EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 442: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 12/3-12

Europaudvalget 2011-12
EUU Alm.del Bilag 442
Offentligt

Europaudvalget

REFERAT

AF 25. EUROPAUDVALGSMØDE

Dato:

Tidspunkt:

Sted:

Til stede:

Mandag den 12. marts 2012

Kl. 09.00

Vær. 2-133

Eva Kjer Hansen (V) formand, Pia Adelsteen (DF)

fungerende formand, Sofie Carsten Nielsen (RV), Jesper

Petersen (SF), Nikolaj Villumsen (EL), Lykke Friis (V) og

Lene Espersen (KF)

Økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestager og

handels- og investeringsminister Pia Olsen Dyhr

Desuden deltog:

Pia Adelsteen fungerede som formand under dagsordenens punkt 2-3

Punkt 1. Rådsmøde nr. 3153 (økonomi og finans) den 13. marts 2012

Dagsordenspunkt 1 hører under Skatteministeriets og Økonomi- og Indenrigsmi-

nisteriets ressort.

Dagsordenspunkt 2, 3, 4, 5 samt 8 og 9 hører under Økonomi- og Indenrigsmini-

steriets ressort.

Dagsordenspunkt 6 og 7 hører under Erhvervs- og Vækstministeriets og Økono-

mi- og Indenrigsministeriets ressort.

Alle punkterne blev forelagt af økonomi- og indenrigsministeren.

Økonomi- og indenrigsministeren:

Der er to punkter på dagsordenen, hvor der

er forhandlingsoplæg: Dagsordenspunkt 6 om revision af forordning om kredit-

vurderingsbureauer – også kaldet CRAIII – og dagsordenspunkt 7 om revision af

transparensdirektivet. Resten af sagerne på dagsordenen forelægges til oriente-

ring. Jeg har ikke nogen bemærkninger til opfølgningen på Det Europæiske Råd

og sagen om makrofinansiel assistance til Kirgisistan.

Sagen om rentebeskatning, som vi har drøftet tidligere i denne kreds, er taget af

dagsordenen, da sagen ikke er moden til behandling endnu.

895

EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 442: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 12/3-12

25. Europaudvalgsmøde 12/3-12

1. Kommissionens forslag vedr. en afgift på finansielle transaktioner

(FTT)

–

Udveksling af synspunkter

KOM (2011) 0594

Rådsmøde 3153 – bilag 2 (supplerende samlenotat side 2)

KOM (2011) 0594 – bilag 2 (Opdateret grund- og nærhedsnotat

af 11/11-11)

KOM (2011) 0594 – svar på spørgsmål 1

KOM (2011) 0594 – svar på spørgsmål 2

EU-note (11) - E 20 (notat af 25/1-12 fra den økonomiske

konsulent)

Udvalgsmødereferater:

EUU alm. del (11) – bilag 211 (side 160, senest behandlet i EUU

4/11-11)

Økonomi- og indenrigsministeren:

Forslaget om en afgift på finansielle trans-

aktioner er en sag, vi har drøftet før.

Kommissionens forslag om en afgift på finansielle transaktioner i EU medfører, at

der skal pålægges en afgift på finansielle transaktioner foretaget af finansielle

institutioner, der er etableret i EU. Det danske formandskab har gennemført en

lang række tekniske forhandlinger om sagen, der ikke er afsluttet endnu. På op-

fordring har vi besluttet at tage sagen op i Økofin nu til en drøftelse. Sagen skal

drøftes på det kommende møde med henblik på at give input til det kommende

arbejde.

Drøftelsen vil sandsynligvis vise samme brogede billede, som der tidligere har

været. Altså en meget vanskelig forhandlingssituation. Nogle lande støtter en skat

på finansielle transaktioner i EU – eller i en gruppe af europæiske lande. Andre

lande støtter en skat på finansielle transaktioner i EU, hvis det er led i en global

løsning. Andre lande igen er skeptiske eller direkte imod en skat på finansielle

transaktioner, også som led i en global løsning.

Vi forventer at skulle drøfte sagen igen på et af de sidste rådsmøder under dansk

formandskab, dvs. i maj eller i juni. Da der ikke er udsigt til enighed om Kommis-

sionens forslag om en skat på finansielle transaktioner i EU, skal vi muligvis på et

tidspunkt skulle drøfte kompromisforslag. Det forudsætter selvfølgelig, at der er

enighed om, hvad det for et formål, der skal opfyldes. Det er ikke entydigt, at alle

lande har samme formålsønske.

Regeringens holdning tror jeg er velkendt. Den er også uændret, siden vi sidst

drøftede den. Den er i al sin gribende enkelhed, at Kommissionens forslag med-

fører en række udfordringer, herunder risici for fald i økonomisk aktivitet samt ud-

flytning af finansiel aktivitet til lande uden for EU. Regeringen finder på den bag-

grund, at forslaget ikke er hensigtsmæssigt.

896

EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 442: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 12/3-12

25. Europaudvalgsmøde 12/3-12

Lene Espersen

fastslog, at Det Konservative Folkeparti mener, det er en uma-

nerlig dårlig idé med en finansiel transaktionsskat, der fører arbejdspladser ud af

Europa. Med de tre helt forskellige indstillinger, som økonomi- og indenrigsmini-

steren havde redegjort for at der råder i EU-landene, bliver det nok svært at finde

et kompromis. Hun havde set, at økonomi- og indenrigsministeren havde sagt, at

noget af det, man kunne spille ind i forhandlingerne, var, at man i stedet for en

skat på finansielle transaktioner kunne indføre en skat på aktivitetsniveauet, som

vi kender det fra lønsumsafgiften i Danmark.

Lykke Friis

henviste til, at man i Der Spiegel havde kunnet læse, at "der kommer

en stor løsning til sommer". Forholdet er det, at den tyske regering skal have 2/3

flertal, og så skal man have de grønne og SPD med, og de vil have turbo på den

finansielle transaktionsskat, hvis de skal godkende finanspagten. Derfor ville hun

høre, hvad økonomi- og indenrigsministeren mente om den nye forhandlingsposi-

tion fra tysk side.

I sidste uge kunne man læse, at Kommissionen nu har opgivet at komme med

nye tal og nye analyser af, hvad en finansiel transaktionsskat vil have af konse-

kvenser for vækst og beskæftigelse.

Nikolaj Villumsen

mente, en skat på finansielle transaktioner er vigtig for at sikre

os mod fremtidige kriser og for at få betalt regningen for den krise, vi har. Når re-

geringen ikke er glad for det forslag, der ligger, hvad vil regeringen så gøre for at

forbedre forslaget?

Økonomi- og indenrigsministeren

bekræftede over for Lene Espersen, at man

som et alternativ til en finansiel transaktionsskat kan nævne skat på finansielle

aktiviteter, som vi har det herhjemme, hvor vi har en lønsumsafgift, som bl.a. mo-

tiveres med, at der ikke er moms på finansielle aktiviteter. Man må imidlertid ikke

være blind for, at den finansielle transaktionsskat har en meget stor symbolsk

værdi. Det er svært at indgå kompromiser, når der er tale om et symbol. Nu er der

også kommet en stor indenrigspolitisk debat om det i Tyskland. Under den kom-

mende drøftelse vil regeringen stille spørgsmålet, hvorfor man vil have en øget

beskatning af den finansielle sektor. Man kan spørge sig selv, om hævn er et godt

politisk motiv. Hvis man får dette spørgsmål afklaret, vil det være meget nemmere

for formandskabet at vurdere, om der er mulighed for et kompromis. Økonomi- og

indenrigsministeren regnede med, at mødet dagen efter i Rådet kun ville være en

mellemstation på vejen, idet man simpelt hen ikke er langt nok med hensyn til det

tekniske. Det er en sag, som fylder meget indenrigspolitisk, både i Frankrig og i

Tyskland og også herhjemme.

Økonomi- og indenrigsministeren sagde i svaret til Lykke Friis, at hun havde fulgt

med i Kommissionens overvejelser om at udarbejde nye tal eller vurderinger af

forslaget, men vi har altså ikke fået nogle nye tal endnu, og vi kan faktisk ikke si-

ge, om der kommer nogen.

Lykke Friis

mente, at så længe der ikke var kommet nye tal fra Kommissionen,

måtte man basere sig på de gamle tal, som tegnede et meget dystert billede.

Økonomi- og indenrigsministeren

bekræftede over for Lykke Friis, at så længe

der ikke var kommet nye tal fra Kommissionen, måtte vi holde os til dem, vi har.

