Europaudvalget 2011-12
EUU Alm.del Bilag 211
Offentligt
1063508_0001.png
Europaudvalget
OFFENTLIGT REFERAT
AF 5. EUROPAUDVALGSMØDE
Dato:
Tidspunkt:
Sted:
Til stede:
Fredag den 4. november 2011
Kl. 11.00
Vær. 2-133
Pia Adelsteen (DF), fungerende formand, Jens Joel (S),
Sofie Carsten Nielsen (RV), Lone Loklindt (RV), Lisbeth
Bech Poulsen (SF), Nikolaj Villumsen (EL), Lykke Friis
(V), Jakob Ellemann-Jensen (V), Troels Lund Poulsen
(V), Merete Riisager (LA), Lene Espersen (KF)
Økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestager og
justitsminister Morten Bødskov
Desuden deltog:
Pia Adelsteen ledede mødet.
Punkt 1. Rådsmøde nr. 3122 (økonomi og finans) den 8. november 2011
Dagsordenspunkt 1 henhører under Økonomi- og Indenrigsministeriets og Skat-
teministeriets ressort.
Dagsordenspunkt 2 henhører under Skatteministeriets og Økonomi- og Inden-
rigsministeriets ressort.
Dagsordenspunkt 3, 4 og 6 henhører under Økonomi- og Indenrigsministeriets
ressort.
Dagsordenspunkt 5 henhører under Økonomi- og Indenrigsministeriets og Fi-
nansministeriets ressort.
Dagsordenspunkt 7 henhører under Klima- og Energiministeriets og Finansmini-
steriets ressort.
Alle punkterne blev forelagt af økonomi- og indenrigsministeren.
Den fungerende formand, Pia Adelsteen,
bød velkommen til økonomiministe-
ren og sagde, at selv om der kun var tale om sager til orientering, var der en hel
del tunge sager. Hun mindede om, at statsministeren på det sidste møde fik lov at
afrapportere skriftligt fra det uformelle topmøde sidste onsdag, men det blev aftalt,
at mødet i dag kunne bruges til at diskutere perspektiverne fra topmødet.
Økonomiministeren:
Det er jeg meget indstillet på. Jeg tror, de fleste er dybt
optaget af det, der foregår i øjeblikket i den europæiske økonomi, specielt fordi
der sker så mange ting så hurtigt – især med udgangspunkt i Grækenland.
Som formanden siger, er der tre store sager, og så er der nogle mindre sager. De
tre store diskussioner drejer sig om skat på finansielle transaktioner, energibe-
skatning og så selvfølgelig opfølgning af de topmøder, der har været – den store
aftale om Grækenland og gældsnedskrivning. Det er de tre ting, der for alvor er
på dagsordenen.
159
EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 211: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 4/11-11
1063508_0002.png
5. Europaudvalgsmøde 4/11-11
1. Kommissionens forslag vedr. en afgift på finansielle transaktioner
– Præsentation af Kommissionen
KOM (2011) 0594
Rådsmøde 3122 – bilag 1 (samlenotat side 2)
EU-note (11) – E 5 (notat af 11/10-11 fra den økonomiske
konsulent)
Beskatning af den finansielle sektor:
KOM (2010) 0254 - svar på spørgsmål 3
KOM (2010) 0254 - svar på spørgsmål 4
KOM (2010) 0549 - bilag 1 (henvendelse af 11/5 fra IBIS m.fl.)
Udvalgsmødereferater:
EUU alm. del (10) – bilag 503 (side 1236, senest behandlet i
EUU 13/5-11)
EUU alm. del (09) - bilag 449 (side 1265 FO, forhandlingsoplæg
om bankafgifter forelagt EUU 4/6-10)
Økonomiministeren:
Skat på finansielle transaktioner har været drøftet før.
Kommissionen har den 28. september fremsat et forslag om skat på finansielle
transaktioner. Den tekniske indretning af afgiften er, at man pålægger en afgift på
en finansiel transaktion, hvis mindst en af de deltagende i transaktionen er en
finansiel institution, som er etableret i EU. Afgiften pålægges, hvis den finansielle
institution handler på egen hånd, eller hvis den handler på vegne af en anden
institution eller en person. Afgiften pålægges transaktioner i relation til værdipapi-
rer såsom aktier, obligationer, investeringsbeviser, pengemarkedsinstrumenter og
derivater. Der er altså en række ting, hvor afgiften skal pålægges. Der er også
nogle ting, som man foreslår at afgiften ikke skal pålægges. Det giver diskussio-
ner om gråzoner. Nyudstedelse af aktier og obligationer er undtaget fra afgiften.
Det er meget kort om den tekniske side af det.
På det kommende møde i Økofin, altså den 8. november, forventer vi, at Kom-
missionen vil præsentere sit forslag og siger, hvad der er baggrunden for det, og
hvad den har tænkt sig. Det er den første drøftelse, der foregår på baggrund af et
konkret forslag.
Forhandlingssituationen både i EU, men også globalt, hvor diskussionen har væ-
ret sat på dagsordenen flere gange før, er præget af, at der er meget forskellige
holdninger til en sådan afgift. Holdningerne blandt EU-landene er også delte. Der
er nogle, som støtter en afgift på finansielle transaktioner i EU, der er nogle lande
som støtter en global afgift på finansielle transaktioner, og der er nogle lande som
helt er imod en afgift. Nedenunder det er der – uanset om man er for eller imod –
alle mulige holdninger til, hvordan det teknisk kan gøres, og hvis det teknisk kan
gøres, hvor skal pegene så gå hen? Det er rigtig god, stor diskussion at tage hul
på.
Regeringen støtter en global afgift på finansielle transaktioner og mener, at en
diskussion som denne kan gøre, at EU kan gå foran i de internationale drøftelser
om en global afgift på finansielle transaktioner. Det er klart, at hvis man på et tids-
160
EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 211: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 4/11-11
5. Europaudvalgsmøde 4/11-11
punkt kunne komme frem til et forslag, vil man stå stærkere både i G20 og på den
globale scene i arbejdet for en global afgift. Dermed er også sagt, at det er posi-
tivt, at der er fremlagt et forslag, for så kan diskussionen blive mere fokuseret,
end den ellers ville have været. Europa kan gøre sin stilling op og dermed spille
en stærkere rolle i de globale drøftelser om sagen.
Det forslag, som er lagt frem om en transaktionsafgift i EU, medfører ikke desto
mindre en række udfordringer. En af dem er især, at disse transaktioner flytter
uden for EU. Det er baggrunden for, at regeringen støtter en global afgift. Vi vil
nødigt have, at transaktioner – og dermed også arbejdspladser – flytter ud fra det
europæiske område. Er der noget, vi ikke har akut brug for, er det, at arbejds-
pladser forsvinder fra Europa. Tværtimod går mange af de andre ting, vi skal drøf-
te, netop på det modsatte, nemlig: Hvordan kan vi skabe mere vækst og flere
arbejdspladser? Dermed er også sagt, at regeringen ikke støtter, at der bliver la-
vet en europæisk afgift, fordi vi tror, at det vil have den effekt.
Lene Espersen
henviste til, at tobinskatten var en gammel traver, og gentog for
en ordens skyld, at Det Konservative Folkeparti er modstander af en sådan afgift.
Med den konstruktion, der er lavet, er det fuldstændig umuligt at fremføre en lo-
gisk argumentation for, at det lige præcis er dér, man lægger snittet for at skrabe
nogle penge ind til EU-systemet. De finansielle transaktioner er fuldt ud lovlige, og
de er faktisk med til at få hele verden til at fungere. Med globaliseringen er der tit
behov for, at man skal have finansieret ydelser, der ligger langt fremme i tiden.
Det Konservative Folkeparti er modstander af skatten såvel nationalt som på EU-
plan – hvad Lene Espersen også forstod regeringen var – idet det flytter arbejds-
pladser ud af EU. Hun anså det overhovedet ikke for realistisk, at skatten kan
blive indført globalt, idet de små østater, som lever af at have meget liberale vil-
kår, ikke vil være med til det. Hun opfordrede til, at man i stedet for interesserede
sig for at finde de sorte penge, der gemmer sig på forskellige bankkonti. Lene
Espersen tilføjede, at hvis man endelig skal have en sådan skat, bør pengene gå
i statskassen, ikke i EU's kasse.
Lisbeth Bech Poulsen
pegede på konsekvenserne for arbejdspladser og vækst
og mindede om de finansielle institutioners rolle i den nuværende krise. Hun
spurgte, om regeringen vil genoverveje sin indstilling, hvis der findes robuste løs-
ninger på de udfordringer, der er vedrørende tobinskatten.
Jakob Ellemann-Jensen
tilsluttede sig det, Lene Espersen sagde. Venstre er
ikke svært begejstrede for forslaget, bl.a. med baggrund i at det er etableringsste-
det og ikke transaktionsstedet, der er afgørende. I den nuværende situation er vi
næppe interesserede i at tvinge virksomhederne til at flytte uden for EU. Det er en
meget interessant diskussion, om man kan indføre en global skat, men den er
nok meget idealistisk. Han mente, man måtte indgå en aftale med for eksempel
Cayman Islands, inden man bruger mere tid på den idé.
