Europaudvalget 2009-10
Rådsmøde 3035 - Konkurrenceevne Bilag 2
Offentligt
892766_0001.png
Lovafdelingen
Dato:
Kontor:
Sagsnr.:
Dok.:
16. september 2010
Formueretskontoret
2009-7004-0029
TTM41290
Samlenotat vedrørende: Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv om bekæmpelse af forsinket betaling i handelstransaktioner
(Omarbejdning) – orientering om førstebehandlingsaftale
Revideret notat. Ændringer er markeret med kursiv.
KOM(2009) 126 endelig.
Resumé
Forslaget har til formål at bidrage til at skabe mere effektive retsmidler
mod forsinket betaling. Forslaget sigter mod at forbedre de europæiske
virksomheders likviditet samt at gøre det indre marked mere velfunge-
rende ved at mindske de hindringer for grænseoverskridende handels-
transaktioner, der skyldes forsinket betaling. Dette sker bl.a. ved at indfø-
re yderligere regler om kreditors krav på kompensation for inddrivelses-
omkostninger ved forsinket betaling
samt frister for offentlige myndighe-
ders betaling.
Europa-Parlamentet har endnu ikke afgivet en udtalelse om
forslaget, men det kompetente udvalg, Udvalget om det Indre Marked og
Forbrugerbeskyttelse, har den 4. maj 2010 afgivet en betænkning om for-
slaget.
Der har herefter været forhandlinger mellem formandskabet og
Europa-Parlamentet med henblik på at indgå en førstebehandlingsaftale.
En sådan førstebehandlingsaftale blev der opnået enighed om den 13.
september 2010.
Forslaget vurderes at være i overensstemmelse med
nærhedsprincippet. Forslaget har lovgivningsmæssige konsekvenser, og
det vurderes, at direktivforslaget vil kunne have statsfinansielle konse-
kvenser i de tilfælde, hvor offentlige myndigheder ikke overholder deres
kontraktmæssige forpligtelser. De statsfinansielle konsekvenser må på
denne baggrund forventes at være begrænset.
Der er blandt medlemssta-
terne det fornødne kvalificerede flertal for forslaget.
Danmark er over-
ordnet set positiv over for forslaget.
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
Telefon 7226 8400
Telefax 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1. Baggrund
Den 29. juni 2000 vedtog Europa-Parlamentet og Rådet direktiv
2000/35/EF om bekæmpelse af forsinket betaling i handelstransaktioner.
Direktivet vedrører navnlig spørgsmålet om morarente i tilfælde af for-
sinket betaling (artikel 3, stk. 1, litra a-d), og indeholder også regler om
kreditors ret til at kræve rimelig kompensation af skyldneren for alle re-
levante omkostninger ved inddrivelse, der skyldes forsinket betaling (ar-
tikel 3, stk. 1, litra e). Direktivet indeholder desuden regler om mulighed
for at gribe ind over for vilkår vedrørende betalingsdagen og følgerne af
forsinket betaling, der er klart urimelige over for kreditor (artikel 3, stk.
3-5), om retlig anerkendelse af ejendomsforbehold (artikel 4) samt om
inddrivelsesprocedurer for ubestridte krav (artikel 5).
Kommissionen har den 8. april 2009 fremsat forslag til Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv om bekæmpelse af forsinket betaling i
handelstransaktioner (Omarbejdning) (KOM(2009) 126 endelig). Forsla-
get er modtaget i dansk sprogversion i Rådet den 29. april 2009 og inde-
bærer en såkaldt omarbejdning af direktiv 2000/35/EF. De foreslåede
ændringer af det gældende direktiv er særligt fremhævet i direktivteksten.
Det fremgår af forslagets begrundelse, at forsinket betaling i handels-
transaktioner stadig er et generelt problem i EU, og at der i en række
medlemsstater findes urimeligt lange kontraktbestemte betalingsfrister
for transaktioner, hvor skyldneren er en offentlig myndighed.
Forslaget er en del af Lissabondagsordenen for vækst og beskæftigelse
og gennemfører dele af ”Small Business Act” (KOM(2008) 394 endelig)
og Kommissionens meddelelse om en europæisk økonomisk genopret-
ningsplan (KOM(2008) 800 endelig).
Europa-Parlamentet har endnu ikke afgivet en udtalelse om forslaget,
men det kompetente udvalg, Udvalget om det Indre Marked og Forbru-
gerbeskyttelse, har den 4. maj 2010 afgivet en betænkning om forslaget.
Der har herefter været forhandlinger mellem formandskabet og Europa-
Parlamentet med henblik på at indgå en førstebehandlingsaftale. En så-
dan førstebehandlingsaftale blev der opnået enighed om den 13. septem-
ber 2010.
Det forventes, at Europa-Parlamentet vil stemme om forslaget den 20.
oktober 2010. Herefter forventes forslaget – som følge af, at et kvalifice-
2
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
ret flertal af medlemsstaterne bakker op om førstebehandlingsaftalen –at
blive vedtaget som et A-punkt på et senere rådsmøde.
2. Hjemmelsgrundlag
Forslaget er fremsat under henvisning til artikel 95 i Traktaten om opret-
telse af Det Europæiske Fællesskab, der giver hjemmel til at vedtage for-
anstaltninger med henblik på indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes
love og administrative bestemmelser, der vedrører det indre markeds op-
rettelse og funktion. Forslaget skal behandles efter proceduren for fælles
beslutningstagen i TEF artikel 251.
