KOU, Alm.del - 2011-12 - Bilag 129: Publikationen "Samhørighedspolitik 2014-2020"

Europa-Kommissionen, Generaldirektoratet for RegionalpolitikKommunikation, oplysninger og relationer til tredjelandeRaphaël GouletAvenue de Tervueren 41, B – 1040 BruxellesE-mail: [email protected]Internet: http://ec.europa.eu/regional_policy/index_en.htmYderligere oplysninger om EU fås på internet via Europaserveren (http://europa.eu).Katalogoplysninger findes bagest i denne publikation.Luxembourg: Den Europæiske Unions Publikationskontor, 2011ISBN 978-92-79-21487-5doi:10.2776/42170� Den Europæiske Union, 2011Eftertryk tilladt med kildeangivelse.Alle billeder � EC

Kommissionen foreslog et antal vigtige ændringer af den måde, som samhørighedspolitikken er udformet oggennemført på, dvs.:• fokus på prioriteterne i Europe 2020-strategien, dvs. klog, grøn og inkluderende vækst;• belønning af præstationer;• støtte til integreret programmering;• fokus på resultater – overvågning af udvikling i forhold til de aftalte mål;• forstærkning af territorial samhørighed; og• forenkling af gennemførelse.Dette følger Kommissionens vedtagelse i juni 2011 af et forslag til næste flerårige finansieringsramme for sammeperiode (1): et budget til gennemførelse af Europa 2020-strategien. I sit forslag besluttede Kommissionen, atsamhørighedspolitik fortsat skal være et grundlæggende element i den næste finansieringspakke og understre-gede dens afgørende rolle for gennemførelsen af Europa 2020-strategien.Det samlede foreslåede budget for perioden 2014-2020 bliver 376 mia. euro, herunder finansiering af den nyefacilitet for netforbindelser i Europa, der er udformet til at styrke grænseoverskridende projekter inden for energi,transport og informationsteknologi.Lovarkitekturen for samhørighedspolitik omfatter:• en overordnet forordning, der fastsætter fælles regler for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling (EFRU),Den Europæiske Socialfond (ESF), Samhørighedsfonden, Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling afLanddistrikterne (ELFUL), Den Europæiske Hav- og Fiskerifond (EMFF) og yderligere generelle regler for EFRU,ESF og Samhørighedsfonden;• tre specifikke forordninger for EFRU, ESF og Samhørighedsfonden; og• to forordninger vedrørende målet for Det europæiske territoriale samarbejde og Den europæiske gruppefor territorialt samarbejde (EGTS).

Den generelle forordning falder i to dele:Den første del fastlægger en serie fælles bestemmelser for de fem fonde med strukturelle mål, der er dækketKommissionens fælles strategiske ramme (EFRU, ESF, Samhørighedsfonden, ELFUL og EMFF). Den skitserer defælles elementer for strategisk planlægning og programmering; de tematiske mål, der er knyttet til Europa 2020,som vil blive grundlag for fondene; og bestemmelser for den fælles strategiske ramme og partnerskabskon-trakterne med hver medlemsstat. Fælles regler dækker også egnethed, finansielle instrumenter og styrings- ogkontrolprincipper.Den anden del fastsætter specifikke bestemmelser for EFRU, ESF og Samhørighedsfonden. De vedrører opgavenog målene for samhørighedspolitikken, finansieringsrammen, de specifikke programmerings- og rapporterings-arrangementer, hovedprojekter og planer for fælles aktioner. De fastsætter også de detaljerede styrings- ogkontrolkrav under samhørighedspolitik og de specifikke arrangementer til økonomistyring.De fondspecifikke forordninger omfatter bestemmelser, der er specifikke for hver fond (EFRU, ESF og Samhørig-hedsfonden), især med hensyn til fondenes anvendelsesområde, investeringsprioriteterne og indikatorerne.

