PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europaudvalget 2010-11 (1. samling)
3046 – uddannelse mv. Bilag 2
Offentligt

Kulturministeriet

3. november 2010

Samlenotat

Rådsmøde (uddannelse, ungdom, kultur og sport)

Kultur og sport

1. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse om gennemførelse af et EU-

initiativ vedrørende et europæisk kulturarvsmærke –

side 3

KOM (2010) 76

- Fremskridtsrapport

2. Rådets afgørelse om Den Europæiske Kulturhovedstad for 2015 –

side 6

KOM (2010) 566

- Vedtagelse

3. Rådets arbejdsplan vedr. kultur for 2011-2014 –

side 7

KOM (2010) 390

- Konklusioner fra Rådet og regeringsrepræsentanter forsamlet i Rådet

4. Kulturens rolle i bekæmpelse af fattigdom og social udstødelse –

side 14

KOM-dokument foreligger ikke

- Rådskonklusioner

5. Den europæiske filmarv og udfordringerne ved den digitale tidsalder –

side 17

SEK (2010) 853

- Rådskonklusioner

6. Muligheder og udfordringer for europæisk film i den digitale tidsalder –

side 20

KOM (2010) 487

- Rådskonklusioner

7. Kulturelle og audiovisuelle dimensioner af Europas Digitale Dagsorden –

side 22

KOM-dokument foreligger ikke

- Politisk drøftelse

8. En EU-struktureret dialog om sport –

side 27

KOM-dokument foreligger ikke

- Rådsresolution

9. Sportens rolle som en kilde til og drivkraft for aktiv social inklusion –

side 29

KOM-dokument foreligger ikke

- Rådskonklusioner

10. Social inklusion i og gennem sport –

side 32

KOM-dokument foreligger ikke

- Politisk drøftelse

Dok. nr. 721513

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Side 2

11. EU’s rolle i den internationale kamp mod doping –

side 34

KOM-dokument foreligger ikke

- Konklusioner fra Rådet og regeringsrepræsentanter forsamlet i Rådet

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Side 3

Ad 1. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse om gennemførelse

af et EU-initiativ vedrørende et europæisk kulturarvsmærke

KOM (2010) 76

- Fremskridtsrapport

Revideret notat. Ændringer er markeret med en streg i margenen.

1. Resumé

Kommissionen har den 9. marts 2010 fremlagt sit forslag til Europa-Parlamentets og

Rådets afgørelse om gennemførelse af et EU-initiativ vedrørende et europæisk kul-

turarvsmærke. Det foreslås, at der etableres et europæisk kulturarvsmærke i EU-regi i

forlængelse af det europæiske kulturarvsmærke, der allerede eksisterer som mellemstats-

ligt initiativ. Med forslaget skabes en toleddet procedure for tildeling af mærket, med na-

tionale indstillinger og efterfølgende vurdering i en fælleseuropæisk jury, hvilket vil ska-

be overordnet sammenhæng og ensartet kvalitet i ordningen.

Det foreslås, at der i perioden 2011-13 afsættes 1,35 mio. EUR til ordningen, hvoraf

Danmark betaler ca. 2 pct. (ca. 0,2 mio. kr.).

Der er fortsat generel opbakning til forslaget, idet der dog er forskellige holdninger til

procedurespørgsmål og tilvejebringelse af finansiering.

Forslaget er sat på dagsordenen for rådsmøde (ungdom, uddannelse, kultur og sport) 18-

19. november 2010 med henblik på en fremskridtsrapport.

2. Baggrund

Ideen om et europæisk kulturarvsmærke blev skabt som et mellemstatsligt initiativ.

Planen blev lanceret i april 2006, og indtil nu har 64 steder i 17 medlemsstater og

Schweiz fået tildelt mærket.

Den 20. november 2008 vedtog Rådet konklusioner, som opfordrede Kommissionen til at

forelægge ”et passende forslag om den Europæiske Unions indførelse af et europæisk

kulturarvsmærke med angivelse af, hvordan projektet kan gennemføres i praksis.”

3. Hjemmelsgrundlag

Kommissionen anfører, at retsgrundlaget for det europæiske kulturarvsmærke er arti-

kel 167 (TEUF), hvorefter EU skal ”bidrage til, at medlemsstaternes kulturer kan ud-

folde sig, idet den respekterer den nationale og regionale mangfoldighed og samtidig

fremhæver den fælles kulturarv.”

4. Nærhedsprincippet

Kommissionen anfører, at deltagelse i den foreslåede ordning vil ske på frivilligt grund-

lag, og i overensstemmelse med hjemmelsgrundlaget i artikel 167 vil EU’s inddragelse i

kulturarvsmærket sigte på en styrket koordination mellem medlemsstaterne, ved at EU

bidrager til udvikling og korrekt anvendelse af nye fælles, klare og transparente udvæl-

gelseskriterier og overvågningsprocedurer i forhold til tildelingen af mærket.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Side 4

Regeringen kan tilslutte sig Kommissionens vurdering, idet et EU-initiativ på området

vil tilføre ordningen merværdi ved at sikre overordnet sammenhæng og ensartet kvali-

tet og samtidig fremme inddragelsen af tværnationale steder i ordningen. I den forbin-

delse lægger regeringen bl.a. særlig vægt på, at udviklingen af fælles og klare kriterier

på europæisk plan for tildelingen af mærket i væsentlig grad øger mærkets værdi som

vejledning for den enkelte kultur- og historieinteresserede borger.

5. Formål og indhold

Forslaget har til formål at skabe et europæisk kulturarvsmærke, der kan medvirke til

at formidle steder i Europa, der har haft en væsentlig betydning for den europæiske hi-

storie og udvikling. Formålet er desuden at give borgerne en bedre forståelse af den fæl-

les europæiske kulturarv og dens mangfoldighed, med særlig vægt på de demokratiske

værdier og menneskerettigheder.

De steder, der efter forslaget kan tildeles det europæiske kulturarvsmærke, vil først og

fremmest blive udvalgt på grund af deres plads i europæisk historie og i mindre grad på

grund af de æstetiske værdier.

Endelig er formålet med forslaget at øge kulturarvens rolle i en økonomisk bæredygtig

udvikling af regionerne, især gennem kulturturisme.

Efter forslaget skal steder, der tildeles det europæiske kulturmærke, have en ”symbolsk

europæisk værdi” og skal desuden have ”spillet en afgørende rolle i Den Europæiske

Unions historie og opbygning.” Det betyder nærmere bestemt, at der ved tildeling af

mærket vil blive lagt vægt på et steds tværnationale eller paneuropæiske karakter, ste-

dets plads og rolle i europæisk historie, stedets forbindelse til afgørende europæiske be-

givenheder, personligheder og bevægelser, samt stedets plads og rolle i udvikling og

fremme af de fælles europæiske værdier.

Ifølge forslaget vil indstillingen af steder til det europæiske kulturarvsmærke i første

række skulle ske på medlemsstatsniveau, hvorefter den endelige udvælgelse skal ske på

europæisk niveau via en jury bestående af uafhængige eksperter. Denne fremgangsmå-

de er bl.a. foreslået med henblik på at sikre en konsekvent og ensartet anvendelse af

udvælgelseskriterierne.

Forslaget lægger op til, at juryen skal bestå af 12 uafhængige eksperter, med omfatten-

de erfaring og ekspertise inden for områderne kultur, kulturarv, europæisk historie mv.

Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen skal efter forslaget hver udpege fire med-

lemmer.

Ifølge forslaget skal kandidater til mærket udarbejde et projekt, der fremmer og synlig-

gør stedets europæiske dimension, og som rummer strategier for, hvorledes kendskabet

til stedets europæiske betydning kan øges, gennem brug af moderne teknologi, skiltning

og afholdelse af pædagogiske aktiviteter, særligt for børn og unge. Som supplerende kri-

terium foreslås desuden, at der afholdes kunstneriske og kulturelle aktiviteter i relation

til stederne.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Side 5

Ifølge forslaget skal kandidater til mærket herudover fremlægge en forvaltningsplan og

herunder en markedsføringsplan, der sikrer en solid forvaltning af stedet.

6. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet forventes at udtale sig om forslaget i december 2010 eller januar

2011.

Parlamentets Kulturudvalg har den 27. oktober 2010 vedtaget udkast til betænkning.

Ændringsforslagene sigter generelt på at sætte yderligere fokus på en række elementer

i forslaget, herunder større fokus på målsætningen om at fremhæve kulturel mangfol-

dighed og interkulturel dialog, fremme af adgang for særlige målgrupper, modvirkning

af overlap til andre kulturarvsindsatser.

Parlamentet har

i øvrigt

tidligere støttet tanken om det europæiske kulturarvsmærke,

først i sin beslutning af 29. november 2007 om en ny turismepolitik i EU - Mod et stær-

kere partnerskab inden for europæisk turisme (2006/2129(INI)), og endvidere i beslut-

ningen af 10. april 2008 om en europæisk kulturdagsorden i en stadig mere globaliseret

verden (2007/2211(INI)).

7. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser

Forslaget har ingen konsekvenser for dansk ret.

8. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet

eller beskyttelsesniveauet

Den foreslåede finansieringsramme for gennemførelse af initiativet i tidsrummet fra 1.

januar 2011 til 31. december 2013 er 1.350.000 EUR, hvoraf Danmark betaler ca. 2 pct.

(svarende til ca. 0,2 mio. kr.).

Udgifter i forbindelse med evt. danske kandidater til mærket afholdes i givet fald inden

for eksisterende bevillinger.

9. Høring

Forslaget er sendt i høring hos Akademiraadet, Danske Regioner, Danske Turistattrak-

tioner, Den Danske UNESCO-nationalkommission, Kommunernes Landsforening,

Kunststyrelsen, Nationalmuseet, Organisationen Danske Museer og VisitDenmark med

frist til 26. april 2010. Høringen gav ikke anledning til bemærkninger.

Endvidere er EU-specialudvalget for kulturpolitiske spørgsmål blevet hørt med svar-

frist den 20. april 2010. Høringen gav ikke anledning til bemærkninger.

Punktet vedr. formandskabets fremskridtsrapport på rådsmødet den 18.-19. november

er blevet sendt i høring i EU-specialudvalget for kulturpolitiske spørgsmål med frist

den 29. oktober 2010. Høringen gav ikke anledning til bemærkninger.

