Europaudvalget 2011-12
EUU Alm.del Bilag 420
Offentligt
1117222_0001.png
Europaudvalget
REFERAT
AF 17. EUROPAUDVALGSMØDE
Dato:
Tidspunkt:
Sted:
Til stede:
Onsdag den 25. januar 2012
Kl. 9.10
Vær. 2-133
Eva Kjer Hansen (V) formand, Jens Joel (S), Sofie
Carsten Nielsen (RV), Per Clausen (EL), Lykke Friis (V),
Jakob Ellemann-Jensen (V), Pia Adelsteen (DF), Merete
Riisager (LA), Lars Barfoed (KF)
Statsminister Helle Thorning-Schmidt
Desuden deltog:
Punkt 1. Forelæggelse af uformelt møde i Det Europæiske Råd den 30.
januar 2012
EUU alm. del (11) – bilag 234 (Revideret udkast til traktat af
19/1-12 - fortroligt)
Statsministeren:
Jeg skal til at møde på mandag i Bruxelles. Det er det uformelle
møde blandt stats- og regeringscheferne. Det vil være præget af to emner, som
naturligvis er indbyrdes forbundet. For det første skal vi nå til enighed om den
juridiske udformning af finanspagten. For det andet skal vi drøfte vækst og be-
skæftigelse. Topmødet tager med andre ord fat på to meget centrale udfordrin-
ger, som Europa står over for. Der skal styr på de offentlige finanser. Det at få styr
på de offentlige finanser er en forudsætning for, at man får vækst og beskæftigel-
se. Løsningen af de to udfordringer hænger sammen og kræver selvfølgelig en
samlet løsning. Derfor har det også været meget naturligt, at man diskuterer de to
ting på samme møde.
Lad mig starte med finanspagten, som selvfølgelig er det, der kommer til at fylde
rigtigt meget på mandag. Topmødet på mandag er en opfølgning på de beslut-
ninger, vi traf på Det Europæiske Råds møde i december. På det møde var der
blandt eurolandene enighed om at styrke de krav, som stilles til den nationale
økonomiske politik. Det er den enighed, som nu skal udmøntes juridisk i den nye
finanspagt. Finanspagten åbner for, at også ikke-eurolande kan være en del af
aftalen og selv kan vælge, om de vil lade sig omfatte af aftalens konkrete be-
stemmelser. Ikke-eurolande – herunder selvfølgelig også Danmark– har derfor
også deltaget aktivt i de forhandlinger, som har været siden vores decembertop-
møde.
Der er ingen tvivl om, at finanspagten vil stille skærpede krav til den økonomiske
politik i de enkelte lande, og at det vil have skærpede konsekvenser, hvis landene
ikke efterlever de nye krav. Aftalen er dermed med til at styrke troværdigheden
omkring de europæiske økonomier. Det er – som jeg også sagde før – en afgø-
rende forudsætning for, at vi igen kan få skabt et fundament for at få vækst og
beskæftigelse i Europa. Der er heller ikke nogen tvivl om, at det er i dansk inte-
resse. Derfor er det også positivt, at et flertal i Folketinget har givet mandat til, at
680
EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 420: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 25/1-12
17. Europaudvalgsmøde 25/1-12
Danmark kan tilslutte sig aftalen og i videst muligt omfang også de konkrete be-
stemmelser, som står åbne for ikke-eurolande. Danmarks tilslutning forudsætter
dog, at der bliver fundet tilfredsstillende løsninger på to områder, som vi har lagt
afgørende vægt på i forhandlingerne. Det drejer sig om spørgsmålet om den juri-
diske forankring af balancereglen og beregningen af struktursaldoen. Det kan vi
først endeligt vurdere, når vi har den endelige tekst på bordet. I mandags var der
en drøftelse af teksten blandt økonomi- og finansministrene i Bruxelles, men det
står klart, at den endelige tekst først vil blive forhandlet på plads på mandag på
topmødet. Der er stadig udeståender, som først kan blive løst på mandag.
