Trafikudvalget 2010-11 (1. samling)
S 348
Offentligt
914071_0001.png
Udkast
MINISTEREN
Lovsekretariatet
Folketinget
Dato
J. nr.
11. november 2010
2010-4340
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon
33 92 33 55
Folketingsmedlem Per Clausen har den 8. november 2010 stillet mig følgende
spørgsmål nr. S 348, som jeg hermed skal besvare.
Spørgsmål nr. S 348:
”Vil ministeren sikre, at de rettigheder, som den såkaldte Sturgeon-dom giver
flypassagerer, straks bliver implementeret i Danmark, og at myndighederne
sikrer, at SAS og andre danske flyselskaber overholder disse krav?”
Svar:
EU-domstolens dom af 19. november 2009, den såkaldte Sturgeon-dom var en
afgørelse af en præjudiciel forelæggelse fra en national domstol om
gyldigheden og fortolkningen af EU-regler, i dette tilfælde reglerne i forordning
261/2004 om passagerrettigheder, særligt spørgsmålet om retten til
kompensation ved forsinkelse.
Alle nationale domstole i EU, herunder danske domstole skal som
udgangspunkt afgøre sager i henhold til forordning 261/2004 i
overensstemmelse med EU-domstolens fortolkning.
Da de sager, som det danske klageorgan, Trafikstyrelsen, behandler efter
forordning 261/2004, til hver en tid kan indbringes for en dansk domstol som
et civilt søgsmål, behandler Trafikstyrelsen følgelig også disse klagesager i
overensstemmelse med Sturgeon-dommen.
Hvis Trafikstyrelsen modtager en klage over SAS eller et andet flyselskab
vedrørende spørgsmål om krav på kompensation ved forsinkelse, vil sagen
således blive behandlet i overensstemmelse hermed.
Det bemærkes i den forbindelse, at den sag, der har været omtalt i pressen om
at SAS er blevet stævnet af en nordjysk advokat for ikke at have udbetalt
kompensation for forsinkelse, vedrører en flyvning fra Nice, som i
overensstemmelse med forordning 261/2004 sorterer under den franske
klagemyndighed.
Jeg skal i øvrigt henvise til min besvarelse af spørgsmål S 350 af dags dato.
Med venlig hilsen
Hans Chr. Schmidt