Europaudvalget 2011-12
EUU Alm.del Bilag 212
Offentligt
1063776_0001.png
Europa i arbejde
Program for det danske formandskab
for Rådet for den Europæiske Union 2012
1. januar – 30. juni 2012
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1063776_0002.png
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Indholdsfortegnelse
Indledning. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 4
1 ..
2 ..
3 ..
4 ..
Et.ansvarligt.Europa. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
En ansvarlig europæisk økonomi . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Styrket finansiel regulering og tilsyn . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
EU’s flerårige finansielle ramme . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Et.dynamisk.Europa. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
.
Et revitaliseret indre marked . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Et konkurrencedygtigt indre marked for viden . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Bæredygtig vækst og udvikling i hele EU . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
S
ikring af fremtidens arbejdsmarked, sundhed
og et arbejdsmarked med brug for alle . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Fælles handelspolitik med gennemslagskraft . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Et.grønt.Europa . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Grøn udvikling og vækst hænger sammen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Højere energieffektivitet og fremtidens energi- og klimapolitik . . . . . . . . . . . . . . . . .
Et indre energimarked . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Bæredygtige fremtidige landbrugs- og fiskeripolitikker . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
.
Et sammenhængende transportsystem og mindre luftforurening . . . . . . . . . . . . . . .
Bedre regulering af kemikalier . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Et.sikkert.Europa. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Samarbejde om at øge borgernes sikkerhed . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
En velforvaltet migrationspolitik i EU . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
.
F
ødevaresikkerhed og bekæmpelse af grænseoverskridende
sundhedstrusler . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Styrkelse af det europæiske katastrofeberedskab . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
EU’s fortsatte udvidelse og et styrket forhold til naboregionerne . . . . . . . . . . . . . . .
.
En stærk fælles EU-optræden . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
7
7
8
9
10
10
11
12
13
14
15
15
16
16
17
17
18
19
19
20
20
21
21
21
23
24
26
29
32
35
38
41
44
47
50
Rådsformationsafsnit. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
.
Almindelige anliggender . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Eksterne anliggender . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Økonomiske og finansielle anliggender . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Konkurrenceevne . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Transport, Telekommunikation og Energi . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Retlige og indre anliggender . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Landbrug og fiskeri . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
.
Beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbrugerpolitik . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
.
Miljø . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Uddannelse, ungdom, kultur og sport . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1063776_0004.png
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1063776_0005.png
Indledning
EU står i dag over for store udfordrin-
ger, måske endda sin største udfor-
dring nogensinde siden etableringen
af det europæiske samarbejde . Den
altoverskyggende opgave for Europa
bliver at komme sikkert ud af den dybe
krise, som EU befinder sig i, og at sikre
økonomisk stabilitet og skabe grundla-
get for fremtidens vækst og beskæfti-
gelse . Samtidig skal Europa håndtere
nye grænseoverskridende spørgsmål
i forhold til blandt andet klima, energi,
miljø og sikkerhed . Kun i fællesskab
kan Europa imødegå udfordringerne .
Det danske formandskab vil i et tæt og
tillidsfuldt samarbejde med de øvrige
medlemslande, EU’s institutioner,
herunder Europa-Kommissionen og
Europa-Parlamentet, samt triopart-
nerne Polen og Cypern arbejde mål-
rettet for at skabe den fremdrift, som
Europa har brug for . Formandskabet
ønsker at være en åben og troværdig
samarbejdspartner for alle parter .
Formandskabet vil aktivt støtte den
faste formand for Det Europæiske Råd
og den højtstående repræsentant for
udenrigsanliggender og sikkerheds-
politik i deres arbejde for at fremme
europæiske interesser og værdier .
4
Det danske formandskab vil arbejde
for en stærk europæisk økonomi,
fornyet vækst i EU og for et styrket EU,
der løser de problemer, som optager
Europas borgere og virksomheder i
hverdagen . Vi vil samle og styrke EU
ved at levere konkrete resultater, der
viser værdien ved det europæiske sam-
arbejde . I den forbindelse vil fire over-
ordnede indsatsområder være centrale
for det danske formandskab:
1 ..Et.ansvarligt.Europa
Bæredygtig vækst og jobskabelse
kræver, at Europa kommer sikkert ud
af krisen gennem ansvarlig økonomisk
politik, holdbare offentlige finanser
og gennemførelse af de nødvendige
strukturreformer . Der blev på Det
Europæiske Råd den 9 . december 2011
truffet en række vigtige beslutninger
om styrkelse af den finanspolitiske
disciplin med henblik på at sikre den
økonomiske stabilitet i Europa . Der
vil under dansk formandskab skulle
arbejdes med udmøntningen heraf
med henblik på at tilvejebringe en
løsning på styrket finanspolitisk og
økonomisk koordination som led i den
kort- og langsigtede håndtering af
gældskrisen . Det vil ligeledes være
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1063776_0006.png
et centralt mål for formandskabet at
sikre en konsekvent gennemførsel af
det fulde Europæiske Semester og det
tidligere vedtagne styrkede økonomi-
ske samarbejde baseret på en styr-
kelse af Stabilitets- og Vækstpakken
og et nyt samarbejde om håndtering
af de økonomiske ubalancer og fæl-
les krav til nationale budgetregler .
Forhandlingerne om den flerårige
finansielle ramme for EU’s budget
i perioden 2014-2020 vil være en af
de største enkeltsager for formand-
skabet . EU’s nye budget skal afspejle
den aktuelle økonomiske situation og
fokusere på de områder, hvor EU kan
gøre en forskel . Der sigtes efter at
afslutte forhandlingerne om den fler-
årige finansielle ramme ved udgangen
af 2012 . Det danske formandskab vil
bestræbe sig på at bringe fremdrift i
forhandlingerne for dermed at forbe-
rede udgangspunktet for de endelige
forhandlinger .
arbejdsmarked . Det indre marked
skal være et dynamisk indre marked,
som er digitalt, innovativt og fordrer
kreative løsninger, og som udgør en
stærk hjemmebane for førende høj-
teknologiske virksomheder og flere
grønne arbejdspladser . Endelig skal
EU omsætte sin økonomiske styrke til
at åbne nye internationale markeds-
muligheder og til at fremme fri og ret-
færdig handel til gavn for europæiske
virksomheders vækst .
3 ..Et.grønt.Europa
Europa bør fremme omstillingen til
en grøn økonomi og styrke fokus på
bæredygtighed . Det kræver en styrket
indsats over for en grøn omstilling og
de stigende problemer med miljøbela-
stende produktionsformer, overudnyt-
telse af vigtige naturressourcer og
klimaforandringer . EU skal arbejde
på at nå sine klima- og energimål om
blandt andet øget energieffektivitet
frem mod 2020 samt udbygning af
vedvarende energi, styrket energief-
fektivitet og en markant nedbringelse
af drivhusgasudledningerne frem mod
2050 . Der skal arbejdes på en effek-
tiv og grøn transportpolitik, fælles
grønne standarder i det indre marked
og udbredelsen af bæredygtige for-
brugs- og produktionsmønstre . En
miljø-, natur- og klimavenlig land-
brugssektor er også en del af løsnin-
gen, ligesom der skal arbejdes for en
bæredygtig reform af EU’s fiskeripoli-
tik . Midlerne til forskning og udvikling
inden for miljø- og energiområdet
skal øges . Endelig vil formandskabet
også arbejde for en stærk europæisk
5
2 ..Et.dynamisk.Europa
Væksten og en højere beskæftigelse
skal tilbage i Europa på både kort
og lang sigt . Det indre marked er en
hjørnesten i EU-samarbejdet, som
de seneste tyve år har bundet Europa
sammen og skabt øget vækst og vel-
stand . Vi har mere end nogensinde
brug for et bæredygtigt indre marked,
der skaber job, stabilitet og fremgang
for europæerne og EU’s virksomheder .
Vækst i Europa kræver en videreud-
vikling af det indre marked til gavn for
både borgere og virksomheder, og at
vi styrker uddannelse, forskning, inno-
vation, ligestilling og det europæiske
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1063776_0007.png
stemme ved Rio+20-topmødet om
bæredygtig udvikling .
4 ..Et.sikkert.Europa
Borgernes sikkerhed og Europas
internationale gennemslagskraft i en
globaliseret verden varetages bedst
gennem fælles indsats og et stærkt
europæisk samarbejde . Europas
internationale indflydelse inden for
handel, udvikling sikkerhed skal
fastholdes . Medlemslandene skal
styrke samarbejdet om en velforvaltet
asyl- og indvandringspolitik samt om
effektivt at bekæmpe og forebygge
terrorisme og grænseoverskridende
kriminalitet . Det danske formandskab
vil understøtte EU’s nabolandes ønske
om et tættere samarbejde, herunder
adgang til EU’s markeder, og bidrage
til at udvidelsesprocessen fortsætter
som en ansvarlig udvidelsespolitik .
Formandskabet vil aktivt støtte EU’s
institutioner og medlemslandene i
arbejdet med at styrke EU’s globale
rolle . Endelig vil det danske formand-
skab aktivt arbejde for, at EU’s fælles
udenrigstjeneste bliver en stærk og
aktiv aktør, og at der skabes en bedre
sammenhæng mellem EU’s politik
inden for de sektorer, som berører
udviklingslandene .
6
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1063776_0008.png
1. Et ansvarligt Europa
Europa arbejder på at komme ud af den værste økonomiske krise i mange år . Vi
skal i fællesskab arbejde for at sikre den økonomisk stabilitet i Europa og for at
væksten og beskæftigelsen kommer tilbage på et holdbart spor . Samtidig skal
EU-landene konsolidere de offentlige finanser og gennemføre de nødvendige
reformer . Arbejdet med reformer og konsolidering i medlemslande vil tage
udgangspunkt i udmøntningen af beslutningerne truffet på topmødet den 9 .
december 2011, det Europæiske Semester og ”Europa 2020-strategien” med
særlig fokus på ansvarlig finanspolitik og reformer til gavn for EU’s langsigtede
vækstpotentiale .
En.ansvarlig.europæisk.økonomi
Det vil være en central opgave for det
danske formandskab fortsat at hånd-
tere den økonomiske og finansielle
krise samt gældskrisen . Der blev på
Det Europæiske Råd den 9 . december
truffet en række vigtige beslutninger
om styrkelse af den finanspolitiske
disciplin med henblik på at sikre
den økonomiske stabilitet i Europa .
Udmøntningen af disse beslutninger
forventes at dominere den europæiske
dagsorden særligt i den første halvdel
af det danske formandskab, hvor der
vil skulle arbejdes på at tilvejebringe
en løsning på styrket finanspolitisk
og økonomisk samarbejde som led i
den kort- og langsigtede håndtering af
gældskrisen, herunder i kraft af den
internationale aftale om en styrket
økonomisk union og Kommissionens
to forslag til forordninger om styrket
samarbejde af 23 . november 2011 .
Den internationale økonomiske og
finansielle krise samt gældskrisen har
sat dybe spor blandt EU-landene og
må også forventes at præge rammen
for EU-samarbejdet i lang tid frem-
over . EU og eurolandene har handlet
for at løse de konkrete og akutte kriser
blandt andet gennem flerårige låne-
programmer til Grækenland, Portugal
og Irland samt oprettelse af nye
låneinstrumenter og beredskaber . I
maj 2010 oprettedes EU-instrumentet,
EFSM, og eurolandefaciliteten, EFSF,
til at yde støtte til eurolande i alvor-
lige finansieringsvanskeligheder .
Begge vil snart blive erstattet af
7
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1063776_0009.png
den permanente lånemekanisme for
eurolande, ESM . I efteråret 2011 er der
yderligere taget væsentlige skridt i for-
hold til at styrke EFSF’s kriseløsnings-
kapacitet og til at sikre sundheden af
den europæiske banksektor .
EU-landene har parallelt med den
konkrete krisehåndtering styrket de
fælles regler og rammer for koordi-
neringen af den økonomiske politik .
EU har således vedtaget en større
reform af det økonomiske samarbejde,
herunder en styrkelse af Stabilitets-
og Vækstpagten, et nyt samarbejde
om håndtering af de økonomiske
ubalancer samt fælles krav til natio-
nale budgetregler og har i kraft af det
Europæiske Semester styrket rammen
for disse elementer i koordinationen af
de nationale økonomiske politikker .
Udover de nye regler har alle euro-
landene og seks ikke-eurolande,
heriblandt Danmark, indgået en
aftale om en Konkurrenceevnepagt
(Europluspagten) . Den skal gennem
selvvalgte forpligtelser til konkrete
reformtiltag sikre, at de deltagende
lande på højeste politiske niveau
sætter yderligere fokus på de mest
centrale reformer . Reformerne er
essentielle for at øge beskæftigelsen,
skabe holdbare offentlige finanser,
styrke konkurrenceevnen samt den
finansielle stabilitet .
Reformen af det økonomiske samar-
bejde og Konkurrenceevnepagten er
centrale instrumenter for styrket koor-
dination og fortsat løsning af krisen .
8
Implementeringen af det styrkede
økonomiske samarbejde i EU inden
for de nye regler skal bidrage til at få
genetableret en sund, ansvarlig og
holdbar økonomisk politik i de enkelte
lande, og til at de europæiske lande
undgår en længerevarende negativ
spiral af store underskud, stigende
gæld og høje renter . Disse tiltag skal
samlet medvirke til at bringe Europa
ud af krisen og mindske risikoen for en
ny krise samtidig med, at det skal sikre
bedre instrumenter til håndtering af
nye mulige tilbageslag . Det skal blandt
andet ske ved at øge råderummet
for en aktiv finanspolitik og dermed
potentialet for stærkere vækst og job-
skabelse i Europa .
Styrket.finansiel..
regulering.og.tilsyn
Den finansielle krise har understreget
behovet for styrket regulering og tilsyn
med den finansielle sektor, og det dan-
ske formandskab vil derfor lægge stor
vægt på dette arbejde .
Det danske formandskab vil arbejde
for enighed i Rådet om Kommissionens
forslag til revision af kapital- og likvi-
ditetskrav for kreditinstitutter (CRD4),
som omsætter Basel III-standarderne
i EU-lovgivningen . Formandskabet vil
også arbejde for fælleseuropæiske
rammer for krisehåndtering i den
finansielle sektor som for eksempel
tidlig indgriben og forebyggelse i
forhold til nødlidende banker samt
enighed i Rådet om revisionen af
forordningen om kreditvurderings-
bureauer . Formandskabet vil også
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1063776_0010.png
prioritere forhandlingerne med
Europa-Parlamentet om regulering
af derivathandel, ligesom der vil blive
arbejdet videre med reglerne vedrø-
rende værdipapirhandel m .v . (MiFID) og
om markedsmisbrug (MAR) . Derudover
vil formandskabet generelt have som
særlig prioritet at forbedre beskyt-
telsen af de europæiske forbrugere i
forhold til den finansielle sektor .
EU’s.flerårige.finansielle.ramme
Verden har ændret sig markant, siden
EU’s flerårige finansielle ramme blev
forhandlet på plads for den nuværende
budgetperiode 2007-2013 . Fremtidens
EU-budget skal afspejle behovet for
at konsolidere medlemsstaternes
offentlige finanser og samtidig skabe
nye rammer for fremtidens vækst og
beskæftigelse i Europa . Midlerne skal
anvendes mere effektivt og til større
nytte for borgere . EU kan og skal skabe
stordriftsfordele gennem fælles løsnin-
ger og et fremtidsorienteret budget .
Forhandlingerne om EU’s flerårige
finansielle ramme for den nye budget-
periode fra 2014 til 2020 vil have høj
prioritet under det danske formandskab .
EU-landene sigter efter at afslutte
forhandlingerne om den erårige finan-
fl
sielle ramme ved udgangen af 2012 . Det
danske formandskab vil bestræbe sig på
at bringe fremdrift i forhandlingerne for
herigennem at forberede udgangspunk-
tet for de endelige forhandlinger . Det er
ikke realistisk at afslutte forhandlinger-
ne under dansk formandskab, men det
danske formandskab vil bestræbe sig på
at bringe forhandlingerne så langt som
muligt, herunder forhandlingerne om
reform af landbrugs- og fiskeripolitik-
kerne og strukturpolitikken samt EU’s
programmer på blandt andet områder-
ne for forskning- og udpå blandt andet
områderne for forskning- og udvikling,
energi, klima, miljø, uddannelse samt
det eksterne område . Forhandlingerne
af de enkelte delelementer vil først
kunne afsluttes som led i den samlede
aftale .
9
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1063776_0011.png
2. Et dynamisk Europa
Hvis Europa skal bevare og videreudvikle sit velfærdsniveau og en position
blandt verdens mest velstående og dynamiske regioner, forudsætter det, at
vi skaber de bedst mulige rammebetingelser for vækst og jobskabelse i EU .
Vækstmulighederne i det indre marked er endnu ikke fuldt udnyttet, selvom der er
gjort væsentlige fremskridt siden etableringen i 1992 . Det er målet for det danske
formandskab at bidrage konstruktivt til videreudviklingen af det indre marked med
en række nye initiativer . Vi skal sikre, at Europas handelsvilkår udnyttes optimalt,
og at EU forbliver en åben region over for handel og investeringer, idet økonomisk
åbenhed også er en forudsætning for øget vækst og beskæftigelse i Europa .
