Europaudvalget 2011-12
EUU Alm.del Bilag 544
Offentligt
1143429_0001.png
Europaudvalget
REFERAT
AF 29. EUROPAUDVALGSMØDE
Dato:
Tidspunkt:
Sted:
Til stede:
Mandag den 30. april 2012
Kl. 10.00
Vær. 2-133
Jens Joel (S), Sofie Carsten Nielsen (RV), Holger K.
Nielsen (SF), Nikolaj Villumsen (EL), Claus Hjort
Frederiksen (V), Martin Geertsen (V), Pia Adelsteen (DF)
fungerende formand, Merete Riisager (LA), Lene
Espersen (KF)
Økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestager
Desuden deltog:
Pia Adelsteen fungerede som formand.
Punkt 1. Rådsmøde nr. 3163 (økonomi og finans) den 2. maj 2012
Økonomiministeren:
Sagerne forelægges til orientering. Vi har været inde på
dem før, så der vil ikke være tale om fuldstændig nye ting. Til gengæld er der sket
nogle udviklinger.
Jeg har ingen kommentarer til punkt 4) forordning om administrativt samarbejde
på punktafgiftsområdet, punkt 5) forordning om det europæiske national- og regi-
onalregnskabssystem og punkt 6) forslag til ændring af direktiv om nærmere reg-
ler for valgret og valgbarhed ved valg til Europa-Parlamentet for unionsborgere,
der har bopæl i en medlemsstat, hvor de ikke er statsborgere. Jeg henviser til det
aktuelle samlenotat for sagernes nærmere indhold.
1070
 EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 544: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 30/4-12
29. Europaudvalgsmøde 30/4-12
1. Revision af kapitalkravsdirektivet (CRR/CRD-IV)
– Generel indstilling
KOM (2011) 0452
KOM (2011) 0453
Rådsmøde 3163 – bilag 1 (samlenotat side 2)
KOM (2011) 0452 – bilag 1 (grundnotat af 7/10-11)
KOM (2011) 0453 – bilag 1 (grundnotat af 7/10-11)
EUU Alm. del (10) – bilag 296 (notat og høringssvar om
Kommissionens høring vedrørende grænseoverskridende
krisehåndtering)
KOM (2011) 0453 – bilag 2 (Folketingets udtalelse af 14/6-11)
EU-note (11) – E 12 (notat af 21/11-11)
EU-note (11) – E 4 (notat af 11/10-11)
Udvalgsmødereferat:
EUU alm. del (11) – bilag 315 (side 286 FO, forhandlingsoplæg
forelagt EUU 25/11-11)
Økonomiministeren:
Vi har indkaldt til et ekstra økofinmøde den 2. maj. Vi vil
gerne lande et kompromis i Rådet om kapitalkravsdirektivet. Sagen har været
forelagt til forhandlingsoplæg allerede i november sidste år.
Jeg tror, alle ved, at det, der er tale om, er en helt central del i reguleringen af den
finansielle sektor efter erfaringerne med den finansielle krise. Både for at tage
højde for de ting, der skete, men også for at tage højde for, at vi gerne vil fore-
bygge, at vi får en situation som den, vi havde med den finansielle krise.
Kernen er, at banker skal kunne modstå økonomisk nedgang, de skal kunne
modstå finansiel uro. Derfor er det især spørgsmålet om mere og bedre kapital og
mere og bedre likviditet til bankerne. Det er også dér, det bliver kontroversielt, for
det er jo nogle af de helt centrale parametre for, hvordan en bank fungerer.
Jeg vil sige lidt om processen. Vi har det ambitiøse mål at nå et endeligt kompro-
mis under dansk formandskab, dvs. også en aftale mellem Rådet og Europa-
Parlamentet. Det Europæiske Råd støttede denne tidsplan på topmødet i marts i
år. Det afspejler, at det er en sag, som har være diskuteret i efterhånden ret lang
tid. Vi oplever nu, at der er et vist momentum i sagen, så det er ikke helt "far-
fetched" at tro, at der kan landes et kompromis. Men det er ikke nemt. Det er en
meget ambitiøs tidsplan, fordi der er modsat rettede interesser. Det er ikke så
svært at lave et kompromis, hvis interesserne peger i samme retning. Det er
straks sværere at lave et kompromis, hvis interesserne peger i forskellige retnin-
ger. Det er nok den situation, vi har her. Men hvis vi kan få et kompromis den 2.
maj, har vi tid til at lave forhandlingerne med Europa-Parlamentet, så det er sand-
synligt, at vi kan nå en aftale. Det vil være meget vanskeligt at nå til enighed om
en aftale, hvis vi først kan nå at forlige sagen på økofinmødet den 15. maj. Vi gør,
hvad vi kan. Vi taler om en helt central del af bankreguleringen i lyset af de erfa-
ringer, vi har haft med den finansielle krise.
