PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europaudvalget 2010-11 (1. samling)
Rådsmøde 3053 - beskæftigelse m.v. Bilag 4
Offentligt

Socialministeriet

Jura og International

J.nr. 2010-4837

eew

25. november 2010

Samlenotat

for

Rådsmødet for beskæftigelse og sociale anliggender

i Bruxelles den 6. december 2010

- Socialministeriets og Ligestillingsafdelingens dele -

Forslag til Rådets direktiv om gennemførelse af princippet om

ligebehandling af alle uanset religion eller tro, handicap, alder eller

seksuel orientering, KOM(2008) 426 ......................................................... 2

5a. Ligestilling mellem mænd og kvinder i den Europæiske Union (2010-

2015), KOM (2010) 0491 ......................................................................... 37

Social inklusion og beskyttelse ................................................................ 39

Det Europæiske år for bekæmpelse af fattigdom og social eksklusion:

Samarbejde om bekæmpelse af fattigdom i 2010 og i fremtiden ............. 42

Sociale tjenesteydelser af generel (økonomisk) interesse ........................ 44

Punkterne 2, 6, 8 og 9 hører under Socialministeriets ressort. Punktet 5a) hører

under Ligestillingsministerens ressort. For punkterne 1, 3, 4, 5b) og 7, der hører

under Beskæftigelsesministeriets ressort, henvises der til separat samlenotat.

Side

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Forslag til Rådets direktiv om gennemførelse af

princippet om ligebehandling af alle uanset religion

eller tro, handicap, alder eller seksuel orientering,

KOM(2008) 426

Fremskridtsrapport

Revideret notat.

1. Resumé

Kommissionen har den 2. juli 2008 for Rådet fremsat et forslag til direktiv om

ligebehandling uden for arbejdsmarkedet af alle uanset religion eller tro, han-

dicap, alder eller seksuel orientering. Der er nedsat en tværministeriel følge-

gruppe med henblik på at analysere forslagets juridiske og økonomiske konse-

kvenser. Regeringen er som udgangspunkt positiv over for en styrket indsats

mod diskrimination og bakker op om håndhævelsen af menneskerettighederne.

Forslaget til direktiv, som det er fremlagt, giver dog anledning til en række

betænkeligheder, idet forslaget indeholder en række vagt afgrænsede bestem-

melser og ligeledes vagt udformede undtagelser fra direktivets anvendelsesom-

råde. Det er derfor nødvendigt at få belyst en række spørgsmål vedrørende

forslagets nærmere juridiske og økonomiske konsekvenser - herunder række-

vidden af flere mere generelle afgrænsede bestemmelser, inden en nærmere

holdning fastlægges. Regeringen vil arbejde for en afklaring af de afgræns-

nings- og fortolkningsspørgsmål, der knytter sig til direktivforslaget, navnlig i

relation til beskyttelsen mod forskelsbehandling på grund af alder og handicap.

Siden forelæggelsen af forslaget i juli 2008, har forslaget været behandlet

under det franske, tjekkiske, svenske samt spanske formandskab. Forhand-

lingerne er fortsat under det belgiske formandskab. Forhandlingerne om

direktivforslaget er gået i retning af en opblødning af ikke-

diskriminationsprincippet, for så vidt angår alder, således at der både i de

indledende betragtninger og i den operative tekst i et vist omfang åbnes for

fortsat anvendelse af alder som kriterium for tildeling af ydelser. Forslaget

har været behandlet på en række arbejdsgruppemøder under det belgiske

formandskab, hvor dele af forslaget har været drøftet. Der er fortsat mange

uafklarede spørgsmål om fx direktivets rækkevidde, begrebsanvendelse og

juridiske fortolkning, og sagen forelægges alene Rådet med henblik på sta-

tusrapport.

2. Baggrund

Baggrunden for forslaget er at gennemføre princippet om ligebehandling mel-

lem mennesker uden for arbejdsmarkedet uanset deres religion eller tro, handi-

cap, alder eller seksuelle orientering. Der fastsættes regler om forbud mod dis-

krimination af de nævnte årsager, og der etableres en ensartet minimumsbe-

skyttelse inden for EU af mennesker, som har været udsat for en sådan diskri-

mination.

Forslaget supplerer eksisterende EU-lovgivningsrammer, under hvilke der er

forbud imod diskrimination på grundlag af religion eller tro, handicap, alder

eller seksuel orientering alene i henseende til beskæftigelse, ansættelse og er-

hvervsuddannelse.

Side 2 af 47

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Forslaget bygger på den strategi, der er udviklet siden Amsterdam Traktaten,

om at bekæmpe diskrimination og er konsistent med EU’s tværgående mål,

herunder især Lissabon strategien for vækst og beskæftigelse og målene for

processen vedrørende social beskyttelse og social inklusion.

Lignende diskriminationsforbud findes bl.a. i artikel 26 i FN’s konvention om

borgerlige og politiske rettigheder, hvoraf det fremgår, at alle mennesker er lige

for loven og er berettiget til lovens ligelige beskyttelse uden nogen forskelsbe-

handling. I denne henseende skal loven forbyde enhver forskelsbehandling og

sikre alle ligelig og effektiv beskyttelse imod forskelsbehandling af nogen

grund, herunder race, hudfarve, køn, sprog, religion, politisk eller anden ansku-

else, national eller social herkomst, formueforhold, fødsel eller anden stilling.

Tilsvarende indeholder artikel 14 i Den Europæiske Menneskerettighedskon-

vention et generelt diskriminationsforbud, men i modsætning til artikel 26 i

FN’s konvention om borgerlige og politiske rettigheder finder diskriminations-

forbuddet i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention alene anvendelse i

forhold til de rettigheder, der omfattes af denne konvention med tilhørende

protokoller.

EU’s Charter om grundlæggende rettigheder indeholder også et generelt dis-

kriminationsforbud i artikel 21.

3. Hjemmelsgrundlag

Forslaget har hjemmel i

EUF-traktatens

art. 19. stk.1, der er sålydende:

”Med forbehold af denne traktats øvrige bestemmelser og inden for rammerne

af de beføjelser, som traktaten tillægger Fællesskabet, kan Rådet med enstem-

mighed på forslag af Kommissionen og efter høring af Europa-Parlamentet

træffe hensigtsmæssige foranstaltninger til at bekæmpe forskelsbehandling på

grund af køn, race eller etnisk oprindelse, religion eller tro, handicap, alder

eller seksuel orientering.”

4. Nærhedsprincippet

Kommissionen har beskrevet forslagets forhold til nærheds- og proportionali-

tetsprincippet således:

”Subsidiaritetsprincippet

finder anvendelse, for så vidt som forslaget ikke er

omfattet af Fællesskabets ene kompetence. Målene for forslaget kan ikke i til-

strækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne alene, fordi kun foranstaltninger

på fællesskabsplan kan sikre, at der er et minimumsniveau for beskyttelse mod

forskelsbehandling på grund af religion eller tro, handicap, alder eller seksuel

orientering i alle medlemsstaterne. En fællesskabsretsakt giver retssikkerhed

med hensyn til borgernes og de økonomiske aktørers rettigheder og forpligtel-

ser, også hvis de bevæger sig mellem medlemsstaterne. Erfaringerne med de

tidligere direktiver, der er blevet vedtaget i henhold til EF-traktatens artikel

13, stk. 1,(EUF-traktatens

artikel 19, stk. 1)

viser, at de har haft en positiv

virkning med hensyn til at opnå en bedre beskyttelse mod forskelsbehandling. I

overensstemmelse med proportionalitetsprincippet går det foreslåede direktiv

ikke ud over, hvad der er nødvendigt for at nå de fastlagte mål.

Nationale traditioner og tilgange på områder som f.eks. sundhedsydelser, soci-

al beskyttelse og uddannelse er desuden generelt mere forskellige end på be-

skæftigelsesområdet. Disse områder er kendetegnet ved legitime samfundsmæs-

sige valg på områder, hvor medlemsstaterne har kompetencen.

Side 3 af 47

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

De europæiske samfunds forskelligartethed er en af Europas styrker og skal

respekteres i henhold til subsidiaritetsprincippet. Spørgsmål som tilrettelæg-

gelse af uddannelsessystemet og undervisningens indhold, anerkendelse af

civilstand eller familiemæssig status, adoption, reproduktive rettigheder og

andre lignende spørgsmål afgøres bedst på nationalt plan. Ingen medlemsstat

skal derfor som følge af direktivet ændre sin gældende lovgivning eller praksis

med hensyn til disse spørgsmål. Det berører heller ikke nationale bestemmelser

om kirkers eller andre religiøse organisationers aktiviteter eller deres forhold

til staten. Det vil således f.eks. fortsat være medlemsstaterne alene, der træffer

afgørelse om spørgsmål som tilladelse til selektiv adgang til skoler, forbud mod

eller accept af at bære eller bruge religiøse symboler i skolen, anerkendelse af

ægteskab mellem personer af samme køn og eventuel regulering af forholdet

mellem organiseret religion og staten.”

Regeringen kan tilslutte sig denne vurdering.

5. Formål og indhold

Der tages i det følgende udgangspunkt i den oprindelige direktivtekst af

juli 2008, da der ikke siden er fremlagt en ny version af teksten.

Formålet med direktivet er ifølge forslagets art.1 at bekæmpe forskelsbehand-

ling på grund af religion eller tro, handicap, alder eller seksuel orientering og at

gennemføre princippet om ligebehandling uden for arbejdsmarkedet. Direktivet

forbyder ikke ulige behandling på grund af køn, som er omfattet af

EUF-

traktatens artikel 19 og 157

og dertil knyttet afledt ret.

De øvrige artikler:

Artikel 2: Begrebet forskelsbehandling

Definitionen af princippet om ligebehandling er baseret på den definition, der

fremgår af de tidligere direktiver, der er vedtaget i henhold til

den tidligere

EF-traktatens art. 13, stk. 1.

Direkte forskelsbehandling består i at behandle nogen anderledes udelukkende

på grund af vedkommendes alder, handicap, religion eller tro eller seksuelle

orientering. Indirekte forskelsbehandling foreligger, hvor en bestemmelse eller

praksis, som forekommer neutral, reelt kan have en særlig ufordelagtig konse-

kvens for en person eller en gruppe af personer, for hvem særlige forhold gør

sig gældende.

Som i direktiv 2000/43/EF, 2000/78/EF og 2002/73/EF er det muligt at retfær-

diggøre indirekte forskelsbehandling, hvis den pågældende bestemmelse, be-

tingelse eller praksis er objektivt begrundet i et legitimt mål, og midlerne til at

opfylde det hensigtsmæssige og nødvendige.

Chikane er forskelsbehandling, hvis en persons optræden har til formål at

krænke en anden persons værdighed og skabe et truende, nedværdigende eller

ubehageligt klima m.v. Denne definition er identisk med definitionerne i de

andre direktiver vedtaget med

den tidligere EF-traktatens art. 13, stk. 1

som

retsgrundlag.

Manglende "tilpasninger i rimeligt omfang" i relation til mennesker med handi-

cap anses for at være forskelsbehandling. Dette er ifølge forslaget i overens-

stemmelse med FN-konventionen om

rettigheder for mennesker med handi-

cap

og med direktiv 2000/78/EF.

Side 4 af 47

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Ulige behandling på grund af alder kan være lovlig, hvis den er begrundet i et

legitimt formål, og hvis midlerne til at opfylde det pågældende formål er hen-

sigtsmæssige og nødvendige (proportionalitetsprincippet). Forslaget er således

ikke til hinder for, at der fastsættes en bestemt aldersgrænse for adgang til soci-

ale goder, til uddannelse og til visse varer og tjenester, i det omfang ovenståen-

de betingelser opfyldes.

De allerede vedtagne direktiver giver mulighed for undtagelser fra forbuddet

mod direkte forskelsbehandling i tilfælde af "regulære og afgørende erhvervs-

mæssige krav", hvad angår forskelsbehandling på grund af alder og i forbindel-

se med forskelsbehandling på grund af køn, med hensyn til adgang til varer og

tjenester.

Der er indsat en særlig bestemmelse om finansiel virksomhed, idet alder og

handicap kan være en afgørende faktor for risikovurderingen i forbindelse med

bestemte produkter og dermed for prisen. Anvendelsen af alder og handicap

ved risikovurderingen skal være baseret på nøjagtige data og statistikker.

Direktivet berører ikke nationale foranstaltninger, der er nødvendige af hensyn

til den offentlige sikkerhed, den offentlige orden, for at forebygge forbrydelser,

for at beskytte sundheden eller for at beskytte andres rettigheder og friheder.

Artikel 3: Anvendelsesområde

Forskelsbehandling på grund af religion eller tro, handicap, alder eller seksuel

orientering foreslås forbudt i både den offentlige og den private sektor med

hensyn til social beskyttelse, herunder social sikring, sundhedsydelser, sociale

goder, uddannelse, adgang til varer og tjenester, herunder boliger, som er til-

gængelige for offentligheden.

Med hensyn til adgang til varer og tjenester er kun faglig eller erhvervsmæssig

virksomhed omfattet.

De forskellige områder er kun omfattet i det omfang, spørgsmålet falder ind

under Fællesskabets kompetence. Således henhører f.eks. tilrettelæggelsen af

skolesystemet og indholdet af undervisningen og aktiviteter i forbindelse her-

med, herunder tilrettelæggelsen af undervisning for handicappede, under med-

lemsstaternes kompetence, og de kan have bestemmelser om ulige behandling i

forbindelse med adgang til uddannelsesinstitutioner og indholdet af og aktivite-

ter i undervisningen, herunder undervisning af personer med særligt behov.

Medlemsstaterne kan endvidere give mulighed for ulige behandling ved adgang

til uddannelsesinstitutioner baseret på religion eller tro.

Teksten gør det klart, at spørgsmål i forbindelse med civilstand og familiemæs-

sig status, herunder adoption, falder uden for direktivets anvendelsesområde.

Dette indbefatter reproduktive rettigheder. Medlemsstaterne kan frit beslutte,

om de ønsker at indføre og anerkende

retligt

registrerede partnerskaber. Hvis

imidlertid sådanne forhold i national ret anerkendes som ligestillet med ægte-

skaber, finder princippet om ligebehandling anvendelse.

Det foreslås, at direktivet ikke finder anvendelse på national lovgivning om

statens og dens institutioners sekulære status eller om religiøse organisationers

status.

Side 5 af 47

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Direktivet omfatter ikke forskelsbehandling på grund af nationalitet og berører

ikke bestemmelser og betingelser vedrørende tredjelandsstatsborgeres og stats-

løse personers indrejse og ophold i medlemsstaterne og heller ikke nogen form

for behandling, der skyldes de pågældendes retsstilling.

Artikel 4: Ligebehandling af mennesker med handicap

Det forudsættes i forslaget, at der indføres reel og lige adgang for mennesker

med handicap til social beskyttelse, sociale goder, sundhedsydelser og uddan-

nelse samt adgang til varer og tjenester, herunder boliger og transport, som er

tilgængelige for offentligheden. Denne forpligtelse er begrænset i det omfang,

den ville medføre en uforholdsmæssig stor byrde eller ville kræve grundlæg-

gende ændringer inden for de pågældende områder. I bestemte tilfælde kan

individuelle tilpasninger i rimeligt omfang være nødvendige for at sikre, at en

bestemt handicappet har reel adgang. Dette er dog kun tilfældet, hvis det ikke

indebærer en uforholdsmæssig stor byrde.

Artiklen indeholder en ikke-udtømmende liste over, hvilke faktorer der kan

tages i betragtning ved vurderingen af, om byrden er uforholdsmæssig stor,

herunder organisationens størrelse og ressourcer, de skønnede omkostninger og

de mulige fordele ved forbedret adgang for mennesker med handicap.

Artikel 5: Positiv særbehandling og særforanstaltninger

Bestemmelsen er identisk med andre direktiver med

den tidligere EF-

traktatens

artikel 13 som retsgrundlag. Der gives mulighed for at opretholde

eller vedtage særforanstaltninger med henblik på at forebygge eller opveje

ulemper knyttet til religion eller tro, handicap, alder eller seksuel orientering.

Artikel 6: Mindstekrav

Bestemmelsen er den samme som i de andre direktiver med

den tidligere

EF-

traktatens artikel 13 som retsgrundlag. Den giver medlemsstaterne mulighed

for at fastlægge et højere beskyttelsesniveau end garanteret ved direktivet og

forbyder omvendt, at medlemsstaternes niveau for beskyttelse mod forskelsbe-

handling bør sænkes ved gennemførelsen af direktivet.

Artikel 7: Klageadgang

Denne bestemmelse er den samme som i de andre direktiver med

den tidligere

EF-traktatens artikel 13 som retsgrundlag. Det foreslås, at borgere, der mener,

at de har været udsat for forskelsbehandling, bør kunne anvende administrative

eller retlige procedurer, også efter at det forhold, under hvilket forskelsbehand-

lingen angiveligt har fundet sted, er ophørt.

Organisationer, der har en legitim interesse i at bekæmpe forskelsbehandling,

gives mulighed for at hjælpe ofre for forskelsbehandling i retslige eller admini-

strative procedurer. Nationale regler om søgsmålsfrister berøres ikke af denne

bestemmelse.

Artikel 8: Bevisbyrde

Bestemmelsen er identisk med tilsvarende bestemmelser i direktiver med

den

tidligere

EF-traktatens artikel 13 som retsgrundlag samt med bevisbyrdedirek-

tivet, jf. direktiv 97/80/EF om bevisbyrden i forbindelse med forskelsbehand-

ling på grundlag af køn.

