Europaudvalget 2011-12
EUU Alm.del Bilag 210
Offentligt
1063475_0001.png
Europaudvalget
OFFENTLIGT REFERAT
AF 4. EUROPAUDVALGSMØDE
Dato:
Tidspunkt:
Sted:
Til stede:
Tirsdag den 25. oktober 2011
Kl. 13.00
Vær 2-133
Benny Engelbrecht (S), fungerende formand i første del
af mødet, Pia Adelsteen (DF), fungerende formand i
anden del af mødet, Jens Joel (S), Sofie Carsten Nielsen
(RV), Lone Loklindt (RV), Lisbeth Bech Poulsen (SF),
Nikolaj Villumsen (EL), Finn Sørensen (EL), Erling
Bonnesen (V), Claus Hjort Frederiksen (V), Lykke Friis
(V), Henrik Høegh (V), Jakob Ellemann-Jensen (V),
Merete Riisager (LA) og Lene Espersen (KF).
Økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestager,
statsminister Helle Thorning Schmidt, justitsminister Mor-
ten Bødskov og social- og indenrigsminister Karen Hæk-
kerup.
Desuden deltog:
Næstformanden ledede mødet under dagsordenens punkter 1 og 2, mens Pia
Adelsteen ledede mødet under de resterende punkter på dagsordenen.
L
Punkt 1. Ekstraordinært rådsmøde (økonomi og finans) den 26. oktober
2011
Dette punkt blev behandlet for lukkede døre.
 EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 210: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 25/10-11
4. Europaudvalgsmøde 25/10-11
Punkt 2. Afrapportering fra møde i Det Europæiske Råd den 23. oktober
2011 samt orientering om møde blandt EU’s 27 stats- og regeringschefer
den 26. oktober 2011
Det Europæiske Råd 23/10-11 – bilag 9 (konklusioner fra DER
23/10-11)
Næstformanden
nævnte, at mødet onsdag mellem de 27 stats- og regerings-
chefer er en slags uformelt møde, som gennemføres umiddelbart inden mødet
blandt eurolandenes stats- og regeringschefer onsdag aften. Statsministeren af-
rapportering vil ske skriftligt, og på mødet den 4. november vil udvalget kunne
diskutere perspektiverne og beslutningerne med økonomi- og indenrigsministe-
ren.
Statsministeren:
Siden jeg var her i Europaudvalget i torsdags, er der kommet to
ekstra møder på dagsordenen i morgen, onsdag. Først skal de 27 landes stats-
og regeringschefer mødes. Det er – som formanden også siger – ikke et DER-
møde, men et uformelt møde. Efterfølgende vil der være møde blandt eurolande-
nes stats- og regeringschefer.
I dag vil jeg afrapportere fra mødet i søndags og også orientere om mødet i mor-
gen. Jeg starter med mødet i søndags. Der er ikke nogen grund til at lægge skjul
på – det diskuterede vi også i torsdags – at optakten til mødet var ganske drama-
tisk. Det afspejler, at alle er klar over, at EU står i en alvorlig krise. Jeg synes dog
på baggrund af søndagens møder, at man har grund til at være forsigtig optimist i
forhold til, om vi kan nå en samlet aftale i morgen. Det er – og det ved alle – afgø-
rende for, om vi kan komme videre, at vi når noget i morgen.
Da jeg og andre ministre tog til Bruxelles i løbet af fredag, lørdag og søndag, tog
vi af sted med tre overordnede prioriteter. Det var også det, vi snakkede om i
torsdags. For det første skulle vi finde en holdbar løsning på krisen i eurozonen.
Selv om Danmark ikke er en del af eurozonen, har vi alligevel en stærk interesse
i, at vi finder en løsning, fordi vi også er påvirket af, hvad der sker i eurozonen.
Som jeg lige nævnte lige før, er det min vurdering, at mødet i søndags bragte os
et skridt nærmere på at finde en sådan løsning. Der blev gjort nogle gode og soli-
de fremskridt i den retning. Derfor er det som sagt også, som jeg vurderer det,
sandsynligt, at der i morgen kan indgås en samlet aftale.
Jeg forventer, at den aftale vil berøre forhold, som vedrører alle 27 lande. Som
jeg nævnte i torsdags, vil den bl.a. vedrøre rekapitalisering af bankerne. Men der
vil også være elementer i de møder, der foregår i morgen, som snævert vedrører
eurolandene. Det gælder f.eks. den europæiske lånefacilitet og hele håndteringen
af situationen i Grækenland. Jeg mener, at på begge områder har vi taget skridt i
den rigtige retning og kommer forhåbentlig videre i morgen.
Regeringens anden prioritet forud for mødet i søndags var, at vi får sat fokus på
selvfølgelig at løse krisen, men også konsolidering af medlemslandenes økono-
mier, samt at den konsolidering også suppleres af en offensiv vækstdagsorden.
Når man kigger på konklusionerne, er der ikke nogen tvivl om, at Det Europæiske
115
 EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 210: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 25/10-11
4. Europaudvalgsmøde 25/10-11
Råd sender et klart signal om, at vi skal bruge det nye, forstærkede samarbejde
under det europæiske semester til netop at sikre, at medlemslandene tager de
nødvendige tiltag i forhold til konsolideringen, men at vi samtidig fremhæver, at
vækstdagsordenen skal styrkes. Bl.a. skal der ske en klar prioritering af de 12
initiativer, som ligger inden for indre markeds akten. De 12 initiativer, som man
vurderer, har den største effekt i forhold til vækst og beskæftigelse. Det brugte vi
en del tid på at diskutere i søndags, og det synes jeg var en rigtig prioritering. Ud-
over det har vi fra dansk side arbejdet på, at den vækst bliver grøn, og at vi læg-
ger vægt på energieffektivitet. Det står fint i konklusionerne fra topmødet. Det kan
vi kun være tilfredse med.
Den tredje prioritet for Danmark er, at EU bevares som et stærkt fællesskab for
de 27 medlemslande, og at vi undgår unødig opsplitning af EU. Vi har ingen pro-
blemer med at forestå, at eurolandene har behov for at mødes i deres kreds. De
påtager sig et stort ansvar i disse dage, og de har selvfølgelig behov for at mødes
og diskutere de spørgsmål. Det er også dem, der bærer de direkte omkostninger
ved redningspakkerne. Men det er lige så vigtigt at få understreget, at når der er
forhold, som vedrører de 27 lande, skal der træffes beslutninger af de 27 lande.
Det gælder f.eks. rekapitalisering af bankerne. Det vedrører os alle sammen. Der-
for skal vi mødes alle sammen.
Det er bl.a. også derfor, vi kom igennem med på mødet i søndags, at det ikke kun
er eurolandene, de skal mødes i morgen, men at de 27 lande mødes før mødet
mellem de 17 landes stats- og regeringschefer. Det var ikke på bordet, men bl.a.
på dansk initiativ lykkedes at sikre, at vi mødes, før eurolandene mødes i morgen.
En af de ting, vi også drøftede på mødet i søndags, var muligheden for traktat-
ændringer. Det er ikke nogen hemmelighed, at det særlig er Tyskland, der er op-
taget af begrænsede traktatændringer som led i denne krisehåndtering. Der var
enighed om, at det er et spørgsmål, som Det Europæiske Råd skal vende tilbage
til på vores topmøde i december. Det skal vi gøre på basis af en rapport, som skal
udarbejdes af formanden for Det Europæiske Råd i tæt samarbejde med Kom-
missionsformanden og formanden for eurogruppen. Det blev også slået fast –
som der står i traktaterne – at traktaterne kun kan ændres af de 27 lande. Det står
i traktaterne, men det blev også slået fast i konklusionerne. På den måde skulle vi
være meget trygge dér.
Alt i alt mener jeg, at vi i søndags fik taget nogle vigtige skridt i retning af, at der
kan findes en samlet løsning i morgen. Det er en stor udfordring, vi står over for,
men jeg tror, vi kan finde nogle løsninger, uden at vi giver køb på nogle af de
grundlæggende principper, vi har for EU-samarbejdet.
Der blev også diskutere andre ting på topmødet. Der blev diskuteret, at EU fortsat
skal fremme frihandel, både igennem WTO og ved bilaterale og regionale tiltag.
Vi var enige om, at EU's tilgang til G20-topmødet i Cannes den 3.-4. november
skal være spørgsmålet om økonomisk genopretning og vækst. Det er spørgsmål,
der bør stå højt på dagsordenen.
116
 EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 210: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 25/10-11
4. Europaudvalgsmøde 25/10-11
I forhold til klimadagsordenen var der enighed om, at EU på COP17 i Durban vil
arbejde for et ambitiøst og balanceret resultat. Det støtter vi selvfølgelig fra dansk
side helhjertet.
Vi havde også den klassiske udenrigspolitiske diskussion. Der er sket en del i den
forløbne uge, som også afspejler sig i konklusionerne. Det var en glædelig nyhed
– det konstaterer topmødet også – at krigen i Libyen nu lakker mod enden, efter
at Gaddafi-æraen er slut. Topmødet hilser også velkomment, at man i Libyen nu
har mulighed for at se fremad og skabe et demokrati i Libyen.
I forhold til Egypten blev der fra Det Europæiske Råd givet et klart signal om, at
EU ønsker en demokratisk udvikling i Egypten baseret på grundlæggende men-
neskerettigheder såsom ytrings- og religionsfrihed.
Med hensyn til situationen i Syrien udtrykte EU stærk bekymring over den nuvæ-
rende situation, og EU gav sin støtte til, at det syriske folk har ret til at leve i fred
og sikkerhed.
