EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 538: Notat om dansk intervention i sag C-530-11, Kommissionen mod Storbritannien og Nordirland

Dansk intervention i sag C-530/11, Kommissionen mod Storbritannien og Nordirland,vedrørende mangelfuld gennemførelse og anvendelse af artikel 9, stk. 4 i Aarhuskonventionensom gennemført ved artikel 11 i VVM-direktivet samt artikel 15 a i IPPC-direktivet1. BaggrundEfter Aarhuskonventionens (UNECE-Konventionen om adgang til oplysninger, offentlig deltagelse ibeslutningsprocesser samt adgang til klage og domstolsprøvelse på miljøområdet) artikel 9, stk. 4,må omkostninger ved at indgive miljømæssige klager til klagenævn og føre miljømæssige sager veddomstolene ikke være uoverkommeligt dyre.Kommissionen har i sag C-530/11 stævnet Storbritannien og Nordirland for mangelfuld implemen-tering og anvendelse af forbuddet mod uoverkommeligt dyre omkostninger i artikel 9, stk. 4, i Aar-huskonventionen som gennemført i EU-retten ved artikel 11 i Europa-Parlamentets og Rådets direk-tiv 2011/92/EU af 13. december 2011 om vurdering af visse offentlige og private projekters indvirk-ning på miljøet (VVM-direktivet) og artikel 15 a i Rådets direktiv 96/61/EØF om integreret fore-byggelse og bekæmpelse af forurening (IPPC-direktivet).Kommissionen vurderer, at omkostningerne ved at føre retssager (retsafgifter, advokatomkostningerog sikkerhedsstillelse m.v.) ved de britiske domstole er i strid med direktiverne. Kommissionen fin-der endvidere, at forbuddet skal fremgå direkte af retsregler, og at retspraksis således ikke udgør entilstrækkelig implementering.Sagens centrale juridiske problemstillinger har et vist sammenfald med en verserende præjudicielsag ved EU-Domstolen, C-260/11, Edwards, hvor den danske regering har afgivet et skriftligt ind-læg.2. Sagens centrale juridiske problemstillingAarhuskonventionen indeholder regler, som er gennemført i VVM-direktivet og IPPC-direktivet,hvorefter der skal være adgang til ved en domstol eller et andet uafhængigt og upartisk ved lov ned-sat organ at få prøvet den materielle og processuelle lovlighed af enhver afgørelse, handling ellerundladelse, der er omfattet af direktivernes bestemmelser om offentlig deltagelse. Disse procedurerskal efter konventionen og direktiverne være fair, rimelige, betimelige og ikke uoverkommeligt dy-re.Der findes ikke i reglerne nogen definition af ”ikke uoverkommeligt dyr”.

Om vurderingen om, hvorvidt klageprocedurerne er uoverkommeligt dyre, skal afgøres på etobjektivt eller subjektivt grundlag (ved et objektivt grundlag menes, om en gennemsnitsper-son ville være i stand til at betale omkostningerne ved at føre en sag. Ved et subjektivtgrundlag menes, om parten i den konkrete sag er i stand til at betale omkostningerne), herun-der om betydningen af muligheden for retshjælp.Om omkostningerne skal være forudsigelige fra starten.Om kravet kun gælder i 1. klageinstans eller om det gælder for de samlede udgifter, herunderved anke.Om og i givet fald hvordan, reglen om, at omkostninger ved at indgive klager til klagenævnog føre sager ved domstolene ikke må være uoverkommeligt dyre, skal fremgå af nationaleregler.

