Europaudvalget 2011-12
EUU Alm.del Bilag 599
Offentligt
1156860_0001.png
Europaudvalget
REFERAT
AF 40. EUROPAUDVALGSMØDE
Dato:
Tidspunkt:
Sted:
Til stede:
Fredag den 6. juli 2012
Kl. 10.00
Vær. 2-133
Eva Kjer Hansen (V) formand, Jens Joel (S), Nikolaj
Villumsen (EL), Lykke Friis (V), Pia Adelsteen (DF)
Økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestager
Desuden deltog:
Punkt 1. Rådsmøde nr. 3181 (økonomi og finans) den 10. juli 2012
Dagsordenspunkt 1-4 og 7 hører under Økonomi- og Indenrigsministeriets res-
sort. Dagsordenspunkt 5 og 6 hører under Erhvervs- og Vækstministeriets og
Økonomi- og Indenrigsministeriets ressort. Alle punkterne blev forelagt af økono-
mi- og indenrigsministeren.
Økonomiministeren:
Sagerne forelægges til orientering.
Jeg har ingen kommentarer til punkt 6 om ”forslag til Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv om fastlæggelse af en ramme for genopretning og afvikling af
kreditinstitutter og investeringsselskaber”. Jeg henviser til teksten i samlenotatet.
Det sidste Økofinmøde blev så langt, at vi var nødt til at udsætte kommissærens
præsentation af forslaget.
1. Forslag til forordninger vedr. styrket eurosamarbejde
Orienterende debat
KOM (2011) 0818, KOM (2011) 0819, KOM (2011) 0821
Rådsmøde 3181 – bilag 1 (samlenotat side 2)
KOM (2011) 0818 – bilag 3 (grund- og nærhedsnotat af 13/6-12)
KOM (2011) 0818 – bilag 2 (Folketingets udtalelse vedr. grønbog
om euroobligationer)
KOM (2011) 0818 – svar på spørgsmål 1
KOM (2011) 0818 – spørgsmål 2
EU-note (11) – E 15 (notat om grønbog om euroobligationer)
Udvalgsmødereferater:
EUU alm. del (11) – bilag 437 (side 725, senest behandlet i EUU
10/2-12)
Økonomiministeren:
Det førstes punkt drejer sig om styrket eurosamarbejde.
Det er det, der blandt venner – og sikkert også blandt fjender – bliver betegnet-
som "two-pack"en. Det er en af de ting, som var højt prioriteret under det danske
formandskab, som nu er slut.
1533
EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 599: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 6/7-12
40. Europaudvalgsmøde 6/7-12
Kommissionen fremsatte den 23. november sidste år to forslag, som skulle styrke
budgetdisciplinen for eurolandene. Det drejer sig dels om et forslag vedrørende
budgetplaner, dels et forslag om styrket overvågning af eurolande, der har alvorli-
ge finansielle vanskeligheder.
Vi opnåede enighed allerede på rådsmødet den 21. februar, men da Europa-
Parlamentet først har vedtaget sin politiske holdning den 13. juni, har det ikke
været muligt at lukke sagen endeligt i en trialog mellem Parlament, Kommission
og Råd. Nu er det så op til det cypriotiske formandskab at gennemføre trialogen
og sikre en endelig vedtagelse af de to forslag.
Reglerne betyder bl.a., at eurolandene skal fremlægge budgetplaner med de vig-
tigste udgifts- og indtægtsposter, samt hvordan man vil nå disse mål. Målet er, at
forslagene kan træde i kraft, inden eurolandene gennemfører deres nationale
processer for finanslovene for 2013. Det er med andre ord en hastesag, idet fi-
nanslovene for 2013 i de allerfleste lande allerede er rigtigt godt på vej i øjeblik-
ket.
På det kommende møde forventer vi, at det cypriotiske formandskab vil lægge op
til en drøftelse af Parlamentets ændringsforslag, sådan at der ske en politisk ori-
entering i forhold til trialogen.
Den danske regering støtter principielt forslag, der understøtter, at man fører en
sund og holdbar finanspolitik i euroområdet i overensstemmelse med de fælles
regler.
Danmark har ikke stemmeret og vil ikke være omfattet af de to forslag til retsakter,
som kun vedrører eurolandene.
Pia Adelsteen
pegede på, at i forbindelse med den øgede koordinering ville
Kommissionen få mulighed for at udtale sig om eurolandenes budgetplaner og
eventuelt bede om nye. Hun spurgte, om det skal forstås sådan, at det er hvis
landene ikke overholder reglerne i den reviderede vækst- og stabilitetspagt eller i
finanspagten.
Økonomiministeren
pointerede, at tanken ikke er, at landene skel indsende de-
res fulde finanslove, men at de skal indsende deres overordnede budgetplaner
med en redegørelse for hovedposterne og for, om der er balance mellem indtæg-
ter og udgifter. Pia Adelsteen har ret i, at Kommissionen kan bede om reviderede
budgetplaner, hvis landene ikke overholder de regler, der er.
1534
EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 599: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 6/7-12
40. Europaudvalgsmøde 6/7-12
2. Præsentation af det cypriotiske formandskabs arbejdsprogram
Udveksling af synspunkter
Rådsmøde 3181 – bilag 1 (samlenotat side 6)
EUU alm. del (11) – bilag 526 (foreløbige dagsordener for
rådsmøder under cypriotisk formandskab)
Økonomiministeren:
Cypern overtog som bekendt den 1. juli EU-formandskabet
fra Danmark. Ligesom vores formandskab stod i krisehåndteringens tegn, vil det
cypriotiske formandskab også stå i krisehåndteringens tegn. I sagens natur også
deres egen krisehåndtering, idet Cypern, som I sikkert ved, bad om et program,
lige inden de overtog formandskabet.
Vi modtog det cypriotiske formandskabs arbejdsprogram den 5. juli. Arbejdspro-
grammet præsenteres tirsdag på Økofin i Bruxelles.
Vi håber, at formandskabet vil komme i gang meget hurtigt med de sager, hvor vi
ikke nåede at blive færdige. Altså hvor der er en aftale i Rådet, men hvor trialogen
ikke er gennemført, fordi der ikke har tilstrækkelig tid mellem Parlamentets be-
slutningstagning og den fælles forhandling. Det gælder især de nye, skærpede
kapitalkrav til bankerne samt de to forslag, jeg lige nævnte, om styrket samarbej-
det mellem eurolandene.
