Europaudvalget 2009-10
Rådsmøde 3028+3029 - Almindelige anl. Bilag 2
Offentligt
877236_0001.png
Udenrigsministeriet
Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg
og deres stedfortrædere
Asiatisk Plads 2
DK-1448 København K
Telefon +45 33 92 00 00
Telefax +45 32 54 05 33
E-mail: [email protected]
http://www.um.dk
Girokonto 3 00 18 06
Kontor
Bilag
Journalnummer
400.C.2-0
EUK
22. juli 2010
Skriftlig forelæggelse af rådsmødet (almindelige anliggender og
udenrigsanliggender) den 26. juli 2010
Dagsordenen for rådsmødet (almindelige anliggender og udenrigsanlig-
gender) den 26. juli 2010 omfatter
Præsentation af det belgiske formandskabs-
program, EU's udvidelse – Island, Opfølgning på Det Europæiske Råd den 17. juni
2010, Forberedelse af ekstraordinært møde i Det Europæiske Råd den 16. septem-
ber 2010, Etablering af den Fælles Udenrigstjeneste, Sudan, Mellemøsten/Gaza,
Iran, Strategiske Partnerskaber/forberedelse af ekstraordinært møde i Det Europæi-
ske Råd, (Evt.) Kirgisistan, Georgien og det Vestlige Balkan. Herudover ventes
enighed om bl.a. en ny EFTA-EØS finansiel mekanisme 2009-2014 til social og
økonomisk udligning i EØS.
Alle punkter forelægges hermed Folketingets
Europaudvalg til orientering. Der henvises i øvrigt til samlenotatet for
rådsmødet, der tilgik Europaudvalget den 15. juli 2010.
Fra dansk side agter man at hilse
præsentationen af det belgiske for-
mandskabsprogram
velkommen og tage den til efterretning. Fra bel-
gisk side er det fremhævet, at der generelt vil være tale om et formand-
skab for et EU, som stadig befinder sig i en overgangsfase med en ny
traktat, som endnu ikke er implementeret fuldt ud, samt som følge heraf
nye institutionelle rammer og ikke mindst nye embeder. Udover fortsat
fokus på implementering af Lissabon-traktaten koncentrerer programmet
sig om fem hovedpunkter: (i) økonomiske og finansielle spørgsmål, (ii)
klima, energi og miljø, (iii) retlige og indre anliggender, (iv) styrkelse af
EU’s sociale dimension og (v) eksterne anliggender. Det er hovedpriori-
teter, som man fra dansk side kan støtte. Hvad angår de konkrete forslag,
som måtte resultere af formandskabets prioriteter, vil de selvsagt blive
forelagt efter normal procedure, når forslagene foreligger.
I forbindelse med rådsmødet den 26. juli vil
EU's forhandlingsramme
for udvidelsesforhandlingerne med Island
blive forelagt med henblik
på vedtagelse. I juni besluttede Det Europæiske Råd, at der bør indledes
tiltrædelsesforhandlinger med Island, og opfordrede Rådet til at vedtage
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
2
en generel forhandlingsramme. Det Europæiske Råd erindrede om, at
forhandlingerne vil tage sigte på, at Island helt og fuldt overtager gæl-
dende EU-ret og sikrer dens fulde gennemførelse og håndhævelse, idet
eksisterende forpligtelser som dem, der er påpeget af EFTA-
Tilsynsmyndigheden (ESA) i henhold til EØS-aftalen, tages op tillige
med andre udfordringer, der er nævnt i Kommissionens udtalelse, her-
under på området finansielle tjenesteydelser.
Fra dansk side støtter man op om en konsekvent og ansvarlig udvidel-
sesproces. Danmark har hele tiden varmt støttet Islands EU-ansøgning.
Fra dansk side støttes således en vedtagelse af EU's forhandlingsramme
for Island, og Danmark er parat til at bistå Island med råd og vejledning
under optagelsesforhandlingerne, hvis Island måtte ønske det. Icesave er
med ESA’s udtalelse et EU-anliggende, som må håndteres i optagelses-
forhandlingerne i det relevante kapitel (kap. 9, finansielle tjenesteydelser).
