PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europaudvalget 2010-11 (1. samling)
Rådsmøde 3043 - RIA Bilag 2
Offentligt

Civil- og Politiafdelingen

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

Det Internationale

Kontor

Sanne Jensen

2010-3061/1-0066

SJE44256

Samlenotat vedrørende de sager inden for Justitsministeriets an-

svarsområder, der forventes behandlet på rådsmødet (retlige og in-

dre anliggender) og mødet i de blandede udvalg den 8.-9. november

2010

Side:

3-15

Dagsordenspunkt 1

Forslag til Europa-Parlamentets og Rå-

dets direktiv om ret til information un-

der straffesager

- politisk drøftelse

KOM(2010)0392

Status for gennemførelse af Rådets afgø-

relse af 23. juni 2008 intensivering af det

grænseoverskridende samarbejde, navn-

lig om bekæmpelse af terrorisme og

grænseoverskridende kriminalitet

(”Prüm-afgørelsen”)

- status

KOM-dokument foreligger ikke

Forslag til Europa-Parlamentets og Rå-

dets direktiv om den

europæiske efterforskningskendelse i

straffesager*

16-20

Dagsordenspunkt 2

21-30

Dagsordenspunkt 3

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

Telefon 7226 8400

Telefax 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF, tredje del, afsnit V. Protokollen om Dan-

marks stilling, der er knyttet til Lissabon-traktaten, finder derfor anvendelse, hvilket inde-

bærer, at foranstaltningerne ikke vil være bindende for eller finde anvendelse i Danmark.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

- orienterende debat

KOM-dokument foreligger ikke

31-33

Dagsordenspunkt 4

EU’s evaluering af narkotikahandlings-

plan 2009-2012

- præsentation

KOM-dokument foreligger ikke

Rådskonklusioner om indførelse og an-

vendelse af EU’s politikcyklus for at be-

kæmpe alvorlig og international organi-

seret kriminalitet

- vedtagelse

KOM-dokument foreligger ikke

SIS II

- status

KOM-dokument foreligger ikke

Forslag til direktiv om foranstaltninger

til bekæmpelse af nye former for it-

kriminalitet, navnlig it-angreb i stor må-

lestok*

- præsentation

KOM(2010)0517

Forhandlingsdirektiver vedrørende afta-

len mellem EU og USA om databeskyt-

telse

- vedtagelse

KOM-dokument foreligger ikke

Forslag til Europa-Parlamentets og Rå-

dets forordning om markedsføring og

brug af sprængstofprækursorer

- præsentation

KOM(2010)0473

internationale børnebortførelser (semi-

nar afholdt den 14. oktober 2010)

- orientering

KOM-dokument foreligger ikke

34-36

Dagsordenspunkt 5

37-40

Dagsordenspunkt 6

41-51

Dagsordenspunkt 7

52-54

Dagsordenspunkt 8

55-65

Dagsordenspunkt 9

66-69

Dagsordenspunkt 10

International familiemægling i tilfælde af

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 1: Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets di-

rektiv om retten til information under straffesager

Revideret notat. Ændringerne er anført i kursiv.

KOM (2010) 392 endelig

Resumé

Direktivforslaget har til formål at opstille minimumsregler vedrørende

mistænktes og tiltaltes ret til information under straffesagen. Forslaget

indeholder bl.a. regler om retten til generel mundtlig information om

mistænktes og tiltaltes rettigheder inden for strafferetsplejen, retten til

skriftlig information om rettigheder i forbindelse med anholdelse, retten

til skriftlig information om rettigheder, der følger af en sag vedrørende

fuldbyrdelsen af europæisk arrestordre, retten til information om tiltalen

og adgang til aktindsigt i sagens akter. Forslaget vurderes ikke at være i

strid med nærhedsprincippet. Forslaget er omfattet af Danmarks forbe-

hold vedrørende retlige og indre anliggender, og forslaget har derfor

hverken lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser for

Danmark. Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øv-

rige medlemsstaters holdninger til forslaget. Fra dansk side er man gene-

relt positivt indstillet over for forslaget.

Det er forventningen, at forslaget

vil blive fremlagt på rådsmødet den 8.-9. november 2010 med henblik på

politisk drøftelse.

1. Baggrund

Princippet om gensidig anerkendelse udgør hjørnestenen i samarbejdet

mellem EU-medlemsstaterne inden for det strafferetlige område. Ifølge

formandskabets konklusioner på Det Europæiske Råds møde den 15. og

16. oktober 1999 i Tammerfors fastslås det således, at gensidig anerken-

delse ”sammen med den nødvendige indbyrdes tilnærmelse af lovgivnin-

gen” vil kunne ”fremme den retlige beskyttelse af den enkeltes rettighe-

der.” Gennemførelsen af princippet om gensidig anerkendelse af afgørel-

ser i straffesager forudsætter, at medlemsstaterne har tillid til hinandens

strafferetlige systemer, og at den gensidige anerkendelse i høj grad bl.a.

er afhængig af mekanismer for beskyttelse af mistænktes rettigheder og

fælles minimumsregler.

I Stockholmprogrammet, der blev vedtaget af Det Europæiske Råd den

10.-11. december 2009, understreges endvidere betydningen af individets

rettigheder i straffesager som en grundlæggende værdi i EU og et væ-

sentligt element i den gensidige tillid mellem medlemsstaterne og bor-

gernes tillid i EU.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

I Rådets resolution om en køreplan med henblik på at styrke mistænktes

og tiltaltes proceduremæssige rettigheder i straffesager, der blev vedtaget

i Rådet den 30. november 2009, fremgår det, at Kommissionen samtidig

opfordres til at fremlægge en række forslag med henblik på styrkelse af

mistænktes og tiltaltes rettigheder. Det drejer sig om en række foranstalt-

ninger vedrørende bl.a. retten til tolkning og oversættelse i straffesager,

retten til information om rettigheder og om anklagen, retten til juridisk

bistand, retten til at kommunikere med familie mv. og særlig beskyttelse

af svage eller udsatte grupper

Kommissionen har på den baggrund den 20. juli 2010 fremlagt et direk-

tivforslag om ret til information under straffesager.

Det danske retsforbehold

Forslaget er fremsat med hjemmel i Traktaten om Den Europæiske Uni-

ons Funktionsmåde (TEUF), 3. del, afsnit V. Forslaget er derfor omfattet

af Danmarks forbehold vedrørende retlige og indre anliggender. Proto-

kollen om Danmarks stilling, der er knyttet til Lissabon-traktaten, finder

på den baggrund anvendelse.

Ifølge protokollens artikel 1 deltager Danmark ikke i Rådets vedtagelse

af foranstaltninger, der foreslås i henhold til TEUF, 3. del, afsnit V, og

ifølge artikel 2 er ingen af de foranstaltninger, der er vedtaget i henhold

til TEUF, 3. del, afsnit V, bindende for eller finder anvendelse i Danmark

(”retsforbeholdet”).

En eventuel gennemførelse af forslaget er således ikke bindende for eller

finder anvendelse i Danmark.

2. Indhold

2.1. Generelt om forslaget

Forslaget er fremsat under henvisning til TEUF artikel 82, stk. 2, hvoref-

ter der kan fastsættes minimumsregler om enkeltpersoners rettigheder

inden for strafferetsplejen med henblik på bl.a. at lette den gensidige an-

erkendelse af domme og retsafgørelser.

Forslaget tager sigte på at opstille minimumsregler med hensyn til retten

til information i straffesager i EU. Der lægges f.eks. op til regler, der

fastsætter en ret til skriftligt at få information om rettigheder i forbindelse

med anholdelse.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Det skal fremhæves, at forslaget som udgangspunkt ikke indeholder reg-

ler om mistænktes og tiltaltes øvrige rettigheder inden for strafferetsple-

jen. Forslaget indeholder som udgangspunkt alene regler om, at hvis der i

medlemsstaternes nationale lovgivning eksisterer regler om f.eks. retten

til at få en advokat, så er myndigheder i en række nærmere opregnede

tilfælde forpligtet til at underrette en person om sådanne rettigheder. For-

slaget tager således ikke sigte på at regulere f.eks., hvornår en person har

ret til en advokat. Forslaget tager dog sigte på i et vidt omfang at regulere

medlemsstaternes lovgivning om aktindsigt i straffesager mv.

2.2. Nærmere om hovedelementerne i forslaget

Forslaget fastsætter som nævnt regler om mistænktes og tiltaltes ret til

information om deres rettigheder i forbindelse med en straffesag. Direk-

tivforslaget omfatter endvidere personer, hvis sag har tilknytning til fuld-

byrdelse af en europæisk arrestordre (udleveringssager).

Forslaget finder ikke

anvendelse

i forhold til sager, der behandles af for-

valtningsmyndigheder i forbindelse med overtrædelse af konkurrence-

lovgivningen. Det gælder dog ikke fra det tidspunkt, hvor sagen indbrin-

ges for en domstol.

Efter forslaget skal medlemsstaterne sikre, at enhver person, som er mis-

tænkt eller tiltalt for at have begået en lovovertrædelse, straks og i et en-

kelt og letforståeligt sprog informeres om sine rettigheder inden for straf-

feretsplejen. Informationerne skal som minimum omfatte oplysninger om

retten til at få adgang til en advokat, retten til at blive informeret om tilta-

len og efter omstændighederne få aktindsigt i sagsakterne, retten til tolk-

ning og oversættelse.

Ifølge forslaget skal medlemsstaterne sikre, at en person, der anholdes i

forbindelse med en straffesag skriftligt oplyses om sine processuelle ret-

tigheder og får mulighed for at læse meddelelsen om rettigheder,

herun-

der retten til at få prøvet frihedsberøvelsen af en domstol.

Meddelelsen

skal udformes på et sprog, som den anholdte person forstår.

Det følger af direktivforslaget, at vedkommende kan informeres mundt-

ligt om rettighederne på et sprog vedkommende forstår, hvis den skriftli-

ge meddelelse om rettigheder ikke foreligger på et relevant sprog. Der

skal imidlertid uden unødigt ophold udleveres en skriftlig meddelelse på

et relevant sprog.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Efter forslaget skal medlemsstaterne endvidere sikre, at enhver, der er

genstand for en sag vedrørende fuldbyrdelse af en europæisk arrestordre,

modtager en relevant skriftlig meddelelse om de rettigheder, der fremgår

af Rådets rammeafgørelse af 13. juni 2002 om den europæiske arrestor-

dre og om procedurerne for overgivelse mellem medlemsstaterne

(2002/584/RIA).

Medlemsstaterne skal endvidere sikre, at en mistænkt eller tiltalt person

modtager tilstrækkelig information om

sigtelsen og

tiltalen for at sikre en

retfærdig rettergang. Denne information skal,

når der sker anholdelse,

indeholde oplysninger om grundene for anholdelsen og sigtelsen. Der

skal endvidere i forbindelse med tiltalerejsningen gives

en beskrivelse af

de faktiske omstændigheder, der knytter sig til lovovertrædelsen, herun-

der tidspunktet, stedet og information om den pågældendes deltagelse i

lovovertrædelsen samt information om lovovertrædelsens art og den juri-

diske vurdering heraf.

Informationen skal gives

straks og på et sprog, den

mistænkte eller tiltalte forstår. Hvis den pågældende er et barn, skal in-

formationen tilpasses barnets alder, modenhed og intellektuelle og følel-

sesmæssige evner.

Forslaget indeholder endvidere bestemmelser om retten til aktindsigt i

sagens akter, når en mistænkt eller tiltalt person anholdes

eller varetægts-

fængsles.

Medlemsstaterne skal således sikre, at personen eller dennes

advokat får aktindsigt i de dokumenter blandt sagens akter, der er rele-

vante for at afgøre, om anholdelsen eller tilbageholdelsen er lovlig.

Forslaget indebærer endvidere, at medlemsstaterne skal sikre, at personen

eller dennes advokat får aktindsigt i sagens akter, hvor hensynet til en

retfærdig rettergang tilsiger det,

både så længe myndighedernes efter-

forskning pågår og

så snart efterforskningen er afsluttet.

Forslaget giver dog den kompetente retlige myndighed mulighed for at

undtage visse dokumenter blandt sagens akter.

Der kan dog ske fravigel-

se af retten til

aktindsigt,

hvis indsigt

i dokumenter

bl.a.

kan medføre al-

vorlig risiko for andres liv eller være til alvorlig skade for sikkerheden

internt i medlemsstaten, hvor retssagen finder sted.

Det følger endvidere af forslaget, at medlemsstaterne skal sikre, at en

mistænkt eller tiltalt har modtaget den information, som direktivforslaget

lægger op til, at der skal gives underretning om. Medlemsstaterne skal

endvidere sikre, at den mistænkte og tiltalte har et effektivt retsmiddel til

rådighed i de tilfælde, hvor vedkommende ikke har modtaget den rele-

vante information.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Herudover indeholder forslaget bl.a. bestemmelser om uddannelse af

medarbejdere hos politi, gennemførelse og ikrafttræden mv.

Forslaget blev præsenteret på rådsmødet den 7. og 8. oktober 2010, hvor

medlemsstaterne også havde lejlighed til at udtale sig om forslaget.

Det er forventningen, at forslaget vil blive fremlagt på rådsmødet den 8.-

9. november 2010 med henblik på politisk drøftelse.

3. Gældende dansk ret

3.1. Den Europæiske Menneskerettighedskonvention

Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK) med tilhøren-

de protokoller er gjort til en del af dansk ret ved lov nr. 285 af 29. april

1992 med senere ændringer.

Det følger af EMRK artikel 5, stk. 2, at enhver, der anholdes, snarest mu-

ligt og på et sprog, som han eller hun forstå, skal underrettes om grunde-

ne til anholdelsen og om enhver sigtelse mod vedkommende.

Det følger endvidere af EMRK artikel 6, stk. 3, litra a, at enhver, der er

anklaget for en lovovertrædelse, snarest muligt skal have en udførlig un-

derretning om indholdet af og årsagen til den sigtelse, der er rejst mod

den pågældende, på et sprog, som vedkommende forstår. Bestemmelsen

stiller ikke krav om, at underretningen gives i en bestemt form.

Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol har i sin praksis fastslået, at

underretningen skal være mere konkret og detaljeret udformet, når en

person er anklaget for en lovovertrædelse (EMRK artikel 6, stk. 2, litra

a), end den underretning, der kræves, når en person er anholdt (EMRK,

artikel 5, stk. 2). Underretningen skal således indeholde oplysning om,

dels hvilken handling eller undladelse anklagen vedrører, dels en angi-

velse af hvilke retsregler der påstås overtrådt. Oplysninger må samtidig

være tilstrækkeligt detaljerede til, at den anklagede kan forberede sit for-

svar, men detaljeringsgraden afhænger i øvrigt af sagens konkrete om-

stændigheder.

Herudover følger det af EMRK artikel 6, stk. 3, litra b, at enhver, der er

anklaget for en lovovertrædelse, har ret til at få tilstrækkelig tid til at for-

berede sit forsvar. Bestemmelsen indebærer, at den anklagede i en straf-

fesag skal sikres mulighed for en reel adgang til at få sine indvendinger

mod f.eks. tiltalen bedømt.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

EMRK artikel 6, stk. 3, litra b (sammenholdt med artikel 6, stk. 1) inde-

bærer, at den anklagede efter omstændighederne skal have adgang til akt-

indsigt i sagens materiale. Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol

har i sin praksis fastslået, at denne ret kan begrænses til, at aktindsigten

alene gives til den anklagedes forsvarer. Det følger endvidere af domsto-

lens praksis, at anklagemyndigheden har pligt til at gøre forsvaret be-

kendt med alt relevant bevismateriale for eller imod tiltalte, og at retten

til aktindsigt kan begrænses af hensyn til f.eks. den nationale sikkerhed

eller beskyttelse af vidner og andre.

3.2. Retsplejeloven

3.2.1. Retten til at blive informeret om sigtelse og tiltale mv.

Efter retsplejelovens § 752, stk. 1, skal en sigtet inden politiets afhøring

udtrykkeligt gøres bekendt med sigtelsen og med, at den pågældende ik-

ke er forpligtet til at udtale sig. Det skal af rapporten fremgå, at disse reg-

ler er iagttaget.

Det følger endvidere af retsplejelovens § 758, stk. 2, at politiet snarest

muligt skal gøre en person, der er anholdt, bekendt med sigtelsen og tids-

punktet for anholdelsen. Det skal af rapporten fremgå, at denne regel er

iagttaget.

For så vidt angår information om tiltalen i en straffesag bestemmer rets-

plejelovens § 834, at tiltale rejses ved et anklageskrift, som bl.a. skal in-

deholde oplysninger om den regel, der påstås overtrådt, og forbrydelsens

kendetegn, som de fremgår af reglen, samt en kort beskrivelse af det for-

hold, der rejses tiltalte for, med en angivelse af tid, sted, genstand, udfø-

relsesmåde og andre nærmere omstændigheder, som er nødvendig for en

tilstrækkelig og tydelige beskrivelse.

Af retsplejelovens § 835 fremgår endvidere, at anklagemyndigheden

uden ophold sender en kopi af anklageskriftet til forsvareren og forkyn-

der kopi af anklageskriftet for tiltalte, eventuelt i forbindelse med for-

kyndelse af indkaldelsen til retsmødet. Sker forkyndelsen ikke straks for

tiltalte, skal anklagemyndigheden sende en kopi af anklageskriftet til til-

talte i anbefalet brev.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

3.2.2. Den sigtede og forsvarerens ret til aktindsigt

Retsplejelovens §§ 729 a-729 c indeholder regler om den sigtede og for-

svarerens aktindsigt i sagens akter, hvor straffesagen mod den pågælden-

de fortsat er under behandling.

Det fremgår af retsplejelovens § 729 a, stk. 2, at retten meddeler forsva-

reren kopi af indførsler i retsbøgerne vedrørende sagen. Forsvareren kan

gøre sigtede bekendt med kopierne med de undtagelser, der følger af

retsplejelovens §§ 748 (hensyn til fremmed magter, til statens sikkerhed,

sagens opklaring eller tredjemand) og 856 (bl.a. hensynet til et vidnes

sikkerhed). Efter bestemmelsen kan retten endvidere pålægge forsvareren

ikke at overlevere kopierne til sigtede eller andre, hvis det må befrygtes,

at kopierne vil blive benyttet på retsstridig måde.

