PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europaudvalget 2010-11 (1. samling)
3049 - Konkurrenceevne Bilag 2
Offentligt

Notat

Samlenotat

Konkurrenceevnerådsmøde den 25. – 26. november 2010 (rumråd og forsk-

ningsdelen)

Rumpolitik:

Punkt 3:

Rådsresolution om europæisk rumforskning

KOM-dokument foreligger ikke

- Vedtagelse af rådsresolution

s. 2

9. november 2010

Forsknings- og

Forskningsdelen:

Punkt 4:

EU2020-initiativet: ”Innovation i EU”: fremskynde

s. 5

Europas udvikling via innovation i en verden under hurtig

forandring

KOM (2010) 546 endelig

- Vedtagelse af rådskonklusioner

- Udveksling af synspunkter

Forskning og Innovation som Europas vækstmotor:

Status for det Europæiske Forskningsrum

Innovationsstyrelsen

Bredgade 40

1260 København K

Telefon

Telefax

E-post

Netsted

CVR-nr.

3544 6200

3544 6201

[email protected]

www.fi.dk

1991 8440

Punkt 5:

Sagsbehandler

s. 10

Lise Lotte Toft

Telefon

Telefax

E-post

3392 9713

3544 6201

[email protected]

KOM dokument foreligger ikke

a) Fælles programlægning

- Vedtagelse af Rådskonklusioner

b) De andre ERA-initiativer

- Præsentation af formandskabets fremskridtsrapport

c) FP7 Midtvejsevaluering

- Kommissionens præsentation

d) SFIC

- Præsentation af SFICs fremskridtsrapport

Punkt 6:

ITER

s.14

Plan for reduktion af udgifter for den europæiske ITER-or-

ganisation (F4E).

Rådets godkendelse

Forslag til forbedring af styringen: oplæg ved Kommissionen

Information fra Kommissionen og det belgiske EU-formandskab

om den budgetmæssige situation.

Sagsnr.

Dok nr.

10-096782

1581420

Ministeriet for Videnskab

Teknologi og Udvikling

Sagsnr.

Dok nr.

10-092202

1588153

Side

1/17

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Punkt 3: Udkast til rådsresolution om europæisk rumforskning

KOM-dokument foreligger ikke

- Vedtagelse af rådsresolution

Resumé

Med vedtagelsen af Lissabontraktaten har EU bekræftet en højere prioritet for

rummet, som nu er blevet et selvstændigt anliggende i traktaten. På

Rumrådsmødet den 25. november 2010 forventes rådsresolution om europæisk

rumforskning vedtaget. Rådsresolutionen stadfæster EU’s politiske, strategiske,

videnskabelige samt anvendelsesorienterede interesser i rummet.

Ud over de to igangværende flagskibsprojekter inden for rumfart Galileo og

GMES, behandles følgende temaer i resolutionsudkastet: 1. Rummet og klima, 2.

Rummet og sikkerhed og 3. Udforskning af rummet.

Baggrund

Med vedtagelsen af Lissabon-traktaten har EU bekræftet en højere prioritet for

rummet, som nu er et selvstændigt anliggende i traktaten. Rådsresolutionen, der

forventes vedtaget på rumrådsmødet den 25. november 2010, stadfæster Europas

politiske, strategiske, videnskabelige samt anvendelsesorienterede interesser i

rummet.

Den ny hjemmel om rumsamarbejdet i Lissabontraktaten har afstedkommet en

drøftelse af den fremtidige organisering af rumaktiviteter i Europa. Kommissio-

nen ønsker, at den Europæiske Rumorganisation (ESA) gradvist tilnærmes EU

med henblik på et øget integreret samarbejde mellem EU og ESA. ESA ønsker

som udgangspunkt at bibeholde den nuværende organisering af rummet på euro-

pæisk plan, dvs. man ønsker at fastholde ESA, der hidtil – og med succes – har

fungeret som europæisk koordinator af rumvidenskab og for koordination og ud-

vikling af rumteknologi og ruminfrastruktur, som en selvstændig organisation.

Hjemmelsgrundlag

Spørgsmålet om hjemmelsgrundlaget er ikke relevant.

Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

Formål og indhold

De foreliggende rumrådsresolution følger efter en række foregående resolutioner,

som på forskellig vis bekræfter Europas interesser i rummet.

Resolutionen foreslår, at de nuværende to ”flagskibsprojekter” inden for rumfart,

satellitnavigationssystemet GALILEO og jordobservationsprogrammet GMES,

prioriteres med henblik på iværksættelse af deres operationelle faser og

påbegyndelse af leverancer af data og tjenester til de europæiske borgere.

Rumsystemer som vigtigt bidrag til klimaovervågningen vægtes højt i

resolutionen, og det anbefales, at man sikrer kontinuitet af relevante data til en

fortsat ambitiøs monitoreringsaktivitet.

Forsknings- og

Innovationsstyrelsen

Side

2/17

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Som i tidligere rumrådsresolutioner fremhæves endvidere rumsystemers

anvendelse til sikkerhedsformål, både i civilt og forsvarsmæssigt øjemed.

