PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europaudvalget 2011-12
EUU Alm.del Bilag 10
Offentligt

22. september 2011

Samlenotat vedrørende rådsmødet (ECOFIN) den 4. oktober 2011

1) Forordning om regulering af handel med finansielle derivater

Generel indstilling

KOM(2010) 484

2) Styrket økonomisk samarbejde

Vedtagelse

KOM(2010) 522, KOM(2010) 523, KOM(2010) 524, KOM(2010) 525,

KOM(2010) 526 og KOM(2010) 527

3) Opfølgning på det uformelle økonomi- og finansministermøde den 16.-17. september

2011

Orientering fra formandskabet

KOM-dokument foreligger ikke

4) (evt.) Gennemgang af EU’s finanspolitiske exit-strategier

Rådskonklusioner

KOM-dokument foreligger ikke

5) (evt.) Status på implementeringen af EU-landenes underskudsprocedurer

Orientering fra Kommissionen

KOM-dokument foreligger ikke

6) Internationale møder

a) Opfølgning på IMF og Verdensbankens årsmøder den 24.-26. september 2011 og

på G20-finansministermødet den 22.-23. september 2011

Orienterende drøftelse

KOM-dokument foreligger ikke

b) Forberedelse af G20-mødet for finansministre og centralbankdirektører den 13.-16.

oktober 2011

Forberedelse af fælles EU-holdning (Terms of References)

KOM-dokument foreligger ikke

7) Forberedelse af FN’s årlige klimakonference (COP-17)

Rådskonklusioner

KOM-dokument foreligger ikke

8) Den europæiske bank for genopbygning og udvikling (EBRD) - Udvidelse af EBRD's

operationsområde til Nordafrika og Mellemøsten

Sagen er ikke på dagsordenen for rådsmødet den 4. oktober 2011, men de enkelte med-

lemslande vil skulle tiltræde en udvidelse af EBRD’s operationsområde

KOM-dokument foreligger ikke

Side 31

Side 2

Side 8

Side 14

Side 17

Side 23

Side 27

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 1:

Resumé

Forordning om regulering af handel med derivater

Kommissionen har i september 2010 fremsat et forslag til forordning om regulering af handel

med finansielle derivater m.v. Derivater er finansielle instrumenter knyttet til f.eks. værdipapirer,

renter, valutaer eller råvarer, og de anvendes bl.a. som led i afdækningen af risici på de finansielle

markeder. Den finansielle krise satte imidlertid fokus på den potentielle systemiske risiko ved

derivathandler, og understregede behovet for såvel at begrænse muligheden for at tab kan sprede

sig fra den ene aktør til den anden via derivatmarkedet og for større gennemsigtighed og tilsyn

med derivatmarkedet. Det gælder særligt de såkaldte OTC-derivater (”over the counter”-

derivater), der ikke handles på børser o.l., men som indgås ved bilaterale kontrakter mellem

sælger og køber. ECOFIN ventes den 4. oktober igen at drøfte forslaget med henblik på politisk

enighed.

Nedenstående er udarbejdet på baggrund af Kommissionens forslag KOM(2010) 484 samt

formandskabets seneste kompromisforslag af 19. september 2011 og giver et prioriteret uddrag af

sagen. Der ventes fremlagt et nyt kompromisforslag forud for ECOFIN den 4. oktober.

KOM(2010) 484

For flere detaljer henvises i øvrigt til samlenotat forelagt Folketingets Europaud-

valg i forbindelse med ECOFIN den 20. juni, hvor sagen var på ECOFIN’s dags-

orden.

Baggrund

Den finansielle krise har sat fokus på betydningen for den finansielle stabilitet af

handlen med derivater, herunder såkaldte over-the-counter (OTC) derivater, der

ikke handles på en børs, men direkte mellem f.eks. en bank og en virksomhed (se

boks 1). Krisen har vist et behov for øget gennemsigtighed med omfanget og

større kontrol med risici ved sådanne derivater.

Boks 1: Definitioner

derivat

er et afledt finansielt instrument knyttet til et underliggende aktiv – eksempelvis aktier, obligatio-

ner, råvarer eller lignende – eller et underliggende økonomisk mål, f.eks. renter eller en valutakurs. Ét ek-

sempel på et derivat er en future-kontrakt, som giver indehaveren en ret og en pligt til at købe eller sælge et

aktiv (f.eks. valuta) til en på forhånd bestemt pris på et nærmere fastsat tidspunkt i fremtiden. Køberen af en

sådan future-kontrakt kan således sikre sig fremtidig levering af det konkrete aktiv til en allerede i dag kendt

pris, hvilket f.eks. kan være hensigtsmæssig for en virksomhed, der som led i udøvelse af sine forretningsak-

tiviteter har behov for fremmed valuta, og som (mod betaling) ønsker at fjerne risikoen for større fremtidige

udsving i kursen på den pågældende valuta. En sådan handel kræver, at en anden markedsdeltager er villig til

(mod en såkaldt risikopræmie) at sælge en sådan future med den pågældende valuta som det underliggende

aktiv og således er villig til at indtage den modsatte position/risiko i markedet. Den økonomiske gevinst for

køber og sælger ved indgåelse af en sådan future-kontrakt vil afhænge af den faktiske markedspris på det

underliggende aktiv på det fremtidige tidspunkt, hvor handles gennemføres, set i forhold til den i henhold til

future-kontrakten aftalte pris. Derivater kan være mere eller mindre standardiserede i deres kontraktuelle

udformning, idet nogle markedsdeltagere kan have behov for afdækning af mere eller specifikke individuelle

risici.

Såkaldte

OTC-derivater

(”Over The Counter”-derivater) refererer til derivater, der ikke handles på et egent-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ligt marked, som f.eks. en børs el. lign., men som i stedet handles direkte mellem parterne, f.eks. en bank og

en kundevirksomhed. I fraværet af centraliseret handel og clearing

af sådanne OTC-derivater registreres

disse i udgangspunktet kun hos de to indbyrdes parter i handelen. De to parter bærer også den fulde risiko

over for hinanden. Selvom tilsynsmyndighederne kan få indsigt i konkrete finansielle virksomheder, har

myndighederne og andre interessenter ikke viden om, hvor store eksponeringer der er på markedet som

helhed og f.eks. i hvilket omfang markedsdeltagerne tager tilstrækkelige forholdsregler (f.eks. sikkerhedsstil-

lelse), for at sikre mod situationer, hvor en markedsdeltager med store eksponeringer ikke kan honorere sine

forpligtelser og dermed påføre sine modparter tab og i sidste ende true den finansielle stabilitet.

På G20-topmødet i september 2009 opnåede man enighed om, at alle standardise-

rede OTC-derivatkontrakter skal cleares via centrale modparter (CCP’er) senest

ved udgangen af 2012. OTC-derivatkontrakter skal desuden indrapporteres til

centrale handelsregistre (”trade repositories”). Endelig skal brugen af ikke-centralt

clearede kontrakter begrænses og underlægges højere kapitalkrav.

Kommissionen har i september 2010 fremlagt et forslag til en forordning om

OTC-derivater, centrale handelsregistre og centrale modparter (ofte også omtalt

som den europæiske markedsinfrastrukturregulering - EMIR). ECOFIN drøftede

forslaget med henblik på politisk enighed den 20. juni 2011, men visse spørgsmål

udestår der endnu enighed om, herunder bl.a. særligt forordningens anvendelses-

område (dvs. om forordningen alene skal omfatte OTC-derivater eller udstrækkes

til at omfatte alle former for derivater), rolle og beføjelser til EU-

tilsynsmyndigheden for værdipapirer og markeder (ESMA) i forhold til tilsynskol-

legier, CCP’er m.v., behandlingen af pensionsfonde i forhold til bestemmelsen om

central clearing, interoperabilitet mellem CCP’er, handelspladsers adgang til

CCP’er og clearing via tredjelands-CCP’er. ECOFIN ventes på det kommende

møde igen at drøfte forslaget med henblik på politisk enighed. Herefter vil trialog-

forhandlingerne med Europa-Parlamentet kunne indledes.

Der ventes fremlagt et nyt kompromisforslag forud for drøftelsen ved ECOFIN.

Indhold

Forslaget har følgende hovedindhold:



Krav om gennemsigtighed ved handel med OTC-derivater via indberet-

ning af derivathandler til centrale handelsregistre



Krav om central clearing af standardiserede OTC-derivater via særlige

virksomheder, såkaldte centrale modparter (CCP’er)



Regulering og tilsyn med CCP’er

Centrale handelsregistre og transaktionsrapportering

Forslaget øger oplysningskrav og gennemsigtighed vedr. OTC-derivathandler.

Ifølge forslaget skal information om alle derivathandler således indberettes til så-

kaldte centrale handelsregistre.

Clearing af en værdipapirhandel er den proces, der foregår fra det øjeblik, værdipapirhandelen initieres (dvs. hvor handlen

”bestilles”) og indtil ejerskabet af værdipapiret er endeligt overført fra sælger til køber (dvs. hvor handelen er afviklet). I

denne periode mellem handel og afvikling (som f.eks. kan vare et par dage) løber køber og sælger en risiko for, at modpar-

ten ikke leverer værdipapiret hhv. købesummen, og der eksisterer således på de finansielle markeder forskellig praksis for at

styre sådanne risici, f.eks. gennem gensidig sikkerhedsstillelse (ydelse af ”margin”) m.v. For derivathandler omfatter clearin-

gen hele den periode, hvor den pågældende derivatkontrakt gælder, f.eks. indtil en konkret udløbsdato eller indtil en mar-

kedsbegivenhed udløser en effektuering (og afslutning) af kontrakten.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Centrale modparter og central clearing

Forslaget indebærer krav om, at standardiserede OTC-derivater – og afhængigt af

forhandlingerne muligvis også derivater handlet på regulerede markeder – skal

cleares centralt gennem CCP’er. Formålet er at reducere de systemiske risici ved

derivathandler og skabe større sikkerhed i afviklingen af derivathandler. En CCP

er en privat virksomhed, der står mellem køber og sælger af finansielle instrumen-

ter og som således garanterer afviklingen af derivathandler for alle deltagere.

CCP’en optræder som sælger over for alle købere af derivater og som køber over

for alle sælgere af derivater.

