Europaudvalget 2011-12
EUU Alm.del Bilag 358
Offentligt
1098917_0001.png
HANDELSPOLITISK ORIENTERING
2011
 EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 358: Regeringens handelspolitiske orientering for 2011 i WTO-sager
Forsidebilleder: WTO
 EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 358: Regeringens handelspolitiske orientering for 2011 i WTO-sager
HANDELSPOLITISK ORIENTERING
2011
 EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 358: Regeringens handelspolitiske orientering for 2011 i WTO-sager
FORORD
For Danmark er det afgørende, at vi i de kommende år fastholder vores åbenhed overfor
omverdenen, også på det handelspolitiske område. Danmark har en lille, åben, økonomi, hvor
eksportens andel af BNP er voksende, nu på godt 50 %. Gennem handelspolitikken kan vi skabe
bedre muligheder for dansk erhvervsliv på de globale vækstmarkeder. Samtidig er handelspolitikken
et unikt strategisk instrument, der kan generere økonomisk vækst gennem gensidige
markedsåbninger uden væsentlige offentlige udgifter. Derfor er det afgørende, at vi bruger
handelspolitikken aktivt til gavn for vækst og arbejdspladser i Danmark.
Mens handels- og investeringsministeren har ansvar for forhandlingerne i WTO og EU’s bilaterale
frihandelsaftaler med bl.a. Indien, Canada og Korea, har europaministeren ansvar for de dybe og
omfattende frihandelsaftaler, der indgås med EU’s naboer, og som indebærer en betydelig
tilnærmelse til reglerne for EU’s indre marked.
Den til enhver tid siddende regering har siden 1997 løbende orienteret Folketingets Europaudvalg
om de væsentligste sager, der forventes behandlet i WTO-regi. Denne forpligtelse fremgår af
Beretning om Folketingets behandling af WTO-sager afgivet af Europaudvalget den 14. marts 1997.
Det er vores ønske at videreføre traditionen for, at denne orientering finder sted som minimum en
gang årligt gennem en bredere handelspolitisk afrapportering, der også omfatter status for EU’s
regionale og bilaterale frihandels- og investeringsaftaler. Denne rapport omhandler således
udviklingen gennem 2011.
Pia Olsen Dyhr
Handels- og investeringsminister
Nicolai Wammen
Europaminister
 EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 358: Regeringens handelspolitiske orientering for 2011 i WTO-sager
INDHOLDSFORTEGNELSE
1. INDLEDNING ......................................................................................................................... 1
2. DET MULTILATERALE HANDELSSYSTEM, HANDELSBARRIERRER OG PROTEKTIONISME ............ 2
3. WTO ..................................................................................................................................... 4
WTO’s 8. Ministerkonference ........................................................................................... 4
DDA-forhandlingerne ....................................................................................................... 5
Landbrug ........................................................................................................................ 6
Industrivarer (NAMA) ....................................................................................................... 8
Tjenesteydelser ............................................................................................................. 12
WTO’s regler .................................................................................................................. 13
Handelslettelse ............................................................................................................. 14
TRIPS, herunder ACTA .................................................................................................... 16
Handel og miljø ............................................................................................................. 18
Handel og udvikling ...................................................................................................... 18
WTO’s tvistbilæggelse ................................................................................................... 19
Løbende sager i WTO.......................................................................................................... 21
Tvister ........................................................................................................................... 21
Trade Policy Reviews (TPR) ............................................................................................ 22
Optagelse af nye medlemmer i WTO .............................................................................. 23
4. REGIONALE OG BILATERALE AFTALER .................................................................................. 25
EU’s handelspolitiske strategi ............................................................................................ 28
EU’s nye globale investeringspolitik ................................................................................... 29
Frihandelsaftale med Korea ................................................................................................ 30
Frihandelsaftale med Indien ............................................................................................... 31
Frihandelsaftale med ASEAN .............................................................................................. 33
Frihandelsaftale med Gulf Cooperation Council (GCC)......................................................... 35
Frihandelsaftale med Mercosur .......................................................................................... 36
Frihandelsaftale med Andinpagtlandene (CAN) .................................................................. 37
Frihandelsaftale med Centralamerika (CA) .......................................................................... 38
Frihandelsaftale med Euromed ........................................................................................... 39
Frihandelsaftale med Canada ............................................................................................. 41
Frihandelsaftale med Japan ................................................................................................ 42
Rusland ............................................................................................................................. 44
Kina ................................................................................................................................... 46
USA — Det transatlantiske økonomiske samarbejde........................................................... 48
EPA’erne og GSP ................................................................................................................ 50
5. DEN EUROPÆISKE NABOSKABSPOLITIK OG DE DYBE OG OMFATTENDE HANDELSAFTALER ... 52
Det østlige partnerskab, herunder Ukraine, Georgien, Moldova, Armenien og Aserbajdsjan 52
De sydlige middelhavslande .............................................................................................. 54
 EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 358: Regeringens handelspolitiske orientering for 2011 i WTO-sager
6. FÆRØERNE OG GRØNLAND ................................................................................................. 55
7. KOMMENDE STØRRE HANDELSPOLITISKE UDFORDRINGER................................................... 56
EU-formandskabet 2012 ..................................................................................................... 56
Handel og klima ................................................................................................................. 57
Reform af WTO ................................................................................................................... 59
Andre emner ...................................................................................................................... 61
Singapore-emnerne....................................................................................................... 61
Arbejdstagerrettigheder i WTO/ILO ................................................................................ 62
8. BILAG ................................................................................................................................. 64
Bilag 1: Grundlaget for EU’s handelspolitik ......................................................................... 64
Bilag 2: Codex Alimentarius ............................................................................................... 65
Bilag 3: WTO medlemmer og ansøgerlande pr. 30. december 2011 ..................................... 71
Bilag 4: Aktive panelsager ved WTO med Danmark/EU som part ......................................... 76
Bilag 5: Beach Club-samarbejdet........................................................................................ 84
Bilag 6: Ordliste ................................................................................................................. 86
 EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 358: Regeringens handelspolitiske orientering for 2011 i WTO-sager
1.
INDLEDNING
Verdenshandlen voksede gennem 2011, men den globale økonomiske vækst var aftagende i den
sidste del af året. Der ses fortsat en ujævn fordeling af den globale økonomiske vækst samt generelt
høj arbejdsløshed, øget volatilitet på de finansielle markeder og fortsat usikkerhed omkring
statsgæld. Det multilaterale handelssystem, handelsbarrierer og protektionisme behandles i afsnit
2.
WTO’s 8. ministerkonference blev gennemført i december 2011 på baggrund af en verdensøkonomi
præget af fornyet usikkerhed. Det lykkedes ikke at nå til enighed om Doha-udviklingsrunden til trods
for et intensivt forsøg herpå, især i første halvdel af 2011. EU gik aktivt ind i en mæglerrolle, men da
det kom til stykket, var der ikke den fornødne politiske vilje blandt de største økonomier til at indgå
en aftale.
Det var dog positivt, at der på WTO’s 8. ministerkonference blev truffet beslutning om at optage
Rusland, Montenegro, Vanuatu og Samoa. Især optagelsen af Rusland er et markant skridt, der
ventes at få markant positiv betydning for samhandlen med Rusland. Endvidere blev der i
forbindelse med konferencen opnået enighed om en ny, udvidet Aftale om Offentlige Udbud (GPA –
Government Procurement Agreement). Udviklingen i WTO, herunder Doha-udviklingsrunden,
behandles i afsnit 3.
Blandt WTO’s medlemslande fortsatte tendensen til at forhandle flere bilaterale og regionale
frihandelsaftaler — en tendens, der ventes yderligere forstærket i lyset af de fortsatte vanskeligheder
med de multilaterale handelsforhandlinger. For EU trådte frihandelsaftalen med Korea i kraft i 2011,
mens forhandlingerne om frihandelsaftaler fortsatte med bl.a. Brasilien, Canada, Indien, Malaysia
og Singapore. Hertil kommer handelsforhandlinger med bl.a. Kina og USA samt fortsat dialog med
Japan om eventuel opstart af forhandlinger om en frihandelsaftale. EU’s regionale og bilaterale
frihandelsaftaler behandles i afsnit 4.
Indenfor naboskabspolitikken har EU et særligt instrument med de såkaldte dybe og omfattende
frihandelsaftaler. Disse aftaler går videre end almindelige frihandelsaftaler, idet de indebærer en
betydelig tilnærmelse til reglerne for EU’s indre marked. Den første store dybe og omfattende
frihandelsaftale er forhandlet færdig med Ukraine, hvor ratifikationen kan trække ud af politiske
grunde. Men Moldova, Georgien og Armenien følger efter. Og mod syd ventes først Marokko og
Tunesien, dernæst Egypten og Jordan at følge trop. De dybe og omfattende frihandelsaftaler
behandles i afsnit 5.
Grønlands og Færøernes særlige problemstillinger i forhold til WTO-samarbejdet behandles i afsnit
6.
I afsnit 7 behandles kommende udfordringer på den handelspolitiske dagsorden, herunder bl.a. de
handelspolitiske prioriteter for EU-formandskabet i 2012, grøn handelsliberalisering og reform af
WTO.
1
 EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 358: Regeringens handelspolitiske orientering for 2011 i WTO-sager
2.
DET MULTILATERALE HANDELSSYSTEM,
HANDELSBARRIERRER OG PROTEKTIONISME
Verdenshandlen voksede gennem 2011, men var også præget af såvel den finansielle som den
økonomiske krise. Udsigterne for verdensøkonomien forværredes gennem den sidste halvdel af
2011. Mens der ved udgangen af 2010 var et mere positivt billede af, at man var ude af krisen, var
situationen ved udgangen af 2011 præget af øget usikkerhed. Den globale økonomiske vækst var
aftagende i den sidste del af 2011, og som følge heraf skete der en opbremsning i den globale
samhandel. Den økonomiske udvikling ses fortsat ujævnt fordelt imellem landene, der registreres
øget volatilitet på de finansielle markeder og usikkerheder omkring statsgæld. Hertil kommer, at der
fortsat er høj arbejdsløshed i en række lande. Samtidig må det konstateres, at der både i
befolkningerne og på markederne gennem 2011 ikke har været fuld tillid til, at det politiske niveau
kan levere bæredygtige løsninger.
Samtidig er det åbenlyst, at det multilaterale handelssystem er under massivt pres, først og
fremmest fordi det efter 10 års forhandlinger ikke er lykkedes at afslutte forhandlingerne om Doha-
udviklingsrunden. Forklaringen er først og fremmest de massive relative forskydninger af den
økonomiske vækst over de seneste få år, der fundamentalt har ændret forudsætningerne for
forhandlingerne i og udenfor WTO. Der kunne ikke nås den afgørende fremdrift, fordi USA fastholdt
kravet om større markedsadgang, hvilket de store udviklingsøkonomier ikke var villige til at give.
WTO-forhandlingerne er dermed låst, idet især udviklingsøkonomierne indtil videre ikke har været
åbne overfor at se på andre emner udenfor Doha-udviklingsrunden (DDA), så længe Runden ikke er
afsluttet.
Mens DDA bevæger sig meget langsomt fremad, forhandles der stadigt flere bilaterale og regionale
frihandelsaftaler. Opbremsningen i den globale økonomiske vækst betyder, at der sættes yderligere
fart på de forhandlinger, der vurderes at kunne give konkrete resultater i nær fremtid. Det er
åbenlyst, at taberne i dette spil bliver de udviklingslande, som er mindre relevante i traditionelle
bilaterale frihandelsforhandlinger, og som netop skulle have været tilgodeset i DDA. Uanset, at de
store udviklingsøkonomier har haft stor succes ved at indgå i de globale handelsstrømme de
seneste 10 år, så halter de fattigere lande efter.
I WTO’s generaldirektør Pascal Lamys udlægning findes årsagen til stilstanden i forskellige syn på:
(1) Hvor ligger den fair balance imellem rettigheder og pligter i det multilaterale handelssystem
mellem lande på forskelligt niveau af økonomisk udvikling. (2) Hvad skal hhv. de udviklede lande og
de fremvoksende økonomier give og modtage i forhandlingerne. (3) Hvad er den rette kombination af
åbenhed for lande på samme niveau af økonomisk udvikling, hhv. de udviklede lande og de
fremvoksende økonomier, der giver lande på et lavere niveau plads til at kunne udvikle sig.
WTO spiller en meget væsentlig rolle i at sikre, at handelspolitikken føres transparent og på grundlag
af fælles regler. Optagelsen af 4 nye lande, herunder Rusland, understreger, at WTO fortsat vil være
en bærende struktur i det multilaterale samarbejde. Derfor er det fortsat afgørende at understøtte
WTO’s troværdighed og arbejde med at udvikle et mere frit, fair og udviklingsvenligt globalt
handelssystem.
Det multilaterale handelssystem er fortsat et afgørende værn imod protektionisme. Iflg. WTO ville
omkostningen for verdensøkonomien ved øget protektionisme i form af, at landene hævede
toldsatserne til det maksimalt mulige indenfor WTO’s regler, være i størrelsesordenen 800 mia. USD.
WTO rapporterer, at regeringerne globalt generelt har modstået fristelsen til at ty til protektionisme,
om end der i 2011 ses en stigende tendens til at indføre nye protektionistiske tiltag.
2
 EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 358: Regeringens handelspolitiske orientering for 2011 i WTO-sager
På WTO’s 8. ministerkonference i december 2011 annoncerede generaldirektør Pascal Lamy, at han
vil nedsætte et panel, der gennem 2012 skal analysere nutidige og fremtidige handelsmønstre,
handelshindringer, samt hvordan handel kan bidrage til udvikling, vækst, beskæftigelse og
bekæmpelse af fattigdom.
3
 EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 358: Regeringens handelspolitiske orientering for 2011 i WTO-sager
3.
WTO
WTO’S 8. MINISTERKONFERENCE
WTO’s 8. Ministerkonference blev afholdt d. 15. til 17. december 2011 i Genève. Handels- og
investeringsministeren ledte den danske delegation, der ud over embedsmænd også talte
repræsentanter fra erhvervsorganisationer, fagbevægelse og NGO’er.
Konferencens tre arbejdssessioner vedrørte betydningen af hhv. det multilaterale handelssystem,
handel og udvikling samt DDA-forhandlingerne. Dertil kom optagelsessessioner for bl.a. Rusland.
Forventningerne til konferencen var på forhånd beskedne, fordi det igennem 2011 var blevet stadig
mere klart, at Doha-runden var fastlåst grundet uenighed mellem USA på den ene side og de større
vækstøkonomier, især Kina, på den anden side. Det sås især på spørgsmålet om markedsadgang for
industrivarer, hvor USA krævede, at Kina som følge af sin voksende økonomiske styrke påtog sig et
større medansvar for et resultat ved at acceptere større markedsåbning.
På den baggrund slog generaldirektør Lamy en dyster tone an ved konferencens åbning, som han
indledte med ordene: ‘As members of the WTO you have failed – the Doha Development Round is
dead-locked’.
Til trods for den manglende fremdrift i Doha-runden var der enkelte markante positive resultater fra
mødet, hvor især skal fremhæves Ruslands WTO-medlemskab, en aftale om yderligere åbning af
markeder for offentlige indkøb samt en række konkrete tiltag til fordel for de mindst udviklede lande.
Ruslands optagelse i WTO betyder, at Rusland nu underlægges de samme handelspolitiske
spilleregler som de øvrige WTO-medlemmer. Dermed kan udenlandske virksomheder se frem til mere
forudsigelige og stabile vilkår for at handle og investere i Rusland, som har været den sidste store
økonomi uden for Verdenshandelsorganisationen. Formelt vil Rusland dog først blive medlem af
WTO, når Dumaen har ratificeret aftalen efter afholdelsen af det russiske præsidentvalg til foråret i
2012 – hvilket i praksis betyder, at Rusland først forventes officielt at blive WTO-medlem omkring
august 2012.
Ud over Rusland blev yderligere tre nye medlemmer budt velkommen: Samoa, Vanuatu og
Montenegro, hvormed WTO nu har 157 medlemmer.
Et andet væsentligt resultat blev, at det efter flere års tilløb lykkedes at nå til enighed om en revision
af den plurilaterale aftale om offentlige indkøb (GPA – Government Procurement Agreement).
Dermed udvides omfanget af GPA-aftalen med ca. 20 %, således at virksomheder inden for GPA-
medlemskredsen (45 lande i OECD-kredsen) får mulighed for at byde ind på kontrakter inden for
offentlige indkøb for yderligere 700 mia. kr. Aftalen blev indgået efter en intens slutspurt i
forhandlingerne natten inden konferencens start, hvor Japan til sidst gav de indrømmelser, som især
EU forlangte.
Sammenfattende afspejlede plenum-indlæggene fra hhv. Kina, USA og EU ganske rammende Doha-
rundens situation: Kina fremhævede Rundens centrale udviklingssigte og beklagede det øgede
fokus på plurilaterale aftaler. USA forlangte, at de store vækstøkonomier tog mere ansvar, hvis de
multilaterale forhandlinger skulle have en chance. EU anlagde i sit indlæg en mere
kompromissøgende tone og opfordrede til, at man nu gik pragmatisk frem m.h.t. dele af Doha-
dagsordenen, som under ingen omstændigheder måtte opgives.
4
 EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 358: Regeringens handelspolitiske orientering for 2011 i WTO-sager
WTO’s 8. ministerkonference blev afsluttet om aftenen den 17. december med ministrenes
vedtagelse af syv beslutninger:
•
•
•
•
•
•
•
Lettelse af optagelsesprocessen for LDC’er
Forlængelse af TRIPS-undtagelsen for LDC’er
Forlængelse af moratoriet for e-handel (forlængelse af midlertidig tilsagn om nul-told på e-
varer)
Forlængelse af TRIPS aftalen om ‘non-violation and situation complaints’ (tilsagn om ikke at
ville rejse visse typer sager om intellektuel ejendomsret)
Vedtagelse af en undtagelse, der åbner mulighed for tildeling af præferentiel adgang på
tjenesteydelsesområdet for LDC’er (LDC-waiver)
Vedtagelse af fremtidigt arbejdsprogram for små sårbare økonomier
Fjerde gennemgang af Trade Policy Review Mechanism
Formanden for ministerkonferencen, Nigerias handelsminister Olusegun Aganga, karakteriserede
vedtagelsen af de syv punkter som en succes på baggrund af forhandlingssituationen og den
verdensøkonomiske krise.
Formandens afsluttende erklæring faldt i to dele; den ene med de politiske retningslinjer vedtaget
ifm. det Generelle Råd d. 30. november, og den anden om de emner, der var blevet behandlet under
konferencen, men som ikke nødvendigvis alle medlemmer kunne tilslutte sig. Erklæringens anden
del blev således et katalog over emner, man kunne forestille sig, at WTO kunne arbejde videre med i
2012 eller senere. Mange af disse er der imidlertid stærk uenighed om, fx spørgsmålet om
markedsadgang, bekæmpelse af protektionisme, videre aktiviteter ift. DDA og andre aktuelle globale
udfordringer.
I sin afsluttende bemærkning sagde Pascal Lamy, at der var forskel på at forhandle nye spørgsmål og
blot tale om dem. Det var nu vigtigt at få talt sammen med henblik på at identificere områder, hvor
der kunne være mulighed for at komme videre. Han understregede, at medlemmerne skulle passe på
ikke at save den gren over, de sad på. Han sagde endelig, at det for hans vedkommende var den
sidste ministerkonference.
DDA-FORHANDLINGERNE
I de første måneder af 2011 forsøgte WTO-sekretariatet i Geneve at relancere forhandlingerne i Doha-
udviklingsrunden (DDA – Doha Development Agenda) med henblik på afslutning på WTO’s
ministerkonference i december. Forsøget blev gjort i forlængelse af den stærke opfordring hertil fra
G20-mødet i Seoul i november 2010. Allerede i løbet af foråret begyndte det at stå klart, at der ikke
var tilstrækkelig politisk vilje til at nå et samlet resultat i 2011.
Omkring påsken 2011 blev der fremlagt statustekster for alle forhandlingsemner. Den største knast,
der skilte parterne denne gang, var spørgsmålet om gensidig markedsadgang for industrivarer, hvor
særligt USA på den ene side og vækstøkonomierne på den anden side ikke kunne nå til enighed om
en løsning, der sikrede amerikanerne større adgang til vækstmarkederne end, hvad der var forudset
under den såkaldte ‘Swiss Formula’. Under det seneste forsøg på at nå et gennembrud i
forhandlingerne i 2008 var den afgørende knast en særlig beskyttelsesmekanisme for landbruget,
som USA og Indien ikke kunne nå til enighed om.
Efter påsken forsøgte EU at mægle et kompromisforslag om specifikke sektoraftaler inden for
industrivarer, som dog ikke kunne opnå tilslutning. I maj måtte generaldirektør Lamy efter en række
konsultationer konkludere, at der ikke var udsigt til nå i hus med en samlet aftale i 2011.
5
 EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 358: Regeringens handelspolitiske orientering for 2011 i WTO-sager
Medlemmerne forsøgte hen over sommeren 2011 i stedet at nå til enighed om et mere begrænset
delresultat i form af en DDA-minipakke målrettet de mindst udviklede lande (LDC’erne). Hensigten
var at udvælge de forhandlingsemner, der kunne komme udviklingslandene til gode på den korte
bane, for på den måde at indfri en del af ambitionen fra Doha-mandatet om at være en
udviklingsrunde, alt imens man afventede muligheden for et bredt resultat på længere sigt. Følgende
elementer indgik i drøftelserne: Duty free quota free (præferentiel markedsadgang uden told og
kvoter) aspekter vedr. oprindelsesregler, bomuld, samt en LDC-waiver for tjenesteydelsesområdet.
Der var bred opbakning blandt medlemmerne til forslaget, på nær fra USA, som mente, at en
minipakke skulle indeholde elementer, der kom hele medlemsskabet til gode. Drøftelserne blev
derfor udvidet med en række elementer, herunder et udviklingselement i forhold til handelslettelse,
eksportkonkurrence inden for landbrug, et skridt i retning af fjernelse af fiskerisubsidier og et skridt i
retning af liberalisering af handel med miljørigtige varer og tjenesteydelser. Disse yderligere
elementer kunne heller ikke mønstre enighed blandt medlemmerne, og drøftelserne om en
pluspakke blev indstillet.
I tilrettelæggelsen af den 8. WTO ministerkonference blev der fortsat arbejdet på at få vedtaget LDC-
elementer, men ambitionerne var skruet væsentligt ned. Dertil kom drøftelser af, hvorvidt
forhandlingerne kunne føres videre inden for artikel 47 i Doha-mandatet, hvoraf det fremgår, at der
kan indgås aftaler om enkeltelementer som led i en senere samlet aftale, herunder især mere modne
emner så som fx handelslettelse. Der var imidlertid heller ikke politisk vilje til at gå videre i denne
retning. Endelig pressede EU pressede på for, at der kunne vedtages et egentlig arbejdsprogram for
2012 og 2013, men dette stødte på stor modstand fra bl.a. USA og vækstøkonomierne.
I formandens opsummering fra den 8. ministerkonference, der baserede sig på en tekst, der var
opnået enighed om blandt WTO’s medlemslande i det Generelle Råd d. 30. november 2011, blev der
udtrykt beklagelse over, at forhandlingerne befandt sig i et dødvande. Man forpligtede sig til at se
nærmere på alternative tilgange til at fortsætte forhandlingerne, samtidig med at principperne om
transparens og inklusivitet blev overholdt. Man erkendte, at den nuværende proces ikke kunne
fortsætte, og at der måtte ses på områder, hvor der kunne skabes enten provisoriske eller definitive
delresultater, mens man afventede en samlet bred aftale. Man skulle fortsætte drøftelserne på basis
af det, der allerede var opnået enighed om, lige som man også respekterede
udviklingskomponenten i mandatet.
I forhold til udviklingselementet var det dog positivt, at man blev enige om en LDC-waiver for
udviklingslandene, der sikrede dem rettigheden til at forhandle præferentielle aftaler med WTO-
medlemmer, dvs. uden at disse skulle udbredes til hele WTO’s medlemskreds efter MFN-princippet.
Valg og magtskifte i flere toneangivende lande i 2012 kombineret med ny økonomisk usikkerhed må
forventes at indebære, at det bliver vanskeligt at komme væsentligt videre i 2012.
LANDBRUG
Målet for WTO-forhandlingerne på landbrugs- og fødevareområdet er at reducere såvel intern støtte,
eksportstøtte som toldbeskyttelse og dermed liberalisere den internationale handel med landbrugs-
og fødevarer. Det skal på sigt gavne forbrugere og effektive producenter. Samtidig lægges afgørende
vægt på at sikre begunstigende vilkår for udviklingslande og især de mindst udviklede lande. I
forhandlingerne er EU blandt de mest aktive til at støtte op om disse målsætninger.
6
 EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 358: Regeringens handelspolitiske orientering for 2011 i WTO-sager
1098917_0013.png
I 2011 har man i Genève arbejdet videre med det udkast til modaliteter, som den daværende
formand for landbrugsforhandlingsarbejdsgruppen, Crawford Falconer, fremlagde den 6. december
2008.
Forhåbningen var dengang, at papiret ville kunne medvirke til at indsnævre og præcisere
forhandlingsrammen yderligere og således bidrage til grundlaget for et ministermøde med sigte på
at nå til et samlet forhandlingsresultat. 2011 startede med fornyet aktivitet i forhandlingerne med
henblik på et forhandlingsresultat til påske – eller som minimum en reduktion af udeståenderne til
ganske få punkter. Da tiden nærmede sig for formændenes indspil til den samlede pakke, stod det
klart, at der ikke ville blive tale om en ny WTO-aftale. På landbrugsområdet måtte formanden David
Walker erkende, at ingen af de udestående nøgleemner (siden 2008) havde rykket sig nærmere en
løsning. Emnerne er: Blå boks-loft, bomuld, følsomme produkter, toldkvote-udvidelse, forenkling,
Special Products, den særlige beskyttelsesmekaniske (SSM), tropiske produkter og
præferenceerosion. Drøftelserne har også i 2011 været præget af USA’s ambitiøse krav om øget
markedsadgang hos vækstøkonomier som Brasilien, Indien og Kina, og det var således ikke muligt
for David Walker at præsentere et nyt udkast til modaliteter på landbrugsområdet.
Et åbenlyst bevis på det manglende engagement i reelle forhandlinger var, da David Walker forlod
Genève og dermed formandsposten umiddelbart efter påske og først 7 måneder senere blev erstattet
af en ny forhandlingsformand, John Adank (NZ) i november. Det formodes, at
landbrugsforhandlingerne fortsat vil tage udgangspunkt i modalitetsudkastet fra 2008 (det såkaldte
Rev. 4), men at 2012 heller ikke bliver året for afslutning af Doha-runden. EU indtager fortsat en
aktiv, engageret og konstruktiv rolle i forhandlingerne om intern støtte, eksportkonkurrence og
markedsadgang for på den måde at bidrage positivt til bestræbelserne på at drive forhandlingerne
fremad.
I WTO’s typologi vedrørende intern støtte på landbrugsområdet opdeles denne i 3 forskellige
kategorier afhængig af den handelsforvridende virkning.
Gul, blå og grøn boks (fra Uruguay Aftalen, 1994)
Gul boks (Amber box):
Blå boks (Blue box)
Grøn boks (Green box)
Produktions- og prisstøtte med handelsforvridende virkning (pålagte
restriktioner og lofter)
Produktionsafhængig intern støtte, men til begrænsede mængder dyrket
areal eller dyreenheder (tilladt uden budgetmæssig begrænsning)
Støtte med minimal/ingen handelsforvridende effekt (tilladt uden
budgetmæssig begrænsning)
For den mest handelsforvridende støtte (Gul boks) og den mindre handelsforvridende støtte (Blå
boks) opererer modalitetsudkastet med såvel samlede som produktspecifikke lofter. Dette skal
sikre, at der sættes et loft for den støtte, der må gives til enkeltprodukter.
Andre centrale elementer i modalitetsudkastet fra december 2008 omfatter en præcisering af
toldnedsættelser samt kvoteudvidelser og håndtering af undtagelser (bl.a. i form af følsomme
produkter og ‘Special Products’) samt konkretisering af forslag vedrørende udfasning af
eksportstøtte inden 2013. På alle områder indarbejdes særligt gunstige vilkår for u-lande. Det gælder
også den hidtil så kontroversielle bomuldssektor.
7
 EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 358: Regeringens handelspolitiske orientering for 2011 i WTO-sager
1098917_0014.png
I relation til det løbende arbejde i WTO’s komitéer kan herudover inden for landbrugsområdet peges
på arbejdet i Komitéen for sanitære og phytosanitære forhold (SPS-komitéen). Mens de traditionelle
hindringer for handel, som GATT beskæftigede sig med, var af overvejende kvantitativ karakter, er de
nye handelshindringer, som i stigende grad volder vanskeligheder for international handel, ofte
baseret på regler og principper, der vedrører kvalitative forhold. Det kan fx være krav til en vares
kvalitet, etik, mærkning eller særlig høj hygiejnestandard af hensyn til forbrugerbeskyttelse. De nye
handelshindringer kan både være knyttet til den lovgivningsmæssige ramme i de enkelte lande for
handel med en given vare og være en privat standard fastsat på virksomhedsniveau.
Handelspolitikken har dermed bevæget sig fra grænsefladen mellem staterne til ‘behind-the-
borders’-forhold, som den enkelte virksomhed møder, når en vare eksporteres.
SPS-komitéen arbejder løbende på at begrænse mængden af krav til fødevarer og planteprodukter,
der ikke er begrundet i hensyn til beskyttelse af forbrugere samt dyre- og planteliv. Komitéen har i
2011 fortsat drøftelserne af betydningen af SPS-relaterede private standarder og her drøftet, hvorvidt
komitéen i det hele taget skal gå ind i denne problemstilling. Drøftelserne har afsløret en kløft
mellem de udviklede lande på den ene side og udviklingslandene på den anden side.
Udviklingslandene ønsker fastsættelse af begrænsninger for private standarder, idet de henviser til,
at deres virksomheder kan have svært ved at efterkomme de yderligere krav. På WTO’s 8.
ministerkonference nævnte en række ministre det problematiske i øget brug af sanitære og
phytosanitære samt tekniske handelshindringer uden videnskabelig begrundelse og øget brug af
private standarder. Problemstillingerne vil også fremover være genstand for drøftelser.
Fødevareforsyningssikkerhed fik i WTO-sammenhænge en del omtale i 2011, bl.a. som følge af et
G20-møde blandt landbrugsministre, hvor der blev opnået enighed om at fjerne eksportrestriktioner
og forbyde ekstraordinær eksporttold på fødevarer til humanitære formål under FN’s
Fødevareprogram. Det var forventningen, at man på WTO-ministerkonferencen i Genève ville tiltræde
dette forslag. I sidste ende blev forslaget dog ikke sat på dagsordenen til ministerkonferencen pga.
manglende tilslutning, men mange ministre henviste i deres indlæg til problemet med
utilstrækkelige fødevareforsyninger.
INDUSTRIVARER (NAMA)
NAMA-forhandlingerne sigter mod at nedsætte eller om muligt afskaffe told, herunder nedsætte eller
afskaffe høje toldsatser og toldeskalering, samt at fjerne ikke-toldmæssige barrierer, særligt på
industrivarer af interesse for udviklingslandene.
a) Struktur
Forhandlingerne indeholder en række vigtige elementer:
Toldnedsættelse i henhold til en generel formel baseret på en koefficient (den såkaldte
‘Swiss Formula’). Overordnet set vil 40 lande, som står for ca. 90 % af verdenshandelen,
anvende formlen. De øvrige WTO-medlemmer vil kun skulle bidrage i begrænset omfang eller
på lempeligere vilkår.
Særlig hensyntagen til udviklingslandenes specielle behov og interesser, herunder bl.a.
gennem mindre end fuld reciprocitet i reduktionsforpligtelser og gennem særlig fleksibilitet,
som betyder, at udviklingslande kan beskytte en del af deres særligt følsomme produkter fra
den fulde effekt af toldreduktionen.
Særlig og differentieret behandling af mindst udviklede lande (LDC’s), små og sårbare
økonomier (SVE’s), senest optagede lande (RAM’s), medlemmer med en lav
bindingsdækning mv.
8
 EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 358: Regeringens handelspolitiske orientering for 2011 i WTO-sager
1098917_0015.png
Særlige og mere vidtgående toldreduktioner inden for visse sektorer.
b) 2008 aftalen om Swiss Formula
I løbet af 2008 blev der arbejdet intenst på at færdiggøre et forhandlingsgrundlag, der kunne indgå i
den samlede rammeaftale. I juli måned begyndte der at tegne sig et sådant grundlag. Dette blev
konsolideret i en ny tekst af 6. december 2008, der siden
de facto
har udgjort grundlaget for videre
forhandlinger.
I teksten fra den 6. december 2008 opereres der med toldnedsættelse efter en formel med en
koefficient på 8 for industrialiserede lande og 20, 22 eller 25 for udviklingslande, der omfattes af
formelreduktionen. For udviklingslandene er muligheden for differentiering mellem 20, 22 og 25
knyttet sammen med fleksibilitet, der betyder, at jo højere koefficient, desto lavere fleksibilitet og
omvendt.
Muligheder for udviklingslandene
1) Koefficient på 25 %
Udviklingslandene har ikke mulighed for nogen fleksibilitet, dvs. mulighed for at beskytte
særlige toldlinjer. Til gengæld bliver den maksimale told 25 % på alle bundne toldlinjer.
2) Koefficient på 22 %
Udviklingslande har mulighed for at beskytte en del af deres bundne toldlinjer. På bundne
toldlinjer, der ikke er omfattet af fleksibilitet, kan tolden maksimalt andrage 22 %. Øvrige
toldlinjer kan opnå én af to fleksibiliteter:
a. Højst 10 % af NAMA-toldlinjer kan blive beskåret med mindre end formelreduktion
forudsat, at reduktionerne ikke er mindre end halvdelen af formlen, og at disse toldlinjer
ikke omfatter mere end 10 % af den totale værdi af medlemmets NAMA-import.
b. Som en undtagelse kan toldlinjer holdes ubundne, og disse toldlinjer sammen med NAMA-
toldlinjer, der fritages fra formelreduktion, kan udgøre 5 %, forudsat at disse toldlinjer ikke
overstiger 5 % af den totale værdi af medlemmets NAMA-import.
3) Koefficient på 20 %
Udviklingslande har mulighed for at beskytte en del af deres toldlinjer. Den maksimale
toldsats på bundne toldlinjer kan maksimalt andrage 20 %. For toldlinjer, der beskyttes, kan
der opnås én af to fleksibiliteter:
a. Højst 14 % af NAMA-toldlinjer kan blive beskåret med mindre end formelreduktion
forudsat, at reduktionerne ikke er mindre end halvdelen af formlen, og at disse toldlinjer
ikke overstiger 16 % af den totale værdi af medlemmets NAMA-import.
b. Som en undtagelse kan toldlinjer holdes ubundne, og disse toldlinjer sammen med NAMA-
toldlinjer, der fritages fra en formelreduktion, kan udgøre 6,5 %, forudsat at disse toldlinjer
ikke overstiger 7,5 % af den totale værdi af medlemmets NAMA-import.
De foreslåede koefficienter vil medføre:
For industrilande: At den maksimale toldsats vil være mindre end 8 %. Det vil betyde, at
industrilande vil få bundne toldsatser, som i gennemsnit ligger under 3 %, og maksimale
toldsatser, der er mindre end 8 % selv for de mest følsomme produkter.
For udviklingslande: At den maksimale toldsats for lande, som anvender formlen, generelt
vil være mindre end 25 %, afhængigt af den anvendte koefficient og fleksibilitet.
Udviklingslande vil samtidig få mulighed for at beskytte en del af deres mest følsomme
industritoldlinjer fra den fulde effekt af formlen under visse betingelser, som vedrører
9
 EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 358: Regeringens handelspolitiske orientering for 2011 i WTO-sager
1098917_0016.png
omfanget af handelen med disse produkter, og forudsat at hele sektorer ikke udelukkes. Det
enkelte udviklingsland kan på baggrund af sin toldstruktur og omfanget af særligt følsomme
produkter vælge, hvilken koefficient og hvilken fleksibilitet, man ønsker at anvende (jf.
boksen). Udviklingslande med en forholdsvis flad toldstruktur forventes at vælge en
koefficient på 25 %.
Implementeringen vil skulle foretages gradvist over fem år for industrialiserede lande og ti år for
udviklingslande regnet fra januar måned i det år, som følger efter indgåelsen af en aftale.
En særlig anti-koncentrationsklausul er også indeholdt i teksten for at sikre, at hele sektorer ikke
udelukkes. Det betyder, at minimum 20 % af toldlinjerne eller 9 % af den totale importværdi i hvert
toldkapitel vil skulle omfattes af den fulde formelreduktion.