Jeg vil selvfølgelig også til sidst nævnte, at vi hilste det første frie valg i Tunesien
velkomment på topmødet i søndags.
Pia Adelsteen
pegede på, at nogle lande har orden i økonomien og muligvis kan
igangsætte en vækstdagsorden, men der er bestemt også lande, der ikke har
penge til det.
Tyskland vil gerne have en traktatændring. Hvis det bliver nødvendigt, får vi så en
folkeafstemning i Danmark?
Finn Sørensen
ville gerne have statsministeren til at komme med et bud på,
hvad det i givet fald kommer til at koste de danske skatteydere, at man skal til at
lave en ny redningspakke for bankerne.
Han spurgte, om statsministeren mener, der er brug for traktatændringer for at
fremme de målsætninger, der blev vedtaget på mødet i søndags.
I forbindelse med vækstdagsordenen henviste statsministeren til de 12 initiativer i
relation til det indre marked. Finn Sørensen henledte i den forbindelse opmærk-
somheden på, at vi tidligere har set, at når man fra Kommissionens side sætter
tryk på udviklingen af det indre marked, medfører det en øget social dumping.
Samtidig havde han set i regeringsgrundlaget, at det var et spørgsmål, regeringen
vil sætte på EU's dagsorden. Han spurgte, om regeringen kunne løfte sløret for,
hvilke initiativer den ville tage i den forbindelse.
Lykke Friis
forstod, at statsministeren glædede sig over, at det var lykkedes at få
et fingeraftryk på konklusionerne, idet de taler om grøn vækst. Hun spurgte, om
statsministeren tænkte på det, man nævner om energieffektivitet, eller kom der
noget andet med i konklusionerne, som vi kan bruge under det danske formand-
skab?
Hun bad statsministeren give en gennemgang af debatten om tobinskatten, idet
hun nævnte, at det for oppositionen havde været en nyhed, at statsministeren
afviste, at vi solo skulle have en sådan skat i Europa. I konklusionerne står der, at
stats- og regeringscheferne har taget Kommissionens forslag til efterretning. Der-
for spurgte hun, om der er strøm på ideen om en solo tobinskat.
117
 EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 210: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 25/10-11
4. Europaudvalgsmøde 25/10-11
Hun spurgte, om statsministeren mente, der var behov for mere bid i vækst- og
stabilitetspagten. Har vi behov for nye redskaber i værktøjskassen?
Det er godt, at man har cementeret, at traktatændringer kræver ratifikation i 27
medlemslande. Det kan godt give en så kompliceret forhandlingsproces, at EU
risikerer at knække midt over, måske fordi briterne ikke ønsker at være med. På
den baggrund spurgte hun, om det ud fra danske interesser kunne være godt, at
man får en samlet proces, så man får nedfældet, hvad spillereglerne skal være
for eurolandene og for de øvrige lande.
Nikolaj Villumsen
var interesseret i at høre, om regeringen ville sige fra over for
en eventuel traktatændring. Hvis der kommer en traktatændring, vil regeringen så
sende den til folkeafstemning?
Den kan ikke undre nogen, at den konservative tyske kansler gerne vil redde ty-
ske banker og bestemme i EU gennem en eventuel traktatændring. Spørgsmålet
er, hvordan vi i Danmark vil arbejde for at skabe arbejdspladser. Meningen med
det europæiske semester er at hindre offentlig vækst og offentlige investeringer.
Vi skulle nødigt ende i en situation, hvor vi ligesom de borgerlige sidder på hæn-
derne. Tværtimod bør vi gå i arbejdstøjet og få skabt nogle arbejdspladser.
I relation til tobinskatten mener Enhedslisten, at det er en vildt god idé, at speku-
lanterne får lov at betale. Regeringen bør sætte sig i spidsen for, at de lande, der
har lyst, kan få lov til at opkræve en tobinskat.
Merete Riisager
forstod, at man forsøger at finde en løsning på gældskrisen, og
forventningerne til de kommende møder er skruet meget højt op. Hun spurgte,
om det ikke er lidt urealistisk at tro, at krisen er overstået med det. Derfor ville hun
gerne vide, hvordan vi fra dansk side vil ruste os til det, der kommer til at ske.
Hun spurgte, om statsministeren ser et problem i, at en euroledelse eller eurore-
gering bliver nedsat i denne krisesituation uden at have et folkeligt mandat.
Lene Espersen
savnede en lidt mere klar tilkendegivelse af, hvad det er, der kan
indgås aftale om i morgen aften. Økonomiministeren har gennemgået nogle af de
elementer, der kan indgå i en bankpakke, som skal være med til at løse de kort-
sigtede udfordringer, som EU står over for, men hvad kan vi forvente os med
hensyn til de mere langsigtede udfordringer?
Når der er drøftelser om traktatændringer, må det have baggrund i, at der er nog-
le, der har ønske om, at tingene grundlæggende skal gøres på en anden måde.
Men samtidig er der mekanismer i traktaten, som endnu ikke er fuldt udnyttet. Det
ville hun gerne have statsministeren til at sætte lige flere ord på.
Det konservative folkeparti er enig i, at vi skal starte med at løse de problemer,
der er på kort sigt. Man må også løse de mere langsigtede problemer, men man
må gøre tingene i den rigtige rækkefølge. På det punkt er det konservative folke-
parti enig i regeringens generelle linje. Men problemet er, at de langsigtede me-
kanismer ikke har virket godt nok.
Jens Joel
ville også fastholde "first things first". Så må man vente med det lidt
mere spekulative, om der er behov for traktatændringer, til vi ser, hvad der kon-
kret bliver foreslået. Det er meget vigtigt, at eurolandene tager et ansvar og hand-
ler nu. Han mente, regeringen gør det rigtige ved at bruge alt sit krudt på, at man
118
 EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 210: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 25/10-11
4. Europaudvalgsmøde 25/10-11
træffer beslutninger om rekapitalisering af bankerne, hvilket har betydning for alle
27 medlemslande. Derfor er det fint, at det er Van Rompuy, der sidder for bord-
enden både i eurogruppen og i det samlede EU.
Statsministeren
erkendte i sit svar til Pia Adelsteen, at det ikke er alle EU-lande,
der har mulighed for at bruge penge på en vækstpakke, men Danmark er et af de
lande, som har penge til en begrænset vækstpakke, og derfor skal vi gøre det, og
alle lande kan støtte en fremrykning af de 12 initiativer.
Flere ordførere har været inde på mulige traktatændringer. Der foreligger ikke
noget konkret forslag, så statsministeren blev svar skyldig med hensyn til, hvor-
dan vi vil forholde os til et sådant. En af de ting, der er drøftet, er, at man skulle
have nogle nye budget- og sanktionsprocedurer, og at Domstolen skulle have en
ny rolle i forhold til et medlemsland, der ikke overholder det budget, det selv har
vedtaget. Der er også nogle ideer om at styrke budgetkommissærens magt og
beføjelser i forhold til de enkelte lande. Det ville være helt forkert, hvis Danmark
tog stilling til en traktatændring, som ingen har konkretiseret, og som i øvrigt er
udskudt til december. Derfor kan vi heller ikke give et bud på, hvordan en trak-
tatændring i givet fald skal ratificeres i Danmark. Vi ved ikke, om en traktatæn-
dring skal diskuteres under det danske formandskab.
Med hensyn til om regeringen vurderer, at der er behov for en traktatændring,
sagde statsministeren videre, at regeringen finder, der er en del instrumenter i
den nuværende traktat, som er fornuftige i relation til at sikre disciplin i den øko-
nomiske politik. Vi skal være villige til at se på, om der er behov for ændringer i
traktaten, men som udgangspunkt mener vi, at vi nu skal koncentrere os om at
løse den krise, Europa står over for. Vi har en række gode instrumenter, bl.a. i
europluspagten. Men vi må jo se, når diskussionen kommer, om der er nogle,
som kan overbevise os om, at der er behov for traktatændringer.
Med hensyn til Finn Sørensens spørgsmål om, hvad en redningspakke for ban-
kerne komme til at betyde for de danske skatteydere, sagde statsministeren, at
indtil videre er vi i en situation, hvor det er eurolandene, som har påtaget sig det
store ansvar, så det er ikke særlig meget, de danske skatteydere skal yde. Der er
ikke meget, der tyder på, at der er nogle danske banker, som skal rekapitaliseres,
så også i den forbindelse er de danske skatteydere fritaget.
Statsministeren så anderledes på social dumping end Finn Sørensen. Hun så
sådan på det, at når vi får øget vækst i Europa og får sat gang i nogle af de initia-
tiver, som tages i forbindelse med det indre marked, har vi netop mulighed for at
undgå, at mange mennesker kommer i ledighed, hvilket vil føre til social dumping
og fattigdom.
Statsministeren sagde i anledning af Lykke Friis' indlæg om grøn vækst og ener-
gieffektivitet, at den sætning stod der ikke, før forhandlingerne begyndte i sidste
uge. Det giver os et godt udgangspunkt under det danske formandskab.
Som Lykke Friis har bemærket, står der, at stats- og regeringscheferne har "taken
note of" Kommissionens forslag om en tobinskat. Der er ikke taget stilling til det.
Statsministeren var uenig i Nikolaj Villumsens udlægning, at kansler Merkel gerne
ville bestemme mere i EU. Som hun opfattede det, tog den tyske kansler et stort
119
 EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 210: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 25/10-11
4. Europaudvalgsmøde 25/10-11
ansvar for at beskytte den europæiske økonomi. Uanset om vi havde euro eller
ej, vil en krise i et land i Europa påvirke resten af de europæiske lande. Problemet
er meget presserende i forhold til eurolandene. Det er derfor, de har påtaget sig
det største ansvar. Det drejer sig om at få indkapslet den græske gældskrise,
sådan at den ikke spreder sig.
