Europaudvalget 2010-11 (1. samling)
3049 - Konkurrenceevne Bilag 1
Offentligt
NOTAT TIL
FOLKETINGETS EUROPAUDVA LG
Samlenotat vedr. rådsmøde (konkurrenceevne) den 25.-26. november
2010
Indholdsfortegnelse:
1. Kommissionens meddelelse om en integreret industripolitik tilpasset en
globaliseringstid - fokus på konkurrenceevne og bæredygtighed
........................................................................................................................2
2. EU2020 initiativet: ”Innovation i EU”: fremskynde Europas udvikling via
innovation i en verden under hurtig forandring
........................................................................................................................5
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
914248_0002.png
2/9
1. Kommissionens meddelelse om en integreret industripolitik tilpasset
en globaliseringstid - fokus på konkurrenceevne og bæredygtighed
Resumé
Det belgiske formandskab ønsker en drøftelse af europæisk industripolitik
på rådsmødet (konkurrenceevne) den 25. – 26. november 2010 og vedtagel-
se af rådskonklusioner på rådsmødet (konkurrenceevne) den 10. december
2010. Arbejdet vil tage udgangspunkt i Kommissionens meddelelse om ”En
integreret industripolitik i en global æra. Konkurrenceevne og bæredygtig-
hed i centrum” KOM(2010)614, som blev fremsat den 28. oktober 2010.
1.
Baggrund og indhold
Kommissionens meddelelse om en integreret industripolitik i en global æra
er et af de syv flagskibe i EU’s nye 2020-strategi for vækst og beskæftigelse
i Europa (KOM(2010) 2020).
Den indeholder en række initiativer, som skal forbedre betingelserne for
industrien og associerede servicevirksomheder i Europa. Meddelelsen
lægger rammen for Kommissionens indsats på området i de kommende år
og adresserer blandt andet
Smart regulering, herunder at fremtidig regulering skal underlægges
et konkurrenceevne-tjek,
Virksomheders adgang til finansiering,
En styrkelse af det indre marked,
Industriel innovation og en styrkelse af kompetencebasen i Europa,
Kapitalisering af globaliseringen og herunder international handel og
adgang til råmaterialer,
Modernisering af industrien, herunder resource og energieffektivitet,
strukturelle udfordringer samt CSR.
Herudover præsenteres en række sektorspecifikke initiativer i forhold til
rumfart, bæredygtig mobilitet, samfundsmæssige udfordringer, værdikæder
og energi-intensive industrier.
Meddelelsen har i sig selv ikke lovgivningsmæssige konsekvenser, men den
kommer med bud på, hvad Kommissionen, Rådet, Europa-parlamentet og
medlemsstaterne bør gøre på området. Den vil blive fulgt op af konkrete
initiativer fra Kommissionens side.
Sammen med meddelelsen blev der fremlagt et arbejdsdokument ”European
Competitiveness Report”, der analyserer Europas globale konkurrenceevne
samt
et
arbejdsdokument,
som
analyserer
medlemsstaternes
konkurrenceevne og konkurrenceevnepolitik
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
914248_0003.png
3/9
2.
Europa-Parlamentets holdning
Europa-Parlamentets synspunkter foreligger endnu ikke.
3.
Nærhedsprincippet
Ikke relevant.
4.
Gældende dansk ret
Ikke relevant.
5.
Høring
Kommissionens meddelelse om industripolitik er sendt i høring i EU-
Specialudvalget for vækst og konkurrenceevne med frist den 3. november
2010. Der er modtaget høringssvar fra DI, Dansk Erhverv og LO.
DI:
DI er positive overfor meddelelsen og særligt den integrerede tilgang, hvor
alle politikområder med relevans for industrien koordineres. DI finder det
positivt, at Kommissionen vil teste nye lovforslags påvirkning af konkurren-
ceevnen
DI finder desuden, at det er nødvendigt med en tæt kobling af horisontale og
sektorspecifikke initiativer, men er skeptisk overfor inddeling af industrisek-
torer i kategorier og mener, at der skal ligge grundige sektoranalyser til
grund for de initiativer, som lanceres.
