EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 549: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 11/5-12

Europaudvalget 2011-12
EUU Alm.del Bilag 549
Offentligt

Europaudvalget

REFERAT

AF 31. EUROPAUDVALGSMØDE

Dato:

Tidspunkt:

Sted:

Til stede:

Fredag den 11. maj 2012

Kl. 10.30

Vær. 2-133

Eva Kjer Hansen (V) formand, Jens Joel (S), Lisbeth

Bech Poulsen (SF), Nikolaj Villumsen (EL), Erling

Bonnesen (V), Lykke Friis (V), Jakob Ellemann-Jensen

(V), Pia Adelsteen (DF), Joachim B. Olsen (LA), Lene

Espersen (KF)

Økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestager,

udenrigsminister Villy Søvndal og fødevareminister Mette

Gjerskov

Desuden deltog:

Pia Adelsteen ledede mødet under dagsordenens punkt 4-6.

Punkt 1. Rådsmøde nr. 3167 (økonomi og finans) den 15. maj 2012

Økonomiministeren:

Dagsordenspunkt 8 om ændring af reglerne om markeds-

misbrug forelægges til forhandlingsoplæg; resten af sagerne forelægges til orien-

tering.

Jeg har ingen kommentarer til punkt 4 om momssystemets fremtid, punkt 5 om

aldringsrapport 2012

–

men vil i øvrigt anbefale den. Man skal lige synke engang,

når man ser på, hvad den glædelige begivenhed, at flere bliver ældre, indebærer

statsfinansielt; det er i øvrigt en begivenhed, man sætter mere og mere pris på

–

og punkt 6 om klimafinansiering. Jeg henviser til det aktuelle notat for sagernes

nærmere indhold.

1. Kommissionens forslag til EU's budget for 2013

−

Præsentation

SEK (2012) 0270

Rådsmøde 3167

–

bilag 1 (samlenotat side 2)

Økonomi- og indenrigsministeren:

Dagsordenspunkt 1 vedrører Kommissio-

nens

forslag til EU’s budget for 2013,

som Kommissionen vil præsentere på mø-

det.

Kommissionens foreløbige forslag

til EU’s budget for 2013 indebærer et niveau

for forpligtelsesbevillingerne på 150,9 mia. euro, hvilket svarer til en stigning på

2,0 pct. i forhold til 2012, samt et niveau for betalingsbevillingerne på 137,9 mia.

euro, hvilket svarer til en stigning på 6,8 pct. i forhold til 2012. Betalingsbevillin-

1137

EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 549: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 11/5-12

31. Europaudvalgsmøde 11/5-12

gerne er bestemmende for størrelsen af det danske og selvfølgelig også de øvri-

ge landes bidrag til EU’s budget.

En vedtagelse af Kommissionens forslag skønnes at ville medføre et dansk EU-

bidrag på 20,9 mia. kr. i 2013. Det svarer til en merudgift i forhold til et budgetfor-

slag med nulvækst på ca. 1,3 mia. kr.

Regeringen finder, at stigningen i betalingsbevillingerne i Kommissionens forslag

på 6,8 pct. er markant for høj i en tid, hvor de nationale budgetter er under pres.

EU’s budget må og skal afspejle,

at vi alle sammen bestræber os på at konsolide-

re vores budgetter.

Regeringen er her på linje med andre lande, som traditionelt ønsker budgetdisci-

plin, og vil sammen med disse andre lande arbejde for en væsentlig reduktion i

udgiftsvæksten i forhold til Kommissionens forslag.

Finansministeren vil fremlægge et egentligt forhandlingsoplæg for Folketingets

Europaudvalg vedrørende den præcise danske holdning til EU’s budget for 2013

inden det planlagte møde i Økofin Budget den 26. juli.

Den endelige aftale om EU’s budget for 2013

skal indgås til november.

Pia Adelsteen

syntes, der var lagt op til en alt for stor udvidelse af budgettet. I

anledning af at regeringen sagde, den ønskede en væsentlig reduktion, spurgte

Pia Adelsteen, hvad "væsentlig" betød.

I den 2020 plan, regeringen har fremlagt i denne uge, indgår der en rabat på 1

mia. kr. I den anledning spurgte Pia Adelsteen, om det er regeringens indstilling,

at den vil nedlægge veto mod EU's budget, hvis vi ikke får denne rabat.

Lykke Friis

mente, EU skal sætte tæring efter næring, ligesom man forlanger at

landene gør. Der må gennemføres en effektiv slankekur.

I den forbindelse undrede hun sig over den glæde, der i visse dele af regeringen

er over Hollandes valgsejr, idet han er gået til valg på det stik modsatte politik af

den, den danske regering anlægger, idet han kræver en genforhandling af fi-

nanspagten og ønsker indført en Tobinskat i Europa samt vil gennemføre en ufi-

nansieret stimulanspakke. Lykke Friis tilføjede, at hun naturligvis havde fuld tillid

til, at økonomiministeren ville fortsætte den hidtidige danske kurs.

Når økonomiministeren taler om en væsentlig reduktion af budgetforslaget, ville

Lykke Friis gerne vide, på hvilke punkter man ønsker budgettet reduceret. Er det

på landbrugsstøtten, forskningsområdet eller infrastrukturen? Hun henviste til, at

på nogle områder har EU-landene forpligtet sig, og så kan man risikere, at Kom-

missionen kommer bagefter og siger: "Hov, der er nogle regninger, der skal beta-

les."

Nikolaj Villumsen

var enig i, at der må gennemføres en slankekur, idet det ikke

nytter noget at sulte en halv time og så spise en lagkage. Enhedslisten bakker op

om at lægge pres på Kommissionen, så den lever op til sine egne krav til lande-

1138

EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 549: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 11/5-12

31. Europaudvalgsmøde 11/5-12

nes budgetter og ikke spiser lagkage, mens alle andre er på kur. Hvis det fører til,

at vi skal blokere for budgettet, så gør bare det.

Nikolaj Villumsen tog tråden op fra Lykke Friis og sagde, at Enhedslisten bakker

op om Hollandes ønske om en finansskat.

Økonomiministeren

sagde, at den nuværende regering har den samme hold-

ning til EU's budget som den tidligere regering. Vor opfattelse er, at vi skal argu-

mentere, før vi nedlægger veto, for vi har argumenterne i orden. Vi synes, det ville

være bedst at have et budget uden rabatter, men hvis der er rabatter, skal Dan-

mark også have rabat, for vi er blandt dem, der betaler allermest.

Økonomiministeren syntes, billedet med en slankekur var godt. For at en slanke-

kur skal virke, kræver det en kostændring. Man må bl.a. se på strukturfondene og

administrationsudgifterne. I øvrigt henviste hun til, at finansministeren på et sene-

re tidspunkt vil fremlægge regeringens forhandlingsoplæg vedrørende EU's bud-

get.

I anledning af Lykke Friis' bemærkninger om det franske præsidentvalg gjorde

økonomiministeren opmærksom på, at den afgående og den tiltrædende præsi-

dent ser ens på transaktionsskatten, som de gerne ser indført i EU. I øvrigt pege-

de økonomiministeren på, at vi har en slags finansskat, nemlig lønsumsafgiften.

Den har en anden virkning end en skat på transaktioner, men den sikrer, at også

den finansielle sektor kommer til at betale.

Pia Adelsteen

kunne kun glæde sig over, at den socialistiske præsident i Frank-

rig ønskede en genforhandling af finanspagten.

Hun mindede om, at dengang den forrige regering fremsatte ønsket om rabat til

Danmark og sagde, at vi ville nedlægge veto, hvis vi ikke fik rabat, kaldte et af de

nuværende regeringspartier pengene for "funny money".

Lykke Friis

pegede på, at Hollande var gået til valg på, at den egentlige mod-

stander var finansmarkederne, og at han ville slå i bordet over for Angela Merkel i

forbindelse med finanspagten. Hollande skal have noget for at underskrive den

finanspagt, som regeringen og Venstre håber på går igennem. Hun plæderede

endnu gang for, at økonomiministeren fastholdt den kurs, der var lagt fra dansk

side.

Med hensyn til rabatten pegede Lykke Friis på, at Helle Thorning-Schmidt havde

betegnet det som dybt uansvarligt at indregne rabatten til Danmark, og at SF's

formand havde kaldt disse penge for "funny money", men nu kan regeringen lige

pludselig godt budgetteres med beløbet.

Økonomiministeren

mente, det var vigtigt, at Danmark er spilbar, når det drejer

sig om EU's budget og kan deltage i debatten om fordelingen. Vi skal ikke lægge

armene over kors og sige, at vi under alle omstædigheder stemmer imod. Vi har

supergode argumenter for, at vi skal have en rabat. Økonomiministeren pointere-

de dog, at regeringen i sin plan for den danske økonomi ikke havde tænkt sig at

bruge pengene fra rabatten, før vi har dem.

1139

EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 549: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 11/5-12

31. Europaudvalgsmøde 11/5-12

Der er forskellige holdninger til en transaktionsskat, og der er ingen udsigt til, at

der kan blive enighed i Rådet om denne sag, som kræver enstemmighed. Men i

flere lande mener man, at den finansielle sektor ikke bidrager i tilstrækkelig grad

til den offentlige økonomi. Det vil vi gerne have et overblik over, idet vi vil under-

søge mulighederne for andre former for beskatning af den finansielle sektor. Hvis

man går videre med transaktionsskatten, vil det være fornuftigt at gøre det på

globalt plan, idet en transaktionsskat ellers vil påvirke konkurrencevilkårene.

Økonomiministeren fandt det fantastisk spændende at diskutere, hvad der sker i

Europa i dag

–

ikke alene i Frankrig, men også i Grækenland og i Serbien. Der

tegner sig et stadig mere tydeligt billede af, at der er brug for at supplere konsoli-

deringsbestræbelserne med noget mere dynamik. Det kan komme fra et mere

dynamisk indre marked, mere handel med tredjelande, en bedre servicesektor

osv. Mange af de strukturelle reformer kan også give vækst på lang sigt. Økono-

miministeren oplevede ikke, at der er et ønske om at gældsætte sig yderligere,

men hun oplevede, at der var et meget stærkt ønske om at bruge redskaber, der

giver mere dynamik.

Jakob Ellemann-Jensen

replicerede, at den tidligere regering heller ikke dispo-

nerede over beløb, der ikke var i hus, men alligevel høstede den den kritik, Lykke

Friis nævnte. Han spurgte, hvad det er, der har ændret sig

–

udover at man har

skiftet perspektiv, siden man er kommet i regering.

Økonomiministeren

syntes, det ville være glædeligt, hvis de nuværende opposi-

tionspartier ikke lider af perspektivforskydning og undlader at lægge hindringer i

vejen for at gennemføre ting, som i sig selv er fornuftige.

1140

EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 549: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 11/5-12

31. Europaudvalgsmøde 11/5-12

2. (Evt.) Revision af forordning om kreditvurderingsbureauer (CRAIII)

mv.

−

Generel indstilling

KOM (2011) 0746 og KOM (2011) 0747

Rådsmøde 3167

–

bilag 1 (samlenotat side 5)

Rådsmøde 3153

–

bilag 4 (Beslutningsreferat vedr. rådsmøde

økofin 13/3-12)

Udvalgsmødereferat:

Senest forelagt til forhandlingsoplæg i EUU 12/3-12, referat

foreligger endnu ikke

Økonomiministeren:

Kernen i dette forslag er, at vi gerne vil have ændret på

reglerne for kreditvurderingsbureauer. Vi har i denne uge forsøgt at opnå enighed

mellem landene i Coreper, sådan at der kan indledes forhandlinger med Parla-

mentet under dansk formandskab. Vi er faktisk ikke helt færdige endnu i Coreper.

Sagen blev forelagt Europaudvalget til forhandlingsmandat den 12. marts. Jeg

skal henvise til, hvad jeg sagde dengang, i stedet for at gennemgå det hele en-

gang til. Der er nogle udeståender. Det drejer sig særligt om den præcise af-

grænsning af rotationsprincippet i forhold til strukturerede finansielle produkter.

Jeg tror, I husker, at vi var rundt om det, idet netop rotationsprincippet er noget af

det, der har været allermest diskuteret. Vi forsøger at løse sagen i Coreper i den

kommende uge. Derfor kommer sagen ikke op på selve Økofinmødet. Vi kan

komme tilbage til det, hvis der er interesse for det. Men det afgørende er, hvordan

man får rotationen til at fungere. Som I sikkert husker fra forelæggelsen, vil man

gerne have, at der bliver en stærkere konkurrence og mindre afhængighed af de

kreditvurderinger, der bliver stillet til rådighed. Ellers risikerer man, at disse bu-

reauer får en alt for stærk markedspåvirkning.

1141

EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 549: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 11/5-12

31. Europaudvalgsmøde 11/5-12

3. Forhandlingsmandat til Kommissionen til revision af

rentebeskatningsaftaler med tredjelande

−

Vedtagelse

Rådsmøde 3167

–

bilag 1 (samlenotat side 17)

Udvalgsmødereferat:

Senest behandlet i EUU 10/2-12, referat foreligger ikke

Økonomiministeren:

Det er en sag, som vi efterhånden har været henne over et

par gange. Vi skal forsøge at nå til enighed om et mandat til Kommissionen, så-

dan at Kommissionen kan forhandle med Schweiz og andre tredjelande om tek-

niske ændringer af EU’s rentebeskatningsaftaler med

disse lande

–

svarende til

de foreslåede ændringer af

EU’s rentebeskatningsdirektiv.

