Europaudvalget 2011-12
EUU Alm.del Bilag 333
Offentligt
1089519_0001.png
1089519_0002.png
1089519_0003.png
1089519_0004.png
1089519_0005.png
1089519_0006.png
1MILJØstyrelsenMiljøteknologi

Grundnotat

Kommitésag. Kommissionens forslag til beslutning om opstilling af miljømærkekriterier for

tildeling af EU-miljømærket Blomsten til 2 nye produktgrupper, hhv. tekstil- og maskinopva-

skemidler til professionelt brug i industri og institutioner.

Resumé

Kommissionen har fremsendt forslag til reviderede miljømærkekriterier for to produktgrupper, hhv. teks-tilvaskemidler og maskinopvaskemidler til professionelt brug i industri og institutioner.Der fastsættes kriterier for det samlede indhold af farlige stoffer, især i forhold til vandmiljøet, og enrække deklarationspligtige parfumestoffer er udelukket, pga. deres sensibiliserende effekt. Bl.a. Dan-mark har presset på for at få indført, at parfumestoffer ikke er tilladt i blomstmærkede produkter til pro-fessionelt brug. Dette er lykkedes for maskinopvaskemidler til professionelt brug.Regeringen forventer at kunne støtte forslaget.

1. Status

Tekstilvaskemidler til professionelt brug i industri og institutioner

Kommissionen har den 13. februar 2012 fremsendt forslag til beslutning om nye miljømærkekriterierfor tildeling af EU-miljømærket til produktgruppen tekstilvaskemidler til professionelt brug i industri oginstitutioner (herefter bare professionelle tekstilvaskemidler). Forslaget skal til afstemning d. 9. marts2012 i Kommissionens forskriftudvalg for Blomsten.

Maskinopvaskemidler til professionelt brug i industri og institutioner

Kommissionen har den 13. februar 2012 fremsendt forslag til beslutning om nye miljømærkekriterierfor tildeling af EU-miljømærket til produktgruppen maskinopvaskemidler til professionelt brug i industriog institutioner (herefter bare professionelle maskinopvaskemidler). Forslaget skal til afstemning d. 9.marts 2012 i Kommissionens forskriftudvalg for Blomsten.De to kriterieforslag har hjemmel i artikel 7 og 8 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr.66/2009 af 25. november 2009 om EU-miljømærket.Forskriftudvalget træffer afgørelse i sager om miljømærkekriterier efter forskriftprocedure med kontrolbeskrevet i art. 5a i Rådets afgørelse 1999/468/EF, som ændret ved Rådets afgørelse 2006/512 af17. juli 2006, jf. art. 16, stk. 2 i miljømærkeforordningen. Hvis der i komiteen er kvalificeret flertal for etforslag, udsteder Kommissionen beslutningen, efter at Parlamentet har gennemført en legalitetskon-trol af forslaget. Opnås der ikke kvalificeret flertal i komiteen, forelægger Kommissionen sagen forRådet, og underretter samtidig Europa-Parlamentet. Hvis der i Rådet er kvalificeret flertal imod et for-slag, skal Kommissionen behandle sagen på ny. Vedtager Rådet forslaget med kvalificeret flertal ellerudtaler Rådet sig ikke inden en frist på højst to måneder, kan Kommissionen udstede beslutningen,efter at Parlamentet har gennemført en legalitetskontrol af forslaget.

2. Formål og indhold

De foreliggende beslutningsforslag indeholder forslag til kriterier for tildeling af EU-miljømærket vedansøgning om licens til virksomheder, der producerer professionelle tekstilvaskemidler og/eller ma-skinopvaskemidler.Der er tale om to forskellige produktgrupper med hvert sit miljømærkedokument, men da de miljømæs-sige krav til produktgrupperne er meget identiske, og revisionen og diskussionen er meget overlappen-de, omtales arbejdet nedenfor for begge produktgrupper. Med mindre det den ene produktgrupper ernævnt specifikt, gælder nedenstående kriterier for begge produktgrupper.5. marts 2012sanMST-133-00002
2

Professionelle tekstilvaskemidler

Produktgruppen omfatter alle enkelt- eller flerkomponent baserede vaskemidler til professionelt brug.Delkomponenter kan typisk bestå af pletfjernere/forvask, egentligt vaskemiddel, vaskeforstærkere, blød-gørere og skyllemidler, der tilsættes hver for sig ved automatisk dosering i løbet af vaskeprocessen.Tekstilvaskemidler til brug i mindre husholdningsvaskemaskiner kan der ikke søges om licens til undernærværende kriterier. Her henvises til produktgruppen tekstilvaskemidler til husholdningsbrug.Det er første version af miljømærkekriterier for tekstilvaskemidler.