Med hensyn til tobinskatten er der ikke noget nyt i forhold til det, statsministeren
sagde sidste uge.
Som svar på Merete Riisagers spørgsmål om, hvordan vi kan ruste os, sagde
statsministeren, at hun mente, vi skal bruge de instrumenter, vi allerede har nu i
europlus pagten og i det europæiske semester. Hun tilføjede, at det er vigtigt, at vi
i Danmark følger de henstillinger, der er givet til Danmark. Det er vigtigt, at lande-
ne både inden for og uden for euroen udviser den nødvendige disciplin med hen-
syn til de offentlige finanser. I Danmark har vi også fokus på en vis vækst.
Statsministeren mente, der var et rigtigt godt folkeligt mandat til euroledelsen. Der
er lande, som påtager sig et kæmpestort ansvar i øjeblikket. Lånefaciliteten skal
bruges til at løse gældskrisen. I visse lande har der været meget dramatiske de-
batter i deres parlamenter. Euroledelsen er ikke en regering i dansk forstand, men
den er udtryk for, at de lande i øjeblikket påtager sig nogle meget klare pligter og
derfor vil have mere styring. Det mente hun ikke, vi kunne være imod. I og med at
regeringerne er udgået af parlamenterne, som er folkeligt valgt, er der et folkeligt
mandat.
Med hensyn til Lene Espersens spørgsmål om, hvad der kan indgås en aftale om
med hensyn til bankerne, henviste statsministeren til det møde, Europaudvalget
netop havde haft med økonomiministeren, og til, at man efter en ny stresstest af
bankerne diskuterer rekapitalisering af bankerne. I øvrigt henviste hun til, at kredi-
torerne også kommer til at tage deres andel af ansvaret for at undgå, at krisen
spreder sig.
Statsministeren mente, Jens Joel fik sagt det fint, at det er vigtigt, at eurolandene
nu tager det ansvar, de skal tage. Vi skal påtage os en del af ansvaret, og det gør
vi også, men vi skal være glade for, at eurolandene påtager sig et stort ansvar
med de store omkostninger, det medfører. Det skal vi have en vis respekt for.
Nikolaj Villumsen
spurgte, om danske banker, som ikke måtte leve op til de
stresstests, der blev lavet, skulle rekapitaliseres, eller om de ville blive dækket af
de bankpakker, der stadig er gældende.
Han henviste til, at Enhedslisten i sin tid havde advaret imod at optage Græken-
land i euroen, idet man pegede på, at grækerne kunne have svært ved at klare
sig i konkurrencen med Tyskland. Det er ingen hemmelighed, at det i høj grad er
tyske banker, der har penge i klemme i Grækenland. Nikolaj Villumsen spurgte,
hvornår regeringen mente, der var hældt nok penge i bankerne. Han pegede, på,
at en venstrefløjsregering i Island ikke har reddet bankerne, men har lavet en hø-
jere topskat. Enhedslisten kan ikke give mandat til flere bankpakker, men man
giver gerne mandat til mere velfærd.
Næstformanden
gjorde opmærksom på, at sagen kun forelægges til orientering.
120
 EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 210: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 25/10-11
4. Europaudvalgsmøde 25/10-11
Finn Sørensen
gentog sit spørgsmål, om det var regeringens vurdering, at der
var behov for traktatændringer for at redde Europa ud af krisen.
En af de ting, der skal implementeres i forbindelse med det indre marked, er ser-
vicedirektivet, som indebærer den samme problematik som udstationeringsdirek-
tivet, hvor man sætter kravet om økonomisk frihed over faglige og sociale rettig-
heder og over medlemslandenes mulighed for at beskytte sig mod social dum-
ping. Nikolaj Villumsen spurgte, om statsministeren delte denne bekymring.
Pia Adelsteen
var bestemt ikke enig med Nikolaj Villumsen i, at hvis enkelte lan-
de gerne ville have en tobinskat, skulle de have lov til at indføre den. Derfor
spurgte hun, om regeringen stadig væk kun ønsker den indført på globalt plan.
Grækenland er reelt bankerot, idet landet ikke har mulighed for at betale sin gæld.
Derfor spurgte hun, hvad man vil gøre for, at der ikke kommer en rulleeffekt over
for lande som Italien.
Hun var klar over, at Danmark skulle overholde vækst- og stabilitetspagten, men
spurgte, om statsministeren mener, vi også skal overholde alle de henstillinger,
der kommer i forbindelse med det europæiske semester.
Lisbeth Bech Poulsen
takkede statsministeren for, at hun lagde fokus på grøn
vækst og beskæftigelse og på den massive arbejdsløshed, der er i Europa. Hun
var glad for, at det var Danmark, der skulle have formandskabet til januar. Selv-
følgelig er der lige nu et kæmpe hul, og der skal sættes en prop i, for at den græ-
ske syge ikke skal sprede sig. Hun var helt enig i, at de lande, der kunne, skulle
være et lokomotiv for de svagere økonomier.
Statsministeren
svarede Nikolaj Villumsen, at hvis der bliver enighed om en fæl-
le holdning med hensyn til rekapitalisering af bankerne, er alle lande selvfølgelig
bundet af det, men som nævnt er der ikke noget, der tyder på, at der bliver behov
for kapitalindskud i danske banker, hvilket hænger sammen med, at de danske
banker ikke er specielt eksponeret i forhold til græske papirer.
Hun sagde i anledning af Finn Sørensens spørgsmål, at det ikke giver mening på
nuværende tidspunkt at tage stilling til, hvorvidt der bliver behov for en traktatæn-
dring. Nu gælder det om at finde ud af, hvad det er for en udfordring, vi skal løse,
og hvad der er gået galt, så vi får løst krisen og får sat gang i væksten. Men selv-
følgelig skal vi hele tiden være åben over for at diskutere, om EU har de rigtige
instrumenter.
Statsministeren pegede på, at servicedirektivet jo er vedtaget for ganske lang tid
siden, og med de udmærkede ændringer, der er kommet fra Europa-Parlamentet
og Danmark, blev det langt bedre, end der var lagt op til i første omgang. Det skal
selvfølgelig implementeres fuldt ud.
Statsministeren gennemgik, hvad de 12 initiativer gik ud på, og konkluderede, at
det er en god ting at få gang i dette arbejde. Det vil være en rigtig god opgave for
Danmark under formandskabet.
Hun gentog over for Pia Adelsteen, at der ikke er sket noget nyt i forhold til trans-
aktionsskatten, hvor stats- og regeringscheferne blot har konstateret, at Kommis-
sionen arbejder med et sådant forslag.
121
 EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 210: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 25/10-11
4. Europaudvalgsmøde 25/10-11
Det, vi er i gang med, er netop at sikre os, at gældskrisen ikke spreder sig fra
Grækenland til de andre sydeuropæiske lande, men at der kommer en holdbar
løsning, og at de lande, som også er udfordret, går i gang med målrettet at gøre
noget ved problemerne. Statsministeren tilføjede, at som man kunne læse i avi-
serne, havde man i forbindelse med søndagens møde haft en diskussion med
Berlusconi for at sikre, at krisen udelukkende kom til at handle om Grækenland.
Det er et eksempel på, at nogle af de store lande påtog sig et ansvar for at isolere
dette problem til et græsk problem.
Der er ikke egentlige henstillinger i det europæiske semester, som man skal leve
op til. Der er tale om en rådgivning, som Danmark vil leve op til. Landene beslut-
ter selv, hvordan de vil løse udfordringerne.
Statsministeren var enig med Lisbeth Bech Poulsen i at lægge vægt på, at det
handler om vækst, så Europa ikke synker ned i kun at tale om krise.
Pia Adelsteen
gjorde opmærksom på, at da den tidligere regering havde sendt
vores finanslov til EU ifølge det europæiske semester, fik vi en henstilling, der
sagde, at der skulle laves en efterlønsreform, og det forstod hun, at statsministe-
ren også gik ind for.
Statsministeren
mente ikke, man kunne slutte på den måde, men det står i rege-
ringsgrundlaget, at regeringen vil efterleve de henstillinger, der måtte komme via
det europæiske samarbejde, og vi går ind for budgetdisciplin i alle lande. Hun
tilføjede, at hvis alle lande havde gjort det hele tiden, havde vi måske ikke stået i
den situation, vi står i på nuværende tidspunkt.
122
 EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 210: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 25/10-11
4. Europaudvalgsmøde 25/10-11
Punkt 3. Rådsmøde nr. 3121 (retlige og indre anliggender) den 27.-28.
oktober 2011
Dagsordenspunkt 1-20, 22, 24-27 og 29 hører under Justitsministeriets ressort og
blev forelagt af justitsministeren.
Dagsordenspunkt 21 hører under Beskæftigelsesministeriets ressort og blev fore-
lagt af justitsministeren.
Dagsordenspunkt 23 hører under Social- og Integrationsministeriets ressort og
blev forelagt af social- og integrationsministeren.
Den fungerende formand, Pia Adelsteen,
bød velkommen til den nye justitsmi-
nister og glædede sig til et godt samarbejde.
Justitsministeren:
Jeg glæder mig også meget til et godt samarbejde med Eu-
ropaudvalget. Der kommer jo rigtigt mange sager, vi kommer til at se på.
I slutningen af denne uge afholdes der i Luxemburg rådsmøde om retlige og indre
anliggender. Der er sendt et samlenotat om sagerne på rådsmødet, og jeg skal
indledningsvist beklage, at det blev oversendt så sent.
Jeg kan oplyse, at samtlige dagsordenspunkter forelægges til orientering.