897

EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 442: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 12/3-12

25. Europaudvalgsmøde 12/3-12

2. Europæisk semester: Proceduren for makroøkonomiske ubalancer –

scoreboard-rapport

–

Udveksling af synspunkter og rådskonklusioner

KOM (2012) 0068

Rådsmøde 3153 – bilag 1 (samlenotat side 2)

KOM (2010) 0527 – bilag 2 (notat af 1/4-11 om indikatorer og

scoreboard om overvågningen af makroøkonomiske ubalancer)

KOM (2011) 0615 – svar på spørgsmål 3

Udvalgsmødereferat:

Senest behandlet i EUU 10/2-12, referat foreligger endnu ikke

EUU alm. del (11) – bilag 10 (skriftlig forelæggelse af rådsmøde

økofin 4/10-11)

Rådsmøde 3115 – bilag 3 (redegørelse vedr. rådsmøde økofin

4/10-11)

Økonomi- og indenrigsministeren:

Dette punkt drejer sig om en rapport om

proceduren for makroøkonomiske ubalancer. Det var den rapport, som jeg kort

nævnte sidst, hvor jeg blev spurgt: "Hvordan kan I konkludere på en rapport, der

ikke er fremkommet endnu?" Det kunne vi så heldigvis heller ikke. Vi gjorde os

den ulejlighed at læse rapporten, før vi på dette møde kan mene noget om den.

Man har sat en række forskellige målestokke op, og så bliver landene testet i for-

hold til dem.

Den 14. februar offentliggjorde Kommissionen sin første rapport. Kommissionen

gennemgår alle EU-lande – bortset fra de fire lande som har et program. Deres

udfordringer ligger i en helt særlig kategori. Disse indikatorer eller målestokke skal

vise, om der er noget på vej. Altså er der en indikation på, at dette kan udvikle sig

til noget, som kræver en egentlig indsats i det enkelte land.

Rapporten udpeger 12 konkrete lande til en dyberegående analyse. Heriblandt

Danmark. Der er ret store forskelle på, hvad rapporten peger på. I har sikkert set i

tabellen, at det er helt forskelligt, hvad der præger de 12 lande. Men hvis man ser

på tværs, kan man sige, at udfordringerne nok især viser sig i forhold til høj gæld-

sætning for økonomien som helhed, både offentlig og privat gæld, svækket kon-

kurrenceevneudvikling i form af faldende eksportmarkedsandele, store vedvaren-

de betalingsbalanceunderskud, høj lønudvikling i sammenhæng med lav produk-

tivitetsvækst. Desuden kan udviklingen på aktivmarkederne være et problem.

Med aktivmarkederne tænker man vist nok især på boligmarkedet.

Angående Danmark peger Kommissionen overordnet på udfordringerne i forhold

til den svækkede konkurrenceevne og den høje danske bruttogæld. De siger ved-

rørende konkurrenceevneudviklingen, at den nominelle udvikling af lønningerne

har været meget høj i en periode, hvor udviklingen i produktiviteten var meget lav.

Det medfører tab af eksportmarkedsandele. En ting er, at man får en fantastisk

lønudvikling. Det er sådan set problemløst, hvis produktiviteten følger med, for så

898

EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 442: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 12/3-12

25. Europaudvalgsmøde 12/3-12

er man lige vidt eller i hvert fald lige så godt stillet. Problemet er bare, når det ikke

er tilfældet. Så kan man se det på eksportmarkederne.

I forhold til den private gæld peger Kommissionen på det høje niveau for den pri-

vate sektors bruttogæld. Det er også højt. 250 pct. af BNP er et stort tal, det må

man sige, uanset hvordan man vender og drejer det. Det skyldes især de private

husholdningers bruttogæld. Der er bare det ved det, at bruttogæld modsvares af

aktiver. Både i de huse, som folk har købt for deres gæld, men faktisk også akti-

ver i form af meget høje pensionsopsparinger. Det gør, at Danmark i forhold til

mange andre europæiske lande er i en meget positiv situation, fordi der i meget

vid udstrækning er taget hånd om pensionsdelen.

Kommissionen præsenterede kort sin rapport på Økofin den 21. februar. Den har

så været i arbejdsgrupper. Vi skal have en substansdrøftelse af rapporten og ved-

tage rådskonklusioner som basis for Kommissionens videre arbejde.

Det foreliggende udkast til rådskonklusioner understreger bl.a.:

1. Behovet for fuldt, effektivt og hurtigt at virkeliggøre det nye samarbejde om at

håndtere makroøkonomiske ubalancer.

2. Støtte til Kommissionens udtrykte vilje til at gennemføre dybdegående analy-

ser for at afdække karakteren. Altså se på: "Hvad er det egentlig nedenun-

der?" Lige så snart man skraber i overfladen af den høje danske bruttogæld,

finder man aktiver både i form af huse og i form af pensionsopsparing. Det er

interessant at gå videre med det, hvilket vi også selv er i gang med. Man må

gå videre med analyserne for at finde ud af "Ja men er det en reel risiko, der

ligger under denne indikator?"

3. At Kommissionens dybdegående analyser – udover indikatorerne – bør se på

den seneste udvikling og de konkrete særlige forhold i de pågældende lande.

Det er meget karakteristisk for denne proces, at fordi de europæiske lande er

så forskellige, som de er, så bliver disse forskelle også respekteret og gjort til

en del af det, man ser på.

4. At landene – uden at dette skal foregribe resultatet af Kommissionens analy-

ser – allerede i deres kommende stabilitets- og konvergensprogrammer og

nationale reformprogrammer forholder sig til de problemstillinger, som er

rejst. Det vil ikke være svært for os, for lyset er kastet på noget, vi vidste i for-

vejen. Man må begynde at tænke: "Gad vide, hvad dette egentlig betyder for

os?"

Økofin skal senere under det danske formandskab tage stilling til den videre

håndtering af de lande, der analyseres nærmere. Lande, som på baggrund af de

videregående analyser vurderes at have væsentlige ubalancer, kan få anbefalin-

ger eller henstillinger om at gennemføre tiltag for at korrigere ubalancerne.

Regeringen støtter og lægger vægt på en troværdig og sammenhængende virke-

liggørelse af den nye proces, som jo handler om at forebygge. Ideen med det er

at sige: Hvis vi kan få en tidlig indikation på, at noget er galt, så er det nemmere

og hurtigere at rette op, end hvis det når at tippe helt ud over kanten. Problemet

899

EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 442: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 12/3-12

25. Europaudvalgsmøde 12/3-12

er, at hvis det når at tippe helt ud over kanten, så får naboerne også konsekven-

serne at mærke.

Vi er som sagt enige i udkastet til rådskonklusioner og er også helt indforstået

med en nærmere analyse af Danmarks udfordringer. Vi er enige i konkurrence-

evneudfordringen. Som vi vist også har talt om før i dette forum, er det vores am-

bition at styrkekonkurrenceevnen, bl.a. gennem højere produktivitet. Den høje

danske bruttogæld har – som sagt allerede – sit modsvar i aktiver i form af boli-

ger, finansiel opsparing og pensionsordninger. De danske husholdningers netto-

formue er fortsat højere end det historiske gennemsnit. Jeg tror, bundlinjen er, at

danske husholdninger ser ret velkonsoliderede ud under ét. I øvrigt er vi i færd

med at lave vores egen analyse af husholdningernes formueforhold. En ting er,

hvordan tingene ser ud under et. Det kan sagtens være, at det, når man går i

dybden, viser sig, at der er nogle, som har særlige udfordringer.

Pia Adelsteen

var som bekendt ikke begejstret for det europæiske semester,

men nu har vi det jo, og det har resulteret i, at vi har fået et par henstillinger ved-

rørende konkurrenceevne og privat gæld. Hun spurgte – lidt provokerende, ind-

rømmede hun – om det ikke var spild af embedsmændenes tid i Bruxelles, at de

skulle undersøge den danske konkurrenceevne og private gæld, når vi godt vid-

ste, at der var problemer med disse ting.

Hun ville gerne vide, om regeringen forventede, at der ville komme henstillinger

eller anbefalinger til Danmark vedrørende den private gæld, når Kommissionen

havde foretaget den lidt mere dybtgående analyse.

Forventer økonomi- og indenrigsministeren, at der kommer nogen henstillinger

vedrørende vores konkurrenceevne, nu hvor der er vist tilbageholdenhold i over-

enskomstforhandlingerne?