De 32 fattigste lande, LDC’s, skal ikke gennemføre nogen form for toldnedsættelse. Der er særlige
regler for 31 SVE’s og 12 udviklingslande med lave bindingsniveauer (dvs. at man for et stort antal
toldlinjer ikke har bundet sig til en maksimal toldsats). Disse lande vil alene skulle bidrage til
markedsadgang ved, at de gradvist skal øge antallet af produkter, hvis maksimale toldsatser er
bundet i WTO, og samtidig nedsætte spændet i forhold til den faktisk anvendte toldsats. Det vil
medføre, at landene vil kunne fastholde højere gennemsnitlig told og vil opleve at få større
fleksibilitet, hvad angår deres toldstruktur.
Udspillet omfatter også forhold vedrørende de senest optagede medlemslande, RAM’s. Disse lande
vil som udgangspunkt ikke blive forpligtet til toldnedsættelser ud over det, som aftaltes ved deres
indtræden. Andre nyere medlemslande, såsom Kina, Taiwan og Kroatien, vil få en udvidet
gennemførelsesperiode på yderligere tre år til at indfase deres Doha-forpligtelser udover, hvad der
følger af deres optagelsesaftaler. Der er stadigvæk ikke opnået enighed omkring
indfasningslængden.
Herudover gør der sig særlige forhold gældende for en række lande, bl.a. som følge af samarbejde i
regionale aftaler:
Sydafrika, Botswana, Lesotho, Namibia og Swaziland: Disse lande ville få øget fleksibilitet,
men der udestår endnu en løsning for Sydafrika, der ønsker yderligere fleksibilitet.
(Baggrunden herfor er, at Sydafrika i forhandlingerne under Uruguay Runden blev behandlet
som industriland.)
Venezuela, som har argumenteret for særbehandling som følge af en særlig koncentreret
importstruktur og dets særlige udviklingsbehov.
Uafklarede forhold mellem Argentina, Brasilien, Paraguay og Uruguay (Mercosur) vedrørende
beregning af værdien af handelsbegrænsninger, som bliver berørt af fleksibiliteten.
c) 2011 diskussion om sektorliberalisering
I løbet af 2009 og 2010 har der stort set ikke været forhandlet på grundlag af forslaget fra december
2008. I forlængelse af de politiske signaler, der blev givet på G20-mødet i Seoul i november 2010,
blev der gjort endnu et forsøg på at nå til enighed på NAMA-området.
I forlængelse af 2008-erklæringen om eventuelt yderligere sektorspecifik markedsliberalisering har
drøftelserne især vedrørt:
10
 EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 358: Regeringens handelspolitiske orientering for 2011 i WTO-sager
1098917_0017.png
•
•
•
Hvilke andre sektorer kan være genstand for yderligere toldnedsættelser, dvs. udover det,
der er foreslået i 2008 igennem Swiss Formula?
Hvilke lande skal deltage i gensidig toldliberalisering, for at kunne opnå tilstrækkelig støtte
(og hvilke lande kan stå udenfor, men stadig drage fordel af markedsadgang under MFN-
princippet)?
Hvor store skal toldreduktionerne være i hver sektor, og bør de være de samme for de
udviklede lande og vækstøkonomier, der deltager i den sektorspecifikke liberalisering?
Allerede i 2008, konkluderede formanden for Udvalget for Handelsforhandlinger, at der var ikke
mindre end 14 sektorer under overvejelse. Blandt de vigtigste var kemikalier, elektronik/elektriske
produkter, fisk og fiskeprodukter, skovbrugsprodukter, smykker, sportsudstyr, sundhedsprodukter,
lægemidler og medicinsk udstyr og industrielle maskiner. Forslaget om liberalisering af miljøvarer
bliver diskuteret i Arbejdsgruppen for Handel og Miljø.
I de første fem måneder af 2011 intensiveredes forhandlingerne. Mest interessant var diskussionerne
over forskellige former for liberaliseringskonstellationer i hver sektor, idet der tages hensyn til
antallet af lande, der vil være nødsaget til at deltage (’kritiske masse’) for at tillade, at andre WTO-
medlemmer kan ‘free ride’ under MFN-princippet.
Diskussionerne blev ofte afholdt på grundlag af en ‘Product basket Approach’, hvor hver sektor
indeholdt adskillige ‘kurve’. Hver kurv i en sektor kan herefter blive liberaliseret forskellig fra de
andre kurve: En kurv med toldpositioner vedrører 100 % gensidig liberalisering og andre kurve med
mindre ambitioner for de nye økonomier, mens der stadig kræves 100 % toldliberalisering for
industrialiserede lande.
Især USA argumenterede for, at store vækstøkonomier som Kina skal deltage i flere sektorer, og
placere flest toldpositioner i kurven med 100 % gensidig liberalisering.
De større vækstøkonomier (hvis deltagelse var nødvendig for at de forskellige sektoraftaler skulle
kunne nå deres kritiske masse, som nævnt ovenfor) nægtede at acceptere sådanne forslag, især
med henvisning til deres status som udviklingslande. EU forsøgte aktivt men uden held at mægle
imellem de forskellige positioner. I slutningen af april 2011 konkluderede formanden for
Handelsforhandlingskomitéen, at det ikke var muligt at bygge bro mellem de forskellige positioner.
d) Fjernelse af ikke-toldmæssige barrierer
Allerede i 2008 anførte formanden for Handelsforhandlingskomiteen de udestående emner i de
kommende forhandlinger om ikke-toldmæssige barrierer. Diskussioner omkring disse spørgsmål har
stået på siden 2008 og intensiveredes i foråret 2011 parallelt med forhandlingerne om
toldliberalisering.
Ifølge Kommissionen er der fire horisontale forslag og fire sektorspecifikke forslag på bordet i
øjeblikket:
Horisontale (tvær-sektorielle) forslag:
1. Procedurer for lettelse af løsninger af ikke-toldmæssige barrierer (også kaldet den
horisontale mekanisme): Kort sagt, et forsøg på at etablere et ‘SOLVIT-center’ i WTO-
medlemmer med henblik på at yde bistand til at løse tekniske barrierer.
2. Gennemsigtighed og god reguleringspraksis: Ideen er, at alle tekniske standarder bør findes
på en enkelt webside, enten ‘til download’ eller via links.
11
 EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 358: Regeringens handelspolitiske orientering for 2011 i WTO-sager
1098917_0018.png
3. Re-fabrikerede varer: Ideen er, at fastlægge ensartede principper for varer, der er blevet
renoveret til standarden ‘så god som ny’, og dermed bliver behandlet som sådanne, forudsat
at der forefindes en garanti til deres kvalitet.
4. International standardisering. En indsats for at opnå en fælles aftale om internationale
standarder.
Sektor-specifikke forslag (sektor fagområder):
1. Mærkning af tekstiler, beklædning, fodtøj, og rejseartikler;
2. Fælles standarder og procedurer i motorkøretøjer;
3. Fælles standarder og procedurer i kemikalier;
4. Fælles standarder og procedurer i elektronik.
Selvom forslagene til ikke-toldmæssige barrierer ser ud til at gavne alle handelspartnere ligeligt og
derfor bør udvikles uafhængigt af fremskridt vedrørende toldliberalisering, vil en opnåelse af
enighed omkring de forskellige tekster være uadskilleligt tilknyttet de fremskridt, der opnås ift.
toldliberalisering. Derfor vil forhandlingerne om disse tekster fortsætte og sandsynligvis ikke vil blive
indgået, før en Doha-pakke for industrivarer er klar.
TJENESTEYDELSER
Doha Rundens forhandlinger om tjenesteydelser er en del af den indbyggede dagsorden fra Uruguay
Rundens (1986-1994) afsluttende ministerkonference i Marrakesh i 1994. Her blev det besluttet, at
der i januar 2000 skulle indledes forhandlinger om en liberalisering af handelen med
tjenesteydelser. Dette konkretiseredes med Doha-erklæringen fra 2001, hvorved forhandlingerne
blev indledt som en del af Doha Runden. Det blev for det første bekræftet, at
tjenesteydelsesforhandlingerne indgik i den nye runde, og for det andet blev der fastsat frister for,
hvornår WTO’s medlemmer skulle fremlægge krav til hinanden om markedsadgang på
tjenesteydelsesområdet samt tilbud om, hvad man kunne tilbyde hinanden.
Det understreges generelt i WTO’s tjenesteydelsesforhandlinger, at disse skal føres med henblik på
at fremme alle parters økonomiske udvikling samt på videreudvikling af udviklingslandene,
herunder LDC’erne.
Ved Genève-mødet i juli 2004 bekræftede man Doha-mandatet for tjenesteydelser, og emnet indgik
som et af de fire forhandlingsområder i rammeaftalen. Ministermødet i Hongkong i 2005 fastlagde
forhandlingstemaerne, instrumenterne og forløbet. I forbindelse med ministermødet i juli 2008
afholdtes en særskilt ‘Signalling Conference’, hvor de væsentligste parter i relation til handel med
tjenesteydelser gensidigt kunne give hinanden indikationer af, hvad et resultat på
tjenesteydelsesområdet kunne indeholde.
Siden ‘Signalling’ konferencen i 2008 og de bilaterale møder i 2009 har der løbende været tekniske
forhandlinger, men der er ingen betydelige fremskridt. Det forventes først, at der kan ske en reel
fremdrift på serviceområdet, når der sker et gennembrud på landbrugs- og
industritoldforhandlingerne.
Det er EU’s klare holdning, at handel med tjenesteydelser er — og bør forblive — et forhandlingstema
placeret parallelt med landbrug og industritold i Doha-forhandlingerne. Det er vigtigt for EU, at Doha
Runden ender med et balanceret resultat mellem de forskellige forhandlingsemner. Dette kræver et
ambitiøst resultat af forhandlingerne på tjenesteydelsesområdet. Derfor presser man også fra dansk
og EU’s side på for at opnå størst mulig markedsadgang i tjenesteydelsesforhandlingerne.
12
 EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 358: Regeringens handelspolitiske orientering for 2011 i WTO-sager
Tjenesteydelsesforhandlingerne er foregået gennem bilaterale forhandlinger og gennem de såkaldte
plurilaterale forhandlinger, hvor landene på frivillig basis kan deltage i sektorspecifikke
forhandlinger om yderligere liberalisering. Målet med de plurilaterale forhandlinger er at øge
kvaliteten af forpligtelserne om markedsåbning inden for udvalgte sektorer, der har særlig interesse
for en gruppe af lande.
I de plurilaterale forhandlinger er det vigtigt for EU, at der inden for hver af de sektorer, hvor der
måtte være interesse i at forhandle yderligere liberalisering, opnås en kritisk masse af lande, der
enten allerede har betydelige andele af den givne sektor, eller hvor der er et potentielt marked for
afsætning af tjenesteydelser. Inden for søfartsområdet har det for Danmark været vigtigt, at en så
bred gruppe af lande som muligt har deltaget i de plurilaterale forhandlinger, om end Danmarks
prioritet på dette område er en egentlig multilateral aftale. En smallere plurilateral aftale kan frygtes
hovedsageligt at inkludere OECD-lande, der i forvejen har et åbent marked på søfartsområdet, og
dermed fjerne presset fra de lande, der står udenfor en sådan aftale. En multilateral aftale omfatter
derimod alle WTO-landene, herunder de vækstøkonomier, der i fremtiden kun bliver mere
betydningsfulde markeder for søfartsydelser.
Tjenesteydelsesforhandlingerne er af stor betydning for Danmark. Sektoren tegner sig for 2/3 af den
danske økonomi og for knap 40 % af den danske eksport. WTO-tjenesteydelsesforhandlingerne er
vigtige for Danmark, da danske virksomheder har behov for adgang til et varieret udbud af
tjenesteydelser af høj kvalitet, ligesom danske tjenesteydelsesproducenter ved en omfattende WTO
liberalisering vil opnå forbedret adgang til en lang række markeder.
WTO’S REGLER
Forhandlingerne om WTO’s regelsæt – ‘Rules’ – omfatter tre emner, som Doha-ministermødet
inkluderede i forhandlingsdagsordenen, nemlig aftalen om antidumping, aftalen om subsidier, og
herunder specielt fiskerisubsidier, samt reglerne for regionale handelsaftaler. Målet for
forhandlingerne er at præcisere og forbedre de eksisterende regler. Det er dog helt nyt, at der søges
etableret regler specifikt for subsidier inden for fiskerisektoren. Det understreges, at de
grundlæggende begreber og principper i aftalerne skal bevares, og at arbejdet skal tage særligt
hensyn til udviklingslandene.
Både EU og Danmark arbejder for et forbedret WTO-regelsæt for anvendelsen af antidumping og
subsidier. Den tidligere formand for forhandlingsgruppen, Valles Galmés (Uruguay), offentliggjorde i
december 2008 et udkast til en tekst om antidumping og subsidier. Efterfølgende blev Dennis
Francis (Trinidad og Tobago) valgt som ny formand i juni 2010 og igangsatte en systematisk
gennemgang af alle udestående emner for forhandlingerne. I november 2011 blev Ambassadør
McCook fra Jamaica udpeget som afløser for Dennis Francis. Den generelle baggrund for
forhandlingerne om antidumping og subsidier er fortsat det ‘roadmap’, som Valles Galmés
fremlagde i juli 2008.
Medlemmerne af forhandlingsgruppen vedbliver med at være meget uenige om en række
udestående spørgsmål, herunder bl.a. ‘zeroing’, der giver en udvidet mulighed for at anvende
antidumpingtold.
På området for fiskerisubsidier offentliggjorde formanden i slutningen af 2008 en række detaljerede
spørgsmål vedrørende fiskerisubsidier. Dette såkaldte ‘roadmap’ blev drøftet i 2009 og først i
slutningen af 2010 og 2011 begyndte medlemslandene igen at levere forslag til forhandlingerne.
Desværre har hverken roadmap-drøftelserne eller de seneste forslag vist tegn på større fleksibilitet
til enighed om en aftale, men har tværtimod cementeret parternes principielt forskellige holdninger.
13
 EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 358: Regeringens handelspolitiske orientering for 2011 i WTO-sager
1098917_0020.png
Den tidligere formand Dennis Francis måtte ved den samlede afrapportering til Det Generelle Råd i
april 2011 konstatere, at parterne stadig har meget forskellig opfattelse af, hvilke subsidier, der skal
underlægges restriktioner og i hvilken grad subsidier medvirker til overkapacitet og overfiskeri.
WTO-aftalen om subsidier
Aftalen om subsidier og udligningsforanstaltninger behandler et spørgsmål, der altid har været
omstridt i international handel. Generelt dækker subsidier over statsstøtte, som ydes til
producenter af varer og tjenesteydelser. Subsidier kan skabe en kunstig ændring af omkostninger
og priser, som kan give virksomheder en fordel i konkurrencen. Subsidier kan imidlertid også ses
som udtryk for et politisk ønske om at tilgodese særlige hensyn, som ikke vil blive fremmet under
almindelige markedsforhold, fx egnsudvikling, miljøbeskyttelse eller energibesparelse. Subsidier,
som i ét land betragtes som en naturlig politisk foranstaltning, kan af andre lande blive opfattet
som unfair konkurrence. Dermed er subsidier blevet et oplagt emne for international regulering.
På subsidieområdet arbejder EU generelt for at skabe klarere regler, som under hensyntagen til de
særegne forhold i de forskellige sektorer kan føre til en væsentligt reduceret anvendelse af
subsidier. For så vidt angår subsidier i fiskerisektoren har EU blandt andet været fortaler for at
forbyde kapacitetsfremmende offentlig støtte, som kan have en skadelig virkning på
fiskebestandenes bæredygtighed. Det er en linje, som Danmark har fulgt internt i EU i forbindelse
med reformen af den fælles fiskeripolitik i 2003, ved udformningen af reglerne for støtte i den nye
europæiske fiskerifond i 2006 og den igangværende fiskerireform i EU.
I WTO-drøftelserne har der dannet sig to indgangsvinkler til subsidieproblematikken: En ‘top-down’
tilgang, hvor subsidier som udgangspunkt forbydes, men med undtagelser for visse tilladelige
subsidier, og en ‘bottom-up’ tilgang, hvor subsidier som udgangspunkt er tilladte, men med
undtagelser, der beskriver forbudte subsidier. Kommissionen og EU’s medlemslande drøfter løbende
de spørgsmål, som Kommissionen bringer op i WTO-forhandlingerne, og som kan medvirke til
præcisering og forbedring af de gældende regler. I det seneste tekstudkast er det tidligere udkast til
juridisk tekst erstattet af et ‘roadmap’, der identificerer de vigtigste udestående spørgsmål omkring
reglernes struktur og grundprincipper.
For så vidt angår regionale handelsaftaler har der siden december 2010 været en gennemgang af de
midlertidige transparensmekanismer, som blev etableret i 2006.
HANDELSLETTELSE
Handelslettelse blev første gang taget op i WTO ved ministerkonferencen i Singapore i 1996.
Ministerkonferencen besluttede at sætte et udredningsarbejde i gang med henblik på at lette
toldbehandlingen af varer og forenkle GATT-reglerne på området. Efter flere års forberedelser blev
emnet inkluderet i DDA-forhandlingerne i 2004.
Med handelslettelse forstås lettere adgang for varer til at bevæge sig over grænser, fx ved forenkling
af de regler og administrative procedurer mv., der gælder i forbindelse med import og
toldbehandling. Behandlingen af handelslettelse tager udgangspunkt i de relevante GATT-artikler.
I forhandlingerne om handelslettelse er der gennem årene gjort en række fremskridt på teknisk plan.
Medlemmerne har under forhandlingsprocessen fremlagt en række konkrete forslag.
14
 EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 358: Regeringens handelspolitiske orientering for 2011 i WTO-sager
1098917_0021.png
Gennem 2011 fortsatte forhandlingerne om handelslettelse parallelt med de øvrige forhandlinger i
Doha-udviklingsrunden. Der blev derfor ikke opnået væsentlige fremskridt i 2011. Reelt må det
imidlertid forventes, at forhandlingerne om handelslettelse ville kunne afsluttes relativt hurtigt, hvis
øvrige emner i de bredere Doha forhandlinger falder på plads.
Implementeringen af aftalen vil under alle omstændigheder være meget ressourcekrævende og stille
tekniske krav (fx i forb. med elektronisk toldbehandling), hvilket bl.a. vanskeliggør
udviklingslandenes involvering. Man prøver derfor at tilgodese udviklingslandenes og specielt de
mindst udviklede landes behov. Det er på den baggrund et afgørende element i forhandlingerne, at
der sikres den nødvendige tekniske bistand til de lande, som ikke har kapacitet til at gennemføre de
foreslåede ændringer. Til dette formål gennemføres der i WTO-regi særlige træningsprogrammer,
ligesom multi- og bilaterale donorer — herunder EU — har betydelige programmer indeholdende
teknisk assistance på området.
Det indgår også i de overvejelser, man har gjort sig i forhandlingsgruppen, at en målrettet indsats i
forhold til handelslettelse samtidig også indirekte vil være en indsats mod korruption. Dette kan
bl.a. sikres gennem øget transparens i form af offentliggørelse af alle regler på import- og
eksportområdet, hvilket er et af de forslag, der har været behandlet i Doha-Runden.
Handelslettelse er en del af WTO-arbejdet, der ofte er overset i den offentlige debat. Dette på trods
af, at der er meget store gevinster at hente ved handelslettelser. Der er således lavet beregninger,
som viser, at en global handelslettelsesindsats kunne give gevinster svarende til op til 15 % af
værdien af verdenshandelen. Hertil kommer, at alle lande vil kunne drage fordel af handelslettelser,
og at der ikke er nogen tabere i dette spil. Af denne grund fremhæves handelslettelse ofte som et
del-element, der kunne blive genstand for en delaftale i overensstemmelse med Doha-mandatets
artikel 47.
Fra dansk side støttes bestræbelserne for at lette handelen over grænserne.
Relevante GATT-bestemmelser
Artikel V: Transitfrihed
Varer, skibe og andre befordringsmidler, der passerer et tredje medlems territorium på vej mellem
to andre medlemmer, skal have ret til transit uden diskrimination og på basis af MFN-princippet.
De bedst egnede ruter skal anvendes, og der kan stilles krav om passage ved rette toldsted, men
trafikken må ikke udsættes for unødige forsinkelser eller restriktioner og skal være fritaget for told
og afgifter, bortset fra afgifter, der står i rimeligt forhold til administrationsomkostninger og andre
ydelser i forbindelse med transittrafikken.
Artikel VII: Værdiansættelse til toldberegning
Anvendelse af ensartede principper ved ansættelse af en vares værdi med henblik på
toldberegning. Reduktion og begrænsning af antallet af afgifter samt forenkling af import- og
eksportregler. Afgifter skal begrænses til at dække den service, som faktisk bliver ydet.
Artikel X: Offentliggørelse og administration af bestemmelser vedrørende handel
Medlemmerne skal offentliggøre deres handelslovgivning og administrative regler, således at
handlende og regeringer har let adgang til informationer om gældende regler. Hvis en regel ikke er
offentliggjort, er der forbud mod, at den håndhæves. Medlemmer skal håndhæve deres love,
regler, kendelser og afgørelser på en ensartet, upartisk og rimelig måde.
15
 EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 358: Regeringens handelspolitiske orientering for 2011 i WTO-sager
TRIPS, HERUNDER ACTA
TRIPS-aftalen er (sammen med GATT- og GATS-aftalerne) en af hovedsøjlerne i WTO-samarbejdet.
Aftalen blev forhandlet og indgået som del af Uruguay Runden. TRIPS dækker over handelsrelaterede
aspekter af intellektuel ejendomsret (Trade Related Aspects of Intellectual Property Rights). TRIPS-
aftalen bygger på de normale GATT-principper vedrørende national behandling og MFN-status.
Aftalen er baseret på andre, eksisterende aftaler om intellektuel ejendomsret, i første række Paris-og
Bernkonventionen, men supplerer og udbygger disse. TRIPS skal ses som et supplement til det
arbejde, der udføres i FN’s organisation vedrørende intellektuel ejendomsret (WIPO).
TRIPS-Aftalen omhandler bl.a. copyright, varemærker, industrielt design, patenter samt beskyttelse
af design af integrerede kredse. Yderligere er håndhævelse af bestemmelserne et vigtigt element i
aftalen.
Endvidere er teknologioverførsel indarbejdet som et generelt aspekt i TRIPS-aftalen. Dette er
samtidig et forsøg på at skabe forbindelse mellem på den ene side de udviklingslande, der
argumenterer, at de bliver tabere i et system for håndhævelse af IPR, da de fleste rettigheder tilhører
de udviklede lande, og på den anden side virksomheder og producenter i udviklede lande, som
fremhæver, at det uden beskyttelse af IPR ikke kan betale sig at udvikle nye produkter og
teknologier.
I Doha Runden indgår tre aspekter af TRIPS:
Et særligt problem har været udviklingslandes adgang til nødvendig medicin, hvor patenter mv.
kunne forhindre udviklingslande i at forsyne deres befolkninger med livsnødvendig medicin i
tilfælde af epidemier o.l. Spørgsmålet blev taget op i en særskilt erklæring i forbindelse med
igangsættelsen af Doha-forhandlingsrunden ved WTO-ministerkonferencen i 2001. Efterfølgende er
der blevet forhandlet og indgået en aftale, som giver adgang til at udstede tvangslicenser til
produktion af patentbeskyttet medicin i særlige tilfælde, og som sikrer muligheden også for
udviklingslande uden egen produktionskapacitet.
Et andet område er forholdet mellem TRIPS og FN-konventionen om biodiversitet, hvilket bl.a.
beskytter oprindelige og lokale samfunds traditionelle viden og praksis. Et hovedspørgsmål i
forholdet mellem de to regelsæt er udnyttelsen af for eksempel plantedele som aktive stoffer i ny
medicin, og i hvilket omfang der kan ske patentering deraf. Udviklingslande, der ofte er hjemsted for
de planter, der benyttes, er selvsagt interesserede i at opnå fordele og økonomisk udbytte af
udnyttelsen af deres naturressourcer, viden osv., mens de, der udvikler produkter på basis deraf,
selvsagt er interesserede i retten til at etablere patenter.
Endelig er geografiske indikationer genstand for diskussion. TRIPS-aftalen har som udgangspunkt
beskyttet anvendelsen af geografiske indikationer, primært med henblik på at beskytte forbrugere
mod vildledning ved at foregive en falsk oprindelse af et produkt. Derudover er betegnelser for vin og
spiritus (fx champagne og tequila) yderligere beskyttet, også udover hvad forbrugerhensyn tilsiger.
De igangværende TRIPS-forhandlinger omfatter primært udarbejdelse af et register over specielt
beskyttede geografiske betegnelser for vin og spiritus. Derudover ønsker en række af WTO’s
medlemmer, herunder EU, at den stærkere beskyttelse, som kendes fra vin og spiritus-området,
udstrækkes til også at finde anvendelse for andre produkter, specielt fødevarer. Efter langvarige
forhandlinger er det fortsat ikke lykkedes indenfor TRIPS at afslutte forhandlingerne om et
multilateralt register over geografiske indikationer for vin og spiritus.
16
 EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 358: Regeringens handelspolitiske orientering for 2011 i WTO-sager
Set ud fra et dansk synspunkt ønskes det, at hele TRIPS-området i videst muligt omfang inkluderes
under internationale regelsæt med mulighed for konfliktløsning. Det er ligeledes dansk holdning, at
der skal tages størst muligt hensyn til de mindst udviklede lande. Med hensyn til geografiske
indikationer er man interesseret i bedre håndhævelse af rettigheder, men samtidig af den opfattelse,
at mange geografiske navne knyttet til fx fødevarer er generiske (dvs. fungerer som typebetegnelse).
Hele området for intellektuelle ejendomsrettigheder er af stor vigtighed for EU og indgår derfor også,
når der forhandles bilaterale eller regionale frihandelsaftaler, hvor sigtet er, at der opnås aftaler, der
går videre, end hvad WTO-reglerne indebærer.
ACTA-traktaten (Anti Counterfeiting Trade Agreement) er forhandlet i perioden 2007-10 og indgået
mellem Australien, Canada, EU, Japan, Korea, Mexico, Marokko, New Zealand, Singapore, Schweiz
og USA. Formålet med ACTA er at opnå en bedre international håndhævelse af immaterielle
rettigheder, såsom ophavsrettigheder og patenter. Det gælder blandt andet civil- og strafferetlig
håndhævelse, håndhævelse i det digitale miljø og grænsekontrol. Traktaten udbreder de regler om
håndhævelse af rettigheder, man allerede har i EU, til en række lande uden for EU, som er vigtige
samhandelspartnere for Danmark og EU. Traktaten gør det dermed lettere for virksomhederne at
håndhæve deres rettigheder, bl.a. i USA, Japan, Korea, Mexico, Marokko, New Zealand, Singapore og
Schweiz.
EU’s ministerråd godkendte den 15. december 2011, at traktaten kunne undertegnes af EU’s
medlemslande. Aftalen træder først i kraft for Danmark og EU’s vedkommende, når traktaten er
godkendt af Europaparlamentet og ratificeret af alle EU’s medlemslande, herunder Danmark.
På sigt er det EU’s forhåbning, at også vækstøkonomier som Kina og Indien vil tiltræde ACTA.
Undertegnelsen af ACTA aftalen førte til en omfattende offentlig debat i en række EU-lande, herunder
Danmark, bl.a. om traktatens overensstemmelse med EU’s grundlæggende rettigheder og om
hvorvidt der var tilstrækkelig åbenhed under forhandlingerne. Der udtryktes endvidere bekymring
for, at aftalen ville begrænse friheden på internettet samt adgangen til livsvigtig medicin for
udviklingslandene.
Det er vurderingen fra dansk side, at aftalen ikke vil kræve lovændringer i Danmark. Og EU-
kommissionen vurderer ligeledes, at aftalen ikke kræver ændringer af EU-lovgivningen. ACTA ændrer
ikke ved de regler, som eksisterer for at give udviklingslandene adgang til livsvigtig medicin på
rimelige vilkår. ACTA begrænser ligeledes ikke borgernes adgang til internettet og indfører ikke
censur af hjemmesider. ACTA indeholder ikke bestemmelser, som påfører internetudbyderne et
juridisk ansvar for indholdet af materialet på internettet udover det, som allerede følger af de
gældende EU-regler, herunder bl.a. E-handelsdirektivet, og dansk lovgivning.
Ligesom Europa-Parlamentet er Folketinget løbende holdt orienteret om ACTA forhandlingerne.
Kommissionens mandat til forhandlingerne blev forelagt Folketingets Europaudvalg til orientering
den 7. december 2007. Udenrigsministeren var i samråd om ACTA i Folketingets Europaudvalg den
19. marts 2010 og tog forhandlingsoplægget i ACTA-forhandlingerne med i forbindelse med den
ordinære forelæggelse af Rådet for Generelle Spørgsmål og Rådet for Udenrigsanliggender. Den 7.
december 2010 oversendte Udenrigsministeriet et samlenotat om ACTA til Folketingets
Europaudvalg, der blev fulgt op af en ordinær mundtlig forelæggelse af forhandlingsresultatet til
orientering i forbindelse med udenrigsministerens ordinære forelæggelse af Rådet for generelle
spørgsmål og Rådet for udenrigsanliggender den 10. december 2010.
17
 EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 358: Regeringens handelspolitiske orientering for 2011 i WTO-sager
HANDEL OG MILJØ
I Doha lykkedes det EU at få sat handel og miljø på dagsordenen for den nye forhandlingsrunde.
Som led i Doha Rundens overordnede målsætning indeholder ministererklæringen fra Doha-
konferencen en bestemmelse om, at handel, miljø og bæredygtig udvikling skal understøtte
hinanden. Mere specifikt fastslås det, at WTO-medlemmerne skal igangsætte forhandlinger om:
Forholdet mellem eksisterende WTO-regler og handelsbestemmelserne i multilaterale
miljøkonventioner (MEA’er).
Procedurer for informationsudveksling og observatørstatus mellem de multilaterale
miljøkonventioners sekretariater og de relevante WTO-komiteer.
Liberalisering af handelen med miljøvarer og -tjenesteydelser gennem reduktion af told- og
ikke-toldmæssige barrierer.
EU har – oftest støttet af en gruppe af såkaldte ‘miljøvenner’ – meget ihærdigt forsøgt at drive
forhandlingerne fremad på forskellig vis. Man har i flere omgange fremsat forslag om en liste over
miljøvenlige varer, der af forskellige miljøhensyn burde være genstand for liberalisering i forbindelse
med Doha-forhandlingerne. Under forberedelserne af up COP15 påbegyndte EU og USA
konsultationer blandt udvalgte lande om muligheden for væsentligt øget markedsadgang for en snes
‘klimavenlige’ varer uden krav om gensidighed for de (ulands)medlemmer af WTO, som ikke ser sig i
stand til at indgå i en sådan aftale. Disse konsultationer har imidlertid endnu ikke ført til et konkret
resultat.
Generelt har EU – med stærk dansk støtte – understreget, at miljø- og klimahensyn ikke må
misbruges til skjult protektionisme, men derimod skal fremme handel, udvikling og miljø. Danmark
har gennem lang tid arbejdet aktivt for, at EU fremmer miljøhensyn i WTO-forhandlingerne. Det
danske udgangspunkt er, at handel, miljøbeskyttelse og bæredygtig udvikling indbyrdes skal
understøtte hinanden uden at belaste udviklingslandene med unødige handelshindringer.
HANDEL OG UDVIKLING
Den igangværende forhandlingsrunde i WTO tager for første gang udgangspunkt i en
‘udviklingsdagsorden’. Ministererklæringen fra 2001 indeholder adskillige henvisninger til
nødvendigheden af at placere udviklingslandenes interesser og behov i hjertet af forhandlingerne, at
der tilbydes udviklingslandene yderligere markedsadgang, at der udarbejdes balancerede regler, og
at der ydes bistand med henblik på at sikre udviklingslandene en andel af verdenshandlen i
overensstemmelse med deres behov for økonomisk udvikling.
På WTO’s ministerkonference i Hongkong i december 2005 opnåedes der enighed om en
‘udviklingspakke’ som led i DDA-forhandlingerne, hvilket bl.a. giver sig udslag i, at
udviklingslandene skal have særlig og differentieret behandling (S&DT) på en række konkrete
områder. Centralt står bestemmelsen om, at de mindst udviklede lande ikke skal påtage sig nye
WTO-forpligtelser, hvis det strider mod deres udviklings-, finansielle eller handelsmæssige behov,
eller hvis landene ikke har tilstrækkelig administrativ og institutionel kapacitet.
Et andet område af stor betydning er hensigtserklæringerne fra WTO-ministerkonferencen i 2005 om,
at de industrialiserede lande samt udviklingslande, der måtte være i stand til det, bør give told- og
kvotefri markedsadgang for mindst 97 %. af produkterne fra alle mindst udviklede lande (LDC’s).
Tilsagnet træder senest i kraft samtidig med en eventuel Doha-aftales ikrafttræden, men
monitorering af implementeringen pågår allerede i WTO. Alle industrialiserede lande (Australien,
Canada, Japan, New Zealand, Norge, Schweiz og EU) på nær USA lever allerede op til
18
 EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 358: Regeringens handelspolitiske orientering for 2011 i WTO-sager
hensigtserklæringen. Enkelte udviklingslande (fx Indien, Kina og Brasilien) giver enten allerede eller
er på vej til at yde toldfri markedsadgang til LDC’erne i betydelig omfang. I 2010 udgjorde LDC’ernes
andel af den samlede verdensvareeksport 1,08 %, hvilket svarer til en årlig stigning på ca. 16 %.
siden 2000. I samme periode er den samlede verdensvareeksport steget med 9 %.
Trods meget aktive bestræbelser i begyndelsen af 2011 lykkedes det ikke at skabe et gennembrud i
forhandlingerne om en bred DDA-aftale. I stedet fokuserede man i løbet af foråret og sommeren 2011
på at nå til enighed om en delaftale med et stærkt udviklingsorienteret fokus. Udviklingsdelene
skulle udgøres af en såkaldt LDC-minipakke indeholdende 1) toldfri markedsadgang til LDC’er, 2)
gunstige oprindelsesregler, 3) aftale vedr. begrænsning af bomuldssubsidier og 4) ‘LDC-waiver’ vedr.
præferentiel markedsadgang for tjenesteydelser. Det lykkedes imidlertid ikke at nå til enighed
herom, og på WTO-ministerkonferencen i Genève den 15.-17. december 2011 blev der i stedet
vedtaget en mere smal pakke. Denne omfatter en LDC-waiver for tjenesteydelser, en forlængelse af
implementeringsfrister i henhold til TRIPS-aftalen, samt et mandat til WTO til at drøfte og vedtage
reviderede retningslinjer for optagelser af LDC’er i WTO.
Blandt WTO-medlemslandene er der en generel anerkendelse af, at øget markedsadgang for
udviklingslandene, herunder LDC’erne, ikke er tilstrækkeligt i sig selv. Der er behov for at sikre
midler til handelsrelateret bistand, ‘Aid for Trade’, (AfT) således at udviklingslandene bliver i stand
til at udnytte deres markedsadgang og dermed bruge international handel til at skabe vækst,
beskæftigelse og fattigdomsbekæmpelse.
AfT har siden WTO-ministerkonferencen i Hongkong i 2005 været genstand for betydelig
opmærksomhed i WTO. I den forbindelse har der i henholdsvis 2007, 2009 og 2011 været afholdt
WTO-ministerkonferencer om AfT. Den seneste konference fandt sted i Genève i juli 2011, hvor fokus
var på resultaterne og effekterne af den hidtidige AfT indsats. Konferencen konsoliderede AfT
konceptet og fremhævede eksempler på, at AfT indsatsen har bidraget positivt til, fx øget eksport,
øget beskæftigelse, bedre muligheder for kvinder og reduceret transporttid for varer. Der er dog
fortsat behov for øget monitorering og evaluering, særligt i relation AfT’s effekter i relation til
reduktion af fattigdom.
AfT dækker over såvel direkte handelsrelaterede aktiviteter, som fx øget forståelse af
handelspolitiske interesser, udarbejdelse af eksportstrategier mv., men også bredere økonomiske
områder, såsom opbygning af konkurrencedygtig produktionskapacitet og infrastruktur, herunder
energi. Særligt infrastrukturprogrammer og projekter er medvirkende til, at AfT fra OECD-landene
udgør ca. 35 %. af verdens officielle udviklingsbistand, dvs. ca. USD 40 mia. hvilket er en stigning på
60 %. fra ‘baseline’ perioden 2002-2005. EU’s (Kommissionens og medlemslandes)samlede AfT
beløb sig i 2009 til ca. EUR 10,5 mia., således at EU er blandt de største bidragsydere af AfT.
Danmark yder årligt i alt ca. DKK 30 mio. i multilateral AfT bistand til forskellige Genève-baserede
organisationer, herunder bl.a. til WTO’s programmer for AfT. Størstedelen af den samlede danske AfT
bistand kanaliseres dog via den bilaterale udviklingsbistand.
