Europaudvalget 2011-12
EUU Alm.del EU-note E 17
Offentligt
1058558_0001.png
Europaudvalget, Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik
EU-konsulenten
EU-note
Til:
Dato:
Udvalgenes medlemmer
8. februar 2015
Grønbog om familiesammenføring
Sammenfatning
Kommissionen har fremlagt en grønbog om tredjelandsstatsborgeres ret
til familiesammenføring. Grønbogen lægger op til en bred offentlig høring
om behovet for at revidere EU’s familiesammenføringsdirektiv fra 2003.
På grund af retsforbeholdet er Danmark ikke omfattet af direktivet og
Danmark vil således heller ikke blive omfattet af eventuelle ændringer af
direktivet.
Fristen for bemærkninger til grønbogen er
den 1. marts 2012.
1/5
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1058558_0002.png
Kommissionen fremlagde den 15. november 2011 en grønbog om tredje-
landsstatsborgeres ret til familiesammenføring
1
. Grønbogen lægger op til en
bred offentlig debat om, hvorvidt der er behov for en revision af EU-direktivet
om familiesammenføring, som EU-landene skulle implementere i 2005. Kom-
missionen stiller i den anledning 14 specifikke spørgsmål. Fristen for be-
mærkninger til grønbogen er den 1. marts 2012.
Direktivet om familiesammenføring fra 2003
I 2003 vedtog Rådet et direktiv om familiesammenføring
2
. Direktivet giver
tredjelandsstatsborgere med lovligt ophold i et EU-land ret til at blive familie-
sammenført med ”kernefamiliemedlemmer” fra tredjelande, forstået som de-
res ægtefælle og mindreårige børn. I den forbindelse opstiller direktivet de
indrejse- og opholdsbetingelser, der skal gælde for familiesammenføringen.
Som betingelse for at ansøge om familiesammenføring kræves det, at refe-
rencepersonen (dvs. den EU-bosatte tredjelandsstatsborger, der ønsker at få
sin familie til det pågældende EU-land) har opholdstilladelse
for mindst et år,
og har ”velbegrundede
forventninger om at opnå varig opholdstilladel-
se”.
Referencepersonerne omfatter ikke asylansøgere og personer, som er
omfattet af midlertidige beskyttelsesordninger eller lign.
EU-landene kan med henblik på at sikre en
bedre integration
af tredjelands-
statsborgere og
forhindre tvangsægteskaber
kræve, at referencepersonen
og dennes ægtefælle er over en vis alder, dog højst 21 år
(21 års-reglen).
Efter direktivet kan EU-landene også kræve, at referencepersonen og dennes
familie råder over en passende bolig, sygeforsikring og en stabil indtægt (an-
erkendte flygtninge er dog fritaget for disse krav). Det kan også kræves, at
tredjelandsstatsborgere overholder integrationsfremmende foranstaltninger i
landet.
Direktivet tillader på visse områder EU-landene at fastsætte mere gunstige
vilkår i deres nationale lovgivning. EU-landene kan fx udvide kredsen af beret-
tigede familiemedlemmer, bl.a. til at omfatte en ugift partner. Direktivet aner-
kender dog ikke flerkoneri.
1
2
KOM (2011) 735.
Rådets direktiv 2003/86/EF af 22. september 2003 om ret til familiesammenføring.
2/5
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1058558_0003.png
Direktivet gælder ikke for EU-borgeres familiesammenføring med tredjelands-
borgere, som er omfattet af opholdsdirektivet fra 2004
3
.
Direktivet om familiesammenføring er oprindeligt vedtaget med hjemmel i EF-
traktatens artikel 63, stk. 3, om indvandring (i dag TEUF art 79). Direktivet er
dermed
omfattet af Danmark retsforbehold
og binder derfor ikke Danmark.
Hvorfor overvejer Kommissionen en revision af direktivet?
Kommissionen henviser til, at direktivet af flere ngo'er og forskere er blevet
kritiseret for at have et temmelig lavt harmoniseringsniveau. Omvendt har
nogle EU-lande, bl.a. Holland, i løbet af de seneste år indført restriktive regler
og endda krævet en ændring af direktivet for at kunne stille flere betingelser
for familiesammenføringer. Ifølge Kommissionen hævder disse lande, at æn-
dringer er nødvendige for at kunne takle misbrug og bedre styre den store
mængde indvandrere.
Familiesammenføring er også et område, hvor Stockholm-programmet (som
fastlægger EU’s politiske program på området for retlige og indre anliggender
for perioden 2010-2015
4
) og EU-asylpagten
5
identificerer et behov videreud-
vikling med særlig vægt på at styrke integrationen af tredjelandsborgere.
Kommissionens ønsker til høringen
Kommissionen foreslår at strukturere høringen gennem 14 spørgsmål. Heraf
skal særligt fremhæves følgende:
-
(Spørgsmål 1) Bør definitionen af ”referencepersoner” ændres?
Kommissionen spørger, om de nuværende krav til referencepersonerne (dvs.
de EU-bosatte tredjelandsstatsborgere, der ønsker at få deres familie til EU-
landet) er passende. Det gælder navnlig kravet om, at de pågældende skal
have en velbegrundet forventning om at opnå varig opholdstilladelse på an-
søgningstidspunktet.
3
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/38/EF af 29. april 2004 om unionsborgeres og
deres familiemedlemmers ret til at færdes og opholde sig frit på medlemsstaternes område.
Opholdsdirektivet gælder dog kun for EU-borgere, der benytter sig af retten til fri bevægelighed
inden for EU.
4
Stockholm-programmet er gennemgået i en DIIS-artikel af Thomas Gammeltoft-Hansen, jf.
EU-note (08) E 52 af 17. juni 2009.
5
Den Europæiske pagt for Asyl og Indvandring fra. 24. september 2008.
3/5
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
-
(Spørgsmål 2) Sikrer 21-års reglen mod tvangsægteskaber?
Kommissionen spørger også, om det er legitimt at have en minimumsalder for
ægtefællen, der ikke er den samme som landets myndighedsalder.
I erkendelse af, at 21-års reglen er tæt forbundet til et ønske om at forhindre
tvangsægteskaber, efterlyser Kommissionen en drøftelse af, om der er enty-
dig dokumentation for problemet med tvangsægteskaber, og om der er andre
måder, hvorpå tvangsægteskaber kan forhindres.
-
(Spørgsmål 4) Er reglerne for hvilke familiemedlemmer, der kan blive
familiesammenført, brede nok?
Kommissionen henviser til, at flere EU-lande har benyttet sig af muligheden i
direktivet for at udvide kredsen af familiemedlemmer, der kan blive familie-
sammenført. Over halvdelen af EU-landene har således valgt at medtage
forældre til referencepersonen eller til ægtefællen. I den forbindelse ønsker
Kommissionen at diskutere, om den nuværende definition af familiemedlem-
mer er bred nok til at rumme de forskellige definitioner af familie ud over ker-
nefamilien.
-
(Spørgsmål 8) Er det rimeligt at udelukke tredjelandsstatsborgere
med subsidiær beskyttelsesstatus fra at få deres familie til landet?
Kommissionen anfører, at Stockholm-programmet opfordrer til at indføre ens-
artet beskyttelsesstatus for flygtninge og personer med subsidiær beskyttel-
sesstatus. Kommissionen spørger i den anledning, om tredjelandsstatsborge-
re med subsidiaritetsbeskyttelsesstatus på denne baggrund også bør have ret
til at få deres familie ind i et EU-land.
Kommissionen ønsker også at drøfte, om tredjelandsstatsborgere med subsi-
diaritetsbeskyttelsesstatus bør være omfattet af de gunstigere bestemmelser i
direktivet, der fritager flygtninge fra at opfylde visse krav (bolig, sygeforsikring
og faste indtægter).
-
(Spørgsmål 11) Sikrer direktivets bestemmelser mod proformaægte-
skaber?
Kommissionen fremhæver, at EU-landene med direktivet kan foretage stik-
prøver hvis der foreligger begrundet tvivl om svig eller proformaægteskab. I
den forbindelse efterlyser Kommissionen oplysninger om, hvorvidt svig eller
4/5
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
proformaægteskab udgør et stort problem i EU-landene, og om direktivets
regler om ”punktuelle kontroller” evt. kan gennemføres mere effektivt.
De øvrige spørgsmål
omfatter bl.a. emner som gunstigere regler for flygtnin-
ge, sagsbehandlingstider og gebyrer. Grønbogen indeholder endelig et bilag
med tal fra EU-landene (herunder Danmark) for familiesammenføringer fra
perioden 2008-2010.
Hvad sker der efter høringen?
Afhængigt af resultatet af høringen vil Kommissionen tage stilling til, om der er
behov for en konkret politisk opfølgning (f.eks. ændring af direktivet, fortolk-
ningsregler eller status quo).
Den skriftlige høring vil evt. også danne grundlag for en offentlig konference
om familiesammenføring.
Med venlig hilsen
Thomas Fich
(3611)
5/5