EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 597: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 2/7-12

Europaudvalget 2011-12
EUU Alm.del Bilag 597
Offentligt

Europaudvalget

REFERAT

AF 39. EUROPAUDVALGSMØDE

Dato:

Tidspunkt:

Sted:

Til stede:

Mandag den 2. juli 2012

Kl. 14.25

Vær. 2-133

Pia Adelsteen (DF) fungerende formand, Jens Joel (S),

Trine Bramsen (S), Lone Loklindt (RV), Nikolaj Villumsen

(EL), Lykke Friis (V), Merete Riisager (LA) og Lene

Espersen (KF)

Statsminister Helle Thorning-Schmidt

Desuden deltog:

Pia Adelsteen fungerede som formand.

Punkt 1. Afrapportering fra møde i Det Europæiske Råd den 28.-29. juni

2012

Det Europæiske Råd 28-29/6-12 – bilag 9 (konklusioner fra Det

Europæiske Råd 29/6-12)

EUU alm. del (11) – bilag 520 (erklæring fra

euroområdetopmødet)

EU-note (11) – E 38 (note vedr. Det Europæiske Råd 28-29/6-12)

Statsministeren:

Som I ved, deltog jeg i det sidste møde i Det Europæiske Råd

under dansk formandskab i sidste uge, den 28.-29. juni. Der blev truffet en række

vigtige beslutninger for at håndtere den økonomiske krise og for at få gang i

vækst og beskæftigelse i Europa igen. Vi fik også efter 30 års forhandlinger ––

jeg har ikke deltaget alle de 30 år – endelig opnået enighed om det europæiske

patent, sådan at europæiske virksomheder fremadrettet vil kunne bruge deres

kræfter og penge på at udvikle deres ideer i stedet for på at skulle søge patent i

27 forskellige lande. Samlet set synes jeg, mødet var en rigtig god afrunding af

det danske formandskab.

Som jeg fortalte om i sidste uge, regnede jeg med, at mødet ville blive centreret

om tre overordnede temaer. Det gjorde det også.

Det første tema, vi diskuterede i Det Europæiske Råd, var det flerårige budget fra

2014 til 2020. I den forbindelse blev der udtrykt tilfredshed med fremskridtene

under det danske formandskab, som vil danne grundlag for at udstikke retnings-

linjerne for den afsluttende fase af forhandlingerne. For det andet havde vi en

diskussion om vækst og beskæftigelse, hvor vi nåede til enighed om en vækst-

pakke og et europæisk patent, ligesom vi afsluttede det såkaldte europæiske se-

mester ved at godkende de landespecifikke anbefalinger. For det tredje havde vi

på Det Europæiske Råd en længere diskussion om ØMU-rapporten. Eurolandene

havde også en selvstændig diskussion om, hvilke tiltag de gerne ville iværksætte

på kort sigt. Jeg vil gerne gennemgå de tre hovedtemaer.

Det første drejede sig om den flerårig finansielle ramme, altså det kommende

budget som gælder fra 2014 til 2020. Her fandt diskussionen sted på baggrund af

1518

EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 597: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 2/7-12

39. Europaudvalgsmøde 2/7-11

den forhandlingsboks, som vi har udarbejdet i det danske formandskab. Landene

har forskellige udgangspunkter og holdninger til budgettet. Det tror jeg roligt, man

kan sige. Diskussionen viste, synes jeg, at det ikke bliver nogen let sag at komme

i hus med EU's kommende budget. Men der var enighed om, at man skulle hilse

det danske formandskabs arbejde velkomment, og at de videre forhandlinger vil

ske på grundlag af den forhandlingsboks, som er udarbejdet under det danske

formandskab. Dermed har vi leveret på den opgave, vi fik af Det Europæiske Råd

i december 2011. Opgaven handlede om at skabe grundlag for, at forhandlinger-

ne kan afsluttes inden udgangen af 2012.

Det var den flerårige finansielle ramme. En af de diskussioner, som spillede en

rolle i forbindelse med den flerårige finansielle ramme, var selvfølgelig, at man

skulle bruge et fremtidigt EU-budget til at fremme vækst og beskæftigelse. Det

fører os over i det andet store hovedtema på mødet, altså vækst og beskæftigel-

se.

Der blev opnået enighed om en pagt om vækst og beskæftigelse. Den indeholder

en række initiativer, som skal tages både på nationalt og på europæisk plan.