Professionelle maskinopvaskemidler

Produktgruppen omfatter alle enkelt- eller flerkomponent baserede maskinopvaskemidler, inklusiveiblødsætnings- og afspændingsmidler med henblik på brug i professionelle opvaskemaskiner. Maskinop-vaskemidler til brug i mindre husholdningsopvaskemaskiner kan der ikke søges om licens til under nær-værende kriterier. Her henvises til produktgruppen maskinopvaskemidler til husholdningsbrug.Det er første version af miljømærkekriterier for professionelle maskinopvaskemidler. Kommissionenforeslår, at gyldigheden er fire år.For begge produktgrupper sigter kriterierne især på at promovere produkter:med lavere mindre miljøbelastningmed lavt indhold af farlige stofferder er testet i forhold til vaskeeffektivitet

Kriterier

Grænseværdier og dosis.

Alle indgående stoffer (herunder urenheder) skal medregnes i nedenståendeberegninger, når koncentrationen i den anbefalede dosis når over 0,010%. Særligt for konserveringsmid-ler, farvestoffer og parfumestoffer gælder, at de skal medregnes uanset koncentration (dvs. også under0,010%). Dette skyldes, at disse ingredienser typisk er meget miljøfarlige og indgår i koncentrationerunder 0,010%.For professionelle tekstilvaskemidler angives dosis i forhold til vandets hårdhedsgrad, anvendelsesformål(light, medium og heavy), dvs. graden af smuds, hvor ”light dosis” er typisk hotellinned og ”heavy dosis”er typisk sengelinned fra hospitaler.Praksis med blødgøring af vandet er udbredt i Danmark hos professionelle vaskerier, men ikke i resten afEU.

Kritisk fortyndingsvolumen.

På baggrund af alle indgående stoffers giftighed og potentiale for atophobe sig i vandmiljøet udregnes produktets kritiske fortyndingsvolumen. Det kritiske fortyndingsvo-lumen for hele produktet samler bl.a. giftighed og nedbrydelighed i en og samme værdi, og gør detmuligt at sammenligne to produktersteoretiskemiljøpåvirkning.

Nedbrydelighed.

Der sættes maksimale grænser for mængden af anvendte organiske stoffer, derikke kan nedbrydes under forhold, hvor der er ilt til stede (aerobe forhold), og, hvor der ikke er ilt tilstede (såkaldte anaerobe forhold, typisk i bundsedimenter).Iflg. EU lovgivningen for vaskemidler (forordning nr. 648/2004) skal alle vaskeaktive stoffer (tensider) iprodukter til husholdningsbrug og professionelt brug være nedbrydelige under forhold, hvor ilt er tilstede (aerobe forhold). EU lovgivningen giver mulighed for at dispensere vaskeaktive stoffer fra dettekrav i vaskemidler til professionelt brug, men kun i særlige tilfælde, og kun efter en risikovurdering.Der er i øjeblikket ikke givet dispensation til vaskeaktive stoffer i produkter til det professionelle mar-ked for tekstilvaskemidler eller maskinopvaskemidler. Miljømærkekriterierne udelukker ikke mulighe-den for dispensation, men begrænser mængden af vaskeaktive stoffer, der ikke er nedbrydelige underaerobe forhold.
3

Regulerede stoffer og blandinger

Professionelle tekstilvaskemidler og maskinopvaskemidler må ikke tilsættes følgende stoffer: alkylphenol ethoxylater (APEO’er) og afledte stoffer heraf, og EDTA.

Parfume og sensibiliserende stoffer.