Fælles regler gældende for EFRU, ESF,Samhørighedsfonden, ELFUL og EMFFPRINCIPPERNEKommissionen foreslår en serie fælles principper, der skal være gældende for alle fonde. De omfatter partnerskabog flerniveaustyring; overholdelse af alle gældende EU-love og nationale love; fremme af ligestilling mellemmænd og kvinder; ikkediskrimination; og bæredygtig udvikling.

STYRKET STRATEGISK PROGRAMMERING:TEMATISK FOKUS PÅ EUROPA 2020Med henblik på at maksimere virkningen af politikken i forhold til gennemførelse af EU-prioriteter foreslårKommissionen at styrke den strategiske programmeringsproces. Dette indebærer introduktion af den fællesstrategiske ramme, partnerskabskontrakter og en menu med tematiske mål på linje med Europa 2020-strategienog dens integrerede retningslinjer.Den fælles strategiske ramme, der skal vedtages af Kommissionen, skal opstille nøgleaktioner til gennemførelseaf EU-prioriter; skal yde vejledning i programmering, som gælder for alle fonde, herunder ELFUL og EMFF; ogskal fremme en bedre koordinering af de forskellige strukturinstrumenter i EU.Partnerskabskontrakter, der oprindeligt er aftalt mellem Kommissionen og medlemsstaterne, skal fastsætte detoverordnede bidrag på nationalt niveau til de tematiske mål og forpligtelserne til konkrete handlinger til gen-nemførelse af Europa 2020-mål. Der skal defineres tydelige og målelige mål i en præstationsramme.

BEDRE PRÆSTATIONER OG ØGEDE KRAVFor at styrke præstationerne indføres nye kravbestemmelser med henblik på at sikre, at EU-finansiering skaberstærke incitamenter for medlemsstaterne for at gennemføre Europa 2020-målene. Kravene vil få form af bådesåkaldte grundlæggende forudsætninger, der skal være på plads, før der udbetales midler, og såkaldte efterføl-gende krav, der skal gøre frigivelsen af yderligere midler betinget af præstationer.

GRUNDLÆGGENDE FORUDSÆTNINGERBegrundelsen for at styrke de grundlæggende forudsætninger for fondene er for at sikre, at de krav, der er nød-vendige for deres effektive støtte, er på plads. Erfaringer fra tidligere antyder, at effektiviteten af investeringer,der er finansieret af fondene, i nogle tilfælde er blevet undermineret af svagheder i nationalpolitik og lovgivnings-mæssige og institutionelle rammer. Kommissionen foreslår derfor et antal grundlæggende forudsætninger, derfastlægges sammen med kriterierne for deres opfyldelse i den generelle forordning. Nogle krav er direkte relaterettil politikkens tematiske mål (f.eks. kloge specialiseringsstrategier eller passende retsgrundlag til erhvervsstøtte),mens andre gælder horisontalt (f.eks. offentlige indkøb).

EFTERFØLGENDE KRAVEfterfølgende krav skal styrke fokus på præstationer og opfyldelsen af Europa 2020-mål. De skal baseres påopfyldelsen af milepæle med relation til mål, der er sammenkædet med Europa 2020, og som er angivet forprogrammer, der er dækket af partnerskabskontrakten. I alt 5 % af den nationale tildeling i hver fond afsættes ogtildeles under en midtvejsrevision til medlemsstaterne for de programmer, som fuldstændigt har opfyldt deresmilepæle. Ud over forbeholdet om præstation kan manglende opfyldelse af milepæle føre til suspension af midler,og en alvorlig fravigelse af krav med hensyn til at overholde mål i programmet kan føre til bortfald af midler.

