Europaudvalget 2011-12
EUU Alm.del Bilag 555
Offentligt
1145359_0001.png
Europaudvalget
REFERAT
AF 34. EUROPAUDVALGSMØDE
Dato:
Tidspunkt:
Sted:
Til stede:
Fredag den 1. juni 2012
Kl. 8.00
Vær. 2-133
Eva Kjer Hansen (V) formand, Jens Joel (S), Sofie
Carsten Nielsen (RV), Lisbeth Bech Poulsen (SF), Nikolaj
Villumsen (EL), Lykke Friis (V), Henrik Høegh (V), Jakob
Ellemann-Jensen (V), Pia Adelsteen (DF) og Merete
Riisager (LA)
Justitsminister Morten Bødskov og miljøminister Ida Au-
ken
Desuden deltog:
FO
Punkt 1. Rådsmøde nr. 3172 (retlige og indre anliggender) den 7.-8. juni
2012
Justitsministeren:
I næste uge afholdes der rådsmøde om retlige og indre an-
liggender i Luxembourg. Udvalget har fået tilsendt et samlenotat om sagerne på
rådsmødet.
Rådsmødet er det tredje og sidste formelle rådsmøde under dansk formandskab.
Jeg vil i det følgende koncentrere mig om nogle udvalgte, men væsentlige sager.
Det drejer sig om punkterne 2, 3, 4, 11, 12 og 15.
Som det fremgår af samlenotatet, er flere af dagsordenspunkterne omfattet af det
danske retsforbehold.
I forlængelse af det uformelle møde, vi holdt i Justitsministeriet i slutningen af sid-
ste år, har jeg tidligere på møder her i udvalget gennemgået konsekvenserne af,
at henholdsvis ændringsforslaget til modtagelsesdirektivet, forslaget om oprettel-
se af et europæisk PNR-system og forslaget til en europæisk beskyttelsesordre
er omfattet af retsforbeholdet.
Jeg vil i dag gøre lidt ekstra ud af konsekvenserne af, at punkt 11 om retten til
advokatbistand og punkt 12 om Bruxelles I forordningen er omfattet af forbehol-
det.
Jeg kan oplyse, at dagsordenens punkt 15 forelægges til forhandlingsoplæg. De
øvrige dagsordenspunkter forelægges til orientering.
I er som altid velkomne til at spørge til de sager, jeg ikke selv nævner.
1. SIS II
Status
1306
EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 555: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 1/6-12
34. Europaudvalgsmøde 1/6-12
KOM (2008) 0196, KOM (2008) 0197, KOM (2011) 0907
Rådsmøde 3172 – bilag 1 (samlenotat side 4)
KOM (2008) 0196 – bilag 1 (nærhedsnotat af 14/5-08)
KOM (2008) 0197 – bilag 1 (nærhedsnotat af 14/5-08)
Udvalgsmødereferater:
Senest behandlet i EUU 20/4-12 (referat endnu ikke omdelt)
EUU alm. del (11) – bilag 210 (side 130, behandlet i EUU 25/10-
11)
Justitsministeren
nævnte ikke dette punkt.
2. Schengen Governance – Politisk styring af Schengensamarbejdet
Politisk drøftelse
KOM (2012) 0230, KOM (2011) 0561
Rådsmøde 3172 – bilag 1 (samlenotat side 8)
Udvalgsmødereferat:
EUU alm. del (11) – bilag 440 (side 837, behandlet i EUU 2/3-12)
Justitsministeren:
Dagsordenens punkt 2, 3 og 4 omhandler alle Schengesam-
arbejdet.
Dagsordenens punkt 2 handler om den politiske styring af Schengen-
samarbejdet.
Det danske formandskab tog på rådsmødet i marts initiativ til nogle rådskonklusi-
oner, som indfører en ordning, hvor ministrene i det blandede udvalg fast hvert
halve år skal drøfte Schengen-samarbejdet.
Det blandede udvalg har – ud over EU-medlemsstaterne – også deltagelse af
Island, Liechtenstein, Norge og Schweiz. Disse lande er som bekendt alle med i
Schengen-samarbejdet.
Den første halvårlige drøftelse vil finde sted i forbindelse med rådsmødet i næste
uge, og drøftelserne vil tage afsæt i Kommissionens første halvårlige rapport om
Schengenområdets funktion.
Rapporten, der blev offentliggjort den 16. maj, vedrører perioden fra november
sidste år til og med april i år.
Det overordnede indtryk er, at Schengensamarbejdet generelt fungerer godt.
Kommissionen peger dog også på områder, hvor der kan ske forbedringer, og
hvor Kommissionen agter at følge op på udfordringerne.
Det gælder f.eks. i forhold til den velkendte situation i Grækenland og i forhold til
overvågning af migrationsstrømme efter visumfritagelse, opfølgning på Schenge-
nevalueringer samt bedre og hurtigere informationsudveksling, herunder ved brug
af Schengeninformationssystemet. Kommissionen vil samtidig frembringe mere
viden om ulovlige bevægelser mellem Schengenlandene.
1307
EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 555: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 1/6-12
34. Europaudvalgsmøde 1/6-12
Regeringen støtter en styrkelse af den politiske styring af Schengensamarbejdet
og finder det nyttigt, at Kommissionen i sin rapport peger på en række områder,
hvor der er behov for opfølgning fra Kommissionens side.
1308
EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 555: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 1/6-12
34. Europaudvalgsmøde 1/6-12
3. Schengen Governance – Ændringsforslag til Schengen-
grænsekodeks**
Generel indstilling
KOM (2011) 0560, KOM (2010) 624
Rådsmøde 3172 – bilag 1 (samlenotat side 12)
KOM (2011) 0560 – bilag 2 (grundnotat af 15/11-11)
KOM (2011) 0560 – bilag 1 (fransk nærhedsudtalelse af 27/10-
11)
KOM (2010) 0624 – bilag 1(revideret grund- og nærhedsnotat af
17/1-11)
EU-note (11) – E 6 (EU-note af 12/10-11)
EUU alm. del (11) – svar på spørgsmål 24
EUU alm. del (11) – bilag 106 (beretning om midlertidig indførsel
af grænsekontrol)
Udvalgsmødereferater:
EUU alm. del (11) – bilag 365 (side 487, senest behandlet i EUU
9/12-11)
Side 238, behandlet under lukket punkt i EUU 11/11-11 (fortroligt
referat) (afgivelse af beretning)
**) Forslaget er fremsat efter TEUF, tredje del, afsnit V. Protokollen om
Danmarks stilling, der er knyttet til Lissabontraktaten, finder derfor anvendel-
se, hvilket indebærer, at foranstaltningerne ikke vil være bindende for eller
finde anvendelse i Danmark. Da forslaget imidlertid udgør en videreudvikling
af Schengenreglerne, træffer Danmark inden seks måneder efter vedtagelse
af forordningen afgørelse om, hvorvidt Danmark vil gennemføre forordningen
i dansk ret, jf. protokollens artikel 4 (”opt-in”).
Justitsministeren:
Dagsordenens punkt 3 omhandler et ændringsforslag til
Schengengrænsekodeksens regler om midlertidig genindførelse af den indre
grænsekontrol.
Det er min forhåbning, at vi på rådsmødet i næste uge kan opnå generel indstil-
ling i Rådet til det foreliggende ændringsforslag. Der vil herefter kunne indledes
forhandlinger med Europa-Parlamentet.
I forhold til forhandlingerne om forslaget kan jeg oplyse, at langt de fleste med-
lemslande lægger vægt på, at det fortsat skal være medlemslandene selv, som
beslutter af genindføre den indre grænsekontrol i situationer, hvor der vurderes at
foreligge en alvorlig trussel mod den offentlige orden eller indre sikkerhed på nati-
onalt niveau. Det kan f.eks. være i forbindelse med topmøder, større sportsbegi-
venheder eller terrorisme.
Medlemslandene støtter opfordringen fra Det Europæiske Råd om, at der også
skabes mulighed for at genindføre den indre grænsekontrol i ekstraordinære situ-
ationer, hvor Schengensamarbejdet er truet.
1309
EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 555: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 1/6-12
34. Europaudvalgsmøde 1/6-12
Det kan f.eks. være i tilfælde, hvor der konstateres vedvarende alvorlige mangler
ved et medlemslands grænsekontrol. Det kan f.eks. være som følge at et stort
antal ulovlige indvandrere.
Det skal dog understreges, at det er en forudsætning, at disse omstændigheder
udgør en alvorlig trussel mod den offentlige orden eller indre sikkerhed for
Schengenområdet eller dele heraf.
Der arbejdes i forhold til de nye muligheder for genindførelse af indre grænsekon-
trol i ekstraordinære situationer med en procedure, der i højere grad involverer
Kommissionen og Rådet, end det er tilfældet efter de gældende regler.
Der arbejdes også på at sikre, at Europa-Parlamentet inddrages i tilfælde, hvor
det overvejes midlertidigt at indføre grænsekontrol.
Regeringen er positiv over for det foreliggende ændringsforslag og lægger vægt
på, at det – som i dag – skal være medlemslandene selv, som kan beslutte at
genindføre den indre grænsekontrol i tilfælde af trusler mod den offentlige orden
eller indre sikkerhed på nationalt niveau.
Regeringen støtter samtidig, at der også skabes mulighed for at genindføre indre
grænsekontrol i ekstraordinære situationer, der truer Schengensamarbejdet. En
sådan ny mekanisme kan være med til at styrke og forbedre Schengen-
samarbejdet.
Regeringen er i den forbindelse åben over for, at Rådet og Kommissionen i høje-
re grad involveres i denne proces.
Pia Adelsteen
ville gerne vide præcis hvor Kommissionen skal involveres mere,
end den er i det eksisterende direktiv. Skal den være en slags overdommer?
Lykke Friis
henviste til den debat, der havde været om det tysk-franske udspil
vedrørende grænsekontrol, som fik betydelig presseomtale, da det kom frem i
forbindelse med det franske præsidentvalg. Hun spurgte, om det udspil var fuld-
stændig forsvundet, efter at der er kommet en ny fransk præsident.
Man kan allerede midlertidigt genindføre grænsekontrol f.eks. i forbindelse med
fodboldturneringer. Hun spurgte, hvori det nye egentlig består.
I samme forbindelse pegede hun på, at alle partier har udtalt, at nærhedsprincip-
pet bør gælde.
Nikolaj Villumsen
mente, at der er store problemer med Schengen og Frontex,
som på mange måder skaber et "Fort Europa". Han nævnte, at man ved den sid-
ste samling i Europarådet havde fået en rapport om de mange bådflygtninge, der
var omkommet i den seneste tid.
Som et led i valgkampen i Grækenland havde nynazisterne åbenbart været ude
ved grænsen til Italien for at tæve nogle af dem, der sad og ventede i flygtninge-
lejrene.
Han spurgte, om nogle af de tiltag, man er inde på, vil forbedre flygtningenes
chancer og dermed råde bod på, at der er så mange uheldige tilfælde med men-
nesker på flugt eller i nød, som blive meget dårligt behandlet, hvilket Europarådet
1310
EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 555: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 1/6-12
34. Europaudvalgsmøde 1/6-12
har påpeget mange gange. I den forbindelse nævnte Nikolaj Villumsen de kum-
merlige forhold, flygtningene mødes med i Grækenland.
Justitsministeren
svarede Pia Adelsteen, at udgangspunktet er, at hovedkom-
petencen ligger hos medlemsstaterne. Det særlige er, at i de særlige ekstraordi-
nære situationer bliver der lavet et nyt system, hvor Kommissionen skal evaluere.
Vedrørende det fransk-tyske udspil svarede justitsministeren Lykke Friis, at vi ikke
har hørt, om den nye franske regering støtter udspillet.
Der kom en opfordring fra Det Europæiske Råd til at finde løsninger, således at
der kunne skabes mulighed for at genindføre den indre grænsekontrol i helt eks-
traordinære situationer. Det kan f.eks. være i tilfælde, hvor der konstatere vedva-
rende alvorlige mangler i et medlemslands grænsekontrol, f.eks. Grækenlands.
Det kan være som følge af et stort "flow" af ulovlige indvandrere til et medlems-
land. Det nye er, at for at disse mekanismer kan træde i kraft, er det en forudsæt-
ning, at der skal være tale om en alvorlig trussel mod den offentlige orden eller
indre sikkerhed i Schengenområdet eller dele heraf.
Justitsministeren så ikke på Schengensamarbejde på samme måde som Nikolaj
Villumsen. Hvis man vil have et frit indre marked og et Europa, hvor vi kan nyde
godt af den frie bevægelighed, så er vi nødt til at have et system, hvor der er
stærke ydre grænser, og man er nødt til at have et agentur, som kan sørge her-
for. De problemer, der er i Grækenland, handler om asylproblemer og illegal ind-
vandring, hvor det græske system er stærkt udfordret. Det er ikke Schengen, som
er skyld i det, nynazisterne gør i Grækenland. Selvfølgelig skal Grækenland over-
holde de internationale konventioner, men Schengensamarbejdet handler om at
opretholde den ydre grænsekontrol, og forudsætningen herfor er, at vi kan si dem
fra, som ikke har et beskyttelsesbehov.
Lykke Friis
fortalte, at hun den 24. april var blevet ringet op af Berlingske Tiden-
de, hvis journalist citerede justitsministeren for, at formandskabet ville fremlægge
en historisk plan for at skærpe indsatsen mod ulovlig indvandring i EU. Hun
spurgte, hvor den historiske plan er blevet af. Eller er det den, der skal drøftes
den 7.-8. juni? Hvor meget mener justitsministeren, vi kan komme igennem med?
Justitsministeren
sagde, at den historiske plan havde man drøftet tidligere, og
den var oversendt til udvalget. Den rummer 80-90 initiativer på 6-7 hovedområ-
der. Det er en kæmpe matrixmodel. Det glædede ham, at man fik forpligtet med-
lemslandene til at evaluere planen løbende. Denne forpligtelse gælder også, efter
at vi har forladt formandsstolen. Justitsministeren tilføjede, at vi havde fået meget
stor ros for det papir, vi havde lavet.
Justitsministeren ville afvente, hvordan Frankrig stiller sig, før han svarede på
Lykke Friis' andet spørgsmål.
1311
EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 555: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 1/6-12
34. Europaudvalgsmøde 1/6-12
4. Schengen Governance – Ændret forslag til Europa-Parlamentets og
Rådets forordning om indførelse af en evaluerings- og
overvågningsmekanisme til kontrol af anvendelsen af Schengen-
reglerne**
Generel indstilling
KOM (2011) 0559, KOM (2010) 0624
Rådsmøde 3172 – bilag 1 (samlenotat side 17)
KOM (2011) 0559 – bilag 1 (grund- og nærhedsnotat af 19/1-12)
KOM (2010) 0624 – bilag 1 (revideret grund- og nærhedsnotat af
17/1-11)
EU-note (11) – E 6 (EU-note af 12/10-11)
EUU alm. del (11) – svar på spørgsmål 24
EUU alm. del (11) – bilag 106 (beretning om midlertidig indførsel
af grænsekontrol)
Udvalgsmødereferat:
Side 238, behandlet under lukket punkt i EUU 11/11-11 (fortroligt
referat) (afgivelse af beretning)
**) Forslaget er fremsat efter TEUF, tredje del, afsnit V. Protokollen om
Danmarks stilling, der er knyttet til Lissabontraktaten, finder derfor anvendel-
se, hvilket indebærer, at foranstaltningerne ikke vil være bindende for eller
finde anvendelse i Danmark. Da forslaget imidlertid udgør en videreudvikling
af Schengenreglerne, træffer Danmark inden seks måneder efter vedtagelse
af forordningen afgørelse om, hvorvidt Danmark vil gennemføre forordningen
i dansk ret, jf. protokollens artikel 4 (”opt-in”).
Justitsministeren:
I tilknytning til punkt 3 på dagsordenen kan jeg nævne, at
dagsordenens punkt 4 omhandler et ændret forslag om indførelse af en evalue-
rings- og overvågningsmekanisme til kontrol af anvendelsen af Schengenregler-
ne.
Det er min forhåbning, at vi på rådsmødet i næste uge kan opnå enighed i Rådet
om det foreliggende ændrede forslag til forordning om Schengenevaluerings-
mekanismen, som den hedder.
Pia Adelsteen
henviste til, at der står i samlenotatet, at Rådets juridiske tjeneste
har udtrykt bekymring med hensyn til hjemmelen. Hvad er det, der er problemet?
Justitsministeren
bekræftede, at Rådets juridiske tjeneste siger, at artikel 77
ikke er den rigtige. Derfor skifter man til artikel 70, hvilket betyder, at det er med-
lemsstaternes kompetence.
1312
EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 555: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 1/6-12
34. Europaudvalgsmøde 1/6-12
5. Det fælles europæiske asylsystem – statusorientering*
Status
KOM (2008) 0820, KOM (2010) 0555, KOM (2011) 0319,
KOM (2011) 0320
Rådsmøde 3172 – bilag 1 (samlenotat side 25)
KOM (2011) 0320 – bilag 1 (grundnotat af 20/10-11)
KOM (2008) 0820 – svar på spørgsmål 2
KOM (2009) 0554 – svar på spørgsmål 2
EUU alm. del (10) – svar på spørgsmål 106
EUU alm. del (09) – svar på spørgsmål 30
Udvalgsmødereferater:
Senest behandlet i EUU 20/4-12 (referat endnu ikke omdelt)
EUU alm. del (11) – bilag 210 (side 132, behandlet i EUU 25/10-
11)
*) Forslaget er fremsat efter TEUF, tredje del, afsnit V. Protokollen om Dan-
mark stilling, der er knyttet til Lissabontraktaten, vil derfor finde anvendelse,
hvilket indebærer, at foranstaltningerne ikke vil være bindende for eller finde
anvendelse i Danmark.
Justitsministeren
nævnte ikke dette punkt.
1313
EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 555: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 1/6-12
34. Europaudvalgsmøde 1/6-12
6. Gennemførelse af rådskonklusioner om reel og praktisk solidaritet
på asyl- og migrationsområdet
Politisk drøftelse
KOM (2011) 0835
Rådsmøde 3172 – bilag 1 (samlenotat side 31)
Udvalgsmødereferat:
EUU alm. del (11) – bilag 440 (side 841, senest behandlet i EUU
2/3-12)
Justitsministeren
nævnte ikke dette punkt.
Pia Adelsteen
var klar over, at sagen er omfattet af retsforbeholdet, men der står
i samlenotatet, at regeringen generelt støtter arbejdet for at sikre øget solidaritet
mellem EU-landene på asyl- og migrationsområdet. Hun ville gerne vide, hvad
den solidaritet består i. Drejer det sig om en fordeling af asylansøgere?
Justitsministeren
svarede, at den praktiske og sociale solidaritet handler om, at
det ikke går hen og bliver et stort problem for et bestemt land. Den drejer sig om
fondsmidler og asylstøttekontoret. Vi har en interesse i, at asylsystemet i alle lan-
de bliver i stand til at sortere dem fra, som ikke har lovligt ophold. Danmark bidra-
ger med kapacitet, med penge og med eksperter. Det syntes justitsministeren var
den rigtige måde at håndtere sagen på.
Det handler ikke om fordeling. Det spørgsmål drøftede man på det uformelle mø-
de i København, hvor der ikke var tilslutning til en fordeling i form af kvoter. Man
drøftede, hvad man konkret skulle gøre med asylansøgerne i Grækenland. Om
landene skulle tage kvoter af disse asylansøgere, eller man skulle lave et tidligt
varslingssystem eller et evalueringssystem. Der var opbakning til, at man skulle
fokusere på evaluering og varsling.
1314
EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 555: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 1/6-12
34. Europaudvalgsmøde 1/6-12
7. Tilbagetagelsesaftaler – statusorientering*
Status
KOM (2011) 0076, KOM (2012) 0239, KOM (2012) 0240
Rådsmøde 3172 – bilag 1 (samlenotat side 35)
Udvalgsmødereferater:
Senest behandlet i EUU 20/4-12 (referat endnu ikke omdelt)
Rådsmøde 3096 – bilag 6 (skriftlig forelæggelse af rådsmøde
RIA 9-10/6-11)
*) Forslaget er fremsat efter TEUF, tredje del, afsnit V. Protokollen om Dan-
mark stilling, der er knyttet til Lissabontraktaten, vil derfor finde anvendelse,
hvilket indebærer, at foranstaltningerne ikke vil være bindende for eller finde
anvendelse i Danmark.
Justitsministeren
nævnte ikke dette punkt.
Pia Adelsteen
var klar over, at Danmark har et retsforbehold, men vi laver i ste-
det bilaterale aftaler med lande om, at de skal tage deres folk tilbage, hvis de får
afslag på asyl eller bor her ulovligt. Hun kunne se, at EU har opnået enighed med
13 lande, og spurgte, om vi har opnået bilaterale aftaler med alle de 13 lande.
Hun nævnte specifikt det problem, der er i relation til Tyrkiet, hvor man allerede i
januar 2011 opnåede enighed om en aftale, som bare ikke er underskrevet end-
nu. Hun spurgte, hvorfor den ikke er underskrevet, og hvordan situationen er i
forhold til Danmark.
Lykke Friis
spurgte, hvad chancen er for at få bilaterale tilbagetagelsesaftaler.
Justitsministeren
svarede Pia Adelsteen, at Danmark har lavet tilbagetagelses-
aftaler med 9 af de 13 lande.
Tilbagetagelsesaftalen med Tyrkiet kræver enstemmighed. Nu har der været valg
rundt omkring i Europa, og derfor er den ikke underskrevet endnu.
Pia Adelsteen
syntes, det var positivt, at Danmark havde opnået at få tilbageta-
gelsesaftaler med 9 af de 13 lande. Hun gik ud fra, at vi arbejder med de sidste 4.
Hun undrede sig over, at man stadig ikke havde underskrevet den aftale, der var
indgået med Tyrkiet for over et år siden. Er det Tyrkiet, der ikke vil være med?
Justitsministeren
svarede, at aftalen faldt på plads i januar 2011, men så trak
Tyrkiet sit samtykke til den tilbage. Han regnede med, at EU med de rådskonklu-
sioner angående et styrket retligt samarbejde, som forhåbentlig blive vedtaget
inden for de næste uger, havde skabt det momentum, der skal til, for at Tyrkiet
undertegner tilbagetagelsesaftalen.
1315
EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 555: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 1/6-12
34. Europaudvalgsmøde 1/6-12
8. EU’s indsats mod terrorisme
Præsentation
Rådsmøde 3172 – bilag 1 (samlenotat side 39)
Justitsministeren
nævnte ikke dette punkt.
Pia Adelsteen
henviste til, at der står i samlenotatet, at man vil bekæmpe antira-
dikalisering i tredjelande. Hun gik ud fra, at man mente radikalisering, men hvad
vil man gøre fra EU's side?
Justitsministeren
sagde, at måske kunne man godt gøre det bedre, men sagen
er i hvert fald sat på dagsordenen under det danske formandskab. Der er et tæt
samarbejde i Europol og et tæt samarbejde i øvrigt. Det store problem er, at nogle
kan finde på vanvittige ting. I Danmark arbejder PET med det, og vi har et politi-
samarbejde. Det er selvfølgelig også på dagsordenen i det europæiske samar-
bejde.
1316
EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 555: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 1/6-12
34. Europaudvalgsmøde 1/6-12
9. Rådskonklusioner om en global alliance mod seksuelt misbrug af
børn på internettet
Rådskonklusioner
Rådsmøde 3172 – bilag 1 (samlenotat side 42)
Justitsministeren
nævnte ikke dette punkt.
Pia Adelsteen
henviste til, at der i samlenotatet står, at man vil forbedre bestræ-
belserne på at identificere gerningsmænd og at efterforske og retsforfølge sager
om seksuelt misbrug af børn på internettet. Hun spurgte, om der er nogle konkre-
te forslag til forbedringer, og henviste i den forbindelse til, at det ikke er så forfær-
delig lang tid siden, det danske politi rent faktisk spillede en hovedrolle i opklarin-
gen af en pædofiliring på trods af vores retsforbehold.
Hun spurgte, om logningsreglerne er noget af det, man skal ind og se på.
Justitsministeren
sagde, at der er tale om et fælles initiativ mellem EU og USA,
og at man håber, at andre lande vil tilslutte sig. Det er rigtigt nok, at dansk politi for
nylig havde en stor sag om pædofili. Der er både et europæisk samarbejde og et
internationalt samarbejde.
Pia Adelsteen
syntes, det var rigtigt positivt, at man søger at lave en international
aftale, for den skal netop være global, fordi internettet er globalt. Ligger der nogen
konkrete forslag til forbedringer?
Justitsministeren
oplæste det, der står på side 43 i samlenotatet vedrørende de
helt konkrete forslag. Det, der er tale om i forbindelse med logning, er eksempler
på, at politiet bruger logningsreglerne, når det drejer sig om efterforskning af den
type af alvorlig kriminalitet.
Pia Adelsteen
replicerede, at hun havde læst det, der står på side 43, men
spørgsmålet gik på, hvordan man konkret ville forbedre bestræbelserne på at
identificere gerningsmanden.
Justitsministeren
svarede, at det handler om samarbejde med tredjelande, ikke
om at opfinde nye politifaglige instrumenter.
1317
EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 555: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 1/6-12
34. Europaudvalgsmøde 1/6-12
10. Rådskonklusioner om øget og mere effektiv anvendelse af Europol
Information System (EIS) i bekæmpelsen af grænseoverskridende
kriminalitet
Rådskonklusioner
Rådsmøde 3172 – bilag 1 (samlenotat side 46)
Justitsministeren
nævnte ikke dette punkt.
Pia Adelsteen
havde set i samlenotatet, at man ville fastsætte nogle måltal for
medlemsstaternes anvendelse af dette system. Da hun læste det, tænkte hun:
"Har man lavet et system, som ikke bliver brugt?" Er det fordi systemet ikke er
nødvendigt? I så fald kan man da spare de penge.
Justitsministeren
sagde, at det var ved at gå op for flere og flere lande, at der er
et stort potentiale i Europols informationssystem, som er et udmærket system.
Pia Adelsteen
kunne forstå, at systemet er godt, men at medlemsstaterne må-
ske ikke har opfattet det. Men hvad mener man med, at der skal opstilles måltal?
Justitsministeren
sagde, at måltallene for Danmarks vedkommende drejer sig
om, at rigspolitiet skal indberette sager om kriminalitet.
1318
EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 555: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 1/6-12
34. Europaudvalgsmøde 1/6-12
11. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ret til adgang
til advokatbistand i straffesager og ret til kommunikation ved
anholdelse*
Generel indstilling
KOM (2011) 0326
Rådsmøde 3172 – bilag 1 (samlenotat side 50)
KOM (2011) 0326 – bilag 1 (grund- og nærhedsnotat af 28/7-11)
*) Forslaget er fremsat efter TEUF, tredje del, afsnit V. Protokollen om Dan-
mark stilling, der er knyttet til Lissabontraktaten, vil derfor finde anvendelse,
hvilket indebærer, at foranstaltningerne ikke vil være bindende for eller finde
anvendelse i Danmark.
Justitsministeren:
Dagsordenens punkt 11 omhandler et direktivforslag om ret-
ten til advokatbistand, der som nævnt er omfattet af det danske retsforbehold.
Rådet vedtog i november 2009 en køreplan for styrkelse af mistænktes og tiltaltes
proceduremæssige rettigheder i straffesager.
I juni sidste år fremsatte Kommissionen som led i udmøntningen af køreplanen et
direktivforslag om ret til advokatbistand i straffesager og ret til kommunikation ved
anholdelse.
Det er min forhåbning, at vi på rådsmødet i næste uge kan opnå en generel ind-
stilling i Rådet til det foreliggende forslag. Der vil herefter kunne indledes forhand-
linger med Europa-Parlamentet.
Formålet med direktivforslaget er at indføre minimumsregler for mistænktes og
tiltaltes ret til advokatbistand i straffesager og til at få informeret en tredjemand
eller konsulære myndigheder ved anholdelse.
Forslaget indeholder således bestemmelser om, hvornår en sigtet har ret til advo-
katbistand, og om det nærmere indhold af denne ret. Det drejer sig f.eks. om mi-
nimumsregler for den mistænkte eller tiltaltes ret til at kommunikere med sin for-
svarer.
Direktivforslaget fastsætter samtidig, at den mistænkte eller tiltalte i forbindelse
med anholdelse har ret til at få mindst én person efter eget valg informeret om
frihedsberøvelsen. Forslaget giver endvidere udlændinge ret til at få underrettet
konsulære eller diplomatiske myndigheder om frihedsberøvelsen.
Retten til advokatbistand og retten til kommunikation ved anholdelse er grund-
læggende principper inden for strafferetsplejen. De er afgørende for, at den mis-
tænkte eller tiltalte får en retfærdig rettergang.
Vi har allerede i Danmark et højt beskyttelsesniveau, når det gælder grundlæg-
gende rettigheder for mistænkte og sigtede. Man vil derfor næppe i forhold til det
konkrete direktiv kunne pege på væsentlige nyskabelser, som danskerne går glip
af på grund af retsforbeholdet.
Alligevel ærgrer jeg mig selvfølgelig over retsforbeholdet også i denne sag.
1319
EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 555: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 1/6-12
34. Europaudvalgsmøde 1/6-12
Det danske retsforbehold har stået i vejen for, at Danmark under forhandlingerne
om direktivforslaget har kunnet gå foran i bestræbelserne på at sikre et så højt
beskyttelsesniveau som muligt.
Samtidig sender forbeholdet et uheldigt signal om, at Danmark ikke fuldt ud støt-
ter et direktivforslag, som skal være med til at sikre EU-borgerne en retfærdig
rettergang.
Vi står på sidelinjen i de øvrige medlemsstaters kamp for at sikre borgernes ret til
det, det handler om, nemlig nogle helt grundlæggende rettigheder.
Pia Adelsteen
kunne godt bruge 17 minutter til at redegøre for, hvorfor det er
godt, at vi har et retsforbehold, men det ville hun nu ikke gøre.
Hun spurgte, om justitsministeren er enig i de kritiske bemærkninger, rigsadvoka-
ten er kommet med. F.eks. får den frihedsberøvede ret til at kontakte en tredje-
mand med det samme. Her er rigsadvokaten inde på, at det kan være en med-
skyldig, man ringer til. Her kunne politiet sige: "Hvem vil du ringe til? Så gør vi det
for dig."
Lykke Friis
kunne også godt bruge tid til at redegøre for, hvorfor Venstre synes,
det er glimrende at afskaffe det retlige forbehold. Danmark risikerer at blive et
"helle" for kriminelle, og vore borgere har ikke samme rettigheder, når de bevæ-
ger sig rundt i det indre marked.
Jakob Ellemann-Jensen
var enig med justitsministeren i, at vort retlige forbehold
udgør en stor udfordring i vort europæiske samarbejde, og henviste til, at det
fremgår af regeringsgrundlaget, at regeringen finder, det er udfordringer, som
man skal tage livtag med ved en folkeafstemning. Han bad justitsministeren be-
kræfte, at det fortsat er holdningen.
Justitsministeren
sagde til Pia Adelsteen, at rigsadvokaten ganske rigtigt havde
haft nogle bemærkninger til det fremsatte forslag, men dem er der taget højde for
i det forslag, vi nu har med at gøre.
Han bekræftede over for Jakob Ellemann-Jensen, at regeringen fortsat ønsker at
fjerne det retlige forbehold, og at den ønsker en folkeafstemning om det i denne
regeringsperiode. Det retlige samarbejde handler om grundlæggende basale ret-
tigheder på tværs af grænserne. De sager, som er på dagsordenen i dag, hvor vi
har et retligt forbehold, er gode eksempler på det.
Jakob Ellemann-Jensen
takkede for et ualmindelig klart svar. Han glædede sig
til at se en tidsplan for, hvornår vi skal have en folkeafstemning om det retlige for-
behold. Tidligere har regeringen sagt, at den ville blive afholdt i forlængelse af
formandskabet, men nu taler europaministeren om, at man vil fokusere på Balkan
efter formandskabet. Derfor spurgte han, om det fortsat er planen at tage denne
folkeafstemning i forlængelse af det danske formandskab.
1320
EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 555: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 1/6-12
34. Europaudvalgsmøde 1/6-12
12. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om retternes
kompetence og om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser
på det civil- og handelsretlige område (Omarbejdning) (Bruxelles I) *
Generel indstilling
KOM (2010) 0748
Rådsmøde 3172 – bilag 1 (samlenotat side 61)
KOM (2010) 0748 – bilag 1 (grund- og nærhedsnotat af 3/2-11)
KOM (2010) 0748 – bilag 2 (høringssvar af 26/5-11)
Udvalgsmødereferat:
EUU alm. del (11) – bilag 365 (side 481, senest behandlet i EUU
9/12-11)
*) Forslaget er fremsat efter TEUF, tredje del, afsnit V. Protokollen om Dan-
mark stilling, der er knyttet til Lissabontraktaten, vil derfor finde anvendelse,
hvilket indebærer, at foranstaltningerne ikke vil være bindende for eller finde
anvendelse i Danmark.
Justitsministeren:
Dagsordenens punkt 12 omhandler forslaget til revision af
den såkaldte Bruxelles I forordning.
Det er en af mange væsentlige sager under det danske formandskab og en sag,
som regeringen prioriteter højt.
Det er derfor min forhåbning, at vi på rådsmødet i næste uge kan opnå generel
indstilling i Rådet til det foreliggende forslag. Der vil herefter kunne indledes for-
melle forhandlinger med Europa-Parlamentet.
Bruxelles I forordningen udgør grundlaget for samarbejdet mellem retterne i EU-
landene om civil- og handelsretlige spørgsmål.
Forordningen fastlægger bl.a., hvilken retsinstans der er den mest egnede til at
løse en tvist på tværs af landegrænserne. Herudover sikrer forordningen, at rets-
afgørelser, der er afsagt i ét EU-land, let kan anerkendes og fuldbyrdes i et andet
medlemsland.
Det er f.eks. Bruxelles I forordningen, der forpligter domstolene i Polen til at
tvangsfuldbyrde afgørelser om overtrædelse af danske overenskomster.
Det foreliggende forslag til revision af Bruxelles I forordningen har til formål at af-
hjælpe de mangler, som den praktiske anvendelse af forordningen har vist. For-
slaget sigter således mod at fjerne de resterende hindringer for retsafgørelsers
frie bevægelighed inden for EU og forbedre adgangen til domstolene.
Helt konkret vil en af de store forbedringer med forslaget være, at det vil blive
nemmere at få domme afsagt i ét EU-land tvangsfuldbyrdet i et andet medlems-
land. Proceduren foreslås væsentligt forenklet.
Et andet konkret eksempel er, at den svage part i visse aftaleforhold, f.eks. for-
brugerforhold, skal kunne sagsøge den stærke part, f.eks. den erhvervsdrivende,
i aftaleforholdet i et medlemsland, selv om den stærke part har hjemsted uden for
EU. Hermed forbedres adgangen til domstolene for svage parter.
1321
EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 555: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 1/6-12
34. Europaudvalgsmøde 1/6-12
Bruxelles I forordningen, der blev vedtaget i december 2000, er som nævnt også
omfattet af retsforbeholdet.
Det er imidlertid lykkedes Danmark i form af en parallelaftale at blive tilknyttet reg-
lerne på mellemstatsligt grundlag.
Reglerne i forordningen er meget væsentlige for gennemførelse af retssager på
tværs af grænserne inden for EU, og forordningen derfor har stor praktisk betyd-
ning både for danske borgere og for danske virksomheder.
Danmark anmodede på den baggrund i 2001 EU om at få lov til at indgå en paral-
lelaftale, som betyder, at reglerne i Bruxelles I forordningen også finder anvendel-
se mellem Danmark og de øvrige EU-lande.
I foråret 2003 blev der opnået enighed i Rådet om at bemyndige Kommissionen til
at indlede forhandlinger med Danmark.
Efter langvarige forhandlinger blev der i 2005 opnået enighed om en parallelaftale
mellem EU og Danmark, som trådte i kraft den 1. juli 2007.
Efter parallelaftalen har Danmark mulighed for at tilslutte sig de ændringer, som
måtte blive vedtaget til forordningen. Danmark skal således inden for 30 dage
meddele Kommissionen, om man ønsker at gennemføre ændringerne i dansk ret.
Hvis Danmark ikke reagerer inden for fristen eller meddeler, at man ikke ønsker
at gennemføre ændringerne til forordningen, betragtes parallelaftalen som ophæ-
vet.
Bruxelles I forordningen har som nævnt afgørende praktisk betydning for danske
borgere og især virksomheder, som ønsker at agere på tværs af grænserne i EU.
Derfor er jeg også glad for, at Danmark har en parallelaftale med EU om forord-
ningen, så vi har mulighed for at få glæde af de ændringer, som revisionen læg-
ger op til.
Men ordningen er langt fra perfekt.
Enten vedtager vi alle de ændringer, som de andre EU-lande har vedtaget uden
om Danmark, eller også ryger vi helt ud af samarbejdet. Det er med andre ord
”take it or leave it” for Danmarks vedkommende, og vi har under forhandlingerne
langt fra den samme status som de øvrige medlemsstater.
Samtidig viser forhandlingsforløbet tydeligt, hvor vanskelig og langstrakt en opga-
ve det er at indgå en parallelaftale. Det sker kun undtagelsesvis, og der er ikke
nogen grund til at tro, at Kommissionen og Rådet siden 2001 er blevet mere åbne
over for anmodninger om at indgå sådanne aftaler.
Parallelaftaler er med andre ord ikke vejen frem.
1322
EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 555: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 1/6-12
34. Europaudvalgsmøde 1/6-12
13. Ny flerårig ramme for EU’s Agentur for Grundlæggende Rettigheder
Politisk enighed
KOM (2011) 0880
Rådsmøde 3172 – bilag 1 (samlenotat side 87)
KOM (2011) 0880 – bilag 1 (grund- og nærhedsnotat af 10/2-12)
KOM (2011) 0880 – bilag 2 (henvendelse af 7/3-12 fra LGBT
Danmark)
Justitsministeren
nævnte ikke dette punkt.
14. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om et
finansieringsprogram for 2014-2020 for retlige anliggender*
Delvis generel indstilling
KOM (2011) 0759
Rådsmøde 3172 – bilag 1 (samlenotat side 91)
KOM (2011) 0759 – bilag 1 (grund- og nærhedsnotat af 22/2-12)
*) Forslaget er fremsat efter TEUF, tredje del, afsnit V. Protokollen om Dan-
mark stilling, der er knyttet til Lissabontraktaten, vil derfor finde anvendelse,
hvilket indebærer, at foranstaltningerne ikke vil være bindende for eller finde
anvendelse i Danmark.
Justitsministeren
nævnte ikke dette punkt.
1323
EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 555: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 1/6-12
34. Europaudvalgsmøde 1/6-12
FO
15. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordninger om et
finansieringsprogram for 2014-2020 for rettigheder og
unionsborgerskab
Delvis generel indstilling
KOM (2011) 0758
Rådsmøde 3172 – bilag 1 (samlenotat side 96)
KOM (2011) 0758 – bilag 1 (grund- og nærhedsnotat af 22/2-12)
Justitsministeren:
Dagsordenens punkt 15 om et finansieringsprogram for ret-
tigheder og unionsborgerskab for perioden 2014 til 2020 forelægges som nævnt
til forhandlingsoplæg.
Kommissionen fremsatte sidste sommer sit forslag til et samlet budget for EU, der
skal dække perioden fra 2014 til 2020. Budgetforslaget sætter de overordnede
rammer, mens der skal vedtages en række specifikke programmer for de konkre-
te politikområder.
Kommissionen fremsatte derfor i november sidste år forslag til et nyt finansie-
ringsprogram for rettigheder og unionsborgerskab.
Det danske formandskab har arbejdet målrettet med forslaget, og vi vil på råds-
mødet forsøge at opnå en generel indstilling i Rådet til programmet. Sagen fore-
lægges derfor som nævnt til forhandlingsoplæg.
Formålet med det foreslåede finansieringsprogram er primært at sikre en mere
enkel og effektiv finansiering på området. Programmet samler derfor dele af tre
eksisterende programmer på området for rettigheder og unionsborgerskab.
Det foreslåede finansieringsprogram skal bidrage til opbygningen af et fælles
retsområde i EU ved at fremme rettigheder og ligestilling.
Det handler bl.a. om at give borgerne bedre mulighed for at udøve deres rettighe-
der, at forhindre diskrimination, at fremme ligestilling mellem mænd og kvinder, at
fremme barnets rettigheder og om at sikre et højt forbrugerbeskyttelsesniveau.
Programmet vil efter forslaget være åbent for offentlige og private virksomheder
og organisationer, der vil kunne søge om støtte til en lang række aktiviteter. Det
kan f.eks. være forskning, uddannelse, erfaringsudveksling eller informations-
kampagner.
Den årlige fordeling af midler fra programmet skal efter det foreliggende forslag
fastsættes i årlige arbejdsprogrammer, som vedtages af Kommissionen og med-
lemsstaterne i fællesskab.
Spørgsmålet om den budgetmæssige ramme for programmet vil ikke være om-
fattet af den generelle indstilling. Der er nemlig tale om et såkaldt horisontalt
spørgsmål, der drøftes som led i forhandlingerne af EU’s samlede budget for pe-
rioden 2014 til 2020.
Det er min opfattelse, at der med det foreslåede finansieringsprogram for ret-
tigheder og unionsborgerskab opnås en forenkling og øget fleksibilitet i forhold til
det gældende program.
1324
EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 555: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 1/6-12
34. Europaudvalgsmøde 1/6-12
Samtidig får medlemsstaterne efter det foreliggende forslag indflydelse på ud-
formningen af de årlige arbejdsprogrammer, som fastlægger fordelingen af midler
under finansieringsprogrammet.
FO
Regeringen kan derfor støtte en generel indstilling til det foreliggende forslag.
Pia Adelsteen
kunne ikke støtte regeringens forhandlingsoplæg. Man samler tre
tidligere programmer, bl.a. programmet for beskæftigelse og social solidaritet.
Hun pegede på, at mange af vore sociale systemer er skattefinansierede, og
spurgte, om justitsministeren mener, at den sociale solidaritet betyder, at andre
landes unionsborgere kan komme til Danmark og faktisk være berettigede til en
del af de ydelser, vi har i Danmark. Mener justitsministeren ikke, at det indebærer
en stor fare for vort sociale system, som vi har været 100 år om at bygge op.
Merete Riisager
sagde, at Liberal Alliance ikke kan støtte regeringens forhand-
lingsoplæg, selv om nogle programmer er slået sammen, og budgettet er blevet
reduceret en smule. Det er stadig mange skattekroner, der bliver brugt på dette
område, som Liberal Alliance finder varetages udmærket af medlemsstaterne og i
andre overnationale fora. Liberal Alliance har jo en generel intolerance over for
dobbeltkonfekt.
Nikolaj Villumsen
syntes, det var rigtigt positivt, at man gerne ville støtte civil-
samfundets involvering, men hvorfor det skal laves på EU-niveau? Han pegede
på, at man tit har det problem, når civilsamfundet kan søge penge fra nogle pul-
jer, om de kan søge penge til gode projekter, eller de kun kan få penge til projek-
ter, som viser, hvor dygtig Unionen er.
Justitsministeren
takkede for tilslutningen til forhandlingsoplægget. Han syntes
grundlæggende, det var fint, at der skete en forenkling.
Han tog Merete Riisagers holdning til forhandlingsoplægget til efterretning.
Justitsministeren sagde til Nikolaj Villumsen, at organisationer og andre kan søge,
og han troede ikke, der var bindinger, så også organisationer, som var kritiske
over for EU, kunne søge.
Pia Adelsteen
gentog sin bekymring for, at det danske system, som er skattefi-
nansieret, kan blive udhulet af den sociale solidaritet. Altså at man kan blive tvun-
get til at fjerne nogle af de goder, vi har i Danmark.
Justitsministeren
var ikke bekymret for det sociale system i Danmark. Især ikke
hvis regeringen får lov at fortsætte og får fjernet det retlige forbehold, som be-
stemt ikke er til gavn for Danmark.
Pia Adelsteen
gentog, at hun var bekymret for det sociale system i Danmark. Det
var derfor, den forrige regering gennemførte et optjeningsprincip vedrørende bør-
nechecken.
Lykke Friis
støttede regeringens forhandlingsoplæg.
Nikolaj Villumsen
kunne ikke støtte forhandlingsoplægget.
1325
EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 555: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 1/6-12
34. Europaudvalgsmøde 1/6-12
Formanden
konkluderede, at der ikke var konstateret et flertal imod regeringens
forhandlingsoplæg, idet dog Dansk Folkeparti, Enhedslisten og Liberal Alliance
havde udtrykt sig imod det.
1326
EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 555: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 1/6-12
34. Europaudvalgsmøde 1/6-12
16. Forslag til Rådets og Europa-Parlamentets forordning om en fælles
europæisk købelov
Orienterende debat
KOM (2011) 0635
Rådsmøde 3172 – bilag 1 (samlenotat side 102)
KOM (2011) 0635 – bilag 1 (grund- og nærhedsnotat af 14/12-
11)
KOM (2011) 0635 – bilag 2 (henvendelse af 29/5-12 fra
Forbrugerrådet)
Udvalgsmødereferat:
EUU alm. del (11) – bilag 365 (side 483, senest behandlet i EUU
9/12-11)
Justitsministeren
nævnte ikke dette punkt.
Jakob Ellemann-Jensen
henviste til, at da vi tidligere drøftede indførelse af en
fælles europæisk købelov, havde vi forskellige reservationer, som justitsministe-
ren nu prøver at skrive sig ud af. Han henviste til, at en række organisationer iføl-
ge samlenotatet har sagt, at de ikke synes, det er nogen vanvittig god idé. På den
baggrund spurgte han, hvad det er for mulige løsninger, justitsministeren ser. På
papiret er en fælles europæisk købelov måske nok en god idé; den er bare ikke
synderlig operationel.
Justitsministeren
sagde, at årsagen til, at vi har sat den europæiske købelov på
dagsordenen til en politisk drøftelse, netop er, at det er en meget kompliceret sag.
Det understreger de henvendelser, der er kommet fra organisationer og andre,
også. Der er cirka 200 artikler i udkastet til europæisk købelov.
1327
EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 555: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 1/6-12
34. Europaudvalgsmøde 1/6-12
FO
Punkt 2. Rådsmøde nr. 3173 (miljø – miljødelen) den 11. juni 2012
Miljøministeren:
Jeg kan henvise til samlenotat om rådsmødet for miljø den 11.
juni – miljødelen – som blev sendt til udvalget den 25. maj 2012.
Der er 5 punkter på rådsmødet, som vedrører mit ressortområde. Punkt 4 om
ændring af batteridirektivet forelægges til forhandlingsoplæg, mens de øvrige 4
punkter forelægges til orientering.
1. Den Europæiske Unions 7. miljøhandlingsprogram
Rådskonklusioner
Rådsmøde 3173 – bilag 1 (samlenotat side 2)
Miljøministeren:
Punktet forelægges til orientering.
Regeringen kan generelt støtte formandskabets udkast til rådskonklusioner om et
kommende 7. miljøhandlingsprogram. Udkastet er udarbejdet på grundlag af mil-
jøministrenes drøftelse af indholdet i det 7. miljøhandlingsprogram på det uformel-
le miljøministermøde i Horsens i april
Regeringen kan helt tilslutte sig og lægger vægt på, at programmet skal indehol-
de en ambitiøs vision for EU's miljøpolitik frem mod 2050 og angive rammerne
for, hvordan vi vil gennemføre visionen, og hvor vi skal være i 2020.
Regeringen kan også støtte, at visionen skal være et grønt Europa med en soli-
darisk, grøn og konkurrencedygtig økonomi, hvor nuværende og kommende ge-
nerationer er sikret et rent og sundt miljø, natur og økosystemer som grundlag for
de europæiske borgers livskvalitet.
På vej mod 2050 visionen skal der under 7. miljøhandlingsprogram fastlægges
prioriteter, målsætninger, troværdige mål og indikatorer for den grønne omstilling
frem til 2020.
Regeringen kan støtte de foreslåede overordnede rammer for omstillingen til et
grønt Europa og en grøn økonomi og de konkrete indsatsområder, som Kommis-
sionen opfordres til at komme med initiativer på. Det gælder både med hensyn til
implementering og styrkelse af EU´s miljølovgivning og med hensyn til omstilling
til en grøn økonomi.
Implementering af EU-regulering halter på en lang række centrale miljøområder,
og det er overordentlig vigtigt, at der bliver sat fokus herpå, hvis omstillingen til en
grøn økonomi og et grønt samfund skal lykkes.
Regeringen støtter derfor konklusionernes forslag til en styrket implementering for
at nå målene i den eksisterende lovgivning med særlig fokus på luft, vand, hav-
miljøet, affald, biodiversitet, kemikalier samt klima og energi.
Regeringen er også enig i, at der er behov for at styrke EU’s politikker og lovgiv-
ning på de områder, som er nævnt i udkastet til konklusioner:
1. Kemikalier – det gælder nanomaterialer, hormonforstyrrende stoffer og kom-
binations- eller cocktaileffekter.
1328
EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 555: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 1/6-12
34. Europaudvalgsmøde 1/6-12
2. Udvikling af EU strategi for klimatilpasning, herunder konsekvenser for vand-
ressourcerne.
3. Implementering af EU’s biodiversitetsstrategi og Nagoya målsætningerne.
4. Udvikling af EU strategi for bæredygtige byer og sammenhængen til grøn
økonomi.
Endelig og meget væsentligt er regeringen enig i opfordringen til Kommissionen
om at fremlægge forslag til en grøn og ressourceeffektiv europæisk økonomi i
EU. En sådan omstilling er helt afgørende for EU's og klodens fremtid og rummer
løsningen på både den økonomiske krise, ressourcekrisen og miljøkrisen.
Det gælder opfordringen til udvikling af realistiske og opnåelige 2020-målsæt-
ninger for ressourceeffektivitet og afkobling i forhold til centrale ressourcer – f.eks.
vand, råmaterialer, arealanvendelse – og forbrugs- og produktionsklynger.
Det gælder opfordringen til at udvikle et indre marked for bæredygtig vækst, her-
under implementering af forureneren betaler princippet, beskatning af ressourcer
og energi, udfasning af miljøskadelige subsidier, fremme af miljøinnovation og
andre miljømæssigt sunde løsninger og teknologier og forøget ressourceeffekvitet
i produkter og dermed udvikling af et indre marked for miljøvenlige produkter.
Endelig gælder det opfordringen til at udvikle en cirkulær lavemissionsøkonomi,
f.eks. via målsætninger for ressourceforbrug og affaldsminimering, udvikling af en
økonomi baseret på genbrug, opnåelse af EU's langsigtede klimamålsætninger,
samt fremme integration af miljømål i EU’s øvrige politikker, herunder EU's bud-
get.
Jeg mener, at rådskonklusionerne rummer et overordentligt væsentligt politisk
budskab, og jeg lægger meget stor vægt på, at konklusionerne bliver så ambitiø-
se som muligt. Jeg er opmærksom på, at det ikke bliver let, og at der særligt kan
forventes modstand i forhold til udvikling af mål og i forhold til opfordringerne på
klimaområdet.
Men regeringen lægger vægt på, at vi giver Kommissionen en klar melding om, at
Rådet ønsker et 7. miljøhandlingsprogram, der kan sætte en stærk politisk retning
på miljøområdet frem mod 2020 og samtidig konstruktivt spille ind til stats- og
regeringschefernes EU 2020 strategi.
Henrik Høegh
var klar over, at disse miljøhandlingsprogrammer var meget om-
fangsrige og indeholdt mange elementer. I den økonomiske situation, vi har i Eu-
ropa, er det nødvendigt, at man hele tiden prioriterer mål og midler også i forhold
til finansieringen og lægger indsatsen dér, hvor der bliver skabt mest vækst og
arbejdspladser. Vi bør starte de steder, hvor man er nærmest en kommercialise-
ring.
Han spurgte, hvor indsatsen rent faktisk foregår lige nu, når det drejer sig om
kombinationseffekter og hormonforstyrrende stoffer. Hvor meget kan vi på DTU, i
EFSA og blandt Kommissionens fagfolk?
1329
EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 555: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 1/6-12
34. Europaudvalgsmøde 1/6-12
Merete Riisager
spurgte, da miljøministeren talte meget om de overordnede mål
i forbindelse med en grøn økonomi, hvad der kvalificerer en virksomhed til at væ-
re en del af den grønne økonomi, og hvad der diskvalificerer den.
Hvilke udeståender er der med hensyn til at fremme det indre marked for grøn
økonomi, som miljøministeren taler om?
I anledning af miljøministeren talte om, at vi skal bekæmpe subsidier, der er mil-
jøskadelige, bad hun miljøministeren nævne et par stykker.
Miljøministeren
sagde til Henrik Høegh, at der selvfølgelig skal være sammen-
hæng mellem mål og midler, og at der skal være en prioritering ud fra, hvad der
kan betale sig. Det er helt klart, at det skal gøres på en fornuftig måde, så man
ikke skader konkurrenceevnen.
