EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 365: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 9/12-11

Europaudvalget 2011-12
EUU Alm.del Bilag 365
Offentligt

Europaudvalget

REFERAT

AF 12. EUROPAUDVALGSMØDE

Dato:

Tidspunkt:

Sted:

Til stede:

Fredag den 9. december 2011

Kl. 10.00

Vær. 2-133

Eva Kjer Hansen (V) formand, Benny Engelbrecht (S)

næstformand, Trine Bramsen (S), Jacob Lund (S), Sofie

Carsten Nielsen (RV), Rasmus Helveg Petersen (RV),

Lisbeth Bech Poulsen (SF), Nikolaj Villumsen (EL), Finn

Sørensen (EL), Per Clausen (EL), Erling Bonnesen (V),

Henrik Høegh (V), Jakob Ellemann-Jensen (V), Pia

Adelsteen (DF), Merete Riisager (LA), Lene Espersen

(KF)

Europaminister Nicolai Wammen, justitsminister Morten

Bødskov, handels- og investeringsminister Pia Olsen

Dyhr, transportminister Henrik Dam Kristensen og mini-

ster for fødevarer, landbrug og fiskeri Mette Gjerskov

Desuden deltog:

Næstformanden ledede mødet under dagsordenens punkt 2-8.

Punkt 1. Rådsmøde nr. 3138 (almindelige anliggender – samhørighed)

den 16. december 2011

Europaministeren:

Rådsmødet for almindelige anliggender vedrørende samhø-

righed er nok ikke den sag, der optager sindene mest på den europæiske front i

dag, men derfor skal jeg naturligvis alligevel forelægge rådsmødet på sædvanlig

vis.

1. Den fremtidige europæiske samhørighedspolitik

– Politisk drøftelse

KOM (2011) 0607, KOM (2011) 0610, KOM (2011) 0611, KOM (2011)

0612, KOM (2011) 0614, KOM (2011) 0615

Rådsmøde 3138 – bilag 2 (revideret samlenotat side 2)

KOM (2011) 0615 – bilag 1 (grund- og nærhedsnotat af 21/11-

11)

Udvalgsmødereferater:

EUU alm. del (11) – bilag 126 (side 12, senest behandlet i EUU

7/10-11)

Europaministeren:

Som en nyskabelse har det polske formandskab indkaldt til

et særskilt rådsmøde for almindelige anliggender den 16. december 2011 med

den fremtidige europæiske samhørighedspolitik som det eneste dagsordens-

punkt. Begrundelsen for et særskilt rådsmøde skal ikke så meget søges i, at man

vil gøre status for forhandlingerne, der først blev påbegyndt for 2 måneder siden,

470

EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 365: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 9/12-11

12. Europaudvalgsmøde 9/12-11

og som endnu ikke er særligt fremskredne, men snarere ses som tegn på den

store betydning, som Polen tillægger samhørighedspolitikken.

Indholdsmæssigt har formandskabet meddelt, at man vil gøre status over de hid-

tidige forhandlinger, som har fokuseret på strategisk programmering og tematisk

koncentration.

Ved strategisk programmering forstår man forslaget til planlægningsreform, som

Kommissionen har forelagt. Kommissionens omfattende og meget gennemarbej-

dede forslag tilstræber, at midlerne under samhørighedspolitikken anvendes me-

re effektivt end hidtil, og at den politiske kontrol over anvendelsen styrkes.

I praksis foreslår Kommissionen en tretrinsmodel: Først udarbejder Kommissio-

nen en ”fælles strategisk ramme” for hele EU og de 5 fonde, der i meget overord-

net form beskriver rammebetingelser og målsætninger for den europæiske sam-

hørighedspolitik. På baggrund af dette dokument indgår Kommissionen en ”part-

nerskabskontrakt” med de enkelte lande. Denne partnerskabskontrakt danner

derpå grundlag for programmeringen af de enkelte fonde i de forskellige med-

lemslande. Den mere omfattende planlægningsproces sigter på at opnå bedre

politisk kontrol over udmøntningen af samhørighedspolitikken og skal samtidigt

fremme en bedre anvendelse af midlerne i de enkelte lande ved at knytte dem

tættere til Europa 2020 strategien for intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst.

Andre væsentlige elementer i den strategiske programmering er makroøkono-

misk konditionalitet, planlægningsbetingelser og resultatorientering. Makroøko-

nomisk konditionalitet, som vi allerede har drøftet indgående – senest under sam-

rådet den 30. november 2011 – er baseret på den erkendelse, at store offentlige

underskud og en tung gældsbyrde er en væsentlig hindring for beskæftigelse og

økonomisk vækst i et land, hvorfor problemet må bringes under kontrol, hvis

samhørighedspolitikken skal have den fornødne effekt. Hensigten med planlæg-

ningsbetingelser er at sikre, at de nødvendige forudsætninger er på plads for, at

et givent program kan have den ønskede effekt. Endelig betyder resultatoriente-

ring, at man sammenholder et program med dets egentlige målsætning. Det vil

sige resultatet af et program under den europæiske socialfond er ikke antal af

personer, der har modtaget efteruddannelse, men antallet af personer, der efter-

følgende er kommet i beskæftigelse.

Tematisk koncentration foreskriver anvendelsen af samhørighedsmidlerne inden-

for bestemte indsatsområder. Ved at koncentrere samhørighedsmidlerne inden

for et begrænset antal indsatsområder sikres, at man opnår tilstrækkelig størrelse

i indsatsen til at kunne udgøre en forskel. Hertil kommer, at tematisk koncentrati-

on ligeledes bidrager til øget politisk kontrol med anvendelsen af midlerne.

Som det fremgår af det fremsendte samlenotat, er regeringen positiv overfor både

styrket strategisk programmering og tematisk koncentration. I den nuværende

økonomiske situation, hvor de offentlige budgetter er under pres, er det vigtigt at

sikre, at midlerne anvendes bedst muligt.

Det er også vigtigt at sige, at forhandlingerne endnu ikke er særligt fremskredne,

men en række lande har allerede udtalt deres bekymring over, at forslagene til

strategisk programmering vil være svære at gennemføre. Vedrørende tematisk

471

EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 365: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 9/12-11

12. Europaudvalgsmøde 9/12-11

koncentration søger en række lande at gøre forordningen mindre forpligtende,

idet man finder, at medlemslandene selv er bedst til at prioritere anvendelsen af

samhørighedsmidlerne.

Idet dette er min sidste forelæggelse inden det danske formandskab, vil jeg af-

slutningsvist kort nævne, at forventningen for formandskabet er, at vi under det

danske formandskab opnår fremskridt i forhandlingerne om de nye forordninger.

På grund af sammenhængen med forhandlingerne om de flerårige finansielle

rammer er det dog ikke realistisk at forvente, at vi kan afslutte forhandlingerne

under det danske formandskab.

Nikolaj Villumsen

henviste til det samråd, man havde haft om sagen for nylig, og

pointerede, at samhørighedspolitikken er af stor interesse for Danmark, idet vi

taler om fonde, som Danmark får penge fra, og som nu skal underkastes den

makroøkonomiske konditionalitet. Den drejer sig bl.a. om lønstigninger i forhold til

produktivitetsstigninger. Derfor er Enhedslisten meget interesseret i, hvad rege-

ringen har tænkt sig at gøre for at holde lønningerne nede, hvilket man ender

med at forpligte sig til. Han spurgte, om europaministeren mente, det i den forbin-

delse ville være muligt at respektere den danske model for arbejdsmarkedet.

Pia Adelsteen

pegede på, at problemet er, at disse fonde, som er en del af EU,

og som Danmark får penge fra, nu bliver underkastet en overvågning i relation til

makroøkonomisk konditionalitet, der drejer sig om lønforhold osv. Desuden kan vi

få nogle henstillinger. Der står direkte, at hvis man ikke følger de henstillinger, er

der mulighed for at trække i betalingerne fra disse fonde. Hun var klar over, at

man kan få pengene, når man opfylder kravene, men det vil altså sige, at man er

underlagt de krav vedrørende f.eks. pensions- og lønforhold, som EU fastsætter.

Det syntes hun var problematisk, og det ville hun gerne have en kommentar til fra

europaministeren.

Hun forstod, at nogle lande havde kritiseret forslaget om makroøkonomisk kondi-

tionalitet. Hun kunne ikke forestille sig, at det var Danmark, men spurgte, hvilke

lande det rejer sig om.

Merete Riisager

bad om en kommentar fra europaministeren til, at Danmark til-

syneladende ifølge pressen har stillet en garanti på 40 mia. kr. til en fond, og

hvordan han ser på det i forhold til den økonomiske situation, Danmark i øvrigt

befinder sig i.

Europaministeren

svarede Nikolaj Villumsen, at helt grundlæggende synes vi fra

dansk side, det er fornuftigt at have en regel om, at hvis man skal have nogle

penge fra EU's fonde, så skal man have styr på sin økonomiske politik. Vi forven-

ter ikke, at det vil blive et problem for os, fordi vi fører en fornuftig økonomisk poli-

tik og lever op til de henstillinger, vi får. Det er en del af den seneste finanslov,

som også har fået Enhedslistens stemmer. Regeringen forventer at kunne fort-

sætte med at føre en sådan politik, gerne sammen med flere partier i Folketinget.

I forhold til arbejdsmarkedspolitikken lægger vi ikke op til at ændre på den danske

model. Budskabet fra arbejdsmarkedets parter er, at man vil udvise løntilbagehol-

denhed ved de kommende overenskomstforhandlinger, fordi vi er i en krise, hvor

472

EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 365: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 9/12-11

12. Europaudvalgsmøde 9/12-11

der ikke er råd til en lønfest. Europaministeren forventede altså ikke, at reglerne

ville blive et problem i den danske sammenhæng, men det er klart, at når vi laver

regler, der gælder for andre, så gælder de også for os selv.

Europaministeren svarede Pia Adelsteen, at de lande, som var skeptiske over for

makroøkonomisk konditionalitet, som oftest var modtagerlande, som gerne selv

ville kunne bestemme, hvordan pengene præcis skulle bruges. Det er der ikke

noget mærkeligt i. Set med EU's øjne vil man gerne have snor i pengene, så man

er sikre på, at de lande, der modtager dem, foretager sig det fornuftige i deres

økonomiske politik, så pengene ikke ryger ned i et sort hul, ligesom man vil være

sikker på, at man får noget for pengene, idet de bliver brugt til det, de er beregnet

til. Det må være i alles interesse, at vi bruger pengene så fornuftigt som muligt og

får mest muligt udbytte af dem, herunder får skabt jobs og vækst og udvikling.

Det spørgsmål, Merete Riisager stiller, har ikke noget med det foreliggende dags-

ordenspunkt at gøre. Han gik ud fra, at hun henviste til Nationalbankens mulighed

for at gå ind med et beløb til IMF. Det er i givet fald Nationalbankens beslutning,

men som han havde forstået det, har både regeringen og en række partier uden

for regeringen tilkendegivet, at de vil bakke op om noget sådant.

Finn Sørensen

pegede i relation til den danske overenskomstmodel på, at et af

elementerne i den makroøkonomiske konditionalitet er enhedslønomkostninger-

ne, således som det er beskrevet i europluspagten. Det afgørende nye er, at man

indlægger enhedslønomkostningerne som en målepind. Er vi så ikke på vej ind i

nogle styringsmidler, der griber ind i den danske model?

Pia Adelsteen

fandt det logisk, at når nogle fonde i EU udbetaler penge til be-

stemte formål, skal pengene også bruges til de formål, men noget andet er at

sige: "Og så skal vi i øvrigt også lige vide, hvordan I vil fastsætte jeres pensioner

og lønninger".

Europaministeren taler om, at arbejdsmarkedets parter vil udvise løntilbagehol-

denhed, men hvordan ville europaministeren have sikret løntilbageholdenhed for

5-6 år siden, hvor der ikke var den store arbejdsløshed?

Nikolaj Villumsen

var bekymret over, at regeringen gik ind for forslaget, idet han

ikke var sikker på, at vi kunne leve op til kravene med hensyn til løntilbagehol-

denhed. Selv så han det ikke som et skrækscenarie, hvis lønudviklingen i Dan-

mark gik ud over det, EU tillader, men han ville gerne vide, hvordan regeringen

havde tænkt sig at gribe ind, hvis den skulle gøre det. I den forbindelse pegede

han på, at vi i 2007-09 havde lønstigninger på 17 pct., og at lønstigningen i 2010

var på 10,5 pct., altså ikke meget mindre end de tilladte 12 pct.

Europaministeren

pegede i svaret til Finn Sørensen på, at lønstigningerne kun

er en del af det samlede billede, som indgår i vurderingerne. I vurderingerne ind-

går også, om vi har fået en bedre konkurrenceevne. Han mente, den danske mo-

del står uantastet. Arbejdsmarkedets parter skal ikke lige pludselig have deres

overenskomster bestemt fra Bruxelles. Lønspørgsmål har ikke direkte noget med

europluspagten at gøre. Han var klar over, at Enhedslisten er imod dansk med-

lemskab af europluspagten, men som bekendt mener regeringen, at det er i

Danmarks interesse at være med i europluspagten.

473

EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 365: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 9/12-11

12. Europaudvalgsmøde 9/12-11

Europaministeren sagde til Dansk Folkeparti, at han mente, det var i Danmarks

interesse, at pengene bliver brugt fornuftigt. Der er desværre eksempler på, at det

ikke har været tilfældet.

Finn Sørensen

forstod ikke helt europaministerens udtalelse om, at lønudviklin-

gen ikke havde noget med europluspagten at gøre, idet han pegede på, at den

netop er nævnt som et af de midler, man skal bruge for at sikre makroøkonomisk

balance. Der er også nævnt andre ting, som vi normalt gerne selv vil bestemme

over, f.eks. pensionsalderen og privatisering i den offentlige sektor.

Nikolaj Villumsen

erkendte, at der selvfølgelig er mulighed for at forbedre pro-

duktiviteten, så man undgår at skære i lønningerne, men hvordan har regeringen

så tænkt sig at øge produktiviteten?

Europaministeren

svarede Finn Sørensen, at Kommissionens forslag indebæ-

rer, at den makroøkonomiske sammenhæng skal gælde ved manglende efterle-

velse af stabilitets- og vækstpagten. Den nye makroøkonomiske ubalanceproce-

dure er knyttet til udbetalinger fra betalingsbalancefaciliteten og den kommende

europæiske stabilitetsmekanisme samt beskæftigelsesstrategien. Det var noget

af det, man også drøftede i salen i går.

NOT

Europaministeren lovede Finn Sørensen at fremsende et notat herom.

Han svarede Nikolaj Villumsen, at regeringen er dybt optaget af at skabe en

stærkere konkurrenceevne i det danske samfund. Det skal sammenholdes med,

at vi er i en situation, hvor der er lagt op til løntilbageholdenhed fra arbejdsmarke-

det parter. Men samtidig siger vi, at det er ikke alene et spørgsmål om løn. Rege-

ringen har sådan set ikke et ønske om at sætte lønnen ned, men den har et øn-

ske om at sætte produktiviteten op. Det forsøger man bl.a. gennem finansloven.

Finn Sørensen

ville gerne have det notat, europaministeren tilbød, og han ville

også gerne sende europluspagten over, så europaministeren kunne se, at over-

vågning af lønudviklingen er omtalt i pagten.

Europaministeren

takkede herfor, selv om han nu nok troede, at han vidste,

hvad der stod i pagten.

474

EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 365: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 9/12-11

12. Europaudvalgsmøde 9/12-11

Punkt 2. Rådsmøde nr. 3135 (retlige og indre anliggender - justitsdelen)

den 13.-14. december 2011

Justitsministeren:

I næste uge afholdes der rådsmøde om retlige og indre anlig-

gender i Bruxelles. Udvalget har fået tilsendt et samlenotat om sagerne på råds-

mødet.

Rådsmødet er det tredje og sidste formelle rådsmøde under polsk formandskab.

Jeg vil i det følgende koncentrere mig om nogle udvalgte, væsentlige sager. Det

drejer sig om punkterne 3, 6, 7, 8, 15, 16 og 17.

Jeg kan oplyse, at dagsordenens punkt 16 om visumforordningen forelægges til

forhandlingsoplæg, mens samtlige øvrige dagsordenspunkter forelægges til ori-

entering.

I er naturligvis velkomne til at spørge til de sager, som jeg ikke selv nævner.

1. Bulgariens og Rumæniens indtræden i det fulde Schengen-

samarbejde

– Status

KOM (2011) 0080, KOM (2011) 0081

Rådsmøde 3135 – bilag 1 (samlenotat side 5)

EUU alm. del (10) – bilag 416 (åbent brev til regeringen fra

danske MEP'er vedr. Rumæniens og Bulgariens tiltræden i

Schengen-samarbejdet)

EUU alm. del (10) – bilag 421 (henvendelse af 20/5-11 fra det

rumænske parlament vedr. deltagelse i Schengen)

Udvalgsmødereferater:

Rådsmøde 3111 – bilag 4 (redegørelse vedr. rådsmøde RIA 22-

23/9-11)

EUU alm. del (11) – bilag 8 (beslutningsreferat fra møde i

Statsministeriet 19/9-11 pga. valget – forelagt til

forhandlingsoplæg)

Justitsministeren

nævnte ikke dette punkt.

475

EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 365: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 9/12-11

12. Europaudvalgsmøde 9/12-11

2. Afrapportering om EU's indsats mod terrorisme

a) EU-handlingsplan til bekæmpelse af terrorisme

b) EU’s terrorbekæmpelsesstrategi – diskussionspapirer

c) Rapport om fremførelsen af den reviderede strategi om

terrorfinansiering

– Præsentation

Rådsmøde 3135 – bilag 1 (samlenotat side 14)

Justitsministeren

nævnte ikke dette punkt.

476

EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 365: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 9/12-11

12. Europaudvalgsmøde 9/12-11

3. Rådsafgørelse om undertegnelse af aftalen mellem EU og USA om

overførsel af passagerdata*

– Vedtagelse

KOM (2010) 0492, KOM (2011) 0805, KOM (2011) 0807

Rådsmøde 3135 – bilag 1 (samlenotat side 18)

EU-note (10) - E 9 (notat af 2/11-10)

Udvalgsmødereferat:

Senest behandlet i EUU 25/10-11, referat foreligger endnu ikke

EUU alm. del (10) – bilag 169 (side 417 FO, forhandlingsoplæg

forelagt EUU 30/11-10)

Notat fra den svenske regering til Riksdagen:

http://www.riksdagen.se/webbnav/?nid=251&doktyp=fpm&dok_id

=GX06FPM100&rm=2009/10&bet=FPM100

*) Forslaget et fremsat efter TEUF, tredje del, afsnit V. Protokollen om Danmarks

stilling, der er knyttet til Lissabontraktaten, finder derfor anvendelse, hvilket inde-

bærer, at foranstaltningerne ikke vil være bindende for eller finde anvendelse i

Danmark.

Justitsministeren:

Dagsordenens tredje punkt vedrører et forslag til rådsafgørel-

se om undertegnelse af en aftale mellem EU og USA om overførsel af passager-

data – de såkaldte PNR-oplysninger. Det bemærkes, at forslaget er omfattet af

det danske retsforbehold.

Det aftaleudkast, som Rådet får forelagt, består hovedsagelig af bestemmelser,

der har til formål at beskytte enkeltpersoners privatliv i forbindelse med de ameri-

kanske myndigheders behandling af PNR-oplysninger.

Set i forhold til indholdet af den gældende aftale mellem parterne fra 2007 – som

den nye aftale skal erstatte – afgiver de amerikanske myndigheder således en

række nye og forbedrede garantier i aftaleudkastet.

Det er efter min opfattelse positivt, og aftaleudkastet er – så vidt vi kan bedømme

– det bedst mulige resultat, som kan opnås. Det skal i den forbindelse holdes for

øje, at der er tale om meget vanskelige forhandlinger med de amerikanske myn-

digheder.

Det bemærkes, at hvis Rådet – som forventet – beslutter at undertegne aftalen

med USA, vil aftalen efterfølgende skulle godkendes af Europa-Parlamentet, før

Rådet kan træffe afgørelse om at indgå aftalen.

Jakob Ellemann-Jensen

var klar over, at Danmark på grund af retsforbeholdet

står uden for denne aftale. Han spurgte, om man havde haft en indledende dialog

med USA, som må forventes at stille de samme krav til Danmark som til EU i øv-

rigt.

477

EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 365: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 9/12-11

12. Europaudvalgsmøde 9/12-11

Justitsministeren

svarede, at i øjeblikket forhandler USA med Kommissionen for

anden gang, efter at Europa-Parlamentet forkastede resultatet af den første for-

handling, og det går tilsyneladende i den rigtige retning. Med de ændringer,

Kommissionen har fået igennem, mente han, sagen kunne gå igennem Parla-

mentet. Vi kommer til at forholde os til sagen under det danske formandskab. Når

sagen bliver vedtaget i Rådet, vil vi overveje behovet for at lave en bilateral aftale

mellem Danmark og USA.

Jakob Ellemann-Jensen

spurgte, om vi har haft drøftelser om sagen med USA.

Justitsministeren

svarede, at vi ikke havde haft drøftelser med USA.

478

EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 365: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 9/12-11

12. Europaudvalgsmøde 9/12-11

4. Grænseoverskridende kriminalitet begået af omrejsende kriminelle

grupper

– Statusorientering

Rådsmøde 3135 – bilag 1 (samlenotat side 25)

Justitsministeren

nævnte ikke dette punkt.

479

EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 365: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 9/12-11

12. Europaudvalgsmøde 9/12-11

5. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om lovvalg,

kompetence, anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser og

officielt bekræftede dokumenter vedrørende arv og om indførelse af

et europæisk arvebevis*

– Politisk enighed

KOM (2009) 0154

Rådsmøde 3135 – bilag 1 (samlenotat side 29)

KOM (2009) 0154 – bilag 4 (grundnotat af 8/2-10)

KOM (2009) 0154 – bilag 3 (udtalelse fra EUU og REU

af 2/12-09)

EU-note (09) – E 5 (subsidiaritetstjek af forslag om arvesager på

tværs af EU's grænser)

Udvalgsmødereferat:

EUU alm. del (10) – bilag 506 (side 1393, senest behandlet i

EUU 1/6-11)

*) Forslaget et fremsat efter TEUF, tredje del, afsnit V. Protokollen om Danmarks

stilling, der er knyttet til Lissabontraktaten, finder derfor anvendelse, hvilket inde-

bærer, at foranstaltningerne ikke vil være bindende for eller finde anvendelse i

Danmark.

Justitsministeren

nævnte ikke dette punkt.

Jakob Ellemann-Jensen

ville gerne vide, hvad de bekymringer i forbindelse med

artikel 27, stk. 2, som CBS og Advokatrådet har givet udtryk for i høringssvaret,

går ud på.

Justitsministeren

var ikke helt klar over, hvad bekymringerne hos CBS og Ad-

vokatrådet gik ud på. Han nævnte, at artikel 27, der handler om "ordre public", går

ud på, at en anmodning kan afvises, hvis den er klart i modstrid med grundlæg-

gende retsprincipper i den medlemsstat, hvor arvesagen behandles. En tilsvaren-

de sikkerhedsventil findes i en lang række retsakter.

480

EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 365: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 9/12-11

12. Europaudvalgsmøde 9/12-11

6. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om retternes

kompetence og om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser

på det civil- og handelsretlige område (omarbejdning) (Bruxelles I-

forordningen)*

– Generel indstilling

KOM (2010) 0748

Rådsmøde 3135 – bilag 1 (samlenotat side 51)

KOM (2010) 0748 – bilag 1 (grund- og nærhedsnotat af 3/2-11)

KOM (2010) 0748 – bilag 2 (høringssvar)

Udvalgsmødereferat:

EUU alm. del (10) – bilag 333 (side 758, senest behandlet i EUU

11/2-11)

*) Forslaget et fremsat efter TEUF, tredje del, afsnit V. Protokollen om Danmarks

stilling, der er knyttet til Lissabontraktaten, finder derfor anvendelse, hvilket inde-

bærer, at foranstaltningerne ikke vil være bindende for eller finde anvendelse i

Danmark.

Justitsministeren:

Dagsordenens sjette punkt omhandler Kommissionens for-

slag til revision af forordningen om retternes kompetence og om anerkendelse og

fuldbyrdelse af retsafgørelser på det civil- og handelsretlige område. Den såkaldte

Bruxelles I forordning.

Det forventes, at det polske formandskab vil forelægge sagen på rådsmødet med

henblik på at opnå Rådets tilslutning til et udkast til retningslinjer for de videre

drøftelser af forslaget.

Udkastet til retningslinjer vedrører bl.a. spørgsmål om anerkendelse og fuldbyr-

delse. Det er formandskabets ønske at opnå enighed i Rådet om de udarbejdede

retningslinjer med henblik på at fremme de videre drøftelser af sagen bedst mu-

ligt.

Det bemærkes, at forslaget til en ny Bruxelles I forordning som udgangspunkt er

omfattet af retsforbeholdet. Danmark er imidlertid i kraft af en tidligere indgået

parallelaftale mellem Danmark og EU blevet tilknyttet reglerne i den gældende

Bruxelles I forordning på mellemstatsligt grundlag.

Hvis forordningsforslaget vedtages, vil vi derfor kunne meddele, at Danmark vil

gennemføre indholdet af forordningen, og i så fald vil forordningen gælde mellem

Danmark og de øvrige medlemsstater.

Fra dansk side er vi overordnet set positivt indstillet over for forordningsforslaget.

Der støttes derfor fra dansk side også generelt op om formandskabets ønske om,

at Rådet tilslutter sig de udarbejdede retningslinjer.

Pia Adelsteen

var klar over, at vi har en parallelaftale, og forstod, at regeringen

er positiv over for de foreslåede ændringer, men de indebærer bl.a., at det ikke

481

EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 365: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 9/12-11

12. Europaudvalgsmøde 9/12-11

længere er muligt for os at give afslag, selv om indrejse strider mod de retsprin-

cipper, vi hylder i Danmark. Er de virkelig noget, regeringen vil gå med til?

Justitsministeren

svarede, at man stadig godt kan give afslag, hvis indrejse stri-

der mod dansk ret, men muligheden herfor indskrænkes.

482

EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 365: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 9/12-11

12. Europaudvalgsmøde 9/12-11

7. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om en fælles

europæisk køberet

– Orienterende debat

KOM (2011) 0635, KOM (2011) 0636

Rådsmøde 3135 – bilag 1 (samlenotat side 78)

Udvalgsmødereferat:

Senest behandlet i EUU 25/10-11, referat foreligger endnu ikke

Justitsministeren:

Dagsordenens syvende punkt omhandler Kommissionens

forslag til en forordning om en fælles europæisk køberet. Efter forslaget skal for-

ordningen – på frivilligt grundlag – kunne anvendes i grænseoverskridende købs-

aftaler som et alternativ til de enkelte medlemsstaters køberetlige regler.

Sagen er ikke omfattet af retsforbeholdet.

Det forventes, at der på rådsmødet vil blive gennemført en orienterende drøftelse

af forslaget.

Som jeg tidligere har redegjort for hér i udvalget, er det et særdeles ambitiøst for-

slag, som Kommissionen har fremsat.

I forbindelse med sagens videre behandling i Rådet vil det være helt afgørende

for os, at en vedtagelse af forslaget ikke må indebære, at danske forbrugeres

retsstilling forringes, eller at retsforholdene bliver ugennemskuelige og uklare for

forbrugerne.

Som jeg vurderer forhandlingssituationen, venter der ganske vanskelige forhand-

linger forude.

Pia Adelsteen

henviste til høringssvarene fra Forbrugerrådet, Dansk Industri og

Dansk Erhverv, som ikke mener, forslaget har nogen merværdi for forbrugere og

virksomheder i Danmark.

Justitsministeren

sagde, at der var en bred opfattelse af – hvad man også hav-

de diskuteret i Retsudvalget i går – at forslaget er både kompliceret og omfatten-

de, og der er også rejst megen kritik af det. Han mente dog, at hvis det bliver ind-

rettet rigtigt, kan forslaget godt være positivt. Forslaget har høje ambitioner, og

der er igangsat en grundig diskussion af det.

483

EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 365: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 9/12-11

12. Europaudvalgsmøde 9/12-11

8. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om den

europæiske efterforskningskendelse i straffesager*

– Generel indstilling

COD (2010) 0817

Rådsmøde 3135 – bilag 1 (samlenotat side 110)

COD (2010) 0817 – bilag 1 (grund- og nærhedsnotat af 16/9-10)

Udvalgsmødereferat:

EUU alm. del (10) – bilag 393 (side 1131, senest behandlet i

EUU 8/4-11)

*) Forslaget et fremsat efter TEUF, tredje del, afsnit V. Protokollen om Danmarks

stilling, der er knyttet til Lissabontraktaten, finder derfor anvendelse, hvilket inde-

bærer, at foranstaltningerne ikke vil være bindende for eller finde anvendelse i

Danmark.

Justitsministeren:

Dagsordenens ottende punkt handler om forslaget til et direk-

tiv om den europæiske efterforskningskendelse i straffesager.

Forslaget har til formål at indføre et samlet system til indsamling og fremskaffelse

af bevismateriale, der befinder sig i en anden medlemsstat, i forbindelse med

straffesager. Forslaget er omfattet af retsforbeholdet.

Forslaget har været drøftet på en række rådsmøder, og det forventes, at for-

mandskabet på det kommende rådsmøde vil søge at fastlægge Rådets generelle

indstilling til forslaget. Hvis det lykkes, venter der forhandlinger med Europa-

Parlamentet. Det bliver en af de mange opgaver, der venter det kommende dan-

ske formandskab.

Pia Adelsteen

henviste til, at der i samlenotatet står, at regeringen umiddelbart er

positiv over for forslaget. Forslaget går imidlertid ud på, at dansk politi skal efter-

forske sagen, hvis Italien ønsker det, selv om det forhold, sagen drejer sig om, er

lovligt i Danmark.

Justitsministeren

pointerede, at området er forbeholdsbelagt. Vi bestemmer

selv, om vi vil efterforske sager fra Italien.

Pia Adelsteen

henviste igen til, at ifølge samlenotatet er vi positivt indstillet over

forslaget. Hun forstod det sådan, at det betyder, at justitsministeren mener, det er

helt ok, at dansk politi skal efterforske noget, der ikke er ulovligt i Danmark.

484

EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 365: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 9/12-11

12. Europaudvalgsmøde 9/12-11

9. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om

minimumsstandarder for ofre for kriminalitet, støtte og beskyttelse*

– Generel indstilling

KOM (2011) 0275

Rådsmøde 3135 – bilag 1 (samlenotat side 122)

KOM (2011) 0275 - bilag 1 (grund- og nærhedsnotat af 28/7-11)

Udvalgsmødereferat:

Senest behandlet i EUU 25/10-11, referat foreligger endnu ikke

EUU alm. del (10) - bilag 506 (side 1388, behandlet i EUU 1/6-

11)

*) Forslaget et fremsat efter TEUF, tredje del, afsnit V. Protokollen om Danmarks

stilling, der er knyttet til Lissabontraktaten, finder derfor anvendelse, hvilket inde-

bærer, at foranstaltningerne ikke vil være bindende for eller finde anvendelse i

Danmark.

Justitsministeren

nævnte ikke dette punkt.

10. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ret til adgang

til advokatbistand i straffesager og ret til kommunikation ved

anholdelse*

– Rapport fra formandskabet

KOM (2011) 0326

Rådsmøde 3135 – bilag 1 (samlenotat side 139)

KOM (2011) 0326 - bilag 1 (grund- og nærhedsnotat af 28/7-11)

Udvalgsmødereferat

Senest behandlet i EUU 25/10-11, referat foreligger endnu ikke

*) Forslaget et fremsat efter TEUF, tredje del, afsnit V. Protokollen om Danmarks

stilling, der er knyttet til Lissabontraktaten, finder derfor anvendelse, hvilket inde-

bærer, at foranstaltningerne ikke vil være bindende for eller finde anvendelse i

Danmark.

Justitsministeren

nævnte ikke dette punkt.

11. Flerårige finansielle rammer for 2014-2020 – på området for retlige

anliggender og grundlæggende rettigheder

– Præsentation og første udveksling af synspunkter

KOM (2011) 0758 og KOM (2011) 0759

Rådsmøde 3135 – bilag 1 (samlenotat side 150)

Justitsministeren

nævnte ikke dette punkt.

485

EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 365: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 9/12-11

12. Europaudvalgsmøde 9/12-11

12. EU’s tiltrædelse af Den Europæiske Menneskerettighedskonvention

– Statusorientering

SEK (2010) 0305

Rådsmøde 3135 – bilag 1 (samlenotat side 156)

EUU alm. del (09) – bilag 353 (grundnotat af 28/4-10)

Udvalgsmødereferater:

EUU alm. del (10) – bilag 506 (side 1398, senest behandlet i

EUU 1/6-11, punktet ikke omtalt)

EUU alm. del (09) – bilag 447 (FO, side 1159, forhandlingsoplæg

forelagt 28/5-10)

EUU alm. del (09) – bilag 402 (side 916, behandlet i EUU 16/4-

10)

EUU alm. del (09) – bilag 266 (side 683, behandlet i EUU

12/2-10)

Justitsministeren

nævnte ikke dette punkt.

13. SIS II

– Status

Rådsmøde 3135 – bilag 1 (samlenotat side 162)

KOM (2005) 0230 - bilag 1 (grundnotat af 13/9-05)

KOM (2008) 0196 - bilag 1 (subsidiaritetsnotat af 14/5-08)

KOM (2008) 0197 - bilag 1 (subsidiaritetsnotat af 14/5-08)

Udvalgsmødereferater:

Senest behandlet i EUU 25/10-11, referat foreligger endnu ikke)

Justitsministeren

nævnte ikke dette punkt.

14. Ændret forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om

indførelse af en evaluerings- og overvågningsmekanisme til kontrol

af anvendelsen af Schengen-reglerne**

– Orienterende debat

KOM (2011) 0559

Rådsmøde 3135 – bilag 1 (samlenotat side 167)

**) Forslaget et fremsat efter TEUF, tredje del, afsnit V. Protokollen om Danmarks

stilling, der er knyttet til Lissabontraktaten, finder derfor anvendelse, hvilket inde-

bærer, at foranstaltningerne ikke vil være bindende for eller finde anvendelse i

Danmark. Da forordningen imidlertid udgør en videreudvikling af Schengenregler-

ne, træffer Danmark inden 6 måneder efter vedtagelsen af forordningen afgørelse

om, hvorvidt Danmark vil gennemføre forordningen i dansk ret, jf. protokollens ar-

tikel 4 ("opt-in").

Justitsministeren

nævnte ikke dette punkt.

486

EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 365: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 9/12-11

12. Europaudvalgsmøde 9/12-11

15. Schengen-overvågning – indre grænsekontrol**

– Drøftelse af udvalgte emner

KOM (2011) 0560

Rådsmøde 3135 – bilag 1 (samlenotat side 175)

KOM (2011) 0560 – bilag 2 (grundnotat af 15/11-11)

KOM (2011) 0560 - bilag 1 (fransk nærhedsudtalelse af 27/10-

11)

EU-note (11) - E 6 (EU-note af 12/10-11)

Udvalgsmødereferater:

Senest behandlet i EUU 4/11-11 - referat foreligger endnu ikke

Forslag om at Schengen-landenes indre grænser fremover skal

besluttes på EU-plan

KOM (2010) 0624 – bilag 1 (revideret grund- og nærhedsnotat af

17/1-11)

Alm. del (11) – bilag 106 (beretning om midlertidig indførsel af

grænsekontrol)

**) Forslaget et fremsat efter TEUF, tredje del, afsnit V. Protokollen om Danmarks

stilling, der er knyttet til Lissabontraktaten, finder derfor anvendelse, hvilket inde-

bærer, at foranstaltningerne ikke vil være bindende for eller finde anvendelse i

Danmark. Da forordningen imidlertid udgør en videreudvikling af Schengenregler-

ne, træffer Danmark inden 6 måneder efter vedtagelsen af forordningen afgørelse

om, hvorvidt Danmark vil gennemføre forordningen i dansk ret, jf. protokollens ar-

tikel 4 ("opt-in").

Justitsministeren:

Dagsordenens punkt 15 omhandler Kommissionens forslag til

ændring af den gældende Schengengrænsekodeks. Tanken bag forslaget er at

udvide mulighederne for at genindføre den indre grænsekontrol i en begrænset

periode.

Det forventes, at formandskabet vil lægge op til en drøftelse af, hvem der skal

have kompetencen til at træffe beslutning om at genindføre indre grænsekontrol.

Desuden forventes der en drøftelse af, om en medlemsstat skal kunne forpligtes

til at genindføre indre grænsekontrol, når landet vurderes ikke at være i stand til at

kontrollere sin del af den ydre Schengengrænse.

Regeringen kan overordnet støtte de foreslåede kriterier for, hvornår der i ekstra-

ordinære tilfælde skal kunne genindføres indre grænsekontrol.

De foreslåede kriterier indebærer, at grænsekontrollen for eksempel kan indføres

i situationer med et stort migrationspres.

Med hensyn til beslutningsproceduren lægges der som noget nyt op til, at det skal

være Kommissionen, som – efter anmodning fra en medlemsstat – træffer be-

slutning om at genindføre den indre grænsekontrol i en begrænset periode.

I hastetilfælde vil medlemsstaterne dog selv kunne træffe beslutningen.

487

EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 365: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 9/12-11

12. Europaudvalgsmøde 9/12-11

Regeringen finder – ligesom hovedparten af de øvrige medlemsstater – at den

nuværende beslutningskompetence vedrørende genindførelse af den indre

grænsekontrol ved trusler mod den offentlige orden eller indre sikkerhed skal

fastholdes. Der er tale om en ordning, som har fungeret tilfredsstillende i praksis.

Desuden er det min opfattelse, at det bør overlades til medlemsstaterne at vurde-

re, om en trussel mod den offentlige orden eller indre sikkerhed nødvendiggør en

genindførsel af den indre grænsekontrol.

Vi må se, hvordan diskussionen på rådsmødet udvikler sig, men der er ingen tvivl

om, at jeg vender tilbage til sagen her i udvalget.

Pia Adelsteen

syntes, det var glimrende, at regeringen havde den holdning, den

har, særlig set i lyset af at et næsten enigt Europaudvalg er kommet til samme

konklusion.

488

EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 365: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 9/12-11

12. Europaudvalgsmøde 9/12-11

16. Visumforordningen – status på forslaget og drøftelse af centrale

spørgsmål

– Status og eventuel enighed om udvalgte emner

KOM (2011) 0290

Rådsmøde 3135 – bilag 1 (samlenotat side 185)

KOM (2011) 0290 – bilag 1 (grund- og nærhedsnotat af 5/6-11)

Justitsministeren:

Visumforordningens primære formål er at fastlægge, hvilke

tredjelandsstatsborgere der skal have visum ved indrejse i Schengenområdet.

Forslaget er ikke omfattet af retsforbeholdet.

Det forventes, at formandskabet vil forsøge at opnå politisk enighed om forslaget

på rådsmødet, og sagen forelægges derfor til forhandlingsoplæg.

Forslaget har bl.a. til formål at gennemføre en række tekniske ændringer som

følge af Lissabontraktatens og Visumkodeksens ikrafttræden.

Herudover stilles der forslag om at indføre en visumbeskyttelsesklausul, hvilket

vurderes at være det største udestående punkt i forhandlingerne.

Klausulen skal gøre det muligt hurtigt og effektivt at genindføre visumpligt over for

et tredjeland, når der konstateres en øget ulovlig indvandring og et øget asylan-

søgerantal fra tredjelandet til Schengenområdet.

Kommissionen har lagt op til, at en række såkaldte statistiske indikatorer skal væ-

re afgørende for muligheden for at genindføre visumpligt. Det drejer sig bl.a. om

statistiske indikatorer for stigning i ulovlig indvandring og antallet af asylansøgere

samt fald i antallet af tilbagetagelser af egne statsborgere.

Der lægges for eksempel op til, at der skal have været tale om en pludselig stig-

ning på mindst 50 pct. i antallet af asylansøgere i en periode på 6 måneder sam-

menlignet med den foregående periode på 6 måneder. Hertil kommer, at aner-

kendelsesprocenten for disse skal være på under 3 pct.

De fem vestlige Balkanlande – Albanien, Bosnien-Herzegovina, Makedonien,

Montenegro og Serbien – blev visumfrie ved indrejse i Schengenområdet i 2009

og 2010. Herefter har flere medlemsstater oplevet en stor stigning i antallet af

ulovlige indvandrere og asylansøgere særligt fra Makedonien og Serbien.

I lyset heraf er der nu et stort ønske om en hurtig og effektiv mekanisme, som gør

det muligt at genindføre visumpligten over for tredjelande, hvorfra der opleves

omfattende ulovlig indvandring eller et stort antal asylansøgere.

Det er min opfattelse, at der er behov for en mekanisme, der kan gøre det lettere

hurtigt at genindføre visumpligt over for et tredjeland.

Samtidig er det vigtigt, at visumbeskyttelsesklausulen har karakter af en reel og

hurtig reaktionsmulighed, når en medlemsstat oplever problemer i forhold til til-

strømning af personer fra et visumfrit tredjeland.

489

EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 365: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 9/12-11

12. Europaudvalgsmøde 9/12-11

Jeg kan i øvrigt pege på, at Danmark har oplevet en mindre stigning i antallet af

asylansøgere fra Serbien.

Regeringen kan støtte vedtagelsen af forslaget, men vil samtidig arbejde for, at

der efterlades medlemsstaterne mere råderum til selv at vurdere, hvornår øget

ulovlig indvandring skal kunne føre til genindførelse af visumpligten.

Regeringen finder således – ligesom en lang række øvrige medlemsstater – at

der kan være andre situationer end dem, som er anført i Kommissionens forslag,

der kan danne grundlag for, at et medlemsland finder behov for at genindføre

visumpligten over for et tredjeland.

Jeg tænker her på, at de statistiske indikatorer, som er foreslået af Kommissio-

nen, er sat meget højt. Desuden kan der være andre kriterier som f.eks. grænse-

overskridende kriminalitet og hensynet til den offentlige orden, der kan være afgø-

rende for, om der vurderes at foreligge en nødsituation

Pia Adelsteen

håbede, hun havde forstået regeringens holdning rigtigt, nemlig at

det er op til landene selv at sige: "Nej, nu stopper vi." Hun syntes imidlertid ikke,

det var det, der stod i samlenotatet, hvor man skriver, at vi overordnet er positivt

indstillet.

Nikolaj Villumsen

kunne ikke støtte regeringens forhandlingsoplæg, fordi forsla-

get indskrænker muligheden for selv at bestemme, hvilke lande vi vil give visum

til.

En nødsituation kan f.eks. være, at der sker en stigning i antallet af asylsøgere,

men her er det vigtigt at huske på, at der kan være gode grunde til, at folk flygter

fra et land. F.eks. ville han ikke betegne Serbien som et menneskeretsparadis på

jorden. Han mente, det var vigtigt, at vi kan hjælpe folk, der har brug for at flygte.

Jakob Ellemann-Jensen

pegede på, at det fremgår af samlenotatet, at Kommis-

sionen lægger op til en yderligere harmonisering i overensstemmelse med Stock-

holmprogrammet og dermed begrænser medlemslandenes nationale kompeten-

ce. Der står også, at forslaget ikke er i strid med nærhedsprincippet. Derfor spurg-

te han, hvad forslaget indebærer i forhold til afgivelse af national kompetence på

området.

Justitsministeren

sagde generelt til ordførerne, at ideen med forslaget er at op-

stille nogle regler for, hvornår man kan anmode Kommissionen om at måtte gen-

indføre grænsekontrol. Det kan stadig ske under helt særlige forhold.

Han tog Nikolaj Villumsens standpunkt til efterretning, idet han dog pointerede, at

sagerne stadig væk vil blive behandlet på et fuldstændig objektivt grundlag.

I svaret til Jakob Ellemann-Jensen pointerede justitsministeren, at de muligheder,

der er beskrevet i forslaget, svarer til den praksis, en stor del af medlemslandene

anvender i dag.

Pia Adelsteen

ville gerne have præciseret, om vi selv kan bestemme, at vi vil

indføre visumpligt, eller om vi skal spørge Kommissionen.

Merete Riisager

syntes stadig væk, det var en lille smule uklart, hvad der er re-

geringens holdning. Det var hendes holdning, at medlemslandene selv skal have

490

EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 365: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 9/12-11

12. Europaudvalgsmøde 9/12-11

ret til at begrænse udstedelsen af visum, når der er særlige problemer med til-

strømning af personer.

Justitsministeren

sagde, at det fremgår af den gældende forordning, at vi ikke

bare selv kan sige, at vi vil genindføre visumpligt. Vi kan suspendere visumpligten

midlertidig under visse forudsætninger. Forslaget går ud på at fastsætte en fælles

ramme herfor. Her er der en række statistiske indikatorer til diskussion.

Pia Adelsteen

læste samlenotatet sådan, at forslaget indskrænker medlemslan-

denes mulighed for at stille krav om visum i forhold til visse kategorier af perso-

ner. Hun forstod, at her ville man anvende nogle statistiske indikatorer. Hun un-

derstregede, at man som regel skal handle hurtigt, hvis indførelse af visumpligt

skal have nogen effekt, og statistik var efter hendes opfattelse ikke noget, der går

hurtigt.

Justitsministeren

sagde, at de begrænsninger, der lægges op til, vedrører skibe

og fly, og vi har ingen problemer hermed. Det største udestående handler om den

klausul, som skal gøre det nemmere at indføre visumpligt over for tredjelande, når

man konstaterer en øget ulovlig indvandring til Shengenområdet.

Kommissionen lægger op til, at man skal anvende såkaldte statistiske indikatorer,

der bl.a. drejer sig om antallet af ulovlige indvandrere og nægtelse af tilbagetagel-

se. Diskussionen om disse indikatorer er central. Vi vil fra dansk side arbejde for,

at metoderne bliver mindre rigide

Pia Adelsteen

spurgte, om det drejer sig om personalet ombord på skibe og fly.

Hun spurgte, om justitsministeren ville gå med til disse statistiske indikatorer, hvis

de kommer ind i forslaget.

Justitsministeren

bekræftede, at det drejer sig om de ansatte på skibe og fly.

Det har vi ingen problemer med overhovedet.

I relation til Pia Adelsteens andet spørgsmål sagde han, at det, vi går efter, er at

sikre, at der er et vist råderum.

Næstformanden

konkluderede, at der ikke var konstateret et flertal imod rege-

ringens forhandlingsoplæg, idet dog Enhedslisten havde ytret sig imod det.

491

EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 365: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 9/12-11

12. Europaudvalgsmøde 9/12-11

17. Det fælles europæiske asylsystem – Ændringsforslag til

Dublinforordningen: etablering af et asylevaluerings- og

beredskabssystem*

– Drøftelse

KOM (2008) 0820

Rådsmøde 3135 – bilag 1 (samlenotat side 190)

KOM (2008) 0820 - bilag 1 (grundnotat af 14/4-09)

Rådsmøde 3096 - bilag 6 (skriftlig forelæggelse af 3/6-11 fra RIA

9-10/6-10)

Udvalgsmødereferater:

Senest behandlet i EUU 25/10-11, referat foreligger endnu ikke)

EUU alm. del (11) - bilag 8 (Udenrigsministeriets

beslutningsreferat fra møde i Statsministeriet 19/9-11)

EUU alm. del (10) - bilag 157 (side 385, behandlet i EUU

26/11-10)

*) Forslaget et fremsat efter TEUF, tredje del, afsnit V. Protokollen om Danmarks

stilling, der er knyttet til Lissabontraktaten, finder derfor anvendelse, hvilket inde-

bærer, at foranstaltningerne ikke vil være bindende for eller finde anvendelse i

Danmark.

Justitsministeren:

Dagsordenens punkt 17 handler om ændringsforslaget til

Dublinforordningen. Denne sag udgør fortsat et af de væsentligste udeståender i

forhandlingerne om det fælles europæiske asylsystem.

Kommissionen stillede oprindeligt forslag om en mekanisme til suspension af

overførsler af asylansøgere til en medlemsstat, der er under stort migrationspres.

Dette forslag har mødt modstand fra hovedparten af medlemsstaterne, idet me-

kanismen vurderes at ville virke som en tiltrækkende faktor for asylansøgere.

For at fremme forhandlingerne og som et alternativ til suspensionsmekanismen

har det polske formandskab fremsat forslag til et asylevaluerings- og beredskabs-

system, der skal fremgå af Dublinforordningen.

Med dette system vil der kunne ske en løbende evaluering af gennemførelsen af

de forskellige asylretsakter i medlemsstaterne for at yde støtte til landenes asyl-

systemer. Hermed vil der bl.a. kunne forebygges mod, at et lands asylsystem

bryder sammen.

Regeringen er positiv over for forslaget.

Pia Adelsteen

syntes, det var godt, at Dublinforordningen bestemte, at en asyl-

ansøger skal have sin sag behandlet i det land, han først kommer til. Hun var klar

over, at vi har haft en undtagelse for uledsagede børn, der kom fra Grækenland.

Når regeringen skriver, at den er positiv over for de foreslåede ændringer, ville

hun gerne vide, hvad det præcis er, man synes der er godt. Hun var bange for, at

492

EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 365: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 9/12-11

12. Europaudvalgsmøde 9/12-11

man mere eller mindre ville indføre en solidarisk mekanisme, som indebærer, at

hvis der kommer rigtigt mange asylansøgere til et land, så skal de fordeles i hele

EU.

Justitsministeren

syntes, der var sket en positiv udvikling, idet man startede

med at ville suspendere Dublinforordningen for lande, der var under et stort pres,

men nu er man havnet i et forslag, som indebærer et "early warning" system,

hvorefter man hjælper de lande, som er under pres. Vi synes faktisk, det er et

ganske godt forslag.

493

EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 365: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 9/12-11

12. Europaudvalgsmøde 9/12-11

Udg.

18. Forslaget til modtagedirektivet*

– Drøftelse

KOM (2011) 0320

Rådsmøde 3135 – bilag 1 (samlenotat side 196)

KOM (2011) 0320 – bilag 1 (grundnotat af 20/10-11)

KOM (2008) 0815 – bilag 1 (grundnotat af 20/1011)

Udvalgsmødereferater:

Senest behandlet i EUU 25/10-11, referat foreligger endnu ikke)

*) Forslaget et fremsat efter TEUF, tredje del, afsnit V. Protokollen om Danmarks

stilling, der er knyttet til Lissabontraktaten, finder derfor anvendelse, hvilket inde-

bærer, at foranstaltningerne ikke vil være bindende for eller finde anvendelse i

Danmark.

Forslaget var udgået af dagsordenen.

Pia Adelsteen

mente, regeringen i sin asylpolitik følger alt det, der kommer fra

EU, og nævnte som eksempel, at asylansøgerne skal være ude af asylcentrene 6

måneder efter at de er kommet ind, og at forskelle på bistanden til egne borgere

og bistanden til andre medlemslandes statsborgere skal være "behørigt begrun-

det". Hun vidste godt, at regeringen vil fjerne starthjælpen, men mener regerin-

gen, at asylansøgere skal have samme stilling som kontanthjælpsmodtagere

herhjemme? Pia Adelsteen tilføjede, at hun godt vidste, vi havde et retsforbehold,

så reglerne kommer ikke til at gælde herhjemme, men de fleste partier ønsker jo

at fjerne retsforbeholdet.

Justitsministeren

sagde, at punktet var taget af dagsordenen.

494

EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 365: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 9/12-11

12. Europaudvalgsmøde 9/12-11

19. Flerårige finansielle rammer for 2014-2020 – på området for indre

anliggender**

– Præsentation og første udveksling af synspunkter

KOM (2011) 0749, KOM (2011) 0750, KOM (2011) 0751, KOM (2011)

0752, KOM (2011) 0753

Rådsmøde 3135 – bilag 1 (samlenotat side 207)

**) Forslaget et fremsat efter TEUF, tredje del, afsnit V. Protokollen om Danmarks

stilling, der er knyttet til Lissabontraktaten, finder derfor anvendelse, hvilket inde-

bærer, at foranstaltningerne ikke vil være bindende for eller finde anvendelse i

Danmark. Da forordningen imidlertid udgør en videreudvikling af Schengenregler-

ne, træffer Danmark inden 6 måneder efter vedtagelsen af forordningen afgørelse

om, hvorvidt Danmark vil gennemføre forordningen i dansk ret, jf. protokollens ar-

tikel 4 ("opt-in").

Justitsministeren

nævnte ikke dette punkt.

495

EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 365: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 9/12-11

12. Europaudvalgsmøde 9/12-11

20. Ulovlig indvandring

– Drøftelse

Rådsmøde 3135 – bilag 1 (samlenotat side 222)

Udvalgsmødereferater:

Senest behandlet i EUU 25/10-11, referat foreligger endnu ikke

EUU alm. del (11) - bilag 8 (Udenrigsministeriets

beslutningsreferat fra møde i Statsministeriet 19/9-11)

EUU alm. del (10) - bilag 393 (side 1163, senest behandlet i EUU

8/4-10)

EUU alm. del (10) - bilag 333 (side 813, behandlet i EUU 11/2-

11)

Justitsministeren

nævnte ikke dette punkt.

21. Kommissionens meddelelse om evaluering af den samlede

migrationsstrategi

– Præsentation og første udveksling af synspunkter

KOM (2011) 0743

Rådsmøde 3135 – bilag 1 (samlenotat side 226)

Justitsministeren

nævnte ikke dette punkt.

496

EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 365: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 9/12-11

12. Europaudvalgsmøde 9/12-11

22. Rådskonklusioner om samarbejde på området for retlige og indre

anliggender med landene i det østlige partnerskab

–Vedtagelse

KOM (2011) 0564

Rådsmøde 3135 – bilag 1 (samlenotat side 230)

Udvalgsmødereferater:

Senest behandlet i EUU 25/10-11, referat foreligger endnu ikke)

EUU alm. del (11) - bilag 8 (beslutningsreferat af 23/9-11 fra

mødet i Statsministeriet)

Justitsministeren

nævnte ikke dette punkt.

497

EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 365: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 9/12-11

12. Europaudvalgsmøde 9/12-11

Punkt 3. Rådsmøde nr. 3134 (transport, telekommunikation og energi -

justitsdelen) den 12. december 2011

Under dette punkt på Europaudvalgets dagsorden forelagde justitsministeren

punkt 3 på dagsordenen for rådsmødet for transport, telekommunikation og

energi, som hører under Justitsministeriet.

De øvrige punkter på rådsmødedagsordenen blev forelagt af transportministe-

ren under punkt 5 på Europaudvalgets dagsorden.

3. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af

kontrolapparatforordningen og køre- og hviletidsforordningen

– Delvis generel indstilling/fremskridtsrapport

KOM (2011) 0451

Rådsmøde 3134 – bilag 3 (samlenotat side 2)

KOM (2011) 0451 – bilag 1 (grund- og nærhedsnotat af 23/9-11)

EUU alm. del (11) – bilag 10 (skriftlig forelæggelse af rådsmøde

transport 6/10-11)

Rådsmøde 3116 – bilag 2 (samlenotat vedr. rådsmøde transport,

tele og energi 6/10-11 om køre- og hviletidsforordningen)

Rådsmøde 3116 – bilag 4 (redegørelse vedr. rådsmøde

transport, tele og energi 6/10-11)

Justitsministeren:

Jeg har én sag på dagsordenen i dag, som forventes be-

handlet på rådsmødet for transport, telekommunikation og energi den 12. de-

cember 2011. Det drejer sig om et forordningsforslag om ændring af kontrolappa-

ratforordningen og køre- og hviletidsforordningen. Sagen forelægges udvalget til

forhandlingsoplæg.

Udvalget er tidligere blevet skriftligt orienteret om sagen forud for rådsmødet den

6. oktober 2011. Udvalget modtog dengang dels et grundnotat og dels et samle-

notat om sagen. Forud for dette møde har udvalget modtaget et revideret samle-

notat.

Når jeg i dag forelægger sagen med henblik på forhandlingsoplæg, skyldes det,

at vi forventer, at det polske formandskab vil forelægge sagen i transportrådet på

mandag med henblik på at opnå en såkaldt delvis generel indstilling til forslaget.

Grunden til, at der alene er tale om en delvis generel indstilling, er, at formand-

skabet har valgt at udskyde behandlingen af forslagets bestemmelse om integre-

ring af førerkortet i kørekortet, idet man har ønsket at vente på, at Kommissionen

skulle fremsætte et tilknyttet forslag om ændring af det gældende kørekortdirektiv.

Dette forslag er nu blevet fremsat, men altså ikke tids nok til, at formandskabet

har nået at påbegynde forhandlingerne herom.

Selv om transportrådet altså ikke skal behandle hele sagen på mandag, forelæg-

ger jeg i dag hele sagen for udvalget.

498

EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 365: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 9/12-11

12. Europaudvalgsmøde 9/12-11

Som det fremgår af det samlenotat om forslaget, som udvalget har modtaget, har

forslaget til formål at forbedre det nuværende kontrolapparatsystem med henblik

på at sikre en bedre håndhævelse af køre- og hviletidsreglerne og mindske

unødvendige administrative byrder for bl.a. transportvirksomheder.

Forslaget indeholder således en række bestemmelser, som skal forbedre kontrol-

apparatets tekniske aspekter, herunder regler om indførelse af fjernkommunikati-

on fra kontrolapparatet til kontrolformål. Forslaget indeholder herudover bl.a. reg-

ler om styrkelse af værkstedernes troværdighed, medlemsstaternes sanktioner

for overtrædelse af kontrolapparatforordningen og – som nævnt – integrering af

førerkortet i kørekortet.

Et centralt tema under de hidtidige forhandlinger har været de økonomiske om-

kostninger forbundet med forslaget. Under forhandlingerne har en række lande

således bl.a. udtrykt bekymring for de omkostninger, som forslaget medfører sær-

ligt for de involverede myndigheder. Dette gælder ikke mindst forslaget om at ind-

føre fjernkommunikation til kontrolformål.

Også fra dansk side har vi været bekymret for de økonomiske omkostninger for-

bundet med forslaget, og vi ser derfor positivt på formandskabets kompromisfor-

slag. Særligt er vi glade for, at der nu lægges op til, at det skal være frivilligt for

medlemsstaterne, om man vil bruge ressourcer på at anskaffe udstyr til brug for

fjernkommunikation – og dermed i realiteten om man vil anvende fjernkontrol.

Som det fremgår af samlenotatet om forslaget, er der fortsat visse elementer,

som vil medføre merudgifter for staten. Dette gælder særligt forslaget om integre-

ring af førerkortet i kørekortet og sammenkobling af nationale elektroniske registre

med oplysninger om førerkort.

I den forbindelse vil jeg minde om, at det jo i dag er sådan, at udstedelse af både

førerkort og kørekort er gebyrfinansieret. Og det vil være naturligt, hvis vi også

gebyrfinansierer de merudgifter, som forordningsforslaget vil indebære.

Derudover indeholder forslaget en bestemmelse om øget værkstedskontrol, som

eventuelt vil kunne medføre merudgifter for staten. I den forbindelse kan jeg oply-

se, at værkstedskontroller i dag i vidt omfang er baseret på brugerbetaling, hvilket

vi også forventer fremover skal være tilfældet.

Det er derfor afgørende for regeringen, at forordningen generelt ikke er til hinder

for gebyrfinansiering eller anden form for egenbetaling – hvilket da heller ikke er

tilfældet med det foreliggende forordningsudkast.

Et andet hovedtema under forhandlingerne har været spørgsmålet om håndtering

af interessekonflikter mellem henholdsvis transportvirksomheder og værksteder

samt spørgsmålet om kontrol med værksteder i øvrigt.

Fra regeringens side agter vi at tilslutte os kompromisforslaget herom med de

eventuelle justeringer, der måtte være nødvendige for at opnå et samlet kompro-

mis.

Vi ser i den forbindelse positivt på forlaget om, at medlemsstaterne som minimum

skal foretage værkstedskontroller hvert andet år, idet der herved også åbnes mu-

lighed for, at der kan foretages årlige kontroller, således som vi gør det i Dan-

499

EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 365: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 9/12-11

12. Europaudvalgsmøde 9/12-11

mark. Ligeledes er vi positive over for indførelse af nye tekniske kontroller, idet vi

forventer, at sådanne nye kontroller vil kunne bidrage til at forbedre det nuværen-

de kontrolsystem.

Et tredje hovedtema under forhandlingerne har været bestemmelsen i Kommissi-

onens oprindelige forslag om, at de tekniske bilag til forordningen skulle opdate-

res og suppleres gennem såkaldte delegerede retsakter. Det indebærer som be-

kendt, at Kommissionen i givet fald får delegeret beføjelse til at udbygge eller

ændre i bilagene inden for de rammer, som fastlægges for delegationen.

Under forhandlingerne har en række lande været betænkelige ved at delegere

denne kompetence til Kommissionen. Efter at udvalget fik samlenotatet tilsendt,

har formandskabet derfor udarbejdet et kompromisforslag, som indebærer, at

bestemmelsen om delegerede retsakter erstattes af en bestemmelse om, at de

nærmere krav vedrørende blandt andet kontrolapparatet skal fastsættes af Kom-

missionen i gennemførelsesretsakter efter den såkaldte undersøgelsesprocedu-

re. Anvendelse af gennemførelsesretsakter indebærer, at Kommissionen – i

modsætning til hvad der gælder ved delegerede retsakter – bistås af et udvalg

bestående af repræsentanter fra medlemslandene.

Der har generelt været bred opbakning til formandskabets kompromis, idet Kom-

missionen dog fortsat finder, at der skal anvendes delegerede retsakter som op-

rindeligt foreslået.

Fra dansk side er vi fleksibelt indstillet og vil således kunne tilslutte os den løs-

ning, som der i øvrigt kan opnås tilslutning til i Rådet.

Hvordan teksten præcist ender med at se ud på dette punkt, er endnu uvist. Dette

gælder i øvrigt også på andre punkter, idet forordningsforslaget jo fortsat er under

forhandling.

Et fjerde hovedtema er forslagets sanktionsbestemmelse. Under forhandlingerne

har landene været delt i en gruppe, som ønsker at udelade dele af sanktionsbe-

stemmelsen, og en gruppe som principielt støtter Kommissionens forslag. Dan-

mark tilhører den gruppe, som ønsker at få slettet dele af bestemmelsen. Grun-

den hertil er, at vi ikke synes, at forordningens sanktionsbestemmelse bør være

knyttet til den kategorisering af overtrædelser, som er fastlagt i bilag III til det så-

kaldte standardkontroldirektiv, idet denne kategorisering i princippet alene er ud-

tryk for retningslinjer til brug for medlemsstaternes risikovurdering af transportvirk-

somheder. Hertil kommer, at vi fra dansk side finder det fuldt tilstrækkeligt at med-

tage den sædvanlige sanktionsbestemmelse om, at sanktionerne for overtrædel-

se af forordningen skal være effektive, proportionale og afskrækkende. Som det

ser ud p.t., står vi efterhånden ret alene med vores synspunkt, og vi vil da også

kunne acceptere et kompromis på dette område.

Det sidste hovedelement i forslaget, som jeg vil komme ind på, er forslaget om at

integrere førerkortets funktioner i kørekortet. Dette forslag har – som jeg nævnte

tidligere – endnu ikke været genstand for en egentlig drøftelse på arbejdsgruppe-

niveau, og formandskabet har derfor også valgt at udskyde spørgsmålet til senere

behandling og således ikke forelægge det for Rådet på nuværende tidspunkt.

500

EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 365: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 9/12-11

12. Europaudvalgsmøde 9/12-11

Jeg har imidlertid noteret mig, at transportbranchen har udtrykt ønske om integre-

ring af de to korttyper. Fra regeringens side har vi forståelse for dette ønske, idet

vi samtidig lægger vægt på, at sammenlægningen af kortene er en hensigts-

mæssig foranstaltning, som vil kunne hindre snyd og svindel med førerkort. Fra

regeringens side vil vi derfor kunne acceptere det kompromis, der måtte kunne

opnås om forslaget – igen under den forudsætning at forordningen ikke er til hin-

der for gebyrfinansiering eller anden form for egenbetaling.

Fra regeringens side støtter vi fuldt ud intentionerne bag forslaget om at forbedre

det nuværende kontrolapparatsystem med henblik på bl.a. at sikre en bedre

håndhævelse af køre- og hviletidsreglerne. Det er i øvrigt vores opfattelse, at for-

mandskabets kompromisforslag har bevæget sig i den rigtige retning. Dette skyl-

des navnlig, at dele af forslagets bestemmelser om kontrolapparatets tekniske

specifikationer – som et væsentligt fremskridt – er blevet ændret i lyset af de

statsfinansielle bekymringer, som flere medlemsstater har givet udtryk for.

Som det er fremgået af min forelæggelse i dag, er der dog fortsat elementer i

formandskabets kompromisforslag, som vil indebærer merudgifter for staten.

Mit forslag til forhandlingsoplæg er derfor, at vi fra dansk side:



Lægger afgørende vægt på, at forordningen generelt ikke er til hinder for ge-

byrfinansiering eller anden form for egenbetaling.

Idet vi under forudsætning heraf i øvrigt vil kunne støtte forordningsforslaget.

Jeg har i min gennemgang af forslaget forsøgt at koncentrere mig om visse ud-

valgte problemstillinger, men udvalget er naturligvis velkommen til at stille

spørgsmål om forhold, som jeg ikke selv har nævnt, hvis det måtte ønske det.

Pia Adelsteen

forstod, at man vil forsøge at undgå det snyd, der er i dag, sådan

at det bliver nemmere for virksomhederne. Hun forstod, at man ville kontrollere,

om chaufføren overholder køre- og hviletidsbestemmelserne, via kørekortet, men

man kan også snyde med et kørekort. Man blive faktisk kun opdaget, hvis man

bliver stoppet fysisk.

Hun betegnede det som positivt, at man udvidede den zone, hvor der ikke er no-

gen køre- og hviletidsbestemmelser, fra 50 kilometer til 100 kilometer. Det er godt

i et land som Danmark.

Det er lidt underligt, at man samtidig siger, at man er villig til at acceptere sanktio-

ner fra EU. Hun mente, bestemmelserne om køre- og hviletid i forvejen er særde-

les svære at administrere. Som eksempel nævnte hun, at mange chauffører, som

kommer hjem og sætter bilen, men glemmer at trykke på en knap, får en bøde på

3.000 kr. og faktisk risikerer at miste deres kørekort, mens arbejdsgiveren får en

bøde på 6.000 kr.

Pia Adelsteen var glad for, at delegerede retsakter ikke bliver en del af forslaget,

men spurgte, om Folketinget bliver hørt i forbindelse med inddragelsen af det ud-

valg, hvori Danmark får en repræsentant.

Hun nævnte, at for selvstændige lastbilschauffører indfører man – for at forhindre

"falske selvstændige" – en regel om, at de højst må arbejde 48 timer om ugen,

501

EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 365: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 9/12-11

12. Europaudvalgsmøde 9/12-11

mens ansatte chauffører må køre 56 timer om ugen. Har regeringen tænkt sig at

gøre noget ved det?

Nikolaj Villumsen

var bekymret for, at man ville fritage små og mellemstore virk-

somheder, idet han pegede på, at en mellemstor virksomhed måtte have op til

250 medarbejdere.

Når man slår førerkortet og kørekortet sammen, vil det så være sådan, at køre-

kortet skal fornys hvert femte år? Og hvem skal betale for fornyelsen, vognman-

den eller chaufføren?

I modsætning til Pia Adelsteen mente Nikolaj Villumsen, det var skidt, at man

ændrede 50 kilometers reglen til en 100 kilometers regel, idet alt for mange dan-

ske chauffører så ikke vil blive omfattet af køre- og hviletidsbestemmelserne eller

få et kontrolapparat installeret.

Nikolaj Villumsen mente, vi selvfølgelig skal arbejde for, at alle bliver omfattet af

køre- og hviletidsbestemmelserne, at vi får mere kontrol, idet der er store proble-

mer med social dumping på dette område.

Benny Engelbrecht

fandt, at der var tale om en meget lidt teknokratisk tilgang,

når man vil slå førerkort og kørekort sammen. Han vidste fra egen erfaring, at lige

præcis det vil begrænse snyderiet, idet ingen har lyst til at låne sit kørekort ud til

en anden, for så får man en bøde, hvis man bliver stoppet i sin personbil.

Merete Riisager

fandt ikke forslaget særlig liberalt, men betegnede det dog som

et lyspunkt, at der bliver frivillighed med hensyn til fjernkontrol. Men hun rejste det

spørgsmål, om vi kan være sikre på, at der stadig bliver tale om frivillighed. Hun

var også bekymret for, at forslaget var for bureaukratisk.

Lene Espersen

syntes ligesom Pia Adelsteen, det var rigtigt godt, at man satte

50 kilometers grænsen op til 100 kilometer. Det er faktisk en forenkling. Hun afvi-

ste, at der er tale om social dumping.

Forudsætningen for, at man ikke vil låne sit kørekort ud – som Benny Engelbrecht

er inde på – er, at der foregår en kontrol. I Danmark vil ingen låne sit kørekort ud,

men der er lande, hvor man måske ikke har den samme kontrol. Derfor opfordre-

de hun til, at regeringen arbejder for, at der bliver en mere sammenhængende og

ensartet kontrol. Hun opfordrede også til, at der fremadrettet laves flere admini-

strative forenklinger.

Hun var glad for, at der kommer et frivillighedselement ind med hensyn til fjern-

kontrol.

Lene Espersen var glad for, at justitsministeren har så stor fokus på de statsfi-

nansielle konsekvenser, men pegede på, at ordningen heller ikke må få for store

konsekvenser for transporterhvervet, som i forvejen er under pres. I den forbin-

delse nævnte hun, at der er en bekymring for, at de økonomiske beregninger, der

er foretaget, måske ikke helt holder vand.

Endelig opfordrede hun til, at man sikrer sig, at forslaget ikke medvirker til konkur-

renceforvridning.

Lene Espersen sluttede med at sige, at alt i alt syntes hun, forslaget lød helt for-

nuftigt.

502

EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 365: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 9/12-11

12. Europaudvalgsmøde 9/12-11

Justitsministeren

mente, det var godt, hvis man kan slå førerkortet og kørekortet

sammen, for så bliver der mindre snyd.

Han syntes, det var fint at udvide de 50 kilometer til 100 kilometer, og han kunne

også gå med til det tyske ønske om at udvide grænsen til 150 kilometer, idet det

er langturschauffører, køre- og hviletidsbestemmelserne tager sigte på. Når der er

en grænse for kørsel i lokalområdet på 100 eller 150 kilometer, skal man køre

meget langsomt, før man kommer til at overtræde køre- og hviletidsbestemmel-

serne.

Sanktionerne skal være effektive, men samtidig må de ikke have en afskrækken-

de karakter.

48 timers reglen har intet med dette forslag at gøre.

Det spørgsmål, Nikolaj Villumsen rejser om små og mellemstore virksomheder,

har heller ikke noget med dette forslag at gøre.

Erhvervschauffører skal have deres kørekort fornyet hvert femte år, hvilket

justitsministeren betegnede som udmærket.

I anledning af bemærkningerne om social dumping henviste justitsministeren til,

at der i forbindelse med finansloven er lavet en aftale om social dumping.

Transportvirksomhederne skal have installeret kontrolapparater, men det bliver

frivilligt for medlemsstaterne, om de vil indføre fjernkontrol.

Justitsministeren havde i sit talepapir udtrykt ønsket om en mere sammenhæn-

gende kontrol, sådan som Lene Espersen er inde på det, og vi skal stadig væk

have fokus på at arbejde for administrative forenklinger og se på de økonomiske

konsekvenser for erhvervet. Regeringen er ikke ligeglad med erhvervslivets be-

kymringer.

Pia Adelsteen

konstaterede, at forslaget gælder alle virksomheder – også virk-

somheder som kun har én lastbil – og ville gerne vide, hvor hurtigt det skal træde i

kraft, samt hvad det vil koste. Hun pegede på, at det faktisk er ret omkostnings-

tungt, når erhvervschaufførerne hvert femte år skal have deres kørekort fornyet

og skal gennemgå et ugekursus i køre- og hviletidsbestemmelserne.

Nikolaj Villumsen

så et stort problem i, at bus- og rutebilkørsel er undtaget. Det

indebærer, at en stor del af chaufførerne i Danmark ikke er omfattet.

Endelig spurgte han, hvad regeringen har tænkt sig at gøre med hensyn til, hvem

der skal betale for fornyelsen af kørekortet.

Merete Riisager

kunne ikke støtte forslaget, idet hun var bekymret for de udgif-

ter, det ville påføre erhvervet.

Justitsministeren

svarede Nikolaj Villumsen, at chaufføren som udgangspunkt

selv skal betale for at få kørekort.

De nye regler kommer til at gælde biler, der registreres første gang 40 måneder

efter forordningens ikrafttræden.

503

EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 365: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 9/12-11

12. Europaudvalgsmøde 9/12-11

Næstformanden

konkluderede, at der ikke var konstateret et flertal imod rege-

ringens forhandlingsoplæg, idet dog Enhedslisten og Liberal Alliance havde ytret

sig imod det.

504

EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 365: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 9/12-11

12. Europaudvalgsmøde 9/12-11

Punkt 4. Rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 15.-16. december 2011

Under dette punkt på Europaudvalgets dagsorden forelagde justitsministeren

punkt 13 på dagsordenen for rådsmødet for landbrug og fiskeri, som hører under

Justitsministeriets område.

De øvrige punkter på denne rådsmødedagsorden blev forelagt af fødevaremini-

steren under punkt 7 på Europaudvalgets dagsorden.

3. (Evt.) Beretning fra Kommissionen til Europa-Parlamentet og Rådet

om virkningen af Rådets forordning (EF) nr. 1/2005 om beskyttelse af

dyr under transport

– Præsentation

KOM (2011) 0700

Rådsmøde 3137 – bilag 3 (supplerende samlenotat)

Justitsministeren:

Under dette punkt på Europaudvalgets dagsorden skal jeg

forelægge punkt 13 på dagsordenen på rådsmødet for landbrug og fiskeri, der

handler om beretningen fra Kommissionen om virkningen af forordningen om be-

skyttelse af dyr under transport. Jeg forelægger sagen til orientering.

Jeg vil henvise til samlenotatet og ikke sige yderligere, medmindre der er nogen

af udvalget, der stiller spørgsmål.

Ingen i udvalget havde bemærkninger hertil.

505

EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 365: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 9/12-11

12. Europaudvalgsmøde 9/12-11

Punkt 5. Rådsmøde nr. 3136 (udenrigsanliggender – WTO) den 14.

december 2011

Næstformanden

bød velkommen til handelsministeren, som for første gang op-

trådte i udvalget i sin egenskab af minister. Men hun kendte jo arbejdsgangen i

udvalget. Han ønskede også til lykke med den runde fødselsdag. Alle ordførerne

bød også velkommen til handelsministeren.

Handelsministeren:

Tak for velkomsten. Det er en fornøjelse at komme tilbage til

mit gamle udvalg – omend i en lidt anden rolle. Jeg håber, jeg kan svare lige så

godt, som jeg i gamle dage stillede spørgsmål i udvalget.

Jeg vil alene gennemgå de punkter på dagsordenen, som er af særlig interesse

for jer. De øvrige punkter på dagsordenen kan vi selvfølgelig drøfte, hvis I ønsker

det.

Jeg forelægger i dag én sag til forhandlingsoplæg, nemlig sagen under dagsor-

denens punkt 2 om en frihandelsaftale mellem EU og Indien.

1. WTO

– Politisk drøftelse

Rådsmøde 3136 – bilag 1 (samlenotat side 2)

EUU alm. del (10) – bilag 8 (beslutningsreferat af 23/9-11 fra

mødet i Statsministeriet)

EUU alm. del (10) – bilag 10 – (skriftlig forelæggelse af 29/9-11)

Handelsministeren:

Rådsmødet vil primært omhandle forventningerne til udfal-

det af WTO-ministerkonferencen, der finder sted i næste uge i Genève, og fast-

læggelse af EU’s holdning hertil.

Vi må helt ærligt se i øjnene, at de multilaterale handelsforhandlinger har det gan-

ske svært i øjeblikket, og at det vil påvirke ministerkonferencen i Genève. Den

primære knast i forhandlingerne er fortsat spørgsmålet om markedsadgang til de

nye vækstøkonomier inden for industrivarer, hvor især USA og Indien står stejlt

over for hinanden.

Mine forventninger er derfor ikke store. Men Ruslands optagelse bliver en vigtig

begivenhed. Den vil jeg vende tilbage til senere.

Derudover hæfter jeg mig ved enkelte små lyspunkter for konferencen. Der synes

at være enighed om, at vi skal gøre noget for at hjælpe de fattigste lande. Jeg

håber blandt andet, at vi kan nå til enighed om en forenkling af de mindst udvikle-

de landes optagelsesproces i WTO. Jeg håber også, at vi kan enes om en undta-

gelse for disse lande på tjenesteydelsesområdet, så de sikres bedre adgang. I

EU har vi arbejdet aktivt for en egentlig minipakke – en såkaldt "Doha-light" pakke

– som indeholdt markedsadgang og bomuld, der virkelig betyder noget for disse

lande, men en sådan har der ikke kunnet nås tilslutning til, selv ikke inden for

506

EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 365: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 9/12-11

12. Europaudvalgsmøde 9/12-11

gruppen af de mindst udviklede lande. Til trods for at resultatet langt fra er ambiti-

øst nok, er jeg glad for, at der er enighed om, at vi skal fastholde fokus på de fat-

tigste lande i det multilaterale handelssystem.

Dertil kommer, at vi i EU i løbet af efteråret har arbejdet ihærdigt for vedtagelsen

af et egentligt arbejdsprogram for 2012. Arbejdsprogrammet skulle blandt andet

udpege områder i forhandlingerne, som var tilstrækkeligt modne til, at vi kunne

afslutte disse på den korte bane. EU’s konstruktive udspil er dog stødt på kritik i

Genève, hvor ingen har ønsket at binde sig til konkrete planer. Jeg håber allige-

vel, at der kan opnås tilslutning til, at vi skal arbejde videre i 2012 med at finde

egnede områder, hvor der kan høstes tidlige forhandlingsresultater. Dette er dog

langt fra givet. Realiteterne er nok desværre, at forhandlingerne kun vil køre vide-

re på et meget lavt blus i 2012, blandt andet på grund af præsidentvalg i USA og

magtskifte i Kina.

Vi står i dag over for en situation, hvor de manglende fremskridt i Doharunden

truer WTO’s troværdighed som organisation. Der er ingen tvivl om, at vi særligt i

disse vanskelige økonomiske tider har brug for en stærk og regelbaseret instituti-

on, der kan dæmme op for protektionisme og sikre, at reglerne overholdes – ikke

mindst i øjeblikket, hvor vi oplever en økonomisk recession. Der har været en

tendens til øget protektionisme, som vi oplevede det i 1930-erne. Det er det, WTO

blev skabt for at modvirke.

Jeg håber, at ministerkonferencen trods alt kan samle os på dette punkt.

Fra dansk side støtter vi fortsat Kommissionens linje med at fremme en aktiv og

resultatorienteret dagsorden i 2012, der både kan bringe forhandlingerne videre

og styrke WTO som organisation.

Lene Espersen

pegede i lyset af de problemer, der er med WTO, på, at det er

vigtigt, at vi får lavet frihandelsaftaler, der kan gavne danske interesser.

Handelsministeren

var klar over, at WTO i dag befinder sig i et "deadlock", og

mente, at det kan bringe forhandlingerne fremad, hvis der indgås flere frihandels-

aftaler, men samtidig kan det være en udfordring, at de fattige lande indgår stadig

flere bilaterale aftaler. Vi prøver at presse på, hvis der er mulighed for det.

507

EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 365: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 9/12-11

12. Europaudvalgsmøde 9/12-11

2. EU-Indien frihandelsaftale

– Tidlig forelæggelse

Rådsmøde 3136 – bilag 1 (samlenotat side 5)

EUU alm. del (10) – bilag 392 (henvendelse af 3/5-11 fra Læger

uden Grænser)

EUU alm. del (10) – bilag 364 (grundnotat af 7/4-11)

Udvalgsmødereferater:

EUU alm. del (11) – bilag 28 (side 1617, senest behandlet i EUU

9/9-11)

Handelsministeren:

EU/Indien-frihandelsaftalen blev senest forelagt i Europaud-

valget til orientering forud for rådsmødet i september, hvor status for forhandlin-

gerne blev drøftet.

Siden da har Kommissionen oplyst, at man nu sigter efter at nå til et politisk gen-

nembrud på hovedområderne af en aftale frem mod det ventede topmøde mel-

lem EU og Indien i februar næste år – det vil sige under dansk formandskab. Det

er Kommissionens vurdering, at der er 50 pct. chance for, at det vil lykkes. Sker

det, er det forventningen, at de afsluttende dele af forhandlingerne vil kunne for-

løbe forholdsvis hurtigt, og regeringen vil derfor have behov for at kunne forpligte

sig på en endelig aftaletekst. Derfor forelægger jeg forhandlingsoplæg i dag.

Regeringen støtter Kommissionens bestræbelser på at nå til en snarlig afslutning

af forhandlingerne af en ambitiøs frihandelsaftale med Indien. Det er faktisk svært

at overvurdere de økonomiske og de bredere politisk-strategiske perspektiver i en

ambitiøs frihandelsaftale med Indien. For både EU og Indien – og så sandelig

også for Danmark – vil der være tale om den mest betydningsfulde frihandelsafta-

le nogen sinde.

Vi skal naturligvis fortsat sikre, at der opnås den nødvendige balance i en samlet

aftale, så markedsåbninger i EU modsvares af tilsvarende reelle markedsåbnin-

ger i Indien. Det er kernen i de fortsatte forhandlinger af hovedområderne i en

aftale i forhold til varer, offentlige indkøb og tjenesteydelser. EU har stærke offen-

sive interesser på alle områderne.

Vi skal naturligvis også gøre vores bedste for at opnå den nødvendige balance

mellem de økonomiske aspekter af en frihandelsaftale og så EU’s bredere politi-

ske prioriteter. Regeringen arbejder derfor for, at en frihandelsaftale kommer til at

bidrage så konkret som muligt til fremme af bæredygtig udvikling og af de centra-

le værdisæt, som i øvrigt ligger til grund for EU’s udenrigspolitik.

Jeg vil gerne fremhæve to forhold vedrørende frihandelsforhandlingerne, som har

været fulgt af en særlig politisk opmærksomhed her i Europaudvalget og i en

række andre medlemslande.

Det ene vedrører konsekvenserne af en aftale for Indiens lægemiddelindustri.

Kommissionen har forsikret, at intet i frihandelsaftalen forpligter Indien til at indfø-

re lovgivning om såkaldt dataeksklusivitet for lægemidler, og at intet i frihandelsaf-

508

EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 365: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 9/12-11

12. Europaudvalgsmøde 9/12-11

talen begrænser Indiens adgang til efter gældende internationale regler at udste-

de tvangslicenser på lægemidler. Det vil vi naturligvis holde Kommissionen fast

på. Det har været en af de bekymringer, der er rejst fra Læger uden grænser,

som vi har set i et tidligere høringssvar.

Det andet vedrører en kvote for indiske tjenesteyderes adgang til EU, herunder

Danmark, i medfør af en frihandelsaftale. Det udgør en af Indiens absolut væsent-

ligste offensive interesser i en frihandelsaftale. Der vil være tale om en begrænset

kvote for højt kvalificeret indisk arbejdskraft, som kommer på baggrund af en kon-

trakt eller et konkret jobtilbud, og som vil skulle overholde danske løn- og ansæt-

telsesvilkår.

Lad mig slutte punktet med at konstatere, at det ville være en rigtig god start på

det danske EU-formandskab, hvis EU og Indien i forbindelse med det ventede

topmøde i februar kunne notere sig et politisk gennembrud i forhold til hovedom-

råderne i en frihandelsaftale. Indien er et stort marked med et stort potentiale for

EU og så sandelig også for Danmark.

Lisbeth Bech Poulsen

ville gerne have bekræftet, at det stadig væk vil være

muligt for de fattigste lande at købe medicin i Indien.

Pia Adelsteen

syntes, det var rigtigt godt, at der kommer en aftale med Indien.

Hun henviste til, at hun i sommer havde fået bekræftet, at også de såkaldt selv-

stændige, som kommer hertil, skal overholde den danske lovgivning, overens-

komster osv.

Hun forstod, at kvoten indebar, at vi skulle modtage 400-600 personer, men hav-

de samtidig forstået, at det ikke kommer til at betyde så forfærdelig meget, fordi vi

i forvejen modtager rigtigt mange.

Jakob Ellemann-Jensen

støttede den meget aktive linje, EU havde haft med

hensyn til at få en ambitiøs aftale med Indien. Der er tale om et stort marked, hvor

der er et gigantisk potentiale. En af de mest interessante ting er tilgangen af kom-

petent indisk arbejdskraft til danske virksomheder. Han spurgte, om kvoteordnin-

gen betyder, at det bliver nemmere for danske virksomheder at få denne kompe-

tente arbejdskraft.

Han bad handelsministeren sige noget om problematikken med hensyn til danske

virksomheders mulighed for at blive medejere af indiske virksomheder.

Merete Riisager

var rigtig glad for det engagement, handelsministeren lagde i at

opnå en aftale. Liberal Alliance ser også et stort potentiale i Indien. Indiske inge-

niører og it-folk skal være hjerteligt velkomne.

Med hensyn til partnerskabsaftalen, som forpligter parterne til at opretholde socia-

le standarder og miljøbeskyttelse og til at have menneskerettighedsbestemmelser

osv., var hun fuldstændig enig i, at menneskerettighederne skal overholdes, men

når det gælder standarderne og miljøbeskyttelse er det vigtigt, at man har forstå-

else for, på hvilket niveau Indien befinder sig, sådan at det ikke i realiteten bliver

en måde at holde varer ude fra det europæiske marked på. Altså at man tager

509

EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 365: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 9/12-11

12. Europaudvalgsmøde 9/12-11

koloniherrehatten af og anerkender det niveau, Indien er på, og stiller realistiske

krav.

Lene Espersen

betegnede aftalen som et stort fremskridt og var en varm tilhæn-

ger af det forhandlingsoplæg, handelsministeren havde fremlagt. Der var to ting,

hun bad handelsministeren tage med til rådsmødet. Danske virksomheder har

været meget optaget af at få øget markedsadgang til Indien på markedet for of-

fentlige indkøb, men det fremgår af papirerne, at det endnu er uklart, hvorvidt af-

talen også dækker i forhold til de indiske delstater. Lene Espersen tilføjede, at det

er ganske store projekter, der gennemføres i Indien inden for vandforsyning og

kloakering, hvor vi har en særlig kompetence. Derfor er det vigtigt, at vi arbejder

for, at delstaterne bliver omfattet af aftalen.

Det er væsentligt at holde fast i menneskerettighedsdialogen. Det kan enten ske

ved, at der til frihandelsaftalen knyttes en politisk partnerskabsaftale, som inde-

holder en menneskerettighedsbestemmelse, eller ved at politiske standardklausu-

ler om bl.a. menneskerettigheder indsættes i selve frihandelsaftalen. Det Konser-

vative Folkeparti har ingen præferencer for, om det sker på den ene eller den an-

den måde.

Per Clausen

konstaterede med glæde, at forhandlingerne er faldet godt ud med

hensyn til kopimedicin fra Indien.

Han ville gerne vide, om der med hensyn til indisk arbejdskraft til Danmark reelt

sker nogen ændringer i de regler, der eksisterer i dag.

Han spurgte, om man har sikret, at arbejdstagerrettigheder og arbejdsmiljøregler

tager udgangspunkt i gældende ILO-standarder, således at bundniveauet bliver

overholdt, idet han var opmærksom på, at aftalerne fungerer forskelligt i de for-

skellige lande. Det drejer sig bl.a. om skibsophugning.

Man hører undertiden kedelige historier om, at store multinationale selskaber, der

producerer cigaretter og spiritus, er meget offensive over for tredjeverdenslande

og kræver, at disse ikke må indføre begrænsninger med hensyn til salget af disse

giftstoffer. Derfor spurgte han, om denne aftale sikrer, at Indien har mulighed for

at lave tiltag, som på den ene eller den anden måde begrænser salget af giftstof-

fer, uden at de kan blive revet i næsen, at dette er i strid med den frie handel.

Per Clausen gik ud fra, at den danske regering havde den holdning, at der skal

være åbenhed og transparens. Han havde nemlig fået at vide, at den indiske re-

gering siger, at den må holde alting hemmeligt, fordi EU kræver det.

Henrik Høegh

pointerede, at det er meget vigtigt for Danmark og for dansk ek-

sport, at vi kan være dér, hvor de voksende økonomier er. I den forbindelse var

han opmærksom på, at nogle gange er fødevarer murbrækkeren i sådanne afta-

ler. Han var sikker på, at de også ville komme med her.

Handelsministeren

beskæftigede sig først med medicin. For det første er det nu

kommet ind i teksten, at Indien fortsat kan producere kopimedicin til tredjelande,

der ikke har egen medicinproduktion. For det andet har EU trukket sit forslag om

at indføre dataeksklusivitet, som ville give europæiske medicinalvirksomheder

510

EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 365: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 9/12-11

12. Europaudvalgsmøde 9/12-11

mulighed for at beskytte sig længere end normalt. Disse to ting mente handelsmi-

nisteren imødekom "Læger uden grænser".

Handelsministeren repeterede, at Pia Adelsteen af den daværende udenrigsmini-

ster, Lene Espersen, havde fået bekræftet, at reglerne om overholdelse af dan-

ske overenskomster m.v. også gælder selvstændige.

Vi skal tage en kvote på mellem 459 og 689 personer fra Indien om året. De skal

have en arbejdstilladelse, og de kan kun få ophold i 6-12 måneder. I den forbin-

delse nævnte handelsministeren, at vi sidste år gav 2091 opholds- og arbejdstil-

ladelser. Det er især danske it-virksomheder, som siger, de ikke kan få kvalificeret

dansk arbejdskraft, der søger indisk arbejdskraft.

Handelsministeren svarede Jakob Ellemann-Jensen, at der ikke er noget i afta-

len, som gør det nemmere for danske virksomheder at få arbejdskraft til landet.

Der er blot tale om en formalisering af de gældende danske regler.

Det er ganske besværligt for en dansk virksomhed at etablere sig i Indien. I dag

skal den indiske medejer eje mindst 51 pct.. EU arbejder for, at det bliver vendt

om, så den europæiske virksomhed kan eje 51 pct., men det forhandles stadig.

Med hensyn til partnerskabsaftalen var handelsministeren enig med Merete Riis-

ager i, at vi ikke skal underkende, at Indien har verdens ældste demokrati, men

der er problemer med menneskerettigheder i Indien. Et af de spørgsmål, vi arbej-

der med, er gennemførelsen af ILO-konventioner. Indien har gennemført 4 af de

8, men de er på vej til at godkende flere, bl.a. børnekonventionen. Indien flytter

sig i øjeblikket, fordi de gerne vil have en frihandelsaftale.

Handelsministeren syntes, det var gode anbefalinger, der kom fra Lene Esper-

sen, bl.a. vedrørende de indiske delstater. Man skal være opmærksom på, at

Indien er et stort land, og at delstaterne har megen suverænitet.

Regeringen er ligesom Lene Espersen åben over for, på hvilken måde en klausul

om menneskerettigheder skal indgå i aftalen.

Handelsministeren svarede Per Clausen, at der ikke sker nogen ændringer af de

danske regler, men vi kan ikke i fremtiden ændre reglerne, sådan at det ikke læn-

gere bliver muligt for indisk arbejdskraft at komme til Danmark.

Hun forstod, at man ville implementere ILO-konventionerne i forbindelse med rati-

fikation af den såkaldte Hong Kong konvention. Sagen om skibsophugning vil

blive inddraget i bæredygtighedsdelen af aftalen.

Indien må gerne indføre høje tobaksafgifter, men de må ikke diskriminere mellem

indisk producerede og europæisk producerede cigaretter.

Hemmelighed er ikke et specielt EU-krav, men det er nu sådan, at man forhandler

bedst i fortrolighed.

Per Clausen

noterede sig handelsministerens svar vedrørende cigaretter. Heref-

ter er sagen ok.

Han understregede, at det er vigtigt, at vi går ind for så megen åbenhed og trans-

parens som mulig.

511

EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 365: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 9/12-11

12. Europaudvalgsmøde 9/12-11

Handelsministeren

mindedes den kamp, hun havde med den tidligere regering

om åbenhed i forhandlingerne vedrørende fiskeriaftalerne for farvandene langs

den Vestafrikanske kyst, og var enig i, at vi skal tilstræbe så megen åbenhed som

mulig. Der er tale om en balance mellem hensynet til åbenhed og hensynet til, at

man forhandler bedst i et lukket rum.

Per Clausen

erklærede sig tilfreds med de svar, han havde fået fra regeringen.

Næstformanden

konkluderede, at der ikke var konstateret et flertal imod rege-

ringens forhandlingsoplæg, idet ingen partier havde ytret sig imod det.

512

EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 365: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 9/12-11

12. Europaudvalgsmøde 9/12-11

3. OMNIBUS I

– Sagen er ikke på dagsordenen for rådsmødet (udenrigsanliggender -

WTO) den 14. december 2011, men forventes vedtaget på et kommen-

de rådsmøde

KOM (2011) 0082

Rådsmøde 3136 – bilag 1 (samlenotat side 9)

KOM (2010) 0083 – bilag 1 (grund- og nærhedsnotat af 8/4-10)

EUU alm. del (10) – bilag 247 (brev fra udenrigsministeren vedr.

proceduren for delegerede retsakter af 10/2-11)

EUU alm. del (10) – bilag 87 (notat af16/11-10 om komitologi og

delegerede retsakter efter Lissabontraktatens ikrafttræden)

EU-note (09) – E 33 (EU-note om komitologi efter Lissabon)

Udvalgsmødereferater:

EUU alm. del (10) – bilag 486 (side1450, senest behandlet i EUU

23/6-10)

Handelsministeren

nævnte ikke dette punkt.

4. OMNIBUS II

– Sagen er ikke på dagsordenen for rådsmødet (udenrigsanliggender -

WTO) den 14. december 2011, men forventes vedtaget på et kommen-

de rådsmøde

KOM (2011) 0349

Rådsmøde 3136 – bilag 1 (samlenotat side 13)

KOM (2010) 0083 – bilag 1 (grund- og nærhedsnotat af 8/4-10)

EUU alm. del (10) – bilag 247 (brev fra udenrigsministeren vedr.

proceduren for delegerede retsakter af 10/2-11)

EUU alm. del (10) – bilag 87 (notat af16/11-10 om komitologi og

delegerede retsakter efter Lissabontraktatens ikrafttræden)

EU-note (09) – E 33 (EU-note om komitologi efter Lissabon)

Udvalgsmødereferater:

EUU alm. del (09) – bilag 486 (side 1450, senest behandlet i

EUU 23/6-10)

Handelsministeren

nævnte ikke dette punkt.

513

EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 365: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 9/12-11

12. Europaudvalgsmøde 9/12-11

5. Rådets afgørelse om EU’s stilling i Verdenshandelsorganisationen

(WTO) til Ruslands tiltrædelse af Verdenshandelsorganisationen

– Vedtagelse

KOM (2011) 0720

Rådsmøde 3136 – bilag 1 (samlenotat side 17)

EUU alm. del (10) – bilag 8 (beslutningsreferat af 23/9-11 fra

mødet i Statsministeriet)

EUU alm. del (10) – bilag 10 – (skriftlig forelæggelse af 29/9-11)

Handelsministeren:

Som jeg nævnte tidligere, vil der under WTO-ministerkonfe-

rencen i Genève blive underskrevet en protokol om Ruslands optagelse i WTO.

Det er vel den vigtigste begivenhed på konferencen.

Det er en meget omfattende aftale, der er opnået med Rusland – over 700 sider

plus 4 bilaterale aftaler mellem EU og Rusland. Aftalen har også taget 18 år. Så

det er godt, den er kommet i hus.

På kort sigt vil WTO-medlemskabet indebære, at Rusland skal fjerne en række

toldmæssige og ikke-toldmæssige handelsbarrierer. På sigt er det vigtigt, at Rus-

land bliver inddraget i det internationale regelbaserede samarbejde med regler for

løsning af konflikter.

Medlemskabet vil give et bedre erhvervsklima i Rusland, idet Rusland forpligtes til

at følge transparente regler, der ikke tillader diskrimination. Det er især noget,

som eksportører af danske landbrugsvarer ser frem til.

Ruslands optagelse i WTO forventes at give fremdrift i dansk eksport med deraf

følgende øget vækst og beskæftigelse i Danmark. Dansk erhvervsliv har længe

set frem til denne dag.

På denne baggrund vil regeringen stemme for Ruslands optagelse i WTO.

Lene Espersen

gav sin varme opbakning til, at Rusland bliver medlem af WTO.

Henrik Høegh

spurgte, om der i aftalen med Rusland er noget om standarder for

fødevaresikkerhed og dokumentation. Han håbede, der var bestemmelser i afta-

len, som gjorde, at man ikke lige pludselig fra russisk side kunne indføre en han-

delsembargo og bremse containere, som var på vej til Rusland.

Handelsministeren

betegnede Ruslands optagelse i WTO som den store suc-

ceshistorie. Det er svært at få landene til at afstå fra protektionisme, når vi har

økonomisk krise, men vi opfordrer til, at WTO kommer til at fungere bedre, og at

landene retter sig efter reglerne.

Over for Henrik Høegh bekræftede handelsministeren, at det vil blive nemmere,

når Rusland bliver optaget i WTO, idet landet så skal overholde WTO-reglerne.

514

EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 365: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 9/12-11

12. Europaudvalgsmøde 9/12-11

Punkt 6. Rådsmøde nr. 3134 (transport, telekommunikation og energi –

transport) den 12. december 2011.

Under dette punkt på Europaudvalgets dagsorden forelagde transportministe-

ren rådsmødets punkter 1 og 2, som hører under Transportministeriets res-

sort.

Justitsministeren havde forelagt rådsmødedagsordenens punkt 3, som hører

under Justitsministeriets ressort, under punkt 3 på Europaudvalgets dagsor-

den.

Næstformanden

bød transportministeren velkommen som minister, idet han

tilføjede, at det jo ikke var første gang, transportministeren optrådte i udvalget.

Transportministeren:

Tak for velkomsten. Det er rigtigt, som formanden siger, at

jeg har optrådt i udvalget før. Hvis man er gammel nok, vil man vide, at jeg i 6�½ år

har brugt mange timer her i udvalget.

Jeg skal hermed forelægge dagsordenen for rådsmødet for EU’s transportmini-

stre, der finder sted den 12. december 2011.

Jeg vil forelægge 2 sager for udvalget, hvoraf den ene forelægges til orientering

og den anden til forhandlingsoplæg. Punktet til forhandlingsoplæg vil jeg gøre lidt

ud af.

1. Forslag til forordning om Unionens retningslinjer for udvikling af det

transeuropæiske transportnet

– Fremskridtsrapport

515

EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 365: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 9/12-11

12. Europaudvalgsmøde 9/12-11

KOM (2011) 0650

Rådsmøde 3134 – bilag 2 (samlenotat side 20)

KOM (2011) 0650 – bilag 1 (grund- og nærhedsnotat af 17/11-

11)

Grønbog om fremtidens politik for transeuropæiske transport

netværk

KOM (2010) 0212 – bilag 1 (Høringssvar)

Grønbog TEN-T

KOM (2009) 0044 – bilag 1 (grundnotat af 26/3-09)

KOM (2009) 0044 – bilag 3 (notat af 5/5-09)

EU-note (08) – E 38 (notat af 26/2-09)

Udvalgsmødereferat:

EUU alm. del (08) – bilag 476 (side 1369, senest behandlet i

EUU 4/6-09)

Transportministeren:

Denne sag drejer sig om Kommissionens forslag til for-

ordning om nye TEN-T retningslinjer, altså infrastrukturen på europæisk plan.

Det overordnede formål med de transeuropæiske transportnetværk – som vi kal-

der TEN-T – er at støtte infrastrukturprojekter på transportområdet, der fremmer

det indre markeds problemfri virkemåde samt styrker den økonomiske og sociale

samhørighed i EU.

Retningslinjerne sigter på at yde støtte til infrastrukturprojekter, der øger integrati-

onen af de forskellige nationale transportnet og integrationen mellem de forskelli-

ge transportformer.

Det nuværende TEN-T-net i EU består af et relativt fintmasket net af jernbaner,

veje, indre vandveje, havne og lufthavne, der dækker alle 27 medlemslande.

Udfordringen er nu ifølge Kommissionen, at infrastrukturen i Europa er for frag-

menteret, både geografisk og mellem de forskellige transportformer.

Det er derfor nødvendigt at definere et fuldstændigt og integreret TEN-T-net, der

tager højde for den udvikling og blandt andet prioriterer den grænseoverskridende

infrastruktur i endnu højere grad.

Kommissionen foreslår konkret en model med oprettelse af et samlet net med et

vidtforgrenet net af jernbaner, veje, havne og lufthavne. Og et hovednet, der for-

binder de større europæiske byområder, og som omfatter de større europæiske

transportkorridorer, flaskehalse og multimodale knudepunkter. Jeg har fået over-

sat dette begreb. Det betyder, at der er flere transportformer samlet: jernbane,

veje og søveje.

Regeringen finder det fornuftigt, at Kommissionens forslag til nye TEN-T retnings-

linjer indebærer ambitiøse målsætninger for at skabe et egentligt fælleseuropæisk

transportnet.

516

EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 365: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 9/12-11

12. Europaudvalgsmøde 9/12-11

Regeringen støtter Kommissionens overordnede målsætninger om udbygning af

grænseoverskridende strækninger, bekæmpelse af flaskehalse, bedre mulighed

for multimodal transport samt udbredelse af interoperabilitet.

Det er vigtigt med langsigtede politikker, der både fremmer mobiliteten, og som

samtidig er med til at indfri målsætningen om en kraftig reduktion i transportsekto-

rens udledning af drivhusgasser.

Regeringen støtter den overordnede model med et samlet net og et hovednet.

Det er positivt, at det kommende hovednet inkluderer næsten alle de nuværende

prioritetsprojekter – herunder Femernforbindelsen og tilhørende landanlæg.

Regeringen er positiv over for de af Kommissionen foreslåede hovednetkorridorer

og oprettelsen af korridorplatforme bestående af medlemsstaterne, da et forplig-

tende samarbejde imellem medlemslandene anses for nødvendigt for at imple-

mentere ambitionerne for hovednettet og udvikle effektive grænseoverskridende

transportkorridorer.

Regeringen vurderer, at en kombination af muligheden for TEN-T-støtte samt

tilhørende forpligtelser og fælles regler gør det muligt at accelerere eksempelvis

udrulningen af det fælleseuropæiske signalsystem for jernbanen, ERTMS, som vi

også er ved at implementere i Danmark.

Mit forhandlingsoplæg er på den baggrund:

At man fra dansk side overordnet støtter Kommissionens forslag.

At man fra dansk side lægger vægt på:



At hovednettet får et reelt indhold, og at man derfor støtter bestemmelserne

om, at der er bestemte krav og forpligtelser til infrastrukturen, der for hoved-

nettets vedkommende skal være opfyldt senest ultimo 2030, idet det fortsat

er medlemsstaterne selv, der træffer beslutning om national finansiering af in-

frastruktur.

At der bliver større fleksibilitet for så vidt angår kravene for det samlede net i

2050, eksempelvis sådan at det bliver muligt for landene at udtage stræknin-

ger fra det samlede net, såfremt disse skønnes ikke at kunne opfylde forplig-

telserne.

At bestemmelsen om nye godsbanelinjers maksimale stigninger/fald ikke

kommer til at gælde allerede planlagte europæiske strækninger, samt at be-

stemmelsen gøres mere fleksibel for så vidt angår fremtidige strækninger.

At det ikke bliver en forpligtelse, at alle havne i det samlede net skal knyttes til

jernbanenettet.

At det ikke bliver et krav for så vidt angår projekter under motorveje til søs, at

mindst en hovednethavn deltager i projektet.

At det for vejnettet afspejles, at ikke hele TEN-T-nettet består af motorveje

og/eller motortrafikveje.



At man fra dansk side arbejder for:



Jeg vil tilføje for egen regning, at jeg har ikke så megen erfaring med at være

transportminister, og jeg har kun været til et transportministerrådsmøde endnu,

517

EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 365: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 9/12-11

12. Europaudvalgsmøde 9/12-11

men jeg kan dog konstatere, at tingene har ændret sig, siden jeg sidst var til

rådsmøde. Dengang var vi 12-15; nu er vi 27. Og jeg er ikke længere den yngste

minister. Der er en bordrunde, og en bordrunde med 27 ministre tager lang tid.

Jeg var glad, da kommissær Kallas sagde til mange af de kolleger, der ville prøve

at smugle regionale projekter ind, at det ville han ikke være med til. De projekter,

der får penge fra Kommissionen, skal have en reel merværdi for Europa, så vi

reelt får bedre korridorer, der flytter trafikken, hvad enten det drejer sig om jern-

bane eller bil eller søtransport. Jeg vil tilføje, at vor allervigtigste opgave under

formandskabet nok bliver at give kommissæren opbakning til det synspunkt.

Næstformanden

henviste til, at der havde været en grundig drøftelse i Trans-

portudvalget, hvor transportministeren også pointerede den særlige rolle, vi får

under det danske formandskab.

Pia Adelsteen

syntes, der generelt var gode tanker i forslagene vedrørende

transeuropæiske net. Transportkorridorerne skal give en merværdi for resten af

Europa, men Pia Adelsteen studsede ligesom Danske Havne over, at Esbjerg

ikke er med. Det vil da være en naturlig vej at komme til England, medmindre

man kører helt ned til Calais. Hun ville gerne have en kommentar fra transportmi-

nisteren til høringssvaret fra Danske Havne.

Der er nogle lande, der mener, at nærhedsprincippet ikke er overholdt. Hun hav-

de lidt svært ved at se, hvor det skulle være overtrådt, men ville gene have trans-

portministerens kommentar hertil.

Henrik Høegh

ville allerede nu opfordre transportministeren til at stille spørgs-

målstegn ved, at man ikke vil give støtte til internationale forbindelser som f.eks.

Fehmernsundforbindelsen, hvis der er tale om brugerbetaling. I den forbindelse

pegede han på, at der er brugerbetaling på mange af de europæiske motorveje,

og at man betaler for at køre i tog.

Transportministeren

svarede på Pia Adelsteens spørgsmål, at hovednettet

gælder strækningerne mellem de store byområder, men Esbjerg er med i det

samlede TEN-T-net. Lufthavnen i Billund er også med i det samlede TEN-T-net.

Han var ikke på stående fod klar over, hvorfor nogle lande mente, nærhedsprin-

cippet var overtrådt, men man kunne måske vende tilbage til sagen efterfølgende.

Med hensyn til Henrik Høegs spørgsmål om støtte til Fehmensundforbindelsen

troede transportministeren, at vores bedste støtte var Kommissionen, som stadig

væk betragter Fehmernsundforbindelsen som en forbindelse, det er værd at støt-

te. Transportministeren ville være særdeles opmærksom på den nævnte proble-

matik.

Henrik Høegh

læste KOM(2011)665 som Kommissionens oplæg, og der er ikke

støtte til sådanne forbindelser, men han håbede, at transportministeren ret hurtigt

ved en henvendelse til Kommissionen kunne få fejlen rettet.

NOT

Transportministeren

lovede at følge sagen op og ville fremsende et notat om

den.

518

EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 365: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 9/12-11

12. Europaudvalgsmøde 9/12-11

Næstformanden

konkluderede, at der ikke var konstateret et flertal imod rege-

ringens forhandlingsoplæg, idet ingen partier havde ytret sig imod det.

519

EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 365: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 9/12-11

12. Europaudvalgsmøde 9/12-11

2. Forslag til direktiv om oprettelse af et fælles europæisk

jernbaneområde (Omarbejdning)

– Politisk enighed

KOM (2010) 0475

Rådsmøde 3134 – bilag 2 (samlenotat side 2)

KOM (2010) 0475 – bilag 1 (grund- og nærhedsnotat af 18/10-

10)

KOM (2010) 0475 – svar på spørgsmål 1

Udvalgsmødereferat:

EUU alm. del (10) – bilag 533 (side 1421, senest behandlet i

EUU 10/6-11)

EUU alm. del (10) – bilag 506 (side 1403 FO, forhandlingsoplæg

forelagt EUU 1/6-11)

EUU alm. del (10) – bilag 156 (side 306, behandlet i EUU 19/11-

10)

Transportministeren:

Denne sag forelægges til orientering. Dagsordenspunktet

drejer sig om Kommissionens direktivforslag om oprettelse af et fælles europæisk

jernbaneområde, der indeholder en sammenskrivning af de direktiver, der er om-

fattet af den første jernbanepakke, til ét direktiv.

Det er sigtet med direktivforslaget at forenkle, præcisere og modernisere de nu-

værende regler for at skabe et egentligt indre marked for jernbanetransportydel-

ser.

Min forgænger forelagde sagen for udvalget til forhandlingsoplæg forud for råds-

mødet i juni 2011, og derfor vil jeg ikke gå i detaljer med dette forslag i dag.

På rådsmødet den 16. juni 2011 blev der vedtaget en ”generel indstilling”. Siden

har man afventet Europa-Parlamentets behandling af sagen, der blev afsluttet

den 16. november 2011.

Det polske formandskab har nu sat sagen på dagsordenen til ”politisk enighed”,

som i princippet stadfæster den generelle indstilling fra juni uden substantielle

ændringer.

Sagen vil herefter skulle behandles under dansk EU-formandskab.

520

EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 365: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 9/12-11

12. Europaudvalgsmøde 9/12-11

Punkt 7. Rådsmøde nr. 3137 (landbrug og fiskeri) den 15.-16. december

2011

Under dette punkt på Europaudvalgets møde forelagde fødevareministeren

dagsordenens punkter 1-12, som hører under Fødevareministeriet.

Justitsministeren havde forelagt dagsordenens punkt 13, som hører under

Justitsministeriet, under punkt 4 på Europaudvalgets dagsorden.

Fødevareministeren:

Jeg forelægger 6 punkter til forhandlingsoplæg. Det drejer

sig om punkt 1 og 2 om fiskerimuligheder i 2012 samt punkterne 5, 6, 7 og 8, der

vedrører godkendelse af 4 GMO’er. De øvrige punkter forelægger jeg til oriente-

ring.

1. Forslag til Rådets forordning om fastsættelse for 2012 af

fiskerimuligheder for EU-fartøjer for visse fiskebestande og grupper

af fiskebestande, der ikke er omfattet af internationale forhandlinger

eller aftaler

– Politisk enighed

KOM (2011) 0586

Rådsmøde 3137 – bilag 1 (samlenotat side 4)

KOM (2011) 0586 – bilag 1 (grund- og nærhedsnotat af 25/10-

11)

KOM (2011) 0586 – bilag 2 (henvendelse af 6/12-11 fra

Danmarks Fiskeriforening)

KOM (2011) 0586 – bilag 3 (henvendelse af 7/12-11 fra

Greenpeace)

2. Forslag til Rådets forordning om fastsættelse for 2012 af

fiskerimuligheder i Unionens farvande og – for Unionens fartøjer – i

visse tredjelandes farvande for visse fiskebestande, der er omfattet

af internationale forhandlinger eller aftaler

– Politisk enighed

KOM (2011) 0717

Rådsmøde 3137 – bilag 1 (samlenotat side 10)

Fødevareministeren:

Det bliver en spændende uge i næste uge. Jeg vil fore-

lægge de to forslag om fiskerimuligheder i 2012 samlet.

Kommissionen har i år valgt at opdele den generelle forordning om fiskerimulig-

heder i to separate forslag: ét om EU’s interne bestande, der ikke er omfattet eller

berørt af tredjelandsaftaler, og ét om bestande, der er omfattet af tredjelandsafta-

ler.

521

EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 365: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 9/12-11

12. Europaudvalgsmøde 9/12-11

Der blev sidste fredag opnået enighed med Norge om en aftale for fiskeriet i

2012. EU og Norge forhandler TAC’er for de fælles bestande i Nordsøen og Ska-

gerrak, herunder torsk, kuller, sej, hvilling, rødspætte, sild og makrel.

TAC’erne for torsk i Nordsøen og Skagerrak følger forvaltningsplanen og bliver

reduceret med 1 pct. Derudover er størrelsen af kvotepræmien for torsk videreført

uændret på 12 pct. Det er jeg sådan set meget tilfreds med.

Derudover er der tale om en forøgelse for sild i Nordsøen med 102 pct. med hen-

blik på at gå i retning af MSY – altså maksimalt bæredygtigt udbytte – og dermed

sikre en mere hensigtsmæssig udnyttelse af sildebestanden. Det er i overens-

stemmelse med den videnskabelige rådgivning, da fiskeridødeligheden fortsat er

lavere end MSY.

For sild i Skagerrak/Kattegat forøges TAC’en med 50 pct. med fleksibilitet til at

fiske kvoten i Nordsøen.

Det væsentligste udestående er kyststatsforhandlingerne om makrel. Der foregår

forhandlinger i denne uge, og håbet er, at alle parter vil bestræbe sig til det yder-

ste for at nå en aftale.

Forhandlingerne med Færøerne om en bilateral aftale med EU for 2012 er ud-

skudt indtil begyndelsen af året.

I forhold til bestande, der ikke forvaltes i fællesskab med Norge, foreslår Kommis-

sionen for torsk i Kattegat en 0-TAC kombineret med en bifangstprocent på 1,5

pr. fangsttur.

Med hensyn til TAC’en for havgalt har Kommissionen foreslået en reduktion på

15 pct., hvilket svarer til en TAC på 28.050 tons.

For tunge i Skagerak/Kattegat/Østersøen foreslår Kommissionen en reduktion i

TAC’en på 38 pct. ved at følge forsigtighedsprincippet. Dette indebærer en TAC,

som er lavere end MSY.

For tobis forudsættes der – som følge af Norgesforhandlingerne – fastsat en start-

TAC fra årets begyndelse på 200.000 tons.

Med forslaget fastlægges også betingelserne for kilowattdagesystemet i 2012,

som følger af den langsigtede plan for torsk. Kommissionen foreslår en reduktion

af fiskeriindsatsen på 25 pct. i Kattegat og på 18,2 pct. i Nordsøen og Skagerrak.

Regeringens forhandlingsoplæg går ud på, at man fra dansk side tilslutter sig

forslaget eller et kompromisforslag, der kan opnås enighed om, idet man støtter

den indgåede aftale med Norge og derudover arbejder for:



At fastsættelsen af kvoterne for 2012 sker på grundlag af fastlagte forvalt-

ningsplaner og den videnskabelige rådgivning og mål om at nå MSY-mål i

2015 gennem en gradvis tilgang.

At der opnås en løsning for torsk i Kattegat, således at torsken beskyttes

gennem anvendelse af selektive redskaber, samtidig med at der fortsat er

mulighed for, at andre fiskerier med bifangst af torsk kan fortsætte; det vil sige

at der fastsættes en bifangstkvote for torsk samt en højere bifangstprocent

end 1,5 pct. for at undgå discard af torsk.



522

EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 365: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 9/12-11

12. Europaudvalgsmøde 9/12-11



At der i de tilfælde, hvor der mangler en videnskabelig rådgivning eller er

manglende bestandsoplysninger, bliver foretaget en konkret vurdering i ste-

det for, at man bare automatisk reducerer TAC’en med 25 pct. eller 15 pct.

At der i 2012 gives medlemsstaterne frihed til nationalt at fordele den supple-

rende kvotepræmie, svarende til niveauet for 2011, blandt de fartøjer, der del-

tager i fuldt dokumenteret fiskeri.

En fastsættelse af TAC for havgalt i overensstemmelse med den videnskabe-

lige rådgivning fra ICES, det vil sige 82.000 tons.

En fastsættelse af TAC for tunge i Skagerrak/Kattegat/Østersøen i overens-

stemmelse med MSY, det vil sige 610 tons.

At fastsættelsen af kilowattdage følger torskeforvaltningsplanen.



Erling Bonnesen

mente, der var nogle knaster, vi skal diskutere i forbindelse

med det store årlige slagsmål om fiskekvoter. Med hensyn til torsk i Kattegat skal

vi finde en balance, idet det kniber med at få torsk nok. Vi må tage hensyn til bæ-

redygtigheden, men vi må også tage hensyn til erhvervet. Han forstod, at fødeva-

reministeren ville lægge sig i selen for at finde nogle kompromismuligheder, ved

at man ser på bifangsterne.

Han forstod, at der ikke var helt enighed om, hvordan man skulle regulere fiskeri-

indsatsen i Nordsøen, Skagerrak og Kattegat. Han mente, det var vigtigt, at man

får en tættere dialog og en mere grundig forberedelse med hensyn til spørgsmå-

let om kilowattdage. Han opfordrede fødevareministeren til at bevare engage-

mentet. Ifølge fiskerierhvervet vil det få meget voldsomme konsekvenser, hvis

man skærer antallet af kilowattdage så voldsomt ned, som Kommissionen fore-

slår. For Venstre er det vigtigt, at vi opretholder vore stolte fiskeritraditioner.

Lene Espersen

mente, der var tale om en ret dramatisk reduktion af kilowattda-

gene over en årrække. Hvis man følger Kommissionens fortolkning, betyder det,

at man i 2017, vil være i minus, hvilket ikke giver nogen mening. Hun pegede på,

at da man i sin tid vedtog forvaltningsplanen, var det en klar aftale, at der skulle

ske en reduktion, og man har da også reduceret ved at sammenlægge fartøjer,

således at man har færre og nyere fartøjer, men nu er man ved at være dér, hvor

yderligere reduktioner ikke kan lade sig gøre. Hun havde forstået, at Danmarks

Fiskeriforening havde skrevet et brev til regeringen, hvori man anbefaler, at man

simpelt hen holder en pause med hensyn til reduktionerne, fordi der ikke er kom-

met forslag fra Kommissionen til en ny forvaltningsplan. Når Kommissionen ikke

lever op til det, den har lovet, bør den ikke pålægge fiskerne flere besværligheder

og byrder.

Med hensyn til brisling i Nordsøen er Kommissionen kommet med et forslag om

en kraftig kvotereduktion, nemlig på 25 pct. I den anledning spurgte Lene Esper-

sen, om fødevareministerens udtalelse om, at man ikke bare automatisk skulle

foretage en reduktion på 15 eller 25 procent, også gælder brislingefiskeriet. Når

Kommissionen begrunder forslaget med, at der ikke foreligger nogen videnskabe-

lig rådgivning, må man bare sige, at så må man sørge for at få en sådan viden-

523

EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 365: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 9/12-11

12. Europaudvalgsmøde 9/12-11

skabelig rådgivning. Det er noget, der betyder rigtigt meget for dansk industrifiske-

ri. Lene Espersen pointerede, at brisling er en fiskeart, som er afhængig af tilgan-

gen af nulårige, så hvis man ikke fanger dem i et år, så kan man ikke fiske dem

næste år. Derfor er brislingefiskeriet temmelig selvregulerende. Brændstof koster

også penge, så fiskerne sejler ikke ud, hvis der ikke er noget at fange. På denne

baggrund opfordrede Lene Espersen fødevareministeren til at arbejde for, at fi-

skeriet af brisling kan fortsætte på det niveau, det har i dag.

Nul-TAC’en for torsk er et meget stort problem. Som fiskeriforeningen peger på,

er fiskeriet ikke den eneste forklaring på fiskeridødeligheden. Da hun vidste, at

fødevareministeren var meget optaget af discard og udsmid, fremførte hun det

argument, at der vil blive et meget stort discard, når man fisker efter jomfruhum-

mer, rødspætte og tunge, hvis der bliver en nul-TAC for torsk.

Fiskeriet efter havgalt er en solstrålehistorie, idet det fungerer fremragende. På

denne baggrund appellerede Lene Espersen til fødevareministeren om, at man

fastsatte TAC’en til niveauet i 2008-10, nemlig 82.000 tons, idet hun gjorde op-

mærksom på, at dette fiskeri er fuldt ud bæredygtigt.

Pia Adelsteen

var betænkelig ved at give mandatet til så store beskæringer, idet

det er problematisk i forhold til det danske fiskerierhverv.

Per Clausen

bad fødevareministeren bekræfte, at forudsætningen for, at vi har

fisk i morgen, er, at man fisker bæredygtigt i dag. Han kunne sådan set godt til-

slutte sig mandatet – naturligvis afhængig af de svar fødevareministeren giver på

spørgsmålene fra Venstre og konservative.

Når man skærer kvoten for torsk ned, er det fordi det er nødvendigt. Regeringen

taler om, at så er man nødt til at hæve bifangstkvoten. Per Clausen spurgte, om

konsekvensen ikke blot bliver, at man hjælper de fiskere, der har problemer med

bifangster, hvorimod de fiskere, der fisker uden at få bifangster, bliver ramt. Det

kan godt være, man skal gøre det sådan i år og næste år, men på længere sigt

mente han, man måtte sikre et mere forsvarligt fiskeri.

Merete Riisager

kunne tilslutte sig nogle af de betænkeligheder, der er givet ud-

tryk for, men Liberal Alliance kan alligevel tilslutte sig regeringens forhandlingsop-

læg.

Lone Loklindt

sagde, at man også i Det Radikale Venstre er optaget af, at vi har

det fornødne grundlag. Hun spurgte, hvad Danmark har som målsætning med

hensyn til overvågning, bestandsvurderinger og miljørigtigt fiskeri. Hun spurgte

konkret, om forbuddet mod at fange torsk i Kattegat gjaldt alle fangstmetoder. I

den anledning pegede hun på, at der faktisk fanges flere torsk i Øresund, hvor

man ikke bruger trawl, men stadig væk må fiske torsk på anden vis.

Fødevareministeren

var klar over, at forhandlingerne om torsk vil blive hårde.

Hun bekræftede, at aftalen går ud på, at man skal reducere kilowattdagene grad-

vist, men det har ikke virket. Dødeligheden er stadig væk alt for stor. Fødevare-

ministeren havde ikke tænkt sig at løbe fra den langsigtede plan, som hænger

sammen med biodiversitetskonventionen, men selvfølgelig kan man altid diskute-

re, hvor hurtigt vi skal gå. Det kan godt være, at nogle af de argumenter, der er

kommet fra fiskeriforeningen, kan smides på bordet, når man kommer ind i de

524

EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 365: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 9/12-11

12. Europaudvalgsmøde 9/12-11

afgørende forhandlinger. Beregningsmetoden er dog godkendt af Rådet flere

gange.

Hun lovede Erling Bonnesen at bevare engagementet. Hun mente, man måtte se

på alternative virkemidler. Vi kan ikke regulere alene på kilowattdage. Det, der

ligger på bordet, drejer sig om kilowattdage, men vi skal have en dialog, og den

syntes fødevareministeren, vi skulle tage i løbet af 2012, sådan at vi når frem til

en ordning, hvor vi i højere grad inddrager fiskeriet. Det ville hun godt være med

til.

Der foreslås en nul-TAC, og vi kan ikke tillade os at gå imod den biologiske råd-

givning. Men man kan ikke fiske uden at få bifangster. Derfor ville hun mene, det

var rimeligt at bevare niveauet for bifangster, bl.a. for at være så realistisk som

mulig. Når vi har en art, som er under pres, må man fiske på andre arter, og så

opstår der bifangster. Hvis vi ikke giver fiskerne en bifangstkvote, så bliver fiskene

bare smidt ud i havet igen, hvilket de dør af. Vi må kigge på, hvordan vi får gjort

fiskeriet bæredygtigt på længere sigt.

Fødevareministeren sagde til Lene Espersen, at der med hensyn til brisling fore-

ligger en rådgivning fra ICES, men fødevareministeren mente ikke, en så vidtgå-

ende beskæring som 25 pct. var berettiget. Hun mente, reduktionen i 2012 skal

vurderes horisontalt i relation til de samlede bestande.

I anledning af Pia Adelsteens udtalelse om, at kvoterne generelt bliver beskåret,

gjorde fødevareministeren opmærksom på, at der er nogle kvoter, der bliver be-

skåret, men der er også nogle kvoter, der bliver hævet, så samlet set er det fak-

tisk et nogenlunde forslag. Det syntes fødevareministeren det var vigtigt at holde

fast i.

Pia Adelsteen

syntes ikke, der var grund til at foretage en reduktion i kilowattda-

gene.

Hun pegede på, at ICES havde sagt, at det ikke kun var fiskerne, der var årsag til,

at man ikke kan fiske torsk. Men alligevel er det fiskerne, der bliver straffet. Hun

opfordrede fødevareministeren til at sige, at hun ville arbejde for at få procenterne

for bifangst op. Her er det et problem, at procenten kun er på 1�½.

Når Kommissionen ikke vil komme med en forvaltningsplan, syntes Pia

Adelsteen, at den skulle smage sin egen medicin, altså at vi skulle sige nej. Hvis

man har lavet en aftale, så skal den overholdes.

Per Clausen

indrømmede, at det måske ikke var hensigten at fjerne det fiskeri,

der ikke skete med trawl, men det blev konsekvensen. Det kan godt være, man

ikke kan gøre andet på kort sigt, men man må gøre sig nogle overvejelser over,

hvordan man får sikret et bæredygtigt fiskeri.

Han spurgte, om det var regeringens politik at få ændret beregningsgrundlaget.

Lene Espersen

gentog sit spørgsmål vedrørende havgalt.

Hun syntes, der var ærgerligt, at der var ved at brede sig en stemning i retning af,

at fiskerne bare var interesseret i at tømme havet for fisk så hurtigt som muligt.

Det er ikke rigtigt, for de eneste, det går ud over, er fiskerne selv. Med hensyn til

torsk erkender alle, at vi må gøre noget for at få forøget torskebestanden, og der

525

EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 365: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 9/12-11

12. Europaudvalgsmøde 9/12-11

skal være en forvaltningsplan, der kan sikre det. Problemet er, at man opererer

med to begreber samtidig, nemlig både kvoter og kilowattdage. Hun mente, man

var kommet så langt ned med kilowattdage, at man ikke kunne nå længere, idet

der var så få fartøjer tilbage. Hun syntes, man var for utilbøjelig til at lytte til de

bekymringer, der gives udtryk for fra Danmarks Fiskeriforenings side.

Med hensyn til nul-TAC på torsk mente Lene Espersen, vi bliver nødt til at se på,

hvad det er for regler, vi laver, og hvordan man kan sikre, at reglerne bliver admi-

nistreret på en fornuftig måde. Udsmidsproblematikken er et eksempel på, hvor-

dan det går, hvis man træffer en beslutning uden at tænke konsekvenserne igen-

nem. Hun mente ikke, Kommissionens tilgang var videnskabeligt begrundet.

Fødevareministerens svar vedrørende brisling undrede Lene Espersen, for så

vidt hun forstod, foreslå der ikke nogen videnskabelig rådgivning fra ICES på det-

te område. Hun gentog, at brislingen ikke er der året efter, så hvorfor kan man

ikke fortsætte med den nuværende kvote?

Fødevareministeren

sagde til Pia Adelsteen, at det var hendes klare mål at få

bifangstprocenten op fra 1�½ pct. til 10 pct.

Hun var irriteret over, at Kommissionen ikke er kommet med en forvaltningsplan,

sådan som den havde lovet, for aftaler skal overholdes. Men det giver os ikke

nogen større bestande.

Fødevareministeren var enig med Per Clausen i, at der skal være et bæredygtigt

fiskeri, og derfor ville hun meget gerne gå ind i en diskussion om, hvordan man

kan regulere fiskeriet i relation til klima- og miljøpåvirkninger, og også kigge på,

hvor meget vi får ud af fiskeriet. Det kan godt være, det vil føre til en anden priori-

tering.

Beregningsmetoden er sådan set konsolideret, men måske kunne hun i en sen

nattetime i Bruxelles bringe dette problem på banen igen. Hun ville i hvert fald

have de bemærkninger, der var faldet i Europaudvalget, i baghovedet, når hun i

de kommende tre dage uden megen nattesøvn skulle forhandle i Bruxelles. Sam-

let set mente hun dog, der var tale om et nogenlunde balanceret udgangspunkt.

I anledning af Lene Espersens spørgsmål om havgalt sagde fødevareministeren,

at det er første gang, der foreligger en videnskabelig rådgivning fra ICES, så den

er ret datasvag. Vi prøver at få en TAC på 82.000 tons.

Fødevareministeren gjorde opmærksom på, at hun kun havde været fødevaremi-

nister i to måneder, så der var grænser for, på hvor mange områder hun kunne

formulere en helt ny politik for den nye regering. Hun var enig i, at der er nogle

fiskere derude, som har en meget stor interesse i, at fiskeriet kan fortsætte, og at

det bliver bæredygtigt. Men det virker, som om nogle fiskere har mere travlt med

at lege kispus med kontrollen. Hun ville meget gerne have, at man kunne give et

langt større ansvar til fiskerne. Her pegede hun på de gode resultater fra forsøgs-

fiskeriet, hvor man havde fuld overvågning.

Hun svarede på Lene Espersens spørgsmål om, hvorfor man har både kvoter og

kilowattdage, at det er fordi kvoterne ikke virker. Regeringen er ikke ond mod fi-

skerne, men den har ansvaret for at forvalte det samfundsmæssige gode, som

526

EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 365: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 9/12-11

12. Europaudvalgsmøde 9/12-11

fiskene er. Når fiskene er truet, er vi nødt til at begrænse fiskeriet. Det kan godt

være, at det ikke er fiskernes skyld, at bestanden af torsk er gået ned, men man

kan ikke fiske på bestande, som er truet. Hvis man i den situation hæver kvoter-

ne, bliver alle fiskene fisket op, og så er der slet ikke noget tilbage at fiske.

Fødevareministeren fastholdt over for Lene Espersen, at der foreligger en anbefa-

ling fra ICES vedrørende brisling.

Per Clausen

kunne ikke give mandat til, at man arbejder på at få hævet bifangst-

procenten, men kunne gå med til den øvrige del af forhandlingsoplægget.

Fødevareministeren

gentog, at når hun ønskede bifangstprocenten forhøjet, var

det fordi fiskene ellers blev smidt ud i havet igen.

Pia Adelsteen

var tilfreds med fødevareministerens svar.

Næstformanden

konkluderede, at der for så vidt angår dagsordenens punkt 1

ikke var konstateret et flertal imod regeringens forhandlingsoplæg, idet dog En-

hedslisten havde ytret sig imod det.

Han konkluderede, at der for så vidt angår dagsordenens punkt 2 ikke var konsta-

teret et flertal imod regeringens forhandlingsoplæg, idet ingen partier havde ytret

sig imod det.

527

EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 365: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 9/12-11

12. Europaudvalgsmøde 9/12-11

3. Forslag til Rådets Forordning om fastsættelse for 2012 af

fiskerimuligheder for visse fiskebestande og grupper af

fiskebestande i Sortehavet

– Politisk enighed

KOM (2011) 0799

Rådsmøde 3137 – bilag 1 (samlenotat side 18)

Fødevareministeren:

Forslaget om fiskerimuligheder i Sortehavet for 2012 ved-

rører Bulgariens og Rumæniens fiskeri af pighvar og brisling. For de nærmere

detaljer henviser jeg til samlenotatet.

528

EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 365: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 9/12-11

12. Europaudvalgsmøde 9/12-11

4. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om Den

Europæiske Hav- og Fiskerifond [og om ophævelse af Rådets

forordning (EF) nr. 1198/2006 og Rådets forordning (EF) nr. 861/2001

og Rådets forordning nr. xxxx/2011 om en integreret havpolitik]

– Præsentation og udveksling af synspunkter

KOM (2011) 0804

Rådsmøde 3137 – bilag 1 (samlenotat side 19)

Fødevareministeren:

Jeg regner med, at Kommissionen på rådsmødet vil præ-

sentere sit forslag til et nyt finansielt instrument for fiskeripolitikken – det er det, vi

kalder den europæiske hav- og fiskerifond – der skal gælde for perioden 2014-

2020. Det er en del af reformpakken på fiskeriområdet.

Den nye fond afløser den eksisterende fiskerifond og de eksisterende regler om

støtte til kontrol og dataindsamling. Derudover inddrages støtteforanstaltninger til

markedsordningen for fiskeri og akvakultur samt integreret havpolitik.

Den nye fond skal understøtte målene i en reformeret fælles fiskeripolitik. Forsla-

get indeholder således blandt andet midler til at beskytte og genoprette havmiljø-

et, tilskud til at forskere kan udvikle selektive fiskeredskaber, og at fiskere kan

investere i de selektive redskaber samt midler til dataindsamling. Forslaget inde-

holder også foranstaltninger til fremme af akvakultur.

Der vil ikke længere være støtte til ophugning af fiskerfartøjer.

Vi har allerede fastlagt en overordnet dansk holdning med Folketingets vedtagel-

se af V42 den 7. april 2011. Generelt set arbejder vi for at sikre et bæredygtigt

fiskeri blandt andet gennem integrering af fiskeripolitikken i en bred havpolitisk

sammenhæng, baseret på en økosystemtilgang. Herunder gennemførelse af

havstrategidirektivets og biodiversitetskonventionens mål, fjernelse af udsmid

samt introduktion af fangstkvoteforvaltning.

Fra dansk side er vi generelt positive over for forslaget, og for at der nu oprettes

ét enkelt finansielt instrument til at finansiere fiskeripolitikken.

529

EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 365: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 9/12-11

12. Europaudvalgsmøde 9/12-11

5. Forslag til Rådets afgørelse om tilladelse til markedsføring af

produkter, der indeholder, består af eller er fremstillet af genetisk

modificeret 281-24-236x3006-210-23-bomuld (DAS-24236-5xDAS-

21Ø23-5), i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning

(EF) nr. 1829/2003

– Vedtagelse

KOM (2011) 0620

Rådsmøde 3137 – bilag 1 (samlenotat side 25)

EUU alm. del (10) – bilag 209 (grundnotat af 31/1-11)

6. Forslag til Rådets afgørelse om tilladelse til markedsføring af

produkter, der indeholder, består af eller er fremstillet af genetisk

modificeret Bt11xMIR604xGA21-majs (SYN-BTØ11-1xSYN-IR6Ø4-

5xMON-ØØØ21-9), i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets

forordning (EF) nr. 1829/2003

– Vedtagelse

KOM (2011) 0621

Rådsmøde 3137 – bilag 1 (samlenotat side 30)

EUU alm. del (10) – bilag 209 (grundnotat af 31/1-11)

7. Forslag til Rådets afgørelse om tilladelse til markedsføring af

produkter, der indeholder, består af eller er fremstillet af genetisk

modificeret Bt11xMIR604-majs (SYN-BTØ11-1xSYN-IR6Ø4-5), i

henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr.

1829/2003

– Vedtagelse

KOM (2011) 0622

Rådsmøde 3137 – bilag 1 (samlenotat side 36)

EUU alm. del (10) – bilag 209 (grundnotat af 31/1-11)

8. Forslag til Rådets afgørelse om tilladelse til markedsføring af

produkter, der indeholder, består af eller er fremstillet af genetisk

modificeret MIR604xGA21-majs (SYN-IR6Ø4-5xMON-ØØØ21-9), i

henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr.

1829/2003

– Vedtagelse

KOM (2011) 0623

Rådsmøde 3137 – bilag 1 (samlenotat side 42)

EUU alm. del (10) – bilag 209 (grundnotat af 31/1-11)

Fødevareministeren:

Jeg vil tage forslagene om tilladelse til markedsføring af de

3 genetisk modificerede majs og 1 genetisk modificeret bomuld samlet. Jeg vil

gøre det helt klart, at de fire forslag ikke drejer sig om godkendelse til dyrkning, og

530

EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 365: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 9/12-11

12. Europaudvalgsmøde 9/12-11

at ingen af de 4 GMO’er indeholder antibiotikaresistensmarkørgener. Jeg ved, at

de to ting plejer vi at skulle være sikre på er kommet på plads, og det er vi altså.

De 4 forslag har været til afstemning i den stående komité for fødevarekæden og

dyresundhed, hvor der ikke blev opnået kvalificeret flertal for forslagene. Danmark

stemte for forslagene. I den forbindelse blev udvalget orienteret skriftligt.

Alle 3 forslag om majs samt forslaget om bomuld drejer sig om godkendelser til

import og markedsføring af fødevarer, fødevareingredienser og foder, der inde-

holder eller er fremstillet af den genmodificerede majs eller bomuld, samt anven-

delse af majsen eller bomulden til anden industriel brug.

For alle 3 majs er der tale om krydsninger af 2 eller 3 eksisterende GMO-majs,

som allerede hver for sig er vurderet tidligere og er godkendt under GMO-

forordningen.

For bomulden gælder, at der er tale om en godkendelse af en krydsning af to

bomuld, der ikke tidligere har været vurderet. I forbindelse med ansøgningen er

der foretaget en vurdering af både krydsningen og de to bomuld, der indgår i

krydsningen.

De tre majs og bomulden har fået indsat gener, der gør dem resistente over for

behandling med ukrudtsmidler. Ukrudtsmiddelresistensen gør, at planterne kan

tåle at blive sprøjtet med ukrudtsmidler uden at tage skade af det.

De tre majs og bomulden danner ligeledes insekthæmmende stoffer – det er det,

vi kalder Bt-toksiner – der er giftigt for bestemte typer af skadevoldere. Bt-toksin

defineres som et pesticid i henhold til pesticidreglerne. Den europæiske fødeva-

resikkerhedsautoritet – EFSA – har vurderet, at niveauet af Bt-toksiner i de tre

majs og bomulden ikke har negative effekter hverken på menneskers og dyrs

sundhed eller på miljøet.

Bt-toksiner i genmodificerede majs og bomuld har ikke tidligere været betragtet

som restkoncentrationer af pesticider, da de ikke stammer fra anvendelse af pe-

sticider. Der er imidlertid fastsat bestemmelser for Bt-toksiner ifølge reglerne om

restkoncentrationer af pesticider – på detektionsniveauet, som er på 0,01 mg/kg.

Indholdet i de tre majs og bomulden er højere, men stadig vurderet som

sundhedsmæssigt acceptable.

Fra dansk side har vi rejst problemstillingen i EU-regi, og vi har løbende været i

kontakt med Kommissionen for at få en hensigtsmæssig løsning vedrørende

samspillet mellem GMO-reglerne og pesticidreglerne.

Kommissionen afgav i februar 2011 en erklæring, hvori den lovede at undersøge

behovet for at skabe sammenhæng mellem GMO-reglerne og pesticidreglerne.

Kommissionen har i oktober 2011 – på opfordring fra Danmark – fremlagt sin juri-

diske vurdering af samspillet mellem GMO-reglerne og pesticidreglerne hvad an-

går Bt-toksiner i genmodificerede planter. Det er Kommissionens vurdering, at

grænseværdierne for restkoncentrationer af pesticider ikke omfatter de Bt-

toksiner, der dannes i genmodificerede planter.

Kommissionen henviser til, at de genmodificerede planter godkendes i henhold til

GMO-reglerne og dermed undergår en særskilt risikovurdering og godkendelse,

531

EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 365: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 9/12-11

12. Europaudvalgsmøde 9/12-11

som omfatter planten og alle dens bestanddele. Ved risikovurderingen af de en-

kelte GMO’er er der således taget højde for alle indholdsstoffer, herunder indhol-

det af Bt-toksin i planten.

Kommissionen er dog opmærksom på, at der kan være et potentielt kontrolmæs-

sigt problem, hvis man ved kontrol skulle finde indhold af Bt-toksiner i genmodifi-

cerede afgrøder i niveauer over den grænseværdi, der er i pesticidreglerne.

Kommissionen oplyser, at dette potentielle problem forventes at blive løst i forbin-

delse med EFSA's evaluering af Bt-toksin som et pesticid.

Kommissionen har oplyst, at den på baggrund af EFSA's evaluering vil fremsætte

forslag til en løsning. Det kan enten indebære fastsættelse af en maksimal græn-

seværdi for stoffet i pesticidreglerne, eller at det pågældende stof optages på et

særligt bilag i pesticidreglerne for stoffer, der ikke er forbundet med nogen

sundhedsmæssig risiko, og for hvilke der derfor ikke skal fastsættes en grænse-

værdi. Det er regeringens opfattelse, at begge løsninger er hensigtsmæssige.

Kommissionen forventer, at EFSA vil have afsluttet sin evaluering af Bt-toksiner i

2012, og at der herefter kan blive fremsat et egentligt løsningsforslag under pesti-

cidreglerne.

Men jeg vil gerne understrege, at EFSA jo allerede har vurderet, at niveauet af Bt-

toksiner i de tre majs og bomulden ikke har negative effekter – og DTU kan tilslut-

te sig EFSA's vurdering.

En vedtagelse af forslagene vurderes ikke at ville berøre beskyttelsesniveauet

hverken i Danmark eller i resten af EU.

Da den sundheds- og miljømæssige vurdering af forslagene ikke giver danske og

internationale eksperter anledning til bemærkninger, har regeringen hverken fag-

ligt eller juridisk begrundede indvendinger imod godkendelserne.

På den baggrund går regeringens forhandlingsoplæg derfor ud på at stemme for

forslagene på det vilkår, at der arbejdes med at finde en løsning vedrørende

sammenhængen mellem lovgivningen om godkendelse af GMO’er og reglerne

om pesticidrester.

Erling Bonnesen

syntes, sagen var grundigt belyst, og at konklusionen var, at

der ikke er nogen negative effekter. Derfor var han tilfreds med, at regeringen kan

støtte forslagene.

Pia Adelsteen

spurgte, om de tre GMO-majs kun er til foderbrug, eller om det

også er til dyrkning og fødevarer.

Per Clausen

sagde, at samlenotatet lige så godt kunne være skrevet af den for-

rige regering. Spørgsmålet er, om denne automatreaktion fra den nye regerings

side er klog. Enhedslisten går imod forhandlingsoplægget.

I øvrigt henviste Per Clausen til, at EFSA ude i Europa kritiseres for ikke at være

uafhængig.

Per Clausen opfordrede til, at man ser på nytteværdien af nye GMO’er.

532

EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 365: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 9/12-11

12. Europaudvalgsmøde 9/12-11

Han opfordrede regeringen til fremadrettet at gå lidt mere grundigt ind i disse dis-

kussioner om GMO’er.

Merete Riisager

hæftede sig ved, at der ikke er nogen sundhedsrisiko for men-

nesker eller dyr.

Fødevareministeren

svarede Pia Adelsteen, at GMO’erne importeres til foder og

fødevarer, ikke til dyrkning. I øvrigt hører dyrkning under miljøministerens område.

Hun sagde til Per Clausen, at hun ikke ville sætte spørgsmålstegn ved EFSA’s

kvalifikationer og uafhængighed.

Der var intet, hun hellere ville, end at tage hensyn til GMO’ernes nytteværdi, men

det må vi ikke ifølge de gældende regler.

Pia Adelsteen

sagde nej til forhandlingsoplægget, fordi man også ville importere

de pågældende GMO-majs til fødevarer.

Næstformanden

konkluderede, at der for så vidt angår punkt 5, 6, 7 og 8 ikke

var konstateret et flertal imod regeringens forhandlingsoplæg, idet dog Dansk

Folkeparti og Enhedslisten havde ytret sig imod dem.

533

EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 365: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 9/12-11

12. Europaudvalgsmøde 9/12-11

9. Reformpakke om den fælles landbrugspolitik

a) Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om støtte til

udvikling af landdistrikterne fra Den Europæiske Landbrugsfond

for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL)

– Udveksling af synspunkter

KOM (2011) 0627

Rådsmøde 3137 – bilag 1 (samlenotat side 48)

KOM (2011) 0627 – bilag 1 (grundnotat af 8/11-11)

KOM (2011) 0627 – bilag 2 (henvendelse af 5/12-11 fra

Økologisk Landsforening)

EUU alm. del (11) – bilag 30 (henvendelse af 13/10-11 fra

Concord Danmark)

EU-note (11) – E 11 (notat af 8/11-11 om reform af

landbrugspolitikken)

Udvalgsmødereferat:

EUU alm. del (11) – bilag 127 (side 55, senest behandlet i EUU

14/10-11)

Fødevareministeren:

Jeg vil tillade mig at bruge lidt tid på dette punkt, der drejer

sig om støtte til udvikling af landdistrikterne, idet det er her, vi får den første drøf-

telse af landdistriktspolitikken i forbindelse med reformen af landbrugspolitikken.

Jeg orienterede om hovedpunkterne i reformpakken på landbrug tilbage i oktober,

men jeg synes alligevel, det er vigtigt, at I bliver orienteret om, hvor vi står lige nu.

Allerede nu tegner der sig visse overordnende knaster i de kommende forhand-

linger.

Kommissionens forslag indeholder nogle helt nye objektive kriterier for udpegnin-

gen af områderne med naturlige begrænsninger – de såkaldte LFA-områder. Det

vil betyde, at nogle områder vil miste deres nuværende LFA-status og dermed

ikke være berettiget til støtte.

Et andet vanskeligt punkt er risikostyring. Her er medlemsstaterne uenige om,

hvilke typer tiltag der skal være støtteberettigede. Fra dansk side kan vi støtte

risikostyring, så længe det er frivilligt og WTO-medholdeligt.

Fra dansk side lægger vi stor vægt på mulighederne for at yde støtte til miljø, kli-

ma og natur. For eksempel er der nogle områder, hvor jordbundsforhold og na-

turværdier ikke kan forenes med moderne intensivt landbrug. I sådanne tilfælde

skal det være muligt at yde en engangskompensation, imod at landbrugsdriften

opgives, begrænses eller ekstensiveres.

Der er ingen tvivl om, at den helt store udfordring i de kommende år bliver arbej-

det med at sikre en grøn omstilling af dansk landbrug.

Dansk landbrug er intensivt og effektivt – og den udvikling skal forsætte. Men vi

skal sikre, at det ikke sker på bekostning af miljø, klima og natur. Hvis vores ambi-

534

EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 365: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 9/12-11

12. Europaudvalgsmøde 9/12-11

tioner om en grøn omstilling skal indfries, er det helt centralt, at vi fremover får de

rigtige redskaber, og at vi har adgang til en bred vifte af støttemuligheder.

Eksempelvis bør der være brede og fleksible muligheder for at understøtte ud-

bredelsen og implementeringen af nye teknologier, der effektivt reducerer udled-

ningen af for eksempel drivhusgasser, kvælstof og sprøjtemidler.

Det bør også i højere grad være muligt at yde støtte til opfyldelse af miljøkrav, der

følger af EU-lovgivningen eller national lov. Som det er nu, kan vi som hovedregel

kun yde støtte til frivillige tiltag, der ligger ud over obligatoriske lovkrav. Jeg vil

bare sige, at en effektiv implementering af vandrammedirektivet og natura 2000

direktiverne i Danmark indebærer en betydelig omstilling i landbrugssektoren.

Derfor har vi brug for at kunne yde støtte til den indsats.

Erling Bonnesen

slog til lyd for, at Danmark kommer på niveau med de andre

lande, når det drejer sig om at få støtte til landdistrikter.

Merete Riisager

pegede på, at reformen af landbrugspolitikken er meget vigtigt,

og mente, at konsekvenserne for dansk landbrug også burde drøftes i andre ud-

valg i Folketinget. Hun spurgte, om fødevareministeren havde planer herom.

Hun spurgte, om regeringen har planer om at lade den lovede landbrugskommis-

sion kigge nærmere på unionens nye landbrugspolitik.

Endelig spurgte hun, om fødevareministeren er enig i, at det er vigtigt, at dansk

landbrugs konkurrenceevne ikke bliver dårligere end vore naboers.

Lone Loklindt

betegnede det som vigtigt, at vi får noget miljø ind i landdistrikts-

politikken, og at vi får plads til noget mere natur. Derfor har vi brug for engangs-

kompensation som en af mulighederne. Hun spurgte, om vi er de eneste, der har

det synspunkt.

Fødevareministeren

svarede Erling Bonnesen, at selvfølgelig vil regeringen ar-

bejde for, at vi får en fair andel. I diskussionen om omfordeling af støtten internt i

EU må vi prøve at gøre, hvad vi kan, og prøve at vinde det ind på karrusellerne,

som vi taber på gyngerne. Hun mente dog, sagen først kommer på plads, når

forhandlingerne overgår til finansministrene i forbindelse med EU’s budget.

Med hensyn til behandlingen i forskellige folketingsudvalg sagde fødevareministe-

ren til Merete Riisager, at hun kom i de udvalg, som tilkaldte hende. I øjeblikket er

det Europaudvalget og Fødevareudvalget. Hun nævnte i den forbindelse, at hun

havde inviteret til nogle lukkede møder for ordførerne, hvor hun nærmere kunne

redegøre for forhandlingssituationen. Der var planlagt et nu, et i midten af for-

mandskabet og et ved slutningen af formandskabet. Her kunne ordførerne tage

de partifæller med, de ønskede. I øvrigt havde hun foranstaltet en teknisk gen-

nemgang og ville gerne lave flere tekniske gennemgange, hvis man ønskede det,

idet hun var interesseret i, at alle kunne diskutere på et så godt grundlag som

muligt.

I relation til Merete Riisagers spørgsmål om konkurrencen med vore naboer sag-

de fødevareministeren, at hun lagde megen vægt på, at der ikke bliver tale om

konkurrenceforvridning. Det er supersvært at lave noget for alle 27 lande i Euro-

535

EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 365: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 9/12-11

12. Europaudvalgsmøde 9/12-11

pa. Derfor ville fødevareministeren foreslå, at man laver nationale planer, idet hun

var meget opmærksom på, at de ikke måtte føre til konkurrenceforvridning. Hun

tilføjede, at det var hendes tilgang til emnet, men hun vidste ikke, hvor man hav-

nede henne.

Fødevareministeren svarede Lone Loklindt, at engangskompensation er ualmin-

delig vigtig for Danmark, hvis vi skal gennemføre naturplanen og klimaindsatsen.

På de møder, hun havde deltaget i i Bruxelles, havde hun hver gang nævnt dette.

Næstformanden

kvitterede for fødevareministerens tilsagn om møder med ord-

førerne og tekniske gennemgange og sagde, at Europaudvalget var interesseret i

løbende at blive orienteret om planerne.

536

EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 365: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 9/12-11

12. Europaudvalgsmøde 9/12-11

10. Kommissionens grønbog om salgsfremstød og

oplysningskampagner for landbrugsprodukter: En strategi af stor

europæisk merværdi til fremme af smagfulde produkter fra Europa

– Rådskonklusioner

KOM (2011) 0436

Rådsmøde 3137 – bilag 1 (samlenotat side 62)

KOM (2011) 0436 – bilag 1 (grundnotat af 22/7-11)

KOM (2011) 0436 – bilag 2 (regeringens høringssvar af 7/11-11)

Udvalgsmødereferat:

EUU alm. del (10) – bilag 544 (side 1591, senest behandlet i

EUU 8/7-11)

Fødevareministeren:

Grundlæggende mener vi fra dansk side, at salgsfremme

bør finansieres af virksomhederne selv. Efter min mening bør EU’s fremtidige

informationskampagner og salgsfremme fokuseres på information om EU’s stan-

darder for kvalitet, fødevaresikkerhed, økologi og dyrevelfærd, for disse udgør et

vigtigt konkurrenceparameter i forhold til tredjelande. Det gælder ikke mindst i

forhold til de nye vækstmarkeder i BRIK-landene, altså Brasilien, Rusland, Indien

og Kina. Generelt bør ordningen målrettes forbrugerinformation.

Vi vil selvfølgelig fra dansk side arbejde for, at disse prioriteter afspejles i råds-

konklusionerne, og vi vil i så fald kunne tilslutte os konklusionerne.

537

EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 365: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 9/12-11

12. Europaudvalgsmøde 9/12-11

11. Ændret forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om

ændring af forordning (EF) nr. 1290/2005 om finansiering af den

fælles landbrugspolitik og forordning (EF) nr. 1234/2007 om en

fælles markedsordning for landbrugsprodukter og om særlige

bestemmelser for visse landbrugsprodukter

(fusionsmarkedsordningen), for så vidt angår uddeling af fødevarer

til de socialt dårligst stillede personer i Fællesskabet

– Politisk enighed

KOM (2008) 0563, KOM (2010) 0486 og KOM (2011) 0634

Rådsmøde 3137 – bilag 1 (samlenotat side 65)

KOM (2008) 0563 – bilag 1 (grundnotat af 20/10-08)

KOM (2010) 0799 – bilag 1 (nærhedsudtalelse af 7/3-11)

Udvalgsmødereferater:

EUU alm. del (11) – bilag 127 (side 60, forhandlingsoplæg forlagt

14/10-11)

EUU alm. del (11) – bilag 8 (behandlet i Statsministeriet pga.

valget 19/9-11)

EUU alm. del (10) – bilag 38 (senest behandlet i EUU 24/9-10)

EUU alm. del (08) – bilag 109 (behandlet i EUU 14/11-08)

EUU alm. del (072) – bilag 464 (behandlet i EUU 26/9-08)

Fødevareministeren:

Det er en speget sag, vi har talt om før.

I forbindelse med det seneste rådsmøde i november blev der præsenteret et

kompromis mellem Tyskland og Frankrig. Det går ud på, at fødevarehjælpspro-

grammet midlertidigt fortsætter til udgangen af 2013, men Tyskland og Frankrig er

samtidig enige om, at programmet ikke skal fortsætte efter 2013.

Aktuelt bliver der forhandlet om at finde en løsning. Senest har formandskabet

fremsat en kompromistekst, som indebærer, at fødevareprogrammet kun skal

fungere i 2012 og 2013, men der er ikke noget i teksten, der forhindrer Kommissi-

onen i at fremsætte et forslag om en fortsættelse af fødevareprogrammet efter

2013.

Som en del af løsningen bliver der også forhandlet om nogle erklæringstekster,

men her er det selvfølgelig en udfordring for formandskabet at få forenet alle par-

ter.

Hvis det ender med et kompromis, som både Kommissionen og medlemsstaterne

kan acceptere, ser det ud til, at det blokerende mindretal i Rådet bliver ophævet,

fordi Tyskland ikke længere modsætter sig forslaget.

Sagen udvikler sig dog fra dag til dag, så vi ved ikke, hvad det ender med, og vi

ved endnu ikke, om sagen vil være på rådsmødet.

Jeg har imidlertid et mandat fra sidst. Den danske holdning til forslaget er uæn-

dret, og fra regeringens side vil vi derfor holde os til det forhandlingsoplæg, som vi

allerede har fået godkendt i oktober 2011. Det går ud på, at vi fra dansk side som

538

EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 365: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 9/12-11

12. Europaudvalgsmøde 9/12-11

udgangspunkt er imod forslaget, da det i princippet er en uheldig sammenblan-

ding af indirekte landbrugsstøtte og socialpolitik, idet vi dog i sidste ende ikke iso-

leret set vil modsætte os en vedtagelse af forslaget.

Erling Bonnesen

forstod, at udviklingen er gået lidt tilbage igen, og at vi er tilba-

ge i den situation, hvor vi i overensstemmelse med det foreliggende forhandlings-

oplæg går imod disse programmer. Han opfordrede fødevareministeren til at

kæmpe for de danske synspunkter, så vi slipper for at se disse forslag igen.

539

EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 365: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 9/12-11

12. Europaudvalgsmøde 9/12-11

12. Forslag til Rådets afgørelse om indgåelse af en ny protokol om

fastsættelse af de fiskerimuligheder og den finansielle modydelse,

der er omhandlet i fiskeripartnerskabsaftalen mellem Den

Europæiske Union og Republikken Mozambique,

Forslag til Rådets afgørelse om undertegnelse på Unionens vegne

og midlertidig anvendelse af protokollen om fastsættelse af de

fiskerimuligheder og den finansielle modydelse, der er omhandlet i

fiskeripartnerskabsaftalen mellem Den Europæiske Union og

Republikken Mozambique, og

Forslag til Rådets forordning om tildeling af fiskerimuligheder i

medfør af protokollen til fiskeripartnerskabsaftalen mellem Den

Europæiske Union og Republikken Mozambique

– Tidlig forelæggelse

KOM (2011) 0797, KOM (2011) 0800, KOM (2011) 0801

Rådsmøde 3137 – bilag 2 (supplerende samlenotat)

EUU alm. del (11) – bilag 161 (evalueringsrapport om

Mozambique) (fortroligt)

Fødevareministeren:

Fiskeripartnerskabsaftalen med Mozambique er en EU-

aftale, som omfatter tun og andre stærkt vandrende arter.

Fiskeriet efter tun og sværdfisk er omfattet af regulering inden for kommissionen

for tunfisk i Det Indiske Ocean og vurderes at være inden for bæredygtige ram-

mer. Der forekommer imidlertid bifangster af visse hajarter i linefiskeriet – ligesom

der også kan være bifangst af skildpadder og fugle.

Derfor er det meget vigtigt, at antallet af linefartøjer inden for aftalen reduceres

væsentligt.

Fra dansk side kan vi således tilslutte os forslagene, idet vi lægger vægt på, at

antallet af linefartøjer reduceres i den nye protokol sammenholdt med den hidtidi-

ge protokol fra 45 fartøjer til 32.

Per Clausen

mente, der var store problemer. Blandt andet fisker man ikke inden

for aftalens rammer, som handler om, at man kun må fange overskudsfisk. Det

fremgår af samlenotatet, at man faktisk mangler kapacitet til at lave de nødvendi-

ge bestandsvurderinger og foretage den nødvendige kontrol. Man må konklude-

re, at det ikke kan dokumenteres, at de EU-støttede fangster lever op til de mål-

sætninger, der er beskrevet i aftalerne. Hertil kommer, at den økonomiske kom-

pensation fra EU’s side på ingen måde opvejer værdien af de fisk, der fanges.

Per Clausen mente, at det, der nu foreslås, er et tilbageskridt. Han tilføjede, at

måske skulle han stille et skriftligt spørgsmål om sagen.

540

EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 365: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 9/12-11

12. Europaudvalgsmøde 9/12-11

Fødevareministeren

henviste til, at Folketinget har besluttet at vurdere den slags

aftaler, der er tale om, idet vi har en forventning om, at de kan fungere, og at vi

kan hjælpe ulandene med kapacitetsopbygning. Vi stiller krav om, at antallet af

fiskefartøjer fra EU skal ned for at undgå overfiskeri. Fødevareministeren erklæ-

rede sig villig til at besvare et skriftligt spørgsmål om sagen.

Mødet hævet kl. 13.10.

Ref.: BE/sra

541