Et af de mest omdiskuterede spørgsmål er ikke-eurolandenes deltagelse i euro-
patopmøder. I det udkast, der lige nu ligger på bordet, lægges der op til, at ikke-
eurolande, der tilslutter sig aftalen og lader sig omfatte af aftalens krav, også vil
kunne deltage i relevante eurotopmøder. En række lande – herunder Danmark –
har lagt vægt på, at ikke-eurolandene får den mulighed, at de kan deltage i euro-
landenes topmøder – i hvert fald i nogle af dem. Vi er egentlig fra dansk side til-
fredse med den løsning, der tegner sig på nuværende tidspunkt.
Et andet udestående, som vi også følger tæt fra dansk side, handler om EU-
Domstolens kompetence til at pådømme, om det enkelte land nationalt har gen-
nemført balancereglen i overensstemmelse med finanspagtens bestemmelser.
Her er der i det seneste udkast tilføjet en formulering om, at manglende overhol-
delse af en sådan dom vil kunne medføre, at det pågældende land pålægges en
bod på op til 0,1 pct. af BNP, der skal indbetales til eurolandenes lånefacilitet. Det
er den måde, tingene står på lige i øjeblikket.
Hvis jeg skal opsummere ganske kort, hvad der egentlig er bevæggrundene for,
at vi ønsker, at Danmark skal tilslutte sig finanspagten, så er det, at en ansvarlig
økonomisk politik er en grundpille for regeringen. Det er en forudsætning for, at
der stadig er tillid til dansk økonomi, og at vi undgår stigende renter og heraf af-
ledt tab af arbejdspladser. Der er ingen tvivl om, at finanspagten vil udgøre en ny
standard for finanspolitikken i Europa og således også for os. Det er regeringens
opfattelse, at vi bedst sikrer den faste troværdighed om den danske økonomiske
politik ved at tilslutte os aftalen.
Som jeg også nævnte indledningsvis, skal vi også på topmødet diskutere vækst
og beskæftigelse. Det er en forudsætning for at få vækst og beskæftigelse til Eu-
ropa, at vi får styr på økonomien. Men samtidig skal man heller ikke være i tvivl
om, at øget vækst også i sig selv bidrager til, at vi konsoliderer de offentlige finan-
ser. På den måde hænger tingene nøje sammen. Derfor er det en god idé at dis-
kutere de to ting sammen, som vi også gør på mandag.
Jeg vil fremhæve tre områder, som vi kommer til at diskutere på mandag. For det
første skal beskæftigelsesindsatsen styrkes, særlig for de unge. Vi er i øjeblikket i
den situation, at vi har 23 millioner unge arbejdsløse i Europa. Det er uholdbart.
Det tal skal bringes ned. Det kræver selvfølgelig, at medlemslandene er ansvarli-
ge for at gennemføre de reformer, de nu engang skal gennemføre, og har et sær-
ligt fokus rettet imod de unge. Indsatsen skal rettes mod at styrke uddannelses-
indsatsen for de unge, sikre nødvendige praktikpladser og skabe gode forudsæt-
681
EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 420: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 25/1-12
17. Europaudvalgsmøde 25/1-12
ninger for, at f.eks. de unge kan skabe egne virksomheder. Det er primært en
opgave for de enkelte medlemslande, men det skal ikke forhindre, at vi også på
europæisk plan udveksler erfaringer og lærer på tværs af landegrænser. Det er et
område, som vi prioriterer højt fra det danske formandskab. Vi vil også vende
tilbage til dette område på vores topmøde i marts.
Det andet område, jeg vil pege på, er det indre marked. Det indre marked er et af
de områder, hvor fælles EU-initiativer har den største effekt i forhold til at skabe
vækst og arbejdspladser. Udbygningen af det indre marked er en væsentlig ambi-
tion for det danske formandskab. Vi vil gøre vores til, at vi hurtigst muligt får gen-
nemført de initiativer, som Kommissionen har lagt op til. Kommissionen har frem-
lagt den såkaldte akt for det indre marked. Jeg forventer, at topmødet vil sende et
klart signal om, at der er opbakning til at fremme den dagsorden.