Et.revitaliseret.indre.marked.
Det indre marked er den største økono-
miske drivkraft i EU og rummer et stort
potentiale for at skabe ny bæredygtig
vækst og jobskabelse i Europa . Derfor
skal der parallelt med en succesfuld
gennemførelse af reformer og konsoli-
dering i medlemslandene gøres en mål-
rettet og konkret indsats for at skabe
nye kilder til vækst og løfte niveauet
for beskæftigelsen i Europa . Som
opfølgning på Kommissionens offentlig-
gørelse af Akten for det Indre Marked
i foråret 2011 skal der arbejdes på
forskellige initiativer . Formandskabet
vil i den forbindelse videreføre arbejdet
for en fælleseuropæisk patentreform,
som er central for europæisk konkur-
renceevne og vækst, og endvidere stille
skarpt på følgende nøgleområder:
10
•
Et digitalt indre marked. Et velfun-
gerende digitalt indre marked for-
drer, at de lovgivningsmæssige og
administrative barrierer nedbrydes
blandt andet ved at forbedre vilkåre-
ne for e-handlen i EU, lavere priser
på mobiltelefoni (sms, tale og data
via internettet) på tværs af græn-
serne og genanvendelse af offent-
lige data til udvikling af nye digitale
tjenester . Forbrugernes rettigheder
skal sikres og tillidsbarrierer i for-
bindelse med e-handel nedbringes .
•
Den sociale dimension af det indre
marked. De sociale dimensioner
af en integreret europæisk økono-
mi i det indre marked skal gensi-
digt styrkes, ligesom respekt for
arbejdstagernes rettigheder skal
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1063776_0012.png
styrke tilliden til det indre marked
og den fri bevægelighed for tje-
nesteydelser . Formandskabet vil
derfor arbejde for at styrke hånd-
hævelsen af udstationeringsdi-
rektivet og for at præcisere, at
arbejdstagernes rettigheder og
virksomhedernes rettigheder til fri
bevægelighed har samme status .
•
Offentlige indkøb. En forenkling
af EU’s udbudsregler er nødven-
dig for at mindske omkostningerne
for både virksomheder og offentlige
myndigheder . Enkle og mere flek-
sible udbudsregler vil bidrage til,
at offentlige myndigheders indkøb i
højere grad kan bruges som vækst-
driver i forbindelse med for eksem-
pel grønne eller innovative udbud .
Et mere enkelt regelsæt vil gøre
det lettere for især de små og mel-
lemstore virksomheder at byde på
udbud på tværs af grænserne i EU .
Af hensyn til den generelle økono-
mi bør udgangspunktet for sådanne
udbud være, at dette sker inden for
en omkostningseffektiv tilgang .
•
Effektiv standardisering. Effektiv
konkurrence på det indre marked
kræver fælles standarder og et ef-
fektivt standardiseringssystem . Ny
teknologi kan ved hjælp af europæi-
ske standarder nå markedet hurti-
gere . Særligt vil anerkendelsen af
privat udviklede standarder inden
for informations- og kommunika-
tionsteknologi give det offentlige
marked muligheder for mere inno-
vative udbud .
•
Bedre rammevilkår for virksomhe-
der og forbrugere. Formandskabet
vil arbejde for en modernisering af
de europæiske regnskabsregler og
bedre adgang for virksomheder
til risikovillig kapital . Virksomhe-
dernes og borgernes rettig eder
h
skal sikres ved at sætte fokus på
k
orrekt og rettidig gennem ørelse,
f
anvendelse og hånd ævelse af
h
indre markedslovgivning samt
styrkelse af markedsovervågnin-
gen . Håndhævelse af forbruger-
nes rettigheder skal desuden sikres
blandt andet gennem alternative
tvistbilæggelsessystemer .
•
Et indre energimarked. Bedre inte-
gration af energimarkedet vil frem-
me konkurrencen, give lavere priser
på el samt gøre det lettere og bil-
ligere at integrere store mængder
af vedvarende energi i energinettet .
Det vil bidrage til at styrke Europas
energisikkerhed og til opfyldelsen af
EU’s klimamålsætninger .
Et.konkurrencedygtigt.indre.
marked.for.viden.
Evnen til at omsætte viden til for-
retning er en væsentlig faktor for
fremme af vækst, beskæftigelse og
konkurrencedygtighed . Det danske
formandskab vil arbejde for fremdrift
i forhandlingerne om den næste
generation af programmer inden for
uddannelse, forskning og innovation .
Sammenhængen mellem de tre områ-
der skal styrkes . I den forbindelse
spiller de videregående uddannelses-
institutioner en central rolle som
11
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1063776_0013.png
leverandører af forskning, uddannelse
af højtkvalificeret arbejdskraft og
overførsel af ny viden til samfundet . En
styrkelse af de erhvervsrettede uddan-
nelser skal ligeledes bidrage til at
fremme vidensamfundet . Det danske
formandskab vil også fortsætte arbej-
det med at synliggøre det brede poten-
tiale, som den kulturelle og kreative
sektor besidder i forhold til at skabe
nye løsninger, der bidrager til vækst og
innovation . Det vil blandt andet ske ved
at prioritere arbejdet med program-
forslaget Creative Europe .
Formandskabet vil yde en aktiv indsats
for, at EU’s kommende rammeprogram
for forskning og innovation ”Horizon
2020” giver forskere, videninstitutioner
og virksomheder nemmere adgang til
finansiering . Fastholdelse og udbygning
af excellente forskningsmiljøer i Europa
er en forudsætning for løsningen af en
række store samfundsmæssige udfor-
dringer og et vigtigt led i indsatsen for
langsigtet økonomisk vækst og varig
jobskabelse . Ligeledes skal det nye
program Erasmus for alle medvirke til
at gøre EU-programmerne på uddan-
nelses-, ungdoms- og sportsområdet
mere brugervenlige for studerende,
uddannelsesinstitutioner og virksom-
heder . Entreprenørskab og innovation
skal også fremmes ved at skabe gode
vilkår for udvikling af ideer inden for
forskning, udvikling og uddannelse til
gavn for de små og mellemstore virk-
somheder . For at skabe vækst skal hele
talentmassen i spil, og det danske for-
mandskab vil sætte fokus på andelen af
kvinder i private selskabers bestyrelser .
12
Også inden for sundhed ønsker det
danske formandskab at sætte fokus på
vækst og innovation . Det danske for-
mandskab vil arbejde for, at patienter
får bedre og mere effektive behand-
linger, samtidig med der skabes gode
innovationsvilkår for såvel private som
offentlige aktører på det sundheds- og
velfærdsteknologiske område . Det skal
blandt andet ske gennem en revision
af direktiverne om medicinsk udstyr .
Danmark vil endvidere sætte fokus på
brugen af sundhedsIT (eHealth), hvor
innovative IT-løsninger blandt andet
kan bidrage til bedre ressourceudnyt-
telse samt forebyggelse, opsporing og
behandling af kroniske sygdomme .
Bæredygtig.vækst.og.udvikling..
i.hele.EU
Samhørighedspolitikken har siden
1986 haft som mål at mindske for-
skellene mellem de forskellige euro-
pæiske regioners udviklingsniveauer .
Fremadrettet skal samhørighedspo-
litikken støtte op om Europa-2020-
prioriteterne med henblik på at styrke
beskæftigelsen og fremme intelligent,
bæredygtig og inklusiv økonomisk
vækst . Det danske formandskab vil
lægge vægt på størst mulig fremdrift
i forhandlingerne om en reform af
samhørighedspolitikken, der i højere
grad skal bidrage til et mere konkur-
rencedygtigt EU . Samtidig bør samhø-
righedspolitikken bygge videre på de
allerede opnåede resultater, så der kan
opnås endnu bedre effekt og større
bæredygtig vækst i Europa . Det sker
blandt andet gennem stærkere resul-
tatorientering med fokus på indsatser,
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1063776_0014.png
som gør den største forskel, og mål-
rettet konditionalitet, der skal sikre, at
de nationale rammer er til stede for at
høste gevinsterne af indsatsen .
Ligeledes bør der skabes frugtbar
synergi og koordination mellem sam-
hørighedspolitikken og beslægtede
europæiske politikker . Også forvalt-
ningen af samhørighedsmidlerne bør
søges forenklet . Reformen af samhø-
righedspolitikken udgør en central del
af forhandlingerne om den flerårige
finansielle ramme og kan først afslut-
tes som led i den samlede aftale .
indlede en drøftelse af, hvordan
moderne teknologiske hjælpemidler
kan gøre livet lettere for ældre men-
nesker og mennesker med handicap,
så deres ressourcer også kan bruges i
samfundet .
Forskelligheden ved arbejdsmarke-
derne i Europa udgør en væsentlig
styrke, men inden for rammerne af
Europa2020-strategien kan vi også
lære af hinanden og udvikle arbejds-
markeder, hvor virksomheder nemt
kan tilpasse sig nye vilkår, og hvor
virksomheder og myndigheder inve-
sterer i udviklingen af både et godt
arbejds iljø og arbejdstagernes
m
kvalifikationer .
Også ligestilling øger arbejdsstyrken
og er en forudsætning for mere flek-
sible arbejdsmarkeder . Det er helt
afgørende at nedbringe den alt for høje
arbejdsløshed blandt unge mennesker
i Europa . Derfor vil formandskabet
blandt andet sætte fokus på det sti-
gende antal drenge, som dropper ud
af uddannelsessystemet, og det lave
antal kvinder på uddannelser inden for
vækstområder som innovation, grøn
teknologi og naturvidenskab .
Lovlig indvandring af kvalificeret
arbejdskraft er nødvendig for at
sikre fremtidens arbejdsmarkeder .
Lovgivningen bør derfor fremme flek-
sible ordninger, der muliggør en let
adgang for de dygtige arbejdstagere
og studerende, som Europa har brug
for . Formandskabet vil arbejde for at
styrke vidensdeling og koordination
13
Sikring.af.fremtidens.
arbejdsmarked,.sundhed.og.et.
arbejdsmarked.med.brug.for.alle
Selvom arbejdsløsheden i Europa er
høj, vil det på sigt blive svært at sikre
en tilstrækkelig stor arbejdsstyrke .
Flere europæere lever længere, ande-
len af pensionister bliver større - og
desværre ofte med en eller flere kro-
niske sygdomme til følge . At finansiere
fremtidens velfærdssamfund og sikre
omsorg og sundhedspleje for ældre
mennesker er en udfordring i alle EU’s
medlemslande . Det danske formand-
skab vil sætte fokus på forebyggelse,
tidlig opsporing og behandling af kroni-
ske sygdomme . Som led i det europæi-
ske år for aktiv aldring vil der under det
danske formandskab være drøftelser
af, hvordan ældre menneskers sund-
hedstilstand kan forbedres i takt med
den højere levealder . Formandskabet
vil også gøre en indsats for at fremme
ældres deltagelse på arbejdsmarkedet
og i den frivillige sektor og samtidig
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1063776_0015.png
som led i en helhedsorienteret inte-
grationsindsats . Den fri bevægelighed
for tjenesteydelser og personer i EU
skaber vækst og vil blandt andet blive
søgt fremmet gennem et mere effek-
tivt system for gensidig anerkendelse
af erhvervsmæssige kvalifikationer .
Fri bevægelighed, lovlig indvandring
fra såvel tredjelande som inden for
EU’s indre marked, skal ske under den
forudsætning, at de grundlæggende
arbejdsvilkår og overenskomster i
værtslandene overholdes, og at reg-
lerne om fri personbevægelighed i det
indre marked ikke misbruges .
behov for en særlig indsats i forhold til
fortsat liberalisering af handlen med
de europæiske naboer, herunder især
gennem forhandlinger om omfattende
frihandelsaftaler . Det danske formand-
skab vil fortsætte arbejdet for konkrete
fremskridt i WTO-forhandlingerne af
Doha-runden som den handelspoliti-
ske førsteprioritet . I den forbindelse
arbejdes endvidere for at understøtte
WTO’s funktion som bolværk mod
protektionisme .
Samtidig vil EU fortsat prioritere bila-
terale handels- og investeringsaftaler
med for eksempel Canada, Columbia-
Peru, Indien, Japan, Mercosur,
Malaysia og Singapore . EU skal
endvidere fortsætte udbygningen af
handelsrelationer med de strategiske
partnere . EU’s handel med udviklings-
lande skal være bæredygtig og bistå
i kampen mod fattigdom . Derfor er
bæredygtig udvikling og fattigdoms-
bekæmpelse en integreret del af EU’s
handelspolitiske strategi . Denne til-
gang skal videreføres, når EU’s forord-
ning med generelle toldpræferencer
med en række udviklingslande skal
genforhandles .
Fælles.handelspolitik.med.
gennemslagskraft
I lyset af den globale økonomiske krise
er det afgørende, at EU fortsat bruger
handelspolitikken aktivt til at skabe
bedre rammebetingelser for europæ-
isk erhvervsliv i forhold til eksport,
styrkede globale produktionskæder og
investeringer . Det danske formandskab
vil særligt arbejde for, at en tæt-
tere politisk dialog med EU’s naboer,
strategiske partnere og øvrige part-
nerlande i udviklingslandene under-
bygges af handelsmæssige relationer
og gensidig markedsadgang . Der er
14
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1063776_0016.png
3. Et grønt Europa
Det danske formandskab vil sætte en offensiv dagsorden for grøn og bæredygtig
vækst . Dette kræver en bred indsats, der dækker flere sektorer som for eksempel
energi, landbrug, transport, klima, miljø og IT og som bygger på dialog og sam-
arbejde mellem den offentlige og den private sektor . Formandskabet vil arbejde
videre med en række konkrete målsætninger frem mod 2020 og perioden efter,
der skal sikre gennemførelsen af en række konkrete tiltag, og den nødvendige
prioritering af forskning, udvikling og offentlig-privat samarbejde . Det kræver
særligt en indsats inden for energi- og transportsektoren i form af teknologiud-
vikling af energisystemer med høj energieffektivitet og øget fokus på vedvarende
energi og forsyningssikkerhed . Der vil også være fokus på langsigtede mål om et
ressourceeffektivt og kulstoffattigt Europa i 2050 med anvendelse af tiltag på både
kort, mellemlang og lang sigt . Samtidig skal der sættes fokus på EU’s miljø og
biodiversitet . Disse hensyn vil også være i højsædet i forbindelse med reformerne
af de fælles landbrugs- og fiskeripolitikker . Endelig vil formandskabet arbejde for
en stærk europæisk stemme ved Rio+20-topmødet om bæredygtig udvikling .
Grøn.udvikling.og.vækst..
hænger.sammen
Grøn vækst fordrer en stærk euro-
pæisk stemme ved Rio+20-topmødet
i Brasilien i juni 2012 og i de interna-
tionale klimaforhandlinger . EU skal
ligeledes fortsat udvise lederskab i
de internationale klimaforhandlinger
om en global aftaleramme . Aftalen
skal bane vej for en omstilling til et
CO2-lavemissionssamfund i både
i- og ulande i tæt sammenhæng med
udbredelsen af klimavenlig teknologi .
En fælles strategi for grøn vækst
forudsætter ressourceeffektive pro-
duktionsformer, og at bæredygtige
forbrugsmønstre prioriteres højt i
EU . En målrettet teknologisk indsats
skal udvikle og udbrede miljøvenlige
og ressourceeffektive alternativer
samtidig med, at EU’s borgere skal
have de nødvendige værktøjer til at
træffe bæredygtige forbrugsvalg i
deres dagligdag . Reguleringen af
EU’s indre marked bør derfor fortsat
være førende i formuleringen af miljø,
energi- og klimarelaterede produkt-
krav for alle typer af produkter . En
15
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1063776_0017.png
ressourceeffektiv grøn vækststrategi
kræver endvidere en fælles indsats for
yderligere at optimere udnyttelsen af
de meget store ressourcemængder,
der i dag går tabt i EU’s stigende pro-
duktion af affald .
Det danske formandskab vil forsøge
at sætte rammerne for det 7 . miljø-
handlingsprogram, hvor strategier for
udvikling af en ressourceeffektiv øko-
nomi vil være den centrale bestanddel .
Programmet skal bidrage til at sikre
en bedre sammenhæng mellem mål,
virkemidler og finansiering . Det danske
formandskab vil samtidig sætte beskyt-
telse af den biologiske mangfoldighed
på dagsordenen og fremme arbejdet
med udmøntningen af EU’s biodiversi-
tetsstrategi frem mod 2020 .
Den nødvendige omstilling til en grøn
vækst økonomi skal i høj grad finan-
sieres og drives frem af den private
sektor, hvorfor EU generelt bør arbejde
på at fremme offentlig-private part-
nerskaber for grøn vækst samt for
systematisk at inddrage fremsynede
virksomheder i udviklingen af grøn
vækst-strategier .
procent frem til 2020 . I øjeblikket er
EU godt på vej mod at opfylde sine for-
pligtelser på energi- og klimaområdet,
men der er behov for at gøre mere, hvis
målet om forbedret energieffektivitet
skal nås . Formandskabet vil arbejde
målrettet for, at der vedtages indsatser
for energieffektivitet, hvor energief-
fektiviseringsdirektivet vil være en
hovedprioritet for formandskabet .