1071
 EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 544: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 30/4-12
29. Europaudvalgsmøde 30/4-12
Vi har lavet tre komplette kompromisforslag om sagen, som løbende har været
drøftet på teknisk niveau. Det er ganske mange. Selv om der udestår tekniske
detaljer, kan man sige, at det, der er tilbage, er nogle afgrænsede klumper, hvor-
om interessen samler sig. Dem vil jeg gerne sige noget om.
En af drøftelserne vedrører omfanget af national fleksibilitet inden for rammerne
af de nye regler. Der er tale om en balance. På den ene side er der brug for fæl-
les regler for bankerne i de 27 medlemslande. Det vil give konkurrencefordele,
fordi man så er på samme – om jeg så må sige – konkurrenceflade. Det vil gøre
det enklere. Man ved, hvad man må gøre. Man har én regelbog, man kan slå op
i. Hvis man fortsætter med de 27 forskellige regelsæt, vi mere eller mindre har nu,
risikerer man, at det går ud over det indre marked, og man risikerer også, at der
kommer negative grænseoverskridende virkninger. På den anden side er der
stadig væk en national interesse i de nationale banksystemer. Vi har nationale
tilsyn. Der er forskelle mellem banksystemerne i de forskellige lande. Der er et
rum, hvor man kan sige, vi har brug for fælles regler, men vi har også brug for, at
landene kan være der. Det hele handler om penge, men det gør det altså på lidt
forskellig måde i de forskellige lande.
Kommissionens forslag gav meget begrænsede muligheder for nationale afvigel-
ser fra de fælles regler. Derfor er der flere lande, som ønsker en større grad af
fleksibilitet. Vi har udvidet mulighederne for national fleksibilitet væsentligt.
Vi har lavet en "fleksibilitetspakke". Mange af disse ting er ikke anderledes end de
forhandlinger, vi kender fra forhandlinger med hinanden. Man når et punkt, og så
prøver man at lave en pakke, som afvejer de forskellige hensyn, der er.
Vi har introduceret to nye elementer med mere national fleksibilitet. Dels at lande-
ne kan fastsætte et ekstra kapitalkrav til deres banker i form af en såkaldt ”syste-
misk buffer”. Der er ingen øvre grænse for denne buffer, men det kræver god-
kendelse fra Kommission, hvis bufferen fastsættes over et vist niveau. I det kom-
promisforslag, vi har lagt på bordet, er niveauet 3 pct. Bufferen kan kun pålægges
bankernes nationale eksponeringer – dvs. kun udlån i bankens hjemland – og
ikke bankernes eksponeringer i andre EU-lande, medmindre Kommissionen god-
kender det. Det hænger sammen med, at lige så snart man bevæger sig uden for
det nationale, så smitter det af på de andre banksystemer.
Landene kan desuden af hensyn til den finansielle stabilitet stille midlertidige krav
om mere kapital, krav om offentliggørelse, krav vedrørende store engagementer
og krav om størrelsen af den såkaldte kapitalbevaringsbuffer. Kapitalbevarings-
bufferen er den ekstra kapitalbuffer, som kræves opfyldt, før instituttet frit kan fo-
retage bonus- og dividendeudbetalinger. I husker, at vi har sagt, at i gode tider
bliver man nødt til at lægge til side, og hvis man ikke vil lægge til side, kan man
ikke betale dividende og bonus. For så tilgodeser man jo aktionærerne, før man
konsoliderer sig. Det har vi vendt her tidligere.
Sådanne midlertidige afvigelser kræver ligeledes godkendelse fra Kommissionen.
Landet har altså initiativet, hvis man finder, det er begrundet, men Kommissionen
skal godkende det.