MAKROØKONOMISKE KRAVEn tættere sammenkædning af samhørighedspolitikken og den økonomiske styring af Unionen vil sikre, atudgifternes effektivitet i fondene under den fælles strategiske ramme (CSF) understøttes af sunde økonomiskepolitikker. CSF-fondene kan om nødvendigt omdirigeres, så de retter sig mod de økonomiske problemer, somet land er konfronteret med. Denne udvikling skal være gradvis og starte med ændringerne af partnerskabskon-trakten og af programmerne til støtte for Rådets anbefalinger for at løse makroøkonomiske uligevægte ogsociale og økonomiske besværligheder. Hvis en medlemsstat undlader at træffe foranstaltninger i forbindelsemed den økonomiske styringsproces, skal Kommission have ret til at suspendere alle eller en del af betalingerog forpligtelser. Beslutninger om suspensioner skal være afbalancerede og effektive og tage hensyn til virknin-gen af de pågældende programmer på den økonomiske og sociale situation i den pågældende medlemsstat.Ved beslutninger om suspensioner skal Kommissionen også respektere ligebehandling mellem medlemsstaterog især tage hensyn til suspensionens indvirken på økonomien i den pågældende medlemsstat. Suspensionerneskal ophæves, og midlerne gøres tilgængelige igen for den pågældende medlemsstat, så snart medlemsstatenhar gennemført den nødvendige handling.Samtidigt kan der tildeles en forøgelse af støtten (med 10 procentpoint), når en medlemsstat modtager økonomiskhjælp via den europæiske stabilitetsmekanisme, så presset på de nationale budgetter lettes i svære økonomisketider, mens det samme overordnede niveau af EU-finansiering bevares.

FÆLLES STYRINGSORDNINGERForslaget ser frem til fælles principper for styring og kontrol. Der etableres et system til national godkendelse afde grundlæggende kontrolorganer for at understrege medlemsstaternes forpligtelse til sund økonomistyring.Arrangementerne, der skal give Kommissionen sikkerhed for udgifternes regelmæssighed, harmoniseres, og derindføres nye fælles elementer, f.eks. en revisionserklæring for styring og en årlig regnskabsafslutning.

STØTTE TIL INTEGRERET PROGRAMMERINGKommissionen foreslår en mere integreret tilgang til EU-investering, herunder fælles regler for støtteberettigelse ogøkonomi, og indførelse af multifinansieringsprogrammer for EFRU, ESF og Samhørighedsfonden som en mulighed.Forslagene fastsatte også en integreret tilgang til fællesskabsledet lokal udvikling, der letter gennemførelsen aflokale udviklingsstrategier ved lokale grupper, herunder lokale myndigheder, NGO’er og økonomiske og socialepartnere, på baggrund af LEADER-metoden anvendt til udvikling af landdistrikterne.

ØGET ANVENDELSE AF FINANSIELLE INSTRUMENTERDe innovative finansielle instrumenters rolle udvides ved at øge deres anvendelsesområde, så rammerne forderes gennemførelse blive mere fleksible og effektive, og ved at tilskynde til deres anvendelse som et mereeffektivt alternativ eller et supplement til traditionelle tilskud. Forslaget repræsenterer en mere solid juridisk ogdriftsmæssig ramme, der giver klare og enkle regler angående centrale gennemførelsesspørgsmål såsom denøkonomiske styring af EU-bidrag eller kombinationen af finansielle instrumenter og tilskud.Finansielle instrumenter, der er afhængige af gennemførlighed, kan anvendes på den samlede vifte af politiskemål, som afspejles i programmerne, med henblik på at gennemføre investeringer i projekter, der udviser passendetilbagebetalingsevne i situationer med ufuldkommenhed på markederne. De kan udvikles af medlemsstater ogstyrende myndigheder enten som skræddersyede instrumenter eller på baggrund af foruddefinerede modellerfor nationale eller regionale instrumenter, som giver mulighed for effektive implementeringer af aktioner i overens-stemmelse med standardvilkår og -betingelser, der er foreslået af Kommissionen. Styrende myndigheder kanogså bidrage til finansielle instrumenter, der er etableret på EU-plan, med ressourcer, som afgrænses til investe-ringer i henhold til de berørte programmer.