10. Regeringens foreløbige generelle holdning

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Side 6

Regeringen finder det vigtigt at fremme kendskabet og adgangen til Europas mangfol-

dige kulturarv.

Et europæisk kulturarvsmærke, som supplerer og komplementerer UNESCO’s og Eu-

roparådets indsats på kulturarvsområdet, kan bidrage til på en konkret måde at frem-

hæve Europas historie og mangfoldige kulturarv.

Regeringen er derfor positiv over for Kommissionens forslag om en ordning til synliggø-

relse af kulturarven i Europa og vurderer, at ordningen kan medvirke til at øge kend-

skabet til europæisk historie, kulturarv og værdier – ikke mindst blandt børn og unge.

Ligeledes er det regeringens vurdering, at ordningen kan bidrage til at fremme kultur-

turismen i Europa, bl.a. til gavn for en økonomisk bæredygtig udvikling af regionerne.

11. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Forslaget har været drøftet i Rådets kulturarbejdsgruppe, hvor der fortsat er generel

opbakning til et EU-initiativ på området. Der er imidlertid stadig forskellige holdninger

til procedurer (f.eks. udvælgelsesprocedurer) for et initiativ på området, ligesom der ik-

ke er enighed om, hvorfra EU-finansieringen af initiativet skal komme.

12. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Forslaget har været forelagt for Folketingets Europaudvalg til orientering på møde den

7. maj 2010 forud for rådsmøde (uddannelse, ungdom og kultur) den 10.-11. maj 2010.

Ad 2. Rådets afgørelse om Den Europæiske Kulturhovedstad for 2015

KOM (2010) 566

- Vedtagelse

Nyt notat.

1. Resumé

Punktet omfatter valg af Europæisk Kulturhovedstad for 2015 (Mons i Belgien). Punktet

forventes vedtaget.

Tjekkiets kandidat til kulturhovedstadstitlen i 2015 forventes udpeget på rådsmødet i

maj 2011.

2. Baggrund

Ifølge Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 1622/2006/EF af 24. oktober 2006

udpeger Rådet hvert år – efter rotationsprincip mellem landene – to af de byer i med-

lemsstaterne, som har ansøgt om at blive Europæisk Kulturhovedstad. Byerne udpeges

normalt fire år, før de skal være hovedstad. Valget sker efter en henstilling fra Kom-

missionen med baggrund i en indstilling fra bedømmelsesjuryen bestående af seks uaf-

hængige eksperter udpeget af den berørte medlemsstat i samråd med Kommissionen.

Derudover består juryen af to medlemmer udpeget af Europa-Parlamentet, to af Rådet,

to af Kommissionen og et af Regionsudvalget.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Side 7

3. Hjemmelsgrundlag

Der er tale om en praktisk gennemførelse af en vedtagen retsakt.

4. Nærhedsprincippet

Ikke relevant. Der er tale om en praktisk gennemførelse af en vedtagen retsakt.

5. Formål og indhold

Ifølge ovennævnte rotationsprincip skal kulturhovedstaden for 2015 være i Belgien og

Tjekkiet. Med baggrund i juryens indstilling henstiller Kommissionen, at Rådet udpe-

ger Mons i Belgien som Europæisk Kulturhovedstad 2015. Tjekkiets kandidat til kul-

turhovedstadstitlen forventes udpeget på rådsmødet i maj 2011.

6. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet har i begyndelsen af juli 2010 oversendt en positiv udtalelse til

Kommissionen.

7. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Forslaget har ingen konsekvenser.

8. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien og er-

hvervslivet

Udpegningen har ingen væsentlige statsfinansielle konsekvenser, administrative kon-

sekvenser for det offentlige eller konsekvenser for EU’s budget.

9. Høring

Høring er ikke relevant, da der er tale om en praktisk gennemførelse af en vedtagen

retsakt.

10. Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen kan tilslutte sig den foreslåede udpegning.

11. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Den foreslåede udpegning forventes vedtaget.

12. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Forslaget har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg, men aktiviteten

Europæisk Kulturhovedstad har været forelagt ved flere tidligere lejligheder, senest til

orientering på mødet den 7. maj 2010, forud for rådsmødet (uddannelse, ungdom og kul-

tur) den 10.-11. maj 2010.

Ad 3. Rådets arbejdsplan vedr. kultur for 2011-2014

KOM (2010) 390

- Konklusioner fra Rådet og regeringsrepræsentanter forsamlet i Rådet

Nyt notat.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Side 8

1. Resumé

Formandskabet har bl.a. som led i gennemførelsen af den europæiske kulturdagsorden

fremlagt forslag til rådskonklusioner fra Rådet og repræsentanter for medlemsstaters re-

geringer forsamlet i Rådet om Rådets arbejdsplan vedr. kultur for perioden 2011-2014.

Forslaget lægger op til, at Rådet og medlemsstaterne for den kommende fireårige periode

samarbejder om seks prioriterede indsatsområder på grundlag af åben koordinationsme-

tode. I et bilag til konklusionsudkastet angives ud for hvert prioriterede indsatsområde

forslag til konkrete målsætninger, tidsplan og forventede resultater samt forslag til for-

deling af opgaver mellem medlemsstater (f.eks. etablering af arbejdsgrupper) og Kom-

missionen (f.eks. iværksættelse af undersøgelser). Derudover indgår planlagte udspil fra

Kommissionen, der kan bidrage til de prioriterede indsatsområder. I et andet bilag frem-

lægges forslag til principper for arbejdsgruppers etablering og arbejdsmetoder. Flere pri-

oriterede indsatsområder samt principper og arbejdsmetoder foreslås videreført i opdate-

ret form fra Rådets nuværende arbejdsplan (2008-2010).

Konklusionerne forventes vedtaget på rådsmødet.

2. Baggrund

Forslaget skal ses med baggrund i Kommissionens meddelelse fra 2007 om en europæ-

isk kulturdagsorden og Rådets tilslutning gennem en resolution fra 2007 til meddelel-

sens forslag om et kultursamarbejde på af grundlag strategiske målsætninger, priorite-

rede indsatsområder og en for kulturområdet tilpasset åben koordinationsmetode. Dvs.

en fleksibel og ikke-bindende samarbejdsramme til udveksling af bedste praksis.

Rådets nuværende arbejdsplan har siden 2008 været grundlag for samarbejde om fem

prioriterede indsatsområder vedr. hhv. fremme af mobilitet, adgang til kultur, kultur-

statistik, kulturelle og kreative industrier samt UNESCO’s konvention om kulturel

mangfoldighed.

Kommissionen har i sin rapport fra juli 2010 om gennemførelse af den europæiske kul-

turdagsorden gjort status for opfølgningen af dagsordenens strategiske målsætninger

om hhv. 1) fremme af kulturel mangfoldighed og interkulturel dialog, 2) fremme af kul-

tur som katalysator for kreativitet og 3) fremme kultur som et vigtigt element i EU’s

eksterne forbindelser. Endvidere har Kommissionen vurderet de første erfaringer med

den åbne koordinationsmetode på kulturområdet samt med en struktureret dialog med

kultursektoren i Europa. Kommissionen peger på, at der har vist sig at være et klart

potentiale ved et samarbejde om kulturpolitik på europæisk plan på grundlag af ud-

veksling af erfaringer og bedste praksis, større input fra civilsamfundet i Europa og en

mere sammenhængende tilgang til kultur i andre politikker.

Europa 2020-strategiens målsætninger om en intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst

taler ifølge Kommissionen ligeledes for et fokuseret kultursamarbejde, idet et sådant

samarbejde kan være med til at sikre strategien et bedst muligt bidrag fra kulturområ-

det.

3. Hjemmelsgrundlag

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Side 9

Spørgsmålet om hjemmelsgrundlaget er ikke relevant.

4. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

5. Formål og indhold

Forslaget har til formål at fastlægge konkret indhold og retningslinjer for Rådets kom-

mende fireårige arbejdsplan vedr. kultur samt angive, hvordan planen kan følge op på

den europæiske kulturdagsorden og yde bidrag til Europa 2020-strategien.

Selve konklusionsteksten lægger op til, at Rådet og medlemsstaterne

- vedtager planen i bilag 1 samt principper for etablering af arbejdsgrupper i bilag 2,

- etablerer arbejdsgrupper med eksperter fra medlemsstater på grundlag af principper

og mandater, som er nedfældet i bilag 1 og 2, samt følger gruppernes arbejde,

- følger aktiviteterne under de prioriterede indsatsområder i bilag 1 og har fokus på

opnåelse af konkrete og brugbare resultater,

- opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til regelmæssigt at høre interessenter

vedr. implementering af arbejdsplanen m.h.p. sikring af aktiviteternes relevans og syn-

lighed,

- opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at gennemføre en midtvejsevaluering

af arbejdet med planen m.h.p. mulig tilpasning og ændringer i lyset af opnåede resulta-

ter og udviklinger på den europæiske politiske dagsorden,

- opfordrer Kommissionen og EU-formandskaber til at holde medlemsstater orienteret

om initiativer på andre politikområder, som indvirker på kulturområdet,

- opfordrer EU-formandskaber til at tage hensyn til arbejdsplanen i forbindelse med

planlægning af formandskabsprogrammerne, herunder bl.a. afrapportere om gennemfø-

relse af planen.

- opfordrer Kommissionen til at informere medlemsstater, civilsamfundet og tredjelande

om sin opfølgning af arbejdsplanen samt sikre en endelig evaluering af planen ved dens

udløb.

Bilag 1

I bilaget fremlægges forslaget til Rådets arbejdsplan med seks prioriterede indsatsom-

råder. I planen indgår forslag til initiativer, tidsplaner og målsætninger for hvert ind-

satsområde

Prioritet A: Kulturel mangfoldighed, interkulturel dialog og tilgængelig og inkluderende

kultur

Medlemsstater

1. tema: Kulturinstitutioners rolle som led i fremme af:

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Side 10

i) bedre adgang og bredere deltagelse i kultur

Etablering af arbejdsgruppe, som skal identificere kulturinstitutioners indsatser til

fremme af adgang til kultur, herunder for udsatte grupper.

ii) kulturel mangfoldighed og interkulturel dialog

Arbejdsgruppen skal identificere indsatser og god praksis mht. kunst- og kulturinstitu-

tioners mulighed for at fremme udveksling mellem kulturer og sociale grupper; bl.a. ved

at fremhæve den interkulturelle dimension ved kulturarven og fremme kunstnerisk og

kulturel uddannelse.

