Europaudvalget 2011-12
EUU Alm.del Bilag 440
Offentligt
1123370_0001.png
Europaudvalget
REFERAT
AF 23. EUROPAUDVALGSMØDE
Dato:
Tidspunkt:
Sted:
Til stede:
Fredag den 2. marts 2012
Kl. 10.00
Vær. 2-133
Jens Joel (S), fungerende formand, Benny Engelbrecht
(S) næstformand, Lisbeth Bech Poulsen (SF), Nikolaj
Villumsen (EL), Jakob Ellemann-Jensen (V), Pia
Adelsteen (DF) og Merete Riisager (LA).
Justitsminister Morten Bødskov, klima-, energi- og byg-
ningsminister Martin Lidegaard, miljøminister Ida Auken
og handels- og investeringsminister Pia Olsen Dyhr.
Desuden deltog:
Jens Joel ledede mødet under dagsordenens punkt 1. Næstformanden ledede
mødet under de øvrige punkter.
Punkt 1. Rådsmøde nr. 3151 (retlige og indre anliggender) den 8. marts
2012
Justitsministeren:
I næste uge afholdes der rådsmøde om retlige og indre an-
liggender i Bruxelles. Udvalget har fået tilsendt et samlenotat om sagerne på
rådsmødet.
Rådsmødet er det første formelle rådsmøde under dansk formandskab.
Rådsmøderne om retlige og indre anliggender er som bekendt traditionelt inddelt i
en indenrigsdag og en justitsdag. Der er imidlertid ikke justitssager, som har væ-
ret modne til drøftelse på det kommende rådsmøde, og jeg har derfor – som for-
mand for Rådet – besluttet at aflyse justitsdagen i denne omgang.
Justitssagerne kører naturligvis – ligesom de øvrige sager – videre på arbejds-
gruppeniveau, hvor det faktisk går rigtig godt. Men vi vil som formandskab ikke
samle EU’s justitsministre, uden at der er grundlag for væsentlige politiske drøf-
telser på dagsorden.
Det betyder, at der på rådsmødet den 8. marts vil være fokus på indenrigspunk-
ter, herunder ikke mindst sager på asyl- og migrationsområdet.
Som det fremgår af samlenotatet, er punkt 8 og 9 omfattet af retsforbeholdet. Vi
deltager dog gennem en parallelaftale i Dublinforordningen – altså punkt 8 – der
indebærer, at Danmark har ret til at gennemføre ændringsforslaget i dansk ret,
når det er vedtaget.
I forlængelse af det uformelle møde, vi holdt i Justitsministeriet i slutningen af sid-
ste år, vil jeg i dag gøre lidt ekstra ud af konsekvenserne af, at punkt 9 om mod-
tagelsesdirektivet er omfattet af retsforbeholdet.
835
EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 440: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 2/3-12
23. Europaudvalgsmøde 2/3-12
Jeg vil i det følgende koncentrere mig om nogle udvalgte, væsentlige sager. Det
drejer sig om punkterne 2, 6, 8 og 9. Men I er naturligvis velkomne til at spørge til
dem, jeg ikke nævner.
Jeg kan oplyse, at samtlige dagsordenspunkter forelægges til orientering.
1. Ulovlig indvandring
Status
Rådsmøde 3151 – bilag 1 (samlenotat side 3)
Udvalgsmødereferater:
Senest behandlet i EUU 9/12-11, referatet foreligger endnu ikke
EUU alm. del (11) – bilag 210 (side 136, behandlet i EUU 25/10-
11)
EUU alm. del (11) – bilag 8 (beslutningsreferat fra møde i
Statsministeriet 19/9-11)
EUU alm. del (10) – bilag 393 (side 1163, behandlet i EUU 8/4-
10)
EUU alm. del (10) – bilag 333 (side 813, behandlet i EUU 11/2-
11)
Justitsministeren
nævnte ikke dette punkt.
Jakob Ellemann-Jensen
syntes, det var meget positivt, at der tages hånd om
situationen med ulovlig indvandring over de sydøstlige Schengengrænser, og den
køreplan, som formandskabet og Kommissionen har fremlagt, syntes han var en
fremragende idé.
Nikolaj Villumsen
bad om en kommentar fra justitsministeren til den bekymring,
Dansk Flygtningehjælp har udtrykt for, at berettigede asylansøgere vil blive be-
tragtet som ulovlige indvandrere og sendt hjem til det land, som de berettiget er
flygtet fra.
Justitsministeren
takkede Jakob Ellemann-Jensen for opbakningen.
Han svarede Nikolaj Villumsen, at det netop drejede sig om, at man skal sikre
hjælp til dem, der har behov for hjælp.
836
EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 440: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 2/3-12
23. Europaudvalgsmøde 2/3-12
2. Schengen Governance – Politisk styring af Schengensamarbejdet
Politisk drøftelse/vedtagelse af rådskonklusioner
KOM (2011) 0561
Rådsmøde 3151 – bilag 1 (samlenotat side 6)
Justitsministeren:
Den politiske styring af Schengensamarbejdet blev drøftet
under frokosten på rådsmødet om retlige og indre anliggender i december sidste
år, hvor der var bred enighed blandt medlemsstaterne om, at den politiske styring
af samarbejdet skal styrkes.
Det danske formandskab følger på rådsmødet den 8. marts op på disse drøftelser
med udkast til rådskonklusioner, der kan sikre rammerne for en stærkere politisk
styring af Schengensamarbejdet.
Der lægges navnlig op til at indføre en ordning, hvor det såkaldte blandede ud-
valg fast hvert halve år skal drøfte Schengensamarbejdet.
Udvalget mødes på ministerniveau i forbindelse med rådsmøderne om retlige og
indre anliggender og har – ud over EU-medlemsstaterne – deltagelse af Island,
Liechtenstein, Norge og Schweiz. Disse lande er som bekendt alle med i Schen-
gensamarbejdet.
Drøftelserne vil kunne tage udgangspunkt i faste rapporter fra Kommissionen eller
i særlige aktuelle sager.
Den første halvårlige drøftelse forventes at finde sted på det sidste rådsmøde om
retlige og indre anliggender under dansk formandskab den 7.-8. juni, hvor der vil
foreligge en rapport fra Kommissionen.
Jeg forventer dog, at vi allerede på det kommende rådsmøde i forlængelse af
rådskonklusionerne vil have en politisk debat om aktuelle emner af betydning for
Schengensamarbejdet.
Jeg forventer, at der vil blive fokuseret på, hvordan man kan hjælpe Grækenland i
forhold til landets genbosætningsindsats, og hvordan man kan styrke samarbej-
det med tredjelande om effektiv kontrol af EU’s ydre grænser.
Vi overvejer også at have en politisk drøftelse af, hvordan man kan bruge Schen-
gensamarbejdet til at sikre den offentlige orden og styrke den indre sikkerhed i
forbindelse med større sportsbegivenheder.
Regeringen støtter en styrkelse af den politiske styring af Schengensamarbejdet.
De halvårlige strategiske drøftelser vil kunne bidrage til at få løst de udfordringer,
der måtte opstå i forhold til Schengensamarbejdet eller forvaltningen af Schen-
genreglerne.
Det drejer sig bl.a. om at sikre en hurtig og effektiv politisk opfølgning på konstate-
rede problemer som f.eks. effektiv kontrol med EU’s ydre grænser. Samtidig vil
det være en god anledning til også at kigge fremad og forebygge, at problemerne
rent faktisk opstår.
837
EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 440: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 2/3-12
23. Europaudvalgsmøde 2/3-12
Jakob Ellemann-Jensen
spurgte, hvad regeringens holdning var til forslaget om,
at kompetencen til at etablere midlertidig grænsekontrol i tilfælde af særlige begi-
venheder, som kan true den offentlige orden, overgår til Kommissionen. Han
mente, kompetencen burde bevares på nationalt niveau.
Pia Adelsteen
ville ligeledes gerne høre, hvad regeringens holdning var, og
hvem i EU der skulle træffe beslutningen, hvis kompetencen overgik til EU.
Justitsministeren
sagde til Jakob Ellemann-Jensen, at Danmark og en lang
række andre medlemslande ikke ønsker at overflytte kompetencen til Kommissi-
onen, så han regnede ikke med, at der ville ske en sådan overflytning.
838
EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 440: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 2/3-12
23. Europaudvalgsmøde 2/3-12
3. (Evt.) Rådsafgørelse om Bulgariens og Rumæniens indtræden i det
fulde Schengensamarbejde
Vedtagelse
KOM (2012) 0056, KOM (2012) 0057
Rådsmøde 3151 – bilag 1 (samlenotat side 9)
EUU alm. del (10) – bilag 416 (åbent brev til regeringen fra
danske MEP'er vedr. Rumæniens og Bulgariens tiltræden af
Schengensamarbejdet)
EUU alm. del (10) – bilag 421 (henvendelse af 20/5-11 fra det
rumænske parlament vedr. deltagelse i Schengen)
Udvalgsmødereferater:
Senest behandlet i EUU 9/12-11, referatet foreligger endnu ikke
EUU alm. del (11) – bilag 8 (FO, beslutningsreferat fra møde i
Statsministeriet 19/9-11, hvor punktet blev forelagt til
forhandlingsoplæg)
Justitsministeren
nævnte ikke dette punkt.
Nikolaj Villumsen
spurgte, hvordan det går med korruptionsbekæmpelsen i Bul-
garien og Rumænien, idet han pegede på de meget bekymrende rapporter, der
foreligger om befolkningens retssikkerhed i de to lande.
Justitsministeren
sagde, at den rapport, der er kommet om de to lande, viser, at
der er taget skridt, som går i den rigtige retning. Den danske regerings holdning er
jo kendt.
Pia Adelsteen
gjorde opmærksom på, at hun ikke var enig i den holdning, rege-
ringen havde tilkendegivet, og ikke mente, de to lande var klar til at komme ind i
det fulde Schengensamarbejde. Hun henviste til, at den hollandske minister i går
havde sagt i fjernsynet, at ganske vist var de på papiret og i teorien klar, men han
mente ikke, de i praksis var klar.
Justitsministeren
henviste til, at man havde diskuteret sagen flere gange tidlige-
re – også med statsministeren forud for Det Europæiske Råds møde. Regeringen
holdning er, at der ikke er nogen juridiske hindringer for Rumæniens og Bulgari-
ens fuldgyldige medlemskab af Schengensamarbejdet, hvilket Rådet allerede
konkluderede sidste sommer. Han advarede mod, at man udviklede dobbelte
standarder. Der er uenighed i Rådet, og det er det danske formandskabs opgave
at prøve at lande denne diskussion.
839
EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 440: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 2/3-12
23. Europaudvalgsmøde 2/3-12
4. SIS II
Status
KOM (2008) 0196, KOM (2008) 0197, KOM (2011) 0907
Rådsmøde 3151 – bilag 1 (samlenotat side 18)
KOM (2008) 0196 – bilag 1 (subsidiaritetsnotat af 14/5-08)
KOM (2008) 0197 – bilag 1 (subsidiaritetsnotat af 14/5-08)
Udvalgsmødereferater:
Senest behandlet i EUU 9/12-11, referat foreligger endnu ikke
EUU alm. del (11) – bilag 210 (side 130, behandlet i EUU 25/10-
11)
Justitsministeren
nævnte ikke dette punkt.
5. Konference om innovativ grænseforvaltning
Præsentation
KOM (2011) 0680
Rådsmøde 3151 – bilag 1 (samlenotat side 22)
EU-note (11) – E 6 (EU-note af 12/10-11 - forslag om midlertidig
genindførelse af grænsekontrol)
EUU alm. del (11) – bilag 106 (beretning nr. 1 afgivet i
Europaudvalget 11/11-11)
Udvalgsmødereferat:
Senest behandlet i EUU 9/12-11, referat foreligger endnu ikke
Justitsministeren
nævnte ikke dette punkt.
840
EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 440: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 2/3-12
23. Europaudvalgsmøde 2/3-12
6. En fælles ramme for reel og praktisk solidaritet på asyl- og
migrationsområdet
Præsentation og vedtagelse af rådskonklusioner
KOM (2011) 0835
Rådsmøde 3151 – bilag 1 (samlenotat side 26)
Justitsministeren:
Dagsordenens sjette punkt omhandler etableringen af en ny
fælles ramme for reel og praktisk solidaritet på asyl- og migrationsområdet.