Det tredje område, jeg vil fremhæve, er, at vi gerne vil have en styrkelse af ram-
mebetingelserne for små og mellemstore virksomheder. De små og mellemstore
virksomheder bidrager i væsentlig grad til vækst og beskæftigelse i Europa, men
den økonomiske krise har også medført, at det for små og mellemstore virksom-
heder har været meget vanskeligt at finde finansiering. Det er en finansiering,
som er nødvendig for at de kan vokse og være med til at skabe arbejdspladser.
Her kan EU spille en rolle ved f.eks. i højere grad at målrette strukturfondsmidler
til små og mellemstore virksomheder og også ved at styrke den støtte, som kan
gives via den europæiske investeringsbank.
Det er nogle af de tre områder, som skulle give et skub til vækst og beskæftigel-
se. Alle disse områder er nogle, vi vil forsøge at tage videre til vores martstopmø-
de.
Det er min opfattelse, at der er bred opbakning til hele dette spørgsmål om også
at sætte fokus på vækst og beskæftigelse. For det danske formandskab er det en
helt afgørende prioritet, at vi får skabt nogle konkrete resultater, som kan styrke
væksten og dermed beskæftigelsen. Som jeg har sagt mange gange, er økono-
misk konsolidering en forudsætning for vækst. Men vi skal også være klar over, at
økonomisk konsolidering ikke kan stå alene. Den skal nemlig suppleres med, at
alle lande gennemfører de nødvendige reformer, og at landene inden for de
rammer, de nu engang har, gennemfører konkrete tiltag, der kan fremme vækst
og beskæftigelse. De to ting er gensidigt afhængige af hinanden. Derfor er det –
som jeg har sagt mange gange – meget positivt, at vi nu på vores topmøde på
mandag diskuterer begge disse to politiske spørgsmål.
Per Clausen
syntes, det var godt, at statsministeren lagde vægt på, at der skal
tages særlige initiativer til at skabe beskæftigelse, men spurgte, om det ikke er
rigtigt, at den umiddelbare konsekvens af det, statsministeren siger om at skabe
orden i økonomien og om, at man skal skære ned, betyder en øget arbejdsløs-
hed. I den forbindelse henviste han til, at Arbejderbevægelsens Erhvervsråd in-
den regeringsskiftet havde beregnet, at den politik, man fører i EU, ville øge ar-
bejdsløsheden i Danmark med 30.000 personer. Han mente, en aktiv indsats for
682
EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 420: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 25/1-12
17. Europaudvalgsmøde 25/1-12
at øge beskæftigelsen og skabe grøn omstilling burde være et centralt tema for
dette topmøde, hvorfor han opfordrede regeringen til at føre en offensiv linje.
Per Clausen opfordrede statsministeren til at være mere aktiv for at få gennemført
en Tobinskat, hvis provenu kan bruges til at skabe nye jobs.
Betyder formuleringerne, at de hårdt arbejdende, som nu skal have skattelettel-
ser, til gengæld skal acceptere lavere lønstigninger i fremtiden?
Vil statsministeren acceptere, at det fremover bliver EU-Domstolen, der afgør, om
den budgetlov, vi laver, i tilstrækkelig grad implementerer den aftale, som vi mu-
ligvis indgå? Per Clausen tilføjede, at han forstod, at statsministeren nærede no-
gen bekymring i den henseende, fordi hun gerne ville undgå en folkeafstemning.
Pia Adelsteen
spurgte, om der overhovedet var noget i pagten, som vi ikke ville
være med til.
Hun hæftede sig ved, at ikke-eurolande kunne deltage i eurotopmøderne, men
med eftersætningen: "i hvert tilfælde i nogle af dem." Derfor spurgte hun, hvor
mange topmøder vi kunne deltage i, og om vi fik stemmeret.
Hvad er det, man konkret tænker på, når man siger, at der skal være bedre ram-
mebetingelser for de små og mellemstore virksomheder i EU?
Hvad er det for nogle konkrete tiltag, man taler om i forbindelse med væksten?