2. tema: Nøglekompetencen ”Kulturel bevidsthed og udtryksevne”

I forlængelse af Europa-Parlamentets og Rådets henstilling fra 2006 om nøglekompe-

tencer for livslang læring etableres en arbejdsgruppe, herunder også med deltagelse af

uddannelseseksperter, til identifikation af succesfulde strategier og praksis for udvik-

ling af nøglekompetencen om ”kulturel bevidsthed og udtryksevne

” samt inddragelse af

kompetencen i uddannelsespolitikker.

Kommissionen

- Fremme af kulturelt inklusive byer

Identifikation af god praksis på grundlag af resultater fra EU-støttede projekter inden

for bl.a. Europarådets

Intercultural Cities programme

Cities for Local Integration Po-

licies.

- Fremme af flersprogethed

Iværksættelse af undersøgelse af underteksters potentiale til fremme af indlæring af

fremmedsprog.

Prioritet B: Kulturelle og kreative industrier

Medlemsstater

1. tema: Strategisk brug af EU-støtteprogrammer til fremme af kulturens potentiale

mht. lokal og regional udvikling

Der etableres en arbejdsgruppe, som skal identificere god praksis mht. fremme af kul-

turens potentiale mht. lokal og regional udvikling og de kulturelle og kreative industri-

ers afledte effekter på den generelle økonomi.

2. tema: Kulturelle og kreative industriers eksportfremme- og internationaliserings-

strategier

Arbejdsgruppen skal identificere god praksis mht. eksportfremme og internationalise-

ringsstøtte for kulturelle og kreative industrier.

3. tema: God praksis for tilvejebringelse af finansiering til kulturelle og kreative indu-

strier

Arbejdsgruppen skal udarbejde en håndbog på baggrund af en undersøgelse af eksiste-

rende finansieringsmekanismer.

Er en af 8 nøglekompetencer for livslang læring, som indgår i en europæisk referenceramme vedtaget i 2006 af Europa-

Parlamentet og Rådet.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Side 11

Kommissionen

- Opfølgning af grønbogen om frigørelse af de kulturelle og kreative industrier

Kommissionen vil offentliggøre en gennemgang af høringsbidrag og derefter fremlægge

forslag til et initiativ til fremme af de kulturelle og kreative industrier.

- Etablering af ”Den Europæiske Kreative Industriers Alliance”

Kommissionen vil i tæt samarbejde med dens tjenestegrene, herunder GD Erhverv,

etablere en alliance for kreative industrier.

- Fremme af kulturturisme som drivkraft for bæredygtig social og økonomisk udvikling

Kommissionen vil fremme udvikling af kulturturisme og beslægtede industrier og iden-

tificere god praksis inden for bæredygtig forvaltning af kulturturisme.

Prioritet C: Færdigheder og mobilitet

Medlemsstater

1. tema: Mobilitetsprogrammer

Der etableres en arbejdsgruppe, der skal identificere barrierer og god praksis for frem-

me af mobilitet for kulturoperatører og kunstnere.

2. tema: Fremme af kreative partnerskaber

Arbejdsgruppen skal identificere forskellige typer af succesfulde partnerskaber, herun-

der også ved at inddrage områder som uddannelse, erhverv, forskning mv.

3. tema: Artists’ residencies

Arbejdsgruppen skal identificere succesfaktorer i forbindelse med tilrettelæggelse af ar-

tists’ residencies og se på, hvordan man kan skabe større balance mellem besøgende

kunstnere og kunstnere, der tager ud.

Kommissionen

- Identifikation og udvikling af færdigheder gennem ”kultursektorråd”

Kommissionen og dens tjenestegrene, herunder GD Beskæftigelse, vil vurdere mulighe-

der for etablering af kultursektorråd på europæisk niveau, der kan følge udviklingsten-

denser på arbejdsmarkedet og krav til færdigheder for sektoren.

- Fremme af mediekendskab

Kommissionen vil fremlægge en undersøgelse om mediekendskab.

- Yderligere udvikling af forslag til oplysninger om mobilitet

Kommissionen vil med bidrag fra en ekspertgruppe udvikle forslag til informations-

standarder vedr. mobilitet.

- Analyse af administrativ praksis vedr. kunstneres mobilitet (herunder om visum, skat

og social sikring)

Kommissionen vil organisere seminarer for medlemsstaters myndigheder, Kommissio-

nens tjenestegrene og slutbrugere for at udveksle oplysninger og god praksis.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Side 12

Prioritet D: Kulturarven og museumssamlingers mobilitet

Medlemsstater

Undersøgelse af måder og midler til at forenkle processer for lån og udlån til udstillin-

ger. Der etableres en arbejdsgruppe, der skal udarbejde vejledninger og oversigt over

god praksis til brug for fremme af museumssamlingers mobilitet.

Medlemsstater og Kommissionen

- Opfølgning af indsatsen vedr. digitalisering af kulturarven

Medlemsstater og Kommissionen vil arbejde på opfølgning af initiativer om digitalise-

ring af kulturarven, herunder af Europeana-initiativet, samt udveksle bedste praksis

vedr. bevaring af filmarven.

- Opfølgning på Det Europæiske Kulturarvsmærke

Under forudsætning af vedtagelse af forslag om et EU-initiativ om et europæisk kul-

turarvsmærke vil medlemsstater og Kommission følge op på initiativet.

Kommissionen

- Forebyggelse og bekæmpelse af ulovlig handel med kulturgoder

På baggrund af resultater af en kommende rapport om forebyggelse og bekæmpelse af

ulovlig handel med kulturgoder forventer Kommissionen i samarbejde med medlems-

stater at udarbejde en vejledning og samle god praksis på området.

- Analyse af systemer for værdiansættelse af kulturværker

En sammenlignende analyse forventes igangsat til brug for forsikringsrelaterede

spørgsmål.

Prioritet E: Kulturen i eksterne forbindelser

Medlemsstater og Kommission

- Udvikling af en strategisk tilgang og samarbejde om kultur i eksterne forbindelser

Formandskaber opfordres til, når det er relevant, at invitere til uformelle møder mellem

kulturministerier og udenrigsministerier for at udvikle en strategisk tilgang til kultur i

eksterne forbindelser.

- Udvikling af værktøjer til informationsudveksling

Medlemsstater og Kommissionen vil etablere en hjemmeside til udveksling af oplysnin-

ger og holde den opdateret.

- Yderligere fremme af ratifikation og gennemførelse af UNESCO’s konvention om kul-

turel mangfoldighed

Medlemsstater og Kommissionen vil fortsat følge op på konventionens målsætninger.

Kommissionen

- Fremme af kulturelle forbindelser med tredjelande

Kommissionen vil sikre input fra eksperter med henblik på udformning af strategier for

kulturelle relationer med tredjelande.

Prioritet F: Kulturstatistikker

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Side 13

Medlemsstater og Kommission

- Forbedring af metoder inden for kulturstatistik

En rapport om det nuværende kulturstatistiksamarbejde, som forventes fremlagt i

2011, vil danne grundlag for tilrettelæggelse af det videre arbejde.

Kommissionen

- Fremme af oplysning om kulturstatistik og fremme af statistik om mobilitet for

kunstnere og kulturoperatører.

Bilag 2

I bilaget foreslås følgende principper at gælde for arbejdsgrupper, der nedsættes som

led i gennemførelse af arbejdsplanen:

- deltagelse i arbejdsgrupperne er frivillig,

- medlemmer af arbejdsgrupper udpeges af medlemsstaterne, som sikrer, at medlem-

merne har praktisk national erfaring på det pågældende område,

- arbejdsgrupperne skal følge målsætningerne og tidshorisonten i arbejdsplanen,

- der vil være mulighed for at revidere tidshorisonten for målsætningerne i lyset af op-

nåede resultater og udviklingen i politikker på EU-plan,

- arbejdsgrupperne udpeger selv deres formand/formænd,

- arbejdsgrupperne kan invitere uafhængige eksperter fra andre områder og repræsen-

tanter for kultursektoren,

- arbejdsgrupperne vil sikre afrapportering om deres arbejde,

- arbejdsgruppernes arbejde vil være åbent for alle medlemsstater,

- arbejdsgruppernes endelige rapporter vil indgå i Kommissionens endelige rapport om

gennemførelse af arbejdsplanen.

6. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres om konklusionsteksten, men Parlamentet har i sin

beslutning af 10. april 2008 tilsluttet sig målene i Kommissionens kulturmeddelelse fra

2007.

7. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Ikke relevant.

8. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien og er-

hvervslivet

Konklusionsudkastet medfører ikke i sig selv væsentlige statsfinansielle konsekvenser,

administrative konsekvenser for det offentlige eller konsekvenser for EU’s budget. Det

vurderes endvidere for usandsynligt, at gennemførelse af Rådets kommende arbejds-

plan vil have væsentlige udgiftskonsekvenser.

9. Høring

Konklusionsudkastet er blevet sendt i høring i EU-specialudvalget for kulturpolitiske

spørgsmål med frist den 29. oktober 2010. Høringen gav ikke anledning til bemærknin-

ger.

10. Regeringens foreløbige generelle holdning

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Side 14

Regeringen finder, at samarbejdet om den europæiske kulturdagsorden på grundlag af

en ikke-bindende åben koordinationsmetode har bidraget til at synliggøre, målrette og

styrke kultursamarbejdet yderligere.

Rådets nuværende arbejdsplan har været med til at sikre en konkret opfølgning af den

europæiske kulturdagsorden. Bl.a. gennem arbejdsgrupper, der har muliggjort nyttig

erfarings- og vidensudveksling på områder som f.eks. kunst og uddannelse, kulturelle

og kreative industrier, mobilitet for museumssamlinger og kulturstatistik.

Regeringen kan derfor støtte, at det strategiske samarbejde og udvekslingen af bedste

praksis opdateres og videreføres i en ny arbejdsplan med seks prioriterede indsatsom-

råder, der følger op på den europæiske kulturdagsorden og kan være med til at fremme

kulturens bidrag til Europa 2020-strategien.

11. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Alle lande forventes at tilslutte sig forslaget.

12. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg, men emnet vedr.

Rådets nuværende arbejdsplan på kulturområdet har været forelagt udvalget til orien-

tering ved tidligere lejligheder, senest på mødet den 7. maj 2010 forud for rådsmødet

(uddannelse, ungdom og kultur) den 10.-11. maj 2010.

