Europaudvalget 2011-12
EUU Alm.del Bilag 436
Offentligt
1123047_0001.png
Europaudvalget
REFERAT
AF 19. EUROPAUDVALGSMØDE
Dato:
Tidspunkt:
Sted:
Til stede:
Tirsdag den 7. februar 2012
Kl. 15.20
Vær. 2-133
Jens Joel (S), Sofie Carsten Nielsen (RV), Lisbeth Bech
Poulsen (SF), Nikolaj Villumsen (EL), Finn Sørensen
(EL), Erling Bonnesen (V), Lykke Friis (V), Henrik Høegh
(V), Jakob Ellemann-Jensen (V), Pia Adelsteen (DF),
fungerende formand, Kristian Thulesen Dahl (DF)
Statsminister Helle Thorning-Schmidt
Desuden deltog:
Punkt 1. Afrapportering fra uformelt møde i Det Europæiske Råd den 30.
januar 2012
Uformelt Det Europæiske Råd 30/1-12 – bilag 6 (Erklæring af
31/1-12 fra Det uformelle møde i Det Europæiske Råd 30/1-12)
EUU alm. del (11) – bilag 263 (revideret udkast til traktat af 31/1-
12)
EU-note (11) – E 21 (note af 6/2-12 om uformelt møde i DER
30/1-12)
Udvalgsmødereferater:
EUU alm. del – bilag 258 (fortroligt) side 1, behandlet i EUU
25/1-12)
Statsministeren:
Tak fordi jeg måtte komme i dag og rapportere fra vores ufor-
melle møde i Det Europæiske Råd forrige mandag, den 30. januar.
Som forventet var der to emner, som vi stort set brugte lige meget tid på på mø-
det. For det første havde vi en længere diskussion om, hvordan vi kan få gang i
væksten og beskæftigelsen i Europa. Den diskussion tog udgangspunkt i et
mundtligt oplæg fra Kommissionsformand Barroso og fra det danske formand-
skab, altså fra mig. Drøftelsen efterlod det meget klare indtryk hos mig, at alle
stats- og regeringscheferne er meget optaget af at skabe mere fokus på vækst og
beskæftigelse i Europa og er helt opmærksom på, at det er et afgørende led i at
trække Europa ud af krisen. Jeg synes også, det er blevet afspejlet i den fælles
erklæring, som vi vedtog på mødet. Det skal jeg nok komme tilbage til, når jeg
gennemgår det konkrete indhold i erklæringen.
Det andet emne, som vi brugte tid på på mødet, var finanspagten. På baggrund
af en god og meget konstruktiv drøftelse valgte 25 medlemslande at tilslutte sig
finanspagten. Man må nok sige, at EU har været i stand til ganske hurtigt at ud-
mønte den politiske enighed, der var i december, i en juridisk tekst. En juridisk
tekst som langt de fleste af EU-landene bakker op om. Der er ingen tvivl om, at
pagten vil medvirke til at styrke troværdigheden af den økonomiske politik i hele
EU. Det vil også i sig selv have en positiv effekt for vækst og beskæftigelse i EU.
691
 EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 436: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 7/2-12
19. Europaudvalgsmøde 7/2-12
Som nævnt brugte vi halvdelen af mødet på at diskutere vækst og beskæftigelse.
Alle var enige om, at finansiel stabilitet og finanspolitisk konsolidering er nødven-
dige forudsætninger for, at vi får gang i væksten og beskæftigelsen. Men det er
samtidig klart, at konsolidering i sig selv ikke er nok. Derfor er det også meget
positivt, at vi blev enige om en række operative og fremadrettede initiativer for at
få gang i væksten og beskæftigelsen. Det er et spørgsmål, som vi er meget opta-
get af i det danske formandskab, og som vi også har mulighed for at vende tilba-
ge til allerede på vores topmøde i marts.
På mødet fokuserede vi særligt på tre områder. For det første var vi enige om, at
beskæftigelsesindsatsen skal styrkes i forhold til de unge. Det kræver, at alle lan-
de gennemfører de nødvendige reformer af deres arbejdsmarked og sikrer, at de
unge hurtigt bliver tilbudt et job, en praktikplads eller en videreuddannelse. Man
skal være opmærksom på, at hele beskæftigelsespolitikken er en opgave for
medlemslandene selv. Det er primært en opgave for de enkelte lande. Men vi kan
godt på EU-niveau gøre noget. Vi kan f.eks. bruge det europæiske semester til at
identificere de udfordringer, de enkelte lande står med, og komme med anbefa-
linger til konkrete løsninger. Det er også et arbejde, vi som formandskab har mu-
lighed for at prioritere. Samtidig kan EU støtte medlemslandenes bestræbelser
ved f.eks. at målrette EU-midler til at støtte, at unge kommer i arbejde eller kom-
mer i uddannelse. Så der er noget, man kan gøre på europæisk plan i forhold til
ungdomsledigheden.