Opfølgning på Det Europæiske Råd den 17. juni 2010.
I henhold til
Lissabon-traktatens artikel 16 (6) forbereder Rådet for almindelige anlig-
gender møder i Det Europæiske Råd, ligesom det også sørger for op-
følgningen. Det er forventningen, at Kommissionen vil orientere om
implementeringen af Europa 2020-strategien, herunder om oversættelsen
af EU-mål til nationale mål. Det er ligeledes forventningen, at Kommis-
sionen vil give et overblik over sammenhængen mellem flagskibsprojek-
terne, Indre Markedsprojektet (Monti-rapporten) og den eksterne dimen-
sion af Europa 2020-strategien på rådsmødet den 26. juli 2010. Rådet
ventes endvidere at gøre status på de beslutninger om opfølgning i Rå-
det, som blev taget på Det Europæiske Råd den 17. juni 2010. Fra dansk
side agter man at tage orienteringen til efterretning.
Formanden for Det Europæiske Råd, Van Rompuy, har forud for mødet
i Rådet for almindelige anliggender den 26. juli 2010 fremlagt udkast til
kommenteret dagsorden for
det ekstraordinære møde i Det Europæi-
ske Råd den 16. september 2010,
hvor både stats- og regeringscheferne
samt udenrigsministrene vil deltage. Fra dansk side forventer man at
kunne hilse præsentationen af udkast til kommenteret dagsorden vel-
kommen. Hovedemnerne for det ekstraordinære møde i Det Europæiske
Råd den 16. september vil være henholdsvis EU’s strategiske partnerska-
ber og en statusdrøftelse af Van Rompuy task forcens arbejde med øget
økonomisk koordination. Van Rompuy task forcens resultater forventes
endelig fremlagt ved Det Europæiske Råds møde i oktober 2010.
Der blev mandag den 21. juni 2010 opnået enighed om en samlet pakke
for
den Fælles Udenrigstjeneste
efter afsluttende forhandlinger i
Madrid mellem de fire parter, dvs. Rådet, Kommissionen, Europa-
Parlamentet samt udenrigsrepræsentanten. Aftalen blev efterfølgende
godkendt i Europa-Parlamentet den 8. juli 2010. I Rådet blev aftalen fo-
relagt Coreper den 23. juni 2010 samt den 30. juni 2010. Det er forvent-
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
3
ningen, at Rådet den 26. juli 2010 vil vedtage forslaget med enstemmig-
hed. Formandskabet har i den forbindelse tilkendegivet, at der ikke for-
ventes en substansdrøftelse. Fra dansk side tilslutter man sig vedtagelsen
af beslutningen om etableringen af den Fælles Udenrigstjeneste.
På rådsmødet forventes desuden en drøftelse af
Sudan
med fokus på
forberedelsen af folkeafstemningen i januar 2011 om Sydsudans fremti-
dige status og EU’s muligheder for at støtte bestræbelserne for fredelig
sameksistens. Nord-syd fredsaftalen i Sudan kommer til sin afslutning i
juli 2011, og væsentlige dele af fredsaftalen er endnu ikke gennemført.
De to regeringsbærende partier i henholdsvis Nord- og Sydsudan er for
nylig blevet enige om etablering og sammensætning af en Folkeafstem-
ningskommission, der får ansvaret for planlægning og gennemførelse af
folkeafstemningen. Der er også opnået enighed om de emner, der skal
drøftes vedrørende de indbyrdes relationer efter fredsaftalens ophør,
men egentlige forhandlinger er endnu ikke startet.
EU forudser udsendelse af en mission til overvågning af folkeafstemnin-
gen samt støtte til den Afrikanske Unions Højniveaupanel under ledelse
af den tidligere sydafrikanske præsident Thabo Mbeki, der leder det in-
ternationale samfunds bidrag til at løse konflikterne i Darfur og mellem
Nord- og Sydsudan. Der planlægges endvidere støtte til fremme af ret-
færdighed, forsoning og respekt for menneskerettighederne, inkl. samar-
bejde med Den Internationale Straffedomstol, samt indsatser for at ska-
be adgang for humanitært arbejde over hele Sudan.