Der foreslås et tæt samarbejde mellem civile og forsvarsmæssige brugere for at

optimere udnyttelsen af ruminfrastrukturer.

Resolutionen kommer også ind på udforskning af rummet, en aktivitet der –

ligesom øvrige rumsystemer – stiller krav om ingeniørmæssig og teknologisk

excellence. Ud over at give ny viden om universet vil udforskningen af rummet

derfor fungere som lokomotiv for Unionens innovationsmål og fremme interessen

for natur- og tekniske videnskaber.

Endvidere understreges Europas interesse i at udbrede anvendelsen af

rumsystemer til det afrikanske kontinent.

Endelig understeges, at Lissabontraktaten markerer et øget fokus på rummet fra

Europas side og dermed styrker den politiske dimension af rummet. Det

anbefales at evaluere den nuværende fordeling af kompetencer og aktiviteter på

rumområdet mellem EU og ESA med henblik på at kunne foretage en velfunderet

vurdering af det optimale scenarie for organiseringen af rumaktiviteter i Europa i

fremtiden.

Europa-Parlamentets holdning

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Rådsresolutionen har ikke konsekvenser for gældende dansk ret.

Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien,

miljøet og beskyttelsesniveauet

Rådsresolutionen har ikke i sig selv have samfundsøkonomiske konsekvenser.

Høring

Sagen bliver behandlet i EU-specialudvalget for forskning.

10.

Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen støtter generelt et øget fokus på nytteværdien af ruminfrastrukturer og

rumsystemer i forhold til løsning af samfundsmæssige udfordringer.

For så vidt angår en eventuel nødvendig prioritering af de midler, EU har til rådighed

for rummet, bør færdiggørelsen og sikring af driften af GALILEO og GMES priorite-

res, før man begiver sig i kast med nye ’flagskibsprojekter’. Der er investeret betyde-

lige summer i GALILEO og GMES, som inden for få år er parate til at give nytte til

borgerne.

Regeringen er enig i fremhævelsen af rumsystemers værdifulde bidrag til klimaover-

vågning og støtter op om ambitionen om at sikre kontinuitet af jordobservationer, dvs.

miljø- og klimadata fra rummet. Rumfart anses som en vigtig kilde til fortsat europæ-

isk konkurrence- og innovationsevne inden for højteknologi.

Forsknings- og

Innovationsstyrelsen

Side

3/17

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Regeringen er enig i nødvendigheden af en analyse af fordele og ulemper ved den ek-

sisterende institutionelle opgavefordeling på rumområdet i Europa, som kan danne ba-

sis for stillingtagen til en eventuel omorganisering af rumaktiviteterne i Europa, og

billiger således resolutionens pragmatiske tilgang til dette emne.

11.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

De fleste medlemslande ser et større EU-engagement i rummet som en fordel i og

med, at EU kan promovere en overordnet politisk og strategisk vinkel på rummet.

Et par lande har udtrykt støtte til Kommissionens vision om et styrket integreret

samarbejde mellem EU og ESA. En række øvrige medlemslande mener ikke, at

Lissabontraktaten automatisk fordrer en omorganisering af rumaktiviteterne i Eu-

ropa, og anbefaler, at man udvikler samarbejdet mellem EU og ESA inden for

rammerne af den eksisterende Rammeaftale mellem EU og ESA.

12.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Rådsresolutionen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

Forsknings- og

Innovationsstyrelsen

Side

4/17

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Punkt 4:

EU2020-initiativet: ”Innovation i EU”: fremskynde

Europas udvikling via innovation i en verden under hurtig

forandring

KOM (2010) 546 endelig

- Vedtagelse af rådskonklusioner

- Udveksling af synspunkter

1. Resume

Kommissionen vedtog den 6. oktober 2010 meddelelsen ”Europa 2020 Flagskibs-

initiativ – Innovation i EU” (COM (2010) 546 final). ’Innovation i EU’ lægger

op til en styrket fælleseuropæisk indsats inden for forskning og innovation med

henblik på at løfte EU ud af krisen og styrket ind i fremtiden. Kommissionens

meddelelse om innovation i EU indeholder i alt 34 initiativer, som adresserer ud-

fordringer i forhold til at skabe bedre rammebetingelser for innovation, herunder

skabe en tættere kobling mellem forskning og innovation.

Det forventes, at der på Konkurrenceevnerådsmødet (forskningsdelen) vil blive

vedtaget rådskonklusioner om meddelelsen fredag den 26. november 2010. End-

videre vil der være en udveksling af synspunkter.

2. Baggrund

Som led i en vækstorienteret dagsorden i EU2020 (efterfølgeren til Lissabon-

strategien) har Kommissionen fremlagt meddelelsen ’Innovation i EU’.

’Innovation i EU’ er et af syv flagskibsprojekter beskrevet i EU2020-strategien.

Kommissionen anbefaler, at EU tager et kollektivt ansvar for en strategisk,

inklusiv og erhvervsorienteret forsknings- og innovationspolitik med henblik på

at løse store samfundsmæssige problemer, øge konkurrenceevnen og skabe nye

arbejdspladser. På baggrund af meddelsen er der fremlagt udkast til

rådskonklusioner, som forventes vedtaget på Konkurrenceevnerådsmødet

(forskningsdelen) den 26. november 2010.