Forslaget indfører en overgangsordning for forpligtelsen til central clearing af

derivathandler for investorer, der foretager langsigtede investeringer (pensions-

fonde, forsikringsselskaber o.l.), som typisk kun indgår derivatkontrakter til af-

dækning af deres forretningsmæssige risici og ikke som selvstændigt investerings-

objekt. Sådanne investorer kunne ellers blive utilsigtet hårdt ramt af kravet om

sikkerhed i form af en kontant margin, der kan reducere afkastet på f.eks. pensi-

onsopsparinger. På den baggrund arbejdes der for at undtage sådanne investorer

fra kravet om central clearing, indtil det efter en overgangsperiode på nogle få år

bliver teknisk muligt for CCP’erne at tage imod andre sikkerheder end en kontant

margin. Overgangsordningens længde ligger ikke fast endnu, men der lægges op

til, at denne bliver højst 5 år og formentlig mindre.

Godkendelse af og tilsyn med CCP’er

Forslaget indfører regulering af CCP’erne for at adressere den større koncentrati-

on af risici, der logisk følger af kravet om mere centralisering af clearingen. Der vil

således blive stillet ganske omfattende krav om tilladelse, kapitalkrav, krav til risi-

kostyring m.v. til CCP’erne. CCP’en skal desuden opbygge en såkaldt ”default

fund”, som kan fungere som sikkerhed ved CCP-deltageres eventuelle betalings-

standsning. Kommissionen skal efterfølgende gennem delegerede og implemen-

terende retsakter operationalisere disse krav.

Godkendelsen af og tilsynet med CCP’er skal i udgangspunktet foretages af den

nationale tilsynsmyndighed i det land, hvor CCP’en er etableret. Der oprettes for

hver enkelt CCP et såkaldt tilsynskollegium mellem de nationale tilsynsmyndighe-

der i de lande, hvor CCP’en er aktiv, samt ESMA (svarende til princippet for de

banktilsynskollegier, som er under etablering). Som følge af CCP’ers aktiviteter på

tværs af landene, vil ESMA komme til at spille en central rolle i forbindelse med

godkendelserne og tilsynet med CCP’erne, herunder skal ESMA ifølge det seneste

kompromisforslag tilse den korrekte implementering af forordningen af de natio-

nale kompetente tilsynsmyndigheder og følge op på evt. utilstrækkelig efterlevelse

af forordningen. Der stilles krav om omfattende tilsynsmæssigt samarbejde på

tværs af landene. Der udestår endelig enighed om den nærmere rollefordeling

mellem tilsynsmyndigheden i CCP’ens hjemland, ESMA og tilsynskollegiet.

Tilsynskollegiet knyttet til den enkelte CCP vil ifølge det foreliggende kompromis-

forslag bestå af ESMA, CCP’ens hjemlandstilsynsmyndighed, tilsynsmyndigheder i

de tre lande, hvis virksomheder bidrager mest til CCP’ens default fund, tilsyns-

myndigheder i de lande, der har regulerede markeder og multilaterale handelsfaci-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

liteter tilsluttet CCP’en, tilsynsmyndigheder for CCP’er med hvilke den pågælden-

de CCP har indgået arrangementer om interoperabilitet samt relevante central-

banker samt tilsynsmyndigheder for værdipapircentraler med hvilke den pågæl-

dende CCP har indgået samarbejdsaftaler. Den nærmere sammensætning af til-

synskollegierne drøftes fortsat.

Hjemmelsgrundlag

Kommissionens forslag til forordning har hjemmel i artikel 114 i Traktaten om

den Europæiske Unions Funktionsmåde (Lissabontraktaten), som er omfattet af

den almindelige lovgivningsprocedure i Traktatens artikel 294.

Nærhedsprincippet

Det er Kommissionens vurdering, at målene med forordningsforslaget ikke i til-

strækkelig grad kan opfyldes af medlemsstaterne alene. Målene med forslaget op-

nås derfor bedst på fællesskabsniveau.

Det er fra dansk side vurderingen, at forslaget er i overensstemmelse med nær-

hedsprincippet, da hensynet til finansiel stabilitet, ensartede konkurrencevilkår og

forbrugerbeskyttelse i EU samt øget grænseoverskridende konkurrence på dette

område fordrer fælles regler.

Europa-Parlamentets udtalelser

Der henvises til samlenotat forelagt Folketingets Europaudvalg i forbindelse med

ECOFIN den 20. juni.

Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Gældende dansk ret på området er kapitel 15 i værdipapirhandelsloven om clearing-

virksomhed. Herudover gælder værdipapirhandelslovens § 8a, hvor udenlandske

clearingcentraler kan opnå godkendelse til udøvelse af clearingvirksomhed i Dan-

mark, hvis clearingen kan gennemføres på en for det danske marked forsvarlig måde.

Selve forordningen vil kræve lovændringer, da gældende dansk ret på væsentlige

punkter, herunder for så vidt angår clearingcentraler, der indtræder som CCP, vil

blive erstattet af forordningen.

Der eksisterer i dag ikke en dansk CCP for derivathandler. Børshandlen med og clea-

ring af børsnoterede futures og optioner på danske værdipapirer foregår via

NASDAQ OMX og drives fra Stockholm, hvor NASDAQ OMX Derivatives Mar-

kets indtræder som CCP. Det bemærkes, at alle handler med de største virksomhe-

ders aktier på NASDAQ OMX og på multilaterale handelsfaciliteter i dag cleares via

den hollandske CCP EMCF (European Multilateral Clearing Facility).

Statsfinansielle konsekvenser

Forordningen forventes at medføre et øget ressourcebehov for Finanstilsynet som

følge af deltagelsen i ESMA, som skal medvirke i tilsynet med de centrale handelsre-

gistre og CCP’er i hele EU. Hvis der i fremtiden skulle blive etableret en clearingcen-

tral i Danmark, skal der også føres tilsyn med denne. Sådanne omkostninger vil i

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

givet fald finansieres af de finansielle virksomheder under tilsyn, som det er nor-

mal praksis i Danmark.

Forslaget kan have statsfinansielle konsekvenser, i det omfang det bliver dyrere for

staten at indgå visse derivatkontrakter (krav om øget sikkerhedsstillelse m.v. hos

CCP’erne). Eventuelle omkostninger for staten herved er usikre. Der foregår aktuelt

i OECD-regi et arbejde med at kortlægge statsfinansielle konsekvenser af CCP-

clearing af OTC-derivater, som Danmark deltager i.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Anvendelse af CCP’er for handel med standardiserede OTC-derivater vil alt andet

lige medføre lavere modpartsrisici, idet en CCP garanterer for alle markedsdeltager-

ne, således at det sikres, at alle derivathandler opfyldes. Dette bidrager til den finan-

sielle stabilitet. Omvendt vil brugen af CCP’er give en koncentration af risici på

CCP’en, idet det finansielle system i givet fald bliver sårbart overfor nedbrud af

CCP’er. Dette søges modgået ved fastsættelse af passende fælleseuropæiske krav til

CCP’erne, som sikrer, at der ikke er CCP’er, der er for lavt kapitaliserede eller har for

dårlig styring af sine risici. Idet OTC-derivatporteføljer indrapporteres til centrale

handelsregistre, vil myndighederne få større overblik over markedet og navnlig om-

fanget af gearingseffekterne. Samlet set vurderes reguleringen af derivater således at

have positive samfundsøkonomiske konsekvenser via en styrkelse af den finansielle

stabilitet.

Høring

Der henvises til bilag 1 i samlenotat forelagt Folketingets Europaudvalg i forbin-

delse med ECOFIN den 20. juni.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Nærheds- og grundnotat er oversendt til Folketingets Europaudvalg den 1. novem-

ber 2010.

Sagen er forelagt Folketingets Europaudvalg til forhandlingsoplæg den 17. juni

2011 forud for ECOFIN den 20. juni.

Holdning

Der henvises i øvrigt til samlenotat forelagt Folketingets Europaudvalg i forbindel-

se med ECOFIN den 20. juni.

Foreløbig dansk holdning

Man kan fra dansk side generelt støtte det foreliggende kompromisforslag, som vur-

deres i dets nuværende form at imødekomme væsentlige danske prioriteter. Særligt

undtager kompromisforslaget pensionsfonde fra bestemmelsen om central clearing i

en overgangsperiode. Man arbejder fra dansk side for, at pensionsfonde undtages fra

kravet om central clearing alternativt i en overgangsperiode indtil CCP’erne teknisk

er indrettet til at tage imod anden sikkerhed end kontanter.

Man arbejder fra dansk side for, at de tilsynskollegier, der skal koordinere tilsynet

med CCP’er, har deltagelse af alle relevante medlemslande.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Man arbejder fra dansk side for, at særligt dækkede obligationer (f.eks. realkreditobli-

gationer) kan anvendes som sikkerhedsstillelse hos CCP’erne.

Andre landes holdning

Medlemsstaterne forventes overordnet at kunne støtte det foreliggende kompro-

misforslag til forordning vedr. regulering af derivatmarkederne, men der er fortsat

en række udeståender, herunder er der forskelligt syn hos landene på rolle og be-

føjelser til ESMA, behandlingen af pensionsfonde i forhold til bestemmelsen om

central clearing, interoperabilitet mellem CCP’er, handelspladsers adgang til

CCP’er og clearing via tredjelands-CCP’er.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 2:

Resumé

Styrket økonomisk samarbejde

ECOFIN og Europa-Parlamentet har siden foråret inden for rammerne af den almindelige

lovgivningsprocedure forhandlet om Kommissionens forslag til retsakter til et styrket økonomisk

samarbejde. Det polske formandskab og Europa-Parlamentet nåede umiddelbart forinden det

uformelle ECOFIN den 16.-17. september til enighed om en endelig aftale om reform af det

økonomiske samarbejde. Det afgørende udestående har været spørgsmålet om mere automatik i

Rådets beslutningsprocesser i Stabilitets- og Vækstpagtens forebyggende del, som der nu er enig-

hed om. Europa-Parlamentet ventes at stemme om den endelige aftale ved plenarforsamlingen den

26.-29. september. ECOFIN ventes den 4. oktober at vedtage den endelige aftale, som Det

Europæiske Råd vil kunne tiltræde på sit møde den 17.-18. oktober.