Det Europæiske Råd har i konklusioner fra juni sidste år understreget behovet for,
at der udvises reel og praktisk solidaritet med de medlemsstater, der er mest be-
rørt af migrationsstrømme.
Kommission har efterfølgende fremlagt en meddelelse om styrket solidaritet i EU
på asylområdet.
Endelig satte det danske formandskab spørgsmålet om en ny fælles ramme for
solidaritet på dagsordenen for det uformelle rådsmøde om retlige og indre anlig-
gender, der som bekendt blev afholdt den 26.-27. januar i København. Medlems-
staterne var på mødet generelt positive over for en sådan ramme.
Formandskabet følger på rådsmødet den 8. marts op på disse drøftelser med
udkast til rådskonklusioner, der skal sætte rammerne for, hvordan solidaritet på
asyl- og migrationsområdet helt konkret udmøntes i praksis.
Den fælles ramme for solidaritet på asyl- og migrationsområdet er med til at kon-
kretisere, hvad medlemsstaterne forstår – og ikke forstår – ved begrebet solidari-
tet.
Rammen er på den måde tænkt som en form for katalog over muligheder for at
udvise reel og praktisk solidaritet på området. Både i forhold til generelle migrati-
onsstrømninger og i forbindelse med ekstraordinære situationer.
Diskussionen om solidaritet skal ses i sammenhæng med ideen om at etablere
en tidlig varslings- og beredskabsmekanisme i Dublinforordningen, der er tænkt
som en erstatning af den suspensionsmekanisme, som Kommissionen har fore-
slået.
Varslings- og beredskabsmekanismen skal sammen med rammen for solidaritet
gøre det nemmere at forebygge og håndtere ekstraordinære situationer, hvor
nogle lande kommer under et særligt pres.
Regeringen støtter generelt arbejdet for at sikre øget solidaritet mellem medlems-
staterne på asyl- og migrationsområdet.
Jeg håber, at en ramme for reel og praktisk solidaritet kan være med til at sikre
fremdrift i forhandlingerne om det fælles europæiske asylsystem, der skal færdig-
gøres inden årets udgang.
841
EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 440: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 2/3-12
23. Europaudvalgsmøde 2/3-12
Jakob Ellemann-Jensen
pegede på, at det er vigtigt, at man ikke eliminerer
grundtanken bag Dublinforordningen, nemlig at det er det første modtagerland,
som har ansvaret for asylbehandlingen.
Pia Adelsteen
spurgte, hvad justitsministeren forventede der kom ud af det.
Lisbeth Bech Poulsen
bad justitsministeren redegøre for, hvor langt man er i
processen med hensyn til det intraeuropæiske genbosætningsprogram, hvor der
blev gennemført et pilotprojekt på Malta.
Justitsministeren
pointerede i relation til Jakob Ellemann-Jensens bemærknin-
ger, at forslaget hænger sammen med, at man har opgivet ideen om at suspen-
dere Dublinforordningen og i stedet erstatte det med en varslings- og bered-
skabsmekanisme.
Han svarede Lisbeth Bech Poulsen, at evalueringen foretages nu. Der er ikke
fastsat et helt bestemt tidspunkt for, hvornår den skal være færdig.
842
EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 440: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 2/3-12
23. Europaudvalgsmøde 2/3-12
7. Grækenlands nationale handlingsplan for asyl og indvandring
Status
Rådsmøde 3151 – bilag 1 (samlenotat side 30)
Udvalgsmødereferater:
EUU alm. del (11) – bilag 210 (side 136, senest behandlet i EUU
25/10-12)
Justitsministeren
nævnte ikke dette punkt.
843
EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 440: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 2/3-12
23. Europaudvalgsmøde 2/3-12
8. Det fælles europæiske asylsystem – Ændringsforslag til
Dublinforordningen *
Delvis generel indstilling
KOM (2008) 0820
Rådsmøde 3151 – bilag 1 (samlenotat side 33)
KOM (2008) 0820 – bilag 1 (grundnotat af 14/4-09)
Udvalgsmødereferater:
Senest behandlet i EUU 9/12-11, referat foreligger endnu ikke
Rådsmøde 3096 – bilag 6 (skriftlig forelæggelse af 3/6-11 fra RIA
9-10/6-10)
EUU alm. del (11) – bilag 210 (side 132, behandlet i EUU 25/10-
11)
* Forslaget er fremsat efter TEUF, tredje del, afsnit V. Protokollen om
Danmarks retsstilling, der er knyttet til Lissabontraktaten, vil i så fald finde
anvendelse, hvilket indebærer, at foranstaltningerne ikke vil være bin-
dende for eller finde anvendelse i Danmark.
Justitsministeren:
Dagsordenens ottende og niende punkt vedrører forhandlin-
gerne om det fælles europæiske asylsystem. Det er en af mange væsentlige sa-
ger under det danske formandskab og også en sag, som jeg og mine forgængere
flere gange tidligere har redegjort for her i udvalget.
Gennemførelsen af den anden fase af det europæiske asylsystem kræver æn-
dringer af flere forordninger og direktiver.
Det danske formandskab vil på rådsmødet den 8. marts orientere om status for
primært forhandlingerne om ændringerne af Dublinforordningen og modtagelses-
direktivet.
Vi har som formandskab besluttet, at det i denne omgang ikke er nødvendigt at
tage en politisk drøftelse af udvalgte emner, da forhandlingerne allerede kører
som planlagt.
Ændringsforslaget til Dublinforordningen – dagsordenens punkt otte – har været
en af de største udfordringer i forhandlingerne om et fælles europæisk asylsy-
stem.
Men der er i de seneste måneder sket gode fremskridt i forhandlingerne.
Der er bl.a. opnået generel opbakning til at etablere en varslings- og bered-
skabsmekanisme i Dublinforordningen som alternativ til den suspensionsmeka-
nisme, som Kommissionen havde foreslået.
Det var denne mekanisme, jeg omtalte under dagsordenens sjette punkt om soli-
daritet. Mekanismen skal gøre det nemmere at forebygge og håndtere ekstraor-
dinære situationer, hvor nogle lande kommer under et særligt pres.
Regeringen er positiv over for, at der synes at være enighed om at etablere den
beskrevne varslings- og beredskabsmekanisme.
844
EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 440: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 2/3-12
23. Europaudvalgsmøde 2/3-12
Det er min forhåbning, at der snart kan indledes forhandlinger med Europa-
Parlamentet herom.
Jakob Ellemann-Jensen
var opmærksom på, at Danmark har en undtagelse,
men ville gerne høre, om regeringen bakker op om de oprindelige grundprincip-
per i Dublinforordningen.
Han spurgte hvad der sker med den parallelaftale, vi har.
Pia Adelsteen
henviste til, at mens der tidligere havde været forslag fremme om,
at man kunne suspendere Dublinforordningen, gik forslaget nu ud på, at man ville
lave en tidlig varsling og et beredskabssystem. Hun spurgte, hvad man egentlig
forestillede sig, når der sker noget i Mellemøsten, som fører til, at der kommer
flere asylansøgere til de sydlige EU-lande.
Hun spurgte, om forslaget betyder, at vi skal behandle asylsager fra andre med-
lemslande.
Justitsministeren
bekræftede over for Jakob Ellemann-Jensen, at vi har en pa-
rallelaftale, som indebærer, at vi inden for 30 dage kan tilslutte os de ændringer,
der måtte blive vedtaget.
Justitsministeren
sagde i anledning af Pia Adelsteens bemærkninger om vars-
lings- og beredskabssystemet, at det handler om, at man løbende vil evaluere
landenes indsats på asylområdet, og der skal ydes støtte til landenes asylsyste-
mer, således at vi undgår at komme i den situation, vi kom i i Grækenland. Det
handler om at få en fælles værktøjskasse, så man kan forebygge, at der opstår
problemer. Her pegede han på, at der kan være tale om en styrkelse af asylstøt-
tekontoret, styrkelse af Frontexsamarbejdet, finansiel støtte fra eksisterende EU-
fonde, en styrket indsats med hensyn til udsendelse af afviste asylansøgere, ud-
sendelse af dem, der ikke har noget opholdsgrundlag, og samarbejde med de
tredjelande, asylsøgerne typisk kommer fra. Justitsministeren tilføjede, at det ser
ud til, at forslaget kan bane vejen for de videre forhandlinger på asylområdet.
Forslaget betyder ikke, at vi skal behandle asylsager fra andre medlemslande.
Pointen er, at vi skal hjælpe dem til selv at behandle dem.
Jakob Ellemann-Jensen
spurgte, om regeringen på det foreliggende grundlag
mente, det var noget, vi ønskede at tilslutte os gennem en parallelaftale.
Justitsministeren
mente, det var for tidligt at svare herpå, da vi ikke ved, hvilke
ændringer der bliver vedtaget.
Jakob Ellemann-Jensen
var klar over, at det måske var for tidligt at svare kon-
kret på spørgsmålet, og ville derfor indskrænke sig til at bede justitsministeren
bekræfte, at regeringen fortsat bakker op om grundprincippet i Dublinforordnin-
gen.
Justitsministeren
svarede bekræftende herpå.
845
EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 440: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 2/3-12
23. Europaudvalgsmøde 2/3-12
9. Det fælles europæiske asylsystem – Ændringsforslag til
modtagelsesdirektivet *
Delvis generel indstilling
KOM (2011) 0320
Rådsmøde 3151 – bilag 1 (samlenotat side 40)
KOM (2011) 0320 – bilag 1 (grundnotat af 20/10-11)
Udvalgsmødereferater:
Senest behandlet i EUU 9/12-11, referat foreligger endnu ikke
EUU alm. del (11) – bilag 210 (side 132, behandlet i EUU 25/10-
11)
* Forslaget er fremsat efter TEUF, tredje del, afsnit V. Protokollen om
Danmarks retsstilling, der er knyttet til Lissabontraktaten, vil i så fald finde
anvendelse, hvilket indebærer, at foranstaltningerne ikke vil være bin-
dende for eller finde anvendelse i Danmark.
Justitsministeren:
I forhold til ændringen af modtagelsesdirektivet – dagsorde-
nens punkt ni – har forhandlingerne i den seneste tid handlet om flere væsentlige
spørgsmål.
Det drejer sig bl.a. om reglerne for frihedsberøvelse, hvor flere medlemsstater
fastholder, at fastlæggelsen af betingelser for frihedsberøvelse i videst muligt om-
fang bør overlades til medlemsstaterne.
Man har derudover drøftet reglerne om asylansøgeres mulighed for adgang til
arbejdsmarkedet. Diskussionerne omhandler bl.a. længden af den periode, som
vil gå forud for en sådan adgang til arbejdsmarkedet.
Direktivforslaget lægger op til, at der skal være adgang til arbejdsmarkedet efter 6
måneder – dog med mulighed for forlængelse til op til 12 måneder i særligt kom-
plicerede sager.
En række medlemsstater har anført, at de vil kunne støtte en adgang til arbejds-
markedet efter 12 måneder.
Det er min forhåbning, at der snart kan indledes forhandlinger med Europa-
Parlamentet.
Som nævnt vil jeg gerne benytte lejligheden til at komme lidt nærmere ind på for-
holdet mellem ændringsforslaget til modtagelsesdirektivet og det danske retsfor-
behold. Det sker i forlængelse af den diskussion, vi havde ovre hos mig i Justits-
ministeriet.
En af de største ændringer i forslaget om modtagelsesdirektivet drejer sig om
reglerne om frihedsberøvelse af asylansøgere.
Det er i det gældende direktiv op til medlemsstaterne selv at regulere mulighe-
derne for frihedsberøvelse. Kommissionen har i sit ændringsforslag lagt op til, at
der fastsættes en udtømmende liste over grunde til frihedsberøvelse.
846
EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 440: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 2/3-12
23. Europaudvalgsmøde 2/3-12
Der kan bl.a. ske frihedsberøvelse for at fastlægge eller kontrollere en asylansø-
gers identitet og asylmotiv. Frihedsberøvelse kan også ske af hensyn til national
sikkerhed eller orden.