I alle sager, hvor princippet om ligebehandling hævdes krænket, foreslås det, at

princippet om delt bevisbyrde skal finde anvendelse. Som i de tidligere direkti-

Side 6 af 47

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ver finder delt bevisbyrde ikke anvendelse i tilfælde, hvor den påståede for-

skelsbehandling forfølges strafferetligt.

Artikel 9: Beskyttelse mod repressalier (victimisering)

Bestemmelsen er den samme som i de andre direktiver med

den tidligere

EF-

traktatens artikel 13 som retsgrundlag. Der foreslås indført foranstaltninger til

beskyttelse af enkeltpersoner mod repressalier som følge af, at de har gjort

deres rettigheder i henhold til direktivet gældende.

Artikel 10: Formidling af oplysninger

I denne bestemmelse, der er den samme som i de andre direktiver med

den

tidligere

EF-traktatens artikel 13 som retsgrundlag, foreslås det, at medlems-

staterne skal informere om direktivet og nationale bestemmelser.

Artikel 11: Dialog med relevante interessenter

Denne bestemmelse er den samme som i de andre direktiver med

den tidligere

EF-traktatens artikel 13 som retsgrundlag. Den har til formål at fremme dialo-

gen mellem de relevante offentlige myndigheder og organer som f.eks. ngo'er,

der har en legitim interesse i at bidrage til bekæmpelsen af forskelsbehandling

på grund af religion eller tro, handicap, alder eller seksuel orientering.

Artikel 12: Organer til fremme af ligebehandling

Denne bestemmelse er den samme som i to andre direktiver vedtaget i henhold

til

den tidligere EF-traktatens

artikel 13. I henhold til denne artikel skal med-

lemsstaterne have et eller flere organer ("ligebehandlingsorgan") på nationalt

plan til fremme af ligebehandling af alle uden forskel på grund af religion eller

tro, handicap, alder eller seksuel orientering.

Bestemmelsen er en gengivelse af bestemmelsen i direktiv 2000/43/EF vedrø-

rende adgang til varer og tjenester og bygger på tilsvarende bestemmelser i

direktiv 2002/73/EF25 og 2004/113/EF. Den fastsætter minimumskompetencen

for organer på nationalt plan, der bør handle uafhængigt for at fremme princip-

pet om ligebehandling. Medlemsstaterne kan beslutte, at disse organer skal

være de samme som dem, der allerede er oprettet i henhold til de tidligere di-

rektiver.

En af ligebehandlingsorganernes opgaver er at give uafhængig bistand til ofre

for forskelsbehandling. De skal også kunne foretage uafhængige undersøgelser

af forskelsbehandling og offentliggøre rapporter og fremsætte henstillinger på

ligebehandlingsområdet.

Artikel 13: Overholdelse

Denne bestemmelse er den samme som i de andre direktiver med

den tidligere

EF-traktatens artikel 13 som retsgrundlag. Medlemsstaterne forpligtes til at

ophæve alle love og administrative bestemmelser, der strider mod princippet

om ligebehandling. Endvidere kan alle aftaleretlige bestemmelser, virksomhe-

ders interne regler og vedtægter for foreninger, der strider mod ligebehand-

lingsprincippet erklæres ugyldige eller ændres.

Artikel 14: Sanktioner

Denne bestemmelse er den samme som i de andre direktiver med

den tidligere

EF-traktatens artikel 13 som retsgrundlag. I overensstemmelse med EF-

Domstolens praksis fastsættes det, at der ikke bør være nogen øvre grænse for

den godtgørelse, der skal betales i tilfælde af krænkelser af princippet om lige-

Side 7 af 47

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

behandling. Godtgørelsen skal være effektiv, stå i rimeligt forhold til overtræ-

delsen og have en præventiv effekt.

Artikel 15: Gennemførelse

Denne bestemmelse er den samme som i de andre direktiver med

den tidligere

EF-traktatens artikel 13 som retsgrundlag. Den giver medlemsstaterne en frist

på to år til at inkorporere direktivet i national ret og at meddele Kommissionen

teksten til de nationale bestemmelser. Medlemsstaterne kan bestemme, at for-

pligtelsen til at sikre reel adgang for mennesker med handicap først skal gælde

fire år efter vedtagelsen af direktivet.

Artikel 16: Rapport

Denne bestemmelse er den samme som i de andre direktiver med

den tidligere

EF-traktatens artikel 13 som retsgrundlag. Kommissionen skal i henhold til

denne artikel aflægge rapport over for Europa-Parlamentet og Rådet om anven-

delsen af direktivet på grundlag af oplysninger fra medlemsstaterne. Der skal i

rapporten tages hensyn til de synspunkter, der fremsættes af arbejdsmarkedets

parter, de relevante ngo'er og Den Europæiske Unions Agentur for Grundlæg-

gende Rettigheder.

Artikel 17: Ikrafttræden

Denne bestemmelse er den samme som i de andre direktiver med

den tidligere

EF-traktatens artikel 13 som retsgrundlag. Direktivet træder i kraft på dagen for

offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Artikel 18: Adressater

Denne bestemmelse, hvoraf det fremgår, at direktivet er rettet til medlemssta-

terne, er den samme som i de andre direktiver med

den tidligere

EF-traktatens

artikel 13 som retsgrundlag.

6. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal høres i medfør af

EUF-traktatens art.19.stk.1.

Euro-

pa-Parlamentets udtalelse foreligger ikke.

7. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

I den danske lovgivning opereres der i vidt omfang med aldersgrænser i

forskellige sammenhænge. Bestemmelsen i direktivforslaget er i sin nuvæ-

rende form så elastiske, at det ikke kan udelukkes, at Danmark vil kunne

komme i en situation, hvor Kommissionens og EU-Domstolens opfattelse

af, hvornår en aldersgrænse er fastsat efter objektive og rimeligt begrun-

dede kriterier, og hvad der er et legitimt formål, ikke nødvendigvis vil

være sammenfaldende med den danske opfattelse.

På den baggrund vurderes det, at i det omfang alder skal være omfattet af

direktivet, skal direktivforslaget være mere præcist i form af angivelser af

områder, der kan undtages helt fra direktivet.

Direktivforslagets indeholder desuden en særlig bestemmelse om ligebe-

handling af mennesker med handicap. Artiklen skal sikre reel og lige ad-

gang for mennesker med handicap til social beskyttelse, sociale goder,

sundhedsydelser og uddannelse samt adgang til varer og tjenesteydelser,

herunder boliger og transport, som er tilgængelige for offentligheden.

Denne forpligtelse er begrænset, i det omfang den ville medføre en ufor-

holdsmæssig stor byrde eller vil kræve grundlæggende ændringer inden

for de pågældende områder. Artiklen er uklar, hvilket gør det vanskeligt

at afgrænse bestemmelsens omfang. Eksempelvis fremgår det af artiklen,

at medlemsstaterne kan foretage ”rimelig tilpasning” for at sikre gennem-

Side 8 af 47

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

førelsen af rettighederne, så længe disse ikke medfører ”uforholdsmæssig

stor byrde”.

Der er taget udgangspunkt i det oprindelige fremsatte direktivforslag som

grundlag for de juridiske overvejelser på de enkelte ressortministeriets

område, som beskrives nærmere nedenfor, da forhandlingerne fortsat ikke

har ført til nye konkrete tekstforslag, som alle medlemsstater er enige om.

Socialministeriets område

Det må overordnet antages, at aldersbestemmelser i forhold

til

Socialministeri-

ets område er objektivt og rimeligt begrundet i et legitimt formål og derfor ikke

udgør forskelsbehandling i direktivets forstand.

Når en endelig direktivtekst

foreligger, vil regeringen på baggrund af denne vurdere,

hvorvidt der måtte

være

behov for ændringer som følge af vedtagelse af direktivforslaget. Det

gælder for eksempel serviceydelser efter serviceloven.

Almene boliger:

Almene familieboliger er åbne for alle befolkningsgrupper.

Man skal være fyldt 15 år for at kunne blive opnoteret på venteliste til en ledig

bolig. Denne aldersgrænse er objektiv og rimeligt begrundet i et legitimt for-

mål. Bestemmelsen udgør derfor ikke forskelsbehandling i direktivets forstand.

Herudover er der fastsat regler om boliger specielt for unge og ældre samt han-

dicappede (almene ungdomsboliger og almene ældreboliger). Der er her tale

om at stille boliger til rådighed for grupper med et særligt boligbehov - dvs.

positiv særbehandling.

Der findes ikke regler, der udgør diskrimination eller forskelsbehandling i di-

rektivets forstand.

Privat udlejningsbyggeri

Der er ikke i lejelovgivningen fastsat bestemmelser om udlejningskriterier og

ventelister. I privat udlejningsbyggeri bestemmer ejeren derfor i kraft af ejen-

domsretten, hvem boligerne skal udlejes til, idet dog loven om forbud mod

forskelsbehandling på grund af race m.v. sætter bestemte grænser herfor.

Der findes ikke regler for udlejning af private boliger, der udgør diskrimination

eller forskelsbehandling i direktivets forstand.

Handicap

Serviceloven indeholder en del bestemmelser om tilbud til personer med handi-

cap, herunder bestemmelser om positiv særbehandling i form af kompensation

for at sikre reel ligestilling. Følgende bestemmelsers relation til direktivforsla-

get vurderes at skulle undersøges nærmere.

Kompensation for merudgifter

§§ 41 og 100 i lov om social service pålægger kommunalbestyrelserne at yde

dækning af nødvendige merudgifter ved den daglige livsførelse til personer

under 65 år med varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne og til personer

med varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, der efter § 15 a i lov om

social pension har opsat udbetalingen af folkepensionen.

Ledsageordning

Side 9 af 47

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

§ 97 i lov om social service pålægger kommunalbestyrelserne at tilbyde 15

timers ledsagelse om måneden til personer under

folkepensionsalderen, dog

således at aldersgrænsen ikke kan blive mindre end

67 år, der ikke kan fær-

des alene på grund af betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktions-

evne. Stk. 2 foreskriver, at personer, der er visiteret til 15 timers ledsagelse om

måneden ved det fyldte 67. år bevarer denne ret efter det fyldte 67. år.

Beskyttet beskæftigelse

§ 103 i lov om social service pålægger kommunalbestyrelsen at tilbyde beskyt-

tet beskæftigelse til personer under

folkepensionsalderen,

som på grund af

betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale pro-

blemer ikke kan opnå eller fastholde beskæftigelse på normale vilkår på ar-

bejdsmarkedet, og som ikke kan benytte tilbud efter anden lovgivning.

Beskyttet beskæftigelse adskiller sig fra beskæftigelse efter reglerne på Be-

skæftigelsesministeriets område ved at blive betragtet som en social foranstalt-

ning. Dette indebærer bl.a., at personer i beskyttet beskæftigelse ikke har krav

på at modtage feriepenge og sygedagpenge mv. i lighed med personer på det

ordinære arbejdsmarked.

Botilbud

For botilbud til længerevarende ophold for personer med betydelig og varigt

nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne efter servicelovens § 108, er der ikke

fastsat regler om specifikke indretningskrav i lovgivningen, men botilbuddet

skal være tilpasset formålet.

For almene ældreboliger, herunder boliger der udlejes til mennesker med han-

dicap, er der derimod fastsat specifikke indretningskrav i lovgivningen, f.eks. at

hver bolig skal være forsynet med selvstændigt toilet og bad. Det generelle

billede er, at almene ældreboliger har en højere boligstandard end de længere-

varende botilbud efter servicelovens § 108.

Handleplaner

§ 141 i lov om social service forpligter kommunalbestyrelsen til at skønne, om

det er hensigtsmæssigt at tilbyde at udarbejde en handleplan for indsatsen, når

der ydes hjælp til personer under

folkepensionsalderen

efter lovens afsnit 5.

Ældre

Generelt gives hjælp til ældre borgere i Danmark på baggrund af en behovs-

vurdering og dermed ikke på baggrund af aldersafgrænsning eller anden af-

grænsning, såsom køn, etnisk oprindelse eller økonomisk formåen. Kommu-

nalbestyrelsen skal eksempelvis tilbyde personlig pleje og praktisk hjælp i

hjemmet til borgere, som på grund af midlertidigt eller varigt nedsat fysisk eller

psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer ikke selv kan udføre

disse opgaver. Kommunalbestyrelsen skal i den forbindelse træffe afgørelse om

tildeling af hjælpen på baggrund af en konkret, individuel vurdering.

Forebyggende hjemmebesøg

Serviceloven forpligter kommunerne til at tilbyde forebyggende hjemme-

besøg mindst 1 gang om året til alle over 75 år. Kommunalbestyrelsen kan

vælge at undtage de borgere, som modtager både personlig pleje og prak-

tisk hjælp, fra ordningen om forebyggende hjemmebesøg.

Indhentelse af samtykke fra børn over 15 år

Af § 52, stk. 3, nr. 8, fremgår det, at kommunerne i forbindelse med an-

bringelse uden for hjemmet skal indhente samtykke fra forældremyndig-

Side 10 af 47

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

hedsindehaveren og fra den unge, hvis denne er over 15 år. Er der tale om

børn under 15 år, vil der således ikke være krav om, at den pågældende

har givet samtykke til den iværksatte foranstaltning.

Klagereglerne

De nuværende klageregler indeholder forskellige aldersgrænser for parts-

status og klageadgang. Ved visse afgørelser er aldersgrænsen 12 år, mens

den ved andre afgørelser er 15 år. Med Barnets Reform, som træder i

kraft den 1. januar 2011, bliver aldersgrænsen for partsstatus og klagead-

gang 12 år for samtlige afgørelser om foranstaltninger efter serviceloven,

der vedrører børn og unge.

Et af hensynene bag aldersgrænsen er ikke at pålægge børn og unge et for

stort ansvar, da det er samfundet, der har ansvaret for at børn og unge får

den nødvendige hjælp.

Efterværn

Efter serviceloven § 76 kan kommunalbestyrelsen tilbyde støtte til unge

mellem 18-22 år, når det må anses for at væsentlig betydning for unges

behov. Der er på nuværende tale om, at der bliver foretaget en vurdering

af barnets behov for yderligere støtte fra det fyldte 18. år i hvert enkelt

tilfælde. Med Barnets Reform, som træder i kraft den 1. januar 2011, vil

alle børn og unge, der er tvangsanbragt frem til den 18. år, have ret til at

få efterværn.

Tilbuddene efter § 76 ophører ved det fyldte 23. år. I flere situationer, vil

der imidlertid være mulighed for, at der kan iværksættes en foranstaltning

efter voksenreglerne i serviceloven som eksempelvis § 85, der bl.a. vedrø-

rer hjælp, omsorg og støtte i tilfælde af psykiske, fysiske eller sociale pro-

blemer.

Beskæftigelsesministeriets område

Arbejdsløshedsforsikringslovgivningen, sygedagpengeloven og kontant-

hjælps-lovgivningen indeholder aldersgrænser på en lang række områder i

relation til erhvervelse af ret til fx arbejdsløshedsdagpenge, sygedagpenge

m.v. Fx ophører retten til arbejdsløshedsdagpenge/efterløn, når en person

når folkepensionsalderen.

Ligeledes findes der aldersbestemmelser i efterlønsordningen, i de særlige

ungeregler samt i reglerne om medlemskab/optagelse i en arbejdsløsheds-

forsikringsordning.

Lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v.

Forskelsbehandlingsloven indeholder et forbud mod direkte og indirekte

forskelsbehandling på grund af en række kriterier, bl.a. race og etnisk

oprindelse, religion eller tro, handicap, alder eller seksuel orientering på

arbejdsmarkedet. Loven baserer sig bl.a. på EU-direktiv 2000/43/EF og

EU-direktiv 2000/78/EF.

Lønmodtagere og ansøgere til ledige stillinger er beskyttet mod forskels-

handling i forbindelse med ansættelse, under ansættelsen, i forbindelse

med afskedigelse, forflyttelse, forfremmelse og med hensyn til løn og ar-

bejdsvilkår. En arbejdsgiver må ikke forskelsbehandle ansatte med hen-

syn til adgang til erhvervsmæssig videreuddannelse, omskoling, m.v. Lo-

Side 11 af 47

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ven gælder for både arbejdsgivere, for enhver, der driver vejlednings- og

uddannelsesvirksomhed og for enhver, der anviser beskæftigelse.

Loven indeholder en pligt for arbejdsgiveren til at foretage hensigtsmæssi-

ge tilpasninger i betragtning af de konkrete behov for at give personen

med handicap adgang til beskæftigelse. Pligten til at foretage tilpasninger

må imidlertid ikke være urimelig byrdefuld for arbejdsgiveren. Hvis byr-

den lettes i tilstrækkeligt omfang gennem offentlige foranstaltninger anses

byrden ikke for at være uforholdsmæssig stor.

Arbejdsløshedsforsikring

Arbejdsmarkedsstyrelsen har vurderet, at aldersgrænserne i arbejdsløs-

hedsforsikringsloven ikke umiddelbart udgør et problem i forhold til di-

rektivet.

