Spm. nr. S 1496

9) Til skatteministeren af:

Frank Aaen (EL):

Synes ministeren, at det er o.k., at en stribe af landets største selskaber år efter år kan slippe med at betale ingen eller meget lidt i selskabsskat?

Hr. Frank Aaen for at læse spørgsmålet op.

Synes ministeren, at det er o.k., at en stribe af landets største selskaber år efter år kan slippe med at betale ingen eller meget lidt i selskabsskat?

Ministeren.

Jeg har hele tiden sagt, at alle selskaber, store som små, skal betale den skat, som de skal, hverken mere eller mindre. Der kan være mange legitime grunde til, at nogle selskaber ikke betaler skat eller betaler meget lidt i skat enkelte år. Det skyldes formentlig en kombination af flere forhold. Når det er sagt, er regeringen dog meget opmærksom på, at der er nogle selskaber, som år efter år stort set ikke betaler selskabsskat. Regeringen har igennem mange år haft fokus på selskabsbeskatningen og har også løbende strammet reglerne, som jeg var inde på tidligere. De stramninger er endnu ikke slået fuldt igennem på provenuet, bl.a. som følge af underskud og finanskrisen.

Derudover er der også som nævnt i andre sammenhænge igangsat en række initiativer. Der er på ressourcesiden sket en oprustning på selskabsskatteområdet, og på indsatssiden er der bl.a. igangsat et analysearbejde med fokus på afdækning af de bagvedliggende årsager til, at selskabers skattebetaling går i nul.

Hr. Frank Aaen.

Jeg var i mandags til generalforsamling i A.P. Møller-Mærsk og spurgte til, hvad A.P. Møller-Mærsk faktisk betaler af skat i Danmark, når vi ser bort fra afgifterne på nordsøolien. Svaret var 55 mio. kr. Jeg kan til oplysning sige, at det er mindre, end direktion og bestyrelsen i A.P. Møller betaler i personskat. Det er altså 55 mio. kr. fra en virksomhed, som har 300 mia. kr. i omsætning. Vi har tidligere kunnet grave frem på baggrund af nogle oplysninger, vi har fået fra Skatteministeriet, at otte af de største danske koncerner – Danisco, Carlsberg, FLSmidth, NKT Holding, rederiet NORDEN, Vestas, De Samvirkende Vognmænd og altså A.P. Møller-Mærsk – enormt store selskaber med milliarder og atter milliarder i omsætning – tilsammen hvert år nøjes med at betale mellem 200 og 300 mio. kr. Tilsammen! Mener ministeren ikke, at der er et problem her? Mener ministeren ikke, at så store selskaber, som har så stor en betydning også i det politiske, fordi de har stor adgang til pressen, har direkte adgang til ministrene, hvis der er nogle ting, de gerne vil have gennemført, rettelig burde betale en højere skat i Danmark og dermed bidrage til fællesskabet, bidrage til det samfund, som de er udsprunget af, og som er en forudsætning for det erhvervsliv, som de fungerer i? Altså, er der ikke noget galt her?

Hvis vi går tilbage til en tidligere skatteminister, ser vi, at regeringen faktisk forsøgte at gennemføre nogle skatteregler vedrørende rentefradrag, som ville have gjort, at de her selskaber kom til at betale skat. Men efter en kampagne i Dagbladet Børsen og andre steder blev regeringen bange og trak det forslag tilbage, og derfor betaler de stadig væk ikke skat af nævneværdig betydning.

Ministeren.

Der kan som sagt være en række helt legitime grunde til, at nogle selskaber ikke betaler selskabsskat et givent år. Det, vi kan se, er, at der klart er en sammenhæng mellem den mængde selskabsskat, der bliver betalt, og så hvordan væksten har det i Danmark. Det siger sig selv, at når hjulene kører godt og der tjenes mange penge, så betales der også selskabsskat, og det omvendte gør sig også gældende: Når vi er i en lavkonjunktur, kommer der også mindre ind i selskabsskat.

Men det er jo sådan, at hvis en virksomhed ingen omsætning har eller har en meget lav omsætning, ja, så kan det være en grund til, at der ikke betales selskabsskat. Hvis en virksomhed har foretaget store afskrivninger, fordi den har foretaget store investeringer, så kan det være grunden til, at man et år ikke betaler selskabsskat. Der kan være underskud fra tidligere år, der gør, at man ikke betaler selskabsskat. Det er også derfor, jeg vil advare især hr. Frank Aaen mod at gøre ethvert selskab, der ikke betaler selskabsskat, til et selskab, som enten svindler eller ikke følger landets lovgivning.