På det økonomisk-politiske område vil cyprioterne prioritere det videre arbejde
med at virkeliggøre EU’s styrkede økonomiske samarbejde, som blev indledt un-
der dansk formandskab. Altså det, vi kalder det første fulde europæiske seme-
ster, hvor den reformerede vækst- og stabilitetspagt var trådt i funktion.
På det finansielle område vil cyprioterne prioritere tre velkendte danske formand-
skabsprioriteter, nemlig kapitalkravsdirektivet – altså dér, hvor vi har en rådsbe-
slutning, men hvor der skal forhandles med Parlamentet – forordningen om kre-
ditvurderingsbureauer, som er meget langt, samt direktivet om en ramme for
genopretning og afvikling af nødlidende banker. Det er det forslag, Kommissionen
netop har fremlagt, men ikke har præsenteret for Rådet endnu.
På skatteområdet vil cyprioterne fortsætte arbejdet med rentebeskatningsdirekti-
vet og tredjelandsaftalerne samt arbejdet med energibeskatningsdirektivet. Som I
sikkert har set i referatet fra sidste rådsmøde, havde vi for så vidt angår energibe-
skatning en politisk drøftelse af det, sådan at der kunne gives nogle politiske ret-
ningslinjer for, hvordan vi kommer videre med det, idet forhandlingssituation ved-
rørende det forslag er vanskelig, som der også står i den kommenterede dagsor-
den.
Fra dansk side kan vi støtte den overordnede prioritering i det cypriotiske ar-
bejdsprogram, herunder fokus på virkeliggørelsen af det styrkede økonomiske
samarbejde. Det er ordentlige beslutninger, der blev truffet, og derfor skal de selv-
følgelig også bringes ud i virkeligheden. Vi håber som sagt også, at de kan afslut-
te en række af de sager, hvor der er en enighed i Rådet, men hvor forhandlinger-
ne med Europa-Parlamentet ikke er færdig endnu. Det gælder som sagt i særlig
grad kapitalkravsreglerne og de to forslag om styrket økonomisk samarbejde.
1535
EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 599: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 6/7-12
40. Europaudvalgsmøde 6/7-12
3. Opfølgning på Det Europæiske Råd den 28.-29. juni 2012
Udveksling af synspunkter
Rådsmøde 3181 – bilag 1 (samlenotat side 16)
Det Europæiske Råd 28-29/6-12 - bilag 9 (konklusioner fra Det
Europæiske Råd 29/6-12)
EUU alm. del (11) - bilag 520 (erklæring fra
euroområdetopmødet)
EU-note (11) - E 38 (note vedr. Det Europæiske Råd 28-29/6-12)
Økonomiministeren:
På Økofin ventes der at være en opfølgning på de økono-
miske emner, som Det Europæiske Råd drøftede i sidste uge. Det gælder de lan-
despecifikke anbefalinger, som jeg vil komme til om et øjeblik, det gælder EU-
vækstpagten, og det gælder ØMU-rapporten. Statsministeren har tidligere på
ugen orienteret udvalget om Det Europæiske Råds møde, herunder hvad der
kommer til at ske med ØMU-rapporten fremover.
Selv om en række af ØMU-rapportens overvejelser og topmødets konklusioner
mest er rettet mod eurolandene, er det muligt, at ikke-eurolande vil kunne deltage
i nogle af initiativerne, hvis de ønsker det.
Nogle af ideerne i ØMU-rapporten er relativt vidtgående, også for mange euro-
lande såmænd. Det gælder bl.a. forslag, som indebærer, at man kan komme til at
hæfte for andre landes gæld. Vi ved fortsat ikke, hvad disse overvejelser konkret
vil resultere i. Det siger næsten sig selv, når man ved, hvor kort tid der er gået,
siden ØMU-rapporten landede på bordet. Vi ved heller ikke, hvor langt andre lan-
de er villige til at gå – heller ikke hvor langt eurolandene er villige til at gå. Og vi
ved heller ikke, hvad tempoet bliver.
ØMU-rapporten skal også ses i lyset af den erklæring, som stats- og regerings-
cheferne fra eurolandene blev enige om natten til fredag i sidste uge. Erklæringen
indeholder en ambition om at etablere en fælles finansiel tilsynsmekanisme. Det
vil sige, at man får noget, som er overnationalt i forhold til de nationale tilsyn, som
vi f.eks. kender det i Danmark med et Finanstilsyn. Når en sådan fælles tilsyns-
mekanisme er på plads, vil man kunne tilføre banker kapital i eurolandene direkte
fra den fælles europæiske krisemekanisme. Det er den lånemekanisme, der hed-
der ESM. ESM-midlerne bliver i dag givet som lån til staten, men tanken er, at de
ikke behøver blive givet som lån til staten, men kan være kapitalindskud direkte til
den enkelte bank. Balancen består i, at hvis man ønsker at give midler direkte til
den enkelte bank fra en europæisk mekanisme, så vil man også have et fælles
europæisk tilsyn med, hvad der så sker med de penge. Det er planen. Men én
ting er jo en plan; en anden ting er virkeliggørelsen. Der er nogle skridt fra idé til
virkelighed – også i det europæiske samarbejde.
Kommissionen vil nu på basis af traktatens artikel 127, stk. 6, fremlægge forslag
til, hvordan en sådan fælles tilsynsmekanisme kan se ud. Rådet vil så blive opfor-
dret til at hastebehandle sagen, sådan at der kan foreligge en rådsholdning inden
årets udgang. Vi forventer – og det tror jeg, man må forvente – at Kommissionen
vil fremsætte et forslag, der kan omfatte alle 27 EU-lande, men med en ikke
1536
EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 599: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 6/7-12
40. Europaudvalgsmøde 6/7-12
nærmere afklaret differentiering mellem eurolande og ikke-eurolande. Det er så-
dan set ikke noget fremmed, for vi kender det fra europluspagten, og vi kender
det fra finanspagten. Vi kender det fra det forstærkede samarbejde, senest i dis-
kussionerne om det europæiske patent.