Arbejdsskadelovgivningen

Bestemmelser der relaterer sig til handicapkriteriet

Erstatning samt godtgørelse efter lov om Arbejdsskadesikring fastsættes

på grundlag af arbejdsskadens følger. Dette betyder, at erstatningen kan

nedsættes eller efter omstændighederne bortfalde, hvis tilskadekomnes

aktuelle lægelige og sociale situation ikke udelukkende kan henføres til

arbejdsskaden. Der ydes således ikke fuld erstatning, når tilskadekomnes

helbredsmæssige og/eller erhvervsevne allerede var nedsat før skaden. Der

ydes heller ikke fuld erstatning, når den forudbestående sygdom med sik-

kerhed på et senere tidspunkt ville have medført i det væsentlige de samme

følger, selvom skaden ikke var sket.

Følgerne af forudbestående skader eller handicap kan have betydning for

erstatningsudmålingen, og der kan ske fratræk i erstatningen, såfremt det

er dokumenteret at hele eller dele af det varige mén/tab af erhvervsevne

skyldes andre forhold end arbejdsskadens følger. Det bemærkes, at handi-

cappede kompenseres økonomisk efter anden social lovgivning.

Bestemmelser, der relaterer sig til alderskriteriet

I relation til ménerstatningen, som er en økonomisk kompensation for en

tilskadekomnes varige ikke-økonomiske følger, nedsættes godtgørelsen

med 1 procent, for hvert år, tilskadekomne er ældre end 39 år ved ar-

bejdsskadens indtræden (tilskadekomne er fyldt 40 år ved arbejdsskadens

indtræden). Godtgørelsen nedsættes dog ikke yderligere efter det fyldte 69.

år. Baggrunden for, at det er valgt at lade godtgørelsen nedsætte for ældre

personer, er, at ældre personer ikke skal leve så længe med det varige mén

som yngre personer. Reglen om nedsættelse af godtgørelse er baseret på

statistiske oplysninger om den normale forventede restlevetid for en per-

son med en given alder.

I relation til erstatning for tab af erhvervsevne er hovedreglen, at erstat-

ning for tab af erhvervsevne er en løbende erstatning. Den løbende erstat-

ning skal i nogle sager (tab af erhvervsevne på mindre end 50 procent) og

kan i andre sager omsættes til et engangsbeløb (kapitalbeløb). Kapitalise-

ringsfaktorerne fastsættes efter aktuarmæssige principper. Dette betyder,

at kapitaliseringsbeløbet er forskelligt i forhold til alder, således at det

udbetalte kapitalbeløb er mindre jo ældre tilskadekomne er.

Beskæftigelsesindsatsen

Side 12 af 47

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Adskillige ordninger under beskæftigelseslovgivningen har snæver sam-

menhæng med fx folkepensionsalderen og retten til førtidspension. Fx

bortfalder retten til fleksjob ved tilkendelse af førtidspension eller opnåel-

se af folkepensionsalderen.

Retten til fx fleksjob bortfalder, når retten til andre støt-

te/sikringsordninger (kan) opnås. Afgrænsningen er således ikke i regel-

sættet knyttet direkte til spørgsmålet om alder/handicap, men til om anden

ydelse kan opnås.

Derudover indeholder beskæftigelsesindsatsen (lov om en aktiv beskæfti-

gelsesindsats) en række målgruppeafgrænsninger som knytter sig til alder

eller handicap (begrænsninger i arbejdsevnen). Der kan opstilles følgende

(foreløbige) liste over beskæftigelsesrelaterede ordninger, der indeholder

bestemmelser – direkte eller indirekte – om alder/handicap:

Ordning

Fleksjob

Afgræsning

Væsentlig og mere end midlertidig begræns-

ning i arbejdsevnen. Ophører ved folkepen-

sionsalderen.

Forudsætter førtidspension (som kræver væ-

sentlig og varig begrænsning i arbejdsev-

nen).

Væsentlig begrænsning i arbejdsevnen med

mulighed for selvforsørgelse ved fx skift af

erhvervsområde. Revalideringsydelse er sub-

sidiær ift. alle andre former for forsørgelse.

Varig og betydelig psykisk/fysisk funk-

tionsnedsættelse.

Dagpenge-, kontant- og starthjælpsmodtage-

re over 55 år med mindst et års ledighed, kan

blive ansat med et særligt højt løntilskud, så-

fremt de selv finder arbejde i en privat virk-

somhed. Ordningen bygger på objektive kri-

terier, og løntilskuddet kan gives i max 6

måneder.

Forsikrede ledige, som efter det fyldte 55. år

mister retten til dagpenge på grund af dag-

pengeperiodens udløb, har ret til ansættelse i

et seniorjob i kommunen. Seniorjobbet ophø-

rer, når personen når alderen, hvor personen

kan gå på efterløn.

Personer med omfattende psykiske, fysiske

eller sociale problemer, der kun kan yde en

meget begrænset arbejdsindsats.

Løntilskud til førtids-

pensionister (skåne-

job)

Revalidering

Personlig assistance til

handicappede (kom-

pensationsloven)

Løntilskud til over 55-

årige

Seniorjob

Løntilskud til elev-

/lærlingeforløb (LAB

§ 51, stk. 3, nr.2)

Fleksjob

Hvis alderskriteriet i direktivforslaget skal forstås således, at man kan

fastsætte en aldersgrænse ud fra objektive kriterier - fx at folkepensions-

alderen er 65 år for alle - og at forskellige ydelser ophører (for alle), når de

opnår folkepensionsalderen (fordi pensionen så træder i stedet), så er det

Arbejdsmarkedsstyrelsens vurdering, at der ikke er udgifter ift. fleksjob-

ordningen ved direktivforslaget. Dog skal det nævnes, at der er det særlige

forhold knyttet til fleksjobordningen, at fleksjob ophører ved 65 år, selvom

Side 13 af 47

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

man i øvrigt kan fortsætte på det ordinære arbejdsmarked efter 65

år. Umiddelbart er det vurderingen, at heller ikke dette har betydning i

forhold til direktivforslaget, da man ikke mister retten til at arbejde, og

derfor stadig er ansat hos arbejdsgiveren, indtil man bliver afskediget. Når

et fleksjob ophører, er således kun arbejdsgiveren, der mister retten til en

ydelse/tilskud.

Mht. handicapkriteriet i fleksjobordningen er det endvidere umiddelbart

vurderingen, at direktivets bestemmelser om handicap ikke giver proble-

mer, da det fortsat må være muligt at afgrænse en ordning til nogle be-

stemte handicap/et væsentlighedskriterium, som så omfatter alle borge-

re. Også ud fra den betragtning er det opfattelsen, at der ikke er udgifter

til fleksjobordningen ved direktivforslaget.

Reglerne om kompensation til mennesker med handicap i erhverv.

I relation til reglerne om kompensation til mennesker med handicap i er-

hverv m.v. gælder, at personer med handicap som udgangspunkt er omfat-

tet af den ordinære beskæftigelsesindsats. Er der behov for kompensation

for den nedsatte arbejdsevne, er der regler i lov om kompensation til men-

nesker med handicap m.v. om fortrinsadgang, personlig assistance

til handicappede i erhverv og om isbryderordningen. Her er de væsentlig-

ste regler reglerne om personlige assistance, der kan ydes til ledige, løn-

modtagere og selvstændige erhvervsdrivende, som på grund af en varig

og betydelig fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse har behov for særlig

personlig bistand.

Formålet med reglerne om kompensation til mennesker med handicap i

erhverv er at give personer med handicap kompensation for handicappet,

således at disse personer bliver ligestillet med personer uden handicap, og

dermed får samme muligheder for erhvervsudøvelse.

Umiddelbart er det vurderingen, at det også i denne sammenhæng ikke er

i strid med direktivforslaget at afgrænse en ordning ud fra et væsentlig-

hedskriterium, som omfatter alle borgere. Det er derfor vurderingen, at

der ikke er udgifter ift. ordningen om kompensation til mennesker med

handicap i erhverv ved direktivforslaget.

Folkepension, førtidspension mv.

Kontantydelser er:



Lov om højeste, mellem, forhøjet almindelig og almindelig førtidspen-

sion m.v.



Lov om social pension



Lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag



Lov om en børnefamilieydelse

For disse ydelser gælder, at retten til ydelser er afhængig af, at den enkelte

har opnået myndighedsalderen på 18 år eller pensionsalderen på 65 år.

Det må antages, aldersbestemmelser i forhold til disse ydelser er objektivt

og rimeligt begrundet i et legitimt formål og derfor ikke udgør forskelsbe-

handling i direktivets forstand.

Kontanthjælp

På kontanthjælpsområdet sondres i dag imellem personer under 25 år og

personer på 25 år og derover. Kontanthjælpsmodtager under 25 år mod-

Side 14 af 47

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

tager en særlig ungesats, der tager udgangspunkt i SU-satserne, hvorimod

personer på 25 år og derover modtager en højere sats, der oprindelig var

en funktion af dagpengemaksimum. Grænsen på 25 år er politisk bestemt

og begrundes i ”den sædvanlige uddannelsesalder”. Grænsen for ungesat-

serne har tidligere været lavere.

Bestemmelsen i art. 6, 1. pkt., i direktivet angiver, at forskelsbehandlingen

kan retfærdiggøres ud fra 3 kriterier 1) den skal være objektivt retfærdig-

gjort ud fra et legitimt mål, 2) den skal være passende og 3) den skal være

nødvendig. Indholdet af disse 3 kriterier vil i sidste ende bero på en for-

tolkning hos EU-domstolen. Dette er ikke uproblematisk, da EU-

domstolen i andre sammenhæng har pålagt en meget snæver fortolkning

af lignende proportionalitetshensyn. Der er således en vis risiko for, at den

aldersafgrænsning der politisk er fastsat i kontanthjælpssystemet, vil blive

underkendt, fordi de ikke lever op til de tre kriterier, der er opregnet i

bestemmelsen, og derfor vil blive betragtet som udtryk for diskrimination.

Sygedagpenge

På sygedagpengeområdet er der som udgangspunkt ikke nogen aldersbe-

grænsning for udbetalingen af sygedagpenge. Der er dog en aldersbe-

grænsning mht. varighedsbegrænsningen, dvs. spørgsmålet om, i hvor lang

tid, der kan udbetales sygedagpenge. Mens udbetaling af sygedagpenge

som udgangspunkt ophører, når der er udbetalt sygedagpenge i 52 uger i

de 18 forudgående kalendermåneder, ophører sygedagpengene for perso-

ner, der har nået folkepensionsalderen, når der er udbetalt sygedagpenge i

mere end 26 af de forudgående 12 kalendermåneder. Der er desuden ikke

de samme forlængelsesmuligheder som for den øvrige personkreds.

Begrundelsen herfor er, at der er adgang til en anden forsørgelsesydelse,

nemlig folkepensionen. Det ville være uhensigtsmæssigt, hvis man ved at

sygemelde sig før folkepensionen kunne sikre sig en langt højere ydelse i en

årrække.

Kulturministeriets område

Der findes ikke på Kulturministeriets område love, der indebærer direkte dis-

krimination af mennesker som følge af religion eller tro, handicap, alder eller

seksuel orientering.

Ophavsretsloven

Der er foreskrevet positiv særbehandling af døve, blinde og ordblinde i ophavs-

retsloven, jf. § 17. Ifølge bestemmelsen er det tilladt at gengive og sprede ek-

semplarer af udgivne værker til brug for blinde, svagtseende, døve mv.

Indenrigs- og Sundhedsministeriets område

Spørgsmål om især alder er reguleret i en række sammenhænge i sundhedslov-

givningen. Som eksempler kan nævnes bestemmelserne vedr. mindreåriges

adgang til at samtykke til behandling og aktindsigt (Sundhedslovens § 17),

adgangen til at oprette livstestamenter (Sundhedslovens § 26), transplantation

fra levende og afdøde personer (Sundhedslovens §§ 52 og 53), reglerne vedr.

valg af sikringsgruppe og praktiserende læge (Sundhedslovens §§ 58 og 59),

gratis tandpleje til børn og unge under 18 år,

en række alderskrav i forbin-

delse med vaccinations- og screeningsprogrammer (f.eks. i forbindelse med

influenzavaccine,

HPV-vaccine og screening for brystkræft og livmoderhals-

kræft)

og tilskud til psykologhjælp for visse aldersgrupper i forbindelse

med angst og depression.

Side 15 af 47

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Det er overordnet vurderingen, at aldersbestemmelserne

i sundhedslovgiv-

ningen

objektivt og sagligt begrundet i legitime og faglige hensyn. Det kan

dog ikke på nuværende tidspunkt udelukkes, at der vil kunne blive behov for

ændringer heri som følge af en vedtagelse af direktivforslaget.

I forhold til direktivudkastets forbud mod diskrimination på grund af seksuel

orientering bemærkes, at ifølge Sundhedsstyrelsens bekendtgørelse nr. 768 af

10. juli 2008 om sikkerhed ved bloddonation skal blodbankerne forud for tap-

ning af humant blod undersøge om donor er egnet til donation efter kriterier

nævnt i bilag 2 til bekendtgørelsen. Et af disse kriterier er seksuel adfærd, og

dette kan indebære udelukkelse af donorer "som på grund af deres seksuelle

adfærd er udsat for stor risiko for at påføre sig alvorlige smitsomme sygdom-

me, der kan overføres med blodet".

Begrundelsen for kravene i bekendtgørelsen er dels at sikre bloddonorer bedst

muligt mod komplikationer ved tapning, dels at opnå bedst mulig sikkerhed

ved anvendelse af lægemidler, der er fremstillet af humant blod. For at opnå

dette udelukkes personer, hvor der er en potentiel risiko for overførsel af infek-

tion med blodet.

Bekendtgørelsen er gennemførelse af direktiv 2004/33/EF.

Fødevareministeriets område

Direktivet vurderes ikke at have konsekvenser indenfor Fødevareministeriets

område.

Det kan dog nævnes, at der i Fødevareministeriets lovgivning findes visse reg-

ler, som indeholder krav om, at en ansøger skal have en vis alder for at få del i

et gode eller lignende. Der kan til eksempel være tale om den såkaldte "Yngre

jordbruger-ordning", hvor en ansøger bl.a. skal være under 40 år for at kunne

opnå de særligt gunstige lån, som er omfattet af ordningen. Men sådanne ek-

sempler, hvor der er fastsat særlige alderskriterier i national lovgivning på Fø-

devareministeriets område, er ikke i strid med direktivforslaget, idet kriterierne

er objektive, sagligt begrundet og proportionelle, jf. forslagets artikel 2, stk. 6

Økonomi- og Erhvervsministeriets område

Indenfor Økonomi- og Erhvervsministeriets ressort vil direktivet kunne

indebære et øget krav om tilgængeliggørelse af byggeriet. Det er dog på

nuværende tidspunkt ikke klart i hvilket omfang, og for hvilke dele af

byggeriet direktivet vil være gældende. Efter Økonomi- og Erhvervsmini-

steriets opfattelse kan der både være tale om tiltag i forhold til nybyggeri

og i det eksisterende byggeri.

Økonomi- og Erhvervsministeriet vurderer, at de gældende regler for ny-

byggeri og ombygninger i form af byggeloven og bygningsreglementets

bestemmelser lever fuldt op til direktivforslagets målsætninger for tilgæn-

gelighed for mennesker med handicap. Såfremt direktivet indebærer, at

der skal ske væsentlige tilpasninger i forhold til tilgængelighed i den eksi-

sterende bygningsmasse, viser beregninger, at det vil kunne blive overor-

dentligt omkostningsfuldt set i relation til omfanget af de krævede tiltag.

Direktivets konsekvenser for ministeriets ressortområde vil således være

afhængige af de endelige formuleringer af direktivteksten især i forbindel-

se med krav om tilgængelighed til den eksisterende bygningsmasse. Dette

indebærer at direktivets virkefelt i forhold til bygningsmassen, samt om-

Side 16 af 47

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

fanget og tidshorisonten for tilgængeliggørelse af det eksisterende byggeri

vil have stor betydning for omkostningsniveauet for såvel offentlige som

private bygningsejere.

Finanstilsynet har oplyst, at det fremgår af nr. 15 i præambel teksten, at

"Inden for bank- og forsikringsvirksomhed og i forbindelse med andre

finansielle tjenester anvendes der aktuarmæssige faktorer og risikofakto-

rer i tilknytning til handicap og alder. Dette bør ikke betragtes som for-

skelsbehandling, hvis de pågældende faktorer må anses for at være afgø-

rende for risikovurderingen".

Faktorerne baseret på handicap og alder er her baseret på faglige vurde-

ringer og er ikke udtryk for forskelsbehandling. Finanstilsynet har ansvar

for at føre tilsyn med, at der alene anvendes aktuarmæssige og risikofak-

torer i tilknytning til handicap og alder, som anses for afgørende for risi-

kovurderingen. Der skal således formentligt indarbejdes en lovhjemmel

hertil i den finansielle lovgivning i forbindelse med implementeringen af

dette direktiv.

Justitsministeriets område

Forslaget ses umiddelbart at berøre følgende regler inden for Justitsmini-

steriets område:

I henhold til spillekasinolovens § 8, stk. 1, må kun personer over 18 år få

adgang til et spillekasino. Ifølge forarbejderne til bestemmelsen genfindes

et sådant krav i andre landes lovgivning om spillekasinoer. Det er Justits-

ministeriets umiddelbare opfattelse, at bestemmelsen, hvis direktivforsla-

get vedtages i sin nuværende form, vil kunne opretholdes med henvisning

til direktivets artikel 2, stk. 6.