Nogle lande har ikke penge til sådanne tiltag, så det må blive de nordlige lande,
som sætter gang i væksten, men vil pagtens snævre bestemmelser ikke forhindre
dette?
Pia Adelsteen have hørt, at kommunerne kunne søge om tilskud fra globalise-
ringsmidlerne til efteruddannelse, men det tager over et år at få en sådan ansøg-
ning igennem. Derfor spurgte hun, om man ikke på EU-plan kunne få nogle regler
om, hvor mange uger eller måneder der må gå, inden man får svar.
Merete Riisager
ville gerne have konkretiseret Danmarks fordele ved at deltage i
finanspagten, og spurgte, om vi ikke kunne føre en ansvarlig økonomisk politik
uden at tilslutte os pagten.
Hun ville vove den påstand, at der kunne være tvivl om, hvorvidt det øgede tilli-
den til dansk økonomi, at vi gik ind i pagten, og henviste i den forbindelse til,
hvordan ratingbureauerne vurderer en række af de lande, der er i eurozonen.
Hun pegede på, at nogle af de ting, vi diskuterer nu, også blev diskuteret, da vi
drøftede, om vi skulle tilslutte os euroen, og spurgte, om det havde skadet tilliden
til dansk økonomi, at vi valgte at stå udenfor.
Jakob Ellemann-Jensen
ville gerne vide, hvordan statsministeren forholdt sig til
den Tobinskat, som Tyskland og Frankrig ønsker, hvis emnet bliver bragt op.
Han spurgte, hvordan eurolandene forholder sig til ønskerne fra ikke-eurolande
om at deltage i euromøderne.
Lykke Friis
mindede om, at Venstre hele tiden havde støttet finanspagten, fordi
partiet mente, det ville sende et klart signal til markederne om, at vi bliver på dy-
dens smalle sti også fremadrettet, og ønskede derfor statsministeren held og lyk-
ke med at få høvlet de sidste knaster af i forhandlingsprocessen. Det må ikke
683
EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 420: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 25/1-12
17. Europaudvalgsmøde 25/1-12
blive som med schweizerosten, at hullerne fylder mere end osten. Når statsmini-
steren siger, at vi skal være med i videst muligt omfang, hvad indebærer det så?
Hvornår rammer vi forbeholdsmuren?
Statsministeren
syntes, det var sjovt, at EU-modstandere som Per Clausen øn-
skede, at EU skulle gøre mere ved særlige problemstillinger, bl.a. væksten. I øv-
rigt var hun uenig i analysen og mente ikke, at det at konsolidere økonomien og
få gælden og renterne ned var til skade for beskæftigelsen. Hun mente tværti-
mod, det ville have en efterspørgselsvirkning, hvis det lykkes os at få styr på gæl-
den og få bragt renten ned. Men som nævnt kan konsolidering ikke stå alene;
man skal samtidig sætte gang i væksttiltag, sådan som vi har gjort i dansk øko-
nomi, selv om regeringen har arvet et stort underskud fra den forrige regering.
Statsministeren ville rette en misforståelse i forbindelse med EU-Domstolen. Det
er ikke sådan, at Domstolen løbende skal vurdere, om budgetloven bliver over-
holdt i de enkelte lande. Domstolen skal vurdere, om budgetloven er gennemført
korrekt. Vi er ved at undersøge det spørgsmål. Hvis den ikke kan gennemføres
som en almindelig lov, foreligger der en ny situation, som vi må tage stilling til.
Statsministeren svarede Pia Adelsteen, at med hensyn til ikke-eurolandes delta-
gelse i euromøderne bliver det i hvert tilfælde ikke sådan, at Danmark får mulig-
hed for at deltage i alle møderne, hvilket også ville være mærkeligt, når vi ikke er
et euroland, men vi får formentlig mulighed for at deltage i nogle af møderne.
Med hensyn til de små og mellemstore virksomheder henviste statsministeren til
det, der står i konklusionsudkastet, som medlemmerne har fået omdelt.
Som Pia Adelsteen fremstiller sagen vedrørende globaliseringsmidlerne, lyder
det, som om der er grund til at gennemgå, om der er problemer med for meget
bureaukrati.