1072
 EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 544: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 30/4-12
29. Europaudvalgsmøde 30/4-12
Nogle lande vil gerne have mere fleksibilitet end dette. Andre vil gerne have min-
dre fleksibilitet, eller også vil de have mere kontrol med fleksibiliteten. Den nær-
mere indretning af disse elementer kommer vi nok til at justere helt frem til den 2.
maj, altså på onsdag. Muligvis endda på selve mødet. Som I kan høre, er det
elementer, som kræver en vis håndtering. Nogle vil gerne have mere. Nogle vil
gerne have mindre. Nogle vil gerne have mere kontrol. Nogle kan måske nøjes
med mindre, hvis der er mere kontrol. I kender disse forhandlingselementer.
Samlet set kan de måske give kompromiset.
Dette er et stort udestående. Der er andre udeståender. Landene har forskellige
holdninger til, hvor tæt de nye EU-regler skal være på de globale standarder i
Basel III. Vi vurderer, at der er behov for visse tilpasninger i EU-reglerne. EU-
direktivet skal gælde for samtlige banker i EU og ikke kun for de største globale
banker, som der er fokus på i Basel III. Der må være et vist rum, for at vi kan gøre
tingene til virkelighed i en europæisk sammenhæng. Der er mange banker i Eu-
ropa, og det er altså ikke dem alle sammen, der kan siges at være en stor global
bank. Sagt lidt på jysk. Det er også et kontroversielt emne, fordi det bl.a. handler
om, hvordan man ser på konkurrenceforholdene i forhold til de definitioner, der er.
Hvilke nationalt rum er der?
Derudover er der nogle tekniske nationale problemstillinger, som bør kunne lø-
ses, uden at man ændrer balancen i forslaget.
Vi har nogle store ting, som er kontroversielle, og som bliver krævende, og så har
vi en række ting, som også skal bringes på plads nedenunder dét. Jeg er selv
meget varsom med at være for skråsikker, for det viser sig nogle gange, at det,
man tror er en teknisk ting, der bare kan bringes på plads, popper op og bliver en
meget større ting, fordi det i forhandlingsforløbet kan spille en rolle. For så er der
nogle, der synes, at balancen begynder at blive forkert.
Det, jeg har sagt nu, har meget drejet sig om formandskabshåndteringen, altså
kompromisøvelsen. Fra dansk side har vi selvfølgelig fortsat holdninger til det.
Noget af det, som er vigtigt, er, at der ikke røres ved det, som blev bragt på plads
allerede inden formandskabet, nemlig at danske realkreditobligationer fortsat vil
kunne anvendes som likviditet af bankerne. Realkreditobligationer har jo bestået
alle tiders stesstest. Det er et meget gammelt system, som har modstået alle mu-
lige forskellige slags stresssituationer. Realkreditobligatione er generelt meget
likvide, selv i perioder hvor der er finansiel uro. Kompromisforslaget indebærer, at
der skal træffes en ny politisk beslutning af Rådet og Parlamentet i 2015 om de
endelige likviditetskrav, herunder hvilke typer aktiver der er tilstrækkeligt likvide til
at tælle med. To ting er vigtige i den forbindelse. Det ene er, at det skal være ob-
jektive egenskaber ved aktivet, altså likviditetsgraden, som er udslagsgivende.
Det andet er, at det er en egentlig politisk beslutning. Det er altså ikke bare en
administrativ beslutning, hvad man synes skal tælle med eller ikke skal tælle med.
Det er en egentlig politisk beslutning. Og det skal være en analyse af de forskelli-
ge aktivers objektive likviditetsegenskaber, der er udslagsgivende. Det er ikke en
definition, som måske ligger lidt tilbage i historien. Jeg vil bare anføre som en no-
te, at nogle i forbindelse med Basel III mente, at statsobligationer er statsobligati-
1073
 EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 544: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 30/4-12
29. Europaudvalgsmøde 30/4-12
oner. Jeg tror nok, nogle i dag vil sige: "Joh, nogle mere end andre." Det giver
sådan set rigtig god mening.
Derudover vurderer vi, at forslagets udformning af kravet om stabil finansiering,
som kan få betydning for de korte danske rentetilpasningslån, er tilfredsstillende.