Lykke Friis

spurgte, om det var rigtigt, hvad man havde kunnet læse i aviserne til

morgen, at Danmark var røget af observationslisten.

Nikolaj Villumsen

fremhævede, at det tilsyneladende ikke er arbejdsmarkedets

parter, der bestemmer lønnen i Danmark, men EU. Han spurgte, hvad regeringen

vil gøre, hvis arbejderne stemmer nej til den løntilbageholdenhed, der ser ud til at

være i de nye overenskomstforslag. Vil regeringen så følge EU's krav frem for

lønmodtagernes krav?

Økonomi- og indenrigsministeren

pointerede i svaret til Pia Adelsteen, at

Danmark ikke har fået en ny henstilling, men Kommissionen har sagt, at med

hensyn til to af de mange indikatorer bonner Danmark ud. Det er rigtigt, at det

giver mere arbejde til embedsmændene. Som sagt ser vi på begge de forhold,

Kommissionen har peget på. Konkurrenceevnen står højt på den politiske dagor-

den. Vi ser også på boligfinansieringen, hvor det afgørende er, at der er noget

nedenunder. Selv om Kommissionen måtte sige: "Det vil vi ikke bruge flere kræf-

ter på", vil vi selv se på det.

Der er et rygte om, at Danmark er taget af listen, sagde økonomi- og indenrigsmi-

nisteren til Lykke Friis, men det er kun et rygte.

900

EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 442: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 12/3-12

25. Europaudvalgsmøde 12/3-12

I svaret til Nikolaj Villumsen understregede økonomi- og indenrigsministeren, at

Kommissionen ikke dikterer den danske løndannelse. Det er arbejdsmarkedets

parter, der fastsætter lønnen, og i øjeblikket stemmer man om overenskomstre-

sultatet. Regeringen har indkaldt til trepartsforhandlinger, idet det er et fælles an-

liggende, hvordan konkurrenceevnen udvikler sig. Økonomi- og indenrigsministe-

ren tilføjede, at man sagtens kan have høje lønninger, hvis der også er en høj

produktivitet.

Nikolaj Villumsen

pegede på, at det er et politisk spørgsmål, om man vil have

mere gæld, og at mange lande siden anden verdenskrig med stor succes havde

opbygget deres velstand ved, at private mennesker optog gæld og investerede

pengene.

Han fastholdt, at EU blander sig i løndannelsen, idet man ønsker, at vi skal have

lavere lønninger. Han spurgte, hvor langt vi skal ned. Skal vi ned på niveauet i

Tyskland, i Polen eller i Ukraine?

Økonomi- og indenrigsministeren

sagde, at det var noget komplet sludder, når

Nikolaj Villumsen siger, at Kommissionen blander sig i løndannelsen. Det er ar-

bejdsmarkedets parter, som bestemmer lønnen. Man kan have forskellig holdning

til, om lønnen skal være høj eller lav, men arbejdsmarkedets parter forhandler ud

fra, hvad der kan lade sig gøre. Vi har et problem med produktiviteten – specielt

når vi sammenligner os med andre lande.

Nikolaj Villumsen

bad økonomi- og indenrigsministeren bekræfte, at det er de

nominelle enhedslønomkostninger, der er grunden til, at Danmark er et af de lan-

de, man skal kigge på.

Økonomi- og indenrigsministeren

sagde, at de enhedslønomkostninger, der er

tale om, er statistik.

901

EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 442: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 12/3-12

25. Europaudvalgsmøde 12/3-12

3. (Evt.) Opfølgning på Det Europæiske Råd den 1.-2. marts 2012

–

Udveksling af synspunkter

Rådsmøde 3153 – bilag 1 (samlenotat side 10)

Det Europæiske Råd 01-02/03-12 – bilag 6 (konklusioner fra

DER 1-2/3-12)

Det Europæiske Råd 01-02/03-12 – bilag 7 (erklæring fra DER 1-

2/3-12)

EU-note (11) - E 26 (notat af 5/3-12 om DER 1-2/3-12)

Udvalgsmødereferat:

Senest behandlet i EUU 10/2-11, referat foreligger endnu ikke

Europæisk semester:

EU-note (09) - E 47 (notat af 5/7-10 fra den økonomiske

konsulent)

EU-note (11) - E 12 (notat af 21/11-11 om grøn reform af den

fælles landbrugspolitik)

Udvalgsmødereferat:

EUU alm. del (11) – bilag 178 (foreløbigt referat af

Europaudvalgets møde 8/12-11)

EUU alm. del (09) – bilag 490 (side 1489 FO, forhandlingsoplæg

forelagt EUU 9/7-10)

Årlig vækstundersøgelse:

KOM (2011) 0815

Økonomi- og indenrigsministeren

nævnte ikke dette punkt.

902

EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 442: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 12/3-12

25. Europaudvalgsmøde 12/3-12

4. Opfølgning på G20 finansministre og centralbankchefer i Mexico den

25.-26. februar 2012

–

Orientering fra formandskabet og Kommissionen

Rådsmøde 3153 – bilag 1 (samlenotat side 13)

Udvalgsmødereferat:

Senest behandlet i EUU 10/2-12, referat foreligger endnu ikke

Økonomi- og indenrigsministeren:

Der var møde i Mexico blandt finansministre

og centralbankchefer. Jeg var derovre for at repræsentere EU-formandskabet.

Kommissionen var der også. Vi repræsenterede i fællesskab EU.

Der var fire temaer, som blev drøftet:

1. Den internationale økonomiske situation, herunder udfordringerne i euroom-

rådet. Det er – tror jeg – et yndet samtaleemne ved de globale kaffeautoma-

ter. "Hvordan synes I, det går i Europa?"

2. Virkeliggørelsen af G20-landenes forpligtelser i G20-handlingsplanen for

vækst, som jo blev lavet i Cannes. Når man er færdig med at drøfte euroen,

taler man om vækst og arbejdsløshed og hvordan man får de unge i gang.

3. Forøgelsen af den Internationale Valutafonds ressourcer.

4. Den styrkede finansielle regulering.

Mange af emnerne var en afspejling af det, som vi også diskuterer i en europæisk

sammenhæng.

Der er bred anerkendelse af den europæiske håndtering af krisen, senest aftalen

med Grækenland som var faldet på plads lige i dagene før, eurolandenes beslut-

ning om at styrke og fremrykke den permanente lånemekanisme, Det Europæi-

ske Råds enighed om initiativer til at fremme vækst og jobskabelse samt vedta-

gelsen af finanspagten. Der var en fornemmelse af: OK, europæerne er i gang

med deres hjemmearbejde, det går egentlig meget godt, de tager hånd om de

problemer, der er på dagsordenen.

I forlængelse af det var en forøgelse af valutafondens ressourcer et helt centralt

tema. I lyset af at det sådan set ikke kun er den europæiske økonomi, der er

skrøbelig, men at der også er en global skrøbelig situation. Det er væsentligt, at

IMF har ressourcer til at sætte ind, hvis der skulle ske noget. Det kan bidrage til

stabilitet i alle medlemslandene. Det skal ske, parallelt med at eurolandene styr-

ker deres lånemekanismer. Altså det der går under slangordet "firewalls". Der var

bred enighed om, at eurolandenes evaluering af den midlertidige mekanisme og

den permanente mekanisme, som finder sted i slutningen af marts, er et vigtigt

input til de videre drøftelser af IMF's ressourcer og af, hvem der vil bidrage til

dem.

Jeg forventer, at spørgsmålet om forøgelse af IMF’s ressourcer vil være et cen-

tralt tema på G20- og IMF-møderne i Washington, som finder sted den 19.-20.

april.

903

EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 442: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 12/3-12

25. Europaudvalgsmøde 12/3-12

904

EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 442: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 12/3-12

25. Europaudvalgsmøde 12/3-12

5. Forslag fra Kommissionen om suspension af samhørighedsmidler til

Ungarn

–

Vedtagelse

KOM (2012) 0075

Rådsmøde 3153 – bilag 1 (samlenotat side 17)

Økonomi- og indenrigsministeren:

Dagsordenens punkt 5 og 8 drejer sig om

forslag fra Kommissionen om suspension af samhørighedsmidler til Ungarn og en

rådshenstilling til Ungarn om en korrektion af landets uforholdsmæssigt store un-

derskud.