Formandskabet vil fokusere på,
h
vordan der i de kommende årtier
skal følges op på EU’s langsigtede
energi- og klimakøreplaner for, at
EU som led i en samlet indsats fra
de udviklede lande kan nå sit mål om
at nedbringe drivhusgasudledninger
med 80-95 procent i 2050 . Det er
vigtigt at sikre incitamenter for grøn
omstilling – både frem mod og efter
2020 . Det skal blandt andet sikre
investeringer i energieffektive tekno-
logier og udbygning med vedvarende
energi . Formandskabet vil blandt
andet arbejde for, at spørgsmålet om
e
ventuelle milepæle og mål for reduk-
tion af drivhusgasudledninger, andel af
vedvarende energi og eventuelt energi-
effektivitet adresseres med henblik på
at sende et stærkt signal til markedet
og øge investeringssikkerheden .
Højere.energieffektivitet.
og.fremtidens.energi-.og.
klimapolitik.
Medlemsstaterne har forpligtet sig til
at skære 20 procent af drivhusgas-
udledningerne, øge de vedvarende
energikilders andel i energisammen-
sætningen til 20 procent og endvidere
tilkendegivet, at det er målsætningen
at øge energieffektiviteten med 20
16
Et.indre.energimarked.
Formandskabet vil arbejde for at
fremme et velfungerende indre ener-
gimarked gennem en udbygning af
den europæiske energiinfrastruktur .
Bedre integration af energimarkedet
vil bidrage til at fremme konkurrencen,
give forbrugerne og virksomhederne
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1063776_0018.png
lavere priser på el samt gøre det let-
tere og billigere at integrere de større
mængder af vedvarende energi i ener-
ginettet . Et integreret indre energi-
marked vil mindske afhængigheden af
importeret energi fra tredjelande . Det
vil styrke Europas energisikkerhed,
sikre en bedre udnyttelse af vedva-
rende energi og bidrage til opfyldelse
af EU’s klimamålsætninger .
Bæredygtige.fremtidige.
landbrugs-.og.fiskeripolitikker..
Reformen af den fælles landbrugspo-
litik udgør en central del af forhand-
lingerne om den flerårige finansielle
ramme . Fremtidens landbrugspolitik
skal i tråd med Europa2020-strategien
i større grad bidrage til EU’s konkur-
renceevne på de globale markeder ved
fortsat markedsorientering . Styrkelse
af forskning, udvikling og innovation på
EU-budgettet (Horizon 2020) samt øget
fokus på videnoverførsel skal også
understøtte landbrugs- og fødevare-
sektoren . En miljøvenlig landbrugs-
sektor er også en del af løsningen
på mange af de nye udfordringer
som for eksempel klimatilpasning,
reduktion af drivhusgasudledninger
og bæredygtig udvikling . Det kræver
øget fokus på offentlige goder som
vandforvaltning, forvaltning af biodi-
versitet, fødevaresikkerhed, reduktion
af drivhusgasudledninger, håndtering
af klimaændringer, højere miljøhensyn
og levering af grøn energi .
Også den fremtidige fiskeripolitik skal
tage hensyn til både beskyttelse af
havenes økosystemer og forbrugernes
interesser . For at fiskeriet fremover vil
være økonomisk rentabelt, skal fiske-
ressourcerne udnyttes på bæredygtig
vis . Derfor vil det danske formandskab
arbejde for at mindske uønskede fang-
ster og udrydde udsmid gennem blandt
andet øget brug af selektive fiskeme-
toder . Formandskabet vil også arbejde
for, at bæredygtigheden styrkes i
fiskeripolitikkens eksterne dimension .
Forenkling af reglerne og bedre sam-
menhæng med miljø- og klimapolitik-
kerne vil også være i fokus, så disse i
højere grad understøtter hinanden .
Et.sammenhængende.
transportsystem.og.mindre.
luftforurening
Transportsektoren er en hjørnesten
i den europæiske økonomi i forhold
til både vækst og beskæftigelse . Der
skal arbejdes for en mere midig
s
infrastruktur i Europa inden for
miljø- og klimamæssigt bæredygtige
rammevilkår . I takt med den stigende
mobilitet er der for såvel den enkelte
borger som transporterhvervet og det
moderne samfund som helhed behov
for en veludbygget infrastruktur og et
effektivt samspil mellem transport-
formerne . En effektiv infrastruktur vil
også bidrage til at forbedre markeds-
betingelserne for virksomhederne .
Europa står i fremtiden over for store
udfordringer med trængsel i myldreti-
den inden for både passager- og gods-
transport, hvor forsinkelser og lange
leveringstider er til gene for den enkelte
borger og går ud over produktiviteten og
dermed det indre marked . Udbedring
17
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1063776_0019.png
og forebyggelse af trængselsudfordrin-
gerne er derfor nødvendig i forhold til
alle transportformer . Det danske for-
mandskab vil arbejde for at styrke det
indre marked ved at udnytte de fordele,
der kan opnås ved for eksempel intel-
ligente transportsystemer, forbedret
offentlig transport, mere effektiv og
sikker flytransport, bedre forbindelser
mellem vej og havn og samspil mellem
transportformerne samt større brug af
modulvogntog på vejene .
Også luftforurening fra biler, skibe, tog
og fly udgør fortsat et globalt problem .
En ambitiøs videreførelse af den fælles
indsats mod luftforurening skal gå hånd
i hånd med EU’s politikker for reduk-
tionen i udledning af drivhusgasser,
som energieffektive køretøjer så som
hybrid- og elbiler kan bidrage markant
til . Målsætninger for begrænsning af
luftforurening skal derfor ressourceef-
fektivt indarbejdes i EU’s langsigtede
strategier for miljø og sundhed .
Bedre.regulering.af.kemikalier.
Innovation og udvikling af nye produk-
ter er nødvendig for fremtidens vækst,
men det indebærer også sundheds-
mæssige risici – ikke mindst i forbin-
delse med udvikling af kemikalier og
teknologier, hvis sundhedsmæssige
konsekvenser endnu ikke kendes . Der
bør derfor gennemføres en løbende
opstramning af EU’s miljøpolitik med
sigte på maksimal beskyttelse af men-
nesker, dyr og natur mod skadelige
stoffer og kemikalier . Fremadrettet
vil der især være behov for at lægge
vægt på at regulere kombinationer af
kemikalier, som påvirker menneskers
helbred . EU skal kunne agere hurtigt
og omsætte ny viden til konkret fore-
byggelse og fælles politikker, så snart
skadelige effekter på menneskers
sundhed kan dokumenteres .
18
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1063776_0020.png
4. Et sikkert Europa
I en globaliseret verden er det europæiske samarbejde afgørende for at sikre
EU’s borgeres sikkerhed, velfærd og interesser . Det gælder alt fra fødevaresik-
kerhed og bekæmpelse af grænseoverskridende sundhedstrusler, målrettet
styrkelse af EU’s katastrofeberedskab til beskyttelse mod grænseoverskridende
kriminalitet og sikring af Europas interesser på den globale scene . Det danske
formandskab vil arbejde for en stærk fælles indsats på alle disse områder for at
sikre Europas internationale gennemslagskraft . Et stærkt europæisk samarbejde
er også nødvendigt for at opretholde sikkerhed og tryghed for borgerne i EU, da
en stigende del af den alvorlige og organiserede kriminalitet har grænseoverskri-
dende karakter . Samtidig kræver indsatsen for at sikre en velforvaltet migration
til EU et stærkt samarbejde . Vi skal endvidere skærpe indsatsen for at fremme
EU-borgernes sundhed, forbrugerrettigheder og fødevaresikkerhed .
Samarbejde.om.at.øge..
borgernes.sikkerhed
Europa skal være trygt og sikkert
for borgerne . Grænseoverskridende
kriminalitet og udefrakommende
sikkerhedstrusler kan ikke effektivt
afværges af de enkelte medlemsstater
hver for sig . Det er derfor nødvendigt
med fælles mål og handling i EU . Det
danske formandskab vil arbejde for at
fastholde og styrke samarbejdet mel-
lem medlemsstaternes retshåndhæ-
vende myndigheder om efterforskning
af grænseoverskridende kriminalitet .
Formandskabet vil i den forbindelse
lægge stor vægt på at sikre rammerne
om et smidigt og effektivt system for
efterforskning af sager, der berører
flere medlemslande .
Terrorisme udgør fortsat en af de mest
alvorlige trusler mod Europa, og det
er afgørende, at den fælles indsats
på området fastholdes og udbygges .
Det danske formandskab lægger i den
forbindelse vægt på, at de retshånd-
hævende myndigheder sikres effektive
efterforskningsredskaber, og at myn-
dighederne har adgang til og udveksler
de oplysninger, som er nødvendige for
at sikre en sammenhængende indsats
mod terrorisme . Formandskabet
ønsker endvidere at øge fokus på sam-
arbejde om forebyggelse af terrorisme .
19
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1063776_0021.png
Det er i den forbindelse vigtigt, at
man oparbejder og deler viden om
årsagerne til terrorisme, så der for
eksempel kan sættes tidligt ind over
for radikaliseringstendenser .
Sikkerhed og retssikkerhed skal gå
hånd i hånd . Det danske formandskab
vil derfor fortsætte arbejdet med hen-
blik på at styrke mistænktes og tiltal-
tes proceduremæssige rettigheder i
straffesager . Der er samtidig behov
for øget fokus på at sikre, at ofre for
forbrydelser får den støtte, de behøver,
og det danske formandskab vil derfor
arbejde for at opnå konkrete resultater,
der kan hjælpe ofre tilbage til en nor-
mal tilværelse .
samarbejdet mellem agenturerne og
dermed også arbejde for, at alle asyl-
ansøgere har rimelige levevilkår under
asylsagsbehandlingen .
Formandskabet vil desuden arbejde
videre med en målrettet og flerstren-
get indsats over for ulovlig indvandring,
herunder ved en fortsat styrkelse og
effektivisering af Schengen-systemet .
Dermed vil det danske formandskab
bidrage til en sikker kontrol ved EU’s
ydre grænser for at opretholde den
frie bevægelighed for personer over
de indre grænser som en hjørnesten
i EU-samarbejdet . Hertil kommer
visumpolitikken og en effektiv til-
bagesendelsespolitik som centrale
elementer i en velforvaltet asyl- og
migrationspolitik med respekt for den
menneskelige værdighed .
Formandskabet vil arbejde for at frem-
me ordentlige arbejdsvilkår for tred-
jelandsborgere i EU og for at fremme
en smidig og ubureaukratisk adgang
for de indvandrere, der opnår højt
kvalificeret arbejde i EU, og som opfyl-
der betingelserne for ophold . Endelig
skal der skabes bedre grundlag for en
helhedsorienteret integrationsindsats
blandt andet gennem erfaringsudveks-
ling og fælles løsninger i EU .
En.velforvaltet..
migrationspolitik.i.EU
Migration kan være til fordel for både
migranterne og oprindelses-, transit-
og modtagerlandene, men forudsætter
en velforvaltet politik på området .
Dette er blevet yderligere tydeliggjort
af den aktuelle situation i Nordafrika,
der rummer både udfordringer og
muligheder, og som vil være et områ-
de, som formandskabet vil prioritere .
Et element i en velforvaltet migra-
tionspolitik vil være at færdiggøre
det fælles europæiske asylsystem
inden udgangen af 2012 . Derfor vil
det danske formandskab søge at
fremme forhandlingerne om rets-
akterne i asylpakken mest muligt .
Formandskabet vil støtte det euro-
pæiske asylstøttekontor og græn-
seagenturet, Frontex, og understøtte
20
Fødevaresikkerhed.og.bekæmpelse.
af.grænseoverskridende.
sundhedstrusler
Adgang til sikre og sunde fødevarer
er en væsentlig del af den gene-
relle forbrugerbeskyttelse . Det er
afgørende, at de fælles regler for
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1063776_0022.png
fødevaresikkerhed efterleves fra jord
til bord . Det danske formandskab vil i
den forbindelse blandt andet arbejde
for en moderniseret kødkontrol og for-
bedret dyrevelfærd .
Formandskabet vil endvidere indlede
arbejdet med initiativer, der skal sikre
en bedre EU-koordination af krisebe-
redskab og krisehåndtering af alvorlige
grænseoverskridende sundhedstrusler
med udgangspunkt i Kommissionens
forslag om en ”sundhedssikkerheds-
pakke” . Sygdomme og resistente bak-
terier respekterer ikke landegrænser,
og stigende resistensforekomst som
følge af voksende antibiotikaforbrug
hos både mennesker og dyr er et
problem i EU . Under det danske for-
mandskab vil der blive arbejdet med at
fremme en rationel anvendelse af anti-
biotika og bedre overvågning af anti-
biotikaforbruget, som skal medvirke til
at reducere resistensproblemet .
EU’s.fortsatte.udvidelse.
og.et.styrket.forhold.til.
naboregionerne
Forholdet til EU’s naboer vil blive støt-
tet aktivt under det danske formand-
skab . I udvidelsesforhandlingerne
vil det danske formandskab bidrage
til en ansvarlig udvidelsespolitik
baseret på Københavnskriterierne,
princippet om egne meritter og EU’s
absorbtionskapacitet som grundlag for
forhandlingerne med kandidatlandene .
Derudover vil formandskabet også
fokusere på implementeringen af den
reviderede naboskabsstrategi . Der vil
blive arbejdet for større fleksibilitet,
øget meritorientering og bedre sam-
menhæng i EU’s indsats i naboskabs-
områder mod såvel øst som syd . Det
danske formandskab vil prioritere
drøftelser af yderligere handelslibe-
raliseringer og migrationsaspekter
blandt andet inden for rammerne af
den reviderede samlede migrations-
strategi i lyset af udviklingen i de
s
ydlige nabolande .
Styrkelse.af.det.europæiske.
katastrofeberedskab
Naturkatastrofer og menneskeskabte
katastrofer såsom skovbrande, over-
svømmelser og terrorangreb påvirker
i stigende grad borgernes sikkerhed
og kræver yderligere udvikling af
Unionens indsats inden for forebyg-
gelse og håndtering af katastrofer –
både inden og uden for EU’s grænser .
Det danske formandskab vil arbejde for
en målrettet styrkelse og forbedring af
EU’s civilbeskyttelsesinstrumenter .
En.stærk.fælles.EU-optræden
Med målet om at bidrage til et sam-
menhængende EU, der også eksternt
baserer sig på de grundlæggende
værdier og universelle rettigheder,
vil det danske formandskab aktivt
støtte EU’s faste formand og udenrigs-
repræsentantens arbejde med at
styrke EU’s eksterne forbindelser .
Det gælder særligt i forhold til EU’s
naboer, EU’s strategiske partnere
og partnerlande i udviklingslandene .
Der vil blive lagt vægt på øget resul-
tatorientering, gennemsigtighed og
21
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1063776_0023.png
sammenhæng i EU’s politikker til
fordel for verdens fattige . Det danske
formandskab vil desuden arbejde for
at fremme forbindelsen mellem EU’s
humanitære indsatser og de mere
langsigtede udviklingsprogrammer .
EU skal tale med én stemme i
de internationale forhandlinger .
Formandskabet vil arbejde på at sikre
en stærk fælles EU-optræden udadtil
og styrke EU’s gennemslagskraft med
en koordineret europæisk indsats
i internationale fora som FN, G20
og OSCE . Det danske formandskab
vil lægge vægt på at styrke EU’s
koordination forud for møderne .
Også i forhold til de nye fremvok-
sende økonomier som Kina, Indien
og Brasilien er det vigtigt, at EU kan
agere effektivt, koordineret og mere
sammenhængende .
Samtidig bør EU’s klimamålsætnin-
ger, udvikling af grønne teknologier,
bæredygtige samfundsudvikling og
udbygning af vedvarende energikilder
være en dynamo for en overgang mod
en mere global bæredygtig økonomi .
Det danske formandskab vil arbejde
for, at miljø- og udviklingshensyn får
en central rolle i EU’s positioner frem
mod FN’s konference om bæredyg-
tig udvikling, som afholdes i Rio de
Janeiro i juni 2012 .
22
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1063776_0024.png
Rådsformationsafsnit
Almindelige.anliggender
Rådet for Almindelige Anliggender
varetager en række tværgående og
koordinerende opgaver . Disse omfat-
ter blandt andet forberedelserne
af møderne i Det Europæiske Råd
samt behandling af horisontale sager
som for eksempel den flerårige
finansielle ramme, EU’s udvidelse
samt spørgsmål vedrørende EU’s
institutioner . Et handlingsstærkt Råd
for Almindelige Anliggender er derfor
afgørende for at sikre et handlekraf-
tigt EU med koordinerede politikker
og velfungerende og samarbejdende
institutioner . Inden for Rådet for
Almindelige Anliggender vil formand-
skabet prioritere arbejdet med:
•
Effektiv forberedelse af møderne i
Det Europæiske Råd .
•
Skabe fremgang i forhandlinger-
ne om den flerårige finansielle
ramme .
•
Sikre fremdrift i forhandlingerne
om EU’s udvidelse .
Forberedelse.af.møderne.i.Det.
Europæiske.Råd
Rådet for Almindelige Anliggender
forbereder og sikrer opfølgningen på
møderne i Det Europæiske Råd, som
har til formål at fastlægge den over-
ordnede politiske retning og priorite-
terne for det europæiske samarbejde .