Det er regeringens holdning, at vi ikke på forhånd skal udelukke dansk deltagelse
i nogle af de elementer, som kan komme på tale. Det kan være et styrket finan-
sielt tilsynssamarbejde i EU, hvis det viser sig at være i dansk interesse. Det er jo
det, der er målestokken: Er det i dansk interesse, eller er det ikke i dansk interes-
se? Det kan også være et styrket samarbejde om strukturreformer, der understøt-
ter vækst og beskæftigelse i forlængelse af europluspagten. Det er omvendt
svært for os at se, at vi skal være med i forslag, der indebærer, at danske skatte-
ydere skulle hæfte for gæld i andre lande. Dermed er også sagt, at der er ting, der
tegner til at kunne være interessante, og så er der ting, hvor vi må sige: "Det er
måske ikke lige den vej, vi ønsker at gå." Vi kan bare ikke afgøre det nu. Derfor er
det bedst at forholde sig åbent og se, hvad de konkrete forslag kommer til at gå
ud på. Vi vil deltage i drøftelsen af spørgsmålene, uanset om Danmark kommer til
at deltage eller ej.
Det gælder ikke mindst diskussionerne om, hvordan vi får et mere integreret
banksystem. Uanset om Danmark deltager eller ej, så er vores banksystem inte-
greret. Ligesom vi har en meget tæt nordisk integration af banksystemerne, er
danske banker også aktive andre steder i Europa. Derfor er det af stor interesse
for os at finde ud af, hvordan det kommer til at fungere. Banker er grænseover-
skridende virksomheder. Det har stor betydning ikke kun for bankerne som virk-
somheder, men også for den finansielle stabilitet i Danmark. Finansiel stabilitet
kan godt lyde som noget helt fjernt og underlig abstrakt, men det bliver helt kon-
kret, i det øjeblik en håndværksmester oplever, at han ikke længere kan få en
kassekredit, fordi den finansielle stabilitet er truet. Dermed være også sagt, at det
også i sidste ende handler om vækst og beskæftigelse. Uanset om vi diskuterer
tilsyn, om vi diskuterer indskydergarantier eller afviklingsordninger, eller om vi
diskuterer, hvordan vi kan tilføre kapital til banker, der har brug for det.
Jeg tror, at vi både i Økofin og også her i udvalget vil have lejlighed til at drøfte
disse spørgsmål tilbagevendende igen og igen og igen, for det er ikke noget, der
bliver afsluttet nu. Det er noget, vi vil komme tilbage til. Også i tilknytning til arbej-
det med den finansielle regulering i EU, som har været i gang længe før diskussi-
onerne om en bankunion, og som selvfølgelig forsætter. Som jeg lige gennemgik,
kan det cypriotiske formandskab forhåbentlig gøre forslaget om kapitalkrav fær-
digt. Det ændres ikke af diskussionerne om en bankunion.
Det er også vigtigt at slå fast, at det fortsat er sådan, at det allervigtigste er at
komme ud af krisen og få gang i en holdbar vækst. Det er ikke nødvendigvis ab-
strakte planer, der kan blive virkeliggjort om 5 eller 10 år, der gør forskellen. Det
er det mere jordnære arbejde i hvert enkelt EU-land med strukturreformer og det
at få styr på hvert enkelt lands økonomi. Der er ikke nogen genvej i en ny traktat
eller et nyt tilsyn, eller hvad det nu kan være. Der er ikke noget, der gør, at vi kan
lægge det hårde arbejde på hylden.
1537
EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 599: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 6/7-12
40. Europaudvalgsmøde 6/7-12
Pia Adelsteen
henviste til den debat, der siden Det Europæiske Råds møde
havde været om patentet, og at Europa-Parlamentet havde udskudt sagen. Der-
for bad hun økonomiministeren uddybe sagen.
Statsministeren har sagt, at Danmark ikke skal hæfte for gæld i andre lande, men
hun kunne nu forstå på økonomiministeren, at man ikke vil udelukke en deltagel-
se i finanspagten. Derfor spurgte hun, om det var under forudsætning af, at der
ikke kom noget med om, at landene hæftede for gæld i andre lande.
Det er rigtigt, når økonomiministeren siger, at den finansielle stabilitet er vigtig,
fordi bankerne arbejder på tværs af grænserne, men Pia Adelsteen spurgte, om
økonomiministeren ikke mener, det er nok, hvad vi herhjemme har gjort med
hensyn til skærpe kravene til bankerne egenkapital.
Nikolaj Villumsen
undrede sig over, at der ikke er nogen af anbefalingerne, der
går på at bekæmpe arbejdsløsheden, idet han gjorde opmærksom på, at Eurostat
har oplyst, at arbejdsløsheden i eurozonen nu er på 11,1 pct. Han spurgte, om
den danske regering ikke mener, det burde være en prioritet at få sat arbejdsløs-
heden ned i eurozonen.
Lykke Friis
pegede på, at den 10. juli skal forbundsdomstolen i Karlsruhe afgøre,
om finanspagten og ESM ligger inden for den tyske forfatning.
Der er utroligt mange ubekendte i finansunionen. I relation til udsagnene om, at
danskerne ikke skal hæfte for andre landes gæld, spurgte hun, hvordan det i givet
fald skulle foregå i praksis, da vi jo ikke er med i ESM, og da eurobonds ikke vil
blive gennemført, så længe kansler Merkel lever. Lykke Friis pegede på, at den
anden side af medaljen er, at hvis ikke vi får stabiliseret euroen, kommer det til at
koste danske eksportarbejdspladser.
Hun forstod godt økonomiministeren budskab om, at et ikke er så godt, at der
kommer en ny traktatdiskussion, fordi det kan fjerne opmærksomheden fra de
konkrete tiltag, som er nødvendige, men når tyskerne insisterer på, at de ikke vil
være med til at betale, medmindre de får en styrkelse af samarbejdet, så kan vi
være i en situation, hvor der bliver tale om et både-og. Vi er vel i et dilemma og
må finde nye løsningsmodeller.
Økonomiministeren
svarede på Pia Adelsteen spørgsmål vedrørende patentet,
at patentet ikke er noget, der behandles af økonomi- og finansministrene, så hun
havde ikke personligt været involveret i sagen, men regeringen er meget optaget
af patentet og er meget glad for, at der er fundet et kompromis. Når sagen har
været diskuteret i over 30 år, er det ikke så mærkeligt, at man stadig diskuterer
det fundne kompromis.