FORENKLEDE OG HARMONISEREDE REGLER FOR STØTTEBERETTIGELSEDer lægges vægt på foranstaltninger til at sikre, at administrative omkostninger er proportionelle, og at bureau-krati i forbindelse med støttemodtagere reduceres. Målet er så vidt som muligt at harmonisere de regler, som ergældende for alle fonde. Forenklede omkostningsmuligheder såsom standardskalaer for enhedspriser og fastebeløb giver medlemsstaterne mulighed for at indføre præstationsorienteret styring på projektniveau.Fælles bestemmelser for gennemførelse omfatter fælles regler for støtteberettigede udgifter, de forskellige formerfor finansiel støtte, forenklede omkostninger og foranstaltningernes varighed.

Almindelige bestemmelser gældende for EFRU,ESF og SamhørighedsfondenGEOGRAFISK DÆKNING AF STØTTEAlle europæiske regioner kan udnytte støtten fra EFRU og ESF. Men der må være en skelnen mellem mindreudviklede regioner, overgangsregioner og mere udviklede regioner med henblik på at sikre koncentration afmidlerne i forhold til BNP-niveauet.Mindre udviklede regioner: Støtte til de mindre udviklede regioner skal fortsat være en vigtig prioritet for sam-hørighedspolitik. De mindre udviklede regioners indhentningsproces kræver en langsigtet og underbyggetindsats. Denne kategori angår de regioner, hvis BNP pr. indbygger er mindre end 75 % af det gennemsnitligeBNP for EU27.Overgangsregioner: Denne nye regionskategori indføres for at erstatte det aktuelle indfasnings- og udfasnings-system. Denne kategori skal omfatte alle regioner med et BNP pr. indbygger mellem 75 % og 90 % af EU27-gennemsnittet.Mere udviklede regioner: Mens interventioner i de mindre udviklede regioner fortsat vil være prioriteten forsamhørighedspolitikken, er der vigtige udfordringer, som angår alle medlemsstater, f.eks. global konkurrenceiden vidensbaserede økonomi og overgangen til en lavemissionsøkonomi. Denne kategori angår de regioner,hvis BNP pr. indbygger er over 90 % af det gennemsnitlige BNP for EU27.Desuden oprettes der et sikkerhedsnet for alle regioner, som var berettigede i henhold til konvergensmåleti2007-2013-perioden, men hvis BNP pr. indbygger er over 75 % af EU27’s BNP-gennemsnit. I kategorien medovergangsregioner eller mere udviklede regioner vil de modtage en tildeling under strukturfondene, der svarertil mindst to tredjedele af deres 2007-2013-tildeling.

Der etableres minimumandele for ESF for hver regionskategori (25 % for mindre udviklede regioner; 40 % forovergangsregioner; og 52 % for mere udviklede regioner), hvilket resulterer i en overordnet minimumandel forESF på 25 % af det budget, der er tildelt samhørighedspolitik, dvs. 84 mia. euro.Samhørighedsfonden vil fortsat støtte medlemsstater med et BNP pr. indbygger på mindre end 90 % afEU27-gennemsnittet med at foretage investeringer i TEN-T-netværk (transeuropæisk transport) og miljøet.Endel af Samhørighedsfondens tildeling (10 mia. euro) er afgrænset til at finansiere netværk til kernetransportunder den nye facilitet for netforbindelser i Europa.Erfaringer med den aktuelle finansieringsramme viser, at mange medlemsstater har svært ved at absorbere storemængder EU-midler over en begrænset tidsperiode. Desuden har skattesituationen i nogle medlemsstater gjortdet sværere at frigive midler til at gennemføre national samfinansiering. Med henblik på at lette absorptionenaf finansiering foreslår Kommissionen en række skridt:• at fastsætte loftsatserne for samhørighedstildelinger ved 2,5 % af BNP;• at lægge loft over samfinansieringssatserne på niveauet for hver prioritetsakse i de operationelle programmerpå 75-85 % i mindre udviklede regioner og de yderste regioner; 75 % for programmer inden for Det euro-pæiske territoriale samarbejde; 60 % i overgangsregioner; og 50 % i mere udviklede regioner;• at inkludere bestemte krav i partnerskabskontrakterne angående forbedringen af administrativ kapacitet.