Regeringen vil arbejde for, at EU fortsat støtter gennemførelsen af nord-
syd fredsaftalen. Man støtter, at EU’s indsats på kort og mellemlangt sigt
fokuserer på sikkerhed, stabilitet, retfærdighed og forsoning, samt en
fredelig overgang til tiden efter fredsaftalens afslutning foruden maksimal
involvering i processen af og samarbejde med den Afrikanske Union
(AU), Samarbejdsorganisationen på Afrikas Horn (IGAD) samt FN.
Samtidig støtter man fra dansk side EU’s fortsatte bestræbelser på, at de
ansvarlige for overgrebene i Darfur, herunder præsident Bashir, retsfor-
følges. Og endelig vil man fastholde fokus på behovet for løsning af
konflikten i Darfur, hvor sikkerhedssituationen på det seneste er blevet
forværret.
Rådet ventes i forlængelse af rådsmødet i juni at drøfte situationen i
Ga-
za
og
den mellemøstlige fredsproces.
Der forventes særligt fokus på
EU’s rolle i forhold til Gaza, herunder hvordan man fra EU’s side aktivt
kan arbejde videre med at forbedre adgangen for nødhjælp, varer og per-
soner til og fra Gaza.
Det forventes, at EU’s udenrigsrepræsentant Ashton, på baggrund af sit
besøg i Gaza, på Vestbredden og i Israel den 17.-19. juli, vil fremlægge
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
4
sin nærmere vurdering af den aktuelle situation i forbindelse med ad-
gangsforholdene til og fra Gaza samt orientere om de igangværende indi-
rekte forhandlinger mellem Israel og palæstinenserne. Ashton har i
umiddelbar forbindelse med sit besøg i Gaza givet udtryk for, at den is-
raelske regerings beslutning af 20. juni om en lempelse af adgangsregimet
for Gaza var et vigtigt skridt fremad, men at det fortsat er nødvendigt at
opfordre til en fuld åbning af grænsepassagerne for at give personer og
varer mulighed for at krydse passagerne og forbedre leveforholdene for
Gazas befolkning.
Regeringen støtter EU’s hidtidige linje i forhold til Gaza. Der skal aktivt
følges op på rådskonklusionerne fra den 14. juni. Målet er fri og uhindret
adgang til Gaza. EU må aktivt medvirke til at forbedre situationen i Ga-
za, politisk og økonomisk, samt gennem mulig konkret bistand til gen-
nemførelsen af den nye politik, hvis EU anmodes herom.
Om de amerikansk-ledede indirekte forhandlinger mellem parterne kan
oplyses, at de fortsætter og føres meget diskret. Den amerikanske admi-
nistration er meget fokuseret på at beskytte forhandlingsprocessen, og
det bakker EU op om. Den amerikanske Mellemøst-udsending, senator
George Mitchell, er jævnligt i regionen for at føre forhandlinger. Både
den palæstinensiske præsident Abbas og den israelske premierminister
Netanyahu har den seneste tid mødtes med præsident Obama i Washing-
ton. Målet er at kunne overgå til direkte forhandlinger snarest muligt, og
at der skabes de rette betingelser herfor, ikke mindst i forhold til situati-
onen på jorden.
EU har støttet de amerikanske bestræbelser på at genstarte forhandlin-
gerne og har ved flere lejligheder over for parterne, herunder den israel-
ske regering, understreget forventningen om, at parterne arbejder for
fred, en tostats-løsning samt gennemførelse af Køreplanen for Fred.
Rådsmødet forventes ved en rådsafgørelse at vedtage foranstaltninger,
der implementerer FN-resolution 1929 samt ledsagende EU-
foranstaltninger over for Iran i opfølgning af erklæringen fra Det Euro-
pæiske Råd den 17. juni 2010 vedrørende
Irans atomprogram.
Der for-
ventes videre eventuelt en drøftelse af status for de iranske reaktioner på
opfordringerne fra EU’s udenrigsrepræsentant Ashton om at indlede
forhandlinger med EU3+3 om atomprogrammet.