Ad 4. Kulturens rolle i bekæmpelse af fattigdom og social udstødelse

KOM-dokument foreligger ikke

- Rådskonklusioner

Nyt notat.

1. Resumé

Formandskabet har som bidrag til gennemførelse af det europæiske år for fattigdom og

social udstødelse (2010) og fremme af sit formandskabsprogram fremlagt forslag til

rådskonklusioner om kulturens rolle i bekæmpelse af fattigdom og social udstødelse.

Konklusionsudkastet opfordrer til at fremme kulturens rolle i bekæmpelse af fattigdom

og social udstødelse gennem en samlet strategisk tilgang til kultur- og andre politikker,

der fremmer adgang til og deltagelse i kulturlivet og kulturelle udtryksformer. Der op-

fordres endvidere til fremme af kulturens potentiale til at bekæmpe fordomme over for

udsatte grupper.

Forslaget forventes vedtaget på rådsmødet.

2. Baggrund

Forslaget skal ses med baggrund i det europæiske år for bekæmpelse af fattigdom og

social udstødelse (2010), som overordnet har til formål bl.a. at bevidstgøre borgerne om

den situation, som fattige, navnlig grupper eller personer i sårbare situationer, befinder

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Side 15

sig i, hvilket vil bidrage til at fremme udsatte gruppers effektive adgang til sociale, øko-

nomiske og kulturelle rettigheder. Året skal også bidrage til bekæmpelse af stereotyper.

Forslaget følger ligeledes op på formandskabets program vedr. kulturområdet, der læg-

ger op til at se bekæmpelse af fattigdom og social udstødelse i et kulturpolitisk perspek-

tiv.

Endelig skal forslaget ses i forlængelse af Europa 2020-strategien for en intelligent, bæ-

redygtig og inklusiv vækst, herunder målsætningen om fremme af udsatte gruppers

værdighed og aktive deltagelse i samfundet.

3. Hjemmelsgrundlag

Spørgsmålet om hjemmelsgrundlag er ikke relevant.

4. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

5. Formål og indhold

Forslaget har til formål at fremhæve kulturens rolle i bekæmpelse af fattigdom og

fremme af social inklusion ved f.eks. at bidrage til personlig udvikling, integration af

udsatte grupper, interkulturel dialog, adgang til information, herunder gennem infor-

mations- og kommunikationsteknologi, samt udvikling af kreative færdigheder gennem

ikke-formel og uformel læring.

Medlemsstater og Kommissionen opfordres på den baggrund til – inden for deres re-

spektive ansvarsområder og under hensyn til nærhedsprincippet og medlemsstaters in-

stitutionelle struktur – til:

A: At have en bred, sammenhængende tilgang med fokus på deltagelse for at fremme

kulturens tværgående bidrag ved f.eks.:



At indtænke en kulturel dimension i strategier til bekæmpelse af fattigdom og soci-

al udstødelse og fremme inklusion i kulturpolitikker,

at gennemføre politikker, der sigter på at fremme effektiv adgang til og deltagelse i

kulturelle aktiviteter,

at inddrage interessenter, herunder mennesker der er ramt af fattigdom og social

udstødelse og deres organisationer, i udformningen og implementeringen af strate-

gier og politikker.

B: At styrke båndene mellem uddannelse, efter- og videreuddannelse, økonomi, beskæf-

tigelse og kultur ved f.eks.:



At opfordre til kulturelle aktiviteter inden for sociale, uddannelses- og ungdoms-

indsatser med henblik på at styrke kulturelle og interkulturelle færdigheder og

stimulere potentiale for kreativitet og innovation, især blandt børn og unge,

at anerkende vigtigheden af kulturformidling som led i fremme af deltagelse i kul-

turlivet og behovet for at udvikle kulturformidleres færdigheder,



PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Side 16



at fremme brugen af færdigheder fra kultursektoren med henblik på at bane vej til

beskæftigelse og samfundsliv,

at fremme politikker til fordel for mediekendskab og udvikling af digitale kompe-

tencer hos udsatte grupper og dermed også fremme adgang til kultur.

C: At fremme kulturens potentiale i bekæmpelse af fordomme mod udsatte grupper ved

f.eks.:



At fremme indsatser til fordel for fremme af kulturel mangfoldighed og interkultu-

rel dialog, herunder også mellem udsatte grupper og samfundet som helhed,

at fremhæve den positive rolle, som medier kan spille,

at opfordre til indsatser rettet mod børn og unge – både i og uden for skolen – især

indsatser gennemført af ungdomsorganisationer.

Medlemsstater opfordres endvidere til:

A: At fjerne hindringer for adgang til kultur ved f.eks.:



At bevidstgøre kultursektoren om behovet for at modtage alle typer af publikum

ved at anerkende deres forskellige behov,

at fremme adgang til ny informations- og kommunikationsteknologi og i den for-

bindelse styrke og forny bibliotekers og andre lignende institutioner og centres cen-

trale rolle i det digitale landskab og som rum for kulturmøder og –aktiviteter, som

er åbne for alle,

B: At fremme deltagelse i kulturlivet og i kulturelle udtryksformer ved f.eks.:



Gennem styrkelse af aktiviteter inden for kunst og uddannelse, kulturformidling og

kunstnerisk virksomhed at fremhæve udsatte gruppers deltagelse i kultur, kultu-

relle udtryksformer og kunstnerisk kreativitet,



at fremme politikker til udvikling af læse- og skrivefærdigheder, digitale færdighe-

der, øvrige grundlæggende færdigheder og sprogundervisning,

Medlemsstater og Kommissionen opfordres på den baggrund til:



Bedre at udnytte EU’s samhørighedspolitikker til at understøtte kulturelle initiati-

ver til bekæmpelse af fattigdom og social udstødelse,



at understrege kulturens bidrag til udvikling og opnåelse af FN’s årtusindmål,



tage hensyn til konklusionerne som led i opfyldelsen af målsætningerne i Europa

2020-strategien.

6. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

7. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser

Ikke relevant.

8. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien og er-

hvervslivet

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Side 17

Konklusionsudkastet medfører i ikke i sig selv væsentlige statsfinansielle konsekven-

ser, administrative konsekvenser eller konsekvenser for EU’s budget. Det vurderes

endvidere for usandsynligt, at en konkret opfølgning på rådskonklusionerne vil have

væsentlige udgiftskonsekvenser.

9. Høring

Konklusionsudkastet er blevet sendt i høring i EU-specialudvalget for kulturpolitiske

spørgsmål med frist den 29. oktober 2010. Høringen gav ikke anledning til bemærknin-

ger.

10. Regeringens foreløbige generelle holdning

Formandskabet har ønsket bredt at følge op på året for bekæmpelse af fattigdom og so-

cial udstødelse, herunder også på kulturområdet.

Regeringen er enig i, at indsatser vedr. fremme af adgang til og deltagelse i kulturlivet

kan bidrage positivt til f.eks. personlig udvikling og læring, adgang til information, so-

cial inklusion, beskæftigelse, respekt for mangfoldighed og bekæmpelse af fordomme.

Regeringen kan derfor bl.a. som opfølgning af året for bekæmpelse af fattigdom og soci-

al udstødelse tilslutte sig udkastet til rådskonklusioner.

11. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Alle lande forventes at tilslutte sig det foreliggende forslag.

12. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Forslaget har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg, men udvalget

er ved tidligere lejligheder blevet orienteret om det europæiske år for bekæmpelse af

fattigdom og social udstødelse (2010), bl.a. på mødet den 26. september 2008 forud for

rådsmøde (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbrugerbeskyttelse) den 2. oktober

2008.

Ad 5. Den europæiske filmarv og udfordringerne ved den digitale tidsalder

SEK (2010) 853

- Rådskonklusioner

Nyt notat.

1. Resumé

Formandskabet har fremlagt udkast til rådskonklusioner om den europæiske filmarv og

udfordringerne i den digitale tidsalder. Udkastet understreger behovet for både en nati-

onal og europæisk indsats for at sikre den europæiske filmarv i den digitale tidsalder.

Udkastet opfordrer på den baggrund medlemsstaterne til at opstille en langsigtet strategi

for deres nationale filmarv, der sikrer opbevaring og tilgængelighed af filmværker, der

har modtaget statslig støtte.

2. Baggrund

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Side 18

Den europæiske filmarv står overfor nye muligheder og store udfordringer i den digitale

tidsalder.

Digitaliseringen af filmarven rummer helt nye muligheder for bevaring og anvendelse

af filmarven. Men den digitale tidsalder rejser nye spørgsmål vedrørende indsamling,

forevisning og opbevaring af både digitale og analoge kopier, hvilket kan være en beko-

stelig proces.

Der er således ingen tvivl om, at digitaliseringen vil være en gevinst for den europæiske

filmarv under forudsætning af, at der skabes de rette rammer for opbevaring og udnyt-

telse af filmarven, hvilket vil kunne komme Europas borgere til gode.

Forslaget skal konkret ses med baggrund i Europa-Parlamentets og Rådets henstilling

om filmarv fra 2005 og Kommissionens tjenestegrenes 2. rapport fra juni 2010 om op-

følgningen på henstillingen. I henstillingen understreges det, at de europæiske film-

værker er et vigtigt udtryk for de europæiske kulturers rigdom og mangfoldighed og

udgør en kulturarv, der skal bevares og sikres for de kommende generationer.

3. Hjemmelsgrundlag

Spørgsmålet om hjemmelsgrundlaget er ikke relevant.

4. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

5. Formål og indhold

Forslaget har helt overordnet til formål at sætte fokus på vigtigheden af at bevare Eu-

ropas filmarv og pege på muligheder og udfordringer herved i den digitale tidsalder. I

denne sammenhæng understreger forslaget, at en digitalisering af filmarven kan bidra-

ge til at gøre filmarven mere tilgængelig for Europas borgere.

Samtidig peger forslaget på, at den digitale tidsalder rejser nye spørgsmål vedrørende

indsamling, forevisning og opbevaring af både digitale og analoge kopier, hvilket kræver

inddragelse af ophavsretlige problemstillinger og kan være en bekostelig proces. På den

baggrund understreger udkastet behovet for aktivt at støtte de institutioner, der be-

skæftiger sig med filmarv.

Medlemsstaterne opfordres til bl.a. at:



Tilpasse de gældende instrumenter om deponering af filmværker.



