Europaudvalget 2011-12
EUU Alm.del Bilag 453
Offentligt
1125415_0001.png
European Commission
DG Justice / D1
LX 46 - 1/101
'Consultation gender balance'
B-1049 Brussels
BELGIUM
 
[email protected]
Consultation document:
Gender imbalance in corporate boards in the EU
Den danske regering er overbevist om, at der er et behov for at få flere kvin-
der i ledelse og bestyrelser. Det er til gavn for både samfundet og den enkelte
– at ledertalenter, kvalifikationer og kompetencer hos både mænd og kvinder
bringes i spil.
De seneste 10 år er andelen af kvindelige topledere i den private sektor kun
steget med ca. 4 procent til 6 procent, og den samme tendens gør sig gælden-
de for kvinder i virksomhedsbestyrelser. Her udgør kvinder i dag mindre end
12 procent af bestyrelsesmedlemmerne i de børsnoterede selskaber.
På trods af, at stadig flere kvinder får videregående uddannelse, så går udvik-
lingen med at få flere kvinder ind på bestyrelsesposterne stadig for langsomt.
Den danske regering er derfor enig med Kommissionen i, at der er behov for
tiltag, der kan forbedre den kønsmæssige balance i bestyrelserne i de børsno-
terede selskaber.
Den kønsmæssige ubalance kan imidlertid ikke kun løses ved udelukkende at
fokusere på bestyrelseslaget. Den danske regering er overbevist om, at ind-
satsen også skal fokusere på at øge rekrutteringsgrundlaget til ledelsesni-
veauet mere generelt. Derfor skal det sikres, at de potentielle kandidater får
tilegnet sig de relevante kvalifikationer.
De følgende svar afspejler den danske regerings holdning til, hvordan man
mest hensigtsmæssigt fremmer flere kvinder i ledelse og bestyrelser
Frederiksholms Kanal 21
Postboks 2123
1015 København K
www.km.dk
www.lige.dk
Telefon 3392 3390
Telefax 3392 3913
e-post [email protected]
The Danish Government
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1125415_0002.png
Side 2
(1)
Hvor effektivt et redskab er selv-regulering til at løse den køns-
mæssige ubalance i virksomhedsbestyrelser i EU?
Anbefalingerne for god selskabsledelse
I august 2011 reviderede Komiteen for God Selskabsledelse deres anbefalin-
ger for god selskabsledelse. Komiteen anbefaler med den seneste revidering,
at det øverste ledelsesorgan hvert år drøfter selskabets aktiviteter for at sikre
mangfoldighed i selskabets ledelsesniveauer, herunder at der er lige mulig-
heder for begge køn. Komiteen anbefaler desuden, at det øverste ledelsesor-
gan fastsætter konkrete mål og i ledelsesberetningen i selskabets årsrapport
og/eller på selskabets hjemmeside redegør for såvel sin målsætning som sta-
tus for opfyldelsen heraf.
Komiteens anbefalinger er målrettet de ca. 200 danske virksomheder, som
har aktier optaget til handel på et reguleret marked.
Anbefalingerne er såkaldt “soft law”. “Soft law” afspejler "best practice" for
god selskabsledelse og er endvidere kendetegnet ved frivillighed, hvilket gi-
ver anbefalingerne den fleksibilitet, der er nødvendig for selskaberne.
Som en del af ”følg eller forklar” - princippet,
så afgør det enkelte selskab selv,
i hvilket omfang det ønsker at efterleve anbefalingerne. Efterlever et selskab ik-
ke en anbefaling, skal det forklare, hvorfor det har valgt anderledes, og hvordan
det i stedet har indrettet sig.
Det er stadigt for tidligt at give et billede af, hvordan virksomhederne har ar-
bejdet med de reviderede anbefalinger fra august 2011. De reviderede anbe-
falinger vil blive evalueret i sommeren 2012. De foreløbige data viser dog, at
en række virksomheder har sat måltal på 20-40 % kvindelige bestyrelsesmed-
lemmer inden 2015.
Frivillige initiativer
Danmark har implementeret en række initiativer i tæt samarbejde med bl.a.
den private sektor – heriblandt et “Charter for flere kvinder i ledelse” og
”Operation Kædereaktion” der har til formål at få flere kvinder i bestyrelser.