Flere medlemsstater har som nævnt under forhandlingerne fastholdt, at fastlæg-
gelsen af betingelser for frihedsberøvelse i videst muligt omfang bør overlades til
medlemsstaterne.
Der arbejdes nu for at finde en kompromisløsning. Det kunne f.eks. være en ad-
gang til frihedsberøvelse i forbindelse med fastlæggelsen af, hvilket land der er
ansvarlig for sagsbehandlingen – i tilfælde hvor der er risiko for, at asylansøgeren
forsvinder, inden en udsendelse kan gennemføres.
Efter dansk ret er retsstillingen, at der kan ske frihedsberøvelse i alle sager, hvor
det vurderes hensigtsmæssigt at fastholde udlændingens tilstedeværelse under
asylsagsbehandlingen, eller hvor det vurderes, at der er en risiko for, at en afvist
asylansøger vil forsvinde, når han får sin afgørelse.
Hvis det foreliggende forslag vedtages, vil der efter EU-retten være en snævrere
adgang til at frihedsberøve asylansøgere end efter dansk ret.
Der lægges med forslaget samtidig op til at ændre de gældende EU-regler om
asylansøgeres mulighed for adgang til arbejdsmarkedet. Der forhandles i den
forbindelse om længden af den periode, som vil gå forud for en sådan adgang til
arbejdsmarkedet. Det var det, jeg kort kom ind på lige før.
Medlemsstaterne er efter det gældende modtagelsesdirektiv først forpligtede til –
på vilkår som medlemsstaterne selv fastsætter – at give adgang, hvis der ikke er
truffet afgørelse i asylsagen inden for et år.
I ændringsforslaget er der som sagt lagt op til, at der skal være adgang allerede
seks måneder efter, at en asylansøger har søgt om asyl. En række medlemssta-
ter støtter en adgang til arbejdsmarkedet efter 12 måneder.
Efter dansk ret har asylansøgere ikke adgang til arbejdsmarkedet, medmindre de
har en opholds- eller arbejdstilladelse. Hvis det foreliggende forslag vedtages, vil
der således være en forskel mellem EU-retten og dansk ret i forhold til asylansø-
geres adgang til arbejdsmarkedet.
Endelig lægges der med ændringsforslaget til modtagelsesdirektivet op til, at der
indføres flere garantier for at sikre sårbare grupper i modtagelsesfasen. Det gæl-
der f.eks. mindreårige og ofre for tortur eller vold.
Der lægges bl.a. op til at indføre en forpligtelse til at identificere særligt sårbare
personer og at identificere særlige modtagelsesbehov som følge af deres sårbar-
hed.
Disse procedurer er allerede en del af den gældende asylsagsbehandling i Dan-
mark. På dette punkt vil der således være overensstemmelse mellem EU-retten
og dansk ret, hvis det foreliggende forslag vedtages.
Ændringsforslaget til modtagelsesdirektivet indeholder således både elementer,
som allerede er en del af dansk ret, og tiltag, som ville kræve lovændringer, hvis
direktivet skulle gennemføres her i landet.
847
EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 440: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 2/3-12
23. Europaudvalgsmøde 2/3-12
Pia Adelsteen
pegede på, at reglerne om frihedsberøvelse var snævrere end de
regler, vi kender i Danmark. Hun spurgte, hvad regeringen mente var det rigtige.
Hun tilføjede, hun godt var klar over, at vi har et retsforbehold, men regeringen
går jo ind for, at det skal ophæves.
I forhold til adgangen til arbejdsmarkedet opererer vi med en længere tidsfrist end
de 6 måneder, der er hovedreglen i direktivet. Derfor spurgte hun, om en asylsag
kan afgøres inden for 6 måneder. Hun var bange for, at nogle asylsøgere vil
komme her til landet for at få adgang til arbejdsmarkedet efter 6 måneder, såle-
des at de kunne sende penge hjem, indtil de fik afslag på asyl.
Justitsministeren
svarede, at det danske synspunkt er, at det er medlemslan-
dene selv, der skal bestemme reglerne om frihedsberøvelse.
Rigtigt mange asylsager kan afsluttes inden for 6 måneder, og der er en ventil
beregnet for særligt komplicerede sager.
Pia Adelsteen
pegede på, at asylsøgerne har mulighed for at anke et afslag, og
spurgte, om de så efter 6 måneders forløb kunne arbejde her i landet, hvis anke-
sagen ikke var afsluttet.
Justitsministeren
mente, det var for tidligt at svare på dette spørgsmål, så læn-
ge det konkrete system ikke var udformet. Men han ville på et senere tidspunkt
vende tilbage til spørgsmålet.
848
EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 440: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 2/3-12
23. Europaudvalgsmøde 2/3-12
11. Siden sidst – retssager
Mundtlig forelæggelse af sager ved EU-domstolen på det udlændinge-
retlige område af væsentlig betydning for Danmark
Justitsministeren:
Jeg vil i dag orientere udvalget om fire sager ved EU-
Domstolen af relevans for de danske udlændingeregler. Udvalget er skriftligt ori-
enteret om de sager, jeg nævner.
a) Sag C-329/11, Achughbabian
EUU alm. del (11) – bilag 55 (notat om afgivelse af indlæg i
sagen)
Justitsministeren:
Den første sag er den såkaldte Achughbabiansag, hvor
Danmark i slutningen af oktober sidste år deltog i den mundtlige forhandling. Sa-
gen blev behandlet efter en hasteprocedure, og Domstolen afsagde dom allerede
den 6. december.
Dette er årsagen til, at udvalget først bliver mundtligt orienteret om sagen nu.
Sagen angik udsendelsesdirektivet og spørgsmålet om udsendelse af tredje-
landsstatsborgere med ulovligt ophold i medlemsstaterne. Det konkrete spørgs-
mål handlede om medlemsstaternes råderum for at pålægge tredjelandsstatsbor-
gere strafferetlige sanktioner i form af fængselsstraf for ulovligt ophold.
EU-Domstolen fastslår i dommen, at udsendelsesdirektivet er til hinder for natio-
nal lovgivning, der giver mulighed for fængselsstraf for tredjelandsstatsborgere
med ulovligt ophold i de situationer, hvor medlemsstaterne forsøger at udsende
en tredjelandsstatsborger.
Medlemsstaterne kan dog fastsætte strafferetlige bestemmelser, som regulerer
den situation, hvor det ikke har været muligt at udsende tredjelandsstatsborgeren
med ulovligt ophold.
EU-Domstolen fastslår således, at der kan pålægges fængselsstraf, når tilbages-
endelsesproceduren forgæves har været anvendt, og tredjelandsstatsborgeren
uden gyldig grund fortsat opholder sig ulovligt på medlemsstatens område.
Domstolen bemærker i øvrigt, at udsendelsesdirektivet ikke er til hinder for
fængsling med henblik på at fastlægge, om en tredjelandsstatsborgers ophold er
lovligt eller ej.
Udlændingeloven er i overensstemmelse med dommen.
b) Sag C-356/11 og C-357/11, O og S
EUU alm. del (11) – bilag 43 (notat om afgivelse af indlæg i
sagen)
849
EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 440: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 2/3-12
23. Europaudvalgsmøde 2/3-12
Justitsministeren:
Den anden sag, jeg vil nævne, er den såkaldte O og S sag.
Den handler om afledte opholdsrettigheder som følge af unionsborgerskabet.
Danmark har afgivet skriftligt indlæg i sagen.
Sagen handler om, hvorvidt det er muligt for en tredjelandsstatsborger at aflede
en opholdsret af sin ægtefælles særbarn i en situation, hvor barnet er unionsbor-
ger.
Det mener vi ikke bør være muligt, hvilket vi også har gjort gældende under sa-
gen.
Sagen er endnu ikke afsluttet.
c) Sag C-348/09, Infusino
EUU alm. del (10) – bilag 543 (notat om afgivelse af indlæg i
sagen)
Justitsministeren:
Den tredje sag, jeg vil nævne, er den såkaldte Infusinosag.
Sagen vedrører den særlige beskyttelse mod udvisning, som tilkommer unions-
borgere, der har opholdt sig i værtsmedlemsstaten i mere end 10 år.
Sagen drejer sig konkret om muligheden for at udvise en unionsborger, der er
dømt for gentagne og grove seksuelle overgreb mod en mindreårig.
Danmark har i sit mundtlige indlæg i sagen bl.a. gjort gældende, at dette spørgs-
mål henhører under den nationale skønsmargin. Det må derfor være op til de
nationale domstole at tage stilling til, om der skal ske udvisning.
Sagen er endnu ikke afsluttet.
d) Sag C-529/11, Alarape og Tijani
EUU alm. del (11) – bilag 260 (notat om afgivelse af indlæg i
sagen)
Justitsministeren:
Endelig vil jeg nævne den såkaldte Alarapesag.
Sagen handler om, hvorvidt en forælder til et voksent barn kan få afledt opholds-
ret i en situation, hvor det voksne barn er under uddannelse – og ikke umiddelbart
har et særligt omsorgsbehov, men fortsat er økonomisk afhængigt af forælderen.
Danmark har i et skriftligt indlæg gjort gældende, at en forælder til et myndigt barn
ikke har mulighed for at opnå en afledt opholdsret, medmindre barnet fortsat har
behov for forælderens tilstedeværelse og omsorg med henblik på at færdiggøre
sin uddannelse.
Sagen er endnu ikke afsluttet.
850
EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 440: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 2/3-12
23. Europaudvalgsmøde 2/3-12
FO
Punkt 2. Rådsmøde nr. 3152 (miljø) den 9. marts 2012
Dagsordenspunkterne 1-3 hører under Klima- og Energiministeriets ressort og
blev forelagt af klimaministeren.
Dagsordenspunkterne 4-6 hører under Miljøministeriets ressort og blev fore-
lagt af miljøministeren.
Klimaministeren:
Der er to sager på rådsmødedagsordenen, som jeg vil frem-
lægge for Europaudvalget. Det gælder rådskonklusioner om opfølgning på Dur-
ban og rådskonklusioner om ”Roadmap for Low Carbon Economy 2050”. Sager-
ne forelægges til orientering.
Udover de to sæt rådskonklusioner har jeg sat Kommissionens forslag til en revi-
deret EU-moniteringsmekanisme på dagsordenen i Europaudvalget.
Sagen er godt nok ikke på rådsmødedagsordenen den 9. marts, men det kan
ikke udelukkes, at der i løbet af foråret vil kunne indledes trialogforhandlinger med
Europa-Parlamentet i sagen. Derfor har jeg valgt en tidlig forelæggelse i Euro-
paudvalget til forhandlingsoplæg.
Miljøministeren:
Jeg beklager, at jeg kom for sent. Behandlingen af den første
del af dette dagsordenspunkt gik simpelt hen så hurtigt. Jeg cyklede fra mit mini-
sterium så hurtigt, jeg overhovedet kunne, for ikke at spilde jeres tid.
Jeg kan henvise til det samlenotat om rådsmøde for miljø den 9. marts, miljøde-
len, som blev sendt til udvalget den 23. februar 2012.
Der er 3 punkter på rådsmødet, som vedrører mit ressortområde. Alle punkter
forelægges til orientering.
Klimadelen:
1. Rådskonklusioner: Opfølgning på Durbankonferencen COP17/CMP7
Rådskonlusioner
Rådsmøde 3152 – bilag 2 (samlenotat side 2)
Klimaministeren:
Det er min forventning, at EU's klimaministre den 9. marts vil
vedtage rådskonklusioner som opfølgning på COP17 i Durban i december sidste
år, som fastlægger EU's overordnede positioner på centrale udeståender.
Det drejer sig i alt væsentligt om afsnittene om Kyotoprotokollen, og her særligt
spørgsmål om EU's position vedrørende overskydende landekvoter, de såkaldte
AAU'er – der er mange svære og vanskelige forkortelser i disse sager – og om
hvordan EU og medlemslandene skal indmelde et emissionsbudget, en såkaldt
QELRO.
851
EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 440: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 2/3-12
23. Europaudvalgsmøde 2/3-12
Med hensyn til AAU'erne har vi som formandskab lagt op til, at EU skal nå et
skridt videre i forhold til rådskonklusionerne fra oktober 2011. Ambitionen er at nå
til enighed om en række overordnede principper for overførsel og anvendelse af
AAU'er.