3. Den danske interesse i sagenSagen anses for væsentlig, fordi den berører forståelsen af et centralt begreb i Aarhuskonventionenog i VVM- og IPPC-direktiverne om, at klagesager og retssager, der er omfattet af konventionen ogdirektiverne, ikke må være uoverkommeligt dyre.VVM- og IPPC-direktivernes regler om adgang til klage- og domstolsprøvelse er gennemført idansk ret ved at give adgang til administrativ klage ved Natur- og Miljøklagenævnet på Miljømini-steriets område og Energiklagenævnet på Klima-, Energi- og Bygningsministeriets område. PåTransportministeriets område er der alene adgang til domstolsprøvelse.Ved den danske gennemførelse af bestemmelserne om, at klageprocedurerne ikke må være uover-kommeligt dyre, har det været lagt til grund, at direktiverne overlader en høj grad af valgfrihed tilmedlemsstaterne med hensyn til, hvorledes det tilsigtede resultat opnås, samt at der må anlægges enkonkret helhedsvurdering af klage- og domstolssystemet, når det vurderes, om omkostninger ved atklage eller føre retssager er uoverkommeligt dyre.Det er endvidere lagt til grund, at adgangen til klage og domstolsprøvelse, herunder at det ikke måvære uoverkommeligt dyrt, kun gælder adgangen til at klage i første instans og ikke ved en senereappel af sagen til en overordnet klageinstans eller til domstolene.Ved fastlæggelse af det konkrete omkostningsniveau for klage i det administrative system anvendeset objektivt grundlag. Det er således lagt til grund, at omkostningerne ikke må være så store, at detfor en gennemsnitsborger forhindrer adgangen til at klage. Det er lagt til grund, at spørgsmålet om,hvorvidt en klageadgang er ”uoverkommeligt dyr”, må vurderes i forhold til det generelle omkost-ningsniveau i samfundet.For klage til Natur- og Miljøklagenævnet er gebyret i dag fastsat til 500 kr., der pristalsreguleres.Gebyret tilbagebetales, bl.a. hvis klager får helt eller delvist medhold i klagenævnet. Der er endvide-re hjemmel til at opkræve gebyrer for klage til Energiklagenævnet. Hjemmelen er ikke udnyttet pt.For så vidt angår sager, der føres ved de danske domstole, træffer retten afgørelse om sagsomkost-ninger efter reglerne i retsplejelovens kapitel 30. Efter reglerne i dette kapitel skal den tabende partsom udgangspunkt erstatte modparten de udgifter, retssagen har påført modparten, medmindre par-terne har aftalt andet. Retten kan dog bl.a. bestemme, at den tabende part ikke eller kun delvis skal

erstatte modparten de påførte udgifter, hvis særlige grunde taler for det. Ifølge forarbejderne til rets-plejelovens kapitel 30 kan særlige grunde bl.a. foreligge, hvis sagen er af principiel karakter eller harvideregående betydning, og hvis den vindende part f.eks. er en offentlig myndighed. Hvis den vin-dende part f.eks. er en offentlig myndighed, og sagen har været tvivlsom og tillige af principiel ka-rakter, er det efter forarbejderne særligt nærliggende at overveje helt eller delvis at fritage den ta-bende part for at betale sagsomkostninger. Der er endvidere adgang til under visse nærmere betin-gelser at få fri proces til at føre en retssag, jf. reglerne i retsplejelovens kapitel 31.EU-Domstolens svar kan få betydning for reglerne i retsplejelovens kapitel 30 om sagsomkostnin-ger.Selvom sagen vedrører omkostninger for domstolene, vurderes EU-Domstolens dom også at kunnefå betydning for klagesager, som behandles af Natur- og Miljøklagenævnet og Energiklagenævnet,idet sagen som nævnt ovenfor vedrører den generelle fortolkning af Aarhuskonventionens samtVVM-direktivets og IPPC-direktivets regler om klageprocedurer, herunder om vurderingen om,hvorvidt klageprocedurerne er uoverkommeligt dyre, skal afgøres på et objektivt eller subjektivtgrundlag, og om disse regler finder anvendelse på én eller samtlige instanser.EU-Domstolens dom i sagen kan således i høj grad påvirke den hidtidige implementering af reglernei Danmark. EU-Domstolens dom kan ligeledes påvirke reglerne vedrørende andre afgørelser omfat-tet af Aarhuskonventionen.Regeringen har derfor besluttet at afgive interventionsindlæg i sagen, hvori der bl.a. argumenteresfor, at der i reglerne i høj grad er overladt medlemsstaten et spillerum til at opnå det i direktivetforeskrevne resultat: at klageadgange ikke må være ”uoverkommeligt dyre”, herunder at reglernekun gælder for klager i første instans.