Det fremgår endvidere af retsplejelovens § 729 a, stk. 3, at forsvareren

har adgang til at gøre sig bekendt med det materiale, som politiet har til-

vejebragt til brug for den sag, som sigtelsen angår. Forsvareren skal have

udleveret kopi af materialet, i det omfang det uden ulempe kan kopieres.

Forsvareren må ikke uden politiets samtykke overlevere det modtagne

materiale til sigtede eller andre. Det fremgår af bestemmelsen, at politiet

giver samtykke til overleveringen, hvis det findes ubetænkeligt.

Det fremgår endelig af § 729 a, stk. 4, at politiet kan give forsvareren på-

læg om ikke at videregive de oplysninger, som forsvareren har modtaget

fra politiet, hvis det er nødvendigt af hensyn til fremmede magter, til sta-

tens sikkerhed, til sagens opklaring, til tredjemand eller til efterforsknin-

gen af en anden verserende sag om en lovovertrædelse, som efter loven

kan straffes med fængsel i 6 år eller derover, eller som udgør en forsætlig

overtrædelse af straffelovens kapitel 12 og 13 (om forbrydelser mod sta-

tens selvstændighed og sikkerhed samt forbrydelser mod statsforfatnin-

gen og de øverste statsmyndigheder, terrorisme mv.). Et sådant pålæg

kan udstrækkes, indtil tiltalte har afgivet forklaring under hovedforhand-

lingen.

Efter retsplejelovens § 729 b, stk. 1, skal en sigtet uden forsvarer efter

anmodning have adgang til hos politiet at gøre sig bekendt med indførs-

ler i retsbøgerne vedrørende sagen, medmindre andet følger af de nævnte

bestemmelser i retsplejelovens §§ 748 og 856. Politiet skal efter anmod-

ning udlevere kopi af indførelserne til sigtede, medmindre det må befryg-

tes, at kopierne vil blive benyttet på en retsstridig måde.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Efter retsplejelovens § 729 b, stk. 2, skal en sigtet uden forsvarer endvi-

dere efter anmodning have adgang til at gøre sig bekendt med det materi-

ale, som politiet har tilvejebragt til brug for den sag, som sigtelsen angår.

Anmodningen kan dog i visse tilfælde afslås af politiet, jf. § 729 a, stk. 4.

Politiet udleverer efter anmodning endvidere kopi af materialet til sigte-

de, hvis det findes ubetænkeligt.

Det fremgår endvidere af retsplejelovens § 729 b, stk. 2, at en begræns-

ning i sigtedes aktindsigt bortfalder senest inden hovedforhandlingen el-

ler et retsmøde med henblik på sagens behandling som tilståelsessag, el-

ler hvis sagen afsluttes ved tiltalefrafald.

Det fremgår endelig af retsplejelovens § 729 c, stk. 1, at retten efter an-

modning fra politiet kan bestemme, at reglerne om forsvarerens og sigte-

des ret til aktindsigt efter §§ 729 a og 729 b fraviges. Det fremgår, at der

kan ske fravigelse, hvis det er påkrævet af hensyn til fremmede magter,

statens sikkerhed, sagens opklaring, tredjemands liv og helbred, efter-

forskningen af en anden verserende sag, som efter loven kan straffes med

fængsel i 6 år eller derover, eller som udgør en forsætlig overtrædelse af

straffelovens kapitler 12 eller 13, eller beskyttelse af fortrolige oplysnin-

ger om politiets efterforskningsmetoder.

Efter retsplejelovens § 729 c, stk. 2, kan afgørelse om fravigelse ikke

træffes, hvis det giver anledning til væsentlige betænkeligheder for vare-

tagelsen af sigtedes forsvar. Det fremgår endvidere af stk. 3, at forsvare-

ren eller sigtede skal gøres bekendt med det øvrige indhold af materialet,

hvis hensynene efter § 729 c, stk. 1, alene gør sig gældende for en del af

materialet.

3.2.3. Retten til information om tolkning og oversættelse

Retsplejeloven indeholder ikke regler om, at en sigtet eller tiltalt skal in-

formeres om retten til at få stillet en tolk til rådighed eller få oversat be-

stemte dokumenter, der indgår i straffesagens behandling.

Det bemærkes, at det følger af EMRK artikel 5, stk. 2, at enhver, der an-

holdes, snarest muligt og på et sprog, som han eller hun forstår, skal un-

derrettes om grundene til anholdelsen og om enhver sigtelse mod ved-

kommende.

Det følger endvidere af EMRK artikel 6, stk. 3, litra a, at enhver, der er

anklaget for en lovovertrædelse, snarest muligt skal have en udførlig un-

derretning om indholdet af og årsagen til den sigtelse, der er rejst mod

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ham eller hende, på et sprog, som vedkommende forstår. Bestemmelsen

indebærer, at myndighederne efter omstændighederne er forpligtet til at

oversætte anklageskrift, tilsigelser mv.

Herudover følger det af EMRK artikel 6, stk. 3, litra e, at enhver, der er

anklaget for en lovovertrædelse, har ret til at få vederlagsfri bistand af en

tolk, hvis han eller hun ikke forstår eller taler det sprog, der anvendes i

retten. Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol har i sin praksis

fastslået, at retten til tolkebistand ikke er begrænset til tolkning under

selve hovedforhandlingen, men omfatter tolkebistand generelt i for-

bindelse med straffesagens behandling. Domstolen har således udtalt, at

retten til tolkebistand omfatter alle dokumenter eller forklaringer i en

retssag, som det er nødvendigt for den tiltalte at forstå for at kunne få en

retfærdig rettergang.

Efter retsplejelovens § 752 skal en sigtet inden politiets afhøring udtryk-

keligt gøres bekendt med sigtelsen. Det fremgår endvidere af § 758, stk.

2, at politiet snarest muligt skal gøre den anholdte bekendt med sigtelsen

og tidspunktet for anholdelsen. I overensstemmelse med EMRK artikel 5

og 6 (jf. ovenfor) skal de nævnte oplysninger gives på et sprog, som sig-

tede/den anholdte kan forstå.

Retsplejelovens § 149 indeholder nærmere regler om tolkning og over-

sættelse i retssager.

3.2.4. Retten til information om advokatbistand mv.

Retsplejeloven indeholder endvidere ikke regler om, at en sigtet eller til-

talt person skal informeres om retten til at få en advokat stillet til rådig-

hed.

Retsplejelovens kapitel 66 indeholder nærmere regler om en sigtets eller

tiltaltes ret til at få beskikket en advokat.

3.3. Udleveringsloven

Det følger af artikel 11, stk. 1, i Rådets rammeafgørelse af 13. juni 2002

om den europæiske arrestordre og om procedurerne for overgivelse mel-

lem medlemsstaterne (2002/584/RIA), at en eftersøgt, der anholdes, af

den kompetente fuldbyrdende judicielle myndighed i overensstemmelse

med sin nationale lovgivning skal informeres om den europæiske arrest-

ordre og om dens indhold samt muligheden for at give samtykke til at

blive overgivet til den udstedende judicielle myndighed.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Rammeafgørelsen blev gennemført ved lov nr. 433 af 10. juni 2003 om

ændring af lov om udlevering af lovovertrædere og lov

udlevering

lovovertrædere

til

Finland,

Island,

Norge og Sverige. Udleveringsloven indeholder ikke regler om retten til

information for personer, hvis sag har tilknytning til fuldbyrdelse af en

europæisk arrestordre. Udleveringsloven indeholder endvidere ikke sær-

lige regler om retten til aktindsigt i forbindelse med behandlingen af en

udleveringssag.

Det fremgår dog af udleveringslovens § 18 b, stk. 1, at bestemmelserne i

retsplejelovens 4. bog med de fornødne lempelser gælder for undersøgel-

sen af, hvorvidt betingelserne for udlevering er opfyldt.

3.4. Rigspolitiets vejledning til anholdte

For så vidt angår information til anholdte personer har Rigspolitiet udar-

bejdet en skriftlig vejledning til anholdte, der udleveres til anholdte per-

soner.

Vejledningen indeholder bl.a. oplysninger om den anholdtes ret til at

kontakte familie eller arbejdsgiver for at orientere dem om anholdelsen,

retten til at blive fremstillet for en dommer inden for 24 timer, retten til at

kontakte en advokat, retten til at kontakte en læge og retten til at kontakte

relevante konsulære myndigheder.

Vejledningen er indtil videre oversat til dansk, engelsk, tysk, fransk,

spansk, tyrkisk og arabisk.

4. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

4.1. Lovgivningsmæssige konsekvenser

Forslaget er som nævnt fremsat efter TEUF, 3. del, afsnit V, og derfor

omfattet af Danmarks forbehold vedrørende retlige og indre anliggender.

Danmark deltager således ikke i vedtagelsen af direktivforslaget, som

ikke vil være bindende for eller finde anvendelse i Danmark.

Hvis det foreliggende forslag til direktiv fandt anvendelse i Danmark,

vurderes forslaget at ville nødvendiggøre visse lovændringer og eventuel

tilpasning af administrative regler med henblik på i højere grad at lovfæ-

ste personers ret til information i forbindelse med en straffesag. Det gæl-

der navnlig kravet om, at der skal oplyses om en række nærmere anførte

rettigheder og krav om skriftlige meddelelse af rettigheder til anholdte.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

4.2. Statsfinansielle konsekvenser

Hvis direktivforslaget fandt anvendelse i Danmark, vurderes det at ville

have mindre statsfinansielle konsekvenser.

5. Høring

Forslaget er

den 22. september 2010

sendt i høring hos følgende myndig-

heder og organisationer mv.:

Østre Landsret, Vestre Landsret, Sø- og Handelsretten, samtlige byretter,

Procesbevillingsnævnet, Domstolsstyrelsen, Rigspolitiet, Politiets Efter-

retningstjeneste, Rigsadvokaten, Den Danske Dommerforening, Dom-

merfuldmægtigforeningen, Direktoratet for Kriminalforsorgen, Forenin-

gen af offentlige anklagere, Politiforbundet, Advokatrådet, Landsfor-

eningen af beskikkede advokater, Danske Advokater, Amnesty Internati-

onal, Institut for Menneskerettigheder, Retspolitisk Forening og Retssik-

kerhedsfonden.

Østre Landsret, Vestre Landsret, Sø- og Handelsretten, samtlige byret-

ter, Procesbevillingsnævnet, Politiets Efterretningstjeneste

Politifor-

bundet

har ikke bemærkninger til forslaget.

Justitsministeriet har modtaget høringssvar fra

Advokatrådet, Landsfor-

eningen af forsvarsadvokater

Retspolitisk Forening.

Advokatrådet

er generelt positivt indstillet over for, at der fastsættes

mindstestandarder for information af mistænkte og tiltalte om deres pro-

cessuelle rettigheder. Advokatrådet finder det meget vigtigt, at især an-

holdte i tilstrækkeligt omfang bliver vejledt om deres rettigheder, herun-

der retten til at have en advokat til stede ved afhøringer.

Landsforeningen af forsvarsadvokater

er positiv i forhold til at sikre, at

den sigtede får udleveret en skriftlig vejledning i forbindelse med an-

holdelse og tilbageholdelse. Foreningen er også positiv med hensyn til,

at en mistænkt informeres om retten til at få stillet en tolk til rådighed og

få oversat bestemt dokumenter. Det er hensigtsmæssigt, at disse rettighe-

der præciseres, og foreningen billiger, at der i dansk ret strammes op på

disse minimumsrettigheder for den mistænkte eller tiltalte.

Foreningen bemærker, at det er uklart, hvorvidt direktivforslag inde-

bærer, at en mistænkt skal kunne påberåbe sig minimumsrettighederne

forud for det tidspunkt, hvor den pågældende efter den danske retspleje-

lov er sigtet.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Landsforeningen af forsvarsadvokater peger også på, at en sigtets ret til

aktindsigt efter den danske retsplejelovs § 729 a, stk. 2, og § 729 b, stk.

1, jf. stk. 2, indtræder i forbindelse med sigtelsen og retten til aktindsigt

er løbende under efterforskningen. Denne sigtedes rettigheder er på dette

punkt bedre efter den danske retsplejelov, end hvad der med direktivfor-

slaget lægges op til. Foreningen bemærker også, at en eventuel gennem-

førelse af direktivforslaget med en minimumsstandard, der er ringere end

den danske retsplejelov, på ingen måde må føre til yderligere for-

ringelser af den sigtedes adgang til aktindsigt.

Foreningen finder også, at de minimumsgarantier, som fremgår af direk-

tivforslaget, ikke med sikkerhed opfylder de krav, der er fastlagt efter

Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 5 og 6.

Retspolitisk Forening

hilser forslaget velkomment. Ud fra tanken om

menneskerettighedernes universalitet er det efter foreningens opfattelse

vigtigt, at reglerne om information til sigtede, mistænkte og tiltalte om-

fatter så mange lande som muligt. Da forslaget vedrører spørgsmål, som

udover national regulering også er indeholdt i Den Europæiske Menne-

skerettigheds Konvention og ofte pådømmes af Den europæiske Menne-

skeretsdomstol, advarer foreningen mod den risiko for skismaer, der i

den henseende kan opstå. Foreningen peger også på, at det danske re-

gelsæt på en række områder halter bagefter. Der mangler på flere punk-

ter udtrykkelig lovhjemmel for regler, procedurer og rutiner, som fore-

kommer helt indlysende og rimelige med hensyn til information i forbin-

delse med straffesager. Der peges dog på, at inkorporeringen af Den Eu-

ropæiske Menneskeretskonvention i dansk ret i et vist omfang har repa-

reret på den situation, og at mange af de ikke udtrykkeligt lovhjemlede

rettigheder mv. fremgår af diverse instrukser, vejledninger og faste ruti-

ner. Foreningen finder imidlertid anledning til at foreslå, at der allerede

nu på nationalt plan gennemføres de fornødne lovændringer. I den for-

bindelse nævnes aktindsigt i sagens akter efter retsplejelovens §§ 729 a-

729 c, der i praksis som altovervejende hovedregel administreres såle-

des, at en sigtet/tiltalt ikke må overleveres et sæt sagsakter, men alene er

henvist til at gennemse dem under forsvarerens tilstedeværelse. En lov-

ændring på dette område vil efter foreningens opfattelse betyde en stor

praktisk lettelse for de involverede parter og er samtidig principielt i

bedre overensstemmelse med, at det er den sigtede eller tiltalte, at straf-

fesagen retter sig imod.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

6. Nærhedsprincippet

Det er i forslaget anført om nærhedsprincippet, at formålet med direktiv-

forslaget er at fremme gensidig tillid mellem medlemsstaterne, og at for-

slaget derfor søger at tilnærme medlemsstaternes regler om rettigheder

for enkeltpersoner inden for strafferetsplejen med hensyn til oplysninger

om rettigheder og tiltalen til personer, der er under mistanke eller tiltalt

for at have begået en lovovertrædelse. Det anføres, at forslagets mål ikke

i tilstrækkelig grad kan nås af medlemsstaterne hver for sig, da der stadig

er væsentlig forskel på, hvordan og hvornår informationen gives, hvilket

fører til forskellige standarder i EU.

Det er regeringens vurdering, at forslaget ikke er i strid med nærheds-

princippet. Regeringen kan i den forbindelse tilslutte sig betragtningerne

i forslaget.

7. Andre landes kendte holdninger

Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser fra de øvrige med-

lemsstaters til forslaget.

8. Foreløbig generel dansk holdning

Fra dansk side er man generelt positiv indstillet over for forslaget.

9. Europa-Parlamentet

Forslaget til direktiv behandles efter den fælles beslutningsprocedure, jf.

TEUF artikel 294, der indebærer, at forslaget skal behandles i Europa-

Parlamentet..

Forslaget blev den 20. juli 2010 oversendt til Europa-Parlamentet. Euro-

pa-Parlamentet har efter det oplyste endnu ikke behandlet forslaget.

10. Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejde

Sagen har været sendt i skriftlig høring i Specialudvalget for politimæs-

sigt og retligt samarbejde.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og Rets-

udvalg

Sagen har tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg og

Retsudvalg

forud for rådsmødet den 7. og 8. oktober 2010.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 2: Status for gennemførelse af Rådets afgørelse af

23. juni 2008 om intensivering af det grænseoverskridende samar-

bejde, navnlig om bekæmpelse af terrorisme og grænseoverskriden-

de kriminalitet (Prüm-afgørelsen)

Nyt notat.

KOM-dokument foreligger ikke.

Resumé

Ved Rådets afgørelse af 23. juni 2008 om intensivering af det grænse-

overskridende samarbejde, navnlig om bekæmpelse af terrorisme og

grænseoverskridende kriminalitet (Prüm-afgørelsen), blev visse dele af

Prüm-traktaten indarbejdet i EU-reglerne. Prüm-afgørelsen tager navnlig

sigte på at fastlægge de gennemførelsesforanstaltninger, der er nødvendi-

ge for den administrative og tekniske gennemførelse af udveksling af op-

lysninger mellem EU-medlemsstaternes myndigheder, som har ansvaret

for forebyggelse og efterforskning af terrorisme og grænseoverskridende

kriminalitet. Medlemsstaterne giver herefter bl.a. hinanden en vis elek-

tronisk adgang til deres dna-registre, fingeraftryksregistre og køretøjsre-

gistre. For så vidt angår dna- og fingeraftryksregistrene er der alene tale

om en såkaldt ”hit/no hit”-adgang, hvorimod medlemsstaterne for så vidt

angår søgning i køretøjsregistrene giver hinanden direkte terminaladgang

til visse oplysninger om køretøjer i deres registre. Medlemsstaterne skal i

medfør af Prüm-afgørelsens artikel 36 træffe de nødvendige foranstalt-

ninger for at efterkommer bestemmelserne i afgørelsens kapitel 2 om ud-

veksling af oplysninger senest den 26. august 2011. Det forventes, at

formandskabet på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 8.-9. no-

vember 2010 vil give en rådet en status på medlemsstaternes gennemfø-

relse af Prüm-afgørelsen og komme med forslag til, hvordan det kan sik-

res, at samtlige medlemsstater gennemfører Prüm-afgørelsen ved udgan-

gen af august 2011. Sagen vurderes ikke at rejse spørgsmål i forhold til

nærhedsprincippet. Sagen vurderes ikke at ville have lovgivningsmæssi-

ge konsekvenser. Sagen vurderes ikke at ville have statsfinansielle kon-

sekvenser. Der foreligger ikke offentlige tilkendegivelser om andre med-

lemsstaters holdninger til sagen. Fra dansk side forventer man at kunne

tilslutte sig formandskabets orientering.