Formandskabet har generelt fået bred opbakning til sin tilgang, hvor der tages
udgangspunkt i den model, der var tæt på at blive forhandlet på plads i EU-
kredsen i Durban. Ikke alle medlemslande er dog enige i den tilgang, og nogle
ønsker i stedet at få adgang til størst mulig overførsel og brug af AAU'er. Vi forsø-
ger i øjeblikket ihærdigt at få enderne til at mødes ved en aktiv diplomatisk indsats
op til rådsmødet. Jeg taler meget i telefon i disse dage.
Den danske regerings holdning er fortsat, at der principielt bør ske en fuld annul-
lering af alle overskydende landekvoter. Regeringen kan dog – måske ikke over-
raskende – støtte formandskabets tilgang om, at vi forsøger at opnå et kompro-
mis.
Med hensyn til indmeldelse af emissionsbudget har vi fra formandskabets side
lagt op til, at EU den 1. maj indmelder foreløbig information om et emissionsbud-
get, som baserer sig på EU's klima- og energipakke fra 2008. Der er tale om ét
fælles tal for EU27, hvilket svarer til den måde, man fra EU's side indmeldte i for-
bindelse med Kyotoprotokollens første forpligtelsesperiode.
Nogle lande er bekymrede for, at indmeldelsen af EU’s emissionsbudget kan føre
til øgede reduktionsforpligtelser i forbindelse med klima- og energipakken. De har
udtrykt ønske om allerede nu at få klarhed over de enkelte medlemsstaters emis-
sionsbudgetter.
Det danske formandskab lægger som nævnt op til, at indmeldelsen baseres på
klima- og energipakkens reduktionsmålsætninger. Det er vores forhåbning, at det
at få principperne gjort helt klare kan berolige de bekymrede lande.
Endelig er der spørgsmålet om længden af ny forpligtelsesperiode. Her har for-
mandskabet lagt op til, at perioden skal løbe frem til 2020 for at sikre parallelitet
med klima- og energipakken, og for at Kyotoreglerne bevares i overgangsperio-
den frem mod en global aftale. Det kobles med muligheden for at øge ambitions-
niveauet undervejs.
Også her kan regeringen støtte formandskabet. Der er forholdsvis bred opbak-
ning til denne tilgang, selv om enkelte lande fortsat insisterer på en kortere forplig-
telsesperiode. Det er værd at notere sig, at det primært er lande med store over-
skud af AAU'er, der ønsker en kortere forpligtelsesperiode.
Jakob Ellemann-Jensen
støttede varmt op om regeringens holdning med hen-
syn til annullering af overskydende landekvoter, idet der ellers var tale om "varm
luft", som fuldstændig ville udhule hensigten.
Klimaministeren
erkendte, at AAU'erne i øjeblikket er smertensbarnet. Der er
forskellige måder at angribe dem på. Vi går ind for en annullering, men der er en
mellemvej, som indebærer, at man reducerer antallet af kvoter, eller at man læg-
ger begrænsninger på, hvordan de må benyttes, f.eks. om de må handles. Her-
852
EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 440: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 2/3-12
23. Europaudvalgsmøde 2/3-12
ved kan man få begrænset skaden. Man kan trøste sig med, at der ikke er så
mange lande, der forventes at tiltræde den nye Kyotoperiode, og derfor er der
heller ikke så mange lande, der ønsker at købe "varm luft".
853
EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 440: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 2/3-12
23. Europaudvalgsmøde 2/3-12
2. Rådskonklusioner: Roadmap towards a Low Carbon Economy 2050
Rådskonlusioner
KOM (2011) 0112
Rådsmøde 3152 – bilag 2 (samlenotat side 7)
KOM (2011) 0112 – bilag 1 (grundnotat af 15/4-11)
KOM (2011) 0112 – bilag 2 (henvendelse af 18/5-11 fra
Greenpeace)
Udvalgsmødereferater:
EUU alm. del (10) – bilag 534 (side 1522, senest behandlet i
EUU 17/6-11)
Rådsmøde 3097 – bilag 3 (skriftlig forelæggelse af rådsmøde
transport, telekommunikation og energi 10/6-11)
Klimaministeren:
Det danske formandskab har fremlagt et udkast til rådskonklu-
sioner om Kommissionens meddelelse om en Low Carbon Economy Roadmap
2050.
Meddelelsen blev fremlagt af Kommissionen allerede i marts 2010, og det ungar-
ske formandskab forsøgte – som nogle måske kan huske – at få vedtaget råds-
konklusioner i juni 2010.
Det lykkedes ikke for det ungarske formandskab. Et medlemsland blokerede, for-
di rådskonklusionerne anerkendte, at den omkostningseffektive reduktionsti for
EU mod målet om 80-95 pct. reduktion af CO
2
-udledningerne i 2050 faktisk går
gennem en reduktion på 25 pct. allerede i 2020 i forhold til 1990.
Danmark har genoptaget forhandlingerne i sagen for at sikre fremdrift i EU's kli-
mapolitik. Formandskabets udkast til rådskonklusioner forsøger at imødekomme
det medlemsland, som blokerede rådskonklusioner sidste år ved simpelt hen at
fjerne henvisningen til de 25 pct. i 2020.
Formandskabets målsætning er i stedet at vedtage milepæle for EU’s CO
2
-
udledning i 2030 og 2040. Milepæle vil være et første skridt på vejen mod senere
at fastsætte bindende mål, som vil give vores virksomheder og industri klare og
langsigtede rammevilkår, der kan drive grøn innovation og grøn vækst i Europa.
Jeg skal ikke lægge skjul på, at forhandlingssituationen fortsat er særdeles van-
skelig. Der er i få lande – og særligt i det land, som blokerede for konklusionerne
sidst – modstand mod at anerkende omkostningseffektive reduktionsprocenter på
40 pct. i 2030 og 60 pct. i 2040. På trods af at der alene er tale om ikke-bindende
milepæle. Der er også i få lande modstand mod at give Kommissionen mandat til
at fremlægge konkrete forslag til, hvorledes EU kan forfølge en omkostningseffek-
tiv klimaindsats frem mod 2030.
Jeg – og regeringen – vil som formandskab frem mod og under rådsmødet gøre
alt, hvad vi kan, for at lande et fornuftigt kompromis. Det er nogle vigtige konklusi-
oner. Men det skal også ske sådan, at den videre udvikling af EU's interne klima-
politik ikke sendes i den forkerte retning. Jeg vil ikke lægge skjul på, at det bliver
854
EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 440: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 2/3-12
23. Europaudvalgsmøde 2/3-12
overordentligt vanskeligt, da vedtagelsen af rådskonklusioner som bekendt kræ-
ver enstemmighed.
Jakob Ellemann-Jensen
mindede om, at de nuværende regeringspartier tidlige-
re havde haft en meget ambitiøs målsætning om en drivhusgasreduktion på 30
pct. i 2020, og spurgte, hvad der nu er regeringens strategi på det område. Han
syntes, konklusionerne var en tynd kop te, men erkendte, at sagen var "op ad
bakke".
Klimaministeren
erkendte, at det står sløjt til med hensyn til den reduktion på 30
pct., som et bredt flertal i Folketinget ønsker, idet kun England og Sverige støtter
os. Det er vurderingen, at formandskabet ikke bør tage sagen op på rådsmødet
for ikke at lide et smerteligt nederlag, men hvis Tyskland ændrer holdning, kan vi
måske gøre et forsøg. Selv havde klimaministeren mest tiltro til en anden måde at
gøre det på, nemlig at man får vedtaget et direktiv, som indebærer en 20 pct. re-
duktion i 2020, hvilket giver en de facto reduktion på op mod 25 pct. Hvis vi ikke
samtidig justerer kvotesystemet, får vi rigtigt svært ved at få et velfungerende kvo-
tesystem med nogle fornuftige priser. Man kan bede Kommissionen om at vurde-
re, hvad der vil være fornuftigt. Det kan vi ikke nå at implementere under dansk
formandskab, men vi kan måske give et mandat til Kommissionen. Fordelen ved
denne metode er, at et direktiv kan vedtages med kvalificeret flertal, mens råds-
konklusioner kræver enstemmighed.
855
EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 440: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 2/3-12
23. Europaudvalgsmøde 2/3-12
FO
3. Forordning om en mekanisme til overvågning og rapportering af
drivhusgasemissioner og rapportering af andre oplysninger
vedrørende klimaændringer på nationalt plan og EU-niveau
Tidlig forelæggelse
KOM (2011) 0789
Rådsmøde 3152 – bilag 2 (samlenotat side 13)
KOM (2011) 0789 – bilag 1 (grund- og nærhedsnotat af 22/12-
11)
Klimaministeren:
Som nævnt har jeg valgt at forelægge Kommissionens forslag
til forordning om en revideret EU-moniteringsmekanisme til forhandlingsoplæg i
Europaudvalget.
Forslaget omhandler en mekanisme for EU’s og medlemsstaternes overvågning
og rapportering af drivhusgasemissioner og andre relevante oplysninger om de-
res klimaindsats.
Forordningen erstatter og udbygger gældende interne EU-rapporteringskrav.
Forslaget er beskrevet ganske detaljeret i samlenotatet. Grundlæggende er for-
målet med forslaget at samle forskellige gamle og nye rapporteringskrav fra FN
og EU – herunder EU’s klima- og energipakke – i en enkelt regulering.
Regeringen er enig i, at der er behov for at strømline forskellige EU-rapporterings-
krav og luge ud i rapporteringen af oplysninger, som Kommissionen alligevel ikke
anvender.
Regeringen er enig med Kommissionen i, at der også er behov for justeringer for
at implementere EU’s klima- og energipakke og for at implementere nye rapporte-
ringskrav under FN’s klimakonvention.
Overordnet vurderes det, at Danmark vil kunne leve op til nye rapporteringskrav
uden væsentlige meromkostninger. En eventuelt øget rapporteringsindsats vil
primært betyde en øget indsats fra statens side – og altså ikke for danske virk-
somheder.
FO
Regeringen er generelt positiv over for forslaget. Men vi arbejder for, at reglerne
bliver så ubureaukratiske som mulig, herunder at dobbeltarbejde i forhold til FN
reduceres.
Desuden anlægger regeringen generelt en restriktiv tilgang, hvor udbygning af
reglerne som udgangspunkt kun bør ske i forlængelse af forpligtelser i FN og i EU
– f.eks. i forbindelse med implementeringen af klima- og energipakken.
Omvendt er det selvfølgelig vigtigt, at vi ved, hvad der foregår, og hvordan det
går med EU's klimapolitik.
Jakob Ellemann-Jensen
støttede regeringens forhandlingsoplæg. Han pegede
på, at det er afgørende, at der er enighed om, hvordan man måler. Det er vist ikke
helt klart formuleret i øjeblikket.
856
EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 440: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 2/3-12
23. Europaudvalgsmøde 2/3-12
Klimaministeren
takkede for opbakningen. Han erkendte, at det vil være en for-
del, når man skal veje forskellige typer af indsatser, at man bruger samme måle-
stok. Det er just det, der er intentionen.
Næstformanden
konkluderede, at der ikke var konstateret et flertal imod rege-
ringens forhandlingsoplæg, idet ingen partier havde ytret sig imod det.
857
EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 440: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 2/3-12
23. Europaudvalgsmøde 2/3-12
Miljødelen:
4. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af
direktiv 2011/18/EF for så vidt angår medlemsstaternes mulighed for
at begrænse eller forbyde dyrkning af GMO´er på deres område
(Evt.) politisk enighed
KOM (2010) 0375
Rådsmøde 3152 – bilag 1 (samlenotat side 2)
KOM (2010) 0375 – bilag 2 (grund- og nærhedsnotat af 3/9-10)
KOM (2010) 0375 – bilag 10 (henvendelse af 1/3-12 fra DI
Landbrug og Landbrug og Fødevarer)
KOM (2010) 0375 – bilag 7 (Kommissionens svar af 4/1-11 på
Folketingets udtalelse)
KOM (2010) 0375 – bilag 6 (udtalelse af 22/10-10 fra
Europaudvalget og Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri)
KOM (2010) 0375 – bilag 5 (henvendelse af 5/10-10 fra
Greenpeace)
KOM (2010) 0375 – svar på spørgsmål 1
KOM (2010) 0375 – svar på spørgsmål 2
EUU alm. del (10) – svar på spørgsmål 4
EU-note (10) – E 23 (notat af 13/12-10 om juridisk slagsmål om
forslaget)
Udvalgsmødereferater:
EUU alm. del (10) – bilag 534 (side 1518, senest behandlet i
EUU 17/6-11)
EUU alm. del (10) – bilag 504 (side 1293 FO, forhandlingsoplæg
forelagt 19/5-11)
Miljøministeren:
Punktet forelægges til orientering.