De seneste år har Det Europæiske
Råd særligt spillet en central rolle for
håndteringen af den økonomiske krise
og statsgældskrisen . I begyndelsen
af det danske formandskab vil det
Generelle Råd også skulle forberede
det Europæiske Råds arbejde med den
internationale aftale om en styrket
økonomisk union . Det danske for-
mandskab vil i tæt samarbejde med
den faste formand for Det Europæiske
Råd sikre en effektiv forberedelse af
møderne i Det Europæiske Råd, som
tillader Det Europæiske Råd at udvise
handlekraft og træffe de nødvendige
beslutninger, der bringer EU videre .
Den.flerårige.finansielle.ramme
EU’s flerårige finansielle ramme
danner grundlaget for EU’s årlige
23
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1063776_0025.png
budgetter og skaber sikkerhed om
EU’s finansielle forhold for en årræk-
ke . Samtidig har forhandlingerne en
overordnet betydning for den grund-
læggende retning og prioritering af
samarbejdet . Den nuværende fleråri-
ge finansielle ramme udløber i 2013,
og de komplicerede forhandlinger om
den nye flerårige finansielle ramme
vil derfor blive en af hovedopgaverne
for det danske formandskab . Rådet vil
således skulle løfte en vigtig opgave
som forum for drøftelse af dette
emne med bred tværgående betyd-
ning for forhandlinger og rammer for
en lang række andre sektorområder .
Som besluttet af EU’s stats- og
regeringschefer på Det Europæiske
Råd den 9 . december 2011 sigtes
der efter at afslutte forhandlingerne
ved udgangen af 2012 . Det danske
formandskab vil bestræbe sig på at
bringe fremdrift i forhandlingerne for
således at forberede udgangspunktet
for de endelige forhandlinger .
Den endelige aftale på Det
Europæiske Råd vil blive forberedt i
Rådet for Almindelige Anliggender .
Forhandlingerne om finansieringen af
EU’s udgifter vil skulle ske simultant
med forhandlingerne om den nye fler-
årige finansielle ramme .
Som led i forhandlingerne vil
Rådet skulle forholde sig til blandt
andet størrelsen og fleksibiliteten
af det samlede budget, udgifts-
politiske prioriteringer samt
fordelingen af midler blandt med-
lemslande og finansieringen af EU’s
24
budget inklusiv spørgsmålet om
EU-indtægtssystemer og rabat-/
korrektionsmekanismer .
I Rådet vil der parallelt med forhand-
lingerne om den flerårige finansielle
ramme ligeledes være forhandlinger
om EU’s fremtidige samhørigheds-
politik, der indgår i det samlede
forhandlingskompleks .
Den europæiske samhørighedspo-
litik sigter på at fremme en harmo-
nisk udvikling i EU som helhed . EU
bestræber sig på gennem samhørig-
hedspolitikken at mindske forskel-
lene mellem de forskellige regioners
udviklingsniveauer .
I forbindelse med forhandlingerne
om den fremtidige samhørighedspo-
litik vil Rådet skulle forholde sig til
spørgsmål som institutionel ramme
for samhørighedspolitikken, plan-
lægnings- og forvaltningsprincipper
samt overvågning og evaluering af
samhørighedspolitikken .
De nye strukturfondsforordninger
vil først kunne vedtages, når der er
enighed om den flerårige finansielle
ramme . Forordningerne vil for første
gang skulle vedtages i henhold til den
almindelige beslutningsprocedure,
hvilket styrker Europa-Parlamentets
rolle i sammenligning med tidligere .
Udvidelse
Perspektivet om optagelse i
EU-samarbejdet udgør fortsat et
stærkt incitament for kandidatlandene
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1063776_0026.png
til at gennemføre svære og vidtræk-
kende reformer . Kandidatlandene og
de øvrige lande, som har et europæisk
perspektiv, tilnærmer sig således euro-
pæiske standarder for samfundsopbyg-
ning og økonomi . Udvidelsespolitikken
er historisk set en af EU’s mest succes-
fulde politikker . Den store udvidelsesaf-
tale fra december 2002 blev forhandlet
på plads under dansk formandskab i
2002 . I 2012 vil den fortsatte trovær-
dighed omkring udvidelsespolitikken
fortsat være en dansk prioritet .
Det danske formandskab vil fortsætte
EU’s udvidelsespolitik baseret på
princippet om landenes egne meritter
som grundlag for fremskridt i for-
handlingerne . Inden for denne tilgang
vil det danske formandskab arbejde på
at bringe udvidelsesforhandlingerne
med Island yderligere frem . Det
danske formandskab vil også støtte
op om en fortsættelse af udvidel-
sesforhandlingerne med Tyrkiet og
udbygningen af landets relationer med
EU . På baggrund af anbefalingerne
i fremskridtsrapporterne fra 2011
og Det Europæiske Råds drøftelse i
december 2011 vil EU under dansk
formandskab skulle drøfte og even-
tuelt beslutte videre skridt i Serbien
og Montenegros tilnærmelse . Endelig
vil formandskabet følge Kroatiens
konsolidering og videreførelse af sin
reformindsats efter undertegnelsen
af tiltrædelsestraktaten med Kroatien
den 9 . december 2011 .
Interinstitutionelle.relationer
Det danske formandskab vil arbejde
på at sikre konstruktivt samar-
bejde mellem EU’s institutioner
samt velfungerende EU-institutioner,
herunder blandt andet en velfunge-
rende Domstol, der har betydning for
både europæiske virksomheder og
borgere .
Rådet vil under det danske formand-
skab skulle behandle udenrigsre-
præsentantens første statusrapport
om den Fælles Udenrigstjenestes
funktionsmåde . Det danske for-
mandskab vil søge at bidrage til den
fortsatte konsolidering af den Fælles
Udenrigstjeneste med henblik på at
styrke EU’s rolle i verden baseret på
den størst mulige effektivitet .
Nuklear.sikkerhed
I lyset af katastrofen i Japan vedtog
Det Europæiske Råd i foråret 2011, at
der skulle gennemføres stress tests
af kernekraftværker for at kontrol-
lere, om de er rustet til at imødegå
naturskabte uheld og modstå eventu-
elle terrorhandlinger . I forlængelse
heraf vil Rådet under det danske
formandskab skulle afslutte udred-
ningsarbejdet . I dette arbejde er det
centralt, at opfølgningen baseres på
højest mulige sikkerhedstandarder .
25
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1063776_0027.png
Eksterne.anliggender
Det danske formandskab vil aktivt
støtte udenrigsrepræsentantens
virke og den fortsatte etable-
ringsproces vedrørende den
Fælles Udenrigstjeneste, idet der
skal lægges særlig vægt på den
størst mulige effektivitet . Gennem
udenrigsrepræsentanten og den
Fælles Udenrigstjeneste, herunder
EU-delegationerne i tredjelande, er
der sikret et bedre grundlag for en
mere integreret tilgang til fremme
af europæiske interesser, værdier og
prioriteter . Det danske formandskab
vil arbejde for at styrke den tværgå-
ende strategiske sammenhæng mel-
lem EU’s eksterne politikker ved:
•
At sammenhængen mellem EU’s
forskellige politikker forbedres gen-
nem et gensidigt samspil mellem
aktørerne inden for de eksterne
politikker,
•
At bidrage til fornyelsen af EU’s ud-
viklingspolitik, der fastholder fokus
på fattigdomsbekæmpelse,
•
At EU anvender sine handels-
politiske relationer som et aktivt
i
nstrument i arbejdet for at øge den
europæiske vækst og beskæftigelse .
Øget.sammenhæng.i.EU’s.eksterne.
politikker
Det danske formandskab vil søge at
understøtte bestræbelser fra EU’s
institutioner og de faste embeder i
retning af at sikre større samklang
mellem de europæiske og de nationale
indsatser samt mere synergi og sam-
arbejde mellem eksisterende institu-
tioner og strukturer . Målsætningen
er at bidrage til at fremme et sam-
menhængende EU, der også i sine
eksterne relationer baserer sig på de
grundlæggende værdier og universelle
rettigheder .
Den Fælles Udenrigstjeneste bidrager
til at forøge EU’s udenrigspolitiske
handlekraft og er et vigtigt redskab for
de europæiske lande i en globaliseret
verden . Rådet vil under det danske for-
mandskab skulle behandle udenrigs-
repræsentantens første statusrapport
26
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1063776_0028.png
om tjenestens funktionsmåde . Rådet
vil under dansk formandskab skulle
igangsætte drøftelser af indholdet
af det retlige grundlag for finan-
sieringen af de eksterne indsatser
i perioden 2014-2020 under EU’s
nye flerårige finansielle ramme .
De enkelte finansieringsinstru-
menter vil blandt andet skulle tage
højde for etableringen af den Fælles
Udenrigstjeneste og udenrigsre-
præsentantens ansvar for at sikre
overordnet politisk koordination af de
eksterne politikker . EU bør desuden
i takt med en ny og mere sammen-
hængende indsats sættes i stand til
at agere mere effektivt og fleksibelt i
relation til krisesituationer, katastro-
fer og skrøbelige stater .
Under det danske formandskab vil
Rådet – i tæt samarbejde med uden-
rigsrepræsentanten og Kommissionen
– arbejde med at fremme mod-
standskraft over for naturkatastrofer,
fødevaresikkerhed og en øget sam-
menhæng mellem humanitær bistand
og udvikling i langvarige kriser . Det er
vigtigt, at EU’s humanitære indsatser
er effektive og sammenhængende, og
at det europæiske katastrofebered-
skab agerer hurtigt og velkoordineret .
Formandskabet vil støtte lovgivnings-
processen om et nyt humanitært frivil-
ligkorps og bestræbelserne på større
synergi mellem humanitære indsatser
og civilbeskyttelse, herunder et styr-
ket EU-beredskab baseret på fleksibel
anvendelse af medlemsstaternes
operative ressourcer . Formandskabet
støtter FN’s rolle som overordnet
koordinator af nødhjælp under natur-
katastrofer og kriser .
Den europæiske naboskabspolitik
er et vigtigt redskab til at sørge for
gode relationer til og sikre udvikling i
EU’s nabolande . Naboskabspolitikken
skal medvirke til, at EU fortsat er
en attraktiv samarbejdspartner for
nabolandene, blandt andet ved at sik-
re øget handel, styrket samarbejde på
energiområdet og omfattende insti-
tutionsopbygning . Formandskabet vil
endvidere lægge vægt på, at samar-
bejdet baseres på konditionalitet og
meritter (”more for more”) . Med hen-
blik herpå vil det danske formandskab
fastholde fokus og på den fortsatte
implementering af den reviderede
naboskabsstrategi . Det danske for-
mandskab vil gøre en særlig indsats
for at fremme liberalisering af hand-
len med de europæiske naboer mod
øst og syd .
En styrkelse af relationerne til de
strategiske partnere vil være til
gavn både for EU og dets partnere .
Det danske formandskab vil særligt
arbejde for at sikre den nødvendige
koordinering internt i EU-kredsen og
med de relevante europæiske insti-
tutioner . Formandskabet vil særligt
søge at underbygge potentialet for
at styrke den europæiske vækst og
beskæftigelse . Samtidig skal de vær-
dier, som EU baserer sig på, udgøre
udgangspunktet for bestræbelserne
på at blive en effektiv global aktør,
også i relationerne til de strategiske
partnere .
27
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1063776_0029.png
EU skal være på forkant i indsatsen
mod terrorisme og voldelig ekstre-
misme for at beskytte borgernes liv
og frihed . Det danske formandskab vil
arbejde for, at EU får den bedst mulige
sammenhæng mellem tiltag internt i
EU og udadtil, samt at en effektiv ter-
rorbekæmpelse går hånd i hånd med
de fundamentale rettigheder .
deltager aktivt og konstruktivt i pro-
cessen og dermed bidrager til ambi-
tiøse, udviklingsorienterede resultater .
Målet er at styrke den politiske vilje til
at sikre en bæredygtig udvikling .
Fornyelse.af.EU’s.udviklingspolitik
Under det danske formandskab vil
Rådet skulle forny EU’s udviklings-
politik, så den bedre kan agere på
globale udfordringer som klima,
migration, ligestilling, sikkerhed og
konsekvenser af den finansielle krise .
Formandskabet vil holde EU fast på
sine bistandsforpligtelser, og arbejde
for, at EU’s udviklingssamarbejde
bliver mere effektivt, målrettet, resul-
tatorienteret og baseret på gensidig
ansvarlighed . Befolkningernes mulig-
heder for at realisere deres rettighe-
der skal have øget opmærksomhed .
Budgetstøtte er en vigtig del af EU’s
udviklingsbistand, og der er behov for
at se på, hvordan anvendelsen af denne
type bistand kan styrkes . Det er vigtigt,
at der koordineres tæt med udenrigs-
repræsentanten og Kommissionen for
at sikre størst muligt sammenhæng
mellem EU’s eksterne politikker og
instrumenter til fordel for udviklingen i
verdens fattigste lande .
Den miljø- og udviklingspolitiske
dagsorden vil få en fremtrædende
rolle på FN’s konference om bære-
dygtig udvikling (Rio+20) . Det danske
formandskab vil arbejde for, at EU
28
EU’s.handelspolitik.som.bidrag.til.
vækst.og.beskæftigelse
EU’s handelspolitik er et afgørende
redskab for at stimulere den europæi-
ske vækst og beskæftigelse i kølvandet
på den økonomiske krise . Det er
nødvendigt, at EU fastholder og udbyg-
ger sin position som en central global
økonomi . Samtidig er det nødvendigt,
at EU forsøger at fremme liberalise-
ring af miljø- og klimavenlige varer
på tværs af de handelspolitiske sager .
På det handelspolitiske område vil det
danske formandskab derfor prioritere:
•
Øget markedsadgang til BRIK-lan-
dene og de nye fremvoksende øko-
nomier, herunder forhandlinger
om en frihandelsaftale med Bra-
silien og de øvrige Mercosur-lan-
de, Ruslands optagelse i WTO, en
frihandelsaftale med Indien samt
eventuelt indledning af forhandlin-
ger om en investeringsaftale med
Kina .
•
Handel og udvikling . Rådet ventes at
vedtage rådskonklusioner om han-
del og udvikling . Formandskabet
skal blandt andet også forhandle
GSP-forordningen om særlige told-
præferencer for udviklingslande .
•
Enighed i Rådet om indledning af
forhandlinger mellem EU og Japan
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1063776_0030.png
om en frihandelsaftale, der både
kommercielt og strategisk vil være i
fælles interesse .
•
Dernæst prioriteres en styrkelse af
det multilaterale handelssystem,
herunder WTO-forhandlingerne om
Doha-udviklingsrunden . Formand-
skabet vil bidrage til at understøtte
WTO-systemets troværdighed som
bolværk imod protektionisme og
redskab til udviklingslandendes in-
tegration i global handel .
•
Endelig vil det danske formandskab
gøre en særlig indsats for at frem-
me handelsliberalisering med de
europæiske nabolande, herunder
især gennem forhandlinger om dybe
og omfattende frihandelsaftaler .
Hertil kommer, at det for det danske
formandskab bliver en stor opgave
at skulle håndtere en række øvrige
lovgivningssager og handelssager,
blandt andet EU’s tiltrædelse og imple-
mentering af frihandelsaftalerne med
Colombia-Peru og Centralamerika .,
Formandskabet vil lægge vægt på ind-
dragelse af Europa-Parlamentet i for-
handlingerne på det handelspolitiske
område i lyset af Lissabon-traktaten
samt spørgsmålet om tredjelandes
adgang til EU’s markeder for offentlige
indkøb i forbindelse med revisionen af
de europæiske udbudsdirektiver .
29
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1063776_0031.png
Økonomiske.og.finansielle.anliggender
ECOFIN-Rådet har ansvaret for
koordinationen af medlemslandenes
økonomiske politik og således også for
deres fælles arbejde med håndtering
af den økonomiske og finansielle krise
samt gældskrisen . Medlemslandene
har i kraft af aftalerne i efteråret og
slutningen af 2011 taget et afgørende
skridt i den konkrete krisehåndtering .
Det økonomiske samarbejde bør
fremadrettet fokusere på implemen-
tering af disse aftaler samt på den
netop gennemførte reform af det
økonomiske samarbejde, så Europa
kan forebygge nye kriser, minimere
risikoen for en ny eskalering af gælds-
krisen, styrke potentialet for vækst og
jobskabelse samt gennemføre omstil-
lingen til en mere grøn og bæredygtig
økonomi .
Arbejdet med at føre reformen af det
økonomiske samarbejde ud i praksis
og arbejdet med den internationale
aftale om en styrket økonomisk union
samt Kommissionens to forslag til for-
ordninger om styrket økonomisk sam-
arbejde af 23 . november 2011 vil være
30
i centrum for den økonomisk-politiske
dagsorden under det danske formand-
skab . Reformen skal sikre bedre efter-
levelse og håndhævelse af de fælles
finanspolitiske spilleregler og stær-
kere nationale rammer for finanspo-
litik . Formandskabet vil også arbejde
for en effektiv implementering af det
nye samarbejde om makroøkonomiske
ubalancer med henblik på tidligt at
dæmme op for en uholdbar økonomisk
udvikling, der risikerer at lægge kimen
til større og længere tilbageslag .