Som I helt givet husker, besluttede vi jo i januar, at Ungarn ikke i tilstrækkelig grad

har levet op til sin henstilling. Kommissionen har derfor den 6. marts, som det er

normal procedure, fremsat forslag til en ny henstilling til Ungarn. Den indeholder

anbefalinger om:

1. At bringe underskuddet troværdigt og holdbart under 3 pct. i 2012.

2. At gennemføre finanspolitiske stramninger på mindst �½ pct. i 2012 – altså

udover den allerede planlagte stramning på 1,9 pct. af BNP – med henblik på

at nå målet for underskuddet for 2012 på -2,5 pct. af BNP, som er opstillet i

Ungarns eget konvergensprogram for 2011.

3. At gennemføre konsolideringstiltag, der sikrer, at underskuddet for 2013, der

nu skønnes til 3,6 pct. af BNP, holdes under 3 pct.

4. At den offentlige gæld nedbringes i overensstemmelse med de nye regler i

stabilitets- og vækstpagten.

5. At Ungarn styrker de finanspolitiske rammer.

6. At Ungarn skal gennemføre effektive tiltag for at sikre efterlevelse af henstil-

lingen inden for seks måneder, dvs. inden den 13. september 2012.

Senest 6 måneder efter den nye henstilling – altså under forudsætning af at den

bliver vedstaget, naturligvis – skal Ungarn aflægge rapport om, hvilke tiltag der er

gennemført for at forbedre de offentlige finanser. På den baggrund skal Kommis-

sionen og Rådet vurdere, om der er gennemført tilstrækkelige tiltag.

Kommissionen har parallelt med dette fremsat forslag om en rådsbeslutning, der

indebærer en delvis suspension af Ungarns samhørighedsfondsmidler fra den 1.

januar 2013.

Forslaget er en udmøntning af reglerne i forordningen om Samhørighedsfonden,

der netop siger, at Rådet kan beslutte at suspendere midler fra fonden, hvis et

land ikke lever op til sin henstilling.

Forslaget lægger op til en delvis suspension af Ungarns samhørighedsfondsmid-

ler i form af forpligtelser på i alt 495 mio. euro med effekt fra 2013. Det er også

penge. For Ungarns vedkommende svarer det til 0,5 pct. af BNP. Suspensionen

vedrører kun forpligtelser, dvs. midler til planlagte projekter fra 2013, og dermed

905

EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 442: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 12/3-12

25. Europaudvalgsmøde 12/3-12

ikke betalinger til igangværende projekter. Der er således ikke tale om, at man

bremser igangværende projekter.

Hvis Kommissionen og Rådet seks måneder efter den nye henstilling vurderer, at

Ungarn foreløbig har gennemført tilstrækkelige tiltag for at efterleve henstillingen,

kan man ophæve suspensionen af landets samhørighedsmidler.

Dog vil Kommissionen fortsat overvåge, om Ungarns efterlever henstillingen. Kan

det på et senere tidspunkt konstateres, at nu slapper de fuldstændigt af, så kan

Kommissionen stille et nyt forslag om en rådsbeslutning om, at Ungarn ikke efter-

lever henstillingen. Det kan igen følges op af en ny beslutning om at suspendere

samhørighedsmidler.

Hvis Kommissionen og Rådet derimod efter 6 måneder – mod forventning – må

konstatere, at Ungarn ikke har levet op til sin henstilling, vil suspensionen af mid-

lerne blive gennemført efter planen. Så får man ikke de nye penge. Herudover vil

Kommissionen stille forslag om en ny beslutning under traktatens artikel 126, stk.

8, hvilket vil kunne føre til en eventuel udvidet suspendering af landets forpligtel-

ser under Samhørighedsfonden.

Forslaget om at suspendere forpligtelser under Samhørighedsfonden har til hen-

sigt at sikre, at Ungarn får en rigtig stærk tilskyndelse til at gennemføre budget-

forbedringer. Det er op til Ungarn at finde ud af, hvad det er for nogle tiltag, man

vil lave, hvordan man vil konsolidere, hvad man vil gøre. Det er et helt nationalt

spørgsmål, hvordan man konkret vil gøre det. Man har selv initiativet. Man be-

stemmer selv, om man vil have suspensionen ophævet eller ej.

Fra regeringens side lægger vi vægt på, at EU-landene lever op til EU’s fælles

regler om finanspolitik, herunder at landene efterlever deres henstillinger, således

at der sikres en sund økonomisk udvikling i det enkelte land. Og dermed også at

der styr på det. Vi kan se ud fra al – dårlig – erfaring, at det smitter usædvanligt

hurtigt, og det har også en tilbøjelighed til at accelerere. Det bliver til rigtig dårlig

karma, og det smitter af på markederne, som bliver mere usikre osv.

Regeringen lægger også vægt på, at gældende regler, herunder de finanspoliti-

ske regler og den konkrete regel om noget så fint som makroøkonomisk konditio-

nalitet i relation til Samhørighedsfonden, faktisk håndhæves. I husker sikkert fra

vores formandskabsprioriteter, at I har lagt meget vægt på at gøre reglerne til vir-

kelighed. Sådan at EU ikke bare bliver en maskine, der træffer beslutninger, men

aldrig rigtig får fat i virkeligheden. Derfor er det en væsentlig ting at få en ny hen-

stilling på plads, men også at gøre det klart, at det også har en konsekvens, altså

at man risikerer at miste næsten 500 mio. euro, hvis man ikke lever op til henstil-

lingen. Man kan sige, at det måske er dér, vi er nu. I det konkrete tilfælde med

Ungarn må man konstatere, at Ungarn ikke har efterlevet sine henstillinger siden

landets optagelse i 2004. Man kan nok ikke sige, det er nogen stor overraskelse,

at det er kommet hertil.

Pia Adelsteen

pegede på, at Ungarn er det første land, hvor man vil bruge de

regler, som har eksisteret i mange år, til at idømme bøder, og spurgte, om man vil

906

EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 442: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 12/3-12

25. Europaudvalgsmøde 12/3-12

være indstillet på også at gøre det over for andre lande, som er i samme situati-

on.

Nikolaj Villumsen

syntes, det var bemærkelsesværdigt, at da Tyskland brød de

regler, som har været gældende i mange år, havde det ingen konsekvenser,

men når Ungarn bryder reglerne, så falder hammeren, og der gives store bøder.

Han spurgte, om man troede, det ville være godt for Ungarns økonomi, at landet

kommer til at mangle �½ mia. euro.

Økonomi- og indenrigsministeren

præciserede i svaret til Pia Adelsteen, at

Ungarn havde lov til at sige, at det ikke ville imødekomme henstillingen og ikke

have de 495 mio. euro. Det er ikke engang sådan, at man lægger op til at standse

igangværende projekter, hvilket ville blive meget bekosteligt. Regeringen er ind-

stillet på at gøre det samme over for andre lande, hvis de kommer i den samme

situation som Ungarn. Kommissionen har forholdt sig til Ungarn og har ikke ind-

stillet, at de andre lande fik bøder, idet de har gjort noget for at nedbringe under-

skuddet.

Der er sket noget, siden Tyskland ikke overholdt vækst- og stabilitetspagten, sag-

de økonomi- og indenrigsministeren til Nikolaj Villumsen. Der har bl.a. været en

finansiel krise og en gældskrise.

Pia Adelsteen

spurgte, om økonomi- og indenrigsministeren svar om, at Ungarn

kunne sige, at det ikke ville have nogen penge, betød, at man kunne undlade at

overholde vækst- og stabilitetspagten, hvis man var rig nok.

Økonomi- og indenrigsministeren

ville ikke anbefale noget land at løbe fra de

forpligtelser, det havde påtaget sig, men i hendes øjne var det misvisende at tale

om en pisk. Man kan sagtens lave et tilpasningsprogram. Det er et privilegium for

et land under udvikling, at det kan få midler fra Samhørigshedsfondene. Økono-

mi- og indenrigsministeren mente, der var en balance i det, Kommissionen havde

fremlagt, og mente også, det ville være retningsgivende fremover.

907

EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 442: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 12/3-12

25. Europaudvalgsmøde 12/3-12

6. Revision af forordning om kreditvurderingsbureauer (CRAIII) mv.

–

Sagen er ikke på dagsordenen for rådsmødet den 13. marts 2012, men

forventes vedtaget på et senere rådsmøde

KOM (2011) 0746 og KOM (2011) 0747

Rådsmøde 3153 – bilag 1 (samlenotat side 22)

Økonomi- og indenrigsministeren:

Forslaget om kreditvurderingsbureauer

ændrer dele af den regulering, som allerede gælder på EU-området. Det vil sige,

at vi egentlig er på kendt territorium, men der er foreslået en række ændringer.