Det danske formandskab har sat punktet på dagsordenen med henblik på at op-
nå politisk enighed og har fremlagt et kompromisforslag, der forsøger at balance-
re mellem to hensyn.
På den ene side at bryde det blokerende mindretal, der ikke ønsker at åbne op for
nationale afgørelser om dyrkning af GMO’er. Og på den anden side den meget
store gruppe af medlemsstater – der er faktisk tale om 22 medlemsstater – der
ønsker på den ene eller anden måde at få ret til at begrænse eller forbyde dyrk-
ning af GMO’er på deres territorium.
Det er ikke nogen nem sag, og to forudgående formandskaber har måttet opgive
at løse den gordiske knude.
Det blokerende mindretal har begrundet modstanden mod, at medlemslandene
kan indføre nationale begrænsninger eller forbud mod dyrkning, med, at det vil
være i strid med WTO-reglerne og reglerne om det indre marked, samt at det
underminerer EU’s ekspertkomites – altså EFSA’s – autoritet.
858
EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 440: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 2/3-12
23. Europaudvalgsmøde 2/3-12
Efter anmodning fra formandskabet har både Rådets og Kommissionens juridiske
tjenester redegjort for, at de ikke vurderer, at forslaget om nationale afgørelser vil
være i strid med hverken WTO-reglerne eller reglerne om det indre marked.
Kommissionen vurderer heller ikke, at nationale afgørelser vil underminere
EFSA’s autoritet, hvis det gøres klart, at de nationale begrundelser ikke må være i
strid med EFSA’s risikovurdering af den pågældende GMO.
Formandskabets kompromisforslag fastholder derfor ideen i Kommissionens op-
rindelige forslag om at give medlemsstaterne en ret til at begrænse eller forbyde
dyrkning af EU-godkendte GMO’er på deres territorium. Fjerner man denne ret for
at imødekomme det blokerende mindretal, vil det udløse et nyt blokerende min-
dretal af lande fra den store gruppe, der ønsker en sådan ret.
Kompromisforslaget giver derfor medlemslandene en ret til at begrænse eller for-
byde dyrkning af GMO-planter ved at anvende begrundelser i henhold til EU-
traktaten som f.eks. miljø, by- og landsplanlægning, socioøkonomi og sameksi-
stens, som er komplementære i forhold til EFSA’s risikovurdering. En national
afgørelse skal herudover være proportional og ikke-diskriminerende og den skal
notificeres til Kommissionen.
For at imødekomme det blokerende mindretal indfører kompromisforslaget her-
udover en særlig mulighed for medlemslandene for under ansøgningsprocessen
forud for godkendelsen af GMO-planter på fællesskabsniveau at orientere ansø-
geren om, at man ikke ønsker, at den ansøgte GMO-plante skal dyrkes på med-
lemslandenes territorium. Dette betyder, at det geografiske område i godkendel-
sen ikke vil omfatte medlemslandene, hvis ansøgeren imødekommer medlems-
landenes anmodning.
Formandskabet vurderer samlet set, at kompromisforslaget tilgodeser det bloke-
rende mindretals bekymringer, og håber, at det blokerende mindretal herefter ikke
vil stille sig i vejen for en samlet løsning, der tilgodeser et stærkt ønske fra 22
medlemslande om at få ret til selv at bestemme. om en EU-godkendt GMO må
dyrkes på medlemslandets territorium.
Danmark vil under forhandlingerne basere sig på det forhandlingsoplæg, som
blev forelagt Folketingets Europaudvalg den 19. maj 2011, og kan støtte for-
mandskabets kompromisforslag.
Pia Adelsteen
henviste til, at Europaudvalget havde haft GMO'er på dagsorde-
nen flere gange. For Dansk Folkeparti har essensen hele tiden været, at vi skal
have reel mulighed for at sige nej, altså at det skal være en national kompetence.
Hun forstod, at det var det, kompromisforslaget lagde op til, men ville gerne have
en bekræftelse herpå. Hun kunne forstå, at rigtigt mange lande gerne ville have
denne kompetence til at sige nej.
Merete Riisager
spurgte, om forslaget vil være en teknisk handelshindring, hvis
de enkelte lande får mulighed for at blokere for GMO'er.
Desuden spurgte hun, om Danmark i højere grad får mulighed for at tillade
GMO'er, hvis vi skulle ønske det.
859
EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 440: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 2/3-12
23. Europaudvalgsmøde 2/3-12
Jakob Ellemann-Jensen
var tilfreds med, at en medlemsstat ikke kan gå ind og
underkende en afgørelse fra EFSA. Forholdet til WTO bekymrede ham. Derfor
spurgte han, om Kommissionen vil bakke op om Danmark, hvis vi siger nej, og
det kommer til en sag i WTO.
Miljøministeren
sagde til Pia Adelsteen, at selv om en GMO bliver godkendt på
EU-plan, skal de enkelte medlemsstater kunne sige nej tak. Nogle tror, at hvis
man bare blokerer dette forslag, vil Kommissionen ikke godkende GMO'er. Det
var dog miljøministerens opfattelse, at Kommissionen under alle omstændigheder
ville godkende GMO'er. Regeringen synes, det enkelte land skal have mulighed
for at sige nej. Dermed lever vi også bedst op til det forhandlingsoplæg, regerin-
gen har fået.
Med hensyn til tekniske handelshindringer og WTO sagde miljøministeren til Me-
rete Riisager, at vi har fået afklaret, at forslaget ikke er WTO-stridigt. Det ville det
være, hvis det var en teknisk handelshindring. Miljøministeren sagde, at forslaget
ikke udelukker godkendelse af flere GMO'er hvis der kommer en ny politisk linje i
Danmark, som er mere positiv over for GMO'er.
Når vi går ind for, at enkelte lande skal kunne tage kontakt direkte til ansøgeren,
er det for at undgå bureaukrati. Hvis ansøgeren f.eks. siger, han ikke vil eksporte-
re til Danmark, Østrig og Frankrig, behøver man ikke igangsætte en notifikations-
proces.
De begrundelser, der anføres i forbindelse med et nej, skal være komplementære
til EFSA's begrundelse for at sige ja, så man ikke undergraver EFSA's autoritet,
sagde miljøministeren til Jakob Ellemann-Jensen.
Kommissionen bekræfter, at hele Fællesskabet vil stå bag Danmark, hvis vi siger
nej, og der skulle komme en sag i WTO.
Pia Adelsteen
ville gerne være sikker på, at det var helt juridisk afklaret, at der
ikke bliver problemer med WTO-reglerne.
Miljøministeren
sagde, at da en konkret sag ikke havde været forelagt en dom-
stol, kunne man aldrig fuldstændig udelukke, at vi ville blive dømt, men de bedste
juridiske eksperter i Rådets juridiske tjeneste og i Kommissionens juridiske tjene-
ste vurderede, at reglerne ikke var WTO-stridige.
860
EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 440: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 2/3-12
23. Europaudvalgsmøde 2/3-12
5. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om oprettelse
af et program for miljø- og klimaindsatsen (LIFE)
Orienterende debat
KOM (2011) 0874
Rådsmøde 3152 – bilag 1 (samlenotat side 19)
KOM (2011) 0874 – bilag 1 (grund- og nærhedsnotat af 13/2-12)
Miljøministeren:
Punktet forelægges til orientering.
Formandskabet har sat punktet på dagsordenen med henblik på en politisk drøf-
telse af bl.a. Kommissionens forslag om at afskaffe den forhåndsfordeling af mid-
lerne mellem medlemslandene, som blev indført for programmet i budgetperioden
fra 2007-13, til fordel for en fordeling, der i højere grad baseres på projekternes
kvalitet, samt regler, der skal sikre, at alle medlemslande hen over den 7-årige
budgetperiode kommer til at gennemføre den nye type såkaldt integrerede projek-
ter inden for de prioriterede kategorier.
Med forslaget introduceres de integrerede projekter som en ny projektype, der er
kendetegnet ved at være mere omfattende LIFE projekter med en større geogra-
fisk dækning – rettet imod at implementere EU's miljø- og klimalovgivning og med
det sigte samtidig at mobilisere midler fra andre EU fonde, f.eks. landdistriktsmid-
ler eller regionalfondsmidler.
Udover en anderledes fordeling af LIFE-midlerne og introduktionen af integrerede
projekter vil jeg fremhæve to yderligere nyskabelser i programmet, der introduce-
res med forslaget, og som regeringen støtter:
1. Der oprettes et selvstændigt klima delprogram, som finansieres ved en udvi-
delse af de samlede LIFE midler med 25 pct. – det drejer sig om 0,8 mia. eu-
ro – som bliver reserveret til projekter rettet mod forebyggelse af klimaforan-
dringer, klimatilpasning og klimaforvaltning og -information.
2. Som noget nyt vil medlemsstaterne fremover i komitéprocedure skulle træffe
beslutning om udformningen af flerårige arbejdsprogrammer for fordeling af
LIFE-støtten, herunder vedrørende fordeling af støtten mellem de forskellige
prioriterede områder og mellem forskellige tilskudstyper.
Danmark kan fuldt ud støtte Kommissionens forslag om at LIFE-midlerne frem-
over primært skal fordeles ud fra en vurdering af projekternes kvalitet og er tilfreds
med at LIFE-programmets fokus via integrerede projekter og en mere målrettet
programplanlægning i højere grad rettes mod gennemførelse af den eksisterende
miljølovgivning på en række centrale felter.
Udover lovgivningen vedrørende beskyttelse af natur og biodiversitet, der fortsat
vil blive tilgodeset med den største budgetandel under LIFE, prioriterer program-
met gennemførelse af EU lovgivning på klimaområdet samt på områderne vand-
miljø, affald og luft.
861
EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 440: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 2/3-12
23. Europaudvalgsmøde 2/3-12
Danmark kan også støtte formandskabets intention om at søge at tilvejebringe en
enighed blandt medlemslandene på miljørådsmødet den 11. juni om alle elemen-
ter i forslaget på nær den foreslåede budgetramme på i alt 3,2 mia. euro. Budget-
tet for LIFE vil først blive forhandlet endeligt på plads i forbindelse med de samle-
de budgetforhandlinger, der først forventes afsluttet i Det Europæiske Råd under
irsk formandskab i første halvår 2013.
Jakob Ellemann-Jensen
syntes, det var glimrende med flere midler til LIFE. Han
bad miljøministeren kommentere de bekymringer, der var givet udtryk for fra Ver-
densnaturfonden og Dansk Ornitologisk Forening med hensyn til afskaffelse af
muligheden for at medregne eget arbejde ved finansieringen.
Miljøministeren
svarede, at i øjeblikket kan man få 50 pct. medfinansiering. Det
hæver man nu til 70 eller 80 pct. Til gengæld fjerner man muligheden for at få
moms og egen arbejdskraft refunderet. Der kommer ikke flere penge. Miljømini-
steren var klar over, at der er nogle mindre NGO'er, som har brug for at få refun-
deret egen arbejdskraft, så hun ville kigge på problemet.
