PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europaudvalget 2011-12, Det Udenrigspolitiske Nævn 2011-12
Rådsmøde 3143 - almindelige anl. Bilag 1, UPN Alm.del Bilag 96
Offentligt

UDENRIGSMINISTERIET

Center for Europa

EUK, j.nr. 400.A.5-0-0

Den 12. januar 2012

Rådsmøde (almindelige anliggender) den 27. januar 2012

SAMLENOTAT

1. EU’s flerårige finansielle ramme for perioden 2014 til 2020 .........................................................2

2. Præsentation af det danske EU-formandskabs arbejdsprogram ............................................... 13

3. Opfølgning på Det Europæiske Råd den 9. december 2011 ...................................................... 16

4. Forberedelse af Det Europæiske Råd den 1.-2. marts 2012 ........................................................ 19

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

1. EU’s flerårige finansielle ramme for perioden 2014 til 2020

KOM (2011) 0500, KOM (2011) 0403, KOM (2011) 0398, KOM (2011) 0510, KOM (2011)

0511, KOM (2011) 0512

1. Resumé

Kommissionen offentliggjorde den 29. juni 2011sit forslag til den flerårige finansielle ramme. Det samlede udgifts-

loft i forslaget udgør 1.083 mia. euro i forpligtelsesbevillinger svarende til 1,11 pct. af EU’s BNI. På indtægtssi-

den lægges op til en ændring af rabatsystemet og indførelse af to nye indtægtskilder - en ny skat på finansielle

transaktioner samt en ny moms-indtægt. Formandskabet vil på det kommende rådsmøde lægge op til en drøftelse

af hovedprioriteter vedrørende den samlede ramme, herunder en drøftelse af det overordnede udgiftsniveau.

2. Baggrund

Formandskabet vil lægge op til, at Rådet (almindelige anliggender) den 27. januar 2012 drøfter

medlemsstaternes hovedprioriteter vedrørende den samlede ramme, herunder deres holdning til

det overordnede udgiftsniveau.

Sagen har hjemmel i traktatens artikel 312 vedrørende den flerårige finansielle ramme, artikel 311

vedrørende Unionens egne indtægter samt artikel 295 vedrørende interinstitutionelt samarbejde.

Det følger af artikel 312 i Traktaten, at formålet med den flerårige finansielle ramme er at sikre

en velordnet udvikling i Unionens udgifter inden for rammerne af dens egne indtægter, at den

flerårige finansielle ramme fastlægges for en periode på mindst fem år, og at det årlige budget

overholder den flerårige finansielle ramme. Den finansielle ramme fastlægges i en forordning,

som vedtages af Rådet med enstemmighed, når Europa-Parlamentet har givet sin godkendelse

med et flertal af sine medlemmer. Det fremgår endvidere, at Europa-Parlamentet, Rådet og

Kommissionen under hele proceduren træffer de nødvendige foranstaltninger med henblik på at

lette vedtagelsen. Det fremgår endvidere af Traktatens artikel 311, at Unionen tilvejebringer de

nødvendige midler med henblik på at nå sine mål og gennemføre sin politik.

Kommissionen har i løbet af efteråret 2011 fremlagt forslag til de underliggende sektorretsakter,

herunder forslag til de nye strukturfondsforordninger, forordningsforslag om fremtidens land-

brugs- og landdistriktspolitik, programmer der vedrører retlige og indre anliggender, forslag til en

infrastrukturpakke herunder forslag om et finansieringsinstrument for transeuropæisk infrastruk-

tur, forslag vedrørende forsknings-, innovations-, og uddannelsesprogrammerne samt forslag

vedrørende de eksterne politikker.

3. Formål og indhold

Kommissionen ønsker med sit forslag til den kommende flerårige finansielle ramme et stærkt

fremtidigt fælleseuropæisk budget med fokus på at skabe fremdrift i EU2020 vækststrategien.

For at styrke forbindelsen mellem EU’s budget og EU’s 2020-mål foreslår Kommissionen en

syv-årig budgetramme gældende for perioden 2014 til 2020.

Principper for EU’s budget

Den flerårige finansielle ramme skal jf. forslaget bygge på en række principper. Konkret fremhæ-

ver Kommissionen, at EU’s budget skal:

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Finansiere fælleseuropæiske politikker, som medlemsstaterne har besluttet skal håndteres på

EU-niveau (fx den fælles landbrugspolitik).

Bidrage til solidaritet mellem alle medlemsstater og regioner (fx gennem samhørighedspoli-

tikken).

Finansiere tiltag, der bidrager til at færdiggøre det indre marked (fx gennem finansiering af

trans-europæisk infrastruktur).

Sikre synergi og stordriftsfordele gennem fælles løsninger (fx inden for forskning, innovati-

on, samarbejde om indre anliggender, migration og retfærdighed).

Give svar på vedvarende og nye udfordringer (fx på områderne miljø, klimaændringer, hu-

manitær bistand, demografiske ændringer og kultur).

EU’s budget skal ifølge forslaget fokusere på nøgleprioriteter, europæisk merværdi, virkning og

resultater samt på at skabe fælles goder over hele EU. Kommissionen ønsker derfor et øget fo-

kus på resultater, simplificering, opfyldelsen af på forhånd opstillede betingelser og på at anvende

EU’s budget som løftestang for yderligere privat finansiering.

Udgiftsniveau

Kommissionen foreslår en flerårig finansiel ramme, som omfatter et samlet forpligtelsesniveau

på 1.083 mia. euro for perioden 2014 til 2020 svarende til 1,11 pct. af EU’s BNI. Dette samlede

forpligtelsesniveau dækker over 1.025 mia. euro svarende til 1,05 pct. af EU’s BNI, som budget-

teknisk placeres inden for den flerårige finansielle ramme samt et forpligtelsesniveau på 58 mia.

euro svarende til 0,06 pct. af BNI, som teknisk placeres uden for den finansielle ramme. Kom-

missionen foreslår således at flytte flere udgiftsposter, der i dag finansieres inden for rammen,

uden for rammen for 2014 til 2020. Betalingsniveauet vedrørende udgifter inden for den flerårige

finansielle ramme udgør 972 mia. euro svarende til 1,00 pct. af EU’s BNI, mens betalingsniveau-

et vedrørende udgifter uden for den flerårige finansielle ramme ikke fremgår af forslaget. Kom-

missionens forslag svarer til en realvækst i udgiftsniveauet på ca. 5 pct. sammenlignet med lofter-

ne for indeværende finansielle rammeperiode, der gælder perioden 2007 til 2013.

Det samlede foreslåede forpligtelsesniveau inden for og uden for den flerårige finansielle ramme

fremgår af

tabel 1.