Rådsmødet er det andet formelle rådsmøde under polsk formandskab. En stor
del af sagerne er alene sat på rådsmødedagsordenen med henblik på præsenta-
tion eller statusorientering.
For så vidt angår punkt 21 forelægger jeg dette på vegne af beskæftigelsesmini-
steren.
Jeg vil i det følgende koncentrere mig om nogle udvalgte, væsentlige sager. Det
drejer sig om punkterne 3, 5, 7, 14 og 19.
I er naturligvis velkomne til at spørge til de sager, som jeg ikke selv nævner.
1. Europæisk pagt for bekæmpelse af syntetiske stoffer
– Vedtagelse
Rådsmøde 3121 – bilag 3 (samlenotat side 5)
Justitsministeren
nævnte ikke dette punkt.
2. Årsrapport 2011 om status for narkotikasituationen i Europa
– Præsentation
Rådsmøde 3121 – bilag 3 (samlenotat side 9)
Justitsministeren
nævnte ikke dette punkt.
123
 EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 210: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 25/10-11
4. Europaudvalgsmøde 25/10-11
3. Kommissionens meddelelse om et europæisk system til sporing af
midler til finansiering af terrorisme: løsningsmodeller
– Drøftelse
KOM (2011) 0429
Rådsmøde 3121 – bilag 3 (samlenotat side12)
Justitsministeren:
Dagsordenens tredje punkt handler om Kommissionens
meddelelse om et europæisk system til sporing af midler til finansiering af terro-
risme. Sagen er tidligere nævnt for udvalget forud for rådsmødet den 22.-23. sep-
tember 2011, men blev på grund af tidnød taget af dagsorden for rådsmødet.
Kommissionens meddelelse beskriver den juridiske og tekniske ramme for opret-
telsen af et europæisk system til sporing af midler til finansiering af terrorisme – et
såkaldt ”Terrorist Finance Tracking System” – forkortet TFTS. Vi har endnu ikke
set et lovgivningsforslag, men det må forventes, at Danmark på grund af retsfor-
beholdet ikke vil være omfattet af et sådant europæisk system til sporing af midler
til finansiering af terrorisme.
Gennemførelsen af et europæisk TFTS-system vil ifølge meddelelsen indebære,
at medlemsstaterne og bestemte EU-institutioner får adgang til visse data fra ud-
bydere af finansielle betalingstjenester vedrørende økonomiske transaktioner.
Et sådant system vil gøre det muligt for medlemsstaterne at efterforske terrorsa-
ger på baggrund af analyser af en samlet mængde oplysninger om internationale
betalinger. Sagen er endnu i en meget tidlig fase, og det er forventningen, at vi på
rådsmødet skal have en helt indledende drøftelse af tre modeller, som Kommissi-
onen har foreslået.
124
 EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 210: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 25/10-11
4. Europaudvalgsmøde 25/10-11
4. EU-USA-aftalen om databeskyttelse*
– Statusopdatering
KOM (2010) 0252
Rådsmøde 3121 – bilag 3 (samlenotat side 19)
EU-note (10) – E 9 (aftale mellem EU og USA om
databeskyttelse af 2/11-10)
Udvalgsmødereferat:
EUU alm. del (10) – bilag 94 (FO side 416, forhandlingsoplæg
forelagt 30/11-10)
Notat fra den svenske regering til Riksdagen:
http://www.riksdagen.se/webbnav/?nid=251&doktyp=fpm&dok_id
=GX06FPM100&rm=2009/10&bet=FPM100
*) Forslaget er fremsat efter TEUF, tredje del, afsnit V. Protokollen om
Danmark stilling, der er knyttet til Lissabontraktaten, finder derfor anven-
delse, hvilket indebærer, at foranstaltningerne ikke vil være bindende for
eller finde anvendelse i Danmark.
Justitsministeren
nævnte ikke dette punkt.
125
 EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 210: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 25/10-11
4. Europaudvalgsmøde 25/10-11
5. Europæisk aftaleret
– Præsentation
KOM (2011) 0635, KOM (2011) 0636
Rådsmøde 3121 – bilag 3 (samlenotat side 23)
Justitsministeren:
Dagsordenens femte punkt omhandler Kommissionens for-
slag til en forordning om en fælles europæisk køberet. Efter forslaget skal forord-
ningen – på frivilligt grundlag – kunne anvendes i grænseoverskridende købsafta-
ler som et alternativ til de enkelte medlemslandes køberetlige regler.
Forslaget blev fremsat den 11. oktober, og vi er i øjeblikket ved at foretage en
grundig gennemgang af forslagets knap 200 artikler. Jeg forventer, at vi vil kunne
sende et grundnotat om forslaget til Folketinget i løbet af ca. 3 uger.
Som omfanget antyder, er det et meget ambitiøst forslag, som Kommissionen har
fremsat. Og jeg kan da også allerede på nuværende tidspunkt med ret stor sik-
kerhed sige, at forhandlingerne i EU om forslaget tegner til at blive yderst vanske-
lige.
I den forbindelse vil det være helt afgørende for os, at en vedtagelse af forslaget
ikke må indebære, at danske forbrugeres retsstilling forringes, eller at retsforhol-
dene bliver ugennemskuelige og uklare for forbrugerne.
126
 EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 210: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 25/10-11
4. Europaudvalgsmøde 25/10-11
6. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ret til adgang
til advokatbistand i straffesager og ret til kommunikation ved
anholdelse*
– Status fra formandskabet
KOM (2011) 0326
Rådsmøde 3121 – bilag 3 (samlenotat side 32)
KOM (2011) 0326 – bilag 1 (grund- og nærhedsnotat af 28/7-11)
*) Forslaget er fremsat efter TEUF, tredje del, afsnit V. Protokollen om
Danmark stilling, der er knyttet til Lissabontraktaten, finder derfor anven-
delse, hvilket indebærer, at foranstaltningerne ikke vil være bindende for
eller finde anvendelse i Danmark.
Justitsministeren
nævnte ikke dette punkt.
127
 EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 210: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 25/10-11
4. Europaudvalgsmøde 25/10-11
7. Forslag til Europa-Parlamentets og rådets direktiv om
minimumsstandarder for ofre for kriminalitet, støtte og beskyttelse*
– Orienterende debat
KOM (2011) 0275
Rådsmøde 3121 – bilag 3 (samlenotat side 43)
KOM (2011) 0275 – bilag 1 (grund- og nærhedsnotat af 28/7-11)
Udvalgsmødereferat:
EUU alm. del (10) – bilag 506 (side 1388, senest behandlet i
EUU 1/6-11)
*) Forslaget er fremsat efter TEUF, tredje del, afsnit V. Protokollen om
Danmark stilling, der er knyttet til Lissabontraktaten, finder derfor anven-
delse, hvilket indebærer, at foranstaltningerne ikke vil være bindende for
eller finde anvendelse i Danmark.
Justitsministeren:
Dagsordenens syvende punkt handler om et direktivforslag
om minimumsstandarder for ofre for kriminalitet med hensyn til rettigheder, støtte
og beskyttelse. Også dette forslag er omfattet af det danske retsforbehold.
Forslaget er en del af Kommissionens såkaldte offerpakke, der ud over direktiv-
forslaget indeholder et forslag til forordning om gensidig anerkendelse af beskyt-
telsesforanstaltninger i civile sager.
Forslaget indeholder bl.a. bestemmelser om ofres ret til information, rådgivning,
tolkebistand og om deltagelse i straffesager.
Som bekendt befinder stort alle EU-landene sig i en meget vanskelig økonomisk
situation, som sætter en vis begrænsning for gode initiativer. De hidtidige drøftel-
ser – som jeg vil understrege er foreløbige – peger i retning af, at den økonomi-
ske situation vil spille en betydelig rolle for landenes holdning til forslaget om ofres
rettigheder.
Det forventes, at formandskabet på rådsmødet vil lægge op til en orienterende
debat om forslaget. Formandskabet har foreslået, at offerets rettigheder i højere
grad bør afhænge af offerets status efter national ret – f.eks. som vidne i en straf-
fesag. Formandskabet vil også lægge op til, at det i højere grad bør bero på en
konkret vurdering, hvornår et offer har brug for hjælp, og hvilke tiltag der er behov
for i hver enkelt sag.
Pia Adelsteen
pegede på, at der vedrørende nærhedsprincippet står i samleno-
tatet, at man mener, det er overholdt, fordi målet med forslaget er at fremme tilli-
den mellem medlemsstaterne. Det syntes hun var mærkeligt.
Justitsministeren
svarede, at når der ikke er problemer med nærhedsprincippet,
er det fordi der er et klart grænseoverskridende element i sagen.
128
 EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 210: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 25/10-11
4. Europaudvalgsmøde 25/10-11
UDG
8. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om retten til
information i straffesager*
– Orienterende debat
KOM (2010) 0392
*) Forslaget er fremsat efter TEUF, tredje del, afsnit V. Protokollen om
Danmark stilling, der er knyttet til Lissabontraktaten, finder derfor anven-
delse, hvilket indebærer, at foranstaltningerne ikke vil være bindende for
eller finde anvendelse i Danmark.
9. Rådskonklusioner om uddannelsen af retsvæsenets aktører i EU
– Præsentation
KOM (2011) 0551
Rådsmøde 3121 – bilag 3 (samlenotat side 61)
Justitsministeren
nævnte ikke dette punkt.
UDG
10. Rapport om anvendelsen af resolution vedtaget af Rådet og
repræsentanterne for medlemsstaternes regeringer, forsamlet i
Rådet, om oprettelse af et netværk for lovgivningssamarbejde
mellem Den Europæiske Unions justitsministerier
– Godkendelse
Dette punkt var udgået.