Hr. Frank Aaen.

Det har jeg aldrig påstået. Jeg har derimod påstået, at lovgivningen skal laves om, og det var det, jeg nævnte før med de multinationale selskaber; der er brug for at lave lovgivningen om. Det er det, den nuværende minister ikke tør. Det var det, som en anden af ministerens forgængere forsøgte, nemlig at ændre skattereglerne vedrørende rentefradrag, så nogle af de selskaber, der i dag slipper meget, meget billigt i skat, kom til at betale mere i skat.

Og må jeg sige: De der selskaber, jeg nævnte før, betalte selv under højkonjunkturen ingen nævneværdig skat – selv under højkonjunkturen. Det er til det argument med, at skattebetalinger afhænger af konjunkturerne. Det var jo derfor, den tidligere minister fandt ud af, at det var nødvendigt at ændre reglerne. Men fordi man blev bange for de store selskaber, så undlod man at gennemføre det forslag, man havde fremsat, og som der var flertal for i Folketinget. Det er i øvrigt et af de forslag, som også er med i den handlingsplan, vi skulle have forhandlet her i marts. Så jeg kan kun sige, at det må være, fordi ministeren er bange for de store selskaber, at nogle af de forslag, man selv har fundet ud af er nødvendige, ikke bliver fremsat.

Ministeren.

Både hr. Frank Aaen og jeg deltog i et åbent samråd i formiddag, og der stod det jo også klart, at hr. Frank Aaen mener, at problemet vedrører de store selskaber, og Socialdemokratiet mener, det vedrører de mellemstore selskaber. Den debat synes jeg med al tydelighed viste, at vi egentlig alle sammen mangler et overblik over, hvad problemet er, og hvad grundene er til, at nogle selskaber ikke betaler selskabsskat. I det lys synes jeg, det er rigtigt at afvente den undersøgelse, sådan at vi kan have fælles viden at tage den politiske diskussion ud fra.

Men som sagt vil jeg ikke kommentere de konkrete virksomheder, som hr. Frank Aaen hænger ud. Men det kunne jo sådan set også skyldes, at de pågældende virksomheder netop har foretaget store investeringer. Det er jo en af grundene til, at nogle selskaber ikke betaler selskabsskat, og det er ikke i sig selv dårligt for samfundet.

Hr. Frank Aaen.

Jamen der er ikke noget, der mangler at blive undersøgt. Det viser de tidligere skatteministre med det, de gjorde – f.eks. ved at fremsætte forslag om, at man begrænsede muligheden for rentefradrag, når det ikke havde noget at gøre med investeringer i Danmark. Det var jo præcis, fordi der kom en kampagne fra A.P. Møller-Mærsk, Carlsberg, Danisco og de andre store selskaber, fordi de ikke ville have den skattestramning – de ville ikke betale skat i Danmark – at vi i Folketinget lige pludselig fik en oplysning, der gjorde, at vi meget hurtigt kunne konstatere, hvor lidt de store selskaber betaler. Det var faktisk et politisk skridt fra skatteministeren, som jeg må rose, for det var et modspil mod de store selskabers kampagne.

Men desværre endte det jo altså sådan, og det må skatteministeren erkende, at den stramning af skattelovningen ikke blev gennemført, og det er derfor, de store selskaber stadig væk ikke betaler skat af betydning i Danmark. Det ved vi, det ved ministeriet, det ved ministeren. Den eneste begrundelse for ikke at gøre noget ved det er frygt for de store selskaber.

Ministeren.

Jeg kan konstatere, at den indsats, som regeringen gør, for at sikre, at store selskaber betaler den skat, de skal, har givet et resultat; at de ekstra ressourcer, som vi netop har tilført hele ligningsområdet, har givet et resultat, som også betyder, at de store selskaber betaler en meget stor del af selskabsskatten.

Det er klart, at også de store selskaber er påvirket af konjunktursituationen, men jeg mener sådan set, at det, som vi skal fortsætte med, er den vej, der er skitseret i ligningsplanen, nemlig at gennemstrømningsselskaber, kapitalfonde og selvfølgelig, hvis der er store renteudgifter ud af landet, er ting, som tænder alarmklokkerne hos ligningsmyndighederne. Det er også det, der sker nu, og det er også grunden til, at der kører en lang række retssager ved domstolene – netop fordi der er selskaber, der ikke har betalt den skat, de skulle.

Hermed er spørgsmålet sluttet. Og hermed er spørgetiden sluttet.