PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europaudvalget 2010-11 (1. samling)
Rådsmøde 3058+3060 - Almindelige anl. Bilag 1
Offentligt

UDENRIGSMINISTERIET

Center for Europa

EUK, j.nr. 400.A.5-0-0

Den 2. december 2010

Rådsmøde (almindelige anliggender og udenrigsanliggender) den 13.-14. december 2010

SAMLENOTAT

1. Forberedelse af Det Europæiske Råd den 16.-17. december 2010 ................................................2

2. Forberedelse af Det Europæiske Råd den 4. februar 2011 ...........................................................4

3. Styrket EU-katastrofeberedskab...................................................................................................6

4. Samhørighedspolitik ................................................................................................................... 10

5. Udvidelsen .................................................................................................................................. 14

6. Implementering af Europa 2020-strategien................................................................................ 19

7. Kommissionens forslag til forordning vedr. etablering af Borgerinitiativet .............................. 21

8. Det vestlige Balkan ..................................................................................................................... 25

9. Sudan .......................................................................................................................................... 27

10. Mellemøsten .............................................................................................................................. 30

11. Somalia ...................................................................................................................................... 32

12. Afghanistan ............................................................................................................................... 35

13. EU’s strategiske partnere .......................................................................................................... 38

14. Prioriteter for 2011...................................................................................................................... 40

15. (Evt.) Iran .................................................................................................................................. 42

16. Præsentation af programmet for OSCE-formandskabet i 2011 ................................................ 44

17. Moldova ..................................................................................................................................... 46

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

1. Forberedelse af Det Europæiske Råd den 16.-17. december 2010

12345/10

Revideret udgave af samlenotat forud for rådsmødet (almindelige anliggender) den 22. november 2010. Nye afsnit

er markeret med en streg i margenen.

1. Resumé

Hovedemnet for mødet i Det Europæiske Råd den 16.-17. december 2010 ventes at blive den overordnede ud-

formning af en permanent krisemekanisme og traktatændringer herom. Derudover ventes forslagene om styrket

økonomisk samarbejde, EU’s fremtidige budget og forholdet til EU’s strategiske partnere også drøftet på mødet.

Vestbalkan og udvidelsesprocessen kan også komme op.

2. Baggrund

Mødet i Det Europæiske Råd den 16.-17. december 2010 er et ordinært møde. I henhold til gæl-

dende praksis forbereder Rådet (almindelige anliggender) Det Europæiske Råds møder.

3. Hjemmelsgrundlag

Spørgsmålet om hjemmelsgrundlaget er ikke relevante.

4. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevante.

5. Formål og indhold

Hovedemnet for Det Europæiske Råd den 16.-17. december ventes at være den overordnede

udformning af en permanent kriseløsningsmekanisme til sikring af finansiel stabilitet i euroområ-

det og tilhørende traktatændring. Det er forhåbningen, at den permanente krisemekanisme kan

være endeligt på plads senest medio 2013, hvor den midlertidige krisemekanisme, der blev vedta-

get i maj 2010, udløber. Det forventes, at den permanente krisemekanisme, ligesom den midler-

tidige, vil blive etableret på et mellemstatsligt grundlag. Der foreligger endnu ikke samlede forslag

til den overordnede udformning af en permanent kriseløsningsmekanisme, men det bemærkes, at

Eurogruppen den 28. november 2010 har udsendt en erklæring, der skitsere elementer i en så-

dan mekanisme, herunder principper for den private sektors inddragelse.

Det Europæiske Råd vil ligeledes skulle træffe beslutning om en begrænset traktatændring, der

vedrører etablering af en permanent krisemekanisme. Der foreligger på nuværende tidspunkt

ikke forslag om udformningen af traktatændringerne. Baggrunden for traktatændringen er et tysk

ønske om at sikre, at den tyske forfatningsdomstol vil finde, at etableringen af den permanente

krisemekanisme på mellemstatsligt grundlag er konsistent med EU’s traktater. Der forventes

først fremlagt konkrete forslag til traktatændringer kort inden eller måske endda først under Det

Europæiske Råd den 16.-17. december. Den endelige vedtagelse af traktatændringerne vil foregå

på et senere tidspunkt efter mødet i Det Europæiske Råd i december, og traktatændringerne vil

derefter skulle ratificeres i alle EU-landene i henhold til respektive landes nationale ratifikations-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

processer. Af konklusionerne fra Det Europæiske Råd i oktober fremgår det, at traktatændrin-

gerne skal være ratificeret senest medio-2013.

Der vil på Det Europæiske Råd også skulle gøres status over arbejdet med at udmønte finansmi-

nister-taskforcens forslag til styrket økonomisk samarbejde i konkrete ændringer af Stabilitets- og

Vækstpagten mv. på basis af Kommissionens lovforslag, ligesom der ventes en drøftelse af EU’s

fremtidige budget.

Som opfølgning på mødet i Det Europæiske Råd i september ventes udenrigsrepræsentanten at

fremlægge en første fremskridtsrapport om arbejdet med EU’s relationer til sine strategiske part-

nere. Endeligt kan Vestbalkan og udvidelsesprocessen også blive mulige emner.

Der vil afhængigt af udviklingen kunne komme yderligere emner på dagsordenen.

6. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

7. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Ikke relevant.

8. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller beskyt-

telsesniveauet

Det første udkast til konklusioner for Det Europæiske Råd den 16.-17. december 2010 foreligger

endnu ikke. Udkastet til den kommenterede dagsorden indebærer ikke i sig selv statsfinansielle

konsekvenser eller konsekvenser for EU’s budget, for samfundsøkonomien, miljøet eller beskyt-

telsesniveauet. Det er dog muligt, at Det Europæiske Råd vil blive fulgt op af konkrete retsakter,

målsætninger, konklusioner eller andet, der vil kunne få sådanne konsekvenser. Disse kan dog

ikke vurderes på nuværende tidspunkt.

9. Høring

Sagen ventes ikke sendt i høring.

10. Regeringens foreløbige generelle holdning

Udkast til DER-konklusioner foreligger endnu ikke. Der foreligger heller ikke samlede forslag til

den overordnede udformning af krisemekanismen eller til traktatændringerne. For så vidt angår

traktatændringer finder man fra dansk side, at traktatændringerne bør være begrænsede og ude-

lukkende vedrøre etablering af en permanent krisemekanisme på mellemstatsligt grundlag.

11. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Idet der endnu ikke foreligger et udkast til DER-konklusioner, kendes andre landes holdninger

ikke på nuværende tidspunkt.

12. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg til orientering den 19. november

2010

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

2. Forberedelse af Det Europæiske Råd den 4. februar 2011

KOM-dokument foreligger ikke.

Nyt notat.

1. Resumé

Den kommenterede dagsorden forud for det ekstraordinære møde i Det Europæiske Råd den 4. februar 2011

foreligger endnu ikke, men formålet med indkaldelsen af det ekstraordinære møde var en drøftelse af energieffekti-

vitet og energiinfrastruktur. Derudover ventes innovation også at blive behandlet.. Der vil afhængigt af udviklingen

kunne komme yderligere emner på dagsordenen.

2. Baggrund

Mødet i Det Europæiske Råd den 4. februar 201 er et ekstraordinært møde. I henhold til gælden-

de praksis forbereder Rådet (almindelige anliggender) Det Europæiske Råds møder.

3. Hjemmelsgrundlag

Spørgsmålet om hjemmelsgrundlaget er ikke relevante.

4. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevante.

5. Formål og indhold

Dagsordenen for det ekstraordinære møde i Det Europæiske Råd den 4. februar 2011 foreligger

endnu ikke, men hovedemnet ventes at være energi, med fokus på energieffektivitet og energiin-

frastruktur med udgangspunkt i Kommissionens netop fremlagte energihandlingsplan (energi

2020). Endvidere ventes innovation også at skulle behandles på det ekstraordinære møde i Det

Europæiske Råd i februar. Innovation er en central del af udmøntningen af Europa 2020 strate-

gien med fokus på vækst og jobskabelse. Oprindeligt var det forventningen, at innovation skulle

have været på dagsorden for mødet i Det Europæiske Råd i december 2010.

Der vil afhængigt af udviklingen kunne komme yderligere emner på dagsordenen.

Den kommenterede dagsorden ventes præsenteret i Coreper forud for mødet i Rådet for almin-

delige anliggender den 14. december 2010. Der vil som vanligt blive udarbejdet et udkast til kon-

klusionstekst for Det Europæiske Råd, der vil blive drøftet på det næstkommende rådsmøde

(almindelige anliggender) den 31. januar 2011.

6. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

7. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Ikke relevant.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

8. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller beskyt-

telsesniveauet

Det første udkast til den kommenterede dagsorden for Det Europæiske Råd den 4. februar 2011

foreligger endnu ikke. Udkastet til den kommenterede dagsorden ventes ikke i sig selv at indebæ-

re statsfinansielle konsekvenser eller konsekvenser for EU’s budget, for samfundsøkonomien,

miljøet eller beskyttelsesniveauet. Det er dog muligt, at Det Europæiske Råd vil blive fulgt op af

konkrete retsakter, målsætninger, konklusioner eller andet, der vil kunne få sådanne konsekven-

ser. Disse kan dog ikke vurderes på nuværende tidspunkt.

9. Høring

Sagen ventes ikke sendt i høring.

10. Regeringens foreløbige generelle holdning

Udkast til kommenteret dagsorden foreligger endnu ikke. Regeringen ventes at tage formandens

orientering om udkastet til kommenteret dagsorden til efterretning.

11. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Idet der endnu ikke foreligger et udkast til kommenteret dagsorden, kendes andre landes hold-

ninger ikke på nuværende tidspunkt.

12. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

3. Styrket EU-katastrofeberedskab

KOM(2010) 0600

Revideret udgave af samlenotat forud for rådsmødet (almindelig anliggender og udenrigsanliggender) den 22. no-

vember 2010. Nye afsnit er markeret med en streg i margenen.

1. Resumé

Kommissionen præsenterede på rådsmødet (almindelige anliggender) sin meddelelse af 26. oktober om udviklingen

af et hurtigere, mere effektivt og bedre koordineret europæisk katastrofeberedskab. Der forventes en tilsvarende

præsentation af meddelelsen på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 2.-3. december 2010. Meddelelsen

indeholder bl.a. forslag om etablering af en EU-katastrofeberedskabskapacitet (European Emergency Response

Capacity), hvor medlemsstaternes civilbeskyttelseskapaciteter og nødhjælpsartikler er kortlagt og til rådighed (felt-

hospitaler, vandrensningsudstyr, osv.) samt forslag om etablering af et EU-katastrofeberedskabscenter (European

Emergency Response Centre). Meddelelsen blev generelt positivt modtaget, og der var opbakning til at drive arbej-

det med EU’s katastroferespons fremad. Der stiles mod vedtagelse af rådskonklusioner om de brede linjer i det

videre arbejde på rådsmødet (almindelige anliggender) den 14. december 2010.

2. Baggrund

Kommissionens meddelelse ”Hen imod et styrket EU-katastrofeberedskab: civilbeskyttelsens og

den humanitære bistands rolle” af 26. oktober 2010 udgør en del af Kommissionens arbejdspro-

gram for 2010. Aktualiteten af meddelelsen synes bestyrket set i lyset af en række katastrofer i

løbet af 2010 (Haiti, Chile, Pakistan) og de drøftelser, der blandt andet efterfølgende har været i

forbindelse med indsatsen i Haiti vedrørende koordinationen af synligheden af EU’s bidrag til

bistands- og katastrofehjælp.

Meddelelsen bygger bl.a. på den europæiske konsensus om humanitær bistand fra december 2007

og meddelelsen om styrkelse af EU's katastrofeberedskab (KOM(2008)130) under hensyntagen

til Barnier-rapporten og den debat, som den forårsagede. Meddelelsen sætter fokus på

civilbeskyttelse og humanitær bistand - de to vigtigste instrumenter, som EU har til sin rådighed

til at sikre hurtig og effektiv nødhjælp til mennesker, der står over for de umiddelbare

konsekvenser af katastrofer. Med Lissabon-traktaten indføres et nyt retsgrundlag for begge

områder. Kommissionen peger desuden i meddelelsen på forslag til, hvordan disse nye retlige

rammer kan gennemføres, og hvordan disse to områder kan kombineres på en mere effektiv

måde.

De seneste års erfaringer viser, at der er plads til yderligere forbedringer i EU’s kriseberedskab og

respons, når det gælder

effektivitet

(hvor hurtigt og hensigtsmæssigt der sættes ind),

sammenhæng

(operationel og politisk koordinering) og

synligheden

af EU's

katastrofeberedskab. For at der kan ske en forbedring af EU's beredskab over for katastrofer

uden for EU, er det imidlertid en forudsætning, for så vidt angår civilbeskyttelsesberedskabet, at

medlemsstaterne råder over en stærk og effektiv kapacitet. Udgangspunktet for en styrket EU-

kastastrofeberedskabskapacitet må derfor være at sikre en bedre beredskabskapacitet i EU.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Koordinationen mellem EU og FN har i øvrigt vist gode resultater. Den første test på samarbej-

det fandt sted under jordskælvet på Sumatra i 2009, hvor FN’s beredskabsenhed (UNDAC) og

EU’s beredskabsstyrke MIC’en (EU Monitoring and Information Centre) etablerede et fælles FN

felthovedkvarter under FN’s ledelse. Siden har samarbejdet udviklet sig positivt i takt med den

stigende erfaring fra felten.

EU’s Kommissær for internationalt samarbejde, humanitær bistand og kriseberedskab, Kristalina

Georgieva, præsenterede meddelelsen på rådsmødet (almindelige anliggender) den 22. november

2010. Meddelelsen fik en generel positiv modtagelse, og der var opbakning til at styrke arbejdet

med EU’s katastroferespons fremad. Der forventes vedtaget rådskonklusioner på rådsmødet

(almindelige anliggender) den 14. december 2010, der udstikker linjerne for det videre arbejde.