862
EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 440: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 2/3-12
1123370_0029.png
23. Europaudvalgsmøde 2/3-12
6. EU´s bidrag til sluttekst fra RIO+20-konferencen den 20.-22. juni
2012: ”Pathways to a Sustainable future”
Rådskonklusioner
KOM (2011) 0363
Rådsmøde 3152 – bilag 1 (samlenotat side 28)
EUU alm. del (11) – bilag 277 (internt positionspapir om
forhandlingsteksten til Rio+20) (fortroligt)
EUU alm. del (11) – bilag 278 (forhandlingsteksten vedr. Rio+20)
Behandling af rådskonklusionerne af 10/10-11:
Udvalgsmødereferat:
EUU alm. del (11) – bilag 126 (side 32, senest behandlet i EUU
7/10-11)
http://register.consilium.europa.eu/pdf/da/11/st15/st15388.da11.p
df
(rådskonlusioner om EU’s overordnede holdning til
forberedelse af Rio+20)
Miljøministeren:
Punktet forelægges til orientering.
Danmark kan generelt støtte formandskabets udkast til rådskonklusioner om
Rio+20.
Rådskonklusionerne er præsenteret efter fremlæggelse af Rio slutdokumentet –
det såkaldte zero draft – i slutningen af januar, som vil være genstand for forhand-
ling i New York frem til Riokonferencen i juni.
Rådskonklusionerne bygger videre på de rådskonklusioner, som blev vedtaget i
oktober, og fastlægger EU’s forhandlingsramme.
Fra dansk side er vi enige i de centrale temaer, som rådskonsklusionerne frem-
hæver, herunder behovet for vedtagelse af en grøn økonomikøreplan med kon-
krete initiativer og mål internationalt og en opgradering af FN’s miljøprogram,
UNEP, til en særorganisation.
Det er nu, vi fra EU’s side skal vise omverdenen, at vi er indstillet på at gå efter
konkrete og forpligtigende resultater for verdenssamfundet i form af mål og tidsfri-
ster. På det område kunne rådskonklusionerne godt blive forbedret.
EU skal aktivt bidrage til globalt lederskab. I den sammenhæng vil Danmark aktivt
støtte de bestræbelser, der finder sted på internationalt plan i forhold til at formu-
lere globale bæredygtighedsmål – eksempelvis på vand og energi.
Danmark støtter en udfasning af miljøskadelige subsidier og bæredygtige indkøb
som væsentlige elementer i den globale omstilling til en grønnere verdensøko-
nomi.
Samtidig støtter Danmark, at det er vigtigt med aktiv inddragelse af erhvervslivet
og civilsamfundet.
863
EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 440: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 2/3-12
23. Europaudvalgsmøde 2/3-12
Jakob Ellemann-Jensen
ville gerne vide, hvad forskellen egentlig er på "sustai-
nable development goals" og "green economy roadmap", idet han kunne være
bange for, at det, man vil gå over til, kan blive mindre målbart og mindre konkret.
Miljøministeren
indrømmede, at begge begreber indeholdt mange af de samme
ting. Nogle udviklingslande var skeptiske over for "green economy roadmap", idet
de var bange for, at det kunne være en måde at genindføre protektionisme på. Så
vi må blive klarere med hensyn til, hvad begrebet indebærer. Det drejer sig om
klima og energi, fødevarer, havene og ressourcespild. Det er vigtigt, at der ikke
tages for mange områder med, men der må heller ikke kun være ét.
864
EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 440: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 2/3-12
23. Europaudvalgsmøde 2/3-12
FO
Punkt 3. Rådsmøde nr. 3154 (udenrigsanliggender – handel) den 16.
marts 2012
Handelsministeren:
Jeg vil i dag forelægge punkterne på rådsmødet vedrøren-
de udenrigsanliggender – handel. Jeg forelægger én sag til forhandlingsoplæg.
De resterende punkter er alle til orientering.
1. Forslag til forordning vedrørende overgangsordninger for bilaterale
investeringsbeskyttelsesaftaler mellem medlemsstater og
tredjelande (grandfathering-forordningen)
Orienteringsdebat
KOM (2010) 0344
Rådsmøde 3154 – bilag 1 (samlenotat side 2)
KOM (2010) 0344 – bilag 1 (grundnotat af 7/9-10)
Udvalgsmødereferater:
EUU alm. del (10) – bilag 502 (side 1194, senest behandlet i
EUU 6/5-11)
EUU alm. del (09) – bilag 558 (side 1564, behandlet i EUU 9/9-
10)
Handels- og investeringsministeren:
En af de sager, hvor vi håber at få et kon-
kret resultat fra det danske formandskab på det handelspolitiske område, er for-
ordningen, der skal sikre, at medlemslandenes nationale bilaterale investerings-
beskyttelsesaftaler fortsat er gyldige i henhold til EU-retten, efter at Lissabontrak-
taten gjorde investeringsområdet til eksklusiv EU-kompetence.
På rådsmødet ventes en drøftelse af status i trilogforhandlingerne, især bevægel-
serne i Rådet og Europa-Parlamentet i forhold til Kommissionens kompromisfor-
slag.
Den danske nationale tilgang har hele tiden været, at denne sag skulle afklares
hurtigst muligt for at undgå, at der kom unødvendig tvivl om investorernes retssik-
kerhed. Desuden er afklaringen i forhold til de gamle aftaler nødvendig, for at EU
kan bruge sine ressourcer fremadrettet på at forhandle nye investeringsaftaler.
EU's fælles investeringsaftaler med tredjelande er til gavn for vækst og job i Eu-
ropa og bestemt også i Danmark.
865
EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 440: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 2/3-12
23. Europaudvalgsmøde 2/3-12
FO
2. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om
anvendelse af et arrangement med generelle toldpræferencer (GSP-
forordningen)
Orienteringsdebat
KOM (2011) 0241
Rådsmøde 3154 – bilag 1 (samlenotat side 5)
Udvalgsmødereferater:
EUU alm. del (10) – bilag 502 (side 1190, senest behandlet i
EUU 6/5-11)
Handels- og investeringsministeren:
Europaudvalget blev senest orienteret om
Kommissionens forslag til en ny GSP-forordning forud for rådsmødet i maj 2011,
hvor forventningerne til hovedelementerne i Kommissionens forslag kort blev
præsenteret. På rådsmødet den 16. marts forventes en ny drøftelse af status i
forhandlingerne.
Siden offentliggørelsen af Kommissionens forordningsforslag i maj 2011 er for-
handlingerne skredet frem både i Rådet og i Europa-Parlamentets udvalg om
international handel – INTA-komiteen. Forhandlingerne er begge steder nået så
langt, at der kan være behov for, at regeringen forpligter sig inden for de kom-
mende uger eller måneder. I første omgang handler det om, at medlemslandene
skal give formandskabet mandat til forhandlingerne med Europa-Parlamentet
med henblik på at nå til enighed om en kompromistekst. Og i anden omgang vil
det dreje sig om, at medlemslandene skal vedtage den færdigforhandlede GSP-
forordning.
Regeringens udgangspunkt i forhandlingerne har været, at GSP-ordningen skal
bevares som et af EU’s vigtigste handelsinstrumenter til at bistå udviklingslande-
ne med at øge deres eksport og derigennem bidrage til øget vækst og beskæfti-
gelse. For regeringen har udviklingshensynet stået helt centralt i forbindelse med
forhandlingerne.
Forhandlingerne i Rådet har – ikke overraskende – vist sig at være særdeles
vanskelige. Medlemslandene står stejlt over for hinanden på en række centrale
punkter. Det er derfor regeringens forventning, at det ikke vil være muligt at få
vedtaget større ændringer af Kommissionens forslag.
Det gælder bl.a. spørgsmålet om, hvilke lande der skal være omfattet af den nye
GSP-forordning, der er blandt de mest sensitive emner i forhandlingerne. Rege-
ringen lægger derfor op til, at man fra dansk side accepterer Kommissionens for-
slag om at fokusere GSP-ordningen på de fattigste og mest sårbare lande.
For at bevare et stærkt udviklingsfokus i den nye GSP-forordning vil regeringen
samtidig arbejde for en forøgelse af antallet af toldlinjer under den generelle GSP-
ordning, så den gøres mere attraktiv og kan bidrage til øget eksport fra GSP-
landene. Realistisk set må vi forvente, at der maksimalt kan opnås en begrænset
forøgelse.
866
EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 440: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 2/3-12
23. Europaudvalgsmøde 2/3-12
Regeringen lægger desuden op til, at vi fra dansk side støtter Kommissionens
forslag om at ændre på det såkaldte økonomiske sårbarhedskriterium i GSP+
ordningen. Dermed får flere lande mulighed for at kvalificere sig til ordningen,
hvilket vil medvirke til at fremme bæredygtig udvikling og god regeringsførelse.
Plusset betyder, at man skal levere disse ting. Samtidigt skal vi sikre, at de lande,
som får adgang til GSP+ ordningen, også lever op til kravene om effektiv gen-
nemførelse af de 27 internationale konventioner om menneskerettigheder, ar-
bejdstagerrettigheder, miljø og god regeringsførelse. Regeringen støtter derfor
Kommissionens forslag om en forstærket overvågning og evaluering af landenes
gennemførelse af konventionerne.
Regeringen hilser også Kommissionens forslag om at ændre på den såkaldte
”produktgradueringsmekanisme” velkommen, så man bedre undgår at suspende-
re toldpræferencer for ikke-konkurrencedygtige lande. Regeringen støtter ligele-
des, at eksporten fra små og sårbare lande inden for GSP+ ordningen ikke bliver
omfattet af produktgraduering, hvilket vil øge landenes incitament til at efterleve
konventionerne. Det er en ændring i forhold til, hvad der gælder i dag.
FO
Som et led i at opnå et nødvendigt kompromis mellem de forskelligrettede
landeinteresser i Rådet vil regeringen kunne acceptere en eventuel skærpelse af
den såkaldte beskyttelsesmekanisme, hvis formål er at beskytte visse sensitive
industrisektorer i EU – tekstiler/tøj og landbrug – mod store importstigninger.
Endelig lægger regeringen op til, at Danmark accepterer Kommissionens forslag
om beslutningsprocedurer, som afspejler den nye institutionelle balance mellem
Rådet, Europa-Parlamentet og Kommissionen set i lyset af Lissabontraktaten.
Lad mig slutte dette punkt med at konstatere, at et forhandlingsresultat i stil med
det netop skitserede vil være acceptabelt for Danmark ikke mindst i lyset af den
særdeles vanskelige forhandlingssituation, der vil være i Rådet. Samtidig vil det
sende et vigtigt signal til resten af verden om, at EU fortsat har en stærk profil, når
det drejer sig om at hjælpe de fattigste og mest sårbare lande med at blive inte-
greret i det internationale handelssystem.
Jakob Ellemann-Jensen
sagde, at for Venstre er det helt afgørende, at der er en
sammenhæng mellem udviklingspolitik og handelspolitik, hvorfor det undrede
ham, at man for øjeblikket havde fjernet henvisningen til vækst og beskæftigelse
fra udviklingsstrategien. Med hensyn til GSP-ordningen er Venstre enig i regerin-
gens fokus på at få de lande, som har det største behov, altså de fattigste lande,
frem i køen. Han bad derfor regeringen være med til at luge ud blandt de særlige
ønsker, nogle medlemsstater havde. Beskyttelseshensynet til tekstilindustrien i
visse medlemsstater bør ikke veje lige så tungt som hensynet til udviklingslande-
ne. Naturligvis har lande med tekstilindustri det svært, men det har alle lande,
også udviklingslandene. Hvis man begrænser antallet af lande, bliver der plads til,
at man gør ordningen mere fordelagtig for de lande, som bliver i GSP-ordningen.
Merete Riisager
henviste til, at man havde drøftet GSP-ordningen ved et ufor-
melt møde hos handels- og investeringsministeren. Hun ville gerne høre ministe-
rens kommentarer til Kommissionens forslag om at reducere antallet af begunsti-
867
EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 440: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 2/3-12
23. Europaudvalgsmøde 2/3-12
gede lande fra 176 til 80, ligesom hun gerne ville høre, hvad regeringens holdning
var til mellemindkomstlandene.
Pia Adelsteen
ville gerne vide, hvorfor man ville sætte antallet af lande med
GSP-ordning ned, idet hun pegede på, at alle vil have fordel af mere handel på
tværs af grænserne.
Nikolaj Villumsen
spurgte, hvilke lande der ikke kan komme med i GSP-
ordningen, og hvilke konsekvenser ændringen vil have for dem. Skal de have en
EBA-aftale? Det skulle meget nødigt være sådan, at fordi man begynder at klare
sig lidt bedre, bliver man slået ned.
Handels- og investeringsministeren
var enig med Jakob Ellemann-Jensen i, at
når vi taler om udviklingslande, er handel nøglen til at give dem fremgang. Det
kan godt være, vi begrænser antallet af lande, men til gengæld øger vi antallet af
toldpræferencer. Der sker det, at vi skubber nogle af de rigere udviklingslande ud,
mens de fattigere lande får lov at eksportere flere varer. Ministeren havde noteret
sig, hvad Jakob Ellemann-Jensen sagde om beskyttelseshensynet over for teks-
tilindustrien i visse EU-lande, men Danmark er jo også formandsland, og vi skal
finde en balance. Det bliver ikke særlig simpelt. Hun var enig i, at der er mange
fattige lande, som har brug for adgang til det europæiske marked.
Det er rigtigt, som Merete Riisager er inde på, at Kommissionen lægger op til at
reducere antallet af lande fra 176 til 80. Det er ud fra ønsket om at koncentrere
ordningen på de lande, som har mest brug for den. Ministeren pegede på, at der
er mange måder at få adgang til EU på. Der er "everything but arms" for de aller-
fattigste lande. Der er GSP, som giver adgang til toldpræferencer. Der er GSP+,
hvor udviklingslandene skal underskrive 27 internationale konventioner. Og så er
der de økonomiske samarbejdsaftaler. Mange af de lande, som udgår af GSP,
havner i nogle af de andre kategorier. Blandt de mellemindkomstlande, som fal-
der ud, er Colombia og Peru, som til gengæld får frihandelsaftaler. Der er tale om
et stort puslespil, hvor Danmark vil arbejde for de fattigste og mest sårbare lande.
Nogle af de store lande, som ikke mere skal være med i GSP-ordningen, er Rus-
land og Brasilien, sagde ministeren til Pia Adelsteen. Men her forhandler man
frihandelsaftaler, som indebærer, at begge parter giver adgang til deres marke-
der, hvilket er særlig vigtigt for EU i relation til Rusland.
Ministeren sagde til Nikolaj Villumsen, at hun troede, at udvidelsen af antallet af
toldpræferencer faktisk ville føre til, at de udviklingslande, som stadig er med i
GSP, ville opleve, at de fik bedre adgang til det europæiske marked. Hun tilføje-
de, at hun i december måned havde diskuteret sagen med repræsentanter for
Den Dominikanske Republik og var blevet overrasket over, at de foretrak EBA'er,
som gav en bedre balance politisk. Udfordringen ligger i, at man ikke kan være
med i EBA efter 2014, hvis man ikke har gennemført forhandlingerne om en øko-
nomisk partnerskabsaftale.
Merete Riisager
sagde, at Liberal Alliance ikke kan støtte regeringens forhand-
lingsoplæg, idet partiet grundlæggende er imod, at mellemindkomstlandene ikke
skal have forbedret adgang til det europæiske marked, idet det mener, at frihan-
del skal gælde så mange lande som muligt. Det kan ikke være rigtigt at skubbe
868
EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 440: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 2/3-12
23. Europaudvalgsmøde 2/3-12
lande ud, blot fordi de når op på et vist velstandsniveau. Vi straffer også os selv
ved at begrænse frihandelen.
Nikolaj Villumsen
kunne ikke give regeringen det ønskede mandat, fordi han
frygtede, at ændringen ville tvinge nogle udviklingslande til at åbne deres grænser
for europæiske varer, som vil udkonkurrere de lokale.
Pia Adelsteen
forstod ministeren svar sådan, at de lande, som bliver skubbet ud
af GSP, faktisk bliver opgraderet, og så havde hun ingen problemer med forhand-
lingsoplægget.
Handels- og investeringsministeren
var ked af, at Liberal Alliance ikke ville
være med til forhandlingsoplægget, men understregede, at 16 af de lande, som
er faldet helt ud, ikke længere opfylder det kriterium, som er sat op af Verdens-
banken for mellemindkomstlande.
Vi vil faktisk gerne øge frihandelen, sagde ministeren til Merete Riisager, men
gennem frihandelsaftaler, som går begge veje.
Ministeren betegnede det som interessant, at Liberal Alliance og Enhedslisten er
imod forhandlingsoplægget ud fra modsatrettede argumenter.
Hun takkede Pia Adelsteen for tilslutningen til forhandlingsoplægget.
Merete Riisager
var glad for ministerens syn på frihandel, men måtte stadig gå
imod forhandlingsoplægget, da hun var uenig med hensyn til ambitionsniveauet
og havde forbehold over for beskyttelsen af den europæiske tekstilindustri. Hun
havde ikke spor imod, at vi giver de fattige lande særlige vilkår. Det kan jo tage
mange år at forhandle frihandelsaftaler med de 16 lande.
Nikolaj Villumsen
gentog sin bekymring for, at f.eks. vestafrikanske lande for at
sikre deres eksport af landbrugsvarer til det europæiske marked blev tvunget til at
fjerne toldbarrierer for industrivarer, hvilket kan medføre, at de ikke længere har
nogen industri.
Handels- og investeringsministeren
mente i svaret til Merete Riisager, at de
lande, som falder ud af GPS-ordningen, har alle muligheder for at forhandle andre
aftaler. Hun fastholdt, at det ikke kan være i Europas interesse, at Rusland får lov
at eksportere til EU, hvis EU ikke får tilsvarende rettigheder på det russiske mar-
ked.
Hun forstod godt Nikolaj Villumsens bekymringer, men de vestafrikanske lande
kan eksportere på helt særlige vilkår under EBA.
Næstformanden
konkluderede, at der ikke var konstateret et flertal imod rege-
ringens forhandlingsoplæg, idet dog Enhedslisten og Liberal Alliance havde ytret
sig imod det.
869
EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 440: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 2/3-12
23. Europaudvalgsmøde 2/3-12
3. Flerpartshandelsaftale med Colombia og Peru
Politisk enighed
KOM (2011) 0569
KOM (2011) 0570
Rådsmøde 3154 – bilag 1 (samlenotat side 9)
EUU alm. del (10) – spørgsmål 26
EUU alm. del (10) – spørgsmål 27
Udvalgsmødereferater:
Rådsmøde 3112 – bilag 4 (redegørelse vedr. rådsmøde
(udenrigsanliggender – handel) 26/9-11)
EUU alm. del (10) – bilag 84 (side 116, behandlet i EUU 22/10-
10)
EUU alm. del (10) – bilag 84 (side 121, samrådsspørgsmål A,
behandlet i EUU 22/10-10)
Handels- og investeringsministeren:
Rådet forventes på rådsmødet den 16.
marts at nå til politisk enighed om underskrift og midlertidig ikrafttræden af fler-
partshandelsaftalen mellem EU, Colombia og Peru. Forhandlingerne om aftalen
blev afsluttet i 2010.
Formålet med flerpartshandelsaftalen med Colombia og Peru er at fremme sam-
handel og investeringer. Aftalen har derudover klare henvisninger til respekt for
menneskerettigheder og arbejdstagerrettigheder. Når sagen skal behandles i
Europa-Parlamentet, forventer jeg ikke desto mindre, at særligt spørgsmålet om,
hvordan EU bedst bidrager til at bedre menneskerettighedssituationen i Colom-
bia, vil komme op.
Aftalen forventes efterfølgende at blive formelt tiltrådt som A-punkt i Rådet. Afta-
len forventes tiltrådt af Europa-Parlamentet i andet halvår af 2012.
Nikolaj Villumsen
var meget kritisk over for forslaget og forstod ikke, hvorfor
man lige præcis ville belønne Colombia, som overtræder menneskerettighederne
og dræber omkring 50 faglige aktivister om året. Han kunne ikke se det som an-
det end en opgradering, når man går fra en GSP+ ordning til at få en generel
handelsaftale.
Handels- og investeringsministeren
mente, man kunne diskutere, om der var
tale om at belønne Colombia, idet der står i frihandelsaftalen, at EU kan suspen-
dere den, hvis Colombia ikke overholder menneskerettighederne. EU har altså et
håndtag. Hun delte dog Nikolaj Villumsens bekymring og var opmærksom på si-
tuationen for fagligt aktive i Colombia.
Nikolaj Villumsen
pegede på, at Colombia netop nu ikke overholder menneske-
rettighederne.
Pia Adelsteen
spurgte, om EU vil bruge det håndtag, man får.
870
EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 440: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 2/3-12
23. Europaudvalgsmøde 2/3-12
Handels- og investeringsministeren
så i modsætning til Nikolaj Villumsen afta-
len med Colombia som en mulighed for at presse Colombia yderligere i menne-
skerettighedsspørgsmålet.
Hun mente bestemt, EU ville bruge den suspenderingsmekanisme, som er sat
ind, hvis der bliver brug for det.
Nikolaj Villumsen
spurgte, hvor langt man var i processen, og ville gerne vide,
om Europaudvalget skulle give mandat på et senere tidspunkt.
Handels- og investeringsministeren
svarede, at der ikke blev søgt mandat,
dengang man påbegyndte forhandlingerne om en frihandelsaftale med Colombia
og Peru, hvilket skete under den tidligere regering, idet man ikke vurderede, at
den havde nogen økonomiske implikationer.
871
EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 440: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 2/3-12
23. Europaudvalgsmøde 2/3-12
4. Handel, vækst og udvikling
Rådskonklusioner
KOM (2012) 0022
Rådsmøde 3154 – bilag 1 (samlenotat side 11)
Handels- og investeringsministeren:
Grunden til, at jeg gør noget ud af nogle
af punkterne, er, at det er os som formandsland, der skal forhandle nogle af disse
ting på plads. Normalt er det Kommissionen, der har forhandlingskompetence på
det handelspolitiske område, men på et par af punkterne er det Danmark, der har
forhandlingskompetencen.
På rådsmødet ventes der vedtaget rådskonklusioner om Kommissionens nye
meddelelse om handel, vækst og udvikling, som blev offentliggjort i slutningen af
januar.
Den seneste meddelelse om handel og udvikling er fra 2002. Kommissionens nye
meddelelse er vigtig, eftersom det globale økonomiske landskab har ændret sig
dramatisk de seneste 10 år, hvilket selvsagt også har haft store implikationer for
handel, investeringer og udviklingspolitik.
Regeringen er generelt positiv over for Kommissionens meddelelse og støtter
vedtagelse af rådskonklusioner, som bl.a. understreger EU’s særlige ansvar over
for udviklingslandene og behovet for en forstærket indsats både nationalt, regio-
nalt og internationalt, som både inkluderer handelspolitik, udviklingsbistand og
handelsrelateret bistand.
872
EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 440: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 2/3-12
23. Europaudvalgsmøde 2/3-12
5. EU-Singapore frihandelsaftale
Politisk drøftelse
Rådsmøde 3154 – bilag 1 (samlenotat side 14)
EUU alm. del (10) – bilag 364 (grundnotat af 7/4-11)
Udvalgsmødereferater:
EUU alm. del (11) – bilag 28 (side 1617, senest behandlet i EUU
9/9-11)
Handels- og investeringsministeren
nævnte ikke dette punkt.
Nikolaj Villumsen
mente, det var relevant at efterlyse mere åbenhed i forbindel-
se med frihandelsaftalen, idet det kan få betydning for forhandlingerne med andre
asiatiske lande. Han tilføjede, at han særlig var interesseret i, hvilke muligheder
investeringsdelen giver de multinationale selskaber for at slæbe stater i retten.
Handels- og investeringsministeren
svarede, at man stadig ikke er færdig med
at forhandle investeringsdelen, så hun kunne ikke svare på spørgsmålet.
873
EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 440: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 2/3-12
23. Europaudvalgsmøde 2/3-12
6. EU-Japan frihandelsaftale
Politisk drøftelse
Rådsmøde 3154 – bilag 1 (samlenotat side 16)
Udvalgsmødereferater:
EUU alm. del (10) – bilag 502 (side 1192, senest behandlet i
EUU 6/5-11)
Handels- og investeringsministeren:
Under frokosten vil vi drøfte status for
forberedelserne af forhandlinger om en frihandelsaftale mellem EU og Japan. Det
er som bekendt en væsentlig prioritet for formandskabet, at de egentlige forhand-
linger om en frihandelsaftale kan iværksættes snarest.