Dens formål er et fremme væksten og øge jobskabelsen. På nationalt niveau skal

landene gennemføre de landespecifikke anbefalinger, som de har fået i forbindel-

se med det europæiske semester. De skal gennemføre strukturreformer med

henblik på at fremme vækst og beskæftigelse. Det kan de gøre ved f.eks. at

fremme den digitale økonomi og gøre det lettere at starte virksomhed. På dansk

initiativ kom der i konklusionerne også en henvisning til, at man skulle udnytte det

potentiale, der er i den grønne økonomi.

Der var også en selvstændig drøftelse af de landespecifikke anbefalinger under

det europæiske semester. Det er ikke alle landene, som er lige tilfredse med de

anbefalinger, de har fået, men Det Europæiske Råd godkendte alligevel de hen-

stillinger, som de enkelte lande nu skal arbejde videre med.

På EU-niveau indeholder vækst- og beskæftigelsespagten en række initiativer,

som kan medvirke til at skabe jobs og vækst. Jeg vil fremhæve tre elementer.

For det første blev vi enige om en investeringsplan på i alt 120 mia. euro. Det sva-

rer til godt 900 mia. danske kroner. Der er tale om en forøgelse af Den Europæi-

ske Investeringsbanks udlånskapacitet med 60 mia. euro, igangsættelse af en

pilotfase for projektobligationer, som vil betyde 4,5 mia. euro til projekter inden for

transport, energi og bredbåndsinfrastruktur. Endelig kan man omfordele 55 mia.

euro fra EU's strukturfonde til vækstfremmende initiativer. Denne investeringsplan

vil gøre det lettere at låne penge – f.eks. for en mindre dansk virksomhed, som

har en god idé, men mangler de økonomiske midler til at få den ført ud i livet. Det

er godt.

Et andet hovedelement i vækst- og beskæftigelsespagten, som også vil gøre det

lettere for danske virksomheder, er det indre marked. Det indre marked har vist sit

værd i de sidste 20 år, men der er også enighed om, at der stadig er noget at

hente i det indre marked. Under det danske formandskab er der skabt enighed i

Rådet om 6 ud af 12 forslag, som er indeholdt i den første akt for det indre mar-

ked. Som et led i vækstpagten er der enighed om, at EU hurtigst muligt skal i mål

1519

EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 597: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 2/7-12

39. Europaudvalgsmøde 2/7-11

med de forslag, der mangler. Kommissionen fremsætter allerede til efteråret den

anden akt for det indre marked med en række yderligere initiativer.

Det tredje væsentlige element i vækst- og beskæftigelsespagten er det enheds-

patent, som det endelig lykkedes at nå til enighed om efter forhandlinger både

torsdag nat og fredag formiddag. Enhedspatentet har været længe undervejs –

også urimeligt længe – men den enighed, vi nu har opnået, vil betyde, at man kan

mindske omkostningerne for virksomhederne. De kan som sagt se frem til, at de

kun skal sikre deres gode idé et sted frem for at skulle sikre den 27 steder. Der er

ingen tvivl om, at det på sigt vil frigive ressourcer, som i stedet kan bruges til at

gennemføre den gode idé, altså skabe vækst og føre til ansættelse af nye med-

arbejdere, som kan føre den gode idé ud i livet. For mig at se er patentet et rigtigt

godt eksempel på, hvad vi kan bruge det europæiske samarbejde til, netop ved at

man på tværs af grænserne kan erstatte nationale løsninger med én fælles løs-

ning, som kan gøre livet nemmere for vores virksomheder.

Udover de tre ting, jeg nu har nævnt i vækstpagten, indeholder vækstpagten også

nogle andre initiativer. Vedrørende skattepolitik, beskæftigelse og en styrkelse af

EU's eksterne handelsrelationer med bl.a. USA. Det er også noget, vi fra dansk

side har arbejdet hårdt på, både internt i EU, men også i forhold til USA.

Som jeg nævnte, da jeg var her i sidste uge og forlagde sagen, betyder denne

vækst- og beskæftigelsespagt selvfølgelig ikke, at krisen forsvinder med et trylle-

slag. Sådan kan det ikke være. Men sammen med de tiltag, som eurolandene nu

har taget for at få os ud af krisen, så synes jeg, at vækstpagten giver håb om en

mere positiv udvikling og er et rigtigt godt afsæt for det hårde arbejde, som ligger

foran os.

Det tredje element, vi drøftede på mødet, var, som jeg nævnte, eurolandenes

erklæring og ØMU-rapporten. På selve Det Europæiske Råd havde vi en diskus-

sion af den ØMU-rapport, som formanden for Det Europæiske Råd, kommissi-

onsformanden, formanden for eurogruppen og præsidenten for Den Europæiske

Centralbank havde udarbejdet til os. Der er ikke nogen grund til at lægge skjul på,

at der særligt blandt eurolandene er forskellige opfattelser af, hvordan krisen skal

tackles, og hvor hurtigt de forskellige tiltag skal gennemføres. Den uenighed blev

selvfølgelig også afspejlet på mødet. Men på det efterfølgende euromøde blev

der rent faktisk opnået enighed om en række vidtgående skridt. Det vil jeg komme

tilbage til.