Professionelle maskinopvaskemidler må ikke indeholde par-fumestoffer.Professionelle tekstilvaskemidler må ikke indeholde deklarationspligtige parfumestoffer (jf. EU's for-ordning om vaske- og rengøringsmidler (nr. 648/2004) over 0,010%.Øvrige sensibiliserende stoffer (inkl. parfumestoffer), der kan klassificeres som værende sensibilise-rende ved indånding (R42) eller berøring ved kontakt med huden (R43) må ikke anvendes i koncen-trationer over 0,010%.Svært nedbrydelige parfumestoffer nitro-musk eller polycyklisk muskforbindelser må ikke indgå.

Konserveringsmidler.

Der må kun tilsættes konserveringsmidler med henblik på at konservere selveproduktet, og i rette dosis (anbefalet af producenten af konserveringsmidlet). Konserveringsmidler måikke være bio-akkumulerbare.

Fosfat.

Fosfat reguleres delvist ved mængdebegrænsning i kriterier for professionelle maskinopvaske-midler.

Basiskrav (indhold af farlige stoffer)

EU-Blomstforordningen (nr. 66/2010) stiller som basiskrav, at produktet ikke må tilsættes stoffer ellerblandinger, der (på tidspunktet for licensudstedelse) kan klassificeres (inkl. selvklassificering) somgiftige, kræftfremkaldende, mutagene eller reproduktionstoksiske i kategorierne I-III (CMR I-III), sensi-biliserende eller miljøfarlige. Desuden udelukkes stoffer, der i EU's REACH forordningens artikel 57,defineres somsærligt problematiske stoffer(SVHC). Koncentrationsgrænsen er 0,010%.Stoffer og blandinger er alle tilsatte ingredienser, bl.a. vaskeaktive stoffer (tensider), parfume (stofferog parfumeblandinger), enzymer, konserveringsmidler mm.

Undtagelser fra ovenstående basiskrav.

Kommissionen har mulighed for at undtage kemiske stof-fer fra disse basiskrav, såfremt det teknisk set ikke er muligt, at erstatte stofferne (denne mulighedgælder ikke stoffer, der er opført på REACH forordningens kandidatliste). Kommissionens forslagundtager følgende kemiske stoffer eller blandinger, og tillader dermed brugen af:Enzymer,hvis de er klassificeret som Meget giftige for vandmiljøet og sensibiliserende. Enzymer an-vendes i små mængder, men giver overordnet en miljømæssig fordel i forhold til produkter, der ikkeindeholder enzymer.Katalysatorer(til koldtvandsvaskemidler), der er klassificeret som Meget giftige for vandmiljøet. Kata-lysatorer anvendes i små mængder i enzymsystemer, og giver overordnet en miljømæssig fordel iforhold til produkter, der ikke indeholder katalytiske enzymsystemer.Konserveringsmidler,hvis de er klassificeret giftige ved indånding, meget giftige for vandmiljøet ogsensibiliserende. Tilladte konserveringsmidler må dog ikke være bioakkumulerende, og indholdet be-grænses tillige, idet konserveringsmidler indgår i beregningen af produktets samlede giftighed overforvandmiljøet (kritisk fortyndingsvolumen, se ovenfor).

Emballage, kvalitet og forbrugerinformation

Emballagekrav

i form af et ”emballagevægt-dosis forhold” sikre et minimalt forbrug af emballage iforhold til antallet af doseringer. Anvendes der over 80 % genbrugsmateriale (eller over 80% plastik-emballage fra fornybare ressourcer) til emballage er emballagen undtaget fra ovenstående emballa-gekrav.Plastikemballage må kun indeholderisikovurderedeftalater, der ikke er klassificeret i henhold til ba-siskravet, beskrevet ovenfor.
4

Brugsegnethed.

Produktet skal være brugsegnet og opfylde forbrugernes behov, og testes til at haveen vaskeeffekt, som er mindst lige så god som et markedsledende eller relevant referenceprodukt.

Forbrugeroplysning.

Producenten skal sikre, at der gives relevante oplysninger om brugen af detpågældende produkt, herunder råd der kan spare miljøet for unødig påvirkning, og råd om håndtering.