WTO’S TVISTBILÆGGELSE
Ved WTO-ministerkonferencen i Marrakesh i 1994 blev det aftalt, at man inden for fire år skulle
revidere den aftale, der ligger til grund for WTO’s nuværende tvistbilæggelsessystem, den såkaldte
‘Forståelse for tvistbilæggelse’ (forståelsen omfatter regler og procedurer for bilæggelse af tvister –
på engelsk ‘Dispute Settlement Understanding’ eller DSU). Arbejdet blev påbegyndt i slutningen af
1997, men adskillige tidsfrister er sidenhen blevet overskredet, og det er nu besluttet ikke længere
19
 EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 358: Regeringens handelspolitiske orientering for 2011 i WTO-sager
1098917_0026.png
at arbejde efter en tidsbestemt frist. I erklæringen fra Doha ministerkonferencen i 2001 gentog
medlemmerne intentionen om en revision af aftalen.
Doha Development Agenda om tvistbilæggelse
‘We agree to negotiations on improvements and clarifications of the Dispute Settlement
Understanding. The negotiations should be based on the work done thus far as well as any
additional proposals by members, and aim to agree on improvements and clarifications not later
than May 2003, at which time we will take steps to ensure that the results enter into force as soon
as possible thereafter.’
(Doha Development Agenda, work programme para 30)
Forhandlingerne vedrørende tvistbilæggelsessystemet er således ikke en formel del af den samlede
Doha Runde, men foregår parallelt.
EU har en ambitiøs dagsorden og har foreslået en række grundlæggende ændringer, samt fremlagt
forslag om øget gennemsigtighed i tvistbilæggelsessystemet i WTO. Forslaget indebærer indførelse
af en permanent panelinstans og et udvidet appelorgan til behandlingen af tvister. USA har ligeledes
insisteret på øget gennemsigtighed i WTO’s tvistbilæggelsessystem, herunder bl.a. fri adgang under
sagsfremlæggelserne. EU har fremlagt forslag om, at såfremt der var enighed blandt de involverede
parter om at holde åbne panelhøringer, skulle man tillade dette. Andre WTO-medlemmer — som
Japan og Mercosur-landene — mener, at revisionen bør holde sig til nogle få tekniske justeringer af
aftalen.
Danmark har interesse i et velfungerende internationalt system til håndtering af handelspolitiske
tvister og støtter derfor op om EU’s linje. Desuden lægges der fra dansk side vægt på at forbedre
udviklingslandenes muligheder for at gøre brug af tvistbilæggelsessystemet, herunder bl.a. igennem
bistand til udviklingslande i forbindelse med bilæggelse af handelstvister i WTO. Der er ikke fastlagt
nogen specifik deadline for afslutningen af revisionen af tvistbilæggelsessystemet, men håbet er, at
en samlet revideret aftale kan foreligge samtidig med en afslutning af Doha Runden. De seneste
forhandlinger har koncentreret sig om tredjepartsrettigheder, offentlig adgang til sagsfremlæggelsen
ved panelhøringer, adgang til amicus curiae indlæg (betyder ‘ven af retten’: Hvis en part eller en
organisation er interesseret i et emne i en sag, hvor den ikke selv er sagsøger, kan den indgive et
indlæg eller argumentere i sagen) samt præcisering af omfanget af notifikationsforpligtelsen i
forbindelse med opnåelse af enighed mellem parterne i en tvist.
Formanden fremlagde i juli 2008 et konsolideret udkast til juridisk tekst, som medlemslandene i
november 2008 anerkendte som udgangspunktet for det videre arbejde. I 2009 og 2010 gen-
nemførte formanden konsultationer og vurderede i april 2011, at man blandt andet var tæt på
enighed om sekvensering og post-retaliering, havde udført konstruktivt arbejde om
tredjepartsrettigheder, tidsbesparelse samt nået væsentlige resultater for så vidt angik
suspendering af panelprocedurer. Ud over den endelige afslutning af drøftelser herom udestår dog
stadig enighed om emner som panelsammensætning, fortrolig information, transparens og særlige
forhold for udviklingslande.
Om end der således udestår en række forhandlinger om forbedringer af tvistbilæggelsessystemet, er
det væsentligt at bemærke, at det eksisterende tvistbilæggelsessystem i dag nyder bred anvendelse
og således spiller en vigtig rolle i forhold til at sikre medlemmernes overholdelse af deres WTO-
forpligtelser. Det illustreres bl.a. af, at WTO’s tvistbilæggelsesmekanisme i 2009 rundede sag
nummer 400 anlagt for overtrædelse af WTO-forpligtelser.
20
 EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 358: Regeringens handelspolitiske orientering for 2011 i WTO-sager
1098917_0027.png
LØBENDE SAGER I WTO
Parallelt med forhandlingerne om nye aftaler, foregår der et dagligt, løbende arbejde i WTO med at
sikre, at de forpligtelser, der allerede eksisterer som følge af de tidligere indgåede aftaler, efterleves
af medlemmerne. Dette omfatter bl.a. drøftelse i WTO’s komiteer af udviklingen inden for de
forskellige aftaleområder og af medlemmernes nationale foranstaltninger og regler.
For en række områder skal medlemmerne anmelde lovgivning og nye foranstaltninger til WTO
(notifikation) med henblik på at muliggøre en diskussion og vurdering deraf. For sager, der ikke kan
afklares af den vej, er der mulighed for at anvende WTO’s særlige system for tvistbilæggelse.
Desuden eksisterer en særlig procedure, hvor medlemmernes handelspolitik periodisk bliver
gennemgået horisontalt. Disse dele af WTO’s løbende arbejde beskrives nærmere i det følgende.
Endvidere redegøres for forhandlingerne om nye medlemmers optagelse i WTO.
TVISTER
EU er for øjeblikket aktivt involveret i 42 WTO-tvister; 18 af disse sager er anlagt af EU og 24 af
sagerne er anlagt mod EU. Tvisterne inddrager 16 af EU’s handelsparter: Argentina, Brasilien,
Canada, Colombia, Ecuador, Filippinerne, Honduras, Indien, Japan, Kina, Kinesisk Taipei, Nicaragua,
Norge, Panama, Thailand og USA.
Hovedparten af EU’s tvister i WTO involverer USA. I de fleste af disse tvister er EU sagsøger, hvorimod
EU er sagsøgt i 5 af tvisterne. Her er der tale om GMO-, hormon-, banan-, og flystøttesagerne samt
sagen om Information Technology Agreement. Flertallet af sagerne, hvor EU har anlagt sag mod USA,
vedrører tvister om misbrug af defensive handelsinstrumenter.
EU er også involveret i flere sager mod Kina. Sagerne, hvor EU har anlagt sag mod Kina, vedrører
tvister om tjenesteydelser, anti-dumping foranstaltninger og råvarer. Bilag 4 (side 76) indeholder en
nærmere beskrivelse af tvisterne.
Hvordan virker WTO’s tvistbilæggelse?
WTO’s tvistbilæggelsesorgan er et domstolslignende system, som afgør uenigheder mellem
medlemslandene om deres opfyldelse af WTO-aftalerne. Det kan være brud på WTO-princippet om
ens handelsbetingelser, fx ens toldsatser for alle parter, eller brud på princippet om ens vilkår for
egne og andre WTO-landes virksomheder. Afgørelserne i tvistbilæggelsessystemet er bindende for
medlemmerne. Der kan ske følgende, fra en sag er rejst, til en dom er afsagt:
Når ét WTO-medlem har klaget over et andet, indledes processen med 60 dage til
konsultationer, hvor man forsøger at nå en forhandlingsløsning.
Lykkes dette ikke, anmodes der om nedsættelse af et tvistpanel, dvs. en WTO-domstol, hvor
parterne fører deres sag.
Panelet træffer afgørelse senest et år efter, at sagen er rejst.
Panelets afgørelse kan appelleres til WTO’s appelorgan.
Sagens taber skal senest 30 dage efter afgørelsen tilkendegive, om den agter at følge
(appel)panelets afgørelse og i givet fald, hvorledes problemet forventes udbedret.
Hvis sagens taber ikke vil efterleve afgørelsen, forhandler parterne om en økonomisk
kompensation til det forurettede land.
Kan parterne ikke blive enige, beder den forurettede part om lov til at indføre straftold.
21
 EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 358: Regeringens handelspolitiske orientering for 2011 i WTO-sager
1098917_0028.png
Der synes at være en tendens i retning af, at udviklingslande i stigende grad benytter sig af
tvistbilæggelsessystemet. Dette er positivt i EU’s optik, idet det generelt har været vanskeligt for
udviklingslandene at benytte sig aktivt af tvistbilæggelsessystemet. EU støtter således initiativer,
der har til formål at forbedre udviklingslandenes adgang til systemet, herunder bl.a. tilbud om
teknisk bistand.
Herudover kan registreres en tendens til, at parterne i sager, der behandles i WTO’s
tvistbilæggelsessystem, i stigende grad benytter sig af mulighederne for at tillade åbne høringer
med adgang for udenforstående.
TRADE POLICY REVIEWS (TPR)
Betegnelsen ‘Trade Policy Reviews’ (TPR) dækker over regelmæssige gennemgange i WTO af de
enkelte medlemmers handelspolitik. Formålet er at bidrage til en forbedret efterlevelse af WTO-regler
og -forpligtelser og at smidiggøre det multilaterale systems funktion. TPR-mekanismen sigter mod at
opnå en større grad af transparens og en bedre forståelse af medlemmernes handelspolitiske regler
og praksis. Mekanismen gør det muligt for den samlede medlemskreds kollektivt at vurdere de
enkelte medlemmers handelspolitik inden for alle de områder, der dækkes af WTO-aftalerne, og at
bedømme virkningen i forhold til WTO-systemet og dettes funktion. Gennemgangene sker på
baggrund af det enkelte medlems økonomiske situation og dets eventuelle særlige
udviklingsmæssige behov, såvel som dets konkrete handelsmæssige situation. Det er ikke
hensigten, at de handelspolitiske gennemgange skal tjene som grundlag for forhandling eller
gennemførelse af konkrete forpligtelser, ligesom TPR ikke skal træde i stedet for muligheden af at
forfølge sager inden for rammerne af tvistbilæggelsessystemet.
De fire største WTO-medlemmer (EU, USA, Kina og Japan) er genstand for behandling hvert andet år,
mens de næste 16 medlemmer efter størrelsen af deres udenrigshandel gennemgås hvert fjerde år.
De resterende lande bliver undersøgt hvert sjette år. Imidlertid kan der aftales et længere interval for
de mindst udviklede lande (LDC’s).
I løbet af de 22 år TPR-mekanismen har eksisteret, er der blevet gennemført i alt 338 reviews, der
dækker 141 af de 153 medlemmer, som tilsammen omfatter 89 % af verdenshandelen og 96 % af
medlemmernes handel (NB: disse beregninger inkluderer ikke de nyoptagne WTO-medlemmer:
Rusland, Samoa, Vanuatu og Montenegro). Der er gennem de senere år lagt større vægt på
gennemgangen af mindst udviklede lande, og ved udgangen af 2011 var 29 af de 32 mindst
udviklede medlemmer blevet gennemgået (jf. boksen for en samlet oversigt over handelspolitiske
gennemgange i 2009-12). I 2011 blev den fjerde og seneste vurdering af TPR-mekanismen
gennemført, og her bekræftede medlemmerne på ny relevansen af mekanismen samt at
mekanismen fungerer effektivt og bidrager til opnåelsen af WTO’s mål. Dog var der enighed om, at
det vigtigste formål med denne fjerde vurdering ville være at strømline mekanismen således at dens
målsætninger opnås mere effektivt.
Handelspolitiske gennemgange af WTO-medlemmer (angivet i kronologisk rækkefølge)
2009
Guatemala, Japan, Brasilien, Fiji, EU, Mozambique, Salomonøerne, New Zealand, Marokko,
Guyana, Zambia, Chile, Maldiverne, Botswana, Lesotho, Namibia, Sydafrika, Swaziland, Niger,
Senegal, Georgien.
2010
Malaysia, El Salvador, Kroatien, Armenien, Albanien, Kina, Malawi, Kinesiske Taipei, Gambia,
22
 EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 358: Regeringens handelspolitiske orientering for 2011 i WTO-sager
1098917_0029.png
Handelspolitiske gennemgange af WTO-medlemmer (angivet i kronologisk rækkefølge)
Honduras, USA, Benin, Burkina Faso og Mali, Belize, Sri Lanka, Papua New Guinea, Den
demokratiske republik Congo, Hongkong.
2011
Jamaica, Japan, Australien, Paraguay, Canada, Nigeria, EU, Indien, Mauretanien, Guinea,
Zimbabwe, Cambodia, Ecuador, Thailand.
2012 (planlagt)
Saudi Arabien, Nepal, Kuwait, Tyrkiet, Trinidad og Tobago, Filippinerne, De Forenede Arabiske
Emirater, Uruguay, Kina, Colombia, Elfenbenskysten, Guinea-Bissau og Togo, Singapore, Korea,
Bangladesh, Norge, East African Community (EAC) (Kenya, Tanzania, Uganda, Burundi og Rwanda),
Israel, Island, Nicaragua og USA.
OPTAGELSE AF NYE MEDLEMMER I WTO
WTO har 157 medlemmer. I 2011 afsluttede Rusland sine optagelsesforhandlinger, og Rusland ventes
at blive medlem fra august 2012. Rusland er langt den største økonomi uden for WTO, og
medlemskabet må ses som en styrkelse af WTO som organisation.
Rusland er EU’s tredjevigtigste samhandelspartner efter USA og Kina. Der er derfor store
forventninger til stigende samhandel og investeringer som følge af den forbedring af det russiske
erhvervsklima, der forventes at følge af WTO-medlemskabet.
Følgende andre lande afsluttede forhandlinger i 2011: Vanuatu, Samoa, Montenegro. Flere andre er
på vej til WTO-medlemskab, især følgende lande er langt fremme i forhandlingerne: Kasakhstan,
Serbien, Bosnien-Hercegovina og Yemen. Bilag 3 (side 71) indeholder en samlet oversigt over
nuværende medlemmer og ansøgere.
Fra dansk side arbejdes for, at WTO skal omfatte så mange lande som muligt. Danmark ser gerne, at
det bliver lettere for de mindst udviklede lande at bliver medlemmer.
Optagelsesproceduren i WTO omfatter grundlæggende fire faser: i) ansøgning, ii) nedsættelse af
arbejdsgruppe og udredning, iii) start af bilaterale og multilaterale forhandlinger, samt iv)
afsluttende rapport og optagelsesprocedure. Optagelsesprocessen resulterer i en aftale mellem WTO
og ansøgeren om vilkårene for medlemskabet, som skal godkendes dels i WTO’s Generelle Råd, dels
af det pågældende nye medlem. En nærmere beskrivelse af processen gives i følgende boks:
WTO-optagelsesprocessen
1.
Ansøgningsfasen
Ansøgeren beskriver alle aspekter af sin handelspolitik og den økonomiske politik, som har
betydning i forhold til WTO-aftalerne. Redegørelsen behandles i en særlig arbejdsgruppe, der
nedsættes til behandling af hver ansøgning om medlemskab. Arbejdsgrupper om optagelse af
nye medlemmer i WTO er åbne for deltagelse af alle medlemmer.
2.
Udredningsfasen
Parallelt med arbejdsgruppens udredning af principper og politikker indledes bilaterale
forhandlinger mellem det nye medlem og individuelle medlemmer. Forhandlingerne tager
udgangspunkt i medlemmernes konkrete handelsinteresser og dækker områder som
toldsatser, særlige forpligtelser til markedsadgang, specielle forhold for handel med konkrete
varer eller tjenesteydelser. Selv om forhandlingerne gennemføres på bilateral basis,
23
 EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 358: Regeringens handelspolitiske orientering for 2011 i WTO-sager
1098917_0030.png
WTO-optagelsesprocessen
udstrækkes resultaterne til alle WTO-medlemmer gennem MFN-princippet. De seneste år er de
største resultater med hensyn til øget markedsadgang opnået gennem
optagelsesforhandlinger.
3.
Udformning af betingelser for medlemskab
Når arbejdsgruppen har afsluttet sin gennemgang, og de parallelle bilaterale forhandlinger er
afsluttet, udformes betingelserne for medlemskab i form af en aftale (‘tiltrædelsesprotokol’) og
lister med de forpligtelser, som det nye medlem har påtaget sig (‘schedules’).
4.
Optagelse
Den endelige pakke – rapport fra arbejdsgruppen, tiltrædelsesprotokol og schedules –
forelægges WTO’s Generelle Råd (eller en Ministerkonference, hvis det passer tidsmæssigt).
Beslutningen tages med konsensus. Ansøgeren skal herefter ratificere optagelsesaftalen.
24
 EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 358: Regeringens handelspolitiske orientering for 2011 i WTO-sager
4.
REGIONALE OG BILATERALE AFTALER
De manglende fremskridt i WTO-forhandlingerne, kombineret med behovet for fortsat at sikre den
internationale handel de bedst mulige vilkår og for at søge løsninger på de aktuelle økonomiske
problemer, har for mange medlemslande gjort, at bilaterale eller regionale aftaler er blevet et
supplement eller alternativ til WTO-aftaler. Siden midten af 1990’erne er antallet af bilaterale og
regionale aftaler øget markant. Det kan dog være vanskeligt at opnå et præcist billede. Det skyldes
bl.a., at en del aftaler ikke notificeres eller offentliggøres, at nye aftaler afløser gamle, og at nogle
aftaler er midlertidige eller af begrænset rækkevidde.
Uanset de opgørelsesmæssige problemer er der tale om en klar vækst. Under GATT blev der indtil
1994 notificeret 124 aftaler, hvilket i gennemsnit svarer til tre nye aftaler om året. Under WTO er der
fra 1995 og frem til 15. januar 2012 notificeret 387 aftaler eller på årsbasis ca. 20 nye aftaler. I januar
2012 var der anslået 222 aftaler i kraft. Væksten skyldes ikke kun flere aftaler, men også det øgede
medlemstal i WTO samt skærpede krav til notifikation. Når kun en del aftaler er i kraft, skyldes det
dels, at nye aftaler afløser gamle, dels at mange aftaler (fx EU’s optagelse af nye medlemslande)
betyder en konsolidering af en række tidligere enkeltstående aftaler i én samlet ny aftale. Det
anslås, at ca. 90 % af aftalerne er frihandelsaftaler eller aftaler af begrænset rækkevidde, mens
aftaler om egentlige toldunioner kun udgør ca. 10 %.
Foruden den kvantitative vækst er der også sket en kvalitativ udvikling. Tidligere anvendtes bl.a.
partnerskabs- eller associeringsaftaler, hvor toldreduktion indgik som et blandt flere elementer.
Disse aftaler var kendetegnet ved en bredere politisk målsætning om regional integration, primært
med omkringliggende nabolande. De forstærkede samhandelsbånd skulle bidrage til regional fred
og stabilitet. EU anvendte eksempelvis sådanne aftaler i forbindelse med naboskabspolitikken i
forhold til landene i Øst- og Centraleuropa samt på Balkan. Nyere aftaler er langt mere entydigt af
handelspolitisk karakter, hvor forhandlingspartnere er nøje udvalgt med henblik på at opnå bedre
markedsadgang på konkrete markeder.
De nye aftaler er generelt også mere omfattende end de traditionelle. Således inkluderes ofte bl.a.
tjenesteydelser og emner, der går videre end det eksisterende WTO-samarbejde, fx konkurrence,
offentlige indkøb og investeringer. I sammenhæng med, at aftaler er blevet et strategisk
handelspolitisk instrument, har medlemskredsen også ændret sig og er blevet bredere. Hvor aftaler
tidligere oftest var regionalt begrænsede Nord/Nord aftaler, ses nu i stigende grad Nord/Syd aftaler
eller Syd/Syd aftaler og dermed flere aftaler på tværs af regioner. Endelig ses en stigende
konsolidering i form af regionale handelsarrangementer og aftaler mellem regioner eller
sammenslutninger af lande. En del af disse aftaler mellem regioner betyder også en ny situation for
EU. Dels må der forhandles med grupperinger, som ikke er politisk institutionaliserede i samme grad
som EU, dels er der en større udfordring i form af hensyntagen til kulturelle forhold, handelspolitiske
traditioner og forskellige kommercielle styrker og svagheder end ved forhandling af aftaler med
lande, som EU historisk har haft betydelig samhandel og kulturel samhørighed med.
Erfaringerne med regionale aftaler er blandede. På den ene side kan de være nemmere at forhandle,
fordi der er færre, som skal være enige. Omvendt har det ofte i praksis vist sig at tage lige så lang tid
at forhandle en bilateral frihandelsaftale med et begrænset antal deltagere og en snævrere
dagsorden. Hertil kommer, at der er en risiko for, at svage parter, fx udviklingslande, som følge af
ulige magtforhold bliver handelspolitisk svækket af at indgå en aftale.
25
 EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 358: Regeringens handelspolitiske orientering for 2011 i WTO-sager
1098917_0032.png
I forhold til WTO og DDA-forhandlingerne har de mange nye bilaterale og regionale aftaler en
betydelig indflydelse. For det første kan de fordele i form af præferentiel markedsadgang, som
parterne i en bilateral eller regional aftale gensidigt giver hinanden, betyde, at incitamentet og
støtten til bredere MFN liberalisering mindskes. For det andet er der stort spillerum med hensyn til,
hvad aftaler skal og ikke skal inkludere, hvilket kan resultere i, at de følsomme spørgsmål og
sektorer ikke bliver adresseret, fx landbrugsstøtte. Og for det tredje kan en række enkeltstående
aftaler skabe et uoverskueligt net af handelsrelationer og medføre et utal af forskellige regelsæt,
som risikerer at underminere transparens og forudsigelighed i international handel.
Nogle har således peget på risikoen for uoverskuelighed og manglende transparens ved det
komplekse system af aftaler og regler, som bliver resultatet — ‘spaghetti bowl’ — og på risikoen for
at underminere det multilaterale system gennem præferenceaftaler. Heroverfor har andre set
bilaterale og regionale aftaler som skridt — ‘stepping stones’ — på vejen mod multilateral
handelsliberalisering ved, at bilateral og regional liberalisering kan danne basis for efterfølgende
WTO-forhandlinger, ligesom nye forhandlingsområder og -emner uden for de eksisterende WTO-
aftaler (WTO
+
-emner) kan forhandles først mellem mindre kredse af lande og derefter på et
tidspunkt udstrækkes til WTO-samarbejdet.
I WTO er udgangspunktet, at bilaterale og regionale aftaler kan bidrage til at lette international
handel. Med dette sigte er der i GATT-aftalens artikel XXIV og i GATS-aftalens artikel V opstillet krav,
som bilaterale og regionale aftaler skal opfylde i relation til henholdsvis varehandel og handel med
tjenesteydelser. Et hovedkrav både for toldunioner og frihandelsaftaler er, at handelen med
tredjelande ikke må gøres sværere. Det indebærer, at told – ud fra en overordnet betragtning – ikke
må være højere, og handelsbegrænsninger ikke må blive mere restriktive. Et andet krav er, at
handelen mellem deltagerne skal være lettere. Dette konkretiseres til, at told og handelsrestriktioner
skal afskaffes for praktisk taget hele handelen (‘substantially all trade’). Det har dog været et
omstridt kriterium — både kvantitativt, hvorvidt der er tale om 80 % eller 90 % af handelen, og
kvalitativt, hvorvidt enkelte sektorer, fx landbrug, kan undtages.
Toldunioner og frihandelsområder
GATT-aftalen sondrer mellem toldunioner og frihandelsområder:
Toldunion
told og andre hindringer fjernes for handel internt mellem deltagerne;
fælles told- og handelsregime eksternt i forhold til tredjelande.
Frihandelsområde
told og andre hindringer fjernes for handel internt mellem deltagerne;
ikke (nødvendigvis) fælles told og handelsregime eksternt i forhold til tredjelande.
Medlemmerne har imidlertid aldrig kunnet blive enige om en fælles forståelse om godkendelse af
bilaterale og regionale aftaler — hverken i GATT eller i WTO. Det stigende antal aftaler i 1990’erne
resulterede i en flaskehals af aftaler, som skulle godkendes i WTO. På den baggrund blev en særlig
komite for regionale handelsaftaler (‘Committee on Regional Trade Agreements’, CRTA) oprettet i
1996. Der er dog fortsat ikke opnået konsensus om at godkende eller forkaste aftaler. Hertil kommer,
at en del aftaler aldrig er blevet forelagt, fordi parterne har valgt at sætte dem i kraft midlertidigt i
afventning af færdiggørelsen af udestående forhandlinger, fx om landbrug.
26
 EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 358: Regeringens handelspolitiske orientering for 2011 i WTO-sager
I Doha-erklæringen blev det anerkendt, at frihandelsaftaler kan spille en vigtig rolle til fremme af
handelsliberalisering og økonomisk udvikling, idet behovet for et harmonisk forhold mellem det
multilaterale og regionale/bilaterale spor blev understreget. Der var ligeledes enighed om behovet
for at tydeliggøre og forstærke procedurerne i forbindelse med notifikationen af aftaler. Det lykkedes
i juli 2006 at opnå enighed om en transparensmekanisme og om procedurer for tidlig orientering om
nye aftaler. Det betyder samtidig, at et medlem, som måtte føle sine rettigheder krænket af en aftale,
vil kunne gøre brug af WTO’s sædvanlige tvistprocedure uden at skulle tage hensyn til en uafsluttet
godkendelsesprocedure i CRTA. Siden december 2006 er beslutningen blevet anvendt midlertidigt.
Anvendelse af transparensmekanismen muliggør ensartet og faktuel information om aftaler og
derved bedre mulighed for transparens. Den fortsatte udfordring for WTO er at sikre en effektiv
overvågningsmekanisme. I den forbindelse har det også været foreslået at anvende begrebet
præferentiel aftale til at dække såvel bilaterale som regionale aftaler og tage højde for det forhold, at
et stigende antal aftaler faktisk er interregionale.
Med stilstanden i DDA-forhandlingerne, der har præget de seneste år, satser EU på at udnytte den
goodwill, man har opnået som en konstruktiv og kompromissøgende spiller, til at forhandle
bilaterale aftaler, som forventes at få øget vægt. Der satses på omfattende og ambitiøse aftaler med
henblik på at konkretisere en række potentielle fordele, i første række
•
•
at europæiske virksomheders konkurrenceevne ikke forringes i forhold til konkurrenter på
strategiske markeder;
at supplere de multilaterale frihandelsaftaler og derved være drivkraft til øget
handelsliberalisering (hvilket forudsætter, at den præferentielle markedsadgang på et
tidspunkt udbredes på MFN-basis);
at medvirke til øget og hurtigere åbenhed og dybere integration;
at inkludere WTO
+
-emner, eksempelvis investeringer, offentlige indkøb og udbud,
konkurrence og regulatoriske spørgsmål, samt håndhævelse af intellektuel ejendomsret;
at bidrage til regional integration;
at skabe handelslettelse, eksempelvis i forhold til toldadministration;
at give virksomheder direkte adgang til større eksportmarkeder og regioner med fælles
rammebetingelser;
at medvirke til at fremme handel med miljø- og klimavenlige produkter.
•
•
•
•
•
•
27
 EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 358: Regeringens handelspolitiske orientering for 2011 i WTO-sager
EU’S HANDELSPOLITISKE STRATEGI
Kommissionen vedtog den 9. november 2010 en ny strategi ‘Handel, vækst og globale anliggender’,
der angiver, hvordan EU’s handelspolitik kan bidrage til at opfylde de overordnede mål for den
europæiske vækst og beskæftigelse frem mod 2020.
Strategien er en opdatering i forhold til de forandringer i den globale økonomi, som den økonomiske
og finansielle krise medførte. For det første bekræftes den overordnede linje, at det multilaterale
spor i WTO fortsat skal være EU’s førsteprioritet. Men EU vil fortsat som supplement hertil se WTO-
kompatible frihandelsaftaler (FTA) som et nyttigt supplement hertil.
Kommissionen lægger også op til et skift i den måde, hvorpå EU forfølger sine interesser. Der lægges
op til en mere offensiv linje. EU skal stadig have en åben økonomi, men de andre økonomier skal
matche EU’s åbenhed mere ligeligt. Kommissionen henviser her både til de udviklede lande og de
store fremvoksende økonomier, dvs. i høj grad Brasilien, Rusland, Indien og Kina.
De bilaterale frihandelsaftaler ses som meget væsentlige, idet de fremvoksende økonomier
repræsenterer en stor og stadigt voksende andel af verdenshandlen. De bilaterale frihandelsaftaler
omfatter en række områder udover toldsatser, bl.a. ikke-toldmæssige barrierer indenfor varer,
tjenesteydelser og investeringer, intellektuelle ejendomsrettigheder, offentlige udbud, beskyttelse
af innovation og bæredygtig udvikling.
Udvælgelse af de lande, hvormed EU ønsker at indgå frihandelsaftaler, ventes fortsat at ske ud fra
økonomiske kriterier, dvs. markedspotentiale (økonomisk omfang og vækst) og omfanget af de
eksisterende beskyttelsesforanstaltninger, som EU-virksomheder støder på. Der lægges endvidere
vægt på, at udhuling af europæiske virksomheders konkurrenceevne modvirkes på markeder, hvor
EU’s konkurrenter har eller er i gang med at forhandle frihandelsaftaler. I det følgende gennemgås en
række af forhandlingerne.
I aftalerne er det hensigten at knytte FTA’er juridisk til eksisterende partnerskabsaftaler. Formålet er
at skabe en sammenhængende linje i EU’s politik, idet der eksempelvis bliver mulighed for at
suspendere FTA’en i tilfælde af grove krænkelser af menneskerettigheder — i lighed med, hvad der
gælder for partnerskabsaftaler.
Fra EU’s side lægges op til, at aftalerne skal indeholde bestemmelser, der forpligter parterne til at
give forbedrede toldpræferencer til de mindst udviklede lande, så præferenceerosion undgås.
Frihandelsaftalerne vurderes under forhandlingsløbet af uafhængige konsulenter i en
bæredygtighedsrapport (‘Sustainability Impact Assessment’). Denne har som formål at sikre, at der
ikke er utilsigtede virkninger af en aftale for EU eller for den pågældende aftalepartner, herunder
også, at der ikke påføres sektorer urimelig konkurrence.
28
 EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 358: Regeringens handelspolitiske orientering for 2011 i WTO-sager
EU’S NYE GLOBALE INVESTERINGSPOLITIK
Direkte udenlandske investeringer (FDI) blev eksklusiv EU-kompetence med Lissabon-traktatens
ikrafttræden. EU har derefter dels arbejdet med at fastlægge retsgrundlaget for
investeringspolitikken, dels påbegyndt implementeringen af den nye fælles investeringspolitik.
Gennem 2011 forhandlede Rådet, Europa-Parlamentet og Kommissionen om en forordning, der skal
fastlægge en overgangsordning for medlemslandenes hidtidige bilaterale
investeringsbeskyttelsesaftaler (BITs). Denne såkaldte ‘Grandfathering’-forordning skal skabe
juridisk klarhed over de hidtidige BITs’ stilling indenfor EU-retten i perioden frem imod, at EU
gradvist selv måtte indgå nye BITs med EU’s handelspartnere på vegne af alle EU-landene.
Kommissionens forordningsforslag lægger op til at opretholde status quo ved at bemyndige den
fortsatte eksistens af de hidtidige BITs mellem medlemsstaterne og tredjelande. Denne
bemyndigelse påvirker hverken udformningen af EU’s fremtidige investeringspolitik eller
underminerer EU’s kompetence til selv at indgå investeringsbeskyttelsesaftaler med tredjelande.
Som forordningsforslaget er fremlagt af Kommissionen, kan bemyndigelsen til de eksisterende BITs
dog trækkes tilbage i henhold til en bestemt procedure. Proceduren tager udgangspunkt i
medlemsstaternes forpligtelse til at eliminere enhver uoverensstemmelse med Lissabontraktaten,
som der måtte være i de eksisterende BITs.
Ved udgangen af 2011 er Grandfathering-forordningen stadig i førstebehandling efter den
almindelige lovgivningsprocedure.
I løbet af efteråret 2011 har der endvidere været ført uformelle konsultationer mellem Kommissionen
og Rådet om en anden forordning, der skal regulere den fremtidige ansvarsfordeling mellem EU og
medlemslandene, når disse indgår i internationale investeringsvoldgifter, hvor EU eller et
medlemsland måtte blive pålagt at betale erstatning til en udenlandsk investor, hvis investeringer er
beskyttet af en EU bilateral investeringsbeskyttelsesaftale. Der ventes fremlagt et forslag til denne
forordning i 2012.
Parallelt med forhandlingerne af de to ovennævnte retsakter har EU taget fat på implementeringen af
den nye fælles investeringspolitik. I 2011 er således påbegyndt forhandlinger med Canada, Indien og
Singapore om investeringsbeskyttelseskapitler i tillæg til de allerede verserende forhandlinger af
frihandelsaftaler.
Kommissionen har endvidere i 2011 gennemført en offentlig konsultation som forberedelse til
forhandlinger om en investeringsaftale med Kina. En sådan aftale vil især være interessant for EU i
det omfang, den ikke alene omfatter klassisk investeringsbeskyttelse men også inkluderer
markedsadgang for gensidige investeringer. Afhængig af dialogen med Kina kan disse forhandlinger
iværksættes i 2012.
Endelig har Kommissionen tilkendegivet, at den i løbet af 2012 forventer at ville gå i dialog med
Rådet om at indlede forhandlinger med Malaysia om et investeringskapitel som supplement til de
verserende FTA-forhandlinger, samt eventuelt om en investeringsaftale med Rusland.
29
 EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 358: Regeringens handelspolitiske orientering for 2011 i WTO-sager
1098917_0036.png
FRIHANDELSAFTALE MED KOREA
Frihandelsaftalen mellem EU og Korea blev underskrevet på det bilaterale topmøde i oktober 2010.
Aftalen trådte i kraft den 1. juli 2011 på midlertidigt grundlag, efter den var godkendt i Rådet og
Europa-Parlamentet. Aftalen træder endeligt i kraft, når den er ratificeret i alle EU’s medlemslande.
Frihandelsaftalen indebærer en næsten fuldstændig liberalisering af samhandelen, herunder
toldsatser, begrænsninger på ikke-toldmæssige barrierer, forpligtelser mht. handel med
tjenesteydelser samt handelspolitisk regulering. De fleste toldlinjer blev reduceret til nul allerede da
aftalen trådte i kraft, og efter 3-4 år vil tæt på 100 % af alle toldlinjer være fjernet.
Aftalen med Korea er den første EU-frihandelsaftale med et asiatisk land. Den har derfor stor
betydning, da den kan komme til at danne fortilfælde for andre forhandlinger. Korea er desuden en
vigtig handelspartner for EU og Danmark. Specielt det forhold, at USA har forhandlet en
frihandelsaftale med Korea, gjorde det vigtigt for EU at få en aftale så hurtigt som muligt, da
europæiske eksportører ellers kan risikere at miste markedsandele.
EU og Korea blev også enige om fælles regulering på flere områder samt fjernelse af tekniske
handelshindringer indenfor bl.a. biler, medicinsk udstyr og elektronik. En stor del af de forventede
gevinster, som EU har opnået med aftalen med Korea ligger på tjenesteydelsesområdet. Det er
lykkedes at få en særligt favorabel aftale i forhold til den, USA har forhandlet med Korea inden for
sektorerne: Telekommunikation, finansiel service, miljøservice, transport, juridisk service,
postvæsen og bygge- og anlægssektoren. På søfartsområdet havde man gode bestemmelser for
maritime tjenesteydelser i den eksisterende partnerskabsaftale fra 1996, som blev udbygget med en
fælles deklaration fra 2001 om etablering af lokale repræsentationer. Det har derfor været vigtigt for
Danmark, at disse bestemmelser blev stadfæstet i frihandelsaftalen med Korea. Også på
søfartsområdet har Korea påtaget sig yderligere forpligtelser sammenlignet med aftalen med USA,
herunder mulighed for kommerciel tilstedeværelse for udenlandske shippingfirmaer.
For Danmark er aftalen især en gevinst, fordi der er opnået bedre markedsadgang for
landbrugsprodukter, maritime tjenesteydelser og medicin samt medicinsk udstyr.
Danmarks samhandel med Korea 2010
Danmarks 23. største eksportmarked
Det 11. største eksportmarked uden for EU
Eksporten udgjorde 0,71 % af Danmarks samlede eksport
De 5 største eksportvaregrupper
8
7
6
5
Mia. kr.
Mio. kr.
Maskiner og tilbehør til industrien
Metalvarer
Kraftmaskiner og motorer
Specialmaskiner til forskellige industrier
Medicinske og pharmaceutiske produkter
Alle varegrupper i alt
Andel
4
3
2
1
0
2007
Import
666 17,2 %
416 10,8 %
336
306
301
8,7 %
7,9 %
7,8 %
3.865 100,0 %
2008
Eksport
2009
2010
Eksp. af tjenesteydelser
30
 EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 358: Regeringens handelspolitiske orientering for 2011 i WTO-sager
FRIHANDELSAFTALE MED INDIEN
Forhandlingerne med Indien begyndte i juni 2007 og er et led i EU’s strategi om at indgå
frihandelsaftaler med EU’s vigtigste samhandelspartnere for at sikre EU’s eksterne konkurrenceevne
og herigennem bidrage til at skabe øget vækst og beskæftigelse i EU.