Lov om forbud mod forskelsbehandling på grund af race mv., jf. lovbe-

kendtgørelse nr. 626 af 29. september 1987, som ændret ved lov nr. 433 af

31. maj 2000, indeholder et forbud mod forskelsbehandling på grund af

race mv. inden for erhvervsmæssig eller almennyttig virksomhed. Det er

ifølge denne lov forbudt på grund af en persons race, hudfarve, nationale

eller etniske oprindelse, tro eller seksuelle orientering at nægte at betjene

den pågældende på samme vilkår som andre eller at give en person adgang

på samme vilkår som andre til sted, forestilling, udstilling, sammenkomst

eller lignende, der er åben for almenheden. Overtrædelse af denne lov

straffes med bøde eller fængsel indtil 6 måneder. Den nævnte lov omfatter

ikke forskelsbehandling på grund af handicap eller alder, og loven omfat-

ter endvidere ikke uagtsomme forhold.

De i straffeloven og retsplejeloven (vedrørende behandlingen af straffesa-

ger) indeholdte bestemmelser med aldersgrænser mv., omfattes ikke af

direktivforslagets anvendelsesområde, jf. forslaget til artikel 3, stk. 1.

Justitsministeriet har noteret sig, at forslaget ikke berører national ret

vedrørende civilstand eller familiemæssig status, herunder adoption og

reproduktive rettigheder, jf. forslagets artikel 3, stk. 2. Det skal i den for-

bindelse understreges, at registrerede partnerskaber ikke i medfør af lov

om registreret partnerskab fuldt ud ligestilles med ægteskaber.

Undervisningsministeriets område

Forbud mod diskrimination for alder

Side 17 af 47

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

For så vidt angår direktivudkastets forbud mod diskrimination pga. alder skal

Undervisningsministeriet gøre opmærksom på, at der i love og bekendtgørelser

findes alderskrav og aldersbegrænsninger. Som eksempler kan især nævnes

bestemmelser, der udgør kriterier for udløsning af statstilskud for eleverne på

skoler:



§ 13, stk. 1, Lov om folkehøjskoler, efterskoler, husholdningsskoler og

håndarbejdsskoler (frie kostskoler), jf. lovbekendtgørelse nr. 785 af 18. juli

2008, indeholder krav til minimums- og maximumsalder for elever på fol-

kehøjskoler, ungdomshøjskoler, efterskoler og husholdningsskoler.

§ 8, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 702 af 30. juni 2008, om tilskud til friskoler

og private grundskoler m.v. indeholder minimums- og maximumsalder for

at elever kan indgå i opgørelsen af skolens elevtal og dermed få statstil-

skud.



Forbud mod diskrimination for religion eller tro

For så vidt angår direktivudkastets forbud mod diskrimination p. g. a. religion

eller tro skal Undervisningsministeriet gøre opmærksom på, at de frie grund-

skoler som udgangspunkt selv beslutter, hvilke elever skolen vil optage. Det

fremgår dog af bemærkningerne til L 105, folketingssamling 2004-05 (2. sam-

ling), at: "De frie grundskoler er omfattet af lov om etnisk ligebehandling og

lov om inkorporering af Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. Sko-

lerne må således ikke forskelsbehandle på grund af race eller etnisk oprindelse,

herunder i forbindelse med beslutningen om, hvem de vil have som elever. I

øvrigt henvises til bemærkningerne til forslag 3 nedenfor." Og af bemærknin-

gerne til nr. 3 fremgår det: "Det vil som følge heraf være i strid med bestem-

melsen, hvis skolen i sin optagelsespraksis udøver diskrimination på baggrund

af køn eller etnisk oprindelse. Bestemmelsen vil derimod ikke afskære skoler,

der bygger på en bestemt religiøs overbevisning, fra kun at have elever med

den samme religiøse overbevisning, som skolen eller kun have elever, hvis

forældre har den samme overbevisning som skolen." Tilsvarende principper

gælder for de frie kostskoler.

Forbud mod diskrimination af mennesker med handikap

For så vidt angår direktivforslagets forbud mod diskrimination af mennesker

med handicap, findes på ministeriets område en del regelsæt om tilskud til spe-

cialundervisning og lignende, der foregår på de selvejende uddannelsesinstitu-

tioner.

Det er umiddelbart vanskeligt at vurdere forslagets konsekvenser på området,

herunder med hensyn til eventuelle merudgifter i form af krav om større tilskud

til mennesker med handikap.

På det frie skoleområde findes følgende tilskudsmuligheder til specialundervis-

ning: I henhold til § 25, stk. 1, i lov om frie kostskoler yder staten tilskud efter

en fastsat takst til specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand for

elever med særlige behov, herunder til skoler med et samlet særligt undervis-

ningstilbud. Endvidere afsættes der på de frie kostskolers område på de årlige

finanslove særlige tilskud til dækning af ekstraudgifter, der er godkendt af un-

dervisningsministeren, til lærertimer, praktisk medhjælp og hjælpemidler til

elever med svære handicap, jf. § 25, stk. 2, i lov om frie kostskoler.

I det institutionelle lovgrundlag for ungdomsuddannelsesområdet findes der

hjemler til specialpædagogisk støtte. For så vidt angår Åben Uddannelse, hvor

Side 18 af 47

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

der ikke er nogen eksplicit hjemmel til specialpædagogisk støtte, må en nærme-

re vurdering af problemstillingen imidlertid bero på en nærmere redegørelse for

direktivets rækkevidde i forhold til eksempelvis den af Danmark undertegnede

FN-konvention om rettigheder for personer med handicap og en nærmere ud-

redning af Åben Uddannelseslovens sammenhæng med handicapkompenseren-

de foranstaltninger i anden lovgivning.

Forberedende voksenundervisning og ordblindeundervisning for voksne

Lov om forberedende voksenundervisning og ordblindeundervisning for voks-

ne (lovbekendtgørelse nr. 16 af 7. januar 2005, som ændret senest ved lov nr.

557 af 6. juni 2007) indeholder ikke regler om specialpædagogisk støtte. Der er

heller ikke mulighed for at yde specialpædagogisk støtte hertil i henhold til lov

om specialpædagogisk støtte ved videregående uddannelser (lovbekendtgørelse

nr. 210 af 1. marts 2007). Det må imidlertid forventes, at en gennemførelse af

forslaget vil kunne medføre krav om en tilsvarende ordning, som er gældende

for de videregående uddannelser. Det vil især kunne blive aktuelt for den forbe-

redende voksenundervisning. For ordblindeundervisningen vil yderligere spe-

cialpædagogisk støtte kun blive aktuelt i helt særlige tilfælde, fx blinde ord-

blinde. Det fremgår af forslagets artikel 14 om sanktioner, at sanktionerne

blandt andet kan bestå af betaling af kompensation. Afdelingen for Grundskole

og Folkeoplysning går ud fra, at sanktionerne i artikel 14's forstand er indeholdt

i dansk rets almindelige erstatningsregler.

SU-loven

Lov om statens uddannelsesstøtte, jf. lovbekendtgørelse nr. 789 af 11. septem-

ber 2003, indeholder 2 aldersgrænser vedrørende den studerende selv, en 18 års

grænse og en 20 års grænse.

Det er efter § 2, stk. 1, nr.3, i SU-loven en betingelse for at få SU til ungdoms-

uddannelse eller videregående uddannelse, at den uddannelsessøgende er fyldt

18 år. Indtil dette tidspunkt er den uddannelsessøgende omfattet af forældrenes

forsørgelsespligt. Der kan tidligst gives SU fra begyndelsen af det kvartal, der

følger efter den dato, hvor den uddannelsessøgende er fyldt 18 år. Det hænger

sammen med, at ydelser efter reglerne om børnefamilieydelse og børnetilskud

bortfalder med udgangen af det kvartal, hvori den unge er fyldt 18 år. Denne

aldersgrænse er således fastsat under hensyntagen til disse forhold.

Uddannelsessøgende over 20 år og uddannelsessøgende under 20 år i videregå-

ende uddannelse får tildelt SU uafhængigt af forældrenes indkomst, og de får

tildelt SU med satsen for hjemmeboende, hvis de er hjemmeboende, eller sat-

sen for udeboende, hvis de er udeboende. Se § 8 i SU-loven.

Efter § 61,stk. 1, nr. 4, i SU-bekendtgørelsen, bekendtgørelse nr. 469 af 3. juni

2003, får udenlandske statsborgere, der sammen med deres forældre har taget

fast ophold i Danmark og ved indrejsen i landet ikke var fyldt 20 år, SU på

samme betingelser som danske statsborgere til uddannelser i Danmark. Man

har ikke ønsket at afskære personer, der i en så ung alder bosætter sig her i

landet sammen med deres forældre, fra at få SU.

SVU-loven

I lov om statens voksenuddannelsesstøtte (SVU), jf. lovbekendtgørelse nr. 319

af 20. marts 2007, findes der både øvre og nedre aldersgrænser.

Baggrunden for SVU-loven er at skabe rammer for de offentlige uddannelser

på voksen- og efteruddannelsesområdet, som sikrer, at voksne har adgang til at

Side 19 af 47

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

lære og udvikle kompetencer gennem hele livet. Sigtet er at give voksne et

økonomisk grundlag for at deltage i undervisning på folkeskoleniveau, i gym-

nasial uddannelse og i videregående uddannelse. VEU-godtgørelse gives til

voksnes deltagelse i erhvervsrettet uddannelse til og med erhvervsuddannelses-

niveau.

Det fremgår af § 2, stk. 2, nr. 1, i SVU-loven, at der gives SVU til uddannelses-

søgende, der er i alderen fra 25 år og op til 65 år, jf. dog stk. 2, hvorefter ud-

dannelsessøgende, der er i alderen 20 og op til 25 år kan få SVU til forbereden-

de voksenundervisning (FVU) og specialundervisning for voksne. Endelig er

der med hjemmel i § 2, stk. 6, fastsat regler om, at aldersbetingelsen kan fravi-

ges i forbindelse med jobrotation.

Integrationsministeriets område

Lov om etnisk ligebehandling

Lov nr. 374 af 28. maj 2003 om etnisk ligebehandling

indeholder et forbud

mod direkte og indirekte forskelsbehandling på grund af race og etnisk

oprindelse uden for arbejdsmarkedet. Loven baserer sig bl.a. på EU-

direktiv 2000/43/EF.

Loven indeholder forbud mod direkte og indirekte forskelsbehandling. Lovens

forbud mod forskelsbehandling gælder for al offentlig og privat virksomhed,

for så vidt angår social beskyttelse, herunder social sikring og sundhedspleje,

sociale goder, uddannelse samt adgang til og levering af varer og tjenesteydel-

ser, herunder bolig, der er tilgængelige for offentligheden. Forbuddet mod for-

skelsbehandling gælder endvidere for medlemskab af og deltagelse i en organi-

sation, hvis medlemmer udøver et bestemt erhverv, samt de fordele, sådanne

organisationer giver medlemmerne. Loven gælder ikke for udøvelse af aktivite-

ter af rent privat karakter.

Loven giver endvidere

Ligebehandlingsnævnet

kompetence til at behandle

individuelle klager vedrørende racediskrimination uden for arbejdsmarkedet.

Indførelsen af den individuelle klageadgang ligger ud over det af direktivet

krævede.

Udlændingeloven

Særligt for så vidt angår udlændingeområdet lægger Integrationsministeriet til

grund, at det fremgår af direktivforslaget, at det ikke omfatter udlændingeom-

rådet, jf. artikel 3, stk. 5 i den danske udgave. I sin nuværende form kan be-

stemmelsen dog forstås således, at det kun er reglerne om

muligheden

for at

indrejse og opholde sig i staten på, der falder uden for direkti-

vet. Formuleringen bør derfor præciseres, så det klart fremgår, at også de be-

tingelser, tredjelandsstatsborgere og statsløse personers

opholder sig på i med-

lemsstaten

falder uden for direktivet. Det bør ligeledes sikres, at "betingelser

vedrørende ophold" også omfatter udvisning, afvisning, udrejse.

Integrationsloven

Integrationsloven indeholder aldersgrænser for så vidt angår tilbud om intro-

duktionsprogram, som retter sig mod voksne mennesker og iværksættes med

henblik på at skabe mulighed for selvforsørgelse. Aldersgrænsen knytter sig til

myndighedsalderen, men introduktionsprogrammet kan også efter en konkret

vurdering tilbydes til uledsagede mindreårige asylansøgere. Disse aldersgræn-

ser findes objektivt og rimeligt begrundet.

Side 20 af 47

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Integrationsloven indeholder endvidere enkelte bestemmelser om særlige tilbud

og tilskudsordninger, som kan iværksættes i forhold til bestemte aldersgrupper.

Disse bestemmelser er begrundet i behovet for en særlig indsats i forhold til

disse aldersgrupper med henblik på at hjælpe de pågældende i uddannelse eller

beskæftigelse. Bestemmelserne er således udtryk for positiv særbehandling.

Repatrieringsloven

I repatrieringsloven er størrelsen af den støtte til repatriering, der kan ud-

betales til en udlænding, der ønsker at vende tilbage til sit hjemland eller

tidligere opholdsland, knyttet til en

aldersgrænse

på 18 år.

Repatrieringsloven indeholder endvidere aldersgrænser for så vidt angår mu-

ligheden for at opnå reintegrationsbistand, som er knyttet til en antagelse om

manglende muligheder for at skaffe sig et forsørgelsesgrundlag i hjemlandet på

grund af alder og f.eks. helbredsforhold. Disse aldersgrænser er således udtryk

for positiv særbehandling.

Samlet set vurderes forslaget ikke at have konsekvenser indenfor Integrations-

ministeriets område.

Skatteministeriets område

Skatteministeriets lovgivning indeholder ikke bestemmelser med det sigte at

diskriminere. Forslaget er imidlertid så bredt formuleret, at det umiddelbart kan

medføre en del fortolkningsspørgsmål. Det oplyses, at skattelovgivningen in-

deholder en række afgrænsninger i forhold til alder. Dette gælder både mht.

forholdet børn/voksne og ældre/pensionister, men også inden for disse katego-

rier, jf. børnefamilieydelsens 3 satser (afhængig af alder), og det i sidste sam-

ling gennemførte lovforslag om skattenedslag for seniorer, der fylder 64 år i

2010-16. Sidstnævnte omfatter således ikke andre aldersgrupper, herunder per-

soner, der allerede er fyldt 64 år.

Transportministeriets område

Individuel handicapkørsel for svært bevægelseshæmmede

Ordningen om individuel handicapkørsel i § 11 i lov om trafikselskaber

gælder kørsel til fritidsformål for svært bevægelseshæmmede. Kommu-

nerne visiterer derfor til ordningen ud fra en behovsvurdering. Kun svært

bevægelseshæmmet har krav på at blive optaget i ordningen, mens eksem-

pelvis blinde, psykisk syge og personer med hjerteproblemer alene inddra-

ges, såfremt kommunerne på eget initiativ ønsker dette. Der er en risiko

for, at direktivets § 4 vil blive fortolket således, at der er tale om forskels-

behandling, når ét handicap giver adgang til den individuelle kørselsord-

ning, mens et andet ikke gør.

Rabatordninger afhængige af alderskriterier.

Direktivets artikel 13 indeholder bestemmelse om, at ikke kun love men

også administrative bestemmelser og virksomheders aftaleretlige bestem-

melser vil kunne rammes af direktivets diskriminationsforbud. På denne

baggrund må det bemærkes, at der overalt i den kollektive transport fin-

des eksempler på rabatordninger, som enten direkte eller indirekte er af-

hængige af alder. Som eksempler kan nævnes, at børn under 12 år de fle-

ste steder rejser gratis med bus og tog, når de ledsages af en voksen, og at

personer, som er fyldt 65 år eller som modtager social pension, kan få 50

% rabat på billetprisen. Endvidere findes der eksempler på studierabat-

ter, lejrskolerabatter, og familierabatter. I de fleste tilfælde fastsættes ra-

batterne af de offentlige transportudbydere f.eks. DSB og trafikselskaber-

Side 21 af 47

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ne. I andre tilfælde er der indgået særlige aftaler mellem transportmini-

steriet og enkelte private transportvirksomheder om at yde visse rabatter

til pensionister og studerende. Det må antages, at disse rabatordninger kan

være i strid med direktivets forbud mod aldersdiskrimination.

Forbedringer af adgangen til den kollektive transport

Tilgængelighedsforbedringer med ”tilbagevirkende kraft”, hvor trans-

portsektoren qua direktivet pålægges inden for en aftalt årrække, jf. arti-

kel 15, at udføre f.eks. tilgængelighedsforbedringer af eksisterende infra-

struktur, der ikke er planlagt som led i det almindelige renoveringsarbejde

eller udbygning af infrastrukturen, vil imidlertid kunne indebære en gan-

ske betydelig økonomisk byrde. På denne baggrund er det vigtigt at der

fastsættes klare definitioner af hvilke forbedringer der kan kræves, som en

direkte følge af direktivet.

Videnskabsministeriets område

Det vurderes ikke umiddelbart, at direktivforslaget vil få betydning for

gældende ret på Videnskabsministeriets område for så vidt angår universi-

teterne. Eksisterende lovgivning, som også omfatter universiteterne, har til

formål at sikre studerende med handicap gode vilkår for at gennemføre en

universitetsuddannelse på lige fod med andre. Det gælder lov om special-

pædagogisk støtte og de regler om indretning af bygninger, som er fastsat

med hjemmel i den eksisterende byggelovgivning.

Frekvensloven

Frekvensloven fastsætter regler om adgangen til at anvende frekvenser.