Med hensyn til de hormonforstyrrende stoffer er der de sidste 15 år kommet nogle
videnskabelige resultater, som gør, at der snart er basis for lovgivning. Kommis-
sionen skal allerede i 2013 identificere de stoffer, det drejer sig om. Vi har fore-
slået en række kriterier. Vi presser på for, at de nye testmetoder kommer i brug,
og for at Kommissionen reviderer den eksisterende strategi. Danmark har på det-
te område spillet en meget proaktiv og konstruktiv rolle.
Med hensyn til kombinationseffekter er det meget vanskeligt at påvise disse. I
rådskonklusioner fra 2009 er Kommissionen blevet opfordret til at følge op på
sagen, men Kommissionen er forsinket. Også her presser vi hårdt på for, at der
kommer noget konkret ud af det vedrørende kombinationseffekter.
Miljøministeren sagde til Henrik Høegh, at meget af det, der ligger i miljøhand-
lingsplanen, går ud på at implementere den gældende lovgivning ordentligt for at
sikre lige konkurrencevilkår. På affaldsområdet kan man pege på, at det vil give
400.000 arbejdspladser i Europa, og det er job, som bliver i Europa. Kommissio-
nen vurderer, at der er op imod 50 mia. kroner at spare på det område.
Med hensyn til Merete Riisagers bemærkninger om grøn økonomi og spørgsmål
om, hvad der kan kvalificere en virksomhed til at være en del af den grønne øko-
nomi, pegede miljøministeren på, at vi er i den situation, at mens råvarepriserne
gennem de sidste 100 år er faldet hele tiden, er de efter år 2000 begyndt at stige
kraftigt, og vi kan se frem til voldsomme stigninger på rigtigt mange områder. Der-
for troede hun, det ville blive helt afgørende for virksomhederne at spare på res-
sourcerne ved at gå over til grøn økonomi, idet ressourcerne koster de fleste virk-
somheder mere end arbejdslønnen.
Med hensyn til det indre marked for grøn økonomi mangler der bl.a. noget på
standardiseringsområdet, på udbudsområdet og med hensyn til offentlige indkøb.
Med hensyn til hvilke miljøskadelige subsidier der er tale om, nævnte miljømini-
steren, at mange mener, at man ikke altid støtter de mest bæredygtige former for
landbrug, og hun nævnte også fiskeriet.
Merete Riisager
mente, det var helt afgørende for EU's fremtid, hvilket paradig-
me vi vælger. Hun nævnte, at råvarepriserne påvirkes af, at nogle af de største
lande i EU har planer om at udfase deres atomkraft.
1330
EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 555: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 1/6-12
34. Europaudvalgsmøde 1/6-12
Henrik Høegh
forstod godt miljøministerens svar vedrørende kombinationseffek-
ter, men henviste til, at den tidligere regering fik rigtigt mange høvl, når den sagde
det samme, nemlig at det er svært, og at det tager tid.
I relation til de 400.000 arbejdspladser i affaldssektoren, Kommissionen har
nævnt, rådede han regeringen til at studere, hvilken dokumentation der var for
tallet. I øvrigt mente han ikke, der var mange arbejdspladser i det for Danmark.
Miljøministeren
måtte indrømme, at hun nok ikke var helt enig med Merete Rii-
sager.
Hun sagde til Henrik Høegh, at selv om der ikke kommer mange arbejdspladser i
Danmark, er vi også interesseret i, at der bliver flere arbejdspladser i Europa.
1331
EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 555: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 1/6-12
34. Europaudvalgsmøde 1/6-12
2. Forberedelse af den 11. partsmøde under biodiversitetskonventionen
(COP 11) den 8.-19. oktober 2012 og det 6. partsmøde under
Cartegena Protokollen om biosikkerhed den 1.-5. oktober 2012,
Hyderabad i Indien
Rådskonklusioner
Rådsmøde 3173 – bilag 1 (samlenotat side 10)
Miljøministeren:
Punktet forelægges til orientering.
Formandskabet har fremlagt udkast til rådskonklusioner, som er EU og medlems-
landenes mandat til det 11. partsmøde under biodiversitetskonventionen –
COP11 – i Hyderabad i Indien.
Regeringen kan støtte formandskabets udkast til rådskonklusioner, som sikrer et
mandat, der vil gøre det muligt for EU at engagere sig konstruktivt i de politiske
diskussioner, der vil være af afgørende betydning på COP11.
Finansiering af global biodiversitet vil være det vigtigste emne på COP’en. I for-
bindelse med vedtagelsen på COP10 i Nagoya i 2010 af den strategiske plan for
biodiversitet med de 20 mål og ABS-protokollen om "access and benefit sharing"
besluttede parterne, herunder EU, at fastsættelsen af mål for afsættelse af de
nødvendige ressourcer til opfyldelse af de 20 mål måtte baseres på tilvejebringel-
sen af en solid baseline og rapporteringsramme for finansieringsbehovet, samt
hvor meget der bruges i dag til finansiering af forbedring af biodiversiteten.
Ulandene forventer, at ilandene engagerer sig i konkrete diskussioner om res-
sourcemobilisering på COP11, selv om baseline og rapporteringsrammen endnu
ikke er lavet. En række EU-medlemslande er meget afvisende over for at drøfte
mål for ressourcemobilisering, før baseline og rapporteringsrammen er på plads.
For Danmark er det vigtigt, at EU spiller en afgørende rolle ved forhandlingerne
om ressourcemobilisering til bevarelse af global biodiversitet, idet man kan frygte,
at ulandene vil blokere andre biodiversitetsforhandlinger og muligvis trække deres
støtte tilbage til Nagoyaaftalen fra 2010, hvis ulandene vurderer, at ilandene løber
fra deres forpligtigelser om bidrag til ressourcemobilisering, der blev vedtaget un-
der COP10.
Jeg er derfor tilfreds med, at Rådet i konklusionerne opfordrer medlemslandene til
at være proaktive i forhandlingerne om ressourcemobilisering under COP11, så-
ledes at vi kan undgå et sammenbrud.
1332
EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 555: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 1/6-12
34. Europaudvalgsmøde 1/6-12
3. Forberedelse af den Internationale konference om den globale
kemikaliestrategi og sikker kemikalie håndtering (SAICM ICCM 3,
Nairobi, Kenya, 17-21. september 2012) og den Internationale
forhandlingskomite om Kviksølv (INC4, Punta del Este, Uruguay, 27.
juni – 2. juli 2012)
Rådskonklusioner
Rådsmøde 3173 – bilag 1 (samlenotat side 13)
Miljøministeren:
Punktet forelægges til orientering.
Danmark støtter formandskabets udkast til rådskonklusioner
SAICM – Strategic Approach to International Chemicals Management – er en
vigtig platform, hvor verdens lande mødes og diskuterer globale kemikaliepro-
blemer, og regeringen støtter, at Rådet giver retningslinjer forud for SAICM-mødet
i september. Danmark vil forestå mødeledelse på Cyperns vegne på SAICM-
mødet.
Med hensyn til INC-forhandlingsprocessen vedrørende den globale kviksølvkon-
vention, hvor forhandlingerne er i slutfasen, finder regeringen, det er vigtigt at sik-
re, at EU kommer til forhandlingerne med et så højt ambitionsniveau for EU’s del-
tagelse i alle elementer af den kommende kviksølvkonvenvention som muligt.
Endelig omhandler rådskonklusionerne spørgsmålet om finansiering, hvor rege-
ringen støtter, at både SAICM og kviksølvkonventionen bør bygge på eksisteren-
de finansieringsmekanismer, men samtidig er det vigtigt at signalere åbenhed og
lytte til forslag fra andre. Viljen til at bidrage finansielt hænger tæt sammen med,
hvor ambitiøs en kviksølvkonvention vi får.
Pia Adelsteen
mente, kviksølvbatterierne skulle væk, og forstod, at vi var langt
fremme i Danmark. Nu drejer det sig om at få så mange lande som muligt til at
tilslutte sig disse stramninger. Hun spurgte, hvad der kommer til at ske, hvem der
tilslutter sig stramningerne, og om det bliver en god eller en dårlig aftale.
Miljøministeren
svarede, at det på nuværende tidspunkt er lidt for tidligt at sige,
hvad der kommer til at ske, men Danmark presser på for, at udfasningen sker så
hurtigt som muligt.
1333
EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 555: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 1/6-12
34. Europaudvalgsmøde 1/6-12
FO
4. Forslag til ændring af batteridirektivet (2006/66/EF) for så vidt angår
udfasning af cadmium i genopladelige batterier og akkumulatorer til
håndholdt værktøj
Tidlig forelæggelse
KOM (2012) 0136
Rådsmøde 3173 – bilag 1 (samlenotat side 16)
KOM (2012) 0136 – bilag 1 (grund- og nærhedsnotat af 8/5-12)
Miljøministeren:
Punktet forelægges til tidligt forhandlingsoplæg, da det kan for-
ventes, at formandskabet vil søge at nå en første behandlingsaftale med Europa-
Parlamentet. Desværre bliver det ikke under dansk formandskab, da Europa-
Parlamentet ikke er klar til at forhandle med Rådet.