Sagen er ikke på Økofin en endnu, men det er hensigtsmæssigt at fastlægge

mandatet på dette tidspunkt, fordi der foregår tekniske forhandlinger. Det er rigtigt

godt, at vores forhandlere ved, hvor vi står fra dansk side på dette område. Vi

håber også på et tidspunkt, at sagen begynder at få hastighed, sådan at vi kan

opnå enighed om forslaget i løbet af foråret og om muligt også påbegynde for-

handlingerne med Europa-Parlamentet om sagen.

Kreditvurderingsbureauerne bliver der jo sagt meget om mellem år og dag. Det

tror jeg roligt man kan sige. Uanset hvordan man vender og drejer det, er de en

meget vigtig aktør på de finansielle markeder. Deres rating af lande, af banker, af

finansielle institutioner spiller jo en meget stor rolle, når man skal vurdere, hvad

der er op og ned, hvad man skal investere i, og hvad man ikke skal investere i.

Hvad vurderer de er sikkert, hvad vurderer de er mindre sikkert?

Krisen har imidlertid vist, at det også er nødvendigt at regulere dem, der vurderer.

Nogle af disse kreditvurderingsbureauer har nok også haft "second thoughts" ef-

ter 2008-krisen.

Der blev indført EU-regulering allerede umiddelbart i kølvandet af krisen, og det er

den regulering, der skal styrkes med de konkrete forslag, der er på bordet i øje-

blikket.

Det overordnede formål er at understøtte, at investorerne bliver mindre afhængi-

ge af eksterne kreditvurderinger, og at sikre, at kreditvurderingsbureauerne har

tilskyndelse til at udstede kreditvurderinger, der afspejler den reelle risiko. Det er

simpelt hen et spørgsmål om at blive stadig mere sikker på, at ratings er retvisen-

de.

Forslaget indfører krav om, at en række finansielle aktører – f.eks. dem der forval-

ter investeringsfonde – ikke udelukkende forlader sig på udefra kommende kre-

ditvurderinger. De kan anvendes som én faktor blandt flere faktorer. Andre fakto-

rer kunne f.eks. være virksomhedernes egne interne vurderinger. Kreditvurde-

ringsbureauernes vurderinger må altså ikke have forrang. Det må ikke være så-

dan, at man siger: Lige netop dem er udslagsgivende for alt, hvad vi siger, og alt,

hvad vi gør.

Desuden lægges op til, at de tekniske retningslinjer og standarder, som de nye

EU-tilsynsmyndigheder har fået til opgave at udarbejde i de finansielle direktiver,

908

EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 442: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 12/3-12

25. Europaudvalgsmøde 12/3-12

på tilsvarende måde ikke alene må bero på, hvad kreditvurderingsbureauer har

ment om en given sag. Der må altså ikke blive en vægtning, som tipper. Ikke fordi

vi ikke har brug for de vurderinger; men der skal være balance.

De foreslåede bestemmelser svarer til de bestemmelserne om bankernes brug af

kreditvurderinger, som er foreslået i kapitalkravsdirektivet. Det er det direktiv, vi

hele tiden vender tilbage til. Det samler op for så vidt angår banker.

Forslaget indfører bl.a. bestemmelser om rotation af kreditvurderingsbureauer.

Udstedere, der betaler for at blive kreditvurderet, skal med nærmere bestemte

mellemrum skifte mellem forskellige aktører. Man kunne kalde det et princip om

friske øjne.

Der fastsættes regler for, hvor lang tid ad gangen en udbyder af finansielle pro-

dukter kan benytte sig af det samme kreditvurderingsbureau. Her er der foreslået

perioder fra et til seks år afhængigt af den konkrete situation.

I denne forbindelse foreslås der også en afkølingsperiode, idet der skal gå mindst

fire år, før et kreditvurderingsbureau igen må foretage vurderinger af den samme

udsteder. Dels friske øjne, dels skal de gamle øjne lige tage en pause og se på

nogle andre i mellemtiden.

Formålet med at lave sådanne rotationer er selvfølgelig at øge uafhængigheden.

Kreditvurderingsbureauerne har så ikke samme tilskyndelse til at udstede vurde-

ringer, som måske er en anelse for positive, for at fastholde et kundeforhold. Man

skal jo have i baghovedet, at der er tale om et kundeforhold. Man betaler for at

blive kreditvurderet. Derfor er det måske en meget god idé, at man ikke kommer

ind i en relation, hvor det måske er lidt for fristende at sige: "Det går måske lidt

bedre, end vi egentlig havde troet."

Forslaget om rotation kan også give en stærkere konkurrence på området. Flere

vil stille sig i position til at være dem, der kan komme ind over for en given virk-

somhed på det tidspunkt, hvor de ved, at de andre skal rotere ud.

For at mindske risikoen for interessekonflikter indfører forslaget desuden en ræk-

ke restriktioner i forhold til væsentlige aktionærer i et kreditvurderingsbureau og

andre, der kan have væsentlig indflydelse på kreditvurderingsbureauernes aktivi-

teter. Et kreditvurderingsbureauer må ikke rate virksomheder, der samtidig er væ-

sentlige aktionærer i kreditvurderingsbureauet, eller deres værdipapirer eller vær-

dipapirer, som disse aktionærer har investeret i. Det er simpelt hen for at få en

større grad af uafhængighed i den måde, de fungerer på, og få mere rene linjer.

Et andet centralt og nyt element er, at der indføres et system for civilretligt ansvar.

Dette system vil give mulighed for, at investorer kan gøre erstatningskrav gæl-

dende over for et kreditvurderingsbureau, der har handlet i strid med forordnin-

gens regler. Der vil gælde et princip om delt bevisbyrde i denne forbindelse, så-

dan at der kan blive en realitet i det.

Et civilretligt ansvar indebærer, at en investor kan gøre krav gældende, hvis den-

ne har lidt tab efter at have baseret sig på en kreditvurdering, der ikke er udstedt i

overensstemmelse med forordningen. Det er vigtigt at fremhæve, at der skal væ-

re tale om, at man har overtrådt de krav, som vi her taler om. Altså ejerforhold,

909

EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 442: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 12/3-12

25. Europaudvalgsmøde 12/3-12

fravær af rotation, fravær af afkølingsperiode. Det betyder, at en investor ikke kan

gøre krav gældende i en hvilken som helst situation over for en kreditvurdering.

Hvis kreditvurderingen er efter bogen, er den nogle gange måske "spot on", an-

dre gange er den det ikke. Man kan være uenig i den. Men det er altså ikke så-

dan, at man i enhver situation kan sige: "Jeg har tabt penge, det er din skyld, og

nu skal du give mig dem." Det kunne være fristende, men så god er verden ikke.

Forslaget indfører endvidere bestemmelser om, at ESMA – altså de europæiske

værdipapirtilsynsmyndigheder – skal kunne foretage en nærmere undersøgelse,

hvis man som kreditvurderingsbureau ændrer metode. Der er selvfølgelig et eller

andet, der er interessant, hvis man ændrer metode. Man kan få en tidslinje, hvis

det er den samme metode, man bruger. Man kan som bureau sige: "Nej, nu for-

kaster vi den gamle måde at gøre det på; nu vil vi gøre det på en ny måde." Det

kan der være supergode grunde til. Man kan være blevet klogere, man kan have

fundet bedre redskaber. Men det er meget vigtigt, at nogle lige kan se efter, om

det er saglige, gode grunde, man ændrer sine metoder.

Det er vigtigt at understrege, at ESMA i denne forbindelse ikke skal vurdere ind-

holdet af kreditvurderingsbureauernes metoder, men blot kontrollere, at de gene-

relle rammer og processer er overholdt. Det er for at fastholde, at det stadig er

kreditvurderingsbureauet, der har ansvaret for deres kreditvurdering. Det kan man

ikke lægge halvt over på ESMA ved at sige: "ESMA har jo været nede og rode i

det hele, så det må være deres skyld."

Jeg vil derudover nævne, at forslaget indfører krav om, at alle kreditvurderingsbu-

reauer løbende skal oplyse deres kreditvurderinger til ESMA, som offentliggør

dem på deres hjemmeside i et såkaldt europæisk rating index ud fra en harmoni-

seret skala. Det bliver spændende.