Sagen indgik centralt i mit besøg i Japan den 20.-22. februar og i mine møder
med udenrigsminister Gemba og med industri- og handelsminister Edano. De
ved, at sagen er en dansk hovedprioritet. Og de ved også, at man på japansk
side må levere de afgørende indrømmelser, hvis forhandlingerne skal i gang.
Der er stort potentiale for hele EU i en frihandelsaftale med Japan. Vi skal natur-
ligvis sikre os, at der er den nødvendige fælles forståelse både i EU og i Japan af
ambitionsniveauet og rammerne for forhandlinger om en frihandelsaftale. Men
samtidig er det vigtigt for mig at slå fast, at vi i den aktuelle økonomiske situation i
EU ikke har råd til unødigt at forsinke iværksættelsen af forhandlingerne.
Jeg forventer, at vi på rådsmødet kan nå frem til en fælles forståelse af, at vi nu
må lukke de indledende forberedelser og snarest muligt komme i gang med de
egentlige forhandlinger.
874
EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 440: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 2/3-12
23. Europaudvalgsmøde 2/3-12
7. Grøn handelsliberalisering (SETA)
Politisk drøftelse
Rådsmøde 3154 – bilag 1 (samlenotat side 18)
Handels- og investeringsministeren:
Under frokosten vil der også være en
drøftelse af handelsliberalisering af miljøvenlige varer og tjenesteydelser. Det er
også en af de danske formandskabsprioriteter inden for handelspolitikken.
Danmark har gennem længere tid presset på for en liberalisering af grønne varer
og tjenesteydelser. Hidtil har drøftelserne været ført inden for rammerne af WTO
som en del af Dohaudviklingsrunden. Drøftelserne tog især fart op til COP15,
men som følge af de desværre manglende fremskridt både i FN-sporet og i WTO-
sporet er der ikke sket så meget siden.
Regeringen ønsker, at EU igen indtager en førerposition på området. Vi bør un-
dersøge alle muligheder for at bringe handelsliberalisering af miljøvenlige varer
og tjenesteydelser fremad: den multilaterale vej, den plurilaterale vej og gennem
regionale og bilaterale aftaler.
Jeg fornemmer, at der kan være et vist politisk momentum til at bevæge dagsor-
denen videre. De positive signaler fra APEC-mødet i november sidste år, hvor
man blev enige om en reduktion af tariffer på miljøvenlige varer og tjenesteydel-
ser, bekræfter dette billede.
En af de mest interessante muligheder, som er blevet fremsat, blev præsenteret
her i København under Global Green Growth Forum sidste efterår. Den Genève-
baserede tænketank "International Centre for Trade and Sustainable Develop-
ment" fremlagde et forslag om en bæredygtig energihandelsaftale ”Sustainable
Energy Trade Agreement”.
Forslaget er siden blevet præsenteret i uformelle fora rundt omkring i verden. Jeg
har også selv personligt fremsat ideen under mange bilaterale møder, og der har
været en stigende støtte til initiativet. Der er behov for at samle en kritisk masse af
lande for at kunne tage forslaget videre, der omfatter gensidig markedsadgang for
klimavenlige varer og tjenesteydelser, men også grønne offentlig indkøb, regler
for lokalt indhold og grønne subsidier.
I forbindelse med rådsmødet vil der under frokosten være en første drøftelse
blandt ministrene, som skal lede til en analyse fra Kommissionen om de videre
muligheder for grøn handelsliberalisering. Jeg forventer, at der vil blive fulgt op på
drøftelserne på handelsministermødet den 31. maj, men det vender jeg tilbage til.
875
EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 440: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 2/3-12
23. Europaudvalgsmøde 2/3-12
8. Status for ACTA-aftalen
Status for undertegnelse og ratifikation
KOM (2011) 0380
Rådsmøde 3154 – bilag 2 (supplerende samlenotat)
KOM (2011) 0380 – svar på spørgsmål 1
KOM (2011) 0380 – svar på spørgsmål 2
KOM (2011) 0380 – svar på spørgsmål 3
KOM (2011) 0380 – svar på spørgsmål 4
KOM (2011) 0380 – svar på spørgsmål 5
EUU alm. del (11) – bilag 279 (referat vedr. forhandlingsoplæg
og samråd om ACTA 19/3-10) (fortroligt)
EUU alm. del (11) – bilag 261 (borgerhenvendelse af 28/1-12
vedr. ACTA)
EUU alm. del (11) – bilag 244 (borgerhenvendelse af 26. januar
2012 vedr. ACTA-aftalen)
EUU alm. del (11) – bilag 235 (borgerhenvendelse af 20/1-12
vedr. ACTA)
EUU alm. del (11) – bilag 103 (henvendelse af 9/11-11 fra FFII
vedr. ACTA)
EUU alm. del (11) – bilag 42 (henvendelse fra FFII af 14/10-11
vedr. ACTA-aftalen)
EUU alm. del (10) – bilag 411 (henvendelse fra FFII vedr. ACTA)
EUU alm. del (10) – bilag 164 (henvendelse fra FFII vedr. ACTA)
EUU alm. del (10) – bilag 88 (henvendelse fra FFII vedr. ACTA-
aftalen)
EUU alm. del (10) – svar på spørgsmål 54
EUU alm. del (10) – svar på spørgsmål 55
EUU alm. del (10) – svar på spørgsmål 56
EUU alm. del (10) – svar på spørgsmål 57
EUU alm. del (10) – svar på spørgsmål 58
EUU alm. del (10) – svar på spørgsmål 59
EUU alm. del (10) – svar på spørgsmål 60
EUU alm. del (10) – svar på spørgsmål 61
EUU alm. del (09) – bilag 274 (formandskabets note vedr.
offentliggørelse af forhandlingsteksterne)
EUU alm. del (09) – svar på spørgsmål 52
EUU alm. del (09) – svar på spørgsmål 40
EUU alm. del (09) – svar på spørgsmål 41
EUU alm. del (09) – svar på spørgsmål 42
EUU alm. del (09) – svar på spørgsmål 44
EUU alm. del (09) – svar på spørgsmål 45
EUU alm. del (09) – svar på spørgsmål 46
EUU alm. del (09) – svar på spørgsmål 47
876
EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 440: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 2/3-12
23. Europaudvalgsmøde 2/3-12
EUU alm. del (08) – svar på spørgsmål 35
EUU alm. del (08) – svar på spørgsmål 34
Handels- og investeringsministeren:
Under eventuelt ventes Kommissionen at
give en status for ratifikationen af ACTA, herunder orientere om sin beslutning om
at forelægge ACTA for EU-Domstolen.
Domstolen vil, så vidt det er oplyst, blive bedt om at vurdere, om ACTA er i over-
ensstemmelse med EU’s grundlæggende rettigheder såsom ytringsfrihed, ret til
informations- og databeskyttelse og ejendomsret, når det gælder intellektuel
ejendomsret.
Endelig vil Kommissionen formentlig komme ind på, hvilke konsekvenser fore-
læggelsen af ACTA har for Europa-Parlamentets behandling af sagen. Jeg for-
venter også, at de medlemslande, der endnu ikke har undertegnet ACTA, vil give
en status for processen i deres lande.
Merete Riisager
henviste til, at ministeren ved flere lejligheder havde understre-
get, at der ikke var noget at komme efter, idet den danske lovgivning ikke vil blive
ændret, men samtidig er der rigtigt mange mennesker i Europa – herunder rigtigt
mange fornuftige fagpersoner, bl.a. Læger uden grænser – som åbenbart har
misforstået aftalen. Det kunne tyde på, at der er noget galt med teksten.
Indtil nu har processen været meget lukket. Derfor ville Merete Riisager gerne
vide, hvordan det vil blive fremover. Hun så gerne relevante internationale organi-
sationer som WTO involveret i forhandlingerne.
Pia Adelsteen
henviste til, at ministeren sidste gang havde understreget, at der
ikke ændres på de danske regler, og spurgte derfor, om der er tale om storm i et
glas vand, eller om der er grund til den bekymring, så mange giver udtryk for. Hun
ville gerne have en forsikring om, at der ikke bliver ændret noget i dansk lovgiv-
ning, og at folk ikke skal frygte for, at de pludselig får lukket deres adgang til inter-
nettet ned.
Ministeren siger, at man vil gå efter de store fisk, men i aftalen står der, at man vil
gå efter "enhver" overtrædelse.
Nikolaj Villumsen
bad ministeren garantere, at ACTA ikke går ud over den afta-
le, man har i TRIPS om, at de fattigste lande får adgang til nødvendig medicin.
Hvis dette ikke kan garanteres, vil Danmark så sige nej til at gå med i ACTA?
Handels- og investeringsministeren
kunne godt høre, at mange mennesker er
bekymrede for ACTA, sagde hun til Merete Riisager. Hun havde lyttet til deres
argumenter og opdaget, at nogle af dem handler om noget andet end ACTA,
f.eks. om de ophavsretslove, som gennemføres i USA, og om muligheden for at
downloade musik fra nettet. Selv mente hun, ulovlig downloading var lige så slemt
som at stjæle tomater fra Superbrugsen, for man stjæler musikernes arbejde.
Ministeren havde holdt et møde med Læger uden grænser. Der er noget særligt
med hensyn til medicin, idet man har lov til at kopiere livsvigtig medicin – f.eks.
877
EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 440: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 2/3-12
23. Europaudvalgsmøde 2/3-12
AIDS-medicin og malariamedicin. Det står i artikel 6. Så ACTA underminerer ikke
TRIPS.
Vi havde gerne set, at ACTA skulle forhandles i WTO-regi, men det var der visse
lande, som ikke ønskede, bl.a. Kina. Det hænger nok sammen med, at visse lan-
de ikke ønsker at være med i ACTA-aftalen.
Ministeren medgav, at processen indtil nu havde været ret lukket, men sådan er
det i internationale forhandlinger, hvis en af parterne ønsker det. I øvrigt mente
ministeren, at det har vanskeliggjort forhandlingerne, at processen har været så
lukket, og at meget af diskussionen er baseret på, hvad der er lækket fra forhand-
lingerne. Danmark så gerne en mere åben proces, men det kan bare ikke lade
sig gøre.
Ministeren bekræftede over for Pia Adelsteen, at der ikke vil ske ændringer i
dansk lovgivning som følge af ACTA. Det er nok derfor, vi ikke har haft den store
debat i Danmark.
Når man taler om kopiering af patenter og varemærker, er det de store fisk, man
går efter, idet proportionalitetsprincippet er indskrevet i ACTA.
Merete Riisager
præciserede, at hun holdt sig til det, der står i ACTA-aftalen, og
citerede artikel 6, hvor der tales om "enhver" form for krænkelse af intellektuelle
ejendomsrettigheder. Der står ikke "særligt alvorlige" krænkelser. I øvrigt fandt
hun det problematisk at involvere private virksomheder i håndhævelsen, sådan
som artikel 27, punkt 3 og 4, lægger op til.
Nikolaj Villumsen
ville rigtigt gerne have en garanti for, at ACTA ikke er mere
vidtgående end TRIPS, og for, at Danmark ikke ville være med, hvis den var det.
Pia Adelsteen
var enig i, at man hverken skulle stjæle tomater eller musikstyk-
ker, og kunne gå med til ACTA, hvis hun fik en bekræftelse på, at den danske lov
ikke ville blive ændret.
Handels- og investeringsministeren
bekræftede, at Merete Riisager havde
citeret artikel 6 korrekt, men pegede på, at der også er indskrevet noget om pro-
portionalitetsprincippet.
I svaret til Nikolaj Villumsen bekræftede ministeren, at bestemmelserne i ACTA
om, at man har lov til at kopiere medicin, svarer til bestemmelserne i TRIPS. Det,
der sker med ACTA, er, at man går hårdere til værks med håndhævelsen af de
intellektuelle rettigheder.
Ministeren bekræftede over for Pia Adelsteen, at dansk lovgivning ikke ændres
på grund af ACTA. Hun kunne dog ikke garantere, at dansk lovgivning aldrig ville
blive ændret, men det sker ikke på grund af ACTA.
Mødet slut kl. 12.30.
Ref.: BE/its
878