3. Hjemmelsgrundlag

Spørgsmålet om hjemmelsgrundlag er ikke relevant.

4. Nærhedsprincippet

Forsknings- og

Innovationsstyrelsen

Side

5/17

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

5. Formål og indhold

Kommissionens meddelelse om ’Innovation i EU’ følger op på et af de syv flag-

skibe i EU’s nye 2020 strategi for vækst og beskæftigelse i Europa (KOM(2010)

2020).

Kommissionens meddelelse om innovation i EU indeholder i alt 34 initiativer,

som adresserer udfordringer i forhold til at skabe bedre rammebetingelser for

innovation, herunder skabe en tættere kobling mellem forskning og innovation.

I udkastet til rådskonklusioner modtages Kommissionens meddelelse i udgans-

punktet positivt. Det understreges, at Innovation i EU er en bred og integreret

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

strategi, der er nødvendig for at nå målene i EU2020. Herunder at Innovation i

EU kan bidrage til, at EU kan imødegå den stigende globale konkurrence, skabe

nye jobs og i fællesskab håndtere store samfundsmæssige udfordringer.

Med hensyn til styrkelse af videnbasen og mindskelse af fragmenteringen lægges

der i konklusionerne op til en bedre kobling mellem forskning og innovation,

særligt i relation til udformningen af det kommende rammeprogram for forskning

og innovation. Herunder lægges op til at strømline finansieringsinstrumenterne og

skabe en bedre balance mellem et kontrolbaseret system og et tillidsbaseret system.

Det understreges samtidig, at EU's fremtidige forsknings- og innovationsprogram-

mer bør udformes således, at det sikres, at små og mellemstore virksomheder,

navnlig dem med et stort vækstpotentiale, får nemmere adgang til forsknings- og

innovationsprogrammet. Hvad angår styrkelse af det videnskabelige grundlag for

politiske beslutninger, lægges der op til at skabe et europæisk forum for teknolo-

gisk fremsyn.

Hvad angår markedsføring af gode ideer, er der fokus på at styrke det indre mar-

ked for innovation. Der lægges blandt andet op til at styrke finansieringen af in-

novative vækstvirksomheder gennem en bedre adgang til risikovillig kapital.

Herunder skal det gøres mere attraktivt for kapitalfonde at operere i hele Europa.

Endvidere skal Den Europæiske Investeringsbanks aktiviteter også fokuseres på

innovative vækstvirksomheder. Yderligere lægges der op til at fjerne barrierer for

innovation for så vidt angår standarder, etablering af det fælleseuropæiske patent

og en europæisk markedsplads for patenter, offentlige indkøb af innovative og

prækommercielle produkter. Uhensigtsmæssigheder i reguleringen af det indre

marked skal undgås.

Med hensyn til maksimering af den sociale og territoriale samhørighed lægges der

op til til at styrke innovation gennem bedre koordinering og specialisering i anven-

delsen af strukturfondsmidler, samt at igangsætte initiativer der skal styrke social

innovation.

Udkastet til rådskonklusioner behandler tillige spørgsmålet om governance i for-

hold til drøftelse af forskning og innovation på Konkurrenceevnerådsmødet samt

løbende monitorering. Herunder vil der blive udviklet en ny hovedindikator for

innovative vækstvirksomheder.

6. Europa-Parlamentets udtalelse

Europa-Parlamentet har endnu ikke udtalt sig.

Forsknings- og

Innovationsstyrelsen

Side

6/17

7. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Innovation i EU har ikke konsekvenser for dansk ret.

8. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet

eller sikkerhedsniveauet

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Meddelelsen og rådskonklusionerne har ikke i sig selv samfundsøkonomiske

konsekvenser.

9. Høring

Kommissionens meddelelse om Innovation i EU har været sendt i høring i både EU-

specialudvalget for konkurrenceevne og vækst og i EU-specialudvalget for forskning

med svarfrist d. 28. oktober 2010. Udkast til rådskonklusioner bliver endvidere be-

handlet i EU-specialudvalget for forskning.

Følgende parter har haft bemærkninger til forslaget: FTF, DI – Organisation for er-

hvervslivet (DI), KL, Landsorganisationen i Danmark (LO), Akademikernes Central-

organisation (AC) og Aarhus Universitet (AU).

Høringsparterne udtrykker generel tilfredshed med Kommissionens meddelelse om

Innovation i EU og understreger vigtigheden af, at der tages en bred tilgang til innova-

tion, samt at meddelelsens initiativer fremadrettet konkretiseres yderligere. Parterne

har desuden en række specifikke bemærkninger, der opsummeres i det følgende:

FTF

opfatter Kommissionens forslag om innovationspartnerskaber som positivt og

fremhæver, at offentligt-privat innovationssamarbejde kunne være en måde til at

skabe de rigtige rammer til at realisere dette initiativ.

Dansk Industri (DI) udtrykker et ønske om, at ambitionsniveauet for investeringer i

forskning, uddannelse og innovation hæves til mere end 3 procents-målsætningen i

2020, og at disse investeringer fokuseres på vækstrettede aktiviteter.