I sagen om Irans atomprogram afviser Iran fortsat at overholde sine in-
ternationale forpligtelser og skabe sikkerhed for, at landets atomprogram
udelukkende har fredelige formål. FN’s Sikkerhedsråd vedtog den 9. juni
2010 Resolution 1929 med nye sanktioner over for Iran, blandt andet
med henvisning til Irans manglende vilje til at besvare det internationale
samfunds spørgsmål, afsløringen sidste år af et hemmeligholdt atoman-
læg ved Qom, samt den iranske beslutning fra februar i år om at forøge
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
5
sin berigning af uran til 20% uden at orientere det Internationale Atom-
energiagentur (IAEA), hvilket er en yderligere skærpelse af Irans over-
trædelse af flere FN og IAEA-resolutioner.
Resolutionen bygger på tidligere FN-resolutioner og gentager kravet om,
at Iran skal standse sine berignings- og øvrige spredningsaktiviteter. Der
er en række forslag til sanktioner inden for en bred vifte af områder: Fi-
nans-, handels- og transportområdet, samt målrettede sanktioner over
for Revolutionsgarden og virksomheder med tilknytning hertil. Derud-
over bemærker resolutionen i præamblen en forbindelse mellem Irans
betydelige indtægter fra energieksport og finansieringen af atompro-
grammet. Formålet med de nye sanktioner er at engagere Iran i forhand-
linger om landets atomprogram ved at gøre det klart for det iranske styre,
at der er betydelige omkostninger forbundet med fortsat at afvise reelle
forhandlinger om atomprogrammet.
I opfølgning af FN-resolution 1929 vedtog Det Europæiske Råd den 17.
juni 2010 en erklæring, hvori man understreger ønsket om at engagere
Iran i forhandlinger om atomprogrammet, og at EU for at bringe Iran
tilbage til forhandlingsbordet ikke har anden udvej end at vedtage ledsa-
gende EU-foranstaltninger. I erklæringen opfordrer Det Europæiske Råd
EU’s udenrigsministre til at vedtage foranstaltninger til gennemførelse af
Sikkerhedsrådsresolution 1929 og ledsageforanstaltninger hertil. Erklæ-
ringen fra Det Europæiske Råd indeholdt eksplicit fremhævelse af områ-
der, som sanktioner bør omfatte. Disse vedrører: handel, transport, den
finansielle sektor og visumrestriktioner og indefrysning af aktiver over
for enkeltpersoner og virksomheder med tilknytning til Revolutionsgar-
den og atomprogrammet. Det er områder, som også er dækket af FN-
resolutionen. Erklæringen nævner desuden sanktioner på energiområdet.
De konkrete EU-sanktioner skal gennemføres ved en Rådsafgørelse og
efterfølgende en Rådsforordning. EU’s udenrigsrepræsentant Ashton har
senest den 8. juli 2010 rettet fornyet henvendelse til Iran med opfordring
til at indgå i forhandlinger.
I supplement til FN-sanktionerne vedtog USA den 24. juni 2010 en ny
sanktionslovgivning over for Iran, der går videre end FN-resolution
1929, og som udbygger eksisterende amerikanske sanktioner, bl.a. ved at
indføre nye sanktioner i olie- og finanssektoren. Som noget nyt indføres
sanktioner mod personer, der har begået menneskerettighedskrænkelser i
forbindelse med eller efter det iranske præsidentvalg i 2009.
Fra dansk side lægges der vægt på, at EU fortsætter en fælles konsekvent
og fast linje i forhold til Iran, herunder på menneskerettighedsområdet.
Regeringens målsætning i atomsagen er en fuldstændig og verificerbar
iransk efterlevelse af IAEA’s og Sikkerhedsrådets vedtagelser, herunder
garanti for det iranske atomprograms udelukkende civile karakter. Fra
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
6
dansk side er der fuld opbakning til EU3+3-kredsens arbejde for at af-
prøve alle muligheder i forhandlingssporet. Samtidig støttes, at det multi-
laterale pres over for Iran kan forøges ved iransk afvisning af engage-
ment. Fra dansk side støttes derfor, at EU vedtager foranstaltninger med
henblik på at gennemføre og supplere FN-resolution 1929 for at fremme
mulighederne i forhandlingssporet. Regeringen har lagt vægt på, at sank-
tionerne mod Iran tilrettelægges, så de så effektivt som muligt sætter det
iranske styre, og i særdeleshed Revolutionsgarden, under pres for at
fremme en forhandlingsløsning, og i videst muligt omfang undgår at
ramme den iranske civilbefolkning.