Tabel 1

Det samlede udgiftsniveau i Kommissionens forslag (inden for og uden for den flerårige finansielle ramme)

Mio. euro 2011-priser

(forpligtelser)

Samlede forpligtelser

inden for og uden for

den flerårige ramme

Som pct. af BNI

I alt 2014-

2020

2014

150.371

2015

152.585

2016

153.391

2017

154.725

2018

155.739

2019

157.372

2020

159.134

1.083.316

1,13

1,12

1,11

1,10

1,09

1,11

Anm.: Kommissionen angiver ikke i sit forslag det samlede betalingsniveau inden for og uden for den flerårige fi-

nansielle ramme.

Kilde: KOM (2011) 0500

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Det foreslåede udgiftsniveau inden for den flerårige finansielle ramme, herunder op-

delingen på budgetkategorier fremgår af

tabel 2

Tabel 2

Fordelingen af udgifterne i Kommissionens forslag (inden for den flerårige finansielle ramme)

Mio. euro 2011-priser

(forpligtelser)

Kategori 1: Intelligent

og inkluderende

vækst

Herunder samhørig-

hedspolitikker

Kategori 2:

Bæredygtig vækst

(naturressourcer)

Herunder markeds-

ordninger og direkte

betalinger

Kategori 3: Sikkerhed

og borgerskab

Kategori 4:

Det globale Europa

Kategori 5:

Administration

Herunder administra-

tive udgifter til institu-

tioner

Forpligtigelser i alt

Som pct. af BNI

I alt 2014-

2020

490.908

376.020

2014

64.696

50.486

2015

66.580

51.543

2016

68.133

52.542

2017

69.956

53.609

2018

71.596

54.798

2019

73.768

55.955

2020

76.179

57.105

57.386

42.244

56.527

41.623

55.702

41.029

54.861

40.420

53.837

39.618

52.829

38.831

51.784

38.060

382.927

281.825

2.532

9.400

8.542

6.967

2.571

9.645

8.679

7.039

2.609

9.845

8.796

7.108

2.648

9.960

8.943

7.191

2.687

10.150

9.073

7.288

2.726

10.380

9.225

7.385

2.763

10.620

9.371

7.485

18.535

70.000

62.629

50.464

142.556

1,08

144.002

1,07

145.085

1,06

146.368

1,06

147.344

1,05

148.928

1,04

150.718

1.025.000

1,03

1,05

Betalinger i alt

Som pct. af BNI

133.851

1,01

141.278

1,05

135.516

0,99

138.396

1,00

142.247

1,01

142.916

1,00

137.994

0,94

972.198

1,00

Anm.: Budgetkategorierne er ikke fuldt ud sammenlignelige med de tilsvarende budgetkategorier under den inde-

værende finansielle ramme, idet underprogrammer flyttes mellem kategorierne. Et fyldestgørende overblik

over sådanne bevægelser er ikke tilvejebragt af Kommissionen.

Kilde: KOM (2011)0 500

Det foreslåede udgiftsniveau uden for den flerårige finansielle ramme, herunder opdelingen på

programmer fremgår af

tabel 3.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Tabel 3

Fordelingen af udgifterne i Kommissionens forslag (uden for den flerårige finansielle ramme)

Mio. euro 2011-priser

(forpligtelser)

Nødhjælpsreserve

Globaliseringsfond

Solidaritetsfond

Fleksibilitetsinstrument

Reserve til kriser i

landbruget

ITER

GMES

Den Europæiske Udvik-

lingsfond

Global klima- og

biodiversitetsfond

I alt uden for den

flerårige finansielle

ramme

I alt 2014-

2020

2.450

3.000

7.000

3.500

886

834

3.317

p.m.

7.815

624

834

4.346

p.m.

8.583

299

834

4.394

p.m.

8.306

291

834

4.453

p.m.

8.357

261

834

4.526

p.m.

8.395

232

834

4.600

p.m.

8.445

114

834

4.710

30.319

p.m.

8.416

58.316

p.m.

2.707

5.841

2014

350

429

1.000

500

2015

350

429

1.000

500

2016

350

429

1.000

500

2017

350

429

1.000

500

2018

350

429

1.000

500

2019

350

429

1.000

500

2020

350

429

1.000

500

Anm.: Kommissionen har endnu ikke foreslået konkrete forpligtelsesbevillinger for så vidt angår den globale kli-

ma- og biodiversitetsfond. Fonden indgår derfor heller ikke i opgørelsen af det samlede forpligtelsesniveau

uden for den flerårige finansielle ramme. Kommissionen angiver ikke i sit forslag betalingsniveau uden for

den flerårige finansielle ramme.

Kilde: KOM (2011) 0500

Budgetkategorier

Kommissionen opererer i forslaget med fem budgetkategorier:

1. Intelligent og inkluderende vækst

2. Bæredygtig vækst (naturressourcer)

3. Sikkerhed og borgerskab

4. Det globale Europa

5. Administration

I det store hele svarer opdelingen af den finansielle ramme på kategorier til den nuværende struk-

tur, når der ses bort fra forslagets del om at flytte udgifter uden for rammen. Det skal imidlertid

bemærkes, at indholdet af budgetkategorierne i Kommissionens forslag ikke fuldt ud svarer til

indholdet af de nuværende kategorier. Eksempelvis flyttes infrastrukturprogrammerne (TEN) fra

kategori 1A (konkurrenceevne for vækst og beskæftigelse) i den indeværende finansielle ramme-

periode til samhørighedsdelen af den nye kategori 1. Tilsvarende flyttes en række programmer,

som i indeværende finansielle rammeperiode finansieres under budgetkategori 2 (beskyttelse og

forvaltning af naturressourcer), til andre budgetkategorier. Dette gælder bl.a. fødevareprogram-

met for de socialt dårligst stillede og fødevaresikkerhedsprogrammet, som flyttes fra kategori 2 i

indeværende periode til henholdsvis kategori 1 og 3 i Kommissionens forslag til den kommende

finansielle rammeperiode. Hertil kommer oprettelsen af et kriseinstrument til landbrugssektoren

uden for den flerårige finansielle ramme.

Budgetkategori 1(intelligent og inkluderende vækst)

Budgetkategori 1 (intelligent og inkluderende vækst) opdeles i forslaget ikke som i indeværende

rammeperiode i en A og en B underkategori. Det er dog præciseret, hvilken del af budgetkatego-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

rien, der afsættes til økonomisk, social og territorial samhørighed. Kommissionen foreslår et

samlet forpligtelsesniveau til budgetkategori 1 på 491 mia. euro, hvoraf 376 mia. euro reserveres

til samhørighedspolitikker. Der afsættes således 115 mia. euro til de ikke-samhørighedsrelaterede

politikker.