DI støtter Kommissionens intention om at øremærke en andel af offentlige myn-

digheders indkøbsbudget til innovative indkøb samt Kommissionens forslag om

innovationspartnerskaber. DI fremhæver behovet for at mindske små og mellem-

store virksomheders barrierer for så vidt angår finansiering, intellektuelle ejen-

domsrettigheder, regulering, standarder og offentlige indkøb.

Kommunernes Landsforening (KL)

ønsker at fastholde en lokal forankring af struk-

turfondenes prioritering, og finder yderligere meddelelsens forslag om at en fast

andel af medlemsstaternes offentlige indkøbsbudgetter øremærkes til innovative

indkøb ufleksibel. KL finder i stedet, at Kommissionen bør understøtte nationale

myndigheders indkøb ved at udvikle redskaber, der kan hjælpe myndighederne

med at overkomme eksisterende praktiske og juridiske udfordringer. KL finder det

positivt, at EU sætter fokus på alle typer små og mellemstore virksomheders ad-

gang til EU-programmer og fremhæver det fremadrettede behov for at mindske

unødvendigt bureaukrati i forbindelse med administrationen af fondsmidler.

Landsorganisationen i Danmark (LO)

LO finder det vigtigt, at medlemsstaterne får fleksibilitet og metodefrihed i forbin-

delse med udmøntningen af de enkelte initiativer, herunder at arbejdsmarkedets

parter inddrages, og at der tages hensyn til nationale kollektive overenskomster.

LO fremhæver et behov for, at hele arbejdsstyrken opkvalificeres med henblik på

Forsknings- og

Innovationsstyrelsen

Side

7/17

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

innovation. LO fremhæver desuden vigtigheden af, at der er balance mellem grund-

forskning og mere anvendelsesorienteret forskning, samt at strategisk udpegede

forskningsområder bør fokusere på områder med stor samfundsmæssig betydning.

Akademikernes centralorganisation (AC)

AC finder det generelt positivt, at Kommissionen i den foreliggende meddelelse

generelt åbner for en bredere forståelse af innovation end hidtil, herunder at den

også omhandler innovation i den offentlige sektor. AC finder det positivt, at

Kommissionen peger på behovet for at oprette for ”videnalliancer” mellem er-

hvervslivet og den akademiske verden. Der er stærkt brug for at udvikle en ny

iværksætterkultur på universiteterne, og et stærkere bånd mellem virksomhederne

og både studerende og forskere kan bidrage til at der bliver stærkere fokus på

tværfaglighed, relevans og iværksætteri i uddannelserne. AC ser meget gerne, at

arbejdes på i højere grad at udnytte de offentlige udbud som driver for innovati-

on. AC finder det positivt, at Kommissionen lægger op til, at medlemslandene i

højere grad end hidtil skal bruge de eksisterende strukturfonde til forsknings- og

innovationsprojekter. Endelig finder AC det positivt, at Kommissionen vil igang-

sætte arbejdet med at udvikle en ny indikator til måling af vækstvirksomhedernes

andel af økonomien.

Aarhus Universitet

Aarhus Universitet (AU) støtter det overordnede mål med henblik på fortsat inve-

stering i uddannelse, forskning, innovation og IKT. Også bestræbelserne på at

skabe et reelt europæisk forskningsrum, herunder ikke mindst tiltrække de bedste

talenter, støtter AU. AU støtter også EU´s ønske om fortsat modernisering af ud-

dannelsessystemet og finder det positivt at se, at EU vil arbejde videre med for-

enklingen af EU-programmerne. AU er endvidere enig i, at der bør skabes et stør-

re fokus på samfundsmæssige udfordringer, og at Det Europæiske Forskningsråd

ERC´s rolle i denne sammenhæng bør udbygges. Samtidig med, at dette gøres, er

det vigtigt, at ERC´s rolle i at fremme banebrydende forskning igennem støtte til

projekter ”fra neden” fastholdes. Endelig støtter AU arbejdet med at etablere et

EU-patent og en patentdomstol, og opfordrer til en fortsat harmonisering af nati-

onale regler vedrørende kommercialisering af viden, herunder kommercialisering

af universitetsgenereret viden, for dermed at skabe et reelt frit marked også på

dette område.

Forsknings- og

Innovationsstyrelsen

Side

8/17

10. Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen er positiv over for den helhedsorienterede tilgang til innovation, men læg-

ger samtidig vægt på, at der skal prioriteres mellem de mange initiativer.

Regeringen støtter generelt en stærkere kobling mellem forskning og innovation med

henblik på at styrke væksten i Europa. Regeringen ser EU’s rammeprogram for forsk-

ning som et centralt instrument. Fra regeringens side prioriteres særligt initiativer, som

kan give virksomhederne lettere adgang til finansiering, samt initiativer, der gør det

lettere for virksomhederne at håndhæve og handle med deres intellektuelle ejendoms-

rettigheder. Regeringen arbejder på at styrke fokus på videntrekanten (uddannelse,

forskning og innovation) som en samlet begrebsmæssig størrelse. EU skal blive

bedre til sikre sammenhæng mellem kompetencer, forskningsresultater og udvik-

ling af nye produkter og processer.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Regeringen ser også positivt på iværksættelsen af innovationspartnerskaber med hen-

blik på at fremme innovationen inden for specifikke områder og støtter iværksættelsen

af et pilotinitiativ om sund og aktiv aldring.

11. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Rådskonklusioner om Innovation i EU bliver diskuteret i både rådsarbejdsgrup-

pen for forskning og rådsarbejdsgruppen for konkurrenceevne og vækst.

De fleste medlemslande har en positiv holdning til Europa-kommissionens med-

delelse om Innovation i EU. Hvad angår innovationspartnerskaber, er der et øn-

ske om, at styringsmekanismerne i de foreslåede innovationspartnerskaber skal

være fleksible og enkle.

12. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg.

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

Forsknings- og

Innovationsstyrelsen

Side

9/17

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Punkt 5:

Forskning og Innovation som Europas vækstmotor: Status for

det Europæiske Forskningsrum

KOM dokument foreligger ikke

e) Fælles programlægning

- Vedtagelse af Rådskonklusioner

f) De andre ERA-initiativer

- Præsentation formandskabets fremskridtsrapport

g) FP7 Midtvejsevaluering

- Kommissionens præsentation

h) SFIC

- Præsentation af SFICs fremskridtsrapport

1. Resumé

Dagsordenspunktet vedrørende Forskning og Innovation som Europas

vækstmotor er et opsamlingspunkt, hvor der gøres status og præsenteres

rapporter om de initiativer, som relaterer sig til det Europæiske Forskningsrum

(ERA). Det forventes, at der bliver vedtaget rådskonklusioner om fælles

programlægning. Endvidere vil midtsvejsevalueringen af FP7 blive præsenteret.

2. Baggrund

Som led i opfølgningen på Grønbogen om Det Europæiske Forskningsrum fra

2007 er en række initiativer igangsat for at fremskynde udviklingen af et åbent,

konkurrencedygtigt og attraktivt europæisk forskningsrum.

Følgende seks hovedområder er blevet identificeret som centrale for etablering af

et europæisk forskningsrum:



Gennemførelse af et fælles arbejdsmarked for forskere (mobili-

tet).



Udvikling af forskningsinfrastruktur i verdensklasse.



Fremragende forskningsinstitutioner, der er involveret i et effek-

tivt offentlig-privat samarbejde og offentlig-private partnerska-

ber.



Effektiv videndeling, navnlig mellem den offentlige forskning

og erhvervslivet samt i forhold til den brede offentlighed.



Velkoordinerede forskningsprogrammer og prioriteringer, her-

under en betydelig mængde offentlige forskningsinvesteringer,

der planlægges i fællesskab på europæisk plan, og som omfatter

fælles prioriteringer, koordineret gennemførelse og fælles evalu-

ering (fælles programlægning).



Et europæisk forskningsrum, der er åbent over for verden med

særligt fokus på nabolande, og har et stærkt engagement i at løse

globale udfordringer (Strategic Forum for International S&T

Coorperation, SFIC).

Formandskabet ønsker under dette dagsordenspunkt dels at gøre status for fælles

programlægning og SFIC, præsentere den fremdrift, der har været under det bel-

giske formandskab for de andre ERA-initiativer og dels at præsentere midtvejs-

evalueringen af FP7.

3. Hjemmelsgrundlag

Forsknings- og

Innovationsstyrelsen

Side

10/17

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Spørgsmålet om hjemmelsgrundlaget er ikke relevant.

4. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

5. Formål og indhold

a) Fælles programlægning

I udkastet til konklusioner bliver den første rapport (anneks I til rådskonklusionerne)

fra high-level gruppen vedrørende fælles programlægning (GPC) samt de frivillige

retningslinjer for rammebetingelser (anneks II til rådskonklusionerne) hilst velkom-

men. De deltagende lande i det fælles pilotprogramlægningsinitiativ (JPI) vedrørende

neurodegenerative sygdomme samt de tre andre i den første bølge af JPI opfordres til

at benytte sig af, de værktøjer og metoder, som præsenteres i de frivillige retningslin-

jer for rammebetingelser.

Kommissionen opfordres til at forberede henstillinger om den anden bølge af JPI så

hurtig som muligt i 2011 med henblik på, at den sidste bølge af JP-initiativer officielt

kan blive vedtaget. Endvidere opfordres Kommissionen til at definere JPIs rolle i im-

plementeringen af Europe 2020 strategien, herunder flagskibsinitiativet Innovation

Union.

Endelig opfordres the European Research Area Committee (ERAC – tidligere

CREST) til i den kommende evaluering af ERA-relaterede grupper at undersøge,

hvilken governancestruktur, der vil være nødvendig for at udvikle det fælles program-

lægningskoncept fra planlægning til implementering.

b) De andre ERA-initiativer

Der er ikke kommet et udkast til rapport fra formandskabet, men rapporten forven-

tes at indeholde en status for de andre ERA-initiativer (mobilitet, forskningsinfra-

struktur, effektiv videndeling og fremragende forskningsinstitutioner).

c) Midtvejsevalueringen af FP7

Midtvejsevalueringen af FP7 har til formål at analysere og drage fremadrettede

konklusioner på baggrund af de foreløbige erfaringer med FP7 med henblik på at

give anbefalinger for beslutninger om den resterende del af FP7 og i det kommende

rammeprogram. Evalueringen blev iværksat i 2010 og afleveres i løbet af novem-

ber 2010. Den udarbejdes af en ekspertgruppe nedsat af Kommissionen.

d) SFIC

Der er ikke kommet et udkast til rapport fra formandskabet, men rapporten for-

ventes at indeholde en status for SFICs arbejde med Europas samarbejde om

forskning og udvikling med tredjelande.