På selve Det Europæiske Råds møde var det på forhånd Van Rompuys målsæt-

ning at lægge sporene for det videre arbejde med ØMU-rapporten. Og det lykke-

des. Det, der er sket, er, at de fire forfattere af den første rapport nu har fået til

opgave at udarbejde en ny rapport frem mod topmødet i oktober. Den skal inde-

holde udkast til køreplan og konkrete forslag til fuld gennemførelse af en økono-

misk og monetær union. Medlemslandene skal inddrages tæt i de overvejelser,

og der vil også være høringer af Europa-Parlamentet. En endelig rapport vil så

blive forelagt inden årets udgang. Der er tale om en proces, som I kan høre, der

inddrage de 27 EU-lande. Det er vigtigt, for selv om der vil være forslag, som kun

1520

EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 597: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 2/7-12

39. Europaudvalgsmøde 2/7-11

vedrører eurolandene, så er det også vigtigt, at alle EU-lande er med i denne dis-

kussion, fordi vi også har en interesse i et velfungerende eurosamarbejde.

Som sagt havde eurolandene deres eget møde natten mellem torsdag og fredag.

På det møde blev eurolandene enige om en erklæring med en række krisetiltag,

som kan virke på kort sigt. Jeg synes, der er grund til at fremhæve særligt tre

elementer fra eurolandenes erklæring.

For det første vil Kommissionen om kort tid fremlægge et forslag til en fælles til-

synsmekanisme, som Rådet er blevet opfordret til at hastebehandle, så den kan

falde i hak inden udgangen af 2012. Når en effektiv tilsynsmekanisme er etable-

ret, vil den europæiske redningsfond, ESM, kunne rekapitalisere banker i euro-

området direkte på baggrund af en konkret beslutning. Der vil selvfølgelig være

tilknyttet passende betingelser, som vil være formaliseret i en slags lånedoku-

ment. Det er det, der omtales som et "memorandum of understanding".

For det andet opfordres eurolandene til hurtig enighed om den låneaftale, som er

knyttet til den finansielle hjælp til de spanske banker. Lånet til Spanien vil ikke

have forrang frem for andre lån. Det er en væsentlig indrømmelse til eurolandene.

Det skal selvfølgelig sikre størst mulig opbakning til Spanien fra den private inve-

storer.

For det tredje vil eurolandene anvende redningsfonden til at modgå markedspres

på renterne i de enkelte udsatte eurolande. ECB har indvilget i at fungere som det

operationelle led i forbindelse med eventuelle støtteopkøb af statsobligationer på

markedet. Lande, der søger den støtte, skal indgå en skriftlig aftale med euro-

gruppen om at leve op til deres landespecifikke anbefalinger fra Kommissionen,

vækst- og stabilitetspagten og andre ting.

Samlet er eurogruppen blevet enige om en række konkrete tiltag, som vil virke på

kort sigt for at dæmme op for krisen. Det er positivt. Ikke bare for eurolandene,

men selvfølgelig også for Danmark, fordi vi er fuldstændig klar over, at udviklin-

gen i eurolandene i høj grad også påvirker udviklingen i dansk økonomi.

Det var de tre hovedpunkter fra mødet. Men der er også en række andre konklu-

sioner fra mødet. For det første godkendte Det Europæiske Råd afgørelsen om at

indlede tiltrædelsesforhandlinger med Montenegro. For det andet fremgår det, at

Det Europæiske Råd ser med tilfredshed på de fremskridt, der er sket under det

danske formandskab i en række sager vedrørende retlige og indre anliggender.

For det tredje er der konklusioner om nuklear sikkerhed. For det fjerde er der en

markant tekst om både Syrien og Iran. For det femte er der en opfølgning på

udenrigsministrenes møde i sidste uge på baggrund af et tysk-dansk initiativ ved-

rørende en understregning af, at menneskerettigheder og demokrati forsat er i

centrum af EU's udenrigspolitik, ligesom EU bekræfter sine 2015-målsætninger i

forhold til udviklingsbistanden.

Det danske formandskab er nu slut. Dog er det ikke mere slut, end at jeg senere i

dag tager til Strasbourg, hvor jeg i morgen skal holde tale og redegøre for de re-

sultater, som er opnået under det danske formandskab. Senere på ugen deltager

jeg i den officielle åbningssceremoni for det cypriotiske formandskab. Det gør jeg

på Cypern.