Nikolaj Villumsen
mente, det var ret vigtigt at få lagt en skat på spekulanterne,
som er en af grundene til, at vi har fået den forfærdelige krise, der rammer alle. Vi
har brug for, at det er realøkonomien, der bliver investeret i. Han syntes, det var
161
EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 211: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 4/11-11
5. Europaudvalgsmøde 4/11-11
rigtigt positivt, at regeringen vil arbejde for, at skatten bliver global, men det bliver
nok svært at få Cayman Islands med på ideen. Han forslog, at det bliver de enkel-
te lande, som opkræver afgiften, der skal have pengene og ikke til EU's budget.
Spørgsmålet er, hvordan vi kommer i gang. Vi kan snakke længe om, at vi gerne
vil have en global skat, men nogle skal jo starte. Vi har lige hørt, at man er parat
hertil fra Brasilien og Argentina og Sydafrika og Norge. Det forslag, der ligger nu,
giver nogle problemer, idet der er en fare for, at virksomhederne flytter uden for
EU. Men på den anden side har man haft succes med en transaktionsskat på 0,5
pct. i London, uden at det har ført til udflytning. På denne baggrund spurgte Niko-
laj Villumsen, hvad regeringen har gjort for at få indført en global skat. Har man
f.eks. rejst sagen i FN? Og vil man indkalde de lande, som ønsker at gå i gang?
Merete Riisager
havde noteret sig, at regeringens støtteparti og også et af rege-
ringspartierne er positiv over for den europæiske version af beskatning af finan-
sielle transaktioner. Derfor ville hun markere tydeligt, at Liberal Alliance er imod.
Både fordi der er tale om at beskatte aktiviteter, hvor man forsøger at skabe vær-
dier, og fordi Liberal Alliance slet ikke mener, EU skal være skatteopkræver. På
denne baggrund opfordrede hun regeringen til at holde fast på sin modstand.
Jens Joel
syntes, Lene Espersen fik det fremstillet, som om der var tale om en
måde for EU til at skrabe en masse penge til sig, og gjorde derfor opmærksom
på, at det ikke er EU-systemet, som bestemmer, hvor mange penge der skal bru-
ges i EU, men stadig væk er EU's finansministre, der bestemmer. I øvrigt lægges
der faktisk op til, at midlerne skal tilfalde statskasserne.
Lene Espersen
spurgte i anledning af Jens Joels bemærkning økonomiministe-
ren, om det ikke er korrekt, at kommissionsformanden har foreslået, at skatten
kan være en del af EU's egne indtægter.
Pia Adelsteen
havde det indtryk, at det bestemt var en indtægt til EU – som gan-
ske vist ikke direkte øger budgettet – og pegede på, at det vil give problemer for
Danmark i form af lavere aktieavancebeskatning og pensionsbeskatning. Hun
mente bestemt ikke, man skulle indføre skatten i EU alene, og glædede sig over,
at det mente regeringen heller ikke. Ligesom Jakob Ellemann-Jensen syntes hun,
man skulle få Cayman Islands med på ideen, før man brugte mere tid på den idé.
Økonomiministeren
sagde, at grunden til, at regeringen gik ind for en global
afgift, men ikke en lokal eller regional afgift, var, at i hvert fald som forslaget fore-
ligger lige nu, kan virksomhederne flytte sig. Regeringen havde ikke nogen ideo-
logiske problemer med en sådan skat, hvis det kunne lade sig gøre. Der er imid-
lertid en lang række problemer i det fremlagte forslag. Først og fremmest at
transaktionerne flytter sig. Det vil især gælde dem, der har ressourcerne. Hvis der
kommer et provenu, bliver det fra de små sparere og fra almindelige menneskers
handler vedrørende pensioner o.lign. Hun havde indtryk af, at den transaktions-
skat, man har i London, også bliver betalt af små sparere. Det er svært at lave en
definition, så man får udskilt spekulative kapitaltransaktioner fra ordentlige kapital-
transaktioner. Men måske kan Europa finde en definition, som kan lade sig gøre.
I svaret til Lene Espersen pegede økonomiministeren på, at der kommer et direk-
tiv om rentebeskatning på dagsordenen, som betyder, at vi kan komme tættere
162
EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 211: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 4/11-11
5. Europaudvalgsmøde 4/11-11
på dem, der gemmer pengene, fordi de ikke synes, det er sjovt at blive beskattet.
Økonomiministeren syntes også, vi skal kaste vore kræfter ind dér, hvor vi kan
opnå resultater på det relativt korte sigt.
Økonomiministeren svarede Lisbeth Bech Poulsen, at hvis man kan finde robuste
løsninger, vil regeringen genoverveje sagen. Men en skat, der ikke virker, skal
man være meget forsigtig med at indføre.
Merete Riisager
pegede på, at nye beregninger fra Finansrådet viser, at for al-
mindelige danskere vil det koste 700 kr. om måneden på deres pension, hvis vi
skal indføre en sådan skat.
Nikolaj Villumsen
betegnede det som dejligt, at han var enig med økonomimini-
steren på det ideologiske plan, men gentog sit spørgsmål, om regeringen vil ar-
bejde for at ændre Kommissionens forslag, således at pengene ikke skal gå til
EU, og at vi sikrer os, at virksomhederne ikke flytter transaktionerne. Han pegede
på, at Taiwan, Hong Kong og Sydafrika er nogle af de lande, der har en sådan
skat. En undersøgelse fra IMF viser, at det er de rigeste, der kommer til at betale.
Nikolaj Villumsen kunne godt have ønsket sig skatten højere, men en skat på 0,1
pct. vil ikke afholde nogen fra at foretage produktive, realøkonomiske transaktio-
ner, som drejer sig om mere langsigtede investeringer.
Han forstod, at regeringen ikke vil have en skat på EU-plan, og spurgte, om den
havde tænkt sig at rejse sagen i FN. Og hvad mener regeringen, pengene skal
bruges til? Selv mente han, det ville være godt, hvis pengene blev brugt til klima-
investeringer, til udviklingslandene og på at skabe arbejdspladser.
Lykke Friis
havde personligt den opfattelse, at man på G20 havde vigtigere ting
at diskutere end en tobinskat, f.eks. den øgede protektionisme som vi ser fra
BRIK-landene.
Pia Adelsteen
gentog sit spørgsmål om, hvorvidt regeringen mente, skatten skul-
le gå til nationalstaterne eller til EU.
Økonomiministeren
sagde, at spørgsmålet netop er, hvem der kommer til at
betale. Bliver det spekulanterne, eller bliver det almindelige mennesker, som
kommer til at betale skat i forbindelse med forvaltningen af deres pensioner?
Hun mente ikke, man skulle vente med investeringer i klima og udviklingsbistand,
til man havde fået en skat på finansielle transaktioner. Der vil under alle omstæn-
digheder nok gå meget lang tid, før man kan få indført en sådan skat.
Økonomiministeren troede egentlig ikke, hun ideologisk var enig med Nikolaj Vil-
lumsen, idet det for hende ikke var et ideologisk krav, at man partout skulle be-
skatte finansielle transaktioner, men det kan være en god idé, hvis man kan finde
en metode, der virker.
Da det ikke er regeringens holdning, at der skal være en sådan skat på EU-plan,
bliver det en lidt hypotetisk diskussion, hvad pengene i givet fald skal bruges til.
Det er ikke regeringens holdning, at det skal være en indtægt for EU, hvis skatten
bliver til noget. Det skal være en national indtægt. Der bør være en rimelig skat,
hvor der er ting at beskatte. Folk skal ikke kunne gemme deres penge.
163
EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 211: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 4/11-11
5. Europaudvalgsmøde 4/11-11
Økonomiministeren sagde, at vi vil forsøge at sætte sagen på den globale dags-
orden. Her er G20 et oplagt sted.
Med hensyn til hvem der betaler transaktionsskatten, kan det godt være, økono-
miministeren så anderledes på det end Nikolaj Villumsen, men hun mente, at
bankerne er en slags købmænd, som handler med penge, og hun ville være me-
get forsigtig med at sige, om de låner pengene ud til spekulation eller til ordentlige
formål, så længe de holder sig inden for de regler, der gælder. Hun tilføjede, at
hun troede, f.eks. dansk landbrug sætter kolossalt stor pris på, at fødevarer kan
sælges på en ordentlig måde.
Nikolaj Villumsen
måtte efter økonomiministerens svar konstatere, at han
desværre var ideologisk uenig med økonomiministeren, men når Kommissio-
nen regner med, at man kan skaffe 450 milliarder euro, er det rigtigt mange
efterlønsordninger, man kan indføre rundt om i verden for de penge. Han op-
fordrede regeringen til at arbejde så godt som muligt for at få skatten indført
globalt.