6. Europa-Parlamentets holdning

Europa-Parlamentets udtalelse foreligger ikke.

Forsknings- og

Innovationsstyrelsen

Side

11/17

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

7. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Sagen har ikke konsekvenser for gældende dansk ret.

8. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet og

beskyttelsesniveauet

Sagen har i sig selv ikke samfundsøkonomiske konsekvenser.

9. Høring

Sagen behandles i EU-specialudvalget for forskning.

10. Regeringens foreløbige generelle holdning

a) Fælles programlægning

Den danske regering er enig i, at de globale samfundsmæssige udfordringer kræ-

ver koordinering på EU-plan. Regeringen støtter derfor de fælleseuropæiske ini-

tiativer på de identificerede områder, der skal samle de bedste forskere og sikre

EU en stærk global position, hvor det giver europæisk merværdi.

Regeringen støtter samtidig, at ERAC (tidligere CREST) opfordres i den kommende

evaluering af ERA-relaterede grupper til at undersøge, hvilken governancestruktur,

der vil være nødvendig for at udvikle fællesprogramlægningskonceptet fra planlæg-

ningsfasen til implementeringsfasen, herunder definere den rolle, GPC (den highlevel-

gruppe, der har med joint programming at gøre) skal have i denne governancestruktur.

Forsknings- og

Innovationsstyrelsen

Side

12/17

b) De andre ERA initiativer

Regeringen støtter den fortsatte udvikling af det europæiske forskningsrum

(ERA).

Skal Europa blive et førende vidensamfund og indfri målsætningerne i den nye

EU 2020 strategi er det vigtigt, at der sikres effektive og anvendelige rammer og

instrumenter for globalt konkurrencedygtig forskning og udvikling og innovation

for at kunne imødekomme nuværende og fremtidige udfordringer skabt af en sta-

dig mere globaliseret verden.

c) FP7 Midtvejsevaluering

Evalueringsrapporten forventes at udkomme i løbet af november. Regerin-

gens holdning er, at rapporten skal indgå som en vigtig del af grundlaget for

diskussionen om udformningen af det kommende rammeprogram.

e) SFIC

Regeringen støtter en styrket internationalisering af europæisk forskning, og hvor det

giver europæisk merværdi, støtter regeringen en bedre koordination mellem EU og

EU's medlemmer i samarbejdet med tredjelande.

11. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Det forventes, at de fleste lande kan støtte udkastet til rådskonklusioner vedrørende

fællesprogramlægning, og at de fleste lande hilser rapporterne om henholdsvis de an-

dre ERA-initiativer og SFIC samt midtvejsevalueringen af FP7 velkommen.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

12. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Punktet vedrørende fælles programlægning har tidligere været forelagt Folketin-

gets Europaudvalg til orientering forud for rådsmødet (konkurrenceevne) den 25.-

26. september 2008, forud for rådsmødet (konkurrenceevne) den 2. december

2008, forud for rådsmødet (konkurrenceevne) den 3.-4. december 2009, forud for

rådsmødet (konkurrenceevne) som en del af rådskonklusionerne ’Fremtidig ud-

vikling af det europæiske forskningsrum’ den 25.-26. maj 2010 samt forud for

rådsmødet den 11.-12. oktober 2010.

Punktet vedrørende midtvejsevalueringen af FP7 er ikke tidligere forelagt Folketin-

gets Europaudvalg.

Forsknings- og

Innovationsstyrelsen

Side

13/17

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Punkt 6: ITER: Plan for reduktion af udgifter for den europæiske ITER or-

ganisation (F4E).

Rådets godkendelse

Forslag til forbedring af styringen: oplæg ved Kommissionen

Information fra Kommissionens formand om den budgetmæssige si-

tuation.

KOM-dokument foreligger ikke

Resumé

Den europæiske andel af de samlede omkostninger ved at bygge ITER var

oprindeligt beregnet til at udgøre 2,7 mia. euro (2008-priser). Denne beregning

byggede på et ITER design fra 2001. Da den internationale aftale blev indgået i

november 2006, blev man dog samtidig enige om, at der skulle udvikles et nyt

design. Ifølge det nye design er de totale ITER konstruktionsomkostninger for

Europa senest blevet estimeret til 7,2 mia. euro (2008-priser). På Rådsmødet den

12. juni 2010 blev man imidlertid enige om at sætte et loft på 6,6 mia. euro frem

til 2020, hvor den grundlæggende maskine forventes at være klar. Endvidere

fremgik det af de på Rådsmødet vedtagne konklusioner, at den europæiske ITER

organisation – kaldet F4E – fremover og mindst en gang om året skal rapportere

til Rådet om foretagne inddæmninger af udgifter og andre spareplaner, der er

blevet gennemført, ligesom man anmoder F4E om snarest at komme med oplæg

til en bedre organisationsstruktur og andre nødvendige tilpasninger til en suc-

cesfuld gennemførelse af projektet. Det blev besluttet, at denne rapportering

skulle ske første gang på rådsmødet den 26. november 2010.