1521

EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 597: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 2/7-12

39. Europaudvalgsmøde 2/7-11

Det har været et formandskab, som har været præget af et bagtæppe af økono-

misk krise, men jeg synes, Danmark er nået igennem med meget af det, som vi

satte os for. Vi har opnået en lang række konkrete resultater, som vil styrke den

finansielle regulering, medvirke til at skabe vækst og arbejdspladser og i det hele

taget gøre Europa grønnere og mere sikkert. Det er jeg meget tilfreds med.

Lykke Friis

begyndte med at ønske statsministeren til lykke med, at det var lyk-

kedes at få patentet igennem. Hun håbede, danske virksomheder også ville få

gavn af det, altså at Danmark ville ratificere.

Hun syntes, det var glimrende, at vækst- og jobpagten var gået igennem, omend

det først og fremmest er gamle penge, man anvender. Det lykkedes altså ikke

præsident Hollande at komme igennem med en ufinansieret vækstpakke, hvilket

Venstre er glad for. At man skal bruge penge, der er afsat, på en mere intelligent

måde, kunne hun ikke være uenig i.

Hun havde hørt, at Mario Monti truede med at nedlægge veto mod vækstpagten,

medmindre han fik noget igennem inden for ESM'en, og spurgte, om det var rig-

tigt.

Hun spurgte, om statsministeren mente, Mario Monti havde ret i, at eurobonds er

på vej.

Hun forstod, at Herman Van Rompuy og de tre andre forfattere af ØMU-rapporten

skulle arbejde videre og se på muligheden for en ny traktat, og statsministeren

pointerede, at det er de 27 lande, der skal være med i den proces. På den bag-

grund spurgte hun, hvad regeringens holdning egentlig er hertil. Mener statsmini-

steren, at der er behov for en ny traktat? Hun spurgte, fordi udenrigsministeren i

Jyllands-Posten den 28. juni havde sagt, at det er en blindgyde at bevæge sig ind

på traktatvejen. Hun ville gerne vide, om hun skulle tolke det sådan, at regeringen

ville søge at skabe en koalition af lande, som var imod traktatændringer.

Lene Espersen

ønskede også statsministeren hjertelig til lykke med patentet.

Man må så håbe, at den salomoniske løsning, man er nået frem til, hvor Domsto-

len ligger tre steder, nemlig i London, i München og i Paris, ikke kommer til at

skabe bureaukrati for virksomhederne, idet meningen med patentdomstolen er

det modsatte.

Med hensyn til de flerårige finansielle perspektiver overtager Cypern nu arbejdet

med at få gjort forhandlingerne færdig. Det bliver finansministeren, som på et

tidspunkt skal søge mandat i Europaudvalget, men en lang række af regeringens

ministre har allerede sagt ja til programmer på forventet efterbevilling. Hun gik

derfor ud fra, at når hele budgettet kommer til forhandlingsoplæg, bliver der en

fælles dagsorden, som handler om at få flere penge til uddannelse, forskning og

innovation og trække penge væk fra landbrugsstøtte, samhørighedsfonde og

strukturfonde.

Lene Espersen var glad for, at der ikke bliver tale om vækstinitiativer for lånte

penge. Der er tale om initiativer, som allerede lå i pipelinen. Hun mente, de ville

komme til at gøre en positiv forskel. Statsministeren fremhævede det indre mar-

1522

EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 597: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 2/7-12

39. Europaudvalgsmøde 2/7-11

ked som en "driver", der kan sætte gang i væksten. Her er det en dansk mærke-

sag, at Kommissionen bliver bedre til at sikre, at reglerne også bliver overholdt.

Lene Espersen spurgte, hvordan vi kan være med til at sikre dette. Som et helt

aktuelt eksempel nævnte hun direktivet om køb af forsvarsmateriel, som er et

meget følsomt område, hvor især de store lande har haft en tendens til at beskyt-

te deres egne industrier. Nu er der kommet et direktiv, som pålægger landene at

foretage et udbud. Som hun havde forstået processen, har vi gennemført det i

dansk lovgivning, og vi er åben over for import fra andre lande, men den danske

forsvarsindustri har ikke rigtig nogen chancer for at kommer ind andre steder.

Derfor spurgte hun, om der havde været en drøftelse af, at det må være lige for

lige.