Tage filmarven i betragtning, når kulturpolitikker defineres.



Sørge for at der tages højde for bevaring af filmarven i deres nationale filmpoli-

tik, navnlig med henblik på:

At opstille en langsigtet strategi for deres nationale filmarv.

At tage hensyn til biograferne, der beskæftiger sig med filmarv.

At sikre, at film, der er blevet støttet med nationale midler, deponeres i

en institution med ansvar for bevaring af filmarven.

Kommissionen opfordres til bl.a.:

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Side 19



At fortsætte med at undersøge, hvordan der kan garanteres tilstrækkelig rets-

sikkerhed med hensyn til intellektuelle ejendomsrettigheder for institutioner

med ansvar for bevaring af filmarv.

At fortsætte med at støtte forskningen vedrørende bevaring på lang sigt af digi-

talt materiale.

Kommissionen og medlemsstaterne opfordres til inden for deres respektive kompeten-

ceområder:



At fremme anvendelsen af de europæiske standarder for filmdatabasers inter-

operabilitet.



At foretage en detaljeret undersøgelse af de udfordringer og muligheder, som

den digitale tidsalder indebærer for institutioner med ansvar for bevaring af

filmarv.



At støtte disse institutioners indsats for at tackle udfordringer og udnytte mu-

ligheder.

6. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

7. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser

Ikke relevant.

8. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet

eller beskyttelsesniveauet

Konklusionerne medfører ikke i sig selv væsentlige statsfinansielle konsekvenser, kon-

sekvenser for det offentlige eller konsekvenser for EU’s budget. Det vurderes endvidere

for usandsynligt, at en konkret opfølgning på konklusionerne vil have væsentlige ud-

giftskonsekvenser.

9. Høring

Forslaget er blevet sendt i høring i EU-specialudvalget for kulturpolitiske spørgsmål

med frist 29. oktober 2010. Høringen gav ikke anledning til bemærkninger.

10. Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen ser positivt på det foreliggende udkast til rådskonklusioner, der identifice-

rer de vigtigste udfordringer og muligheder for den europæiske filmarv i den digitale

tidsalder, og kommer med anvendelige anbefalinger til medlemsstaterne og EU’s hånd-

tering heraf. De angivne indsatsområder ligger i en naturlig forlængelse af den danske

indsats på området.

11. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der har under forhandlingerne været bred opbakning til udkastet til rådskonklusioner.

12. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Forslaget har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Side 20

Ad 6. Muligheder og udfordringer for europæisk film i den digitale tidsalder

KOM (2010) 487

- Rådskonklusioner

Nyt notat.

1. Resumé

Formandskabet har fremlagt udkast til rådskonklusioner om muligheder og udfordrin-

ger for europæisk film i den digitale tidsalder. Udkastet understreger behovet for både en

national og europæisk indsats for at sikre de europæiske biografer en smidig overgang til

digital filmfremvisning, der sikrer den fortsatte visning af europæiske film. Udkastet op-

fordrer endvidere Kommissionen til at implementere en handlingsplan for overgang til

digital filmfremvisning, som anført i Kommissionens meddelelse om muligheder og ud-

fordringer for europæisk film i den digitale tidsalder. Handlingsplanen lægger bl.a. op

til en finansiel EU-støtte inden for Media-programmet til digitalisering af biografer, som

viser europæiske film eller har en indvirkning på den regionale udvikling.

2. Baggrund

Det forventes, at filmdistributionen bliver digital inden for de kommende år, hvilket

kræver, at biograferne investerer i digitalt fremviserudstyr for fortsat at kunne fremvi-

se film. Denne investering kan være en økonomisk udfordring for specielt de mindre eu-

ropæiske biografer og biografer med et udpræget europæisk repertoire.

På den baggrund har Kommissionen udsendt en meddelelse af 24. september 2010 om

muligheder og udfordringer for europæisk film i den digitale tidsalder. Meddelelsen rej-

ser spørgsmålene om



den digitale revolutions betydning for europæiske films konkurrenceevne og di-

stribution, og

pluralisme og sproglig og kulturel mangfoldighed.

Meddelelsen lægger op til en national og europæisk indsats, der understøtter den fort-

satte eksistens af et varieret udbud af biografer – geografisk og kulturelt – i forbindelse

med overgangen til digitale biografer.

Meddelelsen bygger på det arbejde, der allerede er udført af Kommissionen og med-

lemsstaterne på dette område. Kommissionen har haft nedsat en ekspertgruppe vedrø-

rende digital film, der har undersøgt, hvordan man kan bevare mangfoldigheden i film

og biografer i morgendagens digitale EU. Undersøgelsen viste, at der er et behov for of-

fentlig støtte til digitalisering af visse biografer. Disse spørgsmål blev nærmere uddybet

i en offentlig høring om muligheder og udfordringer for europæisk film i den digitale

tidsalder.

Samtidig har en række medlemsstater gjort sig tanker om, hvordan man kan sikre, at

biografer kan omstille sig til digital fremvisning og få udbytte af det. Disse overvejelser

er gennemgået forud for udarbejdelsen af meddelelsen.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Side 21

3. Hjemmelsgrundlag

Spørgsmålet om hjemmelsgrundlaget er ikke relevant.

4. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

5. Formål og indhold

Forslaget har til formål at gøre opmærksom på digitaliseringens mulige konsekvenser

for den europæiske biografsektor, som det er angivet i Kommissionens meddelelse om

muligheder og udfordringer for europæisk film i den digitale tidsalder.

Udkastet gør i den anledning opmærksom på, at digitaliseringen skaber nye og bedre

muligheder for distribution af film. Men digitalisering vil ændre på det eksisterende bi-

ografmarked med risiko for lukning af biografer, der ikke vil kunne betale for det digita-

le fremvisningsudstyr. Det forslås i den forbindelse, at finansieringen af digitalisering

af biograferne bør ske ved hjælp af både private og offentlige midler.

Forslaget understreger, at overgangen til en digitalisering af biograferne er hastende og

nødvendig, og at den offentlige politik skal støtte denne overgang under hensyntagen til

følgende målsætninger:

Sikring af adgang og udbredelse af europæiske værker

Styrke konkurrenceevnen for de europæiske operatører

Fastholde den sociale sammenhængkraft gennem udvikling af et varie-

ret udbud af biografer i Europa.

Medlemsstaterne opfordres til bl.a. at:



Overveje behov for støtte til digitalisering af biograferne.



At tage hensyn til de europæiske konkurrenceregler ved gennemførelse af støt-

teprogrammer. Disse støtteprogrammer skal bl.a. indeholde hensyn til:

Støtte til biografer der ikke har mulighed for at finansiere udstyret gen-

nem kommercielle forretningsmodeller.

Støtte til biografer i mindre befolkede områder.

Støtte til biografer der viser en høj andel af europæiske film.

Medlemsstaterne og Kommissionen opfordres under hensyntagen til deres respektive

ansvarsområder til bl.a.:



Så vidt muligt at sikre, at finansieringen af det digitale udstyr ikke begrænser

biografernes mulighed for at programsætte film efter eget ønske.



At undersøge muligheder for fremme af adgang til lån for biografer, der overgår

til digital filmfremvisning.

6. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

7. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser

Ikke relevant.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Side 22

8. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet

eller beskyttelsesniveauet

Konklusionerne medfører ikke i sig selv væsentlige statsfinansielle konsekvenser for

det offentlige eller konsekvenser for EU’s budget. Det vurderes endvidere for usandsyn-

ligt, at en konkret opfølgning på konklusionerne vil have væsentlige udgiftskonsekven-

ser.

9. Høring

Forslaget er blevet sendt i høring i EU-specialudvalget for kulturpolitiske spørgsmål

med frist 29. oktober 2010. Høringen gav ikke anledning til bemærkninger.

10. Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen ser positivt på det foreliggende udkast til rådskonklusioner, der identifice-

rer de vigtigste problemstillinger i forbindelse med den igangværende overgang til digi-

tale biografer i Europa, og kommer med anvendelige anbefalinger til medlemsstaterne

og EU’s håndtering af udfordringer og muligheder. Disse opfordringer ligger i god for-

længelse af den danske indsats på området.

11. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der har under forhandlingerne været bred opbakning til udkastet til rådskonklusioner.

12. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Forslaget har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

Ad 7. Kulturelle og audiovisuelle dimensioner af Europas Digitale Dagsorden

KOM-dokument foreligger ikke

- Politisk drøftelse

Nyt notat.

1. Resumé

Formandskabet forventes at gennemføre en politisk drøftelse om de kulturelle og audiovi-

suelle aspekter vedrørende Kommissionens meddelelse om En Digital Dagsorden for Eu-

ropa (KOM (2010) 245). Til brug for drøftelsen på rådsmødet har formandskabet udar-

bejdet et forslag til oplæg, som tager udgangspunkt i Europas Digitale Dagsorden.

Punktet skal ses i lyset af Kommissionens meddelelse ”En Digital Dagsorden for Euro-

pa”, som er ét af ”Europa 2020”-strategiens syv såkaldte flagskibsinitiativer, som bl.a.

har til formål at opnå bæredygtige økonomiske og sociale fordele af et digitalt indre

marked.

De kulturelle og audiovisuelle aspekter i Europas Digitale Dagsorden omfatter f.eks. di-

gitalisering og formidling af kreativt indhold, adgang til værker, digitalisering af euro-

pæiske biografer m.v.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Side 23

Ét af meddelelsens indsatsområder – ”Et dynamisk digitalt indre marked” – berører bl.a.

ophavsretlige problemstillinger. Det drejer sig bl.a. om multiterritorial licensering af ret-

tigheder, kollektiv rettighedsforvaltning og såkaldte forældreløse værker. Det fremgår af

meddelelsen, at Kommissionen vil fremkomme med konkrete tiltag herom, herunder bl.a.

et direktivforslag om forældreløse værker og et direktivforslag om kollektiv rettighedsfor-

valtning.

Ét andet af meddelelsens indsatsområder – ”IKT-støttede fordele for samfundet” – berø-

rer digitalisering af kulturarv m.v. Konkret vil Kommissionen bl.a. foreslå en bæredygtig

model for finansiering af Det Europæiske Digitale Bibliotek Europeana, som er under

opbygning i øjeblikket. Herudover vil Kommissionen inden udgangen af 2011 fremsætte

en henstilling om fremme af digitalisering af de europæiske biografer.