Økonomiministeren
gjorde opmærksom på, at Kommissionen meget klart
siger, at den samlede velstand falder, hvis man laver en skat på finansielle
transaktioner. Hun syntes ikke, Europa er i en situation, hvor vi skal arbejde
for, at den samlede velstand falder.
164
EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 211: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 4/11-11
5. Europaudvalgsmøde 4/11-11
2. (Evt.) Energibeskatningsdirektivet
– Orienterende debat
KOM (2011) 0169
Rådsmøde 3122 – bilag 1 (samlenotat side 8)
KOM (2011) 0169 – bilag 1 (grund- og nærhedsnotat af 1/7-11)
Økonomiministeren:
Den anden store diskussion kommer til at dreje sig om
energibeskatning. Det er et direktivforslag, hvor man er i gang med den tekniske
udredning. Det vil muligvis – vi ved det faktisk ikke præcis endnu – komme på
Økofins dagsorden til en første drøftelse.
Kommissionens forslag blev fremsat den 13. april 2011. Målet er at sikre en mere
rationel og mere målrettet energibeskatning. Den skal pege hen imod, at EU's
samlede energi- og klimamål bliver opfyldt. Det nye er, at der bliver en meget ty-
delig CO
2
-komponent. Det er det, der er det virkelig interessante i forhold til dis-
kussionerne om energi- og klimamålsætningerne.
Det er selvfølgelig et meget teknisk forslag. Jeg skal kun sige noget om de ho-
vedelementer, der er. Kommissionens forslag har følgende hovedelementer:
1. En opdeling af den nuværende minimumsafgift i en CO
2
-komponent, baseret
på energiprodukternes CO
2
-udledninger, og en energikomponent, som er
baseret på energiprodukternes energiindhold. Og så er det en vejning af de
to ting.
2. En koordinering med EU's CO
2
-kvotesystem, hvor den manglende koordine-
ring, der har være indtil videre, har givet anledning til, at visse sektorer får en
dobbeltregulering – altså bliver omfattet af både kvoter og afgifter – mens an-
dre sektorer bliver helt fritaget for kvoter og afgifter. Det er klart en dårlig situ-
ation.
3. Øgede minimumsafgifter, særligt som følge af introduktion af minimumsafgif-
ter på CO
2
-udledninger. Det er her, der ligger et egentligt nybrud i direktivet,
som jeg ser det.
4. En ens afgiftsbelastning på produkter, der er ensartede – altså efter energi-
indhold og CO
2
-udledning. Det er sådan set fornuftigt, selv når de nationale
satser ligger over EU's minimumssatser. Det betyder, at for benzin og diesel
skal energi- og CO
2
-indholdet beskattes med de samme satser. Det indebæ-
rer konkret, at dieselafgifterne i en dansk sammenhæng skal være højere
end benzinafgifterne – også selv om de nationale afgifter allerede ligger over
EU's minimumsafgifter. Det er det, der er den principielle diskussion, nemlig:
Hvordan kommer vi derhen, at vi beskatter ens, uanset i hvilken form det
fremtræder, når man ser på henholdsvis energiindhold og CO
2
-udledning?
Regeringens holdning til forslaget er generelt meget positivt. Vi vil gerne fremme
direktivet. Det flugter dansk afgiftsstruktur, som den er i forvejen, og det støtter
også de klima- og energipolitiske mål, som regeringen har. Vi har generelt høje
energiafgifter, og vi har en interesse i, at forslaget bliver vedtaget, så vi kommer
videre med hele denne problemstilling, også på det europæiske niveau. Fordi en
afgift lagt på efter energiindhold og CO
2
-udledning vil være med til at fremme
165
EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 211: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 4/11-11
5. Europaudvalgsmøde 4/11-11
danske interesser på bl.a. klimaområdet. Det betyder også, at vi meget gerne vil
fremme behandlingen af direktivet, mens Danmark har formandskabet efter jul.
Det kommer meget an på, hvad der kommer til at ske på mødet den 8. november.
Når vi ikke ved, om det kommer på, er det fordi det stadig væk blive diskuteret.
Polen, som har formandskabet i øjeblikket, vil muligvis sætte det på dagsordenen
med henblik på en første drøftelse. Selv om den danske regering er glad for det,
er det ikke det samme som, at alle er glade for det. Derfor er forhandlingssituatio-
nen vanskelig. De indledende drøftelser, som har været på arbejdsgruppeniveau,
viser, at flere lande har reservationer og gerne vil analysere det mere i dybden og
finde ud af, hvilken rolle det vil spille for dem. Forslaget har kun været drøftet få
gange på teknisk niveau, og flere lande – det gælder også Danmark – synes, at
det er for tidligt at forelægge sagen for Økofin. Det giver ikke meget mening at
have en politisk drøftelser, hvis man ikke fuldstændig har klarlagt: Hvad er den
tekniske betydning egentlig af dette forslag? Sådan har jeg det også selv med de
fleste sager. Hvis man ikke ved, hvad et forslag går ud på, så er det svært at have
en holdning til det. Det er det, vi er bange for vil være effekten, hvis det kommer
på dagsordenen til en første drøftelse allerede her den 8. november.
Hvis Polen fastholder at sætte det på dagsordenen, så vi vil arbejde for, at den
drøftelse ikke begrænser Kommissionens muligheder for at gå videre med den
tekniske afklaring og også begynde at finde løsninger på de ting, som måtte væk-
ke bekymring rundt omkring i landene, men vi vil fastholde formålet, altså at få
minimumsafgifter der afspejler henholdsvis CO
2
-udledning og energiindhold. Det
tror jeg er meget, meget positivt, ikke kun for Danmark, men også for EU's klima-
og energimålsætninger.
Lene Espersen
støttede principielt op om sagen, idet vi i Danmark har meget
høje energiafgifter, hvorfor vi har en fælles interesse i, at EU også begynder at
tænke klima og miljø ind. Hun var dog enig med økonomiministeren i, at det nok
ikke er lige nu, man skal tage en diskussion om energiafgifter i Ministerrådet. Hun
tilføjede, at da forslaget i sin tid blev behandlet under den borgerlige regering,
gjorde regeringen meget ud af at sige, at vi under ingen omstændigheder ville
acceptere, at benzin og diesel skulle beskattes på samme niveau. Det bør den
nuværende regering også arbejde for.
Jakob Ellemann-Jensen
fandt, at energibeskatningsideen var udmærket, men
der mangler noget i udførelsen, og vi er et godt stykke fra at nå frem til målet. Det
er udmærket, hvis de andre lande kommer op på vores niveau, hvilket ikke blot vil
gavne klima og miljø, men også forbedre vores konkurrenceevne. Det er imidler-
tid en stor udfordring for landbrug og gartneri, hvis dieselafgiften skal være lige så
høj som benzinafgiften. I den forbindelse tilføjede Jakob Ellemann-Jensen, at der
ikke står nogen steder, at det er dieselafgiften, der skal sættes op. Det kunne lige
så godt være benzinafgiften, der skulle sættes ned. Det vil være problematisk for
den danske transportsektor, hvis man begynder at hæve dieselafgiften.
Lykke Friis
var ikke i tvivl om, at det er i dansk interesse at få skabt mere ensar-
tethed i energiafgifterne, men forslaget indeholder nogle tidsler. Derfor kunne det
166
EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 211: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 4/11-11
5. Europaudvalgsmøde 4/11-11
måske af hensyn til den videre procedure være nyttigt med en teknisk gennem-
gang af direktivforslaget, eventuelt i skatteudvalget. Som nævnt er der problemer
med diesel og benzin, og der er også nogle udfordringer vedrørende biogas.
Pia Adelsteen
var klar over, at der kun var tale om et udspil, og at alt ikke ligger
klart endnu, men hun mente, der lå et problem i, at landbruget ikke kan få afgifts-
fritagelse til den energi, det bruger. Der står også noget om fjernvarmeværker,
hvor man vil fjerne CO
2
-afgiften, hvilket vil give Danmark et provenutab. Det ville
hun godt høre lidt mere om.
Hun havde egentlig det indtryk, at skatter og afgifter var et nationalt anliggende,
men EU har åbenbart kompetencer til at fastsætte minimumsstandarder. Er det
ikke en indblanding i landenes egne beføjelser?
Økonomiministeren
mente, det var for tidligt at bekymre sig helt vildt, idet vi sta-
dig arbejder med en teknisk opklaring af forslaget. Hun var fuld af fortrøstning til,
at der kan findes en løsning. Hun troede, det ville være i dansk interesse at finde
en løsning, og grundlæggende er det en meget god idé at beskatte energiindhol-
det og CO
2
-udledninger. Men det er ikke en given ting, at man skal harmonisere
på et højt niveau. Det er en fordel for konkurrencen, at man får nogenlunde ens
afgifter.