129
 EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 210: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 25/10-11
4. Europaudvalgsmøde 25/10-11
11. SIS II
– Statusopdatering
KOM (2008) 0196, KOM (2008) 0197, KOM (2005) 0230, KOM (2005) 0236
og KOM (2005) 0237
Rådsmøde 3121 – bilag 3 (samlenotat side 67)
KOM (2005) 0230 – bilag 1 (grundnotat af 13/9-05)
KOM (2008) 0196 – bilag 1 (subsidiaritetsnotat af 14/5-08)
KOM (2008) 0197 – bilag 1 (subsidiaritetsnotat af 14/5-08)
Udvalgsmødereferater:
EUU alm. del (11) – bilag 8 (Udenrigsministeriets
beslutningsreferat fra møde i Statsministeriet 19/9-11)
EUU alm. del (10) – bilag 506 (side 1397, behandlet i EUU 1/6-
11, punktet blev ikke omtalt)
Justitsministeren
nævnte ikke dette punkt.
Pia Adelsteen
henviste til, at der står i samlenotatet, at man vurderer, at en vide-
reudvikling af systemet vil koste 13 mio. euro ekstra, og at de vil blive afholdt over
EU-budgettet, muligvis i form af omprioriteringer. Hun spurgte, om justitsministe-
ren havde nogen idé om, hvor man ville tage pengene.
Justitsministeren
sagde, at Kommissionen på et senere tidspunkt vil komme
med et udspil til, hvor pengene skal tages.
130
 EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 210: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 25/10-11
4. Europaudvalgsmøde 25/10-11
UDG
12. Ministermøde mellem EU og Vestbalkan
– Orientering fra formandskabet
Dette punkt var udgået.
UDG
13. Ministermøde mellem EU og Rusland (PPC)
– Orientering fra formandskabet
Dette punkt var udgået.
131
 EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 210: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 25/10-11
4. Europaudvalgsmøde 25/10-11
14. Det fælles europæiske asylsystem (CEAS)
– Status/udvalgte emner
KOM (2011) 0319, KOM (2011) 0320
Rådsmøde 3121 – bilag 3 (samlenotat side 74)
KOM (2011) 0320 – bilag 1 (grundnotat af 20/10-11)
Rådsmøde 3096 – bilag 6 (skriftlig forelæggelse af 3/6-11 fra RIA
9-10/6-10)
Udvalgsmødereferater:
EUU alm. del (11) – bilag 8 (Udenrigsministeriets
beslutningsreferat fra møde i Statsministeriet 19/9-11)
EUU alm. del (10) – bilag 157 (side 385, senest behandlet i EUU
26/11-10)
Justitsministeren:
Dagsordenens punkt 14 drejer sig om status på oprettelsen
af det fælles europæiske asylsystem, som skal være færdigforhandlet inden ud-
gangen af 2012.
Der er tale om en statusorientering, men formandskabet vil muligvis også lægge
op til en drøftelse af enkelte udeståender.
I forhandlingerne om Dublinforordningen er den store knast fortsat forslaget om
en mekanisme til suspension af overførsler af asylansøgere til et medlemsland,
der er under stort migrationspres.
Danmark kan ikke støtte en sådan mekanisme, der efter vores opfattelse bl.a. vil
kunne virke som en tiltrækkende faktor for asylansøgere.
Danmark ønsker i stedet en beredskabsmekanisme, hvor man støtter medlems-
stater, der har vanskeligt ved at opfylde deres forpligtelser på asylområdet. En
sådan mekanisme vil desuden indebære overvågning af udviklingen i medlems-
staterne med henblik på, at vi undgår en gentagelse af situationen i Grækenland.
Formandskabet har fremsat et forslag om en mekanisme til evaluering af gen-
nemførelsen af de forskellige asylretsakter i medlemsstaterne med henblik på at
yde støtte til medlemsstaternes asylsystemer.
Danmark er positiv over for forslaget, der også generelt er blevet positivt modta-
get blandt medlemsstaterne.
En nærmere drøftelse af mekanismen forventes dog først at finde sted på råds-
mødet i december.
Karen Jespersen
forstod, at justitsministeren var kritisk over for den foreslåede
suspension af Dublinforordningen for et medlemsland, der er under stort migrati-
onspres, men at den var positiv over for evalueringsmekanismen. Der står imid-
lertid i samlenotatet, at evalueringsmekanismen skal kobles til diskussionen om
en suspension af Dublinforordningen. Hun var altid mistænksom, når man skrev
sådan noget, for det var hendes erfaring, at det, EU ikke kan få ind ad fordøren,
prøver man at smugle ind ad bagdøren. Derfor ville hun gerne vide, hvad der lå i
den kobling.
132
 EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 210: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 25/10-11
4. Europaudvalgsmøde 25/10-11
Hun ville gerne vide, hvilken forskel der var på den anden fase af det fælles euro-
pæiske asylsystem og flygtningedefinitionsdirektivet. Det ene sted står der, at
formålet er en fælles asylprocedure og en ensartet status for personer, der bevil-
ges asyl eller subsidiær beskyttelse. Det andet sted står der, at formålet er at
harmonisere minimumsstandarder for anerkendelse af tredjelandsstatsborgere
eller statsløse som flygtninge eller som personer, der af anden grund behøver
subsidiær beskyttelse. For hende lød det som det samme.
Lykke Friis
forstod, at det var en tilvalgsmodel, regeringen vil arbejde for, såle-
des at Folketinget efterfølgende kan beslutte, om vi skal koble os op på de for-
skellige direktiver. Hun spurgte, om justitsministeren i forbindelse med de frem-
hævede direktiver havde den holdning, at vi efterfølgende skulle prøve at komme
til at deltage i dem.
Pia Adelsteen
kunne forstå, at justitsministeren ikke ville støtte en ændring af
Dublinforordningen, men hvilke ændringer bliver der tale om? Hun pegede på, at
vi skal sige ja inden 30 dage, hvis vi ønsker at være med.
Der nævnes i samlenotatet: "Forslag til direktiv om minimumsstandarder for pro-
cedurer i medlemsstaterne for tildeling og fratagelse af international beskyttelse."
Betyder det, at det nu er EU, der fastsætte de standarder, der skal være for tilde-
ling og fratagelse af international beskyttelse?
Videre står der: "Hvis niveauet for økonomiske ydelser til asylansøgere er forskel-
ligt fra det, der tildeles egne statsborgere, skal dette behørigt begrundes." Hun
spurgte, hvilke begrundelser EU vil acceptere.
Justitsministeren
bekræftede over for Karen Jespersen, at regeringen er positiv
over for evalueringsmekanismen.
Der er tale om en større harmonisering, når det gælder flygtninge og folk med
subsidiær beskyttelse. Det er en afledet effekt af det, der sker i anden fase af til-
pasningen af det europæiske asylsystem.
Han sagde til Lykke Friis, at når det gælder retsforbeholdet, har regeringen an-
nonceret et ønske om en tilvalgsordning. Man kan ikke sige, at alle de direktiver,
som er omfattet af retsforbeholdet i øjeblikket, vil vi automatisk acceptere. Det
bliver en afgørelse "case by case". Her kommer Europaudvalget under en eller
anden form til at spille en rolle.
Justitsministeren bekræftede over for Pia Adelsteen, at regeringen inden for 30
dage kan tilkendegive, om vi vil være med.
NOT
Med hensyn til tildeling og fratagelse af beskyttelse er der tale om almindelige
internationale konventioner. Justitsministeren lovede at fremsende et uddybende
notat.
Karen Jespersen
spurgte, om justitsministeren er enig i, at det er uacceptabelt,
at der er så mange punkter på dagsordenen, hvor et Kommissionsdokument ikke
foreligger. Så tager ministrene på rådsmødet Kommissionens mundtlige oriente-
ring til efterretning. "Og den, der tier, samtykker". Der bør foreligge et Kommissi-
onsdokument, før en sag sættes på dagsordenen.
133
 EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 210: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 25/10-11
4. Europaudvalgsmøde 25/10-11
Lykke Friis
sagde, at hun fuldt ud var klar over, hvad tilvalgsmodellen indebar,
men det, hun spurgte om, var, om Danmark på den korte bane – med de nuvæ-
rende regler – ville forsøge at koble os op på direktivet.
Pia Adelsteen
gentog sit spørgsmål om "behørig begrundelse" i relation til ni-
veauet for sociale ydelser.
Når regeringen siger, den vil fjerne retsforbeholdet og erstatte det af en tilvalgs-
model – hvilket ikke er Dansk Folkepartis holdning – hvilket endda skal ske
forholdsvis hurtigt, kunne det være rart, om regeringen i forbindelse med de direk-
tiver, det drejer sig om, ville tilkendegive, hvad der var dens holdning til direktivet,
hvis vi havde en tilvalgsmodel.
Justitsministeren
erklærede sig enig med Karen Jespersen i, at det er kritisa-
belt, at der på så mange punkter ikke foreligger Kommissionsdokumenter. Det
ville den arbejde videre med.
Med hensyn til spørgsmålet fra Lykke Friis pointerede justitsministeren, at som
det kører i dag, hvor parallelaftaler er omdrejningspunkter, er det – for at sige det
mildt – meget svært, og der er flere konkrete eksempler på, at Kommissionen
siger nej til danske ønsker. Det er det problem, vi lægger op til at få på plads med
tilvalgsordningen.
Han kunne ikke give Pia Adelsteen et generelt svar på, hvad man forstår ved
"behørigt begrundet". Det må være en konkret vurdering fra sag til sag.