3. Nærhedsprincippet

Der er tale om en gennemførelsesforanstaltning af miljømærkeordningen. Forslaget opfylder derforbåde nærheds- og proportionalitetsprincippet.

4. Gældende dansk ret

Miljømærkeordningen er frivillig. Forslaget medfører derfor ingen lovgivningsmæssige konsekvenser forDanmark.

5. Konsekvenser for Danmark

Samfundsøkonomiske konsekvenserForslaget vurderes ikke at have økonomiske og administrative konsekvenser for stat, regioner ogkommuner.Administrative konsekvenser for erhvervslivetErhvervelse af miljømærket (licens) indebærer udgifter for ansøgeren, men disse udgifter forventes opvejet af dekonkurrencemæssige fordele ved erhvervelse af miljømærket.BeskyttelsesniveauetKommissionen redegør ikke herfor, men det vurderes, at forslaget påvirker beskyttelsesniveauet positivt i EU, damiljømærkekriterierne i henhold til forordningen skal ligge i den bedste 10-20% bedste del af markedet i EU.

6. Høring

Rammenotat har været i høring i Miljøspecialudvalget. Dansk Industri havde ingen kommentarer. Ar-bejdsmiljøtilsynet ønsker at pointere, at”UV-lakker og farver også kan være sensibiliserende (allergi-fremkaldende) udover, at de også kan være miljøskadelige. Hærder lakkerne og farverne ikke til-strækkeligt, før tryksagerne håndteres, kan det udvikle allergier hos mennesker”.

7. Forhandlingssituationen

Arbejdet med revisionen af miljømærkekriterier for begge produktgrupper har været ledet af Miljø-mærkning Danmark. Miljømærkekriterierne forventes vedtaget i forskriftudvalget. Overordnet set erder enighed om, at kriterierne medfører en miljømæssig afgrænsning af markedets produkter i EU.Kriterierne afspejler i høj grad det nordiske svanemærkes kriterier for professionelle tekstilvaskemidlerog maskinopvaskemidler, om end der er forskelle. De kan i nogen grad forklares ved, at Svanenskriterier er version 2, mens nærværende EU kriterier er første version. Forskelle i kulturelle og tekni-ske anvendelsesmønstre i EU og Norden, kan også forklare forskelle i produkter i EU og Norden.Blomstens forordning medfører,at miljømærkede produkter sombasiskravikke må indeholde en ræk-ke miljø- og sundhedsklassificerede stoffer. Kommissionen kan foreslå undtagelser fra dette krav,såfremt udelukkede stoffer ikke kan substitueres. Kommissionen foreslår en række undtagelser her-fra, hvoraf de vigtigste tillader brugen afkonserveringsmidler,der er klassificeret som giftige ved ind-ånding, meget giftige for vandmiljøet og sensibiliserende ved indånding og berøring, ogenzymer,derer klassificeret som meget giftige for vandmiljøet og sensibiliserende ved indånding og berøring.Der har været stor diskussion om brugen af optisk hvidt, og i første omgang ønskede Kommissionenat undtage optisk hvidt, der er klassificeret somkan forårsage uønskede langtidsvirkninger i vandmil-jøet.Anført af Danmark og med støtte fra flere medlemslande er denne undtagelse nu fjernet, fordider findes alternative optisk hvidt produkter, der ikke er klassificeret som havende uønskede langtids-virkninger i vandmiljøet. Optisk hvidt er stadig tilladt at bruge, men må ikke være miljøfareklassificereti forhold til vandmiljøet, eller klassificeret som sundhedsskadeligt.
5Der sættes krav til brugen af parfumestoffer i miljømærkede professionelle tekstilvaskemidler, der ikkemå indeholde sensibiliserende parfumestoffer eller ingredienser i øvrigt. Miljømærkede professionellemaskinopvaskemidler må slet ikke indeholde parfume.I det nordiske svanemærke er det ikke tilladt at anvende parfume i professionelle tekstilvaskemidlerog maskinopvaskemidler.I arbejdet med kriterierne blev det undersøgt, hvorvidt fosfat i professionelle vaskeprodukter kan er-stattes. Kommissionen mener ikke, der for professionelle produkter er redegjort tilstrækkeligt for, atfosfat kan udelukkes. Samme konklusion er man nået til i det nordiske svanemærke, der begrænserindholdet af fosfat. Kommissionen har delvist imødekommet ønsket om at udelukke fosfat i kriteriernefor professionelle maskinopvaskemidler, men ikke for professionelle tekstilvaskemidler.EU's detergentforordning (der regulerer indholdsstoffer i vaske- og rengøringsmidler) stiller krav om,at de vaskeaktive stoffer, tensider, er aerobt nedbrydelige (dvs. under iltrige forhold). Detergentfor-ordningen giver mulighed for at give dispensation fra dette krav til produkter rettet mod det professio-nelle marked. Denne dispensation kan også finde anvendelse for EU miljømærkede produkter.Til gengæld stilles der krav om maksimalindhold af organiske stoffer, der ikke er nedbrydelige underaerobe forhold, såvel som anaerobe forhold (iltfattige forhold). Disse to krav vil under alle omstændig-heder sætte begrænsninger for ikke nedbrydelige ingredienser, herunder de vaskeaktive tensider.