STYRKET STRATEGISK PROGRAMMERING RETTET MOD RESULTATERKommissionen foreslår en mere resultatorienteret programmeringsprocess for at forbedre effektiviteten afsamhørighedspolitikprogrammer. Ud over de efterfølgende krav, der er nævnt ovenfor, foreslår Kommissionenat indføre en mulighed for at vælge en specifik type operation kaldet en plan for fælles aktioner. Planen for fællesaktioner defineres og styres i forhold til de output og resultater, der bidrager til et programs mål.

HARMONISERING AF ØKONOMISK STYRING OG KONTROLStyrings- og kontrolsystemer skal finde en balance mellem omkostninger og de involverede risici. Kommissionensrolle i den forudgående revision af de nationale styrings- og kontrolsystemer bliver proportionel med anven-delse af en risikobaseret tilgang. Små programmer undtages fra Kommissionens revision. Den risikobaseredetilgang reducerer administrative omkostninger og giver bedre sikkerhed, fordi Kommissionens ressourcer brugesmere effektivt og målrettes til områder med høj risiko.I forslaget fastsættes også en obligatorisk årlig afslutning på udførte aktioner eller udgifter inden for rammerneaf den årlige regnskabsafslutning. Sigtet med dette er at reducere de byrder, som er forbundet med en langopbevaringsperiode for dokumenter for individuelle modtagere, og de risici, der er forbundet med det mang-lende revisionsspor.

Processen til den årlige regnskabsafslutning, der er fastsat under den løbende revision af Finansforordningens,anvendes på programmerne og skal styrke sikkerheden på EU-plan. Kommissionen vil opnå rimelig sikkerhedfor udgifternes regelmæssighed på baggrund af den årlige revisionserklæring for styring, årsregnskaberne, detilhørende rapporter og den årlige revisionsudtalelse om revisionserklæringen og regnskabet. Disse dokumenterindgives hvert år for det foregående regnskabsår.Men i løbet af regnskabsåret kan den opnåede sikkerhed være mere begrænset, når Kommissionen foretagermellemliggende betalinger. Derfor foreslås det, at mellemliggende betalinger, som Kommissionen foretageriløbet af regnskabsåret, skal refundere 90 % af det beløb, som skyldes medlemsstaten, og at de resterende10 %skal betales af Kommissionen ved den årlige regnskabsafslutning, når der er opnået fuld sikkerhed forudgifternes regelmæssighed. Forfinansieringsbestemmelserne vil sikre, at medlemsstaterne har tilstrækkeliglikviditet til at foretage betalinger til støttemodtagere for lokale aktioner.

en Europæiske Fond for Regionaludvikling (EFRU) har til sigte at styrke økonomisk, social og territorialsamhørighed i EU ved at rette op på skævhederne mellem regionerne. EFRU støtter regional og lokaludvikling for at bidrage til alle tematiske mål ved at fastlægge detaljerede prioriteter, så fokus øges på:forskning og udvikling, og innovation;forbedring af adgangen til og kvaliteten af informations- og kommunikationsteknologier;klimaændring og bevægelse mod lavemissionsøkonomi;virksomhedsstøtte til SMV’er;ydelser af almen økonomisk interesse;infrastrukturer for telekommunikation, energi og transport;udvidelse af institutionel kapacitet og effektiv offentlig forvaltning;sundhed, uddannelse og sociale infrastrukturer; ogbæredygtig byudvikling.