Kommissionen lancerer under overskriften ”Horisont 2020” et nyt fælles strategisk rammepro-

gram for forskning, innovation og teknologiudvikling. Der afsættes 80 mia. euro til programmet,

som omfatter det eksisterende forskningsrammeprogram, hovedparten af innovationsprogram-

met CIP og EIT fra den nuværende kategori 1A. Der afsættes 15,2 mia. euro under budgetkate-

gori 1 til uddannelse, mens den ”ikke-innovative” del af CIP relanceres som et særligt program til

at fremme SMV’ers konkurrenceevne, hvortil afsættes 2,4 mia. euro. For så vidt angår Galileo

budgetteres med i alt 7 mia. euro i forpligtelsesbevillinger over perioden.

Under ”økonomisk, social og territorial samhørighed” oprettes en selvstændig infrastrukturfacili-

tet kaldet Connecting Europe Faciliteten til fremme af grænseoverskridende transport-, energi-

og IKT-infrastruktur, hvortil afsættes 40 mia. euro. Hertil kommer 10 mia. euro fra Samhørig-

hedsfonden øremærket til transportinfrastrukturinvesteringer i samhørighedslandende. Den nye

facilitet erstatter de nuværende TEN-programmer og udvides til også at omfatte IKT (bredbånd

og digitale services).

Der lægges endvidere op til oprettelsen af såkaldte ”transitionsregioner”, som erstatter de nuvæ-

rende indfasnings- og udfasningsregioner. Transitionsregionerne defineres som regioner med et

BNP på 75 – 90 pct. af EU-gennemsnittet. Konvergensregioner og konkurrenceevneregioner

fremgår fortsat for så vidt angår kategoriseringen af regionerne i EU, ligesom territorial samhø-

righed fortsat er et særskilt underområde.

Kommissionen lægger endvidere op til en nedjustering af BNP-loftet for, hvor meget struktur-

fondsstøtte et land kan modtage henset til medlemsstaternes absorptionskapacitet. Loftet nedju-

steres således til 2,5 pct. af BNP.

I forslaget lægges op til, at en minimumsandel af strukturfondsstøtten skal anvendes via Social-

fonden (25 – 52 pct. afhængig af velstandsniveau, hvor mere velstående regioner skal anvende 52

pct.) Der lægges samtidig op til at mere velstående regioner primært skal anvende den resterende

del af deres nationale strukturfondskonvolut på energieffektiviseringstiltag, vedvarende energi og

SMV’ernes konkurrenceevne og innovation.

Der lægges i forslaget endvidere op til indførelse af en ny governance-struktur på samhørigheds-

området, bl.a. ved partnerskabskontrakter med medlemsstaterne, som skal opstille mål og betin-

gelser for omsætning af strukturfondsmidlerne til gennemførelse af Europa 2020-målene. Hertil

kommer indførsel af resultatorienteret konditionalitet ved i højere grad end hidtil på forhånd at

opstille betingelser, som støtten skal leve op til – både ”ex ante” og relateret til faktiske resultater.

Manglende overholdelse heraf kan i yderste konsekvens føre til annullering af støtte. Samtidig

lægges op til oprettelsen af en performance reserve på 5 pct. af midlerne i strukturfondene, som

på baggrund af en midtvejsevaluering skal tildeles de programmer og programprioriteter, som har

leveret de bedste resultater i udmøntningen af deres strukturfondspolitikker og bidrag til Europa

2020-målsætningerne.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Der lægges endvidere op til at samhørighedspolitikken underlægges makroøkonomisk konditio-

nalitet, hvorefter betalinger til lande der ikke efterkommer henstillinger fra Rådet vedrørende

håndteringen af makroøkonomiske problemer kan suspenderes. Samtidigt foreslås mulighed for

en midlertidig højere EU-finansieringssats for kriseramte lande, som modtager finansiel assi-

stance jf. Traktatens artikel 136 eller 143.

Budgetkategori 2 (bæredygtig vækst)

Budgetkategori 2 (bæredygtig vækst) omfatter bl.a. udgifterne til markedsordninger og direkte

landbrugsstøtte, landdistriktspolitikken, fiskeri og miljø. Der afsættes 383 mia. euro til budgetka-

tegorien, hvoraf 282 mia. euro reserveres til markedsrelaterede udgifter og direkte støtte. Hertil

kommer 90 mia. euro til landdistriktsudvikling, 7 mia. euro til fiskeri og 3 mia. euro til miljø og

klima.

Forslaget lægger op til, at det skal være obligatorisk, at 30 pct. af den direkte støtte gøres grøn

(”greening”) sikret gennem krav om gennemførelse af nye, verificerbare tiltag.

Kommissionen lægger i sit forslag op til en tilnærmelse af medlemsstaternes hektarstøttesats over

perioden, således at medlemsstater med et støtteniveau (direkte betalinger), der ligger under 90

pct. af gennemsnittet, skal have forøget deres hektarstøttesats med en tredjedel af forskellen mel-

lem deres nuværende niveau og 90 pct. af gennemsnittet. Dette finansieres gennem en proporti-

onal reduktion i støtten til medlemsstater, hvis hektarstøttesats ligger over gennemsnittet. Der

lægges også op til at omfordele landdistriktsmidlerne mellem medlemsstaterne på baggrund af en

række objektive kriterier, som afspejler de fremtidige økonomiske, sociale, miljømæssige og terri-

toriale mål i landdistriktspolitikken. Kommissionen har endvidere fremsat forslag om at tillade

fleksibilitet mellem de to søjler i landbrugspolitikken samt forslag om at indføre et loft (”cap-

ping”) af støtten til de største landbrug. Midlerne frigjort ved capping skal ifølge forslaget over-

føres til de nationale landdistriktskonvolutter.

Budgetkategori 3 (sikkerhed og borgerskab)

Kommissionens forslag indeholder et forpligtelsesniveau på 18,5 mia. euro til budgetkategori 3

(sikkerhed og borgerskab).

Kommissionen foreslår en sammenlægning af de nuværende instrumenter inden for retlige og

indre anliggender (RIA) til to fonde for henholdsvis migration og asyl og intern sikkerhed. Hen-

sigten er, at færre programmer i kombination med simplificering af administrative procedurer

kan bidrage til at strømline arbejdet inden for kategorien. Fondene skal ifølge forslaget have en

betydelig ekstern dimension, samtidig med at der skal være mulighed for at reagere hurtigt i til-

fælde af nødsituationer.