I relation til Pia Adelsteens ønske om, at regeringen tilkendegav, hvordan den
ville stille sig til de forskellige direktiver, hvis vi havde en tilvalgsordning, sagde
justitsministeren, at han mente, vi skulle tage tingene i rækkefølge. Nu tager vi
først en grundig teknisk gennemgang af konsekvenserne af retsforbeholdet. Der
står klart i regeringsgrundlaget, at det er regeringens ønske at få en tilvalgsord-
ning. Det vil den arbejde med, og det får Folketinget selvfølgelig lejlighed til at
tage stilling til. Når det er sket, får det selvfølgelig også indflydelse på sagsbe-
handlingen i Europaudvalget.
Lykke Friis
præciserede, at hun ikke spurgte om den tilvalgsordning, som måske
kommer på et senere tidspunkt, men spurgte om de tilfælde, hvor vi nu kan ønske
parallelaftaler, men ikke altid får det.
Pia Adelsteen
gjorde opmærksom på, at en folkeafstemning om retsforbeholdet
jo også kunne resultere i, at vi beholdt vort retsforbehold. Netop i den situation
kan parallelaftaler være en løsning. Hun havde svært ved, at forestille sig EU
f.eks. skulle sige nej til at udveksle oplysninger på det politimæssige område. Hun
tilføjede, at hun var klar over, at det kunne tage 5 år at opnå en parallelaftale.
Justitsministeren
sagde, at det ikke var altid, vi kunne få en parallelaftale – ja,
det var nærmest aldrig. Når vi beder om en parallelaftale, sker det på Kommissio-
nens nåde, og kun hvis Kommissionen kan se fordelene for EU ved en parallelaf-
tale. Derfor mener vi, en tilvalgsordning er mere hensigtsmæssig.
Han svarede Pia Adelsteen, at det er svært at sige, hvad der sker ved en folkeaf-
stemning, men når vi kender resultatet af folkeafstemningen, kan det være, vi
mødes igen.
134
 EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 210: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 25/10-11
4. Europaudvalgsmøde 25/10-11
Lykke Friis
takkede for oplysningen. Hun bad om, at man i forbindelse med den
tekniske gennemgang får en liste over, på hvilke punkter Danmark har opnået
parallelaftaler, og hvor vi ikke har.
Den fungerende formand, Pia Adelsteen,
mente, udvalget havde fået en sådan
oversigt, og ville oversende den, så også de nye medlemmer fik den.
135
 EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 210: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 25/10-11
4. Europaudvalgsmøde 25/10-11
15. Den græske handlingsplan på asyl- og indvandringsområdet
– Status
Rådsmøde 3121 – bilag 3 (samlenotat side 97)
Udvalgsmødereferater:
EUU alm. del (11) – bilag 8 (Udenrigsministeriets
beslutningsreferat fra møde i Statsministeriet 19/9-11)
EUU alm. del (10) – bilag 393 (side 1163, senest behandlet i
EUU 8/4-10)
EUU alm. del (10) – bilag 333 (side 813, behandlet i EUU 11/2-
11)
Justitsministeren
nævnte ikke dette punkt.
Lykke Friis
syntes, der var et markant overlap til det forslag om en modernisering
af Schengenreglerne, som Kommissionen fremsatte dagen efter valget, hvor man
forsøgte at tage hånd om den situation, at Grækenland ikke var i stand til at
håndhæve Schengenreglerne. Derfor spurgte hun, om justitsministeren kunne
give en status for, hvordan det går med dette forslag.
Nikolaj Villumsen
fandt, at der var kommet en række relevante kommentarer fra
Dansk Flygtningehjælp og Amnesty International. Dansk Flygtningehjælp siger,
det er problematisk, hvis eksempelvis afghanere og iranere bliver udvist. Hvis
man indfører det, der er foreslået, vil regeringen så sikre, at der er ikke er nogen,
der er berettiget til asyl, der blive afvist ved grænsen? Amnesty International på-
peger, at det bør undgås, at man laver en tilbagetagelsesaftale med Tyrkiet, fordi
dette land også har problemer med overholdelse af flygtningekonventionen.
Pia Adelsteen
henviste til, at Østrig og Ungarn har oplevet en stigning i ulovlig
indvandring og organiseret kriminalitet og gerne vil have grænsekontrol ind i mi-
grationsplanerne. Hvad mener regeringen om det?
Hvor langt har regeringen tænkt sig at gå i forhold til at have solidaritet med de
medlemsstater, der er udsat for et særligt pres på deres asylsystemer?
Lisbeth Bech Poulsen
henviste til, at der står i samlenotatet, at regeringen finder
det vigtigt at udvise solidaritet med medlemslande, der er udsat for et stort pres.
Vi taler om Grækenland, som er hårdt presset og også står i en kæmpe økono-
misk krise, hvis der ikke sker en suspension af Dublinforordningen. Hun spurgte,
om denne solidaritet kan udmønte sig i, at vi f.eks. sender flere medarbejdere af
sted til asylstøttekontoret eller giver yderligere midler, så vi kan sikre ordentlige
forhold for de folk, der kommer til de sydlige europæiske lande.
Justitsministeren
svarede Nikolaj Villumsen, at det aldrig nogen sinde vil være
sådan, at folk, som har behov for asyl, bliver afvist, når de kommer til EU's ydre
grænser.
Justitsministeren havde ikke noget problem med ønskerne fra Østrig og Ungarn,
hvis der var et fagligt grundlag for dem.
I svaret til Lisbeth Bech Poulsen medgav justitsministeren, at problemet er stort,
og vi ville overveje, om vi skal yde et større bidrag.
136
 EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 210: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 25/10-11
4. Europaudvalgsmøde 25/10-11
Pia Adelsteen
gentog sig spørgsmål om, hvor langt solidariteten med lande som
Grækenland og Italien går. Betyder det, at der skal komme 5.000 asylansøgere
fra Italien til Danmark?
Justitsministeren
sagde, at jo mindre landet er, jo længere strækker solidarite-
ten sig. Vi vil f.eks. gå langt for at hjælpe Malta.
137
 EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 210: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 25/10-11
4. Europaudvalgsmøde 25/10-11
16. Kommissionens forslag til omarbejdelse af
flygtningedefinitionsdirektivet*
– Status
KOM (2009) 0551
Rådsmøde 3121 – bilag 3 (samlenotat side 90)
KOM (2009) 0551 – bilag 1 (grundnotat af 24/3-10)
Udvalgsmødereferater:
EUU alm. del (10) – bilag 157 (side 385, senest behandlet i EUU
26/11-10)
*) Forslaget er fremsat efter TEUF, tredje del, afsnit V. Protokollen om
Danmark stilling, der er knyttet til Lissabontraktaten, finder derfor anven-
delse, hvilket indebærer, at foranstaltningerne ikke vil være bindende for
eller finde anvendelse i Danmark.
Justitsministeren
nævnte ikke dette punkt.
Pia Adelsteen
henviste til, at der i forbindelse med nærhedsprincippet står, at det
er nødvendigt at harmonisere. Hun spurgte, hvorfor det er det. Betyder det, at det
er EU, der skal bestemme, hvordan definitionen af flygtninge skal være?
138
 EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 210: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 25/10-11
4. Europaudvalgsmøde 25/10-11
17. EU-erklæring ved Flygtningekonventionens 60-års jubilæum
– Vedtagelse
Rådsmøde 3121 – bilag 3 (samlenotat side 96)
Justitsministeren
nævnte ikke dette punkt.
Nikolaj Villumsen
spurgte, om Europaudvalget skal tage stilling til den fælles
EU-erklæring i forbindelse med flygtningekonventionens 60 års jubilæum.
Den fungerende formand, Pia Adelsteen,
sagde, at der altid ville stå FO ud for
punktet, hvis det var noget, regeringen forelagde forhandlingsoplæg om.
139
 EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 210: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 25/10-11
4. Europaudvalgsmøde 25/10-11
18. Kommissionsmeddelelse om intelligente grænser
– Præsentation
KOM [2011] 0680
Rådsmøde 3121 – bilag 3 (samlenotat side 100)
Justitsministeren
nævnte ikke dette punkt.
140
 EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 210: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 25/10-11
4. Europaudvalgsmøde 25/10-11
19. VIS
– Status
Rådsmøde 3121 – bilag 3 (samlenotat side 104)
Udvalgsmødereferater:
EUU alm. del (11) – bilag 8 (beslutningsreferat af 23/9-11 fra
mødet i Statsministeriet)
Rådsmøde 3096 – bilag 6 (skriftlig forelæggelse af 3/6-11)
Justitsministeren:
Det sidste punkt, som jeg vil nævne i dag, er dagsordenens
punkt 19, der handler om Visuminformationssystemet, også kaldet VIS.
Jeg kan orientere udvalget om, at VIS blev idriftsat den 11. oktober 2011 på vores
ambassade i Kairo og på alle EU-medlemslandenes ambassader og konsulater i
Nordafrika.
For Danmarks vedkommende er idriftsættelsen indtil videre sket uden problemer.
Næste skridt er Schengenlandenes anvendelse af systemet til indrejsekontrol ved
alle ydre Schengengrænser, herunder i Danmark, som skal finde sted fra den 31.
oktober 2011.
Det var de sager, jeg i første omgang har valgt at fokusere på. Har I spørgsmål til
de øvrige sager, er I som sagt naturligvis meget velkomne til at spørge ind til dis-
se.