3. Formål og indhold
3.1. Formål
Formålet med direktivforslaget, der som nævnt vil skulle erstatte direktiv
2000/35/EF ved en omarbejdning heraf, er at styrke kreditors retsstilling
ved forsinket betaling i visse handelsforhold.
Formålet med forslaget er således at skabe mere effektive retsmidler mod
forsinket betaling. Forslaget sigter mod at forbedre de europæiske virk-
somheders likviditet samt mod at gøre det indre marked mere velfunge-
rende ved at mindske de hindringer for grænseoverskridende handels-
transaktioner, der skyldes forsinket betaling.
3.2. Indhold
3.2.1.
Det gældende direktivs anvendelsesområde (artikel
1)
foreslås ikke
ændret. Direktivet finder således fortsat kun anvendelse på betalinger,
der foretages som vederlag for handelstransaktioner. Ved ”handelstrans-
aktioner” forstås fortsat ”forretningsmæssige transaktioner mellem virk-
somheder eller mellem virksomheder og offentlige myndigheder, som
indebærer levering af varer og tjenesteydelser mod vederlag”, jf.
artikel
2, nr. 1.
Direktivet omfatter dermed ikke betalinger i forbrugerforhold.
3.2.2.
Artikel 3
vedrører navnlig spørgsmålet om morarente ved forsinket
betaling og viderefører i det væsentlige det gældende direktivs bestem-
melse. Morarente defineres i forslagets
artikel 2, nr. 5,
som ”lovbestemt
rente eller rente med en sats aftalt mellem virksomheder”,
og efter artikel
2, stk. 2, nr. 6, defineres lovbestemt rente som ”simpel rente med en sats,
3
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
892766_0004.png
der udgør summen af referencesatsen plus mindst 8 procentpoint”, hvil-
ket er en forhøjelse fra den nugældende tillægsrentesats på 7 procentpo-
int.
Det foreslås, at artikel 3 kun skal finde anvendelse på handelstransaktio-
ner mellem erhvervsvirksomheder, således at spørgsmålet om morarenter
ved handelstransaktioner, der indebærer levering af varer eller tjeneste-
ydelser mod vederlag til offentlige myndigheder, reguleres i den foreslå-
ede artikel 5, jf. nærmere nedenfor under pkt. 3.2.4.
Efter direktivets
artikel 3, stk. 1, litra a og b,
har kreditor krav på mora-
rente ved forsinket betaling, uden at det er nødvendigt at fremsende en
rykkerskrivelse. Det er dog en forudsætning, at kreditor har opfyldt sine
aftalemæssige og lovbestemte forpligtelser, og at skyldneren er ansvarlig
for forsinkelsen.
Artikel 3, stk. 2, litra a og b,
der er en videreførelse af bestemmelser i det
gældende direktiv, fastsætter regler for, hvornår der skal betales moraren-
te i tilfælde, hvor betingelserne i stk. 1 er opfyldt.
Der skal således betales morarenter fra dagen efter sidste rettidige beta-
lingsdag, hvis en sådan dato er fastsat i parternes aftale, jf.
artikel 3, stk.
2, litra a.
Er der ikke fastsat en dato for rettidig betaling i aftalen, påløber der mo-
rarente fra 30 dage efter dagen for skyldnerens modtagelse af en faktura
eller en tilsvarende betalingsanmodning (litra
b, nr. i).
Hvis fakturaen
eller den tilsvarende betalingsanmodning er modtaget før den dag, hvor
skyldneren modtager varerne eller tjenesteydelserne, skal 30-dagesfristen
beregnes fra sidstnævnte dag (litra
b, nr. iii).
Hvis det er aftalt eller be-
stemt i lovgivningen, at der skal gennemføres en godkendelses- eller
kontrolprocedure, hvorved varernes eller tjenesteydelsernes overens-
stemmelse med aftalen skal konstateres, og skyldneren modtager faktura-
en eller den tilsvarende betalingsanmodning inden eller på den dato, hvor
denne godkendelse eller kontrol finder sted, skal fristen regnes fra 30 da-
ge efter datoen for godkendelse eller kontrol (litra
b, nr. iv).
Hvis det er aftalt eller bestemt i lovgivningen, at der skal gennemføres en
godkendelses- eller kontrolprocedure, må varigheden af godkendelses-
eller kontrolproceduren ikke må overskride 30 dage, medmindre det er
4
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
udtrykkeligt aftalt i kontrakten og ikke er klart urimeligt (grossly unfair) i
forhold til kreditor.
Det foreslås endvidere, at betalingsfristen ikke må overstige 60 dage,
medmindre andet udtrykkeligt er aftalt mellem skyldneren og kreditor, og
det ikke er klart urimeligt for i forhold til kreditor.
3.2.3.
Medmindre andet er aftalt, vil kreditor i tilfælde, hvor der skal be-
tales morarente i handelstransaktioner efter artikel 3 og 5, have krav på at
modtage
et minimumsbeløb på 40 € som kompensation for egne inddri-
velsesomkostninger,
jf. forslagets
artikel 4, stk. 1,
der er en ny bestem-
melse.
Efter artikel 4, stk. 2, forfalder kompensationsbeløbet til betaling,
uden at det er nødvendigt at sende en rykker.