Kommissionen foreslår desuden en styrkelse af det nuværende civilbeskyttelsesinstrument, der

har en intern dimension placeret i kategori 3 samt en ekstern dimension under kategori 4.

Budgetkategori 4 (det globale Europa)

Kommissionens forslag indeholder et forpligtelsesniveau på 70 mia. euro til budgetkategori 4.

Der foreslås ingen fundamental ændring af strukturen inden for kategori 4, om end der foreslås

etableret et nyt strategisk partnerskabsinstrument med særligt fokus på vækstøkonomier til er-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

statning for det nuværende instrument for industrialiserede lande. Herudover foreslås et tværgå-

ende forordning, der blandt andet indeholder fælles regler og procedurer for implementering af

de eksterne instrumenter (kategori 4).

Naboskabsinstrumentet foreslås væsentligt styrket, ligesom organiseringen heraf strømlines Der-

udover foreslår Kommissionen en modernisering af før-tiltrædelsesprogrammet, hvor bl.a. fokus

på finansieringsinstrumenter styrkes. Under udviklingsinstrumentet (DCI) foreslås et pan-

afrikansk instrument til implementering af den fælles EU/Afrika-strategi. Udviklingsbistanden

foreslås yderligere fokuseret med en mere differentieret tilgang til partnerlandene.

Budgetkategori 5 (administration)

Kommissionen foreslår, at der forpligtes 63 mia. euro til budgetkategori 5 (administration).

Kommissionen har i forslaget udskilt udgifterne til pensioner og Europaskolerne. Heraf fremgår,

at ca. 20 pct. af de samlede udgifter vedrører pensioner og Europaskolerne.

Udgiftsposter uden for den flerårige finansielle ramme

Kommissionen foreslår at placere i alt ni udgiftsposter uden for den flerårige finansielle ramme:

Nødhjælpsreserven, Globaliseringsfonden, Solidaritetsfonden, fleksibilitetsinstrumentet, ITER,

GMES, krisereserve til landbrugssektoren, global klima- og biodiversitetsfond og Den Europæi-

ske Udviklingsfond. De samlede forpligtelser til disse programmer udgør 58 mia. euro.

Fleksibilitet

Forslaget til Rådets forordning for den flerårige finansielle ramme og forslag til den inter-

institutionelle aftale mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen (IIA) indeholder en

række elementer, som vil øge fleksibiliteten.

Kommissionens foreslår en betydelig forøgelse af fleksibilitetsinstrumentet (fra 200 til 500 mio.

euro årligt) og en nye krisefond for landbruget. Formålet for Globaliseringsfonden udvides, så

den også omfatter landbruget, der kan tildeles op til 83 pct. af den samlede ramme (dvs. 2,5 mia.

euro af i alt 3,0 mia. euro). Man lægger også op til øget adgang til at overføre uforbrugte midler

fra tidligere budgetår under Nødhjælpsreserven, Fleksibilitetsinstrumentet og den nye infrastruk-

turfacilitet.

Kommissionen foreslår endvidere en margin til uforudsete udgifter, der kan mobiliseres udover

loftet i den flerårige finansielle ramme på makismalt 0,03 pct. af EU’s BNI (svarende til ca. 30

mia. euro), men som samtidig skal være inden for loftet for egne indtægter.

Kommissionen har endvidere til hensigt at øge fleksibiliteten i de enkelte programmer, idet der

foreslås mulighed for at afvige fra de indikativt udmeldte rammer for programmer vedtaget i fæl-

les beslutningstagning fra 5 til 10 pct.

Finansiering af EU’s budget

Kommissionens forslag til EU’s flerårige finansielle ramme for 2014-2020 indeholder følgende

forslag vedrørende indtægtssiden:

Et nyt rabatsystem.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

To nye indtægtskilder – en ny skat på finansielle transaktioner samt en ny moms-indtægt,

der fuldt ud skal erstatte den nuværende moms-indtægt.

En reduktion i den andel af traditionelle egne indtægter, som landene må beholde som ad-

ministrationsbidrag.

Nyt rabatsystem

Elementerne i det nuværende rabatsystem er følgende:

En rabat til Storbritannien

Tyskland, Østrig, Sverige og Nederlandenes rabat på betalingen til Storbritanniens rabat.

Tyskland, Østrig, Sverige og Nederlandenes rabat på deres moms-bidrag til EU’s budget.

Et yderligere fast rabatbeløb til Nederlandene og Sverige

Kommissionen foreslår at ophæve det nuværende rabatsystem og erstatte det med et nyt og enk-

lere system, der erstatter de oven for nævnte rabatter med faste rabatbeløb til Storbritannien,

Tyskland, Nederlandene og Sverige, mens Østrig ikke længere er rabatmodtager. Forslaget be-

grundes med, at netop disse lande uden disse rabatter ville få et uforholdsmæssigt stort nettobi-

drag til EU’s budget i forhold til deres relative (købekraftskorrigerede) velstandsniveau.

Tabel 4 viser Kommissionens forslag til rabatter.

Tabel 4

Kommissionens forslag til nyt rabatsystem (mio. euro pr. år)

Land

Tyskland

Nederlandene

Sverige

Storbritannien

Mio. euro. pr. år.

2.500

1.050

350

3.600

Kilde: Forslag til Rådets beslutning om den Europæiske Unions system for egne indtægter KOM (2011) 0510.

Det bemærkes, at der er tale om

bruttorabatter,

hvilket indebærer, at rabatmodtagerne skal bidrage

til finansieringen af rabatterne. Nettorabatterne er således lavere end beløbene angivet i tabel 4.

Kommissionens forslag til nyt rabatsystem vil indebære et betydeligt fald i den samlede rabat-

mængde i forhold til det nuværende rabatsystem.

Nye egne indtægtskilder

Kommissionen foreslår at indføre en finansiel transaktionsskat samt en ny moms-indtægt, der

fuldt ud skal erstatte den nuværende moms-indtægt. Kommissionen lægger op til, at de nye ind-

tægtskilder skal indføres senest 1. januar 2018, og provenuet herfra skal medgå til at reducere

medlemslandenes BNI-bidrag.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Der henvises til samlenotat forud for mødet i ECOFIN den 8. november 2011 for en uddybning

af forslaget om finansiel transaktionsskat samt regeringens holdning hertil.

Nedsættelse af administrationsbidraget ved opkrævning af egne indtægter

Kommissionen foreslår at reducere den andel af de traditionelle egne indtægter, herunder især

told, som medlemslandene må beholde i administrationsbidrag, fra 25 pct. til 10 pct. Forslaget

begrundes i et ønske om at eliminere den budgetmæssige fordel til visse medlemslande som føl-

ger af, at deres reelle administrationsomkostninger er væsentligt lavere. Der er med forslaget tale

om en tilbagevenden til situationen fra før 2000.

4. Europa-Parlamentets holdning

Europa-Parlamentet har endnu ikke udtalt sig om forslaget.

I Europa-Parlamentets beslutning af 8. juni 2011 om ”investering

i fremtiden: en ny flerårig finansiel ramme

for et konkurrencedygtigt, bæredygtigt og inklusivt Europa”

tilkendegives Europa-Parlamentets holdning til

den flerårige finansielle ramme. Beslutningen blev truffet forud for offentliggørelsen af Kommissi-

onens forslag.

5. Nærhedsprincippet

Eftersom der er tale om forslag i relation til EU’s flerårige finansielle ramme og Unionens egne

indtægter, kan det kun behandles på EU-niveau. Forslaget er derfor i overensstemmelse med

nærhedsprincippet.

6. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Forslaget har ikke umiddelbart konsekvenser for dansk ret. En udmøntning af den flerårige fi-

nansielle ramme i form af EU’s årlige budgetter vil resultere i et dansk bidrag til EU’s budget,

som skal opføres på de årlige forslag til finanslov.

7. Statsfinansielle konsekvenser

Kommissionens forslag vedrører et forpligtelsesniveau på 1.025 mia. euro og et betalingsniveau

på 972 mia. euro inden for den flerårige finansielle ramme, og yderligere forpligtelser på 58 mia.

euro uden for den flerårige finansielle ramme. Betalingsniveauet uden for den flerårige finansielle

ramme er ikke angivet i Kommissionens forslag.

Den flerårige finansielle ramme 2014 til 2020 vil være forbundet med væsentlige statsfinansielle

konsekvenser for Danmark. De nærmere specifikke konsekvenser vil afhænge af den endelige

aftale, herunder det overordnede udgiftsniveau samt beslutningen om Unionens egne indtægter,

herunder rabatter og evt. nye indtægtskilder for de enkelte medlemsstaters finansieringsandel.

Danmarks bidrag til EU’s budget er på finansloven for 2011 budgetteret til 20 mia. kr. Den isole-

rede effekt af Kommissionens forslag til udgiftsniveau i den kommende flerårige finansielle

ramme er på det foreliggende grundlag estimeret til et dansk merbidrag i størrelsesordenen 2 mia.

kr. årligt i perioden 2014 til 2020. Den isolerede effekt af Kommissionens forslag til en reduktion

af den samlede rabatmængde er estimeret til ved en gennemførelse at kunne bringe Danmark tæt

på at få reduceret sit bidrag til andre landes rabatter med 1 mia. kr. Det er ikke på det foreliggen-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

de grundlag muligt at estimere de statsfinansielle konsekvenser af Kommissionens forslag til nye

indtægtskilder.

8. Høring

Sagen har ikke været sendt i høring.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Kommissionen præsenterede på mødet i Rådet (almindelige anliggender) den 18. juli 2011 sit

forslag til den flerårige finansielle ramme, hvor der ikke var en egentlig drøftelse.

Kommissionens forslag til den flerårige finansielle ramme var genstand for drøftelse på det

uformelle møde i Rådet (almindelige anliggender) den 29. juli 2011. Medlemsstaterne tilkendegav

på mødet sine overordnede holdninger til forslaget. Holdningstilkendegivelserne tog udgangs-

punkt i velkendte synspunkter vedrørende EU’s flerårige budgetramme.

På rådsmødet (almindelige anliggender) den 12. september 2011 drøftedes længde, struktur og

fleksibilitet. Blandt medlemsstaterne var der generel støtte til den foreslåede længde på syv år.

Tilsvarende var der generel støtte til den foreslåede struktur, idet dog mange lande udtrykte skep-

sis overfor omfanget af Kommissionens forslag til poster uden for budgettet, ligesom der tilsva-

rende var mange lande, der ønskede at bevare strukturfondsområdet som en selvstændig under-

kategori uden sammenhæng med den nye infrastrukturfond. Der var delte holdninger vedrøren-

de den foreslåede fleksibilitet, idet en meget stor gruppe af lande gav udtryk for at man fandt

Kommissionens forslag på dette område for vidtgående.

På rådsmødet (almindelige anliggender) den 15. november 2011 drøftedes samhørighedspolitik-

ken, infrastrukturfaciliteten, landbrugspolitikken, samt fiskeripolitikken. En gruppe af medlems-

stater tilkendegav, at der var behov for en top-down tilgang med fokus på et overordnet restrik-

tivt budget. En stor gruppe af medlemsstater fremhævede samhørighedspolitikkens vigtighed for

opnåelsen af Europa-2020 målsætningerne og behovet for en separat underkategori for samhø-

righed. Mange medlemsstater kunne i udgangspunktet støtte infrastrukturfacilitetens overordne-

de formål, men fandt generelt behov for yderligere tid til at analysere forslaget. For så vidt angår

den fælles landbrugspolitik gav landene udtryk for velkendte positioner i forhold til den overord-

nede budgetramme. Mange medlemsstater støttede princippet om udligning af arealstøtten mel-

lem medlemslandene. Flere medlemsstater gav udtryk for at omfordelingsdiskussionen om areal-

støtten måtte ses i sammenhæng med landdistriktsstøtten. Få udtalte sig om den fælles fiskeripo-

litik, idet sektorretsakterne endnu ikke var fremlagt.

På rådsmødet (almindelige anliggender) den 5. december fremlagde det polske formandskab sin

fremskridtsrapport. Medlemsstaterne benyttede lejligheden til at takke det polske formandskab

for dets arbejde med den tekniske afklaring, og mange gav samtidig udtryk for velkendte nationa-

le positioner for så vidt angår den flerårige finansielle ramme.

10. Regeringens generelle holdning

Danmark betaler i dag et uforholdsmæssigt højt bidrag til EU’s budget i forhold til sammenligne-

lige lande. Det skyldes ikke mindst, at Danmark i høj grad betaler til at finansiere andre velha-

vende landes rabatter. Det er udtryk for en negativ særbehandling af Danmark, som ikke er ac-

ceptabel. Fra dansk side så man gerne andre landes rabatter afskaffet, men erkender at dette ikke

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

er realistisk. Kommissionens forslag til et nyt rabatsystem udgør et godt forhandlingsgrundlag.

Det reducerer den samlede rabatmængde og fastlægger rabatter i forhold til købekraft i landene.

Det er positivt og kunne ved en gennemførelse bringe Danmark tæt på at få reduceret sit bidrag

til andre landes rabatter med 1 mia. kr., og dermed løse Danmarks problem på indtægtssiden.