Lene Espersen var klar over, at vi er i en meget indledende fase med hensyn til

ØMU-rapporterne, og derfor er det selvfølgelig vanskeligt at få overblik over alt,

hvad der sker, men hun ville sige til statsministeren, at hun mente, man skulle

være varsom med at smække med døren på nuværende tidspunkt. I øvrigt gjorde

hun opmærksom på, at det ikke kun er Danmark, der råber vagt i gevær; de øst-

europæiske lande, som har været under et åg, er også meget bevidste om deres

suverænitet. Hun mente ikke, der var nogen EU-lande, der ønskede at sælge ud

af deres selvstændighed. Både statsministeren og økonomi- og indenrigsministe-

ren har været skeptiske over for, at de danske banker skulle hjælpe bankerne

andre steder i Europa, men vi skal være opmærksom på, at hvis der er nogen,

der står udenfor, vil markedet kaste sig over dem. Derfor skal vi være opmærk-

somme på, at det, der gavner danske interesser mest, måske kan være at være

med.

Merete Riisager

ønskede til lykke med afslutningen af formandskabet, hvor ikke

mindst embedsværket er blevet berømmet rundt om i Europa for at have gen-

nemført formandskabet på en meget professionel vis.

Hun var glad for, at statsministeren havde sagt, at danskerne selvfølgelig ikke er

interesseret i at betale gæld for andre lande. Det er klart, at et land, som får en

stigende pensionsalder, ikke kan være interesseret i at dele bankkonto med lan-

de, som har en pensionsalder i nærheden af 50 år.

Hun rejste spørgsmålet, hvad der skal ske med ikke-eurolandene. I øjeblikket er

det sådan, at England overvejer, om de overhovedet kan være med i den union,

som er ved at blive skabt. På den baggrund påpegede Merete Riisager, at Dan-

mark vil have en stor fordel af en union, som England kan være med i. Hun men-

te, nogle måtte sætte sig ned og se på det rum, der skulle skabes for ikke-euro-

landene.

Hun ville gerne vide, hvor langt statsministeren ville gå i retning af en bank- og

finansunion, idet det ikke nytter noget, at vi ligesom i forbindelse med finanspag-

ten siger, vi vil vente og se, hvad det bliver til, og så i 11. time springer på det he-

le, uden at der har været en egentlig demokratisk debat med borgerne.

Personligt mente hun, det var barokt, at vi kunne komme ud for at skulle have en

folkeafstemning om patentet, som handler om, at virksomhederne kan få lettere

ved at opnå patenter, når vi ikke har haft en folkeafstemning om finanspagten.

1523

EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 597: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 2/7-12

39. Europaudvalgsmøde 2/7-11

Hun spurgte, hvornår statsministeren regner med, at sådan en folkeafstemning vil

komme, hvis Dansk Folkeparti og Enhedslisten fastholder ønsket herom.

Nikolaj Villumsen

spurgte, om statsministeren er enig med præsident Hollande,

når han til Danmarks Radio siger, at vækstpagten hovedsagelig er gammel vin på

nye flasker, fordi der ikke er særligt mange nye penge. Han spurgte, om statsmi-

nisteren mente, der var initiativer nok i denne pagt – i lyset af at vi har 25 millioner

arbejdsløse i EU lige nu.

Han roste statsministeren for den skepsis eller afstandtagen, som statsministeren

havde givet udtryk for i relation til en finanspolitisk union. Han ville gerne vide,

hvilke konsekvenser det vil have på statsministerens syn på euroen, idet han pe-

gede på, at hvis vi på et tidspunkt kommer med i euroen, kommer vi jo med i den

finanspolitiske union.

Pia Adelsteen

ville også gerne vide, hvornår der skal være en folkeafstemning

om patentet, idet hun ikke regnede med, at Dansk Folkeparti eller Enhedslisten

ville skifte holdning.

Hun bakkede op om det, Lene Espersen sagde om implementeringen af direkti-

ver vedrørende det indre marked. Vi må hanke op i, at alle landene implemente-

rer de direktiver, der er vedtaget, korrekt, så vi ikke er de eneste duksedrenge.

Hun bakkede op om Nikolaj Villumsens udtalelser om bankunionen. Hun syntes,

statsministeren havde været klar i mælet, da hun meldte ud, at danskerne ikke

skal betale for andre landes gæld. Ligesom Nikolaj Villumsen ville hun gerne vide,

om det ikke giver anledning til overvejelser angående euroen.

Til sidst spurgte hun, om den fælles tilsynsmekanisme kun vil omfatte eurolande-

ne, eller om den vil omfatte alle 27 medlemslande.

Statsministeren

var glad for, at Lykke Friis og Lene Espersen var tilfredse med,

at der var kommet en løsning på patentsagen.

Med hensyn til at der ikke er nye penge i vækst- og jobpagten, sagde statsmini-

steren, at der i relation til Den Europæiske Investeringsbank er tale om reelle nye

penge, som Danmark også bidrager til.

Mario Monti havde ikke nedlagt veto mod vækstpagten, men han havde ønsket at

se den i det generelle billede. Vækstpagten var færdig, inden eurolandene gik i

gang med deres møde, men Mario Monti ville gerne se hele billedet, inden han

sagde ja.

Statsministeren mente ikke, man kunne konkludere, at eurobonds er på vej.

Det er ikke et mål for regeringen i sig selv, at der skal komme traktatændringer,

og der er altid en risiko for, at en diskussion om traktatændringer fjerner fokus fra

andre problemer, man skal løse. På den anden side har vi alle sammen en inte-

resse i, at euroen bliver styrket. Derfor ser statsministeren forventningsfuldt på,

hvad ØMU-gruppen kommer tilbage med. Det kan jo godt være, man kan finde

frem til nogle få, målrettede traktatændringer, som vil være ganske gavnlige i for-

hold til at styrke euroen, og som derfor også kan være i dansk interesse.

Statsministeren svarede Lene Espersen, at det ikke er sådan, at man skal søge

patent tre forskellige steder. Hvis det drejer sig om nye patenter, afhænger det af

1524

EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 597: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 2/7-12

39. Europaudvalgsmøde 2/7-11

patentets emne, hvor man skal søge. F.eks. skal man søge i London, hvis det

drejer sig om nye fødevarer, mens man skal søge i München, hvis det drejer sig

om "mechanical engineering".

Hun troede ikke, man i Folketinget kunne bliver uenige om vores holdning til de

langfristede finansielle perspektiver. Men vi lytter naturligvis også til, hvad der si-

ges fra de andre landes side.

Med hensyn til om der er diskuteret nye initiativer til at søge for, at lovgivningen

bliver gennemført bedre, henviste statsministeren til det, der står i konklusionerne,

nemlig at medlemsstaterne og Kommissionen skal sikre bedre gennemførelse og

håndhævelse af bestemmelserne om det indre marked, og at Kommissionen vil

overvåge resultaterne og afgive en årlig rapport inden for rammerne af det euro-

pæiske semester. Der er specifikt refereret til servicedirektivet. Det er noget, der

optager alle lande.

Når vi ikke kender resultatet af ØMU-rapporten, skal vi være forsigtige med at

gøre vores holdning op. Det er svært at sige ja eller nej til noget, som man ikke

fuldstændig kender indholdet af. Det, statsministeren havde udtalt sig om, var et

enkelt element, hvor hun havde sagt, at hun ikke troede, danskerne var specielt

interesseret i at hæfte for gæld i andre lande. Det betyder ikke, at der ikke kan

være andre elementer, som vi kan være en del af.

Statsministeren var enig med Merete Riisager i, at embedsmændene havde væ-

ret dygtige til at sikre, at resultaterne kom i hus. Hun tilføjede, at det da var godt,

at ministrene og hun selv ikke havde gået i vejen for dem.

Bankunionen bliver ikke nævnt i ØMU-rapporten. Når vi ser rapporten, må vi selv-

følgelig tage stilling til, hvad det betyder for ikke-eurolandene. Statsministeren var

meget tilfreds med, at det blev indføjet i konklusionerne, at alle 27 medlemslande

skal være en del af den diskussion, der kommer, når rapporten foreligger.

Med hensyn til patentet er der først en beslutningsprocedure med Europa-

Parlamentet, som man skal igennem, og først derefter skal de danske partier tage

stilling til, hvad der skal ske herhjemme. Statsministeren kunne ikke på nuværen-

de tidspunkt sige noget om, hvornår vi eventuelt skal have en folkeafstemning.

Statsministeren sagde i svaret til Nikolaj Villumsen, at hun ikke havde set præsi-

dent Hollandes udtalelse om, at vækstpagten var gammel vin på nye flasker, men

hun havde talt med Hollande igennem et par dage i Bruxelles, og det var ikke

hendes indtryk, at Hollande ikke brød sig om den nye vækstpagt, tværtimod.

Hun mente først, det gav mening at udtale sig om Danmarks eventuelle tilknyt-

ning, når vi har et fastere billede af, hvilke forandringer der kommer til at ske.

Danmark er meget tæt knyttet til euroen, og derfor har vi en stærk interesse i, at

euroen bliver så stærk som overhovedet muligt, hvilket også er det, eurolandene

er optaget af. Nu må vi se, hvilke ændringer der kommer, og om det i givet fald

kræver traktatændringer.

Statsministeren svarede Pia Adelsteen, at i første omgang gælder de nye til-

synsmekanismer kun eurolandene.

1525

EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 597: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 2/7-12

39. Europaudvalgsmøde 2/7-11

Merete Riisager

var ikke tilfreds med statsministerens svar om, at ikke-

eurolandene måtte vente og se, hvad der kom til at stå i rapporten, idet hun men-

te, vi skal være med til at skabe et rum for de medlemslande, som ikke vil være

en del af finansunionen elle euroen. I hvert fald er der en stor del af den danske

befolkning, som ikke vil være med i euroen. Derfor bad hun om, at statsministeren

tog initiativ til, at der bliver lavet en alternativ rapport om ikke-eurolandenes stil-

ling.

Merete Riisager var helt enig i statsministerens udtalelse om, at danskerne ikke

er interesseret i at hæfte for andre landes gæld, men spurgte, om det også er

statsministerens egen principielle holdning.

Den ene del af finansunionen handler om at dele gælden. Den anden del handler

om yderligere styring. Hvad er statsministerens principielle holdning hertil?

Lykke Friis

citerede, hvad Hollande havde sagt, nemlig at det er rigtigt, at der i

stor udstrækning er tale om gamle penge, men det er bedre, at vi genbruger pen-

ge, der ikke er brugt, end at vi bruger nye penge, for på den måde undgår vi ikke

bare at finansiere væksten igennem skatter, vi vil også være i stand til at sætte

vækstpolitikken i gang med det samme. Hollande mener altså nu ligesom kansler

Merkel, at man ikke skal finansiere vækst på klods.

Lykke Friis kvitterede for, at statsministeren ikke er enig med udenrigsministeren

i, at traktatændringer er en blindgyde. I dag siger statsministeren noget andet,

nemlig at hun vil se med forventningsfulde øjne på, hvad der kommer. Hun opfor-

drede til, at regeringen hurtigt gør sin stilling op, da udviklingen kan gå hurtigere,

end man umiddelbart skulle tro.

Med hensyn til at danskerne ikke er villige til at betale for andres gæld, henviste

Lykke Friis til, at det fremgår af dagens aviser, at eurokrisen allerede har kostet

20.000 danske arbejdspladser. Derfor kunne hun lettere polemisk spørge: "Mener

statsministeren, at danskerne er interesseret i, at tusindvis af eksportarbejdsplad-

ser skal gå tabt?" Kan statsministeren ikke bekræfte, at hvis eurokrisen udvikler

sig yderligere, kan det i høj grad også komme til at gå ud over Danmark i form af

tabte arbejdspladser?

Af hensyn til historieskrivningen ville Lykke Friis gerne vide, om den internationale

presse er fuldstændig galt afmarcheret, når den samstemmende har beskrevet

forløbet på den måde, at hvis Mario Monti ikke havde sat hårdt mod hårdt, var

man ikke kommet igennem med vækst- og jobpagten. Hun tilføjede, at under

mødet havde hun tjekket de tyske nyheder og kunne se, at der nu var en debat i

Finland og Holland, som begynder at distancere sig fra de beslutninger, der er

truffet vedrørende ESM og muligheden for at opkøbe statsobligationer.

Nikolaj Villumsen

var enig i, at de 10 mia. euro til Den Europæiske Investerings-

bank er nye penge. Men han ville gerne vide, om statsministeren mente, det var

nok, når det drejer sig om at fremme beskæftigelsen. Selvfølgelig påvirker det,

der sker i eurozonen, også Danmark. Det, der bekymrede ham, var, at det, man

gør, tilsyneladende ikke rigtigt hjælper. Han satte de 10 mia. euro, man vil give

Den Europæiske Investeringsbank, i forhold til de 100 mia. euro, man har givet til

de spanske banker.

1526

EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 597: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 2/7-12

39. Europaudvalgsmøde 2/7-11

Med hensyn til fremtidens Europa spurgte Nikolaj Villumsen, om det kun er bank-

unionen, statsministeren mener at Danmark ikke skal være med i, eller om det

også er finansunionen. Han så gerne en vision fra statsministeren i stedet for en

udtalelse om, at vi må se, hvad der kommer af ØMU-rapporter.

Lene Espersen

gentog sit synspunkt med hensyn til de finansielle perspektiver

om, at vi har sagt ja til en hel del ting under forudsætning af, at det hele går op i

en højere enhed, når finansministeren forelægger sit forhandlingsoplæg.