Det andet område, vi havde fokus på, var det indre marked. Jeg gjorde i mit ind-
læg noget ud af at fremhæve, at netop udbygningen af det indre marked er et
område, hvor EU virkelig kan gøre en forskel. Derfor er det også positivt, at vi i
den fælles erklæring, som vi nåede til enighed om, har sat det mål, at vi senest til
juni – dvs. inden udgangen af det danske formandskab – skal vedtage en række
forslag. Det gælder bl.a. standardisering, energieffektivitet, forenkling af regn-
skabsmæssige krav og en række initiativer på it- og teleområdet. Og så har vi
også givet hinanden tilsagn om, at vi også vil nå frem til en endelig aftale om pa-
tentpakken senest juni 2012. Udover det var vi også enige om, at EU skal forsøge
at fjerne handelshindringer, og vi skal gøre fremskridt med de handelsaftaler, som
vi i øjeblikket er i gang med at forhandle.
Det tredje område, vi fokuserede på, var at forbedre finansieringsmulighederne
for vores små og mellemstore virksomheder. Netop de små og mellemstore virk-
somheder udgør på mange måder rygraden i mange af de europæiske landes
økonomier. Derfor er de også helt centrale i forhold til beskæftigelsen. Det er vig-
tigt i forhold til de små og mellemstore virksomheder, at de har de nødvendige
lånemuligheder til at kunne vokse til gavn for væksten og beskæftigelsen. Den
fælles erklæring, som vi blev enige om, indeholder en række tiltag, som vil adres-
sere det problem. Det vedrører bl.a. mobilisering af strukturfondsmidlerne til spe-
cifikke projekter med fokus på at fremme vækst og beskæftigelse og også en
styrkelse af den europæiske investeringsbanks muligheder for at støtte de små
og mellemstore virksomheder. Jeg gjorde også noget ud af dette i mit indlæg,
hvor jeg gjorde opmærksom på, at vi selvfølgelig fra dansk side støtter bestræ-
belserne på at forbedre vilkårene for de små og mellemstore virksomheder, men
692
 EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 436: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 7/2-12
19. Europaudvalgsmøde 7/2-12
at det naturligvis skal ske i fuld respekt for vores sociale model og lønmodtager-
rettighederne i Europa.
Alt i alt må jeg konkludere, at der var tale om en meget nyttig drøftelse, som viser,
at alle EU-landene er meget optaget af at styrke vækst- og beskæftigelsesindsat-
sen. Den fælles erklæring er et rigtigt godt udgangspunkt for, at vi under det dan-
ske formandskab vil kunne opnå konkrete resultater. På den måde blev mødet et
afsæt til, at vi også har bedre muligheder for at opnå konkrete resultater på disse
punkter.
Det andet store emne var som sagt finanspagten. Som I ved, endte mødet med,
at 25 lande tilsluttede sig finanspagten, men at Storbritannien og Tjekkiet valgte at
stå udenfor. Det er klart, at det havde været bedre, hvis alle lande stod bag fi-
nanspagten, men jeg synes egentlig, det er flot, at der nu er 25 lande, som bakker
op om en ansvarlig økonomisk politik, som baserer sig på nogle fælles spillereg-
ler.
Hvis jeg først skal tage de danske briller på, så man kan vel populært sige, at
Danmark fik, hvad vi kom efter i disse forhandlinger. Vi fik sikkerhed for, at vi kan
gennemføre finanspagtens balanceregel via en national budgetlov, som baserer
sig på nationale skøn over den strukturelle saldo. Der blev også fundet en rigtig
god løsning på spørgsmålet om bøder. Det er vigtigt, når man diskuterer bøder, at
gøre sig klart, at selv om Danmark tilslutter sig finanspagten, så kan vi ikke få bø-
der for f.eks. at føre en økonomisk politik, som ikke efterlever en EU-henstilling.
Det kan vi ikke på grund af det danske forbehold. Den nye bødebestemmelse,
som vi diskuterer, og som er indført i finanspagten – og som vi kan tilslutte os –
vedrører vores og andre landes adgangsbillet til finanspagten. Det vil altså sige,
om den såkaldte balanceregel er gennemført tilfredsstillende i national lovgivning.
