EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 556: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 8/6-12

Europaudvalget 2011-12
EUU Alm.del Bilag 556
Offentligt

Europaudvalget

REFERAT

AF 35. EUROPAUDVALGSMØDE

Dato:

Tidspunkt:

Sted:

Til stede:

Fredag den 8. juni 2012

Kl. 7.00

Vær. 2-133

Eva Kjer Hansen (V) formand, Jens Joel (S), Sofie

Carsten Nielsen (RV), Lisbeth Bech Poulsen (SF), Nikolaj

Villumsen (EL), Erling Bonnesen (V), Lykke Friis (V),

Henrik Høegh (V), Pia Adelsteen (DF), Merete Riisager

(LA)

Fødevareminister Mette Gjerskov og klima-, energi- og

bygningsminister Martin Lidegaard

Desuden deltog:

Punkt 1. Rådsmøde nr. 3174 (landbrug og fiskeri) den 12. juni 2012 og

rådsmøde nr. 3176 (landbrug og fiskeri) den 18.-19. juni 2012

Fødevareministeren:

Forelæggelsen vedrører to rådsmøder, henholdsvis den

12. juni, hvor der er fiskerisager på dagsordenen, og den 18.-19. juni, hvor der er

landbrugs- og dyrevelfærdssager på dagsordenen. I har fået oversendt to separa-

te samlenotater.

Jeg starter med fiskerisagerne, hvor jeg forelægger én sag til forhandlingsoplæg

– det drejer sig om punktet vedrørende fiskeriprotokollen med Grønland. De øvri-

ge sager forelægger jeg til orientering.

Derefter går jeg videre med landbrugs- og dyrevelfærdssagerne, hvor alle sager

forelægges til orientering.

Rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 12. juni 2012

1. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om den fælles

markedsordning for fiskevarer og akvakulturprodukter



Generel indstilling

KOM (2011) 0416

Rådsmøde 3174 – bilag 1 (samlenotat side 3)

Udvalgsmødereferater:

Senest forelagt til forhandlingsoplæg i EUU 20/4-12, referatet er

endnu ikke omdelt

Rådsmøde 3161 – bilag 3 (beslutningsreferat vedr. rådsmøde

landbrug og fiskeri 26-27/4-12)

EUU alm. del (11) – bilag 443 (side 958, behandlet i EUU 16/3-

12)

Fødevareministeren:

Det bliver det sidste rådsmøde under dansk formandskab,

så det er her, vi skal samle op. Det er nu, vi skal have skrevet konklusionerne ind.

1351

EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 556: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 8/6-12

35. Europaudvalgsmøde 8/6-12

Det er nu, vi skal få overtalt Rådet til, at vi er kommet rigtigt, rigtigt langt – og få

skrevet det ned på papir, så vi har noget at give videre til Cypern, og så vi har

noget at give videre til forhandlingerne med Europa-Parlamentet.

Formandskabet forventer, at der på rådsmødet kan vedtages en generel indstil-

ling om forslaget om en ny markedsordning.

Der er kun enkelte udeståender, som særligt vedrører oplagringsstøtte og miljø-

mærkning.

I forhold til oplagringsstøtte har medlemsstaterne været delte i deres holdninger.

Regeringen støtter Kommissionens forslag om, at den hidtidige ordning med

udtag af fisk med offentlig støtte ophører, og at den økonomiske støtte til oplag-

ringsmekanismen udfases over 5 år.

Flere medlemsstater har stillet forslag om at introducere en miljømærkningsord-

ning i markedsordningen. Principielt er det min opfattelse, at frivillige mærknings-

ordninger bør overlades til private, og at frivillige mærkningsordninger for fisk i

givet fald bør dækkes af de horisontale mærkningsregler i fødevarelovgivningen.

Derfor er det ikke et ønske, som vi fra dansk side støtter.

Hvis der indføres minimumsregler om en frivillig miljømærkningsordning i mar-

kedsordningen, vil det også kunne have administrative konsekvenser, da ordnin-

gen kan indebære myndighedernes godkendelse og kontrol.

I det tilfælde, at Rådet ikke kan blive enigt om en kompromistekst og dermed

vedtage generel indstilling, vil formandskabet fremlægge en fremskridtsrapport,

der opsummerer status for forhandlingerne. Men jeg håber, det lykkes at nå frem

til et kompromis.

1352

EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 556: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 8/6-12

35. Europaudvalgsmøde 8/6-12

2. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om den fælles

fiskeripolitik



Generel indstilling

KOM (2011) 0425

Rådsmøde 3174 – bilag 1 (samlenotat side 9)

KOM (2011) 0425 – bilag 1 (henvendelse af 8/5-12 fra

Greenpeace)

KOM (2011) 0417 – bilag 2 (henvendelse af 9/8-11 fra Danmarks

Fiskeriforening)

KOM (2011) 0417 – bilag 1 (henvendelse af 7/7-11 fra

Greenpeace)

Udvalgsmødereferater:

Senest forelagt til forhandlingsoplæg i EUU 11/5-12, referat

endnu ikke omdelt

Rådsmøde 3165 – bilag 2 (beslutningsreferat vedr. rådsmøde

landbrug og fiskeri 14-15/5-12)

Behandlet i EUU 20/4-12, referat endnu ikke omdelt

EUU alm. del (11) – bilag 443 (side 955, behandlet i EUU 16/3-

12)

Fødevareministeren:

Også her skal der dragers konklusioner. Det er formand-

skabets forhåbning, at der også kan vedtages generel indstilling om grundforord-

ningen. Jeg tror og håber, der kan drages nogle konklusioner.

Her er dog også stadig nogle udeståender, som relaterer sig til nogle af de cen-

trale elementer i forslaget. Det gælder forbuddet mod discard, tidspunktet for

opnåelse af MSY – altså maksimalt bæredygtigt udbytte – regionalisering og de

flerårige forvaltningsplaner.

Forbuddet mod discard er jo et af de centrale elementer i reformen. Formandska-

bets kompromisforslag lægger op til, at der fastsættes tidsfrister for introduktion af

discardforbud i grundforordningen, men at forbuddet skal implementeres gennem

flerårige planer eller særlige planer om landingsforpligtelsen.

Med hensyn til MSY ser der ud til at være opbakning til formandskabets kompro-

misforslag om, at MSY skal opnås i 2015, hvor det er muligt, og senest i 2020 for

alle bestande. Det kan vi også støtte fra dansk side. Det er vigtigt, at der kommer

en konkret og fast slutdato.

Kompromiset indebærer, at i de blandede fiskerier skal målsætningen om MSY

nås for de vigtigste bestande, mens der for de andre bestande må træffes særlige

beskyttelsesforanstaltninger. Hvordan MSY-målsætningen så konkret skal hånd-

teres i blandede fiskerier, må adresseres i de flerårlige forvaltningsplaner, hvor

man forholder sig til de konkrete, enkelte fiskerier.

I forhold til regionalisering handler drøftelserne fortsat om en model for, hvordan

medlemsstaterne kan samarbejde regionalt. Som et kompromis har formandska-

1353

EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 556: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 8/6-12

35. Europaudvalgsmøde 8/6-12

bet foreslået, at medlemsstater i en region kan samarbejde om fælles anbefalin-

ger vedrørende især bevaringsforanstaltninger, som, hvis der opnås enighed om

sagen, sendes til Kommissionen, hvorefter Kommissionen kan vedtage disse

som delegerede retsakter eller gennemførelsesretsakter.

Vedrørende de flerårige forvaltningsplaner handler det om rammen for, hvilke

forvaltningselementer planerne skal indeholde. I hvilket omfang skal eksempelvis

MSY-mål være specificeret i de flerårige forvaltningsplaner? Dette skal ses i

sammenhæng med Rådets kompetence til efterfølgende at fastsætte de konkrete

TAC’er.

Det er generelt vores opfattelse, at Rådets og Europa-Parlamentets fælles opga-

ve bør være at beskæftige sig med principper og de strategiske rammer for regu-

leringerne, og der skal være en passende balance i detailniveauet i reglerne.

Et udestående er også, om der skal nedsættes flere nye rådgivende råd.

Det er vanskelige forhandlinger, som vi er i gang med, og der er tale om nogle

knaster, hvor der er en reel uenighed. Men vi håber fra formandskabets side, at

det kan lade sig gøre at samle medlemsstaterne og vedtage en generel indstilling.

Hvis det ikke er muligt, vil formandskabet fremlægge en fremskridtsrapport med

status for forhandlingssituationen.

Nikolaj Villumsen

pegede på, at nogle grønne organisationer efterlyste, hvilke

værktøjer man har til at implementere de gode intentioner, man har inden for

fiskeripolitikken.

Fødevareministeren

svarede Nikolaj Villumsen, at fonden nok er det vigtigste

værktøj. Der er fokus på akvakultur, og vi har også sat fokus på dataindsamling.

Fødevareministeren tilføjede, at nogle lande måske ser en interesse i ikke at vide

noget.

1354

EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 556: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 8/6-12

35. Europaudvalgsmøde 8/6-12

3. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om Den

Europæiske Hav- og Fiskerifond [til ophævelse af Rådets forordning

(EF) nr. 1198/2006 og Rådets forordning (EF) nr. 861/2006 og Rådets

forordning nr. XXX/2011 om integreret havpolitik]



Fremskridtsrapport

KOM (2011) 0804

Rådsmøde 3174 – bilag 1 (samlenotat side 21)

Udvalgsmødereferater:

Senest forelagt til forhandlingsoplæg i EUU 11/5-12, referat

endnu ikke omdelt

Rådsmøde 3165 – bilag 2 (beslutningsreferat vedr. rådsmøde

landbrug og fiskeri 14-15/5-12)

EUU alm. del (11) – bilag 443 (side 959, behandlet i EUU 16/3-

12)

Fødevareministeren:

Det sidste forslag i reformen af fiskeripolitikken er den

europæiske hav- og fiskerifond. Her vil formandskabet fremlægge en fremskridts-

rapport med en beskrivelse af forhandlingerne under det danske formandskab,

herunder de knaster der stadig udestår, for eksempel ophugningsstøtten.

Formandskabet har fremlagt udkast til kompromistekster på dele af forslaget,

mens andre dele af forslaget udskydes, blandt andet fordi det hænger meget tæt

sammen med andre reformforslag, især det horisontale forslag om fælles be-

stemmelser for de europæiske fonde og grundforordningens udformning. Det

bliver nu op til det cypriotiske formandskab at drive processen videre.

1355

EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 556: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 8/6-12

35. Europaudvalgsmøde 8/6-12

4. a) Forslag til Rådets afgørelse om indgåelse af en protokol om

fastsættelse af de fiskerimuligheder og den finansielle

modydelse, der er omhandlet i fiskeripartnerskabsaftalen mellem

Det Europæiske Fællesskab på den ene side og Danmarks

regering og Grønlands Landsstyre på den anden side

–

Tidlig forelæggelse

KOM (2012) 0247

Rådsmøde 3174 – bilag 1 (samlenotat side 29)

b) Forslag til Rådets afgørelse om undertegnelse på Den Europæi-

ske Unions vegne og midlertidig anvendelse af protokollen om

fastsættelse af de fiskerimuligheder og den finansielle mod-

ydelse, der er omhandlet i fiskeripartnerskabsaftalen mellem Det

Europæiske Fællesskab på den ene side og Danmarks regering

og Grønlands Landsstyre på den anden side, og

–

Tidlig forelæggelse

KOM (2012) 0248

Rådsmøde 3174 – bilag 1 (samlenotat side 29)

c) Forslag til Rådets forordning om tildeling af fiskerimuligheder i

medfør af protokollen til fiskeripartnerskabsaftalen mellem Det

Europæiske Fællesskab på den ene side og Danmarks regering

og Grønlands Landsstyre på den anden side.

–

Tidlig forelæggelse

KOM (2012) 0246

Rådsmøde 3174 – bilag 1 (samlenotat side 29)

Fødevareministeren:

Jeg orienterede tilbage i marts måned udvalget om, at der

var indgået en aftale om en ny fiskeriprotokol mellem EU og Grønland. Kommis-

sionen har netop fremsendt forslag til Rådet og Europa-Parlamentet med henblik

på endelig godkendelse af aftalen.

I forhold til den nuværende protokol er der tale om en mindre reduktion af EU’s

fiskerimuligheder, mens Grønland vil modtage samme beløb i årlig finansiel mod-

ydelse som hidtil afsat på EU-budgettet til den eksisterende aftale. Det er faktisk

17,8 mio. euro svarende til ca. 134 mio. kr. Så det er penge. Som noget nyt skal

det estimerede bidrag fra EU’s fiskere på 1,5 mio. euro årligt – svarende til ca. 11

mio. kr. – lægges oven i dette beløb. I alt indeholder den nye protokol således ca.

19,3 mio. euro, ca. 145 mio. kr.

De reducerede fiskerimuligheder og den mindre stigning i den finansielle kom-

pensation skal ses i lyset af den videnskabelige rådgivning og stigende referen-

cepriser for en række af de omfattede bestande.

1356

EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 556: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 8/6-12

35. Europaudvalgsmøde 8/6-12

Aftalen med Grønland er indgået inden for de generelle rammer for EU’s fiskeri-

partnerskabsaftaler med tredjelande, som vi jo har drøftet ved adskillige lejlighe-

der her.

Fra dansk side ser vi positivt på den indgåede aftale om en ny fiskeriprotokol

mellem EU og Grønland. Aftalen er vigtig, dels på grund af de fiskerimuligheder,

den indeholder, dels på grund af, at den bidrager til, at EU kan indgå aftaler i

Nordatlanten med Island, Norge og Færøerne.

Desuden lægger regeringen vægt på, at den nye protokol opfylder de generelle

principper om fiskeripartnerskabsaftaler, der fremgår af Rådets konklusioner om

fiskeripolitikkens eksterne dimension, som blev vedtaget på rådsmødet i marts i

år.

Regeringens forhandlingsoplæg går derfor ud på, at man fra dansk side tilslutter

sig udkastet til Kommissionens forslag.

Merete Riisager

konstaterede med glæde, at der er lagt op til en lettelse for reje-

fiskeriet.

Fødevareministeren

takkede for opbakningen.

Formanden

konkluderede, at der ikke var konstateret et flertal imod regeringens

forhandlingsoplæg, idet ingen partier havde udtrykt sig imod det.

1357

EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 556: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 8/6-12

35. Europaudvalgsmøde 8/6-12

Rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 18.-19. juni 2012

1. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om støtte til

udvikling af landdistrikterne fra Den Europæiske Landbrugsfond for

Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL)



Orienterende debat

KOM (2011) 0627

Rådsmøde 3176 – bilag 1 (samlenotat side 4)

KOM (2011) 0627 – bilag 2 (henvendelse af 5/12-11 fra

Økologisk Landsforening)

EUU alm. del (11) – bilag 30 (henvendelse af 13/10-11 fra

Concord Danmark)

EU-note (11) – E 11 (notat af 8/11-11 om reform af

landbrugspolitikken)

Udvalgsmødereferater:

Senest behandlet i EUU 11/5-12, referat endnu ikke omdelt

EUU alm. del (11) – bilag 365 (side 534, behandlet i EUU 9/12-

11)

Fødevareministeren:

På rådsmødet skal vi have en drøftelse af centrale emner i

forslaget om landdistriktspolitikken. Der vil generelt være fokus på, hvordan vi

optimerer landdistriktspolitikkens indsatser inden for miljø, natur og klima.

En mulighed kunne være at gøre det juridisk bindende for medlemsstaterne at

bruge mindst 25 pct. af landdistriktsmidlerne til indsatser inden for miljø, økologi

og klima. I Kommissionens forslag står målsætningen om de 25 pct. i en af for-

slagets betragtninger, men vi støtter, at målsætningen styrkes ved at blive flyttet

ind i selve forslaget, så den bliver juridisk bindende. Det er i øvrigt den danske

holdning, at det skal være muligt at bruge alle landdistriktsmidlerne på miljø-,

klima- og naturforanstaltninger, hvis man måtte ønske det.

En anden mulighed kunne være at fastsætte en højere EU-medfinansieringssats

til foranstaltninger rettet mod miljø, natur og klima – altså at EU finansierer en

større del. Som udgangspunkt foreslår Kommissionen, at EU medfinansierer 50

pct. af udgifterne til landdistriktspolitikken, men der gives mulighed for en højere

medfinansiering til visse formål. Jeg synes, det er oplagt, at vi bruger denne mu-

lighed på miljø- og klimaindsatser og hæver EU’s medfinansieringssats, gerne op

til 100 pct. – altså uden udgifter for medlemslandene.

1358

EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 556: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 8/6-12

35. Europaudvalgsmøde 8/6-12

2. Reformpakke om den fælles landbrugspolitik



Fremskridtsrapport

I. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om

fastsættelse af regler for direkte betalinger til landbrugere under

støtteordninger inden for rammerne af den fælles landbrugspolitik

KOM (2011) 0625

Rådsmøde 3176 – bilag 1 (samlenotat side 20)

KOM (2011) 0625 – bilag 2 (henvendelse af 9/11-11 fra Concord

Danmark)

KOM (2011) 0625 – svar på spørgsmål 1

EU-note (11) – E 11 (EU-note af 8/11-11 om reform af den fælles

landbrugspolitik)

EUU alm. del (11) – bilag 88 (henvendelse af 10/11-11 fra

Mellemfolkeligt Samvirke)

Udvalgsmødereferater:

Senest behandlet i EUU 11/5-12, referat endnu ikke omdelt

Behandlet i EUU 20/4-12, referat endnu ikke omdelt

EUU alm. del (11) – bilag 225 (side 222, behandlet i EUU 11/11-

11)

II. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om en

fælles markedsordning for landbrugsprodukter

(fusionsmarkedsordningsforordningen)

Forslag til Rådets forordning om foranstaltninger til fastsættelse

af støtte og restitutioner i forbindelse med den fælles

markedsordning for landbrugsprodukter

KOM (2011) 0626 og KOM (2011) 0629

Rådsmøde 3176 – bilag 1 (samlenotat side 37)

EU-note (11) – E 11 (note af 8/11-11 om reform af

landbrugspolitikken)

EUU alm. del (11) – bilag 30 (henvendelse af 13/10-11 fra

Concord Danmark)

Udvalgsmødereferat:

EUU alm. del (11) – bilag 419 (side 648, senest behandlet i EUU

20/1-12)

1359

EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 556: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 8/6-12

35. Europaudvalgsmøde 8/6-12

III. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om støtte til

udvikling af landdistrikterne fra Den Europæiske Landbrugsfond

for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL)

KOM (2011) 0627

Rådsmøde 3176 – bilag 1 (samlenotat side 4)

KOM (2011) 0627 – bilag 2 (henvendelse af 5/12-11 fra

Økologisk Landsforening)

EUU alm. del (11) – bilag 30 (henvendelse af 13/10-11 fra

Concord Danmark)

EU-note (11) – E 11 (notat af 8/11-11 om reform af

landbrugspolitikken)

Udvalgsmødereferater:

Senest behandlet i EUU 11/5-12, referat endnu ikke omdelt

EUU alm. del (11) – bilag 365 (side 534, behandlet i EUU 9/12-

11)

IV. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om

finansiering, forvaltning og overvågning af den fælles

landbrugspolitik

KOM (2011) 0628

Rådsmøde 3176 – bilag 1 (samlenotat side 48)

EUU alm. del (11) – bilag 30 (henvendelse af 13/10-11 fra

Concord Danmark)

EU-note (11) – E 11 (notat af 8/11-11 om reform af

landbrugspolitikken)

Udvalgsmødereferater:

Senest behandlet i EUU 11/5-12, referat endnu ikke omdelt

EUU alm. del (11) – bilag 127 (side 54, senest behandlet i EUU

14/10-11)

V. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om

ændring af Rådets forordning nr. 73/2009 for så vidt angår

anvendelsen af direkte betalinger til landbrugere for 2013

KOM (2011) 0630

Rådsmøde 3176 – bilag 1 (samlenotat side 58)

EUU alm. del (11) – bilag 30 (henvendelse af 13/10-11 fra

Concord Danmark)

EU-note (11) – E 11 (notat af 8/11-11 om reform af

landbrugspolitikken)

Udvalgsmødereferat:

EUU alm. del (11) – bilag 443 (FO side 965, forelagt til

forhandlingsoplæg 16/3-12)

1360

EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 556: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 8/6-12

35. Europaudvalgsmøde 8/6-12

VI. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om

ændring af Rådets forordning nr. 1234/2007 for så vidt angår

enkeltbetalingsordningen og støtte til vinavlere

KOM (2011) 0631

Rådsmøde 3176 – bilag 1 (samlenotat side 61)

EU-note (11) – E 11 (notat af 8/11-11 om reform af

landbrugspolitikken)

EUU alm. del (11) – bilag 30 (henvendelse af 13/10-11 fra

Concord Danmark)

Udvalgsmødereferater:

EUU alm. del (11) – bilag 443 (side 968, senest behandlet i EUU

16/3-12)

Fødevareministeren:

Det er formandskabets intention at præsentere en samlet

fremskridtsrapport for alle syv forslag, der indgår i reformen af landbrugspolitik-

ken.

Formandskabet vil i fremskridtsrapporten gøre status over forhandlingssituatio-

nen, inden det cypriotiske formandskab tager over. Fremskridtsrapporten vil være

suppleret af de konkrete ændringsforslag, som formandskabet har fremsat. Jeg

vil nævne nogle udvalgte emner fra fremskridtsrapporten:

I forhold til forslaget om direkte støtte vil der stadig være behov for at drøfte

"greening". Det er især spørgsmålet om, hvordan vi sikrer den fleksibilitet i ord-

ningen, som medlemsstaterne efterspørger.

Set fra dansk side er det vigtigt, at vi med reformen sikrer en reel "greening" af

landbrugspolitikken og ikke blot skaber yderligere bureaukrati. Derfor mener vi, at

det skal være muligt at lave målrettede regionale indsatser. Flere andre med-

lemsstater lægger også vægt på, at dele af miljøfokusområderne kan udlægges

samlet. Det er de 7 pct., vi taler om her.

Jeg vil i øvrigt gerne slå fast, at idéen om, at medlemsstaterne kan vælge at over-

føre 10 pct. af den direkte støtte i søjle I til landdistriktspolitikken i søjle II, fremgår

af Kommissionens forslag. Fra dansk side foreslår vi, at medlemsstater, der bru-

ger denne mulighed og målretter midlerne til miljø- og klimatiltag under landdi-

striktsprogrammet, automatisk har opfyldt kravene om "greening" – det vil sige at

hele medlemsstaten er "green by definition", ligesom hvis man var 100 pct. øko-

logisk.

Når det gælder forslaget om intern udjævning af støtten – altså i den enkelte

medlemsstat – finder mange medlemsstater, at der bør være mere fleksibilitet for

den enkelte medlemsstat i forhold til, om støtten skal udjævnes, og i hvilket tempo

det i givet fald skal ske. Det er vi enige i fra dansk side.

Jeg vil også nævne definitionen af begrebet ”aktiv landbruger”. Det er lykkedes at

få det afburaukratiseret noget. Der har vist sig at være bred opbakning til for-

mandskabets forslag om, at fokus skal være på, om arealet anvendes eller kan

anvendes til landbrugsproduktion, i stedet for at medlemsstaterne skal kontrollere,

hvor stor en andel af landbrugerens samlede indtægter der stammer fra ikke-

1361

EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 556: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 8/6-12

35. Europaudvalgsmøde 8/6-12

landbrugsaktiviteter. Det ville give et bureaukratisk mareridt, hvis jeg skal sige,

hvad jeg mener om den sag.

I forslaget om landdistriktspolitikken har der været fokus på at skabe forenkling og

fleksibilitet i forordningens anvendelse. Et af de større udeståender er spørgsmå-

let om, hvordan natur-, miljø- og klimatiltag i søjle II påvirkes af de nye krav til

"greening" i søjle I.

Et flertal af medlemsstater synes, at MVJ-ordningerne under søjle II ikke skal

påvirkes af "greening". Det er vi ikke enige i fra dansk side, fordi vi kan risikere, at

det medfører dobbeltkompensation. Det er min holdning, at "greening" også skal

være med til at hæve indsatsen i søjle II.

Vedrørende forslaget om markedsordningen vil jeg nævne, at der er mange med-

lemsstater, som finder, at muligheder for opkøb til intervention skal forbedres, og

at det skal ske til øgede priser. Det er vi ikke enige i fra dansk side. Men det er et

emne, som vi forventer at komme til at drøfte i tiden fremover, da Europa-Parla-

mentet også ventes at have fokus på dette.

I forslaget om den horisontale forordning – som vedrører finansiering, forvaltning

og overvågning af landbrugspolitikken – har der i høj grad været fokus på at nå

frem til en enklere administration af EU’s landbrugspolitik.

Forenkling af landbrugspolitikken, både for landbrugere og myndigheder, har

længe været en generel prioritet, som vi har haft sammen med de andre med-

lemsstater, hvilket også afspejles i formandskabsteksterne.

Vi er nu for alvor kommet i gang med forhandlingerne om fremtidens landbrugs-

politik, men der er stadig et stykke vej til målet. Der vil ske ændringer undervejs,

ikke mindst når Europa-Parlamentet kommer med sin udtalelse. Et første udkast

hertil forventes inden for kort tid. Vi må også forvente, at indholdet i de flerårige

finansielle rammer vil få stor betydning for forhandlingerne om landbrugspolitik-

ken. Den endelige vedtagelse forventes under det irske formandskab i 1. halvår

2013.

Erling Bonnesen

pegede på, at det nogle steder i pressen havde forlydt, at rege-

ringen ville foreslå, at det enkelte land særskilt skulle have mulighed for ekstra at

omlægge 10 pct., altså komme op på 20 pct. Det ville han bede fødevareministe-

ren om at afkræfte.

I samlenotatet står der, at EU-landene fremover skal kunne overføre 10 pct. af

den direkte støtte til søjle II. Det vil sige, de får en mulighed for det. Hvis det

kommer på plads, skal der i givet fald ydes en medfinansiering. Men hvad er kon-

sekvenserne, hvis det enkelte land ikke benytter sig af det? Han gik ud fra, at

man ikke bare kunne køre videre som hidtil og yde en landbrugsstøtte af den

samme størrelse som i dag.

Erling Bonnesen slog fast, at det helt afgørende er, at der skal være lige vilkår for

landene, så det næste formandskab kan få afsluttet landbrugsforhandlingerne.

I samlenotatet står der, at regeringen mener, EU-landene skal kunne anvende

hele den tildelte landdistriktskonvolut på miljø-, klima- og naturforanstaltninger

1362

EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 556: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 8/6-12

35. Europaudvalgsmøde 8/6-12

uden krav om national medfinansiering. Hvis man tager de europæiske briller på,

kan man imidlertid godt spørge, om det vil være klogt, for så vil der faktisk komme

mindre ud af det for så vidt angår indsatsen for klima-, miljø- og naturformål.

Med hensyn til udjævning pointerede Erling Bonnesen, at der skal tages hensyn

til de enkelte landes omkostningsniveauer, som jo er meget forskellige.

Pia Adelsteen

bad fødevareministeren uddybe det, hun sagde om, at hun kunne

forestille sig, der var mere medfinansiering i forhold til visse formål.

Der står i samlenotatet, at man kan få op til 85 pct. fra EU i de mindre udviklede

regioner. Hun ville gerne have en definition af, hvilke området det drejer sig om på

EU-plan.

Henrik Høegh

roste fødevareministeren for, at det i relation til begrebet "aktiv

landmand" var lykkedes at få igennem, at man skal kigge på arealanvendelsen.

Han spurgte, om der var noget om, at man ville lave en negativliste, som præcise-

rede, at der var nogle arealer, det var udelukket at få støtte til.

Han bad fødevareministeren repetere, hvordan det går med forhandlingerne om

"greening", idet han pegede på, at kravet om de 7 pct. ikke bør gælde den enkelte

ejendom, men må stilles på kommunalt, regionalt eller nationalt niveau.

Fødevareministeren

præciserede i svaret til Erling Bonnesen, at det handler om

de 10 pct., som Kommissionen i forvejen har foreslået mulighed for at overflytte.

Der er ikke tale om ekstra 10 pct. Vi siger, at hvis man overfører 10 pct., er land-

bruget "green by definition", men det ser det ikke ud til, at der er tilslutning til fra

de andre landes side.

I anledning af Erling Bonnesens udtalelse om lige konkurrencevilkår pegede fø-

devareministeren på, at vi får nye regler om svineproduktion pr. 1. januar. Heldig-

vis ser det ud som om det går den vej, Danmark ønsker. Vi skal ikke sænke må-

lene; de andre lande skal hæve deres mål.

Det bliver nok ikke til, at der bliver 100 pct. medfinansiering, når det drejer sig om

klima og miljø, men det er meget vigtigt for os, at en del af landdistriktsmidlerne

kommer til at gå til klima og miljø. Derfor er vi optaget af, at så meget som muligt

bliver til den høje sats.

Med hensyn til udjævning mellem medlemslandene handler det om, at der skal

overføres penge fra nogle af de gamle til nogle af de nye lande. Vi er stærkt opta-

get af, at det blive så retfærdigt som muligt. Fødevareministeren tilføjede, at det

ikke bliver noget, landbrugsministrene kommer til at træffe beslutning om. Det

sker i forbindelse med det store budget, som det i Danmark er europaministeren,

der tager sig af.

Fødevareministeren svarede Pia Adelsteen, at "visse formål" gik på klima-, miljø-

og naturtiltag.

Det bliver diskuteret rigtigt meget, hvordan man skal definere "mindre udviklede

regioner", men ministeren kunne oplyse, at der ikke fandtes regioner i Danmark,

som ville leve op til definitionen.

I relation til begrebet "aktiv landmand" sagde fødevareministeren til Henrik Hø-

egh, at det er vigtigt, at vi får fjernet noget af bureaukratiet. Det vigtige er ikke, om

1363

EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 556: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 8/6-12

35. Europaudvalgsmøde 8/6-12

landmanden er 100 pct. landmand, men om arealet 100 pct. anvendes til land-

brug. Der er en idé om at lave en negativliste. Hun regnede med, at det bliver

frivilligt.

Der er tre elementer i "greening". Det handler om at udtage 7 pct. som miljøfo-

kusområder, mere vedvarende græs og afgrødediversifikation. Fødevareministe-

ren præciserede, at det sidste ikke handler om rotation, men om at man skal have

tre afgrøder på en gang. Mange af disse krav er stillet for at gøre det nemmere at

kontrollere, men til gengæld er det besværligt for landmændene. Vi arbejder imid-

lertid benhårdt på at gøre det mere fleksibelt. Derudover arbejder vi på at få flere

ting ind. Lige nu drejer det sig om en ordning med certificering af landmænd, som

har gjort en hel masse ting, der gavner miljøet. Vi prøver få at få ordningen med

vedvarende græs udvidet. Med hensyn til de 7 pct. prøver vi på at få kravet til ikke

at gælde den enkelte bedrift, måske en fift-fifty-ordning hvor halvdelen skal ligge

på bedriften og halvdelen regional, men vi er ikke nået til nogen endelig konklusi-

on endnu. I forhold til afgrødediversifikationen prøver vi at få hævet grænsen for,

hvilke brug der skal være omfattet. Oprindelig var det 3 hektar, nu er det 10 hek-

tar, men vi prøver at få grænsen sat yderligere op. I øvrigt arbejder også Europa-

Parlamentet på, at det kun er de større bedrifter, der skal overholde kravet.

1364

EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 556: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 8/6-12

35. Europaudvalgsmøde 8/6-12

3. Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet og Rådet om

det europæiske innovationspartnerskab om landbrugets

produktivitet og bæredygtighed



Rådskonklusioner

KOM (2012) 0079

Rådsmøde 3176 – bilag 1 (samlenotat side 64)

Udvalgsmødereferat:

Senest behandlet i EUU 25/5-12, under rådsmøde 3169 –

konkurrenceevne, referat endnu ikke omdelt

Fødevareministeren:

Vi bakker fra dansk side op om rådskonklusionerne, der

understøtter grøn innovation og teknologisk udvikling i landbrugs- og fødevare-

sektoren. Det er der brug for.

1365

EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 556: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 8/6-12

35. Europaudvalgsmøde 8/6-12

4. Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet og Det

Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg om Den Europæiske

Unions strategi for dyrebeskyttelse og dyrevelfærd (2012-2015),

Beretning fra Kommissionen til Europa-Parlamentet og Rådet om

virkningen af Rådets forordning nr. 1/2005 om beskyttelse af dyr

under transport



Rådskonklusioner

KOM (2012) 0006 og KOM (2011) 0700

Rådsmøde 3176 – bilag 1 (samlenotat side 68)

Udvalgsmødereferat:

EUU alm. del (11) – bilag 419 (side 651, senest behandlet i EUU

20/1-12)

Fødevareministeren:

Formandskabet har fremlagt forslag til rådskonklusioner

om dyrevelfærd.

Konklusionerne bygger på Kommissionens rapport om virkningen af transportfor-

ordningen fra november 2011 samt Kommissionens meddelelse om en dyrevel-

færdsstrategi for 2012-2015, som den fremlagde i januar 2012.

Rådskonklusionerne udtrykker generel tilfredshed med de initiativer, som Kom-

missionen har fremlagt i sin dyrevelfærdsstrategi og rapport om transportforord-

ningen.

Derudover er der støtte til Kommissionens initiativer for at forbedre efterlevelsen

af de nuværende regler på dyrevelfærdsområdet. Det var en af de ting, som var

utroligt vigtig for dansk landbrug. Da vi overholder reglerne, er det vigtigt for kon-

kurrenceevnen, at de andre lande også overholder reglerne.

De konkrete elementer i udkastet til rådskonklusioner fremgår af det oversendte

samlenotat.

Med hensyn til regeringens holdning kan jeg sige, at i forbindelse med arbejdet

med rådskonklusionerne har man fra dansk side haft ambitiøse målsætninger. Vi

ville meget gerne have håndfaste konklusioner på transportområdet.

Flere af disse målsætninger er opnået, idet Rådet blandt andet opfordrer Kom-

missionen til at fastsætte regler om arealkrav for svin og indvendige højdekrav

samt iværksætte tiltag til forbedring af navigationssystemerne.

Jeg må sige, at det desværre ikke har været muligt at få opbakning i Rådet til at

opfordre Kommissionen til at iværksætte en egentlig revision af transportforord-

ningen. Vi ville meget gerne have kunnet fastsætte en maksimal transporttid for

slagtedyr.

Helt grundlæggende mener regeringen, at der er behov for at højne velfærden for

dyr, der transporteres, og selv om konklusionerne ikke indeholder en opfordring

om revision af reglerne – det har vi ikke kunnet opnå et kompromis om – mener

1366

EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 556: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 8/6-12

35. Europaudvalgsmøde 8/6-12

jeg faktisk, at konklusionerne vil være med til at sikre, at der holdes fokus på om-

rådet, samtidig med at konklusionerne vil kunne medføre egentlige og reelle for-

bedringer på området. Det er et skridt i den rigtige retning med hensyn til at for-

bedre dyrenes velfærd under transport. På den baggrund lægger regeringen op til

at støtte rådskonklusionerne.

Pia Adelsteen

var glad for det, fødevareministeren sagde om, at regeringen

ønskede at få transporttiden sat ned. Nogen lande siger, at når man sender slag-

tedyrene af sted over lange afstande, er det fordi vi i Danmark stiller flere krav,

end man gør i de andre EU-lande. Hun mente, man måtte have de samme krav i

alle lande.

Nikolaj Villumsen

nævnte, at det var lykkedes Dan Jørgensen at aflevere en

masse underskrifter på kravet om en maksimal transporttid på 8 timer, hvilket ville

mindske lidelserne for dyrene og ville sikre arbejdspladser. Der er mange svin,

der bliver kørt ud af Danmark og slagtet andre steder, fordi lønningerne dér er

lavere, og arbejdsforholdene er dårligere.

Fødevareministeren

sagde, at med hensyn til burhøns overholder vi reglerne i

Danmark, og Kommissionen har optrådt ualmindelig handlekraftigt, idet den har

sendt åbningsskrivelser til 14 medlemslande i samme anledning.

Hun nævnte i anledning af Pia Adelsteens spørgsmål, at det danske formand-

skab har haft fuld fokus på, at det er vigtigt for vor kødeksport, at vi har en høj

kødkontrol. Vi vil gerne effektivisere den, fordi nogle af de ting, der var vigtige for

10-20 år siden, ikke er det mere. Vi har holdt en stor konference i Udenrigsmini-

steriet med deltagelse fra hele verden. Danmark har en enorm konkurrencefordel

f.eks. på det japanske marked, fordi vi har en høj kødkontrol.

Fødevareministeren sagde til Nikolaj Villumsen, at vi under det danske formand-

skab har arbejdet benhårdt på dyrevelfærden. Vi har bl.a. holdt en stor konferen-

ce, hvor hun havde sagt til sine kolleger, at 1 million underskrifter da gør et stort

indtryk. Hun mente, det længste, vi kan komme, er de konklusioner, som vi har

foreslået, men de er ikke helt på plads endnu.

Merete Riisager

spurgte generelt om ministerens erkendelser i forhold til forskel-

le mellem landene med hensyn til konkurrencefordele og implementering også

ville føre til, at vi fra dansk side ville være mere opmærksomme på hvordan andre

lande implementerede, og hvordan vi selv implementerer set i lyset af andre lan-

des implementering.

Fødevareministeren

svarede, at det jo er Kommissionen som overvåger, hvor-

dan landene implementer EU-lovgivning.

1367

EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 556: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 8/6-12

35. Europaudvalgsmøde 8/6-12

5. Forslag til Rådets afgørelse om fastlæggelse af Den Europæiske

Unions holdning for så vidt angår visse resolutioner, som skal til

afstemning inden for rammerne af Den Internationale

Vinorganisation (OIV)



Vedtagelse

KOM (2012) 0192

Rådsmøde 3176 – bilag 1 (samlenotat side 75)

Fødevareministeren:

Her henviser jeg til samlenotatet.

1368

EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 556: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 8/6-12

35. Europaudvalgsmøde 8/6-12

6. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ikke-

kommerciel transport af selskabsdyr

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af

Rådets direktiv 92/65/EØF for så vidt angår de

dyresundhedsmæssige betingelser for samhandel inden for Unionen

med og indførsel til Unionen af hunde, katte og fritter



Tidlig forelæggelse

KOM (2012) 0089 og KOM (2012) 0090

Rådsmøde 3176 – bilag 1 (samlenotat side 78)

Fødevareministeren:

Forslaget fastsætter de dyresundhedsmæssige betingel-

ser, der skal gælde ved ikke-kommerciel transport af selskabsdyr – det vil sige

kæledyr – over landegrænser, blandt andet krav til id-mærkning og identifikati-

onsdokument. Der fastsættes også regler for den kontrol, der skal finde sted i

forbindelse med transport over landegrænser. Forslaget sigter på at gøre det

lettere for private at rejse med deres kæledyr. Regeringen forholder sig generelt

positivt til forslaget.

Pia Adelsteen

pegede på, at selskabsdyr udover hunde og katte også er trope-

fisk, og spurgte, hvordan man forestiller sig en id-mærkning af tropefisk.

Fødevareministeren

troede ikke, man ville stille krav om øremærkning af trope-

fisk, men der skal laves nogle gennemførelsesbestemmelser, hvor Kommissio-

nen må tage stilling til, hvordan man kan kontrollere tropefisk.

1369

EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 556: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 8/6-12

35. Europaudvalgsmøde 8/6-12

8. Siden sidst – uformelt rådsmøde

Fødevareministeren:

Jeg ville vældig gerne orientere en hel masse om det

uformelle rådsmøde, som gik fantastisk godt, men det tror jeg ikke rigtig tiden

tillader her til morgen. Det vil jeg gerne underholder jer med en anden gang.

1370

EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 556: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 8/6-12

35. Europaudvalgsmøde 8/6-12

Punkt 2. Rådsmøde nr. 3173 (miljø - klimadelen) den 11. juni 2012

Klimaministeren:

Jeg vil forelægge emnerne på både klimadelen af miljøråds-

mødet, som finder sted på mandag den 11. juni, og punkterne for energirådsmø-

det, som finder steds den 15. juni. Begge er spændende møder med tunge dags-

ordenspunkter for det danske formandskab. Det er samtidig de to sidste rådsmø-

der under det danske formandskab.

1. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse om

regnskabsregler og handlingsplaner vedrørende

drivhusgasemissioner og optag i forbindelse med aktiviteter, der

vedrører arealanvendelse, ændret anvendelse og skovbrug

(LULUCF)



Orienterende debat

KOM (2012) 0093

Rådsmøde 3173 – bilag 2 (samlenotat side 2)

Klimaministeren:

På det forestående miljørådsmøde vil jeg foranledige en ori-

enteringsdebat om Kommissionens forslag for ensartede EU-regler for, hvordan

medlemslandene skal opgøre drivhusgasudledninger og optag fra skovene, land-

brugsarealer og vådområder. Det er det, der i "folkemunde" i EU hedder LU-

LUCF.

Kommissionens forslag indeholder ikke i sig selv nye klimamål, men lægger op til

en mere omfattende og synlig opgørelse af bidraget fra sektoren.

Helt overordnet finder regeringen, det er vigtigt, at jordbrugssektoren får incita-

ment til at indtænke klimaet. Og det er regeringens vurdering, at der er behov for

klarere og obligatoriske regler på området for at sikre den fortsatte miljømæssige

integritet af EU's klima- og energipolitik.

Samtidig er det vigtigt at fastholde, at sektoren ikke medregnes til opfyldelse af

EU’s 2020 mål med det nuværende reduktionsmål på 20 pct. Men at det kan

være relevant, hvis EU øger ambitionsniveauet på et senere tidspunkt.

1371

EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 556: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 8/6-12

35. Europaudvalgsmøde 8/6-12

2. Køreplan for omstilling til en konkurrencedygtig

lavemissionsøkonomi i 2050



præsentation af status



(Mulig) Rådskonklusioner

Rådsmøde 3173 – bilag 4 (supplerende samlenotat side 2)

Klimaministeren:

Efter anmodning fra et medlemsland har vi sat et informati-

onspunkt om Kommissionens "low-carbon economy roadmap 2050" på dagsor-

denen til miljørådsmødet.

Jeg vil på mødet kort orientere om, at situationen sådan set grundlæggende ikke

er ændret. 26 ministre bakkede på miljørådsmødet i marts op om formandskabets

konklusioner om milepæle for EU's drivhusgasudledning for 2030 og 2040. Sådan

er det stadig væk. Desværre har vi ikke fået overbevist det sidste land endnu.

Jeg vil ligeledes kort orientere om miljøministrenes frugtbare diskussion på det

uformelle møde i Horsens i april, hvor der var stor opbakning til, at ETS fortsat

skal være hjørnestenen i EU's strategi hen imod en lavemissionsøkonomi.

1372

EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 556: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 8/6-12

35. Europaudvalgsmøde 8/6-12

3. Eventuelt – klimafinansiering

Klimaministeren:

Jeg vil under frokosten – som jo er uformel – lægge op til en

debat om klimafinansiering. Det skyldes, at når vi skal til Dohamøde i slutningen

af året, håber vi på, at vi kan få et mandat med fra Økofin i forhold til klimafinan-

siering efter 2012. Det håber jeg, jeg kan blive enig med mine kolleger om, at vi

prøver at fremme i vores respektive regeringer.

1373

EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 556: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 8/6-12

35. Europaudvalgsmøde 8/6-12

Punkt 3. Rådsmøde nr. 3175 (transport, telekommunikation og energi –

energi) den 15. juni 2012

1. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om

transeuropæisk infrastruktur og om ophævelse af Beslutning

1364/2006



Fremskridtsrapport

KOM (2011) 0658

Rådsmøde 3175 – bilag 1 (samlenotat side 2)

KOM (2011) 0658 – bilag 2 (henv. fra NOAH af 28/5-12)

Udvalgsmødereferater:

EUU alm. del (11) – bilag 437 (side 783, senest behandlet i EUU

10/2-12)

Klimaministeren:

I forhold til energirådsmødet vil jeg lægge ud med forordnin-

gen om transeuropæisk energiinfrastruktur, hvor formandskabet fremlægger en

fremskridtsrapport.

Sagen forhandles fortsat i Rådets energiarbejdsgruppe. Men da det ikke kan

afvises, at der rent faktisk skal træffes en beslutning om forslaget inden næste

energirådsmøde i november 2012, forelægger jeg allerede nu sagen her med

henblik på et forhandlingsoplæg for Europaudvalget.

Forslaget lægger op til at reducere eksisterende regulatoriske barrierer for projek-

ter af fælles europæisk interesse, og det lægger desuden op til, at Kommissionen

i perioden 2014-2020 kan yde økonomisk støtte til særligt prioriterede energipro-

jekter.

Regeringen støtter generelt Kommissionens forslag og lægger især vægt på:

1. At infrastrukturpakken understøtter EU's køreplan for omstilling til en lavemis-

sionsøkonomi i 2050, herunder en højere prioritering af de grønne elementer,

som kan bidrage til opfyldelsen af både 2020 og 2050 målsætningerne.

2. At investeringer i energiinfrastruktur som udgangspunkt skal være drevet af

markedet, så det kun vil være et begrænset antal projekter af strategisk regi-

onalpolitisk interesse – særligt af hensyn til integration af vedvarende energi

og forsyningssikkerheden – der kan modtage støtte.

3. At udvælgelsen af projekter bør baseres på anvendelse af cost-benefit analy-

ser og samfundsøkonomisk tilgang på regionalt niveau og så vidt muligt også

omfatte relevante lokale alternativer og et europæisk perspektiv.

4. Det er vigtigt for regeringen, at der med forslaget ikke skabes nye væsentlige

administrative byrder – også i lyset af de gode erfaringer fra ubureaukratisk

samarbejde vi har i udviklingen af det nordiske elmarked.

1374

EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 556: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 8/6-12

35. Europaudvalgsmøde 8/6-12

Nikolaj Villumsen

sagde, at for Enhedslisten var det afgørende, om regeringen

ville arbejde imod olie- og CO

-lagring, som bl.a. NOAH, Det Økologiske Råd,

Greenpeace og WWF havde kritiseret.

Merete Riisager

havde en grundlæggende positiv indstilling over for en priorite-

ring af infrastruktur, men var bekymret for risikoen for øget bureaukratisering.

Hun spurgte, hvordan man kan sikre, at forbrugerne kan vælge udbydere og

energiformer. Hun tilføjede, at i Danmark er der forbrugere, der bliver tvunget til at

vælge en bestemt energiform.

I samlenotatet står der, at visse projekter af fælles interesse vil kunne opnå finan-

siel bistand under det nyt finansieringsinstrument Connecting Europe faciliteten.

Hun spurgte, hvad der præcist menes med det.

Pia Adelsteen

bad klimaministeren uddybe det, der står om, at det er Kommissi-

onen, der skal godkende projekterne, men at nationale myndigheder skal overvå-

ge godkendelserne.

Der står i samlenotatet, at vi ønsker en hurtigere beslutningsprocedure, men at

man skal tage hensyn til de vanskelige politiske processer, der finder sted i natio-

nalstaterne. Hvad mener regeringen egentlig?

Eva Kjer Hansen

gjorde opmærksom på, at Venstre gerne ser, at Connecting

Europe faciliteten bliver så stærk som overhovedet mulig. I hvert fald er det ikke

et punkt, hvor man skal spare.

Hun ville gerne vide, hvad der kommer til at ske i forbindelse med et muligt forlig

med hensyn til energieffektiviseringsdirektivet.

Klimaministeren

svarede Nikolaj Villumsen vedrørende CCS-teknologien, at

regeringen har en reservation lige præcis hvad angår infrastruktur og CO

-lagring.

Men der skal jo foretages en samlet afvejning.

Det er klart, at det er vigtigt at få fjernet det massive bureaukrati, man møder, hvis

man vil bygge en ledning fra et land til et andet, sagde klimaministeren til Merete

Riisager.

Når det drejer sig om forbrugernes frie valg, bevæger vi os ind i det komplekse

samspil, der er mellem EU-regulering og nationalstatens frihed til at bestemme,

hvilket energimiks man foretrækker – f.eks. atomkraft i Frankrig og vedvarende

energi i Danmark. Vi er ved at opbygge et fælles europæisk samarbejde. Bevæ-

gelsen går i retning af større liberalisering, men det indebærer også, at det vil

blive sværere for forbrugerne at se, hvor de får strømmen fra.

Med hensyn til landenes overvågning sagde klimaministeren til Pia Adelsteen, at

Kommissionen fastsætter de overordnede kriterier for, hvad EU's pengekasse

skal bruges til, men der skal i hvert land være en myndighed, som har ansvaret

for at sørge for, at lyset rent faktisk tænder, idet man skal tage hensyn til de net,

der er i det pågældende land. Kommissionen har ikke ekspertise i de nationale

systemer og derfor laver man denne arbejdsdeling.

Han var enig med Eva Kjer Hansen i, at selv om vi er strammere med hensyn til

det samlede EU-budget, så er energi og transport områder, vi skal prioritere.

1375

EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 556: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 8/6-12

35. Europaudvalgsmøde 8/6-12

Med hensyn til energieffektiviseringsdirektivet sagde klimaministeren, at den be-

rømte artikel 6 indfører en forpligtelse for energiselskaberne til at spare 1,5 pct.

hvert år, men da mange lande er skeptiske heroverfor og har haft mange forskel-

lige ønsker til undtagelser, der ville være blevet helt virkningsløst, hvis alle havde

fået deres undtagelser. I stedet har vi lavet det lille kunstgreb, som består i, at vi

siger, at de enkelte lande må pille max. 25 pct. af målet i artikel 6, men selv be-

stemme, hvilken fleksibilitet de vil give. Vi må se på rådsmødet, om det lykkes.

Nikolaj Villumsen

forstod, at regeringen havde en reservation, men for Enheds-

listen er det afgørende, om regeringen vil arbejde imod olie- og CO

-lagring.

Pia Adelsteen

var beroliget af svaret og kunne støtte forhandlingsoplægget. Hun

tilføjede, at personligt mente hun, man stak blår i øjnene på folk, når man sagde,

at de kunne vælge vindstrøm, idet det ikke blæser hele tiden.

Merete Riisager

mente ikke, man skulle blande tilslutningspligten angående

fjernvarme sammen med EU-reguleringen. Det må være et nationalt anliggende.

Hun kunne tilslutte sig forhandlingsoplægget.

Klimaministeren

takkede for tilslutningen til forhandlingsoplægget.

Han svarede Nikolaj Villumsen, at generelt har regeringen den holdning, at oplag-

ring ikke er en teknologi, der skal have offentlig støtte; vi prioriterer vedvarende

energi og energieffektivitet.

Han sagde til Pia Adelsteen, at det er en videnskab i sig selv, hvad man forstår

ved "grøn strøm", som flere energiselskaber siger, de sælger.

Det er rigtigt, at det ikke handler om fjernvarme, sagde klimaministeren til Merete

Riisager, men fjernvarme spiller en meget tor rolle i forbindelse med energieffekti-

viseringsdirektivet, og det vil nok være svært at etablere fjernvarmeværker uden

en tilslutningspligt.

Formanden

konkluderede, at der ikke var konstateret et flertal imod regeringens

forhandlingsoplæg, idet ingen partier ytrede sig imod det.

1376

EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 556: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 8/6-12

35. Europaudvalgsmøde 8/6-12

2. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om sikkerhed

ved offshore olie og gas prospekterings-, efterforsknings- og

produktionsaktiviteter



Fremskridtsrapport

KOM (2011) 0688

Rådsmøde 3175 – bilag 1 (samlenotat side 14)

KOM (2010) 0560 – bilag 1 (henvendelse af 18/11-10 fra Danish

Operators)

Udvalgsmødereferat:

EUU alm. del (11) – bilag 226 (side 246, senest behandlet i EUU

18/11-11)

Klimaministeren:

Det danske formandskab vil ligeledes præsentere en frem-

skridtsrapport vedrørende forslag til forordningen om sikkerhed ved offshoreaktivi-

tet.

Regeringen byder Kommissionens initiativ til fællesskabslovgivning på området

velkommen, da vi selvfølgelig finder det vigtigt, at der opnås et højt sikkerhedsni-

veau i hele EU.

Regeringen har dog – ligesom flere andre lande – også den holdning, at et direk-

tiv måske vil være mere hensigtsmæssigt frem for en forordning, der opstiller

meget detaljerede regler for den nationale myndighed, som er ansvarlig for off-

shoreaktiviteterne.

Regeringen støtter forslagets princip om, at operatørerne har ansvaret for at imø-

degå større ulykker, og at forureneren betaler – som det er tilfældet i dansk lov-

givning i dag.

1377

EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 556: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 8/6-12

35. Europaudvalgsmøde 8/6-12

3. Kommissionens meddelelse om Energikøreplanen 2050



Vedtagelse af rådskonklusioner

KOM (2011) 0885

Rådsmøde 3175 – bilag 1 (samlenotat side 25)

Klimaministeren:

Et af de tunge punkter er, at formandskabet vil forsøge at opnå

tilslutning til energikøreplanen 2050 og forsøge at få landet nogle konklusioner på

den.

Der kom en meddelelse om Energi Road Map 2050 fra Kommissionen. Vi har nu

fremlagt en række rådskonklusioner, hvor sporet lægges for udviklingen af EU's

langsigtede energipolitik efter 2020.

Det er en plan, som har stor bevågenhed i energisektoren, fordi de private inve-

storer og branchen efterlyser klare politiske udmeldinger, der kan skabe sikker-

hed for de enorme milliardinvesteringer, vi står over for med den aldrende euro-

pæiske energiinfrastruktur.

Jeg fik lige at vide, at vi står i den situation, at inden for de næste 20 år skal op

mod 2/3 af den eksisterende elkapacitet og infrastruktur i EU erstattes eller forny-

es. Vi står over for at skulle udskifte det meste af den europæiske energisektor,

og det er ikke helt ligegyldig, hvad vi putter vores penge i. Det er beslutninger, der

binder både os og vores børns energiforsyning de næste 30-40-50 år.

Et helt centralt element i udkastet til de konklusioner, som vi lægger frem, er at

komme med en opfordring til Kommissionen om at udarbejde et egentligt forslag

til en politisk ramme for 2030. Dette forslag skal basere sig på de elementer i

Energy Road Map, som er såkaldte "no regrets" optioner. Det er jo sådan, at i

Energy Road Map fremlægger Kommissionen et fælles scenarie for, hvordan vi

kan nå vores klimamål. Der er et atomscenarie, et effektivitetsscenarie og et ved-

varende energi scenarie. Men fælles for alle disse scenarier er, at energieffektivi-

tet, vedvarende energi og infrastruktur i Europa nødvendig. Vi lægger selvfølgelig

op til, at det er de tre "no regerets" optioner, der skal ligge til grund for det, vi be-

der Kommissionen komme med.

Som I kan forestille jer, har det ikke nogen helt let gang på jorden at opnå enighed

mellem landene, men lige nu har vi faktisk en forventning om støtte fra 26 med-

lemslande til det sæt konklusioner, vi har lige nu. Og vi er i en stærk dialog med

det sidste land. Hvis vi kommer i den situation, at det er umuligt at opnå støtte til

nogle konklusioner, som indholdsmæssigt har bid, er det formandskabets vurde-

ring, at vi så tager formandskonklusioner i stedet for nogle udvandede rådskon-

klusioner, som har 26 lande bag sig.

1378

EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 556: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 8/6-12

35. Europaudvalgsmøde 8/6-12

4. Eventuelt – VE-strategi – energieffektivitetsdirektivet

Klimaministeren:

Under frokosten har vi bedt Kommissionen præsentere sin

meddelelse om en fremtidig strategi for vedvarende energi, som den vedtog i

forgårs. Af meddelelsen fremgår det bl.a., at Kommissionen snart forventer at

være klar med sin rapport om indirekte forskydningseffekter af dyrkning af energi-

afgrøder i ulandene – det såkaldte ILUC. Den har vi som bekendt ventet meget

længe på. Vi talte om den, sidste gang vi så hinanden. Kommissionens foreløbige

rapporter har peget på, at der er et reelt bæredygtighedsproblem her. Jeg har

derfor valgt at sætte frokosten af til en uformel drøftelse af den 10 pct. målsæt-

ning, vi har for transportsektoren i EU. Den har været meget omdiskuteret. Måske

kunne det være en første start til, at vi kvalificerer transportmålene i 2020, sådan

at det ikke kun drejer sig om 1. generations biobrændstoffer.

Der er ikke lagt op til nogen substansdrøftelse af energieffektivitetsdirektivet på

rådsmødet, da vi fortsat håber, vi kan lande den sag inden mødet. Jeg kan godt

komme med den glædelige nyhed, at i onsdags fik vi, hvad vi selv opfatter som

en positiv fremgang på det område. Det lykkedes at fastholde det meget skrøbe-

lige mandat, som formandskabet havde fra ministerrådet – det blev faktisk sup-

pleret med et par ekstra lande. Det betyder, at vi er mere fortrøstningsfulde, end

vi var for en uge siden. Det bliver nogle meget spændende dage i starten af næ-

ste uge. Der er nu i ministerrådet en vis beslutningskraft. Nu går vi den vej, selv

om der er store og betydningsfulde lande, der har en anden opfattelse end for-

mandskabet. Jeg tror, man i Europa-Parlamentet er klar over, at det er nu eller

aldrig, hvis det skal lykkes at lande noget fornuftigt på dette område. Jeg bliver

nødt til at sige, at det bliver ikke et direktiv, der i sig selv vil give de 20 pct., som vi

havde håbet, men det bliver måske et direktiv, der når betydeligt højere end dér,

hvor vi startede for et par måneder siden. Jeg håber inderligt, at både Rådet og

Parlamentet vil udvise den fleksibilitet, der skal til her i de sidste dage. Der er

brugt mange kræfter på det, og det går den rigtige vej.

1379