Statsministeren sagde til Merete Riisager, som rejste spørgsmålet, hvorfor det er
så vigtigt at være med, at deltagelse forpligter Danmark til at udvise disciplin i den
økonomiske politik, og hvis vi ikke tilslutter os, skal vi være "mere hellig end pa-
ven" og føre en endnu strammere økonomisk politik. Når vi fører fastkurspolitik, er
det den rette måde at gøre det på. Ved at tilslutte os pagten får vi sendt et klokke-
klart signal til alle dem, der kigger på Danmark udefra. Der er ikke noget, der for-
hindrer os i at føre en ansvarlig økonomisk politik selv, og uanset om vi er med i
pagten eller ej, skal vi leve op til kravene.
Med hensyn til den finansielle transaktionsskat, som Per Clausen og Jakob Elle-
mann-Jensen spørger om, ligger der et forslag fra Kommissionen. Det danske
formandskab planlægger en teknisk gennemgang af det forslag. Der kan også
komme andre forslag på bordet. Der kan komme et ønske om, at man også tager
en egentlig politisk drøftelse om det under det danske formandskab, og det er
regeringen fuldstændig neutral over for. Statsministeren tilføjede, at den danske
regering ikke nærer nogen ideologisk betinget modstand mod en sådan skat,
men vi skal sikre sig, at den er robust, og at vi undgår at miste arbejdspladser i de
lande, som indfører den, fordi transaktionerne flytter sig til andre lande.
Statsministeren erklærede sig et hundrede procent enig i den måde, Lykke Friis
fremstillede sagen på. Der er visse dele af pagten, som er forbeholdt eurolande-
684
EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 420: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 25/1-12
17. Europaudvalgsmøde 25/1-12
ne, og dem kan vi ikke være med i. Vi er nødt til at få et overblik over, hvordan det
forholder sig med gennemførelsen af en budgetlov, så vi ikke senere risikerer at
få en dom ved EU-Domstolen. Den slags udeståender vil først blive afklaret, når
vi kender den endelige tekst på mødet på mandag.
Per Clausen
syntes, det var en rigtig god idé, at regeringen involverer sig i en
teknisk gennemgang af Kommissionens forslag om en Tobinskat, idet Kommissi-
onen mener, at regeringen hidtil har forholdt sig til en meget fantasifuld udlægning
af, hvad Kommissionen har foreslået.
Han forstod ikke, at statsministeren kunne sige, at en konsolidering fremmer be-
skæftigelsen, og henviste igen til beregningerne fra Arbejderbevægelsens Er-
hvervsråd.
Han spurgte, om statsministeren ikke syntes, det var mærkeligt, at en centrum-
venstre regering i Danmark ikke ville pålægge den sektor, som har det største
ansvar for den finansielle krise, en afgift og bruge pengene til skabelse af nye
arbejdspladser. Det burde regeringen arbejde aktivt for og ikke blot foranstalte en
teknisk gennemgang.
Statsministeren behøver ikke undre sig over, at Enhedslisten blander sig i, hvilken
politik EU bør føre. Enhedslisten går ind for at fremme beskæftigelsen og grøn
vækst.
Han forstod, at statsministeren ville acceptere, at det bliver EU-Domstolen, der
afgør, om vi har indført en budgetlov på tilpas korrekt vis, og at det ikke afgøres af
det danske Folketing.
Merete Riisager
synes stadig ikke, hun havde fået overbevisende svar på, hvor-
for vi skulle være med, men kun nogle udtalelser om signaler. Det er altså sym-
bolpolitik på højt plan.
Hun mente, man fratog danskerne deres demokratiske rettigheder, når man næg-
tede at holde en folkeafstemning.
Pia Adelsteen
henviste til, at danskerne havde sagt nej til euroen, og at en me-
ningsmåling netop havde vist, at næsten 60 pct. af danskerne ønskede en folke-
afstemning om finanspagten.