Der forventes også en præsentation af meddelelsen på rådsmødet (retlige og indre anliggender)

den 2.-3. december 2010.

Kommissionen vil på baggrund af meddelelsen fremsætte lovforslag i løbet af 2011 med henblik

på implementering af hovedforslagene i meddelelsen.

3. Hjemmelsgrundlag

Forslagene i meddelelsen vil kunne ventes at tage udgangspunkt i TEUF’s to nye artikler 196 og

214 om henholdsvis civilbeskyttelse og humanitær bistand.

4. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

5. Formål og indhold

Kommissionen sigter med meddelelsen på at styrke EU’s katastroferespons gennem øget effekti-

vitet, koordination og synlighed. Således peger Kommissionen i meddelelsen på en række forslag

til styrkelse af EU’s katastroferespons inden for humanitær bistand og civilbeskyttelse. Meddelel-

sen omtaler desuden kort mulighederne for anvendelse af militære kapaciteter til katastrofere-

spons.

Kommissionen henviser til forekomsten af flere og større katastrofer end tidligere henset til kli-

maændringer, befolkningstilvækst, terrorisme mv., kombineret med generelle budgetmæssige

begrænsninger som baggrund for meddelelsen. Kommissionen ser meddelelsen som den første

”byggesten” i en række af flere kommende meddelelser og rapporter vedrørende lignende områ-

der, herunder bl.a. kriserespons, EU’s konsulære service og ikke mindst det kommende arbejde

med udformningen af den nye solidaritetsbestemmelse.

I meddelelsen fremlægger Kommissionen en strategi med sigte på at samle alle de mange former

for ekspertise og ressourcer, som er til rådighed på lokalt eller nationalt niveau eller på EU-

niveau, i et styrket EU-katastrofeberedskabssystem, som fokuserer på tilvejebringelse af

katastrofebistand i den første kritiske fase. De politiske og sikkerhedsmæssige elementer i

katastrofe- og kriseindsatser inden for rammerne af stabiliseringsinstrumenterne samt mellem- og

langsigtet bistand, og hvordan disse bedre kan koordineres med nødhjælp vil blive behandlet i

særskilte forslag.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Det foreslås at oprette en EU-katastrofeberedskabskapacitet og et EU-katastrofeberedskabs-

center, der skal være hjørnestenen i en sådan strategi. EU-katastrofeberedskabs-kapaciteten skal

være baseret på medlemsstaternes kapaciteter og ressourcer, herunder en EU-pulje af medlems-

staternes på forhånd frivilligt tilmeldte kapaciteter samt etablering af deciderede EU-kapaciteter.

EU-katastrofeberedskabscenter skal bestå af de eksisterende humanitære og civilbeskyttelses-

mæssige krisestyringsmekanismer.

Kommissionen peger i meddelelsen på, at de civile og militære kapaciteter inden for rammerne af

EU’s sikkerheds- og forsvarspolitik kan være anvendelige som støtte for EU’s katastrofeindsat-

ser.

Udover initiativer til bedre koordination og arbejdsdeling rummer meddelelsen også forslag om

en øget synlighed af EU’s humanitære indsats, idet det noteres, at Kommissionen og medlems-

staterne samlet set er de største bidragydere til afhjælpning af de humanitære katastrofer.

6. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

7. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Ikke relevant.

8. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller beskyt-

telsesniveauet

Meddelelsen har ikke direkte konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet

eller beskyttelsesniveauet. Konsekvenserne af eventuelle opfølgende forslag fra Kommissionen

vil blive vurderet, når de foreligger.

9. Høring

Sagen er ikke sendt i høring.

10. Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringens foreløbige generelle holdning er, at Danmark overordnet set er imødekommende

overfor Kommissionens meddelelse, herunder bl.a. at Unionen i henhold til Lissabon-traktaten

skal støtte og supplere medlemsstaternes tiltag på civilbeskyttelsesområdet.

Det anerkendes, at Kommissionen i meddelelsen fremhæver FN’s særlige overordnede koordine-

rende rolle i forbindelse med katastrofeindsatser og foreslår en række tiltag, hvorigennem EU

kan støtte op herom. Fra dansk side findes Kommissionens arbejde med etablering af et europæ-

isk kriseresponscenter hensigtsmæssig henset til skabelsen af mulig synergieffekt – dog under

fortsat hensyn til, at humanitær bistand sker under overholdelse af de humanitære principper.

For så vidt angår forslaget om etablering af en EU-pulje af medlemsstaternes på forhånd frivilligt

tilmeldte kapaciteter, er det regeringens foreløbige generelle holdning, at dette forslag bør under-

søges nærmere. Såfremt en pulje etableres, bør puljen tilstræbes etableret gennem en videreudvik-

ling af de allerede eksisterende moduler, herunder samarbejdsaftaler omkring anvendelse af med-

lemsstaternes tilmeldte kapaciteter i form af moduler. De fleste medlemsstater anvender typisk

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

deres kapaciteter til opgaveløsning i flere forskellige internationale organisationer. Eventuel allo-

kering af kapaciteter alene til EU, kan derfor potentielt begrænse muligheden for at anvende de

tilmeldte kapaciteter i andre sammenhænge, hvor EU ikke koordinerer medlemsstaternes bistand.

Danmark er skeptisk overfor oprettelse af deciderede stående EU-civilbeskyttelseskapaciteter.

Regeringen lægger stor vægt på en styrket dokumentation af resultater opnået gennem

udviklingsbistanden og den humanitære bistand og ser forslaget om øget synlighed af EU’s

humanitære indsats i det lys. Regeringen vil i denne proces arbejde for, at forslaget om øget

synlighed bliver tilrettelagt på en måde, som ikke risikerer at kompromittere nødhjælpsarbejderes

sikkerhed.

11. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Generelt har medlemsstaterne udtrykt opbakning til intentionerne i Kommissionens meddelelse.

Et flertal af medlemsstater har givet udtryk for nogen grad af forbehold over for enkelte forslag i

meddelelsen, herunder særligt forslaget om en EU-pulje af medlemsstaternes på forhånd frivilligt

tilmeldte kapaciteter samt etablering af deciderede EU-kapaciteter. Enkelte medlemsstater finder,

at Kommissionen ikke er ambitiøse nok i meddelelsen. Disse medlemsstater er også generelt

imødekommende over for en EU-pulje af medlemsstaternes kapaciteter samt deciderede EU-

kapaciteter. Generelt er vurderingen – også i lyset af drøftelsen på rådsmødet (almindelige anlig-

gender) den 22. november – at der er opbakning til Kommissionens meddelelse, men at visse

enkelte forslag vil være omdrejningspunkt for diskussion i det videre arbejde.

12. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har været forelagt Folketingets Europaudvalg til orientering den 19. november (udenrigs-

ministeren) samt 26. november 2010 (justitsministeren).

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

4. Samhørighedspolitik

KOM (2010) 0642

Revideret udgave af grund- og nærhedsnotat som er oversendt til Folketingets Europaudvalg den 24. november

2010. Nye afsnit er markeret med en streg i margenen.

1. Resumé

Formandskabet ventes at afrapportere fra drøftelsen i det uformelle ministermøde om samhørighedspolitik den 22.

og 23. november 2010. Kommissionen ventes at præsentere hovedindholdet af meddelelsen om den 5. samhørig-

hedsrapport med fokus på den fremtidige samhørighedspolitik.

2. Baggrund

Kommissionen har den 10. november 2010 offentliggjort sin meddelelse om den 5. rapport om

økonomisk, social og territorial samhørighed tillige med et omfattende teknisk anneks om de opnå-

ede resultater, der endnu ikke foreligger på dansk.

Som opfølgning herpå afholdt formandskabet den 22. og 23. november et uformelt ministermøde

om samhørighedspolitik. Under mødet havde medlemslandene samt repræsentanter for Europa-

Parlamentet, det Økonomiske og Sociale Udvalg, Regionsudvalget, kandidatlandene og EØS-

landene mulighed for at tilkendegive deres første reaktioner på meddelelsen.

3. Hjemmelsgrundlag

I henhold til artikel 174 TEUF stræber EU efter at formindske forskellene mellem udviklingsni-

veauerne i de forskellige områder.

Artikel 175 TEUF forpligter Kommissionen til mindst hvert tredje år at aflægge rapport om vir-

keliggørelsen af den økonomiske, sociale og territoriale samhørighed.

4. Nærhedsprincippet

Da drøftelsen på det uformelle ministermøde og meddelelsen vedrører EU’s strukturfonde, kan

de kun behandles på EU-niveau. De er således i overensstemmelse med nærhedsprincippet.

5. Formål og indhold

Den 5. samhørighedsrapport om den fremtidige samhørighedspolitik sigter primært på at øge

samhørighedspolitikkens

merværdi. Planlægningen

skal styrkes ved, at Kommissionen udarbejder en

fælles strategisk ramme om, hvorledes Europa 2020-strategien kan implementeres, samt ved at

der indgås partnerskabskontrakter mellem Kommissionen og medlemslandene om rammerne for

samhørighedspolitikken i det enkelte land. Samhørighedspolitikken skal opnå forbedret

gennem-

slagskraft

ved tematisk koncentration på nogle få prioriteter i de forskellige regioner. Program-

merne under samhørighedspolitikken skal

komplementeres

ved institutionelle tiltag så som styrkelse

af forvaltningen og implementering af relevant EU-lovgivning og overholdelse af Stabilitets- og

Vækstpagten. Endvidere nævnes etablering af en resultatreserve samt støtte til nytænkning og

netværksdannelse som yderligere tiltag for at skabe positive incitamenter.

Evalueringen

af samhø-

righedspolitikken foreslås forbedret ved at definere klare målsætninger og indikatorer for de en-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

kelte programmer samt øget fokus på de opnåede resultater. Som følge af de forventede budget-

begrænsninger foreslås en mere udbredt anvendelse af

finansielle instrumenter,

blandt andet i form

af offentlig-private partnerskaber (kombination af tilskud og lån). Der lægges op til at overveje at

udvide anvendelsen af låneinstrumenter for visse støtteformer og indsatsområder. Grundtanken

er at lånte midler kan genanvendes, når de tilbagebetales, hvormed der fås mere valuta for sam-

hørighedspengene.

Den

territoriale samhørighed

forudses styrket ved mere målrettet støtte til byområder samt hensyn-

tagen til særlige geografiske og demografiske forhold. Endvidere bør yderligere arbejde på nye

makro-regionale strategier for større områder (for eksempel Østersøen eller Donau-landene) tage

udgangspunkt i en grundig evaluering af eksisterende strategier og hvor mange ressourcer, der er

til rådighed. Den lokale inddragelse i samhørighedspolitikken ønskes styrket.

Forvaltningen

af samhørighedspolitikken foreslås tilpasset, så den stemmer overens med den

kommende finansforordning. Det håbes, at standardisering af omkostningssatser kan lette admi-

nistrationen. Reglen om automatisk betalingsfrigørelse (”n+2”), der tilsiger, at ikke anvendte

midler efter 2 år går tilbage til EU-budgettet og dermed i sidste ende til medlemslandene, forud-

ses anvendt mere konsekvent med undtagelse af det første år, som erfaringsmæssigt i et vist om-

fang hengår med at få de administrative strukturer på plads. Den finansielle kontrol foreslås lige-

ledes styrket.

Rapporten rejser spørgsmålet om arkitekturen

for samhørighedspolitikken bør tilpasses ved at erstatte

ind- og udfasningsbistand med en ny støtte til mellem-indkomstregioner (forventeligt regioner

med 75 til 90 % af BNP gennemsnit) for at udjævne overgangen mellem det højere støtteniveau

for mindre udviklede regioner og det lavere støtteniveau for mere udviklede regioner samt sikre

lige behandling af regioner på samme udviklingsniveau. Endvidere rejses spørgsmålet, om hvor-

ledes den Europæiske Socialfond bedre kan fokusere på Europa 2020-målsætningen, opnå større

synlighed og gives en mere stabil finansiering med henblik på at bidrage til et omfattende euro-

pæisk beskæftigelsesinitiativ.

Til meddelelsen hører endvidere en omfattende teknisk rapport med en vurdering af samhørig-

hedspolitikkens resultater i perioden op til 2006. Det fremgår heraf, at de samhørighedspolitiske

investeringer i perioden fra 2000 til 2006 har bidraget til:



at skabe skønsmæssigt 1,4 mio. nye arbejdspladser, støtte små virksomheder og sætte skub i

forskningen



at oprette værdifulde uddannelsesmuligheder for millioner af kvinder, unge, arbejdsløse og de

mest sårbare i samfundet



at hjælpe omkring 2 mio. uddannelsesmodtagere med at finde et arbejde



at modernisere transportforbindelserne ved at støtte anlæg eller forbedring af flere tusind

kilometer vej og jernbane og moderniseringen af havne og lufthavne



at forbedre miljøforholdene for millioner af europæere ved at bringe drikkevandets kvalitet

og rensningen af spildevand op til gældende EU-normer.

Til trods for de opnåede fremskridt bekræfter rapporten, at der fortsat eksisterer betydelige øko-

nomiske forskelle mellem regionerne. Rapporten afslører iøjefaldende regionale forskelle inden

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

for en række områder lige fra produktivitet til børnedødelighed og sårbarhed over for klimaæn-

dringer.

