i pristilpasningen i fødevarefor-
syningskæden, hvilket blandt andet skyldes, at der gøres brug af tidsbestemte kontrakter med en
fastsat pris.
64
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
862874_0065.png
Landbrug & Fødevarer bemærker i forhold til mærkningsforslaget, at forslaget introducerer mulig-
heden for, at medlemsstaterne fastsætter egne regler på en række områder. Landbrug & Fødevarer
gjorde i forbindelse med høring over det forslag opmærksom på ”at der efter vores opfattelse er
overladt for meget råderum til nationalstaterne (artikel 44 og andre) og balancen mellem national og
EU-kompetence er ikke optimal.” Landbrug & Fødevarer undrer sig derfor over, at mærkningsrevi-
sionen generelt ses som et initiativ til at fjerne og sætte en stopper for metoder, som opsplitter det
indre marked. For så vidt angår revision af oprindelsesmærkningsordninger fastholder Landbrug &
Fødevarer synspunktet om, at oprindelsesmærkning netop fører til et opdelt indre marked præget af
nationale præferencer, hvorfor en sådan mærkning alene kan være frivillig. Spørgsmålet behandles
såvel i kvalitetspolitikken som i det generelle mærkningsforslag, og vi ser gerne at status quo opret-
holdes, således at oprindelse alene skal angives såfremt en undladelse af at give denne oplysning vil
vildlede forbrugerne. For så vidt angår revision af EU’s kvalitetspolitik om beskyttede betegnelser
ser Landbrug & Fødevarer gerne en forenkling og en mere smidig ansøgnings- og godkendelsespro-
ces.
Regeringens foreløbige generelle holdning
Regeringen lægger vægt på, at eventuelle rådskonklusioner om den europæiske landbrugs- og føde-
varesektors internationale konkurrenceevne skal fokusere på rammevilkår og nødvendigheden af at
få gennemført allerede vedtagne EU-målsætninger, herunder forenkling og harmonisering af EU-
regulering, idet erhvervets rolle og ansvar ligeledes bør være i fokus. Regeringen lægger stor vægt
på, at der indgås en global frihandelsaftale i WTO. Regeringen lægger, i forhold til den fælles land-
brugspolitik og Europa-2020-strategien, særlig vægt på at fremme grøn vækst blandt andet med fo-
kus på forskning, udvikling og innovation samt håndteringen af nye udfordringer for europæisk
landbrug for eksempel i forhold til klima, vand, biodiversitet og miljø. Regeringen lægger stor vægt
på, at man ikke præjudicerer de kommende forhandlinger om udformningen af den fælles land-
brugspolitik (og de finansielle perspektiver) for perioden 2014 til 2020, herunder omfanget af mar-
kedsregulerende foranstaltninger.
Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der forventes generelt at være opbakning til en vedtagelse af rådskonklusioner om den europæiske
landbrugs- og fødevaresektors internationale konkurrenceevne. Drøftelsen på rådsmødet (landbrug
og fiskeri) den 17. maj 2010 viste, at der var bred opbakning til den europæiske model for land-
brugs- og fødevareproduktion. Der var generelt opbakning til at fremme de højere europæiske stan-
darder i de relevante internationale organisationer. En stor gruppe medlemsstater ønskede at styrke
anvendelsen af geografiske betegnelser, oprindelsesmærkning og salgsfremme. Enkelte medlems-
stater forbandt høje EU-standarder med fortsat landbrugsstøtte. Andre medlemsstater fremhævede
behovet for at styrke konkurrenceevnen gennem bedre rammebetingelser som for eksempel forenk-
ling og innovation.
Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 12. maj 2010 forud for rådsmødet (land-
brug og fiskeri) den 17. maj 2010, jf. samlenotat oversendt den 4. maj 2010.
65
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Formandskonklusioner om fødevareforsyningskæden har været forelagt Folketingets Europaudvalg
den 26. marts 2010 forud for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 29. marts 2010, jf. samlenotat
oversendt den 18. marts 2010.
Arbejdet i Gruppen på Højt Plan om Fødevareindustriens konkurrenceevne har været forelagt Fol-
ketingets Europaudvalg den 2. september 2009 forud for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 7. sep-
tember 2009, jf. samlenotat oversendt den 25. august 2009.
Rådskonklusioner om import af fødevarer har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 12. de-
cember 2008 forud for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 18.-19. december 2008, jf. samlenotat
oversendt den 4. december 2008.
66