Det er målet, at frihandelsaftalen med Indien skal have et bredt og ambitiøst anvendelsesområde og
tilstræbe den højest mulige grad af liberalisering, herunder en vidtgående liberalisering af handel
med varer og tjenesteydelser samt adgang for investeringer. Aftalen skal således udgøre et WTO-
foreneligt supplement, som går længere end EU og Indiens multilaterale forpligtigelser i WTO.
Mens forhandlingerne med Indien tidligere har været præget af uenighed om bl.a. frihandelsaftalens
ambitionsniveau, så har der igen i 2011 – som det også var tilfældet i 2010 – været gode fremskridt i
forhandlingerne inden for flere forhandlingsområder.
Det har dog ikke vist sig muligt at afslutte forhandlingerne i 2011. Rammerne for de fortsatte
forhandlinger i 2011 har i stedet været en overordnet målsætning om at nå til politisk enighed om
hovedområderne i en aftale frem mod det årlige EU/Indien-topmøde, som skulle have været afholdt i
Indien i december 2011. På grund af bl.a. kalenderudfordringer blev topmødet imidlertid flyttet til
begyndelsen af 2012.
Hvorvidt det lykkes at nå til politisk enighed om hovedområderne i en aftale i løbet af 2012,
afhænger fortsat af resultatet af forhandlingerne om især handel med visse industri- og
landbrugsvarer, tjenesteydelser og offentlige indkøb. På de tre nævnte hovedområder har EU
offensive interesser, og der er tegn på, at Indien vil være parat til at imødekomme flere af EU’s
prioriteter.
Indiens offensive interesser ligger først og fremmest inden for visse landbrugsvarer og
tjenesteydelser. For tjenesteydelserne drejer det sig især om grænseoverskridende tjenesteydelser
såsom callcentre og øget markedsadgang for den type tjenesteydelser, som omhandler midlertidig
personbevægelse i forbindelse med levering af tjenesteydelser i EU, fx i form af indiske rådgivende
ingeniører eller it-eksperter. Især resultatet af forhandlingerne på området for tjenesteydelser, som
omfatter midlertidig personbevægelse, ventes at have stor betydning for Indiens vilje til at
imødekomme EU’s offensive interesser.
Fra dansk side er man generelt interesseret i en så ambitiøs frihandelsaftale som muligt, der både
fjerner toldbarrierer og flest muligt af de ikke-toldmæssige barrierer, som ofte udgør det største
problem for udenlandske virksomheder i Indien.
I forhold til danske landbrugsinteresser drejer det sig bl.a. om forskellige mejeriprodukter, hvis
adgang til det indiske marked begrænses af høj importtold, krav om importlicenser og
mængdemæssige begrænsninger. Hertil kommer danske interesser vedrørende sanitære og
phytosanitære forhold (SPS), hvor det særligt er indiske bestemmelser for svinekød, der giver
problemer.
Herudover har man fra dansk side offensive eksportinteresser ift. en række forskellige industrivarer,
såsom bl.a. lægemidler, enzymer, diverse maskindele og elektriske motorer/generatorer. Adgang til
det indiske marked for offentlige indkøb er et andet dansk interesseområde. Særligt i forhold til
lægemiddelområdet har det været genstand for stor politisk interesse at sikre den rette balance i en
31
 EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 358: Regeringens handelspolitiske orientering for 2011 i WTO-sager
1098917_0038.png
frihandelsaftale mellem hhv. hensynet til lægemiddelindustriens interesser i beskyttelsen af nye
produkter og adgangen til lægemidler for alle, herunder adgangen til fortsat indisk produktion af
generiske lægemidler.
Endelig er maritime tjenesteydelser et dansk prioritetsområde, men forhandlingerne herom er
forankret i specifikke EU-Indien søfartsaftaleforhandlinger.
Danmarks samhandel med Indien 2010
Danmarks 30. største eksportmarked
Det 15. største eksportmarked uden for EU
Eksporten udgjorde 0,50 % af Danmarks samlede eksport
De 5 største eksportvaregrupper
5
4
6
Mia. kr.
Mio. kr.
Medicinske og pharmaceutiske produkter
Maskiner og tilbehør til industrien
Specialmaskiner til forskellige industrier
Elektriske maskiner og apparater
Malme og metalaffald
Alle varegrupper i alt
318
225
188
Andel
11,8 %
8,3 %
6,9 %
3
2
1
0
2007
Import
480 17,8 %
269 10,0 %
2.702 100,0 %
2008
Eksport
2009
Eksp. af tjenesteydelser
2010
32
 EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 358: Regeringens handelspolitiske orientering for 2011 i WTO-sager
FRIHANDELSAFTALE MED ASEAN
ASEAN-landene er et oplagt mål for en frihandelsaftale, da der er tale om en gruppe lande, som
dækker over nogle meget dynamiske økonomier, herunder Singapore, Thailand, Malaysia,
Indonesien og Vietnam. En aftale med ASEAN-landene vil være en regional aftale. Den adskiller sig
derfor fra de bilaterale aftaler (eller aftaler mellem EU og et tredjeland). ASEAN har imidlertid ikke på
samme måde som EU en samlet kompetence på handelsområdet. Der er tale om en region, der
internt – om end forsigtigt – arbejder mod stadig tættere koordinering og samarbejde.
Efter at der i 2008 ikke var gjort væsentlige fremskridt i ASEAN-EU forhandlingerne, gik disse på et
egentligt ‘standby’ i begyndelsen af 2009. Kommissionen foreslog, at der i stedet blev indledt
forhandlinger med de enkelte ASEAN-medlemmer. Tanken er, at de bilaterale frihandelsaftaler, som
måtte blive indgået med landene individuelt, efterfølgende kunne udgøre byggesten til
udformningen af en egentlig EU-ASEAN frihandelsaftale.
Kommissionen foreslog, at forhandlinger med i første omgang Singapore og dernæst med Vietnam
og Thailand, blev indledt på grundlag af mandatet for ASEAN-forhandlingerne. På den baggrund
tiltrådte Rådet i december 2009, at der blev indledt forhandlinger med Singapore om en
frihandelsaftale.
Forhandlingerne med Singapore vil fortsætte i 2010 og 2011 og vil formegentlig blive afsluttet i
starten af 2012. Et endnu ikke afsluttet emne er Singapores ønske om at kunne tildele et eget
oprindelsesmærke på produkter, som er sammensat af materialer og dele fra nabolande, således at
de kan komme ind under de fordelagtige regler, der vil være omfattet af frihandelsaftalen. Andre
udestående spørgsmål relaterer sig til markedsadgang for bestemte tjenesteydelser, samt til
geografiske indikatorer.
I løbet af 2010 har Rådet besluttet at påbegynde forhandlinger med Malaysia. Forhandlingerne løb
gennem 2011 og forventes at kunne blive afsluttet i 2012.
Der har været forventninger om, at forhandlingerne med Thailand og Vietnam ville begynde i 2011.
Disse to landes politiske systemer har imidlertid endnu ikke givet grønt lys til forhandlingsstart.
Med hensyn til Indonesien blev der i 2009 nedsat en fælles EU-indonesisk ‘Visionsgruppe’, som i
2011 anbefalede en bilateral frihandelsaftale, idet man fandt, at EU’s og Indonesiens økonomier var
komplementære. EU afventer pt. grønt lys fra Indonesien til at påbegynde en forundersøgelse. Efter
forundersøgelsen kan man gå videre frem mod lancering af FTA-forhandlinger, evt. senere i 2012.
På længere sigt kan man forvente forhandlinger med Filippinerne; landet har underskrevet en
politisk aftale, en såkaldt Partnerskabs- og Samarbejdsaftale, og har derved udtrykt interesse i
tættere relationer med EU.
33
 EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 358: Regeringens handelspolitiske orientering for 2011 i WTO-sager
1098917_0040.png
Danmarks samhandel med ASEAN 2010 (Singapore, Thailand, Malaysia, Indonesien og Vietnam)
Samlet er ASEAN Danmarks 18. største eksportmarked
Samlet er ASEAN 9. største eksportmarked uden for EU
Eksporten udgjorde 1,12 % af Danmarks samlede eksport
De 5 største eksportvaregrupper
Mia. kr.
16
14
12
10
Mio. kr.
Specialmaskiner til forskellige industrier
Maskiner og tilbehør til industrien
Medicinske og pharmaceutiske produkter
Elektriske maskiner og apparater
Metalvarer
Alle varegrupper i alt
701
684
577
369
310
Andel
11,6 %
11,3 %
9,5 %
6,1 %
5,1 %
8
6
4
2
0
Import
6.067 100,0 %
2007
2008
Eksport
2009
Eksp. af tjenesteydelser
2010
34
 EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 358: Regeringens handelspolitiske orientering for 2011 i WTO-sager
1098917_0041.png
FRIHANDELSAFTALE MED GULF COOPERATION COUNCIL (GCC)
Gulf Cooperation Council er en regional organisation, bestående af seks Golf-lande: Bahrain, Kuwait,
Oman, Qatar, Saudi Arabien og De Forende Arabiske Emirater. GCC blev oprettet i maj 1981 med det
formål at forbedre koordinering, integration og sammenkobling mellem dets medlemsstater på
forskellige områder. Den 1. januar 2003 trådte GCC Toldunion i kraft. Alle GCC-lande er i dag
medlemmer af WTO. Landene nyder godt af GSP-aftalen med EU, som de alle er omfattet af.
GCC-landene forhandler med EU om en regional frihandelsaftale. Forhandlingerne startede tilbage i
1990.
Forhandlingerne har snart pågået i 20 år, og man er nået til et punkt, hvor der er tekster på alle
områder. Det vigtigste udestående handelspolitiske problem er, at Saudi Arabien ønsker at
opretholde muligheden for at indføre eksportafgifter på petrokemiske produkter, som er følsomme
for den saudiske økonomi. Dette er ikke acceptabelt for EU, fordi afskaffelse af eksportsubsidier er
en europæisk mærkesag. Eksportafgifter er uønskede fra EU’s side, dels fordi deres eksistens kan
føre til, at WTO’s regler om bilaterale og regionale frihandelsaftaler dermed risikerer ikke at være
opfyldt, dels fordi det kan udgøre et uheldigt fortilfælde i forhold til andre landes ønsker om at
indføre eksportafgifter på følsomme råmaterialer til skade for EU’s import af disse råmaterialer.
Kommissionen har i 2011 tilkendegivet, at man ønsker at finde en løsning på dette problem, men
dette er indtil videre ikke lykkedes.
De danske interesser i området varierer fra land til land, men omfatter såvel varer som
tjenesteydelser. Landemæssigt er der størst interesse forbundet med Saudi Arabien og De Forenede
Arabiske Emirater.
Danmarks samhandel med GCC 2010 (Bahrain, Kuwait, Oman, Qatar, Saudi Arabien og De Forenede
Arabiske Emirater)
Samlet er GCC Danmarks 17. største eksportmarked
Samlet er GCC 8. største eksportmarked uden for EU
Eksporten udgjorde 1,37 % af Danmarks samlede eksport
De 5 største eksportvaregrupper
8
7
6
5
Mia. kr.
Mio. kr.
Diverse næringsmidler
Medicinske og pharmaceutiske produkter
Mejeriprodukter og fugleæg
Maskiner og tilbehør til industrien
Specialmaskiner til forskellige industrier
Alle varegrupper i alt
1.019
Andel
13,7 %
4
3
2
1
0
Import
949 12,7 %
938 12,6 %
770 10,3 %
600
8,1 %
7.451 100,0 %
2007
2008
Eksport
2009
Eksp. af tjenesteydelser
2010
35
 EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 358: Regeringens handelspolitiske orientering for 2011 i WTO-sager
1098917_0042.png
FRIHANDELSAFTALE MED MERCOSUR
Mercosur blev i 1991 etableret som et regionalt handelssamarbejde mellem de fire latinamerikanske
lande Argentina, Brasilien, Paraguay og Uruguay. I 2006 blev Venezuela accepteret som fuldt
medlem, hvilket kun afventer at blive ratificeret af det paraguayanske parlament, idet Brasilien,
Argentina og Uruguay alle har godkendt Venezuelas optagelse.
Forhandlingerne om en interregional associeringsaftale, herunder en frihandelsaftale mellem EU og
Mercosur, begyndte i april 2000.
På grund af den manglende fremdrift i Doha Runden blev Mercosur forhandlingerne suspenderet
2004, men relanceret i 2010. Forhandlingerne har indtil nu fokuseret på normative elementer. De
egentlige tilbud forventes først udvekslet i andel halvdel af 2012.
Forhandlingerne er baseret på en region til region tilgang og sigter mod et ambitiøst resultat, som
går ud over de respektive WTO-forpligtelser på begge sider. Aftalen vil have en omfattende dækning.
Det vil således ikke blot dække varer, men også emner som tjenesteydelser, investeringer, offentlige
indkøb og bæredygtig udvikling. Ingen sektor udelukkes, men samtidig tages der hensyn til
produktfølsomhed. Spørgsmålet om liberalisering af handelen med landbrugsvarer har vist sig at
være et helt centralt element i forhandlingerne.
Frihandelsaftalen med Mercosur vil også sigte mod at sikre en passende beskyttelse af intellektuelle
ejendomsrettigheder og geografiske betegnelser. Derudover vil den omfatte et særligt kapitel om
sundhedsmæssige standarder. Målet er også at skabe en effektiv og bindende
tvistbilæggelsesordning, som kan hjælpe med at løse uenigheder om handel mellem EU og Mercosur.
De danske interesser i området varierer fra land til land, men dækker såvel varer som
tjenesteydelser. Landemæssigt er der størst interesse forbundet med Brasilien efterfulgt af
Argentina. Interessen er stærkt stigende.
Danmark har såvel offensive som defensive interesser. De defensive interesser vedrører især
landbrugsprodukter, mens de offensive vedrører maritime tjenester, visse øvrige landbrugsprodukter
og farmaceutiske produkter. Danmark foretrækker fuld liberalisering, når det gælder ikke
landbrugsmæssige produkter.
Danmarks samhandel med Mercosur 2010 (Brasilien, Argentina, Paraguay og Uruguay)
Samlet er Mercosur Danmarks 22. største eksportmarked
Samlet er Mercosur 11. største eksportmarked uden for EU
Eksporten udgjorde 0,82 % af Danmarks samlede eksport
De 5 største eksportvaregrupper
7
6
5
Mia. kr.
Mio. kr.
Medicinske og pharmaceutiske produkter
Maskiner og tilbehør til industrien
Organiske kemikalier
Kemiske materialer og produkter
Tekniske og videnskabelige instr.
Alle varegrupper i alt
463
410
348
270
Andel
10,4 %
9,2 %
7,8 %
6,1 %
4
3
2
1
0
Import
1.274 28,6 %
4.450 100,0 %
2007
2008
Eksport
2009
Eksp. af tjenesteydelser
2010
36
 EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 358: Regeringens handelspolitiske orientering for 2011 i WTO-sager
1098917_0043.png
FRIHANDELSAFTALE MED ANDINPAGTLANDENE (CAN)
Andin-gruppen blev etableret i 1969 og består for tiden af 4 lande: Bolivia, Colombia, Ecuador og
Peru. EU’s politiske dialog med Andinpagtlandene begyndte i 1996 med Romerklæringen.
På EU-CAN topmødet i 2003 i Madrid blev der indgået en aftale om politisk dialog og samarbejde, og
på basis af denne indledte parterne i juni 2007 forhandlinger om en associeringsaftale omfattende
politisk dialog, samarbejde og handel. Disse forhandlinger måtte imidlertid indstilles i juni 2008 på
grund af interne uenigheder mellem Andin-landene om handelsaftalens omfang og indhold.
I januar 2009 indledte EU i stedet forhandlinger med Colombia og Peru om en
flerpartshandelsaftale. Efter 9 forhandlingsrunder nåede man i marts 2010 til enighed om en aftale,
der skal fremme samhandel og investeringer mellem EU på den ene side og Colombia og Peru på
den anden side, bl.a. gennem reduktion af toldsatser og handelshindringer. Aftalen sigter endvidere
på at forbedre investeringsklimaet for partnerne. Aftalen bygger på WTO’s regelkompleks og
respekterer hensynet til bæredygtig udvikling. Det er i aftalegrundlaget sikret, at de øvrige to Andin-
lande – Bolivia og Ecuador – har mulighed for at tilslutte sig aftalen, når de måtte ønske det.
Flerpartshandelsaftalen skal nu godkendes af Europa-Parlamentet og ventes at kunne træde i kraft i
2012.
De danske interesser i disse lande er begrænsede, dog med størst fokus på Columbia.
Danmarks samhandel med Andinpagtlandene 2010 (Bolivia, Colombia, Ecuador og Peru)
Samlet er Andinpagtlandene Danmarks 54. største
eksportmarked*
Samlet er Andinpagtlandene 31. største eksportmarked
uden for EU*
Eksporten udgjorde 0,16 % af Danmarks samlede eksport
De 5 største eksportvaregrupper
Mia. kr.
2,5
2
1,5
1
0,5
0
Import
Mio. kr.
Medicinske og pharmaceutiske produkter
Specialmaskiner til forskellige industrier
Maskiner og tilbehør til industrien
Kemiske materialer og produkter
Organiske kemikalier
Alle varegrupper i alt
130
129
98
72
70
Andel
15,0 %
14,8 %
11,2 %
8,2 %
8,1 %
2007
Eksport
2008
2009
Eksp. af tjenesteydelser
2010
871 100,0 %
* Når Andinpagtlandene bliver sammenlignet med listen over lande, Danmark eksporterer til.
37
 EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 358: Regeringens handelspolitiske orientering for 2011 i WTO-sager
1098917_0044.png
FRIHANDELSAFTALE MED CENTRALAMERIKA (CA)
Geografisk består Centralamerika af seks lande: Costa Rica, El Salvador, Guatemala, Honduras,
Panama og Nicaragua.
På EU-CA topmødet i Madrid i 2004 blev det besluttet at indlede forhandlinger om en ny
associeringsaftale til afløsning af den hidtidige aftale om politisk dialog og samarbejde.
Forhandlingerne startede i 2007, og i forbindelse med topmødet mellem EU og Latinamerika og
Caribien i maj 2010 nåede man til enighed om en aftale omfattende alle tre elementer af forholdet
mellem EU og Centralamerika: Politisk dialog, handel og samarbejde.
Aftalen skal styrke relationerne mellem de to parter og medvirke til social og økonomisk udvikling i
begge regioner. Den skal fremme samhandel og investeringer og bygger på værdier som demokrati
og menneskerettigheder, bæredygtig udvikling, god regeringsførelse og retsstatsprincipper. Aftalen
forpligter parterne til at fremme og beskytte disse principper. Det forventes endvidere, at aftalen vil
kunne medvirke til at fremme den regionale integration mellem landene i Centralamerika.
Associeringsaftalen skal nu godkendes af Europaparlamentet, og den ventes at kunne træde i kraft i
2012.
Dansk erhvervsliv har kun mindre interesser i denne region.
Danmarks samhandel med Centralamerika 2010 (Costa Rica, El Salvador, Guatamala, Honduras,
Panama og Nicaragua)
Samlet er Centralamerika Danmarks 30. største
eksportmarked*
Samlet er Centralamerika 15. største eksportmarked uden
for EU*
Eksporten udgjorde 0,54 % af Danmarks samlede eksport
De 5 største eksportvaregrupper
Mia. kr.
3,5
3
2,5
2
1,5
Mio. kr.
Andre transportmidler
Medicinske og pharmaceutiske produkter
Kraftmaskiner og motorer
Kød og kødvarer
Mejeriprodukter og fugleæg
Alle varegrupper i alt
108
49
46
45
Andel
3,7 %
1,7 %
1,6 %
1,5 %
2.483 84,2 %
1
0,5
0
Import
2007
Eksport
2008
2009
Eksp. af tjenesteydelser
2010
2.950 100,0 %
* Når Centralamerika bliver sammenlignet med listen over lande, Danmark eksporterer til.
38
 EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 358: Regeringens handelspolitiske orientering for 2011 i WTO-sager
FRIHANDELSAFTALE MED EUROMED
Foruden EU deltager følgende i frihandelssamarbejdet inden for Euromed: Algeriet, Egypten, Israel,
Jordan, Libanon, Marokko, Det palæstinensiske Selvstyreområde, Syrien og Tunesien.
Euromed-samarbejdet foregår inden for den dialog- og samarbejdsramme, der er blevet etableret
med igangsættelsen af Barcelona-processen i 1995 og senest udvidet med erklæringen fra juli 2008
omkring Barcelona Processen: Union for Middelhavet. Samarbejdet inden for det økonomiske
område udgør ét af de tre vigtige områder i Euromed-partnerskabet. Etableringen af et
frihandelsområde mellem EU og partnerlandene inden 2010 er i den sammenhæng en af de vigtigste
målsætninger. På vejen mod etableringen af frihandelsområdet er der blevet indgået bilaterale
associeringsaftaler mellem EU og samtlige partnerlande. Alle lande på nær Syrien har indgået
associeringsaftaler med EU.
EU er den vigtigste handelspartner for regionen. EU’s eksport til middelhavslandene havde i 2010 en
værdi af omkring €149 mia., og eksporten fra middelhavslandene til EU udgjorde €132 mia. Det
svarer til €281 mia. eller ca. 10 % af EU’s samlede udenrigshandel.
Ved Euromed ministermødet i Bruxelles den 9. december 2009 blev ministrene præsenteret for en
køreplan for Euromed post-2010. Køreplanen identificerer konkrete initiativer, der kan forøge den
økonomiske integration og dermed øge volumen af handel og investeringer mellem EU og
Middelhavslandene i 2010 og fremefter. Endvidere indeholder den også en detaljeret beskrivelse af,
hvordan associeringsaftalerne kan laves til en omfattende frihandelsaftale. Køreplanen kan
opsummeres i fire punkter:
1. For det første, at afslutningen af igangværende forhandlinger bør gives højest prioritet, og at
associeringsaftalerne, der allerede er indgået mellem EU og Middelhavslandene, bør
realiseres.
2. For det andet, at implementeringen af de konkrete initiativer, der præsenteres i køreplanen,
bør påbegyndes så hurtigt som muligt.
3. For det tredje, at samarbejdet bør udbygges til at inkludere ‘behind the border’
foranstaltninger, herunder NBT og TBT, handelslettelse, offentlige indkøb, konkurrenceret mv.
4. For det fjerde, at den regionale integration, dvs. hvor Middelhavslandene uden for EU
indbyrdes indgår frihandelsaftaler, er et centralt element i det videre arbejde for en
frihandelsaftale mellem Europa og Middelhavslandene.
EUROMED-samarbejdet blev i 2011 imidlertid fuldstændigt overskygget af begivenhederne, kendt
som ‘Det Arabiske Forår’, og der er derfor intet sket i samarbejdet på den handelspolitiske front i det
forløbne år, andet end vedtagelse af nogle protokoller til associeringsaftalerne med Marokko,
Egypten og Jordan om tvistbilæggelse samt en aftale om øget markedsadgang for enkelte
landbrugsprodukter fra Det Palæstinensiske Selvstyreområde. Der har således ikke været
gennemført det årlige handelsministermøde, som normalt finder sted i slutningen af året. Det er i
stedet udskudt til at finde sted under dansk EU-formandskab i maj eller juni 2012. Begivenhederne i
Syrien har desuden ført til, at dette land de facto er blevet udelukket fra samarbejdet.
Det Arabiske Forår gav dog anledning til, at Kommissionen på opfordring af Rådet fremlagde
henstillinger om forhandlingsmandater på Dybe og Omfattende Frihandelsaftaler med 4 af landene
som omtalt nedenfor.
39
 EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 358: Regeringens handelspolitiske orientering for 2011 i WTO-sager
1098917_0046.png
Danmarks samhandel med Euromed 2010 (Algeriet, Egypten, Israel, Jordan, Libanon, Marokko, Det
Palestinensiske Selvstyreområde, Syrien og Tunesien)
Samlet er Euromed Danmarks 19. største eksportmarked*
Samlet er Euromed 9. største eksportmarked uden for EU*
Eksporten udgjorde 0,95 % af Danmarks samlede eksport
De 5 største eksportvaregrupper
5
4
6
Mia. kr.
Mio. kr.
Medicinske og pharmaceutiske produkter
Specialmaskiner til forskellige industrier
Mejeriprodukter og fugleæg
Maskiner og tilbehør til industrien
Diverse næringsmidler
Alle varegrupper i alt
Andel
3
2
1
0
Import
1.411 27,5 %
542 10,6 %
406
274
255
7,9 %
5,3 %
5,0 %
5.138 100,0 %
2007
2008
Eksport
2009
Eksp. af tjenesteydelser
2010
* Når Euromed bliver sammenlignet med listen over lande, Danmark eksporterer til.
40
 EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 358: Regeringens handelspolitiske orientering for 2011 i WTO-sager
1098917_0047.png
FRIHANDELSAFTALE MED CANADA
EU og Canadas samarbejde vedr. økonomi og handel er baseret på en rammeaftale fra 1976, der ikke
længere er tidssvarende. I erkendelse af de åbenlyse fordele for begge parter ved øget økonomisk
integration mellem EU og Canada blev det på det årlige EU-Canada topmøde i 2009 besluttet at
igangsætte forhandlinger om en ‘Comprehensive Economic and Trade Agreement’ (CETA). Siden da
har der været afholdt 9 forhandlingsrunder. Forhandlingsrunderne er herefter blevet afløst af mindre
arbejdssessioner orienteret ift. bestemte temaer.
Det generelle indtryk fra forhandlingerne er meget positivt. Parterne fastholder ønsket om en aftale,
der sikrer egentlig økonomisk integration, og som derfor skal være mere vidtgående end en
traditionel handelsaftale. Antallet af udeståender i såvel aftaleteksten som
liberaliseringselementerne bliver stadig mindre og slutfasen nærmer sig. Følgende områder er dog
stadig ikke forhandlet på plads og forventes at blive vanskelige: Oprindelsesregler (‘rules of origin’),
offentlige indkøb, visse landbrugsprodukter, geografiske indikatorer, intellektuel ejendomsret og
investeringsområdet. EU lægger særlig vægt på en forbedret adgang til det canadiske marked for
offentlige udbud samt beskyttelse af intellektuelle ejendomsrettigheder, herunder geografiske
indikationer. EU har tidligere lagt vægt på, at de canadiske provinser – der forfatningsmæssigt har
en vis autonomi – også forpligter sig til at implementere aftalen. Canada har understreget at en
underskrift af aftalen vil gælde for hele landet. Det er Kommissionens vurdering, at det vil være
muligt at forhandle aftalen færdig under det danske formandskab i første halvdel af 2012.
Det er i Danmarks overordnede interesse, at EU og Canada indgår en omfattende og ambitiøs
frihandelsaftale indeholdende betydelige liberaliseringer på det mellem EU og Canada særlige
økonomiske og handelspolitiske forholds egne præmisser. Danmark har bl.a. betydelig offensiv
interesse i, at frihandelsforhandlingerne anvendes som løftstang til forbedring af beskyttelsen i
Canada af den innovative farmaceutiske industris intellektuelle ejendomsrettigheder. Danmark vil
ligeledes kunne drage betydelige fordele af liberaliserede rammevilkår for maritime tjenesteydelser i
Canada. På landbrugsområdet har Danmark offensive interesser på mejeri- og fjerkræområdet og
defensive interesser på svine- og oksekødsområdet.
Danmarks samhandel med Canada 2010
Danmarks 17. største eksportmarked
Det 8. største eksportmarked uden for EU
Eksporten udgjorde 1,26 % af Danmarks samlede eksport
De 5 største eksportvaregrupper
8
7
6
5
Mia. kr.
Mio. kr.
Kraftmaskiner og motorer
Medicinske og pharmaceutiske produkter
Rå mineralolier og produkter deraf
Diverse forarbejdede varer
Maskiner og -tilbehør til industrien
Alle varegrupper i alt
1.237
377
213
Andel
18,1 %
5,5 %
3,1 %
4
3
2
1
0
Import
2.494 36,6 %
954 14,0 %
6.815 100,0 %
2007
2008
Eksport
2009
Eksp. af tjenesteydelser
2010
41
 EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 358: Regeringens handelspolitiske orientering for 2011 i WTO-sager
FRIHANDELSAFTALE MED JAPAN
Efter at forhandlingerne om en frihandelsaftale mellem EU og Sydkorea blev afsluttet i 2010 og trådte
i kraft pr. 1. juli 2011, har de handelsmæssige relationer mellem EU og Japan fået stadig større
opmærksomhed. Det gælder ikke mindst fra japansk side pga. EU/Sydkorea-frihandelsaftalens
negative konsekvenser for konkurrencedygtigheden af eksporten af japanske biler til det
europæiske marked.
På topmødet mellem EU og Japan i 2009 blev man enige om at nedsætte en Højniveaugruppe, der
som en af sine hovedopgaver fik ansvar for at undersøge mulighederne for at styrke de
handelspolitiske relationer. I topmødeerklæringen blev det bl.a. bestemt, at man som et pilotprojekt
skulle undersøge mulighederne for på kort sigt at fjerne en række ikke-toldmæssige
handelshindringer (NTB’er) på syv konkrete områder af fælles interesse – fire på det japanske
marked og tre på det europæiske marked.
Baggrunden for dette er, at interessen fra EU’s side i en frihandelsaftale med Japan især knytter sig
til afskaffelsen af en række ikke-toldmæssige handelshindringer på det japanske marked, idet de
generelle toldsatser mellem EU og Japan er relativt lave. Japansk vilje til og forpligtelse på at sikre
ændringer på de udvalgte områder blev derfor set som en test af den nødvendige japanske parathed
til at indgå i tilstrækkeligt ambitiøse frihandelsforhandlinger.
Arbejdet med de syv udvalgte ikke-toldmæssige handelshindringer skred frem i 2010 under opsyn af
Højniveaugruppen, hvor EU og Japan leverede anvisninger på, hvorledes man ville komme de
udvalgte handelshindringer til livs. Japan forpligtede sig i den proces bl.a. til at gøre informationer
om offentlige udbud lettere tilgængelige for udenlandske virksomheder, bl.a. ved at offentliggøre
oplysninger herom på engelsk.
I forbindelse med EU/Japan-topmødet d. 28. maj 2011 besluttede EU og Japan på baggrund af det
forudgående arbejde i Højniveaugruppen at indlede de formelle forundersøgelser til egentlige
frihandelsforhandlinger med det formål at enes om de områder, der vil skulle være omfattet af
frihandelsforhandlinger. På den baggrund er det muligt, at EU-medlemslandene i foråret 2012 vil
kunne vedtage forhandlingsdirektiver for Kommissionens forhandlinger af en frihandelsaftale med
Japan, således at iværksættelsen af forhandlingerne om en frihandelsaftale vil kunne lanceres
formelt i forbindelse med EU/Japan-topmødet i maj eller juni 2012.
Danmark har stærke økonomiske interesser i en frihandelsaftale med Japan. De offensive danske
interesser knytter sig navnlig til eksport af svinekød, standarder og intellektuelle rettigheder for
lægemidler samt rammebetingelserne for søtransport (havneanløbsprocedurer og
arbejdsmarkedsmæssige forhold).
42
 EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 358: Regeringens handelspolitiske orientering for 2011 i WTO-sager
1098917_0049.png
Danmarks samhandel med Japan 2010
Danmarks 13. største eksportmarked
Det 5. største eksportmarked uden for EU
Eksporten udgjorde 1,96 % af Danmarks samlede eksport
De 5 største eksportvaregrupper
Mia. kr.
14
12
10
Mio. kr.
Kød og kødvarer
Medicinske og pharmaceutiske produkter
Tekniske og videnskabelige instr.
Diverse forarbejdede varer
Mejeriprodukter og fugleæg
Alle varegrupper i alt
Andel
8
6
4
2
0
Import
3.602 33,8 %
2.652 24,9 %
517
444
333
4,9 %
4,2 %
3,1 %
10.654 100,0 %
2007
Eksport
2008
2009
Eksp. af tjenesteydelser
2010
43
 EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 358: Regeringens handelspolitiske orientering for 2011 i WTO-sager
RUSLAND
Efter intensive og komplicerede forhandlinger blev der i november 2011 opnået enighed om
betingelserne for Ruslands optagelse i WTO. Forhandlingerne blev indledt for 18 år siden. Det
forventes, at det russiske parlament Dumaen medio 2012 vil ratificere det russiske medlemskab af
WTO.
For Rusland er medlemskabet et stort skridt, som kan medføre vanskeligheder på kort sigt, men det
er i tråd med bestræbelserne på at modernisere den russiske økonomi og formindske dens
afhængighed af råvarer. Der er i den forbindelse vigtigt, at WTO-medlemskabet ventes at føre til et
bedre erhvervsklima gennem mere transparens og forudsigelighed omkring love og regler for
udenlandske eksportører og investorer. Dette forventes at føre til større udenlandske direkte
investeringer i Rusland. Hvis der opstår konflikter, kan de løses ved brug af WTO’s veletablerede
procedurer.
Verdensbanken har beregnet, at WTO-medlemskabet på længere sigt vil give en betydelig forbedring
af den russiske økonomi og forøge levestandarden for langt hovedparten af landets indbyggere.
Medlemskabet vil derfor styrke efterspørgslen efter danske produkter i Rusland og vil derigennem
kunne bidrage til øget vækst og nye arbejdspladser i Danmark.
I forbindelse med Ruslands optagelse er hele toldunionen Rusland-Kasakhstan-Belarus blevet
bundet af de forpligtelser, som Rusland har påtaget sig i kraft af medlemskabet.
EU arbejder nu for, at Ruslands WTO-medlemskab giver fremdrift i forhandlingerne mellem EU og
Rusland om en ny aftale om yderligere markedsåbninger og større økonomisk integration. Denne nye
aftale skal afløse den gældende Partnerskabs- og Samarbejdsaftale, der blev underskrevet i 1994.
Forhandlinger om den nye aftale blev indledt i 2008, men har endnu ikke gjort væsentlige fremskridt
på så centrale områder som handel, investeringer og energi. EU ønsker, at aftalen skal indeholde
juridisk bindende bestemmelser på disse områder, som går videre, end hvad der følger af Ruslands
medlemskab af WTO.
På sigt kan der blive tale om at påbegynde forhandlinger om en frihandelsaftale mellem EU og
Rusland.
Det ventes også, at medlemskabet i WTO vil give fremdrift i forhandlingerne om Ruslands
medlemskab af OECD.
44
 EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 358: Regeringens handelspolitiske orientering for 2011 i WTO-sager
1098917_0051.png
Danmarks samhandel med Rusland 2010
Danmarks 14. største eksportmarked
Det 6. største eksportmarked uden for EU
Eksporten udgjorde 1,79 % af Danmarks samlede eksport
De 5 største eksportvaregrupper
10
8
Mia. kr.
12
Mio. kr.
Maskiner og tilbehør til industrien
Kød og kødvarer
Medicinske og pharmaceutiske produkter
Specialmaskiner til forskellige industrier
Diverse næringsmidler
Alle varegrupper i alt
Andel
6
4
2
0
Import
1.418 14,6 %
1.357 14,0 %
1.184
783
587
12,2 %
8,0 %
6,0 %
9.721 100,0 %
2007
Eksport
2008
2009
Eksp. af tjenesteydelser
2010
45
 EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 358: Regeringens handelspolitiske orientering for 2011 i WTO-sager
KINA
Kina er den største enkeltudfordring for EU’s handelspolitik. Kina konsoliderede i 2011 sin position
som verdens tredjestørste økonomi (efter EU og USA) og den andenstørste eksportør (efter EU),
samtidig med at landets økonomi fortsat vokser betydeligt. Samhandelen mellem EU og Kina er
steget dramatisk i de seneste år, så Kina i dag er EU’s næststørste handelspartner efter USA og
samtidig den største importkilde. EU er samtidig Kinas største handelspartner.
Den handelspolitiske dialog mellem EU og Kina varetages primært gennem møder i den såkaldte
højniveaudialog om økonomiske og handelsmæssige emner (’High Level Economic Dialogue’),
gennem møder i den bilaterale fælleskomité for handel samt via de årlige topmøder mellem EU og
Kina, som også berører en række andre forhold end lige de handelspolitiske.
Såvel det planlagte topmøde som det planlagte møde i højniveaudialogen blev udskudt fra 2011 til
2012 på grund af kalendermæssige udfordringer med at finde tid, bl.a. forårsaget af den
ekstraordinære mødeaktivitet i EU-regi som følge af den finansielle uro i Eurozonen.
Dagsordenen for den bilaterale dialog mellem EU og Kina var også i 2011 domineret af en række
gengangere fra tidligere år. Det drejer sig især om udfordringerne for europæiske virksomheder i Kina
på grund af de kinesiske krav om tvungen overførsel af teknologi, problemer med utilstrækkelig
beskyttelse af intellektuel ejendomsret, begrænsninger i adgang til råstoffer (i form af bl.a. de
såkaldt sjældne jordarter), de fortsat omfattende begrænsninger for udenlandske virksomheder i
forhold til offentlige udbud, værdien af den kinesiske valuta og spørgsmålet om tildeling af
markedsøkonomisk status til Kina.