Formandskabet afholdt den 22. og 23. november 2010 et uformelt ministermøde om samhørig-

hedspolitik. Med udgangspunkt i den 5. samhørighedsrapport fokuserede drøftelserne på mødet

på, hvorledes samhørighedspolitikken kunne bidrage til at implementere Europa 2020-strategien

samt på indførelsen af yderligere konditionalitet for samhørighedspolitikken. I forhold til Europa

2020-strategien blev spørgsmålet om tematisk koncentration samt tilpasning af samhørighedspo-

litikkens arkitektur, herunder overgangsbistand og støtte til byudvikling, rejst. Diskussionen ved-

rørende konditionalitet omfattede både makroøkonomisk stabilitet (navnlig overholdelse af

Vækst- og Stabilitetspagten), men også mikro-økonomisk konditionalitet (f. eks. i form af supple-

rende administrative eller lovgivningsmæssige tilpasninger).

6. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentets udtalelse foreligger endnu ikke.

7. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Afrapportering fra det uformelle ministermøde samt fremlæggelse af meddelelsen har ikke i sig

selv lovgivningsmæssige konsekvenser.

8. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller beskyt-

telsesniveauet

Afrapportering fra det uformelle ministermøde om samhørighedspolitik samt fremlæggelsen af

meddelelsen om den 5. samhørighedsrapport indebærer ikke i sig selv statsfinansielle konsekven-

ser eller konsekvenser for EU’s budget, for samfundsøkonomien, miljøet eller beskyttelsesni-

veauet. Idet det uformelle ministermøde og meddelelsen vil danne grundlag for det videre arbej-

de med strukturfondsforordningerne efter 2013 vil de dog have afledte statsfinansielle konse-

kvenser for det danske bidrag til finansiering af samhørighedspolitikken samt omfanget af struk-

turfondsmidler, som Danmark modtager. Disse kan dog ikke vurderes på nuværende tidspunkt.

9. Høring

Meddelelsen er ikke sendt i høring.

10. Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen finder det hensigtsmæssigt, at formandskabet giver medlemslandene mulighed for at

drøfte den fremtidige samhørighedspolitik. Samhørighedspolitikken kan udgøre et vigtigt, posi-

tivt bidrag til at fremme væksten og den økonomiske udvikling i EU.

Meddelelsen om den 5. samhørighedsrapport danner et godt udgangspunkt for det videre arbejde

med de kommende strukturfondsforordninger. Målsætningen om at gøre samhørighedspolitik-

ken mere effektiv og resultatorienteret må som udgangspunkt anses for at være meget positiv.

Den 5. samhørighedsrapport svarer i indhold godt til det danske positionspapir vedrørende

rammerne for samhørighedspolitikken fsva. implementering af Europa 2020-strategien, koncen-

tration om nogle få målsætninger, konditionalitet, resultatreserver og evaluering af samhørig-

hedspolitikken. Om alle øvrige forslag i rapporten er egnede til at opnå en effektivisering, står

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

dog stadig hen i det uvisse. Navnlig kan konsekvenserne af forslaget om at indgå partnerskabs-

kontrakter mellem Kommissionen og medlemslandene endnu ikke vurderes tilstrækkeligt.

Fra dansk side vil man endvidere være særdeles skeptisk overfor at give strukturfondsstøtte alene

på baggrund af uforanderlige geografiske eller demografiske forhold. Fra dansk side finder man,

at alle regioner er præget af særlige geografiske karakteristika, og at det bærende tildelingskriteri-

um derfor fortsat bør være velstandsniveau. Ligeledes er man i udgangspunktet særdeles tilbage-

holdende overfor forslaget om at give støtte til mellemindkomst regioner som erstatning for ind-

og udfasningsbistanden. Såfremt der gives bistand til sådanne regioner, bør det sikres,

at strukturfondsmidlerne bidrager til omstilling til ny vækstbetingelser. I udgangspunktet er

Danmark skeptisk over for, at alle regioner i udgangspunktet skal kunne modtage strukturfonds-

støtte. I høringssvaret på budget review i 2008 argumenterede Danmark derfor for en yderligere

fokusering af samhørighedspolitikken på de mindst velstående områder. Endeligt havde man fra

dansk side gerne set, at klimaforandringer som et tværgående hensyn blev omtalt i samhørigheds-

rapporten, samt at rapporten havde et større fokus på energi.

Endelig lægger regeringen vægt på, at Kommissionens meddelelse ikke må præjudicere de kom-

mende forhandlinger om EU’s flerårige finansielle rammer.

11. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Drøftelserne under det uformelle ministermøde om samhørighedspolitik viste bred støtte til hen-

sigten om at gøre samhørighedspolitikken mere effektiv, herunder til at implementere Europa

2020-strategien. Flere lande var positive overfor øget fokus på byudvikling, mens reaktionerne på

overvejelserne om at give bistand til mellemindkomstregioner var mere blandede. Langt de fleste

lande understregede behovet for fortsat at give strukturfondsstøtte til alle lande og områder i

EU.

Mange lande udtrykte tilbageholdenhed overfor overvejelserne om at knytte yderligere krav til

modtagelse af midler under samhørighedspolitikken; især på makro-økonomisk niveau. Dels var

landene bekymret for, at samhørighedspolitikken blev påvirket af eksterne faktorer, der ikke

kunne kontrolleres; dels frygtede man øgede forvaltningsmæssige byrder.

12. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Grund- og nærhedsnotat er oversendt til Folketingets Europaudvalg den 24. november 2010.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

5. Udvidelsen

KOM(2010) 0660

KOM(2010) 0670

KOM(2010) 0680

Nyt notat

1. Resumé

Rådet ventes at drøfte status for EU’s udvidelse på basis af Kommissionens årlige udvidelsespakke, som blev

fremlagt den 9. november 2010. Rådskonklusioner forudses vedtaget på rådsmødet (almindelige anliggender) den

14. december. Udvidelsespakken indeholder et overordnet strategidokument om EU’s udvidelse, fremskridtsrap-

porter for kandidatlandene Kroatien, Tyrkiet, Island og for de potentielle kandidatlande på Det vestlige Balkan

(Bosnien-Hercegovina, Serbien og Kosovo). Forhandlingerne med

Kroatien

er på vej ind i deres afsluttende fase

og i god gænge. De væsentligste udfordringer vedrører kapitel 23 om domstole og grundlæggende rettigheder og re-

formen af den offentlige sektor.

Tyrkiet

krediteres for vedtagelsen af forfatningsreformpakken, men der konstate-

res udeståender på bl.a. presse- og ytringsfrihed, ligesom Tyrkiets manglende implementering af Ankara-

protokollen og den uløste Cypern-konflikt fortsat har konsekvenser for udvidelsesforhandlingerne. For

Island

der tale om første fremskridtsrapport nogensinde, som grundlæggende konstaterer, at Island allerede på en lang

række områder lever helt eller delvist op til EU’s acquis og således har et andet udgangspunkt for at indgå i for-

handlingerne end f.eks. landene på Balkan. Men det betyder ikke, at vanskelige spørgsmål kan undgås, og at

kravene vil være anderledes for Island end for de andre kandidatlande. Udvidelsen vil formelt også være på dags-

ordenen for Det Europæiske Råd den 16.-17. december 2010, hvor der i konklusionerne ventes en henvisning til

rådskonklusionerne besluttet på rådsmødet (almindelige anliggender) den 14. december 2010.

Endelig vil der i rådskonklusionerne også skulle tages stilling til Kommissionens udtalelser om

Montenegro

Albanien

, der anbefaler tildeling af kandidatstatus til Montenegro men ikke Albanien, samt fremskridtsrap-

port for kandidatlandet

Den tidligere jugoslaviske republik Makedonien

, hvori Kommissionen anbe-

faler, at forhandlinger indledes. På trods af sin kandidatstatus er forhandlinger med den tidligere jugoslaviske

republik Makedonien endnu ikke indledt pga. striden om landets navn.

2. Baggrund

Grundlaget for forhandlingerne med Kroatien, Tyrkiet og Island er fortsat en

opstrammet for-

handlingsramme,

hvor forhandlingerne er open-ended, og resultatet ikke er givet på forhånd.

Forhandlingsrammen giver mulighed for at opstille benchmarks for åbning og lukning af de en-

kelte kapitler, og den fremhæver EU's absorptionskapacitet, det vil sige EU’s evne til at optage

nye medlemslande. Der er ingen større overraskelser i Kommissionens udvidelsespakke dette år.

Kroatien

Fremskridtsrapporten for

Kroatien

bekræfter, at forhandlingerne med Kroatien er på vej ind i

deres afsluttende fase. Således er 33 ud af 35 forhandlingskapitler åbnet og 25 nu foreløbigt luk-

kede. På de udestående mere budgettunge kapitler har Kroatien gjort gode fremskridt i forhold

til at opfylde betingelserne for lukning, men skal opretholde indsatsen med henblik på at etablere

de administrative strukturer, som skal til for at forvalte EU’s midler på korrekt vis.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Det udestående, som Kommissionen særligt fremhæver, gælder kapitel 23 om domstole og

grundlæggende rettigheder, hvor retssystemets manglende uafhængighed og effektivitet vækker

bekymring. Kommissionen peger også på mangler inden for korruptionsbekæmpelse og bekæm-

pelse af organiseret kriminalitet, ligesom man fremhæver behov for en fortsat indsats på flygt-

ningetilbagevenden og spørgsmålet om fuldt samarbejde med krigsforbrydertribunalet for det

tidligere Jugoslavien (ICTY), hvor udviklingen fortsat er positiv, men hvor dokumenter, som

kunne have sikret den fulde belysning af en række sager, fortsat er forsvundet.

Kommissionen fremhæver også de begrænsede fremskridt på området om reform af den offent-

lige sektor, som stadig er præget af manglende ressourcer og kompetencer, bureaukrati og politi-

sering. Kroatien slås stadig med udfordringer med dels at etablere fornødne administrative struk-

turer, dels at få disse og eksisterende strukturer til at fungere og arbejde hensigtsmæssigt sam-

men. Særligt peger Kommissionen på behovet for et bedre samarbejde mellem de lokale, regio-

nale og nationale niveauer.

Et andet udestående, som Kommissionen fremhæver i rapporten, vedrører kapitlet om konkur-

rence, hvor Kroatien i overensstemmelse med EU’s acquis skal afvikle sin støtte til tidligere

statsejede virksomheder. Særligt fremhæver Kommissionen, at Kroatien endnu mangler at fore-

tage de fornødne omstruktureringer af en række skibsværfter.

Samlet set giver Kommissionen dog Kroatien ganske positive ord med på vejen i vurderingen af

de fremskridt som har fundet sted siden sidste fremskridtsrapport. Kommissionen fremhæver

også Kroatiens ansvar og vilje til at spille en fortsat konstruktiv rolle i styrkelsen af EU’s relatio-

ner med de øvrige lande på Balkan.

Tyrkiet

Kommissionens fremskridtsrapport krediterer

Tyrkiet

for vedtagelse af forfatningsformpakke i

september 2010. Efter et længerevarende dalende reformtempo havde vedtagelsen stor betydning

for en lang række områder, fx begrænsning af militærdomstoles kompetencer, udvidet repræsen-

tation i det høje råd for dommere og offentlige anklager, retligt grundlag for oprettelse af en om-

budsmandsinstitution m.m. Kommissionen konkluderer på den baggrund, at der er sket et stort

skridt i den rigtige retning ift. det politiske kriterium samtidigt med, at det nu er vigtigt at sikre en

reel implementering med bred inddragelse af relevante parter.

Der er dog fortsat væsentlige problemer i forhold til grundlæggende rettigheder som ytrings- og

pressefrihed. Det fremhæves i rapporten, at de mange retssager mod journalister og det politiske

pres over for medierne er med til at underminere pressefriheden. Rapporten konkluderer også, at

regeringens kurdiske åbning ikke har medført de forventede resultater.

Manglende fremskridt i løsning af Cypern-konflikten har også fortsat afgørende betydning for

EU-udvidelsesprocessen med Tyrkiet. Det konstateres i rapporten, at der ikke er fremskridt i

forhold til Tyrkiets efterlevelse af Ankara-protokollen, hvilket betyder, at Rådets konklusioner fra

2006, der blokerer for forhandlinger på 8 kapitler, fortsat vil have virkning indtil Tyrkiet efterle-

ver denne og ophæver restriktioner på direkte transportforbindelser mellem Tyrkiet og Cypern.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Island

Forhandlingerne med

Island

blev formelt åbnet i juli 2010 og der er tale om første fremskridts-

rapport for Island. Frem til juni 2011 vil Kommissionen gennemføre den såkaldte screening af

Islands leven op til EU’s acquis inden for hvert af forhandlingskapitlerne.

Kommissionens omtale af Island afspejler, at rapporteringsperioden har været ganske kort, og at

man p.t. befinder sig i starten af screeningsfasen. Grundlæggende anerkender Kommissionen i

sin gennemgang, at det islandske udgangspunkt for forhandlingerne er et andet end landene på

Balkan. Således betyder Islands deltagelse i EØS-samarbejdet, at Island allerede befinder sig på

linje med en substantiel del af acquis’et på områder som varernes, arbejdskraftens og kapitalens

fri bevægelighed, etableringsretten, offentlige udbud, erhvervsret, konkurrencepolitik, finansielle

tjenester, informationssamfundet og medielovgivning. Tilsvarende betyder Islands deltagelse i

Schengen-samarbejdet, at landet har et andet udgangspunkt for forhandlingerne om acquis’et på

området for retlige og indre anliggender.

Det ændrer dog ikke ved, at Island på en række punkter – og nogle mere vanskelige end andre –

stadig har arbejde at gøre med at leve op til EU’s acquis. Således forventer Kommissionen ud-

fordringer på områder som finansielle tjenester (særligt vedr. overvågningsmekanismerne) samt

landbrug og egnsudvikling, hvor Island i en trængt økonomisk situation og før medlemskab vil

skulle etablere de nødvendige administrative strukturer og kontrolsystemer til forvaltning af EU-

midler.