Reformens mål om en sundere økono-
misk politik er sammen med et fornyet
fokus på strukturreformer en forud-
sætning for styrkelse af de europæiske
økonomiers vækstpotentiale .
I ECOFIN-rådet vil formandskabet
prioritere:
•
Håndtering af den økonomiske
krise, herunder effektiv implemen-
tering af det styrkede økonomiske
samarbejde samt udmøntningen af
beslutningerne truffet på topmødet
den 9 . december 2011 .
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1063776_0032.png
•
En hurtig og effektiv gennem-
førelse af reformer af den
fi
nansielle regulering .
•
En styrkelse af skattesamar-
bejde, herunder energibeskat-
ning og effektiv beskatning af
opsparing i andre lande via
informationsudveksling .
•
Repræsentation af
medlemslanden i G20 .
e
Styrket.økonomisk.samarbejde.–..
konsoliderings-.og.reformdagsordenen
EU har vedtaget en historisk reform
af det økonomiske samarbejde.
Reformen omfatter blandt andet en
styrket Stabilitets- og Vækstpagt og en
styrkelse af de nationale budgetmæs-
sige rammer samt et nyt samarbejde
om at adressere makroøkonomiske
ubalancer . Det vil under det danske
formandskab være første gang, man
gennemfører en fuld runde af det
Europæiske Semester efter ikraft-
trædelsen af reformen (den såkaldte
”six pack ”) .
Det vil være en høj prioritet at sikre, at
implementeringen af reformen reelt
bidrager til en bedre efterlevelse af de
fælles spilleregler og dermed sundere
offentlige finanser, der er et afgørende
fundament for en stabil økonomisk
udvikling, vækst og beskæftigelse og
for udviklingen af en grøn økonomi .
Det danske formandskab vil i sam-
menhæng med implementeringen
af reformen lægge vægt på imple-
menteringen af de eksisterende
konsolideringsplaner og henstillinger,
dels for at styrke troværdigheden
om det reformerede økonomiske
samarbejde, og dels for at minimere
risikoen for, at den aktuelle gældskrise
eskalerer yderligere . Det danske for-
mandskab vil desuden lægge vægt på
arbejdet med Konkurrenceevnepagten
(Europluspagten), som blev tiltrådt af
eurolandene og seks ikke-eurolande
for at sætte yderligere fokus på de
vigtigste reformer for øget beskæf-
tigelse, holdbare offentlige finanser,
styrket konkurrenceevne og finansiel
stabilitet .
Rådet vil skulle forberede Det
Europæiske Råds økonomiske top-
møde den 1 .-2 . marts 2012 . På mødet
vil DER udstikke generelle økonomiske
anbefalinger vedrørende makro-
økonomisk politik, finanspolitik og
strukturpolitik, blandt andet baseret
på Kommissionens årlige vækstunder-
søgelse . Anbefalingerne skal tjene som
input til udarbejdelsen af landenes
stabilitets- og konvergensprogrammer
samt nationale reformprogrammer,
inklusiv eventuelle indmeldinger under
Konkurrenceevnepagten . Vurderingen
af programmerne og arbejdet med lan-
denes efterlevelse af henstillingerne,
det videre konsolideringsarbejde frem
mod opfyldelse af de mellemfristede
budgetmålsætninger samt budget- og
reformplaner til sikring af den langsig-
tede finanspolitiske holdbarhed har høj
prioritet for det danske formandskab .
På baggrund af programmerne vil
Rådet vedtage udtalelser og landespe-
cifikke retningslinjer på sit møde i juni
31
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1063776_0033.png
2012 med henblik på en godkendelse
på DER den 28 .-29 . juni 2012 . Det skal
sikres, at vurderingerne af landenes
nationale programmer munder ud i
integrerede, sammenhængende anbe-
falinger, som udpeger de relevante
reformområder for de enkelte lande,
og understøtter konsolideringsdags-
ordenen . Det danske formandskab vil
bidrage til at fremme dagsordenen om
strukturreformer, som kan understøtte
vækst, beskæftigelse og finanspo-
litisk holdbarhed i EU, blandt andet
med udgangspunkt i EU’s Europa
2020-strategi.
Det danske formandskab vil lægge
vægt på opfølgningen på implemente-
ringen af landenes henstillinger under
proceduren for uforholdsmæssigt
store underskud. I 2011 var det første
år, hvor alle lande med henstillinger og
pålæg skulle konsolidere og gennem-
føre strukturelle budgetforbedringer,
og under det danske formandskab vil
Kommissionen og Rådet for første
gang på basis af faktiske tal for de
offentlige finanser i 2011 få et billede
af, om EU-landenes konsolidering er
på sporet . Rådet vil konkret kunne
træffe beslutning om eventuel ophæ-
velse af underskudsproceduren eller
nye skridt i proceduren for de enkelte
lande .
Endvidere vil Rådet for første gang
skulle behandle den nye procedure for
uforholdsmæssigt store makroøkono-
miske ubalancer. Kommissionen ven-
tes at fremlægge sin vurdering af, om
der er lande med uforholdsmæssigt
32
store makroøkonomiske ubalancer .
Vurderingen foretages på basis af en
opgørelse af et scoreboard af indika-
torer, der angiver mulige ubalancer,
samt en eventuel efterfølgende nær-
mere undersøgelse heraf . Rådet vil i
sidste ende skulle vurdere eventuelle
ubalancer og eventuelt vedtage hen-
stillinger, der specificerer anbefalinger
af, hvad de pågældende lande bør gøre
for at korrigere ubalancerne .
Det danske formandskab vil arbejde
for at sikre en effektiv og grundig
forberedelse i Rådet af G20-møder for
finansministre og centralbankchefer,
som under krisen har udviklet sig til et
centralt internationalt forum for øko-
nomiske og finansielle drøftelser . Det
er vigtigt, at EU fremstår forenet i G20,
og at den fælles EU-repræsentation
varetager medlemslandenes samlede
interesser .
Styrket.finansiel.regulering.
Den finansielle krise har demonstreret
et behov for styrket regulering og til-
syn med den finansielle sektor, og det
danske formandskab vil derfor lægge
stor vægt på dette arbejde .
Formandskabet vil arbejde for enig-
hed i Rådet om Kommissionens
forslag til revision af kapital- og
likviditetskrav for kreditinstitutter
(CRD4), som omsætter Basel III-
standarderne i EU-lovgivning . Det
danske formandskab vil søge enighed
i Rådet om revision af forordningen
om kreditvurderingsbureauer . Det
danske formandskab vil også fremme
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1063776_0034.png
andre finansielle sager, herunder
regler vedrørende værdipapirhandel
mv . (MiFID) og reglerne om markeds-
misbrug (MAR) . Formandskabet vil
også prioritere forhandlingerne med
Europa-Parlamentet om regulering
af derivathandel (EMIR) . Derudover
vil det danske formandskab generelt
arbejde for at forbedre beskyttelsen af
de europæiske forbrugere i forhold til
den finansielle sektor. Formandskabet
ventes også at arbejde for fremskridt
vedrørende Kommissionens kom-
mende forslag om krisehåndtering i
den finansielle sektor .
vil desuden fremme Rådets behand-
ling af Kommissionens forslag om en
fælles selskabsskattebase, som skal
lette omkostningerne for virksomhe-
der, der opererer i det Indre Marked .
Det er endvidere en særlig prioritet
for det danske formandskab at sikre
betydelige fremskridt i forhold til
arbejdet med Kommissionens forslag
om revision af energiafgiftsdirekti-
vet, som skal afspejle EU’s mål på
klima- og energiområdet . Det danske
formandskab vil også arbejde på en
revision af rente-royalty-direktivet .
Skat
På skatteområdet vil det danske
formandskab arbejde for at sikre
betydelige fremskridt i forhold til
vedtagelse af de tekniske ændrin-
ger af rentebeskatningsdirektivet
og tilsvarende ændringer af aftaler
med relevante tredjelande . Det over-
ordnede mål er at sikre en effektiv
beskatning af opsparing placeret i
andre lande i og uden for EU via infor-
mationsudveksling . Formandskabet
EU’s.budget
Under det danske formandskab kan
den flerårige finansielle ramme,
afhængigt af blandt andet fremskridt i
det tekniske arbejde med sagen, blive
sat på ECOFIN’s dagsordenen med
henblik på, at også EU’s økonomi- og
finansministre drøfter relevante
aspekter i lyset af sagens væsentlige
statsfinansielle konsekvenser for
medlemsstaterne .
33
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1063776_0035.png
Konkurrenceevne
Konkurrenceevnerådet dækker områ-
derne ’det indre marked’, ’industri’
og ’forskning’ og har til formål at
sikre en integreret tilgang til fremme
af konkurrenceevne og vækst i EU .
Formandskabet vil i den forbindelse
prioritere:
•
arbejdet med at sikre fremdrift i
Europa 2020-strategiens konkre-
te flagskibe og sikre opfyldelse af
målene heri . Flagskibsinitiativerne
skal skabe grundlaget for en intel-
ligent, bæredygtig og inklusiv vækst
i Europa .
•
Akten for det indre marked, der skal
bidrage til at indfri det økonomiske
og vækstmæssige potentiale i det
indre marked .
•
arbejdet med at skabe et reelt digi-
talt indre marked .
•
arbejdet med at skabe det bedst
mulige rammeprogram for forsk-
ning og innovation ”Horizon 2020”
Indre.marked
Relanceringen af det indre mar-
ked er et vigtigt element i Europa
2020-strategien . Et stærkere, udvidet
og moderniseret indre marked er en
forudsætning for en styrkelse af den
europæiske konkurrenceevne . Det er
en prioritet for det danske formand-
skab at fremme de 12 nøgleinitiativer
præsenteret i Akten for det indre
marked for herigennem at sikre, at
rammevilkårene for det indre marked
indrettes bedst muligt og udnyttes
fuldt ud .
I den forbindelse vil formandskabet
videreføre indsatsen for indførelse af
enhedspatentering og etableringen af
en fælles europæisk patentdomstol.
Målet er at styrke grundlaget for
innovation og bidrage til at fremme
europæiske virksomheders konkur-
renceevne på globalt plan .
Et digitalt indre marked med mere
grænseoverskridende handel vil øge
produktiviteten og skabe mere konkur-
rencedygtige løsninger til gavn for
34
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1063776_0036.png
virksomheder, forbrugere og offentlige
myndigheder . Det er derfor en prioritet
for det danske formandskab, at EU
bevæger sig hurtigere mod et reelt
digitalt indre marked . Rådet vil skulle
arbejde med at nedbryde barrierer og
forbedre e-handlen i EU, for eksempel
via bedre adgang for forbrugere til
alternative tvistbilæggelsessystemer,
også online.
Modernisering og effektivisering
af EU’s regler for offentlige indkøb er
et vigtigt skridt til at styrke konkur-
rencen i EU . Formandskabet vil i for-
handlingerne prioritere forenkling og
øget fleksibilitet i udbudsdirektiverne,
herunder hensynet til små og mellem-
store virksomheder samt spørgsmålet
om, hvordan EU’s udbudsregler bed-
re kan bidrage til Europa 2020-stra-
tegiens mål om at skabe intelligent,
bæredygtig og inklusiv vækst og inno-
vation i EU .
Derudover er standardiserings-
systemet et vigtigt redskab for EU’s
regulering af varer og tjenesteydelser .
Formandskabet vil arbejde for, at stan-
dardisering i højere grad medvirker til
at fremme innovation, vækst og handel
i det indre marked . Målet er at skabe
et nyt regulerings- og finansierings-
grundlag med fokus på transparens,
konsensus og kvalitet .
Det danske formandskab vil styrke
det indre marked og virksomhedernes
generelle rammevilkår, herunder
styrke gennemsigtigheden på det
selskabsretlige område gennem
sammenkoblingen af selskabsregistre .
I tilknytning hertil vil Rådet skulle
arbejde med at modernisere og revide-
re de europæiske regnskabsregler og
på at støtte Europa 2020-strategiens
formål om ansvarlig vækst, herunder
social ansvarlighed i virksomhederne .
Innovation og vækst kan kun skabes,
hvis der er tilstrækkelig adgang til
risikovillig kapital i det indre marked .
Kommissionens forslag om virk-
somhedernes adgang til risikovillig
kapital vil derfor være i fokus under
det danske formandskab således, at
især de små og mellemstore innovative
virksomheders vækst i Europa kan
understøttes .
Formandskabet vil derudover støtte
ensretningen af ni eksisterende pro-
duktdirektiver til EU’s varepakke fra
2008 . Målet er en mere konsistent og
sammenhængende produktlovgivning,
der forbedrer virksomhedernes efter-
levelse og myndighedernes håndhæ-
velse af lovgivningen .
I forbindelse med en modernisering
af de europæiske varemærkeregler
vil formandskabet indlede Rådets
arbejde med at forbedre og styrke
det europæiske varemærkesystem .
I tilknytning hertil vil formandskabet
videreføre Rådets arbejde for mere
effektiv håndhævelse af IP-rettigheder,
gennem behandling af Kommissionens
forslag om blandt andet revision af
forordningen om toldmyndigheders
håndhævelse af intellektuelle ejen-
domsrettigheder og forordningsforslag
35
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1063776_0037.png
om bemyndigelse af OHIM til at
varetage visse opgaver i forbindelse
med beskyttelsen af intellektuel
ejendomsret .
Derudover vil formandskabet følge op
på Kommissionens direktivforslag om
forældreløse værker .
Det danske formandskab vil arbejde
for bedre håndhævelse af det indre
markeds regler, herunder en styrkelse
af redskaber til bedre implementering,
effektiv og hurtig problemløsning
samt administrativt samarbejde .
Dette vil eksempelvis ske ved at styrke
informationssystemet for det indre
marked blandt andet med henblik på
at gøre systemet for anerkendelse
af erhvervsmæssige kvalifikationer
mere effektivt .
vigtigt, at der er sammenhæng mellem
forskning og innovation og virksomhe-
dernes mulighed for at kommercialise-
re produkter, der skal understøtte EU’s
omstilling til en bæredygtig økonomi .
Industri
Under det danske formandskab skal
Rådet som led i det Europæiske
Semester drøfte Kommissionens
vækstundersøgelse med henblik på at
levere politiske input til forårstopmø-
det i 2012 .
Rådet vil endvidere som et element
i forhandlingerne om EU’s nye fler-
årige finansielle ramme, fokusere på
Kommissionens program for SMV’er
og konkurrenceevne, COSME.
Formandskabet mener, at det er vigtigt
for at sikre adgang til kapital til gavn
for de små og mellemstore virksom-
heder . Programmet hænger sammen
med det kommende rammeprogram
for forskning og innovation . Det er
36
Forskning
Rådet vil som sin vigtigste sag på
forskningsområdet skulle forhandle
forslaget om Horizon 2020 – det kom-
mende rammeprogram for forskning
og innovation . Forhandlingerne herom
skal ses i tæt sammenhæng med for-
handlingerne om den flerårige finan-
sielle ramme . Rammeprogrammet
har som målsætning at fremme den
europæiske forskning og teknologiske
udvikling med vækst som endemål . Det
danske formandskab vil arbejde for at
sikre fremdrift i forhandlingerne, så en
fælles beslutning af Rådet og Europa-
Parlamentet kan bringes så langt som
muligt . Formandskabet vil arbejde for
et større fokus på sammenhæng mel-
lem forskning, innovation og uddan-
nelse . Excellence skal fortsat være det
bærende princip, og det skal styrkes
gennem flere indsatser, herunder
et stærkt Europæisk Forskningsråd
(ERC) samt europæiske forsknings-
infrastrukturer i verdensklasse .
Formandskabet vil ligeledes arbejde
for, at rammeprogrammet præges af
mere forenkling og fleksibilitet, hvilket
er en forudsætning for at sikre større
virksomhedsdeltagelse .
Rådet vil endvidere skulle forhand-
les en ændring af forordningen om
European Institute of Technology
(EIT) samt et forslag til strategisk
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1063776_0038.png
innovationsdagsorden (SIA) med
henblik på at sikre EIT’s fremadrettede
aktiviteter . Rådet vil også arbejde på
at skabe fremdrift i de indledende for-
handlinger om Euratom-programmet
(det nukleare forskningsramme-
program) . På rumområdet vil Kom-
missionens meddelelse om det
euro æiske jordobservationsprogram
p
GMES blive behandlet .
37
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1063776_0039.png
Transport,.Telekommunikation.og.Energi
Rådsformationen Transport,
Telekommunikation og Energi omfatter
centrale politikker i arbejdet med at
fremtidssikre Europa . Formandskabet
vil fremme en effektiv, innovativ og
miljøvenlig person- og godstransport
i Europa for at skabe høj mobilitet for
personer og godstransport samt vækst
i samfundet . EU’s borgere og virk-
somheders adgang til et digitalt indre
marked skal sikres . Herved stimuleres
innovation, mobilitet og konkurren-
ceevne i EU . EU’s arbejde på ener-
giområdet er afgørende for at sikre
energiforsyningssikkerheden i EU og
for EU’s målsætning om at modvirke
klimaforandringer . Formandskabet vil
derfor prioritere arbejdet med:
•
Gode rammebetingelser for en ef-
fektiv europæisk transportsektor,
der skal sikre en høj mobilitet og
hermed skabe en central forudsæt-
ning for vækst i Europa .