Sidstnævnte blev igen aktualiseret af den finansielle krise i Eurozonen, hvor den kinesiske
premierminister Wen Jiabao i udtalelser indirekte blev taget til indtægt for, at kinesisk støtte til de
pressede økonomier i Eurozonen ville være afhængig af en EU-beslutning om en tidlig tildeling af
markedsøkonomisk status til Kina.
Dertil kom i 2011 også som følge af den finansielle og økonomiske krise en øget fokus internt i EU
blandt visse medlemslande på en tilgang til Kina, som er mere fokuseret på ’noget for noget’. Det
kom bl.a. til udtryk ved, at nogle lande fokuserede stadig mere på et behov for at begrænse Kinas
adgang til offentlige udbud og investeringer i EU som svar på de fortsatte begrænsninger på disse
områder for europæiske virksomheder i Kina.
I forlængelse af Lissabon-traktatens ikrafttræden, hvormed direkte udenlandske investeringer blev
fællesskabskompetence, foreslog handelskommissær de Gucht i 2010 at indgå en bilateral
investeringsbeskyttelsesaftale med Kina. Sonderingerne til grund for en evt. opstart af forhandlinger
om en sådan aftale blev fortsat i 2011 bl.a. i form af en offentlig høring om emnet. Det er
forventningen, at forhandlinger om en bilateral investeringsbeskyttelsesaftale mellem EU og Kina
evt. vil kunne iværksættes i 2012 og evt. under dansk EU-formandskab.
Arbejdet med at styrke EU-landenes strategiske partnerskab med Kina, som blev iværksat i 2010,
blev fortsat i 2011, bl.a. ved drøftelser blandt EU’s handelsministre om mulighederne for at
koncentrere EU’s kommercielle dagsorden for drøftelserne med Kina om især hovedemner som
investeringer og innovation.
46
 EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 358: Regeringens handelspolitiske orientering for 2011 i WTO-sager
1098917_0053.png
I EU’s overordnede strategi for en styrkelse af relationerne til Kina indgår også forhandlinger om en
omfattende politisk partnerskabs- og samarbejdsaftale. Forhandlinger herom blev indledt i januar
2007 og forventes at kunne forbedre rammerne for de bilaterale handels- og investeringsforbindelser
mellem EU og Kina. Der er imidlertid ikke sket væsentlige fremskridt i forhandlingerne i 2011.
Danmarks samhandel med Kina 2010
Danmarks 9. største eksportmarked
Det 4. største eksportmarked uden for EU
Eksporten udgjorde 2,47 % af Danmarks samlede eksport
De 5 største eksportvaregrupper
Mia. kr.
40
35
30
25
Mio. kr.
Maskiner og tilbehør til industrien
Medicinske og pharmaceutiske produkter
Kraftmaskiner og motorer
Elektriske maskiner og apparater
Specialmaskiner til forskellige industrier
Alle varegrupper i alt
2.241
1.802
1.281
871
795
Andel
16,7 %
13,5 %
9,6 %
6,5 %
5,9 %
20
15
10
5
0
Import
13.392 100,0 %
2007
Eksport
2008
2009
Eksp. af tjenesteydelser
2010
47
 EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 358: Regeringens handelspolitiske orientering for 2011 i WTO-sager
USA — DET TRANSATLANTISKE ØKONOMISKE SAMARBEJDE
EU og USA er verdens to største økonomier og hinandens største og vigtigste handelspartnere.
Økonomierne tegner sig tilsammen for ca. halvdelen af verdens BNP. Den totale samhandel (varer og
tjenesteydelser) over Atlanten beløb sig i 2010 til ca. EUR 667 mia. svarende til en daglig samhandel
på ca. EUR 1,8 mia. Den akkumulerede værdi af investeringerne over Atlanten beløber sig til ca. EUR
2.178 mia. De samlede amerikanske investeringer i EU er tre gange større end amerikanske
investeringer i Asien, mens de europæiske investeringer i USA er næsten 8 gange større end de
samlede europæiske investeringer i Indien og Kina.
Den transatlantiske integration er således ganske betydelig. Det skal også ses i lyset af EU’s og
USA’s åbenlyse værdifællesskab. Frihed, demokrati, retssikkerhed og menneskerettigheder er
værdier, som tilsammen udgør fundamentet i begge samfund. Værdier, som i europæisk og
amerikansk optik er universelle, og som reflekteres i det økonomiske samkvem. Globaliseringen
udfordrer dog i stigende grad disse værdier. Da såvel EU som USA har en grundlæggende interesse i
øget handelsliberalisering og nedbrydning af handelsbarrierer, er der gode grunde til fortsat at
udbygge det handelspolitiske samarbejde over Atlanten.
I erkendelse af dette interessesammenfald og de åbenlyse fordele ved at nedbryde barriererne for
samhandelen og de direkte investeringer etablerede EU og USA i 2007 på tysk initiativ det
Transatlantiske Økonomiske Råd (TEC). Tanken var, at det i forvejen stærke og økonomisk og
handelsmæssigt betydelige samarbejde mellem EU og USA skulle styrkes. Dette skulle ske gennem
fjernelse af tekniske handelshindringer, fremme af fælles produktstandarder og fremadrettet
samarbejde på strategiske områder, ikke mindst inden for nye lovende teknologier.
I TEC’ens første år var der imidlertid begrænset fremdrift i arbejdet, dels som følge af en række
følsomme fødevarepolitiske tvister (hormonkød, klorskyllede kyllinger og GMO fødevarer), dels pga.
manglende interesse fra amerikansk side. Der er imidlertid siden EU-USA topmødet i november
2010, hvor såvel præsident Obama som Kommissionens formand Barroso igen bekræftede
betydningen af TEC’en, været god fremdrift i arbejdet. Man er nået til enighed om, at der i det videre
arbejde skal fokuseres på udvalgte regulatoriske problemer, hvor der er udsigt til konkrete løsninger
på den korte bane. Der er endvidere lagt op til mere substantielle drøftelser af globale udfordringer,
herunder i forhold til vigtige tredjelande.
Et tættere samarbejde på det handelsmæssige og økonomiske område mellem EU og USA med sigte
på en åben og dynamisk transatlantisk markedsplads har fortsat dansk fokus. Det er vigtigt, at der
skabes resultater for virksomheder, borgere og lovgivere på begge sider af Atlanten. På det
regulatoriske område gives især høj prioritet til indsatser i forhold til elbiler, sundheds-IT og sikker
handel. Der er tale om danske styrkepositioner, der også efterspørges fra amerikansk side.
I forbindelse med det årlige EU-USA topmøde, der blev afholdt i Washington d. 28. november 2011
enedes man om at nedsætte en særlig højniveauarbejdsgruppe for job og vækst inden for rammerne
af TEC – ledet af handelskommissær de Gucht og USTR Kirk. Arbejdsgruppen skal inden udgangen af
2012 fremkomme med en analyse af mulighederne for tættere økonomisk integration – lige fra
begrænsede sektoraftaler og afskaffelse af toldsatser på industrivarer til en fuld EU-USA FTA.
Resultatet af dette arbejde imødeses med stor interesse fra dansk side.
48
 EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 358: Regeringens handelspolitiske orientering for 2011 i WTO-sager
1098917_0055.png
Danmarks samhandel med USA 2010
Danmarks 4. største eksportmarked
Det største eksportmarked uden for EU
Eksporten udgjorde 6,57 % af Danmarks samlede eksport
De 5 største eksportvaregrupper
Mia. kr.
50
45
40
35
30
Mio. kr.
Medicinske og pharmaceutiske produkter
Kraftmaskiner og motorer
Diverse forarbejdede varer
Rå mineralolier og produkter deraf
Maskiner og tilbehør til industrien
Alle varegrupper i alt
5.010
2.262
2.167
2.157
Andel
14,1 %
6,3 %
6,1 %
6,1 %
25
20
15
10
5
0
Import
10.258 28,8 %
35.621 100,0 %
2007
Eksport
2008
2009
Eksp. af tjenesteydelser
2010
49
 EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 358: Regeringens handelspolitiske orientering for 2011 i WTO-sager
EPA’ERNE OG GSP
Som supplement til WTO-aftalerne, forhandler EU Økonomiske Partnerskabsaftaler (EPA’er) med 6
regioner af udviklingslande i Afrika, Vestindien og Stillehavet, de såkaldte AVS-lande. Indtil nu har
EU indgået foreløbige EPA’er for varehandel med i alt 36 AVS-lande. Heraf har 15 lande i den
vestindiske region underskrevet komplette EPA-aftaler med EU, der også omfatter investeringer,
tjenesteydelseshandel m.m. Med vareaftalerne har de pågældende AVS-lande opnået told og
kvotefri markedsadgang til EU for alle varer undtagen våben og ammunition. De øvrige 42 AVS-lande
har indtil videre valgt ikke at indgå sådanne aftaler. 31 af disse er mindst udviklede lande (LDC), der
som sådanne bevarer den omtalte adgang til EU’s marked uden krav om (gradvis) reciprocitet. AVS-
lande, der ikke er LDC’er, og som ikke indgår i en EPA, henvises til EU’s relativt mindre fordelagtige
GSP-ordning, (se nedenstående).
Kommissionen fremlagde i september 2011 et forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning
om ændring af bilag I til Rådets forordning (EF) nr. 1528/2007 (‘EPA-EU markedsadgangsforordning’)
med forslag om udelukkelse af en række AVS-lande fra listen over regioner eller stater, der har
afsluttet forhandlinger om økonomiske partnerskabsaftaler (EPA) med EU og som dermed har opnået
told- og kvotefri markedsadgang i EU (med undtagelse for våben og ammunition). I forslaget lægges
der op til en fjernelse af den begunstigede markedsadgang i EU for de AVS-lande, som enten ikke
har ‘undertegnet de respektive aftaler’ eller ‘truffet de nødvendige forholdsregler til at ratificere
aftalerne’. Ændringen foreslås at træde i kraft den 1. januar 2014.
Kommissionen fortsætter forhandlingerne mhp. at sikre, at de foreløbige aftaler bliver endelige og at
EPA’erne bliver så komplette som overhovedet muligt. I henhold til Folketingets vedtagelser på
området i 2007 og 2008 arbejder man fra dansk side for, at EPA forhandlingerne skal munde ud i
resultater, der kan styrke AVS-landenes udvikling og som er i overensstemmelse med WTO’s regler.
EU’s nuværende arrangement med generelle toldpræferencer (GSP), der gælder indtil udgangen af
2013, angiver hvilke nærmere bestemte toldpræferencer, de respektive udviklingslande vil kunne
opnå ved eksport til EU. Foruden de almindelige præferencer omfatter ordningen særlige
tilskyndelser for små og sårbare økonomier, der har ratificeret og effektivt implementerer en række
konventioner om menneskerettigheder, arbejdstagerrettigheder, miljø og god regeringsførelse. Hertil
kommer særregler, som samlet går under betegnelsen ‘Alt undtagen Våben’, hvorved der ydes told-
og kvotefri adgang til EU’s marked for alle produkter undtagen våben og ammunition fra LDC’er. De
ikke-gensidige handelspræferencer under GSP-ordningen til fordel for de pågældende kategorier af
udviklingslande er i overensstemmelse med en særlig bestemmelse, der tillader bestemte
undtagelser for WTO’s overordnede ikke-diskriminationsprincip.
Kommissionen fremsatte i maj 2011 et forslag til en ny GSP-forordning. Den foreslåede GSP-
forordning har til formål at revidere, tilpasse og ajourføre den nuværende GSP-ordning for bedre at
afspejle det aktuelle globale økonomiske landskab og handelsmønster. Kommissionen ønsker med
sit forslag at fokusere GSP-ordningen på de mest sårbare og fattigste lande ved bl.a. at udelukke
højindkomstlande eller højere middelindkomstlande fra GSP-ordningen. Forordningen forventes
senest at træde i kraft den 1. januar 2014.
Fra dansk side ser man GSP-ordningen som et af EU’s vigtigste handelsinstrumenter til at bistå
udviklingslandene med at blive integreret i den internationale handel og derigennem bidrage til at
skabe vækst og beskæftigelse i landene. Udviklingshensynet bør derfor stå centralt i forbindelse
med forhandlingerne om Kommissionens forordningsforslag. Regeringen støtter generelt, at GSP-
præferencerne rettes mod de lande, der har det største behov, men samtidigt bør ordningen gøres
mere fordelagtig for de tilbageværende lande. GSP-forordningen bør desuden bygge på øget
50
 EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 358: Regeringens handelspolitiske orientering for 2011 i WTO-sager
gennemsigtighed og forudsigelighed til fordel for erhvervslivet i både udviklingslande og EU med
henblik på at fremme ordningens udnyttelse.
51
 EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 358: Regeringens handelspolitiske orientering for 2011 i WTO-sager
5.
DEN EUROPÆISKE NABOSKABSPOLITIK OG DE
DYBE OG OMFATTENDE HANDELSAFTALER
Den Europæiske Naboskabspolitik er den overordnede ramme om EU’s initiativer over for
nabolandene både mod øst og syd. Naboskabspolitikken blev formuleret i 2004 og er senest
revideret af Rådet i juni 2011. Det væsentligste nye element var en beslutning om en differentieret
tilgang til partnerlandene, således at de partnere, som gør gode fremskridt med politiske og
økonomiske reformer vil blive belønnet med tættere politisk associering og økonomisk integration
med EU’s indre marked. EU’s bistand vil også afhænge af fremskridt i reformerne (formuleret som
‘mere for mere’).
Indenfor Den Europæiske Naboskabspolitik kan EU tilbyde dybe og omfattende frihandelsaftaler
(Deep and Comprehensive Free Trade Agreements, DCFTA), hvilket betyder, at aftalerne ud over
frihandel for alle varer og tjenesteydelser også vil indeholde bestemmelser om gradvis tilnærmelse
til EU´s regler og standarder, acquis ’et, hvad angår det indre marked. Aftalerne lægger således op til
en høj grad af økonomisk integration i EU og er derfor anderledes og mere vidtgående end de øvrige
bilaterale frihandelsaftaler, der forhandles af EU.
DET ØSTLIGE PARTNERSKAB, HERUNDER UKRAINE, GEORGIEN, MOLDOVA, ARMENIEN
OG ASERBAJDSJAN
Det Østlige Partnerskab blev etableret i maj 2009 inden for rammerne af Den Europæiske
Naboskabspolitik. Partnerskabet omfatter Armenien, Aserbajdsjan, Georgien, Hviderusland,
Moldova og Ukraine. Rusland valgte at stå uden for dette samarbejde. De politiske retningslinjer for
partnerskabet blev senest defineret på topmødet i Warszawa i september 2011. Det blev her
besluttet, at EU’s fælles udenrigstjeneste og Kommissionen skal udarbejde et ‘roadmap’ i form af en
liste af mål, instrumenter og aktioner for udvikling af partnerskabet i de kommende to år.
EU har tilbudt landene i Det Østlige Partnerskab associeringsaftaler til afløsning af de eksisterende
Partnerskabs- og Samarbejdsaftaler. Formålet er at bidrage til landenes politiske associering og
økonomiske integration med EU, inkl. fremskridt hen imod europæiske værdier. EU har indledt
forhandlinger om associeringsaftaler med Ukraine, Moldova, Georgien, Armenien og Aserbajdsjan.
Som led i associeringsaftalerne under Det Østlige Partnerskab har EU tilbudt DCFTA-forhandlinger til
Ukraine, Georgien og Moldova.
Der er kun forhandlet DCFTA (se side 52) med Ukraine. Disse forhandlinger er afsluttet, men
tilbageslagt for demokrati og retsstat i Ukraine siden 2010 gør det ikke muligt for EU at undertegne
og ratificere aftalen. EU søger at formå Ukraine til at respektere menneskerettigheder og
retsstatsprincipper. Der blev afholdt topmøde EU-Ukraine den 19. december 2011, men aftalen blev
ikke undertegnet. Det står ved udgangen af 2011 ikke klart, om Ukraine vil gennemføre reformer, som
vil gøre det muligt for EU at undertegne aftalen.
Dansk eksport til Ukraine har været stigende de seneste tre år, men har ikke endnu nået niveauet fra
før krisen. Danske virksomheder har vist stor interesse for Ukraine. HKH Kronprinsen besøgte
Ukraine i juni 2011 med en stor erhvervsdelegation især koncentreret om energi/miljø og
fødevarer/agroindustri. En dyb og omfattende frihandelsaftale med EU vil på længere sigt forbedre
erhvervsklimaet i Ukraine og fjerne en række handelshindringer. Den vil dermed forbedre de danske
kommercielle muligheder.
52
 EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 358: Regeringens handelspolitiske orientering for 2011 i WTO-sager
1098917_0059.png
Kommissionen annoncerede i december 2011, at man var parat til at indlede forhandlinger om
DCFTA’er med Georgien og Moldova. De egentlige forhandlinger ventes indledt i februar 2012.
Beslutningen om at indlede forhandlinger skete på baggrund af de gode fremskridt, som disse to
lande har gjort med lovgivningsmæssige og administrative reformer, der sætter dem i stand til at
kunne føre forhandlingerne og senere implementere resultatet.
Armenien forbereder sig også på at indlede forhandlinger, hvilket forventes at kunne ske i første
halvdel af 2012. En DCFTA med Aserbajdsjan ligger længere ude i fremtiden, idet landet først skal
med i WTO.
Danmark tillægger Det Østlige Partnerskab stor betydning og støtter bestræbelserne på at nå en
højere grad af integration med partnerlandene. Selv om de pågældende økonomier er små, er det
vigtigt at opnå en succes i de kommende forhandlinger, som vil vise, at tættere økonomisk
integration med EU er en attraktiv vej frem for EU’s nabolande, uanset de betydelige vanskeligheder
ved at leve op til EU’s acquis på alle områder.
Det bliver en væsentlig opgave for Danmark som formand for EU’s Råd i første halvår i 2012 at sikre
fremdrift inden for Det Østlige Partnerskab. Det forudses dog ikke, at de forhandlinger, som er
indledt med Moldova og Georgien, kan afsluttes under formandskabet.
Danmarks samhandel med Det Østlige Partnerskab 2010 (Armenien, Aserbajdsjan, Georgien,
Hviderusland, Moldova og Ukraine)
Samlet er Det Ø. Partnerskab Danmarks 36. største
eksportmarked*
Samlet er Det Ø. Partnerskab 20. største eksportmarked
uden for EU*
Eksporten udgjorde 0,39 % af Danmarks samlede eksport
De 5 største eksportvaregrupper
Mia. kr.
3
2,5
2
1,5
Mio. kr.
Medicinske og pharmaceutiske produkter
Maskiner og tilbehør til industrien
Specialmaskiner til forskellige industrier
Elektriske maskiner og apparater
Diverse næringsmidler
Alle varegrupper i alt
299
296
204
158
133
Andel
14,1 %
14,0 %
9,6 %
7,5 %
6,3 %
1
0,5
0
Import
2007
Eksport
2008
2009
Eksp. af tjenesteydelser
2010
2.123 100,0 %
* Når Det Ø. Partnerskab bliver sammenlignet med listen over lande, Danmark eksportere til.
53
 EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 358: Regeringens handelspolitiske orientering for 2011 i WTO-sager
DE SYDLIGE MIDDELHAVSLANDE
Den overordnede retning for EU’s bestræbelser på yderligere liberalisering af handelen med de
sydlige middelhavslande blev udstukket på det ekstraordinære møde i Det Europæiske Råd den 11.
marts 2011 om Det Arabiske Forår. DER opfordrede bl.a. til dybere økonomisk integration og bredere
markedsadgang, herunder at Kommissionen præsenterede forslag til at fremme handel og
udenlandske investeringer i regionen på kort, mellemlangt og langt sigt.
Som opfølgning på opfordringen fra DER har Kommissionen i oktober 2011 præsenteret udkast til
forhandlingsmandater til at åbne forhandlinger med Tunesien, Marokko, Jordan og Egypten om en
opgradering af deres associeringsaftaler med henblik på at etablere dybe og omfattende
frihandelsaftaler.
Målet er, at der på Euromed handelsministermødet til maj/juni 2012 kan træffes beslutning om at
indlede forhandlinger med et eller flere lande i takt med, at de er rede dertil, i første omgang
Tunesien og/eller Marokko. For så vidt angår Egypten, vil der næppe blive åbnet forhandlinger, før
situationen måtte have stabiliseret sig efter de demokratiske valg i 2011. For Jordans vedkommende
kræves der gennemførelse af flere økonomiske og regulatoriske reformer samt en yderligere
styrkelse af den demokratiske udvikling, før forhandlinger synes indenfor rækkevidde.
Eftersom DCFTA’erne (se side 52) bliver led i den samlede associeringsaftalepakke mellem EU og de
respektive lande, vil også politiske aspekter såsom respekt for menneskerettigheder mv. være
omfattet af en endelig aftale.
Det kan ikke udelukkes, at det kan tage nogen tid, før de egentlige forhandlinger kan bringes til
afslutning. Det må forventes, at forhandlingerne vil være præget af behovet for hensyn til EU-
producenter af sensitive landbrugsprodukter i især sydeuropæiske medlemslande, der konkurrerer
med tilsvarende produkter. Hertil kommer, at den politiske usikkerhed kan spille ind for de fire
landes muligheder for at indgå i de teknisk og politisk vanskelige forhandlinger.
Der er ikke umiddelbart danske kommercielle interesser på spil, men DCFTA’er forventes på sigt at
kunne sikre danske forbrugere et bedre og jævnere udbud af prisbillige kvalitetsgrøntsager hele året.
54
 EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 358: Regeringens handelspolitiske orientering for 2011 i WTO-sager
6.
FÆRØERNE OG GRØNLAND
Færøerne og Grønland er i kraft af Kongeriget Danmarks WTO-medlemskab omfattet af WTO’s regler.
For Grønlands vedkommende forventes der igangsat en såkaldt notifikationsproces ved afslutningen
af Doha-runden, som har til formål at bringe grønlandsk lovgivning og handelsregulering i fuld
overensstemmelse med WTO’s regler.
Siden Doha Rundens start i 2001 har det været en prioritet at søge at sikre, at Grønland og Færøerne
vil kunne omfattes af eventuelle nye WTO-regler vedrørende såkaldt ‘små og sårbare økonomier’,
som måtte blive besluttet i forbindelse med Doha Runden.
I Doha-erklæringen fremhæves, at der skal tages særlige hensyn til de små og sårbare økonomier,
hvilket i praksis må formodes at være ensbetydende med længere overgangsperioder,
handelsrelateret teknisk bistand og færre forpligtelser til toldnedsættelse. Grønland og Færøerne er
på mange måder karakteriseret ved særlige økonomiske betingelser, som giver grundlag for at
definere de to økonomier som små og sårbare, herunder relativ geografisk isolation, klimaforhold og
stor betydning af få eksportvarer som fisk og rejer.
Fra dansk side har man derfor arbejdet for at gøre hovedaktører i WTO, herunder EU Kommissionen,
opmærksom på Grønlands og Færøernes særlige interesser i at blive imødekommet under disse
forhandlinger. Forhandlingerne om små og sårbare økonomier har imidlertid vist sig komplicerede –
ikke mindst fordi udviklingslandene internt er uenige om, hvilke kriterier der skal ligge til grund for
definitionen af en lille og sårbar økonomi. Selv om forhandlingerne har været kendetegnet ved en
klar udviklingsvinkel, kan det ikke udelukkes, at netop uenigheden om definitionen vil kunne
betyde, at definitionen af små og sårbare økonomier i sidste ende bliver så rummelig, at Grønland og
Færøerne vil kunne falde inden for denne kategori på trods af et relativt højt BNP pr. indbygger.
Efter længere tids forhandlinger vedtog EU’s ministerråd den 27. juli 2009 en forordning om handel
med sælprodukter. Med forordningen harmoniseres reglerne om omsætning af sælprodukter.
Omsætning af sælprodukter er efter forordningen kun tilladt, hvis sælproduktet hidrører fra
inuitsamfundenes eller andre oprindelige samfunds traditionelle jagt og bidrager til deres
underhold. Danmark har i tæt samarbejde med Grønland arbejdet hårdt for, at der ville blive taget
højde for grønlandske interesser i sagen. Dette er bl.a. kommet til udtryk i udformningen af
inuitundtagelsen. Forordningen trådte i kraft den 20. november 2009. Salgsforbuddet for
sælprodukter, der ikke omfattes af inuitundtagelse, trådte i kraft den 20. august 2010.
55
 EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 358: Regeringens handelspolitiske orientering for 2011 i WTO-sager
7.
KOMMENDE STØRRE HANDELSPOLITISKE
UDFORDRINGER
EU-FORMANDSKABET 2012
Gennem 2011 har Regeringen også på det handelspolitiske område forberedt sig til EU-
formandskabet i 2012.
Handels- og investeringsministeren lancerede sine visioner for EU-formandskabet på den
handelspolitiske konference i København i december 2011, der blev gennemført i samarbejde med
Dansk Industri, Europabevægelsen, EU-Kommissionens repræsentation i Danmark og Europa-
Parlamentets informationskontor i København.
Generelt vil det også på det handelspolitiske område være afgørende, at prioriteterne bidrager til at
skabe vækst og beskæftigelse i Europa. Samtidig er det også vigtigt, at EU-landene fastholder sit
fokus på, at global frihandel også skal tage hensyn til udviklingslandene. Endelig vil det også på det
handelspolitiske område være meget væsentligt, at EU-formandskabet bidrager til at få koblingen til
klimaudfordringerne tilbage på EU’s dagsorden.
Indenfor vækst og beskæftigelse vil EU-formandskabet prioritere markedsadgang til BRIK-landene.
De enkelte BRIK-lande er beskrevet tidligere i orienteringen — fælles for dem er, at yderligere
markedsadgang er essentielt for at trække EU ud af krisen. Dernæst vil det danske EU-formandskab
prioritere, at der lanceres frihandelsaftaleforhandlinger med Japan. Det vil imidlertid både kræve, at
EU bliver parat, og at Japan udviser tilstrækkelig forhandlingsvilje. EU-formandskabet vil også
prioritere en yderligere liberalisering af frihandlen med EU’s nabolande. Mod syd er det afgørende,
at EU leverer på sine hensigter om støtte til det Arabiske Forår. Mod øst er det ligeledes afgørende, at
EU bygger videre på de nære relationer, der er opbygget indenfor det østlige partnerskab. Endelig vil
det danske EU-formandskab ligeledes prioritere udviklingen i WTO og Doha-udviklingsrunden. Det
siger sig selv, at et velfungerende og stærkt WTO er afgørende for global frihandel — og at et resultat
i Doha-udviklingsrunden kunne få betydelige positive effekter på global handel, herunder også for
udviklingslandene. Under overskriften vækst og beskæftigelse vil Danmark under EU-formandskabet
ligeledes søge at fremme de transatlantiske økonomiske relationer. Endelig vil Danmark forsøge at
komme så langt som muligt med implementeringen af den EU-fælles investeringspolitik, der blev en
realitet, da Lissabon-traktaten trådte i kraft.
Under EU-formandskabet vil Danmark endvidere prioritere handel og udvikling for derved at bidrage
til, at EU-landene fastholder sit fokus på, hvordan handelspolitikken gør bedst gavn for
udviklingslandene. EU-Kommissionen vil under dansk EU-formandskab komme med sin første
meddelelse om handel og udvikling i omkring 10 år. Der vil blive vedtaget rådskonklusioner om
denne meddelelse — de første rådskonklusioner, der vedtages i udenrigsrådet om handelspolitiske
sager siden Lissabon-traktaten trådte i kraft.
Endelig vil EU-formandskabet gøre handel og klima til et tværgående tema i de handelspolitiske
forhandlinger. Danmark vil arbejde for, at der under EU-formanskabet igangsættes en analyse af
muligheden for et handelspolitisk bidrag til løsning af klimaudfordringerne. Det forventes bl.a., at
denne analyse vil se nærmere på, hvordan klimahensynet kan indarbejdes i de bilaterale
frihandelsforhandlinger. Samt hvordan EU kan støtte op om handelsliberalisering indenfor
vedvarende energi, herunder forslaget om en Sustainable Energy Trade Agreement (SETA).
56
 EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 358: Regeringens handelspolitiske orientering for 2011 i WTO-sager
HANDEL OG KLIMA
Bæredygtig udvikling og beskyttelse og bevarelse af miljøet er fundamentale målsætninger for WTO
og indskrevet i Marrakesh aftalen. Målsætningerne komplementerer WTO’s overordnede målsætning
om at begrænse handelsmæssige barrierer og diskriminerende behandling i den internationale
handel. Handelspolitikken er således et vigtigt udenrigspolitisk instrument i relation til klima og
sikkerhed. Udfordringen består i at fremme en klimavenlig økonomisk udvikling globalt, men ikke
mindst i udviklingslandene, uden at der gås på kompromis med udviklingslandenes berettigede
forventninger om økonomisk og materiel udvikling. Dette skal bl.a. ske ved en gradvis omstilling fra
fossilt brændsel til alternative energikilder samt ved at fremme bæredygtige produktionsformer.
Udviklingslandene har bl.a. under de internationale klimaforhandlinger stillet krav om finansiering
og teknologioverførsel for at medvirke til dette.
Teknologioverførslen sker allerede i et vist omfang på kommercielle vilkår, men navnlig LDC’erne har
behov for støtte til erhvervelse og effektiv anvendelse af klimavenlige teknologier. Under COP-16 i
Cancún nåede man til enighed om at oprette en teknologioverførselsmekanisme, der i første omgang
skal bruges til kortlægning af teknologioverførselsbehovet, og som siden skal koordinere
overførslerne og sikre, at resultaterne bliver så effektive som muligt.
Processen ville kunne understøttes og fremskyndes, hvis der kunne skabes omfattende enighed om
en konkret global liberalisering af handelen med klimavenlige produkter og teknologier. I WTO
presser EU på for at fremme denne dagsorden, men hidtil uden den store succes, bl.a. fordi mange
udviklingslande ønsker at undgå toldprovenutab og opretholde beskyttelse af egen spirende
produktion af varer til frembringelse af alternativ energi.
Derudover har EU arbejdet på at få etableret en forståelse med USA, Canada og en række andre i- og
ulande for at bane vej for en plurilateral aftale om liberalisering af deres import af klimavenlige
produkter og teknologier fra alle WTO-medlemslandene. Arbejdet har indtil videre fokuseret på
udarbejdelse af en liste over klimavenlige produkter og har endnu ikke ført til et konkret resultat.
I erkendelse af behovet for at sætte fornyet gang i arbejdet med en grøn frihandelsaftale på
energiområdet har tænketanken ICTSD (International Centre for Trade and Sustainable Development)
i Genéve i samarbejde med GGGI og Peterson Institute lanceret ideen om en
plurilateral
aftale om
miljø- og klimavenlige varer, som benævnes ‘Sustainable Energy Trade Agreement’ (SETA). SETA blev
bl.a. præsenteret under Global Green Growth Forum i København den 11.-12. oktober 2011.
I modsætning til tidligere forsøg lægges der ikke op til en traditionel
multilateral
WTO-aftale om
liberalisering af miljøvenlige varer og tjenesteydelser, idet ikke meget tyder på, at der vil kunne
samles tilslutning til den idé på nuværende tidspunkt.
ICSTD peger i stedet på muligheder såvel i WTO som uden for WTO i form af et plurilateralt initiativ.
Ideen er at bygge videre på de drøftelser, som allerede har været om spørgsmålet i WTO’s komité for
handel og miljø.
Parallelt hermed har Asia Pacific Economic Cooperation (APEC), som omfatter en gruppe af
stillehavslande, herunder USA og Kina, offentliggjort en erklæring efter ministermødet den 12.-13.
november 2011. Erklæringen lægger op til, at APEC vil arbejde videre i 2012 med en liste over klima-
og miljøvenlige produkter, som man vil nedsætte toldsatserne for, eliminere ikke toldmæssige
barrierer og en mere ensartet tilgang til standarder, hvilket kunne tyde på en vis opblødning i
spørgsmålet fra såvel amerikansk som kinesisk side, om end de kinesiske signaler ikke er ganske
57
 EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 358: Regeringens handelspolitiske orientering for 2011 i WTO-sager
klare. Kina synes også fortsat imod at bringe spørgsmålet ind i WTO-regi. Omvendt fremhæver
kinesiske iagttagere ovenpå APEC-beslutningen, at sænkningen af toldsatserne på den lange bane
vil være til fordel for kinesisk erhvervsliv, herunder yderligere bidrage til at fremme kinesiske
investeringer på området.
Der synes således at være en gryende international erkendelse af behovet for et initiativ for at
liberalisere handlen med miljø- og klimavenlige varer og tjenesteydelser. Fra dansk side arbejder
man aktivt i såvel EU- som WTO-regi for at undersøge mulighederne for støtte til visionen om en WTO
medholdelig grøn frihandelsaftale baseret på det koncept om SETA, som foreslået af ICTSD såvel
som på at fremme bilaterale/regionale tilgange som frihandelsaftaler til at liberalisere klimavenlige
varer og tjenester.
58
 EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 358: Regeringens handelspolitiske orientering for 2011 i WTO-sager
REFORM AF WTO
Til trods for, at WTO er en relativt ny organisation, har overvejelser om reform af WTO og om
forbedring af organisationens funktion og virkemåde jævnligt været på dagsordenen. Dette har også
været tilfældet i 2011, hvor man igen så overvejelser om reformtiltag, der kunne styrke
organisationen på flere områder, således at det multilaterale handelssystem bedre ville være i stand
til at reagere i forhold til den internationale økonomis skiftende udfordringer.
Spørgsmålet om reform af WTO blev dog ikke bragt væsentligt videre op til den 8.
ministerkonference, idet disse forhandlinger også var præget af den manglende fremdrift i DDA-
forhandlingerne. Enkelte temaer indgik dog i drøftelserne under konferencen og i formandens
opsummering, som kan få betydning i forhold til de videre overvejelser om reform af WTO:
Forbedring af den regelmæssige overvågningsmekanisme ift. handelsbarrierer og
protektionisme
Forbedringer ift. notifikationsforpligtelser
Analyse af WTO’s mulige håndtering af nye globale udfordringer, fx klimaændringer,
fødevareforsyningssikkerhed, handel og valutakurser, investeringer
Betydningen af regionale og bilaterale frihandelsaftaler og de systemiske implikationer
Transparens og inklusivitet som hovedhensyn i forbindelse med forbedring af
organisationens effektivitet
Særlig hensyntagen i WTO’s tvistbilæggelsessystem til fattige og små og sårbare
medlemmer
Baggrunden for overvejelserne og diskussionerne om forbedring af WTO’s funktion er, at WTO som
international organisation er oprettet med en ganske bred økonomisk og handelspolitisk dagsorden
og med et instrumentarium – bl.a. tvistbilæggelsessystemet – der rummer betydelige potentielle
muligheder. WTO’s fleksibilitet og tilpasningsevne, såvel i forhold til en ændret international
dagsorden som til en kraftigt udvidet medlemskreds, er ligeledes blevet fremhævet på plussiden.
Heroverfor står imidlertid, at WTO’s dagsorden er et kludetæppe af forskellige interesser, konflikter
og problemer, hvor medlemmer såvel som omgivelser har forskellige krav og forventninger til
organisationen, og hvor krav til output og succesmål i bedste fald er uklare. Sammenholdes dette
med et organisatorisk setup og arbejdsformer, der kun har ændret sig lidt gennem årene, og et
sekretariat, der trods vækst i opgaver og medlemstal har været stort set uændret fra organisationens
start, tegner der sig et klart behov for reformer, hvis WTO’s potentiale som internationalt instrument
skal realiseres. Det er dette problemfelt, der giver anledning til de fortsatte analyser og diskussioner.
Et af de overordnede spørgsmål knytter sig til WTO’s formål: Er målet global frihandel? Skal WTO
være facilitator i handelspolitiske relationer, dommer i tvister eller bidrage til at skabe internationalt
samarbejde om løsningen af globale problemer? WTO betragtes traditionelt som et middel til at
liberalisere handel og derigennem at skabe øget velstand. Målet har imidlertid aldrig været
ubegrænset frihandel, men handel inden for en regelbaseret ramme med udgangspunkt i
forudsigelighed, transparens og lige vilkår, og hvor bl.a. generaldirektør Lamy har fremhævet den
rolle, WTO kan spille — fx i forhold til den finansielle krise.
Udvidelsen af WTO’s medlemskreds har også betydet øgede forskelle i synet på organisationen og
dens formål. En del nye medlemmer har tilsluttet sig WTO primært ud fra en forventning om
derigennem at opnå handelsmæssige og økonomiske fordele, mens opbakningen til det
multilaterale system som sådant, til handelsliberalisering og til international regulering er mindre. Et
stort antal af de nye medlemmer er samtidig relativt svage stater, hvor løsninger skal tilgodese
betydeligt flere forskellige interesser. Der er derfor behov for en særlig og målrettet indsats for at
59
 EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 358: Regeringens handelspolitiske orientering for 2011 i WTO-sager
fastholde det nødvendige engagement i processen fra disse medlemmers side. Hertil kommer, at
Ruslands medlemskab som den sidste store økonomi, der optages, i sig selv må forventes at ville
påvirke organisationen.