De største udfordringer forventes på fiskeri, hvor der venter Island et stort arbejde med at bringe

erhvervet på linje med EU’s acquis, herunder hvad angår spørgsmål som etableringsret og sikrin-

gen af kapitalens fri bevægelighed inden for produktions- og forarbejdningssektoren. Ligeledes

vil der som med landbrug og egnsudvikling og allerede før tiltrædelse skulle etableres de nødven-

dige administrative strukturer og kontrolsystemer, før Island vil kunne tage del i EU’s støtteord-

ninger på fiskeriområdet. Kommissionen konstaterer også udfordringer på spørgsmålet om be-

skyttelse af dyrelivet, herunder særligt hvaler og sæler. Disse spørgsmål vil skulle behandles som

led i forhandlingerne om miljøkapitlet.

Det vestlige Balkan

Landene på Det vestlige Balkan har alle gennem den såkaldte stabiliserings- og associeringspro-

ces et perspektiv om medlemskab af EU, når de opfylder de nødvendige forudsætninger. Lande-

ne på Det vestlige Balkan er på forskellige trin i deres tilnærmelse til EU.

Den tidligere jugoslaviske republik Makedonien har status som kandidatland. Kommissionen har

i sin fremskridtsrapport for den tidligere jugoslaviske republik Makedonien som sidste år anbefa-

let, at der åbnes optagelsesforhandlinger med landet. Spørgsmålet kompliceres af den såkaldte

navnestrid mellem nabolandet Grækenland og den tidligere jugoslaviske republik Makedonien

om landets navn. Kommissionen anbefaler i sine udtalelser om henholdsvis Montenegro og Al-

banien, at der først åbnes optagelsesforhandlinger med de to lande, når de i tilstrækkelig grad

efterlever medlemskabskriterierne (de såkaldte Københavnskriterier), herunder især det politiske

kriterium om stabile, demokratiske institutioner, der netop er en forudsætning for at indlede for-

handlinger. Kommissionen opregner for de to lande en række punkter, hvor yderligere reformer

er nødvendige. Som en anerkendelse af Montenegros bestræbelser på at opfylde det politiske

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

kriterium anbefaler Kommissionen, at Montenegro - som den tidligere jugoslaviske republik Ma-

kedonien - tildeles kandidatstatus.

Kommissionens fremskridtsrapporter anerkender for hvert enkelt land på Det vestlige Balkan -

herunder også Serbien, Bosnien-Hercegovina og Kosovo - på den ene side de fremskridt og re-

former, som er gennemført gennem det seneste år, og peger på den anden side på de udfordrin-

ger og problemer, hvor fremskridt er nødvendige for yderligere skridt i den trinvise tilnærmelse

til EU. Fremskridtsrapporterne fremhæver generelt de udfordringer, som landene står over for

på områder som statsopbygning, etablering af en retsstat og opbygning af administrativ og juri-

disk kapacitet. Også bekæmpelsen af korruption og organiseret kriminalitet er betydelige udfor-

dringer, ligesom forsoning og dialog mellem forskellige etniske grupper er centralt.

3. Hjemmelsgrundlag

Spørgsmålet om hjemmelsgrundlaget er ikke relevante.

4. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevante.

5. Formål og indhold

Rådet ventes at drøfte status for udvidelsen på grundlag af Kommissionens årlige udvidelsespak-

ke fremlagt den 9. november 2010. Rådskonklusioner forudses vedtaget.

6. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

7. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Ikke relevant.

8. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller beskyt-

telsesniveauet

Vedtagelsen af rådskonklusioner om udvidelsespakken og evt. tildeling af kandidatstatus til Mon-

tenegro indebærer ikke i sig selv statsfinansielle konsekvenser eller konsekvenser for EU’s bud-

get, for samfundsøkonomien, miljøet eller beskyttelsesniveauet. Efter afslutning af forhandlin-

gerne med Kroatien (og de øvrige lande i processen) vil der blive tale om konsekvenser for EU’s

budget og deraf også statsfinansielle konsekvenser i forbindelse med, at nyoptagede lande vil tage

del i EU’s politikker på lige fod med de andre medlemslande.

9. Høring

Ikke relevant.

10. Regeringens foreløbige generelle holdning

Danmark har noteret sig Kommissionens udvidelsespakke, hvis konklusioner man støtter. Man

lægger fra dansk side generelt vægt på princippet om egne meritter, klare forpligtelser og klarhed

over de enkelte skridt i tilnærmelsesprocessen. Danmark lægger vægt på en stram og forsvarlig

proces i overensstemmelse med den opstrammede forhandlingsramme.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Fra dansk side lægges vægt på, at afslutningen af forhandlingerne med Kroatien er betinget af

Kroatiens egen indsats og reformer. I de afsluttende forhandlinger med Kroatien betones fra

dansk side overholdelse af forpligtelserne inden for det forhandlingskapitel, som vedrører dom-

stole og grundlæggende rettigheder.

Fra dansk side anerkendes vedtagelsen i Tyrkiet i september dette år af en omfattende forfat-

ningsreformpakke, som imødekommer en række af de krav, som EU stiller til Tyrkiet. Mange

ganske svære reformer udestår fortsat i det tyrkiske samfund, og det er vigtigt, at reformproces-

sen fortsætter med bred inddragelse af opposition og civilsamfund. Samtidigt er presse- og yt-

ringsfriheden under pres. Det er der fra dansk side stor opmærksomhed på. Det konstateres en-

delig, at Tyrkiets manglende implementering af Ankara-protokolen og den uløste Cypern-

konflikt har fortsat konsekvenser for udvidelsesforhandlingerne.

Fsva. Island konstateres fra dansk side, at Island hører med i EU, og at landet som nyt kandidat-

land allerede er tæt knyttet til EU. Det betyder, at det islandske udgangspunkt for at deltage i

forhandlingerne er et andet end for de andre kandidatlande. Men forhandlingsrammen står uæn-

dret og indebærer, at kravene vil være de samme for alle.

Danmark står ved medlemskabsperspektivet for landene på Det vestlige Balkan. Danmark støt-

ter, at Montenegro tildeles kandidatstatus, og at der åbnes optagelsesforhandlinger med den tidli-

gere jugoslaviske republik Makedonien.

11. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Det ventes, at landene vil notere sig Kommissionens strategipapir, fremskridtsrapporter og udta-

lelser og i rådskonklusionerne støtte op om Kommissionens linje. Der forudses bl.a. fokus på

udeståender på menneskerettighedsområdet i Tyrkiet samt på landets manglende efterlevelse af

Ankara-protokollen. For Kroatiens vedkommende ventes fokus at ligge på de kroatiske udestå-

ender på bl.a. kapitel 23 om domstole og grundlæggende rettigheder, som vil skulle løses, førend

der kan fastsættes en dato for optagelse. Fsva. Island ventes Rådet at byde igangsættelsen af for-

handlinger velkommen, men også henlede opmærksomheden på de udeståender, som vil skulle

forhandles med Island. Det forventes, at Montenegro tildeles kandidatstatus, hvorimod det pga.

den uløste navnestrid ikke er sandsynligt, at der kan skabes enighed om åbning af optagelsesfor-

handlinger med den tidligere jugoslaviske republik Makedonien.

12. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

6. Implementering af Europa 2020-strategien

KOM-dokument foreligger ikke.

Nyt notat.

1. Resumé

Formandskabet ventes at redegøre for status for implementeringen af Europa 2020-strategien bl.a. efter medlems-

landenes indlevering af foreløbige nationale reformprogrammer i november måned, samt EU-kommissionens frem-

læggelse af en række flagskibsinitiativer.

2. Baggrund

Det belgiske formandskab har sat implementeringen af Europa 2020-strategien på dagsordenen

for mødet i Rådet (almindelige anliggender) den 14. december 2010. Europa 2020-strategien for

en intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst blev vedtaget på mødet i Det Europæiske Råd den

17. juni 2010. Strategien opstiller fem EU-målsætninger for henholdsvis beskæftigelse, forsk-

ning/udvikling/innovation, energi/klima, uddannelse samt social inklusion, der skal være styren-

de for strategien frem til år 2020.

Siden vedtagelsen af Europa 2020-strategien har fokus været på implementeringen af strategien.

EU-kommissionen har indtil nu fremlagt fem ud af syv EU-flagskibsinitiativer med en lang ræk-

ke konkrete forslag til at fremme vækst og beskæftigelse i EU, mens medlemslandene i november

måned har indleveret foreløbige nationale reformprogrammer, som led i overgangen til det første

europæiske semester med start i januar 2011. De foreløbige nationale reformprogrammer inde-

holder bl.a. medlemslandenes nationale mål vedrørende de fem EU-målsætninger, samt identifi-

cerer nationale flaskehalse for vækst og beskæftigelse.

3. Hjemmelsgrundlag

Spørgsmålet om hjemmelsgrundlaget er ikke relevante.

4. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevante.

5. Formål og indhold

Formandskabet ventes at redegøre for implementeringen af Europa 2020-strategien bl.a. efter

medlemslandenes indlevering af foreløbige nationale reformprogrammer i november måned,

samt EU-kommissionens fremlæggelse af flagskibsinitiativer.

6. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

7. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Ikke relevant.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

8. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller beskyt-

telsesniveauet

Formandskabets redegørelse har ikke i sig selv statsfinansielle konsekvenser. Sigtet med Europa

2020-strategien er at skabe øget vækst og beskæftigelse i Danmark og for EU som helhed.

9. Høring

Sagen ventes ikke sendt i høring.

10. Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen ventes at tage formandskabets redegørelse til efterretning.

Regeringen støtter Europa 2020-strategien, der gennem omstilling til en grøn, videnbaseret og

konkurrencedygtig økonomi skal bidrage til vækst og beskæftigelse i EU. Regeringen støtter op

om strategiens fem EU-målsætninger og arbejder generelt for en ambitiøs og fokuseret imple-

mentering af strategien.

11. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Idet formandskabets redegørelse endnu ikke er kendt, kendes andre landes holdninger ikke på

nuværende tidspunkt.

12. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Europa 2020-strategien har bl.a. været forelagt Folketingets Europaudvalg til forhandlingsoplæg

den 11. juni 2010. Formandskabets status-rapport har dog ikke tidligere været forelagt Folketin-

gets Europaudvalg.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

7. Kommissionens forslag til forordning vedr. etablering af Borgerinitiativet

KOM (2010) 0119

Revideret udgave af samlenotat forud for rådsmødet (almindelige anliggender og udenrigsanliggender) den 14.-15.

juni 2010. Nye afsnit er markeret med en streg i margenen.

1. Resumé

Kommissionens forslag til forordning om Borgerinitiativet blev fremlagt den 31. marts 2010. Rådet nåede på

rådsmødet den 14.-15. juni 2010 til enighed om en generel indstilling, der på enkelte punkter ændrer Kommissio-

nens forslag. På rådsmødet den 14. december 2010 ventes Rådet at gøre status på arbejdet med etablering af Bor-

gerinitiativet. Forhandlingerne giver forhåbning om, at Europa-Parlamentet samme uge vil kunne vedtage borger-

initiativet som led i en førstebehandlingsaftale med Rådet.

2. Baggrund

Kommissionen har ved KOM (2010) 0119 af 31. marts 2010 fremlagt sit forslag til forordning,

der skal vedtages af Europa-Parlamentet og Rådet, om etablering af Borgerinitiativet. Med Lissa-

bon-traktatens artikel 11 indføres et borgerinitiativ, hvorefter ”et

antal unionsborgere på mindst en

million, der kommer fra et betydeligt antal medlemsstater, kan tage initiativ til at opfordre Europa-Kommissionen

til inden for rammerne af dens beføjelser at fremsætte et egnet forslag om spørgsmål, hvor en EU-retsakt efter bor-

gernes opfattelse er nødvendig til gennemførelse af traktaterne.”

Kommissionens forslag baserer sig på

grønbogen om borgerinitiativet af 11. november 2009 samt den efterfølgende høring, der udløb

31. januar 2010. Høringen indbragte 329 høringssvar fra interesseorganisationer, private borgere

m.v. Derudover baserer forslaget sig på det offentlige møde, der blev afholdt i Bruxelles for alle

interessenter den 22. februar 2010.

3. Hjemmelsgrundlag

Spørgsmålet om hjemmelsgrundlaget er ikke relevant.

4. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

5. Formål og indhold

På rådsmødet (almindelige anliggender) den 14. december 2010 er borgerinitiativet sat på dags-

orden, hvor der ventes gjort status for arbejdet med etablering af borgerinitiativet. Forhandlin-

gerne mellem Rådet og Europa-Parlamentet giver forhåbning om, at Europa-Parlamentet på ple-

narforsamlingen samme uge vil kunne vedtage et kompromisforslag om borgerinitiativet som led

i en førstebehandlingsaftale med Rådet.

Kommissionens forslag til borgerinitiativ kan overordnet deles op i to: På den ene side tager for-

slaget stilling til underskriftsindsamlingernes repræsentativitet, herunder f.eks. antal repræsente-

rede medlemsstater etc., og på den anden side spørgsmål af mere teknisk karakter som f.eks. veri-

ficering af underskrifternes ægthed, tidsfrister for behandlingen af anmodninger etc. De styrende

principper bag Kommissionens forslag er dels at sikre, at Borgerinitiativet er repræsentativt for

Unionens interesser, dels at instrumentet skal være nemt at bruge. Procedurerne skal være simple

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

og brugervenlige, mens svindel og misbrug skal forhindres. Derudover sigter initiativet mod ikke

at lægge unødvendige administrative byrder over på medlemslandene.