På udenrigsrådsmødet forventes tillige en drøftelse af
EU’s strategiske
partnerskaber med særligt fokus på Indien og Brasilien.
EU’s stra-
tegiske partnerskaber er tidligere blevet drøftet i kredsen af EU’s uden-
rigsministre, blandt andet på det uformelle udenrigsministermøde i Cor-
doba den 5.-6. marts 2010, hvor udenrigsministrene blandt andet drøfte-
de tilrettelæggelsen af Rådets møder med henblik på at fremme bredere
politiske og strategiske drøftelser, samt udviklingen af EU’s strategiske
partnerskaber med andre globale aktører. Ligeledes var der en drøftelse
af EU’s strategiske partnerskaber med særligt fokus på Kina på udenrigs-
rådsmødet den 10. maj 2010. Drøftelsen om EU’s relationer til sine stra-
tegiske partnere ventes ligeledes at skulle drøftes på det ekstraordinære
møde i Det Europæiske Råd den 16. september, hvor stats- og regerings-
cheferne sammen med udenrigsministrene vil have en samlet drøftelse af
EU’s strategiske partnerskaber. Drøftelsen af EU’s strategiske partner-
skaber bydes fra dansk side velkommen. Fra dansk side har man arbejdet
på at sikre en mere strategisk tilgang til de nye globale aktører − herun-
der BRIK-landene – med henblik på at sikre et mere handlekraftigt og
effektivt EU.
På rådsmødet ventes desuden en drøftelse af situationen i
Kirgisistan
i
opfølgning på rådsmødet i juni og i lyset af folkeafstemningen den 27.
juni 2010. Afholdelsen af folkeafstemningen var et vigtigt skridt på vejen
mod en demokratisk legitimering for de nye magthavere i Kirgisistan.
Denne proces er endnu ikke tilendebragt, og EU står klar til at assistere
Kirgisistan i dets videre færd, hvilket i første omgang er afholdelsen af
parlamentsvalg til oktober.
Samtidig giver situationen i Kirgisistan anledning til bekymring. Sikker-
hedssituationen er meget skrøbelig, og fra EU’s side opfordres de kirgisi-
ske myndigheder til at sikre, at hjemvendte usbekiske flygtninge ikke ud-
sættes for overgreb. EU støtter også, at der bliver foretaget en uafhængig
undersøgelse af begivenhederne, så de ansvarlige kan drages til ansvar.
Danmark og EU har arbejdet for udsendelsen af en OSCE-politimission
til det sydlige Kirgisistan, som ventes på plads i den kommende tid. Ca.
50 betjente skal ledsage og uddanne lokalt politi og samtidig monitorere
menneskerettighedssituationen.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
7
På det humanitære område har EU doneret 5 mio. euro i nødhjælp i køl-
vandet på flygtningekrisen. EU følger situationen nøje, og står klar til at
yde yderligere bistand, hvis dette skønnes nødvendigt. Desuden har EU-
landene ydet en betydelig bilateral bistand. Blandt andet forventes der
humanitær dansk støtte på i alt 1.760.000 kr., der omfatter både materiel
nødhjælp og udsendelse af beredskab. FN er ’spydspids’ for koordinatio-
nen af nødhjælp.
Regeringen hilser den nyligt afholdte folkeafstemning om en ny forfat-
ning velkommen. Fra dansk side ses frem til, at der afholdes nyvalg til
parlamentet, så der kan dannes en regering med ministre udpeget af og
blandt folkevalgte. Regeringen støtter, at EU fortsat spiller en rolle i Kir-
gisistan inden for først og fremmest god regeringsførelse og på demokra-
tiområdet.