2. Baggrund

I marts 2010 fremlagde Kommissionen sit udkast til ”Europa 2020”-strategien med un-

dertitlen ”Intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst”

. I ”Europa 2020”-strategien har

Kommissionen udpeget syv såkaldte flagskibsinitiativer, som skal gennemføre målene i

den nye strategi. Europas Digitale Dagsorden er ét af disse flagskibsinitiativer.

Den 19. maj 2010 lancerede Kommissionen meddelelsen ”En Digital Dagsorden for Eu-

ropa”

, som konkretiserer flagskibsinitiativet i ”Europa 2020”-strategien.

I tidligere EU-kommissær Mario Montis rapport om relancering af det indre marked

som blev offentliggjort den 9. maj 2010, anføres det, at omkostningerne ved ikke at ska-

be et velfungerende digitalt indre marked vil være betydelige. Det vurderes, at EU kan

opnå en stigning i BNP på helt op til 4 procent ved en gennemførsel af et digitalt indre

marked inden 2020.

Formandskabet forventes at gennemføre en politisk drøftelse om de kulturelle og au-

diovisuelle aspekter vedrørende meddelelsen om Europas Digitale Dagsorden. Til brug

for drøftelsen på rådsmødet har formandskabet udarbejdet et forslag til oplæg, som ta-

ger udgangspunkt i meddelelsen. Oplægget er udarbejdet for at få tilkendegivelser fra

medlemsstaterne om centrale spørgsmål som bidrag til den videre proces.

3. Hjemmelsgrundlag

Spørgsmålet om hjemmelsgrundlag er ikke relevant.

4. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

5. Formål og indhold

Til brug for den politiske drøftelse om de kulturelle og audiovisuelle aspekter vedrøren-

de Europas Digitale Dagsorden, som forventes gennemført på rådsmødet (uddannelse,

KOM (2010) 2020.

KOM (2010) 245.

A new Strategy for the Single Market – At the Service of Europe’s Economy and Society. Report to the President of the Eu-

ropean Commission, José Manuel Barroso, by Mario Monti.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Side 24

ungdom, kultur og sport) den 18.-19. november 2010, har formandskabet stillet to

spørgsmål:

For det første inviteres ministrene til at angive, hvilke kulturelle og audiovisuelle di-

mensioner, de har identificeret i Europas Digitale Dagsorden, og hvilke de ønsker at

prioritere, samt hvad der kan gøres for at sikre, at der tages højde for disse prioriteter i

forbindelse med implementering og håndtering af Europas Digitale Dagsorden.

For det andet ønskes en drøftelse af, hvilke foranstaltninger der kan sættes i værk for

at forbedre horisontal koordination mellem de relevante institutioner på EU-niveau og

nationalt niveau.

Spørgsmålene er stillet for at få tilkendegivelser fra medlemsstaterne om centrale

spørgsmål som bidrag til den videre proces.

Meddelelsen

De konkrete tiltag i Europas Digitale Dagsorden i Europa er bygget op omkring syv

indsatsområder, herunder bl.a. indsatsområdet ”Et dynamisk digitalt indre marked”,

som berører det kulturelle og audiovisulle område, særligt i forhold til ophavsret, og

indsatsområdet ”IKT-støttede fordele for samfundet”, som berører digitalisering fx Det

Europæiske Digitale Bibliotek Europeana og digitalisering af europæiske biografer.

Kommissionen fremhæver under indsatsområdet ”Et dynamisk digitalt indre marked”,

at produktion og distribution af digitalt indhold fremmes, og vurderer, at det er nød-

vendigt, at forretningsmæssigt og kulturelt indhold og tjenester kan flyde frit over

grænserne. Herudover finder Kommissionen, at der bør skabes innovative forretnings-

modeller, der gør det muligt at få adgang til og betale for indhold på forskellige måder.

Dette vil ifølge Kommissionen skabe en retfærdig balance mellem rettighedshavernes

indtægter og den brede befolknings krav på adgang til indhold og viden.

For at skabe et dynamisk digitalt indre marked og for at fremme licensering på tværs af

grænserne finder Kommissionen, at den kollektive rettighedsforvaltning bør gøres mere

gennemskuelig, og at den tilpasses den teknologiske udvikling.

Kommissionen peger på nogle initiativer, herunder at der skal være nemmere adgang

til indhold, at elektronisk handel på tværs af grænserne skal forenkles, m.v.

Kommissionen vil forenkle klarering, forvaltning og licensering af ophavsrettigheder på

tværs af grænserne ved:



At forbedre forvaltningen af rettigheder og mulighederne for europadækkende li-

censering samt at gøre vilkårene mere gennemskuelige ved at foreslå et rammedi-

rektiv om kollektiv rettighedsforvaltning.

At skabe retsgrundlag for at lette digitalisering og formidling af kulturelle værker i

Europa ved at foreslå et direktiv om såkaldte forældreløse værker, dvs. ophavsret-

ligt beskyttede værker, hvor rettighedshaverne ikke kan identificeres.



PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Side 25

Kommissionen fremhæver digitalisering under indsatsområdet ”IKT-støttede fordele for

samfundet”. Konkret vil Kommissionen bl.a. foreslå en bæredygtig model for finansie-

ring af Det Europæiske Digitale Bibliotek Europeana, som er under opbygning i øje-

blikket. Herudover vil Kommissionen inden udgangen af 2011 fremsætte en henstilling

om fremme af digitalisering af de europæiske biografer.

6. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke udtale sig om punktet.

Europa-Parlamentet har ikke udtalt sig om selve meddelelsen ”En Digital Dagsorden

for Europa”, men har den 5. maj 2010 vedtaget en resolution om en ny Digital Dagsor-

den for Europa

I resolutionen efterlyser Europa-Parlamentet en effektiv politik for et digitalt indre

marked, der gør onlinetjenester i Europa mere konkurrencebaserede, tilgængelige,

grænseoverskridende og gennemsigtige.

Europa-Parlamentet understreger tillige behovet for at udvikle muligheder for fri ud-

bredelse af indhold og viden, og for at nå frem til en forbrugervenlig retlig ramme for

adgang til digitalt indhold i Europa inden 2015, der kan forbedre sikkerheden for for-

brugerne og resultere i en retfærdig balance mellem rettighedshavernes rettigheder og

den brede offentligheds adgang til indhold og viden. Europa-Parlamentet opfordrer EU

til i lyset af det tempo, den teknologiske udvikling sker i, at fremskynde debatten om

ophavsret og undersøge virkningen af at harmonisere ophavsretten i EU.

Europa-Parlamentet anerkender, at Europas kreative og kulturelle industrier spiller en

afgørende rolle med hensyn til fremme af kulturel mangfoldighed, mediepluralisme og

deltagelsesdemokrati i Europa, og at de ligeledes er en væsentlig drivkraft for bæredyg-

tig vækst i Europa. Parlamentet anerkender endvidere behovet for at fremme et miljø,

der fortsat vil styrke den kreative industri.

I resolutionen understreger Europa-Parlamentet, at der i den nye Digitale Dagsorden

skal lægges større vægt på digitaliseringen af og forbedringen af borgernes adgang til

Europas enestående kulturarv. Europa-Parlamentet opfordrer medlemsstaterne til at

yde tilstrækkelig økonomisk støtte til EU's digitaliseringspolitik og tilskynder samtidig

både Kommissionen og medlemsstaterne til at finde passende løsninger på de nuværen-

de retlige hindringer.

7. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Ikke relevant.

8. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien og er-

hvervslivet

Udvekslingen af synspunkter medfører ikke i sig selv statsfinansielle eller administra-

tive konsekvenser for det offentlige eller for EU’s budget.

INI/2009/2225

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Side 26

Det vurderes endvidere for usandsynligt, at meddelelsen i sig selv vil medføre statsfi-

nansielle eller administrative konsekvenser for det offentlige eller for EU’s budget

Såfremt den senere valgte model for langsigtet organisering og finansiering af Europe-

ana skulle medføre udgifter for Danmark, vil disse blive afholdt inden for Kulturmini-

steriets eksisterende bevillinger.

9. Høring

Punktet vedrørende politisk drøftelse af kulturelle og audiovisuelle aspekter er blevet

sendt i høring i EU-specialudvalget for kulturpolitiske spørgsmål med frist den 29. ok-

tober 2010. Høringen gav ikke anledning til bemærkninger.

10. Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen er positiv over for formandskabets bestræbelser på at sætte Kommissionens

meddelelse om Europas Digitale Dagsorden på dagsordenen.

Regeringen er enig med Kommissionen i, at EU står over for vigtige beslutninger om,

hvordan man skal opbygge en sammenhængende digital økonomi og et digitalt indre

marked.

Generelt i forbindelse med den videre konkretisering af Europas Digitale Dagsorden

lægges der fra dansk side særligt vægt på, at det digitale indre marked styrkes, herun-

der nedbrydelse eller minimering af barrierer for e-handel, styrkelse af forbrugernes

rettigheder, samt øget standardisering og bedre udnyttelse af standarder.

Regeringen finder det vigtigt, at der skabes en bedre grobund for udviklingen af både

eksisterende og nye innovative forretningsmodeller med kreativt indhold, som respekte-

rer de ophavsretlige regler.

Regeringen støtter generelt Kommissionens hensigt med at forenkle klarering, forvalt-

ning og licensering af ophavsrettigheder på tværs af grænserne, at tilpasse rettigheds-

forvaltning til den teknologiske udvikling, samt at lette digitalisering og formidling af

kulturelle værker i Europa.

Regeringen lægger stor vægt på, at initiativer på europæisk plan balancerer de hensyn,

der er hos de forskellige interessenter på markedet, herunder forbrugerne, rettigheds-

haverne, indholdsproducenter og -udbydere m.v.

Regeringen forholder sig åben over for at drøfte de tiltag, som fremgår af Europas Digi-

tale Dagsorden, og afventer således Kommissionens fremtidige initiativer.

11. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Alle lande forventes at deltage i den politiske drøftelse.

12. Forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Side 27

Sagen vedrørende en politisk drøftelse om de kulturelle og audiovisuelle aspekter i Eu-

ropas Digitale Dagsorden har endnu ikke været forelagt for Folketingets Europaudvalg.

Videnskabsministerens supplerende grundnotat om den samlede meddelelse om En Di-

gital Dagsorden for Europa er oversendt til udvalget den 12. august 2010.