Jeg mener, det er meget hypotetisk at gøre sig forestillinger om, at Danmark no-
gen sinde vil modtage en sådan bøde. Vi har netop sikret os, at vi ved at vedtage
en solid budgetlov får en gyldig adgangsbillet og dermed kan undgå en sådan
bøde.
På det principielle plan er vi godt tilfredse med, at det er gjort klart i den nye tekst,
at ikke-eurolande selvfølgelig ikke skal betale bøder til en lånemekanisme, som er
forbeholdt eurolandene. Derfor har det principielt været vigtigt, at det nu fremgår
meget klart af teksten, at bøder fra ikke-eurolande tilfalder EU's budget.
Det spørgsmål, som vi i virkeligheden brugte allermest tid på at diskutere på selve
mødet, drejede sig om deltagelse i eurolandenes topmøder. Det er ingen hemme-
lighed, at især Polen har lagt meget stor vægt på det spørgsmål. Vi har selvfølge-
lig også fra dansk side været optaget af et sikre, at ikke-eurolande i visse tilfælde
kan deltage i eurolandenes møder. I den tekst, der blev enighed om, må man
sige, at det ønske er imødekommet. Det er nu sådan, at ikke-eurolande, som har
tilsluttet sig finanspagten, vil kunne deltage i eurolandenes møder, når der disku-
teres mere overordnede spørgsmål om konkurrenceevne og euroens udfordring.
Ikke-eurolandene vil derudover mindst én gang om året kunne deltage i møder
vedrørende implementering af finanspagten. Også på det punkt synes jeg, man
kan sige, at Danmark fik det, som vi gerne ville have det.
693
 EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 436: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 7/2-12
19. Europaudvalgsmøde 7/2-12
Den videre proces er nu, at finanspagten træder i kraft den 1. januar 2013, hvis
12 eurolande har ratificeret aftalen, eller den første i måneden, når 12 eurolande
har ratificeret, også selv om det måtte være før den 1. januar 2013.
Med hensyn til den danske holdning kan jeg sige, at fra dansk side ønsker vi i
henhold til det mandat, som vi har fået af Folketinget, at deltage i alle bestemmel-
ser i finanspagten, der er åbne for ikke-eurolande. Det skal naturligvis ske i re-
spekt for euroforbeholdet.
Det sidste, jeg skal sige, er, at der på mødet var enighed om en presseerklæring
fra formand Van Rompuy vedrørende Iran, Burma og Syrien. En presseerklæring
som baserer sig på konklusionerne fra udenrigsministermødet den 23. januar. I
forhold til Iran blev der udtrykt voksende bekymring i forhold til atomprogrammet.
De seneste skarpe sanktioner mod Iran fra udenrigsministermødet blev hilst vel-
kommen. For så vidt angår Burma blev de vigtige forandringer hilst velkommen,
ligesom den burmesiske regering blev opfordret til at fastholde reformsporet. I
forhold til Syrien blev der udtrykt en dyb bekymring over situationen i Syrien, og
der blev udtrykt en klar appel til regimet i Damaskus om, at volden må stoppe nu.
Nikolaj Villumsen
håbede, statsministeren var enig i, at hovedopgaven lige nu er
at skabe arbejdspladser. Når han så på finanspagten, kunne man imidlertid ikke
se, at den på nogen måde skabte arbejdspladser. Tværtimod. Han mindede om,
at regeringen var gået til valg på at skabe arbejdspladser og investere og gøre op
med den sparevej, som Dansk Folkeparti, Venstre og Det Konservative Folkeparti
havde fulgt. Derfor bad han statsministeren forklare, hvorfor man nu binder sig til
at gå sparevejen i Europa og dermed også i Danmark.
Det er åbenbart nu sådan, at EU-Domstolen skal kunne give Danmark en bøde,
hvis den ikke er tilfreds med den budgetlov, vi forpligter os til at lave. Som han
forstod det, skal den budgetlov være bindende og af permanent karakter. I den
forbindelse henviste Nikolaj Villumsen til, at finansministeren har sagt, at det er
den mest afgørende politiske beslutning for Danmark i rigtigt mange år, og at den
ligger på niveau med tilslutningen til det indre marked. Nikolaj Villumsen mindede
om, at da vi tilsluttede os det indre marked, havde vi en folkeafstemning, selv om
der ikke var tale om suverænitetsafgivelse. Derfor bad han statsministeren om
allerede nu – før juristerne i Justitsministeriet havde udtalt sig – at sige, at der
skulle være en folkeafstemning i Danmark om finanspagten.
