Europaudvalget 2011-12
EUU Alm.del EU-note E 40
Offentligt
1157789_0001.png
Europaudvalget
EU-konsulenten
EU-note
Til:
Dato:
Udvalgets medlemmer
19. september 2012
Ny rolle for europæiske politiske partier
Kommissionen fremlagde den 12. september 2012 et nyt forslag til revision af
reglerne for oprettelsen og finansieringen af politiske partier på europæisk
plan
1
.
Forslaget skal ifølge Kommissionens formand, Jose Manuel Barroso, ses som
led i bestræbelserne på at skabe et europæisk offentligt rum, hvor fælles eu-
ropæiske emner kan debatteres ud fra et europæisk perspektiv.
Forslaget udgør et vigtigt element i kommissionsformandens forslag om ud-
viklingen af en europæisk demokratisk føderation af nationalstater, som han
fremlagde i sin store tale om Unionens tilstand i Europa-Parlamentet den 12.
september.
Diskussionen om udviklingen af europæiske politiske partier er dog ingenlun-
de ny. Allerede i 2003 vedtog EU det første regelsæt for oprettelsen og finan-
sieringen af europæiske politiske partier. I 2007 åbnede man desuden op for
at give finansiel støtte til politiske fonde på europæisk plan med henblik på at
de kunne støtte de europæiske politiske partier
2
.
Europæiske politiske partier i 2012
Der var i 2012 registreret 13 europæiske politiske partier i Europa-
Parlamentet. Af disse var de 8 registreret som almennyttige foreninger
under belgisk lov (ASBLs Association sans but lucratif). De 13 europæi-
ske partier og 12 hertil knyttede europæiske fonde modtager i 2012 til-
sammen 31 mio. euro i finansiel støtte fra EU.
Europæisk juridisk personlighed til partierne
1
2
Kom(2012)499
Forordning 2004/2003 ændret ved forordning 1524/2007.
1/4
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1157789_0002.png
Ifølge Kommissionen er formålet med det ny forslag bl.a. at udstyre de euro-
pæiske politiske partier og de dertil knyttede europæiske fonde med en ”EU-
retligt funderet juridisk personlighed”, så de kan løse nogle af de problemer,
de står overfor, når de opererer på tværs af EU-landenes grænser
3
.
Den europæiske juridiske personlighed indebærer, at EU-landene forpligtes til
at give de europæiske partier og fonde ”fuld juridisk anerkendelse og kapaci-
tet” på deres territorium.
For at gøre sig berettiget til en sådan ”europæisk juridisk personlighed”, skal
partier og fonde registreres i Europa-Parlamentet, hvilket kan opnås ved at
sende en ansøgning til Europa-Parlamentet, som viser at partiet overholder
en række nærmere betingelser
4
.
Bl.a. skal de europæiske politiske partier og tilknyttede fonde opfylde høje
standarder for internt demokrati, ledelse, ansvarlighed, åbenhed og respekt
for de værdier, som EU bygger på. Hvis ikke et europæisk politisk parti eller
en hertil knyttet fond respekterer de værdier, som EU bygger på eller ikke
overholder minimumsstandarderne for internt demokrati kan Europa-
Parlamentet fratage partiet EU-støtten.
Dette krav er bl.a. blevet fremsat af Europa-Parlamentets Socialdemokratiske
gruppe, som ifølge dets formand, østrigeren Hannes Swoboda, ser det som et
værn mod, at der gives EU-støtte til ”højreorienterede og fremmedfjendske
partier, som systematisk fører kampagne mod EU’s værdier og principper”.
Hertil kommer, at kun politiske partier og hertil knyttede fonde, som er repræ-
senteret med mindst ét medlem i Europa-Parlamentet, fremover skal være
berettiget til at modtage finansiel støtte. Kommissionen mener, at man på
denne måde kan sikre, at støtten kun går til partier med ”sande europæiske
ambitioner og ægte vælgerstøtte”.
Ikke EU-beskatning af partiansatte
Europa-Parlamentet har udover en fælles juridisk status for de europæiske
partier og fonde efterlyst en fælles skattemæssig status for disses medarbej-
3
I dag har de europæiske politiske partier status som juridisk person i den medlemsstat, hvor det
er hjemmehørende.
4
For at blive anerkendt skal de europæiske partier som i dag være repræsenteret af medlemmer
af Europa-Parlamentet, et nationalt parlament eller et regionalt parlament i mindst en fjerdedel af
EU’s medlemsstater eller have opnået mindst 3 pct. af stemmerne ved det seneste valg til Euro-
pa-Parlamentet i disse medlemsstater.
2/4
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1157789_0003.png
dere på grundlag af EU-retten5. Kommissionen har dog ikke efterkommet
dette ønske i sit forslag, selv om dette ifølge nyhedsbrevet EUROPOLITICS
var efterspurgt af flere af de europæiske politiske partier.
En indførelse af EU-beskatning af ansatte i de europæiske politiske partier på
linje med den ordning, som findes for ansatte i EU’s institutioner må i øvrigt
antages at ville kræve en ændring af EU’s protokol for immuniteter og privile-
gier.
Midler fra private donorer
Med forslaget hæves den øvre grænse for, hvor meget man individuelt kan
donere til et europæisk politisk parti fra 12.000 euro til 25.000 om året.
Til gengæld skal europæiske politiske partier offentliggøre navnene på dono-
rer, der bidrager med over 1 000 euro om året.
Endelig lægger forslaget op til, at medlemsstaterne skal ligestille donationer til
nationale og europæiske politiske partier skattemæssigt, således at der også
gives skattefordele ved donationer til europæiske politiske partier i de EU-
lande, hvor der gives skattefordele ved donationer til nationale politiske parti-
er.
Lettere at få støtte - men skærpet kontrol
Kommissionens forslag lægger endeligt op til, at det skal være nemmere for
partierne og de dertil knyttede fonde at søge om anerkendelse og modtage
EU-støtte. Bl.a. fjerner man efter ønske fra Europa-Parlamentet det nuværen-
de krav om udarbejdelsen af en årsrapport, som forudsætning for at der gives
støtte. Også efter ønske fra Europa-Parlamentet foreslår Kommissionen, at
det eksisterende krav om medfinansiering sænkes fra de nuværende 15 pct.
til 10 pct., så EU-støtten til partierne kan dække op til 90 pct. af deres udgifter.
Til gengæld indføres en stærkere kontrol med, hvordan både EU-støtte og
privat støtte anvendes. Bl.a. indføres med forslaget en række rapporterings-
forpligtelser samt en ordning med administrative sanktioner, som Europa-
Parlamentet kan benytte sig af i tilfælde af overtrædelser. Europa-Parlamentet
kan således pålægge partierne og de hertil knyttede fonde administrative
bøder i tilfælde af overtrædelser på op til 10 pct. af partiets eller fondens års-
budget
6
.
5
Se Europa-Parlamentet s initiativbetænkning fra april 2011 udarbejdet af Marietta Giannakou fra
Udvalget om Konstitutionelle Anliggender – A7-0062/2011.
6
Det kan f.eks. ske i tilfælde af overtrædelser af kravet om gennemsigtighed i forbindelse med
pengegaver fra private, eller hvis et europæisk politisk parti har modtaget ulovlig partistøtte fra
anonyme eller fra en politisk gruppe i Europa-Parlamentet.
3/4
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1157789_0004.png
Det videre arbejde
Ifølge Kommissionen er det hensigten, at forslaget skal kunne træde i kraft
senest 1. juli 2013 i god tid inden det næste valg til Europa-Parlamentet i juni
2014.
Rådet har endnu ikke påbegyndt sin behandling på rådsarbejdsgruppeniveau,
mens det ifølge forlydender fra Bruxelles tyder på, at Europa-Parlamentets
behandling vil starte op i dets Konstitutionsudvalg.
Forslaget skal vedtages i fællesskab af Europa-Parlamentet og Rådet efter
den almindelige lovgivningsprocedure7.
Budgetmæssige implikationer
Forslaget indebærer ifølge Kommissionen ingen ændringer i de samlede be-
løb, der afsættes på EU-budgettet til støtte af europæiske politiske partier og
fonde.
Med venlig hilsen
Morten Knudsen
(3695)
7
Forslagets retsgrundlag er TEUF artikel 224 om statutten for europæiske politiske partier.
4/4