Når økonomiministeren havde sagt, at det var for tidligt at udtale sig om en mulig
dansk deltagelse i finansunionen, er det fordi vi gerne vil være med i diskussio-
nen, idet den er vigtigt for os, uanset om Danmark måtte vælge at stå uden for
det forstærkede samarbejde. Hun tilføjede, det det var hendes indtryk, at der og-
så blandt eurolandene var en diskussion, og at der stadig var nogle udeståender.
Hun mente, en række af de ting, der foreslås i ØMU-rapporten, er meget vidtgå-
ende, f.eks. ideen om et fælles europæisk finansministerium. Hun gav Lykke Friis
ret i, at vi står i et dilemma. Der er tale om en ny europapolitisk debat.
1538
EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 599: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 6/7-12
40. Europaudvalgsmøde 6/7-12
Kapitalkravsdirektivet er centralt, uanset hvad der sker med bankunionen. Øko-
nomiministeren mente, vi havde fundet en balance, hvor der både er en europæ-
isk bund og en lang række nationale muligheder, idet landene har et medansvar
for, hvordan den nationale stabilitet fungerer.
Når det drejer sig om at hæfte for andre landes gæld, er det i høj grad stabilitets-
obligationer eller eurobonds, der er i spil. Den tyske position er fuldstændig som
Lykke Friis trækker den op: Hvis der skal være en fælles hæftelse for gæld, skal
der også være en fælles styring af den politik, der giver gæld, altså finanspolitik-
ken. "Over mit lig" er en kraftig besværgelse, men det er jo før set, at sådan noget
sker alligevel. Der skal jo også være valg i Tyskland. Den tyske forbundsdomstol
kommer med en afgørelse i næste uge. Der er tale om en dynamisk situation,
hvor man ikke blot kan lukke øjnene og bevare status quo. Det er vidtgående at
hæfte for andre landes gæld, men det er også vidtgående at give andre adgang til
i højere grad at styre ens finanspolitik. Økonomiministeren var enig med Lykke
Friis i, at alternativet også koster penge og arbejdspladser. Der foreligger ikke en
situation, hvor vi kan sige: "Lad os fryse det nu, så er alt godt, så koster det ikke
noget." Situationen er ikke sådan, at vi kan bevare status quo. Det kan godt være,
der skal arbejdes med traktatændringer – det er jo ikke noget, Danmark kan be-
stemme. Vi har under det danske formandskab lagt vægt på, at den reviderede
vækst- og stabilitetspagt skal blive til virkelighed.
Økonomiministeren henviste til, at i de anbefalinger, der er kommet fra Det
Europæiske Råd, er der i høj grad tale om at fremme vækst og beskæftigelse. I
den forbindelse pegede økonomiministeren på, at den danske regering følger et
dobbelt spor: Der skal føres en ansvarlig finanspolitik, men samtidig skal vi holde
en hånd under beskæftigelsen. Regeringen mener ikke, de to ting står i modsæt-
ning til hinanden, nærmest tværtimod.
Pia Adelsteen
sagde, at Dansk Folkeparti havde støttet såvel patentet som dom-
stolen, men med hensyn til domstolen var hun blevet betænkelig ved, at EU-
Domstolen kunne komme ind i billedet. Hun spurgte, hvordan Europa-Parlamen-
tet kunne forhale sagen, når det drejer sig om en mellemstatslig aftale, fordi der er
et par lande, som ikke vil være med.
Med hensyn til ØMU-rapporten var hun klar over, at regeringen gerne ville være
med i forhandlingerne, men spurgte, om regeringen havde en klokkeklar grænse,
gående ud på at vi ikke vil være med til at betale andre landes gæld.
Med hensyn til kapitalkravsdirektivet pegede hun på, at Europa-Parlamentet hav-
de lavet en præambel angående realkreditten.
Nikolaj Villumsen
spurgte, hvad regeringen mener, der skal gøres, når man ger-
ne vil være med i forhandlingerne og derfor ikke vil udelukke en dansk deltagelse
i en finansunion.
Han var med på, at de anbefalinger, der ligger, er en fortsættelse af den hidtidige
politik, som hidtil ikke har været så succesfuld. Han gentog sit spørgsmål om,
hvorfor man ikke sætter en pind på, der handler om at nedbringe arbejdsløs-
heden.
1539
EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 599: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 6/7-12
40. Europaudvalgsmøde 6/7-12
Lykke Friis
var glad for økonomiministerens præcisering af, at det er en illusion,
at man kan bevare status quo. Hun gentog, at den anden side af medaljen er, at
det andet også kommer til at koste arbejdspladser.
Når vi diskuterer bankunionen, er det vel et spørgsmål om grundlovens § 20 –
ikke et spørgsmål om euroforbeholdet.
Hun forstod, at vi kan komme til at hæfte for andre landes gæld, hvis der kommer
euroobligationer, men det kræver en ændring af den tyske forfatning, så det vil
have lange udsigter. Derfor spurgte hun, om økonomiministeren i mellemtiden
kan få øje på nogle muligheder for, at vi kan komme til at hæfte for andre landes
gæld. Måske kan det ske via IMF, som støtter ESM.
Hun var helt med på, at patentet er et komplicere kompromis, men det undrede
hende, at statsministeren, da hun redegjorde for topmødet, overhovedet ikke
nævnte, at Kommissionen var imod det kompromis, der var indgået.
Eva Kjer Hansen
spurgte, hvilken melding økonomiministeren havde givet til sine
kolleger for at understrege, at vi har et seriøst ønske om at være med i forhand-
lingerne. Hun tilføjede, at hun var fuldstændig enig i taktikken.
Økonomiministeren
svarede Pia Adelsteen, at patentet er et af de få eksempler,
der er på forstærket samarbejde. Det er ikke en mellemstatslig aftale, men ligger
inden for traktatens rammer. En del af patentet er en forordning, hvor der er fæl-
les beslutningstagning med Europa-Parlamentet. Når der er tale om forskellige
domstole, er det fordi patentsager kræver specielt fagkundskab.
Det er vigtigt for Danmark at deltage i debatten om en bankunion, fordi vi ønsker,
at det indre marked skal blive ved med at fungere. Der er mange hastigheder i
Europa, eftersom der stadig væk er en meget stærk national selvbestemmelse.
Noget af det, vi er optaget af, er, om man kan have en bankunion, som ikke om-
fatter alle lande, og stadig få det indre marked til at fungere. Vi vil koordinere med
andre lande, som har den samme indstilling, bl.a. Sverige.
Økonomiministeren havde ikke været med til Det Europæiske Råds møde og var
derfor ikke den rigtige til at sige, hvorfor der ikke var en pind om at nedbringe ar-
bejdsløsheden, sagde hun til Nikolaj Villumsen, men når hun læste konklusioner-
ne, syntes hun, det var åbenlyst, at de initiativer, der er sat på dagsordenen, her-
under vækstpagten, har det formål at skabe arbejdspladser.
Økonomiministeren svarede Lykke Friis, at med hensyn til en bankunion og deref-
ter måske en finanspolitisk union er den foreløbige vurdering, at det er grundlo-
vens § 20, der i første omgang vil være i spil, snarere end det er euroforbeholdet.
I sidste instans vil det være juristerne i Justitsministeriet, som tager stilling, når vi
ved, hvad det ender med. En bankunion kan komme til at overdrage kompeten-
cer, som det danske finanstilsyn har i dag, til andre. I dag er der selvfølgelig også
nogle europæiske institutioner, f.eks. det europæiske bankagentur og det råd,
som overåger de systemiske risici, men de har ikke kompetence til at komme
uanmeldt til danske banker.
Det er endnu vanskeligt at se, hvordan vi kan komme til at hæfte for gæld i andre
lande, men hvis vi kommer i en situation, hvor der er en europæisk fond, der støt-
1540
EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 599: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 6/7-12
40. Europaudvalgsmøde 6/7-12
ter europæiske banker, og vi skal bidrage til den, kan vi komme til at hæfte for
andre landes gæld. Dermed kan vi få et indirekte ansvar.
Det, vi kan gøre fra dansk side, når vi vil signalere, at vi gerne vil være med i de-
batten, er at være med fra starten.
Økonomiministeren sagde til Pia Adelsteen med hensyn til præamblen i kapital-
kravsdirektivet, at hun troede ikke, der var nogen forskel på regeringens og parti-
ernes holdning til det danske realkreditsystem.
1541
EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 599: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 6/7-12
40. Europaudvalgsmøde 6/7-12
4. Det europæiske semester
Vedtagelse
Rådsmøde 3181 – bilag 1 (samlenotat side 19)
Det Europæiske Råd 28-29/6-12 - bilag 9 (konklusioner fra Det
Europæiske Råd 29/6-12)
EUU alm. del (11) - bilag 520 (erklæring fra
euroområdetopmødet)
EU-note (11) - E 38 (note vedr. Det Europæiske Råd 28-29/6-12)
Økonomiministeren:
Punkt 4 drejer sig om det europæiske semester, altså an-
befalingerne til de enkelte lande. Det Europæiske Råd godkendte de landespeci-
fikke anbefalinger til alle EU-lande, og de skal nu formelt vedtages på det kom-
mende økofinmøde. Jeg gennemgik sagen i forbindelse med Økofin den 22. juni.
Anbefalingerne er en del af det styrkede økonomiske samarbejde i EU og et
værktøj til at sikre en sund økonomi i hvert enkelt land med henblik på at få stabi-
litet og velstand i hele EU. Det, at krisen fortsætter, gør det helt afgørende, at
hvert enkelt land leverer konkrete tiltag for at følge op på de anbefalinger, det får,
og ikke mindst sørger for at gennemføre reformer, som gør, at man får bedre
strukturer og f.eks. får et mere velfungerende arbejdsmarked. Det er en forud-
sætning for at få den økonomiske krise under kontrol og komme tilbage på sporet
i forhold til vækst og beskæftigelse.
Det styrkede økonomiske samarbejde gennemføres efter et ”følg eller forklar”
princip. Det sigter på, at de landespecifikke anbefalinger skal have et skarpere og
mere målrettet fokus på de udfordringer og reformer, der er relevante for vækst
og beskæftigelse i det enkelte land. Det synes jeg faktisk i stort omfang er lykkes.
På den baggrund kan regeringen støtte vedtagelsen af anbefalingerne.
Pia Adelsteen
undrede sig over, at økonomiministeren nu kommer og forelæg-
ger en sag, som statsministeren har afrapporteret om fra Det Europæiske Råd i
form af de landespecifikke anbefalinger.
Økonomiministeren
svarede, at Økofin den 22. juni behandlede de landespeci-
fikke anbefalinger og sendte dem videre til stats- og regeringscheferne, som be-
handlede indstillingerne nådigt og sendte anbefalingerne tilbage til Økofin, som
formelt skal vedtage dem.
Nikolaj Villumsen
hæftede sig i forbindelse med anbefalingerne til Danmark ved,
at man anbefaler yderligere konkurrenceudsættelse for kommunale og regionale
udbud, altså mere udlicitering, og spurgte, hvordan regeringen har tænkt sig at
efterleve dette krav fra EU's side.
Økonomiministeren
henviste til, at både den nuværende og den forrige regering
har vi været interesseret i konkurrenceudsættelse, idet en række af redskaberne
ikke er gode nok. I den forbindelse pegede økonomiministeren på, at der stadig
væk er 20 procentpoints forskel på den kommune, som har mest konkurrenceud-
sættelse, og den kommune, der har mindst. Regeringen prøver at etablere et
1542
EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 599: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 6/7-12
40. Europaudvalgsmøde 6/7-12
partnerskab mellem kommunerne og staten og mellem regionerne og staten. I
øvrigt henviste økonomiministeren til kommuneaftalen og sagde, at i stedet for, at
man skal lave en masse papirarbejde; vil vi hellere have, at der sker noget.
Eva Kjer Hansen
spurgte i relation til Nikolaj Villumsens spørgsmål om konkur-
renceudsættelse og økonomiministeren svar om, at staten nu prøver at danne
nogle partnerskaber med kommuner og regioner, hvilken målsætning vi har på
området, altså hvor meget der skal konkurrenceudsættes.
Økonomiministeren
svarede, at regeringen ikke har lagt sig fast på en procent-
sats, når det gælder konkurrenceudsættelse, men vi er meget optaget af sagen,
fordi vi mener, der ligger store muligheder for kommunerne i at inddrage private
leverandører. For os er det måske i mindre grad et ideologisk spørgsmål, men
konkurrenceudsættelse er et værktøj, som kan gøre opgaveløsningen bedre og
billigere.