Som sagt er det en

gammel traver. Status for sagen har ikke rykket sig væsentligt. Det er derfor, vi

har den på dagsordenen engang til.

Rentebeskatningsdirektivet skal sikre en effektiv beskatning af renter på opspa-

ring, også når opsparingen er placeret i en bank i et andet EU-land end dér, hvor

borgeren bor. Hovedreglen er, at beskatning sikres gennem automatisk udveks-

ling af information mellem skattemyndighederne.

Østrig og Luxembourg har dog en undtagelse. De to lande opkræver kildeskat og

skal først gå over til at udveksle oplysninger automatisk, når Schweiz og andre

tredjelande gør det på anmodning.

Kommissionen har foreslået nogle tekniske ændringer af direktivet, som skal luk-

ke muligheder for at omgå direktivet og dermed sikre en mere effektiv beskatning.

Det er en god og ordentlig måde at gøre tingene på. Man kan diskutere meget,

om skatten skal sættes op eller ned, men man kan i det mindste sørge for, at folk

betaler den skat, man nu engang har bestemt at de skal betale.

Økofin har i flere år forsøgt at få vedtaget et mandat til at forhandle med tredje-

landene om tilsvarende ændringer af rentebeskatningsaftalerne med disse lande.

Der bliver altså lavet tekniske ændringer i EU, og så vil vi gerne have, at det

samme gør sig gældende i forhold til disse tredjelande, hvor EU-borgere også

placerer deres penge.

Luxembourg og Østrig blokerer dog for mandatet og kræver, at ændringerne af

EU-direktivet først kan træde i kraft, når EU og de fem tredjelande er blevet enige

om tilsvarende ændringer, og disse også træder i kraft.

Luxembourg og Østrig vil også gerne have ændret deres overgangsordning. De

to lande ønsker således først at skifte til direktivets hovedregel om automatisk

udveksling af renteoplysninger, når Schweiz og de andre tredjelande også accep-

terer automatisk informationsudveksling i stedet for blot udveksling på anmod-

ning.

Det store flertal af EU-lande

–

herunder også store lande

–

vil ikke acceptere Lu-

xembourg og Østrigs synspunkter. Der er jo en ordning, og det er en god ordning.

1142

EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 549: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 11/5-12

31. Europaudvalgsmøde 11/5-12

Den var en del af et kompromis, som blev indgået i sin tid. Der er ikke sket noget

nyt, der bør ændre på det. Der er sådan set ikke nogen undskyldning.

1143

EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 549: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 11/5-12

31. Europaudvalgsmøde 11/5-12

4. Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet og Det

Europæiske Økonomiske og Sociale udvalg om momssystemets

fremtid

–

På vej mod et enklere, mere solidt og effektivt momssystem

−

Rådskonklusioner

KOM (2011) 0851

Rådsmøde 3167

–

bilag 1 (samlenotat side 21)

KOM (2011) 0851

–

bilag 1 (Grund- og nærhedsnotat af 30/1-12)

KOM (2011) 0851

–

bilag 2 (Supplerende grundnotat af 19/3-12)

KOM (2011) 0851

–

bilag 3 (Høringssvar af 22/3-12)

Økonomiministeren

nævnte ikke dette punkt.

1144

EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 549: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 11/5-12

31. Europaudvalgsmøde 11/5-12

5. Kommissionens Aldringsrapport 2012

−

Rådskonklusioner

Rådsmøde 3167

–

bilag 1 (samlenotat side 28)

Økonomiministeren

nævnte ikke dette punkt.

Nikolaj Villumsen

betegnede det som et problem, at fremskrivningerne går helt

frem til 2060. I øvrigt gjorde han opmærksom på, at Danmarks Statistik netop er

kommet med nogle nye udregninger, som viser, at vi faktisk ikke får noget pro-

blem i Danmark.

1145

EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 549: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 11/5-12

31. Europaudvalgsmøde 11/5-12

6. Klimafinansiering

−

Rådskonklusioner

Rådsmøde 3167

–

bilag 1 (samlenotat side 32)

Økonomiministeren

nævnte ikke dette punkt.

1146

EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 549: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 11/5-12

31. Europaudvalgsmøde 11/5-12

7. Revision af kapitalkravsdirektivet (CRR/CRD-IV)

−

Generel indstilling

KOM (2011) 0452 og KOM (2011) 0453

Rådsmøde 3167

–

bilag 1 (samlenotat side 34)

KOM (2011) 0452 - bilag 1 (grundnotat af 7/10-11)

KOM (2011) 0453 - bilag 1 (grundnotat af 7/10-11)

KOM (2011) 0452 - bilag 3 (Folketingets udtalelse af 11/1-12)

EUU Alm. del (10) - bilag 296 (notat og høringssvar om

Kommissionens høring vedrørende grænseoverskridende

krisehåndtering)

EU-note (11) - E 12 (notat af 21/11-11)

EU-note (11) - E 4 (notat af 11/10-11)

Udvalgsmødereferat:

Senest behandlet i EUU 30/4-12, referat foreligger ikke

EUU alm. del (11) - bilag 315 (side 286 FO, forhandlingsoplæg

forelagt EUU 25/11-11)

Økonomiministeren:

Som I ved fra tidligere møder, er det en af de absolutte

hovedprioriterer for formandskabet, ligesom der er meget stærke danske interes-

ser i kapitalkravsdirektivet. Der er nationale interesser på spil hele vejen rundt om

bordet, fordi kapitalkravsdirektivet så at sige er det nye fundament for regulerin-

gen af den finansielle sektor. Det er i bogstaveligste forstand et meget, meget

tungt direktiv. Sidst jeg præsenterede en fuld version af det, kom det i fire forskel-

lige afdelinger, fordi det er et meget omfattende regelsæt, vi taler om.

Kapitalkravsdirektivet spillede hovedrollen på det ekstraordinære Økofin den 2.

maj. Efter 16 timers forhandlinger var vi meget tæt på et endeligt kompromis i

Rådet. Der var herefter et stort kvalificeret flertal for forslaget, og konklusionen

blev, at vi skal bekræfte kompromiset 15. maj efter en teknisk afklaring. Mødet var

en rigtig god investering, selv om det er mange timer at forhandle, og selv om det

var en særdeles vanskelig opgave. Der er sket betydelig fremdrift i forhold til, hvor

vi var før.

Hoveddebatten drejede sig om fleksibilitet til nationalt at sætte strammere krav

end de fælles regler, og kompromiset indebærer yderligere fleksibilitet på visse

områder. Det gælder mulighed for at fastsætte højere, permanente kapitalkrav i

form af en systemisk buffer

–

hvor det blev aftalt at hæve grænserne for, hvor højt

bufferen kan sættes, uden at Kommissionen bliver blandet ind i det. Det er på

ingen måde ukontroversielt. Til gengæld er det meget stærkt efterspurgt af en

række medlemslande. Det, der ligger i kompromiset, er, at man uden Kommissi-

onens forhåndsgodkendelse kan gå op til 5 pct. på nationale eksponeringer og 3

pct. på eksponeringer i andre EU-lande. Det gælder også muligheden for at sætte

højere midlertidige krav af hensyn til finansiel stabilitet, hvor antallet af værktøjer

blev udvidet, og hvor forhåndskontrollen blev ændret. Når det ikke er så ligetil at

gøre det, er det fordi højere kapitalkrav også betyder, at prisen på kapital kan

1147

EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 549: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 11/5-12

31. Europaudvalgsmøde 11/5-12

øges, og at konkurrenceforholdene ændres. Balancen drejer sig om på den ene

side at sørge for, at vi har et europæisk indre marked for finansielle ydelser, og at

vi på den anden side har et stærkt nationalt ejerskab for at forhindre, at der kom-

mer finansiel ustabilitet f.eks. på grund af bobler eller andre systemiske grunde.

Udover fleksibilitet rejstes spørgsmålet om likviditet på Økofin. Der indføres nu et

helt overordnet ”blødt” likviditetskrav fra

begyndelsen for at sikre, at bankerne

råder over nok likviditet, men uden at definition og kalibrering fastlægges endeligt.

Det sker fortsat først fra 2015. Her kommer vi til noget, som ikke kun har for-

mandskabets interesse, men også har dansk interesse. Som I ved, har vi arbejdet

benhårdt for at sikre, at når definition og kalibrering af kvalitet skal fastlægges

endeligt, skulle det ske som en rådsbeslutning. Det er fordi man i forbindelse med

en rådsbeslutning kan være en del af et blokerende mindretal. Hvis det sker ved

en delegeret retsakt, skal man være en del af et kvalificeret flertal. Det er jo to

forskellige positioner at være i. Det har vi arbejdet meget, meget hårdt for, og jeg

havde afgjort set det som den absolut bedste løsning. Som I ved, har det været

gennemgående i hvert eneste kompromisforslag fra formandskabet, hvor ud-

gangspunktet i Kommissionens forslag jo var en delegeret retsakt til Kommissio-

nen. Det ville være den bedste løsning.

Vi måtte imidlertid konstatere under de 16 timers forhandling, at der ikke længere

var flertal for den position. Der var ikke længere den fornødne opbakning til, at

den endelige beslutning om likviditetskrav skal ske i den normale beslutningspro-

cedure

–

altså Rådet og Europa-Parlamentet. Resultatet blev, at de endelige li-

kviditetskrav besluttes som en delegeret retsakt som oprindeligt foreslået af

Kommissionen. Der er dog noget rundt omkring det. Man kan sige, at det godt

kan virke nøgent, hvis man bare lige lader Kommissionens model stå alene. Der

er jo stadig væk de samme hensyn, som der var før. Det er to forskellige metoder,

hvorved man når hen til at fastsætte, hvad der er likvidt. Grundene til, at vi disku-

terede de to forskellige metoder, eksisterer jo stadig væk, uanset hvilken metode

man vælger. De danske interesser eksisterer. De tyske interesser eksisterer. De

franske interesser eksisterer. Og så fremdeles. Derfor er det meget vigtigt at slå

fast, at Kommissionen skal tage højde for de rapporter vedrørende forskellige

aktivers likviditetsegenskaber, som de europæiske bankmyndigheder, altså EBA,

skal udarbejde. Desuden kan Rådet og Europa-Parlamentet udtale sig om rap-

porterne, inden Kommissionen tager stilling. I sidste ende kan både Rådet og

Europa-Parlamentet blokere en delegeret retsakt med kvalificeret flertal. Den

sunde bundlinje er jo netop at få vurderet likviditetskravene på basis af saglige

kriterier og objektive kvaliteter. Det har været kernen i den danske argumentation

hele vejen igennem. Det vil det i sagens natur fortsat være. Det er derfor, arbejdet

fortsat pågår. Det drejer sig om at fastslå, hvad der er saglige kriterier, og hvad

der er objektive kvaliteter. Som sagt er der stor forskel på landenes interesser i

det her. Det er ikke én ting. I parentes bemærket tror jeg, de fleste har været ramt

af eftertanker i anledning af den første definition, hvorefter en statsobligation var

en statsobligation, og det er altid et superaktiv at have statsobligationer liggende i

kassen. Det tror jeg, nogle har modereret, efter at de så, hvad der skete med de

1148

EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 549: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 11/5-12

31. Europaudvalgsmøde 11/5-12

græske statsobligationer. Det er en meget god grund til at insistere på, at det må

være aktivets objektive kvaliteter og ikke dets navn, der er udslagsgivende for

vurderingen af kvaliteten.

Når jeg gør noget ud af dette, er det fordi vi taler om en væsentlig national inte-

resse. Det er noget, vi har været helt fælles om her. Det handler om vores real-

kreditsystem.

Som jeg har givet udtryk for, havde jeg klart foretrukket, at vi havde haft den al-

mindelige rådsprocedure, ingen tvivl om det. Man skal bare have med sig i bag-

hovedet, at det er ikke givet, at en politisk beslutning i sig selv ville give et bedre

resultat for dansk realkredit end en delegeret retsakt. Det kan man faktisk ikke

sige noget om på forhånd. I sidste ende

–

og det er det, jeg håber, vi fortsat står

sammen om

–

handler det om at sikre, at aktiver som de danske realkreditobliga-

tioner behandles sagligt ud fra objektive kvaliteter

–

og dermed betragtes som

likvide. Kommissionen forstår problemstillingen, og vi har fortsat meget stor tillid

til, at danske realkreditobligationer vil falde godt ud i de undersøgelser, som skal

lægges til grund for Kommissionens beslutning. Vi hæfter os også ved mulighe-

den for, at Rådet kan drøfte rapporterne inden Kommissionens beslutning. Vi ar-

bejder selvfølgelig videre for at sikre et tilfredsstillende resultat for dansk realkredit

på dette område. Grundene er åbenlyse. Meget kan man sige om dansk realkre-

dit, men den har bestået 200 års stresstests af meget forskellig karakter. Når man

ser på, hvordan andre aktiver har opført sig i de seneste års stresstests, må vi

siges at have rigtigt gode kort på hånden.

Alt i alt ændrer det ikke ved, at vi fra dansk side kan være særdeles tilfredse med

at være kommet til en aftale på det kommende Økofon

–

hvis vi når dertil, og det

håber vi meget. Der udestår naturligvis forhandlingerne med Parlamentet, og det

er ikke en given ting, at vi kan nå det, inden formandskabet udløber. Men så vil vi

have bidraget til at få en helt anden regulering af den finansielle sektor i Europa

–

en regulering som i højere grad sikrer en sund og velkonsolideret sektor, som

måske tager lidt færre risici, men som grundlæggende stadig væk spiller en ho-

vedrolle i forhold til at bringe væksten tilbage, nemlig som dem der i vid udstræk-

ning skaber kapitel for private virksomheder og dermed muliggør deres vækst.