Bundlinjen her – det er det, der gør det til en god idé – er, at man så kan sam-

menligne kreditvurderinger. Man får mulighed for at sammenligne kreditvurderin-

ger. Et eller andet sted er det også med til at sikre, at nogle af de andre ting, som

forordningen skal gennemføre, altså øget konkurrence, gennemsigtighed og uaf-

hængighed, bliver til realiteter.

Kreditvurderingsbureauerne vil også skulle offentliggøre deres prispolitik samt en

liste med samtlige opkrævede honorarer. Det er igen for at fremhæve, at det er

en kunde-leverandør relation, der er tale om. Det er ikke et semi-offentligt institut,

vi taler om. Det er simpelt hen rene markedsaktører.

Til slut vil jeg fremhæve, at der også foreslås visse skærpelser af kravene for ra-

ting af stater. Blandt andet skal ratings af stater offentliggøres uden for de euro-

pæiske børsers åbningstider, og ratings af stater skal desuden opdateres hvert

halve år. Alle ved jo, hvor meget det betyder.

Regeringen støtter forslaget. Som I sikkert har kunnet høre på min fremlæggelse,

synes jeg, der er rigtigt mange gode ting i det. Vi synes, det er meget positivt, at

man med forslaget mindsker afhængigheden af ratings i den finansielle regulering

samt mindsker interessekonflikter og skaber øget gennemsigtighed. Det er der

brug for.

910

EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 442: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 12/3-12

25. Europaudvalgsmøde 12/3-12

Forslaget om rotation kan i den form, det har i øjeblikket, godt være en udfordring

for danske realkreditinstitutter. Der indføres et krav om, at en udsteder skal rotere

kreditvurderingsbureau efter maksimalt et år, hvis udstederen udsteder 10 værdi-

papirer eller mere om året. Danske realkreditinstitutter udsteder som bekendt

mange obligationsserier om året, og derfor vil de skulle skifte kreditvurderingsbu-

reau meget ofte. Det er muligvis ikke særligt hensigtsmæssigt. Specielt fordi vo-

res erfaring er, at det tager relativt lang tid for et kreditvurderingsbureau at sætte

sig ind i, hvad der egentlig er op og ned i dansk realkredit. Bare fordi vi har haft

det i flere hundrede år, er det ikke givet, at det er en kendt ting, hvordan det vir-

ker. Det kan være en stor ulempe, hvis man skal skifte med så korte mellemrum.

Vi vil arbejde for en præcisering af rotationsprincippet, sådan at formålet bliver

opfyldt, men at vi – om jeg så må sige – kan være der. Det tror vi godt kan lade

sig gøre.

Forslaget indfører som nævnt bestemmelser om civilretligt ansvar på basis af et

princip om delt bevisbyrde. Bevisbyrden deles mellem investor og bureau. Delt

bevisbyrde afviger fra det normale udgangspunkt, som vi jo kender, nemlig at det

som hovedprincip er den forurettede, der skal føre bevis for sin sag. Regeringen

arbejder for et kompromis, sådan at bestemmelserne kan bringes mere i harmoni

med de eksisterende nationale retstraditioner på området. Men det må vi se på.

Man skal også være opmærksom på, at det skal være muligt at løfte bevisbyrden.

Det er et af de opmærksomhedspunkter, er er i direktivet, ligesom spørgsmålet

om realkredit var det.

Pia Adelsteen

forstod det sådan, at man gerne ville have flere kreditvurderings-

bureauer på banen, så man ikke skulle nøjes med de tre, der findes i øjeblikket.

Satser man på, at der lige pludselig bliver 10?

Hun pegede på, at Nationalbanken i sit høringssvar har givet udtryk for, at man

egentlig besværliggør det for de private virksomheder i stedet for at gøre det bed-

re. Realkreditforeningen ser også nogle problemer med hensyn til rotationsord-

ningen. Hun havde svært ved at vurdere, om forslaget ville være godt for Dan-

mark.

Lene Espersen

sagde, at overordnet set er Det Konservative Folkeparti enig i, at

der er behov for bedre regulering af kreditvurderingsbureauerne, men man havde

nogle betænkeligheder ved forslaget, som det foreligger lige nu. Hun var meget

tilfreds med, at man på det civilretlige område ville arbejde for, at det bliver lige-

som vi kender det i Danmark, at man er uskyldig, indtil det modsatte er bevist.

Det største problem er nok, at man både vil gå med livrem og seler, forstået på

den måde at man vil fastsætte meget detaljerede regler og så oven i det vil have,

at virksomhederne hele tiden skal skifte rundt mellem kreditvurderingsbureauer-

ne. Det vil give problemer i relation til det danske realkreditsystem. Her fandt hun

økonomi- og indenrigsministerens formulering om, at det muligvis ikke er særligt

hensigtsmæssigt, for svag. Hun mente, regeringen burde arbejde for, at rotati-

onsprincippet blive blødt op, så det bliver til at håndtere for danske virksomheder.

911

EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 442: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 12/3-12

25. Europaudvalgsmøde 12/3-12

Hun mente, Nationalbanken rammer hovedet på sømmet, når den skriver, at man

burde opstille en ramme for det her, der er fornuftig, frem for at detailstyre.

Lykke Friis

tilsluttede sig Lene Espersens indlæg.

Nikolaj Villumsen

syntes, forslaget lød rigtigt positivt og mindede om, at helt op

til finanskrisen begyndte, havde de selskaber, som gik ned, ekstremt høje kredit-

vurderinger.

Økonomi- og indenrigsministeren

sagde, at situationen er lidt "tricky", idet man

skal balancere mellem på den ene side en større gennemsigtighed og mere kon-

kurrenceevne og på den anden side så fleksible regler, at de danske realkredit-

virksomheder kan leve med det.

Vi har ikke nogen ambition om, at kreditvurderingsbureauerne skal formere sig

som champignon, sagde økonomi- og indenrigsministeren til Pia Adelsteen. Ho-

vedsagen er, at der kommer mere gennemsigtighed, og at der ikke bliver opbyg-

get usunde kundeforhold.

Regeringen læser omhyggeligt, hvad Nationalbanken skriver, og rotationsprincip-

pet er en udfordring. Det er derfor, vi – sammen med andre lande – tager det op

nu. Hun håbede, man i de tekniske drøftelser kunne komme længere, sådan at

man kunne finde frem til et regelsæt, som fungerer. F.eks. ved at forlænge den

periode, hvor man kunne bruge det samme kreditvurderingsbureau.

Hun ville gerne skærpe tonen, som Lene Espersen bad om, når det drejer sig om

at få gjort rotationsprincippet mere fleksibelt. Hun var enig med Lene Espersen i,

at man skulle have et miks mellem frihed og regelmængde, samtidig med at man

får større gennemsigtighed.

Formanden

oplyste, at Liberal Alliance havde tilkendegivet, at det var imod rege-

ringens forhandlingsoplæg.

Formanden

konkluderede, at der ikke var konstateret et flertal imod regeringens

forhandlingsoplæg, idet Liberal Alliance dog havde tilkendegivet, at det var imod.

912

EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 442: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 12/3-12

25. Europaudvalgsmøde 12/3-12

7. Revision af transparensdirektivet

–

Sagen er ikke på dagsordenen for rådsmødet den 13. marts 2012, men

forventes vedtaget på et senere rådsmøde

KOM (2011) 0683

Rådsmøde 3153 – bilag 1 (samlenotat side 32)

KOM (2011) 0683 – bilag 1 (grund- og nærhedsnotat af 15/2-12)

Økonomi- og indenrigsministeren:

Dette punkt, som forelægges til forhand-

lingsoplæg, handler om en revision af transparensdirektivet. Meningen med dette

direktiv er at sætte rammerne for den information, som dem, der udsteder værdi-

papirer, f.eks. børsnoterede virksomheder, skal stille til rådighed. Det er nødven-

digt for at sikre, at investorerne har adgang til tilstrækkelig og troværdig informati-

on som basis for at træffe beslutninger om at investere. Det handler i al sin enkel-

hed om at skabe større gennemsigtighed i markedet. Man skal have flere infor-

mationer, så man kan træffe en investeringsbeslutning, som man selv synes er

velfunderet.

Det skulle meget gerne være sådan, at de foreslåede ændringer letter de admini-

strative byrder for udstedere af værdipapirer og styrker og harmoniserer kravene

til gennemsigtighed og tilpasser dem til udviklingen på de finansielle markeder.

For at opnå de mål forslås der en række konkrete ændringer:

For det første opdatering til markedsudviklingen. Det er væsentligt for investorer

at vide, hvilke andre investorer der har kontrol med den virksomhed, som man

overvejer at investere i. Det er ikke så tosset at vide, hvem der i øvrigt ejer den.