Finn Sørensen
beskæftigede sig med topmødeerklæringen. Han hæftede sig
ved den meget positive formulering i topmødeerklæringen om, at man er enig om,
at unge mennesker få måneder efter endt skolegang skal tilbydes job og uddan-
nelse. Han var klar over, at der er tale om en national kompetence, og spurgte,
om man kan forvente, at den danske regering allerede er i gang med at udarbej-
de et lovforslag, der giver en job- og uddannelsesgaranti til alle unge, som skal
realiseres senest 2 eller 4 måneder efter endt skolegang.
Han havde også noteret sig, at man taler om, at nogle midler skal flyttes over til at
skabe mere beskæftigelse, og spurgte, hvad det er for penge, og om der er kon-
krete planer.
694
 EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 436: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 7/2-12
19. Europaudvalgsmøde 7/2-12
Han noterede sig med tilfredshed, at statsministeren havde sagt, at forordningen
om de små og mellemstore virksomheder skulle respektere de faglige og sociale
rettigheder, og spurgte, hvilken garanti statsministeren havde for, at Kommissio-
nen ville rette ind efter dette, idet han pegede på, at efter Kommissionens udkast
skal disse virksomheder som udgangspunkt slet ikke være omfattet af nogen re-
gulering.
Endelig spurgte han, om man drøftede den forordning, der har været omtalt i me-
dierne i dag og i går, og som vedrører konfliktretten, og spurgte, om alle de andre
statsledere var enig med den danske regering i, at det er fuldstændig uaccepta-
belt.
Lykke Friis
kvitterede for, at det var lykkedes at komme med i så meget, således
at vi er med i finanspagten også af gavn.
Hun var enig med statsministeren i, at det med bøder er en lidt hypotetisk diskus-
sion, idet et bredt flertal i Folketinget ønsker, at der skal være en budgetlov, og
mente i øvrigt, at bøder ikke lå lige om hjørnet, idet det er de andre lande – ikke
Kommissionen – der i givet fald skal lægge sag an.
Hun spurgte, om der er nogle af ikke-eurolandene, som kun vil være med i "skal-
len" af finanspagten.
Med hensyn til, om Danmark skal være med i finanspagten for tid og evighed,
pegede Lykke Friis på, at der er tale om en mellemstatslig aftale, som hun gik ud
fra kunne opsiges.
Endelig spurgte hun, hvad tidsplanen er for den redegørelse fra Justitsministeriets
jurister, vi alle går og venter på.
Pia Adelsteen
mente ikke, det var en hypotetisk diskussion med bøder, og
spurgte, om det ikke er sådan, at når et flertal nu vedtager en budgetlov, som er
dikteret fra EU's side, så kan man ikke ændre på den budgetlov, selv om der måt-
te komme et nyt flertal i det danske Folketing, medmindre man accepterer at få en
bøde. Det syntes hun, var det største problem, idet det næsten tilsidesætter det
demokrati, vi har i Danmark.
Hun forstod, at statsministeren gik ind for, at vi skal deltage i alt, som ikke kræver
en folkeafstemning, og spurgte, om der er noget i pagten, vi ikke vil være med til.
Statsministeren
ville forsøge at holde sig til det, der var blevet diskuteret på det
topmøde, hun aflagde rapport fra. Hun kunne simpelt hen ikke forstå Nikolaj Vil-
lumsens argumenter vedrørende arbejdspladser, idet hun mente, skabelse af
arbejdspladser og det at få styr på økonomien var to sider af samme sag. Kun
hvis man har balance mellem indtægter og udgifter, kan man frigøre sig fra kre-
ditvurderingsselskaber og have en lav rente og få tillid til økonomien, så man får
mulighed for at gøre noget for vækst og beskæftigelse.
Budgetloven besluttes suverænt i det danske Folketing, og hvis regeringen kan
finde flertal for det, vil der blive gennemført en budgetlov, hvad enten vi er forplig-
tet til det eller ej. Statsministeren gjorde opmærksom på, at regeringspartierne før
valget havde sagt, at de ville lave en budgetlov, og det står også i regeringsgrund-
laget. Regeringen er overbevist om, at en budgetlov er et fornuftigt redskab til at
695
 EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 436: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 7/2-12
19. Europaudvalgsmøde 7/2-12
bringe balance i økonomien. Det er op til et flertal i et kommende Folketing, om
man vil ophæve budgetloven igen. Derfor kunne statsministeren ikke være enig
med Pia Adelsteen i, at vi ikke kan lave en budgetlov om.