DI fremhæver desuden, at det bør være et bærende princip, at europæisk in-
dustri høster fordele ved den globale økonomi, og at åbne markeder er en
forudsætning for vækst og jobs.
Dansk Erhverv:
Dansk Erhverv er grundlæggende positiv over for, at Kommissionen tager
globaliseringens udfordringer op i sin meddelelse og lancerer en række re-
levante tiltag, der skal styrke europæiske virksomheders konkurrenceevne.
Kommissionens tilgang til emnet er efter Dansk Erhvervs mening imidlertid
for snæver, fordi Kommissionens meddelelse primært vedrører fremstil-
lingsvirksomheder og de tilhørende servicevirksomheder og ikke i tilstræk-
kelig grad inddrager de globale aspekter og øvrige erhvervssektorer.
LO:
LO er af den opfattelse, at meddelelsen i et stort omfang responderer på de
udfordringer, som europæisk industri står over for med den stigende kon-
kurrence fra en række nye store handelsnationer. EU bør fokusere bredt på
vilkårene for europæisk erhvervsliv.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
914248_0004.png
4/9
Udover konkurrence fra nye lande skal erhvervslivet tilpasse sig en verden
med stærk fokus på mindre energiforbrug og mere CO2-udledning.
6.
Andre landes holdninger
Meddelelsen blev fremlagt 28. oktober 2010 og blev præsenteret på mødet i
arbejdsgruppen for konkurrenceevne og vækst den 29. oktober 2010. En del
lande har understreget behovet for at se denne meddelelse i sammenhæng med
de øvrige flagskibsinitiativer under EU2020 såsom Innovation Union og Sing-
le Market Act
7.
Foreløbig dansk holdning
Danmark støtter overordnet set, at der fremlægges en strategi for en europæisk
industripolitik i en global tid med konkurrenceevne og bæredygtighed i cen-
trum. Strategien skal styrke europæisk erhvervslivs konkurrenceevne og sam-
tidig understøtte en omstilling til en ressourceeffektiv økonomi. På det mere
konkrete plan arbejdes der inden for tidligere afgivne mandater.
Det betyder eksempelvis, at der arbejdes for generelt gode betingelser for at
drive virksomhed indenfor alle sektorer. Regeringen arbejder endvidere for en
målrettet indsats for bl.a. bæredygtig transport, samt at EU’s statsstøtteregler
opretholdes, og protektionistiske tiltag undgås.
Herudover arbejdes der for at sikre koordination i de mange initiativer, som
fremlægges af Kommissionen i øjeblikket, herunder eksempelvis Single Mar-
ket Act med henblik på at sikre, at meddelelserne vil få konkrete positive ef-
fekter i realøkonomien. Det betyder også, at det er vigtigt, at der bliver fulgt op
på, om meddelelsen vil få en effekt.
8.
Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser
Ikke relevant.
9.
Samfundsøkonomiske konsekvenser
Ikke relevant.
10.
Administrative konsekvenser for erhvervslivet
Ikke relevant.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Meddelelsen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
914248_0005.png
5/9
2. EU2020 initiativet: ”Innovation i EU”: fremskynde Europas udvikling via
innovation i en verden under hurtig forandring
Resumé
Kommissionen vedtog den 6. oktober 2010 meddelelsen ”Europa 2020
Flagskibsinitiativ – Innovation i EU” (KOM (2010) 546 final). ’Innovation i
EU’ lægger op til en styrket fælleseuropæisk indsats inden for forskning og
innovation med henblik på at løfte EU ud af krisen og styrket ind i fremti-
den. Kommissionens meddelelse om innovation i EU indeholder i alt 34 ini-
tiativer, som adresserer udfordringer i forhold til at skabe bedre rammebe-
tingelser for innovation, herunder skabe en tættere kobling mellem forsk-
ning og innovation.