Man laver det, man kalder for "flagningsregler", som skal sikre, at enkeltinvesto-

rer, der gennem køb af aktier opnår stemmeandele i en virksomhed, skal give

meddelelse herom til virksomheden, som herefter skal informere markedet om

det. Det er for at man kan se, hvem der egentlig ejer de virksomheder, som vi har

med at gøre. De seneste års øgede brug af finansielle derivater har bl.a. betydet,

at enkeltinvestorer kan opnå indirekte kontrol med en virksomhed gennem deriva-

ter, uden at det nødvendigvis flages på samme måde, som hvis kontrollen var

opnået gennem køb af aktier. Kommissionens forslag har til hensigt at sikre en

mere ensartet behandling i forhold til flagningsreglerne, uanset om de sker gen-

nem køb af aktier eller gennem køb af derivater. Det er jo en klog ting.

Forslaget indfører et forbud mod, at vi kan lave strengere nationale regler for flag-

ningspligt. Man skal hele tiden holde balancen. Hvis man har ét regelsæt og så

lige topper op med et nationalt regelsæt, kan man godt komme i den situation, at

de administrative byder blive meget tunge. Men medlemslandene vil kunne fast-

sætte lavere og flere flagningsgrænser end dem, der står i direktivet. F.eks. kan

man skærpe reglerne for så vidt angår flagningsgrænser – altså grænser for hvor

stor en andel man skal have, før der skal flages med det.

De administrative lettelser skal ske ved at afskaffe kravet om, at udstedere af

værdipapirer skal offentliggøre periodemeddelelser eller kvartalsrapporter. For-

913

EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 442: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 12/3-12

25. Europaudvalgsmøde 12/3-12

slaget lægger op til, at ESMA får kompetence til at udarbejde retningslinjer for

ledelsesberetninger for udstedere af værdipapirer.

Desuden er der forslag til et krav om, at udstedere, der har aktiviteter inden for

udvinding eller skovning af primærskove, skal offentliggøre en rapport om beta-

linger, produktionsrettigheder, licenser m.v. i relation til regeringer i tilknytning til

den pågældende aktivitet.

Det sidste, jeg vil nævne, er, at Kommissionens forslag indfører specifikke mini-

mumsregler for sanktioner, som de nationale tilsynsmyndigheder kan råde over.

F.eks. foreslås det, at overtrædelse af flagningsregler kan sanktioneres med, at

aktionærens udøvelse af stemmerettigheder suspenderes. Det er jo en sanktion,

der er til at forstå. Så den burde sikre, at flaget kommer op.

Det er regeringens holdning, at vi generelt støtter ændringerne i transparensdirek-

tivet, formålet med at mindske administrative og økonomiske byrder, fjerne kravet

om kvartalsrapportering, øge gennemsigtigheden i forhold til ejerforhold. Det er

gode ting. Dermed være også sagt, at vi generelt støtter harmonisering af flag-

ningspligten. Men vi vil arbejde for, at det blive fastholdt, at man nationalt kan

fastsætte strengere flagningsregler for besiddelse af aktier, sådan at bl.a. de eksi-

sterende danske regler om flagning af kapitalandeles pålydende værdi kan fast-

holdes. Vi er altså fuldstændig med på hovedlinjen, men vi vil gerne fastholde den

del af forslaget, som giver mulighed for at fastsætte nationale flagningsgrænser.

Pia Adelsteen

spurgte i relation til flagningsreglerne, hvor detaljeret man vil gå til

værks, idet hun var betænkelig ved, at man i for høj grad griber ind i den private

ejendomsret, når man vil fjerne stemmeretten.

Lene Espersen

var meget tilfreds med regeringens indstilling, at der som ud-

gangspunkt bør ske en harmonisering af flagningsreglerne, men at virksomhe-

derne ikke skal påføres yderligere byrder.

Lykke Friis

bad om en kommentar til Nationalbankens bekymring for, at det, at

man opgav pligten til at afgive kvartalsrapporter, kunne mindske gennemsigtighe-

den og dermed forringe investorernes tillid.

Nikolaj Villumsen

spurgte, om det er noget nyt, at man vil have harmonisering

på dette område.

Det er helt afgørende, at man får mere gennemsigtighed, når det drejer sig om

udnyttelse af naturressourcer og mineindustri, som notorisk er indblandet i meget

korruption i verdens fattigste lande. Nikolaj Villumsen pegede på, at det forhold, at

man kan undtages fra gennemsigtighedskravet, hvis der nationalt er et forbud

mod at give sådanne oplysninger, kan bruges af de diktatorer, som ikke ønsker,

at omverdenen får at vide, hvor mange penge de får fra disse industrier.

Økonomi- og indenrigsministeren

sagde til Pia Adelsteen, at vi vil fastholde

muligheden for, at man kan fastsætte nationale flagningsgrænser. Men det er

godt med en større grad af ensartethed. Den ordning, vi har i Danmark med A- og

B-aktier, skal kunne rummes i det nye system. Vi skal både se på kapitalandelen

og på ejerskabet.

914

EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 442: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 12/3-12

25. Europaudvalgsmøde 12/3-12

Vi ville være meget kede af, hvis det ikke er kendt, hvem der ejer en virksomhed.

Det er baggrunden for ønsket om sanktioner. Vi håber, vi undervejs kan få gjort

systemet mindre komplekst, men det er hele tiden en balance.

Økonomi- og indenrigsministeren svarede på Lykke Friis' spørgsmål om kvartals-

rapporter, at hun mente, der var en balance i det, Kommissionen har lagt frem,

idet kvartalsrapporter kan være en belastning for mindre virksomheder, mens det

er en helt naturlig ting for større virksomheder, der bruger kvartalsrapporterne til

information af aktionærer og potentielle aktionærer. Men virksomheder, som har

ressourcer til det, kan stadig lave kvartalsrapporter. Regeringen er ligesom Natio-

nalbanken optaget af, at man kan træffe velbegrundede investorbeslutninger.

Økonomi- og indenrigsministeren svarede Nikolaj Villumsen, at det er noget

nyt, at man vil harmonisere området.

Nikolaj Villumsen

kunne ikke støtte forhandlingsoplægget, fordi det ikke giver os

mulighed for at gå længere. Han mente, det er vigtigt, at vi i Danmark kan indføre

regler, der er mere vidtgående.

Pia Adelsteen

havde også lidt svært ved at støtte forhandlingsoplægget, især i

lyset af at man vil fratage virksomhederne stemmeretten.

Økonomi- og indenrigsministeren

pointerede, at man ikke rører ved ejendoms-

retten, men man rører ved udøvelsen af de rettigheder, der følger med ejendoms-

retten. Hvis man står ved, hvem der ejer virksomheden, sker der ikke noget, men

hvis man går og putter med det og ikke vil sige det til nogen, så får man et pro-

blem.

Økonomi- og indenrigsministeren var ved at komme i tvivl om Enhedslistens

holdning, men forstod nu, at Enhedslisten er imod, at der kommer oplysninger til

investorerne om, hvor man mest hensigtsmæssigt kan investere sine penge.

Formanden

konkluderede, at der ikke var konstateret et flertal imod regeringens

forhandlingsoplæg, idet Enhedslisten dog havde ytret sig imod det.

915

EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 442: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 12/3-12

25. Europaudvalgsmøde 12/3-12

8. Rådshenstilling til Ungarn om korrektion af landets

uforholdsmæssigt store underskud

– Vedtagelse

KOM (2012) 0104

Rådsmøde 3153 – bilag 2 (supplerende samlenotat side 7)

Drøftelsen af dette punkt er anført ovenfor under dagsordenens punkt 5.

9. Makrofinansiel assistance til Kirgisistan

–

Sagen er ikke på dagsordenen for rådsmødet den 13. marts 2012, men

forventes vedtaget på et senere rådsmøde

KOM (2011) 0925

Rådsmøde 3153 – bilag 3 (samlenotat side 2)

Økonomi- og indenrigsministeren

nævnte ikke dette punkt.

916

EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 442: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 12/3-12

25. Europaudvalgsmøde 12/3-12

Punkt 2. Rådsmøde nr. 3154 (udenrigsanliggender – handel) den 16.

marts 2012

Handels- og investeringsministeren:

Jeg var her jo for nylig, den 2. marts, og

forelagde mandat, men der er kommet yderligere punkter på dagsordenen, og

derfor benytter jeg lejligheden til at tage disse op i Europaudvalget. Tak fordi det

var muligt.