Forslaget sætter minimumsantallet af medlemsstater til en tredjedel, altså ni medlemsstater. Der-

med vil reglerne for Borgerinitiativet være i overensstemmelse med de tærskelværdier, som frem-

går af andre dele af traktaten f.eks. bestemmelserne om forstærket samarbejde og subsidiaritets-

procedurerne. Som følge af de argumenter, der blev fremsat under høringsprocessen, lægger for-

slaget op til en fast grænse for hvor mange underskrifter, der skal indsamles i den enkelte med-

lemsstat, som er degressivt proportionalt med befolkningen i hver stat. For at sikre, at værdierne

er baseret på objektive kriterier, foreslår Kommissionen at basere dem på landenes antal af med-

lemmer af Europa-Parlamentet multipliceret med 750. Systemet betyder, at tærskelgrænsen for

Danmark vil være på 9.750 underskrifter jf. anneks 1 i udkastet til forordningen. Forslaget lægger

derudover op til, at aldersgrænsen for deltagelse i et borgerinitiativ skal være valgretsalderen til

Europa-Parlamentsvalg. For at underskrive et borgerinitiativ kræver det derudover, at personen

er EU-borger.

Forslaget lægger op til, at Kommissionen etablerer et system til registrering af borgerinitiativer.

Ved registreringen oplyses initiativets titel med en kort beskrivelse af indholdet samt alle kilder til

finansiering ved tidspunktet for registreringens tidspunkt. Det er op til initiativtageren at beslutte,

hvordan underskrifterne til et borgerinitiativ indsamles. Det er altså også muligt at bruge inter-

nettet. Det skal dog være muligt for medlemsstaterne at verificere online-underskrifterne. Det

foreslås, at Kommissionen udarbejder detaljerede tekniske specifikationer til brug for implemen-

teringen af dette, og at disse fastlægges ved hjælp af gennemførelses-foranstaltninger. Tidsgræn-

sen for indsamling af underskrifter sættes til 12 måneder fra initiativets registrering ved Kommis-

sionen. Forslaget lægger op til, at initiativtageren af et borgerinitiativ efter indsamling af 300.000

underskrifter fra minimum 3 medlemsstater indsender en anmodning om godkendelse af Borger-

initiativet til Kommissionen. Kommissionen har derefter to måneder til at tage stilling til, om

Borgerinitiativet ligger inden for rammerne af Kommissionens beføjelser og ellers overholder

traktatens bestemmelser. Dermed spares medlemsstaterne for at tjekke underskrifter, før det lig-

ger fast, om Borgerinitiativet falder inden for Kommissionens beføjelser. Det er i den forbindelse

op til det enkelte medlemsland, hvordan de vil verificere underskrifterne. Der sættes en tidsfrist

på tre måneder for medlemslandene til at verificere underskrifterne efter indsamlingen er afslut-

tet. Kommissionen har derefter en tidsfrist på fire måneder til at tage stilling til, om Borgerinitia-

tivet er noget, man vil gå videre med. Beslutningen vil blive givet til initiativtageren, Europa-

Parlamentet og Rådet samt offentliggøres.

Kommissionens forslag fastslår derudover, at initiativtageren til et borgerinitiativ bliver ansvarlig

for de indsamlede persondata i overensstemmelse med de nationale databeskyttelsesregler, som

direktiv 95/46/EC (vedr. beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af per-

sonoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger) sætter rammerne for.

Kommissionens forslag lægger derudover op til, at der indskrives en revisionsklausul, hvorefter

Kommissionen fem år efter ikrafttrædelsen skal reportere om implementeringen af Borgerinitia-

tivets bestemmelser.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Ændringer til forordningens anneks kan ske ved delegerede retsakter i henhold til forordningen

om Borgerinitiativets artikel 16, 17 og 18.

Rådet nåede på rådsmødet (almindelige anliggender) den 14.-15. juni 2010 til enighed om en ge-

nerel indstilling. Den generelle indstilling adskiller sig på enkelte punkter fra Kommissionens

forslag. Rådet ændrer tærsklen fra 300.000 til 100.000 for, hvornår initiativtageren kan indsende

en anmodning om godkendelse af Borgerinitiativet til Kommissionen, som skal tage stilling til,

om Borgerinitiativet ligger inden for rammerne af Kommissionens beføjelser og ellers overhol-

der traktatens bestemmelser. Endvidere kan Kommissionen afvise at registrere forslag, som

åbenbart falder uden for traktaterne. Endelig fastsættes i bilag 3 i Rådets generelle indstilling de

nødvendige informationer, som formularen til støttetilkendegivelsen skal indeholde, for at med-

lemslandene kan udføre arbejdet med at verificere støttetilkende-givelserne. Rådet lægger i den

forbindelse op til, hvilke personlige identifikationsdata, der er nødvendige, for hvert landes ved-

kommende tilpasses det enkelte lands system, praksis og tradition. For Danmarks vedkommende

vil det ikke være nødvendigt at tilvejebringe oplysninger udover navn, adresse, fødselsdato, -sted

og -land samt nationalitet.

6. Europa-Parlamentets udtalelser

De to involverede udvalg i Europa-Parlamentet, AFCO-udvalget (konstitutionelle anliggender)

og PETI-udvalget (andragender), har vedtaget et udkast til betænkning, der på enkelte områder

adskiller sig fra Kommissionens forslag. Europa-Parlamentets og Rådets forslag ligger ikke langt

fra hinanden. Betænkningen indeholder forslag om, at Kommissionen allerede i forbindelse med

registreringen skal vurdere, om Borgerinitiativet ligger inden for rammerne af Kommissionens

beføjelser og ellers overholder traktatens bestemmelser. Kommissionen får dog yderligere mulig-

hed for at afvise forslaget, hvis det helt åbenlyst er useriøst eller udtryk for misbrug. En forud-

sætning for registrering af et borgerinitiativ er samtidig, at der oprettes et såkaldt borgerudvalg,

der består af borgere fra syv lande, der er udpeget til at fungere som kontaktperson for borgerini-

tiativet. Andre foreslåede ændringer omfatter, at antallet af medlemsstater, hvorfra der er opnået

det nødvendige antal støttetilkendegivelser, sættes til en femtedel, mens aldersgrænsen for en

gyldig støttetilkendegivelse sættes til 16. Endelig foreslår Europa-Parlamentet en harmonisering

af de påkrævede personlige identifikationsdata for alle medlemslandene i form af krav om navn,

adresse, fødselsdato, -sted og -land samt nationalitet udgør.

Forhandlingerne mellem Rådet og Europa-Parlamentet er gået positivt, og det er på den bag-

grund forhåbningen, at Europa-Parlamentet på plenarforsamlingen fra den 13.-16. december

2010 vil vedtage sin betænkning om forslaget som led i en førstebehandlingsaftale med Rådet.

Når Rådet herefter vedtager Kommissionens forslag inklusiv Europa-Parlamentets ændringer, vil

forslaget være endelig vedtaget. Der tegner sig en løsning, der i vidt omfang imødekommer Eu-

ropa-Parlamentets ændringsforslag, idet det lægges op til, at registreringen og Kommissionens

vurdering af antageligheden lægges sammen og finder sted, inden underskriftsindsamlingen på-

begyndes, og at der vil blive indført krav om etablering af en såkaldt borgerkomité som forud-

sætning for at kunne registrere initiativer. Det tegner til, at de påkrævede personlige identifikati-

onsdata fastlægges i overensstemmelse med landenes respektive systemer og praksis, hvilket be-

tyder, at det for Danmarks vedkommende ikke vil være nødvendigt at oplyse cpr-nummer eller

pasnummer ved tilkendegivelse af støtte til et borgerinitiativ.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

7. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Forslaget har ingen konsekvenser for gældende dansk ret.

8. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller beskyt-

telsesniveauet

Borgerinitiativet forventes ikke i sig selv at have konsekvenser for samfundsøkonomien, miljøet

eller beskyttelsesniveauet. Der vil blive taget konkret stilling til sådanne overvejelser i forbindelse

med de forslag, som Kommissionen måtte fremkomme med som følge af Borgerinitiativet.

Eventuelle statsfinansielle konsekvenser forbundet med Borgerinitiativet afholdes inden for de

respektive myndigheders rammer, herunder hvad angår valideringen af underskrifter og certifice-

ringen af online-indsamlingssystemer. For så vidt angår sidstnævnte ventes løsningen at blive af

en sådan karakter, at der ikke forudses væsentlige udgifter forbundet hermed.

9. Høring

Kommissionens grønbog har været i høring blandt danske organisationer, der er inddraget i den

danske EU-beslutningsprocedure. De indkomne svar lægger sig i stor stil op af Kommissionens

forslag, som det er præsenteret i KOM (2010) 0119. De modtagne høringssvar er oversendt til

Folketingets Europaudvalg.

10. Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen støtter etableringen af Borgerinitiativet, der kan give borgerne mulighed for at enga-

gere sig i direkte dialog med EU. Fra dansk side lægger man vægt på, at Borgerinitiativet er så let

tilgængeligt for borgerne som muligt, samtidig med at de administrative byrder for medlemssta-

terne holdes på et minimum. Det er positivt, at der tegner sig en enighed med Europa-

Parlamentet om en førstebehandlingsenighed, således at Borgerinitiativet kan tages i anvendelse

af EU’s borgere så tidligt som muligt.

11. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Rådet nåede på rådsmødet (almindelige anliggender) den 14.-15. juni 2010 til enighed om en ge-

nerel indstilling, og Rådets ændringsforslag fik støtte fra Kommissionen. Der er en bred vilje

blandt medlemslandene til at afslutte forhandlingerne med Europa-Parlamentet i en førstebe-

handlingsenighed, således at Borgerinitiativet kan blive vedtaget hurtigst muligt.

12. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Kommissionens forordning om Borgerinitiativet af 31. marts 2010 blev forelagt Folketingets

Europaudvalg til forhandlingsoplæg den 7. maj 2010 og til orientering den 11. juni 2010.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

8. Det vestlige Balkan

KOM-dokument foreligger ikke.

Nyt notat.

1. Resumé

Der ventes en drøftelse af det vestlige Balkan med fokus på parlamentsvalget i Bosnien-Hercegovina og dialogen

mellem Kosovo og Serbien i EU-regi i kølvandet på vedtagelsen i FN’s generalforsamling af den fælles EU-

serbiske resolution om Den Internationale Domstols udtalelse om Kosovos selvstændighedserklæring. Derudover er

det muligt, at forløbet af parlamentsvalget i Kosovo den 12. december vil blive drøftet.

2. Baggrund

Der var parlamentsvalg i Bosnien-Hercegovina den 3. oktober, hvor der skulle vælges medlem-

mer til det tredelte præsidentskab, til det statslige parlament og til parlamenterne i de to dele (en-

titeter) af Bosnien-Hercegovina: Republika Srpska og Føderationen (af kroater og bosniakker).

Valget forløb i god ro og orden, og valget levede generelt op til internationale standarder. Der

var med ca. 56 % tale om den højeste valgdeltagelse siden 2002. De veletablerede partier klarede

sig godt. I Republika Srpska fastholdt tidligere premierminister Dodiks parti sin stærke position.

I Føderationen tabte den nationalistiske, bosniakkiske politiker Silajdzic sin plads i præsidentska-

bet til Bakir Izetbegovic, og mere moderate og kompromissøgende partier havde et godt valg i

Føderationen. Der er endnu ikke dannet regering på det statslige niveau, og en ny regering for-

ventes ikke at se dagens lys før efter årsskiftet.

Udenrigsrepræsentant, Ashton udsendte efter valget en erklæring, hvori hun udtrykte tilfredshed

med valgets forløb. Desuden opfordrede hun de politiske ledere til hurtig regeringsdannelse og

etablering af en konstruktiv dialog om de nødvendige reformer, lige som hun understregede

EU’s vilje til at bistå Bosnien-Hercegovina og sikre fremskridt i landets tilnærmelse mod EU.

Disse budskaber fra EU’s side er efterfølgende blevet gentaget af såvel udvidelseskommissær

Füle som formanden for Det Europæiske Råd, van Rompuy, som begge aflagde besøg i Sarajevo

i oktober måned i kølvandet på valget.

Den Internationale Domstol i Haag (ICJ) afgav i juli sin udtalelse om lovligheden af Kosovos

selvstændighedserklæring, som gjorde det klart, at selvstændighedserklæringen ikke var i strid

med folkeretten. En fælles EU-serbisk resolutionstekst om domstolens udtalelse blev vedtaget af

FN’s generalforsamling den 9. september. Resolutionen udtrykker EU’s parathed til at facilitere

en dialog mellem Kosovo og Serbien. Udenrigsrepræsentant, Ashton mødtes i forbindelse med

FN’s generalforsamling med de politiske ledere fra Serbien og Kosovo, og de nærmere modalite-

ter for dialogen er under forberedelse. Det må forventes, at der bliver tale om en meget vanskelig

og kompleks dialog, som det vil fordre både indsigt og tålmodighed fra EU’s side at sikre frem-

drift i. Rådet besluttede den 25. oktober, bl.a. på baggrund af det tilfredsstillende samarbejde

med Serbien om ovennævnte resolution, at oversende Serbiens medlemskabsansøgning til

Kommissionen med henblik på en udtalelse (avis). Kommissionens udtalelse forventes at forelig-

ge i efteråret 2011.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Der afholdes parlamentsvalg i Kosovo den 12. december. Det nye parlament vil som en af sine

kommende opgaver skulle vælge en ny præsident, idet tidligere præsident Sejdiu er trådt tilbage i

kølvandet på en afgørelse ved forfatningsdomstolen, der afgjorde, at han ikke på samme tid kun-

ne bestride posten som partileder og posten som præsident.

3. Hjemmelsgrundlag

Spørgsmålet om hjemmelsgrundlaget er ikke relevant.

4. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

5. Formål og indhold

Rådet ventes at drøfte situationen i Bosnien-Hercegovina efter parlamentsvalget, herunder en

styrkelse af EU’s engagement i landet, samt at gøre status over forberedelserne af den kommen-

de dialog mellem Serbien og Kosovo. De første indtryk fra parlamentsvalget i Kosovo vil mulig-

vis blive taget op.

6. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

7. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Ikke relevant.

8. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller beskyt-

telsesniveauet

Sagen forventes ikke at have konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller

beskyttelsesniveauet.

9. Høring

Ikke relevant.

10. Regeringens foreløbige generelle holdning

Danmark støtter et styrket EU-engagement i Bosnien-Hercegovina og bestræbelserne på sikre

fremdrift i landets tilnærmelse til EU. Danmark støtter forberedelserne af en konstruktiv dialog

mellem Serbien og Kosovo, hvor EU skal bidrage til at skabe realistiske forventninger til for-

handlingerne for de to parter.

11. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der forventes generelt enighed om synspunkter svarende til de danske.

12. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har senest været forelagt Folketingets Europaudvalg til orientering den 22. oktober 2010.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

9. Sudan

KOM-dokument foreligger ikke.

Nyt notat.

1. Resume

Der ventes en drøftelse af situationen i Sudan med fokus på den politiske udvikling og forberedelserne til folkeaf-

stemningen i januar 2011 om Sydsudans fremtidige status. I juli 2011 kommer Nord-Syd fredsaftalen til sin

afslutning, og det forventes drøftet, hvordan EU fortsat kan støtte fredsprocessen og tiden efter fredsaftalens ophør.

Fortsat fastlåste forhandlinger om det olierige område Abyei og forsøg på at få gang i en politisk proces omkring

problemerne i Darfur. Der forventes vedtaget rådskonklusioner.

2. Baggrund

Tre problemområder er i fokus for at føre Sudan fredeligt igennem de forestående folkeafstem-

ninger i januar 2011 og ind i tiden efter Nord-Syd fredsaftalens (Comprehensive Peace Agree-

ment, CPA) udløb i juli 2011.

Med tidligere præsident Thabo Mbeki i spidsen for den Afrikanske Unions (AU) Højniveaupanel

for gennemførelse af fredsaftalen er Nord- og Sydsudan i midten af november 2010 enedes om

en rammeaftale indeholdende principper for forhandlingerne om relationerne mellem Nord og

Syd efter fredsaftalens ophør. Aftalen er dog endnu ikke underskrevet, men det ventes at ske, når

forhandlingerne genoptages i slutningen af november 2010.

Et område i forhandlingerne, der har vist sig vanskeligt at håndtere, er spørgsmålet om statsbor-

gerskab til de mange sydsudanesere (anslået 1�½ - 2 mio.), der lever i Nord, især omkring Khar-

toum, og et væsentligt mindre antal fra Nord, der lever i Syd. Der frygtes for en efter omstæn-

dighederne ufrivillig flytning af folk fra nord mod syd, selv om parterne offentligt har udtalt, at

man vil sørge for den nødvendige beskyttelse. FN’s fredsbevarende styrke UNMIS har kun

mandat til at operere i Sydsudan, og kan derfor på grundlag af det nuværende mandat ikke be-

skytte de udsatte grupper i Nord. For at kunne forberede sig på en eventuel bølge af kriser i Syd i

kølvandet på afstemningerne har FN anmodet Sikkerhedsrådet om yderligere forstærkning på ca.

2.000 soldater.

Forhandlingerne om folkeafstemningen vedrørende det lille olierige grænseområde Abyei’s frem-

tidige tilhørsforhold synes til gengæld at være kørt fast. Indtil videre har parterne ikke kunnet nå

til enighed om, hvem der skal have stemmeret ved folkeafstemningen. Den fastboende, afrikan-

ske, del af befolkningen relaterer sig i overvejende grad til Sydsudan, hvorimod en arabisk noma-

destamme, der tidligere har stået regimet i Nord bi i tidligere konflikter, har hævdvunden ret til et

par gange om året at bevæge sig igennem området med deres kvæg i søgen efter græs og vand.

Syd ønsker alene, at de fastboende skal kunne stemme, men Nord forlanger stemmeret til noma-

derne. Underliggende er naturligvis spørgsmålet om, hvem olien tilhører? Mbeki og hans team

med støtte fra USA forsøger at finde et kompromis, som begge parter kan acceptere.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Idet fredsforhandlingerne om Darfur, der i lang tid har været forsøgt gennemført i Doha, ikke

viser fremdrift, vil Mbeki, der ligeledes har mandat til at mægle i Darfur, i december 2010 forsøgt

at igangsætte en politisk proces, der gerne skulle lede til en Darfur konference, baseret på Doha

processen og Mbekis tidligere arbejde med problemerne.

Folkeafstemningen i januar om Sydsudans fremtidige status forventes gennemført i perioden 9. –

15. januar 2011. Afstemningen er ikke omgærdet med det politiske pres, der er lagt på afstemnin-

gen i Abyei, men tidspresset på planlægningen er stort. Vælgerregistrering foretages frem til ud-

gangen af november 2010, og december måned bruges til konsolidering af registreringerne og

behandling af indsigelser. De endelige vælgerlister skal foreligge den 4. januar 2011. Det er vig-

tigt, at planlægningsprocessen og afviklingen af afstemningen sker på en troværdig måde for at

sikre alle parters godkendelse af resultatet. I modsat fald kan situationen komme ud af kontrol og

udvikle sig voldeligt.

EU’s Særlige Repræsentant for Sudan spiller en aktiv rolle i relation til de igangværende forhand-

linger om post-CPA relationer med sit penduldiplomati mellem de involverede aktører og aktive

indsat for at udvikle nye synspunkter og idéer til løsning af de udestående problemer. Derudover

yder EU teknisk og finansiel assistance til Mbeki og hans teams arbejde, og EU udsender samti-

dig en overvågningsmission til folkeafstemningerne.

USA spiller en særlig rolle i forhandlingerne omkring Abyei. Det kan være her, at nøglen ligger til

det endelige gennembrud i forhandlingerne. USA forsøger således at sammensætte en pakke, der

er tilstrækkelig attraktiv for regimet i Nord til, at Abyei på fredelig vis kan tilslutte sig Syd. Som

del af en større pakke kan indgå løfte om at se på mulighederne for at behandle Sudans betydeli-

ge udlandsgæld. EU holder tæt kontakt med USA.

Sudan nægter fortsat at samarbejde med Den Internationale Straffedomstol, der har udstedt ar-

restordre mod præsident Bashir, en tidligere sikkerhedschef i Darfur og en militsleder for deres

ansvar for overgrebene i Darfur. Sammen med EU støtter Danmark Den Internationale Straffe-

domstols arbejde og værner om domstolens uafhængighed. EU kan i denne situation ikke mødes

med Sudans præsident med mindre, det er helt essentielt.

3. Hjemmelsgrundlag

Spørgsmålet om hjemmelsgrundlag er ikke relevant.

4. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

5. Formål og indhold

Der ventes en drøftelse af situationen i Sudan med fokus på forberedelsen af folkeafstemninger-

ne i januar 2011 og EU’s muligheder for at støtte bestræbelserne for etablering af betingelser for

fredelig sameksistens.

6. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

7. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Ikke relevant.

8. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller beskyt-

telsesniveauet

Sagen forventes ikke at have konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller

beskyttelsesniveauet.

9. Høring

Ikke relevant.

10. Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen vil under drøftelserne i Rådet arbejde for, at EU fortsat støtter gennemførelsen af

Nord-Syd fredsaftalen. Fra dansk side støttes, at EU´s indsats på kort og mellemlangt sigt foku-

serer på at fremme stabilitet og forsoning, samt en fredelig overgang til tiden efter fredsaftalens

afslutning foruden maksimal involvering i processen af og samarbejde med den Afrikanske Uni-

on (AU) og Samarbejdsorganisationerne på Afrikas Horn (IGAD) samt FN.

11. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der forventes fortsat enighed om behovet for at sikre gennemførelsen af Nord-Syd fredsaftalen

for Sudan, herunder gennemførelse af folkeafstemningen i Sydsudan om områdets fremtidige

status i 2011.

12. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har senest været forelagt Folketingets Europaudvalg til orientering den 19. november

2010.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

10. Mellemøsten

KOM-dokument foreligger ikke

Revideret udgave af samlenotat forud for rådsmødet (almindelig anliggender og udenrigsanliggender) den 22. no-

vember 2010. Nye afsnit er markeret med en streg i margenen.

1. Resumé

Rådet ventes at drøfte den mellemøstlige fredsproces i lyset af den seneste udvikling og herunder EU’s rolle i freds-

processen.

2. Baggrund

Fredsforhandlingerne mellem Israel og palæstinenserne er i en kritisk fase efter udløbet af det

delvise israelske bosættelsesstop ultimo september. Det internationale samfund, herunder EU,

har opfordret Israel til at finde en model til fortsættelse af byggestoppet, så fredsforhandlingerne

kan fortsætte. EU støtter i den forbindelse stærkt op bag de amerikanske bestræbelser.

Danmark og Spanien har i et fælles initiativ konkret foreslået en større rolle for EU i støtte til

palæstinensisk statsopbygning gennem premierminister Fayyads ambitiøse udviklingsplan. EU

har som største donor og medlem af Kvartetten en helt særlig rolle at spille i statsopbygningen.

Der er i EU-kredsen generelt enighed om, at der må gøres en større indsats for at få de arabiske

lande til at yde større bidrag til den Palæstinensiske Autoritet (PA) og Fayyad-planens gennemfø-

relse.

Den israelske politikændring i juli 2010 med åbning for import til Gaza med undtagelse af pro-

dukter opført på en negativliste har kraftigt øget varebevægelser ind i Gaza. Der er i EU-kredsen

enighed om, at den israelske politikændring var et positivt skridt, men ikke tilstrækkeligt for at

fremme den økonomiske udvikling af Gaza. Det kan forventes, at der på rådsmødet vil blive en

drøftelse af, hvad EU konkret kan gøre for at medvirke til en lettelse i adgangsregimet. På Vest-

bredden tegner den økonomiske situation bedre bl.a. som følge af øget donorbistand og israelske

lettelser af bevægelsesregimet.

De egyptiske bestræbelser på at skabe forsoning mellem særligt Fatah og Hamas har hidtil været

uden gennembrud.

Der er generelt behov for en bredere regional tilgang til fredsprocessen, der omfatter alle kon-

fliktsporene. Det inkluderer den israelsk/syriske og den israelsk/libanesiske konflikt. Det Arabi-

ske Fredsinitiativ fra 2002 om en fred mellem Israel og hele den arabiske verden er i den forbin-

delse fortsat et centralt initiativ. Fra dansk side har man længe talt for at styrke det regionale fo-

kus og har taget initiativ hertil i EU.

3. Hjemmelsgrundlag

Spørgsmålet om hjemmelsgrundlaget er ikke relevant.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

4. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

5. Formål og indhold

Rådet ventes at drøfte den mellemøstlige fredsproces i lyset af den seneste udvikling i regionen.

EU arbejder generelt for at understøtte fredsforhandlinger og bygge videre på de fremskridt, der

blev opnået i 2008. EU yder et væsentligt bidrag til den Palæstinensiske Autoritets stats- og insti-

tutionsopbygningsarbejde.

6. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

7. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Ikke relevant.

8. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller beskyt-

telsesniveauet

Sagen forventes ikke at have konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller

beskyttelsesniveauet.

9. Høring

Ikke relevant.

10. Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen støtter fuldt ud en aktiv rolle for EU i samarbejde med relevante regionale og inter-

nationale partnere, herunder den amerikanske administration. Målet med EU’s bestræbelser er, i

samarbejde med det internationale samfund og regionale partnere, at understøtte fredsforhand-

lingerne. Grundstammen herfor - en to-stats løsning og en omfattende regional fred - har ikke

ændret sig. Fra dansk side støtter man den Palæstinensiske Autoritets arbejde med stats- og insti-

tutionsopbygning.

11. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der forventes at være enighed blandt medlemslandene om behovet for en fortsat aktiv og bred-

spektret EU-indsats i samarbejde med internationale og regionale aktører med det hovedsigte at

støtte fredsforhandlinger.

12. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har senest været forelagt Folketingets Europaudvalg til orientering den 19. november

2010.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

11. Somalia

KOM-dokument foreligger ikke.

Nyt notat.

1. Resumé

På rådsmødet i december forventes en bred politisk drøftelse af situationen i Somalia med fokus på overgangsrege-

ringen og dens udfordringer, herunder EU’s støtte til transitionsperioden. Drøftelsen vil muligvis også berøre en

kommende EU-strategi for Afrikas Horn samt EU’s pirateribekæmpelsesoperation Atalanta og pirateribekæm-

pelse generelt.

2. Baggrund

Situationen i det sydlige og centrale Somalia er blevet yderligere forværret med diverse terroran-

slag i Mogadishu, som al Shabab bevægelsen har taget ansvaret for. Samtidig er situationen langt

mere fredelig og stabil i Somaliland og også i nogen grad i Puntland og et par andre områder i det

sydlige og centrale Somalia.

Overgangsregeringen (TFG), som er udpeget i henhold til Djibouti-aftalen er meget svag og er

blevet yderligere svækket som følge af interne stridigheder og en langvarig regeringskrise. TFG

har ikke formået at skabe en bredere politisk basis, og er ligeledes ikke i stand til at holde sam-

men på landet eller levere de mest grundlæggende basale ydelser til befolkningen. Reelt kontrolle-

rer TFG kun et mindre antal distrikter i Mogadishu beskyttet af AMISOM, og er fuldstændig

afhængig af det internationale samfunds politiske, militære og økonomiske støtte. Store dele af

det sydlige Somalia og Mogadishu området domineres af al Shabab, som udfylder det tomrum,

der er i fraværet af en fungerende regering, og som i en vis udstrækning leverer basale ydelser til

borgerne i disse områder.