Loven har ikke forskellige regler for anvendelse af frekvenser afhængig af

brugeren - reglernes forskellighed beror i stedet på den konkrete fre-

kvensanvendelse. Det betyder, at nogle former for frekvensanvendelse er

fritaget for krav om tilladelse - det gælder så i givet fald alle brugere, der

anvender de pågældende frekvenser. På nogle områder forudsætter an-

vendelsen af frekvenser, at man har bestået en prøve - det gælder på det

maritime område, luftfarts området og radioamatørområdet. Da der er

tale om skriftlige prøver, kan det være vanskeligt for f.eks. en svært syns-

handicappet radioamatør at gå til prøve.

Derfor giver loven mulighed for at fastsætte regler om afholdelse af særli-

ge prøver for brugere med et handicap. Hjemlen er udnyttet, ligesom mu-

ligheden for afholdelse af sådanne specialprøver med jævne mellemrum

udnyttes.

Bekendtgørelse om digitale radio- og tv-tjenester (hjemmel i teleloven og

tv-standardloven)

Bekendtgørelsen fastsætter en række regler, der sikrer modtagelsen af

digitale radio- og tv-tjenester. I forbindelse med den nye teledirektivpakke

fra 2009 er reglerne blevet revurderet, herunder i forhold til handicappede

lyttere og seere. Vurderingen er, at reglerne i deres nuværende form er

tilstrækkeligt rummelige også i forhold til denne seer-gruppe. Der vurde-

res derfor ikke umiddelbart at være behov for ændringer i forbindelse

med implementeringen af ligebehandlingsdirektivet.

R&TTE-loven (lov om radio- og teleterminaludstyr og elektromagnetiske

forhold)

R&TTE-loven fastsætter regler til markedsføring og brug af udstyr, der

indeholder elektriske og elektroniske komponenter. Loven skelner således

alene på baggrund af brugerens funktion i den konkrete situation - det vil

Side 22 af 47

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

sige brugeren som fabrikant, ansvarlig for markedsføring, almindelig bru-

ger etc. Der vurderes derfor ikke umiddelbart at være behov for ændrin-

ger i forbindelse med implementeringen af ligebehandlingsdirektivet.

Regler om forsyningspligt eller slutbrugerforhold

Forslaget til ligebehandlingsdirektiv synes ikke at give anledning til æn-

dring af regler om forsyningspligt eller slutbrugerforhold.

Der er både i den gældende lov om konkurrence og forbrugerforhold på

telemarkedet og i bekendtgørelse nr. 701 af 26. juni 2008 om forsynings-

pligtydelser (forsyningspligtbekendtgørelsen) særregler om adgang til

elektroniske kommunikationsnet og -tjenester for personer med handicap.

Eksempelvis er der i forsyningspligtbekendtgørelsen regler om etablering

af en teksttelefonitjeneste med tilhørende formidlingscentral samt num-

meroplysning og automatisk gennemstilling til reduceret pris for nærmere

afgrænsede grupper af handicappede. Disse forsyningspligtregler

er baseret på direktiv 2002/22/EF om forsyningspligt og brugerrettigheder

i forbindelse med elektroniske kommunikationsnet og -tjenester. Særreg-

lerne for personer med handicap udgør "særforanstaltninger" og er der-

for i overensstemmelse med ligebehandlingsdirektivets forslag til artikel 5,

der tillader "Positiv særbehandling og særforanstaltninger".

Det bemærkes i øvrigt, at det netop fremsatte forslag til ny lov om elektro-

niske kommunikationsnet og -tjenester (fremsat til 1. behandling d. 23.

november 2010), bl.a. implementerer en række særbestemmelser vedr.

personer med handicap, jf. direktiv 2009/136/EF om ændring af bl.a. di-

rektiv 2002/22/EF om forsyningspligt og brugerrettigheder i forbindelse

med elektroniske kommunikationsnet og -tjenester mv.

Tilgængelige it-løsninger i den offentlige

For så vidt angår tilgængelige it-løsninger i den offentlige sektor er der på

IT- og Telestyrelsens resortområde ingen egentlig lovgivning på området.

Dog er offentlige myndigheder, som følge af aftalen om de obligatoriske,

åbne standarder, forpligtet til at overholde WCAG retningslinjerne for

tilgængeligt indhold på internettet i forbindelse med nye eller relancere-

de hjemmesider. Denne aftale giver mulighed for afvigelse gennem "Følg

eller forklar"-modellen, som til dels vurderes at kunne adressere spørgs-

mål ang. "rimelige tilpasninger".

Afhængig af den endelige udformning og fortolkning af direktivet kan der

opstå behov for regulering i forhold til private udbydere af varer og ser-

viceydelser.

Det bemærkes, at der, som det er tilfældet på en række andre områder,

som berøres af direktivet, allerede i dag stilles krav om tilgængelig digital

information og tjenesteydelser fra både offentlige og private informations-

og tjenesteudbydere i artikler i FN's handicapkonvention.

Kirkeministeriets område

Direktivet vurderes ikke at have konsekvenser

for

folkekirkens virksomhed,

idet

dens forhold til staten er undtaget fra direktivets anvendelsesområde.

8. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, mil-

jøet eller beskyttelsesniveauet

Side 23 af 47

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Socialministeriet har nedsat en følgegruppe, som bl.a. har til opgave at foretage

en analyse af forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien,

miljøet og beskyttelsesniveauet, herunder tilgængeligheden til offentlige byg-

ninger. Når resultatet heraf foreligger, vil det tilgå Folketingets Europaudvalg.

9. Høring

Forslaget er sendt i høring i Specialudvalget for arbejdsmarkedet og sociale

forhold og

har været drøftet på flere møder i udvalget.

KL finder det problematisk, at alder indgår på lige fod med de resterende ret-

tigheder. KL anmodede i forbindelse med høringen om EU traktatens artikel 13

om at alderskriteriet udgik. En tilsvarende anmodning fremsatte KL i forbin-

delse med høringen vedrørende direktiv 2000/78.

Løsningen med at indsætte en undtagelsesbestemmelse om at ulige behandling

på grund af alder ikke er forskelsbehandling, såfremt der er et objektivt og ri-

meligt begrundet legitimt formål (artikel 6 i direktiv 200/78 og artikel 2 stk. 6 i

det nye direktivforslag) – er ikke en god løsning. Belært af erfaringerne fra EU

retssagerne C-411/05, C-361/07, C-555/07, C88/08 og C-299/08 finder KL det

nødvendigt, at der tages et klart forbehold for alder, og at det inddrages som

diskriminationskriterium i direktivforslaget.

Alder bliver ofte brugt som et objektivt kriterium dels i forhold til lovgivning

dels i forhold til administration for eksempel: erhvervelse af kørekort, ret til

stemmeafgivning ved demokratiske valg og meget mere. Det er alle disse lov-

mæssige og administrative bestemmelser som efter direktivets vedtagelse plud-

selig er potentiel EF-stridige og ulovlige.

Artikel 3 litra c) siger, at uddannelse er et af de områder, hvor direktivet finder

anvendelse. KL finder at uddannelse er et nationalt anliggende at artikel 3 litra

c) derfor bør udgå – uanset artikel 3 stk. 3. Derved er artikel 3 stk. 3 redundant

og bør ligeledes udgå.

I artikel 7 indføres bestemmelser om klageadgang. KL finder at dette er et nati-

onalt anliggende som allerede er reguleret via EF domstolens afgørelser. Artik-

len bør udgå.

Artikel 8 omhandler i realiteten krav om omvendt bevisbyrde. KL finder, at

dette selv om det kendes fra andre direktiver, at det er meget kritisabelt i for-

hold til retssikkerheden. KL skal anmode om at bestemmelsen udgår. KL skal

erindre om de meget store betænkeligheder der fra dommers side kom til ud-

tryk efter gennemførelsen af omvendt bevisbyrde i ligestillingssagerne.

Efter artikel 11 tilføjes: ”Medlemsstaterne tilskyndes at inddrage arbejdsmar-

kedets parter, i det omfang arbejdsmarkedet berøres”.

Artikel 13 om overholdelse er en nyskabelse. Dette er et nationalt anliggende

og KL skal anmode om, at det udgår.

Artikel 14 om sanktioner har vi set flere forslag. Sanktionsbestemmelser er et

nationalt anliggende i EF retten. Der er en eksisterende EF domstolspraksis der

på en balanceret måde varetager de tværnationale hensyn. Bestemmelsen bør

derfor udgå.

KL skal afslutningsvis takke for fremsendelsen af høringen og anmode om, at

sagen efterfølgende behandles i Specialudvalget således, at der kan gives et

Side 24 af 47

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

klart mandat i de forestående europæiske forhandlinger til de danske forhandle-

re.

Dansk Arbejdsgiverforening (DA) har forstået direktivforslaget således, at det

skal regulere beskyttelse mod forskelsbehandling uden for arbejdsmarkedet, og

at det skal supplere de eksisterende direktiver for så vidt angår diskriminati-

onskriterierne, religion eller tro, handicap, alder eller seksuel orientering. Det

vil sige, at nærværende direktivforslag vedrører området social beskyttelse,

sociale goder, uddannelse og adgang til varer og tjenesteydelser.

DA skal oplyse, at DA på den baggrund vil koncentrere sig om en række prin-

cipielle væsentlige dimensioner af forslaget og vedrørende forskelsbehand-

lingsområdet, der rækker ud over direktivforslagets direkte og umiddelbare

reguleringssigte, og som efter DA’s opfattelse skal indgå i den danske samt

europæiske politiske proces vedrørende direktivforslaget.

Der er efter DA’s vurdering tale om, at man med forslaget bekræfter og for-

stærker en udvikling – herunder via EF-Domstolen – der ligger langt ud over

den ramme for regulering, der umiddelbart kan læses af direktivet.

DA skal på det kraftigste understrege, at DA finder, at

alle

mennesker har ret til

en retfærdig, fair og saglig behandling, og at

ingen

skal diskrimineres – det vil

sige uden saglig grund forskelsbehandles. DA tager således afstand fra diskri-

mination af mennesker på baggrund af religion, tro, handicap, alder eller seksu-

el orientering.

Det er derimod efter DA’s opfattelse en forudsætning for civilisation og demo-

krati, at mennesker legitimt kan behandles forskelligt i varierende retlige og

civile sammenhænge. Efter DA’s opfattelse er det helt nødvendigt, at man fra

dansk politisk side fra regeringen til Folketinget gør sig forslaget og dets gene-

relle implikationer på forskelsbehandlingsområdet helt klart. Forslaget kan

efter DA’s opfattelse også få implikationer for arbejdsmarkedet og det alminde-

lige kernestof i arbejds-og ansættelsesretten. Det er herunder vigtigt, at man

tager EF-Domstolens fortolkningsmetode med i betragtning allerede nu, når

direktivet skrives og dermed i den politiske proces om vedtagelsen af et direk-

tiv. Direktiverne på navnlig diskriminationsområdet skaber en retsusikkerhed

med hensyn til forhold, der i øvrigt i samfundet må betragtes som legitime.

Med hensyn til alderskriteriet vil forslaget f.eks. medføre, at sådanne forhold

fremover skal bedømmes ud fra et juridisk perspektiv, om de (undtagelsesvis)

kan opretholdes og dermed genstand for tvivl og klagemål hos myndigheder,

retsinstanser m.v.

Ophøjes til absolut beskyttelse

Direktivforslaget henviser bl.a. til Traktatens art. 6 samt forskellige internatio-

nale instrumenter, herunder i FN samt i den Europæiske Menneskerettigheds-

konvention, EU's charter m.v. særligt med hensyn til de i direktivet nævnte

beskyttelseskriterier. Disse henvisninger er isoleret set korrekte, men det er

vigtigt at erkende, at disse henvisninger ikke alene er ”henvisninger i snæver

forstand”. Henvisningerne skal derimod ses som et element, der i sig selv ikke

alene bekræfter, men også giver juridisk samt politisk rum for, at man via di-

rektivforslaget bidrager til at regulere diskriminations- og forskelsbehandlings-

området mere vidtgående og intenst end direktivforslaget selv.

DA skal bemærke, at disse internationale instrumenter er af mangeartet forskel-

lig karakter og uens for de forskellige diskriminationskriterier. Dette medfører,

Side 25 af 47

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

at man f.eks. via nærværende direktivforslag giver alle de nævnte kriterier en

juridisk absolut beskyttelse på allerhøjeste juridiske niveau via den højeste

fællesnævner. DA kan konstatere, at man på diskriminationsområdet generelt

og fejlagtigt opererer med en teori om, at beskyttelsesniveauer fra grunden må

betragtes som et ”retstomt rum”, såfremt et område ikke er eller belægges med

eksplicit lovgivning. Et eksempel på denne fejlslutning kan f.eks. henvise til

almindelige forvaltningsretlige regler – herunder lighedsgrundsætningen og

saglighedskravet i dansk offentlig ret, som jo vil være dækkende uanset nærvæ-

rende direktivforslag!

Trædestensprincippet

Direktivforslaget vil som nævnt løfte beskyttelse op på det allerhøjeste niveau i

den retlige trinfølge. Dette medfører dels den nævnte absolutte karakter af be-

skyttelsen, men også at det må formodes, at de bagvedliggende instrumenter,

som er baggrund for direktivforslaget samt det nye direktiv, gensidigt anvendes

til generelt at fortolkes gensidigt udvidende, da de jo bekræfter hinanden netop

via direktivforslaget. Det medfører f.eks., at beskyttelseselementer, som er eller

kan indfortolkes i det ene instrument, men ikke i et andet via retspraksis vil

blive fortolket ind i det andet instrument alene ud fra en formålsfortolkning.

Det ene instrument anvendes således som trædesten for en beskyttelse på et

andet område, og omvendt således at beskyttelsen alt andet lige konstant frem-

mes på et stadigt højere niveau.

Ingen lukket liste af beskyttelseskriterier

Der ligger i selve den nævnte henvisning i direktivforslaget og dermed den

angivne baggrund for direktivforslaget i andre retsinstrumenter en principiel

stillingtagen og virkning, som man allerede nu bør gøre sig klart: Der er ikke

tale om en lukket liste af diskriminationskriterier heller ikke med vedtagelsen

af dette direktivforslag. Det må vurderes, at man med tiden tillige på EU-

niveau vil regulere andre af de ikke-forskelsbehandlingskriterier, som også

ligger i de nævnte internationale instrumenter, hvor man i alt opregner mindst

ca. 25 ikke forskelsbehandlingskriterier. Der må således på relativt kortere sigt

imødeses et yderligere pres fra EU-niveau for at indsætte andre diskrimine-

ringskriterier uden for og på arbejdsmarkedet.

Hertil kommer, at man som nævnt neden for ikke kan udelukke, at EF Domsto-

len på egen hånd – i kraft af bl.a. dette direktiv – lægger nye diskriminerings-

kriterier ind i sin praksis. Dette kan være kriterier, der er opregnet i de interna-

tionale instrumenter, eller det kan være helt nye kriterier, som EF Domstolen

måtte finde frem til som forhold, der kan findes af en eller anden art i europæ-

isk ret – herunder i national ret. Se bl.a. herom nedenfor.

Yderligere diskriminationsbeskyttelse

Man skal også gøre sig klart, at der heller ikke med dette direktivforslag er tale

om en slutregulering af diskriminationsområdet. Det må tillige vurderes, at der

på relativt kortere sigt må imødeses et yderligere pres fra EU-niveau for at ind-

sætte nye og strammere diskrimineringsredskaber i direktiverne m.v. uden for

og på arbejdsmarkedet. Hertil kommer, at man som nævnt nedenfor ikke kan

udelukke, at EF Domstolen på egen hånd – i kraft af bl.a. dette direktiv –

strammer beskyttelsesniveauet via sin praksis. Dette kan være stramninger,

f.eks. forbud, der er opregnet i andre internationale instrumenter, visse med-

lemsstater, eller det kan være helt nye krav eller udvidende fortolkninger, som

EF-Domstolen måtte kunne finde frem til.

Tage højde for EF-Domstolens fortolkningsmetode allerede nu

Side 26 af 47

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

DA skal anbefale, at alle de indledende betragtninger, der skal indskrænke di-

rektivets område,

flyttes

fra direktivets såkaldte betragtninger og

indsættes

selve direktivteksten, da man kan frygte, at de ellers ikke tillægges vægt af EF-

Domstolen eller fortolkes indskrænkende. Omvendt skal man tage højde for, at

begreber i øvrigt i direktivet, hvis de ikke er meget skarpt formuleret i selve

direktivets egentlige normerende tekst, vil blive fortolket udvidende henholds-

vis indskrænkende afhængig af sagens karakter. DA skal i den forbindelse

f.eks. henvise til EF-Domstolens afgørelser i dels den såkaldte Mangold-sag (C

144/04) fra 2006 og Coleman-sagen (C 303/06) fra 2008. Også andre afgørelser

fra EF-Domstolen i og uden for arbejdsmarkedet kan dokumentere dette.

I Mangold-sagen kom EF-Domstolen frem til, at fællesskabsretten som sådan –

som navnlig udviklet via praksis af EF-Domstolen selv – og ikke direktivet om

forskelsbehandling indeholder det egentlig princip om forbud mod forskelsbe-

handling på grund af alder. Den fællesskabsretlige norm udfyldes nok af direk-

tivet, men normen gælder uanset direktivet. I Coleman-sagen kom EF-

Domstolen frem til, at da direktivet om forskelsbehandling skal bekæmpe alle

former for forskelsbehandling, vil den gælde alle, således også en pårørende til

en handicappet, hvor den pårørende påstod sig forskelsbehandlet på grund af

sin tilknytning til en handicappet. Man kan på baggrund af bl.a. ovennævnte

vurdere, at direktiverne og deres udsagn som sådan ikke er afgørende for EF-

Domstolens vurdering af de enkelte sager, og hvor langt beskyttelsesniveauet

mod diskrimination reelt kan siges at være i EU.