Statsministeren siger, at vi under alle omstændigheder er nødt til at føre en an-
svarlig økonomisk politik, men det mente Pia Adelsteen, vi havde gjort i de sidste
ti år. Hun mente i øvrigt ikke, den tidligere regering havde efterladt et kæmpe hul i
statskassen, men tværtimod havde sørget for, at vi havde indfriet gælden. Hun
mente, det var et underligt argument, når man henviste til det signal, en tilslutning
til pagten ville sende til finansmarkederne, og henviste i den forbindelse til, at
Danmark ligger i top hos ratingbureauerne.
Hun mente ikke, det var nok, at statsministeren med hensyn til de små og mel-
lemstore virksomheder henviste til et bilag, som var fortroligt.
Lars Barfoed
sagde, at Det Konservative Folkeparti bakker op om, at Danmark
deltager i finanspagten og derfor har givet regeringen mandat til at tilslutte sig. I
modsætning til de tre sidste ordførere var han af den opfattelse, at vi hermed
sender et klart signal til markederne om, at vi vil overholde de krav, som eurolan-
685
EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 420: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 25/1-12
17. Europaudvalgsmøde 25/1-12
dene skal overholde. Hvis vi ikke gjorde det, var vi nødt til at føre en endnu
strammere økonomisk politik.
I relation til beskæftigelsen pegede Lars Barfoed på, at man på mødet i Det Euro-
pæiske Råd også skal diskutere, hvad man fælles kan gøre for at øge beskæfti-
gelsen, bl.a. gennem en styrkelse af det indre marked og ved en forbedring af
konkurrenceevnen i forhold til andre dele af verden. Også indsatsen over for de
unge og over for små og mellemstore virksomheder vil have betydning for be-
skæftigelsen i Europa.
Jakob Ellemann-Jensen
bad statsministeren uddybe bemærkningerne om del-
tagelsen i euromøderne.
Han var opmærksom på, at regeringen ikke nærer nogen ideologisk modstand
mod en transaktionsskat, men håbede, den havde en praktisk modstand mod
gennemførelse af en sådan skat, hvis man ikke får hele verden med.
Venstre er fuldstændig enig med regeringen og Lars Barfoed i, at vi ikke har be-
hov for at udtrykke, at vi vil have mulighed for at handle økonomisk uansvarligt.
Statsministeren
pegede i svaret til Per Clausen på, at der er forskel på de enkel-
te landes økonomiske formåen. Hvis et land f.eks. har en gæld på 160 pct. af
BNP, så har det ganske vanskeligt ved at føre en ekspansiv finanspolitik, for hvor
skal pengene komme fra? Beskæftigelsespolitik er medlemslandenes ansvar.
Derfor lyder det lidt hult, når Enhedslisten bebrejder EU, at den ikke blander sig
mere i beskæftigelsespolitikken. På Det Europæiske Råds møde skal man også
diskutere vækst og beskæftigelse, men man skal gøre det inden for realistiske
rammer. Hvis man får gælden ned og renten ned, vil der blive bedre vilkår for
virksomhederne. Per Clausen har ret i, at grøn omstilling er et af de områder, vi
skal fokusere på i Europa. EU har heldigvis en førerrolle, når det handler om grøn
omstilling og klimainvesteringer og miljøinvesteringer. Det vil vi prioritere i vort
formandskab. Der står også noget om grønne investeringer i konklusionsteksten.
I svaret til Merete Riisager gentog statsministeren, at vi bl.a. tilslutter os pagten for
at sende et signal til omverdenen.
Hun kunne ikke se, at det på nogen måde vil forhindre vælgerne i at vælge et
andet flertal næste gang, at vi siger, vi gerne vil have styr på økonomien.
Statsministeren sagde til Pia Adelsteen, at vi ikke skal være med for Europas
skyld, men for Danmarks skyld.
Hun havde ikke udtalt sig om folkeafstemning, idet vi endnu ikke kender den en-
delige tekst.
Hun forstod godt problemet med det fortrolige udkast til konklusionstekst, men
sagde, at det, der står om små og mellemstore virksomheder, dybest set handler
om, at man vil give dem bedre muligheder f.eks. for at få strukturfondsmidler og
midler fra den europæiske investeringsbank. Det spørgsmål bliver man ikke fær-
dig med på mandag, men mange vil være enige i, at det er en god idé.