141
 EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 210: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 25/10-11
4. Europaudvalgsmøde 25/10-11
20. Kaliningrad**
– Status/udvalgte emner
KOM (2011) 0461
Rådsmøde 3121 – bilag 3 (samlenotat side 108)
Udvalgsmødereferater:
EUU alm. del (11) – bilag 8 (beslutningsreferat af 23/9-11 fra
mødet i Statsministeriet)
EUU alm. del (10) – bilag 157 (side 389, senest behandlet i EUU
26/11-10)
Forslaget er fremsat efter TEUF, tredje del, afsnit V. Protokollen om
Danmark stilling, der er knyttet til Lissabontraktaten, finder derfor anven-
delse, hvilket indebærer, at foranstaltningerne ikke vil være bindende for
eller finde anvendelse i Danmark. Da forordningen imidlertid udgør en vi-
dereudvikling af Schengenreglerne, træffer Danmark inden 6 måneder ef-
ter vedtagelsen af forordningen afgørelse om, hvorvidt Danmark vil gen-
nemføre forordningen i dansk ret, jf. protokollens artikel 4 ("opt-in").
Justitsministeren
nævnte ikke dette punkt.
Pia Adelsteen
var klar over, at der var tale om lokal grænsetrafik, men spurgte,
hvorfor regeringen ikke forelagde forhandlingsoplæg om sagen, da der trods alt
var tale om en ændring af Schengenreglerne.
Justitsministeren
svarede Pia Adelsteen, at når regeringen vurderer, at det ikke
er nødvendigt at forelægge et forhandlingsoplæg, er det fordi der er tale om lokal
grænsetrafik, som ikke i større grad berører os.
Pia Adelsteen
undrede sig stadig over, at regeringen ikke forelagde forhand-
lingsoplæg, for hvis tredjelandsborgere kommer ind i Kaliningrad, kan de på
grund af Schengenreglerne komme videre til andre EU-lande, altså også Dan-
mark.
Justitsministeren
sagde, at det er regeringens vurdering, at sagens rækkevidde
er meget begrænset. Derfor behøver den ikke forelægge forhandlingsoplæg.
142
 EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 210: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 25/10-11
4. Europaudvalgsmøde 25/10-11
21. Kommissionens forslag om et direktiv om en enkel procedure for
udstedelse af en samlet opholds- og arbejdstilladelse (Single
Permit)*
– Status
KOM (2007) 0638
Rådsmøde 3121 – bilag 4 (samlenotat side 1)
KOM (2005) 0669 – bilag 1 (grundnotat af 10/5-06)
KOM (2007) 0638 – svar på spørgsmål 3
KOM (2007) 0638 – svar på spørgsmål 2
KOM (2007) 0638 – svar på spørgsmål 1
Udvalgsmødereferater:
EUU alm. del (11) – bilag 8 (beslutningsreferat af 23/9-11 fra
mødet i Statsministeriet)
Rådsmøde 3096 – bilag 6 (skriftlig forelæggelse af 3/6-11)
EUU alm. del (10) – bilag 157 (side 389, senest behandlet i EUU
26/11-10)
*) Forslaget er fremsat efter TEUF, tredje del, afsnit V. Protokollen om
Danmark stilling, der er knyttet til Lissabontraktaten, finder derfor anven-
delse, hvilket indebærer, at foranstaltningerne ikke vil være bindende for
eller finde anvendelse i Danmark.
Justitsministeren
nævnte ikke dette punkt.
Karen Jespersen
henviste til, at der står i regeringsgrundlaget, at regeringen vil
fjerne retsforbeholdet. Hun opfattede det som noget ret vidtgående, at man vi lave
en samlet udstedelse af opholds- og arbejdstilladelse og fælles regler. Hvis vi
fjerner retsforbeholdet, og forslaget bliver vedtaget, så bliver vi vel omfattet af det.
Finn Sørensen
var klar over, at vi ikke er omfattet af reglerne, idet vi har et rets-
forbehold, man da regeringen går ind for, at vi skal ophæve retsforbeholdet, er
det vigtigt at vide, hvordan regeringens holdning er. Han syntes, det var proble-
matisk, hver gang man vil begrænse nogle rettigheder for tredjelandsborgere.
I øvrigt pegede han på, at der under dette direktiv ligger fire andre direktiver,
hvoraf de to er rimeligt tæt på vedtagelse, nemlig direktivet om sæsonarbejde og
om virksomhedsinterne udstationerede medarbejdere. Disse direktiver rummer
den samme problematik. Disse grupper af arbejdere skal udstyres med endnu
dårligere rettigheder end dem, man vil give tredjelandsborgere. Hvis retsforbehol-
det forsvinder, bliver vi omfattet af disse direktiver. Hvad mener regeringen om
det, og hvad har vi sagt til disse direktiver?
Justitsministeren
svarede Finn Sørensen, at den grundlæggende skepsis, som
vi hidtil har signaleret over for forslaget om "single permit", fastholder vi.
143
 EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 210: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 25/10-11
4. Europaudvalgsmøde 25/10-11
22. Kommissionsmeddelelse om det østlige partnerskab
– Præsentation og drøftelse
KOM (2011) 0564
Rådsmøde 3121 – bilag 3 (samlenotat side 114)
Udvalgsmødereferater:
EUU alm. del (11) – bilag 8 (beslutningsreferat af 23/9-11 fra
mødet i Statsministeriet)
Justitsministeren
nævnte ikke dette punkt.
144
 EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 210: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 25/10-11
4. Europaudvalgsmøde 25/10-11
23. Kommissionens meddelelse om en europæisk dagsorden for
integration af tredjelandsstatsborgere
– Præsentation
KOM (2011) 0455
Rådsmøde 3121 – bilag 2 (samlenotat side 1)
EUU alm. del (11) – bilag 8 (beslutningsreferat af 23/9-11 fra
mødet i Statsministeriet)
Den fungerende formand, Pia Adelsteen,
bød velkommen til den nye social- og
integrationsminister.
Social- og integrationsministeren:
Punkt 23 handler om Kommissionens med-
delelse om integration, som forventes præsenteret på rådsmødet.
Meddelelsen var også på dagsordenen for det seneste rådsmøde, men blev af
tidsmæssige hensyn ikke behandlet.
Der forventes kun en indledende drøftelse af meddelelsen på det kommende
rådsmøde, idet det polske formandskab vil arbejde for enighed om rådskonklu-
sioner om integrationspolitikken på et rådsmøde i december.
Om meddelelsen kan jeg kort nævne, at den er en del af handlingsplanen for im-
plementeringen af Stockholmprogrammet fra december 2009, og den fremhæver
det fælles ansvar for integrationsstyring.
Kommissionen fremsætter derfor også en række anbefalinger til foranstaltninger
om integration gennem aktiv deltagelse, mere handling på lokalt plan samt ind-
dragelse af oprindelseslandene.
Integrationsområdet er naturligvis fortsat national kompetence, men samtidig kan
EU bidrage med bl.a. en ramme for måling, benchmarking og udveksling af erfa-
ringer og bedste praksis.
Jeg er glad for, at Kommissionen med denne meddelelse sætter fokus på integra-
tionsarbejdet, og fra dansk side støtter vi fuldt ud, at der fastlægges en europæisk
dagsorden for integration.
Desuden præsenterer meddelelsen mange relevante forslag til national integrati-
onspolitik, som er i tråd med den danske tilgang til integration.
Det er også derfor, i fra dansk side vil arbejde for, at Kommissionens anbefalinger
konkretiseres og udbygges yderligere, da anbefalingerne har meget generel og
overordnet karakter.
Vi vil bl.a. efterspørge, at der fastlægges flere specifikke forslag til implementerin-
gen af de prioriteter, der er fastlagt i Stockholmprogrammet. Det gælder særligt
videreudviklingen af koordinationsmekanismer, måling af integrationspolitikkerne
samt styrkelsen af demokratiske værdier og social sammenhængskraft.
Vi vil også arbejde for, at der sættes større fokus på indvandrernes pligter i for-
hold til vellykket integration. Indvandreres accept af deres eget ansvar for en suc-
cesfuld integration må nemlig ikke undervurderes.
Som nævnt vil det polske formandskab på rådsmødet i december fremsætte for-
slag om rådskonklusioner om integrationspolitikken, og disse vil sætte rammen
145
 EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 210: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 25/10-11
4. Europaudvalgsmøde 25/10-11
for det videre arbejde på integrationsområdet, herunder også under det danske
formandskab til næste år.
Karen Jespersen
spurgte, under justitsministeren fremlæggelse hvordan man
egentlig definerer integration.
Justitsministeren
henviste til social- og integrationsministeren.
Pia Adelsteen
forstod godt, at det drejede sig om at indhente erfaringer, laver
statstikker osv., men spurgte, om målet var, at man ville indføre en fælles integra-
tionspolitik i EU.
Social- og integrationsministeren
svarede, at det var det ikke. Integrationspoli-
tikken er et nationalt anliggende, men der er selvfølgelig ting, hvor vi har et fælles
ansvar. Forslaget er en opfølgning af Stockholmprogrammet, men det er på ingen
måde meningen, at man skal have en fælles integrationspolitik.
146
 EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 210: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 25/10-11
4. Europaudvalgsmøde 25/10-11
24. Kommissionens meddelelse om en sammenhængende tilgang til
EU’s antinarkotikapolitik
– Præsentation
Rådsmøde 3121 – bilag 3 (samlenotat side 119)
Justitsministeren
nævnte ikke dette punkt.
25. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om bekæmpelse
af seksuelt misbrug af børn, seksuel udnyttelse af børn og
børnepornografi og om ophævelse af rammeafgørelse 2004/68/RIA*
– Status
KOM (2010) 0094
Rådsmøde 3121 – bilag 3 (samlenotat side 122)
KOM (2009) 0135 – bilag 1 (grundnotat af 20/5-09)
EUU alm. del (10) – bilag 128 (notat af 6/12-10 om ophævelse af
EU-retsakter i forbindelse med vedtagelsen af nye EU-retsakter)
KOM (2010) 0171 – svar på spørgsmål 4
Udvalgsmødereferater:
EUU alm. del (10) – bilag 393 (side 1133, senest behandlet i
EUU 8/4-11)
*) Forslaget er fremsat efter TEUF, tredje del, afsnit V. Protokollen om
Danmark stilling, der er knyttet til Lissabontraktaten, finder derfor anven-
delse, hvilket indebærer, at foranstaltningerne ikke vil være bindende for
eller finde anvendelse i Danmark.