•
Internationalt konkurrencedygtige
vilkår for europæisk skibsfart og
europæiske søfarende .
38
•
Et digitalt indre marked og lavere
priser samt mere konkurrence på
mobiltelefoni i udlandet .
•
Energieffektivitet og et velfungeren-
de indre marked for energi .
Transport
Effektivt samspil mellem trans-
portformer er nødvendigt, særligt
mellem transportformer ad søveje,
havne og terminaler, og over land .
Det transeuropæiske transport-
netværk (TEN-T) er centralt for
Europas fremtidige infrastruktur .
Rådets arbejde med revisionen af
TEN-T-retningslinjerne og det rela-
terede forslag om finansiering af
transportinfrastrukturen er derfor en
prioritet for det danske formandskab .
I forbindelse med TEN-T og som en
del af drøftelserne om EU’s budget
vil formandskabet derudover særligt
arbejde for at fremme grænseover-
skridende transportinfrastruktur-
projekter under Connecting Europe
Faciliteten.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1063776_0040.png
Rådet vil endvidere skulle drøfte
for laget om et fælles europæisk
s
jernbaneområde og gennem en
sammenskrivning af direktiverne i 1 .
jernbanepakke og en generel regel-
forenkling medvirke til en modernise-
ring af jernbanesektoren i Europa .
Udviklingen af et satellitsystem til
navigation og positionsbestemmelse
(Galileo-projektet) kan medvirke til
bedre styring og kontrol af alle typer
transport . Det danske formandskab
vil fortsætte arbejdet med Galileo med
vægt på en sikker og omkostningsef-
fektiv projektstyring .
Luftfartsområdet spiller en stor rolle
for mobiliteten i Europa, og forslagene
i lufthavnspakken tager dele af EU’s
aktuelle lufthavnspolitik op til revision .
Formandskabet vil prioritere arbej-
det med forordningsforslagene om
henholdsvis groundhandling, slots og
støjrelaterede driftsrestriktioner i EU .
Formandskabet vil arbejde for færdig-
gørelse af en række luftfartsaftaler
mellem EU og tredjelande . Endvidere
vil formandskabet fokusere på smarte
og omkostningseffektive løsninger på
sikkerhedsområdet og på at basere
flyve- og hviletids-reglerne for piloter
og kabinepersonale på et videnskabe-
ligt grundlag .
Modulvogntog styrker effektiviteten af
godstransport på vejene og bidrager
samtidig til et bedre miljø og mindre
kørsel på vejnettet, da to modulvogntog
kan erstatte tre traditionelle lastbiler .
Det danske formandskab ønsker derfor
at fremme muligheden for at køre med
modulvogntog (eco-combies) på tværs
af landegrænser i EU .
Søtransport
Formandskabet lægger vægt på
at fremme forhandlingerne af
Kommissionens forslag om revision
af EU-reglerne om de søfarendes
uddannelser for at sikre europæiske
søfolks kompetencer og konkurrence-
evne og dermed samtidig sikre euro-
pæiske skibsfarts konkurrenceevne .
Det er vigtigt, at de nye regler gennem-
føres i EU for at sikre et ensartet højt
fagligt kompetenceniveau og et miljø,
hvor de søfarende kan konkurrere på
lige vilkår .
Formandskabet vil også arbejde for et
højt niveau, når det gælder sikkerhed til
søs ved at revidere forordningen om det
europæiske søfartsagentur, EMSA, og
prioritere europæisk skibsfarts inter-
nationale konkurrencedygtighed .
IT-.og.telekommunikation
Det digitale indre marked er et
væsentligt element i flagskibsini-
tiativet Europas Digitale Dagsorden,
hvorfor formandskabet overordnet
vil prioritere områder, som under-
støtter udviklingen af det digitale
indre marked . Formandskabet vil
især fokusere på revisionen af den
eksisterende roamingforordning.
Roamingforordningen sikrer lavere
priser på mobiltelefoni til og fra
udlandet for EU’s borgere og virksom-
heder og fremmer vækst og innovation
gennem øget mobilitet på tværs af
39
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1063776_0041.png
landegrænserne . Roamingpriserne bør
tilnærmes de nationale priser på både
tale-, sms- og datatjenester uden at
fjerne incitamentet for innovation og
vækst i EU’s telebranche .
Formandskabet vil desuden medvirke
til at sikre de europæiske målsætnin-
ger for udbredelse af bredbånd til alle
dele af Europa . Som en del af drøftel-
serne om EU’s budget for 2014-2020
under dansk formandskab vil støtte til
bredbånd og digitale tjenester under
Connecting Europe Facility således
blive et vigtigt tema i Rådet .
Prioriteringen af det digitale indre
marked skal understøttes af konkrete
forhandlinger i Rådet om revisionen af
PSI-direktivet om genanvendelse af
offentlige data for at fremme mulig-
hederne for innovation med digitalt
indhold .
Derudover er anvendelse og gensidig
anerkendelse af elektroniske signatu-
rer på tværs af landegrænser vigtige
for udviklingen af et digitalt indre mar-
ked, hvorfor formandskabet vil arbejde
med revisionen af det gældende
e-signatur direktiv.
målet om 20 procent forbedret ener-
gieffektivitet i 2020, og som sikrer en
skærpet indsats for energieffektivitet
efter 2020 .
Udviklingen af et effektivt og intel-
ligent transmissionsnet er en for-
udsætning for integrationen af store
mængder vedvarende energi i EU’s
energiforsyning, som er en af prio-
riteterne i Europa 2020-strategien .
Formandskabet vil derfor prioritere
forslaget om energiinfrastrukturen i
EU.
Behovet for et velfungerende energi-
marked, som bidrager til EU’s klima-
målsætninger, stopper imidlertid ikke
i år 2020 . Formandskabet vil derfor
følge op på Energy Roadmap 2050,
som skal bidrage til at realisere den
langsigtede 2050-vision om over-
gangen til et kulstoffattigt samfund,
bidrage til at sikre stabile energiforsy-
ninger samt understøtte europæiske
arbejdspladser . Formandskabet vil
arbejde for, at Rådet på baggrund af
Energy Roadmap 2050 og eventuelt
meddelelse om en strategi for vedva-
rende energi, vedtager konklusioner,
som udstikker retningen for, hvordan
EU kan realisere de langsigtede visio-
ner, og som tager stilling til eventuelle
milepæle for eksempel for udbyg-
ningen af vedvarende energi . Energy
Roadmap 2050 skal ses i tæt sam-
menhæng med Low-carbon Economy
Roadmap 2050, og det er helt centralt,
at opfølgningen på de to roadmaps
understøtter hinanden .
Energi
Direktivforslaget om energieffek-
tivitet prioriteres højt af det danske
formandskab . Forslaget sætter en
ramme for energibesparelser i hele
energikæden fra energiproduktion
til slutforbrug . Formandskabet vil
arbejde målrettet for at opnå konkrete
resultater, der skal bidrage til at nå
40
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1063776_0042.png
Energirelationerne med tredjelande
er centrale for EU’s mål på energiom-
rådet og vil løbende være på Rådets
dagsorden . I forbindelse med en
videreudvikling af EU’s eksterne ener-
gipolitik, vil formandskabet bidrage til
vedtagelse af forslaget om informati-
onsudveksling samt en ny Energy Star
aftale med USA om energimærkning
med for at fremme udbredelsen
af energieffektivt kontorudstyr .
Desuden vil formandskabet sikre
EU-koordinationen i forhold til beslut-
ninger i internationale energifora .
Endelig vil Rådet drøfte forslag
om offshoresikkerhed omkring
indvindingsaktiviteter og levere et
energi ektorbidrag til det Europæiske
s
Semester vedrørende fremskridt i
forhold til Europa 2020-målene om
energieffektivitet og vedvarende
energi med henblik på forårstopmødet
i marts 2012 .
41
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1063776_0043.png
Retlige.og.indre.anliggender
Sikkerhed og tryghed for borgerne i
EU kræver fælles handling fra med-
lemsstaterne – ingen medlemsstat
kan alene opnå det, medlemsstaterne
kan opnå sammen . Der skal sættes
klare mål for EU’s samarbejde om
retlige og indre anliggender . Mål,
der kan omsættes til konkrete resul-
tater, så vi skaber og fastholder et
EU-samarbejde, der virker i praksis .
Formandskabet vil i lyset heraf blandt
andet sætte fokus på, at forslag til
nye retsakter og initiativer er svar på
konkrete behov, og at de tilfører en reel
merværdi i forhold til eksisterende
regler .
Gennemførelsen af det femårige
arbejdsprogram på området for retlige
og indre anliggender – Stockholm-
programmet (2010-14) – bliver det
centrale omdrejningspunkt for det
danske formandskab på området .
Udmøntningen af programmet skal ske
i overensstemmelse med de aktuelle
udfordringer, Europa står overfor . I
den forbindelse vil det blandt andet
være nødvendigt at udvise økonomisk
42
ansvarlighed og sikre, at merværdien
af nye forslag står mål med forslagets
økonomiske konsekvenser .
•
Formandskabet vil blandt andet
p
rioritere arbejdet med:
•
Et fælles europæisk asylsystem,
som bl .a . skal sikre en mere ens-
artet sagsbehandling i hele EU .
•
Et styrket og mere effektivt
Schengen-system .
•
Et styrket samarbejde mellem med-
lemsstaternes retshåndhævende
myndigheder om forebyggelse
og bekæmpelse af terrorisme og
grænseoverskridende kriminalitet .
•
Offerpakken, der kan være med til
at sikre, at ofre får den støtte, de
har brug for .
Asyl.og.indvandring
Såvel migranterne som oprindelses-,
transit- og modtagerlandene samt EU
som sådan har en stor interesse i en
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1063776_0044.png
velforvaltet asyl- og migrationspoli-
tik. Formandskabet vil derfor arbejde
for, at gennemførelsen af Stockholm-
programmet bidrager til økonomisk
vækst, social inklusion og øget sik-
kerhed, og at der ydes beskyttelse til
dem, der har behov for asyl . Samtidig
skal der udvises reel og praktisk soli-
daritet med de medlemsstater, der
har store udfordringer med at hånd-
tere tilstrømningen af asylansøgere
og ulovlige indvandrere .
Lovgivningen skal naturligvis kunne
gennemføres i fuld overensstemmelse
med internationale retlige og humani-
tære forpligtelser . Det kræver blandt
andet, at asylsøgere har rimelige
levevilkår, mens deres sag behandles .
Derfor vil formandskabet stræbe efter
at opnå konkrete resultater med hen-
blik på målet om færdiggørelse af det
fælles europæiske asylsystem inden
udgangen af 2012 .
Formandskabet vil arbejde videre
med en målrettet og flerstrenget
indsats over for ulovlig indvandring
med respekt for den menneskelige
værdighed . Et element heri er en
effektiv tilbagesendelsespoli-
tik . I arbejdet med forslagene til
ændringer af Grænsekodeks og
Schengen-evalueringsmekanismen
vil formandskabet søge at styrke og
effektivisere Schengen-systemet og
dermed en sikker kontrol ved EU’s
ydre grænser for at opretholde den
frie person evægelighed over de
b
indre grænser .
En velforvaltet migrationspolitik er
også meget vigtig i forhold til opfølg-
ningen på situationen i Nordafrika,
der rummer både udfordringer og
muligheder, og som derfor vil blive
prioriteret for at fremme dialogen om
migration, mobilitet og sikkerhed med
landene i det sydlige Middelhav .
Formandskabet vil arbejde for at
fremme ordentlige arbejdsvilkår for
tredjelandsborgere i EU, ligesom de
indvandrere, der opnår højt kvalifi-
ceret arbejde i EU, og som opfylder
betingelserne for ophold, bør sikres en
smidig og ubureaukratisk adgang .
På integrationsområdet vil for-
mandskabet understøtte allerede
igangværende samarbejde, erfa-
ringsudveksling og metodeudvik-
ling mellem medlemsstaterne om
inkluderende integrationspolitikker.
Formandskabet vil fokusere på, hvor-
dan integrationspolitikker konkret kan
bidrage til demokratiske værdier, styr-
ke lige muligheder og bidrage til social
sammenhængskraft, modvirkning af
parallelsamfund samt forebyggelse af
ekstremisme.
Der vil også være fokus på den eks-
terne dimension af de politikområder,
som indvandrings- og asylpolitikken
berører inden for rammerne af den
samlede migrationsstrategi . Der skal
arbejdes for et styrket samarbejde
med de tredjelande, der deler strate-
giske interesser med Unionen og de
tredjelande, hvorfra ulovlige indvan-
drere og asylansøgere kommer og
43
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1063776_0045.png
lande, der benyttes som første asyl-
og transitlande .
Formandskabet vil generelt under-
støtte det praktiske samarbejde, så
medlemslandene lærer af hinandens
erfaringer og solidarisk hjælper hinan-
den med at løse aktuelle udfordringer .
Politimæssigt.og.retligt.samarbejde
Det bør til stadighed være et mål at
øge befolkningens tryghed og sik-
kerhed . I de senere år har der i EU
været stor fokus på bekæmpelse af
grænseoverskridende kriminalitet og
terrorisme . Det er afgørende, at ind-
satsen fastholdes og udbygges .
Det danske formandskab vil derfor
blandt andet fortsætte det målrettede
og intensive arbejde med forslaget
om en europæisk efterforsknings-
kendelse, der vil kunne få stor betyd-
ning for medlemsstaternes mulighed
for at bekæmpe grænseoverskriden-
de kriminalitet . Det danske formand-
skab vil arbejde for, at det nye system
bliver smidigt, effektivt og praktisk
anvendeligt .
Terrorisme udgør fortsat en af de
mest alvorlige trusler mod Europa,
og det er afgørende, at den fælles
indsats på området fastholdes og i
nødvendigt omfang styrkes . Et fæl-
les europæisk system for udveksling
af passager plysninger er et vigtigt
o
led heri . I en til stadighed mere
globaliseret verden, hvor de krimi-
nelles mobilitet hele tiden øges, er
der er et politimæssigt behov for at
44
kunne anvende passageroplysnin-
ger i arbejdet med forebyggelse og
efterforskning af terrorisme og anden
alvorlig kriminalitet . Der er derfor
behov for et europæisk PNR-system,
der – under hensyntagen til databe-
skyttelse og privatlivets fred – indgår
som et element i de retshåndhævende
myndigheders almindelige arbejde
med forebyggelse og bekæmpelse
af terrorisme og anden alvorlig
kriminalitet .
Det danske formandskab vil sætte
yderligere fokus på behovet for at
samarbejde om forebyggelse af ter-
rorisme . Det danske formandskab
vil i den forbindelse blandt andet
styrke samarbejdet om udvikling af
mekanismer, der kan hjælpe til en
forståelse af årsagerne til terrorisme,
herunder årsagerne til radikalisering
af unge .
Sikkerhed og retssikkerhed skal gå
hånd i hånd . Det danske formandskab
vil derfor arbejde for at sikre frem-
drift i arbejdet med Rådets køreplan
med henblik på at styrke mistænktes
og tiltaltes proceduremæssige ret-
tigheder i straffesager . Tilsvarende
vil formandskabet fastholde fokus på
at sikre, at ofre for forbrydelser får
den støtte, de behøver .
Det danske formandskab vil endelig
fortsætte arbejdet med at sikre, at
de europæiske borgere kan udøve
og håndhæve deres rettigheder
fuldt ud . Et centralt element heri er
den aktuelle revision af Bruxelles
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1063776_0046.png
I-forordningen, der vil medvirke til
at fjerne de resterende hindringer for
retsafgørelsers frie bevægelighed .
Civilbeskyttelse
Naturkatastrofer og menneskeskabte
katastrofer såsom skovbrande, over-
svømmelser og terrorangreb påvirker i
stigende grad borgernes sikkerhed og
tryghed og kræver yderligere udvikling
af Unionens indsats inden for forebyg-
gelse og håndtering af katastrofer.
Det danske formandskab vil arbejde for
en målrettet styrkelse af dette område .
EU skal gennem det europæiske kata-
strofeberedskab på solidarisk vis hjæl-
pe lande, der rammes af katastrofer
såvel inden for som uden for Europa .
Det danske formandskab vil derfor
blandt andet arbejde for at styrke en
systematisk erfaringsopsamling i for-
bindelse med katastrofeindsatser .
Det danske formandskab vil sikre den
videre drift af arbejdet med eskyttelse
b
af europæisk kritisk infrastruktur og
følge op på anbefalingerne i EU’s hand-
lingsprogram for kemiske, biologiske,
radiologiske og nukleare (CBRN) risici .
45
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1063776_0047.png
Landbrug.og.fiskeri
Rådsformationen for landbrug og
fiskeri varetager Rådets arbejde inden
for fødevarer, landbrug og fiskeri, der
dækker alle led i kæden fra jord til
bord . Inden for rådsformationen for
landbrug og fiskeri vil formandskabet
prioritere arbejdet med:
•
Reformen af den fælles
landbrugspolitik
•
Reformen af den fælles fiskeripolitik
•
Forbedret fødevaresikkerhed og
dyresundhed
Fremtidens.landbrugspolitik
Rådet vil under det danske formand-
skab fortsætte sit arbejde med refor-
men af den fælles landbrugspolitik .
