Notat til Folketingets Europaudvalg og FolketingetsBeskæftigelsesudvalg
Afgivelse af skriftligt indlæg i to danske præjudicielle sager, C-335/11 og C-
337/11 HK for Jette Ring mod DAB og HK for Lone S. Werge mod DA for
Pro Display A/S.
Sagsnr. 2011-139JAIC/SCH-BBJ
1. Indledning
Sø- og Handelsretten har i de to ovennævnte sager forelagt fire præjudiciellespørgsmål for EU-Domstolen. Spørgsmålene er enslydende i de to sager. Sagernebehandles under ét af EU-Domstolen.Sagerne i Sø- og Handelsretten handler om, hvorvidt Jette Ring, der har en piske-smældsskade, og Lone S. Werge, der har en ryglidelse og slidgigt, er blevet opsagti strid med forskelsbehandlingsloven, herunder om opsigelsen kunne ske med for-kortet varsel under henvisning til 120-dages reglen i funktionærloven.Efter forskelsbehandlingsloven må en arbejdsgiver ikke forskelsbehandle i forbin-delse med afskedigelse på grund af bl.a. handicap. Endvidere har arbejdsgiverenpligt til at træffe de foranstaltninger, der er hensigtsmæssige i forhold til de konkre-te behov for at give en person med handicap mulighed for at udøve sit arbejde. Detforudsættes dog, at arbejdsgiveren ikke pålægges en uforholdsmæssig stor økono-misk byrdeEfter funktionærlovens § 5, stk. 2, kan det ved skriftlig kontrakt i det enkelte an-sættelsesforhold fastsættes, at funktionæren kan opsiges med 1 måneds varsel, nårfunktionæren inden for et tidsrum af 12 på hinanden følgende måneder har oppebå-ret løn under sygdom i alt 120 dage.Bestemmelserne om handicap i forskelsbehandlingsloven hviler på beskæftigelses-direktivet 2000/78/EF. Sø- og Handelsretten har derfor forelagt EU-Domstolen firespørgsmål vedrørende fortolkningen af direktivet.Spørgsmålene drejer sig om,afgrænsningen af handicapbegrebet i beskæftigelsesdirektivets for-stand,om nedsat arbejdstid kan være en tilpasningsforpligtelse, der eromfattet af beskæftigelsesdirektivet (artikel 5), samtom beskæftigelsesdirektivets beskyttelse af personer med handicaphindrer anvendelse af 120-dages reglen i funktionærlovens § 5, stk.2, når fraværet skyldes følger af personens handicap.
2. Sagens betydning for Danmark
Den danske regering afgiver indlæg i denne sag, fordi sagen rejser spørgsmål om,hvordan begrebet handicap i beskæftigelsesdirektivet skal forstås, og om hvilke
foranstaltninger en arbejdsgiver i medfør af lovgivningen skal træffe for at give enperson med handicap adgang til beskæftigelse mv. Hertil kommer, at sagen rejserspørgsmål om, hvorvidt der gælder en særlig beskyttelse af handicappede i forbin-delse med en arbejdsgivers anvendelse af 120-dages reglen i funktionærlovens § 5,stk. 2.Hvis EU-Domstolen fastslår, at nedsat arbejdstid kan være en mulig tilpasningsfor-pligtelse, vil det i dansk sammenhæng kunne få konsekvenser i forhold til fleksjob-ordningen, idet arbejdsgivers lyst til generelt at ansætte personer i fleksjob mulig-vis nedsættes, hvis arbejdsgiveren ikke samtidig har et bredt skøn for, hvornår ned-sat arbejdstid er mulig.
3. Regeringens stillingtagen
Hovedvægten i det danske indlæg lægges på spørgsmålet om 120-dages reglensforenelighed med beskæftigelsesdirektivets beskyttelse af personer med handicap.Det er regeringens opfattelse, at beskæftigelsesdirektivet ikke er til hinder for enretstilstand, der indebærer, at en arbejdsgiver har ret til at opsige en medarbejdermed forkortet varsel, når medarbejderen har oppebåret løn under sygdom i i alt 120dage inden for 12 på hinanden følgende måneder, uanset årsagen til fraværet. Dogmed en særlig undtagelse for så vidt angår graviditetsbetinget sygdom.For så vidt angår spørgsmålet om, hvorvidt nedsat arbejdstid er en tilpasningsfor-pligtelse, der er omfattet af beskæftigelsesdirektivet, er det regeringens opfattelsepå baggrund af direktivets formål og betragtninger, at nedsat arbejdstid kan væreomfattet af tilpasningsforpligtelsen i direktivets artikel 5, idet det dog er en konkretvurdering, om nedsat arbejdstid er en relevant tilpasning i den konkrete sag, og atarbejdsgiveren i den sammenhæng må have en meget bred skønsmargin.Nedsat arbejdstid betragtes allerede som en mulig tilpasningsforpligtelse i andreEU-lande, fx Nederlandene.