Det er rigtigt, som Pia Adelsteen er inde på, at det er et indgreb i, at skattepolitik
er et nationalt anliggende, at EU kan fastsætte minimumsstandarder, men det er
nu engang en kompetence, EU har. Det har vi sagt ja til med åbne øjne. Som et
teoretisk eksempel nævnte hun, at hvis man i et land har en bred skattebase ved-
rørende selskabsskat og en høj skat, mens man i et andet land har en smal skat-
tebase og en lav skat, så har det sidste land en konkurrencefordel.
Pia Adelsteen
replicerede til økonomiministeren bemærkning om, at vi med åbne
øjne havde accepteret, at EU kan fastsætte minimumsstandarder, idet det stod i
Lissabontraktaten, at Lissabontraktaten ikke havde været forelagt for den danske
befolkning ved en folkeafstemning.
Hun mente, det ville være godt med en teknisk gennemgang i skatteudvalget,
fordi der var tale om kompliceret stof.
Økonomiministeren
sagde til Pia Adelsteen, for at der ikke skulle opstå myter, at
befolkningen var spurgt, når vi har afgivet kompetence i forhold til grundloven. Det
er i øvrigt ikke kun i Lissabontraktaten, vi har påtaget os forpligtelser. Økonomi-
ministeren pointerede, at vi har påtaget os forpligtelser, fordi det er i dansk inte-
resse.
Økonomiministeren mente, et ville være en god idé at tage en teknisk gennem-
gang i skatteudvalget, idet det er skatteministeren, som står for sagen.
167
EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 211: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 4/11-11
5. Europaudvalgsmøde 4/11-11
3. Opfølgning på Det Europæiske Råd den 23. oktober og topmødet for
stats- og regeringschefer den 26. oktober 2011
– Udveksling af synspunkter
Rådsmøde 3122 – bilag 1 (samlenotat side 17)
EUU alm. del (11) – bilag 64 (erklæringer vedr. uformelt møde
blandt EU's 27 stats- og regeringschefer)
Det Europæiske Råd 17-18/10-11 – bilag 9 (konklusioner fra
DER 23/10-11)
EUU alm. del (11) – bilag 63 (skriftlig redegørelse fra topmødet
26/10-11 vedr. gældskrisen)
Økonomiministeren:
Det tredje store punkt er opfølgning af Det Europæiske
Råds møde den 23. oktober og topmødet for EU-landenes stats- og regerings-
chefer den 26. oktober.
Jeg tror, I alle kan huske de meget dramatiske dage, hvor vi alle sammen gik og
ventede på, om der kom en løsning, og hvornår den i givet fald ville komme. Der
kom så en løsning. Der kom en samlet pakke, som indeholdt de elementer, som
vi havde håbet på og troet på som de rigtige til at få os over den krise, vi har for
indeværende, og hen et sted, hvor vi for alvor kan arbejde med vækst og jobska-
belse.
For det første blev der den 23. oktober vedtaget konklusioner med vægt på at få
gang i væksten igen. Det gælder også lovgivningsinitiativer for så vidt angår det
indre marked.
For det andet var der på Det Europæiske Råds møde fuld enighed om at forpligte
sig til at gøre den nye reform, der styrker den økonomiske koordinering, til virke-
lighed. Vi siger altså: "Ja, nu har vi vedtaget det; ja, nu skal det blive til virke-
lighed." Det er det, som man insisterer på at kalde for six-packen.
For det tredje godkendte de 27 stats- og regeringschefer den 26. oktober planen
for at styrke kapitalgrundlaget. Det tror jeg selv er meget vigtigt i forhold til de an-
dre ting. Det var det, som Økofin blev enig om om lørdagen, hvor de andre mød-
tes henholdsvis søndag og onsdag.
For det fjerde var der på eurotopmødet den 26. oktober enighed om konkrete
skridt i forhold til Grækenland, om eurolandenes lånefacilitet og det styrkede eu-
rosamarbejde. Det var det element i pakken, som stadig væk var udestående,
sidste vi talte sammen.
Med hensyn til Grækenland skete der en nedskrivning af gælden til private inve-
storer – ikke som aftalt på 21 pct., men en halvering af gældens pålydende værdi.
Det gør, at den græske gæld vil være holdbar – forstået på den måde at det vil
være realistisk, at man kan betale den tilbage igen. Der kommer et nyt græsk
låneprogram på ikke mindre end 130 mia. euro i stedet for de 109 mia. euro, som
var aftalt i juli måned. Det er i virkeligheden en ret stor øgning af låneprogrammet.
For EFSF – altså den lånekapacitet, den buffer der skal være, hvis ikke det enkel-
te land eller den enkelte finansielle institution kan rejse kapital – har man blandt
eurolandene fået et stærkere sikkerhedsnet. Kapaciteten er blevet styrket. Det er
168
EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 211: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 4/11-11
5. Europaudvalgsmøde 4/11-11
ikke noget med, at man bare lægger penge på bordet. Man styrker kapaciteten,
man "booster" det, den kan, sådan at man kommer op på en kapacitet på 1000
milliarder euro. Tanken er at mobilisere private investorer, uden at garantierne fra
eurolandene øges. Det skal forhindre, at gældskrisen spreder sig til lande som
Italien eller Spanien. De fleste har nok også fulgt diskussionen om den italienske
situation ret tæt.
Det sidste element er det styrkede eurosamarbejde. Det, eurolandene har sagt til
hinanden, er, at de forpligter sig til politisk at gå længere i det indbyrdes samar-
bejde om den økonomiske politik. Det vil også sige længere end det, som Dan-
mark er en del af – både juridisk men også politisk med konkurrenceevnepagten.
Eurolandene har sagt til hinanden: "Vi går et skridt videre. Vi har brug for en tæt-
tere koordinering." Det betyder, at eurolandene forpligter sig til inden udgangen af
2012 at indføre bindende national lovgivning om strukturel balance på budgettet,
at konsultere hinanden ved større økonomisk/politiske tiltag og reformer, at lade
Rådet og Kommissionen drøfte finanslove for eurolande, der er i underskudspro-
cedure, inden man vedtager dem, og skabe en mere regelmæssig dialog mellem
eurolandene med faste eurotopmøder og med et styrket samarbejde i eurogrup-
pen af økonomi- og finansministre. Det vil sige, at man har lavet en politisk forplig-
telse, som går et væsentligt skridt videre end det, som er Danmarks forpligtelse.
Disse beslutninger skal jo gøres til virkelighed. Dermed er også sagt, at de skridt,
som er taget for at komme ud af gældskrisen, står det på dagsordenen nu at få
omsat til praksis. Det, man gør i de enkelte lande, er selvfølgelig afgørende for, at
det bliver til virkelighed. Og også for at det virker som et positivt og konstruktivt
bidrag til at komme ud af gældekrisen og hen et sted, hvor vi for alvor kan sætte
vækst og grøn omstilling og beskæftigelse på dagsordenen.
Særligt Spanien og Italien har på topmødet forpligtet sig til helt konkrete reformer,
som er fremlagt i topmødeerklæringen. Vores vurdering er, at det er centralt for
tilliden til hele pakken, at de to lande følger deres forpligtelser op med konkret
handling henholdsvis i Italien og i Spanien.
For at sige det lidt på jysk, så har der været lidt forvirring om den græske position.
Det kan man vist godt sige. Først forlød det, at der skulle være en folkeafstem-
ning om låneprogrammet eller om tilknyttede spørgsmål eller om eller andet an-
det. Så forlød det, at statslederen ville gå af. Så ville han ikke gå af alligevel. Så
skulle man ikke have en folkeafstemning alligevel, men en tillidsafstemning. I mel-
lemtiden har den græske opposition antydningsvis villet støtte låneprogrammet –
eventuelt under forudsætning af udskrivning af nyvalg og dannelse af en sam-
lingsregering eller lignende, indtil man kunne få valget. Jeg skal slet ikke på no-
gen måde kunne redegøre for den græske situation. Det er kun highlights fra de
seneste dage. Alvoren i det er, at det naturligvis skaber stor uro. Det giver et pro-
blem for os alle sammen. Det tror jeg, man skal have en meget nøgtern holdning
til. Det europæiske samarbejde viser nu meget, meget tydeligt, hvor afhængige vi
er af hinanden, euroland eller ikke-euroland. Det, der forgår i ét land, virker også
hos os. Det tror jeg bare, man skal sige fuldstændig nøgternt. Det er sådan, virke-
ligheden er. Vi påvirker hinanden.
169
EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 211: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 4/11-11
5. Europaudvalgsmøde 4/11-11
Når det er sagt, så påhviler der også Økofin det konkrete arbejde med at gøre
den indstilling til Det Europæiske Råd, som vi kom med, til virkelighed. Det drejer
sig om, hvordan vi får lavet de forskellige banktiltag, som var sat på dagsordenen.