Men der er ikke umiddelbart noget, der tyder på, at rabatlandene vil acceptere at få beskåret deres

rabatter. Så længe det er forhandlingsbilledet, vil regeringen stå fast på en korrektion på 1 mia. kr.

årligt til Danmark.

Regeringen lægger endvidere betydelig vægt på, at EU’s budget skal afspejle, at medlemsstaterne

for øjeblikket gennemfører betydelige bestræbelser på at konsolidere deres offentlige finanser.

Derfor bør EU’s budget for perioden 2014-2020 ikke stige i reale termer. Kommissionens forslag

er i lyset heraf klart for højt

Regeringen lægger endvidere vægt på så høj en grad af modernisering af EU’s budget som muligt

gennem reelle omprioriteringer i retning af de mest vækst- og beskæftigelsesfremmende politik-

ker og gennem øget fokus på natur, miljø, klima og energi på tværs af budgettets udgiftsområder.

Regeringen ser også gerne om muligt eksterne relationer samt retlige og indre anliggender styrket

i forhold til i dag. Regeringen lægger i forlængelse heraf vægt på væsentlige reduktioner i udgif-

terne til landbrugspolitikken, samhørighedspolitikken samt administrationsudgifterne med hen-

blik på at sikre overordnet budgetdisciplin og frigørelse af ressourcer til de mest vækst- og be-

skæftigelsesfremmende politikker.

For så vidt angår fleksibilitet, finder regeringen Kommissionens forslag klart for vidtgående, idet

spørgsmålet må ses i tæt sammenhæng med det samlede udgiftsniveau.

Regeringen finder det afgørende at fastholde medlemslandenes eneret til skatteopkrævning. Nye

indtægtskilder må således ikke få karakter af en EU-skat. Fra dansk side vil man gerne drøfte re-

former af indtægtssystemet, der f.eks. anvender et andet beregningsgrundlag end det nuværende

moms- og BNI-beregningsgrundlag, idet beregningsgrundlaget og satserne for indtægtskilderne

som hidtil skal defineres af medlemslandene.

Der henvises til samlenotat forud for mødet i Rådet (økonomi og finans) den 8. november 2011

for en uddybning af forslaget om finansiel transaktionsskat samt regeringens holdning hertil.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen blev forelagt Folketingets Europaudvalg til orientering forud for mødet Rådet (almindelige

anliggender) den 18. juli 2011 ved skriftlig forelæggelse, forud for mødet i Rådet (almindelige

anliggender) den 12. september 2011, forud for mødet i Rådet (almindelige anliggender) den 15.

november 2011 og forud for mødet i Rådet (almindelige anliggender) den 5. december 2011.

Der er den 27. juli 2011 oversendt grund- og nærhedsnotater vedrørende henholdsvis udgiftssi-

den og indtægtssiden af den flerårige finansielle.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

2. Præsentation af det danske EU-formandskabs arbejdsprogram

KOM-dokument foreligger ikke.

Nyt notat

1. Resumé

Formandskabet vil på rådsmødet (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) den 27. januar præsentere

formandskabets program. Præsentationen vil tage udgangspunkt i formandskabsprogrammet præsenteret den 6.

januar 2012 med de fire hovedoverskrifter: 1) Et ansvarligt Europa, 2) et dynamisk Europa, 3) et grønt Europa

og 4) et sikkert Europa.

2. Baggrund

Jf. Lissabon-traktatens erklæring ad artikel 16, stk. 9, i TEU om Det Europæisk Råds afgørelse

om udøvelsen af formandskabet for Rådet sikrer Rådet (almindelige anliggender) sammenhæng

og kontinuitet i de forskellige rådssammensætningers arbejde inden for rammerne af en flerårig

planlægning i samarbejde med Kommissionen. De medlemsstater, der har formandskabet, træf-

fer med bistand fra Generalsekretariatet for Rådet alle nødvendige foranstaltninger med henblik

på tilrettelæggelsen og en hensigtsmæssig afvikling af Rådets arbejde.

Danmark overtog den 1. januar 2012 EU-formanskabet fra Polen og udgør dermed den anden

del af trioformandskabet med Polen og Cypern. Danmark fremlagde sit formandskabsprogram

ved en pressekonference den 6. januar 2012 under overskriften ”Europa i arbejde”. På rådsmø-

det (almindelige anliggender) den 27. januar 2012 vil Danmark præsentere sit formandskabspro-

gram. Da der er tale om en præsentation, skal Rådet ikke godkende formandskabsprogrammet.

Fra dansk side har man understreget, at formandskabet særligt vil fokusere på håndteringen af

krisen og at sikre økonomisk stabilitet og skabe grundlaget for fremtidens vækst og beskæftigelse.

Samtidig skal Europa håndtere nye grænseoverskridende spørgsmål i forhold til blandt andet

klima, energi, miljø og sikkerhed.

3. Formål og indhold

Det danske formandskabsprogram har fire hovedfokusområder: 1) Et ansvarligt Europa, 2) et

dynamisk Europa, 3) et grønt Europa og 4) et sikkert Europa.

Et ansvarligt Europa: Bæredygtig vækst og jobskabelse kræver, at Europa kommer sikkert ud af

krisen gennem ansvarlig økonomisk politik, holdbare offentlige finanser og gennemførelse af de

nødvendige reformer. Der blev på Det Europæiske Råd den 9. december 2011 truffet en række

vigtige beslutninger om styrkelse af den finanspolitiske disciplin med henblik på at sikre den

økonomiske stabilitet i Europa. Der vil under dansk formandskab skulle arbejdes med udmønt-

ningen heraf. Det vil ligeledes være et centralt mål for formandskabet at sikre en konsekvent im-

plementering af Det Europæiske Semester og det styrkede økonomiske samarbejde baseret på en

styrkelse af Stabilitets- og Vækstpakken og et nyt samarbejde om håndtering af de økonomiske

ubalancer og fælles krav til nationale budgetregler.

Forhandlingerne om den flerårige finansielle ramme for 2014-2020 vil være en af de største en-

keltsager. Der sigtes efter at afslutte forhandlingerne ved udgangen af 2012. Det danske for-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

mandskab vil bestræbe sig på at bringe fremdrift i forhandlingerne for dermed at forberede ud-

gangspunktet for de endelige forhandlinger.