1543
EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 599: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 6/7-12
40. Europaudvalgsmøde 6/7-12
5. Reviderede regler om kapitalkrav (CRD IV)
Orientering fra formandskabet
KOM (2011) 0452, KOM (2011) 0453
Rådsmøde 3181 – bilag 1 (samlenotat side 29)
KOM (2011) 0452 - bilag 3 (Folketingets udtalelse af 11/1-12)
EUU alm. del (10) – bilag 322 (notat om problemerne for dansk
realkredit med ny EU-regulering for de finansielle markeder)
EUU alm. del (10) – bilag 319 (svar fra kommissær Barosso og
Barnier på henvendelse fra EUU og ERU)
EUU alm. del (10) – bilag 236 (brev til kommissær Barosso og
Barnier)
EUU Alm. del (10) - bilag 296 (notat og høringssvar om
Kommissionens høring vedrørende grænseoverskridende
krisehåndtering)
EU-note (11) - E 12 (notat af 21/11-11)
EU-note (11) - E 4 (notat af 11/10-11)
Udvalgsmødereferat:
Senest behandlet i EUU 11/5-12, referat foreligger ikke
Behandlet i EUU 30/4-12, referat foreligger ikke
EUU alm. del (11) - bilag 315 (side 286 FO, forhandlingsoplæg
forelagt EUU 25/11-11)
Økonomiministeren:
Under det danske formandskab har vi siden enigheden om
et kompromis i sagen i Rådet den 15. maj forhandlet intensivt med Europa-
Parlamentet for at nå en endelig aftale. Vi har under dansk formandskab haft et
større antal tekniske trialogmøder – altså møder mellem Kommission, Parlament
og Råd.
Det er desværre ikke gået så hurtigt, som vi havde ønsket, selv om vi fra dansk
side har lagt pres på Europa-Parlamentet for at få dem til at øge tempoet. Desu-
den har forhandlingerne endnu ikke gjort det helt klart, hvad der er de centrale
udeståender. Der er rigtigt mange udeståender, men det er svært at se, hvad det
lige præcise er, der bliver de store knaster. På den baggrund forventer jeg ikke, at
vi på det kommende Økofin er i en situation, hvor vi kan slå de sidste søm i et
samlet kompromis med Europa-Parlamentet. Det er for tidligt.
Nogle af de emner, vi i sidste ende skal drøfte i Økofin, er det, som Europa-
Parlamentet har rejst om aflønning og god selskabsledelse. Jeg synes, det er lidt
tidligt at gå ind i den nærmere diskussion nu, hvor vi ikke kender elementerne i et
kompromis. Fra dansk side bakker vi i sagens natur fuldt ud op om Rådets kom-
promis, som vi selv har været med til at lande, også på disse punkter.
For så vidt angår dansk realkredit arbejder vi fortsat for at fastholde den tilfreds-
stillende løsning, vi fandt i Rådet på dette spørgsmål. Vi vender tilbage til det. Det
er jo, som I ved, en fælles dansk interesse.
1544
EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 599: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 6/7-12
40. Europaudvalgsmøde 6/7-12
6. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om fastlæggelse
af en ramme for genopretning og afvikling af kreditinstitutter og
investeringsselskaber
Forelæggelse ved Kommissionen
KOM (2012) 0280
Rådsmøde 3181 – bilag 1 (samlenotat side 34)
EU-note (11) – E 37 (notat om Kommissionens forslag til direktiv
om bankunion)
Økonomiministeren
nævnte ikke dette punkt.
1545
EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 599: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 6/7-12
40. Europaudvalgsmøde 6/7-12
7. Kommissionens forslag om en revideret henstilling til Spanien
Vedtagelse
Rådsmøde 3181 – bilag 2 (supplerende samlenotat)
Økonomiministeren:
Kommissionen ventes i dag, altså den 6. juli, at fremsætte
forslag om at revidere Spaniens henstilling. Forslaget ventes vedtaget af Økofin
på det kommende rådsmøde. Den reviderede henstilling ventes at indebære, at
Spanien får ét år ekstra til at få underskuddet ned under 3 pct. af BNP. Det vil
sige, at fristen udskydes fra 2013 til 2014.
Kommissionens ventes at lægge op til følgende krav til gengæld for at give dem
et år mere:
1. At Spanien skal fremlægge et flerårigt budget, som dækker resten af 2012
samt 2013 og 2014, og som sikrer, at underskuddet bringes holdbart ned un-
der 3 pct. i 2014.
2. At Spanien gennemfører årlige finanspolitisk stramninger på mindst 1�½ pct.
af BNP.
3. At Spanien skal bringe orden i de spanske regioners økonomi, så tidligere
budgetoverskridelser undgås.
Kommissionens forslag ventes at henvise til stabilitets- og vækstpagtens formelle
betingelser for at udskyde fristen. Vores forventning er, at de vil sige, at Spaniens
gennemførte og planlagte årlige stramninger er i overensstemmelse med den
nuværende henstilling, men at den økonomiske udvikling er svagere end skønnet
på tidspunktet for henstillingen. Der er tale om en balance. På den ene side ser
det værre ud, end man havde frygtet, men Spanien gør faktisk det, vi forventede
af dem. I det lys kan man få mere tid.
Regeringen støtter det ventede forslag om en revideret henstilling, der giver Spa-
nien ét år ekstra til at få underskuddet ned under 3 pct. af BNP, idet det selvfølge-
lig forudsætter, at stabilitets- og vækstpagtens betingelser er opfyldt. Vi lægger i
sagens natur vægt på, at Spanien efterlever den nye henstilling. Det har jo været
en central dansk prioritet under formandskabet, at de beslutninger, der blev truf-
fet, også blev ført ud i livet, så man kunne have tillid til, at reglerne var de samme
for alle.
1546
EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 599: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 6/7-12
40. Europaudvalgsmøde 6/7-12
Punkt 2. Samråd med økonomi- og indenrigsministeren vedrørende
samrådsspørgsmål H om fælles principper for nationale finansielle
korrektionsmekanismer
EUU alm. del (11) – samrådsspørgsmål H
B 70 (11) – svar på spørgsmål 8
EUU alm. del (11) – bilag 478 (fortroligt) (Kommissionens
foreløbige udkast til fælles principper for nationale finansielle
korrektionsmekanismer)
Samrådsspørgsmålet havde følgende ordlyd:
"Ministeren bedes redegøre for, om regeringen har haft kendskab til forslaget fra
Europa-Kommissionen til "fælles principper for nationale finansielle korrektions-
mekanismer" (Common principles for national fiscal correction mechanisms) –
omdelt på EUU alm. del. (11) - bilag 478, fortroligt – samt for hvornår det i givet
fald er sket."