1. Baggrund og indhold
Som led i en vækstorienteret dagsorden i EU2020 (efterfølgeren til
Lissabon-strategien) har Kommissionen fremlagt meddelelsen ’Innovation i
EU’. ’Innovation i EU’ er et af syv flagskibsprojekter beskrevet i EU2020-
strategien. Kommissionen anbefaler, at EU tager et kollektivt ansvar for en
strategisk, inklusiv og erhvervsorienteret forsknings- og innovationspolitik
med henblik på at løse store samfundsmæssige problemer (eksempelvis den
stigende ældrebyrde), øge konkurrenceevnen og skabe nye arbejdspladser.
På baggrund af meddelsen er der fremlagt udkast til rådskonklusioner, som
forventes vedtaget på rådsmødet (konkurrenceevne) den 25.- 26. november
2010.
Kommissionens meddelelse om innovation i EU indeholder i alt 34
initiativer, som adresserer udfordringer i forhold til at skabe bedre
rammebetingelser for innovation, herunder skabe en tættere kobling mellem
forskning og innovation. En nyskabelse er forslag om etablering af såkaldte
innovationspartnerskaber, hvor forskning og innovation på specifikke
områder bliver set i sammenhæng med regulering og standardisering med
henblik på at løse store samfundsmæssige udfordringer, såsom den stigende
ældrebyrde.
I udkastet til rådskonklusioner modtages Kommissionens meddelelse i ud-
gangspunktet positivt. Det understreges, at Innovation i EU er en bred og in-
tegreret strategi, der er nødvendig for at nå målene i EU2020. Innovation i
EU kan bidrage til, at EU kan imødegå den stigende globale konkurrence,
skabe nye jobs og håndtere store samfundsmæssige udfordringer.
Med hensyn til styrkelse af videnbasen og mindskelse af fragmenteringen
lægges der i konklusionerne op til en bedre kobling mellem forskning og in-
novation, særligt i relation til udformningen af det kommende rammepro-
gram for forskning og innovation. Der lægges op til at strømline finansie-
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
914248_0006.png
6/9
ringsinstrumenterne og skabe en bedre balance mellem et kontrolbaseret sy-
stem og et tillidsbaseret system. Det understreges samtidig, at EU's fremti-
dige forsknings- og innovationsprogrammer bør udformes således, at det
sikres, at små og mellemstore virksomheder, navnlig dem med et stort
vækstpotentiale, får nemmere adgang til forsknings- og innovationspro-
grammet. Hvad angår styrkelse af det videnskabelige grundlag for politiske
beslutninger, lægges der op til at skabe et europæisk forum for teknologisk
fremsyn.
Hvad angår markedsføring af gode ideer, er der fokus på at styrke det indre
marked for innovation. Der lægges blandt andet op til at styrke finansierin-
gen af innovative vækstvirksomheder gennem en bedre adgang til risikovil-
lig kapital. Herunder skal det gøres mere attraktivt for kapitalfonde at opere-
re i hele Europa. Endvidere skal Den Europæiske Investeringsbanks aktivi-
teter også fokuseres på innovative vækstvirksomheder. Yderligere lægges
der op til at fjerne barrierer for innovation for så vidt angår standarder, etab-
lering af det fælleseuropæiske patent og en europæisk markedsplads for pa-
tenter, offentlige indkøb af innovative og prækommercielle produkter og at
undgå uhensigtsmæssigheder i reguleringen af det indre marked.
Med hensyn til maksimering af den sociale og territoriale samhørighed læg-
ges der op til til at styrke innovation gennem bedre koordinering og specia-
lisering i anvendelsens af strukturfondsmidler, samt at igangsætte initiativer
der skal styrke social innovation
Udkastet til rådskonklusioner behandler tillige spørgsmålet om hvordan In-
novation i EU skal håndteres på rådsmøder samt hvordan den løbende over-
vågning af landenes fremskridt skal foretages.