Lene Espersen

var glad for, at økonomiministeren gjorde så meget ud af at for-

klare den vanskelige situation, Danmark er blevet placeret i. Det danske realkre-

ditsystem er unikt og godt, og der er ingen tvivl om, at både den nuværende rege-

ring og tidligere regeringer har lagt et ekstremt stort arbejde i

–

sammen med de

danske medlemmer af Europa-Parlamentet

–

at argumentere for, at det skal be-

vares. Derfor er det ekstremt ærgerligt, at vi nu er i den situation, at et kvalificeret

flertal bakker op om den ringeste af de to modeller, nemlig at det skal besluttes i

en delegeret retsakt. Det gør det lidt sværere for os at samle venner, idet vi skal

have et kvalificeret flertal, mens vi ellers kunne nøjes med et blokerende mindre-

tal. Hun var skuffet over, at det ikke var lykkedes på rådsmødet at holde fast i den

alliance, vi havde med en række af de store lande. Det er ingen statshemmelig-

1149

EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 549: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 11/5-12

31. Europaudvalgsmøde 11/5-12

hed, at det er Storbritannien, som er det toneangivende land. Med den holdning,

Storbritannien i øvrigt har over for EU, betegnede Lene Espersen det som helt

uforståeligt, at briterne går med til, at det er Kommissionen, der skal bestemme

det hele. Det helt afgørende for Det Konservative Folkeparti er naturligvis, at der

er et kvalificeret flertal for delegerede retsakter. Så gælder det om at "safeguarde"

vores realkreditsystem og at sikre, at det bliver saglige, objektive kriterier, som er

afgørende for, hvordan realkreditobligationerne bliver vurderet. Lene Espersen

var godt klar over, at vi har formandskabet lige nu og derfor ønsker, at der bliver

opnået enighed om den samlede sag, men der er jo en efterfølgende proces, og

her er det helt afgørende, at regeringen tager de nationale arbejdshandsker på

igen og arbejder for, at det sikres, at det danske realkreditsystem får den saglige

behandling, som det fortjener. Derfor ville hun gerne have en tilkendegivelse fra

økonomiministeren om, at regeringen i det videre forløb ville gøre alt, hvad den

kan, for at sikre det danske realkreditsystem. Vi må få den siddende franske

kommissær på området til at forstå, at det er afgørende for Danmark, ligesom det

også er afgørende for en lang række andre lande. Man må ikke ende med at si-

ge, at en græsk statsobligation er bedre end en dansk realkreditobligation.

Pia Adelsteen

var glad for, at Dansk Folkeparti i sin tid havde sagt nej til regerin-

gens forhandlingsoplæg, og var ligesom Lene Espersen dybt bekymret over, at

der bliver tale om delegerede retsakter. Det er ærgerligt, at der ikke bliver tale om

fælles beslutningsprocedure. Vi troede, vi havde en alliance, men nogle lande er

åbenbart hoppet fra. Pia Adelsteen betegnede det som et meget stort problem,

som reelt kan betyde, at det bliver dyrere for danske boligejere.

Lykke Friis

tilsluttede sig Lene Espersens bemærkninger og fandt det helt afgø-

rende, at regeringen tager de danske arbejdshandsker på.

Økonomiministeren

erklærede sig enig i de synspunkter, der var fremkommet

om den danske realkredit. Vi har et system, som har været ekstremt velfungeren-

de, så det er mærkeligt, at det ikke er blevet kopieret i andre lande. Økonomimini-

steren var ked af, at der bliver tale om delegerede retsakter, men gjorde opmærk-

som på, at selv om der havde været tale om en rådsbeslutning, var det ikke en

given ting, at vi kunne bevare vores realkreditsystem.

Økonomiministeren mente ikke, situationen hang sammen med vores formand-

skab. Vi varetager de danske interesser. Vi er formandskab for alle 27, men vi er

også formandskab for Danmark. Vi arbejder for substansen, og vor stærkeste

alliance består i, at vi er i overensstemmelse med virkeligheden.

Økonomiministeren erklærede sig enig med Lene Espersen i, at de danske med-

lemmer af Europa-Parlamentet har gjort en stor indsatse for at gøre det danske

realkreditsystem kendt uden for landets grænser.

Pia Adelsteen

sagde, at i Danmark kan vi godt se objektivt på de danske real-

kreditobligationer og se, at de er mere likvide end græske statsobligationer. Det

bekymrende er, at det er nogle uden for Danmarks grænser, som ikke kender det

danske system, som skal vurdere det.

1150

EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 549: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 11/5-12

31. Europaudvalgsmøde 11/5-12

Hvis det er så stort et problem, at vi har formandskabet, burde man frasige sig

formandskabet og kæmpe for det danske realkreditsystem.

Lene Espersen

sagde, at uanset om vi har formandskabet eller ej, så er der et

kvalificeret flertal i Rådet for delegerede retsakter. Når vi tager formandskasketten

af den 1. juli, må regeringen i den videre proces, herunder trialogprocessen, ar-

bejde på at tilgodese de danske synspunkter. Parlamentet vil ikke hjælpe os, for

det et helt vild med delegerede retsakter, fordi de giver Parlamentet indflydelse.

Lene Espersen ville gerne have en bekræftelse fra regeringen på, at den vil be-

nytte det frirum, der bliver, når vi ikke mere har formandskasketten på. I øvrigt er

der også andre lande, som har realkreditlignende obligationer.

Med hensyn til transaktionsskatten havde Lene Espersen noteret sig, at økono-

miministeren i EU havde gjort sig til talsmand for, at man kunne lave en aktivitets-

baseret skat frem for en transaktionsskat. Hun spurgte, om regeringen ville arbej-

de for en aktivitetsskat i stedet for en Tobinskat.

Økonomiministeren

sagde, at nogle gange betyder det noget for vores position,

at vi er formandsland, men lige præcis hvad angår kapitalkravsdirektivet mente

hun ikke, det gjorde nogen forskel, for som Lene Espersen konstaterede, var der

et kvalificeret flertal, som foretrak delegerede retsakter.

Økonomiministeren erklærede sig enig i Lene Espersens påpegning af, at der var

andre lande, som havde sammenlignelige systemer og dermed samme interes-

ser som Danmark. Vi vil i det videre arbejde kæmpe for de danske interesser,

ingen tvivl om det.

1151

EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 549: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 11/5-12

31. Europaudvalgsmøde 11/5-12

8. Forslag til forordning vedr. insiderhandel og kursmanipulation

–

revision af markedsmisbrugsdirektivet

−

Sagen er ikke på dagsordenen for rådsmødet den 15. maj 2012, men

forventes vedtaget på et senere tidspunkt

KOM (2011) 0651

Rådsmøde 3167

–

bilag 1 (samlenotat side 39)

KOM (2011) 0651

–

bilag 1 (grund- og nærhedsnotat af 17/1-12)

Økonomiministeren:

Kommissionen har i oktober sidste år fremsat forslag om

en markedsmisbrugsforordning, som opdaterer og erstatter det eksisterende

markedsmisbrugsdirektiv, som er fra 2003.

Der arbejdes mod at opnå enighed om forslaget i Rådet i løbet af foråret. Forsla-

get er ikke på dagsordenen for Økofin nu.

Markedsmisbrugsforordningen regulerer insiderhandel og kursmanipulation i for-

hold til udstedere af finansielle instrumenter, personer med tilknytning til udstede-

re og aktører på finansielle markeder. Så ved man, hvem målgruppen er.

Insiderhandel er, når en person, der er i besiddelse af prisfølsomme interne op-

lysninger om finansielle instrumenter, handler på grundlag af disse oplysninger.

Kursmanipulation er når en person kunstigt manipulerer priserne på finansielle

instrumenter, f.eks. ved at udbrede urigtige oplysninger eller rygter. Om ikke an-

det er det i hvert fald noget, de fleste af os kender fra film. Problemet er, at det

også findes i virkeligheden. Derfor dette direktiv, og derfor de nye regler.

Det overordnede formål med forslaget er at sikre mere ensartede regler i EU, når

det drejer sig om at forhindre insiderhandler og kursmanipulation.

Der er generelt ret stor forskel på, hvordan landene har valgt at implementere det

gældende direktiv. Der er faktisk meget stor forskel på, hvordan man ser på disse

ting i dag

–

indtil de nye regler forhåbentlig træder i kraft.

Derudover skulle forslaget meget gerne mindske de administrative byrder for små

og mellemstore virksomheder samt ensarte de administrative sanktioner på om-

rådet i hele EU. Det er, synes jeg, altid en god ting, når et forslag medfører min-

dre administrative byrder.

Jeg skal ikke gennemgå hele forslaget, men pege på et par elementer i forslaget,

som jeg synes er centrale:

Det første er anvendelsesområdet. Forbuddet mod insiderhandel og kursmanipu-

lation udvides til finansielle instrumenter, der handles på andre finansielle mar-

kedspladser end de regulerede markeder

–

f.eks. børserne

–

og til bilaterale

handler uden om et handelssted, sådan at al handel på alle handelsplatforme,

hvor finansiel handel finder sted, og handel med alle finansielle instrumenter vil

være omfattet af markedsmisbrugslovgivningen.

1152

EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 549: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 11/5-12

31. Europaudvalgsmøde 11/5-12

Som noget nyt foreslås handlen med finansielle instrumenter i råvarer og CO

kvoter ligeledes omfattet af markedsmisbrugsreglerne, ligesom forsøg på kurs-

manipulation nu omfattes af markedsmisbrugsreglerne. Det vil sige, at vi får et

helt andet og mere omfattende regelsæt, når det drejer sig om at forhindre insi-

derhandel og kursmanipulation.

Det andet, jeg vil nævne, er intern viden. I dag eksisterer der ikke en fælles for-

ståelse af, hvad intern viden er. Altså hvilken viden man kan have og bruge til at

handle på. Formandskabets kompromisforslag lægger op til fælles definitioner,

hvor begrebet intern viden skal forstås bredt, og hvor der tages højde for, at intern

viden er et komplekst begreb, og at der er forskellig praksis i landene.

Den brede definition indebærer, at der skal en lav grad af mulig kurspåvirkning til,

før et bestemt stykke information skal betragtes som intern viden. Det viser noget

af kompleksiteten i det. Der er selvfølgelig altid tale om et skøn, men vi forsøger

os altså med en bred definition for at være sikker på, at vi får fat i det, vi gerne vil

have fat i.

Det tredje, jeg vil nævne, er de administrative sanktioner. Kommissionens forslag

indeholder specifikke regler for de administrative sanktioner over for en overtræ-

der af forordningen. I dag er der ikke fælles EU-regler på området.

Der foreslås et minimum af administrative sanktionsmuligheder for de nationale

tilsynsmyndigheder, sådan at det bliver mere ensartet.

Det fjerde og sidste element, jeg vil nævne vedrørende forslagets indhold, er ord-

ninger, så man kan indberette formodet markedsmisbrug. Det er det, vi kalder

whistle blowing. Det foreslås at indføre passende beskyttelse af personoplysnin-

ger for personer, der indberetter formodet markedsmisbrug til tilsynsmyndighe-

derne. Man kunne godt kalde det en form for vidnebeskyttelse.

Flere af elementerne i forslaget er allerede gældende ret i Danmark, mens andre

bestemmelser vil være nye. Det gælder bl.a. forslaget om at lade finansielle in-

strumenter relateret til råvarer og CO

-kvoter omfatte af markedsmisbrugsregler-

ne, elementer af de foreslåede administrative sanktionsbeføjelser og indførelsen

af indberetningsordninger vedrørende formodet markedsmisbrug.

Regeringen støtter generelt ændringerne i markedsmisbrugsreglerne og et fælles

og harmoniseret regelsæt på området, herunder også de ændringer der er lagt op

til i forhold til gældende dansk ret. Det synes jeg er en ret åbenlys ting at gøre. At

virkefeltet bliver udvidet gør, at vi får meget bedre mulighed for at forhindre, at der

finder kursmanipulation og insiderhandel sted, fordi de andre markedspladser end

børserne bliver en del af det.

Lene Espersen

kunne støtte regeringens forhandlingsoplæg, idet hun havde

noteret sig, at man med denne revision arbejder for at skabe mere lige konkur-

rencevilkår, og at man vil arbejde for, at der ikke pålægges erhvervsvirksomhe-

derne unødvendige byrder.

1153

EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 549: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 11/5-12

31. Europaudvalgsmøde 11/5-12

Pia Adelsteen

støttede op om mandatet.

Nikolaj Villumsen

syntes, det var enormt positivt, hvis man kunne få gjort op

med det fusk og humbug, der nogle gange havde gjort sig gældende på finans-

markederne, særligt fordi det har haft forfærdelige konsekvenser for verdens al-

lerfattigste, når der er blevet spekuleret i fødevarepriserne. Det er vigtigt, at der er

tale om minimumskrav, sådan at Danmark har mulighed for at gå længere. Det

sidste er afgørende for Enhedslistens støtte til forhandlingsoplægget.

Økonomiministeren

takkede for støtten til forhandlingsoplægget.

Hun tog Lene Espersens bemærkninger ad notam og bekræftede, at regeringen

arbejder for lige konkurrencevilkår og arbejder for, at det bliver er enkel ordning.

Det er vores intention, men det sker jo, at det alligevel blive kompliceret, når der

skal indgås et kompromis.