Vi kan melde os ud af den mellemstatslige traktat, hvis et flertal i et kommende
Folketing ønsker det. Der står ikke noget om det i finanspagten, men det følger af
de folkeretlige regler.
I svaret til Finn Sørensen pointerede statsministeren, at regeringen med god
hjælp fra Enhedslisten i forbindelse med finansloven havde besluttet at sætte fo-
kus på uddannelse og praktikpladser. Det er noget, regeringen – i modsætning til
den tidligere regering – går op i. I øvrigt mente hun, det var noget, man ville
komme til at drøfte i trepartsforhandlingerne med arbejdsmarkedets parter. Rege-
ringen er optaget af, at de unge får en god uddannelse og får mulighed for at
komme i praktik. Det er rigtigt, at beskæftigelsespolitikken er en national kompe-
tence, men man kan godt bruge strukturfondsmidler til praktikpladser. Der er ikke
tale om nye midler, men om uforbrugte midler.
Hun havde ingen kommentarer til de specifikke spørgsmål vedrørende små og
mellemstore virksomheder eller udkastet til ny forordning fra Kommissionen, da
det ikke var noget, der blev drøftet på mødet.
Statsministeren svarede Lykke Friis, at vi ikke ved noget om, hvor meget af fi-
nanspagten de øvrige ikke-eurolande vil være med i.
Statsministeren regnede med, at regeringen kom med sit lovforslag i februar, og
hun regnede også med, at den juridiske vurdering forelå i februar.
Hun svarede Pia Adelsteen, at de elementer i aftalen, som er forbeholdt eurolan-
de, kan vi ikke være med i.
Finn Sørensen
håbede, man kunne vende tilbage til spørgsmålet om en job- og
uddannelsesgaranti.
Han var ked af, at statsministeren ikke ville gå ind på de nye direktiver fra Kom-
missionen om de små og mellemstore virksomheder, idet han ikke mente, de re-
spekterede faglige og sociale rettigheder, men vil blande sig i konfliktretten.
Han forstod ikke, hvorfor Danmark har så travlt med at melde sig ind i finanspag-
ten. Enhedslisten mener, vi skal have styr på økonomien, og at vi skal have ba-
lance på budgettet, men det behøver ikke gå ud over beskæftigelsesindsatsen,
og hvis der kommer flere i beskæftigelse, kommer der også flere skattekroner.
Enhedslisten har ikke noget principielt imod en budgetlov, men Finn Sørensen
mente, det var noget, vi selv skal bestemme, og vi skal selv fastsætte præmisser-
ne. Han var bekymret over, at EU-Domstolen kan blande sig i, om den er lavet på
den rigtige måde, og at den bindes sammen med EU's generelle økonomiske
politik.
Han var enig med statsministeren i, at vi godt kan melde os ud af den mellem-
statslige aftale, men der står, at den skal skrives ind i EU-traktaten, og når det
sker, så skal man vel melde sig ud af EU som sådan, hvis man vil melde sig ud af
finanspagten.
696
 EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 436: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 7/2-12
19. Europaudvalgsmøde 7/2-12
Jakob Ellemann-Jensen
spurgte, om man drøftede emnet finansiel transak-
tionsskat på mødet.
Kristian Thulesen Dahl
kunne godt forstå, at eurolandene havde et accelere-
rende behov for at gøre noget ved deres miserable situation, fordi de havde lavet
en valuta, som var ufuldstændig i sin opbygning, og var bange for, at alt det, man
gjorde for Grækenland, ikke virkede. Men hvorfor skal Danmark involvere sig i det
og have sådan et kissejav med at påtage sig nye forpligtelser?
Han bad statsministeren fremlægge det juridiske grundlag for, at Danmark kunne
tilslutte sig denne mellemstatslige aftale, uden at der blev problemer med suve-
rænitetsafgivelse. Han gjorde opmærksom på, at artikel 273, som man henviser
til, drejer sig om voldgift inden for EU-traktatens område, ikke om en mellemstats-
lig aftale.
Nikolaj Villumsen
var glad for, at statsministeren delte hans bekymring om de
mange arbejdsløse, og spurgte, om hun var sikker på, at vi kunne lave en kick-
start efter den 1. januar 2013, hvis vi tilsluttede os aftalen.
Han spurgte, om statsministeren mente, vi ville have været bedre stillet i 2008,
hvis vi havde haft en finanspagt, idet han gjorde opmærksom på, at det ikke var
de offentligt ansatte i Danmark eller Europa, som skabte finanskrisen i 2008.