Som en af årsagerne til, at det er så vanskeligt at opnå enighed i WTO, er der blevet peget på
beslutningsprocessen. Især kravet om enstemmighed og behovet for at involvere alle i alt skaber en
tung beslutningsproces, der kræver tid og en betydelig forhandlingsindsats, hvilket ofte gør WTO
nærmest handlingslammet. Mange har derfor fremhævet som afgørende, at WTO’s spilleregler bør
ændres, så organisationen bliver bedre i stand til at skabe de nødvendige resultater. Specielt tre
grundlæggende — og sammenhængende — begrænsninger i det nuværende WTO-system er i fokus:
‘Bottom-up’-tilgangen, dvs. at medlemmerne selv har ledelsen i forhandlingerne, og at det er
op til medlemmerne at skabe kompromis’er ved at fremlægge forslag og opnå enighed om
forhandlingstemaer spørgsmål for spørgsmål, så det endelige resultat fremstår gradvist,
efterhånden som der opnås aftaler om enkeltspørgsmål
‘Single undertaking’, dvs. at et betydeligt antal meget forskellige emner forhandles
samtidigt, hvor intet er aftalt, før alt er på plads
Konsensusprincippet, dvs. at alle skal være enige om alt
Et andet forhold i relation til forhandlingsprocessen, som påkalder sig interesse i denne forbindelse,
er selve runde-begrebet. Forhandling i runder er en arv fra GATT. Da WTO blev oprettet som en
egentlig organisation i 1995, var der en forventning om, at forhandlinger kunne foregå løbende i
stedet for i runder. Behovet for at skabe ‘pakker’, som kunne kombinere indrømmelser på forskellige
områder, så der altid i pakken var noget af interesse for enhver part, førte imidlertid til en
fortsættelse af rundeforhandlinger. Risikoen herved er, som det fremstår mere og mere tydeligt, at
det bedste bliver det godes værste fjende, hvor resultater på ét forhandlingsområde bliver taget som
gidsel for resultater på andre områder, og at balancekravet udstrækkes til ikke alene at gælde den
samlede pakke, men også for hver enkelt af de konkrete emner, der indgår.
Foruden at se på forhandlinger som en løbende proces er der også peget på muligheden for at sikre
forhandlingsresultater på en snævrere basis end runde-formatet. Det kunne enten være i form af
sektoraftaler om konkrete emneområder eller som plurilaterale aftaler mellem et mindre antal
særligt interesserede parter, men som andre medlemmer kunne tilslutte sig, og hvor
liberaliseringsfordele på MFN-basis kunne udstrækkes til alle medlemmer, som fx for ITA-aftalen (IT-
aftalen fra 1996). Det er dog klart, at nogle af de store og centrale forhandlingsemner alene vil kunne
håndteres i en omfattende multilateral aftale, fx landbrug og fiskerisubsidier.
Endelig knytter en række overvejelser sig til WTO-sekretariatet og den daglige drift af organisationen.
Det er ikke alene et spørgsmål om sekretariatets størrelse, men også om dets rolle i forhold til
udviklingen af WTO-samarbejdet. Fx har sekretariatet ikke en selvstændig ret til at fremsætte forslag,
som kan bringe arbejdet videre, eller til at overvåge, at aftalte regler efterleves — svarende til den
funktion Kommissionen har i EU-samarbejdet. Andre overvejelser knytter sig til den politiske ledelse
af arbejdet i WTO, til tvistsystemets kapacitet og effektive varetagelse af funktionen, samt til WTO’s
rolle i forhold til omverdenen og til andre internationale organisationer, herunder FN-systemet.
60
 EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 358: Regeringens handelspolitiske orientering for 2011 i WTO-sager
ANDRE EMNER
SINGAPORE-EMNERNE
Betegnelsen Singapore-emner dækker over fire emner, som ikke fra starten var med i WTO’s
dagsorden, men som den første ministerkonference i Singapore i 1996 besluttede at inkludere i
arbejdet, nemlig:
Handel og investering.
Handel og konkurrence.
Transparens i offentlige indkøb.
Handelslettelse.
Singapore-mandatet indebar, at analyse af de fire emner blev indledt i WTO. De fleste
udviklingslande var imidlertid skeptiske over for emnerne, som efter deres opfattede primært var af
interesse for udviklede lande.
Alle fire emner var med i forhandlingsdagsordenen fra Doha-ministermødet, men på den betingelse,
at WTO-ministerkonferencen i Cancún i 2003 med konsensus skulle beslutte endeligt, hvorvidt
substansforhandlinger skulle indledes. I Cancún var det imidlertid klart, at der ikke kunne gøres
fremskridt for de fire emner. En række udviklingslande fandt, at der var behov for yderligere afklaring
af virkningerne af WTO-regler på disse nye områder. Dermed kunne der ikke opnås den nødvendige
konsensus til at indlede forhandlinger. Efter yderligere drøftelser besluttede WTO’s Generelle Råd
ved midtvejsmødet i juli 2004 med konsensus at indlede forhandlinger om handelslettelse (jf. side
14), mens der for de tre øvrige emner blev konstateret enighed om, at de ikke ville være del af DDA-
forhandlingerne, og at der derfor ikke ville blive arbejdet videre med dem, så længe forhandlingerne
foregik.
Specielt investering og konkurrence er således emner på WTO’s ‘udestående dagsorden’, som venter
på at blive taget op. Samtidig har der med tiden vist sig en stigende interesse også fra
udviklingslandes side for at drøfte disse spørgsmål, bl.a. i lyset af behovet for at tiltrække
udenlandske investeringer. For EU’s vedkommende har Lissabon-traktatens ikrafttræden primo
december 2009 betydning for investeringsområdet. Mens kompetencen på investeringsområdet i
udgangspunktet tidligere har været delt kompetence mellem medlemsstaterne og EU, fastslår
Lissabon-traktaten nu, at området for direkte udenlandske investeringer er eksklusiv
fællesskabskompetence, jf. TEUF artikel 207. Målet med denne ændring er, at EU efterhånden enten
vil kunne indgå separate aftaler om investeringsbeskyttelse med strategisk vigtige tredjelande, eller
lade EU’s bilaterale frihandelsaftaler omfatte et kapitel om investeringsbeskyttelse, jf. tidligere
afsnit om EU’s nye globale investeringspolitik. Medlemsstaterne vil fortsat kunne opretholde og
indgå bilaterale investeringsbeskyttelsestraktater med de tredjelande, som Unionen ikke selv indgår
aftaler med efter bemyndigelse fra Kommissionen.
Mange lande, bl.a. Kina, har under finanskrisen igangsat betydelige stimulus-pakker for deres
økonomier med ‘køb nationalt’ klausuler i reglerne for offentlige indkøb. Disse tiltag har sat WTO’s
aftale om offentlige indkøb (‘Agreement on Government Procument’, GPA) på en hård prøve.
Aftalen er en såkaldt plurilateral aftale, der alene er bindende for de lande, der har underskrevet
den. Aftalen omfatter 42 lande, herunder de 27 EU-lande, USA, Japan, Korea, Norge og Schweiz. For
parterne indebærer aftalen en forpligtelse til ligebehandling af nationale og udenlandske
tilbudsgivere ved offentlige indkøb.
61
 EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 358: Regeringens handelspolitiske orientering for 2011 i WTO-sager
Der har længe været forhandlet mellem parterne om en forbedring på tre områder: 1) tilpasning af
aftalen til udviklingen i informationsteknologi og indkøbsmetoder, 2) udvide aftalens dækning, og 3)
udrydde resterende diskriminerende foranstaltninger.
Det lykkedes umiddelbart forud for WTO’s ministerkonference i december 2011 at må til principiel
enighed om væsentlige forbedringer på disse punkter, og en ny aftale ventes indgået i 2012.
Kommissionen har beregnet, at den nye aftale vil dække udbud på € 600 mia. årligt, hvilket er € 100
mia. mere end den nuværende aftale. EU har især lagt vægt på at opnå forbedringer i forhold til USA
og Japan.
Kina har udtrykt interesse for at deltage i aftalen, og Kina fremlagde i 2011 et revideret
tiltrædelsestilbud til de andre GPA-lande. Tilbuddet er under overvejelse. Rusland har ved sin
tiltrædelse af WTO forpligtet sig til at blive part i GPA inden for 4 år.
Danmark har støttet disse forhandlinger på baggrund af de store danske interesser i bedre adgang til
markedet for offentlige indkøb. Det er også i dansk interesse at udvide kredsen af deltagere i aftalen
for at modvirke protektionistiske tendenser som følge af den økonomiske krise.
Kommissionen har bebudet et forslag til en retsakt, der skal sikre reciprocitet i adgangen til
markeder for offentlige udbud. Kommissionen finder, at mange tredjelandes markeder er langt mere
lukkede end EU’s marked. Kommissionen ønsker derfor et handelspolitisk instrument, som kan
overbevise andre lande om det gavnlige i at åbne deres markeder for ikke at miste adgangen til EU’s
marked. Kommissionen har gennemført en offentlig høring, hvorunder man har fremlagt 4
overordnede løsninger:
1.
2.
Status quo, ingen ændringer
Soft law: Vejledning fra Kommissionen om muligheden for at udelukke virksomheder fra
tredjelande og om rettigheder og forpligtelser i internationale aftaler
3.A. Krav til medlemsstaterne om at udelukke virksomheder fra tredjelande (med visse
undtagelser, der kan anvendes mod ex post notifikation til Kommissionen)
3.B. Give medlemsstaterne mulighed for at udelukke virksomheder fra specifikke lande (på
betingelse af ex ante notifikation til Kommissionen)
Forslaget til retsakten ventes fremlagt af Kommissionen tidligt i 2012. Forslaget indgår som del af en
større ‘udbudspakke’, der også omfatter forslag til revision af udbudsdirektiverne.
Danmark har stor interesse i at bevare et åbent marked for offentlig udbud, der kan sikre høj kvalitet
i buddene, fremme produktivitet og innovation og give bedre løsninger til en lavere pris. Danmark
ønsker derfor åbning af markedet frem for at skabe nye barrierer.
ARBEJDSTAGERRETTIGHEDER I WTO/ILO
Handel og arbejdstagerrettigheder er et yderligere emne, som må forventes at trænge sig på i forhold
til WTO’s fremtidige forhandlingsdagsorden. Doha-erklæringen fra 2001 bekræftede erklæringen fra
WTO-ministerkonferencen i Singapore i 1996 om internationale arbejdstagerrettigheder og tog
arbejdet i FN’s internationale arbejdsorganisation, International Labour Organization (ILO), om
globaliseringens sociale dimension til efterretning. Trods en ihærdig indsats lykkedes det ikke
Danmark og EU at få gjort handel og arbejdstagerrettigheder til et forhandlingsemne i Doha Runden,
ligesom området indtil videre heller ikke har været omfattet af WTO’s arbejdsprogram i øvrigt.
62
 EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 358: Regeringens handelspolitiske orientering for 2011 i WTO-sager
Selvom arbejdstagerrettigheder ikke er et WTO-forhandlingsemne, pågår der et teknisk samarbejde
mellem de to organisationers sekretariater med henblik på at sikre kohærens. WTO’s sekretariat
deltager som observatør i ILO’s styrelsesråd og i møderne i ILO arbejdsgruppen om ’Social
Dimension of Globalization’. Samarbejdet mellem ILO og WTO kommer lejlighedsvist til udtryk, som
da de to organisationers sekretariater i 2007 udgav en første fælles rapport om handel og
beskæftigelse, ‘Trade and Employment: Challenges for Policy Research’.
63
 EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 358: Regeringens handelspolitiske orientering for 2011 i WTO-sager
1098917_0070.png
8.
BILAG
BILAG 1: GRUNDLAGET FOR EU’S HANDELSPOLITIK
EU’s fælles handelspolitik er baseret på artikel 207 i traktaten om Den Europæiske Unions
Funktionsmåde. Bestemmelsen danner også grundlaget for den handelspolitiske komite, hvori EU
behandler handelspolitiske spørgsmål.
Artikel 207
1. Den fælles handelspolitik bygger på ensartede principper, navnlig for så vidt angår
toldændringer, indgåelse af told- og handelsaftaler vedrørende handel med varer og
tjenesteydelser, handelsrelaterede aspekter af intellektuel ejendomsret, direkte udenlandske
investeringer, gennemførelse af ensartethed i liberaliseringsforanstaltninger, eksportpolitik og
handelspolitiske beskyttelsesforanstaltninger, herunder foranstaltninger mod dumping og
subsidieordninger. Den fælles handelspolitik føres inden for rammerne af principperne og
målene for Unionens optræden udadtil.
2. Europa-Parlamentet og Rådet vedtager ved forordning efter den almindelige
lovgivningsprocedure foranstaltninger til fastlæggelse af rammerne for gennemførelsen af den
fælles handelspolitik.
3. Skal der føres forhandlinger om og indgås aftaler med et eller flere tredjelande eller en eller
flere internationale organisationer, finder artikel 218 anvendelse, jf. dog de særlige
bestemmelser i nærværende artikel.
Kommissionen retter henstillinger til Rådet, som bemyndiger den til at indlede de nødvendige
forhandlinger. Rådet og Kommissionen skal sikre, at de forhandlede aftaler er i
overensstemmelse med Unionens interne politikker og regler.
Disse forhandlinger føres af Kommissionen i samråd med et særligt udvalg udpeget af Rådet til
at bistå den i dette arbejde og inden for rammerne af direktiver, som Rådet kan meddele den.
Kommissionen aflægger regelmæssigt beretning til det særlige udvalg og til Europa-
Parlamentet om, hvordan forhandlingerne skrider frem.
4. For så vidt angår forhandling og indgåelse af aftaler som nævnt i stk. 3 træffer Rådet afgørelse
med kvalificeret flertal.
For så vidt angår forhandling og indgåelse af aftaler på områderne handel med tjenesteydelser
og handelsrelaterede aspekter af intellektuel ejendomsret samt direkte udenlandske
investeringer træffer Rådet afgørelse med enstemmighed, hvis aftalen omfatter bestemmelser,
hvor der kræves enstemmighed for vedtagelse af interne regler.
Rådet træffer ligeledes afgørelse med enstemmighed om forhandling og indgåelse af aftaler
a) på området handel med kulturelle og audiovisuelle tjenesteydelser, når disse aftaler
indebærer en risiko for, at den kulturelle og sproglige mangfoldighed i Unionen bringes i
fare
b) på området handel med sociale, uddannelsesmæssige og sundhedsmæssige
tjenesteydelser, når disse aftaler indebærer en risiko for, at den nationale tilrettelæggelse
af sådanne tjenester forstyrres alvorligt, og at medlemsstaternes ansvar for levering heraf
bringes i fare.
5. Forhandling og indgåelse af internationale aftaler på transportområdet er omfattet af tredje
del, afsnit VI, samt af artikel 218.
6. Udøvelsen af de beføjelser, som denne artikel tillægger på området den fælles handelspolitik,
berører ikke afgrænsningen af beføjelserne mellem Unionen og medlemsstaterne og vil ikke
føre til en harmonisering af medlemsstaternes love og administrative bestemmelser, i det
omfang traktaterne udelukker en sådan harmonisering.
64
 EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 358: Regeringens handelspolitiske orientering for 2011 i WTO-sager
1098917_0071.png
BILAG 2: CODEX ALIMENTARIUS
Facts om Codex Alimentarius
Codex Alimentarius er et samarbejde mellem FN-organisationerne FAO og WHO. Formålet er at
udarbejde globale standarder, anbefalinger og retningslinjer for fødevarer og fødevareproduktion
med henblik på at sikre forsyning med sunde og sikre fødevarer og lette den globale samhandel
hermed. Standarderne udarbejdes bl.a. i en række permanente Codex komiteer, der beskæftiger
sig med forskellige aspekter af fødevaresikkerhed, fx tilsætningsstoffer og forureninger, rester af
veterinærmedicin, hygiejne og mærkning. Ensartede retningslinjer for fødevaresikkerhed har
desuden stor betydning for den internationale handel med fødevarer, idet Codex normer i henhold
til SPS-aftalen inden for WTO-systemet udgør en reference, som danner udgangspunkt for
afgørelser ved eventuelle handelstvister. Codex Alimentarius har verden over skabt stor
opmærksomhed omkring fødevarekvalitet og fødevaresikkerhed. I alt 182 lande og EU-
kommissionen er medlem af Codex Alimentarius. Desuden er en lang række organisationer
tilknyttet, fx World Trade Organization (WTO), Grain and Feed Trade Association (GAFTA),
International Feed Industry Federation (IFIF) og Consumers International (CI). Disse har dog kun
observatørstatus ved de møder, der jævnligt afholdes. Codex Alimentarius Kommissionen er den
højeste myndighed. På kommissionens hjemmeside
www.codexalimentarius.net
findes yderligere
oplysninger. Danmarks deltagelse i Codex Alimentarius samarbejdet koordineres af
Fødevarestyrelsen.
Der har været afholdt en række Codex møder af interesse for Danmark. Det drejer sig om komiteen
for tilsætningsstoffer, komiteen for forureninger, komiteen for restindhold af pesticider i fødevarer,
komiteen for mærkning af fødevarer, Codex Alimentarius Commission, komiteen for speciel ernæring
og komiteen for fødevarehygiejne.
KOMITEEN VEDRØRENDE TILSÆTNINGSSTOFFER, 14. – 18. MARTS 2011
På det afholdte møde i komiteen var et af de væsentligste emner en fortsættelse af det
igangværende arbejde med at fastlægge den generelle standard for tilsætningsstoffer og
specifikationer for tilsætningsstoffer. Den generelle standard for tilsætningsstoffer (GSFA) er en
liste over, hvilke tilsætningsstoffer, der må anvendes i diverse fødevarer. I GSFA’en er der ud for
alle tilsætningsstoffer angivet en funktion, maksimal-dosis samt i hvilke fødevaregrupper,
tilsætningsstoffet må anvendes. Den færdiggjorte liste bliver i princippet Codex
medlemslandenes positivliste a la den danske positivliste, men GSFA’en bliver mere
omfattende, da den skal omfatte samtlige fødevarer på det globale marked.
Det konkrete indhold af GSFA’en bygger på oplysninger fra de enkelte medlemsstater. En
forudsætning for, at de foreslåede tilsætningsstoffer bliver indarbejdet i standarden, er at de er
vurderet og fundet sundhedsmæssigt acceptable af JECFA (FAO/WHO's Joint Expert Committee
on Food Additives and Contaminants).
På mødet forsattes arbejdet med at overføre de tilsætningsstofbestemmelser, der findes i
diverse, specifikke produkter, hvor der er udarbejdet varestandarder (for eksempel
kødprodukter), til GSFA’en, således at alle bestemmelser om tilsætningsstoffer findes ét sted.
På mødet blev det drøftet, hvorvidt der skal kunne indsættes en fodnote ved konkrete
anvendelser, hvorved der vil blive mulighed for at opretholde national lovgivning, hvis
65
 EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 358: Regeringens handelspolitiske orientering for 2011 i WTO-sager
anvendelsen ikke er i overensstemmelse med præambel 3.2 i GSFA’en. Præampel 3.2 omhandler
kravene om, at et tilsætningsstof skal være sikkert at anvende, ikke må vildlede forbrugerne og
skal have et teknologisk behov. Flere lande uden for EU ønsker at brugen af noten begrænses
eller eventuelt slettes. Dette arbejde er endnu ikke færdiggjort og vil blive taget op på næste
møde.
Komiteen fortsatte arbejdet med at vurdere JECFA’s specifikationer for tilsætningsstoffer.
Acceptable specifikationer fremsendes til Codex Alimentarius Commission med henblik på
godkendelse som Codex specifikationer. JECFA/Codex specifikationerne danner ofte baggrund
for EU-direktiverne vedrørende renhedskriterier for tilsætningsstoffer.
Komiteens møde indeholdt ligeledes drøftelse af neden for nævnte mere specifikke emner,
herunder:
Prioritering af FAO/WHO’s løbende evaluering af gamle og nye tilsætningsstoffer
Vedtagelse af revision af max. niveauer for tilsætningsstoffer og tekniske hjælpestoffer i
udvalgte Codex standarder
Revision af det internationale nummersystem (INS) for tilsætningsstoffer
Uoverensstemmelse mellem INS og funktionelle grupper
Database for tekniske hjælpestoffer
KOMITEEN VEDRØRENDE FORURENINGER, 21. – 25. MARTS 2011
Arbejdet omfatter generelle standarder for forurenende stoffer i fødevarer, en række standarder
med grænseværdier for enkelte forureninger samt retningslinjer for god fremstillingspraksis til
reduktion af forskellige procesforureninger i fødevarer.
Den vedtagne generelle standard for forureninger indeholder de overordnede betingelser for
fastlæggelse af globale grænseværdier for forurenende stoffer og beskriver proceduren for
fastlæggelse af konkrete grænseværdier i levnedsmidler. Den generelle standard indeholder kun
grænseværdier, samt en oversigt over arbejdet i specifikke standarder.
Med henblik på at påbegynde arbejdet med at fastlægge konkrete grænseværdier har komiteen
drøftet et antal diskussionspapirer. Disse diskussionspapirer gennemgår de relevante
forurenende stoffer og foreslår, hvilke tiltag der eventuelt bør iværksættes.
Der var på mødet diskussionspapir for:
Mykotoksiner i sorghum
Arsen i ris
Ochratoksin A i kakao
Furan
Pyrrolizidin alkalouder
Vejledning til risikohåndteringsmuligheder
Der var på mødet grænseværdiforhandlinger for:
Melamin i fødevarer (modermælkserstatning)
Mykotoksinet deoxynivalenol (DON) og acetylerede forbindelser i korn og kornprodukter
Mykotoksinet aflatoksin i tørrede figner
66
 EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 358: Regeringens handelspolitiske orientering for 2011 i WTO-sager
Der arbejdedes desuden med udarbejdelse af ‘code of practice’ indeholdende oplysninger om
god fremstillingsmæssig praksis som basis for reduktion af indholdet af visse forureninger.
Disse omhandler:
Reduktion af ethyl carbamat i sten frugt spiritus
Det blev besluttet at begynde arbejde på:
Cadmium
Bly
Kviksølv
Perchlorat
Chlor
KOMITEEN VEDRØRENDE RESTINDHOLD AF PESTICIDER I FØDEVARER, 4. – 9. APRIL 2011
Komiteens årlige møde omhandlede det løbende arbejde med fastsættelse af globalt accepterede
maksimal grænseværdier (MRL-værdier) for restindholdet af pesticider i fødevarer, herunder især i
frugt og grønt, samt i mindre omfang, afgrøder beregnet til foder.
Der er igangsat en revision af CODEX Klassifikationssystem, som bl.a. indeholder afgrødelister for
fødevarer og foderstoffer. Disse lister anvendes i forbindelse med fastsættelse af MRL-værdier. Der
er til denne opgave nedsat en elektronisk arbejdsgruppe, som på dette møde præsenterede
resultaterne for gruppen af trænødder, krydderurter og krydderier, tropiske og subtropiske frugter.
I 2008 blev der nedsat en elektronisk arbejdsgruppe, som skal revidere principperne for
risikoanalyse. Gruppens arbejdspapir mødte på mødet mange indvendinger. Der var en del
diskussion om datakrav og procedurer for ophævelse af MRL-værdier. Det blev besluttet, at
arbejdsgruppen skal arbejde videre med revisionen. Revision af risikoanalyseprincipperne, som er
en del af den overordnede strategiske plan, skal være afsluttet 2013.
KOMITEEN VEDRØRENDE MÆRKNING AF FØDEVARER, 9. - 13. MAJ 2011
i) Generelle mærkningsregler
Komiteen fortsatte drøftelserne af, om der er behov for — og om der er mulighed for at opnå enighed
om Codex retningslinjer for mærkning af fødevarer, som er fremstillet ved anvendelse af
genteknologi. Det lykkedes, at få fremdrift i arbejdet, og der er opnået enighed om ny tekst, som blev
endelig vedtaget på Commission mødet.
ii) Næringsdeklaration
Det blev drøftet, hvordan (og hvorvidt) man skal gå videre med drøftelserne om obligatorisk
næringsdeklaration. Flere mente, at der nu var grundlag for det videre arbejde, idet man nu er blevet
enige om, hvilke næringsstoffer, der altid skal indgå i deklarationen. Der var enighed om at nedsætte
en elektronisk arbejdsgruppe, som skal udarbejde forslag til ændringer af Guidelines on Nutrition
Labelling.
På baggrund af WHO’s globale strategi om ernæring, fysisk aktivitet og sundhed var der en drøftelse
af, om det er natrium eller ‘salt’, som kan stå i næringsdeklarationen. Der var ikke tilstrækkelig støtte
67
 EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 358: Regeringens handelspolitiske orientering for 2011 i WTO-sager
til, at ‘salt’ kan indgå i næringsdeklarationen, da det er ‘natrium’, som er næringsstoffet. Dog blev
det tilføjet i en fodnote, at de nationale myndigheder kan beslutte at deklarere indhold af natrium
som ‘salt’.
Udkast til principper for anprisningerne ‘ikke tilsat sukker’ og ‘ikke tilsat salt’ blev foreslået.
Desuden blev det besluttet, at man skal udarbejde kriterier for anprisninger af transfedtsyrer
Arbejdet vil fortsætte i elektronisk arbejdsgruppe.
iii) Retningslinjer for økologiske fødevarer
Komiteen drøftede muligheden for at anvende ætylen til modning af frugter udover bananer og kiwi.
Det blev besluttet, at den elektroniske arbejdsgruppe, der blev nedsat i 2010, skulle fortsætte sit
arbejde med at se på begrundelser for brug af ætylen for de enkelte frugttyper.
Vedrørende brug af ætylen til citrus frugter blev det besluttet at udsætte yderligere drøftelser til
næste møde, da begrundelserne ikke var fuldt ud tilstrækkelige.
Det blev desuden besluttet at fortsætte den elektroniske arbejdsgruppe med en cyklus på 2 år for
diskussion i komiteen. Tilsvarende blev det besluttet at påbegynde et nyt arbejde med henblik på at
tilføje fire nye plantebeskyttelsesmidler, ligesom der på mødet i 2012 vil blive diskuteret det videre
arbejde i forhold til retningslinjer for økologisk akvakultur.
CODEX ALIMENTARIUS COMMISSION 4. – 8. JULI 2011
Repræsentanter fra over 100 medlemslande, EU-Kommissionen og internationale organisationer
med observatørstatus deltog i mødet.
Formand og viceformænd var på valg. Viceformanden Sanjay Dave, Indien, blev valgt til ny formand.
Til viceformænd valgtes Samuel Godefrey, Canada, Awilo Ochieng Pernet, Schweitz og Samuel Sefa,
Ghana.
På mødet vedtog man i alt 30 standarder, vejledninger og retningslinjer. Blandt disse var en række
nye eller reviderede standarder for tilsætningsstoffer, samt max. grænseværdier for pesticidrester og
veterinære lægemiddelrester.
Særlig interessant for EU og Danmark var vedtagelsen af vejledning for risikoanalyse for den
fødevarebårne, antimikrobielle resistens. Vejledningen indeholder retningslinjer både for brug af
antibiotika i husdyr- og planteproduktionen og for håndtering af resistente bakterier i forbindelse
med den animalske og vegetabilske fødevareproduktion. Endvidere blev vedtaget retningslinjer for
kontrol af Kampylobakter og Salmonella i kyllingekød samt retningslinjer for mærkning af fødevarer,
som er fremstillet ved anvendelse af genteknologi. Efter flere års forhandlinger foreligger der nu en
Codex tekst, der giver relevant vejledning i GMO-mærkning.
Ractopamin
Beslutningen om vedtagelse af en grænseværdi for vækstfremmeren ractopamin var blevet udsat til
dette års møde. I den mellemliggende periode havde ‘friends of the chair’ bestående af
repræsentanter fra hver region i verden samt 2 observatør-organisationer forsøgt, men uden held, at
komme med forslag til en mulig løsning på problemet.
68
 EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 358: Regeringens handelspolitiske orientering for 2011 i WTO-sager
I EU er der forbud mod anvendelse af vækstfremmere, derfor vil en Codex-MRL for ractopamin kunne
kreere handels-tvister ved import af kød fra dyr, der er behandlet med ractopamin.
EU’s allierede vedr. ractopamin er bl.a. Kina, Rusland, Norge, Svejts, Ægypten og enkelte afrikanske
lande.
På mødet kunne der ikke etableres konsensus, idet verden stadig var delt på spørgsmålet. Sagen
blev foreløbig afgjort med en afstemning om, hvorvidt Commission ønskede en afstemning om
sagen. Resultatet af afstemningen blev, at Commission ikke ønskede at afgøre substansen ved en
afstemning. Punktet blev derefter taget af dagsordenen, og afgørelsen vedr. en grænseværdi for
ractopamin blev udsat til næste møde.
Commission besluttede at påbegynde et nyt arbejde, hvor hygiejnekomiteen skal udarbejde
retningslinier for risikobaseret kontrol af parasitter i kød, bl.a. trikiner. Arbejdet skal udføres i tæt
samarbejde med den internationale dyresundhedsorganisation, OIE.
Der var en generel drøftelse af behovet for ekstra frivillige bidrag til gennemførelse af den
videnskabelige risikovurdering, som er en forudsætning for Codex arbejdet, idet de tre FAO/WHO
ad
hoc
ekspertkomiteer: JECFA, JEMRA og JMPR skal have mulighed for at foretage vurderinger, der er
sundhedsmæssigt acceptable, før de foreslåede standarder for tilsætningsstoffer, kontaminanter,
pesticid- og veterinære lægemiddelrester kan fastsættes.
KOMITEEN VEDRØRENDE SPECIEL ERNÆRING, 14. – 18. NOVEMBER 2011
Det blev besluttet, at der ud fra en rapport fra FAO og WHO om eksisterende nationale
referenceværdier nedsættes en elektronisk arbejdsgruppe, som skal foreslå referenceværdier for
vitaminer og mineraler til mærkningsformål.
Spørgsmålet om, hvorvidt evidensen for en sammenhæng mellem et næringsstof og risikoen for en
kostrelateret sygdom skal være ‘overbevisende’ eller kun ‘sandsynlig’, delte verden, og på trods af
omfattende forhandlinger lykkedes det ikke at nå til enighed. Der nedsættes derfor en
arbejdsgruppe, som skal revidere forslaget om retningslinjer for referenceværdier til
mærkningsformål for næringsstoffer associeret med risiko for udvikling af kostrelaterede ikke-
smitsomme sygdomme
I arbejdet med retningslinjer for børnemad til børn med risiko for fejlernæring gjorde komiteen
mange og væsentlige fremskridt.
I forbindelse med forslag til referenceværdier til mærkningsformål for næringsstoffer associeret med
risiko for udvikling af kostrelaterede smitsomme sygdomme var der enighed om at fastsætte en
referenceværdi for natrium på 2000 mg og for mættet fedt på 10 energiprocent. Disse
referenceværdier vil blive fremsendt til Commission for endelig vedtagelse.
Det blev besluttet ikke at revidere definitionen af transfedtsyre på grund af manglende ny
videnskabelig evidens til at begrunde en revision.
Det blev besluttet at arbejde videre med revision af retningslinjer for tilsætning af essentielle
næringsstoffer til fødevarer.
69
 EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 358: Regeringens handelspolitiske orientering for 2011 i WTO-sager
En elektronisk arbejdsgruppe arbejder også videre med revision af standarden for cerealiebaseret
børnemad til undervægtige børn.
Stillingtagen til et forslag om revision af standarden for tilskudsblandinger blev udsat til næste
møde.
KOMITEEN VEDRØRENDE FØDEVAREHYGIEJNE, 5 – 9. DECEMBER 2011
På mødet blev følgende dokumenter drøftet og færdigbehandlet:
Retningslinjer for kontrol af virus i fødevarer (med fokus på Hepatitis A og norovirus)
Retningslinjer for hygiejnisk produktion af meloner (bilag til koden for frugt og grønt)
Følgende dokumenter arbejdes der videre med:
Revision af retningslinjer for fastsættelse og anvendelse af mikrobiologiske kriterier i
fødevarer
Retningslinjer for kontrol af trikiner (Trichinella spp.) og bændelorm (Cysticercus bovis)
Retningslinjer for fastsættelse og anvendelse af mikrobiologiske kriterier i fødevarer er et vigtigt
dokument, da det fremover vil danne præcedens for anvendelse af mikrobiologiske kriterier i
risikohåndteringen globalt. Dokumentet opdateres i forhold til den seneste udvikling på området, og
der vil blive udarbejdet praktiske eksempler på anvendelse af forskellige typer kriterier. Det er et
vigtigt formål, at dokumentet bliver brugervenligt, da det er svært stof.
Hovedformålet med at udarbejde retningslinjer for trikiner og bændelorm er internationalt at opnå
accept af anvendelse af en risikobaseret tilgang til kontrol for disse parasitter, således at
kontrolomfang og intensitet fastsættes på basis af den epidemiologiske situation for et land eller en
region. Hvis dette princip anerkendes, vil Danmark kunne udnytte sin status som region med
ubetydelig risiko for trikiner, og udgifterne til undersøgelse vil kunne reduceres væsentligt.
Udarbejdelse af disse retningslinjer skal ske i et tæt samarbejde med OIE.
Det blev endvidere besluttet at foreslå nyt arbejde på følgende områder:
Revision af retningslinjer for hygiejnisk praksis for krydderier og tørrede aromatiske planter
Nyt bilag om bær til retningslinjerne for hygiejnisk praksis for frisk frugt og grønt.
Til næste møde i komiteen skal der udarbejdes diskussionspapirer med henblik på udarbejdelse af
et horisontalt dokument for fødevarer med lavt vandindhold og principper for periodisk gennemgang
af eksisterende retningslinjer for god hygiejnepraksis.