8. Dansk holdning

Regeringen er overordnet enig i Kommissionens krav, og forventer at kunne stemme for. Regeringenfinder ikke, at der ikke kommer yderligere undtagelser i forhold til de krav som Blomstens forordningopstiller i forhold til forordningens basiskrav.Danmark støtter overordnet Blomstens basiskrav til miljømærkede produkter. Det er med til at reduce-re indholdet af miljø- og sundhedsklassificerede kemiske stoffer i produkterne på markedet. Det ac-cepteres at undtage enzymer og konserveringsmidler, der er klassificeret som sensibiliserende ellermeget giftige for vandmiljøet. Enzymer er kendetegnet ved hurtig nedbrydning, og med et krav om, atkonserveringsmidler ikke må være bioakkumulerende, anvendes kun konserveringsmidler, der ikkeophobes i vandmiljøet.Danmark er dog uforstående overfor, at Kommissionen undtager konserveringsmidler, der er giftigeved indånding, fra basiskravet. Danmark mener ikke, at Kommissionen har redegjort tilstrækkeligt fordenne undtagelse, og har bedt Kommissionen om yderligere oplysninger, der kan belyse undtagel-sen. Selv om der er tale om et produkt rettet mod det professionelle marked, og der er tale om brugenaf små mængder til konserveringsformål, vil Danmark arbejde for, at konserveringsmidler, der er klas-sificeret som giftige ved indånding, ikke må anvendes.Danmark finder ikke, at der bør åbnes for at bruge optisk hvidt – der er miljøfareklassificeret – i miljø-mærkede professionelle tekstilvaskemidler.Regeringen havde gerne set at parfume var udelukket i begge produktgrupper, og støtter udelukkel-sen af parfume i maskinopvaskemidler. Regeringen vil fortsat arbejde for at udelukke parfume fraprofessionelle tekstilvaskemidler.Regeringen ønsker ikke, at kendte og deklarationspligtige sensibiliserende parfumer fortsat ikke tilla-des i et miljømærkede professionelle tekstilvaskemidler, og ønsker at beholde kravet, der udelukkerparfume i miljømærkede professionelle maskinopvaskemidler.Regeringen kan acceptere, at Kommissionens forslag kun delvist regulerer indholdet af fosfat i pro-fessionelle vaskemidler i denne første version af kriterierne, men vil arbejde for, at Kommissionentilvejebringer mere information om indholdet af fosfat i produkter til det professionelle marked. Miljø-styrelsen har i 2009 fået udarbejdet en rapport om fosfatfri vaskemiddelprodukter, og konklusionen er,at der ikke miljømæssigt er problemer med at erstatte fosfat i vaskemidler.
6I forhold til de foreslåede nedbrydelighedskrav vil regeringen arbejde for et krav om, at tensider eraerobt og anaerobt nedbrydelige. Krav om både aerob og anaerob nedbrydelighed er standardkrav idet nordiske miljømærkes kriterier for samme produktgrupper.

8. Tidligere forelæggelser for Folketinget

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketinget.