Europaudvalget 2011-12
EUU Alm.del Bilag 411
Offentligt
1115728_0001.png
1115728_0002.png

Notat

Naturplanlægning og biodiversitetJ.nr. NST-379-00013Ref. MfmDen 2. maj 2012

GRUNDNOTAT til FOLKETINGET

Forslag til ændring af Kommissionens forordning (EF) nr. 865/2006 om gennemførselsbe-

stemmelser til ændring af Rådets forordning nr. 338/97 om beskyttelse af vilde dyr og plan-

ter ved kontrol af handlen hermed (komitésag)

1. Resume

Kommissionen har den 27. april 2011 fremsendt ovennævnte forslag til medlemsstaterne. Forslagethar hjemmel i artikel 175TEF (tidligere artikel 130 S).Forslaget er en revision af Kommissionens forordning (EF) Nr. 865/2006 af 4. maj 2006 om gen-nemførselsbestemmelser til Rådets forordning nr. 338/97 af 9. december 1996 om beskyttelse afvilde dyr og planter ved kontrol af handelen hermed. Ændringerne omfatter primært justeringer afnogle af de eksisterende artikler for at sikre en ensartet og effektiv implementering i Fællesskabet.Såfremt formandskabet ikke inden den 11. maj d.å. skriftligt modtager indsigelse vil forslaget bliveforelagt som A-punkt på et efterfølgende Coreper.Det vurderes, at beskyttelsesniveauet vil være uændret i forhold til de nuværende forordninger påCITES området.

2. Formål og indhold

Kommissionens forordning (EF) Nr. 865/2006 af 4. maj 2006 fastsætter gennemførelsesbestem-melser for Rådets forordning nr. 338/97 af 9. december 1996 om beskyttelse af vilde dyr og planterved kontrol af handelen hermed.

Ændringer

Siden godkendelsen af Kommissionens forordning (EF) Nr. 865/2006 af 4. maj samt de senesteændringer ved Kommissionens forordning (EF) Nr. 100/2008 den 4. februar 2008, som implemen-terede resolutionsforslag, der blev vedtaget på CITES CoP14 i Nederlandene i juni 2007, er der påCITES CoP15 i Qatar marts 2010 vedtaget et resolutionsforslag, som medfører et behov for enopdatering af bilag VIII til forordning (EF) 865/2006. Bilaget omfatter standardreferenceværker no-menklaturen, der skal anvendes til angivelse af videnskabelige artsnavne i tilladelser og certifikater.Derudover foreslås en række artikler ændret for at sikre en bedre implementering i EU, bl.a. enartikel vedrørende mærkning af enheder, således at certifikater omfattende enheder, der ikke erentydigt og permanent mærkede kun må anvendes til ét salg. Bestemmelserne om kæledyr, per-sonlige effekter og bohave præciseres, således at dyr, der er importeret som kæledyr ikke kan om-sættes kommercielt (arter omfattet af bilag B kan dog omsættes 2 år efter importen) samt at effek-ter, der er importeret under de lempeligere regler, som gælder ved import af personlige effekter ogbohave omfattet af bilag B kun efterfølgende kan omsættes kommercielt 2 år efter importen og for-udsat at der ikke var et forbud mod kommerciel import på importtidspunktet.
Desuden opdateres enkelte artikler og en række bilag udgår, da dokumentformater skal implemen-teres gennem en ny gennemførselsforordning.

3. Europa-Parlamentets udtalelser

Parlamentet har ikke udtalt sig.

4. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

5. Konsekvenser for Danmark

Forslaget vil indebære ændringer i administrationspraksis i forhold til berørte arter, men har ikkelovgivningsmæssige eller økonomiske konsekvenser for Danmark.Forslaget vil sikre en bedre og mere ensartet implementering i EU.

6. Høring

Notatet har været sendt i høring i Specialudvalget for miljøspørgsmål. Der er ikke modtagetbemærkninger i den forbindelse.

7. Forhandlingssituationen

Forslaget har efter sædvanlig praksis været drøftet i Den videnskabelige Undersøgelsesgruppenedsat efter artikel 17 i Rådets forordning nr. 338/97 og Udvalget for Handel med Vilde Dyr ogPlanter fastsat i henhold til artikel 18 i forordning (EF) 338/97.

8. Dansk holdning

Regeringen kan støtte Kommissionens forslag.
2