Kravet indebærer, at banker i højere grad end nu skal sikre, at udlån med lang
løbetid også matches med finansiering med lang løbetid. Der er også hér lagt op
til en politisk beslutning, men først i 2017, om, hvorvidt og hvordan dette krav
eventuelt skal indføres i EU.
Kompromisforslaget vurderes desuden at indebære, at også garant- og andels-
kapital under visse betingelser fortsat vil kunne medregnes som egentlig kerne-
kapital. Det er en vigtig ting i en dansk sammenhæng. Bl.a. hvis man ser på de
danske sparekasser og andre små institutter, som ikke er aktieselskaber. Det vil
sige, at den mangfoldighed, der er, vil kunne rummes inden for det reviderede
direktiv, hvis det går sådan som kompromisforslaget ligger.
Kompromisforslaget sikrer også, at Danmark vil kunne opretholde krav om offent-
liggørelse af institutternes individuelle solvensbehov, som vi hidtil har haft det. Vi
har selvfølgelig været meget forsigtige, men vi har været godt hjulpet af, at de
danske interesser har været håndteret, før formandskabet trådte i kraft. Derfor har
vi en situation, hvor vi kan håndtere det "rent" som formandskab. De ting, jeg har
nævnt som særlige danske prioriteter, er som følge af vores tidligere diskussioner
af dem i meget vid udstrækning på plads.
Lene Espersen
var fuldstændig enig i den tilgang, regeringen havde til sagen, og
mente, det ville være flot, hvis man kunne indgå en aftale og lande et kompromis.
For god ordens skyld tilføjede hun – selv om Det Konservative Folkeparti havde
givet mandat sidste gang – at det var afgørende, at der blev så megen fleksibilitet,
at det danske realkreditsystem kunne bevares. Også med hensyn til kapitalkrav til
den "systemiske buffer" må der være en vis fleksibilitet.
Lene Espersen var enig med økonomiministeren i, at udfordringen i relation til
Basel-III består i, at der er forskel på Lemvig Sparekasse og et stort globalt pen-
geinstitut.
Hun roste økonomiministeren for, at der er lagt op til politiske beslutninger – altså
ikke delegerede retsakter.
Hun var glad for, at økonomiministeren selv nævnte , at garanti- og andelskapital
under visse betingelser fortsat vil kunne medregnes som egentlig kernekapital.
Til sidst gjorde Lene Espersen opmærksom på, at man i Europaudvalget var me-
get optaget af, hvordan reglerne om bedre ledelse bliver udformet. Som hun læ-
ste samlenotatet, er der ikke krav om kvindekvoter, hvilket hun gerne ville have
bekræftet.
Nikolaj Villumsen
opretholdt sin modstand mod mandatet. Han var bekymret,
fordi der var tale om et maksimumsdirektiv, som vil forhindre os i at gennemføre
mere vidtgående lovgivning herhjemme for at sikre os mod fremtidige kriser.
1074
 EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 544: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 30/4-12
29. Europaudvalgsmøde 30/4-12
Pia Adelsteen
sagde – på trods af at Dansk Folkeparti sidste gang ikke havde
givet mandatet – at det ser ud, som om det går den rigtige vej med hensyn til
kvindekvoter i bankbestyrelserne.
Hun rejste spørgsmålet, hvad der sker, hvis Kommissionen siger nej til et lands
ønske om at forøge bufferen udover det fastsatte maksimumsbeløb.
Økonomiministeren
sagde et fuldtonende ja til Lene Espersens bemærkninger
om den danske realkredit, som spiller en afgørende rolle for vor boligfinansiering
og for den måde, bankerne har deres likviditet på.
Der må være tale om en politisk beslutning, beroende på en analyse af hvor likvi-
de sådanne realkreditobligationer egentlig er.
Vi er glade for reglerne om garanti- og andelskapital, fordi de tager hensyn til, at
der er stor forskel på banksystemerne.
Økonomiministeren bekræftede, at der i forslaget ikke er noget med kvindekvoter.
Det må man diskutere i anden sammenhæng.
Økonomiministeren sagde til Pia Adelsteen, at Dansk Folkeparti stadig kunne
hægte sig på mandatet, hvis man ønskede det.