På rådsmødet ventes der endvidere at være en generel drøftelse af situa-
tionen i
Georgien,
herunder den nyligt lancerede georgiske handlings-
plan vedrørende samarbejde og dialog med udbryderregionerne Abkhasi-
en og Sydossetien. EU har forsøgt at trække den georgiske regering i ret-
ning af en mere dialogbaseret tilgang til konfliktløsning. EU har således
tilskyndet til udarbejdelsen af handlingsplanen, som kan være et vigtigt
skridt på vejen mod en løsning af konflikten i Georgien. Samtidigt må
man dog erkende, at situationen i Georgien længe har været fastlåst, da
der er en fundamental mangel på tillid imellem parterne. Derfor bliver
implementeringen af handlingsplanen en prøve på de stridende parters
reelle vilje til at forhandle og opnå resultater. Genève-processen, som
udgør det eneste forum for forhandlinger vedrørende krisen i Georgien,
har kun gjort små fremskridt og er kommet under yderligere pres pga.
abkhasisk udmelding om, at man vil suspendere sin deltagelse. Genève-
processen og handlingsplanen må formodes at have en vis parallel udvik-
ling, da succes i begge spor er bundet op på tillid imellem parterne. Der-
for er det vanskeligt at forestille sig reelle gennembrud i det ene spor,
hvis der er stilstand i det andet. Regeringen bakker op om den georgiske
handlingsplan, som har til hensigt at lette kontakten til Abkhasien og
Sydossetien med henblik på at skabe en tillidsbaseret platform for en
fremadrettet og konstruktiv dialog imellem de stridende parter.
Rådet ventes ligeledes at have en drøftelse af de netop indledte forhand-
linger om en associeringsaftale mellem EU og Georgien. EU’s udenrigs-
repræsentant, Ashton, deltog i den formelle åbning af forhandlingerne i
Georgien den 15. juli. Regeringen lægger vægt på et fortsat positivt og
meritbaseret samarbejde mellem EU og Georgien og hilser de indledte
forhandlinger om en associeringsaftale velkommen.
Drøftelsen af
det Vestlige Balkan
ventes fokuseret på situationen i
Bosnien-Hercegovina. Der skal være parlamentsvalg i Bosnien-
Hercegovina den 3. oktober. Fredsimplementeringsrådet (PIC), som råd-
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
8
giver Den Høje Repræsentant (HR) i Bosnien-Hercegovina, konstaterede
på sit seneste møde den 30. juni, at betingelserne for en lukning af Den
Høje Repræsentants Kontor (OHR) ikke var opfyldt. Fredsimplemente-
ringsrådet vil ultimo november igen gøre status i spørgsmålet om even-
tuel lukning af OHR. Den Høje Repræsentant er samtidig EU’s særlige
repræsentant (EUSR) i Bosnien-Hercegovina. Det har gennem lang tid
været planlagt, at lukningen af OHR skulle medføre en overgang (transi-
tion) til en styrket og mere strømlinet EU-tilstedeværelse i landet. Denne
styrkelse af EU’s tilstedeværelse sammenholdt med de nye muligheder,
som Lissabon-traktaten og den Fælles Udenrigstjeneste indebærer, vil
give en mere effektiv varetagelse af EU’s interesser i Bosnien-
Hercegovina. EU opfordrer generelt de politiske ledere af de tre bosni-
ske etniske grupper til i højere grad at medvirke til at skabe de politiske
rammer for en stabil og funktionel stat inden for rammerne af Dayton-
aftalen, som vil være i stand til at gennemføre de nødvendige reformer
for at tilnærme sig EU. Regeringen støtter bestræbelserne på at strømline
EU’s tilstedeværelse i Bosnien-Hercegovina og sikre fremdrift i de nød-
vendige reformer og respekt for Dayton-aftalen. Der vil muligvis blive
vedtaget rådskonklusioner om Bosnien-Hercegovina.
