Aktstk. 89 Aktstykke om aftale mellem Christiania og Slots- og Ejendomsstyrelsen om den fremtidige anvendelse af Christianiaområdet

Af: Klima-, energi- og bygningsminister Martin Lidegaard
Folketingsår: 2011-12
Status: Tiltrådt

Samrådsspørgsmål A

1. Hvorvidt regeringen er overbevist om, at staten sælger Christiania til Fonden Fristaden Christiania til den rigtige pris. 2. Hvorvidt regeringen er overbevist om, at Københavns Politi har tjek på situationen og kan gennemføre almindelig politivirksomhed på Christiania. 3. Om regeringen mener, at politiindsatsen på Christiania er tilstrækkelig. I fald regeringen mener, at der skal en større politiindsats til for at almindelig politivirksomhed kan gennemføres, bedes der redegjort for, hvad planerne og tidshorisonten er. 4. Om der er nogen risiko for, at kriminelle personer fx rockere allerede har, eller kan tvinge sig til den reelle magt over Christiania fx gennem trusler og afpresning. 5. Hvordan handlen med euforiserende stoffer skønnes at udvikle sig på Christiania efter statens salg af Christiania. 6. Om regeringen i aktstykket om salget af Christiania vil tilføje en force majeure klausul om, at staten eksempelvis i tilfælde af, at de kommende ejere ikke magter opgaven, at området præges af kriminalitet og omfangsrig handel med euforiserende stoffer, at bagmænd gennem trusler og afpresning har den reelle magt over Fonden osv., lovligt kan lade handlen gå tilbage eller kan foretage en nationalisering af hele området. 7. Hvordan staten er stillet, såfremt Fonden Fristaden Christiania ikke kan - eller vil - leve op til sin del af aftalen.
Dato: 22-06-2012
Status: Besvaret
Afholdelse af samrådet: Finansudvalget 25-06-2012 kl. 11:00
Dokumentdato: 22-06-2012
Modtaget: 22-06-2012
Omdelt: 22-06-2012

Samrådsspm. om salg af Christiania til Fonden Fristaden Christiania, til klima,- energi- og bygningsministeren og justitsministeren

§ 29 Samrådsspørgsmål A på Aktstk. 89 (pdf-version)
Html-version