Vi skal opdatere kernekapital i forhold til de nye krav om 9 pct. af aktiverne og
gennemgå de nationale processer for at styrke kapitalgrundlaget i de enkelte
banker. Det er netop nationale processer. Desuden er der også nationale overve-
jelser vedrørende nationale likviditetsgarantier og de fælles principper herfor, som
har været sat på dagsordenen – ikke som noget detaljeret, men som en hen-
sigtserklæring.
Jeg vil gerne understrege, at det, vi arbejder med nu, er ikke at redde uforsigtige
banker. Det er ikke dér, vi er. Det er ikke en finansiel krise, som vi kendte den, da
den ramte i 2008. Det er vigtigt, at den gældskrise, der er – som er realøkono-
misk, fordi nogle europæiske lande har påtaget sig en meget, meget stor gæld –
påvirker bankernes sundhed og dermed også deres mulighed for at låne ud til
virksomheder og fastholde rimelige priser på kassekreditter. Det er et element,
som påvirker vores muligheder for at skabe vækst i de enkelte lande, uanset om
det er ved offentlige tiltag eller ved at helt almindelige virksomheder, som vokser,
har brug for at låne penge til de ting, de gerne vil. Dermed er også sagt, at når vi
er optaget af fælles principper, er det for at sikre, at vi ikke kommer til at holde
hånden under banker, der ikke er levedygtige. Det handler ikke om bankers leve-
dygtighed eller finansielle krise. Det handler om at sørge for, at gældskrisen ikke
trækker tæppet væk under banker, som i øvrigt er sunde og driver en rimelig og
ordentlig bankforretning.
Derudover fortsætter det parallelle arbejde, som jeg selv lægger meget stor vægt
på, med de mange lovinitiativer, som styrker finansiel regulering og tilsyn. Det er
et styrket tilsynssamarbejde, styrkede kapitalkrav, regulering af derivater og en
lang række andre ting. Alt det, som kommer trillende og begynder at blive til virke-
lighed. Det handler om rammen for sund og ordentlig bankdrift. Det arbejde fort-
sætter, og det prioriterer vi højt, når vi får formandskabet.
Hvis man ser snævert dansk på det, så er vi ikke i en situation, hvor det er nød-
vendigt med nye statslige kapitalindskud i danske banker på grund af de opdate-
rede tests og kernekapitalkrav på 9 pct. af aktiverne, som nu er offentliggjort. Vi er
heller ikke forpligtet til at iværksætte nye likviditetsgarantier. Vi følger selvfølgelig
udviklingen omhyggeligt for at se, om der skulle blive behov for nye initiativer. Det
siger sig selv. Men sådan som verden ser ud nu, er det ikke tilfældet.
Det videre perspektiv – altså udover nu og her – er selvfølgelig, at det at få stop-
pet gældskrisen og forhindre, at den spreder sig til flere lande, er vigtigt for også
at få Danmark tilbage på et vækstspor igen. Resten af Europa er i den samme
situation. Og ligesom landene er forbundet med hinanden, når græske politiske
diskussioner smitter af på os, så er det klart, at væksten i de andre eurolande
også smitter af på os. Negativt, hvis det går dårligt, og positivt, når det går godt.
Tyskland f.eks. er jo en af vores meget store samhandelspartnere. Jo bedre det
går i Tyskland, jo bedre går det også for os.
170
EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 211: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 4/11-11
5. Europaudvalgsmøde 4/11-11
Vi må se på, hvad det styrkede samarbejde blandt eurolandene konkret kommer
til at betyde for drøftelserne af den økonomiske politik i EU. Det er stadig væk alt
for tidligt at vurdere det endeligt, men det er klart, at der er en risiko for, at emner
vil være uddebatteret, når eurogruppen har holdt deres møder – altså inden mø-
derne i Økofin. Så er det en ny situation, kan man sige. Jeg mener, det er vigtigt
at holde fast i, at det, der er relevant for de 27, bør drøftes i kredsen af de 27. El-
lers ender vi et sted, hvor det vil være meget svært for os.
Lene Espersen
delte økonomiministerens opfattelse af, at topmødekonklusio-
nerne faktisk var rigtigt gode. Meget er imidlertid blevet ødelagt igen af de sidste
dages udmeldinger fra Grækenland. Nu havde G20 og Kommissionen gjort det
klart, at der gælder et "Hertil og ikke længere". EU har tilbudt Grækenland at re-
ducere gælden med 750 mia. kr., og det er uforståeligt, hvis de ikke kan finde på
at sige pænt tak. Hun ville gerne have bekræftet, at den pakke, der er, ikke bliver
ændret.
Lene Espersen henviste til den diskussion, der var kommet i Danmark om EFSF,
efter at topmødet var slut, idet flere professorer nærmest havde set det som et
problem, at der nu var blevet lavet et stærkere sikkerhedsnet. Hendes opfattelse
var, at det var positivt, at man faktisk var blevet enige om at lave et mere robust
system, idet man gearer garantierne.
Der er ingen tvivl om, at de beslutninger, der er blevet truffet, kommer til at koste
Danmark indflydelse. Det må man sige ærligt til den danske befolkning. Hun
spurgte, om man vidste noget om, hvor den faste eurogruppe i Bruxelles ville bli-
ve placeret.
Nikolaj Villumsen
mente, den græske situation udstiller med al tydelighed, at det
ikke er realistisk, at Grækenland og Tyskland har samme valuta, og at euroen er
et flop. Han mente ikke, der var meget europæisk sammenhold, hvis det bare gik
ud på at slå på grækerne. Derimod mente han, man kunne hjælpe Grækenland
ud af euroen. I øvrigt ville han gerne vide, hvem der havde besluttet, at Merkel og
Sarkozy kunne indkalde Grækenland til bønnemøde.
Hvis vi skal eksportere os ud af krisen, så holder det ikke, at alle andre lande
skærer ned.
Lykke Friis
kom med den ironiske bemærkning, at man taler om, at landene i
endnu højere grad skal høre hinanden, inden de træffer vigtige økonomiske be-
slutninger, men man skal åbenbart ikke høre hinanden, før man beslutter, om
man skal holde folkeafstemning eller ej.
I anledning af den diskussion, der har været om, hvorvidt det var i dansk interes-
se at forsøge at bygge bro til det nye, der er ved at ske, spurgte Lykke Friis, om
det er økonomiministerens vurdering, at det overhovedet vil være muligt for Dan-
mark at deltage, og om det er noget, regeringen vil arbejde for.
Merete Riisager
pegede på, at Danmark står i den mærkværdige situation, at vi
ikke har stemmeret angående Grækenland og ikke har mulighed for at påvirke
171
EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 211: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 4/11-11
5. Europaudvalgsmøde 4/11-11
beslutningerne, men at vi i den grad bliver påvirket af beslutningerne. Hun spurg-
te, hvilke tommelskruer man tænkte sig at bruge over for Grækenland og Italien
Hun blev lidt bekymret, når hun hørte økonomiministerens udtalelse om, at der er
fundet en løsning på EU's gældeskrise, og statsministerens udtalelse om, at Eu-
ropas økonomi er reddet, idet hun mente, der endnu var meget, der skulle gøres.
Hun spurgte, hvordan man vil påvirke disse lande til at bevæge sig i en fornuftig
retning – udover at drøfte det med dem.
Pia Adelsteen
kunne godt tilslutte sig Nikolaj Villumsens udtryk, at euroen er et
flop. En fælles valuta er et problem, medmindre man fører en fælles finanspolitik.
I forbindelse med gearingen af EFSF, så den kommer op på 1000 milliarder euro,
ville hun gerne vide, hvor pengene kommer fra.
Hun mente, de nationale parlamenter blive sat totalt ud af spillet, når finanslovene
først skal forelægges for EU.
Pia Adelsteen pegede på, at der på side 20 i samlenotatet står: "Derudover vil
DER på mødet i december vende tilbage til temaer for europluspagten, hvor man
også vil drøfte fremskridt vedrørende dialogen om skattepolitik." Hun spurgte,
hvilke fremskridt man vil drøfte.
Økonomiministeren
pointerede, at det ikke er euroen, der er grunden til de græ-
ske problemer, det er Grækenland. Tværtimod troede hun, grækerne var glade
for, at de var med i euroen. Ellers ville de andre eurolande måske have været
mere tilbageholdende med at hjælpe. Hun syntes ikke, det var at få tæsk, når
man får en gave på op imod 750 milliarder danske kroner. Hvis et land kommer i
en situation, hvor det må låne penge af andre lande, så må det leve op til de be-
tingelser, der stilles op. Økonomiministeren syntes, det var en meget god løsning,
der var fundet med hensyn til EFSF. Hvis der er interesse for det, vil regeringen
gerne udarbejde et baggrundspapir om, hvad der egentlig kommer til at foregå,
når vi kommer tættere på konkretiseringen.
Eurolandene vil i højere grad drøfte med hinanden, hvordan den økonomiske
politik skal tilrettelægges, men det enkelte land må selv tage ansvaret for finans-
loven, når den skal vedtages. Vi er også afhængige af udfaldet, selv om vi ikke
har euro. Hun kunne derfor ikke se noget alternativ til euroen eller fastkurspolitik-
ken.