Efter forslagets
artikel 4, stk. 3,
har kreditor, ud over de beløb, som er
fastsat i stk. 1, krav på rimelig kompensation af skyldneren for alle yder-
ligere inddrivelsesomkostninger, hvilket må forstås som kompensation
for kreditors inddrivelsesomkostninger ud over de faste beløb, der frem-
går af stk. 1. Denne regel er en delvis videreførelse af det gældende di-
rektivs artikel 3, stk. 1, litra e, men den foreslåede bestemmelse giver i
modsætning til den gældende ikke medlemsstaterne mulighed for at fast-
sætte en beløbsbegrænsning for denne kompensation.
3.2.4.
Direktivforslagets
artikel 5,
der er en ny bestemmelse, vedrører
offentlige myndigheders betalingsfrister og forsinkede betaling. Be-
stemmelsen indebærer, at kreditor har krav på morarente svarende til den
lovbestemte rente ved forsinket betaling, uden at det er nødvendigt at
fremsende en rykkerskrivelse, når der er tale om handelstransaktioner,
der indebærer levering af varer eller tjenesteydelser mod vederlag til of-
fentlige myndigheder. Det er dog en forudsætning, at kreditor har opfyldt
sine aftalemæssige og lovbestemte forpligtelser, og at skyldneren er an-
svarlig for forsinkelsen, jf.
artikel 5, stk. 1, litra a og b.
Artikel 5, stk. 2, nr. i-iiia,
som efter forslaget svarer til artikel 3, stk. 2,
litra b, nr. i-iv, fastsætter regler for, hvornår der skal betales morarente.
Efter
artikel 5, stk. 2, jf. stk. 4,
forpligtes offentlige myndigheder som
udgangspunkt til at betale for handelstransaktioner, der indebærer leve-
ring af varer eller tjenesteydelser, inden for 30 dage, medmindre andet
udtrykkeligt er aftalt mellem skyldneren og kreditor og er berettiget på
grund af særlige omstændigheder.
Der kan dog maksimalt aftales en be-
5
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
talingsfrist på 60 dage. Der foreslås således indført en absolut (dvs.
ufravigelig) betalingsfrist for offentlige myndigheder på 60 dage.
Efter artikel 5, stk. 3, må varigheden af godkendelses- eller kontrolpro-
ceduren som nævnt i stk. 1, nr. iii, ikke overskride 30 dage, medmindre
det er udtrykkeligt aftalt i kontrakten eller i udbudsbetingelserne og ikke
er klart urimeligt i forhold til kreditor.
Medlemsstaterne vil i forhold til visse offentlige myndigheder kunne for-
længe den almindelige betalingsfrist fra 30 til 60 dage. Det gælder de
offentlige myndigheder, som udfører økonomiske aktiviteter af industriel
eller markedsmæssig karakter, som tilbyder varer eller tjenesteydelser på
markedet, og som er underlagt pligten til gennemskuelighed i direktiv nr.
2006/111 om gennemskueligheden af de økonomiske forbindelser mellem
medlemsstaterne og de offentlige virksomheder og om den finansielle
gennemskuelighed i bestemte virksomheder. Dette vil bl.a. omfatte offent-
lige virksomheder, som er indrømmet særlige eller eksklusive rettigheder.
Det foreslås endvidere, at medlemsstaterne på samme måde skal kunne
forlænge betalingsfristen fra 30 til 60 dage for hospitaler og plejehjem.
3.2.5.
Bestemmelserne i det gældende direktiv om klart urimelige kon-
traktvilkår foreslås samlet i
artikel 6.
Ifølge bestemmelsen
skal en be-
stemmelse i aftalen, som udelukker morarente eller kompensation for
inddrivelsesomkostninger ved for sen betaling,
formodes at være klart
urimeligt. Dette er en lempelse i forhold til det forslag, som Kommissionen
fremlagde, hvorefter sådanne vilkår altid skal anses for urimelige.
3.2.6.
Det foreslås i
artikel 7,
at medlemsstaterne skal sikre fuld gennem-
sigtighed om de rettigheder og forpligtelser, der følger af direktivet, bl.a.
ved at offentliggøre den lovbestemte rentesats.
3.2.7.
Efter forslagets artikel 9 om inddrivelsesprocedurer skal medlems-
staterne sikre, at der normalt inden for 90 kalenderdage efter indgivelse
af stævning eller anmodning fra kreditor til retten eller anden kompetent
myndighed kan opnås et tvangsfuldbyrdelsesgrundlag. Dette er en vide-
reførelse af den gældende bestemmelse.
3.2.8.
Medlemsstaterne kan stadig fastsætte eller opretholde nationale
regler, der giver kreditor en videre beskyttelse end direktivets bestem-
melser, jf.
artikel 11, stk. 3,
der – ud over at være flyttet fra artikel 6, stk.
6
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
2, til artikel 11, stk. 3 – ikke foreslås ændret. Der er således tale om mi-
nimumsharmonisering.
4. Gældende dansk ret
Direktivet har navnlig berøring med rentelovens bestemmelser. Den føl-
gende beskrivelse af gældende ret angår derfor rentelovens almindelige
regler om morarente ved forsinket betaling og spørgsmålet om fordrings-
haverens adgang til at få dækket sine inddrivelsesomkostninger hos
skyldner.
4.1.