Der er tale om et lille, men vigtigt forslag. Forslaget ophæver den undtagelse, der
i dag findes i batteridirektivet, hvor det er tilladt at bruge cadmium i batterier til
håndholdt værktøj.
FO
Danmark var imod undtagelsen, da den blev indført tilbage i 2006, og regeringen
støtter Kommissionens forslag om, at undtagelsen ophæves med udgangen af
2015.
Regeringen lægger vægt på, at undtagelsen ophæves hurtigst muligt, men på
baggrund af forhandlingssituationen med et blokerende mindretal, der ønsker en
ikrafttræden i 2019 eller 2020, må vi se i øjnene, at det er nødvendigt at være
fleksibel for så vidt angår ikrafttrædelsestidspunktet for undtagelsens ophævelse,
da det vigtigste er, at undtagelsen ophæves – bedre sent end aldrig.
Forslaget tilpasser desuden batteridirektivet til Lissabontraktatens bestemmelser
om delegation, som afløser de gældende regler om komitologi.
Regeringen kan stort set tilslutte sig Kommissionens forslag om anvendelsen af
delegerede og implementerende retsakter – dog mener regeringen ikke, at Kom-
missionen bør kunne ændre behandlingskrav og målsætninger for genanvendel-
se ved delegerede retsakter. Regeringen ønsker at sikre en øget involvering af
medlemsstaternes myndigheder på dette område.
Pia Adelsteen
betegnede det som positivt, hvad miljøministeren sagde om dele-
gerede retsakter og kunne acceptere, at man brugte delegerede retsakter, når det
drejede sig om det praktiske, mens Rådet skulle tage stilling, når det drejer sig om
behandlingskrav og målsætninger.
Henrik Høegh
støttede regeringens forhandlingsoplæg.
Merete Riisager
sagde, at også Liberal Alliance kan støtte regeringens forhand-
lingsoplæg. Hun mente, regeringen har fundet den rette balance med hensyn til,
hvor mange beføjelser man skal overlade til EU.
Nikolaj Villumsen
kunne ligeledes støtte regeringens forhandlingsoplæg.
Han anbefalede regeringen at følge de anbefalinger, der var kommet fra Forbru-
gerrådet, fra Danmarks Naturfredningsforening og fra Det Økologiske Råd om at
1334
EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 555: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 1/6-12
34. Europaudvalgsmøde 1/6-12
lade direktivet træde i kraft allerede med udgangen af 2012 eller i hvert fald hur-
tigst muligt.
Så vidt han vidste, var der nogle undtagelser for så vidt angår batterier til nød- og
alarmsystemer og medicinsk udstyr, som også burde ophæves.
Miljøministeren
sagde til Pia Adelsteen og Merete Riisager vedrørende delege-
rede retsakter, at der er fem områder, hvor Kommissionen foreslår anvendt dele-
gerede retsakter. På fire af disse områder vurderer vi, at der er tale om præcise-
ring af tekniske bestemmelser, men vi mener, at der er politik i det femte område.
Derfor kan vi ikke tilslutte os Kommissionens forslag om anvendelse af delegere-
de retsakter, der handler om behandlingskrav og målsætninger.
Miljøministeren ville meget gerne udfase hurtigt, sådan som Nikolaj Villumsen
anbefaler, men vurderingen er, at hvis vi skal igennem med noget i Rådet, er vi
nødt til at være fleksible, så det kan tidligst blive i 2016.
Formanden
konkluderede, at der ikke var konstateret et flertal imod regeringens
forhandlingsoplæg, idet ingen partier havde udtrykt sig imod det.
1335
EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 555: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 1/6-12
34. Europaudvalgsmøde 1/6-12
5. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af
direktiv 2011/18/EF for så vidt angår medlemsstaternes mulighed for
at begrænse eller forbyde dyrkning af GMO’er på deres område
(Evt.) politisk enighed
KOM (2010) 0375
Rådsmøde 3173 – bilag 1 (samlenotat side 21)
KOM (2010) 0375 – bilag 2 (grund- og nærhedsnotat af 3/9-10)
KOM (2010) 0375 – bilag 6 (udtalelse af 22/10-10 fra
Europaudvalget og Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri)
KOM (2010) 0375 – bilag 7 (Kommissionens svar af 4/1-11 på
Folketingets udtalelse)
KOM (2010) 0375 – bilag 5 (henvendelse af 5/10-10 fra
Greenpeace)
KOM (2010) 0375 – bilag 10 (henvendelse af 1/3-12 fra DI
Landbrug og Landbrug og Fødevarer)
KOM (2010) 0375 – svar på spørgsmål 1
KOM (2010) 0375 – svar på spørgsmål 2
EUU alm. del (10) – svar på spørgsmål 4
EU-note (10) – E 23 (notat af 13/12-10 om juridisk slagsmål om
forslaget)
Udvalgsmødereferater:
EUU alm. del (11) – bilag 440 (side 858, senest behandlet i EUU
2/3-12)
EUU alm. del (10) – bilag 504 (side 1293 FO, forhandlingsoplæg
forelagt 19/5-11)
Miljøministeren:
Punktet forelægges til orientering.
Det danske formandskab har sat punktet på dagsordenen med henblik på en mu-
lig politisk enighed.
På rådsmødet den 9. marts 2012 konkluderede formandskabet, at en stor gruppe
af medlemslandene støttede formandskabets kompromisforslag om muligheden
for at gennemføre nationale forbud mod dyrkning af EU-godkendte GMO’er, men
at det ikke var muligt at opnå en politisk enighed i sagen, da der fortsat eksistere-
de et blokerende mindretal blandt andet bestående af Tyskland, Frankrig og UK.
På baggrund af diskussionerne på mødet blev formandskabet opfordret til at
overveje det videre arbejde med sagen frem mod rådsmødet i juni.
På bilaterale møder med Tyskland har man fået oplyst, at Tyskland ikke vil være
det første medlemsland, der træder ud af det blokerende mindretal.
Der har også været kontakt til UK og Frankrig, men fra disse medlemslande er
der endnu ikke nogen klare indikationer på, om de er villige til at træde ud af det
blokerende mindretal.
Der er derfor endnu uvist. om et kvalificeret flertal kan støtte kompromisforslaget
på rådsmødet.
1336
EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 555: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 1/6-12
34. Europaudvalgsmøde 1/6-12
Danmark vil under forhandlingerne basere sig på det forhandlingsoplæg, som
blev forelagt Folketingets Europaudvalg den 19. maj 2011, og kan støtte for-
mandskabets kompromisforslag
Pia Adelsteen
pegede på, at Dansk Folkeparti havde været meget optaget af, at
vi skulle have en reel mulighed for at sige nej til GMO'er, og mente, det var hvert
enkelt land, som skulle kunne beslutte, om man ønskede dyrkning af GMO'er.
Hun forstod, at problemet nu er det blokerende mindretal, og bad miljøministeren
uddybe, hvad der kommer til at ske.
Henrik Høegh
takkede for situationsrapporten og forstod, at vi afventede, hvad
den nye franske regering mener. Han spurgte, om vi er helt sikre på, at hvis der
kommer en sag i WTO, vil hele EU med Kommissionen i spidsen stå bag det
land, sagen drejer sig om.
Miljøministeren
svarede Pia Adelsteen, at en realistisk vurdering er, at nu har vi
som formandskab gjort alt, hvad vi overhovedet kunne, for at få brudt det bloke-
rende mindretal, hvilket der er stor anerkendelse af fra landene omkring os. Der
er nu kun et meget lille blokerende mindretal bestående af Belgien, Tyskland,
Storbritannien og Frankrig. Belgien flytter sig ikke. Tyskland har sagt, at de flytter
sig kun, hvis mindretallet bliver opløst. Hun havde haft kontakt til Storbritannien
og Frankrig og vidste, at der også havde været kontakter på højere niveau. Hun
mente, at hvis det ikke lykkes for det danske formandskab at komme igennem
med ændringen, vil Kommissionen begynde at godkende de 26 GMO'er, der lig-
ger ansøgninger om. Det gør, at de lande, der meget gerne vil have lov til at ved-
tage et forbud, er frustrerede.
Miljøministeren sagde til Henrik Høegh, at både Rådets og Kommissionens juridi-
ske tjeneste ikke vurderer, at de nu foreslåede regler er WTO-stridige, men skulle
der komme en sag, stiller hele Fællesskabet sig bag det land, der bliver ramt.
Pia Adelsteen
var bekymret over, at hvis det ikke lykkes at bryde det blokerende
mindretal, vil Kommissionen pr. 1. juli begynde at godkende de 26 GMO'er, som
har søgt om godkendelse. Hun spurgte, hvilken interesse de blokerende lande
kan have i at blokere, idet de jo bare kan sige ja til GMO'er, hvis de ønsker dem.
Miljøministeren
svarede, at en af de ting, der kunne gøre sig gældende er, at de
pågældende lande nok ikke ønskede en diskussion på hjemmebane af GMO'er-
ne. Det argument, de fremfører, er, at de mener, det vil gå ud over det indre mar-
ked, hvis nogle lande får mulighed for at forbyde GMO'er.
1337