Formanden

oplyste at Liberal Alliance have meddelt hende skriftligt, at de var

imod forhandlingsoplægget. Det kan man normalt ikke gøre på forhånd, men i det

foreliggende tilfælde havde hun accepteret det.

Formanden

konkluderede, at der ikke var konstateret et flertal imod regeringens

forhandlingsoplæg, idet Liberal Alliance dog havde tilkendegivet, at det var imod

forhandlingsoplægget.

1154

EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 549: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 11/5-12

31. Europaudvalgsmøde 11/5-12

9. Eventuelt

–

Rådets regnskab

Pia Adelsteen

henviste til, at der dagen før havde været en afstemning i Europa-

Parlamentet, hvor mere end 600 havde stemt imod at godkende Rådets regn-

skab. I den anledning ville hun gerne vide, hvad regeringens holdning er til den

konflikt, der er opstået, idet den institution, der skal godkende regnskabet, ikke

kan få svar på det, den gerne vil vide.

Nikolaj Villumsen

så afstemningen i Europa-Parlamentet dagen før som et ne-

derlag for den danske regerings forsøg på at undgå at svare vedrørende Rådets

regnskab. Han spurgte, om det virkelig kan være rigtigt, at Danmark vil bevare

lukketheden.

Økonomiministeren

pegede på, at den konflikt, der er mellem Rådet og Parla-

mentet om, hvem der skal have indsigt i hvad på hvilket tidspunkt, ikke er en kon-

flikt, som er opstået under det danske formandskab. Fra dansk side arbejder vi for

åbenhed, men det betyder ikke, at vi kan løse denne konflikt, som er af institutio-

nel karakter. I øvrigt gjorde økonomiministeren opmærksom på, at der ikke er tale

om, at der er rod i EU's regnskab.

Pia Adelsteen

sagde om det, som økonomiministeren betegnede som en konflikt

af institutionel karakter, at for hende lå der noget principielt i, at når man skal god-

kende et regnskab, skal man vide, hvad det indeholder. Så stiller man nogle

spørgsmål og forventer at få nogle svar. Hun var klar over, at den nuværende

praksis bygger på en gammel gentlemanaftale om, at man gensidigt godkender

hinandens regnskaber.

Nikolaj Villumsen

sagde, at når Parlamentet skal godkende EU's regnskab, kan

Rådet ikke sætte sig hen i et hjørne og nægte at svare på spørgsmål vedrørende

Rådets regnskab. Han pegede på, at da svenskerne havde formandskabet, sva-

rede det uformelt på Parlamentets spørgsmål, og spurgte, hvorfor den danske

regering ikke kan gøre det samme.

Økonomiministeren

pointerede, at man ikke diskuterede Rådets regnskab i dag,

men drøftede en afstemning, der havde været i Parlamentet dagen før. Der er

ikke noget, der tyder på, at Rådet har rod i regnskabet. Danmark går ind for

åbenhed, men den institutionelle konflikt kan ikke løses af det danske formand-

skab.

1155

EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 549: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 11/5-12

31. Europaudvalgsmøde 11/5-12

Punkt 2. Bestyrelsen for Den Grønne Fond (Green Climate Fund Board)

–

Rådskonklusioner

EUU alm. del (11)

–

bilag 417 (aktuelt notat af 9/5-12)

Økonomiministeren:

Dette udvalgsmøde omfatter også sagen om Bestyrelsen

for Den Grønne Fond

–

Green Climate Fund Board

–

som jeg i dag forelægger

for klima- og energiministeren. Sagen er til orientering, og jeg har ingen kommen-

tarer. Jeg henviser til det aktuelle notat for sagens nærmere indhold.

Ingen bad om ordet.

1156

EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 549: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 11/5-12

31. Europaudvalgsmøde 11/5-12

Punkt 3. Rådsmøde nr. 3166 (udenrigsanliggender

–

udenrigsdelen)

den 14. maj 2012

Udenrigsministeren:

Jeg vil i dag forelægge punkterne på rådsmødet vedrøren-

de udenrigsanliggender på mandag. Derudover har jeg sat ét punkt på dagsorde-

nen til tidlig forelæggelse, nemlig punkt 8. Dette dagordenspunkt forelægger jeg til

forhandlingsoplæg. De øvrige punkter på dagsordenen er alle til orientering.

1. Afghanistan

−

Politisk drøftelse/rådskonklusioner

Rådsmøde 3166

–

bilag 2 (samlenotat side 2)

Udvalgsmødereferater:

EUU alm. del (11)

–

bilag 225 (side 197, senest behandlet i EUU

11/11-11)

Senest forelagt i EUU 20/4-12 (referat endnu ikke omdelt)

Udenrigsministeren:

Jeg har allerede på et tidligere møde i Folketingets Euro-

paudvalg orienteret om regeringens EU-politik på Afghanistanområdet i forbindel-

se med den indledende drøftelse, der fandt sted på rådsmødet for udenrigsanlig-

gender den 23. april.

Drøftelsen viste stor anerkendelse af det danske 3C initiativ og det danske papir

om EU’s rolle i Afghanistan. Vi er gået forrest i bestræbelserne på at engagere

det internationale samfund i at finde løsninger på udfordringerne i Afghanistan

efter 2014. 3C initiativet vedrører finansiering af de afghanske sikkerhedsstyrker

efter 2014. Det står for ”Coalition of Committed Contributors” og omfatter

en bred

række af lande.

På baggrund af drøftelsen ved sidste rådsmøde forventer jeg, at Rådet på man-

dag vil vedtage et sæt omfattende rådskonklusioner, der fremhæver EU’s langsig-

tede engagement i Afghanistan op til Chicagotopmødet den 20.-21. maj. Som det

ser ud nu, vil rådskonklusionerne langt hen ad vejen understøtte danske mærke-

sager. Jeg hæfter mig i øvrigt ved, at udviklingskommissæren på rådsmødet fandt

Afghanistan af en sådan vigtighed, at der måtte tænkes uortodokst med henblik

på at komme med en klar EU-udmelding, som også vil omfatte den næste bud-

getperiode efter 2014.

Omvendt gør Danmark sammen med EU sit for, at Afghanistan leverer på tilsagn

om god regeringsførelse, menneskerettigheder og kvinders rettigheder. Det vil

være vigtigt, at Afghanistan kan vise resultater på donorkonferencen i Tokyo i juli.

Jeg synes, at vi fra dansk side kan være tilfredse med, at danske hovedprioriteter

for EU’s engagement i Afghanistan er afspejlet i de forventede konklusioner, her-

under en fortsat polititræningsindsats efter 2014, støtte til LOTFA-fonden, der fi-

1157

EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 549: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 11/5-12

31. Europaudvalgsmøde 11/5-12

nansierer det afghanske politi, samt en styrket regional indsats over for regionen

og bedre målretning af EU’s bistand i forhold til afghanske prioriteter.

Jakob Ellemann-Jensen

spurgte, hvad forventningen er til det danske 3C initia-

tiv, idet det tyder på, at en række lande ikke vil forøge bistanden til Afghanistan.

Udenrigsministeren

svarede, at 3C initiativet er blevet rigtigt godt modtaget, og-

så af afghanerne.

1158

EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 549: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 11/5-12

31. Europaudvalgsmøde 11/5-12

2. Mellemøsten

−

Politisk drøftelse/rådskonklusioner

Rådsmøde 3166

–

bilag 2 (samlenotat side 6)

Udvalgsmødereferater:

Senest forelagt i EUU 20/4-12 (referat endnu ikke omdelt)

Udenrigsministeren:

På rådsmødet forventer jeg særligt fokus på EU´s mulig-

heder for at bidrage til at styrke levedygtigheden af en palæstinensisk stat. Som

tingene udvikler sig, svækkes mulighederne hele tiden for en levedygtig tostats-

løsning. I erkendelse af den fastlåste situation i fredsprocessen fokuserer EU i

stigende grad på de konkrete udeståender såsom bosættelser, Øst-Jerusalem,

Område C på Vestbredden og den kritiske økonomiske situation for selvstyret.

Menneskerettigheder er der også øget fokus på.

På baggrund af drøftelsen ved det seneste rådsmøde forventer jeg, at Rådet på

mandag vedtager rådskonklusioner, der udtrykker vores klare ønske om at fast-

holde muligheden for en tostatsløsning, der ikke undergraves af bosættelser, og

som bør omfatte en forhandlet løsning for Jerusalem som delt hovedstad for de to

stater. Samtidig forventer jeg, at konklusionerne vil indeholde opfordringer til øget

samarbejde mellem Israel og den palæstinensiske selvstyremyndighed vedrø-

rende blandt andet overførsel af told og afgifter. Endelig lægges op til en konse-

kvent gennemførelse af bestemmelserne om, at produkter, der stammer fra bo-

sættelserne, ikke

opnår toldfrihed på EU’s marked.

Udover de klare konklusioner

–

som på en række områder ligger ud over den

hidtidige linje, og som vi fra dansk side har arbejdet aktivt for

–

vil vi se på, hvor-

dan vi konkret kan øge presset for at sikre muligheden for en levedygtig palæsti-

nensisk stat. Jeg håber, at vi på rådsmødet kommer frem til nogle konkrete ud-

spil, som vi vil kunne drøfte med begge parter.

1159

EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 549: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 11/5-12

31. Europaudvalgsmøde 11/5-12

3. Sydlige naboskab

−

Politisk drøftelse/(Evt). rådskonklusioner

Rådsmøde 3166

–

bilag 2 (samlenotat side 8)

EU-note (10)

–

E 39 (note af 11/3-11)

Udvalgsmødereferater:

Fsva. Syrien senest forelagt i EUU 20/4-12 (referat endnu ikke

omdelt)

EUU alm. del (11)

–

bilag 126 (side 18, senest behandlet i EUU

7/10-11)

EUU alm. del (10)

–

bilag 534 (side 1482, behandlet i EUU 17/6-

11)

Udenrigsministeren

nævnte ikke dette punkt.

4. Mexico

−

Politisk drøftelse

Rådsmøde 3166

–

bilag 2 (samlenotat side 11)

Udenrigsministeren

nævnte ikke dette punkt.

5. Rusland

−

Politisk drøftelse

Rådsmøde 3166

–

bilag 2 (samlenotat side 13)

Udenrigsministeren

nævnte ikke dette punkt.

1160

EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 549: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 11/5-12

31. Europaudvalgsmøde 11/5-12

6. Ukraine

−

Politisk drøftelse

Rådsmøde 3166

–

bilag 2 (samlenotat side 16)

Udvalgsmødereferater:

EUU alm. del (11)

–

bilag 126 (side 23 FO, forhandlingsoplæg

forelagt EUU 7/10-11)

Udenrigsministeren:

Under frokosten på rådsmødet lægges der op til en strate-

gisk drøftelse af Ukraine.

Drøftelsen vil have fokus på de politisk motiverede retssager i Ukraine, det kom-

mende parlamentsvalg i oktober samt gennemførelsen af reformer i landet.

Der forventes en afklaring af, hvilke kriterier der vil skulle opfyldes, før EU ønsker

at gå videre med en undertegnelse og ratifikation af associeringsaftalen og fri-

handelsaftalen, samt om der kan være andre måder, hvorpå man kan fastholde

en europæisk orientering af Ukraine.

Situationen er blevet yderligere skærpet med de seneste anklager om voldsan-

vendelse mod Timosjenko. EU har skarpt fordømt dette og opfordret til en hurtig

og upartisk undersøgelse af sagen.

EU har også presset på for, at Timosjenko får den lægebehandling, hun har be-

hov for. Det er i den forbindelse positivt, at der er fundet en løsning, så Timosjen-

ko kan modtage behandling af tyske læger på et ukrainsk hospital i Kharkiv.

Spørgsmålet om politisk overværelse af EM-fodboldkampene i Ukraine debatte-

res. Fra dansk side har vi taget initiativ til, at dette spørgsmål også drøftes på

rådsmødet.

Fra regeringens side finder vi det vigtigt, at tempoet for Ukraines tilnærmelse til

EU vil afhænge af, om Ukraine kan leve op til EU´s principper og værdier. Derfor

skal vi naturligvis holde øje med udviklingen i Ukraine og stille krav til overholdel-

se af retsstatsprincipperne.

Den 15. maj vil der i øvrigt blive afholdt et samarbejdsråd med Ukraine, hvor jeg

vil lede EU-delegationen på vegne af udenrigsrepræsentanten.

Lykke Friis

citerede fra udenrigsministerens pressemeddelelse fra 10. marts,

hvorefter menneskerettigheder skal stå skarpt i EU's udenrigspolitik. Derfor kunne

hun ikke forstå, at vi absolut intet har hørt fra det danske formandskab om den

eskalerende sag om Timosjenko. Hun henviste til de klare meldinger, der er

kommet fra mange EU-lande om, at man vil boykotte eller vente med at tage stil-

ling

–

bl.a. Holland, Belgien, Østrig, Sverige, Tyskland og Spanien

–

fra hele

Kommissionen og fra von Rompuy, og nævnte, at Angela Merkel har betegnet

styret i Ukraine som et diktatur. Hun tilføjede, at det internationale pres havde ført

til, at topmødet i Jalta er blevet aflyst. Danmark og Portugal er efterhånden nær-

1161

EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 549: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 11/5-12

31. Europaudvalgsmøde 11/5-12

mest de eneste lande, som insisterer på at deltage på politisk plan i EM i fodbold i

Ukraine.