Det danske formandskabs primære
prioritet vil være at sikre den nødven-
dige fremdrift i forhandlingerne, der
skal ses i tæt sammenhæng med for-
handlingerne om den flerårige finan-
sielle ramme for perioden efter 2013
og derfor først vil kunne afsluttes som
et led i den endelige aftale herom .
46
Et stærkt og effektivt indre marked
på landbrugs- og fødevareområdet
er afgørende i forhold til at sikre, at
der er lige vilkår for landbrugspro-
duktionen . En fælles målsætning
for reformarbejdet er, at den fælles
landbrugspolitik i fremtiden skal
have et stærkere fokus på håndtering
af nye udfordringer og levering af
offentlige goder, eksempelvis i forhold
til miljø, natur og klima . Den fælles
landbrugspolitik har potentialet til at
være en del af løsningen på de mange
udfordringer og til at bidrage til at
udforske nye indtjeningsmuligheder
og en bæredygtig udvikling - herunder
for eksempel, hvordan man kan skabe
en effektiv vandforvaltning, forvaltning
af biodiversitet, fødevaresikkerhed,
håndtering af klimaændringer, miljø-
hensyn, levering af grøn energi, øko-
logi og fremme dyrevelfærd . Europa
2020-strategien udgør en mulighed
for at tænke fremad, hvor den globale
konkurrenceevne skal sikres i hele
landbrugs- og fødevaresektoren .
Europa 2020-strategiens mål vil derfor
indgå som en del af forhandlingerne
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1063776_0048.png
om den fremtidige fælles landbrugspo-
litik, navnlig med øget fokus på natur,
miljø og klimamålsætningerne samt
sektorens generelle grønne omstilling .
En opprioritering af EU-budgettet for
så vidt angår forskning, udvikling og
innovation (Horizon 2020) skal også
understøtte landbrugs- og fødevare-
sektoren og bidrage til at understøtte
Europa 2020-strategiens mål .
Også forenkling bliver et indsatsom-
råde i forbindelse med reformen af den
fælles landbrugspolitik, således at der
skabes mere enkle og strømlignede
regler med et minimum af administra-
tive byrder .
fangstkvoteforvaltningssystem med
fuldt dokumenteret fiskeri være en del
af reformen .
Derudover bør reformen blandt andet:
•
Sikre regelforenkling inden for den
fælles fiskeripolitik .
•
Adressere spørgsmål om ba-
lance mellem kapacitet og
fiskerimuligheder .
•
Tage højde for regionale aspek-
ter i en omkostningseffektiv
sammenhæng .
•
Tilpasse den fælles markedsord-
ning til den globale udvikling .
•
Sikre, at et nyt finansielt instrument
på fiskeriområdet understøtter en
reformeret fælles fiskeripolitiks
mål, herunder at bidrage til opfyl-
delse og opretholdelse af god miljø-
og bevaringstilstand, og fremme
innovation af fiskerisektoren .
•
Udvikle en sammenhængende til-
gang til akvakulturpolitik .
Der er behov for at inkludere beslut-
ninger om den fælles fiskeripolitiks
eksterne dimension i reformen .
Fremtidige fiskeripartnerskabsaf-
taler skal styrke de videnskabelige
vurderinger af de berørte bestande
og fremme en forbedret kontrol .
Desuden må menneskerettigheds- og
demokratiklausuler indgå i partner-
skabsaftaler, og arbejdet i regionale
47
Fremtidens.fiskeripolitik
Rådet vil under det danske formand-
skab skulle fortsætte arbejdet med
reformen af den fælles fiskeripolitik .
Fiskeripolitikken skal på linje med
andre sektorpolitikker, som udnytter
ressourcerne fra havet, være en del
af en samlet overordnet ramme for
forvaltning af havet . Fiskeripolitikken
skal baseres på en økosystemtilgang
og integrere miljømål relateret til
fiskeripolitikkens område . En refor-
meret fælles fiskeripolitik skal kunne
håndtere nye udfordringer og krav fra
omgivelserne, herunder forbrugerne .
En forudsætning for, at fiskeriet i frem-
tiden vil være en rentabel økonomisk
aktivitet, er en bæredygtig udnyt-
telse af fiskeressourcerne . Således
vil afvikling af udsmid (discard) være
en prioritet sammen med udvikling
af mere selektive fiskemetoder og
redskaber . I den sammenhæng må et
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1063776_0049.png
fiskeriforvaltningsorganisationer må
styrkes .
Endelig vil en række forordninger
skulle tilpasses under det danske
formandskab for at tage højde for føl-
gerne af Lissabon-traktaten .
Forbedret.fødevaresikkerhed
EU er førende med hensyn til føde-
varesikkerhed, men der er behov for
en fortsat udvikling og modernisering
af lovgivningen . EU’s forbrugere skal
kunne have tillid til, at de fødevarer, der
markedsføres, er sunde, sikre, af høj
kvalitet og produceret under hensyn-
tagen til dyrs velfærd . Enhver mulighed
for at forbedre fødevaresikkerheden
i EU via harmonisering af standarder
vil være i fokus under dansk formand-
skab . Dette vil ske, dels med henblik på
at beskytte forbrugerne i EU og styrke
EU’s eksport, dels i relation til sikker-
heden af importerede fødevarer . Rådet
vil i forlængelse heraf skulle fortsætte
drøftelserne af Kommissionens forslag
om revision af reglerne om fødevarer
til særlig ernæring og det forventede
forslag om Novel Foods.
I relation til fødevarekvalitet vil for-
mandskabet arbejde tæt sammen
med institutionerne med henblik på at
afslutte behandlingen af kvalitetspak-
ken, der indeholder forslag om kvali-
tetsordninger og handelsnormer for
landbrugsprodukter .
Med afsæt i Kommissionens rapport
om økologiforordningen vil formand-
skabet prioritere økologiområdet .
48
Formandskabet vil lægge op til en
drøftelse af, hvordan de nuværende
økologiregler fungerer . I den forbindel-
se vil formandskabet invitere til debat
om, hvad medlemslandene fremadret-
tet mener et nyt lovgivningsforslag
skal indeholde som forudsætning for et
velfungerende økologimarked og en høj
forbrugertillid til fødevarerne . Dette
skal ses i relation til Kommissionens
planlagte revision af reglerne .
Både i Europa og i resten af verden
stiger forbruget af antibiotika til både
mennesker og dyr . Resultatet er en
tilsvarende vækst i antibiotikaresi-
stens, hvilket betyder, at det bliver
vanskeligere at behandle infektioner
forårsaget af bakterier . Det danske
formandskab vil derfor arbejde for at
sætte håndtering af antibiotikaresi-
stens på dagsordenen .
Under det danske formandskab vil der
endvidere være fokus på udvikling af
en moderniseret kødkontrol og hertil
hørende lovgivning .
Dyrevelfærdsområdet vil også blive
prioriteret under dansk formandskab,
hvor Rådet forventes at skulle behand-
le Kommissionens meddelelse om en
ny dyrevelfærdsstrategi samt rapport
om forordningen om beskyttelse af dyr
under transport .
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1063776_0050.png
Beskæftigelse,.socialpolitik,.sundhed..
og.forbrugerpolitik
I de kommende år bliver det en udfor-
dring for de fleste lande i Europa,
at flere og flere forventes at forlade
arbejdsmarkedet, samtidig med at
levealderen stiger . Det afføder øget
pres på pensioner og sundheds- og
plejesektorerne, og det betyder, at
en mindre befolkningsgruppe i den
aktive alder skal forsørge en større
andel af ældre mennesker uden for
arbejdsmarkedet . Samtidigt oplever
Europa aktuelt en økonomisk krise, der
medfører stor ledighed, særligt blandt
unge . Det bliver på denne baggrund
nødvendigt at tænke i helt nye baner,
og det vil præge EU-samarbejdet på
social- og beskæftigelsesområdet . EU
spiller også en vigtig rolle med hensyn
til at bekæmpe grænseoverskridende
trusler mod sundheden, udveksling
af bedste praksis om forskning og
behandling af sygdomme og spørgsmål
der vedrører den frie bevægelighed for
varer, sundhedsydelser og personale
inden for sundhedssektoren . Det dan-
ske formandskab vil derfor prioritere
arbejdet med:
•
Sundhed der skaber øget vækst og
velfærd i Europa .
•
En beskæftigelsespolitik, der både
håndterer aktuelle udfordringer,
særligt ungeledigheden, og mere
langsigtede udfordringer vedr . styr-
kelse af arbejdsudbuddet .
•
Socialpolitik der skaber lige
m
uligheder for alle .
Beskæftigelses-.og.socialpolitik
Det danske formandskab vil indbyde til
drøftelse af løsninger på de demogra-
fiske udfordringer, herunder hvordan
arbejdsudbuddet kan styrkes ved hjælp
af flere unge og kvinder på arbejds-
markedet, ændrede familiemønstre, en
bedre forening af arbejds- og familieliv,
livslang læring, brydning af den sociale
arv samt større beskæftigelsesfre-
kvens for personer, som ikke besidder
fuld arbejdsevne . Der vil også blive sat
fokus på senere tilbagetrækning fra
arbejdsmarkedet, hvor det er afgøren-
de, at de aktuelle og kommende refor-
mer af landenes pensionssystemer går
49
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1063776_0051.png
hånd i hånd med styrkelse af positive
incitamenter til at arbejde længere,
særligt i form af bedre arbejdsmiljø .
2012 er således europæisk år for
aktiv aldring og solidaritet mellem
generationerne. I løbet af året vil
en række initiativer bidrage til at
fremme ældres bidrag til samfundet
blandt andet gennem aktiv deltagelse
på arbejdsmarkedet . Der vil blive
lagt vægt på at få ældre menneskers
viden og ekspertise bragt mest
muligt i spil for eksempel gennem
fleksible arbejdsvilkår, kompetence-
udvikling, sundhedsfremme til gavn
for de ældre selv og for samfundet
generelt .
I forlængelse af, at 2011 er europæ-
isk år for frivilligt arbejde, vil Rådet
fortsat skulle drøfte, hvordan frivil-
lige kan gøre gavn i ældresektoren,
og hvorledes ældre mennesker
bedre kan tage del i frivilligt arbejde .
Moderne velfærdsteknologi rummer
i denne forbindelse store mulighe-
der . Under formandskabet vil Rådet
derfor også drøfte, hvordan moderne
velfærdsteknologi kan aflaste arbej-
det i plejesektoren, samt ikke mindst
hvorledes ældre mennesker kan
bevare deres helbred, således at de
kan forblive aktive i længere tid .
Tilsvarende agter formandskabet
at bidrage aktivt til gennemførelse
af EU’s strategi for mennesker med
handicap. Rådet vil skulle drøfte,
hvordan denne store befolknings-
gruppes ressourcer kan anvendes
50
mere aktivt, herunder ved øget brug
af moderne hjælpemidler .
Som led i Europa 2020-strategien
skal Rådet drøfte medlemslandenes
beskæftigelsespolitikker. Udsigten til
fortsat økonomisk krise og lave vækst-
rater, betyder at formandskabet vil
sætte fokus på, hvorledes de aktuelle
udfordringer med den høje ungdoms-
arbejdsløshed og langtidsledighed i
Europa skal håndteres .
Opfølgningen på Kommissionens
flagskib om nye færdigheder til nye
jobs vil også indgå i drøftelserne med
henblik på at sætte fokus på politikker
til opkvalificering af arbejdsstyrken og
forøget mobilitet på arbejdsmarkedet .
Krisen må dog ikke skygge for nød-
vendigheden af langsigtede reformer .
Hvidbogen om pensioner vil danne
udgangspunkt for en drøftelse i Rådet
af nogle af de særlige udfordringer,
som opstår som følge af en ændret
befolkningssammensætning med flere
ældre og færre personer i den arbejds-
dygtige alder .
Et vigtigt element med henblik på at
fastholde arbejdstagere på arbejds-
markedet er et godt arbejdsmiljø
og forebyggelse af arbejdsskader .
En onference under det danske
k
formandskab vil give input til det
videre arbejde med opfølgning på
arbejdsmiljøstrategien for 2007-2012,
og Rådet vil fortsætte arbejdet med
at revidere direktivet om elektro-
magnetiske felter på arbejdspladser,
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1063776_0052.png
samt imødese Kommissionens
forslag til et nyt samlet direktiv ved-
rørende arbejdsbetinget muskel- og
skeletbesvær .
Den sociale dimension af det indre
marked skal styrkes for at bevare
borgernes tillid til det indre marked,
herunder reglerne om fri bevægelig-
hed for tjenesteydelser og personer .
Det indre marked i EU skaber under
disse forudsætninger vækst og et
styrket arbejdsudbud . Det er derfor
vigtigt, at de grundlæggende arbejds-
vilkår i værtslandene overholdes, og at
værtslandenes arbejdsmarkedsmodel-
ler respekteres . På den baggrund vil
Rådet under det danske formandskab
skulle arbejde med forslaget ved-
rørende en styrket håndhævelse af
udstationeringsdirektivet og forslaget
til forordning om at præcisere, at efter
ikrafttrædelsen af Lissabon-traktaten
har arbejdstagernes rettigheder og
virksomhedernes rettigheder til fri
bevægelighed samme status .
Progress-programmet er et
EU-program, der har haft til formål
at støtte udvikling og udveksling af
viden, analyser og statistikker mellem
medlemslandene . Programmet har
skabt grobund for en række relevante
og spændende projekter og initiativer
på det sociale område i bred forstand .
Med udgangspunkt i programmets
succeser og Europa 2020-strategien
vil det danske formandskab fremme
Rådets arbejde med at vedtage en
opfølgning herpå .
FN’s Beijing Platform for Action (BPfA)
udstikker de overordnede retningslin-
jer for den globale ligestillingsindsats .
Rådet vil fortsætte dets opfølgende
arbejde med BPfA, og det danske
formandskab vil arbejde aktivt for at
skabe yderligere fremskridt, særligt
vedrørende indikatorer for Women and
the environment .
Den globale konkurrence kræver, at
vi bringer alle talenter i spil . Et ele-
ment i denne dagsorden er at sikre,
at den enkeltes valg af uddannelse
bygger på individuelle interesser og
evner . Derfor vil det danske formand-
skab sætte fokus på det kønsopdelte
uddannelsesvalg .
Sundhedspolitik
Under en overordnet innovationsdags-
orden Smart Health – Better Lives
vil det danske formandskab arbejde
for at styrke innovation og brug af
sundheds- og velfærdsteknologi . Der
vil blive sat fokus på, hvordan euro-
pæiske patienter får bedre og mere
effektive behandlinger, hvordan bedre
ressourceudnyttelse og arbejdsvilkår
fremmes, og hvordan der skabes gode
innovationsvilkår for Europas omfat-
tende offentlige og private sundheds-
og velfærdsteknologiske sektorer .
Gode rammer for innovation vil hjælpe
de europæiske patienter og borgere,
forbedre ressourceudnyttelsen inden
for sundhed og pleje samt bidrage til at
skabe vækst i EU .
Det danske formandskab vil arbejde for
en lovgivning, der er velafbalanceret,
51
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1063776_0053.png
og som kan øge patientsikkerheden
og etablere gode betingelser for
produktudvikling . Rådet vil skulle
drøfte en revision af direktiverne om
medicinsk udstyr . I den sammenhæng
vil det danske formandskab arbejde
for at sikre, at den fremtidige regu-
lering af medicinsk udstyr tilgodeser
udviklings ulighederne og samtidig
m
tager hensyn til patientsikkerheden .
Det danske formandskab vil ligeledes
arbejde med forslaget om information
til offentligheden om receptpligtig
medicin (patientinformation), som har
til formål at skabe en mere ens og
lige adgang til sådan information for
patienterne i medlemsstaterne .
Sygdomme og resistente bakterier
respekterer ikke landegrænser, og
s
tigende resistensforekomst som følge
af voksende antibiotikaforbrug hos
både mennesker og dyr er et problem
i hele EU . Det danske formandskab
vil arbejde for at fremme en mere
r
ationel anvendelse af antibiotika
samt for at styrke og forbedre over-
vågning af antibiotikaforbruget i
EU, herunder mulighederne for en
fælleseuropæisk overvågning af
antibiotikaforbrug og -resistens . Det
danske formandskab vil også følge op
på Kommissionens meddelelse om
antibiotikaresistens .
En af fremtidens store udfordrin-
ger på sundhedsområdet bliver, at
flere europæere lever længere, og
at de lever længere med en eller
flere kroniske sygdomme. Kroniske
sygdomme som diabetes, muskel-
skeletsygdomme, hjertesygdomme og
lungesygdomme udgør en tiltagende
belastning for sundhedssystemerne
på tværs af Europa . Det danske for-
mandskab vil derfor sætte fokus på
kroniske sygdomme med diabetes om
s
modelsygdom .
52
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1063776_0054.png
Miljø
Det globale samfund står aktuelt over
for en række alvorlige miljø- og res-
sourcepolitiske udfordringer . Både
inden for miljø- og klimaområdet er
der behov for indsatser på tværs af
grænserne med henblik på at sikre en
bæredygtig fremtid .