2.
Europa-Parlamentets holdning
Europa-parlamentet har endnu ikke udtalt sig.
3.
Nærhedsprincippet
Ikke relevant.
4.
Gældende dansk ret
Ikke relevant.
5.
Høring
Kommissionens meddelelse om Innovation i EU har været sendt i høring i både EU-
specialudvalget for konkurrenceevne og vækst og i EU-specialudvalget for forskning
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
914248_0007.png
7/9
med svarfrist den 28. oktober 2010. Udkast til rådskonklusioner bliver endvidere be-
handlet i EU-specialudvalget for forskning og i EU-specialudvalget for konkurrence-
evne og vækst.
Følgende parter har haft bemærkninger til forslaget: FTF, DI – Organisation for er-
hvervslivet (DI), KL, Landsorganisationen i Danmark (LO), Akademikernes Central-
organisation (AC) og Aarhus Universitet (AU).
Høringsparterne udtrykker generel tilfredshed med Kommissionens meddelel-
se om Innovation i EU, og understreger vigtigheden af, at der tages en bred til-
gang til innovation, samt at meddelelsens initiativer fremadrettet konkretiseres
yderligere. Parterne har desuden en række specifikke bemærkninger, der op-
summeres i det følgende:
FTF
opfatter Kommissionens forslag om innovationspartnerskaber som positivt og
fremhæver, at offentligt-privat innovationssamarbejde kunne være en måde til at
skabe de rigtige rammer for at realisere dette initiativ.
Dansk Industri (DI)
udtrykker et ønske om, at ambitionsniveauet for investeringer i
forskning, uddannelse og innovation hæves til mere end 3 procents-målsætningen i
2020, og at disse investeringer fokuseres på vækstrettede aktiviteter.
DI støtter Kommissionens intention om at øremærke en andel af offentlige myn-
digheders indkøbsbudget til innovative indkøb samt Kommissionens forslag om
innovationspartnerskaber. DI fremhæver behovet for at mindske små og mellem-
store virksomheders barrierer for så vidt angår finansiering, intellektuelle ejen-
domsrettigheder, regulering, standarder og offentlige indkøb.
Kommunernes Landsforening (KL)
ønsker at fastholde en lokal forankring af struk-
turfondenes prioritering, og finder yderligere meddelelsens forslag om, at en fast
andel af medlemsstaternes offentlige indkøbsbudgetter øremærkes til innovative
indkøb, ufleksibel. KL finder i stedet, at Kommissionen bør understøtte nationale
myndigheders indkøb ved at udvikle redskaber, der kan hjælpe myndighederne
med at overkomme eksisterende praktiske og juridiske udfordringer. KL finder det
positivt, at EU sætter fokus på alle typer små og mellemstore virksomheders ad-
gang til EU-programmer, og fremhæver det fremadrettede behov for at mindske
unødvendigt bureaukrati i forbindelse med administrationen af fondsmidler.
Landsorganisationen i Danmark (LO)
LO finder det vigtigt, at medlemsstaterne får fleksibilitet og metodefrihed i forbin-
delse med udmøntningen af de enkelte initiativer, herunder at arbejdsmarkedets
parter inddrages, og at der tages hensyn til nationale kollektive overenskomster.
LO fremhæver et behov for, at hele arbejdsstyrken opkvalificeres med henblik på
innovation. LO fremhæver desuden vigtigheden af, at der er balance mellem grund-
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
914248_0008.png
8/9
forskning og mere anvendelsesorienteret forskning, samt at strategisk udpegede
forskningsområder bør fokusere på områder med stor samfundsmæssig betydning.