Direktiverne bruges derimod af EF-Domstolen som en bekræftelse af, at den

bagvedliggende ret er en del af EU-retten uanset dens juridiske styrke. Dette er

jo bl.a. dette, som bekræftes i f.eks. dette direktivforslag, hvor man fra med-

lemsstaternes side direkte erklærer, at en række internationale instrumenter og

EU-ret uanset forskellig juridisk styrke i forvejen er og fremover skal og kan

anvendes af EF-Domstolen.

Det følger heraf, at EF-Domstolen formentlig vil kunne antage den fortolkning,

at beskyttelse med hensyn til de ovennævnte forskelsbehandlingskriterier alle-

rede eksisterer, jf. ræsonnementet i Mangold-dommen eller med henvisning til

de principper i EU-retten, internationale instrumenter m.v., som direktivforsla-

get selv henviser afhængigt og absolut allerede er gældende i EU-retten og med

en styrke, der ligger langt ud over f.eks. direktivets direkte udsagn og begræns-

ninger samt præciseringer. Allerede nu må man således på grundlag af afgørel-

sen i ovennævnte Coleman- sag vurdere, at begrebet ”ingen” i direktivforslaget

art. 2 (”1.

I dette direktiv betyder princippet om ligebehandling, at ingen må

udsættes for direkte eller indirekte forskelsbehandling af nogen af de i artikel 1

anførte grunde”) mindst

skal fortolkes i overensstemmelse med denne, således

at ”ingen” gælder enhver med nogen som helst tilknytning af nogen art til de

pågældende diskriminationskriterier. I samme retning kan formentlig begrebet

”nogen” i pågældende bestemmelse fortolkes.

På den baggrund må man f.eks. også vurdere, at det forhold, at direktivet be-

tegner sig i art. 1 som givende (alene) en ”ramme for bekæmpelse” af forskels-

behandling som værende af meget begrænset juridisk værdi. Som eksempel kan

tilsvarende nævnes betragtning 16) hvorefter:

”Enhver har frihed til at indgå

aftaler, herunder frihed til at vælge en aftalepartner til en given transaktion.

Dette direktiv bør ikke finde anvendelse på økonomiske transaktioner foretaget

af private, for hvem disse transaktioner ikke udgør en faglig eller erhvervs-

mæssig virksomhed.”

Dette er en klart stærkere bestemmelse end den tilhøren-

Side 27 af 47

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

de artikeltekst, hvorefter: ”Litra

d) finder kun anvendelse på privatpersoner i

det omfang, de udøver faglig eller erhvervsmæssig virksomhed.”

Her må man f.eks. nødvendigvis forholde sig til spørgsmål om tilfælde, hvor

den private aktivitet kun udgør eller kan siges at udgøre en mindre eller alene

accessorisk ”faglig eller erhvervsmæssig virksomhed”, ligesom begreberne

”private” og ”økonomiske transaktioner” samt ”faglig eller erhvervsmæssig

virksomhed” levner stort rum for fortolkninger.

Også andre dele af direktivet må man vurdere vil blive tillagt en udvidende

fortolkning af EF-Domstolen henset til direktivets baggrund og formål. Det

gælder f.eks. art. 3, stk. 1 ”social beskyttelse”, ”sociale goder” og ”uddannel-

se”. Særligt vedrørende alder kan påpeges, at art. 2, stk. 6 tilsvarende indehol-

der et relativt stort fortolkningsrum.

DA har også noteret sig, at direktivforslaget på en række områder i foranled-

ning godt nok bygger på elementer i eksisterende direktiver, men der er også

nye formuleringer, der kan have indholdsmæssige betydninger. DA skal heller

ikke undlade at bemærke, at man generelt uden refleksion i øvrigt og således

også i almindelige privatretlige retsforhold overfører princippet om delt bevis-

byrde, der er en undtagelse af det almindelige bevisbyrdeprincip.

Danske Handicaporganisationer (DH) takker for muligheden for at fremkomme

med bemærkninger til Europa-kommissionens nyligt fremsatte forslag til direk-

tiv om ligebehandling udenfor arbejdsmarkedsområdet. DH skal dog fremhæ-

ve, at en uges frist for at indkomme med bemærkninger til så omfattende et

forslag, er meget uhensigtsmæssig. Det giver os ringe muligheder for at ind-

drage vores medlemsorganisationer, hvilket selvsagt er dybt problematisk. Det

er ikke befordrende for den demokratiske proces, der skal sikre den organisato-

riske opbakning til direktivet specifikt og EU’s initiativer på handicapområdet

generelt.

Når dette er sagt, vil vi gerne understrege, at vi betragter det som et positivt

skridt, at Kommissionen endelig har fremsat et forslag til direktiv på dette om-

råde. Vi forventer, at den danske regering vil arbejde aktivt for vedtagelsen af

direktivet, men samtidig vil vi også understrege, at der er et fundamentalt be-

hov for at styrke visse bestemmelser i direktivforslaget med henblik på en ef-

fektiv diskriminationsbeskyttelse for personer med handicap samt de øvrige

grupper, som direktivforslaget dækker.

Det er vigtigt at fremhæve, at vores bemærkninger naturligt primært tager ud-

gangspunkt i de behov, der er for at sikre personer med handicap imod diskri-

mination. Det er det område, der interesserer os mest – og det er her, vi har

vores særlige ekspertise.

DH betragter det som et helt nødvendigt skridt at sikre sammenlignelig beskyt-

telse imod diskrimination for alle grupper, der er dækket af Amsterdam-

traktatens artikel 13. Det er ikke rimeligt, at man i øjeblikket har et de facto

hierarki mellem de forskellige diskriminationsgrunde.

Det er positivt, at personer med handicap i fremtiden klart sikres imod de typer

af diskrimination, som er dækket af parallelle direktiver gældende for andre

grupper, dvs. direkte og indirekte forskelsbehandling, chikane samt tilskyndel-

se til forskelsbehandling. Desuden må det betragtes som positivt, at manglende

rimelig tilpasning, som i arbejdsmarkedsdirektivet (2000/78/EF), nu generelt

defineres som forskelsbehandling.

Side 28 af 47

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Yderligere er der så i direktivforslagets artikel 4 fastsat en forpligtelse til i ri-

meligt omfang at sikre lige adgang og tilgængelighed til varer, tjenester etc.,

hvilket set fra DH’s synspunkt er et konstruktivt element.

Vi er dog dybt bekymrede i forhold til fortolkningen af og konsekvenserne ved

disse bestemmelser, ikke mindst undtagelserne fra dem, mere herom nedenfor.

DH mener, at dansk støtte til direktivforslaget vil være i overensstemmelse med

den øgede vægtning af rettigheder og beskyttelse imod diskrimination, der er

blevet en integreret del af dansk handicappolitik, særligt i lyset af Danmarks

tilslutning til FN’s konvention om rettigheder for personer med handicap.

DH deler Kommissionens opfattelse, som den er fremsat i dennes konsekvens-

vurdering af direktivforslaget, nemlig at direktivforslaget på nær meget få de-

taljer ikke pålægger medlemsstaterne forpligtelser, som ikke er indeholdt i

konventionen. Samtidig må det dog understreges, at en gennemførelse af direk-

tivforslaget i dansk ret, som det fremstår på nuværende tidspunkt, ikke i sig

selv vil kunne udgøre en fyldestgørende efterlevelse af FN-konventionen. Om-

råder som eksempelvis adgang til retsvæsenet, familierettigheder, deltagelse i

det politiske liv, adgang til kulturlivet, tilgængelighed til det offentlige rum

samt adgangen til information og kommunikation, herunder eksempelvis til-

gængelige informationsformater og tegnsprog, er ikke dækket af direktivforsla-

get, men i FN-konventionen findes vægtige bestemmelser om disse forhold.

Derudover er en hel række af de forpligtelser for offentlige instanser til aktivt

at fremme deltagelsen for personer med handicap i samfundet, som er indeholdt

i konventionen, ikke dækket af direktivforslaget. Vi mener ikke, at det er til-

fredsstillende, at direktivforslaget på så mange områder har en lavere overlig-

ger end konventionen, når det gælder forebyggelse og bekæmpelse af diskrimi-

nation af personer med handicap. Konventionen og direktivet må kunne ses

som instrumenter, der supplerer hinanden og må som sådan ses som retskilder,

der til sammen kan være med til at sætte rammer for dansk lovgivning vedrø-

rende ligebehandling af personer med handicap. Således er der brug for en hø-

jere grad af overensstemmelse mellem konventionens principper og direktiv-

teksten.

Nedenfor følger specifikke bemærkninger til de enkelte bestemmelser i direk-

tivforslaget.

Artikel 1

Det skal bemærkes, at direktivet kun kan dække de områder, der er omfattet af

EU’s kompetence, hvilket også anføres i de indledende betragtninger til direk-

tivforslaget. Dette er ligeledes illustreret ovenfor under bemærkningerne om

sammenhængen med FN’s konvention om rettigheder for personer med handi-

cap.

Det skal således tages med betydelige forbehold, når det i artikel 1 hedder, at

hele spektret udenfor arbejdsmarkedet er dækket. En yderligere klargøring af

anvendelsesområdet er som følge heraf nødvendig med henblik på en gennem-

skuelig og effektiv gennemførelse af direktivet i medlemsstaternes lovgivning.

Derudover skal kommende dansk diskriminationslovgivning i forhold til handi-

cap tage højde for, at direktivforslaget ikke dækker alle relevante aspekter af

FN’s konvention om rettigheder for personer med handicap. I den sammen-

hæng ville det være naturligt, og i overensstemmelse med EU’s tilslutning til

Side 29 af 47

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

FN-konventionen, ikke at lade selve direktivteksten anlægge en så indsnævret

fortolkning af, hvor langt EU-kompetencen går, når det gælder vigtige områder

for personer med handicap, se eksempelvis bemærkningerne vedr. uddannel-

sesområdet til artikel 3 nedenfor.

Artikel 2, stk. 2, litra b)

DH foreslår, at bestemmelsen præciseres med henblik på at sikre, at den ud-

trykkeligt omfatter diskrimination på baggrund af handicap ved associering.

Som bestemmelsen er formuleret nu, kan den læses sådan, at diskrimination

kun kan knytte sig til en bestemt person med et bestemt handicap. Således vil

fx forældre, der diskrimineres som følge af tilknytningen til et barn med handi-

cap ikke være eksplicit dækket af bestemmelsen om indirekte diskrimination.

Dette er åbenlyst urimeligt, jf. den nyligt afsagte kendelse i den såkaldte Cole-

man-sag, og derfor skal teksten formuleres, så der ikke opstår tvivl om dette.

Artikel 2, stk. 5

Det skal bemærkes, at det, som ovenfor anført, er positivt, at manglende rime-

lig tilpasning, jf. forslagets artikel 4, stk. 1, litra b), er defineret som forskels-

behandling. Det er imidlertid vigtigt at forstå, at manglende adgang og tilgæn-

gelighed for personer med handicap kan afhjælpes gennem generelle bestræ-

belser og andre foranstaltninger (universelt design mv.) på at gøre ligebehand-

ling og tilgængelighed til en del af de tilbud, der udbydes offentligt. Dette er

der taget delvis højde for i artikel 4, stk. 1, litra a), men det er for DH uklart,

hvilken retlig status overtrædelser af disse bestemmelser har. Vil sådanne over-

trædelser skulle forstås som forskelsbehandling, eller er det noget andet?

Det er helt centralt at holde sig for øje, at den diskrimination af personer med

handicap, som ligger i ikke at tilpasse samfundet til alle mennesker, i lige så

høj grad som andre typer af diskrimination udgør betydelige hindringer for fuld

deltagelse i samfundslivet for personer med handicap. Det kan tydeligt ses af

de barrierer, der er skabt inden for fx. byggeri, transport og kommunikation

gennem de seneste mange årtier. Det er den type diskrimination, som artikel 4,

stk. 1, litra a) tager delvist fat få. Det må derfor sikres, at manglende efterlevel-

se af denne bestemmelse i lige så høj grad som direktivets øvrige anti-

diskriminationsbestemmelser har bindende retsvirkning, samt at der er knyttet

effektive sanktioner til manglende efterlevelse.

Artikel 2, stk. 6

DH ser det som en risiko, at muligheden for at forskelsbehandle på baggrund af

alder kan benyttes til indirekte at diskriminere personer med handicap. Fre-

kvensen af personer med handicap blandt ældre borgere er højere end frekven-

sen blandt yngre borgere. Der er personer, der først bliver handicappede, efter

at de er blevet ”gamle”. Særligt derfor vil en beskyttelse mod indirekte diskri-

mination af denne gruppe på grund af handicap være væsentlig.

Det skal derfor præciseres, at det udelukkende er kravet om et forbud mod dis-

krimination på baggrund af biologisk alder, som der kan gøres undtagelser fra.

Det skal også præciseres, at der ikke er mulighed for at diskriminere på bag-

grund af sammenhængen mellem alder og handicap. Dette vil være i overens-

stemmelse med den generelle målsætning fra EU's side om at bekæmpe multi-

pel diskrimination.

Artikel 2, stk. 7

Side 30 af 47

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Indskrænkningerne af direktivets gyldighed i forhold til aktuarmæssige og sta-

tistiske beregninger udgør et væsentligt problem, da sådanne beregninger må

forventes at blive benyttet i forbindelse med fx pensionsordninger, sundheds-

forsikringer og kriterier for långivning.

Der synes dermed at opstå en modsigelse af artikel 12 i FN’s konvention om

rettigheder for personer med handicap vedr. retlig handleevne, som også berø-

rer den lige ret til at opnå lån og ejendomsret, artikel 25 om lige ret til sundhed

samt samme konventions artikel 28, stk. 2, litra e) om pensionsordninger.

Den tilsvarende bestemmelse i det parallelle direktiv, om ligebehandling i for-

hold til køn fra 2004, indeholder snævrere muligheder for medlemsstaterne i

henseende til at tillade forskelsbehandling på dette punkt. DH er derfor meget

forundret over valget af et større råderum i forhold til handicap. DH foreslår, at

der som minimum specificeres meget klare kriterier for, hvornår handicap kan

indgå som en faktor i aktuarmæssige og statistiske beregninger. Som bestem-

melsen er formuleret nu, er det ikke klart, hvornår handicap kan indgå og under

hvilke betingelser.

Derudover mener DH, at det er relevant at rejse spørgsmålet om, hvorvidt lige

adgang til forsikringslignende ordninger ikke er en opgave, der bør løses soli-

darisk enten af forsikringstagerne i fællesskab eller af samfundet som sådan.

Dette er eksempelvis i overensstemmelse med den nuværende tilgang, når det

gælder gruppelivsforsikringer og øvrige lignende kollektive forsikringer.

Artikel 2, stk. 8

Det skal bemærkes, at en tilsvarende bestemmelse ikke er fastsat i de parallelle

direktiver om henholdsvis ligebehandling i forhold til køn og race. For DH er

den praktiske betydning af en sådan bestemmelse uklar i forhold til gruppen af

personer med handicap. DH savner en konkret begrundelse for bestemmelsens

optræden i forslaget, ikke mindst i forhold til dets konsekvenser for gruppen af

personer med handicap.

Artikel 3, stk. 1, litra a)

Bestemmelserne vedr. aktuarmæssige og statistiske data i artikel 2, stk. 7, kan

tænkes at have indflydelse på rækkevidden i forhold til visse sociale sikrings-

ordninger og sundhedsordninger. DH finder en afklaring af dette spørgsmål

helt nødvendig. Det er vigtigt, at der ikke kan finde diskrimination sted. Der

skal være fuld og lige adgang for alle til sociale sikrings- og sundhedsordnin-

ger.

Artikel 3, stk. 1, litra d)

En indskrænkning, der ligner den i litra d), findes ikke i de parallelle direktiver

vedr. henholdsvis race og køn. Indskrænkningen rejser nogle spørgsmål i for-

hold til, hvilken status tilbud, som udbydes af eksempelvis private foreninger

og andre typer af non-profit foretagender, har i forhold til direktivets anvendel-

sesområde. I Danmark kunne dette fx være andelsboligforeninger. DH efterly-

ser en afklaring af dette spørgsmål. DH savner en konkret begrundelse for, at

indskrænkningen skulle være særligt relevant i dette direktivforslag.

Artikel 3, stk. 2

Det skal bemærkes, at dette er et område, hvor FN’s konvention om rettigheder

for personer med handicap indeholder væsentlige bindende bestemmelser.

Side 31 af 47

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Artikel 3, stk. 3

En lignende indskrænkning i forhold til uddannelse findes ikke i det parallelle

direktiv vedr. race.

Det skal bemærkes, at indskrænkningen tilsyneladende åbner for, at hensyn til

organisering, herunder formentlig også økonomiske hensyn, kan gå forud for

eksempelvis hensynet til en elev med et handicap, fx i forhold til at sikre inklu-

sion i mainstream skolesystemet. Dette finder DH fuldstændig uacceptabelt.

Som minimum må dette tages i betragtning ved en dansk implementering af

direktivet. Det må ikke være sådan, at man kan diskriminere personer med

handicap på nogen måde eller noget sted i undervisningssystemet. Organiserin-

gen af undervisningen kan i sig selv være diskriminerende.