Renteloven gælder for rente af pengekrav på formuerettens område,
jf. lovens § 1, stk. 1. Efter loven har kreditor som udgangspunkt krav på
morarente ved forsinket betaling. Uden for loven falder bl.a. krav af of-
fentligretlig karakter, herunder offentligretlige krav, hvor det offentlige
er debitor, f.eks. krav på folke- og invalidepension og sygedagpenge.
Disse krav vil som udgangspunkt alene kunne kræves forrentet med pro-
cesrente, jf. rentelovens § 8.
Renteloven finder – med visse undtagelser, jf. lovens §§ 7, 9 a og 9 b –
ikke anvendelse, hvis andet er bestemt ved eller i henhold til lov, eller
hvis andet er aftalt, følger af handelsbrug eller anden sædvane, jf. § 1,
stk. 3 og 4. Der kan dog kræves rente efter reglerne i §§ 3-5, selv om an-
det følger af handelsbrug eller anden sædvane, hvis kravet angår vederlag
i henhold til aftale om levering af varer eller tjenesteydelser, som er ind-
gået mellem erhvervsdrivende som led i deres erhverv eller mellem en
erhvervsdrivende som led i sit erhverv og en ordregivende myndighed, jf.
§ 1, stk. 4, 3. pkt. Loven indeholder desuden beskyttelsespræceptive reg-
ler, der kun gælder i forbrugerforhold, jf. § 7.
4.2.
Efter rentelovens § 3, stk. 1, skal morarente betales fra forfaldsda-
gen, hvis denne er fastsat i forvejen. Er forfaldsdagen ikke fastsat i forve-
jen, skal der betales rente, når der er gået 30 dage efter den dag, da for-
dringshaveren har afsendt eller fremsat anmodning om betaling. Skyldne-
ren skal ikke betale rente for det tidsrum, der ligger forud for modtagel-
sen af anmodningen, jf. § 3, stk. 2.
Uanset stk. 1 og 2 skal der tidligst betales rente, når der er gået 30 dage
efter den dag, hvor skyldneren var i stand til at indhente de oplysninger,
som må anses for nødvendige for at bedømme kravets berettigelse og
størrelse, jf. § 3, stk. 3. Efter § 3, stk. 4, skal der uanset stk. 2 og 3 senest
7
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
betales rente fra den dag, da fordringshaveren begyndte retsforfølgning
til betaling af gælden.
Hvor særlige forhold begrunder det, kan retten bestemme, at rente skal
betales fra et tidligere eller senere tidspunkt. Ved fordringer i henhold til
aftaler om levering af varer eller tjenesteydelser, jf. § 1, stk. 4, 3. pkt.,
kan retten dog alene bestemme, at rente skal betales fra et tidligere tids-
punkt.
4.3.
Renten efter forfaldsdagen fastsættes til en årlig rente, der svarer til
den fastsatte referencesats med et tillæg på 7 pct. I renteloven anses som
referencesats den officielle udlånsrente, som Nationalbanken har fastsat
henholdsvis pr. den 1. januar og den 1. juli det pågældende år, jf. rentelo-
vens § 5.
4.4.
Efter rentelovens § 9 a, stk. 1, kan fordringshaveren kræve, at skyld-
neren betaler fordringshaverens rimelige og relevante omkostninger ved
udenretlig inddrivelse af fordringen, medmindre forsinkelsen med beta-
lingen ikke beror på skyldnerens forhold. Stk. 1 kan ikke fraviges til ska-
de for fordringshaveren ved aftale eller ved handelsbrug eller anden sæd-
vane, jf. § 9 a, stk. 2.
Efter § 9 a, stk. 3, kan justitsministeren fastsætte nærmere regler om,
hvilke udgifter fordringshaveren kan kræve betalt efter stk. 1, med hen-
blik på, at udgifterne skal være gennemsigtige og stå i passende forhold
til fordringen, herunder regler om, at der ved fordringer inden for be-
stemte beløbsgrænser alene kan kræves betaling op til visse maksimums-
beløb.
Denne bemyndigelse er udnyttet ved bekendtgørelse nr. 601 af 12. juli
2002 om udenretlige inddrivelsesomkostninger i anledning af forsinket
betaling, som ændret ved bekendtgørelse nr. 423 af 28. maj 2009. Be-
kendtgørelsen angiver i § 1, at den gælder for udenretlig inddrivelse af
fordringer på formuerettens område. Bekendtgørelsens §§ 3 og 4 inde-
holder hjemmel til, at fordringshaveren kan kræve betaling af skyldneren
for rimelige salærkrav (i tilfælde af fremmedinkasso, § 3) eller rimelige
udgifter til henholdsvis udarbejdelse og indgåelse af en betalingsaftale
med skyldneren (frivilligt forlig) og til administration heraf (egeninkasso,
§ 4). Inkassoomkostningerne kan ikke overstige de beløb, der er angivet i
bilag 1 (fremmedinkasso) og bilag 2 (egeninkasso) til bekendtgørelsen.
8
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
4.5.
Efter rentelovens § 9 b kan fordringshaveren bl.a. kræve et gebyr på
100 kr. for en rykkerskrivelse, der er fremsendt med rimelig grund.
4.6.