KOM(2010) 522, KOM(2010) 523, KOM(2010) 524, KOM(2010) 525,

KOM(2010) 526 og KOM(2010) 527

Der henvises til samlenotater oversendt til Folketingets Europaudvalg forud for

ECOFIN den 18. maj, 8. juni, 13. juli, 7. september, 19. oktober, 7. december

2010, 18. januar, 15. februar, 15. marts og 17. maj og 20. juni 2011 og GAC den

12. september 2011 samt grund- og nærhedsnotater om Kommissionens forslag

oversendt den 23. november 2010 og samlenotat om scoreboardet til overvågning

af makroubalancer oversendt den 1. april 2011.

Baggrund

Kommissionen fremlagde i september 2010 en række forslag til retsakter, der skal

styrke det økonomiske samarbejde i EU, herunder en styrkelse af de finanspoliti-

ske regler i Stabilitets- og Vækstpagten, et nyt samarbejde om makroøkonomiske

ubalancer samt et direktiv om nationale budgetmæssige rammer. Dette skete i

lyset af den globale finansielle og økonomiske krise og indvirkningerne heraf på

de offentlige finanser i EU-landene, som identificerede behovet for et stærkere

EU-samarbejde om den økonomiske politik.

På Det Europæiske Råd (DER) i oktober 2010 fremlagde finansminister-

Taskforcen under DER-formanden sin rapport med forslag til et styrket økono-

misk samarbejde, som DER endosserede. ECOFIN nåede i marts og senere opda-

teret i juni 2011 politisk enighed om en generel indstilling vedr. de konkrete for-

slag til retsakter, som DER endosserede, og som har fungeret som grundlag for

formandskabets ageren i trialogforhandlingerne. Europa-Parlamentet vedtog i

april sine ændringsforslag til Kommissionens forslag. Trialogforhandlingerne er

siden pågået inden for rammerne af den almindelige lovgivningsprocedure.

Det polske formandskab og Europa-Parlamentet nåede den 15. september til

enighed om en endelig aftale om reform af det økonomiske samarbejde i EU på

grundlag af mandatet fra ECOFIN til formandskabet. Aftalen blev forelagt lande-

ne ved det uformelle ECOFIN den 16.-17. september, hvor ministrene tilsluttede

sig aftalen. ECOFIN ventes den 4. oktober at vedtage den endelige aftale. Euro-

pa-Parlamentet ventes at stemme om den endelige aftale ved plenarforsamlingen

den 26.-29. september. En endelig aftale vil kunne tiltrædes af medlemslandenes

stats- og regeringschefer ved DER den 17.-18. oktober.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Indhold

Det afgørende udestående i forhandlingerne mellem Rådet og Europa-

Parlamentet har været spørgsmålet om mere automatik i Rådets beslutningspro-

cesser, hvor Parlamentet har lagt vægt på yderligere anvendelse af omvendte kvali-

ficerede flertalsbeslutninger i Stabilitets- og Vækstpagtens forebyggende del. Der-

udover udestod endelig enighed om behandlingen af indikatoren for betalingsba-

lancen i den nye makroubalanceprocedure og formatet for en udvidet økonomisk

dialog mellem EU-institutionerne. Disse udeståender er der nu fundet løsninger

på som led i aftalen mellem formandskabet og Europa-Parlamentet af 15. sep-

tember.

Yderligere automatik i Rådets beslutningsprocedurer – omvendte flertalsbeslutninger

Som noget nyt kan landene med reformen af det økonomiske samarbejde modta-

ge en henstilling i den forebyggende del af Stabilitets- og Vækstpagten ved signifi-

kant afvigelse fra landenes tilpasning mod de mellemfristede mål om budgetter tæt

på balance, hvor lande som ikke efterlever deres mellemfristede mål, skal sikre en

årlig forbedring af den strukturelle saldo på 0,5 pct. af BNP. Rådet skal efter for-

slag fra Kommissionen vurdere, om det pågældende land er på sporet i forhold til

at efterleve en sådan henstilling. Kompromisløsningen, som der er enighed om,

indebærer, at Rådets opfølgning på et lands henstilling skal ske ved en model i to

trin, hvis Kommissionens forslag til Rådets beslutning indebærer forslag om util-

strækkelig efterlevelse af henstillingen. Rådet skal i første omgang som i dag træffe

afgørelse med

kvalificeret flertal

. Hvis Rådet ikke vedtager Kommissionens forslag

til beslutning, og det pågældende land efter Kommissionens opfattelse fortsat

undlader at tage effektive tiltag, da vil beslutningen om utilstrækkelig efterlevelse

skulle træffes med

omvendt simpelt flertal,

dvs. forslaget anses for vedtaget medmin-

dre, der er et simpelt flertal imod.

Formatet for en udvidet økonomisk dialog

Kompromiset indebærer en udvidet økonomisk dialog mellem EU-institutionerne.

Europa-Parlamentet kan som led i den økonomiske dialog bede formanden for Rå-

det, Kommissionen og hvis passende formanden for DER og eventuelt eurogruppen

om fremmøde i Europa-Parlamentet. Europa-Parlamentet kan også foreslå det en-

kelte medlemsland fremmøde i Europa-Parlamentet for at forklare dets økonomiske

politik. En direkte involvering af medlemslandene overfor Europa-Parlamentet vil

kun kunne ske i særlige tilfælde for lande med henstillinger og på frivillig basis.

Kompromiset indebærer endvidere, at man som en del af en udvidet økonomisk

dialog indfører et såkaldt ”comply-or-explain”-princip, hvorefter Rådet i imple-

menteringen af det økonomisk-politiske samarbejde forventes generelt at ville

følge Kommissionens forslag og anbefalinger. Formanden for Rådet og Kommis-

sionen og eventuelt eurogruppen skal hvert år rapportere til DER og Europa-

Parlamentet om implementeringen af den multilaterale overvågning. Rapporterin-

Se bilag 1.

kvalificeret flertal

i Rådet opnås, hvis mindst 255 af de 345 stemmer i Rådet stemmer for. Endvidere skal mindst 14 af de

27 EU-lande stemme for. Et land kan endvidere anmode om bekræftelse af, at stemmerne for forslaget repræsenterer

mindst 62 pct. af EU’s befolkning. Et

simpelt flertal

i Rådet opnås, hvis mindst 14 af de 27 EU-lande stemmer for.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

gen skal belyse, om man generelt i de forskellige trin i Stabilitets- og Vækstpagten

har fulgt Kommissionens anbefalinger og forslag, og hvis ikke, offentligt har rede-

gjort for sin position på passende vis.

Behandlingen af indikatoren for betalingsbalancen i den nye makroubalanceprocedure

Et udestående har været, om betalingsbalanceoverskud skal vurderes som værende

en ubalance på linje med betalingsbalanceunderskud i implementeringen af den

nye makroubalanceprocedure. Kompromiset indebærer, at vurderingen af lande

med store betalingsbalanceunderskud kan adskille sig fra vurderingen af lande

med store betalingsbalanceoverskud. Kompromiset åbner således mulighed for, at

store betalingsbalanceoverskud ikke anses for at være en skadelig ubalance i helt

samme udstrækning som store betalingsbalanceunderskud.

Reformen som helhed

Reformen af det økonomiske samarbejde styrker koordinationen og den fælles

overvågning af landenes økonomiske politik, men understreger det grundlæggende

princip for det økonomisk-politiske samarbejde i EU om, at ansvaret for den

økonomiske politik påhviler medlemslandene. Reformen vil skulle implementeres

indenfor rammerne af det europæiske semester.

Reformen indebærer på et overordnet plan en styrkelse af de fælles finanspolitiske

regler i Stabilitets- og Vækstpagten, herunder bl.a. styrkede regler for efterlevelse

af landenes mellemfristede mål om budgetter tæt på balance og styrkede regler for

gældsnedbringelse i form af operationalisering af Traktatens kriterium om en of-

fentlig bruttogæld, der udgør under 60 pct. af BNP eller er tilstrækkeligt faldende.

Endvidere indebærer reformen bestemmelser vedrørende landenes nationale bud-

getmæssige rammer, som skal sikre bedre efterlevelse af de fælles finanspolitiske

regler på nationalt niveau. Mulighederne for økonomiske sanktioner i form af

deponeringer og bøder til eurolandene styrkes, og der er truffet principbeslutning

om, at der i forbindelse med de nye flerårige finansielle rammer indføres et nyt

sanktionsregime knyttet til betalinger fra EU’s budget, som også skal gælde for

lande uden for euroen. Anvendelsen af sanktioner vil skulle foregå mere gradvist

og finde sted på et tidligere stadie, så landene tilskyndes til en tidligere håndtering

af deres udfordringer.

Reformen indebærer et nyt mere systematisk samarbejde om håndtering af

makroøkonomiske ubalancer. Hensigten med dette nye samarbejde er, at man

tidligere i et forløb vil kunne identificere potentielt skadelige interne og eksterne

ubalancer i landene og fokusere på forebyggelse og korrektion. Overvågningen

operationaliseres via en varslingsmekanisme med et ’scoreboard’ bestående af et

begrænset antal relevante makroøkonomiske indikatorer, som kan give en første

indikation af ubalancer, og som vil skulle følges op af mere dybdegående analyser

og drøftelser. Der indføres en korrigerende procedure, som skal tilskynde til, at

landene tager hånd om uholdbare og potentielt skadelige ubalancer. Landene kan

således få henstillinger og eurolandene kan blive idømt sanktioner.

Som en del af reformen styrkes dialogen mellem EU-institutionerne om landenes

økonomiske politik og der indføres mere automatik i Rådets beslutningsprocedu-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

rer i tilknytning til Stabilitets- og Vækstpagten og det nye samarbejde om makro-

ubalancer.

Hjemmelsgrundlag

Kommissionens forslag har hjemmel i TEUF artikel 121 og 126 og artikel 136 for

tiltag, som alene vedrører eurosamarbejdet. Forslagene behandles enten efter den

almindelige lovgivningsprocedure med fælles beslutningstagen mellem Rådet og

Europa-Parlamentet eller efter den særlige lovgivningsprocedure, hvor Rådet træf-

fer afgørelse alene efter høring af Europa-Parlamentet.

Nærhedsprincippet

Kommissionen vurderer, at forslagene til et styrket økonomisk samarbejde er i

overensstemmelse med nærhedsprincippet. Fra dansk side er man enige i den vur-

dering, jf. tidligere samlenotater herom.