Ad 8. En EU-struktureret dialog om sport

Kom-dokument foreligger ikke

- Rådsresolution

Nyt notat.

1. Resumé

Formandskabet har fremlagt udkast til rådsresolution om en struktureret dialog med

sportsbevægelsen. Udkastet understreger behovet for en åben dialog mellem formandska-

bet og sportsbevægelsen.

Forslaget om rådsresolution på sportsområdet er et resultat af, at der med Lissabontrak-

taten er skabt en bestemmelse (TEUF artikel 165) som grundlag for Unionens samarbej-

de om sport, hvorefter det hidtidige uformelle idrætssamarbejde nu er blevet formalise-

ret.

Rådsresolutionen forventes at blive vedtaget på rådsmødet.

2. Baggrund

Forslaget skal ses med baggrund i, at dialogen mellem EU og sportsverdenen tidligere

har fundet sted på et årligt uformelt sportsforum, hvilket også fremgår af EU’s hvidbog

om sport fra 2007.

Endvidere skal forslaget ses i forlængelse af Det Europæiske Råds erklæring om sport

fra 2008

, som opfordrer til, at den konstruktive dialog med den Internationale Olympi-

ske Komite og repræsentanter fra sportsverdenen styrkes.

Med Lissabontraktatens ikrafttræden er EU-sportssamarbejdet nu blevet formaliseret,

og formandskabet har på den baggrund taget initiativ til fastlæggelse af retningslinjer

for den strukturerede dialog med sportsbevægelsen.

3. Hjemmelsgrundlag

Artikel 165 (TEUF) om uddannelse, erhvervsuddannelse, ungdom og sport, hvorefter:

”Unionen bidrager til fremme af sport i Europa og tager i den forbindelse hensyn til

sportens specifikke forhold, dens strukturer, der bygger på frivillighed, og dens sociale

og uddannende funktion.

Bilag 5 til formandskabets konklusioner fra møde i Det Europæiske Råd den 11.-12. december 2008.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Side 28

4. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

5. Formål og indhold

Forslaget har til formål – inden for de nye formelle rammer – at styrke dialogen mellem

EU og sportsbevægelsen.

Der har tidligere været anvendt forskellige dialogmekanismer nationalt, regionalt og

lokalt niveau, og flere EU-formandskaber har organiseret uformelle møder for sportsdi-

rektører og sportsministre. Endvidere er der etableret en europæisk social dialog inden

for sportssektoren med en social dialog komité inden for fodbold.

Der lægges på den baggrund op til, at der inden for de nye formelle rammer sikres en

styrket dialog med sportens interessenter, som vil medføre en kontinuerlig og velstruk-

tureret udveksling af synspunkter om prioriteringer, implementering og opfølgning for

EU-samarbejdet om sport.

Det foreslås, at den styrkede dialog udmøntes i form af afholdelsen et uformelt møde i

kanten af rådsmøder med ledende repræsentanter fra EU og sportsverdenen med det

formål at udveksle synspunkter om sportssager i EU. Det foreslås, at invitere et be-

grænset antal personer til mødet, herunder repræsentanter fra Rådet (trio-

formandskab og en repræsentant for det kommende trio-formandskab, Kommissionen

og Europa-Parlamentet) samt repræsentation fra sportsverdenen udvalgt i forhold til

den konkrete dagsorden og med kontinuitet i sportsbevægelsens repræsentation, når

det er muligt. Samtidig skal den nationale og internationale – og herunder særligt den

europæiske repræsentation af idrætsbevægelsen sikres.

6. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

7. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser

Ikke relevant.

8. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet

eller beskyttelsesniveauet

Rådsresolutionen medfører ikke i sig selv statsfinansielle konsekvenser, administrative

konsekvenser for det offentlige eller konsekvenser for EU’s budget. Det vurderes endvi-

dere usandsynligt, at en konkret opfølgning på rådsresolutionen vil have væsentlige

udgiftskonsekvenser.

9. Høring

Forslaget er blevet sendt i høring i EU-specialudvalget for kulturpolitiske spørgsmål

med frist d. 29. oktober 2010. Høringen gav ikke anledning til bemærkninger.

10. Regeringens foreløbige generelle holdning

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Side 29

Regeringen ser positivt på det foreliggende udkast til rådsresolution, idet udkastet sik-

rer en åben dialog mellem formandskabet og sportsbevægelsen og understøtter den før-

te idrætspolitik i Danmark.

11. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Alle lande forventes at tilslutte sig forslaget.

12. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Forslaget har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg, men emnet vedr.

Lissabontraktaten og sport blev forelagt udvalget til orientering på mødet d. 7. maj

2010 forud for rådsmødet (uddannelse, ungdom og sport) den 10.-11. maj 2010.

Ad 9. Sportens rolle som en kilde til og drivkraft for aktiv social inklusion

KOM-dokument foreligger ikke

- Rådskonklusioner

Nyt notat.

1. Resumé

Formandskabet har bl.a. som led i opfølgningen på det europæiske år for bekæmpelse af

fattigdom og social udstødelse (2010) fremlagt udkast til rådskonklusioner om sport som

middel til social inklusion. Udkastet understreger idrættens potentiale for at medvirke til

social inklusion i samfundet.

Forslaget om rådskonklusioner på sportsområdet er et resultat af, at der med Lissabon-

traktaten er skabt en bestemmelse (TEUF artikel 165) som grundlag for Unionens sam-

arbejde om sport, hvorefter det tidligere uformelle idrætssamarbejde nu er blevet forma-

liseret.

2. Baggrund

Forslaget skal ses med baggrund i det europæiske år for bekæmpelse af fattigdom og

social udstødelse (2010) samt det europæiske år om uddannelse gennem sport (2004).

Endvidere skal forslaget ses i forlængelse af konklusioner fra Det Europæiske Råd,

herunder fra den 7-9. december 2000 og den bilagte erklæring om ”de særlige forhold,

der kendetegner sporten i Europa og dens sociale funktioner, og som der skal tages hen-

syn til ved gennemførelsen af de fælles politikker”

samt fra den 11.-12. december 2008

og den bilagte erklæring om sport, hvorefter Det Europæiske Råd bl.a. anerkender be-

tydningen af de værdier, der knytter sig til sporten, og som er væsentlige for det euro-

pæiske samfund

SN 400/00 ADD 1.

17271/1/08 REV 1 – Bilag 5.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Side 30

Med Lissabontraktatens ikrafttræden er EU-sportssamarbejdet nu blevet formaliseret,

og ifølge traktaten bidrager Unionen til fremme af sport i Europa under hensyntagen til

sportens specifikke forhold, herunder bl.a. dens sociale og uddannende funktion.

Social inklusion i sport har endelig tidligere været et tema i EU’s hvidbog om sport fra

2007

3. Hjemmelsgrundlag

Artikel 165 (TEUF) om uddannelse, erhvervsuddannelse, ungdom og sport, hvorefter:

”Unionen bidrager til fremme af sport i Europa og tager i den forbindelse hensyn til

sportens specifikke forhold, dens strukturer, der bygger på frivillighed, og dens sociale

og uddannende funktion.

4. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

5. Formål og indhold

Forslaget har til formål at understrege sportens vigtige samfundsmæssige rolle og det

store potentiale for fremme af social inklusion, som findes inden for og gennem sport.

Der lægges på den baggrund op til, at Rådet under hensyntagen til subsidiaritetsprin-

cippet udpeger følgende prioriterede indsatsområder til fremme af social inklusion in-

den for og gennem sport:

1. Støtte til ”sport for alle” princippet baseret på lige muligheder ved bl.a. at:



Fremme deltagelse i idræt, særligt for inaktive og socialt udsatte grupper.

Anerkende, at adgang til breddeidrætsfaciliteter, særligt for handicappede, og

fremme af ligestilling inden for sport er vigtigt.

2. Bedre udnyttelse af sportens potentiale som et bidrag til opbygning af fællesskaber,

social samhørighed og inkluderende vækst gennem bl.a.



Anerkende det økonomiske, beskæftigelsesmæssige og læringsmæssige potentiale

inden for idræt som bidrag til en intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst.



Stimulere til netværksdannelse mellem medlemslande, støtte forskning og analyse

og evaluere igangværende indsatser på området.

3. Støtte tværnational udveksling af strategier og metoder for bedre at udnytte sportens

potentiale for fremme af social inklusion på nationalt og europæisk niveau ved bl.a. at:



Fremme netværksarbejde mellem medlemsstater og lokale og regionale myndighe-

der.

Understøtte forskning og undersøgelser af sammenhængen mellem sport og social

inklusion; især mht. social inklusion af udsatte grupper gennem sport.

KOM 2007 (391)

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Side 31

På den baggrund opfordres Kommissionen og medlemsstaterne, inden for deres respek-

tive ansvarsområder og med respekt for subsidaritetsprincippet til bl.a. at:



Sikre samarbejde og kommunikation mellem relevante EU- og medlemslandeorga-

ner om social inklusion i idræt og anerkende idrættens uddannelsesmæssige karak-

ter.

Øge opmærksomheden om vigtigheden af frivillighed i idrætten – særligt i sam-

menhæng med det europæiske år for frivillighed og aktivt medborgerskab (2011).

Maksimere sportens bidrag til implementeringen af Europa 2020-strategien for in-

telligent, bæredygtig og inkluderende vækst, særligt gennem flagskibsinitiativerne,

herunderden europæiske platform mod fattigdom.

Invitere sportsorganisationer til at medtage aspektet om social inklusion i deres

projekter – særligt på lokalt niveau.



Endvidere opfordres Kommissionen til bl.a. at:



Indarbejde social inklusion inden for og gennem sport som en prioritet i mulige

kommende udspil og undersøge mulighederne for at bruge eksisterende EU-fonde,

som f.eks. strukturfonde og programmer inden for f.eks. områderne ungdom og livs-

lang læring.



Indarbejde temaet om social inklusion i idræt i den kommende meddelelse fra

Kommissionen om Lissabontraktaten og sport.

6. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

7. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser

Ikke relevant.

8. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet

eller beskyttelsesniveauet

Konklusionerne medfører ikke i sig selv statsfinansielle konsekvenser, administrative

konsekvenser for det offentlige eller konsekvenser for EU’s budget. Det vurderes endvi-

dere for usandsynligt, at en konkret opfølgning på rådskonklusionerne vil have væsent-

lige udgiftskonsekvenser.