Nikolaj Villumsen
begrundede samrådsspørgsmålet. Han ville gerne finde ud af,
om økonomiministeren havde informeret Europaudvalget og Folketinget på en
ordentlig måde om konsekvenserne af finanspagten. Han havde bedt om at få
oversendt eventuelle dokumenter, som var fremlagt om, hvordan man skulle lave
en korrekt implementering af finanspagten, hvortil økonomiministeren svarede, at
Kommissionen ikke havde redegjort nærmere for, hvordan man havde tænkt sig
at gøre det. Det viste sig så, at den tyske forbundsdag fortroligt havde fået at vide,
hvordan Kommissionen mente, man skulle indrette de nationale korrektionsme-
kanismer.
Økonomiministeren:
Dette samråd er foranlediget af min besvarelse af spørgs-
mål 8 ud af i alt 58 spørgsmål om B70, som handler om Danmarks ratifikation af
finanspagten. Som man kunne høre, er besvarelsen af spørgsmål 8 efter Nikolaj
Villumsens opfattelse mangelfuld.
Det skyldes, at Nikolaj Villumsen er kommet i besiddelse af et dokument fra den
tyske forbundsdag, der refererer til at notat fra EU-Kommissionen om udkast til de
fælles principper vedrørende de nationale korrektionsmekanismer, som Kommis-
sionen ifølge finanspagten skal foreslå. Jeg forstår, at Nikolaj Villumsen mener, at
jeg skulle have redegjort for eller sendt dette dokument til Folketinget i forbindelse
med min besvarelse af spørgsmål 8. Jeg forstår også, at Europaudvalgets med-
lemmer har modtaget dokumentet fra den tyske forbundsdag, og at det er omdelt
som et fortroligt bilag i udvalget.
Jeg vil gerne understrege – hvad jeg også skrev i mit brev til Folketingets formand
om sagen i opfølgning af den klage, som Nikolaj Villumsen havde indgået – at jeg
selvsagt mener, at regeringen har svaret korrekt og fyldestgørende på alle de
spørgsmål, som Folketinget har stillet, og at jeg mener, det er afgørende, at det
sker. Det giver sådan set sig selv. Det mener jeg, at der er levet op til, også når
1547
EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 599: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 6/7-12
40. Europaudvalgsmøde 6/7-12
det drejer sig om de svar, som er givet på spørgsmål, som er stillet i tilknytning til
Danmarks ratifikation af finanspagten, herunder konkret spørgsmål 8 vedrørende
B70.
Når jeg ser på nærværende samrådsspørgsmål, må jeg for det første sige, at
notatet fra Kommissionen ikke vedrører det, som spørgsmål 8 til B70 efter min
opfattelse drejer sig om. Spørgsmål 8 drejer sig om de kriterier, Kommissionen vil
lægge til grund i den rapport, som Kommissionen skal udarbejde i overensstem-
melse med finanspagtens artikel 8, stk. 1, og som skal vurdere de tiltag, som lan-
dene har vedtaget i medfør af finanspagtens artikel 3, stk. 2, der handler om im-
plementering af finanspagten, altså hvordan vi gør den til virkelighed. Der er såle-
des tale om en "ex post" rapport – altså en rapport der laves, efter at landene har
gjort det, de skal – om, hvordan de enkelte lande lever op til kravet om at gøre
finanspagtens centrale bestemmelser til virkelighed i national lovgivning. Jeg er
ikke bekendt med, at Kommissionen skulle have redegjort nærmere for sin hold-
ning til, hvilke kriterier Kommissionen vil lægge til grund for konklusionerne i den
rapport.
Baseret på ordlyden af finanspagtens artikel 3, stk. 2, kan man forestille sig, at
Kommissionens rapport kan vedrøre en række forskellige forhold, f.eks. om de
deltagende lande faktisk har indskrevet balancekravet og korrektionsmekanismen
i national lovgivning – hvilket vil være en oplagt ting at gøre – og om de nationalt
vedtagne bestemmelser overholder centrale krav i finanspagten, herunder at be-
stemmelserne skal være "bindende og varige" og sikre, at de, som der står, "fuldt
ud overholdes og efterleves gennem hele den nationale budgetproces."
De fælles principper for korrektionsmekanismen kan – som det også fremgår af
besvarelsen af spørgsmål 8 om B70 – muligvis også indgå som et blandt flere led
i Kommissionens vurdering i den nævnte rapport.
Men lad mig gentage: Kommissionen har ikke redegjort for indholdet eller kriteri-
erne bag konklusionerne i den fremtidige "ex post" rapport. Det er således f.eks.
ikke nærmere belyst, hvordan Kommissionen i sin rapport nærmere vil vurdere
den "bindende og varige" karakter af de nationale bestemmelser.
Min anden observation er, at det konkrete notat fra Kommissionen er fremsendt til
landene den 16. maj og altså ikke forelå den 10. maj, da svaret på spørgsmål 8
vedrørende B70 blev oversendt til Folketingets Europaudvalg.
Dertil kommer, at notatet fra Kommissionen ikke er Kommissionens formelle for-
slag til fælles principper, men er et blandt flere uformelle arbejdsnotater fra Kom-
missionen herom til brug for de løbende drøftelser mellem landene på embeds-
mandsniveau.
På tidspunktet for besvarelsen af spørgsmål 8 om B70 forelå der altså ikke et
formelt forslag fra Kommissionen, ligesom spørgsmålet om de fælles principper
på det tidspunkt endnu ikke var sat på dagsordenen for ministerdrøftelser.
Regeringen udleverer som udgangspunkt ikke interne rådsdokumenter eller ar-
bejdspapirer, bl.a. ud fra hensynet til samarbejdet med andre EU-lande. Jeg hæf-
ter mig også ved, at Folketingets formand i sit svar på min redegørelse om besva-
relsen af spørgsmål 8 noterer, at efter de gældende rammer for Europaudvalgets
1548
EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 599: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 6/7-12
40. Europaudvalgsmøde 6/7-12
arbejde er regeringen ikke forpligtet til at oversende interne rådsdokumenter til
udvalget.