På den baggrund spurgte Lykke Friis, hvad Angela Merkel og de andre kritikere

ikke har forstået, som Danmark har forstået

–

siden de vælger at deltage? Hun

ville gerne vide, om udenrigsministeren ville rejse til Bruxelles uden at have en

indstilling med om, at vi som formandskab gerne ser en boykot og også gerne ser

andre initiativer gennemført.

Lene Espersen

støttede Lykke Friis' indlæg og spurgte, hvad der egentlig er re-

geringens politik. Hun henviste til, at statsministeren på den ene side havde sagt,

at vi ikke ville blande sport og politik, og på den anden side havde tilføjet, at vi ville

lægge alt det pres på, vi kunne. Desuden henviste hun til, at kulturministeren ikke

ville udelukke en boykot. I den forbindelse nævnte hun, at når topmødet var ble-

vet aflyst, var det, fordi man truede med en boykot.

I anledning af at man i den offentlige debat havde Ukraine sammenlignet med

Kina, sagde Lene Espersen, at der er den store forskel, at Ukraine er et land i

Europa, som ønsker at blive medlem af EU.

Lene Espersen kunne forstå, at Danmark havde taget initiativ til, at Ukraine blev

drøftet på rådsmødet, og ville derfor gerne vide, hvad udenrigsministeren havde

tænkt sig at sige på frokostmødet, og hvad han havde tænkt sig at sige til Ukrai-

nes udenrigsminister den 15. maj.

Jakob Ellemann-Jensen

henviste til den drøftelse, man havde haft et par dage

før i folketingssalen, hvor han bl.a. havde efterlyst lidt lederskab fra formandska-

bet. Han kunne forstå, at udenrigsministeren nu havde sat emnet på dagsorde-

nen for rådsmødet i EU. Jakob Ellemann-Jensen satte pris på, at man går efter

en mere eller mindre fælles EU-holdning, idet man næppe får en fuldstændig enig

EU-holdning, da et EU-land er medarrangør af mesterskaberne i fodbold.

Han spurgte, om det er en doktrin fra regeringen, at man ikke vil blande idræts-

begivenheder og politik sammen. Han tilføjede, at han var med på, at man ikke

skulle blande sport og politik sammen, men her drejer det sig ikke om sportsfol-

kenes deltagelse, men om kulturministerens deltagelse. Han spurgte, om det er

en fasttømret holdning, at sportsministeren vil deltage, eller om den kan laves om,

hvis situationen bliver endnu værre, eller hvis et stort antal lande boykotter.

Udenrigsministeren

troede ikke, uenigheden i virkeligheden var så stor, som

man lagde op til. Det afgørende for regeringen er at tage fat om de ting, der ikke

er i orden. Han havde fordømt de politisk motiverede retssager skarpt. Udvalget

har tidligere diskuteret associeringsaftalen, som teknisk set er færdigforhandlet,

men som først vil blive underskrevet på det tidspunkt, hvor vi finder, at de demo-

kratiske forhold i Ukraine er sådan, at det give mening at indgå en sådan associe-

ringsaftale. De centrale elementer i den danske politik over for Ukraine er, at vi

skal forsøge at fastholde trykket for en udvikling i retning af demokrati og menne-

skerettigheder. Timosjenkosagen er en enkelt sag, men der er også andre sager.

1162

EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 549: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 11/5-12

31. Europaudvalgsmøde 11/5-12

Vi vil bruge mødet på mandag til at forøge at få enighed om at lægge maksimalt

pres på Ukraine.

Med hensyn til en boykot af fodbold EM i Ukraine har der været skiftende positio-

ner også i den danske debat. Det betegnede udenrigsministeren som fair nok, for

det er en lidt svær diskussion.

I anledning af at Lene Espersen havde været inde på, at sammenligningen med

Kina ikke holdt, sagde udenrigsministeren, at man skal være forsigtig med at en-

de i en position, hvor man ikke kan holde sportsbegivenheder i lande, der ikke

lever op til vesteuropæiske demokratiske ideer. Man kunne stille det hypotetiske

spørgsmål, hvor demokratiet fungerer bedst, i Ukraine eller i Rusland. Vi vil bruge

perioden frem til afholdelsen af EM i Ukraine på den politiske bane. Kulturministe-

ren har sagt, at han planlægger at deltage, men regeringen har valgt at lade det

være op til udviklingen, før den gør sin endelige stilling op, når man er tæt på EM.

For god ordens skyld gjorde udenrigsministeren opmærksom på, at det er uden-

rigsrepræsentant Ashton, der leder drøftelserne på dette punkt, men vi har som

formandskab bedt om, at punktet vedrørende Ukraine og EM kommer på dagsor-

denen som en del af det kommende rådsmøde.

Lene Espersen

var meget overrasket over udenrigsministerens svar. Hun mente,

deltagelsen i internationale sportsbegivenheder kan være med til at fremme de-

mokrati og menneskerettigheder, som det var tilfældet i Kina. Det store problem i

Ukraine er, at det går den modsatte vej. Kulturministeren har sagt, at han sidder

på lægterne og hepper, når EM afholdes i Ukraine. Derfor bad Lene Espersen

udenrigsministeren bekræfte, at regeringen vil gøre sin stilling endeligt op, inden

EM går i gang.

Eva Kjer Hansen

spurgte, om hun skulle forstå udenrigsministerens svar sådan,

at udenrigsministeren på rådsmødet på mandag ikke agter at tilkendegive nogen

holdning til, hvorvidt vi skal boykotte. Hun havde før hørt de partier, der nu sidder i

regeringen, tale varmt om at fremme menneskerettigheder og demokrati. Men nu

sidder man med regeringsansvaret, og så tør man tilsyneladende ikke tage stil-

ling.

Hun spurgte, om man forestiller sig, at Danmark skal være repræsenteret politisk i

Ukraine, mens næsten alle andre EU-lande boykotter.

Hun var ikke i tvivl om, at når Timosjenko nu får behandling af tyske læger, er det,

fordi der har været et massivt pres fra andre EU-lande.

Lykke Friis

mente, der var stor forskel på regeringens holdning og oppositionens

holdning. Fra Venstres side har man meldt klart ud, at der skal boykottes fra poli-

tisk side. Venstre har også opfordret til, at regeringen søger at samle så mange

EU-lande som overhovedet muligt herom.

Hun efterlyste svar på, hvad det er Angela Merkel og de andre EU-lande og

Kommissionen ikke har forstået.

1163

EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 549: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 11/5-12

31. Europaudvalgsmøde 11/5-12

Hun kritiserede den "gummiposition", regeringen har indtaget, og spurgte, hvad

der skal til for at ændre den. Er det en exceptionel forværring af situationen, eller

at 3 eller 6 eller 8 eller 9 lande melder ud, at de vil boykotte?

Pia Adelsteen

erklærede sig enig i de af oppositionen fremførte synspunkter

vedrørende Ukraine.

Nikolaj Villumsen

pegede på, at vi står i den meget positive situation, at vi har en

regering, der vil skærpe indsatsen for menneskerettigheder, og at vi har en bor-

gerlig opposition, der mener, det er ekstremt vigtigt. Fra Enhedslisten er der op-

bakning til at lægge alle kræfter i og presse på over for Ukraine.

Han opfordrede udenrigsministeren til at tage den store opbakning til menneske-

rettighederne til indtægt for også at skærpe indsatsen i forhold til Palæstina, hvor

der sker krænkelser af den internationale lovgivning og grove menneskerets-

krænkelser.

Udenrigsministeren

svarede, at regeringens linje er klar, og citerede hvad man

havde sagt senest på nævnsmødet dagen før: "Regeringen vil følge udviklingen i

Ukraine meget nøje og først træffe endelig beslutning umiddelbart inden EM." Vi

vil bruge den mellemliggende periode til at påvirke forholdene. Det vil vi også bru-

ge rådsmødet til. Vi interesserer os for menneskerettigheder, og det er klogt at

gøre det sammen med de andre lande i EU, idet det virker kraftigere, når Europa

står sammen. Så må vi se, hvor langt vi kan komme. Det ved vi langt mere om på

mandag. I øvrigt var udenrigsministeren ikke så sikker på de andre EU-landes

positioner som ordførerne fra oppositionen.

Eva Kjer Hansen

spurgte, hvad det er, Europa skal stå sammen om. Er det om

at boykotte eller ikke at boykotte? Hun efterlyste svar på Lykke Friis' spørgsmål

om, hvad det er, der kan betyde noget for regeringens stillingtagen. Europaudval-

get har brug for at vide, hvilket synspunkt regeringen vil tilkendegive på mødet.

Derfor opfordrede Eva Kjer Hansen udenrigsministeren til at svare på de klare

spørgsmål.

Jakob Ellemann-Jensen

syntes heller ikke, regeringens holdning var klar. Uden-

rigsministeren siger, vi ved mere på mandag, men vil udenrigsministeren blot sid-

de for bordenden og åbne mødet ved at spørge: "Hvad synes I?" Når man har

formandskabet, må man også tage lederskab. Venstre har tilkendegivet sin klare

holdning.

Udenrigsministeren

mente, han havde givet et klart svar, og citerede igen den

sætning, han havde sagt i Det Udenrigspolitiske Nævn.

I svaret til Jakob Ellemann-Jensen anførte han, at Lars Lykke Rasmussen dagen

før havde sagt, at der skulle stilles krav om nogle bestemte ting, der skulle opfyl-

des, og så ville man på baggrund af det tage stilling til deltagelse eller ej. Det syn-

tes han var meget parallelt med regeringens synspunkt. I øvrigt sidder vi ikke for

bordenden; det gør udenrigsrepræsentanten. Men vi tilkendegiver vores syns-

punkter, nemlig at der er en række forhold, der er kritisable i Ukraine.

1164

EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 549: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 11/5-12

31. Europaudvalgsmøde 11/5-12

Jakob Ellemann-Jensen

gjorde opmærksom på, at Lars Lykke Rasmussen ikke

havde udtrykt sig så vagt, som udenrigsministeren sagde, men sagt, at der var en

række krav, som skulle opfyldes, for at Danmark vil deltage. Der er en verden til

forskel på de to synspunkter.

Lene Espersen

syntes, den citerede sætning om, at vi vil følge udviklingen i

Ukraine, var totalt intetsigende. Vi kan stille nogle let forståelige krav og sige, at

hvis de ikke bliver opfyldt, vil vi boykotte. Hun ville gerne havde et krystalklart svar

fra udenrigsministeren på, hvad den danske regering mener, og spurgte, om

udenrigsministeren kan udelukke, at Danmark på et tidspunkt vil true med en

boykot.

Lykke Friis

mente ikke, det var nogen position, at man ville "følge udviklingen".

Hun gentog sit spørgsmål om, hvad det er, de politikere, som har meldt ud, har

misforstået.

Udenrigsministeren

syntes, diskussionen kørte lidt i ring. Han gentog citatet af,

hvad han havde sagt, og repeterede i øvrigt sine synspunkter, herunder at vi ville

gøre regnebrættet op, når vi kommer tæt på EM.

Jakob Ellemann-Jensen

sagde, at når man skulle gøre regnebrættet op, måtte

man kende nogle kriterier, men det gør vi ikke, idet regeringen ikke vil sige, hvilke

krav Ukraine skal opfylde.

Pia Adelsteen

bakkede op om indlæggene fra Venstre og Det Konservative Fol-

keparti, og sagde, at regeringen da må have en holdning.

Udenrigsministeren

vidste ikke, om det nyttede noget at gentage, hvad der var

regeringens holdning, men citerede igen det, han havde sagt. Han var ikke i

stand til at uddybe regeringens holdning, som han syntes var meget klar.

Jakob Ellemann-Jensen

gentog spørgsmålet om, hvad der skal til, for at rege-

ringen vil tage stilling.

Lykke Friis

syntes, drøftelsen afslørede udenrigsministerens manglende vilje til

at diskutere og afslørede, at regeringen simpelt hen ikke har nogen position.

Formanden

spurgte, om udenrigsministeren var indstillet på at komme tilbage til

Europaudvalget og følge op på rådsmødet på mandag, enten i et møde eller ved

at sende et uddybet skriftligt referat af, hvad der blev givet udtryk for i diskussio-

nen om Ukraine.

Udenrigsministeren

ville gerne lave et uddybet skriftligt referat fra rådsmødet.

Formanden

takkede herfor.

1165

EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 549: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 11/5-12

31. Europaudvalgsmøde 11/5-12

Udg.

7. Bosnien-Hercegovina

−

Politisk drøftelse

Rådsmøde 3166

–

bilag 2 (samlenotat side 18)

Udvalgsmødereferater:

EUU alm. del (10)

–

bilag 504 (side 1311, senest behandlet i

EUU 19/5-11, punktet ikke omtalt)

EUU alm. del (10)

–

bilag 333 (side 882, behandlet i EUU 11/2-

11, punktet ikke omtalt)

EUU alm. del (10)

–

bilag 239 (side 540, behandlet i EUU 10/12-

10)

Punktet var udgået.