I forlængelse heraf vil det danske
formandskab for Miljørådet prioritere
arbejdet med:
•
En miljø- og ressourceeffektiv
økonomi
•
Samspillet mellem sundhed og miljø
•
En ambitiøs klimaindsats
skal formulere og sammenstille de
afgørende operationelle strategier
med henblik på at omstille EU til en
r
essourceeffektiv grøn økonomi . Det
skal ske inden for en samfundsøkono-
misk bæredygtig ramme, der både kan
yde et vigtigt bidrag til realiseringen
af det grønne vækstsamfund i Europa
2020-strategien og tjene som forbil-
lede for den internationale indsats for
sikringen af det globale naturgrundlag .
Temaet om grøn økonomi har en frem-
trædende plads på dagsordenen for
Rio+20-topmødet .
Grøn vækst forudsætter miljø- og
r ssourceeffektive produktions-
e
former og bæredygtige forbrugs-
mønstre. Det danske formandskab
vil prioritere arbejdet hen imod et
ressourceeffektivt Europa, og vil i
forlængelse af EU’s miljøteknologiske
handlingsplan (ETAP) arbejde for en
forstærket videreførelse af den miljø-
teknologiske indsats i EU .
Der skal fremover fokuseres på
miljøteknologi, som bidrager til at
53
En.miljø-.og.ressourceeffektiv.
økonomi
Rådet og Europa-Parlamentet vil under
dansk formandskab skulle arbejde
hårdt for at udforme rammerne for et
nyt syvende miljøhandlings
rogram.
p
Formandskabet vil arbejde for et
fokuseret miljøhandlingsprogram,
der som sit overordnede pejlemærke
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1063776_0055.png
begrænse forbruget af naturres-
sourcer, beskytter biodiversiteten og
reducerer den sundhedsskadelige
forurening . Dette bør gå hånd i hånd
med, at EU’s borgere forsynes med
de nødvendige værktøjer for at træffe
bæredygtige forbrugsvalg blandt
andet ved hjælp af miljørelaterede
produktkrav . En ressourceeffektiv grøn
vækststrategi vil herudover fordre, at
der gennemføres politikker rettet imod
yderligere at optimere udnyttelsen
af de meget store ressourcemæng-
der, der i dag går tabt i den stigende
produktion af affald . Relateret hertil
vil Rådet skulle afslutte revisionen af
lovgivningen om affald fra elektriske
og elektroniske produkter og iværk-
sætte arbejdet med en forordning om
skibsophugning.
Formandskabet vil fremme arbejdet
med EU’s Biodiversitetsstrategi 2020,
herunder sikre, at der er sammen-
hæng mellem mål, midler og finan-
siering, som opfølgning på aftalerne
under biodiversitetskonventionen
i Nagoya samt for, at EU’s sektor-
politikker bidrager til arbejdet med at
beskytte natur- og vandressourcer .
Ud over arbejdet med biodiversitets-
strategien vil det danske formandskab
prioritere arbejdet med EU’s ratifika-
tion og implementering af Nagoya-
protokollen (ABS-protokollen) .
Formandskabet vil herudover
videreføre arbejdet med at revidere
lovgivningen om farlige stoffer i vand-
miljøet i tilknytning til vandramme-
direktivet samt bestræbe sig på at
afslutte forhandlingerne om revision
54
af direktivet om udsætning af genetisk
modificerede organismer.
Internationalt vil det danske for-
mandskab prioritere arbejdet med at
for erede den 11 . partskonference
b
under biodiversitetskonventionen i
efteråret 2012 samt varetage formand-
skabsopgaven ved partskonferencen
under Ramsar-konventionen og ved en
række andre konventionsbegivenheder
på hav- og naturkonventionsområdet .
Sundhed.og.miljø
Ny videnskabelig indsigt i kombina-
tionseffekter af kemikalier bør så
hurtigt som muligt omsættes i kon-
krete forebyggende fælles politikker .
Formandskabet vil derfor prioritere, at
effektiviteten af EU’s kemikaliepolitik-
ker vedvarende tages op til overvejelse
og forbedres . I arbejdet med den
kommende revision af EU’s kemika-
lielovgivning (REACH) bør andre nye
emner inden for kemikalieområdet,
herunder kombinationseffekter og
nano- aterialer, vurderes grundigt, og
m
tiltag bør overvejes .
Der er behov for en ambitiøs vide-
reførelse af den fælles indsats
over for luftforurening, herunder
partikelforurening, der hidrører fra
transportområdet, således at luftfor-
ureningsindsatsen går hånd i hånd
med reduktionsmålene for udledning
af drivhusgasser .
Konkret vil formandskabet forhandle
revisionen af direktivet om svovl i
marinebrændsler. Rådet vil under det
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1063776_0056.png
danske formandskab skulle afslutte
arbejdet med ændringen af reglerne
om handel med farlige kemikalier
(PIC-forordningen) . Formandskabet
vil herudover videreføre arbejdet med
direktiverne om forebyggelse af ulyk-
ker med farlige stoffer (seveso II) .
Strategier for miljø og sundhed bør
udgøre en selvstændig søjle i et
s
yvende miljøhandlingsprogram.
Internationalt vil det danske for-
mandskab skabe maksimal fremdrift
i forhandlingerne om at etablere en
global kviksølvregulering, ligesom
revisionen af Gøteborg-protokollen om
begrænsning af en række luftforure-
nende stoffer vil blive prioriteret .
energi vil være vigtige elementer i EU’s
indspil om grøn økonomi .
Det danske formandskab vil søge at sik-
re en styrket og ambitiøs klima
olitik
p
internt i EU og vil i den forbindelse
blandt andet igangsætte drøftelser om
eventuelle milepæle for klimaindsatsen
for tiden efter 2020, for eksempel for
2030 og 2040 for dermed at bidrage til
målet om at reducere driv- husgasud-
slippet med 80-95 procent i 2050 – ikke
mindst med henblik på at styrke EU’s
konkurrenceevne på det globale mar-
ked for grøn vækst . Formandskabet
vil således prioritere arbejdet med
Low Carbon Economy Roadmap 2050.
Arbejdet med klimakøreplanen og den
langsigtede 2050- ision om overgan-
v
gen til et kulstoffattigt samfund må
nødvendigvis ses i tæt sammenhæng
med EU’s 2050-visioner for energi-
sektoren, EU’s mål om energieffekti-
visering samt EU’s 2050- isioner for
v
transportsektoren .
På den korte bane vil Rådet endvidere
skulle sikre fremdrift i forhandlingerne
af en forordning om en monitorerings-
mekanisme, som blandt andet skal
sikre, at EU lever op til nye FN-krav fra
og med opgørelsesåret 2013 .
Derudover skal Rådet nå så langt
som muligt i forhandlingerne af
Kommissionens forslag om regler for
inkludering af LULUCF-aktiviteter
(medregning af udledninger fra
og optag i skov og jord i den sam-
lede drivhusgasopgørelse) i EU’s
20 procent-reduktionsmål .
55
En.ambitiøs.klimaindsats
Rådet skal følge op på resultaterne
af de internationale klimaforhand-
linger og forberede de videre inter-
nationale klimaforhandlinger både
inden for UNFCCC og andre fora . I
den forbindelse vil der især skulle
følges op de konkrete resultater fra
COP17, herunder specielt i forhold
til processen om vedtagelse af en
langsigtet aftaleramme for alle lande
med bindende reduktionsmål, skær-
pelse af det globale ambitionsniveau
for reduktionsindsatsen på kort sigt,
klimafinansiering samt styrkelse af
EU’s samarbejde med allierede blandt
udviklingslandene . Rådet vil også
skulle formulere sin position til klima-
og energirelaterede emner på Rio+20-
konferencen . Bæredygtig udnyttelse af
energiressourcer herunder energief-
fektivisering og fremme af vedvarende
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1063776_0057.png
Det danske formandskab vil prioritere
initiativer om bæredygtighedskrite-
rier for biobrændstoffer. Konkret vil
Rådet under det danske formandskab
skulle håndtere eventuelle forslag til
lovgivning, som adresserer indirekte
arealmæssige forskydningseffekter
ved produktionen af biobrændstoffer
(ILUC) .
Rådet vil yderligere skulle hånd-
tere Kommissionens forslag om at
klima-”mainstreame” store dele af
EU’s budget for perioden 2014-2020,
h
erunder fortsætte forhandlin-
gerne om LIFE+-forordningen mod
skabelsen af en ny ramme med
underprogrammer for både miljø- og
klimaindsats .
Endelig vil Rådet skulle levere et
miljø- og klimasektorbidrag til
det Euro æiske Semester vedrø-
p
rende fremskridt i forhold til Europa
2020-målene .
56
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1063776_0058.png
Uddannelse,.ungdom,.kultur.og.sport
Rådet for Uddannelse, Ungdom, Kultur
og Sport samler ministre for uddan-
nelse, ungdom, kultur, det audio-
visuelle område samt sport . Rådet
har primært til opgave at supplere
og understøtte medlemslandenes
arbejde med blandt andet udvikling
af et højt uddannelsesniveau og
uddannelsesmobilitet, fælles kultur-
arv, udvikling på det audiovisuelle
område samt sport . Samarbejdet
fokuserer på at finde fælles løsnin-
ger på fælles problemstillinger, hvil-
ket typisk sker gennem udveksling af
erfaringer og viden . Inden for denne
rådsformation vil formandskabet
blandt andet prioritere arbejdet med:
•
Kommissionens udspil til den nye
generation af støtteprogrammer
indenfor områderne uddannelse,
ungdom, kultur, medier og sport .
•
En styrkelse af erhvervsrettet ud-
dannelse for både unge og voksne
med fokus på at forbedre koblin-
gen til arbejdsmarkedet
•
Opfølgning på Rådets kulturar-
bejdsplan for 2011-2014, herunder
fremme af kulturens rolle i EU’s
eksterne forbindelser
Uddannelse
Med vedtagelsen af strategiram-
men for det europæiske samar-
bejde på uddannelsesområdet
indtil 2020 og Europa 2020-strate-
gien samt en opdateret og fornyet
Københavnproces er der skabt et
klart grundlag for det videre sam-
arbejde på uddannelsesområdet .
Formandskabet vil videreføre dette
og herunder fokusere på at fremme
unges muligheder gennem styrkede
muligheder for læringsmobilitet . Der
vil også arbejdes for en bedre kob-
ling mellem uddannelse og beskæf-
tigelsesmuligheder ved for eksempel
at fokusere på fleksibilitet .
Under det danske formandskab står
Rådet over for en vigtig dagsorden
i form af forhandlingen af et nyt
p
rogram for uddannelse og ungdom.
57
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1063776_0059.png
Forhandlingerne vil ske i lyset af
forhandlingerne om EU’s nye fler-
årige finansielle ramme for perioden
efter 2013 og vil samtidig skulle
tilpasses til Europa 2020-strategien .
EU’s uddannelsesprogram har både
fokus på studenter-, elev- og lærer-
mobilitet, på samarbejde mellem
uddannelsesinstitutioner om fælles
tværeuropæiske projekter, uddan-
nelser og partnerskaber samt på et
styrket samarbejde mellem uddan-
nelsesinstitutioner og virksomheder .
I løbet af det danske formandskab
skal den første fremskridtsrapport
under strategirammen for det euro-
pæiske samarbejde på uddannel-
sesområdet indtil år 2020 vedtages .
Samtidig skal der vedtages priori-
teter for den anden cyklusperiode i
2012-2014 . I den forbindelse vil der
være fokus på at sikre sammenhæng
mellem strategirammen for uddan-
nelse og Europa 2020-strategien .
Det danske formandskab vil priori-
tere koblingen mellem uddannelse
og beskæftigelse. Formandskabet vil
arbejde med udviklingen af et ben-
chmark for beskæftigelsesegnethed,
ligesom formandskabet vil arbejde
for vedtagelsen af en henstilling om
anerkendelse af realkompetencer .
Begge vedtagelser skal understøtte
uddannelsernes kobling til arbejds-
markedet og fremme livslang læring
og fleksibilitet i uddannelsessyste-
met . Samtidig er det planen, at det
danske formandskab vil bidrage til
Københavnprocessen, som sigter
mod at fremme gensidig tillid og
grundlaget for mobilitet i uddan-
nelserne og på arbejdsmarkedet
gennem styrkelse af kvaliteten og
gennemsigtigheden i de erhvervs-
rettede uddannelser i Europa .
I flagskibsinitiativet ”En dagsorden
for nye kvalifikationer og job” læg-
ges der op til et særligt fokus på
emnet entreprenørskab i uddan-
nelse. Dette tema vil det danske
formandskab også videreføre ved at
understøtte europæiske og nationale
bestræbelser på at fremme krea-
tivitet og iværksætterkultur på alle
uddannelsesniveauer .
Ungdom
Rådet vil på ungdomsområdet under
det danske formandskab blandt
andet skulle beskæftige sig med
unges aktive deltagelse i samfunds-
livet . Specielt fremme af unges krea-
tivitet, innovationsevne og talent som
led i deres aktive medborgerskab og
overgang til beskæftigelse vil have
høj prioritet . Dette vil være centralt
ikke mindst set i lyset af vigtigheden
af at øge de unges beskæftigelses-
muligheder i den nuværende situa-
tion med høj ungdomsarbejdsløshed
i Europa . Under det danske formand-
skab skal Rådet forhandle et nyt
program for uddannelse og ungdom.
Det vil ske i lyset af forhandlingerne
om EU’s nye flerårige finansielle
ramme og Europa 2020-strategien .
58
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1063776_0060.png
Kultur
Kultursektoren i Europa har en
række fælles betingelser, mulighe-
der og udfordringer . Formandskabet
ønsker at fortsætte samarbejdet om
de strategiske målsætninger i den
europæiske kulturdagsorden, her-
under målsætningerne om fremme
af kulturel mangfoldighed og kultur
som katalysator for kreativitet . I
forlængelse heraf vil formandskabet
fortsætte arbejdet med at synlig-
gøre kulturens rolle og potentiale
yderligere – også inden for andre
politikområder .
Rådets kulturarbejdsplan for 2011-
2014 vil danne rammerne om en
del af Rådets arbejde under dansk
formandskab . Formandskabet vil
særligt rette fokus på kulturen i
de eksterne forbindelser . I forlæn-
gelse heraf har formandskabet
også en målsætning om at fremme
ratificeringen og opfølgningen af
UNESCO’s konvention om kulturel
mangfoldighed .
EU’s kulturprogram spiller en særde-
les vigtig rolle for kultursamarbejdet,
herunder for fremme af grænseover-
skridende kulturprojekter med en
europæisk dimension . Programmet
understøtter samarbejdet om og kend-
skabet til Europas kulturelle mang-
foldighed og har som sådan direkte
relevans for Europas borgere . Rådet
vil under dansk formandskab skulle
behandle Kommissionens forslag til
et frem idigt kulturprogram efter 2013
t
inden for rammerne af forslaget til
Creative Europe .
Rådet vil ligeledes skulle beskæf-
tige sig med programmet Europa for
Borgerne, der sigter på at fremme
borgerinddragelse i Europa . Det danske
formandskab vil arbejde hen imod en
fornyelse af programmet i forlængelse
af Kommissionens forslag hertil .
Audiovisuelle.spørgsmål
Som et led i arbejdet med fremme af
europæisk audiovisuelt indhold vil Rådet
skulle beskæftige sig med den næste
generation af to støtteprogrammer på
det audiovisuelle område . Det eksi-
sterende MEDIA-program fokuserer
på blandt andet kulturel og sproglig
mangfoldighed, den europæiske audio-
visuelle sektors konkurrenceevne og
ud redelse af europæiske audiovisu-
b
elle produkter, mens MEDIA Mundus-
programmet yder støtte til samarbejde
mellem den europæiske audiovisuelle
industri og audio isuelle producenter
v
fra tredjelande . Det danske formand-
skab vil aktivt søge at sikre fremdrift i
behandlingen af Kommissionens forslag
til et
remtidigt MEDIA-program efter
f
2013, inden for rammerne af forslaget
til et Creative Europe program, der vil
være en prioritet for formandskabet .
Rådet vil yderligere skulle beskæftige
sig med det fortløbende arbejde vedrø-
rende den digitale dagsorden, herunder
digitalisering og onlineadgang til kul-
turelt og kreativt materiale og digital
opbevaring.
59
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1063776_0061.png
Sport
På sportsområdet vil Rådet skulle
arbejde med at fremme sport i
Europa og at udvikle sportens euro-
pæiske dimension . Formandskabet
vil blandt andet fokusere på sports-
kapitlet i Kommissionens forslag om
oprettelse af programmet Erasmus
for All og på at fremme retfærdighed
og åbenhed i sportskonkurrencer ved
samarbejde mellem organisationer
og myndigheder samt på at beskytte
sportsudøvernes – især de yngstes –
fysiske og moralske integritet .
Der vil desuden blive lagt vægt på
initiativer, der udmønter Rådets
arbejdsplan fra maj 2011 om udvik-
ling af sportens europæiske dimen-
sion . Formandskabet vil her særligt
prioritere dopingbekæmpelse,
bekæmpelse af snyd og match-fixing
samt fremme af deltagelse og frivil-
lighed inden for idrætten .
60
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1063776_0062.png
Udenrigsministeriet
Asiatisk Plads 2
DK - 1448 København K
Tlf.: +45 3392 0000
www.um.dk
Besøg formandskabets
hjemmeside