Afgivelse af skriftligt indlæg i nederlandsk præjudiciel sag, C-443/11 Jeltes

m.fl.

Indledning

Rechtbank Amsterdam har i en sag anlagt af F.P Jeltes, M.A. Peeters og J.G.J. Ar-nold forelagt EU-domstolen følgende præjudicielle spørgsmål:1. Gælder den udfyldende virkning af den under forordning nr. 1408/71 afsagteMiethe-dom stadig under forordning nr. 883/2004 med den følge, at en atypiskgrænsearbejder har ret til at vælge den medlemsstat, i hvilken han vil stille sig tilrådighed for arbejdsformidlingen, og hvorfra han oppebærer en arbejdsløshedsydel-se, idet hans chancer for på ny at blive integreret i arbejdsprocessen er størst i denmedlemsstat, han har valgt? Eller garanterer artikel 65 i forordning nr. 883/2004 setunder et allerede i tilstrækkeligt omfang, at en helt arbejdsløs arbejdstager får enydelse på vilkår, der er de mest gunstige for ham med henblik på at søge arbejde, oghar Miethe-dommen mistet sin virkning?2. Er EU-retten, in casu artikel 45 TEUF eller artikel 7, stk. 2, i forordning nr.1612/68, til hindrer for, at en medlemsstat på grundlag af sin nationale lovgivningafviser at tildele en vandrende arbejdstager (grænsearbejder), der er blevet helt ar-bejdsløs, en arbejdsløshedsydelse, når denne arbejdstager havde sit seneste arbejde idenne stat, og det må antages, at det er i denne stat, han på grund af sine sociale ogfamiliemæssige bånd har de største chancer for på ny at blive integreret i arbejds-processen, og afslaget meddeles af den ene grund, at han bor i en anden medlems-stat?3. Hvorledes lyder – henset til artikel 87, stk. 8, i forordning nr. 883/2004, artikel 17i EU’s charter om grundlæggende rettigheder samt retssikkerhedsprincippet – svaretpå det foregående spørgsmål, såfremt en sådan arbejdstager, allerede før forordningnr. 883/2004 trådte i kraft, på grundlag af lovgivningen i det tidligere beskæftigel-sesland havde fået tilkendt en arbejdsløshedsydelse, hvis maksimale udbetalings- oggenoplivningsperiode endnu ikke var udløbet på ikrafttrædelsestidspunktet (menhvor ydelsen blev indstillet, fordi den arbejdsløse havde fået nyt arbejde)?4. Vil besvarelsen af spørgsmål 2 lyde anderledes, såfremt den pågældende arbejds-løse grænsearbejder har fået tilsagn om, at han kan anmode om genoplivning af sinret til ydelsen, såfremt han efter at have fundet nyt arbejde på ny skulle blive ar-bejdsløs, og oplysningen herom ikke synes at have været korrekt eller fri for tvety-digheder, fordi gennemførelsespraksis var uklar.

2. Sagens baggrund

Sagen drejer sig om tre borgere – Jeltes, Peeters og Arnold – der alle har været be-skæftigede i Nederlandene, men har deres bopæl udenfor Nederlandene. Ved ledig-hed indtruffet efter 1. maj 2010 har de 3 borgere søgt om arbejdsløshedsydelser iform af Werklosheidswet (herefter WW) hos det nederlandske Raad van bestuurvan het Uitvoeringsinstituut werknemerszekeringen (herefter Uwv).Jeltes er nederlandsk statsborger med bopæl i Belgien. Han arbejdede i Nederlande-ne indtil den 30. juli 2010. Jeltes mente, at han på grund af sin sociale og famlie-mæssige tilknytning til Nederlandene havde størst mulighed for igen at opnå be-skæftigelse der. Han mente at Miethe-dommen kunne finde anvendelse i hans til-fælde, og han derfor kunne stille sig til rådighed for arbejdsformidlingen i Neder-landene og modtage WW-ydelse fra de nederlandske myndigheder.

Peeters er nederlandsk statsborger med bopæl i Belgien. Hun havde arbejde i Ne-derlandene og blev arbejdsløs den 1. maj 2009. Hun blev tilkendt nederlandsk WW-ydelse. Den 26. april 2010 fik hun på ny arbejde i Nederlandene, og søgte den 18.maj 2010 om forsat udbetaling af WW-ydelse i forbindelse med ny ledighed.Arnold er nederlandsk statsborger med bopæl i Tyskland. Han arbejdede i Neder-landene, og fik ved ledighed den 2. februar 2009 tilkendt WW-ydelse. Arnold be-gyndte at drive selvstændig virksomhed i marts 2009. I forbindelse med ledigehedefter 1. maj 2010 søgte Arnold om forsat udbetaling af WW-ydelse fra nederlande-ne. Hans anmodning blev afvist med henvisning til, at hans ret til ydelser efter for-ordning nr. 1408/71 ikke blev genoplivet ved ledighed efter 1. maj 2010.Alle tre borgere fik afslag på WW under henvisning til artikel 65 i forordning nr.883/2004.Det følger af reglerne i såvel den tidligere gældende forordning nr. 1408/71 og dennugældende forordning nr. 883/2004, at en helt ledig grænsearbejder skal stille sigtil rådighed for arbejdsformidlingen i sit bopælsland og have udbetalt arbejdsløs-hedsydelser efter bopælslandets lovgivning.Efter forordning nr. 883/2004 er det muligt for en ledig grænsearbejder – som etsupplerende skridt – at stille sig til rådighed for arbejdsformidlingen i det senestearbejdsland.Med EF-domstolens sag C-1/85 (Miethe-dommen) er det muligt for en helt lediggrænsearbejder, at lade sig omfatte af seneste arbejdslands lovgivning, hvis perso-nen har opretholdt en så stærk personlig og faglig tilknytning til det tidligere ar-bejdsland, at personen må anses for at have størst mulighed for på ny at opnå arbej-de dér.Miethe-dommen er afsagt med grundlag i den tidligere forordning nr. 1408/71.Spørgsmålet er, om dommen også finder anvendelse efter den nye forordning nr.883/04.