Lykke Friis
forstod, at man også havde diskuteret den akutte situation vedrøren-
de Grækenland, og bad statsministeren løfte sløret for, hvordan Det Europæiske
Råd stillede sig til ideerne fra Merkel og Sarkozy.
Pia Adelsteen
forstod på statsministeren, at hvis der blev gennemført en budget-
lov, kunne et andet flertal simpelt hen melde os ud af finanspagten og ophæve
budgetloven, men økonomiministeren havde sagt til Pia Adelsteen, at vi jo altid
kunne melde os ud af EU, hvilket er meget mere omfattende.
Hvorfor skriver man, at finanspagten skal skrives ind i traktaten, når alle ved, at
det vil Storbritannien og Tjekkiet sige nej til?
Hun mente, man tog grueligt fejl, hvis man troede, at det vil frigøre Danmark for
markedsvurderinger, at vi melder os ind i pagten.
Hun spurgte, om man kunne have lavet den kickstart, som regeringen Poul Nyrup
Rasmussen lavede i 1990-erne, hvis man havde haft finanspagten dengang.
Vi går ind i finanspagten, samtidig med at vi siger, vi vil skabe vækst. I den forbin-
delse ville Pia Adelsteen gerne vide, hvilke lande der havde en så god økonomi,
at de kunne skabe vækst i 2013.
Statsministeren
henviste i svaret til Finn Sørensen til, at der i topmødeerk-
læringen står: "The objective should be that within four months of leaving school,
young people receive a good quality offer of employment, continued education,
an apprenticeship, or a traineeship." Det mente hun, rigtigt mange i Folketinget
ville være enige i. En sådan erklæring binder ikke medlemslandene, men hun
takkede for, at Enhedslisten gerne ville være behjælpelig med at gennemføre
noget sådant.
Når statsministeren mente, vi skulle være med, er det fordi, der med finanspagten
er skabt en ny form for disciplin i den europæiske økonomi, som vi skal være gla-
697
 EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 436: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 7/2-12
19. Europaudvalgsmøde 7/2-12
de for. Det er til fordel for dansk økonomi, at vi tilslutter os pagten. Hun var over-
bevist om, at vi står stærkere ved at stå sammen og tage beslutningerne i fælles-
skab. Ved at tilslutte os sender vi et signal til resten af verden.
Der står, at det er hensigten på et tidspunkt at skrive finanspagten ind i traktaten.
Det syntes hun var en god idé, men hun vidste ikke, om det kan lade sig gøre.
Man behøver ikke melde sig ud af EU, hvis et nyt flertal ønsker at melde sig ud af
finanspagten. Sådan vil det også være, hvis finanspagten bliver skrevet ind i trak-
taten.
Statsministeren svarede Jakob Ellemann-Jensen, at formanden for Europa-
Parlamentet havde nævnt transaktionsskatten, men emnet blev ikke drøftet på
Det Europæiske Råds møde.
I anledning af Kristian Thulesen Dahls indlæg gjorde statsministeren opmærksom
på, at vi ikke påtager os et ansvar for gælden i Grækenland, for vi bliver ikke en
del af den europæiske lånefacilitet.
EU-Domstolen får en mulighed for at tage stilling til, hvorvidt vi har gennemført en
budgetlov korrekt. Det er ikke noget nyt, at man bruger EU's institutioner i forbin-
delse med en mellemstatslig aftale. Det er ikke nemt at forstå, men traktater er
vanskelige. Som et eksempel på, at man havde gjort det før, nævnte hun Schen-
genaftalen. Hun gjorde opmærksom på, at ingen af medlemslandene – heller ikke
Storbritannien – havde modsat sig, at man gjorde brug af EU's institutioner, selv
om det drejede sig om en mellemstatslig aftale.
Kristian Thulesen Dahl fik det nærmest til at lyde, som om der forelå et juridisk
notat, som statsministeren ikke ville delagtiggøre Folketinget i. Det måtte statsmi-
nisteren på det kraftigste afvise. Justitsministeriets jurister skal nu i gang med at
lave et egentligt notat, og regeringen skal lave et forslag til en budgetlov. Statsmi-
nisteren forventede, at det kunne ske i løbet af februar. Så snart det forelå, ville
man sende det til Folketinget. Der er ikke et flertal, som har taget stilling til, hvor-
dan det forholder sig med juraen, men som lægmand havde man jo lov til at have
sine formodninger.