Kommissionen fremlagde så sit formelle forslag til fælles principper onsdag den
20. juni 2012 – jævnfør det notat vi har sendt over til Europaudvalget den 21. juni.
Det fremgår heraf, at de fælles principper er ret overordnede. Tanken med de
fælles principper er ikke at tilføje finanspagten ny substans, men at understøtte
virkeliggørelsen af finanspagten. Det er også min klare vurdering, at den måde at
korrigere på, altså korrektionsmekanismen, som er integreret i den danske bud-
getlov – det er lovens § 3 – ligger inden for rammerne af de endelige fælles prin-
cipper.
Hvis man vil diskuterer regeringens kendskab til Kommissionens notat, må man
sige, at når det gælder, hvornår Økonomi- og Indenrigsministeriet fik kendskab til
Kommissionens notat, som indgår i dokumentet fra den tyske forbundsdag, kan
jeg oplyse, som jeg også nævnte før, at Kommissionens notat er modtaget i mini-
steriet den 16. maj 2012.
Inden da har spørgsmålet om de fælles principper været drøftet på embeds-
mandsniveau. Drøftelserne på embedsmandsniveau begyndte i løbet af marts.
Udkast til konkrete principper tog form fra midten af maj. Dokumentet er rund-
sendt til landene den 16. maj og frem. Drøftelserne mundede ud i Kommissio-
nens forslag af 20. juni 2012, som blev godkendt af Økofin på mødet den 22. juni
2012.
Nikolaj Villumsen
forstod ikke, hvorfor et spørgsmål om, hvordan den nationale
implementering skulle foregå, ikke var dækket ind af lige præcis fælles kriterier for
implementering, og hvorfor økonomiministeren ikke syntes, de havde relevans for
det, der blev spurgt om.
Med hensyn til hvornår udkastet var regeringen i hænde, spurgte han, hvordan
det kunne være, at den tyske forbundsdag får et dokument til drøftelse den 4.
maj, når den danske regering først får det langt senere.
Han havde noteret sig udtalelsen fra Folketingets formand om, at regeringen ikke
er forpligtet til at oversende interne arbejdspapirer, men mente godt, regeringen
kunne have redegjort for, at der var en proces i gang, hvor den danske regering
deltog på embedsmandsniveau.
Pia Adelsteen
kunne godt tænke sig at vide, hvilken forskel der er på det interne
papir, som regeringen modtog den 16. maj, og det forslag, regeringen modtog
den 20. juni.
Økonomiministeren
forstod godt, at Nikolaj Villumsen gerne ville have haft et
andet svar, men det gjorde ikke det svar, hun havde givet, forkert.
Hun var helt sikker på, at man havde styr på processen i den tyske forbundsdag,
men det var ikke noget, den danske administration kunne holdes ansvarlig for.
Hun mente, det var vigtigt, at man kunne føre drøftelser på embedsmandsniveau
i den interne proces, der nu engang er.
Hun fastholdt altså, at det afgivne svar var retvisende.
1549
EUU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 599: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 6/7-12
40. Europaudvalgsmøde 6/7-12
Økonomiministeren svarede Pia Adelsteen, at hun ikke havde lavet sammenlig-
nende analyser af de to papirer, men at regeringen havde forholdt sig til Kommis-
sionens forslag.
Pia Adelsteen
spurgte, om der var sket nogen substansændringer fra den 16.
maj til den 20. juni.
Nikolaj Villumsen
spurgte, hvorfor økonomiministeren ikke mente, det var rele-
vant at fortælle Europaudvalget om det dokument, den fik den 16. maj, og som
den tyske forbundsdag drøftede den 4. maj. Ville det ikke have været logisk at
oplyse om dokumentet den 16. maj under hensyn til det spørgsmål 8, der var sva-
ret på tidligere?
Økonomiministeren
svarede Pia Adelsteen, at så vidt hun vidste, var der ikke
sket substansændringer. I øvrigt kan man diskutere, hvor meget substans der er i
Kommissionens forslag. Økonomiministeren syntes ikke, der stod andet end man
kunne læse i finanspagten.
Økonomiministeren fastholdt i svaret til Nikolaj Villumsen, at det var svært at
nævne et dokument den 10. maj, som den først fik kendskab til senere. Da den
fik Kommissionens forslag den 20. juni, sendte den det prompte den 21. juni til
Europaudvalget.
I øvrigt gjorde hun opmærksom på, at forslaget fra Kommissionen ikke gør det
nødvendigt at ændre et komma i den danske budgetlov.
Så vidt hun vidste, havde der ikke været nogen drøftelse i den tyske forbundsdag
af arbejdspapiret den 4. maj, men Kommissionen havde taget hensyn til en drøf-
telse, der var i den økonomiske og finansielle komité under Rådet den 4. maj.
Nikolaj Villumsen
spurgte, om den danske regering er repræsenteret i den øko-
nomiske og finansielle komité.
Han pegede på, at i den diskussion, man havde i Europaudvalget, indgik konse-
kvenserne af en dansk tilslutning i høj grad i diskussionen. Derfor er Kommissio-
nens tanker om, hvordan landene skal implementere finanspagten, af særlig rele-
vans.
Han syntes, det ville have været interessant, hvis Europaudvalget kunne have set
forslaget efter den 16. maj, så alle kunne have kigget på det – altså at det ikke
kun var økonomiministeren, som vurderede, om det var spændende eller ej.
Økonomiministeren
mente ikke, hun skulle sidde og vurdere, hvilke informatio-
ner det kunne være relevant at give Folketinget. Når der foreligger et dokument,
sender man det over og laver et notat om det til Europaudvalget.
Når regeringen svarer på et spørgsmål, gør den det ud fra den tilgængelige viden.
Danmark er på embedsmandsniveau involveret i drøftelserne, og der har som
sagt været embedsmandsdrøftelser om det siden marts, hvilket er sædvanligt.
Økonomiministeren syntes, det var ærgerligt, at regeringen ikke have haft kend-
skab til dokumentet og havde oplyst Europaudvalget om det, idet det åbenbart
havde været afgørende for, om Enhedslisten kunne tilslutte sig finanspagten.
1550