Justitsministeren
nævnte ikke dette punkt.
26. EU-USA PNR-aftalen*
– Statusopdatering
KOM (2010) 0492
Rådsmøde 3121 – bilag 5 (samlenotat side 2)
*) Forslaget er fremsat efter TEUF, tredje del, afsnit V. Protokollen om
Danmark stilling, der er knyttet til Lissabontraktaten, finder derfor anven-
delse, hvilket indebærer, at foranstaltningerne ikke vil være bindende for
eller finde anvendelse i Danmark.
Justitsministeren
nævnte ikke dette punkt.
27. Forslag til Europa-Parlamentet og Rådets direktiv om strafferetlige
sanktioner for insiderhandel og markedsmanipulation
– Præsentation
Rådsmøde 3121 – bilag 5 (samlenotat side 6)
Justitsministeren
nævnte ikke dette punkt.
147
 EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 210: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 25/10-11
4. Europaudvalgsmøde 25/10-11
28. Eventuelt – teknisk gennemgang af det danske retsforbehold
Justitsministeren:
Til sidst vil jeg lige adressere et helt andet emne: Jeg kan
forstå, at udvalget har ønsket en teknisk gennemgang af det danske forbehold.
Jeg er enig i, at en sådan gennemgang kan være yderst nyttig, og jeg vil derfor
foreslå, at vi gør det i slutningen af november. Jeg vil vende tilbage over for ud-
valget med henblik på at aftale detaljerne.
Den fungerende formand, Pia Adelsteen,
takkede for tilsagnet om en teknisk
gennemgang af retsforbeholdet.
Lykke Friis
sagde, at når man læser sagerne og hører justitsministerens frem-
læggelse, er der ingen tvivl om, at der er dynamik i integrationsområdet. Derfor er
en gennemgang af det retlige forbehold særdeles relevant.
148
 EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 210: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 25/10-11
4. Europaudvalgsmøde 25/10-11
29. Siden sidst
– Mundtlig forelæggelse af verserende sager ved EU-domstolen på det
udlændingeretlige område af væsentlig betydning for Danmark
Justitsministeren:
Jeg vil i dag orientere udvalget om fem væsentlige sager ved
EU-Domstolen på området for fri bevægelighed for personer, der har betydning
for udlændingeretten.
Udvalget er skriftligt orienteret om alle de sager, jeg vil gennemgå.
Sagerne vil kunne få betydning – større eller mindre – for de danske regler om
indrejse, familiesammenføring eller opholdsret for tredjelandsborgere. Jeg henvi-
ser i den forbindelse til den skriftlige orientering til udvalget om sagerne.
a) Sag C-221/11 – Demirkan
EUU alm. del (10) – bilag 548 (notat om afgivelse af indlæg i EU-
Domstolens præjudicielle sag C-221/11)
Justitsministeren:
Demirkan-sagen angår tyrkiske statsborgere, der ønsker ind-
rejse og ophold med henblik på familiebesøg i op til tre måneder i et Schengen-
land. Spørgsmålet i sagen er, om tyrkiske statsborgere kan opnå visumfritagelse i
medfør af associeringsaftalen, fordi de under familiebesøg i EU er modtagere af
tjenesteydelser.
Danmark afgav indlæg i sagen den 29. august 2011 og gjorde bl.a. gældende, at
det kun er levering og ikke modtagelse af tjenesteydelser, som kan medføre vi-
sumfritagelse.
b) Sag C-256/11 – Dereci m.fl.
EUU alm. del (10) – bilag 526 (notat om afgivelse af indlæg i EU-
Domstolens præjudicielle sag C-256/11)
Justitsministeren:
Dereci-sagen handler om afledte opholdsrettigheder som
følge af unionsborgerskabet samt den såkaldte stand still klausul i associeringsaf-
talen mellem EU og Tyrkiet. Danmark afgav både skriftligt og mundtligt indlæg i
sagen. Der var mundtlig forhandling den 27. september 2011.
Sagen indeholder en række forskellige spørgsmål, hvoraf jeg her skal nævne de
to vigtigste. Det første er, om en forælder fra et tredjeland, der ikke forsørger sit
barn, kan få opholdstilladelse som en afledt ret af barnets unionsborgerskab. Det-
te er ikke Danmarks opfattelse, hvilket vi også gjorde gældende under sagen.
Danmark slog endvidere på, at barnet ikke har gjort brug af sin ret til fri bevæge-
lighed.
Det andet spørgsmål, jeg vil nævne, angår stand still klausulen i associeringsafta-
len mellem EU og Tyrkiet i et tilfælde, hvor den tyrkiske statsborger ud over fami-
liesammenføringen agter at påbegynde at arbejde.
Danmark har under sagen bl.a. gjort gældende, at stand still klausulen ikke giver
tyrkiske statsborgere en ret til familiesammenføring.
149
 EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 210: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 25/10-11
4. Europaudvalgsmøde 25/10-11
c) Sag C-40/11 – Iida
EUU alm. del (10) – bilag 404 (notat om afgivelse af indlæg i EU-
Domstolens præjudicielle sag C-40/11)
Justitsministeren:
Iida-sagen vedrører unionsborgerskabet og fortolkning af op-
holdsdirektivet. Spørgsmålet er her, om en forælder, der er tredjelandsstatsbor-
ger, kan opnå opholdsret i Tyskland, hvor barnet er statsborger, uanset at barnet
nu bor i Østrig.
Danmark har bl.a. gjort gældende, at en sådan tredjelandsstatsborger ikke er om-
fattet af opholdsdirektivet, da den pågældende ikke forsørges af unionsborgeren,
og da den pågældende ikke følger eller slutter sig til unionsborgeren i Østrig,
Danmark har også gjort gældende, at traktatbestemmelserne om unionsborger-
skabet i øvrigt ikke finder anvendelse, allerede fordi barnet og tredjelandsstats-
borgeren opholder sig i to forskellige EU-medlemsstater.
d) Sag E-4/11 – Clauder
EUU alm. del (10) – bilag 462 (notat om afgivelse af indlæg i EU-
Domstolens præjudicielle sag E-4/11)
Justitsministeren:
Clauder-sagen er ikke fra EU-Domstolen, men fra EFTA-
domstolen, hvor Danmark den 28. juni deltog i den mundtlige forhandling. Dom-
stolen afsagde dom i sagen allerede den 26. juli, hvilket er årsagen til, at udvalget
først bliver mundtligt orienteret om sagen efter afsigelsen.
Sagen angik fortolkning af opholdsdirektivet og spørgsmålet om, hvorvidt en EU-
borger, der har opnået permanent ophold i et EØS-land – det vil sige efter fem års
lovligt ophold – har en ubetinget ret til familiesammenføring, eller om der kan stil-
les betingelser herfor, f.eks. i form af dokumentation for tilstrækkelige midler.
Domstolen fastslog, at en sådan EU- eller EØS-borger har en betingelsesløs ret
til familiesammenføring.
Der er på den baggrund iværksat en justering af dansk praksis for meddelelse af
familiesammenføring til EU- og EØS-borgere, der har opnået tidsubegrænset
ophold efter EU- og EØS-reglerne.
Pia Adelsteen
spurgte, om dommens resultat, som giver betingelsesløs ret til
familiesammenføring, indebærer, at Danmark ikke længere kan stille krav i for-
bindelse med en sådan familiesammenføring.
Justitsministeren
bekræftede, at dommen giver de pågældende ansøgere en
ubetinget ret til familiesammenføring.
e) Sag C-83/11 – Rahman
EUU alm. del (10) – bilag 442 (notat om afgivelse af indlæg i EU-
Domstolens præjudicielle sag C-83/11)
150
 EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 210: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 25/10-11
4. Europaudvalgsmøde 25/10-11
Justitsministeren:
Rahman-sagen vedrører spørgsmålet om opholdsret til en
EU-borgers familiemedlemmer, der ikke er kernefamiliemedlemmer, men som
forsørges af unionsborgeren eller hører til dennes husstand, eller som på
grund af alvorlige helbredsmæssige forhold er afhængige af EU-borgeren.
I sagen skal EU-Domstolen tage stilling til, om der kan fastsættes nationale betin-
gelser for opholdsretten, eller om opholdsdirektivet forpligter medlemslandene til
umiddelbart at indrømme en opholdsret efter EU-retten.
Danmark afgav skriftligt indlæg i sagen den 14. juni 2011 og gjorde her gælden-
de, at opholdsdirektivet ikke medfører en forpligtelse for medlemsstaterne til at
indrømme en opholdsret til familiemedlemmer, som ikke er kernefamiliemedlem-
mer, og at opholdsdirektivet netop har overladt medlemsstaterne kompetence til
nationalt at fastsætte betingelserne for opholdsretten over for sådanne personer.
Dette var de vigtigste verserende sager, som Danmark deltager i ved EU-Dom-
stolen på området for fri bevægelighed for personer og udlændingeret. Sagerne
viser klart, at tredjelandsstatsborgere forsøger at anlægge en udvidet fortolkning
af EU-retten og reglerne om unionsborgere i traktaten for at få fastslået en op-
holdsret i de tilfælde, hvor den nationale lovgivning ikke fastsætter en sådan ret.
151