1166

EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 549: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 11/5-12

31. Europaudvalgsmøde 11/5-12

8. Eksterne finansieringsinstrumenter

−

Delvis generel indstilling

KOM (2011) 0837

KOM (2011) 0838

KOM (2011) 0839

KOM (2011) 0840

KOM (2011) 0841

KOM (2011) 0842

KOM (2011) 0843

KOM (2011) 0844

KOM (2011) 0845

KOM (2011) 0846

Rådsmøde 3166

–

bilag 2 (samlenotat side 20)

KOM (2011) 0838

–

bilag 1 (grund- og nærhedsnotat af 13/2-12)

KOM (2011) 0840

–

bilag 2 (henvendelse af 9/5-12 fra Concord

Danmark)

KOM (2011) 0844

–

bilag 2 (henvendelse af 9/5-12 fra Concord

Danmark)

Udenrigsministeren:

Sagen omhandler pakken af instrumenter for EU’s finan-

sielle bistand til tredjelande efter 2014. Der er tale om 8 forslag til forordninger,

der regulerer, hvordan EU støtter udviklingen i lande uden for Unionen. Dertil

kommer en videreførelse af den eksisterende fond for samarbejdet med de så-

kaldte AVS-lande

–

det vil sige en række lande i Afrika, Vestindien og Stillehavet

–

samt en rådsafgørelse om samarbejdet med Grønland.

Kommissionen stillede forslag til de nye instrumenter den 7. december sidste år.

De er nu under forhandling i Rådet. Det foregår hovedsageligt under dansk for-

mandskab, mens den fælles udenrigstjeneste varetager forhandlingerne omkring

naboskabsområdet og Grønland. Vi håber på at kunne konstatere enighed om

grundteksten i dokumenterne inden udgangen af det danske formandskab. Deref-

ter skal pakken forhandles med Europa-Parlamentet, inden den kan vedtages i

almindelig lovgivningsprocedure. De nuværende instrumenter udløber ved ud-

gangen af 2013.

De nye instrumenter er samtidig del af de overordnede forhandlinger om den næ-

ste flerårige finansielle ramme, MFF, der løbende forelægges af europaministe-

ren. Forhandlingerne om budgetrammen vil fortsætte også efter dansk formand-

skab. Finansministeren vil på et senere møde forelægge forhandlingsoplæg om

MFF, herunder budgettallene for de enkelte kategorier og instrumenter inden for

kategorierne. Jeg vil altså i dag alene forelægge indholdet i retsakterne, det vil

sige formålet, afgrænsningen og procedurerne for EU’s eksterne støttemulighe-

der, mens udvalget vil have mulighed for at komme tilbage til fordelingen af mid-

lerne, i takt med at forhandlingssituationen på dette område bliver mere tydelig og

klar.

1167

EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 549: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 11/5-12

31. Europaudvalgsmøde 11/5-12

Indholdsmæssigt lægges op til en videreførelse af de eksterne instrumenter, som

de ser ud i dag. Der skete en meget betydelig forsimpling af området i 2006 op til

den nuværende budgetperiode, hvor mere end 60 instrumenter blev lagt sammen

til 8 instrumenter.

Der vil også fremover være tre store, geografisk afgrænsede instrumenter for

henholdsvis kandidatlande, nabolande og udviklingslande, samt tre mindre pro-

grammer for støtte til menneskerettigheder, stabiliseringsindsatser og samarbejde

på det nukleare område. Dertil kommer nye instrumenter for henholdsvis samar-

bejde med de nye vækstlande og med Grønland samt en tværgående forordning

om de fælles procedureregler på tværs af instrumenterne. Der lægges op til, at

udviklingsfonden indtil videre består som en fond uden for EU’s fælles budget

baseret på en mellemstatslig aftale med særlige bidragsnøgler.

Drøftelserne om pakken fokuserer i høj grad på procedurerne

bag EU’s eksterne

støttemuligheder. Der skal blandt andet tages højde for Lissabontraktaten og den

fælles udenrigstjeneste, der er trådt i kraft siden den seneste tilpasning af instru-

menterne.

Et af de ubesvarede og sværeste spørgsmål i de kommende forhandlinger med

Europa-Parlamentet

kan blive spørgsmålet om indførelse af såkaldt ”delegerede

retsakter” inden for EU’s eksterne finansielle bistand. Det vil give Kommissionen

mulighed for at foreslå tekniske tilpasninger uden forudgående inddragelse af

medlemsstaterne, der i stedet får mulighed for at gøre indsigelser, inden tilpas-

ningerne træder i kraft.

Parlamentet ønsker dette, fordi det giver Parlamentet mulighed for at komme med

indsigelser til Kommissionens forslag på linje med Rådet. Kommissionen har i

deres forslag foreslået indført mulighed for delegerede retsakter på en række om-

råder, men ikke i programmeringen af bistanden som ønsket af Parlamentet. I

Rådet tegner sig enighed om at vurdere hvert tilfælde for sig, særligt om der er

tale om

”ikke-væsentlige” områder, som traktaten foreskriver som betingelse for

at anvende delegerede retsakter. Det forventes at medføre en betydelig reduktion

i antallet af områder, hvor der foreslås anvendt delegerede retsakter.

Fra regeringens side ønsker vi at prioritere tiltag, der giver EU mulighed for at

agere i forhold til aktuelle politiske prioriteter. Det kan være gennem bedre mulig-

hed for omprioriteringer inden for de enkelte instrumenter, som vi har set det un-

der naboskabspolitikken i forlængelse af det arabiske forår. Vi prioriterer også

tiltag, der skal skabe mere sammenhæng på tværs af EU’s forskellige indsatser

og med medlemsstaternes indsatser.

Regeringen arbejder også for at sikre, at der tages skridt mod opfyldelsen af de

internationale bistandsforpligtelser på 0,7 pct. af BNI. Det er vigtigt, at der afsæt-

tes midler til aktiviteter, der kan bidrage til det globale behov for at imødegå klima-

forandringer. I forhold til naboskabspolitikken lægges vægt på en differentieret og

meritbaseret tilgang.

1168

EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 549: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 11/5-12

31. Europaudvalgsmøde 11/5-12

Regeringen arbejder samtidig for at sikre, at Grønland ikke stilles dårligere end i

dag.

Endelig støtter regeringen den tilgang, at anvendelsen af delegerede retsakter

vurderes i forhold til de konkrete områder. Regeringen stiller sig samtidig skeptisk

over for anvendelsen af delegerede retsakter i forhold til anvendelsesområdet for

instrumenterne.

Pia Adelsteen

var irriteret over, at et af høringssvarene var på engelsk.

Hun rejste spørgsmålet om delegerede retsakter, som udvalget lige havde disku-

teret med økonomiministeren. Hun hørte udenrigsministeren sige, at man vil vur-

dere disse fra område til område, men Pia Adelsteen ville gerne vide mere præ-

cist, på hvilke områder regeringen kunne tænke sig at bruge delegerede retsak-

ter.

Lene Espersen

støttede regeringens forhandlingsoplæg. Selv om man havde

været kritiske over for delegerede retsakter, da man drøftede dem med økono-

miministeren under et tidligere punkt på Europaudvalgets dagsorden, mente hun,

de så mere fornuftige ud, når det drejer sig om de eksterne finansieringsinstru-

menter.

Jakob Ellemann-Jensen

støttede regeringens forhandlingsoplæg, idet han hæf-

tede sig ved, at man også her talte om skabelse af europæisk merværdi. Han

mente, budgettet nødvendigvis må ses samlet. Man kan ikke nøjes med at se på

en af brikkerne i puslespillet.

Han bad udenrigsministeren uddybe, hvilke konsekvenser det kan have at bruge

delegerede retsakter.

Han ønskede udenrigsministeren held og lykke med den store opgave at få gen-

nemført forpligtelsen til at yde 0,7 pct. af BNI i udviklingsbistand.

Nikolaj Villumsen

støttede udviklingsbistand, idet han mente, det afgørende må

være at fokusere på fattigdomsbekæmpelse og støtte til civilsamfundet. Dog be-

kymrede det ham, at man pludselig vil indføre et partnerskabsinstrument, som

indebærer, at udviklingslandene skal åbne deres markeder for multinationale sel-

skaber. Han spurgte, hvordan udenrigsministeren troede, dette instrument reelt

ville fungere i praksis i forbindelse med kriser.

Udenrigsministeren

delte principielt Pia Adelsteens synspunkt, at alle hørings-

svar skal kunne læses på dansk.

Vi er meget skeptiske over for at udvide anvendelsen af delegerede retsakter.

Udenrigsministeren tilføjede, at han på et senere møde mere detaljeret ville

komme ind på, hvor det kan lade sig gøre at anvende delegerede retsakter.

Udenrigsministeren kvitterede for Nikolaj Villumsens tilslutning til den udviklings-

politik, regeringen lægger op til. Han mente, hovedvægten ligger på, at nabo-

skabsinstrumentet skal spille en rolle for demokratiindsatsen og opbygningen af

1169

EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 549: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 11/5-12

31. Europaudvalgsmøde 11/5-12

institutioner, men selvfølgelig har vi også en interesse i, at eksempelvis danske

virksomheder kan være med i den genopbygning, der er i gang f.eks. i det Nord-

afrikanske område, herunder i Libyen.

Pia Adelsteen

kunne ikke støtte forhandlingsoplægget, når regeringen ikke kun-

ne sige, på hvilke punkter den kunne støtte anvendelsen af delegerede retsakter.

Nikolaj Villumsen

støttede forhandlingsoplægget, men havde den bekymring

vedrørende partnerskabsinstrumentet, som han ville bede udenrigsministeren

bringe med til mødet.

Formanden

konkluderede, at der ikke var konstateret et flertal imod regeringens

forhandlingsoplæg, idet dog Dansk Folkeparti havde ytret sig imod det.

1170

EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 549: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 11/5-12

31. Europaudvalgsmøde 11/5-12

9. Somalia

−

Rådskonklusioner

Rådsmøde 3166

–

bilag 3 (supplerende samlenotat)

Udenrigsministeren

nævnte ikke dette punkt.

Jakob Ellemann-Jensen

pegede på, at en af de ting, der nævnes i Lissabon-

traktaten, er kohærens, hvilket også fremhæves i høringssvaret for Concord

Danmark. Derfor spurgte Jakob Ellemann-Jensen generelt, hvordan udenrigsmi-

nisteren vil sikre denne kohærens.

Udenrigsministeren

brugte i sit svar Somalia som eksempel og sagde, at hvis

de skal lykkes efter årtier at omdanne Somalia til en stat, der fungerer, er det vig-

tigt, at der foretages flere parallelle skridt på engang. Dels den militære indsats,

dels indsatsen til søs med pirateribekæmpelse. Vi sagde ved konferencen i Lon-

don, at det internationale samfund skal forpligte sig på opbygning af stærkere

institutioner i Somalia og samtidig forpligte sig til at yde udviklingsbistand. Det er

et eksempel på en sammenhængende strategi.

1171

EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 549: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 11/5-12

31. Europaudvalgsmøde 11/5-12

Punkt 4. Rådsmøde nr. 3165 (landbrug og fiskeri) den 14.-15. maj 2012

Fødevareministeren:

Jeg forelægger to sager til forhandlingsoplæg, begge ved-

rørende reformen af den fælles fiskeripolitik. Det drejer sig om punkt 1 om grund-

forordningen og punkt 2 om Den Europæiske Hav- og Fiskerifond. De øvrige sa-

ger forelægger jeg til orientering.

Først vil jeg nævne, at begge de sager, jeg forelægger til forhandlingsoplæg, og-

så er på dagsordenen for det kommende rådsmøde, hvor vi skal drøfte specifikke

elementer i forslagene. Men forhandlingsoplæggene omfatter alle elementer i

forslagene.

1. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om den fælles

fiskeripolitik

−

Orienterende debat

KOM (2011) 0425

Rådsmøde 3165

–

bilag 1 (samlenotat side 3)

KOM (2011) 0417

–

bilag 3 (grund- og nærhedsnotat af 12/8-11)

KOM (2011) 0425

–

bilag 1 (henvendelse af 8/5-12 fra

Greenpeace)

KOM (2011) 0417

–

bilag 2 (henvendelse af 9/8-11 fra Danmarks

Fiskeriforening)

KOM (2011) 0417

–

bilag 1 (henvendelse af 7/7-11 fra

Greenpeace)

KOM (2009) 0163

–

bilag 5 (regeringens høringssvar af 23/12-09

på Kommissionens Grønbog om reform af den fælles

fiskeripolitik)

KOM (2009) 0163

–

bilag 6 (udtalelse fra Europaudvalget og

Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri af 21/12-09)

KOM (2009) 0163

–

bilag 7 (svar fra Kommissionen vedr.

udtalelsen af 15/3-10)

Udvalgsmødereferater:

Senest behandlet i EUU 20/4-12, referat endnu ikke omdelt

Behandlet i EUU 16/3-12, referatet er endnu ikke omdelt

EUU alm. del (10)

–

bilag 544 (side 1588, behandlet i EUU 8/7-11)

Fødevareministeren:

På rådsmødet fortsætter vi drøftelserne om forslaget om

grundforordningen. Denne gang med fokus på MSY

–

altså maksimalt bæredyg-

tigt udbytte

–

og integration af krav fra miljølovgivningen i fiskeripolitikken.

Vi skal drøfte, hvordan vi inkorporerer MSY-målsætningen i den fælles fiskeripoli-

tik. Det er blandt andet spørgsmålet om, hvornår målsætningen skal være opnå-

et, og spørgsmålet om, hvor MSY-målet skal indgå

–

i grundforordningen eller i

de flerårige forvaltningsplaner.

1172

EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 549: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 11/5-12

31. Europaudvalgsmøde 11/5-12

Fra dansk side støtter vi et mål om at nå MSY i 2015 eller så hurtigt som overho-

vedet muligt. Det er vores opfattelse, at de overordnede mål skal indgå i grund-

forordningen, mens de mere operationelle aspekter hører bedre hjemme i de fler-

årige forvaltningsplaner.