Der findes ikke særlige lovregler i dansk ret om, at et aftalevilkår,
som udelukker morarente ved for sen betaling, altid skal anses for at væ-
re klart urimeligt. Efter aftalelovens § 36 kan en aftale eller anden rets-
handel ændres eller tilsidesættes helt eller delvist, hvis det vil være uri-
meligt eller i strid med redelig handlemåde at gøre den gældende. Ved
bedømmelsen af, om det vil være urimeligt eller i strid med redelig hand-
lemåde at gøre en aftale gældende, skal der efter aftalelovens § 36, stk. 2,
tages hensyn til forholdene ved aftalens indgåelse, aftalens indhold og
senere indtrufne omstændigheder. Der skal således foretages en samlet
vurdering af aftalen og forholdet mellem parterne.
5. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser
Da der som nævnt er tale om minimumsharmonisering, kan der fastsættes
eller opretholdes nationale regler, der giver kreditor en videre beskyttelse
end efter direktivets bestemmelser.
Såfremt direktivforslaget vedtages i sin nuværende form, vil det være
nødvendigt at foretage visse lovændringer.
5.1.
Bl.a. vil rentelovens bestemmelser om morarente skulle ændres, idet
direktivforslaget som noget nyt sondrer mellem morarente vedrørende
virksomheders forsinkede betaling, jf. artikel 3, og morarente vedrørende
offentlige myndigheders forsinkede betaling, jf. artikel 5. Det skal såle-
des bl.a. fremgå, at kreditor ved offentlige myndigheders forsinkede beta-
ling har krav på morarente svarende til den lovbestemte rente, jf. forsla-
gets artikel 5, stk. 1. Det er således kun mellem virksomheder, det er mu-
ligt at aftale en anden rente, jf. artikel 2, nr. 5.
Forhøjelsen af den lovbe-
stemte rente fra 7 til 8 procentpoint vil også nødvendiggøre en lovæn-
dring.
5.2.
De foreslåede regler i artikel 4, stk. 1 og 2, der vedrører kompensati-
on for kreditors egne inddrivelsesomkostninger, vil endvidere kræve ny
lovgivning, idet en ordning med faste kompensationsbeløb i tilknytning
til rimelig kompensation for yderligere omkostninger ikke kendes i dag.
5.3.
Direktivforslagets artikel 5 vil også kræve ny lovgivning, idet der
ikke findes særlige regler om offentlige myndigheders betalingsfrister og
9
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
forsinkede betaling i dansk ret. Der skal således bl.a. fastsættes regler om
det offentliges betalingsfrister.
5.4.
Den foreslåede ændring af reglerne om urimelige kontraktvilkår i
artikel 6, stk. 1, vil formentlig kræve lovændring, idet den foreslåede re-
gel næppe vil kunne gennemføres med henvisning til aftalelovens § 36.
5.5.
Det fremgår ikke nærmere af direktivets artikel 7, hvilke forpligtel-
ser der påhviler medlemsstaterne med hensyn til at sikre fuld gennemsig-
tighed om de rettigheder og forpligtelser, der følger af direktivet. Be-
stemmelsen må formentlig forstås således, at medlemsstaterne er overladt
et vist råderum, dog således at den gældende lovbestemte rentesats skal
offentliggøres, jf. artikel 7 in fine. På dette punkt opfyldes direktivet
formentlig allerede, idet den gældende fastsatte referencesats fremgår af
Nationalbankens websted.
5.6.
Det vurderes, at direktivforslaget vil kunne have statsfinansielle kon-
sekvenser i de tilfælde, hvor offentlige myndigheder ikke overholder de-
res kontraktmæssige forpligtelser. De statsfinansielle konsekvenser må
på denne baggrund forventes at være begrænset.
6. Høring
Forslaget har været sendt i høring hos følgende myndigheder, organisati-
oner mv.:
Østre og Vestre Landsret, Sø- og Handelsretten, byretterne, Domstolssty-
relsen, Den Danske Dommerforening, Dommerfuldmægtigforeningen,
Rigsadvokaten, Rigspolitichefen, Advokatrådet, Akademikernes Central-
organisation, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Brancheorganisationen
for Forbrugerelektronik, Danmarks Automobilforhandler Forening,
Danmarks Fiskeindustri- og Eksportforening, Danmarks Nationalbank,
Dansk Annoncørforening, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Byggeri,
Danske Dagblades Forening, Dansk Detail, Dansk Ejendomsmæglerfor-
ening, Dansk Erhverv, Dansk Erhvervssammenslutning DESA, Dansk
Inkasso Brancheforening, Dansk Kredit Råd, Dansk Markedsføringsfor-
bund, Danske Advokater, Danske Regioner, De Samvirkende Købmænd,
Den Danske Boghandlerforening, DI – Organisation for erhvervslivet,
Elinstallatørernes Landsforening ELFO, Foreningen af fabrikanter og
importører af elektriske husholdningsapparater FEHA, Forenede Danske
Motorejere, Foreningen af Pantefogeder i Danmark, Forbrugerombuds-
10
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
manden, Forbrugerrådet, Foreningen for Distance- og Internethandel
FDIH, Formanden for Forbrugerklagenævnet, Formanden for Realkredit-
ankenævnet, Forsikring og Pension, Finans og Leasing, Finansrådet, Fæl-
lesforeningen for Danmarks Brugsforeninger, HK/Stat, Håndværksrådet,
Kommunernes Landsforening, Landbrugsraadet, Landsorganisationen i
Danmark, Liberale Erhvervs Råd, Oliebranchens Fællesrepræsentation,
Pengeinstitutankenævnet, Realkreditrådet og Sammenslutningen af
Landbrugets Arbejdsgiverforeninger.