1. Baggrund

Den 23. juni 2008 blev Rådets afgørelse 2008/615/RIA om intensivering

af det grænseoverskridende samarbejde, navnlig om bekæmpelse af ter-

rorisme og grænseoverskridende kriminalitet (den såkaldte Prümafgørel-

se), vedtaget. Der var forinden på rådsmødet (retlige og indre anliggen-

der) den 12.-13. juni 2007 opnået politisk enighed om Prümafgørelsen.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Prümafgørelsen vedrører navnlig udveksling af oplysninger mellem de

myndigheder, som har ansvaret for forebyggelse og efterforskning af ter-

rorisme og grænseoverskridende kriminalitet. Prümafgørelsen vil således

forbedre udvekslingen af oplysninger mellem medlemsstaterne i Den Eu-

ropæiske Union, idet staterne bl.a. giver hinanden en vis elektronisk ad-

gang til deres dna-analysedatabaser, fingeraftryksidentifikations-

systemer og køretøjsregistre. Prümafgørelsen indeholder endvidere en

række bestemmelser om andre former for politisamarbejde, herunder

bl.a. politisamarbejde i form af fælles operationer og bistand i forbindelse

med forsamlinger af mange mennesker.

Prümafgørelsen indebærer navnlig, at der gives hver medlemsstat en be-

grænset adgang til de andre medlemsstaters dna- og fingeraftryksregistre

med henblik på at få oplyst, om en dna-profil eller et fingeraftryk er

kendt i en anden medlemsstat (et såkaldt "hit"). Der gives derimod ikke

direkte adgang til de bagvedliggende oplysninger om dna-profilen eller

fingeraftrykket (f.eks. oplysninger om navnet på en registreret), og den

søgende medlemsstat må derfor i tilfælde af et "hit" fremsætte anmod-

ning til den pågældende medlemsstat i kraft af de sædvanlige regler og

procedurer om gensidig retshjælp.

Prümafgørelsen effektiviserer således efterforskningen, idet en medlems-

stat kan målrette sine anmodninger om retshjælp til de stater, der har op-

lysninger om en dna-profil eller et fingeraftryk.

For så vidt angår motorkøretøjer indebærer Prümafgørelsen, at der gives

medlemsstaterne online-adgang til oplysningerne i hinandens køretøjsre-

gistre.

Ifølge Prümafgørelsens artikel 33 vedtager Rådet de foranstaltninger, der

er nødvendige for at gennemføre afgørelsen på EU-plan. I Rådets afgø-

relse 2008/616/RIA om gennemførelsen af afgørelse 2008/615/RIA om

intensivering af det grænseoverskridende samarbejde, navnlig om be-

kæmpelse af terrorisme og grænseoverskridende kriminalitet er der fast-

sat fælles bestemmelser, som er nødvendige for den administrative og

tekniske gennemførelse af de samarbejdsformer. Denne afgørelse blev

også vedtaget den 23. juni 2008.

Rådsafgørelsen indeholder navnlig bestemmelser om den nærmere ud-

veksling af oplysninger. Der er således fastsat nogle fælles bestemmelser

for, hvilke kommunikationsnet der skal benyttes ved udveksling af dna-

oplysninger, fingeraftryksoplysninger og oplysninger fra motorkøretøjs-

registret samt tekniske specifikationer på fremsendelse, modtagelse og

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

opbevaring af de nævnte oplysninger. Herudover er der fastsat nærmere

bestemmelser for så vidt angår udveksling af dna-oplysninger, fingeraf-

tryksoplysninger og for elektronisk søgning af oplysninger i motorkøre-

tøjsregistret. Rådsafgørelsen indeholder endelig bestemmelser i relation

til det foreslåede politisamarbejde, herunder specielt vedrørende afgivel-

se af erklæringer, udpegning af kontaktpunkter mv.

Ifølge Prümafgørelsens artikel 36, stk. 1, skal medlemsstaterne træffe de

nødvendige foranstaltninger for at efterkomme afgørelsens bestemmelser

senest et år efter, at den får virkning. Dette gælder dog ikke bestemmel-

serne i kapitel 2 om online-adgang og anmodning om opfølgning. Disse

bestemmelser skal først være gennemført senest tre år efter rådsafgørel-

sen får virkning, dvs. den 26. august 2011 for så vidt angår bestemmel-

serne i kapitel 2 om online-adgang og anmodning om opfølgning i Prüm-

afgørelsen.

Det bemærkes at Prümafgørelsen er gennemført i dansk ret ved lov nr.

479 af 17. juni 2008 om ændring af lov om Det Centrale DNA-profil-

2. Indhold

2.1. Generelt

Under det belgiske formandskab har der i arbejdsgruppen om personda-

tabeskyttelse og informationsudveksling været afholdt en række møder,

herunder ekspertmøder, om implementeringen af Prümafgørelsen.

Det belgiske formandskab har endvidere ved hjælp af spørgeskemaer

indhentet en række oplysninger fra de medlemsstater, der endnu ikke er

operationelle for så vidt angår udveksling af køretøjsregistrerings-, fin-

geraftryks- eller dna-oplysninger. På den baggrund blev der den 14. og

15. oktober 2010 afholdt et seminar om informationsudveksling og gen-

nemførelse af Prümafgørelsen.

Det fremgår af de indhentede oplysninger, at 10 medlemsstater har gen-

nemført Prümafgørelsen for så vidt angår udveksling af DNA-

oplysninger, 6 medlemsstater for så vidt angår fingeraftryksoplysninger

og 5 medlemsstater for så vidt angår køretøjsregistreringsoplysninger.

Det fremgår endvidere af de indsamlede oplysninger, at 6 medlemsstater

for så vidt angår udveksling af DNA- og fingeraftryksoplysninger har

oplyst, at de sandsynligvis ikke vil kunne gennemføre Prümafgørelsen

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

inden fristens udløb i august 2011. Det fremgår endvidere, at 5 medlems-

stater sandsynligvis ikke vil kunne overholde fristen for gennemførelse

for så vidt angår køretøjsregistreringsoplysninger.

Danmark har ikke færdiggjort den tekniske gennemførelse af Prümafgø-

relsen endnu. Rigspolitiet forventer ikke, at den tekniske gennemførelse

af Prümafgørelsen kan være afsluttet i august 2011.

2.2. Nærmere om formandskabets forslag vedrørende implemente-

ring af Prümafgørelsen

Som opfølgning på de indsamlede oplysninger om status på implemente-

ring af Prümafgørelsen og det nævnte seminar har formandskabet frem-

lagt en række konklusioner vedrørende implementeringen.

Formandskabet foreslår på den baggrund, at spørgsmålet om problemer

med at gennemføre Prümafgørelsen rettidigt i en række medlemsstater

drøftes på politisk niveau. Formandskabet foreslår endvidere, at der sæt-

tes øget fokus herpå bl.a. ved at etablere en helpdesk og såkaldte mobile

kompetencehold, der kan yde støtte til den tekniske implementering i

medlemsstaterne.

Formandskabet peger endvidere på, at proceduren for gennemførelsen af

Prümafgørelsen for så vidt angår de forskellige områder forudsætter, at

der gennemføres op til 56 evalueringer i medlemsstaterne inden den 26.

august 2011, hvilket muligvis vil kræve en omlægning og forenkling af

den procedure, der anvendes i dag.

3. Gældende dansk ret

Forslaget giver ikke anledning til at redegøre for dansk ret.

4. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

4.1. Lovgivningsmæssige konsekvenser

Sagen har ikke lovgivningsmæssige konsekvenser.

4.2. Statsfinansielle konsekvenser

Sagen har ikke i sig selv statsfinansielle konsekvenser.

5. Høring

Sagen har ikke været sendt i høring.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

6. Nærhedsprincippet

Sagen rejser ikke spørgsmål i forhold til nærhedsprincippet.

Det bemærkes imidlertid, at Rådets afgørelse af 23. juni 2008 om inten-

sivering af det grænseoverskridende samarbejde, navnlig om bekæmpelse

af terrorisme og grænseoverskridende kriminalitet (Prüm-afgørelsen) ef-

ter regeringens opfattelse overholder nærhedsprincippet, idet formålet

med afgørelsen er at forbedre udvekslingen af information mellem de

retshåndhævende myndigheder i EU og i øvrigt at styrke den grænse-

overskridende kriminalitetsbekæmpelse.

7. Andre landes kendte holdninger

Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser fra de øvrige med-

lemsstaters til forslaget.

8. Foreløbig generel dansk holdning

Fra dansk side agter man at tage orienteringen til efterretning.

9. Europa-Parlamentet

Sagen skal ikke forelægges for Europa-Parlamentet.

10. Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejde

Sagen har været sendt i skriftlig høring i Specialudvalget for politimæs-

sigt og retligt samarbejde.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og Rets-

udvalg

Det oprindelige forslag til Prümafgørelsen tillige med et grundnotat og

nærhedsnotat herom blev den 24. september 2007 oversendt til Folketin-

gets Europaudvalg og den 27. september 2007 til Folketingets Retsud-

valg.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 3: Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets di-

rektiv om den europæiske efterforskningskendelse i straffesager

†

Nyt notat.

KOM-dokument foreligger ikke.

Resumé

Forslaget til direktiv om den europæiske efterforskningskendelse i straf-

fesager har til formål at indføre et samlet system til indsamling og frem-

skaffelse af bevismateriale, der befinder sig i en anden medlemsstat, i

forbindelse med straffesager. Forslaget er baseret på princippet om gen-

sidig anerkendelse og indebærer, at en medlemsstat (udstedelsesstaten)

kan anmode en anden medlemsstat (fuldbyrdelsesstaten) om at foretage

et bestemt efterforskningsskridt. Der indføres som udgangspunkt en pligt

for medlemsstaterne til at anerkende og fuldbyrde en europæisk efter-

forskningskendelse uden yderligere formaliteter, medmindre staten kan

påberåbe sig en af de angivne afslagsgrunde. Forslaget giver endvidere

mulighed for i visse situationer at foretage et andet efterforskningsskridt

end det, der anmodes om. Forslaget er omfattet af Danmarks forbehold

vedrørende retlige og indre anliggender, og forslaget har derfor ikke lov-

givningsmæssige konsekvenser. Forslaget vurderes ikke at være i strid

med nærhedsprincippet. Forslaget vurderes ikke at have statsfinansielle

konsekvenser. Forslaget er fremsat af syv medlemsstater i fællesskab.

Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige med-

lemsstaters holdninger til forslaget. Fra dansk side er man umiddelbart

positiv over for forslaget. Det forventes, at forslagets artikel 1-10 vil bli-

ve forelagt på rådsmødet den 8. – 9. november 2010 med henblik på

drøftelse.

Baggrund

Ifølge det flerårige arbejdsprogram inden for retlige og indre anliggender

(Stockholmprogrammet), som medlemsstaterne vedtog i december 2009,

bør der arbejdes hen imod etableringen af et samlet system for fremskaf-

felse af bevismateriale i straffesager baseret på princippet om gensidig

anerkendelse.

På den baggrund har Belgien, Bulgarien, Estland, Slovenien, Spanien,

Sverige og Østrig taget initiativ til at fremsætte et forslag til direktiv om

den europæiske efterforskningskendelse i straffesager.

Direktivforslaget behandles efter den almindelige beslutningsprocedure,

hvilket indebærer, at Europa-Parlamentet og Rådet skal vedtage for-

slaget.

†

Forslaget er fremsat helt eller delvist med hjemmel i TEF, afsnit IV. Protokollen om

Danmarks Stilling, der er knyttet til Amsterdam-traktaten, finder derfor anvendelse.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Det danske retsforbehold

Forslaget er fremsat med hjemmel i Traktaten om Den Europæiske Uni-

ons Funktionsmåde (TEUF), 3. del, afsnit V. Forslaget er derfor omfattet

af Danmarks forbehold vedrørende retlige og indre anliggender. Proto-

kollen om Danmarks stilling, der er knyttet til Lissabon-traktaten, finder

således anvendelse.

Ifølge protokollens artikel 1 deltager Danmark ikke i Rådets vedtagelse

af foranstaltninger, der foreslås i henhold til TEUF, 3. del, afsnit V, og

ifølge artikel 2 er ingen af de foranstaltninger, der er vedtaget i henhold

til TEUF, 3. del, afsnit V, bindende for eller finder anvendelse i Danmark

(”retsforbeholdet”).

En eventuel gennemførelse af forslaget er derfor ikke bindende for eller

finder anvendelse i Danmark.

Indhold

2.1. Generelt

Forslaget til direktiv, der er fremsat efter artikel 82 i TEUF, har på

grundlag af princippet om gensidig anerkendelse til formål at indføre et

enkelt og samlet system til indsamling og fremskaffelse af bevismateria-

le, der befinder sig i en anden medlemsstat, i forbindelse med straffesag-

er.

Direktivforslaget fastlægger regler for fremsættelse, anerkendelse og

fuldbyrdelse af anmodninger mellem medlemsstaterne om indsamling

eller fremskaffelse af bevismateriale.

Direktivforslaget dækker langt de fleste typer efterforskningsforanstalt-

ninger. Visse efterforskningskridt mv. som f.eks. oprettelse af fælles ef-

terforskningshold, efterforskningsholds indsamling af bevismateriale og

visse særlige former for aflytning af telekommunikation er dog ikke om-

fattet af forslagets anvendelsesområde.

Inden for direktivforslagets anvendelsesområde vil reglerne om den eu-

ropæiske efterforskningskendelse i vidt omfang erstatte de tilsvarende

bestemmelser i Den europæiske konvention af 20. april 1959 om gensi-

dig retshjælp (retshjælpskonventionen) med tilhørende tillægsprotokol-

ler, Schengen-konventionen af 19. juni 1990, Den europæiske konventi-

on om gensidig retshjælp fra 2000 og rammeafgørelse 2003/577/RIA om

indefrysning af formuegoder og bevismateriale. Der lægges endvidere op

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

til, at rammeafgørelsen 2008/978/RIA om den europæiske bevissikrings-

kendelse ophæves.

Efter forslaget udstedes en europæisk efterforskningskendelse af de

myndigheder, der efter national ret i udstedelsesstaten er kompetente til

at foretage bevisoptagelse.

Forslaget indebærer, at der som udgangspunkt indføres en pligt for fuld-

byrdelsesstaten til at anerkende og fuldbyrde den europæiske efterforsk-

ningskendelse på samme måde og på de samme betingelser, som hvis

anmodningen kom fra en myndighed i fuldbyrdelsesstaten.

Efter forslaget kan anmodningen om anerkendelse og fuldbyrdelse dog

afslås i en række nærmere opregnede tilfælde (fakultative afslagsgrunde).

Forslaget giver endvidere mulighed for i visse tilfælde at anvende en an-

den efterforskningsforanstaltning end den, der er anmodet om, og der åb-

nes mulighed for i visse tilfælde at udsætte anerkendelsen og fuldbyrdel-

sen af en anmodning.

2.2. Nærmere om hovedelementerne i forslaget

Med forslaget lægges der op til, at en europæisk efterforskningskendelse

skal indeholde en anmodning om, at fuldbyrdelsesstaten foretager en be-

stemt efterforskningsforanstaltning. Fuldbyrdelsen bør i videst muligt

omfang ske i overensstemmelse med de eventuelle procedurer og form-

krav, som udstedelsesstaten har angivet.

Fuldbyrdelsesstaten har i en række tilfælde mulighed for at benytte en

anden efterforskningsforanstaltning end den, der er anmodet om. Det

gælder, hvis den pågældende efterforskningsforanstaltning ikke findes i

fuldbyrdelsesstatens lovgivning, hvis anvendelsen af foranstaltningen i

fuldbyrdelsesstatens lovgivning er begrænset til en særlig liste eller kate-

gori af lovovertrædelser, der ikke omfatter den lovovertrædelse, der lig-

ger til grund for efterforskningskendelsen, eller hvis en anden foranstalt-

ning, der kan gennemføres med mindre indgribende midler, vil medføre

samme resultat.

Forslaget indeholder en række (fakultative) afslagsgrunde, hvorefter

fuldbyrdelsesstaten kan afslå at anerkende og fuldbyrde en efterforsk-

ningskendelse fra en anden medlemsstat. Det drejer sig bl.a. om tilfælde,

hvor foranstaltningen ikke kan fuldbyrdes på grund af immunitet, og

hvor fuldbyrdelsen vil skade vigtige nationale sikkerhedsinteresser. Der

foreslås desuden indført en række afslagsgrunde vedrørende midlertidig

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

overførsel af varetægtsfængslede, afhøring via telekommunikation, op-

lysninger om bankkonti og i forhold til løbende indsamling af bevismate-

riale.

Fuldbyrdelsesstaten kan endvidere udsætte anerkendelsen eller fuld-

byrdelsen, såfremt en igangværende efterforskning vil kunne påvirkes,

eller hvis bevismaterialet benyttes i forbindelse med andre sager.

Direktivforslaget fastsætter en række tidsfrister for anerkendelse og fuld-

byrdelse af efterforskningskendelser. Fuldbyrdelsesstaten har pligt til at

underrette udstedelsesstaten i tilfælde af overskridelse af fristerne.

Direktivforslaget forpligter fuldbyrdelsesstaten til uden unødig forsinkel-

se at overføre bevismateriale, der er omfattet af en europæisk efterforsk-

ningskendelse, til udstedelsesstaten.

Herudover indeholder forslaget en række regler af mere teknisk og pro-

ceduremæssig karakter, herunder om indholdet af en europæisk efter-

forskningskendelse, udpegelse af kompetente myndigheder, sprog, frem-

sendelse, retsmidler, forholdet til andre bilaterale og multilaterale aftaler

samt tidspunktet for gennemførelse af forslaget.