Et andet aspekt i forhold til MSY er spørgsmålet om, hvordan man håndterer de

fiskerier, hvor der indgår flere arter. Her må vi finde praktiske løsninger, eksem-

pelvis selektive redskaber, der beskytter de mest sårbare arter.

Vi må erkende, at MSY er en af de store knaster i forslaget. En række medlems-

stater ønsker større fleksibilitet med hensyn til tidshorisonten. Fleksibilitet betyder

i den sammenhæng, at MSY-målene skal udskydes. Det handler om, at MSY-

målet skål nås i 2015, hvor det er muligt.

I forhold til det andet emne, vi skal drøfte på rådsmødet

–

integration af miljøkrav

–

er der fokus på, om de nødvendige instrumenter er til rådighed i Kommissio-

nens forslag. Vi lægger fra dansk side stor vægt på, at der i forslaget er fokus på

en økosystembaseret tilgang til fiskeriforvaltningen og at sikre, at den fælles fiske-

ripolitik bidrager til at nå miljømålene. Det er imidlertid vores opfattelse, at der er

behov for forbedrede støttemuligheder i Den Europæiske Hav- og Fiskerifond til

at understøtte netop disse mål.

Derfor er det oplagt, at man bruger en større andel af midlerne i fonden til at støt-

te for eksempel forundersøgelser, implementering og forvaltning af kravene i mil-

jølovgivningen. I den forbindelse må det understreges, at der også er behov for

flere ressourcer til dataindsamling.

Det er forventningen, at der på rådsmødet i juni kan vedtages generel indstilling

om grundforordningen, og det er på den baggrund, jeg forelægger sagen til for-

handlingsoplæg.

Der er allerede fastlagt en overordnet dansk holdning med Folketingets vedtagel-

se V42 af 7. april 2011, og den henholder vi os til.

Regeringens forhandlingsoplæg går derfor ud på, at man fra dansk side tilslutter

sig forslaget eller et kompromisforslag, der kan opnås enighed om, idet man vil

arbejde for principperne, som indgår i Folketingets vedtagelse V42 af 7. april

2011, herunder:

•

At sikre et bæredygtigt fiskeri blandt andet gennem integrering af fiskeripoli-

tikken i en bred havpolitisk sammenhæng, baseret på økosystemtilgang, her-

under implementering af havstrategidirektivets og biodiversitetskonventio-

nens mål.

At problemer med udsmid løses, således at udsmid fjernes.

Gradvis overgang til et nyt forvaltningssystem i form af fangstkvoter med fuld

dokumentation.

•

Derudover vil vi arbejde for:

1173

EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 549: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 11/5-12

31. Europaudvalgsmøde 11/5-12

•

Indførelsen af et forbud mod udsmid, hvor der i nogle områder kan være sær-

lige forhold, der taler for en gradvis indførelse.

Et mål om at nå MSY i 2015 eller så hurtigt som overhovedet muligt.

At skånsomme redskaber og fangstmetoder prioriteres.

At indførelse af omsættelige fiskekvoteandele skal være frivilligt for de enkel-

te medlemsstater.

At regionale aspekter inddrages inden for gældende institutionelle og øko-

nomiske rammer.

Principperne der blev fremlagt på samrådet om fiskeripartnerskabsaftaler i

Folketingets Fødevareudvalg den 12. januar 2011.

At reglerne bliver enkle og omkostningseffektive.

Lene Espersen

var glad for, at Folketinget i V42 havde udstukket retningslinjerne

for den danske position i relation til EU's fremtidige fiskeripolitik. Hun var enig med

fødevareministeren i de punkter, fødevareministeren fremhævede, og pointerede,

at V42 også lægger op til et dynamisk og konkurrencedygtigt fiskerierhverv.

Hun havde noteret sig, at Danmarks Fiskeriforening spillede positivt med og bl.a.

gik ind for at forbyde udsmid, men pointerede, at til gengæld for, at man indfører

fuld kameraovervågning og dokumentation, må fiskeriet lettes for nogle af de an-

dre kontrolforanstaltninger. I dag er der et fradrag i kvoterne, fordi man regner

med, at en del af fiskene bliver smidt ud igen. Men når det ikke sker længere, må

kvoterne forhøjes. Desuden må der være en vis fleksibilitet, idet det kan være lige

meget, om fisken fanges den 31. december eller den 1. januar. Lene Espersen

var godt klar over, at fødevareministeren kom i en svær forhandlingssituation, når

der skal findes et kompromis, men det er afgørende for Det Konservative Folke-

parti, at det får en positiv tilkendegivelse om, at regeringen vil arbejde for disse

elementer, så fiskerierhvervet får mulighed for at udvikle sig.

Erling Bonnesen

beskæftigede sig også med forbuddet mod udsmid og pointe-

rede, at når fiskeriet derved påtager sig nogle forpligtelser, må det have lettelser

på andre områder, så det bliver nemmere at være fisker. Han kunne støtte rege-

ringens forhandlingsoplæg.

Nikolaj Villumsen

syntes, det var godt, at der så ud til at blive flertal i Rådet imod

obligatorisk indførelse af omsættelige kvoter, idet han pegede på, at disse i Dan-

mark havde ført til koncentrationer og spekulationer.

I relation til forhandlingsoplægget bad han fødevareministeren redegøre for, hvad

der har været af diskussion om alternativer til det forkastede system, og spurgte,

hvad der vil ske, hvis man ikke opnår enighed om et alternativ.

Pia Adelsteen

støttede Lene Espersens synspunkter.

1174

EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 549: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 11/5-12

31. Europaudvalgsmøde 11/5-12

I forbindelse med begge forhandlingsoplæg står der i samlenotatet: "Regeringen

finder, at der ved anvendelse af henholdsvis gennemførelsesretsakter og/eller

delegerede retsakter må foretages en konkret vurdering ud fra bestemmelsens

karakter og væsentlighed, idet vurderingen bør ske på basis af en horisontal til-

gang til problemstillingen." Hun ville gerne vide, hvad det betød.

Fødevareministeren

takkede for opbakningen til forhandlingsoplæggene og

sagde til Lene Espersen, at med hensyn til den fremtidige fiskeripolitik var man

langt hen ad vejen enige. Hun bekræftede, at regeringen er helt med på, at fiske-

rierhvervet skal være dynamisk og konkurrencedygtigt.

Hun kendte listen fra Danmarks Fiskeriforening, som man vil søge at imødekom-

me i et eller andet omfang. Hun kunne ikke sige, om fleksibiliteten blev 5 pct. eller

10 pct. eller 25 pct., men der skal være en vis fleksibilitet. Hvor langt vi kan kom-

me med at lempe nogle af kravene afhænger af, hvor god en dokumentation vi

får.

Fødevareministeren sagde til Nikolaj Villumsen, at man havde omsættelige kvoter

på dagsordenen for det sidste rådsmøde. Vi mener, at hvis landene ikke benytter

sig af omsættelige kvoter, må de fremlægge en plan for, hvordan de har tænkt sig

at sikre, at der sker en kapacitetstilpasning. Man kunne også sige, det var en for-

udsætning for overhovedet at få penge fra fonden, at man har en sådan plan.

I anledning af Pia Adelsteens spørgsmål vedrørende delegerede retsakter sagde

fødevareministeren, at disse anvendes til gennemførelse af de detaljerede be-

stemmelser. Her er der tale om en magtkamp mellem Råd, Kommission og Par-

lament. Der er ikke fundet nogen løsning endnu.

Pia Adelsteen

forstod, at spørgsmålet om delegerede retsakter ikke var helt af-

klaret endnu, men hun var interesseret i at høre, hvor meget regeringen vil gå

med til.

Fødevareministeren

kunne ikke sige, hvor den præcise grænse for, hvad vi kan

gå med til, ligger, men samlet set skal vi nå frem til en balance. Hun ville gerne

have, at man beholdt magten i Rådet, men det ligger i Lissabontraktaten, at der

skal ske nogle ændringer.

Pia Adelsteen

sagde, at for hende var det et principielt spørgsmål, hvis man for-

rykker magtbalancen ved at indføre delegerede retsakter.

Fødevareministeren

sagde, at det er vigtigt, når vi har gennemførelsesbestem-

melser, at kontrol og sanktioner vedtages her, og at vi ikke forrykker magtbalan-

cen totalt set.

Pia Adelsteen

spurgte, om det betød, at kontrol og sanktioner fremover skal be-

sluttes af Kommissionen og Europa-Parlamentet.

Fødevareministeren

svarede

–

efter konference med sine embedsmænd

–

kontrol og sanktioner besluttes i rådsregi, men på et lavere niveau, nemlig i en

komité, hvor der er repræsentanter for Kommissionen og for medlemsstaterne,

men ikke for Parlamentet.

1175

EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 549: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 11/5-12

31. Europaudvalgsmøde 11/5-12

Pia Adelsteen

takkede for svaret og kunne herefter tilslutte sig regeringens for-

handlingsoplæg.

Den fungerende formand, Pia Adelsteen,

konkluderede, at der ikke var konsta-

teret et flertal imod regeringens forhandlingsoplæg, idet ingen partier havde ytret

sig imod det.

1176

EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 549: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 11/5-12

31. Europaudvalgsmøde 11/5-12

2. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om Den

Europæiske Hav- og Fiskerifond [til ophævelse af Rådets forordning

(EF) nr. 1198/2006 og Rådets forordning (EF) nr. 861/2006 og Rådets

forordning nr. XXX/2011 om integreret havpolitik

−

Orienterende debat

KOM (2011) 0804

Rådsmøde 3165

–

bilag 1 (samlenotat side 14)

KOM (2011) 0804

–

bilag 1 (grund- og nærhedsnotat af 9/1-12)

Udvalgsmødereferat:

Senest behandlet i EUU 16/3-12, referat endnu ikke omdelt

EUU alm. del (11)

–

bilag 365 (side 529, behandlet i EUU 9/12-

11)

Fødevareministeren:

Drøftelsen om fonden vil fokusere på fordelingen af midler

på forskellige underområder, for eksempel dataindsamling og kontrol, samt hvilke

kriterier der skal lægges til grund for fordelingen af midler mellem medlemsstater-

ne. Selve størrelsen af budgettet er en del af forhandlingerne om de flerårige fi-

nansielle rammer.

Generelt er det vores opfattelse, at fonden skal understøtte målsætningerne i den

fælles fiskeripolitik, så fonden bedst muligt bidrager til bæredygtigt fiskeri.

Vi mener derfor også, at midlerne i højere grad, end forslaget lægger op til, bør

anvendes til aktiviteter, der sikrer den marine biodiversitet, økosystemforvaltning

og understøtter innovation. Tilsvarende skal midlerne fra fonden i højere grad

kunne anvendes til at forbedre datagrundlaget for fiskeripolitikken og den viden-

skabelige rådgivning. Og fonden skal yderligere også bidrage til at løse kontrolud-

fordringerne.

I forhold til fordelingskriterierne lægger vi vægt på, at fordelingen af midler sikrer

en balanceret løsning mellem medlemsstaterne, og vi ønsker ikke, at kriterierne

skal referere til specifikke flådesegmenter.

Det er forventningen, at der på rådsmødet i juni kan vedtages en fremskridtsrap-

port om fonden. Det indebærer, at formandskabet fokuserer arbejdet på at finde

løsninger på de politisk mest vigtige elementer i forslaget. Set i lyset af sammen-

hængen med forslaget om en ny grundforordning forelægger jeg sagen til for-

handlingsoplæg.

I forhold til fonden henholder vi os også til den overordnede danske holdning, der

er fastlagt med Folketingets vedtagelse V42.

Regeringens forhandlingsoplæg går derfor ud på, at man fra dansk side tilslutter

sig forslaget eller et kompromisforslag, der kan opnås enighed om, idet man med

udgangspunkt i V42 vil arbejde for:

1177

EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 549: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 11/5-12

31. Europaudvalgsmøde 11/5-12

•

At fonden understøtter målsætningerne i den fælles fiskeripolitik, herunder at

bidrage til opfyldelse og opretholdelse af god miljøtilstand i medfør af blandt

andet havstrategidirektivet samt gunstig bevaringstilstand i habitatdirektivet.

At fonden bidrager til at skabe konsistens med den integrerede havpolitik og

andre EU-politikker.

At kriterierne for fordelingen af midler blandt medlemsstaterne bør sikre en

afbalanceret løsning uden særlig fokus på specifikke flådesegmenter.

At der i støttemulighederne fokuseres særligt på:

At styrke vidensgrundlaget for forvaltningsforanstaltninger i fiskeripolitikken i

form af dataindsamling og videnskabelig rådgivning, herunder fremme regio-

nalt samarbejde.

At fremme bæredygtigt og selektivt fiskeri.

At fremme udvikling og innovation inden for sektoren.

At bidrage til løsning af nye udfordringer for medlemsstaterne i en eventuel

regionaliseret tilgang til forvaltningen.

At bidrage til håndtering af kontroludfordringer i medlemsstaterne.

At bidrage til en bæredygtig udvikling af fiskeriområder

–

det er lokale ak-

tionsgrupper.

•

Derudover vil vi arbejde for:

•

At midlerne til EU's integrerede havpolitik balanceres i forhold til det hidtidige

udgiftsniveau og kun afsættes til tiltag, som skaber merværdi, og som ikke

kan løses fyldestgørende og bedre på nationalt niveau.

der ikke i forhold til EU’s integrerede havpolitik afsættes midler til parallelle

løsninger på EU og nationalt plan, men at nationale data og eksisterende

løsninger i videst muligt omfang genanvendes.

At forhandlingerne herom ikke må foregribe forhandlingerne om de fremtidige

finansielle rammer.