9. Høring

Forslaget er blevet sendt i høring i EU-specialudvalget for kulturpolitiske spørgsmål

med frist den 29. oktober 2010. Høringen gav ikke anledning til bemærkninger.

10. Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen ser positivt på det foreliggende udkast til rådskonklusioner, som ligger i god

forlængelse af regeringens politik på idrætsområdet.

Regeringen kan derfor støtte det foreliggende udkast og dens intentioner om at frem-

hæve og fremme idrættens potentiale i forbindelse med social inklusion.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Side 32

11. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Alle lande forventes at tilslutte sig forslaget.

12. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Forslaget har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg, men emnet

vedr. Lissabontraktaten og sport blev forelagt udvalget til orientering på møde den 7.

maj 2010 forud for rådsmøde (uddannelse, ungdom og sport) den 10.-11. maj 2010.

Ad 10. Social inklusion i og gennem sport

KOM-dokument foreligger ikke

- Politisk drøftelse

Nyt notat.

1. Resumé

Formandskabet har bl.a. som led i opfølgningen på det europæiske år for bekæmpelse af

fattigdom og social udstødelse (2010) og i forlængelse af forslag til rådskonklusioner om

sport som middel til social inklusion lagt op til en politisk drøftelse om erfaringer i med-

lemslandene inden for social inklusion i og gennem idræt. Formålet med den politiske

drøftelse er at udveksle synspunkter og dele praktiske erfaringer om idrættens mulighe-

der for at fremme social inklusion af socialt udsatte borgere.

Formandskabet lægger op til, at ministerdrøftelsen tager udgangspunkt i følgende

spørgsmål:

Identificerer idrætspolitikken i dit land særlige målgrupper? Hvis ja, hvad er så

målgrupperne.

Findes der specifikke projekter i dit land, som har til formål at fremme idræt hos so-

cialt udsatte grupper?

2. Baggrund

Den politiske drøftelse skal ses med baggrund i det europæiske år for bekæmpelse af

fattigdom og social udstødelse (2010) samt udkast til rådskonklusioner om sport som

middel til social inklusion. Formålet med den politiske drøftelse er at udveksle syns-

punkter og dele ’best practice’ om idrættens muligheder for at fremme social inklusion

af socialt udsatte borgere.

Med Lissabontraktatens ikrafttræden er EU-sportssamarbejdet blevet formaliseret, og

ifølge traktaten bidrager Unionen til fremme af sport i Europa under hensyntagen til

sportens specifikke forhold, herunder bl.a. dens sociale og uddannende funktion.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Side 33

Social inklusion i sport har endelig tidligere været et tema i EU’s hvidbog om sport fra

2007

3. Hjemmelsgrundlag

Artikel 165 (TEUF) om uddannelse, erhvervsuddannelse, ungdom og sport, hvorefter:

”Unionen bidrager til fremme af sport i Europa og tager i den forbindelse hensyn til

sportens specifikke forhold, dens strukturer, der bygger på frivillighed, og dens sociale

og uddannende funktion.

4. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

5. Formål og indhold

Formålet med den politiske drøftelse er at udveksle synspunkter og dele praktiske erfa-

ringer om idrættens muligheder for at fremme social inklusion af socialt udsatte borge-

re.

Formandskabet lægger op til, at ministerdrøftelsen tager udgangspunkt i følgende

spørgsmål:

Identificerer idrætspolitikken i dit land særlige målgrupper? Hvis ja, hvad er så

målgrupperne.

Findes der specifikke projekter i dit land, som har til formål at fremme idræt hos

socialt udsatte grupper?

Begge spørgsmål ligger i tråd med regeringens politik på området – f.eks. fremlagde et

enigt Breddeidrætsudvalg i marts 2009 bl.a. en række forslag til en styrket indsats for

socialt udsattes idrætsdeltagelse. En række af disse forslag er pt. realiseret eller under

udmøntning - herunder etablering af Tværministerielt Idrætsudvalg, som sikrer vi-

densdeling og koordination mellem involverede ministerier, Idrætsforum - som inddra-

ger idrættens øvrige aktører i vidensdelingen samt en undersøgelse af idrætsadfærd og

idrætsfaciliteter i udsatte boligområder.

Dertil kommer, at landets idrætsorganisationer – herunder specialforbund – har socialt

udsattes idrætsdeltagelse som et særligt indsatsområde.

6. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

7. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser

Ikke relevant.

KOM 2007 (391)

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Side 34

8. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet

eller beskyttelsesniveauet

Den politiske drøftelse forventes ikke i sig selv at medføre statsfinansielle konsekven-

ser, administrative konsekvenser for det offentlige eller konsekvenser for EU’s budget.

Det vurderes endvidere for usandsynligt, at en konkret opfølgning på den politiske drøf-

telse vil have væsentlige udgiftskonsekvenser.

9. Høring

Forslaget er blevet sendt i høring i EU-specialudvalget for kulturpolitiske spørgsmål

med frist den 29. oktober 2010. Høringen gav ikke anledning til bemærkninger.

10. Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen ser positivt på de stillede spørgsmål, som ligger i tråd med den førte idræts-

politik i landet.

Regeringen kan under den politiske drøftelse bidrage med nationale eksempler og prak-

tiske erfaringer indenfor området.

11. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Alle lande forventes at tilslutte sig forslaget.

12. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Den politiske drøftelse har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg,

men emnet vedr. Lissabontraktaten og sport blev forelagt udvalget til orientering på

mødet den 7. maj 2010 forud for rådsmødet (uddannelse, ungdom og sport) den 10.-11.

maj 2010.

Ad 11. EU’s rolle i den internationale kamp mod doping

KOM-dokument foreligger ikke

- Konklusioner fra Rådet og regeringsrepræsentanter forsamlet i Rådet

Nyt notat.

1. Resumé

Formandskabet har fremlagt udkast til blandede konklusioner om koordinering af hold-

ninger blandt medlemsstaterne i EU i forhold til antidopingarbejdet i det internationale

antidoping-agentur WADA

. Udkastet understreger behovet for en EU-koordinering af

antidopingarbejdet i forhold til WADA og vigtigheden af et nært samarbejde med Euro-

parådet om emnet for at sikre fælles forståelse af europæiske interesser.

Forslaget om blandede konklusioner på sportsområdet er et resultat af, at der med Lis-

sabontraktaten er skabt en bestemmelse (TEUF artikel 165) som grundlag for Unionens

samarbejde om sport, hvorefter det tidligere uformelle idrætssamarbejde nu er blevet

formaliseret.

World Anti Doping Agency

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Side 35

Forslaget forventes at blive vedtaget på rådsmødet.

2. Baggrund

Forslaget skal ses med baggrund i et ønske blandt medlemsstaterne i EU om at sikre,

at holdninger til antidopingarbejdet blandt medlemsstaterne i EU er velkoordinerede

samt at sikre samarbejde med Europarådet forud for afholdelsen af møder i WADA, så-

dan at de europæiske interesser får størst mulig vægt i den internationale dopingbe-

kæmpelse.

Endvidere skal forslaget ses i forlængelse af Rådets konklusioner af 4. december 2000

om dopingbekæmpelse, som understreger behovet for Kommissionens og medlemssta-

ternes koordinering forud for møder i WADA.

Med Lissabontraktatens ikrafttræden er EU-sportssamarbejdet nu blevet formaliseret,

og ifølge traktaten bidrager Unionen til ”- at udvikle sportens europæiske dimension

ved at fremme retfærdighed og åbenhed i sportskonkurrencer og samarbejde mellem de

organisationer og myndigheder, der har ansvar for sport, samt ved at beskytte sports-

udøvere, især de yngstes, fysiske og moralske integritet”.

Bekæmpelse af doping har endelig tidligere været et tema i EU’s hvidbog om sport fra

2007.

3. Hjemmelsgrundlag

Artikel 165 (TEUF) om uddannelse, erhvervsuddannelse, ungdom og sport, hvorefter:

”Unionen bidrager til fremme af sport i Europa og tager i den forbindelse hensyn til

sportens specifikke forhold, dens strukturer, der bygger på frivillighed, og dens sociale

og uddannende funktion.

4. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

5. Formål og indhold

Forslaget har til formål at sikre, at medlemsstaternes interesser på antidopingområdet

gennem en struktureret koordinering får tillagt størst mulig vægt i international sam-

menhæng i WADA.

Nogle af de sagsområder, som WADA varetager, falder inden for EU’s kompetenceom-

råde (f.eks. udveksling af personoplysninger mellem EU’s medlemsstater og 3. lande),

mens andre sagsområder alene hører under medlemslandenes kompetenceområder

(f.eks. dopingkontrol og -sanktioner).

Et tæt samarbejde med Europarådet er nødvendigt, idet der i regi af Europarådet skal

udstedes et forhandlingsmandat til den europæiske repræsentant i WADA’s Executive

Committee.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Side 36

Der lægges på den baggrund op til – inden for de nye formelle rammer – at sikre, at EU

og medlemsstaternes synspunkter får den rette vægt i WADA, samt at EU og medlems-

staternes synspunkter koordineres under formandskabets ansvar og i god tid før møder

i WADA.

6. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

7. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser

Ikke relevant.

8. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet

eller beskyttelsesniveauet

Konklusionerne medfører ikke i sig selv statsfinansielle konsekvenser, administrative

konsekvenser for det offentlige eller konsekvenser for EU’s budget. Det vurderes endvi-

dere for usandsynligt, at en konkret opfølgning på konklusionerne vil have væsentlige

udgiftskonsekvenser.

9. Høring

Forslaget er blevet sendt i høring i EU-specialudvalget for kulturpolitiske spørgsmål

med frist d. 29. oktober 2010. Høringen gav ikke anledning til bemærkninger.

10. Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen ser positivt på det foreliggende udkast til konklusioner, idet udkastet un-

derstreger vigtigheden af behovet for EU-koordinering af antidopingarbejdet og et nært

samarbejde med Europarådet for at sikre fælles forståelse af europæiske interesser.

11. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Alle lande forventes at tilslutte sig forslaget.

12. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Forslaget har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg, men emnet vedr.

Lissabontraktaten og sport blev forelagt udvalget til orientering på mødet den 7-maj

2010 forud for rådsmødet (uddannelse, ungdom og sport) den 10.-11. maj 2010.