“Operation Kædereaktion”
I
2010 blev Operation kædereaktion – anbefalinger for flere kvinder i besty-
relser” lanceret i fællesskab med repræsentanter for det danske erhvervsliv
og Dansk Industri. Ved at underskrive anbefalingerne forpligter selskaberne
sig til at yde en særlig målrettet indsats for at udvikle og rekruttere flere
kvindelige ledere til bestyrelserne.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1125415_0003.png
På under seks måneder har 56 større virksomheder underskrevet anbefalin-
gerne. Virksomhederne repræsenterer en større gruppe af interessenter fra er-
hvervslivet.
Den første evaluering af ”Operation Kædereaktion” viser, at der kun har væ-
ret en mindre stigning i antallet af kvindelige bestyrelsesmedlemmer. Besty-
relsesmedlemmer er oftest valgt til en 4-årig periode, og det er derfor for tid-
ligt at sige, om der vil ske større ændringer, når der skal vælges nye bestyrel-
sesmedlemmer ved de kommende generalforsamlinger. Omvendt viser un-
dersøgelsen også, at mange af de underskrivende virksomheder har igangsat
aktiviteter, som kan være med til at forøge antallet af kvindelige bestyrel-
sesmedlemmer.
“Charter for flere kvinder i ledelse”
Charteret for flere kvinder i ledelse blev lanceret i 2008. Charteret blev ud-
viklet i tæt samarbejde med offentlige og private virksomheder som en del af
regeringens indsats for at få flere kvinder i ledelse.
Ved at underskriver charteret forpligter virksomhederne sig til at gøre en
konkret indsats for at få flere kvinder i ledelse. Indsatsen tilpasses virksom-
hedens vilkår, eksempelvis brancheforhold og nuværende andel af kvinder i
ledelsen.
Hver enkelt virksomhed er forpligtet til at udarbejde baseline rapporter om
deres initiativer for at fremme flere kvinder i ledelse. Rapporten skal sendes
til Ministeriet for Ligestilling og Kirke. Hvert andet år foretages en evalue-
ring af virksomhedernes initiativer på området.
Side 3
(2)
Hvilke andre indsatser skal igangsættes for at adressere den
kønsmæssige ubalance i virksomhedsbestyrelser?
Fra et dansk perspektiv, er det vigtigt, at hver enkelt virksomhed er med til at
sikre et mere balanceret antal af kvinder på ledelsesniveau, og at der er lige
muligheder for begge køn.
Det er vigtigt, at hver enkelt virksomhed forpligter sig til at arbejde med at
øge andelen af det underrepræsenterede køn i bestyrelser. Derudover er det
vigtigt at respektere virksomhedernes ledelsesret, og at give virksomhederne
den fornødne fleksibilitet.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1125415_0004.png
Den danske regering vil i efteråret 2012 fremsætte lovforslag med følgende
elementer, der skal adressere problemet med den kønsmæssige ubalance i be-
styrelser.
1) De 1.100 største virksomheder skal opstille måltal for antallet af det
underrepræsenterede køn i det øverste ledelsesorgan, redegøre for de
opstillede måltal og beskrive den foreløbige udvikling.
2) De 1.100 største virksomheder skal have en politik for at øge antallet
af det underrepræsenterede køn i virksomhedens ledelsesniveauer ge-
nerelt bl.a. med henblik på at opnå en acceptabel kønsmæssig balance
i rekrutteringsgrundlaget for potentielle bestyrelsesmedlemmer.
3) Virksomhederne skal redegøre for status for opfyldelsen af de opstil-
lede måltal i årsrapporten. Derudover skal de oplyse om politikken i
årsrapporten, hvordan den gennemføres, og hvad der er opnået. Sker
dette ikke, vil der være mulighed for at pålægge virksomhederne bø-
der.
4) Statslige virksomheder skal uanset størrelse opstille måltal og udar-
bejde en politik for at få flere kvinder i ledelsen.
Den danske regering vil anbefale alle virksomheder at sætte så ambitiøse mål
som muligt.