De kommende måneder er afgørende for gennemførelsen af Djibouti-aftalen, som ifølge planen

skal være afsluttet inden august 2011 med en ny forfatning for Somalia og gennemførelsen af

valg. Det internationale samfund lægger fortsat pres på overgangsregeringen for at udbrede den

politiske proces og styrke sin legitimitet, men det erkendes, at dette bliver meget vanskeligt. Inte-

ressen samler sig nu omkring, hvordan forfatningsprocessen kan blive et instrument for en dia-

log, som samler vigtige aktører i Somalia. Bl.a. på grund af sikkerhedssituationen spiller FN end-

nu ikke den ledende rolle i forhold til at få skabt en politisk ramme, som kan være styrende for

det internationale samfunds bidrag til stabilisering af Somalia. Samtidig arbejder den Afrikanske

Union (AU), Samarbejdsorganisationen på Afrikas Horn (IGAD) og de afrikanske lande i regio-

nen, i kølvandet på al Shababs terrorangreb i Kampala i juli, på en styrkelse af AMISOM for at

dæmme op for al Shabab og skabe rum til, at TFG kan udføre sit arbejde. EU støtter opbygnin-

gen af TFG sikkerhedsstyrker bl.a. gennem EU Training Mission (EUTM) Somalia, hvis formål

er at træne 2.000 sikkerhedsstyrker. Selve træningen finder sted i Uganda.

For at imødegå truslen fra pirateri ud for Somalias kyst, samt med henblik på at eskortere nød-

hjælpsskibe med fødevarehjælp til Somalia, iværksatte EU i december 2008 operation EUNAV-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

FOR Atalanta. Forsvarsforbeholdet udelukker dansk deltagelse i såvel EUTM Somalia som i

EUNAVFOR Atalanta.

3. Hjemmelsgrundlag

Spørgsmålet om hjemmelsgrundlaget er ikke relevant.

4. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

5. Formål og indhold

På rådsmødet i december forventes en generel drøftelse af situationen i Somalia, herunder ud-

fordringerne for overgangsregeringen og forfatningsprocessen samt en drøftelse af EU’s støtte til

transitionsperioden. En kommende EU-strategi for Afrikas Horn drøftes muligvis i denne for-

bindelse.

Med den politiske og sikkerhedsmæssige udvikling i Somalia er der mere end før behov for en

fælles international strategi, som skaber fodslag mellem alle aktører i forhold til Somalia og sikrer

et politisk formål med yderligere militær intervention. FN med opbakning fra AU og IGAD bør

stille sig i spidsen for udarbejdelsen af en sådan strategi. Som en væsentlig international aktør har

EU en vigtig opgave i at presse på for, at FN påtager sig den ledende internationale rolle. Samti-

dig er det væsentligt, at EU fortsætter sin støtte til TFG og intensiverer støtten til de mere stabile

områder i Somalia, navnlig Somaliland og Puntland for at fastholde stabiliseringen og udviklin-

gen i disse områder.

Udenrigsrepræsentant, Ashton vil muligvis benytte lejligheden til at orientere om status for EU’s

pirateribekæmpelsesmission, Atalanta samt give en tilbagemelding fra den regionale konference

om langsigtede løsninger på pirateriproblemet med særligt fokus på spørgsmålet om retsforfølg-

ning af pirater, der for nyligt blev afholdt i Mauritius.

6. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

7. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Ikke relevant.

8. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller beskyt-

telsesniveauet

Sagen forventes ikke at have konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller

beskyttelsesniveauet.

9. Høring

Sagen har ikke været i høring.

10. Regeringens foreløbige holdning

Med udgangspunkt i det danske Somalia politikpapir arbejder Danmark for et øget EU-

engagement i Somalia, omfattende en intensiveret dialog med FN og de regionale aktører for at

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

sikre en samlet international tilgang til situationen i Somalia. En samlet tilgang må omfatte fortsat

støtte til den politiske proces samtidig med intensiveret støtte til de mere stabile områder i landet,

særligt Somaliland og Puntland, samt støtte til bekæmpelse af pirateri.

11. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der ventes bred opbakning til øget EU engagement i Somalia

12. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har senest været forelagt Folketingets Europaudvalg til orientering den 11. juni 2010.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

12. Afghanistan

KOM-dokument foreligger ikke

Nyt notat

1. Resumé

Rådet forventes at godkende den halvårlige opfølgningsrapport på EU’s handlingsplan i Afghanistan. Rådet ven-

tes desuden at drøfte parlamentsvalget, freds- og forsoningsprocessen og evt. EU's politimission EUPOL i Afgha-

nistan.

2. Baggrund

Rådet vedtog i oktober 2009 en handlingsplan for styrket indsats i Afghanistan. I forlængelse

heraf udfærdiges halvårlige opfølgningsrapporter. Handlingsplanen er et godt udgangspunkt for

at skabe øget sammenhæng og synergi mellem EU’s udenrigs-, udviklings- og sikkerhedspolitik.

Det endelige valgresultat efter parlamentsvalget den 18. september blev offentliggjort den 24.

november for 33 af Afghanistans 34 provinser. Trods uregelmæssigheder og svindel var valget

bedre organiseret og mere troværdigt end valget i 2009. Valget i Ghazni-provinsen, hvor det

pashtunske flertal ikke blev repræsenteret, blev suspenderet. En løsning kan indebære, at de nu-

værende parlamentsmedlemmer fortsætter ind til sikkerhedssituationen tillader omvalg. Statsan-

klageren har imidlertid invalideret det samlede resultat og suspenderet talsmændene for Valg-

kommissionens IEC og Valgklagekommissionens ECC. EU, FN og en række lande, herunder

Danmark, har hilst annonceringen af valgresultatet velkommen og anerkendt Valgkommissio-

nens og Valgklagekommissionens arbejde i forhold til opfølgning på uregelmæssigheder, valg-

svindel og klager. Samtidig udtrykker EU forhåbning om, at den afghanske regering vil påbegyn-

de en valgreform vedrørende valglov, valgsystem, vælgerregistrering og afgrænsning af valgdi-

strikter for at forbedre de institutionelle rammer og valgsystemets troværdighed.

Freds- og forsoningsprocessen i Afghanistan har fået en institutionel ramme med oprettelsen af

det Høje Fredsråd i september. Karzai har meldt klart ud, at en bæredygtig fred kræver en poli-

tisk løsning, der involverer oprørsgrupper, herunder Taliban. Det internationale samfund (FN,

EU og NATO) har bakket op om denne tilgang og understreget, at afghansk ejerskab til den po-

litiske løsning er afgørende. Den seneste tid er der pågået forskellige indledende kontakter mel-

lem regeringen og repræsentanter for oprørerne og Taliban. Det er imidlertid usikkert om – og i

givet fald hvornår – kontakterne fører til substantielle forhandlinger. Kommunikéet fra Kabul-

konferencen angiver kriterierne for freds og forsoningsprocessen: 1) oprørerne skal tage afstand

fra vold, 2) oprørerne må ikke have forbindelser til international terrorisme, og 3) oprørerne skal

respektere forfatningen.

En styrket politiindsats og kapacitetsopbygning af det afghanske politi vil være et væsentligt bi-

drag til transitionsprocessen i Afghanistan. Danmark har siden oktober 2008 leveret et markant

bidrag til EU’s politimission EUPOL i Afghanistan. Danmark har p.t. 12 udsendte politibetjente

og to civile rådgivere usendt til EU’s politimission EUPOL.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

3. Hjemmelsgrundlag

Spørgsmålet om hjemmelsgrundlaget er ikke relevant.

4. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

5. Formål og indhold

Udenrigsministrene forventes at drøfte den seneste politiske udvikling i Afghanistan med fokus

på annonceringen af det endelige valgresultat og freds- og forsoningsprocessen. Desuden vil HR

Ashton muligvis lægge op til en drøftelse af, hvorledes EU’s politimission EUPOL får større

gennemslagskraft gennem en fokusering af missionens prioritetsområder.

6. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

7. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Ikke relevant.

8. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller beskyt-

telsesniveauet

Sagen forventes ikke at have konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller

beskyttelsesniveauet.

9. Høring

Ikke relevant.

10. Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen ønsker, at EU bliver endnu bedre til at samtænke sine mange instrumenter i Afghani-

stan - herunder diplomati, krisestyringsoperationer som EU’s politimission EUPOL samt huma-

nitær- og udviklingsbistand. EU’s halvårlige opfølgningsrapport kan i øget grad danne rammen

for dette arbejde i fremtiden.

Regeringen mener, at parlamentsvalget i september 2010 i Afghanistan er et fremskridt - trods

uregelmæssighederne - i forhold til valget i 2009. Regeringen anerkender valgkommissionen og

valgklagekommissionens arbejde.

Regeringen støtter op om, at den internationale støtte til freds- og forsoningsprocessen forankres

i FN. Regeringen bakker op om Kabul-erklæringens kriterier for freds- og forsoningsprocssen

(dvs. at oprørerne skal tage afstand fra vold; oprørerne må ikke have forbindelser til international

terrorisme, og oprørerne skal respektere forfatningen for at indgå i processen).

Regeringen finder, at en styrket indsats på rets- og politiområdet er et væsentligt led i processen

mod transition til afghansk overtagelse af sikkerhedsansvaret. EU har en komparativ fordel på

dette område, og EU’s politimission EUPOL har gode muligheder for at fremme kapacitetsop-

bygning af det afghanske politi og arbejdet med politireformer. Det vil dog være nødvendigt med

øget decentral beslutningskompetence, lokal koordination og fleksibilitet, for at EU’s politimissi-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

on EUPOL effektivt kan varetage denne opgave i samarbejde med øvrige aktører, herunder

NATO’s træningsmission i Afghanistan, NTM-A, der har særlige forudsætninger for at varetage

polititræningsopgaver i de sikkerhedsmæssigt vanskelige provinser såsom Helmand.

11. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der forventes at være principiel enighed blandt medlemslandene om behovet for at forbedre

samtænkningen af EU’s instrumenter i Afghanistan.

Der forventes ligeledes at være opbakning til valginstitutionerne og annonceringen af valgresulta-

tet samt til den afghansk ledede freds- og forsoningsproces, givet at kriterierne, der blev fastlagt

under Kabul-konferencen, respekteres.

Der forventes at være bred enighed om behovet for at styrke EU’s rolle i og støtte til rets- og

politiområdet. Der udestår imidlertid enighed om modaliteterne for at løse bemandingsproble-

met for EU’s politimission EUPOL.

12. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg til orientering den 23. april 2010.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

13. EU’s strategiske partnere

KOM-dokument foreligger ikke.

Revideret udgave af samlenotat forud for rådsmødet (almindelige anliggender og udenrigsanliggender) den 22. no-

vember 2010. Nye afsnit er markeret med en streg i margenen.

1. Resumé

Der forventes en orientering ved udenrigsrepræsentant Ashton om det videre arbejde med gennemgangen af EU’s

strategiske partnere.

2. Baggrund

Med Lissabon-traktatens ikrafttræden og udpegelsen af udenrigsrepræsentant, Ashton er EU’s

mulighed for i højere grad at kunne agere som en samlet og slagkraftig aktør over for EU’s stra-

tegiske partnere blevet styrket. Også den globale økonomiske og politiske udvikling tilsiger be-

hovet for, at EU tager sine strategiske partnerskaber op til revision.

Der har tidligere været drøftelser i Udenrigsrådet om EU’s strategiske partnere. På det uformelle

udenrigsministermøde i Cordoba den 5.-6. marts 2010 drøftede udenrigsministrene blandt andet

tilrettelæggelsen af Rådets møder med henblik på at fremme bredere politiske og strategiske drøf-

telser, samt udviklingen af EU’s strategiske partnere med andre globale aktører. I forlængelse

heraf foreslog udenrigsrepræsentant Ashton på rådsmødet den 22.-23. marts 2010, at Rådet snar-

ligt skulle have en strategisk drøftelse af EU’s relationer til andre globale aktører som f.eks.

BRIK-landene samt USA. Der var således en drøftelse af EU’s strategiske partnere med særligt

fokus på Kina på udenrigsrådsmødet den 10. maj 2010 og med særligt fokus på Indien og Brasi-

lien på udenrigsrådsmødet den 26. juli 2010.

Spørgsmålet om EU’s relationer til sine strategiske partnere blev drøftet på det uformelle uden-

rigsministermøde (Gymnich) den 10.-11. september 2010 i Bruxelles, og efterfølgende på det

ekstraordinære møde i Det Europæiske Råd den 16. september, hvor stats- og regeringscheferne

sammen med udenrigsministrene havde en første, samlet drøftelse af EU’s strategiske partnere. I

Det Europæiske Råd var der bred enighed om vigtigheden af, at EU agerer som en effektiv glo-

bal aktør og gøre sin indflydelse gældende i verden, herunder ikke mindst for at fremme sine

værdier samt bidrage til økonomisk genopretning og jobskabelse. Der var ligeledes enighed om,

at dette kræver overvejelser om, hvordan EU forfølger sine strategiske interesser og mål i forhold

til sine strategiske partnere.

På den baggrund anmodede Det Europæiske Råd udenrigsrepræsentant Ashton om at vurdere

perspektiverne i forbindelse med de strategiske partnere og formulere EU’s interesser og eventu-

elle måder at fremme dem. Udenrigsrepræsentanten blev ligeledes anmodet om at forelægge en

første statusrapport herom for Det Europæiske Råd i december 2010.

På udenrigsrådsmødet den 22. november 2010 orienterede Ashton om status for arbejdet med

EU’s strategiske partnere på baggrund af udkast til papirer på USA, Rusland og Kina. Senere vil

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

der være fokus på øvrige centrale strategiske partnere såsom Indien, Brasilien samt muligvis Ca-

nada.

3. Hjemmelsgrundlag

Spørgsmålet om hjemmelsgrundlaget er ikke relevant.

4. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

5. Formål og indhold

Der forventes en orientering ved udenrigsrepræsentant Ashton om det videre arbejde med gen-

nemgangen af EU’s strategiske partnere.

6. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

7. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Ikke relevant

8. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller beskyt-

telsesniveauet

Sagen forventes ikke at have konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller

beskyttelsesniveauet.

9. Høring

Sagen skal ikke sendes i høring.

10. Regeringens foreløbige generelle holdning

Fra dansk side har man arbejdet aktivt for, at EU gennemgår forholdet til sine strategiske partne-

re, herunder ikke mindst Kina. Fra dansk side har man på den baggrund støttet, at såvel Uden-

rigsrådet som Det Europæiske Råd drøfter spørgsmålet om EU’s forhold til sine strategiske

partnere med henblik på at øge EU’s gennemslagskraft globalt. Fra dansk side støttes endvidere

beslutningen på det ekstraordinære Europæiske Råd om, at udenrigsrepræsentanten konkret og

enkeltvis skal gennemgå EU’s strategiske partnere.

11. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der forventes at være generel opbakning til udenrigsrepræsentantens arbejde med at gennemgå

og vurdere EU’s strategiske partnere.

12. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg til orientering den 19. november

2010.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

14.Prioriteter for 2011

KOM-dokument foreligger ikke.

Nyt notat.

1. Resumé

Der forventes en drøftelse om EU’s prioriteter på det eksterne område i 2011.

2. Baggrund

Med Lissabon-traktatens ikrafttræden har udenrigsrepræsentant, Ashton overtaget formandskab

for Udenrigsrådet. Det følger af Rådets Forretningsorden, at der på baggrund af trio-

formandskabets 18-måneders program for møderne i Rådet skal præsenteres udkast til dagsorde-

ner for de kommende rådsmøder i denne periode. Denne oversigt skal foreligge senest en uge

forud for hver halvårlig rådsformation.

Udkastet til dagsordner for rådsmøderne skal ifølge Rådets forretningsorden udarbejdes sammen

med formanden for Rådet for Udenrigsanliggender for så vidt angår aktiviteterne i Udenrigsrå-

det, dvs. med indspil fra Udenrigsrepræsentanten. Det belgiske, roterende formandskabs udkast

til dagsordner for rådsmøderne har dog ikke omfattet Udenrigsrådet, og udenrigsrepræsentanten

har hidtil ikke fremlagt udkast for dagsordner for Udenrigsrådet på halvårligt plan.

Ashton havde en uformel drøftelse med udenrigsministrene om kommende prioriteter på det

eksterne område på det uformelle udenrigsministermøde (Gymnich) i september dette år. Det er

endnu uklart, om det ungarske udkast for kommende dagsordner vil omfatte udenrigsrådet.

3. Hjemmelsgrundlag

Spørgsmålet om hjemmelsgrundlaget er ikke relevant.

4. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

5. Formål og indhold

Ashton ønsker i forbindelse med det kommende møde i Udenrigsrådet at drøfte prioriteter for

2011. Der forventes således en åben drøftelse blandt Ashton og udenrigsministrene om arbejdet

inden for Udenrigsrådet i 2011.

6. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

7. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Ikke relevant

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

8. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller beskyt-

telsesniveauet

Sagen forventes ikke at have konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller

beskyttelsesniveauet.

9. Høring

Sagen skal ikke sendes i høring.

10. Regeringens foreløbige generelle holdning

Fra regeringens side hilses en mere overordnet drøftelse om prioriteter for det kommende års

arbejde velkommen. En drøftelse af de kommende prioriteter kan dog ikke træde i stedet for

fremlæggelse af udkast til dagsorden som foreskrevet af Rådets forretningsorden.

Konkret vil man fra regeringens side arbejde for bedre anvendelse af EU’s missioner og delegati-

oner i tredjelande. Udenrigsministeren har sendt et brev herom til udenrigsrepræsentant, Ashton

med understregning af behovet for at udnytte Lissabon-traktatens mulighed for at samtænke

EU’s instrumenter og dermed skabe strategisk guidance og øget fleksibilitet på lokalt niveau. Der

lægges i brevet særlig vægt på behovet for øget decentral beslutningskompetence og lokal koor-

dination.

I opfølgning på det fælles brev fra den danske og tyske udenrigsminister af 1. juni 2010 vil man

fra regeringens side fortsat arbejde for at styrke EU’s rolle som international værdipolitisk aktør,

herunder gøre EU bedre i stand til at præge den internationale menneskerettighedsdagsorden

samt effektivisere og målrette EU’s muligheder for at fremme og beskytte menneskerettigheder-

ne i enkeltlande.

Regeringen vil også støtte aktivt op om en fortsat prioritering af arbejdet for at styrke EU’s for-

hold til sine strategiske partnere.

11. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der forventes at være generel opbakning til udenrigsrepræsentantens arbejde og ønske om en

samlet drøftelse af prioriteringerne.

12. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

15. (Evt.) Iran

KOM-dokument foreligger ikke.

Nyt notat.

1. Resumé

Rådet ventes at drøfte situationen i forhold til forhandlinger mellem EU3+3 og Iran om Irans atomprogram. Der

forventes afholdt forhandlingsmøde i starten af december.

2. Baggrund

Den seneste rapport fra Det Internationale Atomenergiagentur (IAEA), der blev offentliggjort i

november d.å., slår utvetydigt fast, at Iran fortsætter sin berigning af uran, og dermed ikke efter-

lever resolutionerne fra Sikkerhedsrådet og IAEA’s Styrelsesråd. Iran har desuden ikke leveret ny

information vedrørende de mulige militære dimensioner af landets nukleare program og fortsæt-

ter berigning op til 20 % ved pilotanlægget i Natanz. Ligeledes kritiseres Iran for at fortsætte sin

fremstilling af tungt vand på værket i Arak, hvor IAEA-observatører er blevet nægtet adgang, og

Iran leverer heller ikke oplysninger til IAEA om fremstillingen. Iran bekræfter dog, at fremstillin-

gen foregår. På trods af resolutioner, sanktioner – herunder FN’s sikkerhedsrådsresolution 1929

og opfølgende sanktioner fra EU, USA m.fl. – og IAEA’s anbefalinger, har Iran endnu ikke taget

troværdige skridt mod at fjerne den tvivl der hersker om deres atomprograms natur.

Efter adskillige opfordringer fra udenrigsrepræsentant, Ashton har Iran tilkendegivet, at man var

klar til at mødes og der lader nu til at være enighed om et møde i starten af december. Der er dog

en række udeståender, før at forhandlingsmødet kan finde sted. Danmark har aktivt støttet

EU3+3-formatet og tosporsstrategien med tilbud om forhandlinger og sanktioner til at øge pres-

set for forhandlinger.

Hvis Iran mødes med EU3+3, vil det være første gang siden forhandlingssammenbruddet i ok-

tober 2009.

3. Hjemmelsgrundlag

Spørgsmålet om hjemmelsgrundlaget er ikke relevant.

4. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

5. Formål og indhold

Rådet ventes at drøfte status for forhandlingerne med Iran.

6. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

7. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Ikke relevant.

8. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller beskyt-

telsesniveauet

Sagen forventes ikke at have konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller

beskyttelsesniveauet.

9. Høring

Sagen ventes ikke sendt i høring.

10. Regeringens foreløbige generelle holdning

Fra dansk side støttes EU 3+3’s tilgang til Irans atomprogram, med indførslen af målrettede

sanktioner, mens døren samtidigt holdes åben for realitetsforhandlinger med iranerne.

11. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der forventes fortsat opbakning til EU3+3’s tosporsstrategi, som bekræftet på Det Europæiske

Råd i juni 2010.

12. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har senest været forelagt Folketingets Europaudvalg til orientering den 19. november

2010.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

16. Præsentation af programmet for OSCE-formandskabet i 2011

KOM-dokument foreligger ikke.

Nyt notat.

1. Resumé

Briefing ved det kommende litauiske formandskab for OSCE ang. formandskabets prioriteter.

2. Baggrund

Litauen vil pr. 1. januar 2011 overtage formandskabet for OSCE efter Kazakhstan.

3. Hjemmelsgrundlag

Spørgsmålet om hjemmelsgrundlaget er ikke relevant.

4. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

5. Formål og indhold

Den litauiske udenrigsminister forventes at give en kort briefing omkring det kommende litaui-

ske OSCE-formandskabs prioriteter. Blandt prioriteterne vil være forøgede bestræbelser på at få

fremgang i forhandlingerne omkring de fortsat udestående konflikter i Europa; få defineret

OSCE’s rolle i udviklingen af et omfattende

cyber security-koncept;

fortsætte OSCE’s bestræbelser

i kampen imod menneskehandel; et særligt fokus på mediefrihed, uafhængige menneskeret-

tighedsinstitutioner, tolerance gennem uddannelse og forebyggelse af

hate crimes.

6. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

7. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Ikke relevant.

8. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller beskyt-

telsesniveauet

Sagen forventes ikke at have konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller

beskyttelsesniveauet.

9. Høring

Sagen sendes ikke i høring.

10. Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen kan støtte de litauiske prioriteter, navnlig inden for OSCE’s menneskelige dimension,

hvor menneskerettigheder står højt på dagsordenen.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

11. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der forventes generelt at være opbakning blandt øvrige EU-lande til det litauiske formandskabs

prioriteter.

12. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

17. Moldova

KOM-dokument foreligger ikke.

Nyt notat.

1. Resumé

Rådet ventes at drøfte situationen i Moldova efter parlamentsvalget den 28. november 2010.

2. Baggrund

Den politiske situation i Moldova er præget af, at koalitionsregeringen ”Alliancen for Europæisk

Integration” (AEI), der overtog regeringsmagten efter kommunisterne i juli 2009, ikke har haft

tilstrækkeligt flertal i parlamentet til at vælge en præsident trods adskillige forsøg. I et forsøg på at

løse situationen afholdt man i september folkeafstemning om indførelse af direkte valg af præsi-

denten, men pga. for lav valgdeltagelse blev afstemningen kendt for ugyldig. Som en følge heraf

blev der afholdt nyt parlamentsvalg den 28. november 2010.

En vigtig del af samarbejdet mellem EU og Moldova er forhandlingerne om en associeringsafta-

le, der blev indledt i januar 2010. Forhandlingerne forløber tilfredsstillende, og der er opnået be-

tydelige fremskridt, herunder m.h.t. regeringens økonomiske reformprogram og energidialog

hjulpet på vej af samtidig støtte fra IMF. For så vidt angår menneskerettigheder og bekæmpelse

af korruption og organiseret kriminalitet udestår fortsat et stort reformarbejde.

EU har på det seneste øget sin bistand til Moldova. Dette er sket gennem ENPI-bistanden, hvor

årsprogrammet for 2010 er godkendt af Kommissionen med et budget på 66 mio. EUR. Hertil

kommer EU’s makrofinansielle bistand som for perioden 2010-11 andrager 90 mio. EUR.

Moldova har siden januar 2008 nydt godt af EU’s autonome handelspræferencer. Muligheden for

start på forhandlinger om en frihandelsaftale (Deep and Comprehensive Free Trade Agreement,

DCFTA) drøftes, men fremskridt inden for bl.a. fødevaresikkerhed, finansielle tjenesteydelser,

konkurrence og tekniske standarder er en forudsætning for indledning af forhandlinger. Hertil

kommer, at der må findes en løsning på de særlige komplikationer, der er forbundet med forhol-

det til Transnistrien.

Moldova har indgået aftale med EU om visumlempelse og tilbagetagelse. Aftalerne trådte i kraft

januar 2008. Forhandlingerne mellem Danmark og Moldova om indgåelse af parallelaftale pågår.

EU har i juni 2010 indledt en dialog med Moldova om visumfrihed. EU’s udenrigsministre har

den 25. oktober 2010 anmodet Kommissionen om at fremlægge en handlingsplan for visumfri-

hed for Moldova. Der lægges op til en to-faset handlingsplan, som på langt sigt skal lede til vi-

sumfrihed, forudsat landet opfylder en række tekniske kriterier. Endvidere vil der være tale om

en proces uden nogen form for automatik, hvor medlemslandene løbende vil blive inddraget.

3. Hjemmelsgrundlag

Spørgsmålet om hjemmelsgrundlaget er ikke relevant.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

4. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

5. Formål og indhold

Der ventes en generel drøftelse af situationen i Moldova efter parlamentsvalget den 28. novem-

ber og udviklingen i forholdet EU-Moldova.

6. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

7. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Ikke relevant.

8. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller beskyt-

telsesniveauet

Sagen forventes ikke at have konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller

beskyttelsesniveauet.

9. Høring

Sagen sendes ikke i høring.

10. Regeringens foreløbige generelle holdning

Danmark støtter bestræbelser på, at EU sender et stærkt positivt signal om vilje til øget samar-

bejde med Moldova også efter parlamentsvalget. Forholdet mellem EU og Moldova har indenfor

det seneste år gjort store fremskridt med igangsættelsen af forhandlinger om en associeringsafta-

le, som bør fastholdes. Fra dansk side er man enig i, at der skal opstilles kriterier og milepæle for

opnåelsen af det allerede aftalte mål om på langt sigt at gennemføre visumfrihed. Fra dansk side

er det væsentligt, at der er tale om en proces uden nogen form for automatik, hvor medlemslan-

dene løbende vil blive inddraget.

11. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der forventes generel enighed om synspunkter, som svarer til de danske herunder om, at der

opstilles kriterier og milepæle for opnåelsen af det allerede aftalte mål om på langt sigt at gen-

nemføre visumfrihed uden nogen form for automatik.

12. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har senest været forelagt Folketingets Europaudvalg til orientering den 22. oktober 2010.