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentets ændringsforslag fokuserer bl.a. på en udvidet dialog mellem

EU-institutionerne samt større automatik i Rådets beslutningsprocedurer. For en

nærmere uddybning af Europa-Parlamentets ændringsforslag henvises til æn-

dringsforslagene, der er offentliggjort

, samt samlenotater oversendt til Folketin-

gets Europaudvalg forud for ECOFIN den 17. maj og 20. juni 2011, hvor de cen-

trale elementer i ændringsforslagene er gennemgået.

Gældende dansk ret og forslagenes konsekvenser herfor

En række elementer i forslaget til direktiv om nationale budgetmæssige rammer

vedrører områder, der på nuværende tidspunkt ikke er lovreguleret. Kommissio-

nen har på dansk anmodning fremsat en erklæring, der bekræfter en fortolkning

om, at direktivet ikke nødvendigvis skal implementeres i national lovgivning, men

i nationale bestemmelser i bredere forstand. Forslaget om nationale budgetmæssi-

ge rammer vurderes således ikke at have lovgivningsmæssige konsekvenser.

De øvrige forslag vurderes heller ikke at have lovgivningsmæssige konsekvenser.

Statsfinansielle konsekvenser

Kommissionens forslag til direktiv om budgetmæssige rammer må forventes at

have statsfinansielle konsekvenser som følge af øgede krav til statistik og øgede

krav til de grundlæggende regnskabssystemer i stat og kommuner. Udgifterne af-

holdes som udgangspunkt inden for ressortministeriets ramme, og såfremt de ikke

kan det, vil sagen skulle forelægges for regeringens Økonomiudvalg.

Kommissionens forslag til forordning vedr. forebyggelse og korrektion af makro-

økonomiske ubalancer vil kunne have statsfinansielle konsekvenser afhængig af,

hvorvidt der stilles øgede statistikkrav. Evt. udgifter i den forbindelse afholdes

som udgangspunkt inden for ressortministeriets ramme, og såfremt de ikke kan

det, vil sagen skulle forelægges regeringens Økonomiudvalg.

http://www.europarl.europa.eu/activities/committees/reports.do?language=EN&startValue=0&committeeBean.comId=

2862

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

De øvrige forslag vurderes ikke at have statsfinansielle konsekvenser.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Et styrket økonomisk samarbejde i EU ventes at have positive samfundsøkono-

miske konsekvenser, i det omfang et sådant styrket samarbejde bidrager til at un-

derstøtte holdbare offentlige finanser, makroøkonomisk stabilitet og sikre bære-

dygtig vækst i landene.

Høring

Forslagene har ikke været sendt i ekstern høring.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen vedr. et styrket økonomisk samarbejde er forelagt Folketingets Europaud-

valg til forhandlingsoplæg forud for ECOFIN den 13. juli 2010 og ECOFIN 19.

oktober 2010 og senest til forhandlingsoplæg 14. januar og 11. februar 2011. Disse

forhandlingsoplæg vurderes fortsat at være dækkende for den endelige aftale om

en reform af det økonomiske samarbejde, som der er lagt op til, og som ventes

vedtaget på ECOFIN den 4. oktober.

Grundnotater vedr. Kommissionens forslag til retsakter af 29. september 2010

(KOM(2010) 522, KOM(2010) 523, KOM(2010) 524, KOM(2010) 525,

KOM(2010) 526 og KOM(2010) 527) er tilsendt Folketingets Europaudvalg den

23. november 2010.

Holdning

Dansk holdning

Man kan fra dansk side i overensstemmelse med de tidligere forelagte forhand-

lingsmandater støtte den endelige aftale om en styrkelse af det økonomiske sam-

arbejde i EU, som der er lagt op til i kraft af aftalen mellem formandskabet og

Europa-Parlamentet af 15. september 2011, og som ventes vedtaget på ECOFIN

den 4. oktober, herunder de løsninger om yderligere automatik i Rådets beslut-

ningsprocedurer, behandlingen af betalingsbalanceindikatoren i makroubalance-

proceduren og formatet for den økonomiske dialog, som der er opnået enighed

om.

Andre landes holdninger

EU-landene ventes at kunne støtte den endelige aftale om en styrkelse af det øko-

nomiske samarbejde i EU, som der er lagt op til, og som ventes vedtaget på

ECOFIN den 4. oktober.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Bilag 1:

Anvendelse af beslutninger med omvendt flertal som reformen af

det økonomiske samarbejde lægger op til:

Sanktioner for eurolande i underskudsproceduren i Stabilitets- og Vækstpagten (EDP) og i

proceduren for uforholdsmæssigt store ubalancer i makroubalanceproceduren (EIP)

Beslutning med

omvendt kvalificeret flertal

om rentebærende deponering ved utilstrækkelig efterlevelse

af henstilling om signifikant afvigelse fra medlemslandenes mellemfristede mål om budgetter tæt på

balance (Artikel 3.1, sanktioner i EDP)

Beslutning med

omvendt kvalificeret flertal

om ikke-rentebærende deponering ved et uforholdsmæssigt

stort underskud af et medlemsland som er pålagt en rentebærende deponering eller ved særligt util-

strækkelig efterlevelse af reglerne i Stabilitets- og Vækstpagten (Artikel 4.1, sanktioner i EDP)

Beslutning med

omvendt kvalificeret flertal

om bøde ved utilstrækkelig efterlevelse af henstilling i un-

derskudsproceduren (Artikel 5.1, sanktioner i EDP)

Beslutning med

omvendt kvalificeret flertal

om rentebærende deponering ved første utilstrækkelig efter-

levelse af henstilling om korrektion af ubalancer (Artikel 3.1a, sanktioner i EIP)

Beslutning med

omvendt kvalificeret flertal

om bøde ved gentagen utilstrækkelig efterlevelse af henstil-

ling eller indlevering af fyldestgørende handlingsplan om korrektion af ubalancer (Artikel 3.1a,

sanktioner i EIP)

Implementering af makroubalanceproceduren for alle EU-lande

Henstilling ved beslutning ved

omvendt kvalificeret flertal

om utilstrækkelig efterlevelse af henstilling

om korrektion af ubalancer (Artikel 10.4)

Implementering af Stabilitets- og Vækstpagtens forebyggende del for alle EU-lande

Henstilling ved beslutning med i første trin

normalt kvalificeret flertal

og i et eventuelt andet trin med

omvendt simpelt flertal

om utilstrækkelig efterlevelse af henstilling om signifikant afvigelse fra tilpas-

ning mod landenes mellemfristede mål om budgetter tæt på balance (andet trin anvendes, hvis Rå-

det ikke vedtager Kommissionens forslag til beslutning i første trin og det pågældende land efter

Kommissionens opfattelse fortsat undlader at tage effektive tiltag) (Artikel 6.2 og 10.2)

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 3:

Opfølgning på det uformelle økonomi- og finansmi-

nistermøde den 16.-17. september 2011

Resumé

På ECOFIN den 4. oktober 2011 ventes en opfølgning på det uformelle ministermøde den 16.-

17. september 2011.

Baggrund og indhold

På ECOFIN den 4. oktober 2011 ventes det polske formandskab at følge op på

drøftelserne på det uformelle ECOFIN den 16.-17. september.

Status for forhandlingerne med Europa-Parlamentet om lovgivningspakken om styrket økono-

misk samarbejde

ECOFIN og Europa-Parlamentet har siden foråret, og inden for rammerne af den

almindelige lovgivningsprocedure, forhandlet om Kommissionens forslag til rets-

akter til et styrket økonomisk samarbejde. Den endelige aftale mellem ECOFIN

og Europa-Parlamentet blev forelagt på det uformelle ECOFIN og blev støttet af

ministrene, jf. særskilt dagsordenspunkt. Formelt vil formandskabet efter det

uformelle ECOFIN og på baggrund af ECOFIN’s forventede vedtagelse ved det

kommende møde udarbejde et brev til Europa-Parlamentet om Rådets position.

Europa-Parlamentet vil kunne stemme om en endelig aftale ved plenarforsamlin-

gen den 26.-29. september. ECOFIN ventes den 4. oktober at vedtage den endeli-

ge aftale, som Det Europæiske Råd vil kunne tiltræde på sit møde den 17.-18.

oktober.

De statsfinansielle konsekvenser af EU-lovgivning

På det uformelle ECOFIN redegjorde det polske formandskab kort for sit ønske

om at diskutere mulighederne for at forbedre koordinationen mellem de forskelli-

ge rådsformationer, særligt med fokus på balancen mellem behovet for finanspoli-

tisk konsolidering og de statsfinansielle konsekvenser af nye EU-

lovgivningsmæssige tiltag.

Udviklingen i den globale økonomi og på markederne for statsgæld

Ministrene drøftede status for den globale økonomi, vækstudsigterne samt gælds-

krisen i Europa, herunder samspillet mellem dels gældskrisen, dels presset på de

finansielle markeder og udfordringerne for den finansielle sektor, og dels usikker-

heden om konjunkturudviklingen. Drøftelserne omhandlede desuden situationen i

Grækenland og det græske arbejde med at opfylde betingelserne i låneprogrammet

fra EU og IMF.

Forberedelse af IMF’s forårsmøde og G20-mødet for finansministre og centralbankchefer

Ministrene drøftede forberedelsen af G20-mødet for finansministre og central-

bankchefer den 23. september 2011 og af IMF’s årsmøde den 24. september. Mi-

nistrene godkendte en fælles EU-holdning til G20-mødet den 23. september samt

en fælles EU-erklæring til IMFC-mødet den 24. september.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Vurdering af den finansielle stabilitet i EU, herunder opfølgning på EU’s bankstresstest

Ministrene og Den europæiske banktilsynsmyndighed (EBA) havde på det ufor-

melle ECOFIN en drøftelse af den finansielle stabilitet i EU, bl.a. opfølgning på

EU’s bankstresstest og input til kommende stresstests.

Status for arbejdet med reform af den finansielle sektor

Ministrene drøftede status og videre proces for igangværende og kommende initi-

ativer til styrkelse af den finansielle regulering og tilsyn i EU, herunder kapital-

kravsdirektivet (CRDIV) og de kommende forslag vedr. krisehåndtering samt

kreditvurderingsbureauer.