Når Kommissionen skal godkende, hvis man vil forøge bufferen, er det fordi det
kan påvirke konkurrenceforholdene. Kommissionen skal bekræfte, at det er vel-
begrundet at stille højere kapitalkrav.
Økonomiministeren pointerede, at de to problemer, hun nævnte vedrørende flek-
sibilitet og likviditet, ikke er småting, fordi disse ting anses for at være helt afgø-
rende for konkurrenceforholdene. Der er tæt kontakt landene imellem, idet vi prø-
ver at opnå et kompromis.
1075
 EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 544: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 30/4-12
29. Europaudvalgsmøde 30/4-12
2. Opfølgning på G20-møde for økonomi- og finansministre og
centralbankchefer og IMF’s forårsmøde i Washington den 20.-22.
april 2012
– Orientering fra formandskabet og Kommissionen
Rådsmøde 3163 – bilag 1 (samlenotat side 13)
Økonomiministeren:
På Økofin vil der være en opfølgning på de seneste møder
i G20 og den Internationale Monetære og Finansielle Komité og IMF’s minister-
komité.
Som formand for Økofin repræsenterede jeg EU på G20-møderne sammen med
økonomikommissæren. Jeg repræsenterede også den nordisk-baltiske valgkreds
på IMFC-møderne.
Den absolutte fokus var selvfølgelig på den aktuelle økonomiske situation og på,
hvilke ressourcer IMF har. Den ret skrøbelige verdensøkonomi viser, at der er
brug for ikke kun støtte i form af overvågning, men også i høj grad i form af res-
sourcer.
Jeg tror, at diskussionen på økofinrådsmødet i høj grad vil handle om IMF’s res-
sourcer. Det lykkedes på møderne i Washington at opnå bred international enig-
hed om at øge IMF’s ressourcer. De nordiske lande var blandt de første til at ind-
melde bidrag og spillede derfor en central rolle i forhold til at skabe opbakning til
ressourceudvidelsen.
Med aftalen tilføres IMF over 430 mia. dollars – det svarer til 2.500 mia. kr. – i
supplerende bilaterale ressourcer. De er til generelt brug. Selv om der har været
meget diskussion om Europas krise, så er det ressourcer, som er til generelt
brug. Det er sådan set en meget vigtig pointe. Selv om der er megen diskussion
om den europæiske økonomiske situation, så bør man ikke se bort fra, at det så-
dan set er verdensøkonomien, der er skrøbelig.
Jeg synes, det var godt, at vi nåede dertil. Jeg synes også, det afspejler, at den
beslutning, som eurolandene tog om fredagen på det uformelle økofinmøde her i
København om at gøre overvejelserne om en europæisk brandmur færdig, blev
der kvitteret for. Nu har Europa sådan set gjort sig hjemmearbejde. Nu må resten
af verden også være med til at sikre, at der er de buffere, der skal til, hvis der sker
noget rundt omkring på kloden.
En række lande har offentliggjort tilsagn om bilaterale lån – og også hvor store
beløb de melder ind – og jeg forventer, at de lande, som endnu ikke offentligt har
udmeldt tilsagn, vil gøre det i den kommende tid. Det afgørende er imidlertid, at
landene har givet garantier over for IMF om, at de stiller med pengene. Det gør,
at man kan sige, at al den tid, vi har brugt på at diskutere firewall og ressourceud-
videlse, har været godt anvendt. Nu kan vi lægge den diskussion bag os. Noget
af det, som er en meget begrænset ressource i det internationale samarbejde, er i
virkeligheden tid til at tale om, hvad der er vigtigt; hvad vi gerne vil have håndte-
ret. Derfor synes jeg, det er et stort fremskridt, der er sket. Det gør, at den helt
akutte krisehåndtering er på plads, og det at få de nødvendige buffere, hvis der
kommer nye kriser, er på plads. Det vil sige, at fokus i højere grad kan være på,
1076
 EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 544: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 30/4-12
29. Europaudvalgsmøde 30/4-12
at vi følger det stabiliserende spor og sørger for, at de ting, vi har sat i verden for
at skabe vækst, får den rigtige balance med de forskellige elementer, som vi har
drøftet før.
Fra dansk side er der – som I ved fra diskussionen før jul – givet tilsagn om et
bilateralt lån til IMF på 40 mia. kr. Lånet vil blive stillet af Danmarks Nationalbank,
og i praksis er der tale om en omplacering af valutareserven.