•

Endvidere vil man fra dansk side ikke modsætte sig, at det i et samlet kompromis

kan være nødvendigt, at ophugning fortsat kan være et instrument

–

blandt flere

–

som kan anvendes ved dokumenteret overkapacitet i et fiskeri.

Endelig vil man fra dansk side forholde sig positivt over for etableringen af ét fi-

nansielt instrument til finansiering af den fælles fiskeripolitik.

Lene Espersen

var meget optaget af, at der stadig væk bliver afsat penge til in-

novation, og at man prioriterer god dataindsamling. Vi skal undgå, at de enkelte

medlemslande begynder at bruge fonden til at finansiere nogle af de nationale

projekter, som nationalstaterne selv bør stå for.

1178

EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 549: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 11/5-12

31. Europaudvalgsmøde 11/5-12

Fødevareministeren

var enig med Lene Espersen med hensyn til innovation og

mente heller ikke, fondens midler skulle bruges til noget, som nationalstaterne

selv kunne finansiere.

Den fungerende formand, Pia Adelsteen,

konkluderede, at der ikke var konsta-

teret et flertal imod regeringens forhandlingsoplæg, idet ingen partier havde ytret

sig imod det.

1179

EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 549: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 11/5-12

31. Europaudvalgsmøde 11/5-12

3. Reformpakke om den fælles landbrugspolitik

–

greening

−

Orienterende debat

a) Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om

fastsættelse af regler for direkte betalinger til landbrugere under

støtteordninger inden for rammerne af den fælles landbrugspolitik

KOM (2011) 0625

Rådsmøde 3165

–

bilag 1 (samlenotat side 21)

KOM (2011) 0625

–

bilag 1 (grundnotat af 8/11-11)

KOM (2011) 0625

–

bilag 2 (henvendelse af 9/11-11 fra Concord

Danmark)

KOM (2011) 0625

–

svar på spørgsmål 1

EU-note (11)

–

E 11 (EU-note af 8/11-11 om reform af den fælles

landbrugspolitik)

Udvalgsmødereferater:

Senest behandlet i EUU 20/4-12, referat endnu ikke omdelt

b) Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om støtte til

udvikling af landdistrikterne fra Den Europæiske Landbrugsfond

for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL)

KOM (2011) 0627

Rådsmøde 3165

–

bilag 1 (samlenotat side 36)

KOM (2011) 0627

–

bilag 1 (grundnotat af 8/11-11)

KOM (2011) 0627

–

bilag 2 (henvendelse af 5/12-11 fra

Økologisk Landsforening)

EUU alm. del (11)

–

bilag 30 (henvendelse af 13/10-11 fra

Concord Danmark)

EU-note (11)

–

E 11 (notat af 8/11-11 om reform af

landbrugspolitikken)

Udvalgsmødereferater:

EUU alm. del (11)

–

bilag 365 (side 534, behandlet i EUU 9/12-

11)

EUU alm. del (11)

–

bilag 127 (side 55, senest behandlet i EUU

14/10-11)

1180

EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 549: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 11/5-12

31. Europaudvalgsmøde 11/5-12

c) Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om

finansiering, forvaltning og overvågning af den fælles

landbrugspolitik

KOM (2011) 0628

Rådsmøde 3165

–

bilag 1 (samlenotat side 51)

KOM (2011) 0628

–

bilag 1 (grundnotat af 8/11-11)

EUU alm. del (11)

–

bilag 30 (henvendelse af 13/10-11 fra

Concord Danmark)

Udvalgsmødereferat:

EUU alm. del (11)

–

bilag 127 (side 54, senest behandlet i EUU

14/10-11)

Fødevareministeren:

Jeg tager de tre forslag under punkt 3 samlet, da de alle

indgår i den drøftelse om greening af den direkte støtte, som er på dagsordenen

for rådsmødet.

Greening er et af de helt centrale elementer i Kommissionens forslag. Og med-

lemsstaterne er enige om, at princippet om greening af landbrugspolitikken er den

rigtige vej at gå. Men der er også udbredt enighed om, at der er behov for større

fleksibilitet i forhold til de konkrete tiltag, blandt andet på grund af den store varia-

tion i europæisk landbrug.

Vi er fra dansk side enige i, at Kommissionens tilgang med én fælles model for

alle ikke nødvendigvis er den bedste løsning. Samtidig må jeg sige, at øget flek-

sibilitet efter min opfattelse ikke må ske på bekostning af mere miljø i reformen.

Et af de store udeståender i forslaget er spørgsmålet om, hvordan natur-, miljø-

og klimatiltag i søjle II påvirkes af de nye krav til greening i søjle I. Som det ser ud

nu, vil den såkaldte baseline i søjle II blive hævet, fordi tiltag i søjle II skal gå ud

over de nye krav til greening og krydsoverensstemmelse i søjle I.

Mange medlemsstater finder umiddelbart ikke, at MVJ-ordningerne under søjle II

skal påvirkes af greening. For støtte under søjle II til Natura 2000 forpligtigelser

foreslår Kommissionen, at greening ikke skal indgå i baseline.

Spørgsmålet om baseline i søjle II har for eksempel også betydning for mulighe-

den for at give støtte til indsatser i forbindelse med implementering af vandram-

medirektivet. Ifølge Kommissionens forslag vil der ikke længere kunne ydes kom-

pensation hertil, hvis arealerne indgår til opfyldelse af greeningskravene.

Vi har allerede nogle indikationer på, hvilke ideer medlemsstaterne vil bringe på

banen.

Der er for eksempel en idé om at indføre en bredere menu af greeningstiltag, som

medlemsstaterne kan vælge fra, og som derefter vil være obligatoriske for land-

manden. Fra dansk side er vi åbne over for en menu, fordi det giver mulighed for

at målrette tiltagene til de nationale og regionale forhold i de enkelte medlemssta-

ter.

1181

EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 549: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 11/5-12

31. Europaudvalgsmøde 11/5-12

En anden idé er at udvide kriterierne for, hvornår landmændene automatisk op-

fylder greeningskravene

– det vil sige ”green by definition”. I Kommissionens for-

slag gælder dette kun for økologiske landbrug, men flere medlemsstater ønsker,

at dette bliver udvidet.

Fra dansk side synes vi, det kan være værd at overveje, at alle landbrugere i en

medlemsstat automatisk opfylder greeningskravene, hvis medlemsstaten overfø-

rer 10 pct. af midlerne fra søjle I til søjle II til målrettede tiltag inden for miljø og

klima. Overførelsen af midler fra søjle I til søjle II skal ske med fuld EU-

finansiering. En sådan model giver den bedste mulighed for at målrette støtten, få

samlede regionale tiltag og sikre reel merværdi for miljøet.

Det andet emne, der skal drøftes på rådsmødet, vedrører et af elementerne i

greeningen

–

det såkaldte miljømæssige fokusområde, som ifølge Kommissio-

nens forslag skal udgøre mindst 7 pct. af landbrugsarealet på hver bedrift. Der er

dog flere medlemsstater, der mener, at 7 pct. er for høj en sats.

Fra dansk side er vi optaget af at få mest miljø for pengene. Jeg tror, at et miljø-

mæssigt fokusområde vil have størst effekt, hvis der sker en målrettet implemen-

tering, enten på regionalt eller nationalt niveau i stedet for på den enkelte bedrift,

som Kommissionen foreslår. Jeg synes derfor også, at en mulighed kunne være,

at hele eller dele af de miljømæssige fokusområder kunne opnås gennem regio-

nale indsatser.

Erling Bonnesen

var klar over, at der ikke var mandatgivning i dag, men pointe-

rede, at begrebet "aktiv landmand" var meget bureaukratisk og måske ligefrem

overflødigt. Han spurgte, hvordan det går med drøftelserne om det begreb og

med drøftelserne om at få mindre bureaukrati.

Han spurgte, hvordan det går med den omlægning af landbrugsstøtten, som man

tidligere har givet regeringen mandat til at gå ind i forhandlingerne om, idet han

pointerede, at hvis der skulle ske en generel nedsættelse af landbrugsstøtten,

skulle det gælde alle lande.

Erling Bonnesen pegede på, at der side 37 i samlenotatet står, at det danske

formandskab har fremsat en række ændringsforslag, og spurgte, hvad det kon-

kret indebærer. Der står noget om, at landene kan vælge mellem at fortsætte

med de eksisterende betalingsrettigheder eller at lave en ny fordeling i 2014. Han

spurgte, om det gælder generelt for alle lande.

Det er fint nok, at vi gerne vil hjælpe Østeuropa i gang, men man må også kigge

på de forskellige omkostningsniveauer.

I relation til landdistriktsmidlerne har vi flere gange drøftet, om vi kunne trække

flere midler til Danmark. I den forbindelse pegede Erling Bonnesen på, at der

kunne være behov for at styrke konkurrenceevnen for dansk biomasse.

Endelig ville han gerne høre et par ord fra fødevareministeren om capping.

1182

EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 549: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 11/5-12

31. Europaudvalgsmøde 11/5-12

Fødevareministeren

kunne på nuværende tidspunkt ikke svare på alle spørgs-

målene fra Erling Bonnesen, som drejede sig om hele landbrugsreformen. Hun

sagde med hensyn til begrebet "aktiv landmand", at det havde man diskuteret på

det sidste rådsmøde, og det var hendes indtryk, at der var rigtigt mange lande,

som mener, at det forslag, som ligger nu, er ekstremt bureaukratisk. Vi mener, at

man i stedet for at kigge på landmændene skal kigge på jorden.

Forslaget om 10 pct. overførsel til søjle II er et alternativ til de tre greeningelemen-

ter, Kommissionen har foreslået. Vi skal hjælpe de europæiske landmænd til grøn

omstilling. De tre forslag, der ligger fra Kommissionen, er meget bureaukratiske.

Vi skal være klar over, at landbrugsstøtten er meget forskellig i de forskellige EU-

lande. Vi skal udjævne støtten inden for det enkelte land, men også landene imel-

lem. Omfordelingen landene imellem skal ske mellem nye og gamle lande. Men

det bliver ikke besluttet i forbindelse med landbrugsreformen, men i forbindelse

med budgettet på et tidspunkt før jul. Det samme gælder capping.

Erling Bonnesen

havde fuld forståelse for, at fødevareministeren ikke kunne

svare på alle spørgsmålene, så længe man er midt i forhandlingerne, men hvis

man forestiller sig, at der kommer et resultat, som vil betyde en vis reduktion af

landbrugsstøtten, forestiller fødevareministeren sig så, at der er en række lande,

som kan køre videre fuldstændig som i dag?

Lisbeth Bech Poulsen

var rigtig glad for, at der var kommet en ny præsident i

Frankrig, som har fokus på vækst og beskæftigelse, og spurgte i den forbindelse,

hvilke forhåbninger fødevareministeren havde til Frankrig med hensyn til en mere

joborienteret tilgang til landbrugsreformen.

Fødevareministeren

sagde til Erling Bonnesen, at såvel omfordelingen internt i

landene som omfordelingen mellem landene indgår i forhandlingerne om budget-

tet.

De ændringsforslag, der henvises til i samlenotatet, drejer sig ikke om penge,

men om hvordan man inden for et givet budget får gjort selve landbrugspolitikken

grønnere. I øjeblikket er der tale om, at for at få del i hektarstøtten skal man over-

holde tre greeningselementer. Man skal udlægge 7 pct. af landbrugsarealet til

andet end landbrug, man skal fastholde sine vedvarende græsarealer, og man

skal have tre forskellige afgrøder. Det sidste kan være et problem for de mindre

bedrifter. Der er kun én gruppe, som er fredet, nemlig de økologiske brug. Udover

dem er der ingen, der får lov at gøre som de plejer. Vi foreslår, at hvis man udnyt-

ter sin mulighed for at overføre 10 pct. til søjle II og bruger pengene til miljømæs-

sige jordbrugsforanstaltninger, kan man erklære landet "green by definition".

I anledning af Lisbeth Bech Poulsens spørgsmål vedrørende den nye franske

præsident sagde fødevareministeren, at hun ikke vidste, hvem der ville blive

landbrugsminister, så det var svært at sige, hvad der ville ske, men hun gik ud fra,

at Frankrig ville give opbakning til grøn omstilling for at skabe nye jobs.

1183

EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 549: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 11/5-12

31. Europaudvalgsmøde 11/5-12

Erling Bonnesen

pegede igen på, hvad der stod i samlenotatet, og spurgte, hvil-

ke ambitioner vi har fra dansk side. Han spurgte, hvad fødevareministeren fore-

stiller sig at Danmark suverænt skal have mulighed for at gøre.

Fødevareministeren

svarede, at Danmark ikke vil gå enegang. Afsnittet om de

danske ændringsforslag handler om de eksisterende betalingsrettigheder, hvoref-

ter man får mulighed for en omfordeling i 2014. Danmark ønsker ikke at omforde-

le.

1184

EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 549: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 11/5-12

31. Europaudvalgsmøde 11/5-12

4. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om definition,

beskrivelse, præsentation, mærkning og beskyttelse af geografiske

betegnelser for aromatiserede vinprodukter

−

Tidlig forelæggelse

KOM (2011) 0530

Rådsmøde 3165

–

bilag 1 (samlenotat side 59)

KOM (2011) 0530

–

bilag 1 (grundnotat af 29/9-11)

Fødevareministeren:

Der er tale om en tidlig forelæggelse. Sagen er ikke på

dagsordenen for rådsmødet.

Jeg vil henvise til beskrivelsen i samlenotatet.

1185