Europaudvalget 2010-11 (1. samling)
Rådsmøde 3057 - Konkurrenceevne Bilag 4
Offentligt
937420_0001.png
16. december 2010
Eksp.nr.
/jml-dep
Referat af rådsmøde (konkurrenceevne) den 10. december 2010
1. Vedtagelse af rådskonklusioner om Single Market Act
Rådskonklusionerne blev vedtaget med en enkelt justering, baseret på et
forslag fra Italien. Det italienske ændringsforslag fremhæver behovet for
at skabe lige konkurrenceforhold og at undgå yderligere fragmentering af
det indre marked. På baggrund af det italienske ændringsforslag blev der
opnået enighed om justeringer, som alle lande kunne tiltræde.
2. Vedtagelse af rådskonklusioner om spil
Rådskonklusionerne blev vedtaget. Kommissionen orienterede om, at
man inden for kort tid vil fremsætte en grønbog, som vil have fokus på
spørgsmål vedr. mindreårige og spil, spilafhængighed, kriminalitet og
urimelige metoder i forhold til spil.
3. EU patentet
Der var en længere drøftelse af forstærket samarbejde for EU-patentet,
som 11 medlemslande havde fremsat anmodning om at indlede. De 11
lande omfatter Tyskland, Storbritannien, Frankrig, Sverige, Nederlande-
ne, Finland, Estland, Litauen, Slovenien, Luxembourg og Danmark. Dis-
se lande indledte med at bekræfte deres anmodning. Langt hovedparten af
de øvrige lande støttede, at der arbejdes videre med en løsning for EU-
patentet under forstærket samarbejder. Alene Spanien og Italien udtrykte
direkte, at man ikke kunne støtte det videre arbejde, fordi man ønskede en
enstemmig løsning for EU-patentets oversættelse. Herudover tilkende-
gjorde Cypern og Tjekkiet, at de endnu ikke havde taget stilling til
spørgsmålet. Kommissionen accepterede anmodningen fra de 11 lande og
vil på det grundlag fremsætte et forslag, der godkender dette.
4. Vedtagelse af rådskonklusioner om industripolitik
Rådskonklusionerne blev vedtaget.
5. AOB: Forbrugerrettighedsdirektivet
Forbrugerrettighedsdirektivet blev kort drøftet under eventuelt, idet for-
mandskabet og Kommissionen glædede sig over enigheden om formand-
skabets kompromisforslag. Kommissionen tilkendegav en positiv tilgang
til de kommende forhandlingerne med Europa-Parlamentet og var i den
forbindelse ikke afvisende overfor indgåelse af en førstelæsningsaftale.
Enkelte lande tilkendegav, at de satte deres lid til forbedringer af forbru-
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
2/2
gerbeskyttelsesniveauet i forbindelse med forhandlingerne med Europa-
Parlamentet. Andre lande havde på den anden side gerne set et forslag,
hvor flere områder var dækket af totalharmonisering. Formandskabet no-
terede sig bemærkningerne og konkluderede, at disse afspejler den enig-
hed om Rådets generelle indstilling, som var opnået i Coreper.
6. A-pkt: Statsstøtte til kulminer
Der blev vedtaget et kompromisforslag, som gør det muligt for medlems-
landene at yde statsstøtte til urentable kulminer frem til 2018. Med be-
slutningen indføres en gradvis udfasning af støtten, idet 75 pct. skal være
udfaset i 2017. Kommissionen accepterede kompromisforslaget, hvilket
indebar, at forslaget skulle vedtages med kvalificeret flertal. Danmark af-
stod fra at stemme.