Et dynamisk Europa: Formandskabet vil arbejde for en målrettet og konkret indsats for at skabe

nye kilder til vækst og beskæftigelse i Europa. Det skal først og fremmest ske gennem videreud-

viklingen af det indre marked. Som opfølgning på Kommissionens offentliggørelse af Akten for

det Indre Marked i foråret 2011 vil formandskabet arbejde på fremdrift i forhold til de forskellige

nøgleinitiativer, herunder en fælleseuropæisk patentreform, forenkling af EU’s udbudsregler, et

effektivt standardiseringssystem, modernisering af de europæiske regnskabsregler og bedre ad-

gang til risikovillig kapital samt etablering af et digitalt indre marked, som skal gøre det lettere at

handle og på internettet på tværs af grænserne.

Formandskabet vil også søge at fremme væksten gennem EU’s handelspolitik, herunder både

gennem WTO og i forhold til EU’s bilaterale handelsaftaler, hvor man vil arbejde på resultater i

forhandlingerne med blandt andet Japan, Canada, Indien og Tunesien.

Et grønt Europa: Formandskabet vil sætte en offensiv dagsorden inden for grøn og bæredygtig

vækst. Målet er at skabe vækst uden øget ressource- og energiforbrug. Formandskabet vil blandt

andet arbejde for et fokuseret og ambitiøst 7. miljøhandlingsprogram og en ambitiøs europæisk

energi- og klimapolitik frem mod 2050 med forbedret energieffektivitet og øget anvendelse af

vedvarende energi. Det danske formandskab vil i forbindelse med forhandlingerne om EU’s

budget fra 2014-2020 også arbejde for at integrere energi-, klima- og miljøhensyn i EU’s politik-

ker som for eksempel landbrugspolitikken, fiskeripolitikken, transportpolitikken og det indre

marked. Endelig skal der også være en stærk europæisk stemme ved Rio+20-topmødet om bære-

dygtig udvikling.

Et sikkert Europa: Det danske formandskab vil arbejde for mere effektiv forebyggelse og be-

kæmpelse af international kriminalitet og terrorisme samt en velforvaltet migrationspolitik, her-

under et velfungerende europæisk asylsystem og et stærkere Schengen-samarbejde. Også forbru-

gerbeskyttelse og fødevaresikkerhed samt kriseberedskab og – håndtering af grænseoverskriden-

de sundhedstrusler og forbedring af EU’s civilbeskyttelsesinstrumenter vil være del af formand-

skabets indsats for et sikkert Europa. Endelig vil formandskabet også støtte op om en styrkelse

af EU’s udenrigspolitik og udviklingspolitik som led i indsatsen for en stærk global stemme for

Europa.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres, men det danske formandskab vil præsentere sine prioriteter

for Europa-Parlamentet i forbindelse med den førstkommende plenarforsamling, der finder sted

i Strasbourg den 16.-19. januar 2012.

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

6. Gældende dansk ret

Ikke relevant.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

7. Konsekvenser

Sagen forventes i sig selv ikke at have lovgivningsmæssige konsekvenser eller konsekvenser for

statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller beskyttelsesniveauet. Det er dog muligt, at

opfølgningen på formandskabsprogrammet vil blive fulgt op af konkrete retsakter, målsætninger,

konklusioner eller andet, der vil kunne få sådanne konsekvenser. Disse kan dog ikke vurderes på

nuværende tidspunkt. Der vil blive taget konkret stilling til sådanne overvejelser i forbindelse

med fremlæggelse af de enkelte forslag inden for prioriteterne.

8. Høring

Sagen har ikke været sendt i høring.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Programmet ventes generelt at få en positiv modtagelse. De øvrige medlemslande forventes at

hilse præsentationen velkommen.

10. Regeringens generelle holdning

Rådet ventes på rådsmødet at modtage en generel præsentation af det danske formandskabspro-

gram og formandskabets prioriteter. Fra dansk side støttes generelt op om formandskabspriorite-

terne.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

3. Opfølgning på Det Europæiske Råd den 9. december 2011

EUCO 139/11

Nyt notat.

1. Resumé

I henhold til Lissabon-traktatens artikel 16(6) TEU sørger Rådet (almindelige anliggender) for opfølgningen på

møder i Det Europæiske Råd. På mødet den 27. januar 2011 ventes således en opfølgende drøftelse med fokus på

håndteringen af gældskrisen, herunder en ny mellemstatslig aftale, vækst og beskæftigelse.

2. Baggrund

Mødet i Det Europæiske Råd den 9. december 2011 var et ordinært møde. I henhold til Lissa-

bon-traktatens artikel 16(6) TEU forbereder Rådet (almindelige anliggender) møderne i Det Eu-

ropæiske Råd og sørger for opfølgningen heraf.

3. Formål og indhold

Hovedemnet på mødet i Det Europæiske Råd (DER) den 9. december var håndteringen af

gældskrisen og især spørgsmålet om traktatændringer med henblik på at styrke den finansielle

disciplin i eurozonen. Efter lange forhandlinger måtte det konstateres, at der ikke kunne opnås

enighed om traktatændringer. De 17 eurolande blev i stedet enige om at lave en mellemstatslig

aftale, som vil være åben for, at ikke-eurolandene kan tilslutte sig, efter at de har rådført sig med

deres nationale parlamenter. Storbritannien har på forhånd tilkendegivet, at man ikke agter at

deltage i aftalen. Aftalen har tre hovedelementer; 1) styrkelse af de finanspolitiske regler, 2) frem-

rykning og ændring af den permanente eurolånemekanisme ESM’en (European Stability Mecha-

nism) og 3) bidrag til IMF’s generelle ressourcer fra EU- og eurolandene.

Det Europæiske Råd drøftede også en række andre økonomiske emner. Kommissionens årlige

vækstundersøgelse blev hilst velkommen, og der blev gjort status for europlus-landenes imple-

mentering af de nationale tiltag på beskæftigelsesområdet. Både vækst og beskæftigelse er sat på

dagsordenen for et uformelt møde blandt Det Europæiske Råds medlemmer, som ventes at fin-

de sted i slutningen af januar.

Det Europæiske Råd drøftede ligeledes en række energispørgsmål, som vil være en central priori-

tet for det danske formandskab. Konklusionsteksten indeholder således en række positive ele-

menter vedrørende energieffektivitet og den langsigtede strategi på klima- og energiområdet frem

mod 2050.