STYRKELSE AF TEMATISK FOKUSFor at sikre, at EU-investeringer fokuseres omkring disse prioriteter, fastsættes der minimumtildelinger for flereforskellige prioritetsområder. I mere udviklede regioner og overgangsregioner skal der f.eks. tildeles mindst80 %af EFRU-ressourcer på nationalt plan til energieffektivitet og vedvarende energi, innovation og SMV-støtte, hvoraf mindst 20 % skal tildeles til energieffektivitet og vedvarende energi. Mindre udviklede regionerfår en bredere vifte af investeringsprioriteter at vælge imellem, hvilket afspejler deres bredere udviklingsbehov.Mende skal afsætte mindst 50 % af EFRU-ressourcer til energieffektivitet og vedvarende energi, innovation ogSMV-støtte.

FORSTÆRKNING AF TERRITORIAL SAMHØRIGHEDDen foreslåede forordning indeholder et øget fokus på bæredygtig byudvikling. Det skal opnås via øremærkningaf mindst 5 % af EFRU-ressourcerne til bæredygtig byudvikling, udvikling af en byudviklingsplatform til fremmeaf kapacitetsopbygning og erfaringsudveksling og vedtagelsen af en liste over byer, hvor der gennemføresintegrerede aktioner for bæredygtig byudvikling.Forslaget indeholder også støtte til nyskabende foranstaltninger på området for bæredygtig byudvikling, derer underlagt et loft på 0,2 % af den årlige finansiering.Der lægges særlig vægt på områder med specifikke naturlige eller demografiske egenskaber med en specifikekstra tildeling til de yderste og tyndest befolkede områder. Mindst 50 % af denne tildeling afsættes til aktioner,der bidrager til diversificering og modernisering af økonomierne i de yderste regioner med særligt fokus påforskning og innovation, informations- og kommunikationsteknologier og SME-konkurrenceevne.

ed sit bidrag til økonomisk, social og territorial samhørighed er Den Europæiske Socialfond (ESF) EU’svigtigste finansielle instrument til investering i mennesker. Den øger implementeringen af de europæi-ske borgeres muligheder, fremmer bedre uddannelse og forbedrer situationen for de mest sårbare mennesker,der risikerer at blive ramt af fattigdom.I forordningen foreslås det at målrette ESF efter fire tematiske mål i hele Unionen:(i) beskæftigelsesfremme og støtte til arbejdskraftens mobilitet;(ii) fremme af social integration og bekæmpelse af fattigdom;(iii) investering i uddannelse, kompetencer og livslang læring; og(iv) udvidelse af institutionel kapacitet og en effektiv offentlig forvaltning.Men ESF bør også bidrage til andre tematiske mål såsom støtte til overgangen til en økonomi med lavemission,klimaresistens og ressourceeffektivitet; udvidelse af brugen af informations- og kommunikationsteknologier;styrkelse af forskning, teknologisk udvikling og innovation; og forbedring af de små og mellemstore virksom-heders (SMV’er) konkurrenceevne.

FORSTÆRKNING AF PARTNERSKABForslaget indeholder specifikke bestemmelser for at styrke partnerskaber og tilskynde til sociale partneres ogikkestatslige organisationers (ngo’er) aktiv deltagelse i ESF-investeringer. Det opfordrer til, at en passendemængde ESF-ressourcer tildeles til kapacitetsopbyggende aktioner for sociale partnere og NGO’er i mindreudviklede regioner.

FORSTÆRKNING AF SOCIAL INNOVATION OG TVÆRNATIONALT SAMARBEJDEDer tilskyndes til aktiviteter for social innovation og tværnationalt samarbejde via en øget samfinansieringssatsfor specifikke prioritetsakser; via specifikke programmerings- og overvågningsarrangementer; og via en stær-kere rolle for Kommissionen ved udveksling og spredning af gode fremgangsmåder og fælles aktioner på tværsaf Unionen.