Der er fastlagt vigtige bindende rettigheder på uddannelsesområdet i FN’s kon-

vention om rettigheder for personer med handicap, og eftersom EU har tilsluttet

sig konventionen, er man i lige så høj grad som medlemsstaterne bundet af

denne. DH er opmærksom på, at EU har en begrænset kompetence i forhold til

uddannelsesområdet. Men der er intet i traktaten, der tilsiger, at denne be-

grænsning lige nøjagtig er relevant i forhold til specialundervisning og organi-

sationen omkring denne. Det synes på den baggrund at være en fuldstændig

uhensigtsmæssigt og arbitrær disposition at lade en indskrænkning af direkti-

vets rækkevidde gå på dette og på den måde sætte spørgsmålstegn ved den

fulde og hele tilslutning til FN-konventionens principper om et inkluderende

skole system – disse principper har været den internationalt anerkendte politi-

ske linje siden først i halvfemserne.

I forhold til artikel 3 generelt skal det konkluderes, der må forventes betydelige

fortolkningsproblemer i henseende til afgrænsningen af de politikområder, hvor

direktivet har gyldighed. Så meget desto vigtigere vil det være at sikre en bred

lovgivning i Danmark, der går videre end direktivet, sådan at afgrænsningspro-

blemer ikke kommer til at stå i vejen for en effektiv og gennemskuelig beskyt-

telse mod diskrimination af personer med handicap i Danmark.

Artikel 4, stk. 1, litra a)

Det skal bemærkes, at noget synes at være faldet ud af den danske oversættelse

af Kommissionens forslag. Af den engelsksprogede version af forslaget frem-

går det, at tilpasningerne skal ske ”in anticipation”, dvs. under en generel for-

udsætning om, at personer med handicap benytter tjenester osv. Dette lille be-

greb er yderst centralt, idet det introducerer en proaktiv forpligtelse til at sikre

ligebehandling af personer med handicap. Der må derfor foretages en ændring

af den danske oversættelse!

Indskrænkningerne af litra a), der går på tilvejebringelsen af alternativer eller

grundlæggende forandringer, er dybt problematiske. Som eksempel kan nævnes

tilgængelighed til hjemmesider. Det kan i nogle tilfælde kræve grundlæggende

forandringer at sikre en hjemmesides tilgængelighed. Men tilgængeligheden vil

i mange tilfælde jo være en forudsætning for, at man kan benytte sig af en of-

fentlig eller privat ydelse. DH savner som minimum en klarlæggelse af, hvad

disse indskrænkninger indebærer.

DH står uforstående overfor, at det mere velkendte kriterium om uforholds-

mæssigt store byrder ikke er tilstrækkeligt i denne sammenhæng, særligt i lyset

af at relevante tilpasninger langt fra altid koster ekstra ressourcer.

Side 32 af 47

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Indskrænkningerne af bestemmelsen kan komme til at stå i vejen for, at struk-

turel forskelsbehandling kan bekæmpes ved hjælp af direktivet. Det er således

yderst centralt, at deres rækkevidde begrænses så meget som overhovedet mu-

ligt.

DH efterlyser, at bestemmelsen refererer til begrebet universelt design, som er

gennemgående i FN-konventionen. En sådan tilgang vil kraftigt nedsætte beho-

vet for tilpasninger i konkrete tilfælde. En tilgang gående på realisering af uni-

verselt design i forhold til nye varer og tjenesteydelser ville være et særdeles

nødvendigt skridt. Særligt vil det være relevant at koble en sådan tilgang til

eksisterende og kommende europæiske standarder, sådan at tilgængelighed

ville være klart defineret i hele EU. Dette ville også øge gennemskueligheden

af bestemmelsen for aktører på markedet. DH foreslår derfor, at manglende

efterlevelse af europæiske standarder vedr. tilgængelighed for personer med

handicap indskrives i artikel 4 som en form for diskrimination.

DH ser desuden et behov for at præcisere, at bestemmelsen ikke kun drejer sig

om fysisk tilgængelighed for eksempelvis kørestolsbrugere. Personlig assi-

stance, tilvejebringelsen af information i alternative formater og tolkebistand,

herunder tegnsprogstolkning, er eksempler på relevante tilpasninger, som efter

DH’s opfattelse ikke må kunne fortolkes ud af direktivet. Derfor bør artikel 4

reformuleres med henblik på også at inkorporere disse aspekter af adgangen for

personer med handicap.

Artikel 4 stk. 2

Det skal bemærkes, at der åbnes for en hel række muligheder for at begrunde

undtagelser fra artikel 4, stk. 1. DH foreslår derfor, at der som en yderligere

afbalancering af disse mulige begrundelser også indføres et kriterium, der går

på de mulige fordele for andre borgere og samfundet generelt, som tilpasninger

til fordel for personer med handicap i rigtig mange tilfælde indebærer. Som

eksempel kan blot nævnes, at øget tilgængelighed for kørestolsbrugere og

gangbesværede i offentlige transportmidler også kan give betydelige fordele for

personer i følgeskab med småbørn, med barnevogne, cykler eller bagage. Hertil

kommer den ikke ubetydelige effekt i form af forbedring af arbejdsmiljøet i

bred forstand.

Yderligere står DH i overensstemmelse med bemærkningen ovenfor til litra a) i

nærværende artikel uforstående overfor, at det er nødvendigt at indføre en ræk-

ke undtagelser udover den velkendte om uforholdsmæssigt store byrder. Vi

efterlyser derfor en begrundelse af denne disposition. Man kommer let i tvivl

om, hvorvidt man reelt vil afskaffe diskrimination af personer med handicap.

Artikel 5 og 6

Disse artikler sikrer muligheden for en effektiv dansk lovgivning til fremme af

reelt lige muligheder for personer med handicap. Dette betragter DH som me-

get positivt og opfordrer samtidig indtrængende den danske regering til at følge

dette spor i overensstemmelse med FN’s konvention om rettigheder for perso-

ner med handicap.

Artikel 7, stk. 1

Multipel diskrimination skal indgå som et element i klagebehandlingen. Dette

skal præciseres i direktivet.

Side 33 af 47

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Artikel 7, stk. 2

Handicapfaglig ekspertise skal indgå i vurderingen af sager om handicap. Di-

rektivforslaget skal åbne for denne mulighed, sådan at vurderingen ikke ude-

lukkende baseres på juridisk ekspertise. Behovet kan ikke opfyldes fuldt ud ved

at lade fx organisationer af personer med handicap indtræde på klagerens side i

en sag. Også selve vurderingen af sagen bør være baseret på handicapfaglig

viden. Det er et faktum, at kun ganske få juridiske eksperter har viden om han-

dicapområdet, der kan sikre, at de særlige forhold/oplevelser ved at have et

handicap kommer til vurdering i forbindelse med afgørelse af sager om diskri-

mination.

Artikel 10

Omfanget af informationsindsatsen skal præciseres yderligere. Det er vigtigt at

få fastslået, at indsatsen ikke kun skal rette sig imod de grupper, som kan

komme til at stå over for diskrimination. Også udbydere af varer og tjeneste-

ydelser skal modtage fyldestgørende information om deres proaktive pligter i

henhold til direktivet. Desuden foreslår DH, at det overvejes at pålægge med-

lemsstaterne en forpligtelse til at udvikle redskaber, der kan støtte offentlige og

private vare- og tjenesteudbydere i at leve op til direktivets bestemmelser.

Derudover skal det fremgå klart af direktivet, at informationsindsatsen som

helhed skal tilrettelægges på en måde, der sikrer tilgængelighed for personer

med handicap af alle typer, herunder eksempelvis information i tilgængelige

formater, på tegnsprog og forfattet i klar og let forståelig tekst.

Artikel 11

DH vil opfordre til, at man allerede nu efterlever artiklens ånd, og med bag-

grund i denne, indleder en formel og substantiel involveringsproces af organi-

sationer, af personer med handicap og andre relevante grupper, både på euro-

pæisk og nationalt plan med henblik på at sikre en tæt dialog om direktivets

udformning og implementering.

Artikel 13

DH vil opfordre til, at den gennemgang af dansk lovgivning, som bestemmel-

sen indebærer, sammentænkes med den gennemgang af dansk lovgivning, som

gennemføres med henblik på ratifikation af FN’s konvention om rettigheder for

personer med handicap. En sådan sammentænkt gennemgang bør bestå i en tæt

konsultation af handicapbevægelsen og involvere direkte inddragelse af denne.

Artikel 15, stk. 2

DH savner i høj grad en begrundelse for, at der kan gives forlængelse af fristen

for implementering, for så vidt angår direktivforslagets artikel 4. Det har ikke

været muligt at finde en sådan i Kommissionens lovforberedende arbejder.

Hvis begrundelsen er, at det skønnes at være vanskeligt at leve op til artikel 4,

er der så meget desto større grund til at give dens bestemmelser retlig virkning

så hurtigt som muligt. Den reelle forskelsbehandling af personer med handicap,

som manglende efterlevelse af principperne i artikel 4 indebærer, er nemlig

ensbetydende med stærke begrænsninger for lige samfundsdeltagelse.

Finanssektorens Arbejdsgiverforening (FA) bemærker, at direktivforslaget

regulerer beskyttelse mod forskelsbehandling uden for arbejdsmarkedet og

således supplerer de eksisterende direktiver, for så vidt angår diskriminations-

kriterierne, religion, tro, handikap, alder eller seksuel orientering. Som konse-

kvens heraf vil direktivforslaget vedrøre området om socialbeskyttelse, sociale

goder, uddannelse og adgang til service- og tjenesteydelser.

Side 34 af 47

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Indledningsvis skal FA henlede opmærksomheden på, at vi finder det proble-

matisk, at alder indgår på lige fod med de resterende rettigheder. Alder bliver

ofte anvendt som et objektivt kriterium dels i forhold til lovgivning dels i for-

hold til administration f.eks. af erhvervelse af kørekort, ret til stemmeafgivning

ved demokratiske valg og m.m. Det er alle disse lovmæssige og administrative

bestemmelser, som efter direktivets vedtagelse pludselig er potentielt EF stridi-

ge og ulovlige.

Det betyder også, at forslaget bekræfter og forstærker en udvikling, herunder

via EF domstolen der ligger langt ud over den ramme for regulering, som

umiddelbart kan læses af direktivet. Den forslåede løsning med at indsætte en

undtagelsesbestemmelse om at ulige behandling pga. af alder ikke er forskels-

behandling såfremt der er et objektivt og rimelig begrundet legitimt formål (art.

2 stk. 6 i direktivforslaget) er ikke en god løsning. FA finder det derfor nød-

vendigt, at der tages et klart forbehold for, at alder inddrages som diskriminati-

onskriterium i direktivforslaget.

Om uddannelse siger direktivforslagets artikel 3 litra C, at uddannelse er et af

de områder, hvor direktivet finder anvendelse. FA finder, at uddannelse er et

nationalt anliggende, og at artikel 3 litra C derfor bør udgå.

Vedrørende spørgsmålet om klageadgang anføres i artikel 7 en bestemmelse

herom. FA finder, at dette er et nationalt anliggende, som allerede er reguleret

via EF domstolens afgørelser og må derfor anbefale, at artikel 7 udgår af direk-

tivforslaget.

Hvad angår artikel 8 om bevisbyrde, er det FAs opfattelse, at der i realiteten her

indføres en omvendt bevisbyrde. FA skal anføre, at vi finder dette kritisabelt,

uanset at det kendes fra andre direktiver, men finder ikke, at det bør anvendes i

forbindelse med dette direktivforslag, og skal derfor bede om at bestemmelsen

om bevisbyrde udgår.

I artikel 11, der omhandler dialog med relevante berørte parter, skal vi anmode

om, at der tilføjes følgende formulering ”medlemsstaterne tilskyndes til at ind-

drage arbejdsmarkedets parter i det omfang arbejdsmarkedet berøres”. Dette

harmonerer også med artikel 16 i direktivforslaget, der omhandler arbejdsmar-

kedets parter i forbindelse med en udarbejdelse af en rapport om anvendelsen

af direktivet. Vi ser derfor gerne, arbejdsmarkedets parter rykket frem også til

artikel 11.

Artikel 13 om overholdelse er en ny bestemmelse, og FA er af den opfattelse,

at der her er tale om et nationalt anliggende, og at artikel 13 derfor bør udgå.

Artikel 14 der handler om sanktioner, skal FA anføre, at dette er et nationalt

anliggende i EF retten, og bestemmelsen bør derfor udgå, idet EF domstols-

praksis varetager de tværnationale hensyn, og at der derfor ikke specifikt, som

der anføres i forslaget, bør anføres typer af sanktioner.

Afslutningsvis anfører FA, at der i direktivforslaget henvises til Traktatens

artikel 6 samt forskellige internationale instrumenter i FN samt i den Europæi-

ske menneskerettighedskonvention EU’s charter mv. særligt med hensyn til de

i direktivet nævnte beskyttelseskriterier. Uanset at disse henvisninger er korrek-

te, er det væsentligt, at der ikke er tale om henvisninger i snæver forstand, men

at de skal ses som et element, der giver juridisk mulighed for, at man via direk-

Side 35 af 47

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

tivforslaget bidrager til at regulere diskrimination og forskelsbehandlingsområ-

det mere vidtgående og intens end selve direktivforslaget

FA finder det uheldigt, idet direktivforslaget får en meget bredere anvendelse,

end det fremgår af selve direktivforslaget.

10. Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen støtter overordnet målet om bekæmpelse af diskrimination og ac-

cepterer idéen om et direktiv på området.

På arbejdsmarkedet er der i dag i dansk lovgivning forbud mod forskelsbehand-

ling på grund af alder, handicap, køn, race og etnisk oprindelse, religion og tro

samt seksuel orientering. Uden for arbejdsmarkedet er der forbud mod for-

skelsbehandling på grund af køn, race og etnisk oprindelse. Der er således ikke

i dag forbud mod diskrimination udenfor arbejdsmarkedet i forhold til alder,

handicap, religion eller tro og seksuel orientering.

Forslaget til direktiv, som det er fremlagt, giver dog anledning til en række

betænkeligheder, særligt af juridisk karakter, idet forslaget indeholder en række

vagt afgrænsede bestemmelser og ligeledes vagt udformede undtagelser for

direktivets anvendelsesområde. Dette kan medføre, at rettighedernes omfang

reelt vil skulle fastlægges ved domstolskontrol. Regeringen kan derfor ikke

støtte forslaget i den fremsatte form.

Der må ske en betydelig præcisering af forslagets tekst med henblik på især at

sikre, at Danmark også i fremtiden kan anvende alder som styringsinstrument,

og at dansk handicappolitik, som bl.a er baseret på kompensationsprincippet,

kan fastholdes.

Endelig er det nødvendigt at få belyst en række spørgsmål vedrørende forsla-

gets nærmere juridiske og økonomiske konsekvenser, herunder rækkevidden af

flere mere generelle afgrænsede bestemmelser, inden en nærmere holdning

fastlægges.

11. Generelle forventninger til andre landes holdninger.

Det fremgår af den seneste fremskridtsrapport under belgisk formand-

skab, at de fleste medlemslande har erklæret vigtigheden af at fremme

ligebehandling som en fælles social værdi i EU. Visse delegationer har op-

retholdt et generelt forbehold og anfægtet nødvendigheden af Kommissio-

nens forslag. Andre delegationer har anmodet om yderligere præcisering

af direktivforslaget og givet udtryk for bekymring navnlig i relation til

mangel på juridisk klarhed, kompetencefordeling, samt de praktiske og

økonomiske konsekvenser ved forslaget. Alle delegationer har generelle

undersøgelsesforbehold.

12. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg til orientering

forud for rådsmøderne (EPSCO)

2. oktober 2008, 17. december 2008, 9.

marts 2009, 8. juni 2009, 30. november 2009 samt den 7. juni 2010.

Side 36 af 47

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

5a.

Ligestilling mellem mænd og kvinder i den Europæi-

ske Union (2010-2015), KOM (2010) 0491

Forslag til rådskonklusioner om Kommissionens ligestillingsstrategi.

Rådskonklusioner

Resumé

Det belgiske formandskab har udarbejdet et forslag til rådskonklusion, hvori

man hilser Kommissionens nye ligestillingsstrategi velkommen og bakker op

om nødvendigheden af at styrke ligestillingsindsatsen i både EU og medlems-

landene.

1. Baggrund

EU Kommissionen præsenterede for nylig den nye strategi for ligestilling mel-

lem kvinder og mænd. Strategien er en videreudvikling af det såkaldte ”Kvin-

decharter”, som Kommissionen præsenterede kort før 8. marts 2010, ligesom

den bygger videre på Kommissionens forrige handlingsplan ”Roadmap for

Gender Equality”. Strategien rummer følgende fem punkter:

at få flere kvinder på arbejdsmarkedet for dermed at opnå Lis-

sabon-strategiens mål om en beskæftigelsesfrekvens på 75 % i

2020,

at få flere kvindelige selvstændige erhvervsdrivende og iværksætte-

re,

at få flere kvinder på topposter,

at arbejde for øget ligeløn &

at bekæmpe vold mod kvinder i og udenfor EU.

2. Formål og indhold

Det belgiske formandskab har udarbejdet en rådskonklusion, hvori man i store

træk hilser strategien velkommen og bakker op om nødvendigheden af at styrke

ligestillingsindsatsen i både EU og medlemslandene. Derudover lægges der i

rådskonklusionen op til, at det kommende ungarske formandskab skal se på,

om man kan opdatere Den Europæiske Ligestillingspagt på baggrund af den

nye strategi.

3. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

4. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

5. Gældende dansk ret

Spørgsmålet er ikke relevant.

6. Konsekvenser

Forslaget har hverken lovgivnings-, statsfinansielle- eller samfundsøkonomiske

konsekvenser eller administrative konsekvenser for erhvervslivet

Side 37 af 47

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

7. Høring

Forslaget har været til høring i Specialudvalget for arbejdsmarkedet og sociale

forhold. Der var ingen bemærkninger.

8. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der har været bred opbakning fra samtlige lande til rådskonklusionen i for-

handlingerne i Bruxelles.

9. Regeringens foreløbige generelle holdning

Man har fra dansk side generelt en positiv holdning til rådskonklusionen,

10. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Rådskonklusionen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

Side 38 af 47

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Social inklusion og beskyttelse

a) Den sociale dimension inden for rammerne af Europa 2020-strategien

- Rådskonklusioner

b) Fælles rapport mellem Komitéen for Social Beskyttelse og Kommissio-

nen om følger af den økonomiske kris for den sociale dimension

- Præsentation af et overordnet resumé

KOM-dokument foreligger ikke.

Resumé

Med udkastet til rådskonklusioner fremhæves vigtigheden af den sociale di-

mension i Europa 2020-strategien. I det overordnede resumé fra Komitéen for

Social Beskyttelse og Kommissionen om de sociale implikationer af den finan-

sielle krise fremgår, at krisens virkninger er forøget i 2010.

1. Baggrund

Dokumenterne tager udgangspunkt i den nye Europa 2020-strategi samt den

finansielle krise.

2. Formål og indhold

Ad a)

I udkastet til rådskonklusioner fremhæves EPSCO-rådets nøglerolle i overvåg-

ning af fremskridt i Europa 2020-strategiens mål om at fremme social inklusi-

on, navnlig ved reduktion af fattigdom. Samarbejde mellem de relevante råds-

figurationer er ligeledes påkrævet. Medlemsstaterne opfordres til at fortsætte

deres arbejde med nationale mål og politikker til at reducere fattigdom og soci-

al udelukkelse med henblik på at aflevere deres nationale reformprogrammer i

april 2011. I denne forbindelse er tæt dialog med Kommissionen, andre myn-

digheder, arbejdsmarkedets parter og civilsamfundet et centralt aspekt.

Med henblik på at forbedre effektiviteten af overvågningen af den sociale di-

mension af Europa 2020-strategien og understøtte vidensbaserede beslutninger,

vil det være nødvendigt at udvikle indikatorer, som på bedre vis afspejler den

aktuelle situation.

Komitéen for Social Beskyttelse inviteres til at sikre overvågningen af den

sociale dimension af Europa 2020-strategien, herunder fremskridtene vedrø-

rende målet om social inklusion samt de sociale aspekter af de nye retningslini-

er for beskæftigelsen.

Ad b)

Af udkastet til resuméet af rapporten fremgår det, at den økonomiske krise ikke

er overstået for EU-landenes vedkommende. Til trods for, at væksten i BNP for

2010 forventes at være på 1,8 procent, og at der har kunnet registreres en stabi-

lisering i antallet af beskæftigede, understreges det, at den økonomiske genop-

retning fortsat er skrøbelig. Følgelig forudsiger Kommissionen, at de sociale

udgifter – som følge af den begrænsede vækst og stigningen i antallet af perso-

Side 39 af 47

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ner på overførselsindkomster – vil nå 30,7 procent i 2011 af EU’s samlede

BNP mod 27,5 procent i 2007.

Det fremgår endvidere, at de sociale konsekvenser af krisen har været voksende

i 2010. Det konstateres, at både ungdomsarbejdsløsheden, arbejdsløsheden for

lavtuddannede og arbejdsløsheden for indvandrere fra lande uden for EU er

højere i 2010, end den var i 2008. Derudover har der i de fleste lande også kun-

net registreres en stigning i antallet af personer på arbejdsløshedsrelaterede

overførselsindkomster.

Aktive inklusionsstrategier vil således være afgørende med henblik på at få

flere personer i beskæftigelse.

Det fremgår endvidere, at et væsentligt antal medlemsstater har iværksat initia-

tiver, der skal bidrage til fiskal konsolidering på mellemlang sigt. Selvom initi-

ativerne varierer landene imellem, består de som oftest af en blanding af redu-

cerede offentlige udgifter og øgede skatter. I tillæg hertil har visse medlemssta-

ter mindsket antallet af samt størrelsen på overførselsindkomster. Visse med-

lemsstater har også iværksat initiativer, der skal afbøde de sociale konsekven-

ser af den fiskale konsolidering, herunder gennem uddannelsesinitiativer og

andre initiativer målrettet særligt udsatte grupper.

Endelig arbejder medlemsstaterne også – på forskellig vis – på at forlænge

arbejdslivet, herunder gennem forhøjelser af pensionsalderen.

3. Europa-Parlamentets udtalelser

Parlamentet skal ikke høres

4. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

5. Gældende dansk ret

Spørgsmålet er ikke relevant.

6. Konsekvenser

Sagen har hverken lovgivnings-, statsfinansielle- eller samfundsøkonomiske

konsekvenser eller administrative konsekvenser for erhvervslivet.

7. Høring

Sagen har været drøftet i Specialudvalget for arbejdsmarkedet og sociale for-

hold.

8. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der forventes generel tilslutning til de fremlagte dokumenter.

Side 40 af 47

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

9. Regeringens foreløbige generelle holdning

Man har fra dansk side generelt en positiv holdning til de fremlagte dokumen-

ter.

10. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

Side 41 af 47

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Det Europæiske år for bekæmpelse af fattigdom og

social eksklusion: Samarbejde om bekæmpelse af

fattigdom i 2010 og i fremtiden

- Vedtagelse af deklaration til Det Europæiske Råd

Resumé

Deklarationen tager udgangspunkt i det momentum, det Europæiske år for

bekæmpelse af fattigdom og social eksklusion har skabt og udstikker overord-

nede perspektiver for de næste 10 år med Europa 2020-strategien.

1. Baggrund

2010 er Europæisk År for Bekæmpelse af Fattigdom og Social Udstødelse. I

løbet af året er der herhjemme blevet sat fokus på bekæmpelse af fattigdom og

social udstødelse gennem mangeartede aktiviteter på nationalt, regionalt og

lokalt plan.

Som led i det danske aktivitetsprogram, der er godkendt af Europa-

Kommissionen, er der bl.a. lanceret en national hjemmeside om året, udgivet

en informationsfolder om året samt en pjece om debat om indikatorer, holdt en

åbningskonference med over 200 deltagere og ydet støtte til 38 konkrete pro-

jekter fordelt over hele landet. Regeringen har endvidere benyttet året til at

igangsætte et arbejde om udvikling af retvisende fattigdomsindikatorer.

Året vil blive rundet af med en større afslutningskonference, der bl.a. vil give

mulighed for at drøfte, hvordan EU’s År for Bekæmpelse af Fattigdom og So-

cial Udstødelse kan række ud over 2010.

2. Formål og indhold

Deklarationen tager udgangspunkt i det momentum, det Europæiske år for be-

kæmpelse af fattigdom og social eksklusion har skabt og udstikker overordnede

perspektiver for de næste 10 år med Europa 2020-strategien. Ifølge deklaratio-

nen er de væsentligste udfordringer:



Fattigdom er et mangesidet fænomen, der fordrer inddragelse af alle re-

levante politikområder, instrumenter og aktører på flere niveauer.

Aktiv inklusion af folk uden for arbejdsmarkedet er et centralt element,

og skal i passende omfang indgå i overvågningen inden for 2020-

strategien.

Indsatsen overfor børn er af høj prioritet. Udsatte børn og deres famili-

er skal støttes. En tidlig indsats er essentiel.

Hjemløse og andre udsatte grupper skal ydes særligt opmærksomhed.

Sociale og økonomiske politikker hænger sammen, og de sociale kon-

sekvenser af den finansielle konsolidering skal tages i betragtning.



Side 42 af 47

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

EU og medlemsstaterne bør samarbejde på europæisk, nationalt, regionalt og

lokalt niveau.

En bred tilgang til bekæmpelsen af fattigdom og social inklusion er essentiel

for at sikre de fremtidige generationer et inklusivt samfund med plads til alle.

3. Europa-Parlamentets udtalelser

Ikke relevant.

4. Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

5. Gældende dansk ret

Ikke relevant.

6. Konsekvenser

Deklarationen har ikke i sig selv statsfinansielle eller samfundsøkonomiske

konsekvenser.

7. Høring

Deklarationen har været drøftet på et møde i Specialudvalget for arbejdsmarke-

det og sociale forhold den 24. november 2010.

8. Generelle forventningerne til andre landes holdninger

Alle medlemslande forventes at støtte deklarationen.

9. Regeringens foreløbige holdning

Regeringen er generelt positivt indstillet over for deklarationen.

10. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Deklarationen har ikke tidligere været forlagt Folketingets Europaudvalg.

Side 43 af 47

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Sociale tjenesteydelser af generel (økonomisk) inte-

resse

a) Kommissionens toårsrapport om sociale tjenesteydelser af generel inte-

resse.

- Præsentation

b) Den Frivillige Europæiske Kvalitetsramme for Social.

Præsentation

c) Forslag til Rådskonklusioner om sociale tjenesteydelser af generel inte-

resse.

- Rådskonklusioner

KOM-dokument foreligger ikke.

Resumé

a) Kommissionens toårsrapport om sociale tjenesteydelser af generel interesse

opridser den seneste udvikling med hensyn til sundhedsrelaterede og sociale

tjenesteydelser i et beskæftigelsesmæssigt og økonomisk perspektiv, forbedring

af kvalitet i social service og anvendelsen af EU-reglerne på sociale tjeneste-

ydelser af generel interesse.

b) Den Frivillige Europæiske Kvalitetsramme for Social Service angiver nogle

overordnede rammer for kvalitet i social service.

c) De sociale tjenesteydelser opfattes som værende af særlig karakter, fordi de

har til formål at afhjælpe grundlæggende, menneskelige behov. På grund af

deres særlige karakter vil man bl.a. identificere problemer vedr. gennemførel-

sen af reglerne for sociale tjenesteydelser og opfordre Kommissionen til nær-

mere at afklare og vurdere anvendelsen af reglerne herom.

1. Baggrund

a) Arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene: ”en toårsrapport

om sociale tjenesteydelser af generel interesse”

Toårsrapporten om sociale tjenesteydelser af generel interesse er et arbejdsdo-

kument udarbejdet af Kommissionens tjenestegrene. Den vil blive præsenteret

af Kommissionen på Rådsmødet.

b) Frivillig Europæisk Kvalitetsramme for Social Service

Den Frivillige Europæiske Kvalitetsramme for Social Service er udarbejdet i en

uformel arbejdsgruppe under Udvalget for Social Beskyttelse (SPC). Den vil

blive præsenteret af SPC på Rådsmødet.

c) Sociale Tjenesteydelser af Generel Interesse: Kernen af den europæiske

sociale model

Formandskabet har fremlagt forslag til rådskonklusioner om sociale tjeneste-

ydelser med henblik på at bane vejen for større klarhed i relation til bl.a. stats-

støttereglerne.

Side 44 af 47

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

2. Formål og indhold

a) Arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene: ”en toårsrapport

om sociale tjenesteydelser af generel interesse”

Rapporten omhandler tre områder inden for sociale tjenesteydelser:

1. En orientering om beskæftigelsesmæssige og økonomiske data af be-

tydning for sundhedsrelaterede og sociale tjenesteydelser

2. Et overblik over initiativer vedrørende kvalitet inden for social service

3. Anvendelse af EU-regler på sociale tjenesteydelser af generel interesse

(SSGI)

Ad 1)

Der peges på, at social service udgør en betydelig faktor med hensyn til at

skabe job, idet væksten i job 2000-2009 inden for sektoren var betydeligt

højere end i andre sektorer. Social service bidrager til social sammen-

hængskraft i samfundet dels ved at skabe vækst i beskæftigelsen og give

bedre og bedre aflønnede job, dels ved at bidrage til bekæmpelse af fattig-

dom og social udstødelse. SSGI opfattes således som et led i at nå målsæt-

ningerne for EU 2020-strategien, hvorfor det er nødvendigt at fremme stra-

tegier for vidensdeling m.m. inden for sektoren. Set i lyset af den aktuelle

økonomiske krise og den demografiske udfordring er der opstået behov for

et løft i effektivitet og kvalitet i social service, samtidig med at omkostnin-

gerne reduceres.

Ad 2)

Rapporten viser, at der er stor forskel på organiseringen og omfanget af so-

cial service i EU-landene, samtidig med at brugernes sociale servicebehov

stiger i efterspørgsel og kompleksitet. Kommissionen har i forlængelse

heraf set et behov for at opstille kriterier for kvalitet i social service og har

taget initiativ til i en uformel arbejdsgruppe under Udvalget for Social Be-

skyttelse (SPC) at udarbejde en frivillig europæisk kvalitetsramme for so-

cial service. Desuden beskrives i rapporten forskellige medlemslandes til-

tag for at forbedre kvaliteten i social service med henblik på bl.a. at beskyt-

te sårbare brugere og bedre stå mål med den øgede efterspørgsel.

Ad 3)

Ifølge rapporten er en af måderne, hvorpå man kan forbedre kvaliteten og

samtidig reducere omkostningerne, at hjælpe bl.a. offentlige myndigheder

med at anvende EU-reglerne korrekt. Ofte opfattes EU-reglerne af de of-

fentlige myndigheder som en forhindring for at skabe kvalitet, men oplys-

ning og dialog formodes at kunne skabe større klarhed, fx hvad angår an-

vendelsen af statstøtteregler, indre marked-regler og Servicedirektivet. I

2007 lancerede Kommissionen en strategi for hjælp til offentlige myndig-

heder m.fl. om anvendelsen af reglerne.

b) Frivillig Europæisk Kvalitetsramme for Social Service

Formålet med Kvalitetsrammen er at skabe en fælles opfattelse blandt med-

lemslandene af kvalitet inden for social service. Kvalitetsrammen omfatter et

katalog over, hvilke aspekter kvalitet dækker over. Grundlaget for rammen er,

at social service er blevet en mere kompleks størrelse bl.a. på grund af større

brugerinddragelse, forskellige typer serviceudbydere m.m. og står over for

Side 45 af 47

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

omfattende udfordringer set i lyset af den demografiske udvikling. Flere inte-

resseorganisationer er blevet hørt i forbindelse med udarbejdelsen af rammen.

I Kvalitetsrammen opstilles en række kvalitetsprincipper og -kriterier, der bl.a.

vedrører udbud, tilgængelighed, brugeromkostninger, brugerinddragelse, ar-

bejdsvilkår, forholdet mellem serviceudbydere og brugere og forholdet mellem

serviceudbydere, offentlige myndigheder, sociale partnere og andre interessen-

ter.

Endvidere præsenteres en metodologi for udvikling af redskaber til at definere,

måle og evaluere kvalitet. Kvalitetsrammen lægger op til, at metodologien vil

kunne bruges af offentlige myndigheder på frivillig basis.

c) Sociale Tjenesteydelser af Generel Interesse: Kernen af den europæiske

sociale model

Forslaget tager udgangspunkt i, at sociale tjenesteydelser af generel interesse

adskiller sig fra almindelige tjenesteydelser, fordi det er tjenesteydelser, der har

til formål at afhjælpe grundlæggende menneskelige behov og bidrage til opret-

holdelse af fundamentale rettigheder og menneskelig værdighed. Derfor er der

behov for at afklare forholdet mellem sociale tjenesteydelser og reglerne for det

indre marked, således at kvaliteten i social service er i overensstemmelse med

brugernes behov.

Medlemsstaterne opfordres i rådskonklusionerne til at tilskynde lokale og regi-

onale myndigheder til at gøre brug af Kommissionens ”Frequently Asked Que-

stions”-faciliteter m.m. og til at identificere de problemer, som måtte opstå

inden for social service i forbindelse med anvendelsen af EU-lovgivningen.

Kommissionen opfordres til at fremme udveksling af bedste praksis mellem

medlemsstaterne, hvad angår kvalitet i social service. Kommissionen opfordres

endvidere til nærmere at afklare og vurdere anvendelsen af EU-reglerne på

sociale tjenesteydelser.

Kommissionen og medlemsstaterne opfordres til at identificere europæiske

politikker og tiltag, der har indvirkning på sociale tjenesteydelser.

3. Europa-Parlamentets udtalelser

Ikke relevant.

4. Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

5. Gældende dansk ret

Ikke relevant.

6. Konsekvenser

Ikke relevant.

Side 46 af 47

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

7. Høring

Rapporten, Den Frivillige Europæiske Kvalitetsramme for Social Service og

forslaget vedr. sociale tjenesteydelser er sendt til Specialudvalget for Beskæfti-

gelsesmæssige og Sociale Anliggender.

8. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Det forventes, at alle medlemslande tager Kommissionens toårsrapport og Den

Frivillige Europæiske Kvalitetsramme for Social Service til efterretning, og at

landene har en positiv holdning til forslaget vedr. sociale tjenesteydelser af

generel interesse.

9. Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen har en generel positiv holdning til de fremlagte dokumenter.

10. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

Side 47 af 47