Endvidere drøftedes EU’s udvidelse med udgangspunkt i konklusionerne fra Rådet (almindelige

anliggender) den 5. december. Der blev kvitteret for de fremskridt, Montenegro havde opnået

siden tildelingen af kandidatstatus, og det blev besluttet, at Det Europæiske Råd vil vende tilbage

til sagen med henblik på at indlede optagelsesforhandlinger med Montenegro i juni 2012. Der var

tilfredshed med, at Serbien atter havde indledt en dialog med Kosovo. Såfremt der gøres de for-

nødne fremskridt vil Rådet (almindelige anliggender) træffe afgørelse om tildeling af kandidatsta-

tus til Serbien i februar. Der var derudover enighed om at udtrykke alvorlig bekymring over Tyr-

kiets udmeldinger om nedfrysning af forholdet til EU under cypriotisk formandskab. Det Euro-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

pæiske Råd opfordrede Tyrkiet til at udvise fuld respekt for formandskabet for Rådet uanset

hvem der sidder i stolen. Endelig afvikledes en ceremoni for undertegnelsen af Kroatiens tiltræ-

delsestraktat. Det ventes, at Kroatien vil kunne optages som EU-medlem den 1. juli 2013.

Fsva. Rumænien og Bulgarien var der enighed om, at de opfylder alle retlige betingelser for fuldt

Schengen-medlemskab, og Det Europæiske Råd vil om nødvendigt vende tilbage til sagen til

marts under dansk formandskab.

På det udenrigspolitiske område udtrykte Det Europæiske Råd dyb bekymring over Irans atom-

program. Der blev sendt et tydeligt signal til Iran om, at EU er parat til at gennemføre yderligere

sanktioner mod regimet, og udtrykt fordømmelse af angrebene mod den britiske regerings di-

plomatiske områder i Iran. Det Europæiske Råd udtrykte endvidere sin dybe bekymring over det

syriske regimes fortsatte brug af militær magt og undertrykkelse af sin befolkning.

Vedrørende Afghanistan hilste Det Europæiske Råd resultatet af Bonn-konferencen den 5. de-

cember velkommen, og EU bekræftede sit engagement i landet udover 2014.

Endeligt blev der på dansk initiativ indføjet et afsnit i konklusionsteksten, som beskriver proces-

sen for forhandlingerne om den flerårige finansielle ramme, som bliver en væsentlig formand-

skabsopgave for Danmark.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

6. Gældende dansk ret

Ikke relevant.

7. Konsekvenser

Opfølgningen på Det Europæiske Råd den 23. oktober 2011 ventes ikke i sig selv at indebære

statsfinansielle konsekvenser eller konsekvenser for EU’s budget, for samfundsøkonomien, mil-

jøet eller beskyttelsesniveauet. Det er dog muligt, at opfølgningen på Det Europæiske Råd vil

blive fulgt op af konkrete retsakter, målsætninger, konklusioner eller andet, der vil kunne få så-

danne konsekvenser. Disse kan dog ikke vurderes på nuværende tidspunkt.

8. Høring

Sagen har ikke været sendt i høring.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Andre landes holdninger til den kommende drøftelse kendes endnu ikke.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen forventer at kunne tage redegørelsen for opfølgningen til efterretning og kan støtte

en effektiv opfølgning på beslutningerne fra Det Europæiske Råd den 9. december.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg.

Sagen har tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg den 30. november og den 8. de-

cember 2011 af henholdsvis europaministeren og statsministeren.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

4. Forberedelse af Det Europæiske Råd den 1.-2. marts 2012

KOM-dokument foreligger ikke.

Nyt notat.

1. Resumé

Den kommenterede dagsorden forud for mødet i Det Europæiske Råd den 1.-2. marts 2012 foreligger endnu

ikke. I lyset af tidligere tilkendegivelser ventes Det Europæiske Råd at skulle drøfte en række økonomiske emner,

herunder det europæiske semester, europlus-pagten og vækstfremmede tiltag. Endvidere ventes også en drøftelse af

innovation. Endeligt ventes stillingtagen vedrørende tildeling af kandidatstatus til Serbien. Der vil afhængigt af

udviklingen kunne komme yderligere emner på dagsordenen.

2. Baggrund

Mødet i Det Europæiske Råd den 1.-2. marts 2012 er et ordinært møde. I henhold til gældende

praksis forbereder Rådet (almindelige anliggender) Det Europæiske Råds møder. Det generelle

råd vil skulle drøfte den kommenterede dagsorden for mødet i det Europæiske Råd i marts.

3. Formål og indhold

Der foreligger endnu ikke en kommenteret dagsorden for mødet i Det Europæiske Råd den 1.-2.

Marts 2012. På Rådsmødet (almindelige anliggender) den 27. januar 2012 vil udkast til kommen-

teret dagsorden blive præsenteret. Det ventes, at fokus vil være på det europæiske semester, som

gennemføres fuldt ud for første gang under dansk formandskab.

I konklusionerne fra Det Europæiske Råd i december 2011 udtrykkes målsætning om, at under-

tegnelse af den mellemstatslige aftale om styrket økonomisk samarbejde vil finde sted på Det

Europæiske Råd i marts. Det Europæiske Råd ventes ligeledes at følge op på europlus-pagten og

på Kommissionens årlige vækstundersøgelse. Derudover ventes Det Europæiske Råd også at

gøre status over implementeringen af vækstfremmende tiltag. Der er endvidere lagt op til en op-

følgning på drøftelsen af innovation fra mødet i Det Europæiske Råd i februar 2011. Endeligt vil

Det Europæiske Råd skulle tage stilling til, om Serbien skal tildeles kandidatstatus

Der vil afhængigt af udviklingen kunne komme yderligere emner på dagsordenen.

Udkast til DER-konklusioner ventes udsendt forud for Rådsmødet (almindelige anliggender) den

28. februar 2012

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

5. Nærhedsprincippet

Overvejelser om nærhedsprincippet er ikke relevante.

6. Gældende dansk ret

Ikke relevant.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

7. Konsekvenser

Det første udkast til den kommenterede dagsorden for Det Europæiske Råd den 1.-2. marts

2012 foreligger endnu ikke. Udkastet til den kommenterede dagsorden ventes ikke i sig selv at

indebære statsfinansielle konsekvenser eller konsekvenser for EU’s budget, for samfundsøko-

nomien, miljøet eller beskyttelsesniveauet. Det er dog muligt, at Det Europæiske Råd vil blive

fulgt op af konkrete retsakter, målsætninger, konklusioner eller andet, der vil kunne få sådanne

konsekvenser. Disse kan dog ikke vurderes på nuværende tidspunkt.

8. Høring

Sagen har ikke været sendt i høring.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Idet der endnu ikke foreligger et udkast til kommenteret dagsorden, kendes andre landes hold-

ninger ikke på nuværende tidspunkt.

10. Regeringens generelle holdning

Udkast til kommenteret dagsorden foreligger endnu ikke. Regeringen ventes at tage formandens

orientering om udkastet til kommenteret dagsorden til efterretning.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.