70
 EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 358: Regeringens handelspolitiske orientering for 2011 i WTO-sager
1098917_0077.png
BILAG 3: WTO MEDLEMMER OG ANSØGERLANDE PR. 30. DECEMBER 2011
WTO-medlemmer (157)
Land
Albanien
Angola
Antigua og Barbuda
Argentina
Armenien
Australien
Bahrain
Bangladesh
Barbados
Belgien
Belize
Benin
Bolivia
Botswana
Brasilien
Brunei Darussalam
Bulgarien
Burkina Faso
Burma
Burundi
Cambodja
Cameroun
Canada
Central Afrikanske Republik
Chad
Chile
Colombia
Congo
Costa Rica
Cuba
Cypern
Danmark
Demokratiske Republik Congo
Djibouti
Dominica
Dominikanske Republik
Ecuador
Medlem siden
8. september 2000
23. november 1996
1. januar 1995
1. januar 1995
5. februar 2003
1. januar 1995
1. januar 1995
1. januar 1995
1. januar 1995
1. januar 1995
1. januar 1995
22. februar 1996
12. september 1995
31. maj 1995
1. januar 1995
1. januar 1995
1. december 1996
3. juni 1995
1. januar 1995
23. juli 1995
13. oktober 2004
13. december 1995
1. januar 1995
31. maj 1995
19. oktober 1996
1. januar 1995
30. april 1995
27. marts 1997
1. januar 1995
20. april 1995
30. juli 1995
1. januar 1995
1. januar 1997
31. maj 1995
1. januar 1995
9. marts 1995
21. januar 1996
71
 EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 358: Regeringens handelspolitiske orientering for 2011 i WTO-sager
1098917_0078.png
WTO-medlemmer (157)
Land
Egypten
El Salvador
Elfenbenskysten
Estland
Europæiske Fællesskaber
Fiji
Filippinerne
Finland
Forenede Arabiske Emirater
Frankrig
Gabon
Gambia
Georgien
Ghana
Grenada
Grækenland
Guatemala
Guinea
Guinea-Bissau
Guyana
Haiti
Honduras
Hongkong, Kina
Indien
Indonesien
Irland
Island
Israel
Italien
Jamaica
Japan
Jordan
Kap Verde
Kenya
Kina
Kinesisk Taipei
Kirgisistan
Kroatien
Kuwait
Medlem siden
30. juni 1995
7. maj 1995
1. januar 1995
13. november 1999
1. januar 1995
14. januar 1996
1. januar 1995
1. januar 1995
10. april 1996
1. januar 1995
1. januar 1995
23. oktober 1996
14. juni 2000
1. januar 1995
22. februar 1996
1. januar 1995
21. juli 1995
25. oktober 1995
31. maj 1995
1. januar 1995
30. januar 1996
1. januar 1995
1. januar 1995
1. januar 1995
1. januar 1995
1. januar 1995
1. januar 1995
21. april 1995
1. januar 1995
9. marts 1995
1. januar 1995
11. april 2000
23. juli 2008
1. januar 1995
11. december 2001
1. januar 2002
20. december 1998
30. november 2000
1. januar 1995
72
 EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 358: Regeringens handelspolitiske orientering for 2011 i WTO-sager
1098917_0079.png
WTO-medlemmer (157)
Land
Lesotho
Letland
Liechtenstein
Litauen
Luxembourg
Macau, Kina
Madagaskar
Makedonien (FYROM)
Malawi
Malaysia
Maldiverne
Mali
Malta
Marokko
Mauretanien
Mauritius
Mexico
Moldova
Mongoliet
Montenegro
Mozambique
Namibia
Nederlandene
Nepal
New Zealand
Nicaragua
Niger
Nigeria
Norge
Oman
Pakistan
Panama
Papua New Guinea
Paraguay
Peru
Polen
Portugal
Qatar
Republikken Korea
Medlem siden
31. maj 1995
10. februar 1999
1. september 1995
31. maj 2001
1. januar 1995
1. januar 1995
17. november 1995
4. april 2003
31. maj 1995
1. januar 1995
31. maj 1995
31. maj 1995
1. januar 1995
1. januar 1995
31. maj 1995
1. januar 1995
1. januar 1995
26. juli 2001
29. januar 1997
17. december 2011
26. august 1995
1. januar 1995
1. januar 1995
23. april 2004
1. januar 1995
3. september 1995
13. december 1996
1. januar 1995
1. januar 1995
9. november 2000
1. januar 1995
6. september 1997
9. juni 1996
1. januar 1995
1. januar 1995
1. juli 1995
1. januar 1995
13. januar 1996
1. januar 1995
73
 EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 358: Regeringens handelspolitiske orientering for 2011 i WTO-sager
1098917_0080.png
WTO-medlemmer (157)
Land
Rumænien
Rusland
Rwanda
Saint Kitts & Nevis
Saint Lucia
Saint Vincent & Grenadinerne
Salomonøerne
Samoa
Saudi Arabien
Schweiz
Senegal
Sierra Leone
Singapore
Slovakiet
Slovenien
Spanien
Sri Lanka
Storbritannien
Surinam
Sverige
Swaziland
Sydafrika
Tanzania
Thailand
Tjekkiske Republik
Togo
Tonga
Trinidad og Tobago
Tunesien
Tyrkiet
Tyskland
Uganda
Ukraine
Ungarn
Uruguay
USA
Vanuatu
Venezuela
Vietnam
Medlem siden
1. januar 1995
17. december 2011 (Formelt fra august 2012)
22. maj 1996
21. februar 1996
1. januar 1995
1. januar 1995
26. juli 1996
17. december 2011
11. december 2005
1. juli 1995
1. januar 1995
23. juli 1995
1. januar 1995
1. januar 1995
30. juli 1995
1. januar 1995
1. januar 1995
1. januar 1995
1. januar 1995
1. januar 1995
1. januar 1995
1. januar 1995
1. januar 1995
1. januar 1995
1. januar 1995
31. maj 1995
27. juli 2007
1. marts 1995
29. marts 1995
26. marts 1995
1. januar 1995
1. januar 1995
16. maj 2008
1. januar 1995
1. januar 1995
1. januar 1995
17. december 2011
1. januar 1995
11. januar 2007
74
 EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 358: Regeringens handelspolitiske orientering for 2011 i WTO-sager
1098917_0081.png
WTO-medlemmer (157)
Land
Zambia
Zimbabwe
Østrig
Medlem siden
1. januar 1995
5. marts 1995
1. januar 1995
Ansøgere, hvis ansøgning er accepteret af WTO’s Generelle Råd (26)
Afghanistan
Andorra
Bahamas
Bosnien-Hercegovina
Etiopien
Irak
Kasakhstan
Libanon
Libyen
Serbien
Sudan
Tadsjikistan
Yemen
Algeriet
Aserbajdsjan
Bhutan
Comoro Øerne
Hviderusland
Iran
Laos
Liberia
Sao Tomé & Príncipe
Seychellerne
Syrien
Usbekistan
Ækvatorial Guinea
Lande med observatørstatus (1)
Vatikanet
Lande/toldområder som har anmodet om observatørstatus (1)
Palæstinensiske selvstyreområder
75
 EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 358: Regeringens handelspolitiske orientering for 2011 i WTO-sager
1098917_0082.png
BILAG 4: AKTIVE PANELSAGER VED WTO MED DANMARK/EU SOM PART
Oversigt over verserende panelsager med EU som part
Sager anlagt af EU (19)
DS 160, 176, 217, 294, 304, 317, 320, 321, 332, 350, 353,
370, 372, 380, 395, 396, 407, 425, 426
DS 26, 27 (anlagt af fem parter), 48, 291, 316, 347, 349,
361, 364, 369, 375, 376, 377, 385, 389, 397, 400, 401, 405,
408, 409
Sager anlagt imod EU (25)
76
 EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 358: Regeringens handelspolitiske orientering for 2011 i WTO-sager
1098917_0083.png
SAGER ANLAGT AF EU
Referencenummer og titel
DS160
DS176
DS217
DS294
DS304
DS317
DS320
DS321
DS332
DS350
DS353
DS370
DS372
DS380
DS395
DS396
DS407
DS425
DS426
Section 110(5) of US Copyright Act (‘Irish Music’)
Section 211 Omnibus Appropriations Act of 1998 (‘Havana Club’)
Continued Dumping and Subsidy Offset Act of 2000 (‘Byrd
amendment’)
Laws, Regulations and Methodology for Calculating Dumping Margins
(‘Zeroing’)
Anti-dumping measures on Imports of Certain Products from the
European Communities
Measures Affecting Trade in Large Civil Aircraft
Continued Suspension of Obligations in the EC - Hormones Dispute
Continued Suspension of Obligations in the EC - EC-Hormones Dispute.
Measures Affecting Imports of Retreaded Tyres
Continued Existence and Application of Zeroing Methodology
Measures Affecting Trade in Large Civil Aircraft - Second Complaint
Anlagt imod
USA
USA
USA
USA
Indien
USA
USA
Canada
Brasilien
USA
USA
Customs Valuation of Certain Products from the European Communities Thailand
Measures Affecting Financial Information Services and Foreign
Financial Information Services Suppliers
Certain Taxes and Other Measures on Imported Wines and Spirits
Measures Related to the Exportation of Various Raw Materials
Taxes on Distilled Spirits
Provisional Anti-Dumping Duties on Fasteners from the EU
Defensive anti-dumping duties on x-ray security inspection equip-ment
from the EU
Measures relating to the Feed-in-Tariff Program
Kina
Indien
Kina
Filippinerne
Kina
Kina
Canada
77
 EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 358: Regeringens handelspolitiske orientering for 2011 i WTO-sager
1098917_0084.png
SAGER ANLAGT IMOD EU
Referencenummer og titel
DS26
Measures Concerning Meat and Meat Products (Hormones)
Anlagt af
USA
Ecuador,
Honduras,
Nicaragua,
Panama og
USA
Canada
USA
USA
USA
Argentina
Colombia
Panama
Canada
USA
Japan
Kinesisk Taipei
Indien
USA
Canada
Norge
Kina
Indien
Brasilien
DS27
Regime for the Importation, Sale and Distribution of Bananas
DS48
DS291
DS316
DS347
DS 349
DS361
DS364
DS369
DS375
DS376
DS377
DS385
DS389
DS400
DS401
DS405
DS408
DS409
Measures Concerning Meat and Meat Products (Hormones)
Measures Affecting the Approval and Marketing of Biotech
Products (‘GMOs’)
Measures Affecting Trade in Large Civil Aircraft
Measures Affecting Trade in Large Civil Aircraft - Second
Complaint
Measures Affecting the Tariff Quota for Fresh or Chilled Garlic
Regime for the Importation of Bananas
Regime for the Importation of Bananas
Certain Measures Prohibiting the Importation and Marketing of
Seal Products
Tariff Treatment of Certain Information Technology Products
Tariff Treatment of Certain Information Technology Products
Tariff treatment of Certain Information Technology Products
Expiry Reviews of Anti-dumping and Countervailing Duties
Imposed on Imports of PET from India
Certain Measures Affecting Poultry Meat and Poultry Meat
Products from the United States
Measures Concerning the Marketing of Seal Products
Measures Concerning the Marketing of Seal Products
Anti-Dumping Measures on Certain Footwear from China
Generic Medicines in Transit
Generic Medicines in Transit
78
 EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 358: Regeringens handelspolitiske orientering for 2011 i WTO-sager
1098917_0085.png
BESKRIVELSE AF STØRRE SAGER ANLAGT AF EU
Hormoner (DS320 og DS321)
EU’s importforbud mod hormonbehandlet oksekød fra USA og Canada blev i 1998 kendt i strid med
WTO’s regler, fordi forbuddet ikke var videnskabeligt dokumenteret. EU har ikke set sig i stand til at
ophæve importforbuddet. USA og Canada indførte derfor – i overensstemmelse med WTO’s regler –
straftold på en række EU produkter. Straftolden svarer til 818 mio. kr. årligt. På basis af
videnskabelige studier, som i 2000 godtgjorde visse skadelige effekter fra hormoner, har EU
vedtaget en ændring af EU’s hormondirektiv, der trådte i kraft i oktober 2003. Med ændringen af
hormondirektivet har EU sigtet på at bringe sine regler på linje med WTO’s afgørelse i sagen. USA og
Canada finder dog fortsat ikke, at EU’s regler er i overensstemmelse med WTO-afgørelsen og har
derfor bevaret straftolden. WTO-konsultationer i december 2004 mellem parterne var resultatløse.
EU anmodede derfor i januar 2005 om nedsættelse af et WTO-panel med henblik på at afgøre,
hvorvidt USA og Canadas opretholdelse af straftolden er lovlig. Panelet gennemførte den 12.-15.
september 2005 det første møde med parterne, og det andet møde med panelet afholdtes den 27.-
28. september 2006 og den 2.-3. oktober 2007.
Panelets foreløbige rapport blev fremsendt til parterne den 31. juli 2007 og den endelige rapport den
31. marts 2008. Panelrapporten gav EU medhold i, at opretholdelsen af straftolden var ulovlig. Da
afgørelsen efterfølgende blev appelleret, afholdtes en offentlig appelhøring den 28.-29. juli 2008. I
rapporten fra appelorganet, som blev offentliggjort den 16. oktober 2008, blev panelets afgørelse
omgjort, således at straftolden kan forblive i kraft i et godt stykke tid fremover. EU anmodede den
22. december 2008 om konsultationer med USA og Canada med henblik på at få straftolden fjernet.
USA meddelte den 15. januar 2009, at landet fremover ville anvende ‘karrusel’ lovgivning og rotere
sanktionerne til andre produkter og andre medlemslande for at øge sanktionernes effekt. Disse
foranstaltninger blev imidlertid udskudt flere gange og USA har nu ophævet ‘karrusel-listen’. Som
første fase i en aftale mellem EU og USA med henblik på løsning af sagen blev listen erstattet med
en reduceret liste med virkning fra den 19. september 2009. USA og Kommissionen har i februar
2011 på begyndt forhandlinger om gennemførelse af anden fase af aftalen. USA offentliggjorde den
27. maj 2011 en meddelelse om, at det føderale register ville ophæve straftolden og refundere den
betalte straftold.
Flystøtte (DS317 og DS353)
EU mener, at USA i en årrække systematisk og vedvarende har givet statsstøtte til henholdsvis
Boeing og Airbus, bl.a. ved at betale forsknings- og udviklingsomkostninger gennem NASA og andre
statslige organer. EU anmodede derfor i oktober 2004 om WTO-konsultationer vedrørende flystøtte.
Da forhandlingerne imidlertid ikke førte til enighed, anmodede parterne parallelt om nedsættelse af
et WTO-panel den 31. maj 2005. Panelet blev nedsat den 17. oktober 2005.
USA anmodede om yderligere konsultationer den 31. januar 2006. Som følge af sagens kompleksitet
blev panelets foreløbige og fortrolige rapport først fremsendt til parterne den 15. september 2010,
efter at der havde været gennemført flere høringer og besvaret spørgsmål. Den endelige rapport blev
offentliggjort den 31. marts 2011. EU ankede afgørelsen den 1. april 2011 som følge af en række lov-
og fortolkningsmæssige fejl i panelrapporten. Der har efterfølgende været afholdt høringer i
appelpanelet i august og oktober 2011. Det skal bemærkes, at USA i juni 2011 fik medhold i sag
anlagt mod EU om statsstøtte til Airbus-fly (DS316). Senere i juni 2011 meddelte EU DSB, at man
agtede at efterkomme afgørelsen, og i december afleverede EU en redegørelse for fuld
79
 EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 358: Regeringens handelspolitiske orientering for 2011 i WTO-sager
1098917_0086.png
implementering af afgørelsen. USA har dog ikke anerkendt, at der er sket fuld implementering og
arbejder for godkendelse af retaliering mod EU.
‘Zeroing’ (DS294 og DS350)
DS294 - Zeroing methodologies in the establishment of dumping margins
USA har for praksis ved anti-dumpingundersøgelser at se bort fra negative dumping-marginer ved at
sætte dem til nul, når man beregner den totale dumpingmargin for produktet. Dette er en praksis,
som allerede i sagen EC Bed Linen blev underkendt. Ved administrative revurderinger af
antidumpingtolden for fastsættelse af niveau eller behov for fastholdelse af tolden anvender USA’s
Department of Commerce også zeroing metodologien. EU anmodede om at få nedsat et panel for at
få undersøgt den amerikanske lovgivning, implementeringen heraf af Department of Commerce og
31 konkrete sager. EU bad om konsultationer med USA den 9. juli 2007, idet man fandt, at USA forsat
ikke havde implementeret afgørelsen med hensyn til 15 oprindelige antidumpingafgørelser, og at
USA ikke havde handlet for at ændre de 16 administrative revurderinger. Efter frugtesløse
konsultationer anmodede EU i september 2007 om at få nedsat et panel, der fremlagde sin endelige
rapport den 17. december 2008. Panelets afgørelse gav et blandet resultat; EU appellerede
rapportens konklusioner den 13. februar 2009, og USA krydsappellerede den 25. februar 2009. En
offentlig appelhøring fandt herefter sted den 23. og 24. marts 2009. Rapporten fra appelorganet,
som blev offentliggjort den 14. maj 2009, omgjorde dele af panelets afgørelse til fordel for EU.
Appelorganets rapport afviser bl.a. USA's påstand om, at landets forpligtelse til at afskaffe zeroing
alene gælder med hensyn til import, der forekommer efter implementeringsperiodens udløb. Som
følge af USA’s manglende efterlevelse af WTO afgørelsen tog EU skridt til gengældelse i januar 2010.
I en udløber af DS294 påstod EU i DS350 WTO-stridighed for antidumping toldsatser opkrævet af
amerikanske myndigheder, når der ikke er grundlag for at pålægge en antidumpingtold, samt i de
tilfælde, hvor der er en for høj toldsats, afhængigt af om tolden er opkrævet i henhold til de årlige
administrative revurderinger, oprindelige undersøgelser eller undersøgelser ved udløb af anti-
dumping tolden. 52 specifikke amerikanske afgørelser er genstand for tvisten, men EU havde alene
bedt om en generel vurdering af den amerikanske anvendelse af zeroing-metoden og ikke en
specifik afgørelse for hver afgørelse. Sagen kørte stort set parallelt med DS294, og rapporten fra
appelorganet blev offentliggjort den 4. februar 2009 og bekræfter EU’s vigtigste påstande, afviste
alle anbringender fremsat af USA og stadfæstede panelets konklusioner om, at USA har overtrådt
sine WTO-forpligtelser ved at anvende zeroing i sine vurderinger. Den 2. juni 2009 indgik EU og USA
aftale om en implementeringsfrist på 10 måneder fra datoen for vedtagelse af
tvistbilæggelsessystemets afgørelser og anbefalinger den 19. februar 2009. Fristen udløb den 19.
december 2009.
Den 28. december 2010 har det amerikanske handelsministerium fremlagt forslag om ophør med at
se bort fra negative dumping-marginer i alle de tilfælde, som WTO afgørelsen har peget på. Mens
forslaget i store træk tilgodeser EU’s ønsker, er det største udestående spørgsmål, om USA vil
omberegne anti-dumping marginer og refundere overskydende told. Dette spørgsmål er fortsat
ubesvaret fra amerikansk side.
‘Byrd-sagen’ (DS217)
Den amerikanske anti-dumpinglov ‘Byrd’ fra oktober 2000 blev i januar 2003 kendt i strid med
WTO’s regler, fordi loven muliggør, at indtægten fra en anti-dumpingbøde tilfalder den amerikanske
virksomhed, der har rejst sagen. WTO godkendte i november 2004, at EU, Canada, Brasilien, Chile,
Indien, Korea, Japan og Mexico på denne baggrund kunne pålægge amerikanske varer straftold, og
80
 EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 358: Regeringens handelspolitiske orientering for 2011 i WTO-sager
1098917_0087.png
EU vedtog således den 25. april 2005 at indføre straftold på visse produkter med oprindelse i USA
pr. 1. maj 2005.
Den 8. februar 2008 vedtog USA en ny lov, Deficit Reduction Act of 2005, som ophæver Byrd-
lovgivningen for så vidt angår fordeling af antidumping- og udligningstold opkrævet for import
foretaget efter den 1. oktober 2005. Den nye lovgivning tillader en vis overgangsperiode, og da USA
oftest indsamler toldafgifter flere år efter importen, forventedes den nye lovgivning reelt først at have
fået virkning fra sidst i 2009. EU og Japan har gennem hele 2011 fastholdt, at USA stadig fordeler
tolden til amerikanske virksomheder. Som følge heraf bliver EU’s gengældelsesforanstaltninger på
nuværende tidspunkt opretholdt.
Ontario - FIT
EU har i 2011 ført konsultationer med Canada om provinsen Ontarios støtte til lokal produktion af sol
og vindenergi med krav om lokalt indhold i de støtteberettigede produkter. Støtteprogrammet
garanterer energipriser over markedsværdien for bæredygtig energi, der anvender en vis andel
canadisk fremstillet udstyr og tjenesteydelser, hvilket EU anser som værende i strid med WTO-
reglerne (40 % og25 % på hhv. sol- og vindenergi). Også Japan er kritiske over for Ontario-
bestemmelserne og foranledigede i 2011 nedsættelse af et panel. EU har i januar 2012 ligeledes
anmodet om nedsættelse af et panel, og det skal vurderes, om de 2 identiske sager skal samkøres.
Danske vind- og solenergi virksomheder vil formentlig have en væsentlig interesse i sagens udfald.
BESKRIVELSE AF STØRRE SAGER ANLAGT IMOD EU
Import og markedsføring af sælprodukter (DS369, DS400 og DS401)
DS400/401 - Measures Prohibiting the Importation and Marketing of Seal Products
EU-forordning 1007/2009, der trådte i kraft den 20. november 2009, forbyder markedsføring af
produkter fra sæler i EU, både for så vidt angår sælprodukter produceret i EU og sælprodukter
importeret fra udlandet, men ikke for så vidt angår produkter i transit gennem EU. Forbuddet
håndhæves ved grænsen og træder i kraft 9 måneder efter forordningens ikrafttræden, hvilket vil
sige i august 2010. Canada (DS400) og Norge (DS401) påstår, at forbuddet er i strid med artiklerne
2.1. og 2.2. i TBT-aftalen, artiklerne I:1, III.4 og X.1 i GATT-aftalen af 1994 samt artikel 4.2 i
Landbrugsaftalen. Landene anmodede derfor om konsultationer herom med EU i begyndelsen af
november 2009. Fælleskonsultationer blev afholdt den 15. december 2009.
Den 19. oktober 2010 anmodede Norge om supplerende konsultationer. EU accepterede Norges
anmodning den 28. oktober 2010. Den 11. februar 2011 bad Canada om, at sagen blev indbragt for et
panel, som blev etableret den 25. marts 2011. Udvælgelsen af paneldeltagere er endnu ikke afsluttet
og man nærmer sig deadline herfor. Overholdes tidsfristen ikke bortfalder sagen.
Bananer (DS27/80)
Sagskomplekset om bananer udsprang af EU’s regler om et fælles marked for bananer, der blev
indført i 1993. Fællesskabsreglerne var et forsøg på at tilgodese hensyn til tidligere europæiske
kolonier og ønsket om at danne et fællesmarked. Fællesskabsreglerne gav en særlig fordelagtig
behandling til bananer fra oversøiske territorier og EU-landenes tidligere kolonier, mens indførslen
af bananer fra andre lande, herunder Latinamerika (hvor mange amerikanske selskaber opererer) og
Ecuador, var mindre fordelagtig. Den første bølge af sagsanlæg fra Columbia, Costa Rica, Guatemala,
81
 EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 358: Regeringens handelspolitiske orientering for 2011 i WTO-sager
1098917_0088.png
Nicaragua og Venezuela mod EU fandt sted i juni 1992. De følgende femten år har fulgt en række
sager i WTO-systemet, der alle udsprang af EU’s regler om import af bananer.
Ecuador fik den 20. marts 2007 nedsat et panel, fordi Ecuador anser EU’s importregime for bananer
for at være uoverensstemmende med unionens WTO-forpligtelser. Ecuador mener for det første, at
EU’s præferencer til AVS-landene er i strid med GATT artikel I, for det andet, at EU’s toldtarifkvote for
bananer med oprindelse i AVS-landene er i uoverensstemmelse med GATT artikel XIII:1 og XIII:2, og
for det tredje, at den autonomt pålagte toldtarif på 176 € pr. ton for øvrige bananer fra WTO-
medlemmer er i modstrid med GATT artikel II.
USA, som i modsætning til Ecuador aldrig havde bedt EU om konsultationer, anmodede den 29. juni
2007 om nedsættelse af et panel. Et sådant blev nedsat ved et særligt møde den 12. juli 2007,
bestående af de samme paneldeltagere som i Ecuadors sag. USA har alene gjort gældende, at EU’s
toldtarifkvote er WTO-stridig.
Colombia (DS361) anmodede den 17. marts 2007 om WTO konsultationer med EU under GATT artikel
XXIII, på baggrund af de samme substantielle påstande som er blevet gjort gældende af Ecuador.
Processuelt påberåbte Colombia sig imidlertid yderligere regler, som giver udviklingslande mulighed
for at anvende særlige procedurer, som forudsætter mægling ved WTO’s generaldirektør og en
kortere deadline for panelrapporter. Panama fulgte i juni 2007 Columbias eksempel (DS364).
Konsultationerne blev afholdt den 13. april og den 27. juni 2007.
Panelets endelige rapport udkom den 7. april 2008, og denne indeholdt en kendelse, der gik imod
EU. Efter det mislykkede forsøg på at opnå enighed ved mægling ved WTO’s generaldirektør og i
forbindelse med det afholdte mini-ministermøde i juli 2008, notificerede EU den 28. august 2008 sin
intention om at appellere panelets afgørelse. En offentlig appelhøring fandt sted den 16.-17. oktober
2008. Den 26. november 2008 stadfæstede appelorganet panelets konklusioner om, at EU med sit
importregime for bananer havde handlet i strid med GATT artikel XIII og II. Appelrapporten blev
vedtaget af tvistbilæggelsesorganet i december 2008.
Efter intensive forhandlinger i løbet af 2009 mellem EU og de latinamerikanske bananproducenter
blev en aftale vedrørende betingelserne for konfliktens endelige løsning underskrevet den 15.
december 2009. Sagen vil definitivt kunne afsluttes, når EU’s nye toldtariffer, som de er fastsat i
aftalen, bliver godkendt. I mellemtiden har parterne indgået ‘våbenhvile’, da de latinamerikanske
lande ikke vil træffe foranstaltninger i forbindelse med verserende konflikter forudsat, at EU
overholder sine forpligtelser som fastsat i aftalen.
Sagskomplekset omkring bananer har haft vidtrækkende politiske følger. Det er forhåbningen, at en
løsning på banansagen nu kan få positiv indflydelse på Doha Rundens fremdrift, da endnu en sten
nu synes at være ryddet af vejen.
GMO’er (DS291)
USA, Argentina og Canada anlagde i 2003 sag ved WTO om, hvad man ser som EU’s begrænsninger i
forhold til brug og indførsel af genetisk modificerede organismer (GMO’er). Sagen vedrører
markedsadgang for GMO-fødevarer og -foderstoffer til det europæiske marked og angår EU-reglerne
fra 2002, der sikrer mærkning og miljø- og sundhedsovervågning af produkterne samt krav til
sporbarhed og muliggør tilbagetrækning af miljø- og sundhedsskadelige produkter fra EU’s marked.
Disse regler ophævede et moratorium, hvori en række EU-lande var enige om ikke at tillade GMO’er i
EU. Siden moratoriets ophævelse er et antal GMO’er blevet godkendt.
82
 EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 358: Regeringens handelspolitiske orientering for 2011 i WTO-sager
1098917_0089.png
Panelrapporten blev vedtaget af tvistbilæggelsesorganet den 21. november 2006. I rapporten blev
det fastslået, for det første, at EU havde anvendt et generelt de facto moratorium ved godkendelse af
biotekprodukter i perioden juni 1999 til august 2003, for det andet, at EU havde handlet i strid med
SPS-aftalen i forbindelse med godkendelsesprocedurerne for 24 (ud af 27) GMO-produkter, og for
det tredje, at 9 nationale beskyttelsesforanstaltninger ikke var baseret på risikovurderinger og derfor
var i strid med SPS-aftalens artikel 2.2 og 5.1.
EU valgte ikke at appellere panelrapporten, men havde brug for tid til at komme i overensstemmelse
med panelets anbefalinger og afgørelser. Den 21. juni 2007 blev EU enig med de klagende parter om,
at rimelig tid ville være 12 måneder, dvs. 21. november 2007. Den 17. januar 2008 indgav USA en
anmodning om gengældelsesforanstaltninger med henvisning til udløbet af den rimelige
tidsperiode, hvilket EU gjorde indsigelse imod den 6. februar 2008. Ved et særligt møde i
tvistbilæggelsessystemet den 8. februar blev sagen henvist til voldgift, om hvilket EU og USA dog
ved aftale af 18. februar 2008 har suspenderet forhandlingerne, indtil visse overholdelsesprocedurer
er gennemført. Derefter er en lang række tekniske møder blevet afholdt mellem EU og USA. Den
seneste runde med USA fandt sted den 27. september 2011, og sagen vedbliver at findes på
tvistbilæggelsesorganets månedlige møder.
Generisk medicin (DS408 og DS409)
I maj 2010 anmodede Brasilien og Indien EU og Holland om konsultationer vedrørende gentagne
beslaglæggelser af generiske lægemidler, der ifølge de hollandske myndigheder overtrådte
patentrettighederne. Lægemidlerne var fremstillet i Indien og andre tredjelande og passerede i
transit gennem havne og lufthavne i Holland på vej til Brasilien. Brasilien og Indien mente ikke. at
beslaglæggelsen var i overensstemmelse med bestemmelser i GATT, TRIPS-aftalen og WTO-aftalen.
To runder fælleskonsultationer blev afholdt i juli 2010 og september 2010. Den 20. juli 2011
meddelte Kommissionen, at EU og Indien var blevet enige om en uformel forståelse af substansen i
tvisterne. Dokumentet beskriver principperne for håndhævelse af grænsekontrol af immaterielle
rettigheder i EU og skaber klarhed over de elementer heri, der havde givet anledning til problemer. I
henhold til dokumentet ville EU herefter arbejde på ændring af grænsekontrollovgivning og
vejledningen hertil (Rådets forordning 1383/2003), mens Indien bekræftede ikke at forfølge sagen
videre, så længe indholdet i forståelsen respekteres.
83
 EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 358: Regeringens handelspolitiske orientering for 2011 i WTO-sager
1098917_0090.png
BILAG 5: BEACH CLUB-SAMARBEJDET
Beach Club kredsens funktioner
Beach Club samarbejdet blev etableret i 1998 og er et samarbejde mellem en række
handelspolitiske interessenter i Danmark, blandt andet ministerier, styrelser,
erhvervsorganisationer og NGO’er. Beach Club kredsen har til opgave at afdække interesser
vedrørende holdninger til emner, som er genstand for drøftelse i WTO. Foruden at øge
gennemsigtigheden, ikke mindst overfor civilsamfundet, fungerer Beach Club som et rent
rådgivende forum, hvor de repræsenterede organisationer har mulighed for at tilkendegive deres
respektive interesser i relation til emner for det internationale handelspolitiske samarbejde.
Medlemmer af Beach Club samarbejdet
3F
AI-Rådet
Arbejdsmarkedsstyrelsen
Beskæftigelsesministeriet
CARE
Danish Seafood Association
Danmarks Naturfredningsforening
Dansk Byggeri
Dansk Erhverv
Dansk Institut for Internationale Studier
Dansk Textil og Beklædning
DG-trade
DI's branchefællesskab for Videnrådgivere
Erhvervs og Byggestyrelsen
Erhvervs- og Vækstministeriet
Finansrådet
Folkekirkens nødhjælp
Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd
Fødevarestyrelsen
Greenpeace
Grønlands Repræsentation
Håndværksrådet
92-Gruppen
Akademikernes Centralorganisation
Arctic Information
Bygge-, anlægs- og trækartellet
Concord Danmark
Danmarks Fiskeriforening
Danmarks Rederiforening
Dansk Detail
Dansk Industri
Dansk Kunstnerråd
Dansk Ungdomsfællesråd
Direktoratet for FødevareErhverv
Energistyrelsen
Erhvervs- og Selskabsstyrelsen
Finansministeriet
Finanstilsynet
Foreningen af Rådgivende Ingeniører
Færøernes Landsting
Fødevareøkonomisk Institut
Grønlands Hjemmestyre
HKprivat
Integrationsministeriet
84
 EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 358: Regeringens handelspolitiske orientering for 2011 i WTO-sager
1098917_0091.png
Medlemmer af Beach Club samarbejdet
Inuit Circumpolar Conference (ICC)
Justitsministeriet
Kommunernes Landsforening (KL)
Kulturministeriet
Landbrug og Fødevarer
Landsorganisationen (LO)
Læger Uden Grænser
Max Havelaar
Miljøministeriet
Ministeriet for Forskning, Innovation og
Videregående Uddannelser
Nationalbanken
Novo Nordisk A/S
Nærings- og Nydelsesmiddelarbejder Forbundet
Plantedirektoratet
SKAT
Skov- og Naturstyrelsen
Statsministeriet
Søfartsstyrelsen
Udviklingsministeriet
WWF Verdensnaturfonden
Århus Handelshøjskole
IT- og Telestyrelsen
Klima-, energi- og Bygningsministeriet
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen
Kvindernes U-Landsudvalg
Landbrugsraadet
Lægemiddelindustriforeningen
Maskinmestrenes Forening
Mellemfolkeligt Samvirke
Miljøstyrelsen
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
Naturstyrelsen
Novozymes A/S Patents
Patent- og Varemærkestyrelsen
Rektorkollegiets Sekretariat
Skatteministeriet
Social- og Integrationsministeriet
Søfartens Ledere
Transportministeriet
Undervisningsministeriet
Økologisk Landsforening
85
 EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 358: Regeringens handelspolitiske orientering for 2011 i WTO-sager
BILAG 6: ORDLISTE
ABI: Argentina, Brasilien, Indien.
ACP: På dansk: AVS-landene (se side 87).
ACTA: Anti-Counterfeiting Trade Agreement. En mindre gruppe – Canada, EU, Japan, Schweiz og USA
– påbegyndte i 2006 og 2007 indledende drøftelser om en international handelsaftale til
imødegåelse af forfalskninger. I juni 2008 indledtes egentlige forhandlinger med en større gruppe af
lande (Australien, Canada, EU og dens 27 medlemsstater, Japan, Mexico, Marokko, New Zealand,
Republikken Korea, Singapore, Schweiz og USA). Der var 11 forhandlingsrunder, som havde til formål
at etablere internationale standarder for håndhævelse af intellektuelle ejendomsrettigheder med
henblik på at imødegå det voksende problem med forfalskninger. Den 15. november 2010 blev
parterne enige om en endelig aftale.
Ad valorem told: Told, der fastsættes som en procentdel af prisen på en vare (modsat told som et
fast beløb, fx pr. ton af en vare).
AfT: Aid for Trade; den bredeste kategori af handelsrelateret bistand, der foruden TRA (se side 97)
bl.a. omfatter bistand til handelsrelateret infrastruktur.
Aggregate Measure of Support (AMS): Beregning af støtten til landbruget. AMS måler værdien af den
gule støtte som forskellen på landbrugsproduktionens værdi ved anvendelse af repræsentative
priser på henholdsvis hjemmemarkedet og i den internationale handel. Støtte i den gule kasse (se
side 91) er begrænset i overensstemmelse med de forpligtelser, der blev indgået i Uruguay Runden.
EU’s og USA’s landbrugsproduktion er i samme størrelsesorden (190-200 mia. USD). Ikke desto
mindre er EU’s støtteloft væsentligt højere end USA’s (støtten fordeles på flere landmænd). I dag
ligger både EU og USA under loftet. EU ønsker en yderligere reduktion af loftet beregnet ud fra de
gældende forpligtelser, mens USA ønsker en harmonisering af støtteniveauet.
ANDEAN: Se Andinpagtlandene.
Andinpagtlandene: Samarbejde mellem Bolivia, Colombia, Ecuador, Peru og Venezuela.
Anti-dumping: Fællesbetegnelse for foranstaltninger, som har til formål at modvirke effekten af
dumping (se side 89). Antidumpingafgift kan pålægges varer, der importeres til dumpede priser til
skade for producenter af konkurrerende varer i importlandet. Afgiften svarer til forskellen mellem
den dumpede pris og varens beregnede normale pris.
Anti-subsidies: Foranstaltninger, typisk i form af øget told eller afgifter, der pålægges af et
importland for at imødegå virkningerne af subsidier, som i et eksportland er ydet til eksportører eller
producenter af en given vare. Betegnes ofte Countervailing Measure eller CVM, på dansk:
Udligningsforanstaltning (se side 98).
Anvendt told betegner den told, der faktisk opkræves ved import. Anvendte toldsatser kan være
lavere end de ‘bundne toldsatser’ (se side 88).
APEC: Asian Pacific Economic Cooperation. Samarbejde om handel og økonomi mellem 21 lande i
Asien og Stillehavsområdet. Medlemmer: Australien, Brunei Darussalam, Canada, Chile,
Filippinerne, Hongkong, Indonesien, Japan, Kina, Kinesisk Taipei (Taiwan), Malaysia, Mexico, New
86
 EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 358: Regeringens handelspolitiske orientering for 2011 i WTO-sager
Zealand, Papua New Guinea, Peru, Republikken Korea, Rusland, Singapore, Thailand, USA og
Vietnam.
Appelorganet: WTO’s øverste myndighed i tvistbilæggelse (se side 97). Appelorganet kan ændre
panelafgørelser i konkrete tvister, der appelleres. Appelorganet består af syv personer med juridisk
sagkundskab inden for WTO-aftalesættet, og skal handle uafhængigt. Udpeges af WTO’s medlemmer
for en periode på fire år (mulighed for forlængelse én gang). Minimum tre af appelorganets
medlemmer deltager i afgørelsen af en given sag.
ASEAN: Association of South East Asian Nations. Omfatter Brunei Darussalam, Burma, Cambodja,
Filippinerne, Indonesien, Laos, Malaysia, Singapore, Thailand og Vietnam.
ATTAC: Folkelig protestbevægelse mod negative følger af globaliseringen. Arbejder bl.a. for
beskatning af transnationale finansielle transaktioner for at skaffe penge til fattigdomsbekæmpelse.
Autonom liberalisering: Betegner, at lande selv sænker toldsatser og fjerner handelshindringer uden
at være anmodet om det af andre lande. Autonom liberalisering medfører ikke nødvendigvis, at
andre lande gengælder ved en tilsvarende liberalisering af deres importvilkår.
AVS: Afrika-Vestindien-Stillehavet. 78 lande i Afrika, Caribien og Stillehavsregionen (Africa,
Caribbean, Pacific). Landene underskrev i 1975 Lomé-konventionen, der var et samarbejdsprogram
indgået med EU.
Beskyttelsesforanstaltninger: Handelspolitiske foranstaltninger til beskyttelse af den nationale
produktion i tilfælde af væsentligt forøget import af konkurrerende produkter, fx anti-dumping.
Bilateral handelsaftale: Aftale indgået mellem to parter, herunder også aftaler mellem regioner.
Blå kasse (Blue Box): Betegner en særlig form for landbrugsstøtte, som ikke i WTO er omfattet af
forpligtelse til reduktion. Støtte i blå kasse er knyttet til produktionsbegrænsning og dermed
undtaget fra den reduktionsforpligtelse, der ellers gælder for støtte i den gule kasse (se side 91),
selv om støtten ikke er produktionsneutral som støtte i grøn kasse (se side 91). Omfatter støtte til
anvendelse af produktionsfaktorer, som ledsages af produktionsbegrænsende foranstaltninger, fx
areal- eller dyrepræmier, der ledsages af braklægning af en del af det dyrkede areal eller af
mælkekvoter og begrænsninger i omfanget af husdyrhold. De hidtidige markedsordninger i EU er
efter reformen i 1990’erne i vidt omfang i den blå kasse. Se også: Box.