Den danske regering mener, at modellen indeholder passende og tilstrække-
lige foranstaltninger til at adressere kønsmæssige ubalancer i bestyrelser.
Side 4
(3)
Vil en stigning i andelen af kvinder i virksomhedsbestyrelser øge
virksomhedens økonomiske præstationer?
Den danske regering er overbevist om, at danske virksomheder og det danske
samfund er bedst tjent med, at alle talenter, kompetencer og evner kommer i
spil. Flere internationale undersøgelser tyder på, at der er positive sammen-
hænge mellem mangfoldighed i bestyrelseslokalet og en virksomheds øko-
nomiske præstationer. Men ønsket om i højere grad at udnytte den samlede
talentmasse hos både kvinder og mænd er den vigtigste årsag til at sætte fo-
kus på kvinder i bestyrelser og ledelse mere generelt.
(4)
Hvilke måltal (20%, 30%, 40%, 60%) skal fastsættes for andelen
af det underrepræsenterede køn i bestyrelser – og inden for hvil-
ken tidsramme? Skal disse måltal være bindende eller rekom-
mandationer?
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1125415_0005.png
Som beskrevet i svaret på spørgsmål 2, så har den danske regering lanceret
en model, der forpligter virksomhederne til at opstille måltal for det underre-
præsenterede køn i bestyrelsen. Måltallene og den konkrete tidshorisont skal
fastsættes af virksomheden selv på baggrund af virksomhedernes individuelle
kønsbalance-situation. Dette vil sikre fleksibiliteten for den enkelte virksom-
hed, samtidig med at virksomhedernes ledesret respekteres.
Den danske regering vil anbefale alle virksomheder at sætte så ambitiøse mål
som muligt.
Side 5
(5)
Hvilke virksomheder skal omfattes af initiativet?
For at øge andelen af kvindelige bestyrelsesmedlemmer bør det overvejes, at
indsatsen ikke kun målrettes de store børsnoterede selskaber. Det bør således
overvejes, om større virksomheder med en signifikant betydning for sam-
fundsøkonomien inkluderes. På samme måde, bør initiativet ikke kun være
forbeholdt repræsentationen i bestyrelseslokalet, men også have fokus på at
øge andelen af kvalificerede kvinder på ledelsesniveauer generelt.
Løsningen vil modvirke, at yderligere forpligtelser vil blive pålagt virksom-
heder, alene fordi de er børsnoterede. Ved at inkludere en større mængde af
virksomheder vil løsningen også bidrage til, at øge antallet af kvalificerede
kandidater til ledelse generelt og til bestyrelsesposterne.
(6)
Hvilke bestyrelser / bestyrelsesmedlemmer skal inkluderes i initi-
ativet?
Spørgsmålet er stærkt relateret til den danske selskabslov og praksis.
Nogle jurisdiktioner har en tradition for at anvende det tostrengede ledelses-
system, mens andre sædvanligvis anvender det enstrengede ledelsessystem
eller nogle gange en blanding af de to systemer. Den danske selskabslov til-
lader alle tre muligheder.
Den danske regerings forslår, som beskrevet i svaret på spørgsmål 2, at hver
enkelt virksomhed opstiller måltal for det underrepræsenterede køn i besty-
relsen.
Derudover skal virksomhederne have en politik for at øge antallet af det un-
derrepræsenterede køn i virksomhedens ledelsesniveauer generelt bl.a. med
henblik på at opnå et bredere rekrutteringsgrundlag for potentielle bestyrel-
sesmedlemmer.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1125415_0006.png
Det er den danske regerings holdning, at det ikke er tilstrækkeligt at fokusere
på bestyrelsesniveauet. Det er vigtigt, at der også er et rekrutteringsgrundlag
af kvalificerede kvinder, og derfor skal der også være fokus på at fremme en
kønsmæssig balance i ledelsen generelt.
Side 6
(7)
Skal der indføres sanktioner, hvis virksomhederne ikke når det
fastsatte måltal?
Den danske regering mener ikke, at der skal indføres sanktioner over for
virksomheder, der ikke opnår de opstillede mål. Sanktioner vil ikke tilskynde
virksomhederne til at opstille ambitiøse mål.