Der er modtaget høringssvar fra følgende myndigheder, organisationer
mv.:
Østre og Vestre Landsret, Sø- og Handelsretten, byretterne, Dom-
stolsstyrelsen, Rigsadvokaten, Advokatrådet, Danmarks Automobil-
forhandler Forening, Dansk Erhverv, DI, Tekniq (Installatørernes
organisation), Forbrugerombudsmanden, Finansrådet, Håndværks-
rådet, Kommunernes Landsforening, Landbrug & Fødevarer og
Pengeinstitutankenævnet.
6.1 Generelle bemærkninger
Østre og Vestre Landsret, Sø- og Handelsretten, byretterne, Dom-
stolsstyrelsen, Rigsadvokaten, Danmarks Automobilforhandler For-
ening, Tekniq (Installatørernes organisation), Forbrugerombuds-
manden
og
Pengeinstitutankenævnet
har ingen bemærkninger til direk-
tivforslaget.
DI
har heller ikke bemærkninger til udkastet og udtaler i øvrigt, at DI
støtter EU–Kommissionens bestræbelser på at skabe bedre rammer for
især de mindre virksomheder. DI hilser forslaget velkomment, da det in-
deholder en kraftig signalværdi – ikke mindst forslagene om, at offentli-
ge myndigheder som hovedregel skal betale deres fakturaer indenfor 30
dage, og muligheden for at opkræve en kompensation på 5 pct., jf. artikel
5 i direktivforslaget.
Dansk Erhverv
er positiv over for direktivforslaget og er enig i, at for-
sinkede betalinger fortsat er et stort problem, og at offentlige myndighe-
der bør have særskilt bevågenhed, idet det er Dansk Erhvervs opfattelse,
at det offentlige har en endnu større forpligtelse til at betale til tiden.
Dansk Erhverv anfører, at det offentlige ikke på samme måde som priva-
te virksomheder kan siges at have et finansieringsproblem, og at forsin-
11
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
ket betaling fra det offentlige vil skabe mistillid til den offentlige forvalt-
ning.
Dansk Erhverv bemærker endvidere, at Danmark bør arbejde for, at der i
direktivet indsættes en bestemmelse, der medfører, at det pålægges med-
lemsstaterne at føre tilsyn med, at myndigheder og offentlige institutioner
overholder betalingsfristerne. Det er Dansk Erhvervs opfattelse, at et så-
dan tilsyn i Danmark naturligt ville ligge hos Rigsrevisionen, Indenrigs-
ministeriet og andre myndigheder med en regnskabsmæssig tilsynsfor-
pligtelse.
Landbrug og Fødevarer
er positiv over for forslaget, som organisatio-
nen mener i høj grad gavner danske eksportvirksomheder. Organisatio-
nen finder, at det er væsentligt, at der i forslaget gives disse virksomhe-
der bedre muligheder for at udøve deres rettigheder ved forsinket beta-
ling, og at det er positivt, at forslaget især har fokus på at sikre offentlige
myndigheders rettidige betaling. Landbrug og Fødevarer opfordrer end-
videre til, at der arbejdes for at sikre en nem adgang for virksomhederne
til at inddrive restancer hos dårligere betalere og en lettere adgang for
virksomhederne til at få anerkendt og fuldbyrdet deres økonomiske krav i
andre EU-lande.
Finansrådet
ser generelt positivt på forslaget og dets intentioner og fin-
der, at det er hensigtsmæssigt, hvis f.eks. offentlige myndigheder frem-
over får et incitament til ikke at forhale betalinger og derved belaste li-
kviditetstyngede virksomheder.
Håndværksrådet
anfører, at forsinket betaling og unødigt lange beta-
lingsfrister fra offentlige myndigheder belaster virksomheders økonomi
hårdt, og at en revision af direktivet til fordel for små og mellemstore
virksomheder er en god mulighed for at revidere reglerne om især det
offentliges betaling af sine leverandører. Håndværksrådet anfører endvi-
dere, at forbrugernes betaling ikke er en del af direktivet, og at retsstillin-
gen vedrørende forsinket betaling fra forbrugere efter Håndværksrådets
opfattelse bør reguleres på europæisk plan for at skabe lige vilkår i EU.
6.2. Bemærkninger til de enkelte bestemmelser
6.2.1. Definitioner (artikel 2)
12
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Håndværksrådet
kan støtte forslaget om fastholdelsen af rentesatsen
som Den Europæiske Centralbanks/Nationalbankens udlånsrente plus 7
pct., da den højere rentesats har et motiverende element, der vil gøre det
økonomisk uattraktivt at overskride betalingsfristen, uden dog at kredito-
rerne kan betragte det som en indtægtskilde, jf. artikel 2, nr. 6.
6.2.2. Virksomheders forsinkede betaling (artikel 3)
Landbrug og Fødevarer
anfører vedrørende artikel 3, stk. 1, litra b, at
det bør præciseres, at skyldneren vil være ansvarlig for forsinkelsen, hvis
det er en af skyldneren selvstændigt antaget hvervtager (f.eks. en bank),
der ikke har sørget for at foretage betalingen rettidigt, således at et sådan
forhold ikke undtager kreditor fra at betale morarenter.
Det er endvidere Landbrug og Fødevarers opfattelse, at den gældende
artikel 3, stk. 2, litra b, nr. ii, som foreslås slettet i direktivforslaget, ikke
bør slettes, idet det vil skabe uklarhed om retsstillingen i tilfælde, hvor
det er usikkert, hvilken dato fakturaen eller betalingsanmodningen er
modtaget, hvis det sker, efter at varerne eller tjenesteydelserne er modta-
get. Det vil således være kreditor, der skal dokumentere, hvornår skyld-
ner har modtaget fakturaen, og denne bevisbyrde kan være meget tung
for kreditor i transnationale handelstransaktioner.
6.2.3. Kompensation for omkostninger ved inddrivelse (artikel 4)
Advokatrådet
finder, at det af hensyn til skyldnerens retssikkerhed bør
overvejes, hvorledes det sikres, at kreditorerne ikke overvælter urimelige
omkostninger på skyldnerne.
Håndværksrådet
støtter forslagets artikel 4, men anfører dog, at det er
uklart, i hvilket omfang reglerne træder i stedet for reglerne om rykker-
gebyr i rentelovens § 9 b, og at det ikke fremgår, i hvilket omfang kredi-
tor skal kunne dokumentere egne faktiske inddrivelsesskridt. Uklarheden
mellem dokumentationskravet og forholdet til bekendtgørelsen om rime-
lige inkassoomkostninger bør efter Håndværksrådets opfattelse afklares.
Håndværksrådet anfører i den forbindelse, at såfremt der ikke stilles krav
om dokumentation for egne faktiske inddrivelsesskridt, ville kreditor
endvidere være berettiget til kompensation for rimelige inkassoomkost-
ninger i henhold til reglerne i rentelovens § 9 a ved oversendelse af kra-
vet til fremmedinkasso.
13
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Artikel 4, stk. 1, bør efter
Landbrug og Fødevarers
opfattelse præcise-
res, således at der tilføjes ”i tilgift til betaling af morarenterne”. Land-
brug og Fødevarer finder endvidere, at kompensationsbeløbene i artikel
4, stk. 1, litra a-c, i sig selv bør pålægges renter.
Finansrådet
anfører, at det ikke fremgår af artikel 4, stk. 3, hvordan kre-
ditor skal dokumentere sine omkostninger. Dette bør efter Finansrådets
opfattelse beskrives, idet det er vigtigt med ensartethed på området, da
man ellers risikerer at få en situation, hvor hver kreditor har sin egen pro-
cedure.
6.2.4. Offentlige myndigheders forsinkede betaling (artikel 5)
Advokatrådet
oplyser, at rådet kan tiltræde forslagets artikel 5.
Landbrug og Fødevarer
anfører vedrørende forslagets artikel 5, stk. 1,
litra b, at det bør præciseres, at skyldneren vil være ansvarlig for forsin-
kelsen, selv om det er en af skyldneren selvstændigt antaget hvervtager
(f.eks. en bank), der ikke har sørget for at foretage betalingen rettidigt,
således at et sådant forhold ikke fritager kreditor fra at betale morarente.
Det er endvidere Landbrug og Fødevarers opfattelse, at den gældende
artikel 3, stk. 2, litra b, nr. ii, også bør indsættes i forslagets artikel 5, stk.
2, litra b, som et selvstændigt punkt ii, idet det ellers vil skabe uklarhed
om retsstillingen i tilfælde, hvor det er usikkert, hvilken dato fakturaen
eller betalingsanmodningen er modtaget, hvis det sker, efter at varerne
eller tjenesteydelserne er modtaget. Det vil således være kreditor, der
skal dokumentere, hvornår skyldner har modtaget fakturaen, og denne
bevisbyrde kan være meget tung for kreditor i transnationale handels-
transaktioner.
Håndværksrådet
støtter indførelsen af en særlig regel om forsinket be-
taling fra det offentlige og anfører, at det offentlige ikke har saglige
grunde til ikke at betale til tiden, og at det offentlige bør gå forrest med et
godt eksempel, hvorfor skærpede regler er berettiget.
Efter Håndværksrådets opfattelse bør der i artikel 5, stk. 4, fastsættes en
absolut betalingsfrist på 60 dage, idet Håndværksrådet ikke finder, at
længere betalingsfrister kan retfærdiggøres. Håndværksrådet understreger
dog, at 30 dage bør være det klare udgangspunkt, og at en udvidelse af
fristen indtil 60 dage skal være forbeholdt absolutte undtagelsestilfælde.
14
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Håndværksrådet støtter indførelsen af et kompensationsbeløb på 5 pct. i
forslagets artikel 5, stk. 5, og anfører, at forpligtelsen for det offentlige
bør være obligatorisk, således at det offentlige af egen drift skal opgøre
og udbetale renter og kompensation til virksomheden.
Håndværksrådet finder også, at det offentlige bør pålægges at offentlig-
gøre den enkelte myndigheds gennemsnitlige betalingstid og oplysning
om, i hvilket omfang der betales rente og kompensation for forsinket be-
taling. Efter Håndværksrådets opfattelse vil myndighederne på den måde
blive ansporet til at betale til tiden.
Kommunernes Landsforening
kan ikke støtte forslagets artikel 5.
Landsforeningen finder ikke, at der er behov for en skærpet regulering af
offentlige myndigheders forsinkede betaling og henviser bl.a. til, at en
skærpet sanktion vil betyde øget bureaukrati og flere forbehold i forbin-
delse med indgåelse af aftalerne med leverandørerne.
6.2.5. Klart urimelige kontraktbestemmelser (artikel 6)
Håndværksrådet
støtter forslaget om, at en forretningsbetingelse, der
udelukker en part fra at kræve rente ved overskridelse af betalingsfristen,
altid skal anses for et urimeligt aftalevilkår og dermed være ugyldigt og
give den forurettede part ret til erstatning for eventuelt tab.
7. Nærhedsprincippet
7.1. Kommissionens vurdering af nærhedsprincippet
Kommissionen har i forslaget om forholdet til nærhedsprincippet anført,
at formålet med forslaget ikke i tilstrækkelig grad kan opfyldes af med-
lemslandene eller direktiv 2000/35/EF, idet målet om at sikre et velfun-
gerende indre marked ved at mindske de hindringer for samhandlen in-
den for EU, der skyldes forsinket betaling, ikke kan løses nationalt. Kun
en koordineret indsats kan således bidrage til at nå det nævnte mål.
Kommissionen henviser i den forbindelse til, at undersøgelser og hørin-
ger af de berørte parter bekræfter, at en nedbringelse af de forsinkede be-
talinger i handelstransaktioner kræver et EU-initiativ i form af en omar-
bejdning af direktiv 2000/35/EF.
15
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
7.2. Regeringens vurdering af nærhedsprincippet
Regeringen finder, at forslaget må anses for at være i overensstemmelse
med nærhedsprincippet, og man kan i den forbindelse tilslutte sig Kom-
missionens betragtninger.
8. Andre landes kendte holdninger
Der er blandt medlemsstaterne det fornødne kvalificerede flertal for for-
slaget.
9.
Europa-Parlamentet
Der foreligger endnu ikke en udtalelse fra Europa-Parlamentet, men det
korresponderende udvalg, Udvalg om det Indre Marked og Forbrugerbe-
skyttelse (IMCO-udvalget), har den 4. maj 2010 afgivet betænkning om
forslaget (dok. nr. PE438.475v02-00). Betænkningen indeholder en ræk-
ke forslag til ændringer af Kommissionens oprindelige forslag.
Det drejer sig bl.a. om følgende:
-
Indførelse af betalingsfrist i forholdet mellem erhvervsvirksomheder,
som ikke kan overstige 60 dage, medmindre andet er udtrykkeligt af-
talt og ikke fører til uberettiget skade for nogen af parterne.
-
En ændret definition af ”morarenter”, således at ”morarente” er den
lovbestemte rente eller rente, som er forhandlet og aftalt mellem virk-
somheder, og som ikke må være lavere end den lovbestemte rente.
-
En ændret definition af ”lovbestemt rente”, således at ”lovbestemt
rente” er rente med referencesatsen plus mindst 9 procentpoint.
-
For offentlige myndigheder som debitorer skal der som udgangs-
punkt gælde en betalingsfrist på 30 dage (for institutioner inden for
sundhedssektoren dog 60 dage). Den foreslåede 30-dagesfrist skal
dog ved aftale kunne forlænges til maksimalt 60 dage, hvis det er ob-
jektivt begrundet i kontraktens særlige karakter.
-
Varigheden af verifikationsperioden (godkendelses- eller kontrolpro-
ceduren) på 30 dage for offentlige myndigheder som debitorer skal
ikke kunne fraviges ved aftale.
Som anført under pkt. 1 nåede man den 13. september 2010 til enighed
om indholdet af en førstebehandlingsaftale.
10. Regeringens foreløbige generelle holdning
16
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Den danske regering er overordnet set positiv over for forslaget, der bi-
drager til at skabe mere effektive retsmidler mod forsinket betaling i for-
hold til det gældende direktiv om bekæmpelse af forsinket betaling i
handelstransaktioner.
Der er med det foreliggende forslag – som der blandt medlemsstaterne er
det fornødne kvalificerede flertal for, og som der er opnået enighed med
Europa-Parlamentet om – efter regeringens opfattelse fundet en fornuftig
balance mellem på den ene side hensynet til at skabe mere effektive rets-
midler mod forsinket betaling og på den anden side hensynet til aftalefri-
heden.
Danmark er således overordnet positiv over for de betalingsfrister, der
foreslås indført. Det gælder både de betalingsfrister, der foreslås indført
for erhvervsvirksomheder, og de betalingsfrister, der foreslås indført for
ordregivende offentlige myndigheder.
Danmark havde dog gerne set, at der ikke kom til at gælde absolutte be-
talingsfrister for ordregivende offentlige myndigheder, ligesom Danmark
gerne havde set, at der ikke kom til at gælde forskellige betalingsfrister
inden for den offentlige sektor, herunder særlige frister for f.eks. sund-
hedssektoren. Danmark har derfor arbejdet for, at der ikke blev indført
sådanne bestemmelser. Disse forhold ændrer dog ikke ved den overord-
nede holdning til forslaget.
11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og Rets-
udvalg
Sagen er senest forelagt Folketingets Europaudvalg den 12. maj 2010
med henblik på forhandlingsoplæg.
17