Akademikernes centralorganisation (AC)
AC finder det generelt positivt, at Kommissionen i den foreliggende medde-
lelse generelt åbner for en bredere forståelse af innovation end hidtil, herun-
der at den også omhandler innovation i den offentlige sektor. AC finder det
positivt, at Kommissionen peger på behovet for at oprette ”videnalliancer”
mellem erhvervslivet og den akademiske verden. Der er stærkt brug for at
udvikle en ny iværksætterkultur på universiteterne, og et stærkere bånd mel-
lem virksomhederne og både studerende og forskere kan bidrage til, at der
bliver stærkere fokus på tværfaglighed, relevans og iværksætteri i uddannel-
serne. AC ser meget gerne, at arbejdes på i højere grad at udnytte de offent-
lige udbud, som ”driver” for innovation. AC finder det positivt, at Kommis-
sionen lægger op til, at medlemslandene i højere grad end hidtil skal bruge
de eksisterende strukturfonde til forsknings- og innovationsprojekter. Ende-
lig finder AC det positivt, at Kommissionen vil igangsætte arbejdet med at
udvikle en ny indikator til måling af vækstvirksomhedernes andel af øko-
nomien.
Aarhus Universitet
Aarhus Universitet støtter det overordnede mål med henblik på fortsat inve-
stering i uddannelse, FoU, innovation og IKT. Også bestræbelserne på at
skabe et reelt europæisk forskningsrum, herunder ikke mindst tiltrække de
bedste talenter, støtter AU. AU støtter også EU´s ønske om fortsat moderni-
sering af uddannelsessystemet og finder det positivt at se, at EU vil arbejde
videre med forenklingen af EU-programmerne. AU er endvidere enig i, at
der bør skabes et større fokus på samfundsmæssige udfordringer, og at
ERC´s rolle i denne sammenhæng bør udbygges. Samtidig med at dette gø-
res, er det vigtigt, at ERC´s rolle mht. at fremme banebrydende forskning,
igennem støtte til projekter ”fra neden”, fastholdes. Endelig støtter AU ar-
bejdet med at etablere et EU-patent og en patentdomstol, og opfordrer til en
fortsat harmonisering af nationale regler vedrørende kommercialisering af
viden, herunder kommercialisering af universitetsgenereret viden, for der-
med at skabe et reelt frit marked også for viden.
6.
Andre landes holdninger
Den overvejende del af medlemslandene har en positiv holdning til Kommissio-
nens meddelelse om Innovation Union. Hvad angår innovationspartnerskaber er
der et ønske om, at styringsmekanismerne i de foreslåede innovationspartnerska-
ber skal være fleksible og enkle.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
914248_0009.png
9/9
7.
Foreløbig dansk holdning
Regeringen er positiv over for den helhedsorienterede tilgang til innovation,
men lægger samtidigt vægt på, at der skal prioriteres mellem de mange initi-
ativer.
Regeringen støtter generelt en stærkere kobling mellem forskning og inno-
vation med henblik på at styrke væksten i Europa. EU skal blive bedre til sikre
sammenhæng mellem kompetencer, forskningsresultater og udvikling af nye pro-
dukter og processer.
Regeringen ser også positivt på iværksættelsen af innovationspartnerskaber
med henblik på at fremme innovationen inden for specifikke områder og støt-
ter iværksættelsen af et pilotinitiativ om sund og aktiv aldring.
8.
Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser
Innovation i EU har ikke konsekvenser for dansk ret, og forslaget skønnes ikke at
ville få statsfinansielle konsekvenser for Danmark.
9.
Samfundsøkonomiske konsekvenser
Meddelelsen og rådskonklusionerne har ikke i sig selv samfundsøkonomiske
konsekvenser.
10.
Administrative konsekvenser for erhvervslivet
Meddelelsen og rådskonklusionerne vurderes ikke i sig selv at have admini-
strative konsekvenser for erhvervslivet.
11.
Tidligere forelæggelse i Europaudvalget
Europaudvalget er tidligere blevet informeret om sagen den. 1. oktober 2010
i forbindelse med rådsmøde (konkurrenceevne) den 11.-12. oktober 2010.
Meddelelsen blev dog først officielt vedtaget den 6. oktober 2010.