FORENKLING AF GENNEMFØRELSESSYSTEMETFor at lette anvendelsen af ESF, især for mindre aktører, foreslås der i udkastet til forordning forenklede omkost-ningsmuligheder. Desuden foreslås det, at medlemsstater for små aktioners vedkommende skal forpligtes tilatbruge standardskalaer for enhedspriser eller faste beløb. Dette kan lette den administrative byrde for op til50 % af projekterne.

STØTTE TIL TEMATISK FOKUSPå miljøområdet vil Samhørighedsfonden støtte investeringer i tilpasning til klimaændringer og risikoforebyg-gelse samt investeringer i vand- og affaldssektorerne og i bymiljø. I overensstemmelse med Kommissionensforslag til den flerårige finansieringsramme kan investeringer i energi også være støtteberettigede, forudsat atde har positive miljømæssige fordele. Investeringer i energieffektivitet og vedvarende energi støttes derfor også.Ud over til TEN-T-netværket vil Samhørighedsfonden på transportområdet bidrage til investeringer i lavemissions-transportsystemer og bytransport.

et europæiske territoriale samarbejde er et mål for samhørighedspolitik og indeholder en ramme forerfaringsudvekslinger mellem nationale, regionale og lokale aktører fra forskellige medlemsstater samtfælles aktion for at finde fælles løsninger på delte problemer. Dette er så meget desto vigtige, fordi de udfor-dringer, som medlemsstaterne og regionerne står overfor, i stigende grad overskrider nationale/regionalegrænser og kræver fælles og samarbejdende aktion på det rette geografiske niveau. Det europæiske terri-toriale samarbejde kan derfor også levere et vigtigt bidrag til udarbejdelsen af Lissabontraktatens nye målom territorial samhørighed.Der er foreslået en separat forordning, så Det europæiske territoriale samarbejde bedre kan tage højde for pro-grammernes situation med flere lande og skabe flere specifikke forordninger for samarbejdsprogrammer og-aktioner, som det er blevet anmodet om af et stort antal aktører. Forslaget henviser således til tredjelandesdeltagelse for bedre at afspejle samarbejdets virkelighed. Det indeholder også mere systematiske henvisningertil den rolle, som Den europæiske gruppe for territorialt samarbejde (EGTS) kan spille i en samarbejdskontekst.

FINANSIEL TILDELINGI forslaget fastsættes de finansielle ressourcer, som er tilgængelige for hver del, og kriterierne for deres tildelingtil medlemsstaterne. De tildeles på følgende måde:• 73,24 % til grænseoverskridende samarbejde;• 20,78 % til tværnationalt samarbejde; og• 5,98 % til tværregionalt samarbejde.Dette omfatter fortsættelsen af mekanismen til overførsel af ressourcer til samarbejdsaktiviteter ved Unionensydre grænser, som skal ydes støtte under Det europæiske naboskabs- og partnerskabsinstrument (ENPI) oginstrumentet til førtiltrædelsesbistand. Programsamarbejder under målet for Det europæiske territoriale sam-arbejde og programmer, der er finansieret under eksterne instrumenter, skal fremmes.

STYRKELSE AF DEN STRATEGISKE TILGANG OG KONCENTRATIONBestemmelser om tematisk koncentration og investeringsprioriteter forbedrer programmernes strategiske fokus.Programmer kan vælge prioriteter fra en tematisk menu med tilhørende investeringsprioriteter, som samarbejdeyder størst merværdi for. Desuden er udvælgelseskriterierne blevet defineret mere præcist for at sikre, at finan-sieringen gives til ægte fælles operationer. Programmer skal også være genstand for evaluering.På grund af det mulige overlap mellem eksisterende og fremtidige makroregioner, havområder og tværnatio-nale programområder fastsætter den foreslåede forordning udtrykkeligt, at det tværnationale samarbejde ogsåkan støtte udviklingen og gennemførelsen af makroregionale strategier.