På ECOFIN den 4. oktober 2011 ventes ministrene at følge op på det uformelle

ministermøde i Polen den 16.-17. september 2011. Ministrene ventes at have en

kort drøftelse på baggrund af en orientering fra formandskabet.

Hjemmelsgrundlag

Ikke relevant.

Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

Europa-Parlamentets udtalelser

Ikke relevant.

Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Ikke relevant.

Statsfinansielle konsekvenser

Ikke relevant.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Ikke relevant.

Høring

Sagen har ikke været sendt i høring.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

Holdning

Dansk holdning

Fra dansk side vil man tage en opfølgning på drøftelserne på det uformelle mini-

stermøde til efterretning.

Andre landes holdninger

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

EU-landene ventes generelt at tage opfølgningen på drøftelserne på det uformelle

ministermøde til efterretning.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 4:

(evt.) Gennemgang af EU’s finanspolitiske exit-

strategier

Resumé

På ECOFIN den 4. oktober 2011 ventes ECOFIN at have en drøftelse og evt. vedtage råds-

konklusioner vedrørende finanspolitiske exitstrategier i lyset af den seneste tids økonomiske

udvikling, herunder dels gældskrisen, rentestigningerne og den skrøbelige markedstillid, og dels de

svagere økonomiske nøgletal og vækstskøn for verdensøkonomien og EU. Drøftelsen og eventuelle

rådskonklusioner ventes overordnet at pege på, at landene fortsat konsekvent bør følge de finans-

politiske exitstrategier og som hovedregel ikke har finanspolitiske råderum.

Baggrund

Det økonomiske opsving efter den finansielle og økonomiske krise i 2008-09 risi-

kerer at blive mere ujævn end ventet. Opsvinget i verdensøkonomien er over det

seneste halve år blevet ramt af flere chok, herunder et jordskælv i Japan, stigende

oliepriser pga. uro i flere olieproducerende lande, og særligt stigninger i rente-

spænd på statsobligationer og store aktiekursfald henover sensommeren. Risiko-

aversionen og nervøsiteten er steget blandt investorerne, hvilket har skabt turbu-

lens på de finansielle markeder.

Investorernes stigende risikoaversion skyldes primært usikkerheden om den euro-

pæiske gældskrise, herunder særligt udviklingen i Grækenland, men også de svage

økonomiske nøgletal, som skaber usikkerhed vedrørende styrken og holdbarheden

af den igangværende genopretning. Den seneste udvikling har tilmed øget risikoen

for en ond cirkel, hvor nervøsiteten vedrørende den statsfinansielle situation og de

lavere vækstudsigter rammer bankerne negativt og resulterer i tilbageholdenhed

eller nedgang i bankernes udlån, hvilket igen risikerer at reducere væksten og for-

stærke problemerne for bankerne samt evt. kan bidrage yderligere til usikkerheden

om den statsfinansielle situation.

Kommissionen skønner således i deres seneste prognose (interim) fra september

2011 væksten i euroområdet til blot 0,2 pct. i 3. kvartal og 0,1 pct. i 4. kvartal

2011, men bibeholder dog vækstskønnet fra forårsprognosen i maj på 1,6 pct. for

hele 2011, idet væksten i 1. og 2. kvartal var højere end ventet. Væksten dækker

over en stor variation mellem EU-landene, hvor der er en tendens til, at opsvinget

er mere afdæmpet i lande, som står over for store udfordringer for de offentlige

finanser. De svagere nøgletal har genoplivet diskussionen om, hvorvidt verdens-

økonomien står over for et såkaldt double-dip, dvs. et forløb, hvor genopretnin-

gen efter recessionen hurtigt bliver afløst af en ny recession, og om der således er

behov for og råderum til nye finanspolitiske lempelser, og om lempelser i givet

fald kan afhjælpe en ny recession eller risikerer at forværre den.

Da man i EU i oktober 2009 blev enige om den finanspolitiske exitstrategi i køl-

vandet på de finanspolitiske lempelser under krisen til understøttelse af vækst og

beskæftigelse, gjorde man det klart, at tilbagetrækningen af de finanspolitiske lem-

pelser skulle finde en balance mellem konjunkturstabilisering og langsigtet hold-

barhed af de offentlige finanser, og at konsolideringen skulle følges op af vækst-

fremmede strukturreformer. Man søgte netop at afspejle denne balance i EU-

landenes henstillinger, som de fleste lande modtog ultimo 2009, som konsekvens

af effekten på de offentlige finanser af krisen. De resterende lande, herunder

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Danmark, fik deres henstilling henover sommeren 2010 og kun Sverige, Estland

og Luxembourg har aktuelt ikke en henstilling. Man differentierede således hen-

stillingerne, dels ift. fristen for landene til at bringe deres underskud ned under 3

pct. af BNP, og dels ift. de årlige strukturelle budgetforbedringer, dog på mindst

�½ pct. af BNP årligt,

jf. bilag 1.

Finland fik som det første land ophævet sin hen-

stilling på ECOFIN den 12. juli 2011.

I takt med, at EU-landenes store underskud har sat sig i store gældsbyrder, er EU-

landenes finanspolitiske råderum blevet indskrænket, hvilket er blevet forstærket

yderligere under statsgældskrisen, hvor de finansielle markeder kræver højere ren-

ter fra lande med store finanspolitiske udfordringer og manglende konsoliderings-

tiltag. I nogle lande, herunder Italien og Spanien, er rentespændene på statsobliga-

tioner i forhold til Tyskland således steget væsentligt til i størrelsesordnen 3-4 pct.-

point. Det nye er, at krisen er udvidet fra at omfatte en kreds af mindre ’perifere’

eurolande til store lande i ’kernen’ af euroområdet. Det er bl.a. sket på baggrund

af, at de finansielle markeders risikoaversion er steget væsentligt, hvilket giver sig

udslag i forholdsvis store bevægelser på de finansielle markeder, herunder på

statsobligationsrentespændene, idet markederne reagerer markant på nyheder eller

konkrete økonomisk-politiske tiltag, der skaber tvivl om holdbarheden af landenes

finanspolitik. Senest er rentespændene også steget i Belgien og Frankrig til ca. 2

hhv. ¾ pct.-point pga. bekymringer om den politiske vilje til at implementere tro-

værdige planer for konsolideringen af de offentlige finanser og bekymringer om

landenes banksektorers eksponeringer over for beholdninger af de mest udfordre-

de eurolandes statsobligationer. Således er markedernes tillid til holdbarheden af

EU-landenes offentlige finanser blevet en bindende betingelse for EU-landenes

finanspolitik.

Indhold

ECOFIN’s drøftelse ventes at pege på følgende hovedelementer, der eventuel

konkretiseres i rådskonklusioner:



ECOFIN ventes at minde om, at da man i oktober 2009 første gang drøfte-

de en koordineret finanspolitisk exitstrategi, blev man enige om en række

principper inden for rammerne af Stabilitets- og Vækstpagten. Særligt un-

derstregede man nødvendigheden af en rettidig konsolidering af de offentli-

ge finanser med en balance mellem konjunkturstabilisering og langsigtet

holdbarhed af det offentlige finanser, herunder at der blev taget højde for

landespecifikke forhold, og at den finanspolitiske konsolidering blev ledsa-

get af vækstfremmede strukturreformer.

ECOFIN ventes ligeledes at minde om, at man i takt med de finansielle

markeders tiltagende bekymring for holdbarheden af de offentlige finanser i

en række EU-lande i juni 2010 understregede nødvendigheden af at diffe-

rentiere hastigheden af de enkelte EU-landes konsolidering. Særligt opfor-

drede man lande under stort markedspres til at specificere yderligere konso-

lideringstiltag og til troværdigt at binde sig til den finanspolitiske konsolide-

ring.



PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files



ECOFIN ventes at notere, at sandsynligheden for et konjunkturforløb i

verdensøkonomien, der er svagere end hidtil ventet, er steget, og at mar-

kedspresset i euroområdet fortsætter og endda er tiltaget over den senere

tid.

På den baggrund ventes ECOFIN at gentage, at landespecifikke forhold er

centrale i vægtningen mellem konjunkturstabilisering og langsigtet holdbar-

hed, men at i den nuværende situation bør holdbarhed som hovedregel veje

tungere end stabiliseringsovervejelser. ECOFIN ventes ligeledes at opfordre

til, at landene kombinerer den finanspolitiske konsolidering med strukturre-

former, som øger den potentielle vækstrate. ECOFIN ventes desuden at

anerkende de fleste EU-landes indsats for at leve op til deres henstillinger,

men samtidig at notere, at der i nogle lande udestår konkrete konsolide-

ringstiltag.

På dette grundlag ventes ECOFIN at opfordre EU-landene til fuldt ud at

implementere deres forpligtigelser under Stabilitets- og Vækstpagten og

konkret at efterleve deres henstillinger samt at overholde de landespecifikke

anbefalinger, som landene modtog i juli under det europæiske semester.

ECOFIN ventes desuden at henstille til EU-landene at følge nedenstående

principper i deres finanspolitiske konsolideringsstrategi:

i) lande med EU/IMF låneprogrammer bør holde sig til den finanspoli-

tiske konsolidering i deres programmer og fuldt ud implementere de

politiktiltag, herunder strukturreformer, som er vedtaget i program-

merne.

ii) lande under markedspres bør uafhængigt af den makroøkonomiske

udvikling følge konsolideringsplanerne i deres seneste stabilitets- og

konvergensprogrammer eller nyere fremlagte planer.

iii) lande, som indtil videre har udskudt dele af deres konsolidering til se-

nere i deres henstillingsperiode, bør intensivere deres konsolidering-

sindsats og sigte efter en holdbar efterlevelse af deres henstilling. Til-

tag i lande, hvor der udestår stramninger i henhold til henstillingerne,

bør fremlægges hurtigst muligt og senest i finanslovene for 2012 og

bør strengt implementeres. Begrænsede nedjusteringer af konjunktur-

udsigterne bør ikke resultere i forsinkelser mht. korrektion af de ufor-

holdsmæssigt store underskud.

iv) Lande, hvor det uforholdsmæssigt store underskud er blevet korrige-

ret, eller hvor der ikke er tvivl om underskudskorrektionen og hvor de

finanspolitiske risici i øvrigt er små, kan anvende fleksibiliteten i Stabi-

litets- og Vækstpagten og lade de automatiske stabilisatorer virke kon-

junkturdæmpende, samtidig med gennemførelsen af den finanspoliti-

ske tilpasning.



PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files



ECOFIN ventes at understege, at aftalen med Europa-Parlamentet om de

seks retsakter, der skal sikre et styrket økonomisk samarbejde i EU, herun-

der en styrket Stabilitets- og Vækstpagt og et nyt samarbejde om at håndtere

makroøkonomiske ubalancer er et centralt instrument i styrket overvågning

af landenes finanspolitik. Aftalen er desuden et stærkt signal til investorerne

og de finansielle markeder og viser, at EU og dets institutioner er i stand til

at stå sammen og reagere beslutsomt på udfordringerne.

Endelig ventes ECOFIN at opfordre Kommissionen til strengt at anvende

de nye regler fra dag ét. I forbindelse med udmøntningen af Stabilitets- og

Vækstpagten betyder det, at der tages de relevante skridt over for EU-lande,

der ikke efterlever deres henstillinger, herunder eventuelt bøder til eurolan-

de.



Hjemmelsgrundlag

EU’s procedure for uforholdsmæssigt store underskud har hjemmel i Traktatens

artikel 126.

Nærhedsprincippet

Ikke relevant

Europa-Parlamentets udtalelser

Ikke relevant

Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Ikke relevant

Statsfinansielle konsekvenser

Rådskonklusionerne har ikke i sig selv statsfinansielle konsekvenser.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Sunde og holdbare offentlige finanser i EU-landene vil understøtte vækst og be-

skæftigelse i Danmark.

Høring

Sagen har ikke været i ekstern høring.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

Holdning

Dansk holdning

Fra dansk side ventes man at kunne støtte hovedelementerne i ECOFINs drøftelse,

herunder generelt eventuelle rådskonklusioner.

Andre landes holdninger

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

EU-landene ventes generelt at lægge vægt på implementeringen af de eksisterende

henstillinger og de nye regler samt at være tilbageholdende ift. mulighederne for fi-

nanspolitiske lempelser.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Bilag 1

Offentlig saldo (Kommissionens skøn) og seneste rådshenstillinger til EU –lande

Offentlig saldo

2009

EST

LUX

SWE

FIN

DEN

(1)

DEU

AUT

MAL

BLG

HUN

NLD

ITA

SVN

CZE

BEL

CYP

SVK

POL

FRA

ROM

(3)

LIT

LAT

(3)

PRT

(3)

ESP

GRC

(3)

IRL

(3)

EU-gns.

-1,7

-0,9

-0,7

-2,6

-2,7 (-2,7; -2,8)

-3,0

-4,1

-3,7

-4,7

-4,5

-5,5

-5,4

-6,0

-5,9

-6,0

-8,0

-7,3

-7,5

-8,5

-9,5

-9,7

-10,1

-11,1

-11,4

-15,4

-14,3

-6,8

2010

0,1

-1,7

0,0

-2,5

-2,7 (-2,7; -2,8)

-3,3

-4,6

-3,6

-3,2

-4,2

-5,4

-4,6

-5,6

-4,7

-4,1

-5,3

-7,9

-7,0

-6,4

-7,1

-7,7

-9,1

-9,2

-10,4

-10,5

-32,4

-6,4

2011

-0,6

-1,0

0,9

-1,0

-4,1 (-3,8; -3,8)

-2,0

-3,7

-3,0

-2,7

1,6

-3,7

-4,0

-5,8

-4,4

-3,7

-5,1

-5,8

-4,7

-5,5

-4,5

-5,9

-6,3

-8,6

-9,5

-10,5

-4,7

2012

-2,4

-1,1

2,0

-0,7

-3,2 (-4,5; -4,6)

-1,2

-3,3

-3,0

-1,6

-3,3

-2,3

-3,2

-5,0

-4,1

-4,2

-4,9

-4,6

-3,6

-5,3

-3,6

-4,8

-3,8

-4,5

-5,3

-7,0

-9,3

-8,8

-3,8

2011-2013

2011-2011

2010-2011

2011-2013

2010-2012

2010-2013

2010-2012

2011-2012

2010-2013

2010-2012

2010-2013

2010-2012

2010 - 2013

2010/11-2014/15

2009-2014

2011 - 2015

Gns. 2011

Periode

Henstilling

Gns. årlig konsolidering

Ingen henstilling

≥0,5

0,75

0,25

0,75

≥0,5

0,75

1,5

1,25

1,75

2,25

2,75

1,25

1,5

1,75

2,0

1,2

Anm.:

(1)

Tallene i parentes angiver seneste skøn i Danmarks Konvergensprogram, maj 2011 på EDP-form samt seneste skøn i Økonomisk Rede-

gørelse, august 2011 på Nationalregnskabsform.

(3)

Lande som er omfattet af EU/IMF låneprogrammer.

Kilde: EU-Kommissionens forårsprognose maj 2011.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 5:

(evt.) Status på implementeringen af EU-landenes

underskudsprocedurer

Resumé

På ECOFIN den 4. oktober ventes Kommissionen at redegøre for status vedrørende implemen-

teringen af EU-landenes henstillinger om at korrigere deres uforholdsmæssigt store underskud.

Kommissionen ventes at konkludere, at der aktuelt ikke kræves nye skridt i underskudsproce-

durerne, idet landene generelt vurderes at være tilstrækkeligt på sporet i forhold til deres henstil-

linger. Kommissionen ventes at ville opfordre til en streng implementering af vedtagne tiltag, og at

lande, hvis konsolidering synes at ligge i underkanten af henstillingens stramningskrav, fremlæg-

ger nye tiltag i tilknytning til landenes budgetter for 2012.

Baggrund

På baggrund af forårsprognosen fra maj 2011 gjorde Kommissionen i juni 2011

status for EU-landene med henstillinger inden for rammerne af EU’s procedure

for uforholdsmæssigt store underskud. Kommissionen identificerede en gruppe

lande, som har fremlagt konsolideringsplaner, som synes at indebære budgetfor-

bedringer, der er mindre, end hvad det årlige stramningskrav i deres henstilling

påkræver, og hvor forskellen til underskudskravet på 3 pct. af BNP fortsat er stor.

I juli afsluttede Det Europæiske Råd (DER) det europæiske semester og endosse-

rede landespecifikke anbefalinger til EU-landene, som bl.a. indeholdt opfordringer

til at korrigere de uforholdsmæssigt store underskud på linje med landenes henstil-

linger. Lande, hvor der var identificeret tiltag i underkanten af, hvad henstillinger-

ne påkrævede, blev bedt om at intensivere konsolideringen.

På ECOFIN den 12. juli lagde ECOFIN derfor vægt på en streng implementering

af budgetterne for 2011 og vedtagelse af yderligere tiltag på finanslovene for 2012

for at holde konsolideringen på sporet i forhold til henstillingerne. I samme om-

bæring bad ECOFIN Kommissionen om at fortsætte den tætte overvågning af

EDP-procedurerne. ECOFIN ønskede desuden at revurdere situationen i det

tidlige efterår, og på den baggrund ventes Kommissionen at redegøre for status

vedrørende implementeringen af EU-landenes henstillinger på ECOFIN den 4.

oktober.

23 ud af 27 EU-lande har på nuværende tidspunkt en henstilling om at bringe

underskuddet ned under 3 pct. af BNP inden for en given frist og skal i gennem-

snit stramme finanspolitikken med i alt ca. 4 pct. af BNP,

jf. bilag 1.

De fleste lande

modtog deres henstilling ultimo 2009, som konsekvens af effekten på de offentli-

ge finanser af den økonomiske krise og i lyset heraf de markante finanspolitiske

lempelser gennemført til understøttelse af vækst og beskæftigelse. De resterende

lande, herunder Danmark, fik deres henstillinger henover sommeren 2010 og kun

Sverige, Estland og Luxembourg har ikke modtaget en henstilling. Finland fik som

det første land ophævet sin henstilling på ECOFIN den 12. juli 2011.

Indhold

Kommissionen ventes at redegøre for følgende hovedelementer:



8 lande (Italien, Cypern, Spanien, Frankrig, Ungarn, Slovenien, Tjekkiet og

Litauen) har siden juni vedtaget yderligere konsolideringstiltag eller planlæg-

ger at gøre det. Særligt Italien, Cypern og Spanien har fremsat væsentlige

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

konsolideringspakker som svar på det tiltagende markedspres i form af sti-

gende rentespænd på statsobligationer i forhold til Tyskland, men også

Frankrig, Ungarn og Slovenien har vedtaget eller planlægger at vedtage til-

tag. Hvis tiltagene implementeres fuldt ud, vil Italien og Cypern konsolidere

mere end kravene i deres henstillinger.



Tyskland, som er foran i forhold til efterlevelsen af sin henstilling, har an-

nonceret, at de i efteråret vil vurdere mulighederne for en skattereform, der

vil have som mål at stimulere den indenlandske efterspørgsel i 2013, hvor

Tyskland forventes at være ude af EDP-proceduren, idet Kommissionen

skønner underskuddet til hhv. 2 pct. af BNP i 2011 og 1,2 pct. af BNP i

2012. Derudover har Holland vedtaget en række midlertidige indtægtsredu-

cerende tiltag, som er finansieret af indtægtsforøgende tiltag.

Syv lande (Østrig, Slovakiet, Malta, Belgien, Polen, Bulgarien og Storbritan-

nien) har ikke vedtaget yderligere tiltag siden juni, hvor særligt Belgien ikke

synes at have fremlagt tilstrækkelige tiltag for at leve op til sin henstilling.

Idet det økonomiske opsving var en væsentlig årsag til EU-landenes under-

skudsreduktion i 2010 og 2011, så kan den svagere konjunkturudvikling, der

har vist sig over det seneste halve år samt de lavere vækstskøn for resten af

2011 få betydning for EU-landenes offentlige finanser. En svagere konjunk-

turudvikling vil alt andet lige pga. de automatiske stabilisatorer forværre un-

derskuddet, hvilket bl.a. pga. markedernes risikoaversion kan skabe mar-

kedspres og dermed evt. højere renter, særligt hvis der sås tvivl om holdbar-

heden af de offentlige finanser.