Gældende dansk ret

3.1. Retsplejeloven

Retsplejeloven indeholder enkelte bestemmelser, der direkte tager sigte

på sager om gensidig retshjælp. Det drejer sig bl.a. om retsplejelovens

§ 190, hvorefter lovens regler også finder anvendelse på vidneafhøringer,

der gennemføres efter begæring af en udenlandsk myndighed. Det frem-

går af bestemmelsen, at en anmodning om iagttagelse af en særlig form

eller fremgangsmåde så vidt muligt bør imødekommes, medmindre dette

vil være åbenbart uforeneligt med landets retsorden. Bestemmelsen inde-

holder også mulighed for afhøringer fra udlandet ved anvendelse af tele-

kommunikation (f.eks. videoafhøring).

Efterforskningsskridt, der gennemføres i Danmark på baggrund af en

udenlandsk anmodning, foretages på grundlag af en analog anvendelse af

de relevante bestemmelser i retsplejeloven. En udenlandsk anmodning

om efterforskning, herunder ransagning, beslaglæggelse og edition, kan

således imødekommes, hvis det pågældende efterforskningsskridt ville

kunne gennemføres i forbindelse med en tilsvarende national strafferetlig

efterforskning. Dette indebærer bl.a., at anmodninger fra udenlandske

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

myndigheder om gennemførelse af efterforskningsskridt, der kræver ret-

tens medvirken, alene vil kunne imødekommes, hvis det forhold, der lig-

ger til grund for den udenlandske anmodning om bistand, er strafbart ef-

ter dansk lovgivning (krav om dobbelt strafbarhed). Derimod stilles der

ikke et sådant krav om dobbelt strafbarhed for så vidt angår foranstalt-

ninger, som ikke har karakter af tvangsindgreb (f.eks. en anmodning fra

en udenlandsk myndighed om, at der sker forkyndelse af en indkaldelse

til en udenlandsk retssag for en person, der er bosiddende i Danmark).

Det forhold, at retsplejeloven anvendes analogt i forbindelse med be-

handlingen af anmodninger om gensidig retshjælp i straffesager, indebæ-

rer endvidere, at anmodninger fra Danmark til udenlandske myndigheder

om gennemførelse af efterforskningsskridt, der ville kræve rettens med-

virken, hvis det pågældende efterforskningsskridt skulle gennemføres her

i landet, tillige skal forelægges for en dansk domstol, forinden der frem-

sættes anmodning over for de udenlandske myndigheder.

3.2. Den europæiske konvention af 20. april 1959 om gensidig rets-

hjælp (retshjælpskonventionen)

Danmark deltager i den europæiske konvention af 20. april 1959 om gen-

sidig retshjælp i straffesager og tillægsprotokollerne til konventionen af

henholdsvis 17. marts 1978 og 8. november 2001. Konventionen inde-

holder bl.a. regler om indsamling og fremskaffelse af bevismateriale, der

befinder sig i en anden medlemsstat, i forbindelse med straffesager. Efter

konventionen forpligter staterne sig til i videst muligt omfang at yde hin-

anden bistand med henblik på retsforfølgning af forbrydelser, men kon-

ventionen indeholder tillige en række afvisningsgrunde, herunder en ge-

nerel afvisningsgrund med henvisning til den anmodede stats almindelige

retsprincipper. Konventionen indeholder ingen tidsfrister for behandling-

en af anmodninger i medfør af konventionen.

3.3. Schengen-konventionen af 19. juni 1990

Schengen-konventionen af 19. juni 1990 indeholder regler, der viderefø-

rer og udvider anvendelsesområdet for gensidig retshjælp i forhold til

retshjælpskonventionen fra 1959 til bl.a. også at omfatte sager om straf-

felovsovertrædelser, der kan afgøres af administrative myndigheder.

Schengen-konventionen indeholder endvidere bl.a. regler om fremsend-

else af retsdokumenter, hvorefter dokumenter som hovedregel skal frem-

sendes direkte mellem de kompetente myndigheder. Danmark har ved

lov nr. 418 af 10. juni 1997, som senest ændret ved lov nr. 521 af 6. juni

2007, gennemført Schengen-konventionen i dansk ret.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

3.4. Den europæiske konvention om gensidig retshjælp fra 2000 (EU-

retshjælpskonventionen)

EU-medlemsstaterne har vedtaget den europæiske konvention af 29. maj

2000 om gensidig retshjælp i straffesager mellem medlemsstaterne og en

tillægsprotokol hertil, der dels supplerer bestemmelserne i retshjælps-

konventionen og Schengen-konventionen, dels letter anvendelsen af disse

konventioner. EU-retshjælpskonventionen indeholder bl.a. regler om

midlertidig overførsel af fængslede personer med henblik på efterforsk-

ning, video- og telekonference, kontrollerede leverancer, fælles efter-

forskningshold, diskrete undersøgelser og aflytning af telekommunikati-

on. Danmark har ved lov nr. 258 af 8. maj 2002 gennemført EU-

retshjælpskonventionen i dansk ret.

3.5. Rammeafgørelse 2003/577/RIA om indefrysning af formuegoder

og bevismateriale

Danmark har ved lov nr. 1434 af 22. december 2004 om fuldbyrdelse af

visse strafferetlige afgørelser i Den Europæiske Union gennemført ram-

meafgørelse 2003/577/RIA om indefrysning af formuegoder og bevisma-

teriale.

Rammeafgørelsen bygger på princippet om gensidig anerkendelse, hvil-

ket indebærer pligt for en medlemsstat til at anerkende og gennemføre

afgørelsen uden yderligere formaliteter og på samme måde, som hvis der

havde været tale om en national afgørelse, medmindre fuldbyrdelsessta-

ten kan påberåbe sig en af de angivne afslagsgrunde.

Rammeafgørelsen vedrører foreløbige retsskridt, der skal forhindre de-

struktion, ændring, flytning, overførsel eller afhændelse af et bevismid-

del. En anmodning om konfiskation i henhold til rammeafgørelsen skal

således suppleres af en anmodning i medfør af de almindelige regler om

gensidig retshjælp, såfremt bevismaterialet efterfølgende ønskes overført

til udstedelsesstaten.

3.6. Rammeafgørelse 2008/978/RIA om den europæiske bevissik-

ringskendelse

Danmark har ved lov nr. 347 af 14. maj 2008 gennemført rammeafgørel-

se om den europæiske bevissikringskendelse (2008/978/RIA). Loven er

endnu ikke sat i kraft.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Rammeafgørelsen vedrører fremskaffelse og overførsel af bevismateri-

ale, som allerede eksisterer på tidspunktet for anmodningen fremsendel-

se.

Rammeafgørelsen bygger også på princippet om gensidig anerkendelse,

hvilket indebærer pligt for en medlemsstat til at anerkende og gennem-

føre afgørelsen uden yderligere formaliteter og på samme måde, som

hvis der havde været tale om en national afgørelse, medmindre fuldbyr-

delsesstaten kan påberåbe sig en af de angivne afslagsgrunde.

3.7. Øvrige internationale konventioner

Danmark deltager endvidere i en række andre konventioner, der inde-

holder bestemmelser om gensidig retshjælp i straffesager. Det drejer sig

bl.a. om den europæiske konvention af 8. november 1990 om hvidvask-

ning, efterforskning samt beslaglæggelse og konfiskation af udbyttet fra

strafbart forhold og FN’s konvention af 20. december 1988 om ulovlig

handel med narkotika og psykotrope stoffer. Det følger af konvention-

erne, at anmodninger om retshjælp som hovedregel skal fremsendes mel-

lem de centrale myndigheder, men at anmodninger i hastende tilfælde vil

kunne fremsendes mellem de judicielle myndigheder (f.eks. den danske

anklagemyndighed).

Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

4.1. Lovgivningsmæssige konsekvenser

Forslaget er som nævnt fremsat efter TEUF, 3. del, afsnit V, og er derfor

omfattet af Danmarks forbehold vedrørende retlige og indre anliggender.

Danmark deltager således ikke i vedtagelsen af direktivet, som ikke vil

være bindende for eller finde anvendelse i Danmark.

Hvis forslaget til direktiv fandt anvendelse i Danmark, vurderes gennem-

førelsen af forslaget at ville have lovgivningsmæssige konsekvenser, idet

en gennemførelse i givet fald bl.a. ville kræve ændringer i lov nr. 1434 af

22. december 2004 om fuldbyrdelse af visse strafferetlige afgørelser i

Den Europæiske Union og retsplejeloven.

4.2. Statsfinansielle konsekvenser

Hvis forslaget til direktiv fandt anvendelse i Danmark, skønnes det ikke

at ville have statsfinansielle konsekvenser af betydning.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Høring

Forslaget har været sendt i høring hos følgende myndigheder og organi-

sationer mv.:

Østre Landsret, Vestre Landsret, Sø- og Handelsretten, samtlige byretter,

Procesbevillingsnævnet, Domstolsstyrelsen, Rigspolitiet, Rigsadvokaten,

Den Danske Dommerforening, Dommerfuldmægtigforeningen, Direkto-

ratet for Kriminalforsorgen, Foreningen af offentlige anklagere, Politi-

forbundet, Advokatrådet, Landsforeningen af beskikkede advokater,

Danske Advokater, Amnesty International, Institut for Menneskeret-

tigheder, Retspolitisk Forening og Retssikkerhedsfonden.

Østre Landsret, Vestre Landsret, Sø- og Handelsretten, samtlige by-

retter, Procesbevillingsnævnet, Domstolsstyrelsen, Direktoratet for

Kriminalforsorgen

Politiforbundet

har ikke bemærkninger til for-

slaget.

Justitsministeriet har modtaget høringssvar fra

Rigspolitiet, Rigsadvo-

katen, Landsforeningen af forsvarsadvokater

Retspolitisk For-

ening.

Rigspolitiet

er umiddelbart positivt indstillet over for forslaget og be-

mærker, at forslaget lægger op til en forenkling af procedurerne ved be-

visoptagelse i et andet EU-land og indfører frister for anerkendelse og

fuldbyrdelse. Rigspolitiet bemærker, at der udestår en række spørgsmål,

som nærmere bør afklares, herunder spørgsmålet om udpegning af kom-

petente myndigheder.

Rigsadvokaten

er umiddelbart positivt indstillet over for forslaget, men

henviser til at det eksisterende retshjælpssystem er velfungerende, hvor-

for det er vigtigt at sikre, at det nye forslag bliver effektivt, herunder at

den direkte kontakt mellem de lokale myndigheder i medlemsstaterne

bevares. Det bemærkes, at det efter forslaget ikke er muligt at afslå at

fuldbyrde en efterforskningskendelse alene fordi efterforskningsindgreb-

et ikke ville være lovligt i en tilsvarende national sag. Rigsadvokaten har

endvidere nogle bemærkninger af mere teknisk karakter til forslagets

enkelte bestemmelser, herunder bl.a. anvendelsesområdet, overførsel af

bevismateriale og om myndighedernes pligt til at underrette hinanden.

Landsforeningen af forsvarsadvokater

anfører, at der i fuldbyrdelses-

staten bør gælde de samme retsgarantier mv. ved fuldbyrdelsen af en eu-

ropæisk efterforskningskendelse, som der ville gælde ved gennemførel-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

sen af det samme efterforskningsindgreb i en tilsvarende national sag.

Det anføres endvidere, at spørgsmålet om behandling af fortrolige oplys-

ninger bør overvejes nærmere.

Retspolitisk Forening

anfører, at der ikke ses at være dokumentation for

behovet for forslaget og advarer mod at indføre for store lettelser på om-

rådet for anticiperet bevisførelse (dvs. bevisførelse, der finder sted i et

retsmøde forud for selve retssagen).

Nærhedsprincippet

Forslagsstillerne har om nærhedsprincippet anført, at formålet med for-

slaget – gensidig anerkendelse af afgørelser truffet for at indsamle be-

vismateriale – ikke i tilstrækkelig grad kan opfyldes af de enkelte med-

lemsstater som følge af den grænseoverskridende karakter af de omfatte-

de sager. Målet kan derfor bedre nås på EU-plan.

Regeringens foreløbige vurdering er, at forslaget ikke er i strid med nær-

hedsprincippet. Regeringen kan i den forbindelse tilslutte sig forslagsstil-

lernes betragtninger.

Andre landes kendte holdninger

Forslaget er fremsat på initiativ af Belgien, Bulgarien, Estland, Sloveni-

en, Spanien, Sverige og Østrig. Der ses ikke at foreligge offentlige til-

kendegivelser om de øvrige medlemsstaters holdning til forslaget.

Foreløbig generel dansk holdning

Fra dansk side er man umiddelbart positivt indstillet over for forslaget.

Europa-Parlamentet

Forslaget til direktiv behandles efter den fælles beslutningsprocedure

(TEUF artikel 294), der indebærer, at forslaget skal vedtages af Europa-

Parlamentet.

Forslaget har endnu ikke været behandlet i Europa-Parlamentet.

10. Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejde

Sagen har været sendt i skriftlig i Specialudvalget for politimæssigt og

retligt samarbejde.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og Rets-

udvalg

Forslaget blev sammen med et grund- og nærhedsnotat oversendt til Fol-

ketingets Europaudvalg og Retsudvalg den 16. september 2010.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 4: EU’s evaluering af narkotikahandlingsplan

2009-2012

Nyt notat.

KOM-dokument foreligger ikke.

Resumé

I december 2004 vedtog Det Europæiske Råd EU’s narkotikastrategi for

perioden 2005-2012. EU’s narkotikahandlingsplan for perioden 2009-

2012, som blev vedtaget af Rådet i november 2008, er den anden og sid-

ste handlingsplan inden for strategiens rammer. Det fremgår af narkoti-

kahandlingsplanen, at Rådet skal undersøge problemerne i relation til

narkotika en gang om året på baggrund af Kommissionens årlige situati-

onsrapport og relevante årsrapporter fra Det Europæiske Overvågnings-

center for Narkotika og Narkotikamisbrug (EONN), Europol og Eurojust.

Det forventes, at Kommissionens situationsrapport og årsrapporten fra

EONN vil blive præsenteret på rådsmødet. Sagen giver ikke anledning til

overvejelser i forhold til nærhedsprincippet. Sagen har ikke lovgiv-

ningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser. Der ses ikke at forelig-

ge offentlige tilkendegivelser om de øvrige medlemslandes holdninger til

sagen. Fra dansk side forventer man at kunne tage præsentationen af

Kommissionens situationsrapport og årsrapporten fra EONN til efterret-

ning.

Baggrund

I december 2004 vedtog Det Europæiske Råd EU’s narkotikastrategi for

2005-2012. Strategien fastlægger de overordnede retningslinjer og mål

for EU’s indsats på narkotikaområdet i den nævnte periode. Strategien

udmøntes gennem vedtagelse af to fire-årige handlingsplaner.

EU’s narkotikahandlingsplan for perioden 2009-2012, som blev vedtaget

af Rådet i november 2008, er den anden og sidste handlingsplan inden

for strategiens rammer. Det overordnede mål med handlingsplanen er en

væsentlig nedbringelse af udbredelsen af stofforbrug i befolkningen og

en reduktion i den sociale og sundhedsmæssige skade som følge af bru-

gen af og handelen med stoffer.

Det fremgår af narkotikahandlingsplanen, at Rådet skal undersøge pro-

blemerne i relation til narkotika en gang om året på baggrund af Kom-

missionens årlige situationsrapport og relevante årsrapporter fra Det Eu-

ropæiske Overvågningscenter for Narkotika og Narkotikamisbrug

(EONN), Europol og Eurojust. Det forventes, at Kommissionens situati-

onsrapport og årsrapporten fra EONN vil blive præsenteret på rådsmødet.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Indhold

Indholdet af Kommissionens situationsrapport og EONN’s årsrapport

kendes endnu ikke.

Gældende dansk ret

Sagen giver ikke anledning til at redegøre for gældende ret.

Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

Sagen vurderes ikke at have lovgivningsmæssige eller statsfinansielle

konsekvenser.

Høring

Der er ikke foretaget høring i sagen.

Nærhedsprincippet

Sagen giver ikke anledning til overvejelser i forhold til nærhedsprincip-

pet.

Andre landes kendte holdninger

Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige med-

lemsstaters holdning til sagen.

Foreløbig generel dansk holdning

Fra dansk side forventer man at kunne tage præsentationen af Kommissi-

onens situationsrapport og EONN’s årsrapport til efterretning.

Europa-Parlamentet

Sagen skal ikke forelægges for Europa-Parlamentet.

10. Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejde

Sagen har været sendt i skriftlig høring i Specialudvalget for politimæs-

sigt og retligt samarbejde.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og Rets-

udvalg

Sagen vedrørende evaluering af EU’s narkotikahandlingsplan 2009-2012

har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg eller

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Retsudvalg. Sagen vedrørende selve handlingsplanen blev forelagt Folke-

tingets Europaudvalg og Retsudvalg forud for rådsmødet den 27.-28. no-

vember 2008.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 5: Rådskonklusioner om indførelse og anvendelse

af EU’s politikcyklus for at bekæmpe alvorlig og international orga-

niseret kriminalitet.

Nyt notat.

KOM-dokument foreligger ikke.

Resumé

Det forventes, at formandskabet på rådsmødet den 8.-9. november 2010

fremlægger et udkast til rådskonklusioner om en EU politikcyklus (”poli-

cy cycle”) for organiseret og alvorlig international kriminalitet. I udkastet

lægges der op til, at medlemsstaterne beslutter at etablere en EU politik-

cyklus, der er en overordnet analytisk metode, som skal anvendes til at

styrke effektiviteten og sammenhængen mellem medlemsstaternes og

EU-institutionernes indsats mod organiseret og alvorlig international

kriminalitet. Sagen rejser ikke spørgsmål i forhold til nærhedsprincippet

og har hverken lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser.

Der foreligger ikke offentlige tilkendegivelser om de øvrige medlemssta-

ters holdninger til sagen. Fra dansk side kan man tilslutte sig udkastet til

rådskonklusioner.

1. Baggrund

I Stockholm-programmet er det fremhævet, at der bør ske en styrkelse af

EU’s indsats mod grov og organiseret grænseoverskridende kriminalitet,

og medlemsstaterne opfordres i den forbindelse bl.a. til at vedtage en

strategi for organiseret kriminalitet inden for rammerne af den interne

sikkerhedsstrategi og fastsætte politiske prioriteter for anvendelsen af

instrumenter til bekæmpelse af organiseret kriminalitet.