Baggrund

Den internationale aftale om ITER blev indgået i november 2006 af syv parter:

EU, USA, Rusland, Japan, Sydkorea, Kina og Indien. Parterne blev samtidig eni-

ge om, at ITER skulle placeres i Cadarache i Sydfrankrig. Aftalen var imidlertid

baseret på et ITER design fra 2001, som derfor straks skulle revurderes.

Revurderingen førte til 80 konstruktionsændringer, som alle blev skønnet nød-

vendige og realistiske. Ca. 60 pct. af stigningen i omkostningerne skyldes således

revurderingen. Dertil kommer prisudviklingen i almindelighed og råvareprisud-

viklingen i særdeleshed. De meromkostninger, som ikke er afledt af designrevur-

deringen, er estimeret til at udgøre ca. 40 pct. af samtlige meromkostninger.

Man havde oprindeligt beregnet de samlede opførelsesomkostninger efter 2001-

designet til 5,9 mia. euro (2008-priser), hvoraf den europæiske andel udgjorde

2,7 mia. euro svarende til 5/11 eller 45,5 pct. af de totale ITER-konstruktionsom-

kostninger. De andre seks parter i ITER projektet skal dække de resterende 6/11

af omkostningerne.

Ifølge det nye design er de totale ITER konstruktionsomkostninger for Europa

senest blevet estimeret til 7,2 mia. euro (2008-priser), idet medlemslandene dog

efterfølgende er blevet enige om at sætte et loft på 6,6 mia. euro frem til 2020,

hvor den grundlæggende maskine forventes at være klar.

Forsknings- og

Innovationsstyrelsen

Side

14/17

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

På Rådsmødet den 12. juli 2010 blev det bekræftet, at det europæiske bidrag til

ITER skal reduceres med 600 mio. euro til 6,6 mia. euro. I konklusionerne slås

der samtidig fast, at fremover skal design følge budgettet og ikke omvendt. Man

støttede på mødet en succesfuld færdiggørelse af ITER under forudsætning af en

væsentlig styrkelse af omkostningskontrollen såvel som af styringen og ledelsen

af projektet.

Af de nævnte rådskonklusionerne fremgår det således, at den europæiske ITER

organisation – kaldet F4E – fremover og mindst en gang om året skal rapportere

til Rådet om foretagne inddæmning af udgifter og andre spareplaner, der er blevet

gennemført, ligesom man anmoder F4E om at komme med oplæg til en bedre or-

ganisationsstruktur og andre nødvendige tilpasninger til en succesfuld gennemfø-

relse af projektet. Det blev aftalt, at denne rapportering skulle ske første gang på

Rådsmødet den 26. november 2010.

I henhold til den internationale ITER aftale skal hver af de syv parter oprette et

agentur, der skal fungere som bindeled til den internationale ITER organisation

(IO), der er ansvarlig for hele projektet. Det europæiske agentur blev etableret

den 28. juni 2008 som et europæisk fællesforetagende med hjemsted i Barcelona.

Dette foretagende kaldet ”Fusion for Energy” eller blot ”F4E” skal formidle det

europæiske bidrag til IO. Det europæiske bidrag består dels af 90 % såkaldte in-

kind bidrag (levering af delkomponenter) og 10 % i kontant overførsel.

F4E styres af en bestyrelse (Governing Board) sammensat af repræsentanter fra

Kommissionen (Euratom) og EU-medlemslandene samt Schweiz.

Hjemmelsgrundlag

Ikke relevant.

Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

Formål og indhold

Rådet har fået forelagt en rapport dateret 15. oktober 2010 fra F4E om reduktion og

inddæmning af udgifter. Hovedelementerne i rapporten er følgende:

Med henblik på at tilvejebringe den ønskede reduktion på 600 mio. euro af den sam-

lede udgiftsramme, har F4E reduceret de såkaldte ”contingencies”, dvs. afsatte

midler til reserver og uforudsete udgifter med det fulde beløb (herefter benævnt

reservepulje). Man har dels reduceret F4E’s egen reservepulje og dels reservepul-

jen til den internationale ITER organisation (IO).

Det er imidlertid F4E’s vurdering, at man på sigt vil have behov for en reserve-

pulje, der er større end den nuværende reducerede. Man arbejder derfor med at

gennemgå alle aktiviteter med henblik på at finde besparelser, der kan bidrage til

at opbygge en ny reservepulje. Det oplyses, at en række kontrakter er blevet ind-

gået til et lavere beløb at budgetteret, hvilket ved udgangen af 2010 vil have med-

ført en besparelse på 100 mio. euro.