Efter ønske fra ét medlemsland er det ved drøftelsen i Coreper onsdag den 7.

marts besluttet at sætte yderligere to punkter på dagsordenen: Transatlantiske

økonomiske forbindelser, der vil blive taget op under eventuelt, og EU-Indien fri-

handelsaftaleforhandlingerne, hvor jeg forventer, at handelskommissær Karel De

Gucht vil give en status under frokosten.

Jeg har valgt at redegøre mundtligt for disse to punkter her i udvalget, fordi der er

tale om to helt væsentlige samhandelspartnere. USA er som EU’s klart største

samhandelspartner naturligvis helt central for EU’s handelspolitik. Og frihandels-

forhandlingerne med Indien er uden sammenligning EU’s mest betydningsfulde

frihandelsaftaleforhandling i et strategisk perspektiv.

Begge punkter forelægges til orientering.

9. EU-USA handelsforbindelser

–

Politisk drøftelse

Rådsmøde 3154 – bilag 4 (supplerende samlenotat side 2)

Udvalgsmødereferater:

EUU alm. del (11) – bilag 8 (beslutningsreferat fra mødet i

Statsministeriet 19/9-11)

EUU alm. del (11) – bilag 6 (skriftlig forelæggelse 19/9-11 pga.

valg)

Handels- og investeringsministeren:

Jeg kan oplyse, at det hele tiden har væ-

ret min hensigt at sætte dette på som fuldt dagsordenspunkt på det næste uden-

rigsrådsmøde om handelspolitiske sager, der gennemføres den 31. maj. Nu får vi

så en foreløbig drøftelse her på rådsmødet den 16. marts 2012.

Grunden til, at de transatlantiske økonomiske forbindelser kommer op nu, er, at

der både i EU og i USA tilsyneladende er reel vilje til at styrke handels- og inve-

steringsforbindelserne.

I lyset af de store udfordringer med at skabe vækst og beskæftigelse på begge

sider af Atlanten blev det på EU-USA topmødet den 28. november 2011 besluttet

at nedsætte en fælles højniveauarbejdsgruppe for beskæftigelse og vækst, der

for første gang skal afsøge mulighederne for tættere økonomisk integration mel-

lem EU og USA.

917

EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 442: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 12/3-12

25. Europaudvalgsmøde 12/3-12

Arbejdsgruppen skal specifikt se på en række forskellige muligheder for tættere

samarbejde, lige fra relativt snævre aftaler inden for f.eks. industrivarer og tjene-

steydelser til en egentlig frihandelsaftale. Arbejdet skal munde ud i et sæt anbefa-

linger ved udgangen af 2012. Der vil blive aflagt en midtvejsrapport inden som-

mer. I den forbindelse er det min forventning, at vi kan få en drøftelse på rådsmø-

det den 31. maj 2012, når vi ved mere om, hvor forhandlingerne bevæger sig

hen.

Jeg forventer, at vi på rådsmødet på fredag får en kort drøftelse af perspektiverne

for EU’s handels- og investeringsmæssige relationer til USA på basis af en orien-

tering fra Kommissionen om status for arbejdet i højniveauarbejdsgruppen.

De første møder på teknisk niveau er afholdt. Indtil videre er tilbagemeldingen, at

der er god fremdrift i dialogen og et stort engagement på begge sider.

Hvad er baggrunden for, at EU nu på dette tidspunkt kan bevæge sig videre i ret-

ning af transatlantisk økonomisk integration? For det første må dialogen med

USA ses som det seneste og klareste udtryk for, at man i stadig højere grad be-

væger sig i retning af forhandlinger om bilaterale og regionale frihandelsaftaler

som løftestang til at skabe vækst og beskæftigelse. På grund af den økonomiske

situation i både EU og USA er der på begge sider et massivt behov for at skabe

vækst og arbejdspladser. Vi har simpelt hen ikke råd til at lade være med at for-

følge denne mulighed.

For det andet er der koblingen til det multilaterale handelssystem. For flere af jer

vil argumentationen være velkendt. Der har i EU ikke været villighed til at bevæge

sig i retning af frihandelsforhandlinger med USA, fordi man fandt, at det ville un-

derminere mulighederne for at opnå et resultat i Dohaudviklingsrunden.

Lanceringen af højniveauarbejdsgruppen har derfor kun været mulig, fordi det

allerede i første halvår af 2011 stod klart, at der ikke på kort sigt var udsigt til at

afslutte forhandlingerne om Dohaudviklingsrunden. Årsagen er, som jeg tidligere

har redegjort for, at USA og de store vækstøkonomier, især Kina, desværre ikke

kan nå til enighed. Og at verden af i dag ser en del anderledes ud end dengang i

2001, da Dohaforhandlingerne begyndte.

Det er klart, at samtidig med at regeringen lægger vægt på, at det transatlantiske

samarbejde udbygges og styrkes, er det meget vigtigt, at eventuelle resultater har

som indbygget perspektiv på sigt at styrke det multilaterale handelssystem.

918

EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 442: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 12/3-12

25. Europaudvalgsmøde 12/3-12

10. EU/Indien-frihandelsaftale

–

Status

Rådsmøde 3154 – bilag 4 (supplerende samlenotat side 4)

EUU alm. del (10) – bilag 364 (grundnotat af 6/4-11)

EUU alm. del (10) - bilag 392 (henvendelse af 3/5-11 fra Læger

uden Grænser)

Udvalgsmødereferater:

Senest behandlet i EUU 9/12-11 (FO), referat endnu ikke omdelt

EUU alm. del (11) - bilag 28 (side 1617, senest behandlet i EUU

9/9-11)

Handels- og investeringsministeren:

Jeg forventer, at handelskommissær De

Gucht under frokosten vil give en kortfattet orientering.

Frihandelsforhandlingerne indgik som et emne på det seneste EU-Indien-topmø-

de den 10. februar i Delhi. Her bekræftede man fra begge sider den fortsatte for-

pligtelse på forhandlingerne, og der var enighed om, at man fra begge sider ville

lægge sig mest muligt i selen for at afslutte forhandlingerne i løbet af 2012.

Regeringen støtter fortsat Kommissionens bestræbelser på at nå konkrete frem-

skridt i forhandlingerne. En aftale med Indien vil have et ganske betydeligt poten-

tiale for vækst og beskæftigelse i Europa og vil kunne bidrage til at styrke de bila-

terale relationer. Derudover er det også vigtigt at få lukket forhandlinger, som nu

har stået på i næsten 5 år, så vi kan komme videre med andre prioriteter som ikke

mindst frihandelsforhandlinger med Japan.

Som bekendt arbejder regeringen for, at vi får en balanceret aftale, så markeds-

åbninger i EU modsvares af tilsvarende i Indien. Der skal også være en balance

mellem de økonomiske prioriteter og så de bredere politiske prioriteter som ikke

mindst bæredygtig udvikling. Som jeg også understregede, da jeg forelagde sa-

gen til forhandlingsoplæg i december, vil vi fastholde Kommissionen på de tidlige-

re udmeldinger vedrørende adgangen til lægemidler.

Nikolaj Villumsen

spurgte, hvordan det skred frem med hensyn til at få Indien til

at overholde ILO-konventioner, idet han pegede på, at det er vigtigt, at de også vil

respektere arbejdstagerrettigheder.

Pia Adelsteen

hæftede sig ved, at udenrigsministeren havde sagt, at forhandlin-

gerne nu havde taget 5 år, og så er der ikke noget at sige til, at vi har mange em-

bedsmænd.

Lykke Friis

henviste til, at man tidligere havde været inde på, at der skal være

symmetri i disse aftaler, og spurgte, hvordan det går med kravet om, at der skal

være "local content", når man skal oprette projekter.

Handels- og investeringsministeren

sagde til Nikolaj Villumsen, at Indien skal

overholde 4 ud af 8 ILO-kernekonventioner. De er i færd med at ratificere flere af

919

EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 442: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 12/3-12

25. Europaudvalgsmøde 12/3-12

konventionerne, bl.a. konventionen om børnearbejde. EU lægger et vist pres på

Indien. Derfor tager tingene tid.

Hun svarede Lykke Friis med hensyn til "local content", at der stadig er nogle

udeståender på dette punkt. Det hænger sammen med, at Indien har mange del-

stater, som har et vist selvstyre.

Mødet slut kl. 10.35.

Ref.: BE/its

920