Økonomiministeren kunne ikke svare på Lene Espersens spørgsmål om, hvor
eurogruppen ville blive placeret. Det, man taler om i øjeblikket, er, at den skal ha-
ve en fuldtidsformand.
Formelt mister Danmark ikke indflydelse, men når der er lavet en politisk aftale
eurolandene imellem, smitter det af på de lande, som står udenfor. Jo mere for-
pligtende diskussioner, man har i eurogruppen, jo mindre bliver der for de øvrige
lande at diskutere. Derfor er det vigtigt for regeringen at holde fast i, at det, der er
relevant for de 27 lande, diskuteres blandt de 27 lande. Danmark har et eurofor-
behold, og det respekterer regeringen fuldt ud i ånd og bogstav. Samtidig er vi en
del af vækst- og stabilitetspagten – også i den styrkede version – og vi har andel i
det nye, stærkere økonomiske samarbejde, ligesom vi er gået ind i konkurrence-
NOT
172
EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 211: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 4/11-11
5. Europaudvalgsmøde 4/11-11
evnepagten med åbne øjne, fordi det er i dansk interesse. Vi skal deltage aktivt i
debatten, og frem for alt skal vi leve op til de ting, vi siger vi vil gøre. Så længe vi
ikke ved, hvordan de vil organisere det, er det alt for tidligt at diskutere, om vi skal
forsøge at komme med.
Merete Riisager
forstod godt økonomiministerens intention om, at de 27 lande
skal drøfte sagerne, men det er ikke den vej, vinden blæser i øjeblikket. Dørene
lukkes for os, og vi sidder ude i venteværelset og venter på, at der kommer nogle
ud og fortæller os, hvor skabet står.
Pia Adelsteen
mente, det ville være rigtigt godt at få et baggrundspapir om
EFSF, når man har fundet ud af, hvordan det hele skal hænge sammen.
Nikolaj Villumsen
sagde, at ord som europluspagten og scoreboard og eu-
ropæisk semester godt kunne give myter. Han tilføjede, at det ville have været
dejligt, om danskerne var blevet spurgt om disse ting. Det kunne man pas-
sende tage med, når man skal have folkeafstemning om nogle af forbeholde-
ne.
Pia Adelsteen
var enig med Enhedslisten i, at man burde spørge danskerne.
Økonomiministeren
var godt klar over, at europæisk semester og europlus-
pagten ikke er folkelige begreber, men realiteten er, at vi har en interesse i at
vide, hvad der foregår i andre lande, hvilke diskussioner der er, og hvordan de
forskellige landes økonomier ser ud, for euro eller ej: Som en lille, åben øko-
nomi er vi meget afhængige af, hvad der foregår andre steder. Gør landene
det, de har sagt de vil?
Økonomiministeren mente ikke, vi kunne være interesseret i at skabe sprogli-
ge myter. EFSF lyder som en virus, men det er faktisk det modsatte, nemlig
noget der skal forhindre, at gældskrisen som en virus spreder sig til resten af
Europa.
173
EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 211: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 4/11-11
5. Europaudvalgsmøde 4/11-11
4. Opfølgning på G20-topmødet den 3.-4. november 2011
– Udveksling af synspunkter
Rådsmøde 3122 – bilag 1 (samlenotat side 23)
Udvalgsmødereferat:
EUU alm. del (11) – bilag 10 (skriftlig forelæggelse af rådsmøde
økofin 4/10-11)
Økonomiministeren:
Jeg skal gøre dette punkt relativt kort. Der vil være en op-
følgning på det G20-topmøde, som jo pågår. Det startede i går. Hvad opfølgnin-
gen bliver er lidt svært at sige, for det er ikke helt tydeligt, hvad der bliver konklu-
sionerne. Det er nok en god idé at vente, til man ser konklusionerne, med at følge
op på dem. Jeg tror, de fleste af jer har fulgt G20. Nogle af de ting, man diskute-
rer, er helt åbenlyst den situation, der er i Europa i øjeblikket. Den situation som
er skabt i opfølgning på de græske meldinger. Hele gældskrisen. Sådan som jeg
oplever det, holder man også i G20-sammehæng faktisk fast i, at der er et per-
spektiv. Man bliver nødt til også at løfte blikket fra gældskrisen og finde ud af,
hvordan man skaber stærk, balanceret, holdbar vækst rundt omkring i landene,
fordi det er i fælles interesse.
Sandsynligvis – sådan har jeg i hvert fald oplevet det – vil man drøfte, hvad der
foregår i Europa, hvilke beslutninger der er taget, og hvordan det bliver til virke-
lighed. Ligesom man selvfølgelig også vil drøfte de finanspolitiske udfordringer i
USA og Japan. Det siger næsten sig selv, når det er G20.
174
EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 211: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 4/11-11
5. Europaudvalgsmøde 4/11-11
5. (Evt.) Implementering af stabilitets- og vækstpagten – rådsafgørelse
om ændring af pålæg til Grækenland
– Rådsbeslutning
KOM (2011) 0703
Rådsmøde 3122 – bilag 1 (samlenotat side 26)
EUU alm. del (10) – svar på spørgsmål 38 (om det græske
skatteamnesti)
EUU alm. del (10) – svar på spørgsmål 92 (om forebyggende
tiltag for at undgå kriser)
Udvalgsmødereferater:
Side 1512 (senest behandlet i EUU 17/6-11 som lukket punkt)
EUU alm. del (09) – bilag 318 (side 755, behandlet i EUU 5/3-10)
Økonomiministeren:
Vi forventer at skulle vedtage en ændring af pålægget til
Grækenland – altså den skærpede henstilling som Grækenland har fået under
vækst- og stabilitetspagten. Den græske underskudsreduktion er ikke på sporet.
Det har været svært at implementere den, altså at gøre beslutningerne til virke-
lighed. Der har også været et uventet dybt tilbageslag i den græske økonomi.
Underskudsmålet i genopretningsprogrammet er 7,6 pct. af BNP i 2011, men un-
derskuddet ventes at bliver over 8 pct. af BNP. Det er ikke så godt.
De græske stramningskrav om at gennemføre strukturelle budgetforbedringer på
over 10 pct. af BNP i perioden 2009-2014 er fastholdt, ligesom Grækenland fort-
sat har frist til 2014 for at bringe underskuddet ned under 3 pct. af BNP. Men der
kræves yderligere tiltag, for at man kan sige, at de efterlever henstillingen.
Ændringerne til pålægget specificerer yderligere tiltag, som skal forbedre de græ-
ske budgetter. Det er jo Grækenland selv, som skal foretage det. Det er f.eks.
reduktion af skattefradrag, ekstra permanent ejendomsskat, lønreduktion til of-
fentligt ansatte, reduktion i pensionsudbetalinger, reform af offentlige overførsler
osv. Altså alt det som nok står på listen som meget alvorligt.
Vi har ikke stemmeret i sager, som vedrører vækst- og stabilitetspagtens virkelig-
gørelse i eurolande, men vi støtter pålæg til Grækenland og tiltag, som sikrer, at
det blive gjort til virkelighed. Det er i virkeligheden den samme ret jordnære, hus-
moderlige opfattelse, som vi har: Har man sagt, man vil gøre en ting, så skal man
også gøre det, fordi det påvirker os alle sammen, om det bliver til virkelighed eller
ej.
175
EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 211: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 4/11-11
5. Europaudvalgsmøde 4/11-11
6. Styrket økonomisk samarbejde – scoreboard til overvågning af
makroøkonomiske ubalancer
– Rådskonklusioner
KOM (2010) 0527
Rådsmøde 3122 – bilag 1 (samlenotat side 29)
KOM (2010) 0527 – samrådsspørgsmål A (om scoreboard og
indikatorer)
KOM (2010) 0527 – bilag 2 (notat af 1/4-11 om indikatorer og
scoreboard om overvågningen af makroøkonomiske ubalancer)
KOM (2010) 0527 – bilag 1 (grund og nærhedsnotat af 24/11-10)
EU-note (10) – E 42 (note om mødet i Det Europæiske Råd 24-
25/3-11)
EU-note (10) – E 3 (note om Kommissionens lovgivningspakke
om bedre styring af de offentlige finanser og de
makroøkonomiske forhold)
KOM (2010) 0527 – svar på spørgsmål1
KOM (2010) 0527 – svar på spørgsmål 2
KOM (2010) 0527 – svar på spørgsmål 3
KOM (2010) 0527 – svar på spørgsmål 4
KOM (2010) 0527 – svar på spørgsmål 5
KOM (2010) 0527 – svar på spørgsmål 6
KOM (2010) 0527 – svar på spørgsmål 7
Udvalgsmødereferater:
EUU alm. del (11) – bilag 28 (side 1614, behandlet i EUU 9/9-11)
EUU alm. del (11) – bilag 10 (skriftlig forelæggelse af rådsmøde
økofin 4/10-11)
EUU alm. del (10) – bilag 382 (side 1106, samråd med
finansministeren 6/4-11)
EUU alm. del (10) – bilag 367 (side 1054 FO, forhandlingsoplæg
om europagten forelagt 22/3-11)
EUU alm. del (10) – bilag 333 (side 763 FO, forhandlingsoplæg
forelagt 11/2-11)
Økonomiministeren:
Det, vi skal gøre i Økofin, er sådan set ret konkret, idet vi
skal lave rådskonklusioner om det, man kalder for et scoreboard. Det er den del
af den samlede pakke af lovgivningsforslag, som har været drøftet intensivt her i
udvalget – desværre før jeg selv kunne deltage aktivt i drøftelserne. Det udmønter
de trialogforhandlinger, der har været om indholdet af scoreboardet og dermed
også om rammerne for det program vedrørende makroubalancer, som er sat på
dagsordenen. Indholdet er at sætte en række indikatorer eller nøgletal op og så
finde ud af: Hvad skal følsomheden være for dem? Hvornår skal man – om jeg så
må sige – tænde trafiklyset og sige: "Nu er det ikke grønt længere, nu blive det
gult"? Og hvad skal man så i givet fald gøre?
Listen over indikatorer er ikke alenlang, men dog betydningsfuld. Det drejer sig
om:
176
EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 211: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 4/11-11
5. Europaudvalgsmøde 4/11-11
Betalingsbalancen.
Den internationale nettoinvesteringsposition.
Eksportmarkedsandele.
Nominelle enhedslønomkostninger.
Reale effektive valutakurser.
Ledighed.
Privat gæld.
Kreditgivning til den private sektor.
Udviklingen i reale boligpriser.
Den offentlige gæld.
Foreløbig er der ikke lagt op til at inkludere en finansiel indikator her fra begyndel-
sen.
Som sagt knyttes der tærskelværdier til. Altså hvad skal der til, for at man siger:
"Hov for Søren, der er et eller andet, der ikke er som det skal være." En overskri-
delse af en eller flere af de værdier gør, at man påkalder sig opmærksomhed,
fordi der er et eller andet, der ikke er i balance; der er et eller andet, der ikke er
som det skal være.
Jeg tror, at denne procedure er god. Regeringen støtter de konklusioner, der er
lagt op til. Jeg tror også, proceduren skaber en reel merværdi i det økonomiske
samarbejde. Det bliver ligesom skåret til, hvad det er vi har med at gøre. Det gør,
at der bliver en meget tydelig dagsorden, og der bliver noget, som er til at forholde
sig til. Vi kan ikke forholde os til hele verden på én gang, men det er disse ting, vi
er enige om; det er det, som er udgangspunktet, når vi drøftet, om tingene er i
balance, eller de ikke er det.
Vi forventer, at der blive en drøftelse af den præcise behandling af betalingsba-
lancen i scoreboardet, idet der ikke er endelig enighed om det endnu. Et kom-
promis vil sandsynligvis afspejle, at betalingsbalanceunderskud vil blive betragtet
som en større udfordring end betalingsbalanceoverskud. Det er sandsynligvis
dér, det kommer til at ende.
Nikolaj Villumsen
sagde i forbindelse med scoreboardet, at nu skal Berlusconi
åbenbart til at tage stilling til, om de danske lønninger er for høje.
Økonomiministeren
sagde, at der ikke bliver tale om, at Berlusconi kan vende
tommelfingeren nedad i relation til det danske lønniveau. Man kan sagtens have
høje lønninger, hvis man har en høj produktivitet, hvad vi har i Danmark.
Merete Riisager
tvivlede på, at Berlusconi ville rette ind, hvis danskerne talte
vredt til ham og sagde, at vi ikke syntes, han førte en fornuftig økonomisk politik.
Nikolaj Villumsen
var stadig bekymret over, at Berlusconi skulle blande sig i den
danske finanslov, og spurgte, om regeringen kunne tænke sig, at Folketinget fik
finansloven at se på samme tid som man sendte den til EU, altså i april.
177
EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 211: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 4/11-11
5. Europaudvalgsmøde 4/11-11
Økonomiministeren
vidste ikke, om nogen havde talt vredt til Berlusconi, men
hun fastholdt, at hvis man kommer dertil, at man har brug for at låne penge, så
må man indrette sig på de betingelser, der stilles op.
Der er ikke nogen diskussion om, hvorvidt Berlusconi skal godkende en dansk
finanslov eller se på danske lønninger, for det skal han ikke. Danmark laver et
konvergensprogram, men vi sender ikke vores finanslov til eksamen andre steder
end i det danske Folketing.
Pia Adelsteen
pegede i forbindelse med scoreboardet på, at der er et pro-
blem med enhedslønomkostningerne, hvor man siger, at på grund af de for-
skellige valutakurser regner man med plus 9 pct. for eurolandene og plus 12
pct. for ikke-eurolande. Hun spurgte, hvilke procentsatser man regner med i
forhold til Danmark, som jo fører en fastkurspolitik.
Økonomiministeren
svarede, at da Danmark er et ikke-euroland, vil vi blive
bedømt som ikke-euroland. Hun tilføjede, at det er lidt ærgerligt, for vi skal
konkurrere med eurolandene.
178
EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 211: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 4/11-11
5. Europaudvalgsmøde 4/11-11
7. Opstartsklimafinansiering – afrapportering fra 2011
– Rådskonklusioner
Rådsmøde 3122 – bilag 1 (samlenotat side 36)
Økonomiministeren:
Vedrørende opstartklimafinansiering er der tale om en af-
rapportering fra 2011. Vi forventer, at konklusionen vil være, at man bekræfter
EU's bidrag til den internationale opstartklimafinansiering i 2011. Danmark yder
400 mio. kr. til klimafinansiering.
Det, som udestår – hvad jeg håber, vi kommer til at understrege i konklusionerne
– er, at der skal findes en vej, sådan at vi kan øge klimafinansieringen fra 2013 til
2020. Hvordan det skal ske, udestår det at gøre færdig. Vi har heller ikke taget
stilling til klimafinansieringen efter 2012, men der er lagt et spor, som siger, at vi
er nødt til at øge vores bidrag, for ellers kan vore ambitioner ikke indfries på EU-
niveau.
Lykke Friis
tilsluttede sig vigtigheden af, at der er kommet transparens med hen-
syn til den berømte "fast start" i klimaforhandlingerne, men pegede på, at der er et
hul, når "fast start" udløber i 2013. Her er der et oplagt emne for det danske for-
mandskab.
Økonomiministeren
sagde, at der faktisk er leveret på opstartklimafinansierin-
gen. Udfordringen ligger i, hvordan vi kommer videre fra 2013 til 2020.
Lykke Friis
var helt enig i, at der er leveret, men pointen er, at det er ikke opfat-
telsen hos mange af udviklingslandene. Derfor må vi på hjemmesider og andre
steder cementere, at der er leveret.
Økonomiministeren
var klar over, at mange havde det indtryk, at der ikke var
leveret. Det må vi gøre noget ved.
179
EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 211: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 4/11-11
5. Europaudvalgsmøde 4/11-11
FO
Punkt 2. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets Forordning om
markedsføring og brug af sprængstofprækursorer
KOM (2010) 0473
KOM (2010) 0473 – bilag 2 (aktuelt notat vedr. markedsføring og
brug af sprængstofprækursorer)
KOM (2010) 0473 – bilag 1 (grund- og nærhedsnotat af 29/10-
10)
KOM (2010) 0473 – svar på spørgsmål 1, fra udenrigsministeren
Udvalgsmødereferat:
EUU alm. del (10) – bilag 94 (side 196, senest behandlet i EUU
5/11-10)
Justitsministeren:
Jeg har én sag på dagsordenen i dag, som jeg forelægger for
udvalget til forhandlingsoplæg. Det drejer sig om et forordningsforslag om mar-
kedsføring og brug af såkaldte sprængstofprækursorer. Det er jo ikke et mundret
ord, men det er trods alt vigtigt.
Udvalget er tidligere blevet orienteret om sagen på udvalgets møde den 5. no-
vember sidste år. Udvalget modtog dengang dels et grundnotat og dels et samle-
notat om sagen. Forud for dette møde har udvalget modtaget et revideret samle-
notat.
Når jeg i dag forelægger sagen med henblik på forhandlingsoplæg, skyldes det,
at det polske formandskab nu ønsker at indlede trialogforhandlinger med Europa-
Parlamentet med henblik på så vidt muligt at indgå en aftale i førstelæsning.
Forslaget er altså endnu ikke på dagsordenen for et rådsmøde, men sagen be-
handles i dag på et møde i Coreper med henblik på, at formandskabet kan få det
fornødne mandat til at indlede forhandlinger med Parlamentet.
Det skal understreges, at forslaget ikke er omfattet af det danske retsforbehold,
da forslaget er fremsat med hjemmel i traktatens bestemmelser om det indre
marked.