Overordnet ventes Kommissionen at konkludere, at der aktuelt ikke er

grundlag for nye skridt i EU-landenes underskudsprocedurer, idet flere lan-

de allerede har taget yderligere tiltag. Kommissionen ventes endvidere at til-

skynde til, at de EU-lande, som vurderes at have brug for at styrke konsoli-

deringen, fremlægger konkrete tiltag i overensstemmelse med deres henstil-

linger i deres finanslove for 2012.



ECOFIN ventes igen at følge op på EU-landenes underskudsprocedurer ultimo

2011.

Hjemmelsgrundlag

EU’s procedure for uforholdsmæssigt store underskud har hjemmel i Traktatens

artikel 126.

Nærhedsprincippet

Ikke relevant

Europa-Parlamentets udtalelser

Ikke relevant

Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Ikke relevant

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Statsfinansielle konsekvenser

Danmarks konsolidering af de offentlige finanser har direkte positive statsfinan-

sielle konsekvenser.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Sunde og holdbare offentlige finanser i EU-landene vil understøtte vækst og be-

skæftigelse i Danmark.

Høring

Sagen har ikke været i ekstern høring.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Status vedrørende implementering af EU-landenes henstillinger er løbende blevet

forelagt Folketingets Europaudvalg, og senest forud for ECOFIN den 12. juli.

Holdning

Dansk holdning

Fra dansk side ventes man at kunne tage Kommissionens redegørelse for EU-

landenes underskudsprocedurer til efterretning.

Andre landes holdninger

EU-landene ventes generelt at kunne tage Kommissionens redegørelse til efterret-

ning.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Bilag 1

Offentlig saldo (Kommissionens skøn) og seneste rådshenstillinger til EU -lande

Offentlig saldo

2009

EST

LUX

SWE

FIN

DEN

(1)

DEU

AUT

MAL

BLG

HUN

NLD

ITA

SVN

CZE

BEL

CYP

SVK

POL

FRA

ROM

(3)

LIT

LAT

(3)

PRT

(3)

ESP

GRC

(3)

IRL

(3)

EU-gns.

-1,7

-0,9

-0,7

-2,6

-2,7 (-2,7; -2,8)

-3,0

-4,1

-3,7

-4,7

-4,5

-5,5

-5,4

-6,0

-5,9

-6,0

-8,0

-7,3

-7,5

-8,5

-9,5

-9,7

-10,1

-11,1

-11,4

-15,4

-14,3

-6,8

2010

0,1

-1,7

0,0

-2,5

-2,7 (-2,7; -2,8)

-3,3

-4,6

-3,6

-3,2

-4,2

-5,4

-4,6

-5,6

-4,7

-4,1

-5,3

-7,9

-7,0

-6,4

-7,1

-7,7

-9,1

-9,2

-10,4

-10,5

-32,4

-6,4

2011

-0,6

-1,0

0,9

-1,0

-4,1 (-3,8; -3,8)

-2,0

-3,7

-3,0

-2,7

1,6

-3,7

-4,0

-5,8

-4,4

-3,7

-5,1

-5,8

-4,7

-5,5

-4,5

-5,9

-6,3

-8,6

-9,5

-10,5

-4,7

2012

-2,4

-1,1

2,0

-0,7

-3,2 (-4,5; -4,6)

-1,2

-3,3

-3,0

-1,6

-3,3

-2,3

-3,2

-5,0

-4,1

-4,2

-4,9

-4,6

-3,6

-5,3

-3,6

-4,8

-3,8

-4,5

-5,3

-7,0

-9,3

-8,8

-3,8

Henstilling

Periode

Ingen henstilling

2011-2013

2011-2011

2010-2011

2011-2013

2010-2012

2010-2013

2010-2012

2011-2012

2010-2013

2010-2012

2010-2013

2010-2012

2010 - 2013

2010/11-2014/15

2009-2014

2011 - 2015

Gns. 2011

≥0,5

0,75

0,25

0,75

≥0,5

0,75

1,5

1,25

1,75

2,25

2,75

1,25

1,5

1,75

2,0

1,2

Gns. årlig konsolidering

Anm.:

(1)

Tallene i parentes angiver seneste skøn i Danmarks Konvergensprogram, maj 2011 på EDP-form samt seneste skøn i Økonomisk Rede-

gørelse, august 2011 på Nationalregnskabsform.

(3)

Lande som er omfattet af EU/IMF låneprogrammer.

Kilde: EU-Kommissionens forårsprognose maj 2011.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 6:

Internationale møder

a) Opfølgning på G20 finansministermødet den 23.

september 2011 og IMFC-mødet den 24. september

2011

b) Forberedelse af G20 finansministermødet den 13.-

16. oktober 2011

Resumé

Der ventes på ECOFIN en opfølgning på G20 finansministermødet den 23. september og på

IMFC-mødet den 24. september i forbindelse med IMF’s årsmøde. ECOFIN ventes endvidere

at forberede G20-mødet for finansministre og centralbankchefer den 13.-16. oktober 2011.

Baggrund og indhold

ECOFIN ventes på mødet den 4. oktober at følge op på G20-mødet for finans-

ministre og centralbankchefer den 23. september og på mødet i den Internationale

Monetære og Finansielle Komité (IMFC) den 24. september i forbindelse med

den Internationale Valutafonds (IMF) årsmøde i Washington, USA. Endvidere

ventes ECOFIN at forberede G20-mødet for finansministre og centralbankchefer

den 13.-16. oktober 2011.

Udkast til EU’s Terms of References til G20-finansministermødet den 13.-16.

oktober foreligger endnu ikke, men ventes generelt at afspejle den fælles EU-

holdning til G20-mødet den 23. september 2011.

I det fælles

EU Terms of Reference til G20-mødet for finansministre og cen-

tralbankchefer

den 23. september 2011, lagde man fra EU’s side bl.a. særlig vægt

på følgende budskaber:



Global økonomi:

EU er ved at gennemføre en gennemgribende reform af sin

økonomiske styring og er opsat på at sikre fuld implementering af den nye

ramme for det økonomiske samarbejde. Finanspolitisk konsolidering har

topprioritet for alle EU-lande, omend tilpasningsbehovet er forskelligt i de

enkelte lande. Konsolidering skal sikre reduktion af landenes budgetunder-

skud og gældsniveauer samt understøtte en forbedring af det mellemfristede

og langsigtede vækstpotentiale. Fuld og hurtig implementering af beslutnin-

gerne på eurotopmødet den 21. juli vil styrke effektiviteten af de europæiske

stabilitetsmekanismer og adressere risikoen for spredning til andre lande. De

europæiske stresstests af banker i juli bidrog til at identificere tilbageværende

lommer af sårbarhed og banede vejen for en europæisk banksektor, som er

bedre i stand til at absorbere stød i tilfælde af en intensiveret finanskrise,

herunder som følge af den rekapitalisering som igangsattes i begyndelsen af

2011 og som har øget bankernes kapital betragteligt.

G20’s ramme for stærkt, holdbar og balanceret vækst:

Mere konkrete tiltag er nød-

vendige for at rebalancere den globale vækst. G20 må nødvendigvis fokuse-

re på konkrete, landespecifikke forpligtelser, herunder hvor muligt også

målbare målsætninger og klare tidsrammer for opfyldelse heraf. Der lægges

vægt på konsistens i G20-landenes økonomiske politikker. Lande med store

betalingsbalanceunderskud eller -overskud må tage de nødvendige tiltag for



PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files



at rebalancere den globale efterspørgsel, og EU vedkender sig sine forplig-

telser i den forbindelse.

Reformer af det internationale monetære system:

EU støtter en styrkelse af IMF’s

overvågning, herunder en styrkelse og sammenkobling af den bilaterale og

den multilaterale overvågning af især den finansielle sektor og dens koblin-

ger til realøkonomien. G20-lande bør underlægges årlige IMF Artikel IV-

konsultationer og forpligte sig til offentliggørelse heraf. EU støtter udvikling

af ”sammenhængende konklusioner” for landes håndtering af kapitalbevæ-

gelser. EU er parat til at vurdere behovet for yderligere tilpasninger af IMF’s

lånefaciliteter til støtte af lande i problemer.

Finansiel regulering:

Reformer af den finansielle regulering og det finansielle

tilsyn skal forblive en topprioritet for G20. EU lægger særlig vægt på fuld

implementering af G20-forpligtelserne vedr. finansiel regulering, hvilket in-

debærer rettidig og konsistent implementering af Basel II og Basel III inden

for de internationalt aftalte tidsfrister. EU lægger desuden stor vægt på sik-

ring af en internationalt konsistent ramme for systemisk vigtige finansielle

institutioner (SIFI), fuld og konsistent implementering af aflønningsprin-

cipper og -standarder samt af de af G20 vedtagne anbefalinger vedr. OTC

derivater.

Råvarepriser:

EU lægger vægt på følgende politikmålsætninger mhp. at sikre

fair og velfungerende råvaremarkeder:

behov for øget gennemsigtighed i,

kvalitet med og tilgang til informationer om de fysiske råvaremarkeder og

markederne for råvarederivater;

ii)

behovet for et effektivt regime til identi-

ficering og forebyggelse af markedsmisbrug og -manipulation; samt

iii)

til-

strækkelig finansiel regulering af, og tilsyn med, råvarederivater.

Indholdet af det fælles

EU-statement til IMFC-mødet

afspejler generelt hold-

ningerne angivet i det fælles EU Terms of Reference til G20-mødet, herunder for

så vidt angår de økonomiske og finansielle anliggender. Endvidere lægges der vægt

på følgende:



IMF’s overvågning:

EU støtter det øgede fokus på den multilaterale dimension

af IMF’s overvågning, herunder de nye spillover rapporter for fem syste-

misk vigtige økonomier (USA, euroområdet, Kina, Japan og UK), som ana-

lyserer de afsmittende virkninger af de fem landes økonomiske politikker på

resten af verden. EU støtter endvidere IMF’s konsoliderede multilaterale

overvågningsrapport, som samler op på hovedbudskaberne i IMF’

væsent-

ligste multilaterale overvågningsprodukter, herunder også spillover-

rapporterne.

EU bakker op om IMF’s arbejde for et mere stabilt og robust internationalt

monetært system. EU er åben over for overvejelser om en udvidelse af

IMF’s låneinstrumenter, idet enhver overvejelse bør tage udgangspunkt i

grundig analyse af bl.a. behov, finansielle implikationer og mulige moral ha-

zard problemer. EU er endvidere indstillet på at fastsætte generelle, ikke-

bindende principper for IMF’s samarbejde med regionale finansieringsme-

kanismer, herunder de europæiske EFSF og EFSM, hvor der bl.a. kan træk-

kes på erfaringerne fra de fælles EU-IMF programmer i EU-lande.



PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files



EU er indstillet på at bidrage konstruktivt til de kommende diskussioner om

evaluering af IMF’s kvoteformel, som bestemmer medlemslandenes stem-

mevægt, finansieringsbyrde og potentielle låneadgang i IMF. Endeligt lægges

vægt på, at en styrkelse af IMF’s legitimitet (herunder i forhold til anbefalin-

ger om finanspolitisk konsolidering, finansielle samt strukturelle reformer)

og effektivitet vil kræve større engagement fra medlemslandenes ministre og

centralbankguvernører samt et styrket, beslutningsdygtigt IMFC.

Hjemmelsgrundlag

Ikke relevant.

Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet har ikke været hørt om sagen.

Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Sagen har ikke konsekvenser for dansk ret.

Statsfinansielle konsekvenser

Sagen har ikke statsfinansielle konsekvenser for Danmark.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Sagen har ikke direkte samfundsøkonomiske konsekvenser for Danmark. Over-

ordnet ventes G20- og IMFC-arbejdet som helhed at have positive samfundsøko-

nomiske konsekvenser, i det omfang det understøtter global økonomisk vækst og

finansiel stabilitet.

Høring

Sagen har ikke været i høring.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.

Holdning

Foreløbig dansk holdning

Fra dansk side ventes man at kunne tage opfølgningen på G20- og IMFC-

møderne til efterretning. Fra dansk side ventes man endvidere at kunne støtte en

fælles EU-holdning (Terms of References) til G20-mødet til finansministre og

centralbankchefer den 13.-16. oktober 2011.

Fra dansk side lægges vægt på, at gennemførelsen af initiativerne i G20 er i over-

ensstemmelse med EU’s gældende økonomisk-politiske rammer og beslutninger,

herunder for så vidt angår G20-landenes koordinering af finanspolitiske konsoli-

deringsstrategier og implementeringen af G20-rammen for stærk, bæredygtig og

balanceret vækst.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

G20’s arbejde med at identificere makroøkonomiske ubalancer og analysere de

underliggende årsager til disse støttes. Initiativet er et vigtigt element i adresserin-

gen af de globale ubalancer og arbejdet med at skabe grundlag for stærk, balance-

ret og bæredygtig vækst. G20-landene bør bl.a. gennemføre de finanspolitiske

tilpasninger og strukturreformer, der er nødvendige for at reducere landenes uba-

lancer.

For så vidt angår de nye kapital- og likviditetsstandarder for banker (det såkaldte

Basel III-regelsæt), som endosseredes på G20-finansministermødet i oktober

2010, støttes fra dansk side generelt intentionen med de nye regler. Fra dansk side

lægges der vægt på fleksibel implementering af reglerne – herunder særligt i EU’s

kapitalkravsdirektiv – således at der f.eks. tages hensyn til det danske realkreditsy-

stem.

Andre landes holdning

Landene ventes generelt at tage opfølgningen på G20- og IMFC-møderne til ef-

terretning. Endvidere ventes landene at kunne støtte en fælles EU-holdning

(Terms of Reference) til G20-mødet for finansministre og centralbankchefer den

13.-16. oktober.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 7:

Forberedelse af FN’s årlige klimakonference (COP-

17)

Resumé

ECOFIN ventes at vedtage konklusioner, der bekræfter EU’s tilsagn om at bidrage med 7, 2

mia. euro i perioden 2010-2012 og i samarbejde med andre parter bidrage med en ”rimelig

andel” af målet om et årligt fælles mål på 100 mia. USD til klimafinansiering fra 2020 fra en

flerhed af kilder under forudsætning af at udviklingslandene iværksætter meningsfulde reduktion-

sindsatser.

Baggrund

Med Cancun-aftalerne i december 2010 forpligtede de industrialiserede lande sig

til at tilvejebringe op imod 30 mia. USD i perioden 2010-2012 i opstartsfinansie-

ring til klimaindsatser i udviklingslande. EU har i den forbindelse givet tilsagn om

et bidrag på 7,2 mia. euro i perioden 2010-2012. Der rapporteres årligt i forbindel-

se med afholdelse af COP-møderne om implementeringen af opstartsfinansierin-

gen.

De industrialiserede lande forpligtede sig tillige til tilsagnet om at bidrage til at nå

et årligt fælles mål på 100 mia. USD fra 2020 til finansiering af klimaindsatsen i

udviklingslande, forudsat at udviklingslandene også selv iværksætter meningsfulde

reduktionsindsatser. I Cancun-aftalerne konkluderes, at de 100 mia. USD skal

sammensættes af en flerhed af kilder, herunder offentlige, private, innovative og

multilaterale kilder.

Endelig blev beslutningen fra COP15 om at etablere en ”Grøn Klimafond” be-

kræftet. Fonden skal indgå i FN’s klimakonventions finansielle mekanisme. Der

blev i den forbindelse nedsat et midlertidigt udvalg (Transitional Committee), der

fik til opgave at designe fonden. Udvalget forventes at præsentere sit forslag til

design af fonden til COP17 i Durban i december 2011.

Indhold

Det foreløbige udkast til konklusionerne gentager EU’s tilsagn om at bidrage med

7,2 mia. euro i opstartsfinansiering i perioden 2010-2012 samt understreger beho-

vet for en transparent afrapportering af opstartsfinansieringens implementering,

herunder rapportering af EU’s egen forpligtelse i Durban.

Det bekræftes, at de industrialiserede landes har givet tilsagn om at bidrage til at

nå et årligt fælles mål på 100 mia. USD fra 2020 til finansiering af klimaindsatsen i

udviklingslande under forudsætning af, at udviklingslandene selv iværksætter me-

ningsfulde reduktioner. Målopnåelsen betinges af, at midlerne mobiliseres fra en

flerhed af kilder, herunder offentlige, private, innovative, bi- og multilaterale kil-

der. Vigtigheden af at opnå fremskridt i identifikation af kilder til den langsigtede

klimafinansiering understreges. Betydningen af private investeringer og et robust

karbonmarked fremhæves særskilt. Derudover gentages, at ”carbon pricing” på

skibs- og flytransport er en potentiel finansieringskilde, og at et videre arbejde i

FN’s søfartsorganisation (IMO) og FN’s luftfartsorganisation (ICAO), er nød-

vendigt med henblik på at udvikle en global ramme, idet behovet for at tage hen-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

syn til nationale budgetregler og UNFCCC principper i relation til anvendelse af et

potentielt provenu understreges.

Der ventes tilslutning til, at EU og medlemslandene i fællesskab med andre parter

bidrager med sin rimelige andel af den langsigtede klimafinansiering med henblik

på at komplementere udviklingslandenes egenindsats. Nødvendigheden af at

adressere behovet for at opskalere klimafinansieringen fra 2013 til 2020 under-

streges under forudsætning af, at udviklingslandene selv iværksætter egne me-

ningsfulde reduktionsindsatser.

Med konklusionerne ventes Rådet at notere sig en G20-rapport om langsigtet

klimafinansiering og opfordre COP-formandskabet til at skabe enighed om at

bringe processen om kilder til international klimafinansiering videre.

I konklusionerne ventes endvidere en reference til behovet for effektiv implemen-

tering og konsistent monitorering af klimabistanden samt en opfordring til det

midlertidige udvalg (TC) om at præsentere et ambitiøst udkast til designet af den

Grønne Fond. Endelig understreges vigtigheden af det stående udvalgs (Standing

Committee) rådgivende rolle i relation til Konventionens finansielle mekanisme.

Hjemmelsgrundlag

Spørgsmålet om hjemmelsgrundlag er ikke relevant.

Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet udtaler sig ikke om rådskonklusioner.

Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Rådskonklusionerne har ikke umiddelbar retsvirkning for dansk lovgivning.

Statsfinansielle konsekvenser

Konklusionerne har ikke i sig selv konsekvenser for statsfinanserne, men ydelse af

opstartsfinansiering har statsfinansielle konsekvenser for Danmark. På længere

sigt må indgåelse af en global klimaaftale med tilhørende forpligtelser til at yde

klimabistand forventes at have betydelige statsfinansielle konsekvenser.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Konklusionerne har ikke i sig selv konsekvenser for samfundsøkonomien, men

globale aftaler om klimafinansiering kan have samfundsøkonomiske konsekven-

ser.

Høring

Ikke relevant.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Holdning

Fra dansk side kan man generelt støtte udkastet til rådskonklusioner, som det fo-

religger. Det er væsentligt, at EU i Durban kan præsentere en oversigt over sin

opstartsfinansiering, der demonstrerer, at finansieringen bliver leveret og kommer

konkrete tiltag til gode.

Fra dansk side støttes endvidere, at EU bidrager med sin rimelige andel af klima-

finansieringen på 100 mia. USD fra 2020 under forudsætning af, at udviklingslan-

dene selv bidrager med meningsfulde reduktionstiltag og gennemsigtig monitore-

ring heraf. I lyset af den internationale økonomiske krise bemærkes det i lighed

med Cancun-aftalerne, at målopnåelsen alene kan realiseres, såfremt den sammen-

sættes af en flerhed af kilder. Fra dansk side støttes, at EU kan bidrage aktivt til at

fremme forhandlingerne i Durban om kilder til langsigtet klimafinansiering allere-

de fra 2013, særligt med henblik på at styrke den private sektor og de store udvik-

lingsbankers rolle.

Hvad angår udvidelse af kilder til den internationale klimafinansiering lægger man

fra dansk side vægt på, at nye kilder til klimafinansiering respekterer princippet om

staters suverænitet og princippet om flagneutralitet i relation til international

skibsfart. Fra dansk side arbejdes for, at fremtidig flagneutral og global regulering

af international skibsfart som første prioritet udvikles og implementeres i IMO, og

at eventuel finansiering fra international skibsfart sker på grundlag af et markeds-

baseret virkemiddel i IMO.