Derudover vil Den Internationale Domstols (ICJ) vejledende udtalelse
om lovligheden af Kosovos uafhængighedserklæring, som forventes at
foreligge den 22. juli, med stor sandsynlighed blive drøftet. ICJ-
udtalelsen forventes ikke at blive helt entydig og vil sandsynligvis give
begge parter en vis mulighed for at finde elementer, der vil kunne hæv-
des at støtte deres respektive synspunkter. Danmark har, på linje med 21
af de øvrige medlemslande samt blandt andre USA, anerkendt Kosovos
selvstændighed, og Danmark har også afgivet et indlæg ved ICJ til støtte
for Kosovos fortolkning af folkeretten. Fremlæggelsen af udtalelsen vil
markere, at det juridiske efterspil har nået sit slutpunkt, og at fokus nu
må være på fremskridt i det politiske spor. FN’s generalforsamling, som
formelt har taget initiativ til at bede ICJ om en vejledende udtalelse, for-
ventes at forholde sig til udtalelsen i efteråret 2010. Fra dansk side er det
forhåbningen, at der kan etableres en fælles EU-linje, der bidrager til, at
der kommer et forstærket fokus på at løse en række praktiske problemer,
herunder blandt andet vedrørende mindretalsspørgsmål.
Endelig er det muligt, at spørgsmålet om optagelsesforhandlinger med
den tidligere jugoslaviske republik (FYROM) Makedonien vil komme op.
Formandskabet er indstillet på at tage spørgsmålet op, såfremt der er
fremskridt at spore i navnestriden mellem Grækenland og FY-
ROM/Makedonien. FN’s mægler i navnestriden har intensiveret bestræ-
belserne på at finde en løsning, men der er pt. ikke noget, som tyder på
et umiddelbart gennembrud. Danmark er rede til at indlede optagelses-
forhandlinger med FYROM/Makedonien, såfremt der mod forventning
skulle tegne sig konsensus herom på rådsmødet.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
9
Der ventes på rådsmødet herudover enighed om bl.a. en
ny EFTA-EØS
finansiel mekanisme 2009-2014 til social og økonomisk udligning i
EØS.
De gældende aftaler om EFTA-EØS landenes finansielle bidrag til
økonomisk og social udligning i EØS udløb den 30. april 2009. Kommis-
sionen fik i 2008 mandat til afslutning af forhandlinger om en ny finan-
siel mekanisme, som vil kunne sikre, at EFTA-EØS landene fortsat bi-
drager på et passende niveau efter 2009. Forhandlingerne har trukket ud
som følge af indsigelser fra Bulgarien og Malta til fordelingsnøglen. Der
er nu på arbejdsgruppeniveau opnået enighed om en aftale.
Det norske finansielle bidrag øges med ca. 25 pct. til 1,8 mia. euro. Is-
lands bidrag fastholdes på uændret niveau grundet dets økonomiske situ-
ation. Norge og Island kompenseres ligesom under den gældende aftale
gennem aftaler om forbedret markedsadgang for en række fiskeproduk-
ter. Dansk fiskeindustri er positiv over for aftalen og ønsker, at denne
træder i kraft snarest muligt.
Norge får forhøjet dets toldfri rejekvote med 2.500 tons til 7.000 tons.
Grønlands Selvstyre har påpeget, at forhøjelsen udhuler Grønlands præ-
ferencestatus i henhold til fiskeripartnerskabsaftalen med EU og får kon-
sekvenser for konkurrencedygtigheden i den grønlandske forarbejdnings-
industri.
Regeringen har under forhandlingerne lagt vægt på, at EU´s tilbud til
Norge om øget markedsadgang skal være så begrænset som mulig, dog
afhængig af hvor stor forhøjelsen af det nuværende finansielle bidrag fra
Norge bliver, og at der ikke sker en (direkte) kobling mellem norsk fi-
nansielt bidrag og øget markedsadgang for fiskeriprodukter. Regeringen
finder, at forhøjelsen af det norske rejekontingent er af begrænset om-
fang i betragtning af den store forhøjelse af det norske finansielle bidrag.
Regeringen støtter, at forhandlingerne om en ny EFTA-EØS finansiel
mekanisme til social og økonomisk udligning i EØS afsluttes snarest og
agter at tilslutte sig det foreliggende aftaleforslag.
Lars Barfoed
Alle punkter henhører under Udenrigsministeriets ressort