F4E agter i det fremadrettede arbejde bl.a. at gennemgå følgende:

Forsknings- og

Innovationsstyrelsen

Side

15/17

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Revurdering af planlagte aktiviteter

Udgifterne til en række planlagte leveringer gennemgås bl.a. på baggrund af bed-

re viden om det samlede apparatur, Derudover vil der ske en yderligere forenk-

ling af procedurer for leveringer og en række aktiviteter, der skulle reducere risi-

ci, men medførte merudgifter, vil blive revurderet.

Leverings og kontraktprocedurer

F4E vil styrke samarbejdet med industrien, så disse inddrages tidligere i udvik-

lingsforløbet. Desuden vil man styrke samarbejdet mellem de forskellige leve-

randører forud for udbudsrunder med henblik på at opnå optimale løsninger til en

reduceret pris. Man vil ligeledes arbejde med mere standardiserede industri ter-

mer og forudsætninger i forbindelse med udbud. Derudover vil F4E i nogle få til-

fælde invitere leverandører uden for EU til at byde på levering af materiel.

Forbedringer i ledelse og organisering

Et af de centrale elementer blive udviklingen af en organisatorisk struktur, som er

egnet til projektstyret orienteret organisation. Der vil som følge heraf blive udar-

bejdet projektansvarlige ledere for de enkelte opgaver og udbud, som skal gen-

nemføres inden for reducerede økonomiske og personalemæssige rammer.

Til støtte hertil vil der blive oprettet et nyt projektstyringssystem, der skal forbed-

re projektrapportering og –kontrol. Formålet med disse ændringer er at fremme

en omkostningsdæmpende kultur i F4E og sikre, at design følger budgettet.

Samarbejde med de øvrige ITER-parters nationale agenturer

Det vil blive undersøgt, hvorvidt et styrket samarbejde om udbud mellem de øv-

rige ITER-parters nationale agenturer kan resultere i besparelser.

Inddæmning af driftsomkostninger

F4E vil introducerer en række besparelser på driftsudgifterne. Størrelsen heraf vil

formodentlig ikke tilvejebringe et væsentligt provenu, men vil bidrage til at for-

stærke en kultur vedrørende omkostningsbevidsthed. Der tænkes særligt på om-

kostninger knyttet til tjenesterejser, mødevirksomhed, IKT anvendelse m.v.

Aktiviteter på ITER-niveau

F4E vil sammen med den internationale ITER-organisation og de øvrige ITER-

parters nationale agenturer gennemføre inddæmning af udgifter og besparelser på

det overordnede ITER niveau. Formålet er primært at finde midler, der kan an-

vendes til opbygning af en reservepulje.

Europa-Parlamentets holdning

Europa-Parlamentet skal ikke udtale sig om planen for reduktion af udgifter.

Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Ikke relevant.

Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien,

miljøet og beskyttelsesniveauet

Forsknings- og

Innovationsstyrelsen

Side

16/17

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Planen for reduktion af udgifter vil ikke i sig selv have samfundsøkonomiske konse-

kvenser, men såfremt planen er virkningsfuld vil den medgå til at indfri Råds-

konklusionerne.

Høring

Kommissionens plan behandles på EF-Specialudvalgsmødet den 5. november 2010.

10.

Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen har støttet opførelsen af ITER og ønsker, at ITER skal fortsætte un-

der forudsætning af, at der kan findes realistiske finansieringsmuligheder, sikres

en effektiv omkostningskontrol og en realistisk tidsplanlægning for projektet.

Regeringen fik forud for vedtagelse af rådskonklusioner på rådsmødet den 12. ju-

li 2010 følgende mandat fra Folketingets Europaudvalg:

’’For det første vil regeringen arbejde for at fastholde en øvre budgetramme på

maksimalt 6,6 mia. euro.

For det andet vil regeringen arbejde for, at finansiering i 2012 og 2013 sker ved

et miks af finansieringsmuligheder, således at der ikke udelukkende sker

reduktion af det 7. rammeprogram for forskning og udvikling.

For det tredje vil regeringen kunne acceptere anvendelsen af en kreditfacilitet fra

EIB til finansiering af meromkostningerne som en del af en samlet løsning,

såfremt der er et bredt ønske derom.

For det fjerde vil regeringen arbejde for, at der sker en fortsat forbedring af

styring, ledelse og omkostningskontrol.

Afslutningsvist vil Danmark ikke i sidste instans modsætte sig en løsning, som de

øvrige medlemsstater kan tilslutte sig.’’

Regeringen finder, at de af F4E fremlagte forslag med hensyn til inddæmning af

omkostninger, ændring af organisationsstrukturen og forbedring af projektledel-

sen er i overensstemmelse med mandatet samt med rådskonklusionerne om ITER

vedtaget den 12. juli 2010. Regeringen forventer på denne baggrund at kunne

støtte forslagene.

11.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Det forventes, at samtlige øvrige medlemsstater vil kunne støtte de af F4E frem-

lagte forslag med hensyn til inddæmming af omkostninger, ændring af organisa-

tionsstrukturen og forbedring af projektledelse.

12.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

ITER-sagen har tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg senest i samråd

forud for vedtagelse af rådskonklusioner på rådsmødet den 12. juli 2010. Rapporten

fra F4E har ikke tidligere været forelagt.

Forsknings- og

Innovationsstyrelsen

Side

17/17