Et vigtigt aspekt i forhold til aftalen i Washington er, at aftalen blev truffet af G20
og IMF’s medlemslande i fællesskab. Det er der noget politik i. Jeg tror, I kender
det fra andre sammenhænge. Man vil nødigt have, at de, der synes, de er de fi-
neste i klubben, tager beslutningen først, og så trisser de over til de andre og for-
tæller, hvad de har besluttet. Derfor var det meget vigtigt, at det ikke var G20 lan-
dene, der tog forskud på beslutningen, men at den blev taget i det rigtige forum.
Det er også med til hele tiden at sørge for, at balancen er i orden. Fra dansk side
har vi også en interesse heri, selv om vi er med i G20 på grund af vores EU-
formandskab. Men vi er der jo ikke, når vi ikke er formandsland. For det andet er
der en række andre EU-lande, som er G20 medlemmer af egen drift. Det er også
en central dansk prioritet at sørge for, at EU's repræsentation i G20 sammen-
hæng faktisk afspejler alle landenes interesser, og at man også forfølger dem. De
lande, som er repræsenteret selvstændigt i G20, må føle ejerskab til det, der er
den fælles holdning. Så står vi små lande meget stærkere, end vi ellers ville gøre.
Nikolaj Villumsen
spurgte, hvad økonomiministeren mener om den bekymring,
der har været i IMF for, at nedskæringerne i EU er for kraftige.
Pia Adelsteen
mente, det var forkert, når mange talte om, at Danmark nu skal
putte 40 mia. kr. ind i finanspagten, idet det er Nationalbanken, som yder et lån til
IMF, og dette lån kan i givet fald bruges til at styrke alle lande, ikke blot EU-lande.
Økonomiministeren
svarede Nikolaj Villumsen, at der i IMF havde været en dis-
kussion om, at de lande, som havde mulighed for det, kunne øge efterspørgslen
ved et stigende offentligt forbrug. Problemet er, at der næsten ikke er nogen lan-
de, der har overskud til det. Det har Danmark f.eks. ikke. Selv om underskuddet
nu ser ud til kun at blive på 75 mia. kr. i stedet for 100 mia. kr. i år, så har vi stadig
underskud. Og det vil vi også få i 2013. Det væsentlige er, at vi har en samlet
strategi og sørger for, at der er orden i finanserne og samtidig skaber rammer for
vækst. Danmark er i en mellemposition, idet skiftende regeringer har handlet,
inden situationen blev akut.
Økonomiministeren bekræftede over for Pia Adelsteen, at de penge, National-
banken låner til IMF, intet har med finanspagten at gøre. Hun tilføjede, at erfarin-
gen viser, at det er meget sikre lån. Vi har aldrig tabt på dem. De kan hjælpe alle
lande, ikke kun EU.
Merete Riisager
var klar over, at lånene til IMF kan være med til at hjælpe alle
lande, men der er jo en grund til, at man har etableret disse lån, og det er i høj
grad krisen i Europa og især i de sydeuropæiske lande.
1077
 EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 544: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 30/4-12
29. Europaudvalgsmøde 30/4-12
Nikolaj Villumsen
nævnte, at der i den franske valgkamp af den socialdemokra-
tiske præsidentkandidat er blevet fremført et ønske om en vækstpakke. Han
spurgte, om den danske regering i givet fald vil støtte, at EU får en sådan.
Pia Adelsteen
pointerede, at i øjeblikket er det lande i Sydeuropa, som har pro-
blemer. I øvrigt skal penge, som man låner i IMF, betales tilbage, og samtidig vil
IMF styre den økonomiske politik i lande, som fonden låner penge til.
Økonomiministeren
havde været meget forsigtig med ikke at sige, at proble-
merne kun er i Europa. Det er hele verdensøkonomien, som er skrøbelig. I den
forbindelse anstillede økonomiministeren nogle sammenligninger mellem situati-
onen i USA og i Europa. Hun mente, en række europæiske lande havde udvist
solidt politisk håndværk og taget et politisk ansvar på en måde, man ikke havde
set før.