Statsministeren havde meget vanskeligt ved at svare på Nikolaj Villumsens
spørgsmål om, hvad man kunne have gjort i 2008, hvis der dengang havde eksi-
steret en finanspagt, idet der er så meget, der har ændret sig. Men hvis disse reg-
ler havde eksisteret dengang, var vi aldrig kommet i den situation, at nogle lande
havde fået så store ubalancer, som de har nu. Desuden måtte det, der skete i
2008, betegnes som en finansiel tsunami, og en sådan tages der højde for i arti-
kel 3 i finanspagten, hvor der tales om "exceptional circumstances".
Hun bekræftede, at man havde talt om den aktuelle situation i Grækenland, hvor
den græske premierminister selv havde fremlagt situationen og nævnt, hvordan
forhandlingerne går om at få de private investorer til at tage noget af gælden. Han
havde egentlig været ret positiv med hensyn til at man ville finde en løsning.
Statsministeren tilføjede dog, at finanspagten ikke vil løse alle problemer i Græ-
kenland. Der skal også laves yderligere gældssanering og en masse andre ting.
698
 EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 436: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 7/2-12
19. Europaudvalgsmøde 7/2-12
Uanset om vi går med i finanspagten eller ej, vil regeringen forsøge at finde et
flertal for at gennemføre en budgetlov i Folketinget, sagde statsministeren til Pia
Adelsteen. Den vil et andet flertal kunne afskaffe igen, hvis det synes, det er en
dårlig idé at have styr på indtægter og udgifter.
Statsministeren kunne ikke svare på Pia Adelsteens spørgsmål om, hvad vi kun-
ne have gjort i 1990-erne, hvis finanspagten havde eksisteret dengang. Hun men-
te ikke, et sådant spørgsmål giver mening. Det eneste, hun kunne sige, var, at jo
mere et land har styr på sin egen økonomi, jo større frihedsgrader har det til at
føre finanspolitik.
Finn Sørensen
var enig i, at det er en god idé at have balance mellem indtægter
og udgifter, men hvis man skaber beskæftigelse, kommer der jo øgede skatteind-
tægter.
Han var enig i, at i et demokrati må det være sådan, at et andet flertal kan afskaf-
fe budgetloven igen, men så kan vi blive slæbt for EU-Domstolen.
Ganske vist er det først om 5 år, finanspagten skal skrives ind i traktaten, men det
står i finanspagten, at vi er enige i, at den skal skrives ind i traktaten. Men han
forstod på statsministeren svar, at selv om finanspagten bliver indskrevet i trakta-
ten, kan vi trække os ud af finanspagten uden at melde os helt ud af EU.
Kristian Thulesen Dahl
henviste til det, der står i artikel 16 om, at senest 5 år
efter ikrafttrædelsen skal man skrive finanspagten ind i traktaten. Så kan man vel
ikke melde sig ud af den del uden at melde sig ud af resten af traktaten. Men han
ville gerne have det bogført, hvis Socialdemokraterne og regeringen kan garante-
re, at det virkelig er sådan, at Danmark særskilt kan melde sig ud af finanspagten.
En konservativ politiker i Europa-Parlamentet havde sagt, at nu skal der vedtages
et regelsæt, der forbyder socialistisk økonomisk politik. Kristian Thulesen Dahl
fastholdt, at hvis det kommende regelsæt havde været gældende, ville det have
forhindret den nye regering i at gennemføre den kickstart, den er i færd med at
gennemføre.
Når statsministeren ikke har fået noget juridisk notat, udtaler hun sig åbenbart på
et fuldstændig ufuldstændigt juridisk grundlag. Kristian Thulesen Dahl regnede
dog med, at statsministeren var klædt lidt bedre på, end hun foregøglede. Han
opfordrede statsministeren til meget hurtigt at komme med det juridiske respon-
sum, der ligger til grund for regeringens opfattelse af, at der ikke er tale om suve-
rænitetsafgivelse.
Samtidig opfordrede han statsministeren til som en sand vogter af vores folkesty-
re at tilkendegive, at man under alle omstændigheder vil lægge sagen ud til afgø-
relse ved en folkeafstemning.
Nikolaj Villumsen
mente godt, man kunne drøfte, hvordan det var i 2008, og
pegede på, at lande som Spanien og Irland jo havde gode budgetter i 2007 og
blev rost af Kommissionen. Men så kom krisen, og så brugte de enormt mange
skattekroner på at redde deres banker. Han kunne forstå, at der var tale om "ex-
ceptionelle omstændigheder", når det drejer sig om at redde banker, men der er
699
 EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 436: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 7/2-12
19. Europaudvalgsmøde 7/2-12
ikke tale om "exceptionelle omstændigheder", når almindelige, hårdt arbejdende
lønmodtagere skal betale regningen.