Statsministeren kunne kun være enig i Lars Barfoeds måde at udtrykke det på,
idet vækst og beskæftigelse og konsolidering er to sider af samme sag.
686
EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 420: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 25/1-12
17. Europaudvalgsmøde 25/1-12
Hun svarede Jakob Ellemann-Jensen, at vi forsøger at komme med til visse af
eurolandenes møder, hvor de diskuterer finanspagten, men vi kan ikke komme
med til alle møderne.
Per Clausen
sagde, at det ikke svarede til hans definition af ansvarlighed at over-
lade til EU-Domstolen at tage stilling til, om budgetloven er skrap nok.
Han spurgte, hvilke lande der vil føre en ekspansiv finanspolitik, hvis de tilslutter
sig pagten, idet han gjorde opmærksom på, at de skrappe betingelser i pagten vil
gøre det meget vanskeligt.
Synes statsministeren ikke, det bliver meget vanskeligt at skaffe penge til grøn
omstilling og at etablere arbejdspladser, når man afviser at arbejde for en finan-
siel transaktionsskat? Han syntes, den væbnede neutralitet i den sag var uhold-
bar.
Merete Riisager
roste statsministeren for at stå fast på en rational tilgang til en
skat på finansielle transaktioner, og kunne ønske sig, at man havde den samme
rationelle tilgang til finanspagten. Hun spurgte, om Grækenland også vil blive op-
fattet som økonomisk ansvarlig, hvis det tilslutter sig pagten. I den forbindelse
pegede hun på, at EFSF i sidste uge også blev nedgraderet af ratingbureauerne.
Hun ville opfordre det danske formandskab til generelt at modarbejde de kontra-
produktive tiltag og gav udtryk for bekymring for virkningen på konkurrenceevnen
af en samordning på skatteområdet. Hun mente, formandskabet burde fokusere
på aktiviteter, der var værdiskabende.
Pia Adelsteen
spurgte i forlængelse af Merete Riisagers indlæg, om Grækenland
vil blive betragtet som ansvarligt, hvis det går med i pagten, og om Storbritannien
vil blive nedgraderet, når det ikke går med.
Det er rigtigt, at statsministeren ikke har udtalt sig direkte om en folkeafstemning,
men gør det ikke indtryk på statsministeren, at der er kommet en meningsmåling,
som viser, at 60 pct. af danskerne går ind for en folkeafstemning om pagten?
Hvorfor så ikke foretage en folkeafstemning om det, som statsministeren betrag-
ter som Guds gave til Danmark?
Statsministeren
var lidt ærgerlig over, at man har disse vurderinger fra de finan-
sielle ratingbureauer, men mente, den eneste måde, hvorpå vi kunne frigøre os
fra deres indflydelse, var ved at have orden i vores økonomi. Så får vi mulighed
for en kickstart som den, regeringen har gennemført sammen med Enhedslisten.
Hun syntes, det var pudsigt, at Enhedslisten er parat til at indføre en transaktions-
skat på EU-plan, når man er modstander af EU. Hun gjorde opmærksom på, at
det ikke er Danmark, som egenhændigt forhindrer gennemførelse af en transak-
tionsskat. Der foregår i øjeblikket en diskussion om, hvorvidt den vil være robust
nok, eller om den vil betyde, at de finansielle transaktioner flytter ud af Europa.
Statsministeren troede ikke, hun kunne blive enig med Merete Riisager, og gen-
tog argumentationen for at tilslutte sig finanspagten.
Vi er ikke en del af den finansielle lånemekanisme EFSF.
Der er ikke planlagt en diskussion på mødet om harmonisering på skatteområdet.
687
EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 420: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 25/1-12
17. Europaudvalgsmøde 25/1-12
Med hensyn til folkeafstemning ville hun holde fast på, at vi i Danmark holder fol-
keafstemninger, når vi afgiver suverænitet.
Mødet slut kl. 10.25.
Ref.: BE/sra
688