Europaudvalget 2011-12
EUU Alm.del Bilag 232
Offentligt
17. januar 2012
Kære medlemmer af Europaudvalget
Jeg vedhæfter et brev fra Afrika Kontakt, samt et baggrundsnotat, som i dag er sendt til Ministeren for
Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, Mette Gjerskov. Brevet omhandler punkt 2 på udvalgets møde den 20.1.
hvor EU-Kommissionen udbeder sig et nyt mandat for at kunne forhandle en ny fiskeripartnerskabsaftale
med Marokko. Dette set i lyset af EU-Parlementets afvisning af den sidste aftale.
Det er vores opfattelse, af EU-Kommissionens udkast til mandat ikke imødekommer den kritik som der
fremkom fra bl.a. et bredt flertal i Folketinget i forbindelse med fornyelsen af den et-årlige fiskeriaftale med
Marokko.
En kommende fiskeripartnerskabsaftale med Marokko, og dermed også EU-Kommissionens mandat, skal
ikke omfatte det af Marokko ulovligt besatte Vestsahara.
Hvis dette er tilfældet er det efter vores og mange andres mening, i strid med international lov. Eftersom at
hverken EU eller Danmark, anerkender Marokkos besættelse af Vestsahara, bør der ikke være et problem i
at udelade Vestsahara fra mandatet eller fra en kommende aftale. Løsningen er altså ikke at skrive
Vestsahara ind i mandatet, selv om det er prisværdigt at EU-Kommissionen anerkender den kritik der er
fremkommet.
Desuden er der vedhæftet et brev fra Western Sahara Resource Watch, der er et EU netværk med fokus på
udnyttelsen af naturinteresser i det besatte Vestsahara.
Vedhæftet er også et notat af 8 fremtrædende svenske jurister, og omhandler illegaliteten af en fiskeriaftale
med Marokko, der omfatter det besatte Vestsahara.
Skulle udvalget have spørgsmål i denne forbindelse står vi gerne til jeres rådighed.
Med venlig hilsen
Morten Nielsen
Afrika Kontakt