Pia Adelsteen
gjorde opmærksom på, at et nyt flertal ikke behøvede gå ind for
en økonomisk politik, hvor der ikke var styr på noget som helst, selv om det ville
ændre budgetloven. Der er jo forskellige opfattelser af, hvad der er den rigtige
økonomiske politik – også blandt økonomer.
Hun var klar over, at flere partier havde ønsket en budgetlov, men man havde
ikke sagt noget om, hvad den skulle indeholde.
Statsministeren siger, at hvis vi havde haft finanspagten i 2008, var der ingen lan-
de, som havde haft så store underskud, men vækst- og stabilitetspagten har jo
eksisteret i rigtigt mange år. Det første land, som brød den, var Tyskland. Men
man kunne ikke finde et flertal, som ville gøre noget ved det store land. Hun kun-
ne frygte, at det samme ville være tilfældet, hvis man fik finanspagten.
Statsministeren
sagde i svaret til Finn Sørensen, at selv om finanspagten om 5
år skrives ind i traktaten, vil der stadig være lande, som ikke er med i finanspag-
ten. Hvis vi ønsker det, kan vi på det tidspunkt få samme status som Storbritanni-
en og Tjekkiet.
Statsministeren henviste til, at man havde diskuteret regeringens kickstart tidlige-
re. Hun mente stadig ikke, man kan svare meningsfuldt på, om vi kunne have
lavet en kickstart, hvis der havde været en finanspagt, men hvis et land har ba-
lance på sit budget, mente hun godt, man kan lave en kickstart.
Hvis et nyt flertal ikke ønskede en budgetlov, så måtte det tage initiativ til, at vi
ikke længere skulle være med i finanspagten.
Hun brød sig ikke om Kristian Thulesen Dahls antydning af, at hun havde et notat,
som Folketinget ikke måtte se.
Hun var ikke enig i, at hvis man kæmper for folkestyret, skal man lægge alting ud
til folkeafstemning. Hun troede på det repræsentative demokrati.
Hun mente ikke, det gav mening at beskæftige sig med, hvad vi kunne have gjort
i 1990-erne, hvis der havde været en finanspagt. Der er immervæk gået mange
år siden.
Statsministeren havde ikke sagt, at alle de partier, som eventuelt ville afskaffe
budgetloven, ville føre en uansvarlig økonomisk politik, sagde hun til Pia
Adelsteen.
Lykke Friis
kastede sig ind i det juridiske skoleridt og citerede også artikel 16,
hvor der står, at man inden for 5 år skal se på, om finanspagten kan indpasses i
traktaten, men der står ikke noget om, hvorvidt der skal laves en egentlig fusion,
eller om der skal laves en traktat i traktaten. Det kan jo også tænkes, når vi kom-
mer 5 år frem, at der er kommet en anden regering, som ønsker en afstemning
om euroforbeholdet.
Nikolaj Villumsen
mindede om, at danskerne havde stemt nej til euroen og der-
med også havde stemt nej til en bestemmelse, som indebærer, at man ikke kan
føre andet end borgerlig økonomisk politik.
700
 EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 436: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 7/2-12
19. Europaudvalgsmøde 7/2-12
Han spurgte, hvornår vi får en udgave af finanspagten på dansk.
Pia Adelsteen
forstod, at statsministeren troede på det repræsentative demokra-
ti. Hun mente nu, et flertal af borgerne ønskede en folkeafstemning. Men nu er
der jo sat en underskriftsindsamling i gang.
Betyder statsministerens svar, at hvis vi skal ud af finanspagten, skal det ske in-
den for de næste 5 år, inden den bliver skrevet ind i traktaten?
Statsministeren
citerede også artikel 16 og gav Lykke Friis ret i, at vi ikke ved,
hvad der sker, og gentog, at vi selvfølgelig kan melde os ud, hvis vi gerne vil. Et
flertal i Folketinget kan ikke binde fremtidige Folketing.
Hun havde utroligt svært ved at forstå, at det skulle være borgerlig økonomisk
politik at have balance i budgetterne. Hun mente, det gik hårdest ud over de dår-
ligst stillede, dem uden arbejde, de handicappede, dem med psykiske vanske-
ligheder, hvis økonomien ikke hænger sammen. Egentlig mente hun, det var en
venstreorienteret mærkesag at have styr på økonomien.
Jurist-lingvisterne er i øjeblikket i gang med at oversætte finanspagten, og hun
regnede med, at en dansk version vil foreligge i løbet af 1-2 uger.
Mødet slut kl. 16.40.
Ref.: BE/its
701