I svaret til Nikolaj Villumsen sagde økonomiministeren, at der er en vækststrategi i
Europa gående ud på at stabilisere økonomien og sørge for, at det indre marked
begynder at levere igen, og derudover har Det Europæiske Råd bedt Den Euro-
pæiske Investeringsbank om at overveje, om man kan gøre mere og investere i
infrastruktur for at fremme væksten.
Merete Riisager
mente også, man skulle tage USA med i sine overvejelser, men
når den danske nationalbank skyder 40 mia. kr. ind i IMF, så er det, fordi Europa
er i krise. Så kan man ikke bare tale om en omfordeling af valutareserven.
Økonomiministeren
ville ikke nægte, at der er tale om et lån til IMF, men rent
teknisk foregår det ved en omlægning af valutareserven. Hun pointerede, at der
ikke er lande, der har tabt penge på at yde lån til IMF. Der er et samspil mellem
det, der foregår i Europa, og det, der foregår andre steder i verden.
1078
 EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 544: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 30/4-12
29. Europaudvalgsmøde 30/4-12
UDG.
3. (Evt.) Klimafinansiering
– Rådskonklusioner
Rådsmøde 3163 – bilag 1 (samlenotat side 16)
Punktet var udgået.
4. Kommissionens forslag til Rådets forordning om administrativt
samarbejde på punktafgiftsområdet
– Vedtagelse
KOM (2011) 0730
Rådsmøde 3163 – bilag 1 (samlenotat side 18)
KOM (2011) 0730 – bilag 1 (grund- og nærhedsnotat af 21/3-12)
Økonomiministeren
nævnte ikke dette punkt.
1079
 EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 544: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 30/4-12
29. Europaudvalgsmøde 30/4-12
5. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om det
europæiske national- og regionalregnskabssystem i Den Europæiske
Union
– Sagen er ikke på dagsordenen for rådsmødet den 2. maj 2012, men
forventes vedtaget på et senere rådsmøde
KOM (2010) 0774
KOM (2010) 0774 – bilag 1 (grund- og nærhedsnotat af 9/2-11)
Økonomiministeren
nævnte ikke dette punkt.
Pia Adelsteen
kunne godt forstå, at man gerne ville have mere sammenlignelige
tal, men hun var bekymret for, om det nye regnskabssystem vil indebære, at
Danmarks bidrag til EU bliver øget, fordi vores BNP bliver øget.
Økonomiministeren
kunne på nuværende tidspunkt ikke præcist sige, hvordan
de nye regnskabssystemer kommer til at påvirke vort bidrag til EU, men hun reg-
nede med, at det kun ville påvirke det marginalt.
Pia Adelsteen
sagde, at hvis vi skal betale mere ind til EU, skal rabatten måske
også være større.
Økonomiministeren
pointerede, at bidragsreglerne ikke ændres.
1080
 EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 544: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 30/4-12
29. Europaudvalgsmøde 30/4-12
6. Orientering om arbejdet med Kommissionens forslag til Rådets
direktiv om ændring af direktiv 93/109/EF af 6. december 1993, for så
vidt angår nærmere regler for valgret og valgbarhed ved valg til
Europa-Parlamentet for unionsborgere, der har bopæl i en
medlemsstat, hvor de ikke er statsborgere
– Sagen er ikke på dagsordenen for rådsmødet den 2. maj 2012, men
forventes vedtaget på et senere rådsmøde.
KOM (2006) 0791
KOM (2006) 0791 – bilag 1 (grundnotat af 13/2-07)
Udvalgsmødereferat:
EUU alm. del (06) – bilag 362 (side 1325, senest behandlet i
EUU 23/5-07)
Økonomiministeren
nævnte ikke dette punkt.
Pia Adelsteen
spurgte, om forslaget indebærer, at en svensker kan stille op til
Europa-Parlamentsvalget i Danmark.
Økonomiministeren
svarede, at en svensk statsborger allerede i dag kan stille
op til Europa-Parlamentsvalget i Danmark. Det nye er, at han ikke længere per-
sonligt skal løfte bevisbyrden om sin bopæl i Danmark, men at det er staten, der
tager sig af dette.