Med hensyn til implementeringen af bestemmelserne om det indre marked gen-

tog hun, at vi ikke kan blive ved med at være duksedrenge, når de andre lande er

så langsomme til at implementere bestemmelserne. At Kommissionen kommer

med en rapport om implementeringen i forbindelse med det europæiske seme-

ster, gør det jo ikke nemmere for danske virksomheder at sælge deres varer i

udlandet. Derfor spurgte hun, om der vil være nogle konsekvenser af det, der står

i rapporten. Det mest vidtgående ville være, at man sagde, at kun de lande, der

har gennemført bestemmelserne, vil have fri adgang til alle markeder.

Lene Espersen fornemmede, at statsministeren blødte lidt op i forhold til de avis-

overskrifter, der har været om, at danskerne ikke ville hæfte for andre landes

gæld, og ville vende spørgsmålet om og spørge: "Hvad nu, hvis det er Danmarks

gæld, der skal hæftes for?" Hun mente, det var meget vigtigt, at vi ikke bare

kommer med nogle hurtige udtalelser, men at vi ser på tingene meget grundigt,

inden vi vælger noget fra.

Pia Adelsteen

var overhovedet ikke i tvivl om, at hvis man har en fælles valuta

og har de problemer, man har nu, er man nødt til at gøre det, eurolandene gør.

På den baggrund bad hun statsministeren om at underrette Europaudvalget så

meget som muligt i forbindelse med den debat, der vil komme, så det havde mu-

lighed for at spørge ind til regeringens holdning.

Statsministeren

svarede Merete Riisager, at hun mente, man fik langt mere ud

af, at de 27 lande får indflydelse på, hvad der kommer ud af ØMU-rapporten, end

at vi laver en rapport om de 10 ikke-eurolande.

Med hensyn til sin principielle holdning ville statsministeren holde fast i, at det er

vanskeligt at tage stilling, så længe vi ikke kender indholdet. Hun mente i øvrigt,

det var en principiel holdning at sige, at danskerne ikke ville hæfte for andre lan-

des gæld.

Hun takkede Lykke Friis for at citere, hvad Hollande havde sagt.

Statsministeren syntes ikke, hun sagde noget andet om finanspagten nu, end hun

havde sagt i sidste uge. Hun syntes, det var naturligt, at vi tager endelig stilling til

de enkelte ting, når vi ser dem konkret. I øvrigt ville hun gerne høre, hvad Venstre

og Konservative mente om den sag.

Med hensyn til Mario Monti ville hun holde sig til den fremstilling af hændelsesfor-

løbet, hun havde givet i første omgang. Hun var ikke et sekund i tvivl om, at der

blev truffet væsentlige beslutninger i løbet af natten mellem torsdag og fredag for

at styrke euroen og styrke de lande, som har et særligt problem. Det var der bred

enighed om blandt de 17 eurolande og fuld opbakning til fra de 10 ikke-eurolan-

1527

EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 597: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 2/7-12

39. Europaudvalgsmøde 2/7-11

de, så det det var hendes vurdering, at det var en god løsning, der var fundet med

hensyn til ESM'en.

Med hensyn til Nikolaj Villumsens spørgsmål om, hvorvidt det er nok, hvad man

har gjort i vækstpakken, kan man altid diskutere, hvad der er nok. Statsministeren

mente, der var fundet en fornuftig balance mellem det, medlemslandene kan på

nuværende tidspunkt med det pres, der er på medlemslandenes økonomier, og

hensynet til at skabe en egentlig vækstpakke på europæisk plan.

I øvrigt gjorde hun opmærksom på, at hensigten med at give støtte, så bankerne

ikke går ned, ikke er at redde bankerne, men fordi man risikerer, at det påvirker

hele samfundet, hvis bankerne går ned.

Statsministeren var meget enig med Lene Espersen med hensyn til håndhævel-

sen af direktiverne. I den yderste konsekvens har vi EU-Domstolen, som skal sik-

re, at landene håndhæver den lovgivning, vi har vedtaget i fællesskab.

Merete Riisager

gentog sit spørgsmål om statsministerens principielle holdning til

en yderligere styring af Danmarks finanspolitik.

Lykke Friis

bad statsministeren bekræfte, at hvis euroen kommer i yderligere

krise, vil det også koste danske arbejdspladser.

Statsministeren

sagde til Merete Riisager, at der havde været for lidt styring af

landenes økonomier. Der skal være mere disciplin, for det er godt for Danmark.

Statsministeren bekræftede over for Lykke Friis, at Danmark selvfølgelig er af-

hængig af, hvad der sker i eurolandene. Det er derfor, vi har bakket op om det

europæiske semester, om six-packen, om two-packen, om europluspagten og

om finanspagten.

1528