Jeltes, Peeters og Arnold har ved deres ansøgning om nederlandsk arbejdsløsheds-ydelse påberåbt sig anvendelsen Miethe-dommen C-1/85 ved ledighed indtruffet ef-ter 1. maj 2010, og dermed efter at forordning nr. 883/2004 trådte i kraft.Den forelæggende ret finder det tvivlsomt, at Miethe-dommen finder anvendelseved ledighed efter 1. maj 2010. Retten finder, at med muligheden for, at lade sigtilmelde arbejdsformidlingen i det seneste arbejdsland som et supplerende skridt,øges muligheden for igen at komme ind på arbejdsmarkedet i det seneste arbejds-land, og anvendelsen af Miethe-dommen synes derfor ubegrundet. Retten under-streger, at forordningens regler er af koordinerende karakter, og krænkelser af bor-gerens frie bevægelighed ikke kan begrundes i forskel på ydelserne størrelse ellervarighed.Retten mener desuden, at det uklart, hvorledes overgangsbestemmelsen i artikel 87,stk. 8, i forordning nr. 883/2004 skal forestås. Ifølge bestemmelsen, skal en personforsat være omfattet af de regler, der fandt anvendelse efter forordning nr. 1408/71,så længe hans situation ikke ændres. Retten ønsker at få afklaret, om det er en æn-dring i den arbejdsløses situation, der kan begrunde, at reglerne i forordning nr.883/2004 skal anvendes, hvis pågældende har fået nyt arbejde og herefter igen erblevet arbejdsløs, eller om personens ret til arbejdsløshedsydelser efter forordningnr. 1408/71 genoplives ved ny ledighed.

3. Sagens betydning for Danmark

Sagen har principiel betydning for Danmark, idet Raad van bestuur van het Uitvoe-ringsinstituut werknemerszekeringens forelæggelse rejser spørgsmålet om række-vidden af Miethe-dommen i forhold til retten til danske dagpenge.Daværende Arbejdsdirektoratet under Beskæftigelsesministeriet skrev i forbindelsemed ikrafttræden af forordning nr. 883/2004 en vejledning til a-kasserne - Vejled-ning nr. 40 af 2. juni 2010 til a-kasserne om arbejdsløshedsydelser mv. EF-forordning om koordinering af sociale sikringsordninger nr. 883/2004 (EØS-vejledningen).Pkt. 117 i EØS-vejledningen lyder: ”Med muligheden for, at den helt ledige græn-searbejder som et supplerende skridt kan stille sig til rådighed i seneste arbejdsland,er Miethe-dommen C-1/85 indarbejdet i grundforordningen. Den helt ledige græn-searbejder, der har en særlig faglig og personlig tilknytning til det seneste arbejds-land, kan ved at stille sig til rådighed for arbejdsformidlingen i arbejdslandet lettereopnå arbejde der igen. Samtidig er den helt ledige grænsearbejder sikret ydelser un-der ledigheden fra bopælslandet.”I forbindelse med offentliggørelsen af EØS-vejledningen vejledte daværende Ar-bejdsdirektoratet med skrivelse nr. 9263 af 2. juni 2010 a-kasserne om, at de skullevejlede de af deres medlemmer, der var tilkendt Miethe-status om, at det ikke læn-gere ville være muligt at få tilkendt Miethe-status ved ledighed efter 1. maj 2010.Overgangsbestemmelsen i artikel 87, stk. 8, i forordning nr. 883/2004, er blevet for-tolket således, at de medlemmer, der forsat var ledige efter 1. maj 2010, beholdt de-res ret til danske dagpenge, mens de ledige, der igen kom i arbejde og herefter erblevet ledige efter 1. maj 2010, er blevet henvist til at få arbejdsløshedsydelser i de-

res bopælsland, med mulighed for som et supplerende skridt at være tilmeldt detdanske jobcenter som arbejdssøgende i Danmark.Den danske fortolkning er stadfæstet i konkrete afgørelser truffet i den administrati-ve rekursadgang på området (a-kasserne som 1. instans, Arbejdsdirektoratet (senerePensionsstyrelsen og nu Beskæftigelsesministeriets Tilsynsenhed) som 2. instans,og Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg som 3. og sidste instans).EU-Domstolens afgørelse i sag C-443/11 kan få betydning for den danske fortolk-ning af artikel 65 og artikel 87, stk. 8, i forordning nr. 883/2004, og kan medføre, atBeskæftigelsesministeriets Tilsynsenhed skal ændre praksis på området. Det skalyderligere overvejes, om sager afgjort efter 1. maj 2010 konkret skal genoptages(max 10 konkrete sager).På den baggrund vil regeringen afgive indlæg i sagen.