Det belgiske EU-formandskab har i løbet af 2010 gennemført projektet

”Harmony” med henblik på at fastsætte en model for en analytisk meto-

de, der kan anvendes til at opnå en mere effektiv og sammenhængende

anvendelse af EU-instrumenter til bekæmpelse af grænseoverskridende

kriminalitet. Formålet er også at fokusere på sammenhængen mellem de

strategiske prioriteter og de operationelle aktiviteter inden for RIA-

området. Rådskonklusionerne skal således sikre et bedre udbytte af EU’s

initiativer til bekæmpelse af international kriminalitet og skabe større

sammenhæng mellem medlemsstaternes prioriteringer og de aktiviteter,

der gennemføres af EU-institutioner som f.eks. Europol, Eurojust, Fron-

tex, OLAF og Cepol. I forbindelse med projektet blev der bl.a. afholdt et

seminar for medlemsstaterne og relevante EU-institutioner den 28.-29.

april 2010.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Det belgiske formandskab har som opfølgning på Harmony-projektet

fremlagt udkastet til rådskonklusioner om en EU politikcyklus.

Lissabon-traktaten

Eventuelle konkrete forslag til retsakter med henblik på udmøntning af

de omtalte fokusområder må i givet fald forventes at blive fremsat på

grundlag af reglerne om det overstatslige samarbejde om retlige og indre

anliggender i tredje del, afsnit V, i Traktaten om Den Europæiske Unions

Funktionsmåde (TEUF).

Protokollen om Danmarks stilling, der er knyttet til Lissabon-traktaten,

vil dermed finde anvendelse.

Ifølge protokollens artikel 1 deltager Danmark ikke i Rådets vedtagelse

af foranstaltninger, der foreslås i henhold til TEUF, tredje del, afsnit V,

og ifølge artikel 2 er ingen af de foranstaltninger, der er vedtaget i hen-

hold til TEUF, tredje del, afsnit V, bindende for eller finder anvendelse i

Danmark (”retsforbeholdet”).

2. Indhold

Udkastet til rådskonklusioner om en EU politikcyklus indeholder en

overordnet fastlæggelse af rammerne for en flerårig analysemetode, som

skal gøre indsatsen mod organiseret og alvorlig kriminalitet mere effektiv

og sammenhængende.

Analysemetoden består af en politikcyklus indeholdende fire faser, der

skal gennemføres i løbet af en periode på 4 år. I første fase skal der på

baggund af EU’s Serious and Organised Crime Threat Assessment (EU

SOCTA) fastlægges et detaljeret billede af de kriminalitetsmæssige ud-

fordringer EU står over for. I anden fase skal rådet udvælge nogle priori-

terede indsatsområder, hvor der skal foretages en særlig strategisk vurde-

ring og planlægning. I tredje fase skal der i overensstemmelse med den

strategiske planlægning implementeres operationelle handlingsplaner for

de prioriterede indsatsområder. Endelig skal der i fjerde fase foretages en

evaluering af resultaterne på de prioriterede indsatsområder.

3. Gældende dansk ret

Sagen giver ikke anledning til at redegøre for gældende dansk ret.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

4. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

Sagen har ikke lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser.

5. Høring

Der er ikke foretaget høring i anledning af sagen.

6. Nærhedsprincippet

Sagen vurderes ikke at give anledning til overvejelser i forhold til nær-

hedsprincippet.

7. Andre landes kendte holdninger

Der ses ikke at foreligger offentlige tilkendegivelser om de øvrige med-

lemsstaters holdninger til sagen.

8. Foreløbig generel dansk holdning

Fra dansk side tillægges EU’s indsats mod organiseret og grænseover-

skridende alvorlig kriminalitet generelt en høj prioritet. Derfor kan vi fra

dansk side generelt støtte, at der i overensstemmelse med Stockholm-

programmet tages initiativer til at styrke EU’s indsats på dette område.

På denne baggrund forventes Danmark at kunne tilslutte sig udkastet til

rådskonklusioner.

9. Europa-Parlamentet

Udkastet til rådskonklusioner skal ikke forelægges Europa-Parlamentet.

10. Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejde

Sagen har været sendt i skriftligt høring i Specialudvalget for politimæs-

sigt og retligt samarbejde.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og Rets-

udvalg

Udkastet til rådskonklusioner har ikke tidligere været forelagt Folketin-

gets Europaudvalg eller Retsudvalg.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 6: SIS II - statusorientering

Revideret notat. Ændringerne er markeret med kursiv.

KOM-dokument foreligger ikke.

Resumé

Kommissionen forventes på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den

8.-9. november 2010 at orientere om status for SIS II-projektet.

Nær-

hedsprincippet ses ikke at have betydning. Sagen om status for SIS II har

ikke i sig selv lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser.

Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige med-

lemsstaters holdninger til

statusorienteringen.

Baggrund

På grundlag af drøftelserne på det uformelle rådsmøde i Prag den 15.-16.

januar 2009 vedtog Rådet på rådsmødet (retlige og indre anliggender)

den 26.-27. februar 2009 en række rådskonklusioner om, hvordan man

fremover kan sikre den nødvendige fremdrift i SIS II-projektet. På råds-

mødet (retlige og indre anliggender) den 4.-5. juni 2009 blev det besluttet

at fortsætte arbejdet med udviklingen af SIS II. Rådet fastholdt dog mu-

ligheden for i stedet for SIS II at udvikle et mindre avanceret system (SIS

1+RE), hvis en række nærmere bestemte tekniske milepæle for udviklin-

gen af SIS II ikke nås. På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den

30. november og 1. december 2009 fremlagde Kommissionen en opdate-

ret statusrapport for arbejdet med SIS II om første milepælstest, videre-

udviklingen af SIS II og beredskabsplanen i tilfælde af manglende over-

holdelse af milepælene. I forlængelse heraf vedtog Rådet på samme

rådsmøde en række rådskonklusioner, som bl.a. betød, at fristen for første

milepælstest blev rykket til den 29. januar 2010.

På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 23. april 2010 forelå det

endelige resultat fra den første milepælstest. Der blev på den baggrund

opnået enighed om nogle rådskonklusioner, der indebærer, at udviklingen

af SIS II skal fortsætte på grundlag af det nuværende SIS II-projekt.

På rådsmødet den 3.-4. juni 2010 orienterede Kommissionen om status

for SIS II-projektet i forbindelse med, at der blev fremlagt en foreløbig

samlet overordnet tidsplan for projektet.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

På rådsmødet den 7.-8. oktober 2010 blev der vedtaget rådskonklusioner

om, at Rådet noterede sig Kommissionens samlede overordnede tidsplan

og samlede budgetoverslag.

Kommissionen har efterfølgende fremsendt et uddybende skema over om-

kostningerne forbundet med udviklingen af det centrale system.

Det fremgår af den fremlagte tidsplan, at der indtil 2011 vil ske færdig-

gørelse af specifikationerne, hvorefter systemet teknisk skal udvikles til

og med første kvartal af 2011. Frem til midten af 2012 skal der foretages

test både af det centrale og af de nationale systemer. Afslutningen på dis-

se tests vil være gennemførelsen af den såkaldte anden milepælstest og

en mere omfattende test, som forventes afsluttet i midten af 2012. Fra

midten af 2012 vil man udføre en række prøveoverførsler af testdata ef-

terfulgt af reelle dataoverførsler i fjerde kvartal af 2012. SIS II forventes

på nuværende tidspunkt at være i drift i første kvartal af 2013. Det frem-

går af Kommissionens budgetoverslag, at videreudviklingen af systemet

medfører yderligere omkostninger på ca. 13 millioner euro mere end hid-

til anslået. Disse merudgifter, som vil blive afholdt over EU-budgettet,

skyldes hovedsagligt kravet om udvidelse af systemets kapacitet som føl-

ge af de nye medlemslandes opkobling til systemet.

Det forventes, at Kommissionen på rådsmødet den 8.-9. november 2010

vil orientere om status for projektet, herunder om den igangværende

færdiggørelse af specifikationerne for systemet.

Lissabon-traktaten

Udviklingen af SIS II vedrører både EU-samarbejdet på grundlag af TEF

afsnit IV om visum, asyl og indvandring mv. (tidligere søjle 1) og EU-

samarbejdet på grundlag af TEU afsnit VI om politi og strafferet (tidlige-

re søjle 3).

Med Lissabon-traktatens ikrafttræden overførtes det mellemfolkelige

samarbejde om politi og strafferet til det overstatslige samarbejde om ret-

lige og indre anliggender efter reglerne i TEF afsnit IV (3. del, afsnit V, i

”Traktaten om Den Europæiske Unions Funktionsmåde”, TEUF).

Protokollen om Danmarks stilling, der er knyttet til Lissabon-traktaten,

finder dermed anvendelse.

Ifølge protokollens artikel 1 deltager Danmark ikke i Rådets vedtagelse

af foranstaltninger, der foreslås i henhold til TEUF, 3. del, afsnit V, og

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ifølge artikel 2 er ingen af de foranstaltninger, der er vedtaget i henhold

til TEUF, tredje del, afsnit V, bindende for eller finder anvendelse i

Danmark (”retsforbeholdet”).

Retsakter på området for politisamarbejde og retligt samarbejde i straffe-

sager, der er vedtaget inden Lissabon-traktatens ikrafttræden, er derimod

fortsat bindende for og finder anvendelse i Danmark (på mellemfolkeligt

grundlag). Det vil bl.a. gælde rådsafgørelse 2001/886/RIA af 6. decem-

ber 2001 om udviklingen af anden generation af Schengen-

informationssystemet (SIS II) og rådsafgørelse 2007/533/RIA af 12. juni

2007 om oprettelse, drift og brug af anden generation af Schengen-

informationssystemet (SIS II).

I det omfang Rådet fremover træffer foranstaltning om et forslag om eller

initiativ til udbygning af Schengen-reglerne efter bestemmelserne i

TEUF, 3. del, afsnit V, træffer Danmark, i henhold til protokollens artikel

4, inden seks måneder foranstaltning om, hvorvidt Danmark vil gennem-

føre denne foranstaltning i dansk lovgivning. En dansk beslutning herom

vil skabe en folkeretlig forpligtelse mellem Danmark og de øvrige med-

lemsstater (og associerede Schengen-lande).

Indhold

Kommissionen har som nævnt fremlagt en samlet overordnet tidsplan og

et budgetoverslag, som Rådet den 7.-8. oktober 2010 noterede sig ved

vedtagelse af skriftlige konklusioner.

Kommissionen har endvidere fremlagt et uddybende skema over de om-

kostninger, der er forbundet med udviklingen af det centrale system.

På nuværende tidspunkt er man i gang med at færdiggøre specifikatio-

nerne for systemet. Det forventes, at Kommissionen vil orientere herom

på rådsmødet den 8.-9. november 2010.

Gældende dansk ret

Sagen om status for SIS II giver ikke anledning til at redegøre for gæl-

dende dansk ret.

Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

Sagen om status for SIS II har ikke i sig selv lovgivningsmæssige konse-

kvenser.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Det har endnu ikke været muligt nærmere at vurdere de statsfinansielle

konsekvenser i lyset af den fremlagte tidsplan og det fremlagte budget-

overslag.

Høring

Der er ikke foretaget høring vedrørende sagen.

Nærhedsprincippet

Nærhedsprincippet ses ikke at have betydning for spørgsmålet om status

for SIS II.

Andre landes kendte holdninger

Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige med-

lemsstaters holdning.

Foreløbig generel dansk holdning

Fra dansk side forventes man som nævnt at kunne tage Kommissionens

statusorientering til efterretning.

Europa-Parlamentet

Europa-Parlamentet har den 22. oktober 2009 afgivet beslutning om

fremskridt i etableringen af SIS II.

10. Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejde

Sagen om SIS II

har været sendt i skriftlig høring

i Specialudvalget for

politimæssigt og retligt samarbejde.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og Rets-

udvalg

Sagen om SIS II har ved flere lejligheder været forelagt for Folketingets

Europaudvalg og Retsudvalg til orientering, senest forud for rådsmødet

(retlige og indre anliggender) den

7.-8. oktober 2010.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 7: Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets di-

rektiv om angreb på informationssystemer og om ophævelse af Rå-

dets rammeafgørelse 2005/222/RIA

Nyt notat.

KOM(2010) 0517.

Resumé

Det forventes, at Kommissionen på rådsmødet vil præsentere et forslag

til direktiv om angreb på informationssystemer. Forslaget har til formål

at sikre en yderligere tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning i for-

hold til den gældende rammeafgørelse om angreb på informationssyste-

mer (2005/222/RIA). Forslaget indeholder en række forpligtelser for

medlemsstaterne særligt med hensyn til kriminalisering af forskellige

former for IT-kriminalitet og fastsætter bl.a. minimumsregler for straffe-

ne herfor. Forslaget indeholder desuden bestemmelser, der har til formål

at forbedre samarbejdet mellem de retlige og andre kompetente myndig-

hed-er, herunder politiet og andre retshåndhævende myndigheder i med-

lemsstaterne. Forslaget vurderes ikke at være i strid med nærhedsprincip-

pet. Forslaget er omfattet af Danmarks forbehold vedrørende retlige og

indre anliggender, og forslaget har derfor hverken lovgivningsmæssige

eller statsfinansielle konsekvenser. Der ses ikke at foreligge offentlige

tilkendegivelser om de øvrige medlemsstaters holdninger til forslaget.

Fra dansk side finder man på nuværende tidspunkt – hvor der endnu ikke

foreligger høringssvar – ikke at burde tage endelig stilling til forslaget.

Danmark er dog umiddelbart positiv over for forslaget. Det er forvent-

ningen, at forslaget alene vil blive præsenteret på rådsmødet den 8. og 9.

november 2010.

Baggrund

Den 30. september 2010 fremsatte Kommissionen et forslag til rammeaf-

gørelse om angreb på informationssystemer. Formålet med forslaget er at

sikre en yderligere tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning i forhold

til den gældende rammeafgørelse om angreb på informationssystemer

(2005/222/RIA). Forslaget bygger på denne rammeafgørelse og Europa-

rådets konvention om IT-kriminalitet af 23. november 2001. Kommis-

sionen har derudover medtaget enkelte nye elementer.

Direktivforslaget behandles efter den almindelige beslutningsprocedure,

hvilket indebærer, at Europa-Parlamentet og Rådet skal vedtage for-

slaget.

Det er forventningen, at forslaget alene vil blive præsenteret på råds-

mødet den 8. og 9. november 2010.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Det danske retsforbehold

Forslaget er fremsat med hjemmel i Traktaten om Den Europæiske Uni-

ons Funktionsmåde (TEUF), 3. del, afsnit V. Forslaget er derfor omfattet

af Danmarks forbehold vedrørende retlige og indre anliggender. Proto-

kollen om Danmarks stilling, der er knyttet til Lissabon-traktaten, finder

således anvendelse.

Ifølge protokollens artikel 1 deltager Danmark ikke i Rådets vedtagelse

af foranstaltninger, der foreslås i henhold til TEUF, 3. del, afsnit V, og

ifølge artikel 2 er ingen af de foranstaltninger, der er vedtaget i henhold

til TEUF, 3. del, afsnit V, bindende for eller finder anvendelse i Danmark

(”retsforbeholdet”).

En eventuel gennemførelse af forslaget er derfor ikke bindende for eller

finder anvendelse i Danmark.

Indhold

2.1. Generelt

Forslaget til direktiv er fremsat efter artikel 83 i TEUF, hvorefter Europa-

Parlamentet og Rådet bl.a. på området for grænseoverskridende edb-

kriminalitet af særlig grov karakter ved direktiv kan fastsætte minimums-

regler for, hvad der skal anses for strafbare handlinger, og for straffene

herfor.

Direktivforslaget har til formål at tilnærme medlemsstaternes strafferetli-

ge regler til hinanden med hensyn til angreb på informationssystemer og

at forbedre samarbejdet mellem de retlige og andre kompetente myndig-

heder, herunder politiet og andre retshåndhævende myndigheder i med-

lemsstaterne.

Det foreslås, at den eksisterende rammeafgørelse om angreb på informa-

tionssystemer (2005/222/RIA) formelt ophæves.

Direktivet fastsætter nærmere bestemmelser om de strafbare handlinger i

forbindelse med angreb på informationssystemer og fastsætter mini-

mumsregler for straffene herfor. Der lægges endvidere op til en styrkelse

af den eksisterende struktur med døgnbemandede kontaktpunkter.

Direktivforslaget lægger i vidt omfang op til at videreføre den gældende

rammeafgørelse, men forslaget indeholder også at en række nye elemen-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ter, som har til formål at sikre en yderligere tilnærmelse af medlemssta-

ternes lovgivning på området, tilføjes. Det drejer sig om:

1) Kriminalisering af "værktøj", der anvendes til at begå lovover-

trædelserne,

2) nye skærpende omstændigheder,

3) kriminalisering af "ulovlig opfangning" ikke-offentlige overførs-

ler af edb-data,

4) styrkelse af den eksisterende struktur med døgnbemandede kon-

taktpunkter, og

5) nye regler vedrørende indsamling af statistiske oplysninger om it-

forbrydelser.

Forslaget indeholder på den baggrund bestemmelser om, hvilke strafbare

handlinger der som minimum skal kriminaliseres, sanktioner, straffe-

myndighed, informationsudveksling, overvågning og statistik.

De nye bestemmelser i direktivforslaget vedrørende ”ulovlig opfang-

ning” og ”værktøjer” bygger på tilsvarende bestemmelser i Europarådets

konvention om IT-kriminalitet.

2.2. Nærmere om hovedelementerne i forslaget

2.2.1. Strafbare handlinger

Forslagets indledende bestemmelser om ulovlig adgang til informations-

systemer, ulovligt indgreb i informationssystemer og ulovligt indgreb i

data svarer til den gældende rammeafgørelse.

Efter forslaget skal medlemsstaterne i grovere tilfælde kriminalisere for-

sætlig uretmæssig adgang til et informationssystem (”hacking”) eller en

del heraf.