Som det fremgår af det samlenotat om forslaget, som udvalget har modtaget, er
det overordnede formål at begrænse ikke-erhvervsdrivende personers adgang til
visse kemiske stoffer og blandinger heraf for derigennem at nedbringe risikoen for
fremstilling af hjemmelavede spræng-stoffer.
Med forslaget fastsættes der som udgangspunkt et forbud mod besiddelse hos
privatpersoner af de pågældende kemiske stoffer. Dette forbud er dog ikke nød-
vendigvis absolut, idet medlemsstaterne har mulighed for at tillade privates er-
hvervelse, besiddelse og brug af stofferne ved at udstede en licens hertil.
Et centralt tema under de hidtidige forhandlinger har netop været denne licens-
ordning, som nogle medlemsstater finder administrativ byrdefuld. På den bag-
grund har formandskabet lagt op til et kompromis, der indebærer, at medlemssta-
terne selv vælger, om de vil anvende et licenssystem, et registreringssystem eller
slet ikke tillade undtagelser fra det generelle forbud i forhold til private. I de med-
lemsstater, der måtte vælge et registreringssystem, vil det i givet fald være et
180
EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 211: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 4/11-11
5. Europaudvalgsmøde 4/11-11
krav, at den erhvervsdrivende, der overlader stoffet til en privatperson, foretager
en registrering heraf. Såfremt en privatperson ønsker at indføre et af de relevante
kemikalier fra et andet land, vil der dog i alle tilfælde skulle foreligge en tilladelse i
form af en indførselslicens.
I Danmark har vi allerede regler, hvorefter det som udgangspunkt er forbudt for
privatpersoner at indføre, erhverve, besidde og anvende en række nærmere an-
givne kemikalier. Derfor har vi også fra dansk side under forhandlingerne arbejdet
for på EU-niveau at få indført strenge regler på området. Også selv om det for
visse kemikaliers vedkommende betyder, at vi skal skærpe vores regler, fordi der
i EU bliver fastsat en lavere koncentrationsgrænse end den, vi nu har i Danmark.
Forordningens restriktioner i forhold til overdragelse, besiddelse og brug gælder
alene i forhold til privatpersoner. Imidlertid indeholder forordningen også en række
regler, der indebærer en pligt for erhvervsdrivende til at indberette mistænkelige
transaktioner og større tyverier af de relevante stoffer. Denne pligt gælder både
ved transaktioner i forhold til andre erhvervsdrivende og privatpersoner. Det
fremgår nærmere af forordningen – og af beskrivelsen i samlenotatet – hvad der
nærmere skal forstås ved en ”mistænkelig transaktion”.
I Danmark har vi ikke i dag sådanne regler om mistænkelige transaktioner og
indberetning af tyverier, så på det punkt vil reglerne også for vores vedkommende
betyde en skærpelse.
Et andet hovedtema i forhandlingerne har været spørgsmålet om, hvilke kemika-
lier der skal være omfattet. I særdeleshed om ammoniumnitrat skal være omfat-
tet.
I dag eksisterer der allerede ganske strenge regler fastsat i EU vedrørende am-
moniumnitrat. Således indeholder den såkaldte REACH-forordning bl.a. et total-
forbud mod privatpersoners erhvervelse af stoffer, der indeholder mere end 16
masseprocent kvælstof fra ammoniumnitrat.
I Kommissionens oprindelige forslag var der lagt op til at medtage ammoniumni-
trat under licenssystemet. Da dette i realiteten ville indebære en slækkelse af de
eksisterende EU-regler, har man fra bl.a. dansk side argumenteret imod dette.
På den baggrund har formandskabet lagt op til at lade reglerne forblive i REACH-
forordningen og i stedet alene lade ammoniumnitrat være omfattet af indberet-
ningspligten vedrørende mistænkelige transaktioner og tyverier. Alternativt fore-
slår formandskabet, at man kopierer de gældende regler fra REACH-forordningen
over i denne forordning.
Et tredje hovedtema under forhandlingerne har været spørgsmålet om opdatering
af listen over kemiske stoffer, der omfattes af forordningen. Eller skulle jeg måske
snarere sige – listerne. Det er nemlig sådan, at forordningen indeholder et bilag I
med de stoffer, der er underlagt forbud, licens eller registrering samt indberet-
ningspligten, og et bilag II, der indeholder stoffer, som alene er underlagt indbe-
retningspligten.
I Kommissionens oprindelige forslag var der lagt op til, at bilagene skulle kunne
opdateres gennem såkaldte delegerede retsakter. Det indebærer som bekendt, at
181
EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 211: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 4/11-11
5. Europaudvalgsmøde 4/11-11
Kommissionen i givet fald får delegeret beføjelse til at udbygge eller ændre i bila-
gene inden for de rammer, som fastlægges for delegationen. Dette har visse lan-
de været betænkelige overfor, idet de i større eller mindre omfang ønskede at
lade opdateringerne ske gennem den almindelige lovgivningsprocedure. Da ud-
valget fik samlenotatet tilsendt, var der lagt op til at delegere kompetencen til
Kommissionen. Siden hen har formandskabet imidlertid foreslået at begrænse
denne kompetence, således at Kommissionen ikke kan tilføje og fjerne stoffer på
bilag I, men alene ændre på koncentrationsgrænserne for de stoffer, der allerede
er omfattet. Hvordan teksten præcis ender med at se ud på dette punkt, er altså
endnu ikke afklaret.
Dette gælder i øvrigt også på andre punkter, idet forslaget jo fortsat er under for-
handling.
FO
Fra regeringens side er vi overordnet positive over for forslaget, der vil kunne bi-
drage til at styrke sikkerheden i EU.
Den danske regering er navnlig positiv over for forslagets bestemmelser om, at
medlemsstaterne har mulighed for at forbyde stofferne omfattet af bilag I på sit
eget område. Regeringen agter derfor at støtte formandskabets udkast til kom-
promis, hvorefter medlemsstaterne selv kan vælge sit system, idet vi er glade for,
at der dermed indføres et system i alle lande.
Fra regeringens side havde vi gerne set endnu flere stoffer omfattet af det centra-
le bilag I, idet de danske regler omfatter flere stoffer. Derfor så vi også gerne, at
Kommissionen fik kompetence til at tilføje nye stoffer på bilag I. Imidlertid er vi
indstillet på at acceptere det samlede kompromis dog under to afgørende forud-
sætninger:
1. At vi kan opretholde vores allerede gældende strengere nationale regler.
2. At der ikke slækkes på de gældende EU-regler om ammoniumnitrat.
Vi er fra regeringens side fleksibel i forhold til, om reglerne om ammoniumnitrat
forbliver i REACH-forordningen, eller om de kopieres over i denne forordning. Det
afgørende er altså alene, at der ikke slækkes på reglerne.
Med hensyn til vores egne gældende regler er sagen vanskeliggjort af, at der i
forordningen er indsat en såkaldt frihandelsklausul. Fra dansk side arbejder vi
imidlertid ihærdigt på at få problemet løst gennem forordningens beskyttelses-
klausul, som gerne skal gøre det muligt for os også fremover at bevare de stren-
gere regler, vi allerede har udstedt af hensyn til sikkerheden.
Samtidig lægger vi fra regeringens side særlig vægt på, at forordningen ikke i sig
selv indebærer, at medlemsstaterne ikke kan opretholde eller indføre nye regler,
der er begrundet i miljøhensyn eller hensyn til sundheden.
Mit forslag til forhandlingsoplæg er derfor, at vi fra dansk side:
1. Lægger afgørende vægt på, at der ikke med forordningen sker en lempelse
af de eksisterende regler om ammoniumnitrat.
2. Lægger afgørende vægt på, at Danmark fortsat kan opretholde sine strenge-
re nationale regler på området.
182
EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 211: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 4/11-11
5. Europaudvalgsmøde 4/11-11
3. Lægger særlig vægt på, at forordningen ikke i sig selv indebærer, at med-
lemsstaterne forhindres i at opretholde eller fastsætte regler, der er begrundet
i hensynet til miljø eller sundhed
4. Og at vi i øvrigt støtter forordningsforslaget, hvis de afgørende forudsætnin-
ger er opfyldt.
I det omfang der måtte være behov for det, vil vi øvrigt arbejde for, at de nye reg-
ler er klare og operationelle og samlet set bidrager til et fornuftigt beskyttelsesni-
veau.
Jeg har i min gennemgang af forslaget forsøgt at koncentrere mig om visse
udvalgte problemstillinger, som I nok kan høre, men udvalget er naturligvis
velkommen til at stille spørgsmål om forhold, som jeg ikke selv har nævnt,
hvis det måtte ønske det.
Den fungerende formand, Pia Adelsteen,
gjorde opmærksom på, at det
ikke hed "førstelæsning", men "førstebehandling".
Derpå konstaterede hun, at regeringen ikke havde flertal imod sig idet ingen
partier havde ytret sig imod forhandlingsoplægget.
183