1081
 EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 544: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 30/4-12
29. Europaudvalgsmøde 30/4-12
Punkt 2. Forelæggelse af sag ved EU-domstolen på
Beskæftigelsesministeriets område: C-337/10, feriesagen
EUU alm. del (10) – bilag 35 (afgivelse af indlæg i EU-
domstolens præjudicielle sag C-337/10 George Neidel)
Den fungerende formand, Pia Adelsteen,
sagde, at økonomiministeren ville
forelægge en sag på Beskæftigelsesministeriets område. Da beskæftigelsesmini-
steren ikke kan komme, ville økonomiministeren ordne sagen.
Økonomiministeren:
Ordne og ordne. Det ved jeg ikke. Jeg vil ikke stille for-
ventningerne for højt. Men det er beskæftigelsesministerens område. På hendes
vegne vil jeg gerne orientere Europaudvalget om en retssag, som kører ved EU-
Domstolen, og som regeringen deltager i. En skriftlig orientering om sagen er
oversendt til Europaudvalget, i forbindelse med at den tidligere regering afgav sit
skriftlige indlæg om denne sag. Her kan man mere i detaljen se, hvad det drejer
sig om. Man kan erindre det, hvis man var med dengang. Eller man kan få ny
viden, hvis man ikke havde den i forvejen.
Regeringen har den 8. marts 2012 deltaget i den mundtlige forhandling ved EU-
Domstolen. Domstolen afsiger dom den 3. maj 2012.
Hovedsagen drejer sig om en tysk brandmajor, som i en længere periode, indtil
han blev pensioneret, var ude af stand til at gøre tjeneste på grund af sygdom.
Brandmajoren, som var tjenestemand, havde som følge af sygdommen ikke holdt
sin ferie og krævede betaling herfor. Han henviste i den forbindelse til EU-retten.
Arbejdsgiveren afviste kravet, da den tyske tjenestemandsret ikke tillader udbeta-
ling af godtgørelse for ikke afholdt ferie.
Den forelæggende sag har bl.a. rejst det spørgsmål, om arbejdstidsdirektivets
artikel 7 også omfatter videregående krav på ferie i henhold til national ret – altså
ferie der rækker udover de 4 uger, som direktivet foreskriver.
Sagen kan få principiel betydning for Danmark, idet ferieloven giver lønmodtage-
ren 5 ugers betalt ferie. Det er forudsat i ferieloven, at den 5. ferieuge ikke er om-
fattet af arbejdstidsdirektivet. Den 5. ferieuge kan derfor overføres til et efterføl-
gende ferieår eller udbetales efter ferieårets udløb.
Sagen kan også få betydning for de økonomiske konsekvenser i forslaget til æn-
dringen af ferieloven – L 114 – hvor der ikke gives ret til erstatningsferie for den 5.
ferieuge.
Desuden er det i Danmark, som I alle sammen ved, i høj grad overladt til ar-
bejdsmarkedets parter at fastlægge de nærmere ferierettigheder for lønmodtage-
re, som er omfattet af en kollektiv overenskomst. Mange lønmodtagere har derfor
en overenskomstmæssig ret til en 6. ferieuge, uden at denne ret nødvendigvis er
undergivet direktivets begrænsninger.
1082
 EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 544: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 30/4-12
29. Europaudvalgsmøde 30/4-12
Den danske regering har derfor interveneret i sagen og afgivet indlæg til støtte
for, at direktivet sikrer medlemsstaterne en ret til at indrømme arbejdstagere ret til
mere end 4 ugers betalt ferie, uden at dette videregående krav på ferie omfattes
af direktivets regler for afholdelse og udbetaling. Det er et forsøg på at balancere
mellem de nationale hensyn og direktivet krav.
Regeringens indlæg skal ses i lyset af, at en dom kan betyde, at en række over-
enskomster og ferieloven vil være i strid med EU-retten. Det ville være træls.
Vi har selvfølgelig – eftersom vi har den ordning, vi har, i vid udstrækning imple-
menteres af arbejdsmarkedets parter – udarbejdet regeringens indlæg i samar-
bejde med arbejdsmarkedets parter, sådan et der er fuld koordinering parterne
imellem.
Vi ved som sagt ikke, hvordan sagen falder ud. Der afsiges dom på torsdag. Så
må vi tage den derfra. Der er altså afgivet indlæg. Som sagt kan dommen få me-
get vidtrækkende betydning.
Ingen bad om ordet.
Mødet slut kl. 11.05.
Ref.: BE/an
1083