Medlemsstaterne skal endvidere kriminalisere forsætligt og uretmæssigt

forårsagelse af en alvorlig hindring eller afbrydelse af et informationssy-

stems drift ved at indlæse eller overføre edb-data eller ved at beskadige,

slette, forvanske, ændre, tilbageholde eller hindre adgang til dets edb-

data, i det mindste i grovere tilfælde.

Medlemsstaterne forpligtes endvidere til i grovere tilfælde at kriminalise-

re forsætlig uretmæssig sletning, beskadigelse, forvanskning, ændring,

tilbageholdelse eller hindring af adgang til edb-data i et informationssy-

stem.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Direktivforslaget indeholder en ny bestemmelse om ”ulovlig opfang-

ning”. Ifølge bestemmelsen skal medlemsstaterne kriminalisere forsætligt

og uretmæssigt opfangning af ikke-offentlige overførsler af edb-data til,

fra eller inden for et informationssystem, herunder elektromagnetisk strå-

ling fra et informationssystem (der indeholder sådanne edb-data) ved

hjælp af tekniske hjælpemidler. Bestemmelsen omfatter bl.a. aflytning af

ikke offentligt tilgængelige elektroniske data, som transmitteres fra et

edb-system til et andet, eller som er lagret i et edb-system, herunder elek-

tromagnetisk stråling fra et edb-system, der bærer sådanne elektroniske

data.

Direktivforslaget indeholder også en bestemmelse om udbredelse og be-

siddelse af ”værktøjer”, dvs. de anordninger og adgangsmidler til edb-

systemer, som kan anvendes til at begå en af de strafbare handlinger.

Ifølge forslaget skal medlemsstaterne kriminalisere forsætlig og uret-

mæssig fremstilling, salg, erhvervelse (med henblik på brug), import, be-

siddelse, distribution eller i øvrigt at stille sådanne anordninger og ad-

gangsmidler til rådighed med henblik på at begå en af de strafbare hand-

linger omfattet af direktivet.

Som ”værktøjer” i direktivets forstand nævnes anordninger, herunder

edb-programmer, der hovedsagelig er beregnet eller tilpasset til at begå

en af de strafbare handlinger nævnt i direktivet, og edb-password, ad-

gangskoder eller tilsvarende data, hvorved der kan opnås adgang til et

helt informationssystem eller dele heraf.

Ifølge forslaget skal medlemsstaterne kriminalisere medvirken til og for-

søg på de nævnte strafbare handlinger.

2.2.2. Sanktioner

Direktivforslaget pålægger medlemsstaterne at sikre, at de foreslåede

strafbare handlinger kan straffes med strafferetlige sanktioner med en

maksimal fængselsstraf på mindst to år.

Ifølge forslaget skal medlemsstaterne sikre, at de nævnte strafbare hand-

linger kan straffes med strafferetlige sanktioner med en maksimal fæng-

selsstraf på mindst fem år, når de begås inden for rammerne af en krimi-

nel organisation.

Forslaget indeholder i forhold til den gældende rammeafgørelse en række

tilføjelser om, hvornår der foreligger skærpende omstændigheder. Med-

lemsstaterne skal således sikre, at de strafbare handlinger kan straffes

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

med strafferetlige sanktioner med en maksimal fængselsstraf på mindst

fem år, når de begås ved hjælp af et værktøj, som er beregnet til at fore-

tage angreb, der berører et betydeligt antal informationssystemer, eller

angreb, der volder betydelig skade som f.eks. afbrydelse af systemtjene-

ster, økonomiske omkostninger eller tab af personlige data. Medlemssta-

terne skal endvidere sørge for, at de strafbare handlinger kan straffes med

strafferetlige sanktioner med en maksimal fængselsstraf på mindst fem

år, når de begås ved at skjule gerningsmandens rigtige identitet og skade

den, som identiteten egentlig tilhører.

Juridiske personer, der ifalder strafansvar i forbindelse med angreb på

informationssystemer, skal kunne straffes med sanktioner, der er effekti-

ve, står i et rimeligt forhold til lovovertrædelsens grovhed og har en af-

skrækkende virkning. Sådanne sanktioner skal omfatte bødestraffe, men

kan også omfatte en række andre sanktioner som f.eks. udelukkelse fra at

modtage offentlige ydelser eller forbud mod at udøve erhvervsvirksom-

hed.

2.2.3. Straffemyndighed

Direktivforslaget forpligter medlemsstaterne til at etablere straffemyn-

dighed (jurisdiktion), når lovovertrædelsen er begået helt eller delvist på

medlemsstatens område. Medlemsstaten skal i sådanne tilfælde sørge for

straffemyndighed, hvor gerningsmanden begår lovovertrædelsen, mens

den pågældende fysisk befinder sig på landets område. Det gælder uan-

set, om lovovertrædelsen er rettet mod et informationssystem på det på-

gældende lands territorium eller et andet lands territorium. Herudover

forpligtes medlemsstaterne til at etablere straffemyndighed i det tilfælde,

hvor lovovertrædelsen begås mod et informationssystem på landets om-

råde, uanset om gerningsmanden på gerningstidspunktet fysisk befandt

sig på det pågældende lands område.

Medlemsstaterne forpligtes endvidere til at etablere straffemyndighed,

når lovovertrædelsen er begået af en af dens statsborgere eller en person,

som har bopæl på den pågældende medlemsstats område eller for at skaf-

fe en juridisk person, som har hjemsted på medlemsstatens område, vind-

ing.

2.2.4. Informationsudveksling

Direktivforslaget indeholder en forpligtelse for medlemsstaterne til inden

en vis tidsfrist at efterkomme anmodninger om bistand fra de opera-

tionelle kontaktpunkter. Medlemsstaterne skal endvidere sørge for at

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

etablere procedurer, som gør det muligt at besvare hasteanmodninger in-

den 8 timer. Formålet hermed er at sikre, at kontaktpunkterne inden en

nærmere fastsat frist oplyser, om de kan finde en løsning på anmodnin-

gen, og hvornår det kontaktpunkt, der fremsætter anmodningen, kan for-

vente, at dette sker.

2.2.5. Overvågning og statistik

Direktivforslaget pålægger medlemsstaterne at sikre, at der i medlemssta-

ten findes et passende system til registrering, fremstilling og fremlæggel-

se af statistiske oplysninger om de lovovertrædelser, der er omfattet af

forslaget.

Gældende dansk ret

3.1. Strafbare handlinger og sanktioner

Justitsministeriets udvalg om økonomisk kriminalitet og datakriminalitet

(Brydensholt-udvalget) afgav i september 2002 betænkning nr.

1417/2002 om IT-kriminalitet. I betænkningen behandledes navnlig

spørgsmålet om, i hvilket omfang udviklingen på IT-området nødvendig-

gør nye straffebestemmelser eller ændring af gældende bestemmelser. På

grundlaget af betænkningen og for at Danmark kunne ratificere Europa-

rådets konvention om IT-kriminalitet samt med henblik på Danmarks

deltagelse i rammeafgørelsen om angreb på informationssystemer gen-

nemførtes i 2004 en række straffelovsændringer, herunder straffelovens

§§ 193 og 263 (lov nr. 352 af 19. maj 2004).

Efter straffelovens § 193 straffes den, der på retsstridig måde fremkalder

omfattende forstyrrelse i driften af almindelige samfærdselsmidler, of-

fentlig postbesørgelse, telegraf- eller telefonanlæg, radio- eller fjernsyns-

anlæg, informationssystemer eller anlæg, der tjener til almindelig forsy-

ning med vand, gas, elektrisk strøm eller varme, straffes med bøde eller

fængsel indtil 6 år. Begås forbrydelsen groft uagtsomt, er straffen bøde

eller fængsel indtil 6 måneder.

Ved lovændringen i 2004 ændredes det tidligere anvendte begreb ”data-

behandlingsanlæg” i straffelovens § 193, stk. 1, til ”informationssyste-

mer”, der er neutralt i forhold til mulige teknologiske løsninger. Ved et

informationssystem forstås en computer eller andet databehandlingsan-

læg. Omfattet heraf er navnlig personlige computere, herunder både sta-

tionære og bærbare computere. Også andet elektronisk udstyr vil imidler-

tid kunne være omfattet, hvis udstyret har funktioner svarende til dem,

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

der findes i computere. Det gælder således elektronisk udstyr, der kan

anvendes til at oprette og/eller behandle dokumenter, billeder og lyde,

udføre regnskabsfunktioner og lignende, herunder også hvis sådanne

funktioner senere forekommer i kombination med andet elektronisk ud-

styr, f.eks. fjernsyn.

Efter straffelovens § 263, stk. 2, om krænkelse af datahemmeligheden

(hacking), straffes den, der uberettiget skaffer sig adgang til en andens

oplysninger eller programmer, der er bestemt til at bruges i et informati-

onssystem med bøde eller fængsel indtil 1 år og 6 måneder. Begås for-

holdet med forsæt til at skaffe sig eller gøre sig bekendt med oplysninger

om en virksomheds erhvervshemmeligheder eller under andre særligt

skærpende omstændigheder, kan straffen stige til fængsel indtil 6 år. Det-

te gælder endvidere, når der er tale om overtrædelser af mere systematisk

eller organiseret karakter. Det vil afhænge af en konkret vurdering, om

overtrædelsen skønnes at være af mere systematisk eller organiseret ka-

rakter.

For databedrageri straffes efter straffelovens § 279 a den, som for der-

igennem at skaffe sig eller andre uberettiget vinding retsstridigt ændrer,

tilføjer eller sletter oplysninger eller programmer til elektronisk databe-

handling eller i øvrigt retsstridigt forsøger at påvirke resultatet af sådan

databehandling. Efter straffelovens § 285 straffes databedrageri med

fængsel indtil 1 år og 6 måneder. Det følger af straffelovens § 286, stk. 2,

at straffen for databedrageri kan stige til fængsel indtil 8 år, når forbry-

delsen er af særlig grov beskaffenhed, eller fordi forbrydelsen er udført af

flere i forening, eller som følge af omfanget af den opnåede eller tilsigte-

de vinding, eller når der er begået et større antal forbrydelser.

Efter straffelovens § 291 straffes den, der ødelægger, beskadiger eller

bortskaffer ting, der tilhører en anden, med bøde eller fængsel indtil 1 år

og 6 måneder. Øves der hærværk af betydeligt omfang, af mere systema-

tisk eller organiseret karakter, eller er gerningsmanden tidligere fundet

skyldig efter hærværksbestemmelsen eller en række nærmere angivne

bestemmelser, (herunder den nævnte bestemmelse i straffelovens § 193),

kan straffen stige til fængsel i 6 år.

Efter § 293, stk. 2, straffes den, der uberettiget hindrer en anden i helt

eller delvis at råde over ting, med bøde eller fængsel indtil 1 år. Straffen

kan stige til fængsel i 2 år, hvor der er tale om overtrædelser af mere sy-

stematisk eller organiseret karakter, eller der i øvrigt foreligger særligt

skærpende omstændigheder. Bestemmelsen blev ændret i 2004, hvorved

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

det blev præciseret, at bestemmelsen også omfatter elektroniske rådig-

hedshindringer. Elektronisk rådighedshindring kan eksempelvis fore-

komme ved e-mail bomber (f.eks. såkaldte Denial-of-Service angreb),

der består i at hindre almindelig brug af systemet ved at forårsage over-

belastning eller nedbrud.

3.2. Forsøg og medvirken

Forsøg på og medvirken til overtrædelse af de nævnte straffelovsbe-

stemmelser er strafbart i medfør af straffelovens § 21 og § 23.

3.3. Bestemmelser om straffastsættelse

Efter straffelovens § 80 skal der ved straffens udmåling tages hensyn til

lovovertrædelsens grovhed og til oplysninger om gerningsmandens per-

son. Efter straffelovens § 81 vil bl.a. det forhold, at gerningen er begået

af flere i forening, og/eller at gerningen er særligt planlangt eller led i

omfattende kriminalitet som udgangspunkt være at anse som en skær-

pende omstændighed.

3.4. Juridiske personer

Efter straffelovens § 306 kan der pålægges selskaber mv. (juridiske per-

soner) strafansvar for overtrædelse af straffelovens bestemmelser. En ju-

ridisk person kan efter straffelovens § 25 straffes med bøde.

3.5. Straffemyndighed

Straffelovens §§ 6-12 indeholder de almindelige bestemmelser om, hvor-

når en strafbar handling hører under dansk straffemyndighed. Disse be-

stemmelser afgrænser således, hvilke straffesager der kan pådømmes ved

danske domstole.

Hovedreglen om dansk straffemyndighed er det såkaldte territorialprin-

cip, jf. straffelovens § 6, hvorefter handlinger, som er begået i Danmark,

hører under dansk straffemyndighed. Herudover følger det af straffelov-

ens §§ 7-8 b, at handlinger, som er begået uden for Danmark, i en række

nærmere bestemte tilfælde hører under dansk straffemyndighed. Det

gælder f.eks. efter omstændighederne, når en lovovertrædelse er begået i

udlandet af en dansk statsborger eller mod en dansk statsborger (jf. hen-

holdsvis straffelovens § 7 om det aktive personalprincip og § 7 a om det

passive personalprincip).

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Efter straffelovens § 8, nr. 5, om det såkaldte universalprincip omfatter

dansk straffemyndighed handlinger, som foretages uden for den danske

stat, uden hensyn til hvor gerningsmanden hører hjemme, når handlingen

er omfattet af en international bestemmelse, ifølge hvilken Danmark er

forpligtet til at have straffemyndighed. Ved ”internationale bestemmel-

ser” forstås bl.a. bestemmelser i EU-direktiver.

3.6. Informationsudveksling

Danmark er tilsluttet G8-landenes 24-timers/7 dages informationsnet til

bekæmpelse af højteknologikriminalitet. Rigspolitiets Kommunikations-

center er i den forbindelse udpeget som kontaktpunkt, og centeret har

døgnet rundt en specialist i højteknologikriminalitet fra Nationalt Efter-

forskningsstøttecenter (NEC) tilknyttet. Denne specialist kan til enhver

tid formidle kontakt til den relevante politikreds, der vil kunne træffe

operative foranstaltninger.

Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

4.1. Lovgivningsmæssige konsekvenser

Forslaget er som nævnt fremsat efter TEUF, 3. del, afsnit V, og er derfor

omfattet af Danmarks forbehold vedrørende retlige og indre anliggender.

Danmark deltager således ikke i vedtagelsen af direktivet, som ikke vil

være bindende for eller finde anvendelse i Danmark.

I 2004 gennemførtes som nævnt de ændringer i straffeloven, der var nød-

vendige for, at Danmark kunne ratificere Europarådets konvention om

IT-kriminalitet, og for at Danmark kunne gennemføre deltage i vedtagel-

sen af rammeafgørelsen om angreb på informationssystemer. De nye be-

stemmelser i direktivforslaget vedrørende ”ulovlig opfangning” og

”værktøjer” bygger som nævnt på tilsvarende bestemmelser i Europarå-

dets konvention.

Hvis forslaget til direktiv fandt anvendelse i Danmark, vurderes det, at

dansk lovgivning allerede i vidt omfang opfylder de forpligtelser, der er

indeholdt i direktivforslaget. En gennemførelse i dansk ret ville imidler-

tid nødvendiggøre enkelte lovændringer, bl.a. at strafferammen i hvert

fald i en bestemmelse skal forhøjes til 2 år. Det kan endvidere ikke ude-

lukkes, at forslagets bestemmelse om skærpende omstændigheder kunne

nødvendiggøre visse lovændringer.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

4.2. Statsfinansielle konsekvenser

Da forslaget som nævnt ikke vil være bindende for Danmark, har forslag-

et ikke statsfinansielle konsekvenser.

Hvis forslaget til direktiv fandt anvendelse i Danmark, skønnes det at

ville have statsfinansielle konsekvenser af mindre betydning.

Høring

Forslaget har endnu ikke været sendt i høring.

Nærhedsprincippet

Kommissionen har om nærhedsprincippet bl.a. anført, at it-kriminalitet

og navnlig angreb på informationssystemer har en væsentlig grænseover-

skridende dimension, som er mest iøjnefaldende i forbindelse med omfat-

tende angreb, hvor de forskellige elementer af angrebet ofte befinder sig

på forskellige steder og i forskellige lande. Forslaget vil medføre en yder-

ligere indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes materielle strafferet og

retsplejeregler på området.

Regeringens foreløbige vurdering er, at forslaget ikke er i strid med nær-

hedsprincippet. Regeringen kan i den forbindelse tilslutte sig Kommissi-

onens betragtninger.

Andre landes kendte holdninger

Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige med-

lemsstaters holdning til forslaget.

Foreløbig generel dansk holdning

Fra dansk side finder man på nuværende tidspunkt – hvor forslaget endnu

ikke har været sendt i høring – ikke at burde tage endelig stilling til for-

slaget. Man er dog umiddelbart positivt indstillet over for formålet med

forslaget.

Europa-Parlamentet

Forslaget til direktiv behandles efter den fælles beslutningsprocedure

(TEUF artikel 294), der indebærer, at forslaget skal behandles i Europa-

Parlamentet.

Forslaget har endnu ikke været behandlet i Europa-Parlamentet.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

10. Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejde

Sagen har været sendt i skriftlig høring i Specialudvalget for politimæs-

sigt og retligt samarbejde.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og Rets-

udvalg

Forslaget har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg

eller Retsudvalg.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 8: EU-USA-aftalen om databeskyttelse

Nyt notat.

KOM-dokument foreligger ikke.

Resumé

Det forventes, at Kommissionen på rådsmødet vil fremlægge dokumenter

vedrørende udkast til et forhandlingsmandat med henblik på, at Kommis-

sionen bemyndiges til at forhandle en generel aftale mellem EU og USA

om rammerne for udveksling af personoplysninger som led i forebyggel-

se, efterforskning og forfølgning af kriminalitet, herunder terrorisme, in-

den for det politimæssige og retlige samarbejde. Det nærmere indhold af

dokumenterne kendes endnu ikke, men det forventes, at Kommissionen

vil præsentere et forslag til nogle overordnede principper, som vil skulle

iagttages i forbindelse med indgåelse af konkrete aftaler om udveksling

af personoplysninger mellem EU og USA. Sagen rejser ikke spørgsmål i

forhold til nærhedsprincippet og har på det foreliggende grundlag ikke

lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser. Der ses ikke at

foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige medlemsstaters hold-

ning til sagen. Det er på nuværende tidspunkt ikke muligt at tage stilling

til dokumenterne. Fra dansk side forventer man dog at kunne tage præ-

sentationen til efterretning.

Baggrund

Det blev i 2006 besluttet at nedsætte en ”High Level Contact Group on

data protection and data sharing” (HLCG) – bestående af repræsentanter

fra EU (Kommissionen og Rådet) og USA (US Department of Justice,

Department of Homeland Security og Departement of State) – med hen-

blik på bl.a. at identificere en række fælles grundlæggende databeskyttel-

sesretlige principper, der vil kunne inddrages i forbindelse med fremtidi-

ge forhandlinger mellem EU og USA vedrørende udveksling af oplys-

ninger i forbindelse med ”law enforcement”.

HLCG udarbejdede på denne baggrund 12 principper, som vil kunne

inddrages i forbindelse med udarbejdelsen af såvel en generel aftale ved-

rørende persondatabeskyttelse, som specifikke retsakter i relation til per-

sondatabeskyttelse. Som eksempler på specifikke retsakter, hvor de 12

principper kunne have været anvendt, kan nævnes PNR-aftalen (om ud-

veksling af flypassagerlister) og SWIFT-aftalen (om udveksling af konto-

og betalingsoplysninger).

På baggrund af arbejdet i HLCG har Kommissionen foreslået, at der ud-

arbejdes et forhandlingsmandat, som skal give Kommissionen mulighed

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

for – på nogle nærmere angivne betingelser – at forhandle en generel da-

tabeskyttelsesaftale med USA. Aftalen vil skulle indeholde en række

overordnede principper, som konkrete aftaler mellem EU og USA frem-

over vil kunne bygge på.

Den nærmere udformning af forhandlingsmandatet og forhandlingsdirek-

tiverne har været drøftet på arbejdsgruppemøder i løbet af 2010. Navnlig

spørgsmålene om aftalens anvendelsesområde, herunder forholdet til al-

lerede indgåede bilaterale aftaler med USA, samt de registreredes ret-

tigheder har givet anledning til drøftelser.

Indhold

Det nærmere indhold af dokumenterne kendes endnu ikke, men det for-

ventes, at dokumenterne vil indeholde følgende elementer:

Udkast til forhandlingsmandat med henblik på, at Kommissionen

bemyndiges til at forhandle en generel aftale mellem EU og USA

om rammerne for udveksling af personoplysninger som led i fo-

rebyggelse, efterforskning og forfølgning af kriminalitet, herun-

der terrorisme, inden for det politimæssige og retlige samarbejde.

Det nævnte udkast til forhandlingsmandat vil indeholde forslag til

nogle overordnede principper som vil kunne iagttages i forbindel-

se med indgåelse af konkrete aftaler om udveksling af personop-

lysninger mellem EU og USA.

Gældende dansk ret

Sagen giver på det foreliggende grundlag ikke anledning til at redegøre

nærmere for gældende ret.

Det bemærkes, at hvis forslaget og udkastet til forhandlingsmandater

fremsættes med hjemmel i TEUF 3. del, afsnit V, vil de i givet fald være

omfattet af Danmarks forbehold vedrørende retlige og indre anliggender.

Protokollen om Danmarks stilling, der er knyttet til Lissabon-traktaten,

vil på den baggrund finde anvendelse.

Ifølge protokollens artikel 1 deltager Danmark ikke i Rådets vedtagelse

af foranstaltninger, der foreslås i henhold til TEUF 3. del, afsnit V, og

ifølge artikel 2 er ingen af de foranstaltninger, der er vedtaget i henhold

til TEUF 3. del, afsnit V, bindende for eller finder anvendelse i Danmark

(”retsforbeholdet”).

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

Sagen vurderes på det foreliggende grundlag hverken at have lovgiv-

ningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser.

Høring

Der er ikke foretaget høring vedrørende sagen.

Nærhedsprincippet

Sagen rejser ikke spørgsmål i forhold til nærhedsprincippet.

Andre landes kendte holdninger

Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige med-

lemsstaters holdning til sagen.

Foreløbig generel dansk holdning

Fra dansk side forventer man overordnet set at kunne stille sig positiv i

forhold til Kommissionens meddelelse.

Europa-Parlamentet

Sagen har ikke været forelagt Europa-Parlamentet.

10. Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejde

Sagen har været sendt i skriftlig høring i Specialudvalget for politimæs-

sigt og retligt samarbejde.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og Rets-

udvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg og

Retsudvalget.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 9: Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets for-

ordning om markedsføring og brug af sprængstofprækursorer

Nyt notat.

KOM (2010) 0473

Resumé

Kommissionen har den 20. september 2010 fremsat et forslag til Europa-

Parlamentets og Rådets forordning om markedsføring og brug af spræng-

stofprækursorer. Formålet med forslaget er at begrænse ikke-

erhvervsdrivende personers adgang til visse kemiske stoffer og blandin-

ger af disse stoffer i nærmere angivne koncentrationer, med henblik på at

nedbringe risikoen for at disse stoffer mv. misbruges til at fremstille

hjemmelavede sprængstoffer. Ved forslaget fastsættes et forbud mod

overdragelse og overladelse af stofferne til den brede offentlighed samt

ikke-erhvervsmæssig besiddelse og brug af stofferne med mindre de på-

gældende personer har en licens. Forslaget indeholder i den forbindelse

nærmere regler om licensordningen samt regler om indberetningspligt

vedrørende mistænkelige transaktioner og regler om registrering af trans-

aktioner og om mærkning af emballage. Forslaget vurderes ikke at være i

strid med nærhedsprincippet. Forslaget forventes at have lovgivnings-

mæssige konsekvenser. Forslaget forventes derimod ikke at have konse-

kvenser af betydning for statsfinanserne. Der ses ikke at foreligge offent-

lige tilkendegivelser om de øvrige medlemsstaters holdninger til forsla-

get. Fra dansk side er man overordnet set positiv over for forslaget. Det

er forventningen, at forslaget alene vil blive præsenteret på rådsmødet

den 8.-9. november 2010.

Baggrund

Rådet vedtog den 18. april 2008 ”EU-handlingsplanen om øget sikkerhed

med eksplosivstoffer”. Handlingsplanen indeholder blandt andet en op-

fordring til Kommissionen om at nedsætte et stående udvalg til overve-

jelse af foranstaltninger og udarbejdelse af henstillinger vedrørende reg-

ler for prækursorer til sprængstoffer. Dette rådgivende ad-hoc udvalg be-

stående af repræsentanter fra medlemsstaternes myndigheder og repræ-

sentanter for den private sektor vedtog i februar 2009 i sin årsrapport fra

2008 en række konkrete anbefalinger til fremme af sikkerheden for

prækursorer. På baggrund af anbefalingerne er der gennemført en konse-

kvensanalyse, der sammen med en online-undersøgelse og workshopper

for de relevante aktører samt høring af blandt andet producenter danner

grundlag for det foreliggende forordningsudkast.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Forslaget er i øvrigt fremsat under henvisning til de strategiske mål i Den

Europæiske Unions terrorbekæmpelsesstrategi og Stockholmprogram-

met.

Det er forventningen, at forslaget alene vil blive præsenteret på rådsmø-

det den 8.-9. november 2010.

Indhold

2.1. Generelt

Forslaget til forordning er fremsat efter artikel 114 i TEUF, hvorefter Eu-

ropa-Parlamentet og Rådet efter den almindelige lovgivningsprocedure

vedtager de foranstaltninger med henblik på indbyrdes tilnærmelse af

medlemsstaternes love og administrative bestemmelser, der vedrører det

indre markeds oprettelse og funktion.

Forordningsforslaget har til formål at harmonisere reglerne for markeds-

føring af kemiske stoffer eller blandinger, der kan misbruges til ulovlig

fremstilling af sprængstoffer, for at begrænse den brede offentligheds

(dvs. ikke-erhvervsdrivende personers) adgang til disse stoffer, jf. artikel

Med forordningsforslaget indføres der som udgangspunkt et forbud mod

salg mv. til ikke-erhvervsdrivende personer af visse nærmere opregnede

kemiske stoffer og blandinger heraf.

Det følger imidlertid samtidig af forordningen, at stofferne fortsat kan

erhverves af ikke-erhvervsdrivende personer, hvis de pågældende har en

licens udstedt af en national myndighed. For nogle stoffers vedkommen-

de er de pågældende personers adgang i øvrigt alene begrænset, hvis stof-

ferne har en vis koncentration.

Udover at indføre et forbud mod privatpersoners erhvervelse mv. af visse

kemiske stoffer, der kan misbruges til at fremstille sprængstoffer, uden

gyldig licens, indeholder forordningen også nærmere pligter for er-

hvervsdrivende til at indberette mistænkelige transaktioner vedrørende

kemiske stoffer og betydeligt tyveri heraf til de relevante nationale myn-

digheder.

2.2. Nærmere om elementerne i forslaget

2.2.1. Anvendelsesområde og definitioner (forslagets artikel 2-3)

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Forslagets artikel 2 afgrænser reglernes anvendelsesområde. Det følger

således af stk. 1, at forordningen finder anvendelse på en række nærmere

bestemte stoffer oplistet i forordningens bilag og blandinger, der inde-

holder sådanne stoffer. Det drejer sig eksempelvis om salpetersyre og

ammoniumnitrat i nærmere angivne koncentrationer.

Samtidig oplister forslagets artikel 2, stk. 2, stoffer og genstande, som

regelsættet ikke finder anvendelse på. Det drejer sig bl.a. om artikler de-

fineret i artikel 3 i Europa-Parlamentets og Rådets Forordning nr.

1907/2006/EF om registrering, vurdering og godkendelse af samt be-

grænsninger for kemikalier (REACH), der vedrører genstande, der under

fremstillingen har fået en særlig form, overflade eller design, der i højere

grad end den kemiske sammensætning er bestemmende for genstandens

funktion.

Endvidere omfatter forordningen ikke pyrotekniske artikler, som define-

ret i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/23/EF om markedsfø-

ring af pyrotekniske artikler, og pyrotekniske artikler, der er beregnet til

ikke-kommerciel anvendelse i henhold til national lovgivning inden for

de væbnede styrker, politiet eller brandvæsenet, samt pyrotekniske artik-

ler beregnet til brug i luftfartsindustrien og knaldhætter til legetøj. For-

ordningen omfatter endvidere ikke udstyr, der er omfattet af Rådets di-

rektiv 96/98/EF om udstyr på skibe.

Forordningen omfatter desuden ikke stoffer opført i bilagene og blandin-

ger, der indeholder sådanne stoffer, som anvendes af de væbnede styrker

eller de retshåndhævende myndigheder.

Forslagets artikel 3 indeholder en definition af en række af de centrale

begreber, der anvendes i forordningen.

2.2.2. Import, tilrådighedsstillelse, besiddelse og brug samt licenser (for-

slagets artikel 4 og 5)

Artikel 4, stk. 1, indebærer, at de stoffer og blandinger af stofferne, der

fremgår af forordningens bilag 1, ikke må stilles til rådighed for, besid-

des eller bruges af personer, der ikke er erhvervsdrivende (dvs. den brede

offentlighed), medmindre stoffets koncentration er lavere end eller svarer

til de grænser, der er fastsat i bilaget.

Det følger imidlertid af artikel 4, stk. 2, at stofferne, der er opført i bilag

1, kan stilles til rådighed for sådanne personer, hvis de pågældende har

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

en licens udstedt af en kompetent myndighed i en medlemsstat til erhver-

velsen af det ønskede stof eller til en blanding, der indeholder stoffet.

Ligeledes kan sådanne ikke-erhvervsdrivende personer importere stoffer,

der er omfattet af bilag 1, til EU’s område, under forudsætning af at der

forevises en licens ved indgangstoldstedet, jf. artikel 4, stk. 3.

Forbuddet i stk. 1, gælder i øvrigt – for så vidt angår ammoniumnitrat og

blandinger, der indeholder ammoniumnitrat i højere koncentrationer end

bestemt i bilag 1 – ikke for personer, der driver landbrug, når de pågæl-

dende får stoffet stillet til rådighed eller besidder det til brug for kunst-

gødning i landbrugsaktiviteter, jf. artikel 4, stk. 4.

Artikel 4, stk. 5 og 6, opstiller forpligtelser for de økonomiske aktører,

der stiller et stof eller en blanding omfattet af bilag 1 til rådighed for ik-

ke-erhvervsdrivende personer (den brede offentlighed). En økonomisk

aktør har således pligt til at kontrollere licenser efter artikel 4, stk. 2, og

til at registrere den enkelte transaktion. Økonomiske aktører, der har til

hensigt at stille stoffer omfattet af bilag 1 til rådighed for sådanne ikke-

erhvervsdrivende personer, har endvidere pligt til på emballagen tydeligt

at angive, at køb, besiddelse og brug af stoffet kræver licens.

Forslagets artikel 5, stk. 1-5, pålægger hver medlemsstat at fastsætte reg-

ler om udstedelse af licenser. Den kompetente myndighed, der udsteder

licensen, skal navnlig tage hensyn til, om stoffet er beregnet til lovlig

brug. I den forbindelse bestemmes det, at licensen skal afvises, hvis der

er rimelig grund til at tvivle på, at den påtænkte brug af stoffet er lovlig.

Der er endvidere fastsat nærmere regler om gyldighedstid, tilbagekaldel-

se, gebyrbetaling og klageadgang.

Licenser udstedt af en medlemsstats kompetente myndigheder har gyl-

dighed i alle medlemsstater. For at fremme den gensidige anerkendelse af

licenser kan Kommissionen efter høring af det stående udvalg vedrøren-

de prækursorer udarbejde tekniske retningslinjer for licenser, jf. artikel 5,

stk. 6.

2.2.3. Indberetningspligt (forslagets artikel 6)

Artikel 6, stk. 1-5, indeholder en forpligtelse for de økonomiske aktører i

medlemsstaterne til at indberette mistænkelige transaktioner vedrørende

de stoffer, der er opført i bilagene og blandinger heraf samt af betydeligt

tyveri af de pågældende stoffer mv. til et nationalt kontaktpunkt oprettet

af hver enkelt medlemsstat. Ved indberetning af mistænkelige transakti-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

oner skal kundens identitet om muligt indberettes. Samtidig er de øko-

nomiske aktører forpligtet til at indberette andre mistænkelige transaktio-

ner vedrørende stoffer, der ikke er registrerede.

Med henblik på at fremme samarbejdet mellem de økonomiske aktører

og de nationale myndigheder, skal Kommissionen ifølge artikel 6, stk. 6-

7, udarbejde en vejledning til brug for forsyningskæden i den kemiske

industri, der bl.a. nærmere skal præcisere, hvordan mistænkelige transak-

tioner skal identificeres og indberettes samt indeholde en løbende ajour-

ført liste over ikke-registrerede stoffer. De kompetente myndigheder i

medlemsstaterne drager omsorg for, at vejledningen og listen over ikke-

registrerede stoffer regelmæssigt offentliggøres på passende vis.

2.2.4. Databeskyttelse, sanktioner og delegerede retsakter (forslagets ar-

tikel 7-13)

Forslagets artikel 7 pålægger medlemsstaterne at sikre, at behandling af

personoplysninger, navnlig i forbindelse med udstedelse af licenser og

ved indberetning af mistænkelige transaktioner, sker i overensstemmelse

med direktiv 95/46/EF om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse

med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne

oplysninger (persondatadirektivet).

Artikel 8 forpligter medlemsstaterne til at fastsætte bestemmelser om

sanktioner for overtrædelse af forordningen og træffe alle nødvendige

foranstaltninger til at sikre gennemførelsen heraf. Sanktionerne skal være

effektive, stå i rimeligt forhold til overtrædelsen og have en afskrækken-

de virkning.

Artikel 9, 10, 11 og 12 indeholder hjemmel til, at Kommissionen ved de-

legerede retsakter kan vedtage ændringer af bilagene til forordningen, der

indeholder listen over kemiske stoffer. Bestemmelserne regulerer samti-

dig den nærmere procedure for vedtagelse af sådanne delegerede retsak-

ter.

Artikel 13 indeholder hjemmel til, at Kommissionen kan vedtage delege-

rede retsakter i hasteprocedure samt den nærmere procedure herfor.

2.2.5. Almindelige og afsluttende bestemmelser (forslagets artikel 14-17)

Idet ammoniumnitrat er omfattet af listen over kemiske stoffer i forord-

ningens bilag 1, lægges der med forslaget til artikel 14 op til, at dele af

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

bilag XVII til forordning nr. 1907/2006/EF (REACH) vedrørende am-

moniumnitrat udgår.

Artikel 15, 16 og 17 er bestemmelser om ikrafttrædelse, revision og en

overgangsperiode. Der foreslås en overgangsperiode på 36 måneder for

ikke-erhvervsdrivende personers besiddelse af de stoffer mv., der er om-

fattet af forordningsforslaget. Endvidere lægges der op til, at forordnin-

gen skal revideres fem år efter vedtagelsen. Ikrafttrædelsesdatoen fast-

sættes til 18 måneder efter vedtagelsen af forslaget.

2.2.6. Forslagets bilag

Bilag 1 indeholder en liste over de stoffer og blandinger heraf, der ikke

må stilles til rådighed for ikke-erhvervsdrivende personer (den brede of-

fentlighed), medmindre koncentrationen af det pågældende stof svarer til

eller er lavere end en nærmere fastsat grænse. Eksempelvis er ammoni-

umnitrat og blandinger, der indeholder mere end 16 masseprocent nitro-

gen, omfattet af bilag 1.

Bilag 2 indeholder en liste over de stoffer, der – udover stofferne i bilag

1 – er omfattet af bestemmelsen i artikel 6 om, at der skal ske indberet-

ning af mistænkelige transaktioner eller tyveri.

Gældende dansk ret

3.1. Bekendtgørelse om udgangsstoffer til eksplosivstoffer

Efter våbenlovens § 4, stk. 2, nr. 3, kan justitsministeren udstede regler

om forbud mod at indføre, ved overdragelse at erhverve, at besidde, bære

eller anvende, at overdrage eller at overlade andre besiddelsen af stoffer,

der kan anvendes til fremstilling af de eksplosivstoffer, der er omfattet af

forbuddet i § 1.

Med hjemmel heri har justitsministeren udstedt bekendtgørelse nr. 257 af

18. marts 2010 om udgangsstoffer til eksplosivstoffer, der trådte i kraft

den 1. maj 2010, og som regulerer indførsel, erhvervelse, besiddelse, an-

vendelse og opbevaring af en række nærmere definerede stoffer og blan-

dinger af disse stoffer i bestemte koncentrationer.

Bekendtgørelsens § 1, stk. 1, indeholder et forbud mod indførsel, erhver-

velse, besiddelse og anvendelse af følgende stoffer og produkter:

1) Koncentreret hydrogenperoxid (H

) og kemiske produkter, der in-

deholder mere end 12 masseprocent hydrogenperoxid.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

2) Koncentreret svovlsyre (H

) og kemiske produkter, der indeholder

mere end 50 masseprocent svovlsyre.

3) Koncentreret salpetersyre (HNO

) og kemiske produkter, der indehol-

der mere end 30 masseprocent salpetersyre.

4) Ren nitromethan (CH

) og kemiske produkter, der indeholder me-

re end 40 masseprocent nitromethan.

5) Salte af chlorat eller perchlorat (ClO

- eller ClO

-) og kemiske pro-

dukter med mere end 40 masseprocent chlorat eller perchlorat eller blan-

dinger heraf.

6) Pulvere med en partikelstørrelse, der er mindre end 200 µm, af metal-

lisk aluminium, magnesium, zink, titan, zirkonium, jern (Al, Mg, Zn, Ti,

Zr, Fe) og blandinger eller legeringer heraf samt kemiske produkter,

hvoraf sådant pulver udgør mere end 70 masseprocent.

7) Elementært svovl (S) og kemiske produkter, der indeholder mere end

85 masseprocent svovl.

8) Elementært phosphor (P) og kemiske produkter, der indeholder mere

end 50 masseprocent elementært phosphor.

Forbuddet omfatter ikke pyrotekniske artikler, offentlige myndigheders

handlinger og de pågældende dispositioner til erhvervsmæssige formål,

jf. bekendtgørelsens § 1, stk. 2.

Ifølge bekendtgørelsens § 2 kan politidirektøren i særlige tilfælde medde-

le dispensation fra forbuddet.

I praksis behandles ansøgninger om dispensationer i henhold til bekendt-

gørelsens § 2 blandt andet efter en vurdering af formålet, herunder hvor-

vidt det ønskede stof kan substitueres med et andet stof, der ikke er om-

fattet af reglerne, eller om en eventuel lavere koncentration af stoffet kan

anvendes til det ønskede formål.

Det følger af bekendtgørelsens § 3, at stoffer, der er omfattet af bekendt-

gørelsen, alene må overdrages eller overlades til offentlige myndigheder,

virksomheder, der kan sandsynliggøre, at stoffet skal indgå i virksomhe-

dens drift eller produktion, transportvirksomheder, der skal levere til of-

fentlige myndigheder og virksomheder, samt personer, der kan fremvise

en dispensation.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Bekendtgørelsens § 4, stk. 1, indeholder en bestemmelse om, at stoffer,

der er omfattet af reglerne, skal opbevares forsvarligt og i et aflåst lokale

eller skab, der er utilgængeligt for uvedkommende.

I medfør af bekendtgørelsens § 5 straffes overtrædelse af § 1, stk. 1, § 3

og § 4 med bøde.

3.2. Bekendtgørelse om begrænsning af salg af gødning der indehol-

der ammoniumnitrat

Med hjemmel i § 2, § 4 og § 13, stk. 2, i lov om gødning og jordforbed-

ringsmidler m.v. har fødevareministeren udstedt bekendtgørelse nr. 863

af 27. august 2008 om begrænsning af salg af gødning, der indeholder

ammoniumnitrat. Bekendtgørelsen trådte i kraft den 1. september 2008.

Det følger af bekendtgørelsens § 1, at gødning, ren eller sammensat, der

indeholder mere end 16 masseprocent kvælstof hidrørende fra ammoni-

umnitrat, kun må sælges til:

1) virksomheder, der er registrerede efter § 2 i lov om jordbrugets anven-

delse af gødning og om plantedække og efter den til enhver tid gældende

bekendtgørelse om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedæk-

ke,

2) og til andre virksomheder, der skal indberette, når de sælger eller afgi-

ver handelsgødning, jf. den til enhver tid gældende bekendtgørelse om

jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække, og den til enhver

tid gældende bekendtgørelse om gødning og jordforbedringsmidler m.v.,

samt til

3) virksomheder m.v. registreret efter bekendtgørelsens § 3, der fastsæt-

ter, at virksomheder m.v., der har en årlig omsætning på mere end 20.000

kr. hidrørende fra erhvervsmæssigt vedligeholdelse af golfbaner, parker,

haver, idrætsanlæg eller lignende, og som er registreret i Det Centrale

Virksomhedsregister (CVR), kan registreres i Plantedirektoratet.

Den i stk. 1 fastsatte grænse på 16 masseprocent kvælstof hidrørende fra

ammoniumnitrat gælder også for enkeltkomponenter (granula) i mekani-

ske blandinger af gødninger.

Salg til andre end de i § 1 nævnte må ikke finde sted, jf. bekendtgørel-

sens § 2.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Bekendtgørelsens § 4 indebærer, at ændringer i virksomhedens aktivite-

ter, som har betydning for virksomhedens registrering, skal meddeles

Plantedirektoratet. Plantedirektoratet kan afmelde en virksomhed, hvis

det konstateres, at virksomheden ikke længere opfylder betingelserne for

at være registreret.

Plantedirektoratet fører kontrol med, at bestemmelserne i bekendtgørel-

sen overholdes, jf. bekendtgørelsens § 5.

I medfør af bekendtgørelsens § 6 straffes overtrædelse af § 1, § 2 og § 4

med bøde.

Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

4.1. Lovgivningsmæssige konsekvenser

En forordning er ifølge Traktaten om Den Europæiske Unions Funkti-

onsmåde (TEUF) artikel 288 almengyldigt bindende i alle enkeltheder og

gælder umiddelbart i hvert EU-medlemsland.

Forslaget forventes at have lovgivningsmæssige konsekvenser, da det

bl.a. vil være nødvendigt at fastsætte nærmere regler om sanktioner for

overtrædelse af forordningen, jf. forslagets artikel 8, ligesom der forven-

tes at skulle fastsættes regler i tilknytning til den foreslåede indberet-

ningspligt i forbindelse med mistænkelige transaktioner og tyveri.

4.2. Statsfinansielle konsekvenser

Vurderingen af forslaget er endnu ikke afsluttet, men forslaget forventes

ikke umiddelbart at have konsekvenser af betydning for statsfinanserne.

Høring

Forslaget er sendt i høring hos Affald Danmark, Agro Danmark, Akade-

miet for de Tekniske Videnskaber, Akzo Nobel, Aldi Holding A/S,

Altox, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Batteriforeningen, Branche-

foreningen for Forbrugerelektronik, Brancheforeningen for Lim og Fu-

gemasser, Brancheforeningen for sæbe, parfume og teknisk/kemiske ar-

tikler, Chemtox, Coop Danmark, Danmarks Aktive Forbrugere, Dan-

marks Apotekerforening, Danmarks Jægerforbund, Danmarks Lak- og

Farveindustri, Danmarks Motor Union, Dansk Akvakultur, Dansk Ar-

bejdsgiverforening, Dansk Automobil Sports Union, Dansk Byggeri,

Danske Malermestre, Danske Regioner, Dansk Erhverv, Dansk Gartneri,

Dansk Handel og Service, Dansk Kompetencecenter for Affald (DAKO-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

FA), Dansk Landbrug, Dansk Supermarked, Dansk Transport og Logi-

stik, Dansk Varefakta Nævn, Datatilsynet, De Samvirkende Købmænd,

Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, DHI, DI – Organisati-

on for erhvervslivet, Forbrugerrådet, Foreningen af Kommunale Bered-

skabschefer, Fyrværkeriforeningen, Ingeniørforeningen i Danmark,

Kommunekemi, Kongelig Dansk Aeroklub, Landbrugsrådet, Legetøjsfa-

brikanterne i Danmark, Lif (Lægemiddelindustriforeningen), Matas A/S,

Modelflyvning Danmark, PET, Procesindustriens Arbejdsgiverforening,

Rigspolitiet, Sun Chemical og Træ – Industri – Byg.

Høringsfristen er fastsat til den 25. oktober 2010.

Nærhedsprincippet

Forslaget til forordning er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 114.

Det er i forslaget anført om nærhedsprincippet, at målet med forordnings-

forslaget ikke i tilstrækkelig grad kan opfyldes af medlemsstaterne hver

for sig.

Det anføres i den forbindelse, at der findes regler på EU-niveau og natio-

nalt niveau, men at disse regler enten ikke specifikt er fokuseret på sik-

kerhedsrisici, eller også er begrænset til at gælde i enkelte lande, men

ikke hele EU. Dette indebærer, at prækursorer, der er underlagt kontrol i

en medlemsstat, let kan købes i en anden, hvilket udover de sikkerheds-

mæssige følger kan give anledning til konkurrenceforvridning.

Endvidere er det anført, at de seneste forsøg på terrorangreb har vist, at

andre medlemsstater, end dem, der traditionelt har været mål for terror,

kan blive ramt af angreb, samt at terrorangreb undertiden planlægges i en

anden medlemsstat, end der hvor angrebet udføres.

På denne baggrund vurderes det, at en indsats på EU-niveau vil være et

mere effektivt redskab til at opfylde formålene med forslaget.

Det er regeringens vurdering, at forslaget ikke er i strid med nærheds-

princippet. Regeringen kan i den forbindelse tilslutte sig betragtningerne

i forslaget.

Andre landes kendte holdninger

Der ses endnu ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige

medlemsstaters holdninger til forslaget.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Foreløbig generel dansk holdning

Fra dansk side er man overordnet set positiv over for forslaget.

Europa-Parlamentet

Forslaget til direktiv behandles efter den almindelige lovgivningsproce-

dure (TEUF artikel 294), der indebærer, at forslaget skal behandles i Eu-

ropa-Parlamentet.

Forslaget er sendt til Europa-Parlamentet den 20. september 2010. For-

slaget har endnu ikke været behandlet i Europa-Parlamentet.

10. Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejde

Sagen har været sendt i skriftlig høring i Specialudvalget for politimæs-

sigt og retligt samarbejde.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og Rets-

udvalg

Forslaget har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg

eller Retsudvalg.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 10: International familiemægling i tilfælde af in-

ternationale børnebortførelser (seminar afholdt den 14. oktober

2010)

Nyt notat.

KOM-dokument foreligger ikke.

Resumé

Formandskabet forventes på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den

8.-9. november 2010 at orientere om det seminar om international fami-

liemægling i tilfælde af internationale børnebortførelser, som formand-

skabet afholdt den 14. oktober 2010. Formålet med seminaret var at ind-

lede drøftelser om anvendelsen af international familiemægling som en

metode til løsning af internationale børnebortførelser. Med henblik herpå

redegjorde en række medlemsstater for deres anvendelse af mægling i

disse sager. Formandskabet har tilkendegivet at ville fremlægge et udkast

til rådskonklusioner om international familiemægling i tilfælde af inter-

nationale børnebortførelser til drøftelse på et senere rådsmøde. Nærheds-

princippet har ikke betydning for formandskabets orientering, der heller

ikke i sig selv har lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekven-

ser. Der ses ikke at foreligge officielle tilkendegivelser om andre med-

lemsstaters holdninger til orienteringen. Fra dansk side forventer man at

kunne tage orienteringen til efterretning.

1. Baggrund

Formandskabet afholdt den 14. oktober 2010 et seminar om international

familiemægling i tilfælde af internationale børnebortførelser. Baggrun-

den for seminaret var, at antallet af internationale ægteskaber og skils-

misser er steget i takt med den øgede internationale mobilitet. I disse sa-

ger kan børn blive ofre for internationale bortførelser. De eksisterende

EU-instrumenter bidrager til at løse eller mindske de problemer, der op-

står i sådanne sager, men der er fortsat behov for at finde metoder, der

kan bidrage til bedre løsninger af problemerne.

2. Indhold

Formålet med seminaret den 14. oktober 2010 var at indlede drøftelser

om anvendelsen af international familiemægling som en metode til løs-

ning af internationale børnebortførelser. Med henblik herpå redegjorde

en række medlemsstater for deres anvendelse af mægling i disse sager og

erfaringerne med dette. Disse redegørelser viste, at der er forskel på,

hvordan de enkelte medlemsstater anvender mægling til løsning af disse

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

sager, og at medlemsstaterne generelt har gode erfaringer med anvendel-

sen af mægling.

Formandskabet redegjorde for det pilotprojekt om mægling i internatio-

nale bortførelsessager, som Belgien har iværksat. Projektet går bl.a. ud

på, at centralmyndigheden ved modtagelsen af en ansøgning om tilbage-

givelse af et barn udpeger en mægler, der uformelt tager kontakt til par-

terne og bl.a. opfordrer dem til at forsøge at løse deres konflikt gennem

mægling. Denne uformelle kontakt til parterne foregår sideløbende med

indbringelse af sag om tilbagegivelse af barnet for retten. Den uformelle

kontakt kan munde ud i, at parterne accepterer at deltage i mægling. Ac-

cepterer en part ikke at deltage i mægling, afslutter mægleren sagen og

orienterer centralmyndigheden herom. Formålet med denne mægling er

bl.a. at søge at finde en varig og acceptabel løsning på parternes tvist.

Formandskabet har tilkendegivet at ville fremlægge et udkast til råds-

konklusioner om international familiemægling i tilfælde af internationale

børnebortførelser til drøftelse på et senere rådsmøde.

3. Gældende dansk ret

I EU-regi er internationale børnebortførelser reguleret i Rådets forord-

ning (EF) nr. 2201/2003 af 27. november 2003 om kompetence og om

anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser i ægteskabssager og i sa-

ger vedrørende forældreansvar og om ophævelse af forordning (EF) nr.

1347/2000 (den nye Bruxelles II-forordning), der bl.a. indeholder regler

om international kompetence i forældremyndighedssager og om aner-

kendelse og fuldbyrdelse af forældremyndighedsafgørelser. Forordningen

indeholder tillige regler om samarbejde mellem de kompetente myndig-

heder i medlemsstaterne via såkaldte centralmyndigheder, og

den pålægger disse centralmyndigheder at medvirke til frivillig tilbagegi-

velse af bortførte børn. Forordningen er omfattet af Danmarks forbehold

vedrørende retlige og indre anliggender, og er derfor ikke bindende for

og finder ikke anvendelse i Danmark.

Forordningen suppleres af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

2008/52/EF af 21. maj 2008 om visse aspekter af mægling på det civil-

og handelsretlige område, som bl.a. indeholder regler om sikring af

mæglingens kvalitet, fortrolighed, anvendelsen af mægling ved domsto-

lene og eksigibiliteten af aftaler, der er indgået ved mægling. Direktivet

er ligeledes omfattet af Danmarks forbehold vedrørende retlige og indre

anliggender, og er derfor ikke bindende for og finder ikke anvendelse i

Danmark.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

På internationalt plan er Haagerkonventionen af 25. oktober 1980 om de

civilretlige virkninger af internationale børnebortførelser (Haagerkonven-

tionen af 1980) det vigtigste instrument til behandlingen af internationale

sager om børnebortførelse. Denne konvention suppleres af Haagerkon-

ventionen af 19. oktober 1996 om kompetence, lovvalg, anerkendelse,

fuldbyrdelse og samarbejde vedrørende forældreansvar og foranstaltnin-

ger til beskyttelse af børn (Haagerbørnebeskyttelseskonventionen), der

bl.a. indeholder regler om international kompetence i forældremyndig-

hedssager og om anerkendelse og fuldbyrdelse af forældremyndigheds-

afgørelser. Hertil kommer Europarådets konvention af 20. maj 1980 om

anerkendelse og fuldbyrdelse af forældremyndighedsafgørelser (Europa-

rådskonventionen), der indeholder regler om anerkendelse og fuldbyrdel-

se af afgørelser om bl.a. forældremyndighed.

Disse tre konventioner indeholder tillige regler om samarbejde mellem

de kompetente myndigheder i medlemsstaterne via centralmyndigheder.

De to haagerkonventioner pålægger disse centralmyndigheder at medvir-

ke til frivillig tilbagegivelse af bortførte børn.

Danmark har gennemført Haagerkonventionen af 1980 og Europaråds-

konventionen i dansk ret ved lov om international fuldbyrdelse af foræl-

dremyndighedsafgørelser m.v. (internationale børnebortførelser). Endvi-

dere giver lov om Haagerbørnebeskyttelseskonventionen Danmark mu-

lighed for at gennemføre Haagerbørnebeskyttelseskonventionen i dansk

ret. Danmark forventes at ratificere konventionen i den nærmeste frem-

tid. Begge love indeholder regler om bl.a. fogedretternes behandling af

sager, der er omfattet af konventionerne. Disse regler suppleres af regler-

ne i retsplejeloven om tvangsfuldbyrdelse. Herudover finder retsplejelo-

vens regler om forligsmægling og retsmægling ligeledes anvendelse på

børnebortførelsessager, der er omfattet af konventionerne.

4. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

Formandskabets orientering har ikke i sig selv lovgivningsmæssige eller

statsfinansielle konsekvenser.

5. Høring

Der er ikke foretaget høring vedrørende sagen.

6. Nærhedsprincippet

Nærhedsprincippet har ikke betydning for formandskabets orientering.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

7. Andre landes kendte holdninger

Der ses ikke at foreligge officielle tilkendegivelser om andre medlems-

staters holdninger til formandskabets orientering.

8. Foreløbig dansk holdning

Fra dansk side forventer man at kunne tage formandskabets orientering

til efterretning.

9. Europa-Parlamentet

Sagen har ikke været forelagt for Europa-Parlamentet.

10. Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejde

Sagen har været sendt i skriftlig høring i Specialudvalget for politimæs-

sigt og retligt samarbejde.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og Rets-

udvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg og

Retsudvalg.