Border Adjustment (BA): Grænsetilpasninger, der vil kunne virke som toldbarriere mod lande
og/eller varer, der ikke opfylder – mere eller mindre velunderbyggede – kriterier, fx klimavenlighed,
typisk baseret på mængden af CO
2
-udledninger i forbindelse med varens produktion.
Bottom-up: Betegnelse for en WTO-forhandlingspraksis, hvor medlemmerne forhandler og opnår
enighed emne for emne. Efterhånden som der opnås enighed om enkeltspørgsmål, bliver det
endelige forhandlingsresultat gradvist klarere.
Box: På dansk: Kasse. I WTO er subsidier (statsstøtte) almindeligvis opdelt efter et trafiklys-system,
dvs. rød støtte (‘red box’) er forbudt og skal standse; gul støtte (’amber box’) skal reduceres, dvs.
bremses, mens grøn støtte (‘green box’) er tilladt og kan fortsætte. På landbrugsområdet eksisterer
derudover en særlig blå kasse (‘blue box’), der omfatter støtte knyttet til en begrænsning af
produktionen. Blå støtte er derved undtaget fra den reduktionsforpligtelse, der ellers gælder for gul
87
 EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 358: Regeringens handelspolitiske orientering for 2011 i WTO-sager
støtte, selv om den ikke er produktionsneutral som grøn støtte. Se også: Blå kasse (side 87), grøn
kasse (side 91), gul kasse (side 91)og rød kasse (side 95).
Bretton Woods institutionerne: Betegnelse for Verdensbanken (International Bank for
Reconstruction and Development, IBRD) og IMF (International Monetary Fund), der blev oprettet som
resultat af en FN-konference i Bretton Woods, New Hampshire i 1944. Oprindeligt skulle også en
international handelsorganisation have været oprettet, men det måtte opgives og resulterede i
stedet i GATT.
BRIK-landene: Brasilien, Rusland, Indien og Kina.
Bundne toldsatser: Toldsatser, som medlemmerne i WTO har bundet til et maksimalt niveau. Aftaler
om toldnedsættelse er knyttet til de bundne satser. De faktisk anvendte toldsatser må ikke
overskride de bundne satser. Såfremt et medlem ønsker at opkræve højere told end den bundne
sats, skal de WTO-medlemmer, der rammes, kompenseres på andre områder.
Cairns: Gruppe af lande, der eksporterer landbrugsvarer, og som ønsker liberalisering af handelen
med landbrugsvarer. Dannet i 1986 forud for Uruguay Runden (se side 98). Omfatter i dag: Argentina,
Australien, Bolivia, Brasilien, Canada, Chile, Colombia, Costa Rica, Filippinerne, Guatemala,
Indonesien, Malaysia, New Zealand, Paraguay, Sydafrika, Thailand og Uruguay.
CARICOM: La Comunidad del Caribe (Caribbean Community). Samarbejde og fællesmarked
omfattende 15 caribiske lande: Antigua and Barbuda, Bahamas, Barbados, Belize, Dominica,
Grenada, Guyana, Jamaica, Montserrat, St. Kitts and Nevis, St. Lucia, St. Vincent and the Grenadines,
Surinam, Trinidad og Tobago.
Circumvention: Teknisk betegnelse for forsøg fra eksportører på at omgå antidumping,
udligningsforanstaltninger, kvoter og andre restriktioner.
COP13, 14, 15 og 16: Henholdsvis 13., 14., 15. og 16. ‘Conference of the Parties’, dvs. konference for
parterne i FN’s Klimakonvention.
Copyright: Beskyttelse af forfatteres, komponisters, maleres og andre kunstneres rettigheder i
forhold til deres værker, herunder også computerprogrammer og film, mod ulovlig kopiering og brug.
Cotonou-aftalen: Indgået i 2000 til afløsning af Lomé-aftalen. Danner ramme om det
udviklingspolitiske, økonomiske, handelsmæssige og industrielle samarbejde mellem EU og AVS-
landene (se AVS, side 87).
CTE: Committee for Trade and Environment. WTO’s handels- og miljøkomite.
CVM: Countervailing measures. På dansk: Udligningsforanstaltning (se side 98).
DDA: Doha Development Agenda. Anvendes til at betegne ministererklæringen fra WTO’s
ministerkonference i 2001 i Doha, som udgør dagsordenen (mandatet) for forhandlingerne under
Doha Runden (se side 89).
De minimis undtagelse: Ved beregning af handels- og produktionsforvridende støtte under gul kasse
ser man bort fra støtte, der ikke overstiger 5 % af værdien af en produktion opgjort for hvert
88
 EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 358: Regeringens handelspolitiske orientering for 2011 i WTO-sager
landbrugsprodukt. Specielt USA har benyttet denne undtagelse. En nedsættelse af de minimis-
grænsen vil derfor særligt berøre USA – og figurerer derfor blandt EU’s ønsker.
Digits, digit-level (på dansk: ciffer og ciffer-niveau) anvendes i forbindelse med told til at betegne de
’koder’, der anvendes til at identificere varer og vare-grupper. Produktkategorier opdeles ved at
tilføje flere cifre (fx er 02 kød, mens 0203 er svinekød og 020321 er frosset svinekød). Se også
’harmoniserede system’ (side 92).
Doha Runden eller Doha udviklingsrunden: Igangværende WTO-forhandlingsrunde om liberalisering
af international handel. Igangsat på basis af ministererklæring fra Doha-ministermødet og betegnes
derfor ofte også DDA (se side 88).
Dumping: Påvirkning af handel ved salg af varer til lavere priser. Der findes både en pris- og en
omkostningsdefinition på dumping. Prisdefinitionen er baseret på, at eksportpriserne er lavere end
markedsprisen på eksportørens hjemmemarked. Omkostningsdefinitionen bygger derimod på, at
eksportpriserne er lavere end eksportørens produktionsomkostninger.
Duty drawback (DDB): Refusion af told for import af råvarer og komponenter eller undladelse af
opkrævning, hvis en færdigvare eksporteres.
Dyre- og plantesundhedsmæssige foranstaltninger: Krav til varer for at beskytte menneskers, dyrs og
planters liv og sundhed.
EBA: ‘Everything but arms’. Den populære betegnelse for EU’s beslutning af 26. februar 2001 om at
tilbyde de mindst udviklede lande fri markedsadgang for alle deres produkter, bortset fra våben og
ammunition.
EIF: ‘Enhanced Integrated Framework’. Den styrkede integrerede Ramme sigter på at forbedre de
mindst udviklede landes muligheder for at udnytte deres handelsmæssige muligheder gennem
samordning af den handelsrelaterede bistand til disse lande fra en snes bilaterale donorer og 8
internationale organisationer.
Eksportbegrænsning: Begrænsning af eller økonomiske incitamenter til ikke at eksportere (råvarer,
halvfabrikata eller færdige produkter) fra et land.
Eksportforbud: Forbud mod at eksportere (råvarer, halvfabrikata eller færdige produkter) fra et land.
Eksportlicens: Krav om licens eller anden tilladelse til eksport af et givet produkt.
Eksportskat: Direkte eller indirekte skat eller afgift ved eksport af et produkt (råvarer, halvfabrikata
eller færdige produkter).
Eksportsubsidier: Økonomisk tilskud (statsstøtte), som ydes til en producent på betingelse af, at de
producerede varer eksporteres.
EPA: Economic Partnership Agreement. På dansk: Økonomisk partnerskabsaftale (se side 98).
Euromed: EMAA: Euro-Mediterranean Association Agreement. Samarbejde om frihandel inden for
Barcelona-processen. Omfatter EU og følgende samarbejdspartnere i det sydlige middelhavsområde:
89
 EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 358: Regeringens handelspolitiske orientering for 2011 i WTO-sager
Algeriet, Egypten, Israel, Jordan, Libanon, Marokko, Det palæstinensiske Selvstyreområde, Syrien og
Tunesien.
FDI: Foreign Direct Investment. På dansk: Direkte udenlandske investeringer.
FIPs: Five Interested Parties (USA, EU, Indien, Brasilien og Australien), som fokuserer på
landbrugsforhandlingerne, især vedrørende markedsadgang.
Forpligtelse: Betegnelse for skridt som WTO-medlemmer lover at tage med henblik på åbning af
markeder for udenlandsk handel.
Forsigtighedsprincippet: Er bl.a. nævnt i Rio-erklæringen om Miljø og Udvikling fra 1992 (15. princip).
Forsigtighedsprincippet fastslår, at såfremt der er fare for alvorlig eller uoprettelig skade, skal
mangel på fuld videnskabelig dokumentation ikke tjene som undskyldning for at tage
omkostningseffektive og forebyggende skridt. Forsigtighedsprincippet er kort sagt udtryk for, at det i
visse situationer kan være bedre at forebygge end at genoprette skader på miljøet, menneskers
sundhed etc.
Fredsklausulen: WTO’s medlemmer aftalte i Uruguay Runden ikke at ville ty til at anvende WTO’s
tvistbilæggelsessystem på handel med landbrugsvarer, førend fredsklausulen på landbrugsområdet
ophørte med udgangen af 2003. Fredsklausulen er i dag følgelig ophørt, hvilket bl.a. har medført
sager i WTO’s tvistbilæggelsessystem mod amerikanske støtteordninger. EU og USA vil begge have
en interesse i en forlængelse af fredsklausulen, idet nogle af deres markedsordninger (fx sukker)
ellers vil kunne blive underkendt. Udløbet af fredsklausulen er vigtig for dynamikken i DDA-
forhandlingerne om landbrug.
Frihandelsaftale/-område: Aftale mellem lande om at fjerne indbyrdes handelshindringer som told
mv. NAFTA-aftalen mellem USA, Canada og Mexico er et eksempel herpå. I modsætning til en
toldunion (se side 97) har lande i en frihandelsaftale ikke nødvendigvis fælles toldsatser over for
tredjelande.
FTA: Free Trade Agreement. Aftale om liberalisering af handel med varer og tjenesteydelser på
reciprok basis. Fraviger WTO’s MFN-princip (se side 93).
Fælles handelspolitik: I EU er der eksklusiv fællesskabskompetence på det handelspolitiske
område. Kommissionen fører handelspolitiske forhandlinger med tredjelande på grundlag af et
mandat fra Rådet og konsulterer løbende med medlemslandene i Trade Policy Comitéen (se side 97).
Følsomme produkter: Produkter, der i forbindelse med tilbud om forbedret markedsadgang
undtages fra de generelle toldreduktioner, så tolden reduceres mindre.
G6, G7: Betegner i WTO-forhandlingerne de ledende medlemmer: EU, USA, Brasilien, Indien, Japan,
Australien og - i G7 - Kina.
G8: Gruppe af 8 lande: Canada, Frankrig, Tyskland, Italien, Japan, Rusland, Storbritannien og USA.
Desuden deltager EU (Kommission & formandskab) i G8-møderne.
G20: Betegnelsen G20 anvendes i flere forskellige sammenhænge og betydninger:
G20 anvendes om den gruppe af lande, der mødes til topmøde om den finansielle krise.
Denne kreds omfatter: Argentina, Australien, Brasilien, Canada, Frankrig, Indien, Indonesien,
90
 EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 358: Regeringens handelspolitiske orientering for 2011 i WTO-sager
Italien, Japan, Kina, Mexico, Republikken Korea, Rusland, Saudi Arabien, Storbritannien,
Sydafrika, Tyrkiet, Tyskland og USA samt EU (repræsenteret ved henholdsvis formanden for
Det Europæiske Råd og formanden for Kommissionen); desuden deltager Spanien og
Nederlandene (på ekstraordinær basis) samt Verdensbanken, IMF og det Finansielle
Stabilitetsforum.
I WTO’s landbrugsforhandlinger betegner G20 en gruppe af udviklingslande med særlige
interesser i landbrug. Gruppen omfatter: Argentina, Bolivia, Brasilien, Chile, Cuba, Egypten,
Filippinerne, Guatemala, Indien, Indonesien, Kina, Mexico, Nigeria, Pakistan, Paraguay,
Peru, Sydafrika, Tanzania, Thailand, Uruguay, Venezuela, Zimbabwe.
GATS: General Agreement on Trade in Services – Den Almindelige Overenskomst om Handel med
Tjenesteydelser. WTO-aftale om handel med tjenesteydelser.
GATT 1994: Den opdaterede GATT-overenskomst (General Agreement on Tariffs and Trade – Den
Almindelige Overenskomst om Told og Udenrigshandel) fra 1994. Den oprindelige GATT-
overenskomst fra 1947 lagde grunden til det multilaterale handelssystem og blev den 1. januar 1995
afløst af WTO. GATT 1994-overenskomsten udgør i dag en fundamental del af WTO-aftalekomplekset.
Geografiske indikationer (GI’s): Betegnelser på varer, der stammer fra et bestemt land eller en
bestemt egn, og for hvilke særlige karakteristika ved produktet kan tilskrives dets geografiske
oprindelse (fx champagne og tequila). Brugen af geografiske betegnelser er beskyttet i TRIPS-aftalen
(se side 97). EU ønsker øget GI-beskyttelse både for vin og spiritus og for andre produkter.
GCC: Golf Cooperation Council. Samarbejde mellem Bahrain, Kuwait, Oman, Qatar, Saudi Arabien og
Forenede Arabiske Emirater.
Globalisering: Beskrives ofte som det forhold, at samme vare eller tjenesteydelse markedsføres og
sælges samtidig verden over. Globalisering hænger bl.a. sammen med liberalisering af
markedsadgang og lettere kommunikation og transport og dermed friere global bevægelighed for
varer, tjenesteydelser, idéer og personer.
GSP: Generalized System of Preferences. På dansk: Generelle Told-præferencesystem. Ordning,
hvorved udviklede lande kan give lavere – præferentiel – told til import fra udviklingslande.
Grøn kasse (Green Box): Betegner i WTO subsidier (statsstøtte), der ikke eller kun i begrænset
omfang påvirker handelen. Støtte i grøn kasse er tilladt. Anvendes i landbrugsforhandlingerne om
produktionsneutral intern støtte, der er undtaget fra reduktionsforpligtelse. Traditionelt er i grøn
kasse medregnet støtte, der formodes at have minimal indflydelse på handel og produktion, fx:
indkomststøtte til producenter (som ikke er knyttet til den løbende landbrugsproduktion,
men typisk baseret på fastfrosne, historiske tal);
støtte til forskning, uddannelse og rådgivning;
inspektion og sygdomsbekæmpelse;
støtte til infrastruktur, strukturtilpasning og miljø;
nationale fødevareprogrammer for mindre bemidlede.
EU’s Mid Term Review omlægger en stor del af den støtte, som hidtil har ligget i blå kasse, til
afkoblet indkomststøtte, som opfylder kravene til den grønne kasse. EU ønsker endvidere støtte til
fremme af dyrevelfærd indføjet blandt formålene under grøn kasse.
Gul kasse (Amber Box): Betegner i WTO subsidier (statsstøtte), som er knyttet til produktion, og som
skal reduceres. Anvendes i landbrugsforhandlingerne om produktionsafhængig intern støtte.
91
 EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 358: Regeringens handelspolitiske orientering for 2011 i WTO-sager
Omfatter intern landbrugsstøtte, som opmuntrer til større produktion og dermed indirekte
forvridning af handelen.
Handelslettelse: Fjernelse af hindringer for varers bevægelse over grænser, fx gennem forenkling af
toldprocedurer. Siden 2004 særligt forhandlingsområde i Doha Runden.
Harmoniserede system: System af kodenumre, der anvendes til at identificere produkter i
forbindelse med toldbehandling. Koderne er internationalt standardiserede op til seks cifre. Ved at
tilføje flere cifre kan lande nationalt indføje særlige distinktioner med henblik på toldbehandling og
andre formål. Se også ‘Digits, digit-level’ (side 89).
IF: Integrated Framework; integreret ramme for handelsrelateret bistand til de mindst udviklede
lande. Afløst af EIF (se side 89).
Ikke-toldmæssige handelshindringer: Fx kvoter, importlicens, importforbud og importrestriktioner af
hensyn til bl.a. sundheds- og forbrugerbeskyttelse.
ILO: International Labour Organization. FN’s organisation for arbejdsmarkedsforhold.
IMF: International Monetary Fund. Den internationale Valutafond. Sammen med Verdensbanken
oprettet som led i Bretton Woods-systemet i 1944.
Importtold: Told, der pålægges ved import af en vare.
Intern beskatning: Nationale eller lokale skatter og afgifter, fx moms og forbrugsafgifter.
IP, IPR: Intellectual Property Rights, på dansk intellektuel ejendomsret eller immaterialret. Omfatter
bl.a. patenter, varemærker og copyright. Reguleres i WIPO og i TRIPS-aftalen i WTO (se hhv. side 98
og 97).
ISO: International Standards Organisation; organisation for internationalt standardiseringsarbejde.
ITC: International Trade Center; Det internationale Handelscenter under UNCTAD og WTO, der bistår
udviklingslande med at fremme deres eksport.
Komparative fordele: Nationaløkonomisk begreb, der beskriver, at et land – sammenlignet med et
andet land – er forholdsmæssigt bedre til at producere nogle produkter frem for andre. Et land vil
altid have en komparativ fordel sammenlignet med et andet land ved produktion af varer. Teorien
forklarer bl.a., hvorfor to lande begge kan have fordel ved at handle sammen uanset landenes
størrelse, ressourcer mv.
Konkurrencebegrænsning: Lokale konkurrenceregler, fx minimumspriser eller
mængdebegrænsninger, der begrænser import og salg af produkter.
Konsensus: Beslutningsform i WTO, hvor hvert medlem formelt har én stemme, men beslutninger
normalt tages ved konsensus, dvs. at ingen af de medlemmer, der er til stede, når en beslutning
bliver truffet, formelt gør indsigelse.
92
 EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 358: Regeringens handelspolitiske orientering for 2011 i WTO-sager
Kvantitative restriktioner: Begrænsninger i mængden af varer eller værdien af varer, der kan
importeres (eller eksporteres) inden for en bestemt tidsperiode, fx kvoter, toldkontingenter og
frivillige eksportrestriktioner.
Kvote: Mængdemæssig begrænsning af importen af en vare.
Landbrugsprodukt: Defineres i WTO’s landbrugsaftale, der bl.a. udelukker produkter fra fiskeri og
skovbrug.
LDCs: Least Developed Countries. På dansk: Mindst udviklede lande.
Lesser-duty princippet: Princip om at anvende den laveste værdi af dumping og skadesmargin, hvis
antidumpingforanstaltning indføres.
Lomé-konventionen: Er nu opdateret i Cotonou-aftalen (se side 88).
Markedsadgang: Åbning af markeder for import af varer. Kan bl.a. ske ved nedsættelse af told.
Marrakesh-aftalen: Aftale om oprettelse af Verdenshandelsorganisationen WTO. Indgået i Marrakesh
(Marokko) i 1994 som led i afslutningen af Uruguay Runden. Marrakesh-aftalen er den overliggende
’paraply’ i WTO-samarbejdet, hvor de konkrete aftaler – GATT, GATS og TRIPS – udgør de
substansmæssige søjler søjler (se hhv. siderne 91, 91 og 97.
MEA: Multilateral Environment Agreements; multilaterale miljøaftaler.
MERCOSUR: Markedsdannelse omfattende Argentina, Brasilien, Paraguay og Uruguay.
MFN-princippet: Most-Favoured Nation Principle. På dansk: Mestbegunstigelsesprincippet. Centralt
princip i WTO, som indebærer, at alle begunstigelser givet af et WTO-medlem til et andet skal
udstrækkes til hele WTO-medlemskredsen. Omfatter ikke præferentielle toldsatser i medfør af
særlige bilaterale og regionale frihandelsaftaler eller told inden for kvoter.
Modalitet: Betegner i WTO-forhandlinger en fremgangsmåde, der aftales – fx en formel for
toldreduktioner, koefficienter, procentsatser for reduktion af subsidier – og som skal lægges til
grund for udformningen af medlemmernes endelige forpligtelser.
Modes (tjenesteydelser): I GATS-aftalen (se side 91) er levering af tjenesteydelser opdelt efter fire
forskellige leveringsformer eller ’modes’:
Mode 1: Grænseoverskridende levering (fx telefonisk rådgivning eller international
transport).
Mode 2: Forbrug i et andet land (fx turisme eller studieophold).
Mode 3: Handelsmæssig tilstedeværelse (fx etablering af bankvirksomhed i et andet land
ved hjælp af nøglepersonale fra moderlandet).
Mode 4: Midlertidig personbevægelse (fx udstationering af rådgivere på kortere kontrakter).
NAMA: Non-Agricultural Market Access. På dansk: Markedsadgang for ikke-landbrugsvarer. NAMA-
forhandlingerne omfatter bl.a. industriprodukter, fisk og fiskeriprodukter, minedrift og skovbrug.
93
 EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 358: Regeringens handelspolitiske orientering for 2011 i WTO-sager
NAMA-11: Gruppe med særligt fokus på NAMA-forhandlingerne, der består af følgende lande:
Argentina, Brasilien, Egypten, Indien, Indonesien, Namibia, Filippinerne, Sydafrika, Tunesien og
Venezuela.
Nationalbehandlingsprincip: Centralt WTO-princip, der indebærer, at udenlandske varer efter
toldbehandling skal gives samme behandling som nationale varer.
NTB: Non-Tariff Barriers. På dansk: Ikke-toldmæssige handelshindringer, fx kvoter, importlicens,
importforbud og importrestriktioner af hensyn til bl.a. sundheds- og forbrugerbeskyttelse.
Offentlige indkøb: Offentlige myndigheders – statslige, regionale eller lokale myndigheders –
indkøb, herunder i form af offentligt udbud (licitation).
Oprindelsesbetegnelser: Se geografiske indikationer (side 91).
Oprindelsesregler: Bestemmelser vedrørende et produkts oprindelsesland. Oprindelse kan være
afgørende for, om en import falder under en given kvote eller kan opnå en særligt fordelagtig
toldbehandling.
Overvågning: Kontrol af import og eksport, fx ved statistisk overvågning eller gennem import-
/eksportlicenser, der udstedes automatisk. Kan anvendes for samlede import/eksport eller for
begrænsede områder, fx særligt følsomme produkter.
Panel: Et panel består af tre eller fem personer og er en hjørnesten i WTO’s tvistbilæggelsessystem
(se side 97). Paneler behandler klagesager mellem et eller flere WTO-medlemmer og afgiver
kendelser i form af rapporter. Panelafgørelser bliver automatisk vedtaget af WTO’s
tvistbilæggelsesorgan (kan kun ændres med konsensus, hvilket vindende part normalt vil modsætte
sig), men kan ændres af appelorganet (se side 87).
Plurilaterale forhandlinger: En metode til at øge forpligtelserne indenfor områder i WTO-
forhandlinger, der har særlig interesse for en gruppe af lande. Det vil sige områder, hvor et antal
lande selv giver udtryk for, at de ønsker at påtage sig ekstra forpligtelser i forhold til det, man måtte
blive enige om i de multilaterale forhandlinger. I plurilaterale forhandlinger deltager kun en del af
WTO-medlemskredsen, og kun deltagerne påtager sig forpligtelser. Resultatet af plurilaterale
forhandlinger kommer alle WTO-medlemmer til gode gennem MFN-princippet (se side 93).
Priskontrol: Officielt fastsatte import- eller eksportpriser, fx i forbindelse med fastsættelse af told.
Protektionisme: Fællesbetegnelse for handelspolitiske tiltag eller ideologier, der sigter mod at
beskytte hjemlig produktion mod udenlandsk konkurrence gennem handelsforanstaltninger.
Præferenceerosion: Betegner det forhold, at et land, der ved eksport af en vare til et andet land har
opnået en særlig fordelagtig (præferentiel), lavere toldsats, fx som resultat af en bilateral eller
regional handelsaftale, i tilfælde af en efterfølgende generel toldnedsættelse, fx som resultat af
WTO-forhandlingerne, vil få fordelen af sin lavere toldsats udhulet (eroderet), når tolden for alle
andre og dermed for konkurrerende eksportører også bliver sat ned. I tilfælde, hvor den generelle
told nedsættes, så den svarer til eller bliver lavere end den tidligere særlige toldsats, fjernes
præferencefordelen helt.
94
 EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 358: Regeringens handelspolitiske orientering for 2011 i WTO-sager
Præferencetold: Lavere told som følge af bilateral eller regional aftale eller knyttet til fx særlige
toldpræferencer for udviklingslands (se GSP side 91) eller som følge af lokale markedsforhold.
Betingelse for præferencetold kan være knyttet til en vares oprindelse, dens anvendelse e.l.
Udnyttelsen af præferencetold kan være knyttet til et toldkontingent (se side 96), dvs. en
mængdemæssig begrænsning af importen til den lavere told.
Præferentiel handelsaftale: Aftale, som indebærer bedre handelsvilkår (præferencer), fx lavere told,
end hvad der følger af MFN-princippet (se side 93).
Quad: WTO-gruppe af fire store handelsparter. Traditionelt anvendt om Canada, EU, Japan og USA.
Anvendes som ‘new quad’ om USA, EU, Indien og Brasilien.
RAM: Recently Acceded Member. Betegner de senest optagne WTO-medlemmer.
Reciprocitet: Handelspolitisk praksis, hvor foranstaltninger taget af ét land gengældes af et andet. Fx
at en toldnedsættelse i det ene land modsvares i det andet, eller tilsvarende, at en
handelsrestriktion besvares med en reciprok foranstaltning.
Regional trade agreements: Regionale handelsaftaler.
Request-offer negotiations: Forhandlinger baseret på, at parter har udvekslet krav og tilbud, som
bliver forhandlet på bilateral basis. Resultater udstrækkes efterfølgende til alle medlemmer gennem
MFN-princippet (se side 93). Forhandlingsformen anvendes i tjenesteydelsesforhandlingerne og har
traditionelt været anvendt også i GATT(se side 91).
Rules of origin: På dansk: oprindelsesregler (se side 94).
Runde: Betegner samlede, ofte langvarige forhandlinger inden for WTO om handelsliberalisering på
flere områder, fx Uruguay Runden (se side 98) eller Doha Runden (se side 89).
Rød kasse (Red Box): Betegner i WTO subsidier (statsstøtte), som er forbudt, fx eksportsubsidier.
Safeguards: På dansk: sikkerhedsforanstaltning (se side 95).
Schedule: Liste over WTO-medlemmers individuelle forpligtelser til markedsåbning for varer og
tjenesteydelser eller tilbud om samme, fx toldsatser.
SCM-aftalen: WTO-aftalen om subsidier og udligningstold.
SDT: Special and Differential Treatment (af udviklingslande). På dansk: Særlig og differentieret
behandling. SDT er et horisontalt tema i alle forhandlinger (landbrug, NAMA (se side 93),
tjenesteydelser osv.) og beskriver generelt udviklingslandenes undtagelse fra MFN-princippet (se
side 93), således at der fx kan opretholdes højere toldsatser i udviklingslandene, mens de udviklede
lande sænker deres. Kan også dække over længere tid til at gennemføre aftalte forpligtelser.
Sikkerhedsforanstaltning: Handelspolitisk foranstaltning til at beskytte en national produktion eller
et erhverv i tilfælde af en pludselig og væsentligt forøget import af en vare eller kraftigt prisfald.
Oftest i form af en særlig afgift, eventuelt kombineret med et toldkontingent.
95
 EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 358: Regeringens handelspolitiske orientering for 2011 i WTO-sager
Singapore-emner: Fire emner, som ved WTO-ministerkonferencen i Singapore i 1996 blev inkluderet i
WTO’s dagsorden: Handel og investering, handel og konkurrencepolitik, transparens i offentlige
indkøb, samt handelslettelse.
Single undertakting: Et grundlæggende princip i multilaterale handelsforhandlinger, hvor et
betydeligt antal emner forhandles samtidigt, og hvor intet er aftalt, før alt er aftalt, og hvor alt, hvad
der aftales, er bindende for alle parter.
SPS: Sanitary and Phytosanitary. På dansk: Dyre- og plantesundhedsmæssig. WTO’s SPS-aftale
omhandler krav, der fastsættes for at beskytte menneskers, dyrs og planters liv og sundhed og søger
at undgå, at disse er vilkårlige og diskriminerende eller hindrer handel unødigt.
SSM: Special Safeguard Mechanism, særlig beskyttelsesmekanisme på landbrugsområdet, som
giver udviklingslande mulighed for at øge tolden i tilfælde af pludselig stor import eller lave
importpriser.
Standarder: Krav af teknisk karakter til varer, herunder krav til mærkning og emballering.
Subsidier: Statsstøtte til nationale producenter, fx i form af pristilskud, eksportstøtte eller direkte
produktionsstøtte. Påvirker typisk international konkurrence og handel. Almindeligvis sondres
mellem eksportsubsidier, der er knyttet til eksport af en vare og sigter på at forøge eksporten, og
intern støtte, der ikke er knyttet til eksport, men som søger at stimulere produktion af bestemte varer
eller bestemte typer af varer (fx økologiske). Støtte kan ydes direkte, fx tilskud, eller indirekte, fx
skattefordele.
SVEs: Small and vulnerable economies. På dansk: Små og sårbare økonomier. Begrebet dækker over
lande, hvis gennemsnitlige andel af den internationale varehandel højst udgør 0,1 %.
Swiss formula: Matematisk formel, som bruges under forhandlingerne på NAMA-området (ikke-
landbrugsvarer – se side 93) i forsøget på at blive enige om en generel reduktion af toldsatser.
Formlen er konstrueret sådan, at de højeste toldsatser reduceres mest, hvilket bidrager til at
udjævne forskellene i told mellem forskellige varer og mellem lande. Formlen hedder en ’Swiss
formula’, da den oprindeligt stammer fra et schweizisk forslag.
Særlig kategori: Eksportsubsidier, der under WTO’s almindelige regler er forbudt, er i
landbrugsafsnittet anført i en særlig kategori og underkastet begrænsninger i overensstemmelse
med de forpligtelser, som blev indgået i Uruguay Runden.
Tariff peak: Høj toldsats, normalt på følsomme produkter. For industrilande anses told over 15 %
generelt for at være en ’tariff peak’.
TBT: Technical Barriers to Trade. På dansk: Tekniske handelshindringer. Vedrører krav til varers
udformning, indpakning og mærkning. WTO’s TBT-aftale sigter på at undgå, at regler, standarder,
tests, og certificeringskrav er unødigt handelshindrende.
Toldkontingent: En måde at sikre større adgang til markeder for nærmere fastsatte mængder af varer,
som kan importeres til lav eller ingen told, mens den normale told for varer, der importeres uden for
toldkontingentet, er højere. Dermed åbnes markedet, samtidig med, at et højt internt prisniveau
sikres. Bl.a. har EU anvendt denne metode til markedsåbning for landbrugsvarer.
96
 EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 358: Regeringens handelspolitiske orientering for 2011 i WTO-sager
Toldlinje: Hvert produkt, som defineret i et lands toldtarif, har sin egen toldlinje med tilhørende
kodenummer (se ’digits og digit-level’ side 89) og toldsats ved import af produktet.
Toldunion: En gruppe af lande med fælles told (og ofte handelspolitik) udadtil, men med fri handel
for størstedelen af den indbyrdes handel, som fx EU. Samarbejdet i en toldunion går videre end i en
frihandelsaftale (se side 90), hvor man ikke har fælles told- eller handelspolitik.
Toldværdiansættelse: De måder, toldmyndigheder anvender til at bestemme værdien af importerede
varer med henblik på at fastslå den korrekte importtold.
TPA: Trade Promotion Authority, tidligere benævnt Fast Track Authority. Handelsbemyndigelse fra
den amerikanske Kongres til Præsidenten til at forhandle internationale handelsaftaler uden
løbende indblanding fra Kongressen, som derfor heller ikke får mulighed for at ændre i et
forhandlingsresultat, men alene skal godkende dette som en samlet pakke. For tiden er en sådan
bemyndigelse ikke i kraft.
TPR: Trade Policy Review. Betegnelse for regelmæssige gennemgange i WTO af medlemmernes
handelspolitik. Gennemgangene foretages i en særlig procedure – Trade Policy Review Mechanism,
TPRM – og gennemføres i et særligt organ – Trade Policy Review Body, TPRB.
TRA: Trade-related assistance. Handelsrelateret bistand, som donorlande yder med henblik på at
støtte og opbygge udviklingslandes handelskapacitet.
Trade facilitation: På dansk: handelslettelse (se side 92).
TPC: Trade Policy Committe (se efterfølgende).
Trade Policy Committee: Betegnelse for den EU-rådskomite, som Kommissionen iht. traktatens art.
207 (se side 64) skal rapportere til og drøfte handelspolitiske spørgsmål med.
Transparens: Grundlæggende WTO-krav om, at alle handelsrelevante love og regler skal være
offentliggjort, inden de træder i kraft.
TRIMS: Forkortelse for Trade-Related Investment Measures. På dansk: Handelsrelaterede
investeringsforanstaltninger. Aftale under WTO om handelsrelaterede investeringer.
TRIPS: Forkortelse for Trade-Related Aspects of Intellectual Property Rights. På dansk:
Handelsrelaterede aspekter af intellektuel ejendomsret. Aftale under WTO om fx patenter og
varemærker. TRIPS-aftalen er også relevant i forbindelse med adgang til medicin for udviklingslande
uden egen produktionskapacitet og for udnyttelse af udviklingslandes bioressourcer og traditionelle
viden.
Tvistbilæggelsessystem: WTO’s særlige system til løsning af konflikter og klagesager mellem to eller
flere medlemmer. Systemet blev styrket ved overgangen fra GATT til WTO og omfatter bl.a.
Tvistbilæggelsesorganet (Dispute Settlement Body – DSB, hvori hvert WTO-medlem har ret til at lade
sig repræsentere), samt paneler og et særligt appelorgan (se side 87).
Ubundne toldsatser: Toldsatser, som ikke er bundet i WTO med et maksimalt loft. Lande, der ikke er
medlem af WTO, har ubundne toldsatser og kan derfor frit forhøje tolden. Tilsvarende har visse
97
 EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 358: Regeringens handelspolitiske orientering for 2011 i WTO-sager
udviklingslande meget høje, ubundne toldsatser. Inden ubundne toldsatser kan nedsættes, fx som
led i en aftale om toldreduktioner, stilles der derfor i stedet krav om, at toldsatser skal bindes.
Udligningsforanstaltning: Skridt, som et importland tager, ofte i form af øget told, for at imødegå
virkningerne af subsidier, som et eksportland yder til eksportører eller producenter af en given vare.
Udligningstold: Told anvendt som udligningsforanstaltning til at imødegå subsidier.
UNCTAD: United Nations’ Conference on Trade and Development. FN’s organisation for handel og
udvikling.
UNFCCC: United Nations Framework Convention on Climate Change. FN’s Klimakonvention.
Uruguay Runden: Den seneste afsluttede forhandlingsrunde i WTO om handelsliberalisering. Indledt
i Punta del Este i Uruguay i 1986 og afsluttet i Marrakesh i Marokko i 1994. Førte bl.a. til oprettelsen
af WTO (se side 98).
Uruguay Rundens formel: I Uruguay Runden enedes man om proportionale nedsættelser af
toldsatserne baseret på en gennemsnitlig procentvis reduktion, men med mulighed for større eller
mindre nedsættelser for de enkelte varer (linjer i toldtariffen). Dette gav mulighed for relativt små
nedsættelser for import af varer, hvor der var særlige beskyttelsesinteresser.
Varemærke: Tegn og symboler eller en kombination deraf, som adskiller produkter fra én virksomhed
fra andre virksomheders produkter, og som gør det muligt for forbrugere at vælge mellem forskellige
produkter.
WCO: World Customs Organization. På dansk: Verdenstoldorganisationen.
WIPO: World Intellectual Property Organization. Verdensorganisation for immaterialret.
WTO: World Trade Organization. På dansk: Verdenshandelsorganisationen. Afløste i 1995 GATT (se
side 91) og omfatter ikke blot handel med varer, men tillige handel med tjenesteydelser og
handelsrelaterede aspekter af intellektuelle ejendomsrettigheder. Desuden etableredes et styrket
tvistbilæggelsessystem. I modsætning til GATT er WTO en egentlig international organisation.
Zeroing: Betegner en praksis, hvor der i beregning af omfanget af dumping (se side 89) igennem en
periode ikke tages højde for de handler, hvor der ikke har været dumpet. Denne praksis medfører, at
den dumping, som skal modvirkes, bliver større. Anvendes især af USA, men er blevet underkendt i
flere sager; kan dog anvendes under visse forudsætninger.
Økonomisk partnerskabsaftale: Aftaler forhandlet mellem EU og AVS-lande (se side 87) opdelt i seks
regioner med henblik på at tilvejebringe handelsaftaler, som i overensstemmelse med WTO-regler
gradvist fjerner handelsbarrierer og øger samarbejdet inden for handelsområdet.
98
 EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 358: Regeringens handelspolitiske orientering for 2011 i WTO-sager EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 358: Regeringens handelspolitiske orientering for 2011 i WTO-sager
1098917_0106.png
UDENRIGSMINISTERIET,
EKSPORTRÅDET
Asiatisk Plads 2
1448 København K
Tlf 33 92 00 00
Fax 32 54 05 33
Email
[email protected]
www.um.dk