iden 2006 har lokale og regionale partnere været i stand til at etablere europæiske grupper for territorialtsamarbejde (EGTS’er) med fælles juridiske rammer til at hjælpe dem med at overvinde kompliceredeforskelle mellem nationale regler og forordninger. Kommissionen foreslår væsentlige ændringer angåendefølgende aspekter af den aktuelle EGTS-forordning:• lettere oprettelse af EGTS’er;• revision af aktiviteternes omfang;• åbning af EGTS’er over for ikke-EU-regioner;• mere tydelige regler for drift om personalerekrutering, udgifter og beskyttelse af kreditorer; og• praktisk samarbejde om levering af offentlige og lokale serviceydelser.

STØTTEBERETTIGELSE FOR MINDRE UDVIKLEDE REGIONER2007-2013NUTS 2 regioner, hvis BNP pr. indbygger er mindreend 75 % af EU-gennemsnittetOvergangsstøtte til regioner, der fortsat ville haveværet støtteberettiget til konvergensmålet, hvisgrænsen var blevet på 75 % af det gennemsnitligeBNP for EU-15 og ikke for EU-25Samhørighedsfond: Medlemsstater, hvis BNP pr. ind-bygger er mindre end 90 % af det gennemsnitligeBNP for EU-27Overgangsstøtte til medlemsstater, der ville haveværet støtteberettiget til Samhørighedsfonden,hvis grænsen var blevet på 90 % af det gennemsnit-lige BNP for EU-15 og ikke for EU-27Ingen ændringSeparat kategori for overgangsregioner2014-2020

STØTTEBERETTIGELSE FOR OVERGANGSREGIONER2007-2013Overgangsstøtte til NUTS 2-regioner, der fortsat villehave været støtteberettiget til konvergensmålet,hvis grænsen var blevet på 75 % af det gennemsnit-lige BNP for EU-15 og ikke for EU-25 (konvergens,der udfases)Overgangsstøtte til NUTS 2-regioner, der var dækketaf mål 1 i 2000-2006, men hvis BNP overskred 75 %af BNP-gennemsnittet for EU-15 (RCE, der indfases)2014-2020NUTS 2-regioner, hvis BNP pr. indbygger er mellem75 % og 90 % af det gennemsnitlige BNP for EU-27 meden differentieret behandling for regioner, der er støtte-berettigede under konvergensmålet i 2007-2013

STØTTEBERETTIGELSE FOR MERE UDVIKLEDE REGIONER2007-2013Alle NUTS 2-regioner uden for konvergensmålet ogikke dækket af den udfasende overgangsstøtteOvergangsstøtte til NUTS 2-regioner, der var dækketaf mål 1 i 2000-2006, men hvis BNP overskred 75 %af BNP-gennemsnittet for EU-15 (RCE, der indfases)2014-2020NUTS 2-regioner, hvis BNP pr. indbygger er over 90 %af det gennemsnitlige BNP for EU-27 med en differen-tieret behandling for regioner, der er støtteberettigedeunder konvergensmålet i 2007-2013

SÅDAN FÅR MAN FAT I PUBLIKATIONER FRA EUGratis publikationer:• Via EU Bookshop (http://bookshop.europa.eu).• Hos Den Europæiske Unions repræsentationer eller delegationer.Kontaktoplysninger kan findes på: http://ec.europa.eueller fås ved at sende en fax til +352 2929-42758.Betalingspublikationer:• Via EU Bookshop (http://bookshop.europa.eu).Betalingsabonnementer (f.eks.Den Europæiske Unions Tidendeog samlingeraf afgørelser fra Den Europæiske Unions Domstol):• Via Den Europæiske Unions Publikationskontors salgskontorer(http://publications.europa.eu/others/agents/index_da.htm).

Den fulde tekst i de foreslåede forordninger findes under: