Socialudvalget 2011-12, Ligestillingsudvalget 2011-12, Beskæftigelsesudvalget 2011-12, Retsudvalget 2011-12, Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2011-12
SOU Alm.del Bilag 120, LIU Alm.del Bilag 20, BEU Alm.del Bilag 59, REU Alm.del Bilag 173, UUI Alm.del Bilag 51
Offentligt
1058492_0001.png
1058492_0002.png
1058492_0003.png
1058492_0004.png
1058492_0005.png
1058492_0006.png
1058492_0007.png
1058492_0008.png
1058492_0009.png
1058492_0010.png
1058492_0011.png
1058492_0012.png
1058492_0013.png
1058492_0014.png
1058492_0015.png
1058492_0016.png
1058492_0017.png
1058492_0018.png
1058492_0019.png
1058492_0020.png
1058492_0021.png
1058492_0022.png
1058492_0023.png
1058492_0024.png
1058492_0025.png
1058492_0026.png
1058492_0027.png
1058492_0028.png
1058492_0029.png
1058492_0030.png
1058492_0031.png
1058492_0032.png
1058492_0033.png
1058492_0034.png
1058492_0035.png
1058492_0036.png
1058492_0037.png
1058492_0038.png
1058492_0039.png
1058492_0040.png
1058492_0041.png
1058492_0042.png
1058492_0043.png
1058492_0044.png
1058492_0045.png
1058492_0046.png
1058492_0047.png
1058492_0048.png
1058492_0049.png
1058492_0050.png
1058492_0051.png
1058492_0052.png
1058492_0053.png
1058492_0054.png
1058492_0055.png
1058492_0056.png
1058492_0057.png
1058492_0058.png
1058492_0059.png
1058492_0060.png
1058492_0061.png
1058492_0062.png
1058492_0063.png
1058492_0064.png
1058492_0065.png
1058492_0066.png
1058492_0067.png
1058492_0068.png
1058492_0069.png
1058492_0070.png
1058492_0071.png
1058492_0072.png
1058492_0073.png
1058492_0074.png
1058492_0075.png
1058492_0076.png
1058492_0077.png
1058492_0078.png
1058492_0079.png
1058492_0080.png
1058492_0081.png
1058492_0082.png
1058492_0083.png
1058492_0084.png
MENNESKEHANDEL IRENGØRINGSBRANCHEN?-En kvalitativ undersøgelse af migrations- og arbejdsvilkårenefor en gruppe migrantarbejdere i Danmark
TRINE MYGIND KORSBY
2
MENNESKEHANDEL IRENGØRINGSBRANCHEN?- En kvalitativ undersøgelse af migrations- og arbejdsvilkårenefor en gruppe migrantarbejdere i Danmark
TRINE MYGIND KORSBY
3
� Servicestyrelsen 2011Teksten kan frit citeres med tydelig kildeangivelseForfatter: Trine Mygind Korsby”Menneskehandeli rengøringsbranchen?- En kvalitativ undersøgelse af migrations- og arbejdsvilkårene for en gruppe migrantarbejdere i Danmark”ISBN (trykt udgave): 978-87-92743-82-4ISBN (digital udgave): 978-87-92743-43-51. udgave, 1. oplagDesign: Bysted A/SPris: GratisPublikationen er udgivet afServicestyrelsenEdisonsvej 18, 1.5000 Odense CTlf.: 72 42 37 00E-mail: [email protected]www.servicestyrelsen.dkDownload rapporten på www.servicestyrelsen.dk eller www.centermodmenneskehandel.dk
[SKILLEBLAD4
]
5
IndholdKapitel 1:Introduktion ........................................................................................................ 9Hvad er menneskehandel? .............................................................................................................11Hvad er tvangsarbejde? ..................................................................................................................13Et kontinuum af frivillighed og tvang ...............................................................................................15Rengøringsbranchen i Danmark .....................................................................................................16Tal og fakta......................................................................................................................................18Kædeansvar, CSR og social dumping ............................................................................................21
Kapitel 2:Metode............................................................................................................. 22Udvælgelse og adgang ...................................................................................................................24Informanter og fagpersoner.............................................................................................................25Udførelse af interviews....................................................................................................................27Følgegruppe ....................................................................................................................................28
Kaptitel 3:Baggrunde for migration og adgang til job i Danmark ..................................... 29Push og pull.....................................................................................................................................33Årsager og netværksmigration ........................................................................................................33På vej til Danmark – rekruttering og lån af penge til migration .......................................................36Betaling for et job.............................................................................................................................37’Leje’ af identitet som adgangsbillet til arbejdsmarkedet ................................................................41
Kapitel 4:Arbejdet i rengøringsbranchen i Danmark....................................................... 43Formel og uformel sektor ................................................................................................................45Forventninger, arbejdstider, tilgængelighed og kultur.....................................................................46Løn, kontrakt og bolig......................................................................................................................48Isolation, frygt og grænser...............................................................................................................51En helt anden verden ......................................................................................................................52Brug af underleverandører ..............................................................................................................56Et konglomerat af sårbarhed, udnyttelse og muligheder ................................................................57
6
Kapitel 5:Drømme om fremtiden..................................................................................... 58Ønske om at forblive i Danmark......................................................................................................59Drømme om uddannelse og job......................................................................................................60På vej...............................................................................................................................................61
Kapitel 6:Indikatorer på menneskehandel ...................................................................... 63Indikatorer........................................................................................................................................64Samlet vurdering .............................................................................................................................68
Kapitel 7:Konklusion ....................................................................................................... 69Litteratur........................................................................................................... 73
7
KAPITEL 1
INTRODUKTION
8
IntroduktionDenne rapport handler om risikoen for og forekomsten af menneskehandel til tvangsarbejde irengøringssektoren i Danmark.At fænomenet menneskehandel eksisterer i Danmark, er i de senere år blevet tydeligt iforbindelse med eksempler på kvinder, der er handlet til prostitution. At der også kan væreeksempler på menneskehandel i andre sektorer, er mindre åbenbart. Det umiddelbartvelregulerede danske samfund og stærke traditioner for et tæt samarbejde mellemarbejdsmarkedets parter (fagforeninger, arbejdsgivere og staten) og ikke mindstorganisationernes styrke og udbredte tilstedeværelse på det danske arbejdsmarked er envæsentlig barriere, som hidtil har været med til at sikre arbejdstageres rettigheder og forhindreudnyttelse af både dansk og udenlandsk arbejdskraft.Men internationalt i debatten om menneskehandel er der en voksende opmærksomhed på, atmenneskehandel også foregår i andre arenaer end prostitutionsområdet, fx til tvangsarbejde ilandbruget, i byggebranchen, i rengøringsbranchen, til tiggeri og tyveri. ILO vurderer således, atomkring 12,3 millioner mennesker verden over er ofre for tvangsarbejde, heraf ca. 2,45 millionersom har været udsat for menneskehandel (ILO 2005: 10, 12, 14).I en række EU-lande er der rapporteret om adskillige tilfælde af menneskehandel tiltvangsarbejde blandt andet indenfor landbrug og gartneri, rengøring og servicesektoren, privathusarbejde1og forskellige former for industriel forarbejdning, blot for at nævne nogle eksempler(Anti-Slavery International 2006; OSCE 2009). I Danmarks nabolande, Norge og Sverige, er derindenfor de sidste år rapporteret om flere tilfælde af menneskehandel til tvangsarbejde, som ogsåi nogle tilfælde har ført til domfældelse på området2(KOM 2010: 21-22; Rikspolisstyrelsen 2010:14-15; Rikspolisstyrelsen 2009: 13-15). Endvidere er der i Danmark i 2010 blevet identificeret étoffer for menneskehandel til tvangsarbejde: her var der tale om en ung, bulgarsk mand, der blevudnyttet til at uddele aviser. Manden var blevet lovet helt andre arbejds- og leveforhold og varblevet stillet i udsigt at kunne tjene rigtigt mange penge, inden ankomsten til Danmark, men hanendte med at få frataget sine identitetspapirer, stort set ikke at få løn og at bo under kummerligeforhold uden at få tilstrækkelig mad.Specifikt i forhold til rengøringsbranchen har man i England, Norge og Finland haft sager ommenneskehandel til tvangsarbejde med ofre fra Øst- og Centraleuropa, Kina, Sydamerika ogAfrika (Anti-Slavery International 2006: 15, 19; KOM 2010: 22; The Finnish National Rapporteuron Trafficking in Human Beings 2010: 145).Dette peger på, at menneskehandel og tvangsarbejde indenfor flere forskellige sektorer reelt ogsåkan være til stede i dagens Danmark. Der er imidlertid ikke tidligere lavet undersøgelser af dette,og mens der findes en del veldokumenterede journalistiske indlæg omhandlende udnyttelse afOrdet ’husarbejde’ bruges i denne rapport i stedet for det engelske udtryk ’domestic work’.Jævnfør retssagen om menneskehandel med henblik på udnyttelse til tvangsarbejde (brolægning) fra Norge i juli 2008, som førte til dom efter §224, som er menneskehandelsparagraffen i den norske straffelov (jævnfør dom fra Jæren Tingrett d.4.7.2008, sagsnummer 08-069332MED-JARE).12
9
arbejdskraft og migrantarbejdere indenfor forskellige erhverv, har emnet generelt ikke væretbehandlet med menneskehandel som optik. Derfor er det vigtigt at belyse, hvor menneskehandelkan forekomme, også selvom dette ikke nødvendigvis er en realitet i Danmark i øjeblikket.På denne baggrund har Center mod Menneskehandel iværksat en række undersøgelser afmigrations-, arbejds- og levevilkårene for udenlandske arbejdere indenfor en række sektorer, medsærligt fokus på, hvorvidt der her kunne forekomme menneskehandel og tvangsarbejde3. Dennerapport fokuserer således specifikt på udenlandsk arbejdskraft4i rengøringsbranchen i Danmark.Hensigten med rapporten er at belyse, hvorvidt der er tale om menneskehandel – eller elementeraf menneskehandel – i en gruppe migrantarbejderes situationer og historier5.Med dette udgangspunkt er formålet med rapporten at afdække nogle af de problemstillinger, derdefinerer og præger migranternes arbejds- og levevilkår i denne sektor. I rapporten præsenteresen række migranter af forskellig nationalitet, som har arbejdet – eller stadig arbejder – irengøringsbranchen. Rapporten handler især om disse menneskers vej til Danmark og deudfordringer og problemer, som de er stødt på undervejs samt om deres arbejdsliv i landet ogderes forestillinger om fremtiden.Rengøring som undersøgelsesfelt er blevet udforsket af andre, der har beskæftiget sig med’domestic work’, hvilket er et begreb, der dækker over en lang række forskellige former for’husarbejde’, som blandt andet omfatter grupper som au pairs, barnepiger og migrantarbejdere,der gør rent, passer børn, laver mad og udfører andre aktiviteter, der relaterer sig til husførelse(jævnfør fx Anderson 2000; Lutz 2008). Andre undersøgelser har fokuseret mere direkte pårengøringsbranchen – og ikke på det mere generelle ’husarbejde’ – med et blik på migration,arbejdsvilkår og social eksklusion, fx rapporten ’Who cleans the welfare state?’ fra det svenskeInstitut För Framtidsstudier (Gavanas 2010). Nærværende undersøgelse ønsker ligeså at fokuserespecifikt på rengøringsbranchen og de migranter, der arbejder både ’sort’ og ’hvidt’ i dennebranche.Det skal understreges, at nærværende undersøgelse omhandler et lille udsnit af demigrantarbejdere, der arbejder i rengøringssektoren i Danmark, og formålet er såledesikkeatgive en udtømmende beskrivelse eller kvantitativt baseret afdækning af situationen for allemigrantarbejdere indenfor rengøringsbranchen, men at give læseren indsigt i nogle af deproblematikker, der kan opstå og de vilkår, der er en realitet for denne gruppe.Undersøgelsen er baseret på en række kvalitative interviews med en gruppe migrantarbejdere oginterviews med fagpersoner med særligt kendskab til forholdene for udenlandsk arbejdskraftinden for rengøringsbranchen. Undersøgelsen ønsker at svare på nedenstående spørgsmål:
Denne undersøgelse er således del af en serie af undersøgelser om menneskehandel til tvangsarbejde i Danmark, udfærdiget af Center modMenneskehandel. Den første rapport i serien omhandler risikoen for og forekomsten af menneskehandel blandt en gruppe au pair-personer iDanmark (Korsby 2010). Nærværende rapport udkommer parallelt med den anden udgivelse i serien om tvangsarbejde, omhandlendemenneskehandel og landbrugssektoren i Danmark.4Udover den brede betegnelse ’udenlandsk arbejdskraft’ bruges der i denne rapport betegnelserne ’migrantarbejdere’ og ’udenlandske borgere’.’Migrantarbejdere’ indbefatter mennesker, der er migreret til landet for at arbejde, og ’udenlandske statsborgere’ har ifølge Integrationsministerietfølgende definition: ”Udenlandske statsborgere er personer, som har statsborgerskab i et andet land, og som enten har opholdstilladelse iDanmark eller er fritaget fra krav om opholdstilladelse i Danmark. I gruppen findes således flygtninge, familiesammenførte, personer medopholdstilladelse på andet grundlag og personer omfattet af EU/EØS-opholdsreglerne. Endvidere indgår nordiske statsborgere. Når udlændingefår dansk indfødsret (dansk statsborgerskab), udgår de af opgørelsen over antallet af udenlandske statsborgere.” (jævnfør www.nyidanmark.dk)5Her skal det bemærkes, at undersøgelsen som udgangspunkt har beskæftiget sig både med menneskehandel over nationale grænser samtmenneskehandel af danske statsborgere inden for Danmarks grænser. Men imidlertid har det primære fokus i undersøgelsen været på denudenlandske arbejdskraft på baggrund af eksisterende viden om og kendskab til ofre for menneskehandel i Danmark, som indtil videre ikke haromhandlet danske statsborgere.3
10
Hvordan er migrantarbejdernes migration (og eventuelle rekruttering) organiseret og afhvem?Hvilke arbejdsforhold og levevilkår oplever migrantarbejdere i rengøringsbranchen iDanmark?Hvilke forventninger havde migranterne til deres arbejdsliv i Danmark, og stemmer deoverens med den virkelighed, de har mødt?Hvor ser migrantarbejderne sig selv som værende på vej hen? Hvilke forestillinger har deom fremtiden?Med udgangspunkt i en afklaring af ovenstående spørgsmål, afsluttes rapporten med engennemgang af en række indikatorer på menneskehandel og en vurdering af, hvorvidt der kanpeges på tilfælde af menneskehandel – eller på eventuelle gråzoner/grænsetilfælde i forhold tiludnyttelse af udenlandsk arbejdskraft i rengøringsbranchen – blandt undersøgelsensinformanter.
Hvad er menneskehandel?Der findes tre internationale konventioner, protokoller og retsakter om menneskehandel, somDanmark er forpligtet af: Danmark har ratificeret Protokollen om forebyggelse, bekæmpelse ogretsforfølgning af menneskehandel, særligt handel med kvinder og børn til supplering af FN’skonvention om bekæmpelse af grænseoverskridende organiseret kriminalitet (oftest refereret tilsom Palermo-protokollen) og Europarådets konvention om en indsats til bekæmpelse afmenneskehandel.Menneskehandel defineres på følgende måde i FN-protokollen om menneskehandel:Protokollen til FN’s konvention om bekæmpelse af grænseoverskridende kriminalitet(Palermo-protokollen)Ifølge Palermo-protokollens Artikel 3 forstås menneskehandel som(a) det at rekruttere, transportere eller overføre en person, holde en person skjulteller modtage en person ved brug af magt eller trusler om magtanvendelse elleranden form for tvang, bortførelse, bedrageri eller misbrug af magt eller udnyttelse afen sårbar stilling eller ydelse eller modtagelse af betaling eller fordele for at opnåsamtykke fra en person, der har myndighed over en anden person, med det formål atudnytte vedkommende. Begrebet udnyttelse omfatter mindst udnyttelse af en andensprostitution eller andre former for seksuel udnyttelse, tvangsarbejde, slaveri ellerslaverilignende former for udnyttelse af arbejdskraft eller fjernelse af organer.(b) den omstændighed, at et offer for menneskehandel har givet sit samtykke til denunder litra a) omhandlede udnyttelse, skal være uden betydning, når der er gjortbrug af et af de i litra a) nævnte midler.
11
Definitionen på menneskehandel er inkorporeret i den danske straffelovs § 262a på baggrund afPalermo-protokollen og EU’s rammeafgørelse:Straffeloven § 262aFor menneskehandel straffes med fængsel indtil 8 år den, der rekrutterer,transporterer, overfører, huser eller efterfølgende modtager en person, hvor deranvendes eller har været anvendt1) ulovlig tvang efter § 260,2) frihedsberøvelse efter § 261,3) trusler efter § 266,4) retsstridig fremkaldelse, bestyrkelse eller udnyttelse af en vildfarelse eller5) anden utilbørlig fremgangsmådemed henblik på udnyttelse af den pågældende ved kønslig usædelighed,tvangsarbejde, slaveri eller slaverilignende forhold eller fjernelse af organer.Stk. 2:På samme måde straffes den, der med henblik på udnyttelse af den pågældende vedkønslig usædelighed, tvangsarbejde, slaveri eller slaverilignende forhold ellerfjernelse af organer, yder betaling eller anden fordel for at opnå samtykke tiludnyttelsen fra en person, som har myndighed over den forurettede, og den dermodtager sådan betaling eller anden fordel.
Som beskrevet i lovteksten kan menneskehandel således ske med henblik på udnyttelse tilprostitution eller andre former for seksuel udnyttelse, tvangs- eller pligtmæssigt arbejde, slaverieller praksis, der kan sidestilles med slaveri eller trældom, samt fjernelse af organer.Menneskehandel omfatter tre kerneelementer: der skal foreligge enhandling,være anvendt etbestemtmiddelmed henblik på et bestemtformål. Handlingenbestår af, at en personrekrutterer, overfører, transporterer eller flytter en anden person fra ét sted til et andet – entenindenfor et lands grænser eller over grænser – og huser eller modtager en person, ogmidleter, athandlingen sker ved anvendelse af blandt andet svig, bedrageri, frihedsberøvelse, magtmisbrug,tvang eller trusler herom, eller udnyttelse af en sårbar situation.Formåletmed handlingen er, atden sker med henblik på at udnytte den pågældende. Er offeret under 18 år, anses handlingensom menneskehandel, også selv der ikke er tale om tvang eller brug af magt.For at der er tale om menneskehandel, skal alle tre kerneelementer –handlingen, midlet ogformålet– foreligge. Der behøver ikke være en bestemt rækkefølge mellem de tre elementer. Derforeligger stadig menneskehandel, selvom tvangen først opstår efter ankomsten tildestinationslandet. Hvis alle tre elementer er til stede, er det irrelevant, hvorvidt denmenneskehandlede som udgangspunkt selv har indvilliget i at blive flyttet fra ét sted til et andet.For at kunne vurdere, hvornår og hvorvidt der er tale om menneskehandel, benytter Center modMenneskehandel sig af en række indikatorer på menneskehandel. Disse dækkes af seksoverordnede temaer, som alle er væsentlige i forhold til at identificere et forløb og en situationsom menneskehandel: rekruttering, personlige dokumenter og ejendele, bevægelsesfrihed, voldeller trusler om vold, arbejdsbetingelser og livsbetingelser. Indikatorerne vil blive gennemgået iKapitel 6.
12
Menneskehandel kan foregå på et utal af måder og med varierende grader af tvang og bedrag.Derfor kan menneskehandel som begreb med fordel anskues på et kontinuum, hvor de forskelligeelementer tager forskellig form. I den ene ende af kontinuummet er sagen, hvor en person fxkidnappes i sit hjemland og føres til et andet land af bagmænd, voldtages, bankes og fysisk tvingestil at prostituere sig uden at få så meget som en krone selv. Vedkommende har en stor gæld tilbagmændene for rejsen, trues til ikke at forlade stedet og overvåges hele døgnet. I den anden endeaf kontinuummet er sagen, hvor en person er i en sårbar situation, men godt ved, at han/hun skalarbejde som prostitueret, tigger eller skovarbejder i destinationslandet, men ved ankomsten erarbejdets art meget anderledes, ringere og dårligere betalt end stillet i udsigt, og vedkommendekommer til at bo under ringe forhold. Personen oplever ikke at have et reelt alternativ til atkomme ud af situationen6.Det kan diskuteres, hvad udtrykket ’en sårbar stilling’ – som nævnes i FN’s definition afmenneskehandel – indebærer, og dette er et kompliceret spørgsmål. Men der kan peges på, atmange menneskehandelsofre kommer fra fattige kår og ofte også en udsat og skrøbeligsocial/familiær situation, hvilket gør dem modtagelige overfor løfter om muligheden for en andenog bedre fremtid. Således kan vedkommende godt aktivt vælge og indvillige i at lade sig rekrutteretil at arbejde et andet sted. Hvis vedkommende befinder sig i arbejdsløshed, fattigdom og enudsat social situation og derudover pådrager sig gæld eller fratages sine personlige papirer, kandet betyde, at der reelt ikke eksisterer andre muligheder end at tage af sted og sidenhen eventueltforblive i arbejdsforholdet. Udnyttelsen af en sådan situation kunne være menneskehandel.
Hvad er tvangsarbejde?Begreber som tvangsarbejde og udnyttelse af arbejdskraft spiller en central rolle i definitionen afmenneskehandel og er således særligt vigtige for denne rapports omdrejningspunkt.Tvangsarbejde behandles i Den Internationale Arbejdsorganisations (ILO) konvention 297ogkonvention 1058om afskaffelse af tvangsarbejde. Danmark har ratificeret begge konventioner,men der findes ikke en definition af tvangsarbejde i forarbejderne til den danske straffelovs §262a om menneskehandel. Det fremgår dog af forarbejderne (de specielle bemærkninger til §262a), at udtrykket ’tvangsarbejde’ skal fortolkes i overensstemmelse med de gældendeinternationale instrumenter, heriblandt ILO konvention nr. 29 af 28. juni 1930 om tvangsarbejdeog konvention nr. 105 af 5. juni 1957 om afskaffelse af tvangsarbejde.I konvention 299defineres tvangsarbejde på følgende måde:ILO-konvention om tvangsarbejde - nr.29, artikel 2 (1), 1930Ethvert arbejde eller enhver bistandsydelse, der kræves af en person under trusselom hvilken som helst straf, og til hvilket den pågældende person ikke har tilbudt sigfrivilligt.
Jævnfør retssagen om menneskehandel med henblik på udnyttelse til tvangsarbejde fra Norge i juli 2008, som er et eksempel på enmenneskehandelssag, hvor ofrene var i en sårbar position, men frivilligt gik ind i arbejdsforholdet. Retten skønnede, at ofrene ikke havde et reeltalternativ til at forlade arbejdsforholdet. Bagmanden blev dømt efter § 224, som er menneskehandelsparagraffen i den norske straffelov (jævnførdom fra Jæren Tingrett d.4.7.2008, sagsnummer 08-069332MED-JARE).7C 29 Forced Labour Convention, 1930.8C 105 Abolition of Forced Labour Concention, 1957.9Denne konvention er en af de mest udbredte ILO konventioner – således havde 173 lande i 2008 ratificeret konvention nr. 29.6
13
En central del af definitionen på tvangsarbejde handler om, hvorvidt personen har tilbudt sinarbejdskraft frivilligt. Man kan sondre mellem frivilligt og ufrivilligt arbejde – og dermed afgøre,om der er tale om tvangsarbejde – ved at undersøge, om det er muligt for personen frivilligt atforlade arbejdet. Kan den pågældende tilbagetrække sin arbejdskraft uden at miste rettighedereller privilegier, fx retten til at få udbetalt en aftalt løn, er der ikke tale om tvangsarbejde (Andrees2008a: 2; Andrees 2008b: 4; Center mod Menneskehandel 2010: 26).Tvangsarbejde kan ikke blot sidestilles med lave lønninger eller dårlige arbejdsforhold ellerdække over økonomisk nødvendighed, hvor en arbejder fx føler sig ude af stand til at forlade sitjob af frygt for ikke at kunne finde andet arbejde eller andre indtjeningsmuligheder. Derimod ertvangsarbejde en grov overtrædelse af menneskerettighederne og en begrænsning af denpersonlige frihed (ILO 2005: 5).Et andet væsentligt punkt for definitionen af tvangsarbejde er, hvorvidt arbejdet påbydes undertrusler om straf – forstået som repressalier og negative konsekvenser for den enkelte arbejder,hvis arbejdet ikke udføres. Der kan således være tale om straf i form af tab af rettigheder ogprivilegier. Da det i praksis kan være vanskeligt at afgøre i hvilke situationer, der er tale om tvangog trusler om straf, har ILO udarbejdet en liste med seks overordnede indikatorer påtvangsarbejde (Center mod Menneskehandel 2010: 25-26):1. Fysisk og seksuel vold (trusler eller udøvelse).2. Indespærring og indskrænkning af personens bevægelsesfrihed til arbejdspladsen eller etbegrænset område.3. Gældsslaveri, hvor arbejderen arbejder for at tilbagebetale en gæld eller et lån, og derforikke får udbetalt løn for sit arbejde. Arbejdsgiveren tilbyder fx mad og bolig, menopkræver så urimelige priser, at personen ikke har mulighed for at tilbagebetale gælden(denne situation befinder sig på grænsen mellem tvangsarbejde og slaveri).4. Manglende udbetaling, tilbageholdelse af løn eller en helt urimelig underbetaling i forholdtil den aftalte løn ved tidligere indgået aftale.5. Opbevaring af pas og identitetsdokumenter så personen ikke kan forlade stedet ellerdokumentere sin identitet og status.6. Trusler om at indberette til myndighederne, hvor personen opholder sig eller atvedkommende arbejder illegalt i landet. Det kan resultere i strafforfølgelse, udvisningeller berøvelse af rettigheder og goder.I praksis forekommer oftest en kombination af flere af de beskrevne handlinger. Anti-SlaveryInternational, som er én af de centrale organisationer på menneskehandelsområdet, påpeger, aten grundig efterforskning bør iværksættes i tilfælde, hvor én af disse indikatorer identificeres, ogat sagen bør vurderes som tvangsarbejde i de tilfælde, hvor to eller flere elementer af tvangidentificeres. Organisationen understreger, at situationer, hvor en person har fået tilbageholdtsine dokumenter og/eller sin løn, ikke bør betragtes med mildere øjne end sager, hvor personener blevet truet (Anti-Slavery International 2006).Udover en afklaring af, hvad der i denne rapport menes med tvangsarbejde som begreb, er detcentralt at forholde sig til begrebet ’udnyttelse af arbejdskraft’ (labour exploitation). Udnyttelse afarbejdskraft er et begreb, der er vanskeligere at præcisere end tvangsarbejde. Men samtidig er detet helt centralt begreb, der benyttes ofte og som er indskrevet i Parlermo-protokollen. Overordnetkan det siges, at begrebet dækker over arbejde under forhold som overtræder internationale ogeuropæiske arbejdsstandarder og menneskerettigheder (Skrivakova 2010: 18), men i mere
14
juridiske termer står begrebet imidlertid bemærkelsesværdigt åbent for fortolkning, eftersom derikke findes nogen international, anerkendt definition eller konvention at læne sig op af. Det vil ipraksis sige, at forskellige lande har mulighed for selv at definere mere nøjagtigt, hvad der menesmed udnyttelse af arbejdskraft. I denne sammenhæng kan det siges, at udnyttelse af arbejdskrafttypisk dækker over arbejdsforhold, der både lønmæssigt og i forhold til arbejdsmiljø og sikkerhed,ikke er i overensstemmelse med de lovpligtige nationale (i dette tilfælde Danmarks) regler ogretningslinjer.
Et kontinuum af frivillighed og tvangDe ovenstående definitioner bidrager til en mere præcis forståelse af fænomenernemenneskehandel, tvangsarbejde og udnyttelse af arbejdskraft, som alle er helt centrale for dennerapport. Det er nødvendigt med sådanne faste definitioner – ikke mindst for myndighederne ogfor juridisk at kunne træffe afgørelse om specifikke sager og vurdere, om der er tale ommenneskehandel. Definitionerne giver imidlertid ikke meget plads til bedre at forstå dekomplekse, individuelle forhold, der i realiteten ofte gør sig gældende i relation tilmenneskehandel og tvangsarbejde. Definitionerne åbner heller ikke op for at forstå demangesidede og facetterede sammenhænge, som ofte eksisterer begreberne imellem. Hertil er detit for stringente, eftersom de primært er møntet på at kunne reducere individuelle, kompleksemigrations- og arbejdssituationer til simple enten-eller slutninger:“While there might be some commonalities in people’s experiences of exploitation, single experiencesof workers tend to differ and it is difficult to simply compare individual realities and consider them asbinary values: either forced labour or not forced labour, with nothing in between”(Skrivankova 2010:16)
Definitionerne på menneskehandel og tvangsarbejde indfanger således ikke altid kompleksitetenog er ofte vanskelige at anvende i praksis. Tvangselementet er centralt for begge definitioner, mengraden af tvang er ofte svær at fastslå og påvise, når vi taler om migrantarbejdere i sårbaresituationer. De mennesker, det drejer sig om, kan besidde en større grad af autonomi oghandlingsrum, end tvangselementet umiddelbart lægger op til i sin definition. Samtidig er der taleom en dynamisk proces, hvor det, der begynder med aftaler og samtykke senere – i en glidendeovergang – nemt kan konverteres til udnyttelse og tvang. Juridisk set er det som sagt afgørende,at man har præcise definitioner, men fra et mere samfundsvidenskabeligt perspektiv er detproblematisk kun at se på migrantarbejderes vilkår ud fra en objektiviserende enten-eller-tilgang.For at kunne forstå migrantarbejdere – inklusiv de umiddelbart sårbare grupper – somhandlende subjekter med forskellige muligheder, er det nødvendigt med en mere holistisk tilgang,der gør det muligt at anskue hele feltet omkring menneskehandel og tvangsarbejde på etkontinuum mellem frivillighed og tvang.For at indfange disse forskellige begreber, kan de ovenstående definitioner på menneskehandel,tvangsarbejde og udnyttelse af arbejdskraft således anskues og sættes i kontekst på et kontinuummed ordentlige og lovlige arbejdsforhold på den ene side overfor udnyttelse, tvangsarbejde ogmenneskehandel på den anden side (jævnfør blandt andre Skrivakova 2010: 18; Lisborg 2001) (seFigur 1):
15
Figur 1: Arbejdsvilkår på et kontinuum – fra ordentlige arbejdsforhold til menneskehandel10
A.
Arbejdere, der har ordentlige arbejds- og levevilkår inklusiv anstændige lønninger. De kender arbejdets karakter,arbejdsbetingelser og er frit stillet med hensyn til at vælge deres arbejdsplads og kunne opsige arbejdet uden negativekonsekvenser fra arbejdsgiveren.
B.C.
Arbejdere, der kender arbejdets karakter og arbejdsbetingelser, men som oplever relativt dårlige vilkår og lønninger,dog indenfor rammerne af gældende lovgivning.Arbejdere/ofre, der kender arbejdets karakter og generelle arbejdsvilkår, men ikke har information, indsigt ellererfaring, som giver dem mulighed for at forudse urimelige arbejdsvilkår og lønninger og som evt. føler sig fastlåst iden givne situation på grund af begrænsede alternativer og kendskab til rettigheder. Her er der tale om udnyttelse afarbejdskraft og overtrædelse af gældende arbejdslovgivning.
D.
Ofre for falsk information (vildfarelse) i rekrutteringsprocessen, som endvidere under arbejdet eventuelt udsættes fortrusler om repressalier (fx afskedigelse uden berettiget løn og lignende). Deres sårbarhed er udnyttet, og de kan værehandlet til andet arbejdet end lovet og/eller andre arbejdsbetingelser. De kan ikke forlade stedet uden repressalier.
E.
Ofre er fysisk tvunget og/eller kidnappet og groft udnyttet. Her er entydigt tale om menneskehandel og tvangsarbejde.
___________________________________________________________________Kontinuummet kan give en forståelse for, hvordan menneskehandel, tvangsarbejde og udnyttelseaf arbejdskraft kan ses i forhold til hinanden, og tydeliggøre, at ’udnyttelse af arbejdskraft’ ikke eret stationært, fastlåst ’stadie’, men at en situation kan bevæge sig mellem punkterne A-E og pådenne mådeblive tilmenneskehandel i en glidende overgang. Forenklet set illustrerer modellensåledes en nuanceret forståelsesramme for den kontekst, hvori menneskehandel og tvangsarbejdeskal ses.For at sætte disse definitioner og problematikker omhandlende menneskehandel i kontekst mednærværende undersøgelse, vil der nedenfor blive givet et kort rids af rengøringsbranchen iDanmark samt et overblik over tal og fakta om udenlandske borgere i denne branche.
Rengøringsbranchen i DanmarkRengøringsbranchen i Danmark dækker over alt fra små enkeltmandsfirmaer til få storevirksomheder, og i branchen løftes der opgaver i blandt andet private hjem, på hoteller, kontorer,skoler, i restaurationer, sundhedsvæsenet, sommerhuse og boligkomplekser. Langt størstedelenaf branchens ansatte er ufaglærte, og disse udgør næsten 90 % af branchens samlede10
Det skal bemærkes, at punkterne A-E på kontinuummet fungerer som illustrative eksempler på en given situation og ikke er fastlåstedefinitioner.
16
arbejdsstyrke. Næsten halvdelen (47 %) af branchens ansatte er deltidsansatte (DI Analyse 2010:12).Det er således kendetegnende for rengøringsbranchen, at den beskæftiger mennesker uden ensærlig kompetencegivende uddannelsesmæssig baggrund, og eftersom personalet ofte arbejderalene, er branchen også åben for folk uden danskkundskaber; på denne måde inkludererrengøringsbranchen blandt andet mennesker, der er nye i det danske samfund. Der er således taleom en gruppe, der på flere niveauer kan betragtes som udsat, og som samtidig udfører hårdtfysisk arbejde:“Både inden for industrirengøring og den private rengøring er der i dag en meget betydelig gruppeindvandrere ansat. Rengøringsarbejde anses for et lavstatusområde […] Der stilles voksende krav tilarbejdstempoet samtidig med, at det ofte er de svageste grupper, der udfører arbejdet”(Pedersen & Andersen 2008:35)
Branchen for almindelig rengøring11havde i 2009 en omsætning på 12,9 mia. kr., hvilket gørdenne branche til den suverænt største inden for renhold og kombinerede serviceydelser.Branchen står således for 73 % af omsætningen på området, efterfulgt af kombineredeserviceydelser med 13 % af den samlede omsætning for almindelig rengøring, specialiseretrengøring, vinduespolering og kombinerede serviceydelser, som lyder på 17,8 mia. kr. for 2009(DI Analyse 2010: 2, 11).Ifølge de adspurgte virksomheder i Dansk Industris (DI)12spørgeskemaanalyse blandtmedlemmerne i DI Service i foråret 2010 er branchens største udfordringer de kommende årfastholdelse af gode medarbejdere, forbedring af branchens image og kompetenceudvikling afpersonalet (ibid.: 8).I løbet af nærværende undersøgelse har fagpersoner og informanter beskrevet, at sort arbejde irengøringsbranchen er ofte forekommende, og SKAT/Fairplay pegede i sin Indsatsplan for 2006ud fra sine kontrolerfaringer på, at:“….nogle rengøringsvirksomheder i særlig grad benytter sort eller underbetalt arbejdskraft og undladerat afregne moms, kildeskat og selskabsskat. Ofte benyttes der underentreprenører til udførelse afrengøringsopgaver. Endvidere viser erfaringen, at en del rengøringsvirksomheder, på trods affakturering til markedspris, benytter sig af illegal og sort arbejdskraft og undlader at afregne moms og13kildeskat. Enkelte i branchen kan være styret af stråmænd og et fåtal af bagmænd”
Endvidere skriver Forskningscentret for Arbejdsmarkeds- og Organiseringsstudier (FAOS)14, atselvom der generelt ikke ses mange problemer med østarbejdere inden for servicesektoren, såhar:“ Fagbevægelsen […] berettet om enkelte eksempler på illegalt arbejde inden for rengørings- oghotelområdet”(Pedersen & Andersen 2007:35)
11Det skal bemærkes, at der her med ’branchen for almindelig rengøring’ henvises til ikke-specialiseret, indvendig rengøring af blandt andetkontorer, fabrikker, institutioner, butikker, storcentre, beboelsesejendomme og lignende (DI Analyse 2010: 11).12Jævnfør www.di.dk13Jævnfør www.skat.dk – SKATs indsatsplan 2006, Fairplay, Rengøringsbranchen.14Jævnfør www.faos.ku.dk
17
Branchen kan således siges at være flersidet i og med, at den inkluderer forskelligartede aktører –enkelte store og en lang række mindre og betydeligt mere lokalt funderede virksomheder (DIAnalyse 2010: 11) – og eftersom den også indeholder et ’uformelt’ marked.Dermed menes, at der kan være tale om arbejdere i branchen, der opholder sig illegalt i Danmark,eller personer med opholdstilladelse, men uden arbejdstilladelse. Endvidere indeholder denne delaf branchen mennesker, der har opholds- og arbejdstilladelse i Danmark, men som af forskelligeårsager ønsker at arbejde sort. Årsagerne kan fx være, at personen vurderer at kunne tjene mereved at arbejde sort, eller at det ikke er muligt for vedkommende at få et ’almindeligt’, hvidtarbejde, selvom dette ønskes. Andre supplerer hvidt arbejde med sort arbejde og blander såledesden formelle og den uformelle del af branchen.
Tal og faktaInformanterne i denne undersøgelse har vidt forskellig baggrund, nationalitet ogopholdsgrundlag i Danmark (hvilket vi vil vende tilbage til i det følgende kapitel), og endviderearbejder de i både den uformelle og den formelle sektor i rengøringsbranchen, hvorfor det såledeser vanskeligt at give et mere generelt overblik over antal og fakta om denne mangesidede gruppe.Ser man udelukkende på den formelle del af sektoren bemærkes det, at rengøringsbranchen15i år2009 beskæftigede 126.476 personer i Danmark, hvoraf cirka en femtedel (19,03 %) varudenlandske borgere16(se Tabel 1). Udenlandske borgere må således siges at udgøre en betydeligdel af denne sektor.Tabel 1: Antal udenlandske borgere med opholdsgrundlag og lønindkomst sammenholdt med detsamlede antal beskæftigede i branchen i Danmark. Rejsebureauer, rengøring og andenoperationel service.
2008Antal udenlandske borgere med opholdsgrundlag oglønindkomst i Danmark. Rejsebureauer, rengøring og andenoperationel serviceBeskæftigede i Danmark i alt. Rejsebureauer, rengøring oganden operationel serviceAndel (%)
2009
23.549138.88116,9 %
24.073126.47619,03 %
Kilde: Danmarks Statistik – statistikbanken (www.dst.dk) samt Udlændingeregisteret, CPR-registeret, CVR-registeret, DetailCOR, Registeret for udenlandske tjenesteydere (RUT) (jævnfør www.jobindsats.dk).
Endvidere kan vi få et indblik i tallene for de forskellige nationalitetsgrupper af udenlandskeborgere, der arbejder i den formelle sektor i branchen – det vil sige de, der har opholdsgrundlagog lønindkomst i Danmark (se Tabel 2).
Det skal bemærkes, at tallene i dette afsnit henleder til kategorien ’Rejsebureauer, rengøring og anden operationel service’, som anvendes afDanmarks Statistik.16Målingen omfatter udenlandske borgere, som i den valgte periode:• har fået meddelt ophold i Danmark efter 1. januar 2004 og som fra samme virksomhed har haft en A-indkomst på mindst 1.000 kr. inden for enmåned, hvoraf der er betalt arbejdsmarkedsbidrag (AM-bidrag)• har en aktiv arbejdstilladelse• indgår i registeret af udenlandske tjenesteydere og arbejdstagere (RUT) i Danmark (jævnfør www.jobindsats.dk).15
18
Tabel 2: Antal udenlandske borgere med opholdsgrundlag og lønindkomst i Danmark.Rejsebureauer, rengøring og anden operationel service.
2008NationalitetPolenKinaRumænienTysklandLitauenBulgarienStorbritannienPakistanIndienLetlandUngarnØvrigeI altved undersøgelsens afslutning.
2009Antal7.0252.7561.1641.6251.0486706375338933773796.44223.549Antal6.5152.0761.6891.6131.3971.1106515945535724426.86124.073
2010*Antal5.5741.3161.9311.3961.6901.3465506833745844545.84021.738
*) Kun data for de 3 første kvartaler af 2010 er inkluderet i tallene, da tal for 4. kvartal 2010 ikke var tilgængelige
Kilde: Udlændingeregisteret, CPR-registeret, CVR-registeret, DetailCOR, Registeret for udenlandske tjenesteydere(RUT) (jævnfør www.jobindsats.dk).
Det er centralt at bemærke, at det sidste kvartal for 2010 ikke er inkluderet i Tabel 2, hvorfor enreel stigning eller et reelt fald i det samlede antal udenlandske borgere fra de forskelligenationaliteter ikke kan ses fyldestgørende for 2010.Som det kan ses i Tabel 2, repræsenterer polakker den største nationalitetsgruppe af udenlandskarbejdskraft i rengøringsbranchen i Danmark, og denne ’overvægt’ af den polskenationalitetsgruppe i rengøringssektoren ses også blandt nærværende undersøgelses informanter,hvoraf størstedelen kommer fra Polen. Dette skal ses i sammenhæng med EU-udvidelsen ogindlemmelsen af de ti nye lande fra Central- og Østeuropa i 2004, hvoraf Polen var et nytmedlemsland17. I 2007 kom yderligere to nye lande med i EU, nemlig Rumænien og Bulgarien.Disse udvidelser betød, at arbejdere fra disse lande nu langt nemmere kunne komme til Danmarkog bo og arbejde – heriblandt nogle af denne undersøgelses informanter.Generelt kan det siges, at siden udvidelsen af EU i 2004 har mange af de gamle såkaldt EU-15-lande oplevet en stor tilstrømning af arbejdsmigranter. EU-udvidelsen har betydet, at reglerne omarbejdskraftens fri bevægelighed fra Rom-traktaten i 1957 i dag – mere end 50 år senere – foralvor er blevet praktisk relevant, og der er kommet væsentligt flere arbejdsmigranter fraØsteuropa end det generelt var forventet inden EU-udvidelsen (Pedersen & Andersen 2007).Fra EU-udvidelsen i 2004 og frem til 200718er der samlet blevet udstedt 35.088 arbejdstilladelsertil individuelle østarbejdere i Danmark. Udlændingeservice skønner dog, at omkring 20 % af de1718
De nye lande, som blev optaget i EU i 2004, omfatter Estland, Letland, Litauen, Polen, Slovenien, Tjekkiet, Slovakiet, Ungarn, Malta og Cypern.Mere specifikt fra d.1. maj 2004 til d.1. september 2007.
19
udstedte arbejdstilladelser er ’gengangere’ – det vil sige, at de er udstedt til personer, der tidligerehar fået arbejdstilladelse. Fratrækkes gengangene, er der tale om ca. 28.000 individuellearbejdere fra Østeuropa, som har arbejdet i Danmark efter EU-udvidelsen og frem til år 2007(Pedersen & Andersen 2007: 14-15).Denne ’nye’ gruppe af østeuropæiske arbejdsmigranter har andre bevæggrunde og baggrunde endherboende arbejdere i rengøringssektoren, og mens migration for dem reelt kan være en måde,hvorpå de kan forbedre deres egen og deres familiers socioøkonomiske situation, så skaber disseandre bevæggrunde og udgangspunkter samtidig en øget risiko for, at de kan ende i situationer,hvor de udnyttes af andre, heriblandt muligvis af menneskehandelsbagmænd.I Tabel 3 – som viser de nationaliteter i branchen, som denne undersøgelses informantgrupperepræsenterer – ses en stigning fra år 2008 til 2009 blandt udenlandsk arbejdskraft fraBulgarien, Filippinerne og Makedonien i sektoren. Det kan endvidere bemærkes, at selvomtallene fra fjerde kvartal i 2010 ikke er inkluderet, ses der alligevel allerede nu en stigning fra år2009 til 2010 i udenlandsk arbejdskraft fra henholdsvis Bulgarien og Filippinerne.Tabel 3: Antal udenlandske borgere med opholdsgrundlag og lønindkomst i Danmark.Rejsebureauer, rengøring og anden operationel service. Tabellen viser de fem nationaliteter, somundersøgelsens informanter repræsenterer.
2008NationalitetPolenBulgarienGhanaFilippinerneMakedonienved rapportens afslutning.
2009Antal7.0256703351158Antal6.5151.01131421010
2010*Antal5.5741.3462592646
*) Kun data for de 3 første kvartaler af 2010 er inkluderet i tallene, da tal for 4. kvartal 2010 ikke var tilgængelige
Kilde: Udlændingeregisteret, CPR-registeret, CVR-registeret, DetailCOR, Registeret for udenlandske tjenesteydere(RUT) (jævnfør www.jobindsats.dk).
Det er vigtigt at holde sig for øje, at ovenstående tabeller kun inkluderer antal udenlandskearbejdere, der har lovligt ophold og arbejde i rengøringsbranchen i Danmark. Til disse tal skallægges de migrantarbejdere i branchen, der opholder sig og arbejder illegalt19i landet – og somogså er repræsenteret blandt denne undersøgelses informanter – og som i sagens natur erumulige at angive antallet af (Williams & Gavanas 2008: 20). Dog ved vi, at politietsregistreringer af anmeldelser for ulovligt arbejde (hvilke dog er generelle tal, som således ikkeblot vedrører rengøringsbranchen) ligger rimelig konstant på under 100 anmeldelser per kvartal,og at der – i forhold til de nye EU-medlemslande – er registreret flest anmeldelser og sigtelservedrørende polske borgere. Dele af fagbevægelsen peger dog på, at tallet er 4-5 gange højere(Pedersen & Andersen 2007: 18).
19
I denne rapport anvendes ’illegalt arbejde’ alene på arbejde udført uden opholds- og arbejdstilladelse.
20
Kædeansvar, CSR og social dumpingFlere informanter og fagpersoner i undersøgelsen peger på brugen af underleverandører irengøringsbranchen som et centralt problemfelt, der karakteriserer hele sektoren. Vi vil vendetilbage til konsekvenserne heraf og informanternes og fagpersonernes beretninger i Kapitel 4,men på nuværende tidspunkt er det centralt at nævne, at debatten om underleverandører berøreren diskussion af virksomheders kædeansvar. Kædeansvar indbefatter, at man som virksomhedhar ansvar for sin leverandørkæde; det vil sige, at ansvaret for overenskomstmæssig løn, skat ogsociale bidrag bredes ud, så det ikke kun ligger hos den enkelte arbejdsgiver, men at fx enhovedentreprenør gøres ansvarlig for de underentreprenører, der indgår i arbejdet:“I vores forståelse af kædeansvaret er alle overordnede entreprenører ansvarlige –solidariskogligefor mangelfuld overholdelse af kollektive aftaler hos enhver af de efterfølgende underentreprenører. Atde er ansvarligesolidarisk og ligebetyder, at rettighedssubjektet kan kræve fuld dækning hos hverenkelt af de overordnede entreprenører i entreprisekæden”(Pedersen & Andersen 2010:10, kursiv i original)
I nogle sammenhænge kobles begrebet kædeansvar med begrebet CSR (Corporate SocialResponsibility). CSR dækker over en virksomheds frivillige arbejde med at håndtere blandt andetsociale og miljømæssige udfordringer i leverandørkæden. Det vil sige, at virksomheden integrererarbejdet på dette område i sine forretningsaktiviteter og interaktion med interessenter20.En relateret diskussion er debatten om ’social dumping’, som er et komplekst begreb uden en fast,juridisk definition. Men overordnet kan begrebet siges at indbefatte de udfordringer på detdanske arbejdsmarked, der kan opstå med lønpres fra arbejdskraft, der kan være svær atorganisere og som ikke aflønnes på dansk overenskomstniveau. Ved nogle af de samme grupper afarbejdskraft betales der heller ikke korrekt skat, moms osv. (Pedersen & Andersen 2010). FAOSskriver således om social dumping:“En præcisering af ”social dumping” kan være, at det omhandler situationer, hvor der ikke udbetalesløn efter overenskomsterne på det pågældende område, og at overenskomsternes bestemmelser omsociale goder (pension, feriepenge, sygepenge, barsel mv.) ikke respekteres”(Pedersen & Andersen 2010: 3)
Pedersen og Andersen peger i deres notat for FAOS på sektorudfordringer med social dumping iblandt andet servicesektoren – og her er der tale om primært hotel, rengøring og distribution(Pedersen & Andersen 2010: 6).Diskussionen af kædeansvar, CSR og social dumping lægger sig op af en større politisk diskussionaf den fri bevægelighed og lovgivning om virksomheders ansvar, hvilket er langt udover dennerapports udgangspunkt og sigte – men i forhold til rapportens afsæt er det relevant at nævne, atdisse diskussioner foregår i forhold til rengøringsbranchen, både blandt branchens ansatte samtblandt fagpersoner og eksperter.
20
Jævnfør fx www.csrkompasset.dk
21
KAPITEL 2
METODE
22
MetodeUndersøgelsens udgangspunkt var at belyse den mulige sammenhæng mellem menneskehandelog udenlandsk arbejdskraft i rengøringsbranchen i Danmark, og i denne sammenhæng afklare,hvilke arbejds- og levevilkår migrantarbejdere i denne branche har. Eftersom der endnu ikke erlavet meget forskning specifikt om migrantarbejdere i rengøringsbranchen i Danmark – endsigeom menneskehandel i denne sektor – er det vigtigt at få migranternes personlige historier ogoplevelser frem i lyset for at opnå en grundlæggende forståelse af, hvad der er på spil i deres liv.For at kunne få dette indblik i migrantarbejdernes konkrete oplevelser og arbejdsvilkår blev dervalgt en kvalitativ metodetilgang. Dette blev vurderet essentielt, især fordi der i undersøgelsen ertale om en vurdering af, hvorvidt informanterne har elementer af menneskehandel i dereshistorier, hvilket kræver dybdegående samtaler med informanterne med udgangspunkt i en rækkeindikatorer på menneskehandel (jævnfør Kapitel 6). På denne baggrund kan det vurderes,hvorvidt der er tale om menneskehandel eller ej.Den type dybdegående viden fra migrantarbejdernes udsagn og fortællinger, som netop kanopnås via den kvalitative metodetilgang, er nødvendig for at kunne få et reelt indblik i deresvilkår. Rapportens sigte er ikke at give en repræsentativ, kvantitativt baseret analyse af vilkårenefor alle migrantarbejdere i rengøringsbranchen i Danmark, men at se på en række enkeltsager ogdybdeanalysere nogle af de komplekse problematikker, som omkranser dette felt. Deproblematikker, som efterfølgende er udsprunget af analysen, vil forhåbentlig kunne fungere somet afsæt for fremtidige undersøgelser af emnet.Rapporten bygger på to typer interviews med henholdsvis fagpersoner med særlig viden omemnet samt en gruppe migranter med arbejde i rengøringssektoren i Danmark. Der er såledesblevet udført dybdegående, semistrukturerede interviews med en gruppe på i alt 14 migrantermed arbejde i rengøringsbranchen og interviews med 6 fagpersoner.Udover interviews med migrantarbejdere og fagpersoner har rapportens forfatter deltaget idiverse netværksmøder og arrangementer, hvor omdrejningspunktet er udenlandsk arbejdskraft iservicesektoren, og hvor der har været mulighed for at have en række uformelle samtaler medandre aktører, der har berøring med rengøringsfeltet i Danmark, fx rådgivere ansat ifagforeninger, myndighedspersoner, sproglærere, medlemmer af forskellige etniske foreninger,samt familiemedlemmer, venner og veninder til undersøgelsens informanter. Disse menneskersudsagn er del af det baggrundstæppe med hvilket informanternes liv forstås.De kvalitative udsagn fra informanterne i rapporten bliver suppleret af figurer, der illustrererforskellig information om informantgruppen, fx deres uddannelsesbaggrund eller deresbaggrunde for migration. Disse figurer er blot tænkt som supplementer til og billeder påinformanternes egne beskrivelser, og disse kan på ingen måde ses som repræsentative forudenlandsk arbejdskraft i rengøringsbranchen i Danmark. Figurerne illustrerer blot informationom denne undersøgelses informantgruppe på 14 personer.
23
Udvælgelse og adgangNogle af de aktører, der via deres arbejde er involverede i udenlandsk arbejdskraft irengøringsbranchen og deres arbejds- og levevilkår, er fagforeningerne. På denne baggrund blevder i undersøgelsens indledende fase taget kontakt til fagforeningen 3F21, der i en årrække har førtsager for udenlandske arbejdere i rengøringsbranchen og relaterede brancher, og kontakten til endel af informanterne kom således til at gå gennem denne fagforening.Udover den umiddelbare adgang til informanter via 3F, så deltog rapportens forfatter isammenkomster i en polsk klub i København, hvor polakker jævnligt mødes i socialsammenhæng, hvilket betød, at informantskaren løbende blev mere mangesidet. Endvidere harrapportens forfatter brugt sit eget, personlige netværk for at møde informanter. Selvom de flesteinformanter er fra det miljø, som 3F har adgang til, så er gruppen desuden også vokset udoverdette i og med, at informanterne blev opfordret til at introducere rapportens forfatter for andremigrantarbejdere i deres omgangskreds, hvorfor de ofte selv har taget en eller flereveninder/venner/familiemedlemmer med til interviewet.Gruppen af informanter er på denne måde langsomt vokset via sneboldeffekten. Sneboldeffektenbetyder, at intervieweren starter med at interviewe en enkelt person fra det segment i samfundet,som undersøgelsen centrerer sig om, og at denne person via sit eget netværk introducererintervieweren for andre personer. Disse personer introducerer intervieweren for andre og såfremdeles, hvilket betyder, at gruppen af informanter udvider sig gradvist (Heckathorn 1997: 174;Heckathorn 2002: 12; Salganik & Heckathorn 2004: 196). Sociologerne Matthew J. Salganik ogDouglas D. Heckathorn skriver således om sneboldeffekten:“The basic idea behind these methods is that respondents are not selected from a sampling frame butfrom the friendship network of existing members of the sample. The sampling process begins whenthe researchers select a small number of seeds who are the first people to participate in the study.These seeds then recruit others to participate in the study”(Salganik & Heckathorn 2004: 196)
Ulempen ved sneboldeffekten kan dog være, at intervieweren hovedsageligt kommer i kontaktmed en gruppe mennesker, der har mange sociale relationer og er del af forskellige netværk(Salganik & Heckathorn 2004: 197), men samtidig er det en fordel, at undersøgelsens informanter– som må siges at være dem, der bedst af alle ved, hvad der er på spil i deres verden – kan ledeintervieweren hen til de relevante personer.Det er klart, at brugen af en ’gatekeeper’ som 3F har metodiske konsekvenser, da gatekeeperenkan åbne nogle døre i adgangen til informanter – men den kan også lukke døre. Informanterne ersåledes blot et lille udsnit af en mangfoldig gruppe af migranter i rengøringsbranchen i Danmark.Det har været centralt i undersøgelsen at få belyst diversiteten i gruppen rent geografisk ognationalitetsmæssigt, og derfor er der blevet taget kontakt til migranter i branchen medforskellige nationaliteter i hele landet. Men hele gruppen af migranter i denne sektor i Danmarkkan selvsagt ikke siges at indbefattes. Undersøgelses resultater kan ikke siges at være dækkendefor den generelle situation for udenlandsk arbejdskraft i rengøringsbranchen i landet; som detblev nævnt indledningsvist, kan undersøgelsen blot pege på nogle af de gældende problematikkerfor et lille udsnit af herboende migranter i denne branche.
21
Jævnfør www.3f.dk
24
En central metodisk pointe er, at det har været bemærkelsesværdigt svært at få informanter til atdeltage i undersøgelsen. For det første har det været en udfordring at finde frem til mennesker,der arbejder illegalt i landet, hvilket vidner om den isolation, som mange i denne situationoplever. Men derudover har rapportens forfatter talt med en lang række potentielle informanter,der har vægret sig ved at deltage af frygt for repressalier. Disse arbejder både sort og hvidt, ognogle har opholds- og arbejdstilladelse, andre ikke .Det er centralt for at forstå selve feltet, at mange ikke har ønsket at fortælle om deres erfaringer affrygt for reaktionen blandt arbejdsgivere, familie og sociale netværk – trods lovning på fuldanonymitet har de ikke ønsket at risikere noget. De potentielle informanter har forklaret, at de erbange for at miste deres job eller udsætte nogen i deres etniske netværk for problemer, men ogsåfor at sætte ord på ”hvordandet hele fungerer, når man arbejder i rengøring”,som en ung,pakistansk mand, der arbejder illegalt med at gøre rent på pizzariaer, forklarede. Dem, derarbejder illegalt, er endvidere bange for at komme i søgelyset for diverse myndigheder. Dettevidner om en branche, der inkluderer mennesker, der sætter meget på spil ved at være åbne omderes arbejdsvilkår – vilkår som derfor er svære at få frem i lyset. Det peger endvidere på enbranche, som på nogle måder baseres på en intern viden om, hvordan det hele fungerer, som deinvolverede ikke nødvendigvis ønsker, at udenforstående får indsigt i.
Informanter og fagpersonerI undersøgelsen er der som nævnt blevet interviewet to forskellige grupper: den ene gruppeudgøres af migrantarbejdere i rengøringsbranchen (kaldet ’informanter’) og den anden gruppe erfagfolk, der i deres arbejde beskæftiger sig med migrantarbejdere i denne branche og disses vilkår(kaldet ’fagpersoner’).Alle informanter og fagpersoner er blevet grundigt informeret om undersøgelsens formål, og de eralle anonymiserede i rapporten.Undersøgelsens informantgruppe er præget af diversitet – et element der, ifølge både fagpersonerog informanterne selv, kan siges at være kendetegnende for udenlandsk arbejdskraft irengøringsbranchen i Danmark. Informantgruppen består af 14 personer i aldersgruppen 22-46år, hvoraf 10 er kvinder og 4 er mænd. Informanterne kommer fra både land og by i dereshjemlande, og de har opholdt sig i Danmark i en periode fra 10 måneder til 20 år.De 8 kommer fra Polen, to kommer fra Ghana, to kommer fra Bulgarien, én kommer fraMakedonien og én kommer fra Filippinerne. Informanterne bor og arbejder i København, Malmø,Greve, Kastrup, Odense, Fredericia og i områderne omkring disse byer. Nogle bor i centrum afbyerne, mens andre bor i de omkringliggende småbyer. Udgangspunktet var et ønske om at talemed migranter i rengøringsbranchen over hele landet, for at få en så god geografisk dækning sommuligt.9 ud af 14 informanter har børn i deres hjemlande eller her i Danmark i aldersgruppen 3-27 år.Størstedelen af gruppen med børn (8 personer) har kun et enkelt barn22.
22
Det skal bemærkes, at én af informanterne var gravid under undersøgelsen, og vedkommendes kommende barn er ikke talt med her.
25
Det er værd at bemærke, at alle informanterne har afsluttet som minimum en gymnasialuddannelse, og størstedelen har endvidere en mellemlang eller universitetsuddannelse, inden forpædagogik, religion, historie, landbrug, som lærer, kok, ingeniør, maler eller VVS’er (se Figur 2).
Figur 2: Afsluttet uddannelsesniveau fordelt på antal personer35
6
GymnasiumTeknisk skole/mellemlang uddannelseUniversitetsuddannelse
N=14
Informanternes opholdsstatus i Danmark er særdeles forskellig: De to afrikanske informanter harhverken arbejds- eller opholdstilladelse og opholder sig illegalt i landet. Af denne grund – og fordide har benyttet sig af en anden mands identitetspapirer for at få adgang til et job i Danmark,hvilket vi vil vende tilbage til sidenhen – er de nu fængslede for dokumentfalsk og opholdt sig påundersøgelsestidspunktet i et arresthus. To andre informanter kommer fra lande udenfor EU(henholdsvis Makedonien og Filippinerne), og de har begge opholdstilladelse, men den ene harikke arbejdstilladelse. De sidste ti informanter kommer alle fra EU-lande (Polen og Bulgarien)med lovligt ophold og arbejdstilladelse i Danmark23.Ifølge reglerne om fri bevægelighed for personer og tjenesteydelser24kan EU-statsborgere fritrejse ind og opholde sig i Danmark i op til tre måneder, hvis de er i besiddelse af et pas elleridentitetskort. Hvis personen er arbejdssøgende, kan han/hun på lovlig vis opholde sig i landet optil seks måneder25. EU-borgere, der tager lønnet arbejde her i landet, og som ønsker lovligtophold i mere end tre/seks måneder, skal lade sig registrere hos statsforvaltningen ved at søge omet registreringsbevis.Disse forskellige former for opholdsstatus blandt informanterne påvirker selvsagt deres indgangtil og muligheder på arbejdsmarkedet, og nogle af informanterne oplever således, at de kun harmulighed for at få sort arbejde i landet, selvom de egentlig ønsker et ’almindeligt’, hvidt job –netop fordi de ikke har papirerne i orden. I denne sammenhæng er det centralt at pointere, atpapirløse migranter kan befinde sig i mere udsatte situationer og måske kan tænkes at accepteredårlige arbejdsvilkår end andre, da frygten for at miste jobbet eller komme i myndighedernessøgelys, kan have voldsommere konsekvenser end for mennesker med opholds- ogarbejdstilladelse.
23Det skal dog bemærkes, at ikke alle disse ti personer under hele deres ophold i Danmark har haft lovligt ophold og arbejdstilladelse, men underudførelsen af denne undersøgelse gjorde lovligt ophold og arbejdstilladelse sig gældende for alle ti.24Jævnfør EU-opholdsbekendtgørelsen (bek. nr. 322 af 21. april 2009) / Opholdsdirektivet (nr. 2004/38 EF).25De 3 og 6 måneder beregnes fra indrejsedatoen. Det skal dog nævnes, at der ikke gives nogen form for indrejsestempel i pas til EU-borgere.
26
Udover undersøgelsens informanter, er der blevet udført ekspertinterviews med seks fagpersoner.Disse seks personer er henholdsvis ansat i 3F Hotel & Restauration i Storkøbenhavn, 3F i HøjeTåstrup, 3F Industri & Service i Valby, 3F GOPS i Odense (Grønt område, Offentlig & Privatservice) og 3F Fredericia. Disse fagpersoner har erfaring med sager omhandlendemigrantarbejdere i rengøringsbranchen. Endvidere er en socialarbejder fra ngo’en HopeNow26iKøbenhavn med mangeårig erfaring fra især det afrikanske miljø i Danmark blevet interviewet.
Udførelse af interviewsUndersøgelsen bygger på semistrukturerede, båndede interviews, og der er blevet tagetudgangspunkt i den samme spørgeguide i alle interviews med informanter27. Spørgeguidenbeskæftiger sig overordnet med følgende temaer: livet i hjemlandet og baggrunden for migration,forventningerne til migrationen og livet i Danmark, rejsen til Danmark, eventuelle erfaringer medrekrutteringsbureauer, oplevelsen af arbejdslivet og levevilkårene i Danmark, samt planerne ogdrømmene om fremtiden. Interviewene er udført på dansk, engelsk, bulgarsk eller polsk, og i depolske og bulgarske interviews har der oftest været brugt en professionel tolk. I enkelte interviewshar familiemedlemmer dog fungeret som tolke af interviewet, og disse har på denne måde ogsåbidraget til informantens fortælling. At bruge informanters familiemedlemmer/børn i eninterviewsituation kan åbne op for ny viden og nye input, men tilgangen har også sinebegrænsninger, eftersom familiemedlemmet muligvis ikke har tolkeerfaring og det endvidere kanvære svært at vurdere, om vedkommende taler sproget godt nok til at kunne oversættefyldestgørende (Lou 2008: 72). Endvidere er de familiære tolke ikke underlagt tavshedspligt påsamme måde som professionelle tolke, og – særdeles centralt – har vedkommende etfølelsesmæssigt engagement i informanten (ibid.: 73-75). Alle disse elementer påvirkerinterviewsituationen og kan enten åbne op for eller begrænse italesættelsen af forskellige emner.Størstedelen af informanterne er interviewet enkeltvis, men nogle interviews er foregået somgruppeinterviews med op til tre deltagere. Interviewene er foregået fra september til november2010 på forskellige steder rundt omkring i landet, alt efter, hvad der passede informanterne – fxpå vedkommendes arbejdsplads eller i vedkommendes hjem, på en togstation, på 3F’s kontor ellerpå en café. I alle interviews er der lagt vægt på at skabe et tillidsfuldt rum for informanten og athave tilstrækkelig tid til at kunne tale om sensitive emner, og i to tilfælde er der blevet lavetopfølgningsinterviews. I to andre tilfælde er interviewene foregået i arresthuse i Danmark, hvilketselvfølgelig har påvirket interviewenes karakter. For det første er interviewene udført udenbåndoptager og samtidig har de været under tidspres, da besøget i arresten var begrænset til éntime per interview.Der er stor forskel på at udføre enkeltinterviews og gruppeinterviews med op til tre deltagere. I deudførte enkeltinterviews var der mulighed for at gå ekstra i dybden med den enkelte informantsudsagn og historie, og der blev spurgt ind til detaljer og private forhold, mens der igruppeinterviewene ofte opstod en gruppedynamik, hvor gruppeinterviewet udviklede sig til endiskussion blandt deltagerne; informanterne ’spillede’ spørgsmål videre til de andre, ogdeltagerne supplerede hinandens udsagn (Bernard 2000: 207-211; Kvale & Brinkmann 2009:170-171). I gruppeinterviewene blev der således opnået en masse information og forskelligesynspunkter fra flere mennesker samtidig, og intervieweren28kunne overfor flere informanter påJævnfør www.hopenow.dkEndvidere er samme spørgeguide blevet brugt i Center mod Menneskehandels sideløbende undersøgelse i rækken af undersøgelser ommenneskehandel til tvangsarbejde, nemlig undersøgelsen af menneskehandel til tvangsarbejde i landbrugssektoren.28Intervieweren har i alle undersøgelsens interviews været rapportens forfatter.2627
27
samme tid afprøve fortolkninger af de temaer, der så ud til at være på spil i feltet. Dog var det igruppeinterviewene sværere at spørge ind til meget private emner, også selvom deltagerne iforvejen kendte hinanden privat. Derfor er der således forskel på den form for data, som disse tointerviewformer kunne generere til undersøgelsen.Som undersøgelsen skred frem, kunne intervieweren afprøve og dermed verificere forskelligefortolkninger – og dermed kommende analysetemaer – undervejs i de forskellige interviews.Dette foregik ved, at intervieweren under interviewet fortolkede og kondenserede det, sominformanten beskrev, og derefter spurgte intervieweren informanten, om dette var korrekt udlagtog forstået (Kvale & Brinkmann 2009: 124, 157, 276-279). Således blev diverse kommendeanalysetemaer allerede ridset op i interviewperioden.Til hvert interview blev der udfyldt et baggrundsskema med baggrundsviden om informanterne.Heri blev der anført vedkommendes navn, alder, køn, nationalitet, uddannelsesbaggrund, socialestatus og opholdssted- og tid i Danmark. Med undtagelse af de to interviews udført i arresthuse,er alle undersøgelsens interviews med både informanter og fagpersoner blevet optaget på bånd,og alle disse interviews er blevet transskriberet.
FølgegruppeDenne rapport skal ses som et bidrag i en serie af undersøgelser fra Center mod Menneskehandelom forekomsten af menneskehandel til tvangsarbejde i forskellige brancher i Danmark. Denførste udgivelse i serien beskæftiger sig med menneskehandel og au pair-personer i Danmark(jævnfør Korsby 2010), og sideløbende med udførelsen af nærværende undersøgelse, er en andenundersøgelse i rækken blevet udført, omhandlende menneskehandel og landbrugssektoren iDanmark. Eftersom disse to undersøgelser om henholdsvis rengøringsbranchen oglandbrugssektoren foregik sideløbende, blev der oprettet en fælles følgegruppe til at dække beggeundersøgelser.Følgegruppen bestod af deltagere fra Udlændingeservice, fagforeningen 3F, Arbejdstilsynet,Arbejdsdirektoratet, Røde Kors, Landbrugsrådet, Rigspolitiets nationale efterforskningscenter(NEC), diverse brancheforeninger, samt to forskere, der arbejder med migration og udenlandskarbejdskraft. Medlemmerne af gruppen har mødtes to gange for at diskutere og kommentere påprojektet. Følgegruppen har ikke haft direkte indflydelse på rapportens indhold, men deltagernehar fungeret som sparringspartnere i processen. Følgegruppens diskussioner og kommentarer erblevet vurderet og om muligt inkorporeret i undersøgelsen.
28
KAPTITEL 3
BAGGRUNDE FORMIGRATION OGADGANG TIL JOB IDANMARK
29
Baggrunde for migration ogadgang til job i DanmarkDet er kendetegnende for denne undersøgelses informanter, at de er vidt forskellige. De harforskellige nationaliteter, baggrunde og opholdsgrundlag. Dét, der binder dem sammen er, at dealle er migranter, der arbejder i rengøringsbranchen i Danmark. For at illustrere denforskellighed og som en slags indledning til de kommende kapitler, som vil give indblik iinformanternes vej til Danmark, deres oplevelser i arbejdslivet i rengøringsbranchen samt deresdrømme om fremtiden, vil der nedenfor blive præsenteret to cases, der giver indblik i et parsærdeles forskellige skæbner.
Olga og EleonoraOlga er 24 år og kommer fra Polen. Hun kom til Danmark sammen med sindaværende mand, som havde fået mulighed for at arbejde på et værksted i en mindre,dansk provinsby. Olga havde svært at finde job hjemme i Polen, og hun så det som engod mulighed at migrere til Danmark for at prøve at finde et job. Da Olga ankommer,synes hun dog, at det faktisk også viser sig at være svært at finde job i Danmark – huntaler ikke dansk, og på dette tidspunkt er Polen endnu ikke med i EU, og derfor skalhun finde en virksomhed, der vil give hende en kontrakt, så hun kan fåarbejdstilladelse. Hun oplever afslag på afslag, men hun bliver stædigt ved med atlæse jobannoncer i avisen – og pludselig en dag er der bingo. Et rengøringsselskab vilansætte hende med det samme – Olga er lettet og glad.På dette tidspunkt lærer hun den nu 27-årige, polske Eleonora at kende, og de tobliver nære veninder. Eleonora har oplevet samme problemer med at finde arbejde ihjemlandet, og trods hendes universitetsuddannelse, som hun elsker og er megetstolt af, var det ikke muligt for hende at finde beskæftigelse i Polen. Så da mulighedenbød sig for at rejse til Danmark, slog hun til. Men Eleonora kan heller ikke findearbejde i Danmark, og hun bliver mere og mere modløs. Eleonora plager Olga om atskaffe hende et job i rengøringsfirmaet, og efter lidt tid lykkes det, og de to ungekvinder bliver kollegaer. De er begge fulde af forventning til deres nye liv.Men det går ikke helt, som de to veninder har forestillet sig. Det bliver langsomthårdere og hårdere på rengøringsjobbet, og selvom de begge to med egne ord har lysttil at arbejde meget, kan de slet ikke følge med. I perioder arbejder de fra kl. 5 ommorgenen til 21 om aftenen, udelukkende med pauser i bilen fra det enerengøringsjob til det andet. De har ingen ugentlige fridage. Eleonora taber 10 kilo påkort tid, fordi der ofte ikke er tid til at spise i løbet af dagen, og Olga slutter hver dagaf med at sidde derhjemme i sin sofa og græde, fordi hun er så træt. Ingen af deresparforhold overlever arbejdspresset. Arbejdet er fysisk hårdt, og de begynder atopleve smerter i ryg og arme. De får ikke information om rengøringsmidlerne og fårheller ikke udleveret det rette udstyr, fx handsker eller masker. Hvis de er syge eller
30
på andre måder er forhindrede i at møde op på arbejde, er det deres eget ansvar atfinde en afløser.De to kvinder brokker sig til deres chef, men får at vide, at de bare skal være gladefor, at de overhovedet har et job, og selvom det ikke siges direkte, oplever de heletiden en underliggende trussel om fyring. Olga forklarer, at chefen ofte sigersætninger à la: ”Udenmig havde du ikke noget arbejde. Du skal være flink og tagealt arbejde”.Og Eleonora og Olga er vitterligt bange for at miste deres job – det erikke nemt at få et nyt, og de har brug for pengene. Deres danskkundskaber er ikkesærligt gode på dette tidspunkt, og selvom de ønsker at søge information om og fåoverblik over deres rettigheder, lykkes det ikke for dem. Desuden arbejder de altid,når relevante instanser på dette område har åbent, og de ved faktisk heller ikke, hvorde skal henvende sig.Eleonora bliver på et tidspunkt forfremmet til inspektør i firmaet, hvorfor hun skalvære tilgængelig per telefon døgnet rundt. Chefen ringer til hende på alle tider afdøgnet, også kl. 2 om natten. De to kvinder bliver pludselig opmærksomme på, at deikke får betaling for alle deres mange overarbejdstimer; overarbejdstimerne bliverregnet som almindelige timer, så de får ikke de påkrævede tillæg, og en måned harEleonora knap 250 arbejdstimer, mens der på hendes lønseddel blot står 160 timer.Denne situation står på i halvandet år, indtil Eleonora og Olga siger stop. De kan ikkemere, hverken fysisk eller psykisk, og de ønsker et andet arbejdsliv for deres fremtidi Danmark. I dag arbejder de stadig i rengøringsbranchen, men for et andet firma.
JonathanJonathan er 33 år og kommer fra Ghana. Han har dog boet det meste af sit liv i Togo,hvor hans far kommer fra. For et par år siden blev han involveret i optøjer i Togo, ogmåtte derfor uden videre flygte fra landet. Dette er starten på en lang rejse forJonathan fra Afrika til Europa, blandt andet med ni dage på en båd fra Libyen modItalien. Jonathan skaffer penge til menneskesmuglerne på vejen på forskelligemåder, blandt andet via penge, som han nåede at låne af en bekendt, inden hanforlod Ghana.Da han ender i Italien, hører han om arbejdsmuligheder i Danmark, og det lydertiltalende. Han betaler 1.000 euro til forskellige personer i Italien for at hjælpe hamtil Danmark. Da han ankommer, strejfer han først omkring i København, men hankan ikke få job. Han tager derefter til en anden by i landet for at prøve lykken. MenJonathan har ikke sine dokumenter i orden, eftersom han opholder sig illegalt ilandet, og det lykkes ham heller ikke at få job her. Det er dybt frustrerende, ogJonathan ved ikke, hvad han skal gøre.En dag møder han tilfældigt en anden ghanesisk mand på en togstation, ogvedkommende tilbyder Jonathan at ’leje’ ID-papirer fra en EU-borger, bosat i etandet europæisk land. Den ghanesiske mand agerer mellemmand for EU-borgeren og
31
kan ordne det hele for Jonathan, forklarer han. I leje skal han betale 3.000 kr. permåned til den ghanesiske mand.Jonathan accepterer tilbuddet, og selvom han ved, at det er ulovligt, betragter handette som den bedste mulighed for at få et stabilt arbejdsliv i Danmark. Ved hjælp afID-papirerne får Jonathan et gult sygesikringsbevis, og han får derefter hurtigt job iet stort, dansk rengøringsfirma – han får en kontrakt og arbejder hvidt – alt er heltefter reglerne. Han er glad for jobbet og knokler løs; han arbejder størstedelen aftiden syv dage om ugen i cirka 11 timer om dagen. Han vil gerne arbejde så meget sommuligt og tjene så meget han kan.Han oplever ikke problemer på sit job for rengøringsfirmaet – problemerne vedrørerudelukkende aftalen med den ghanesiske mand, som Jonathan oplever at blivekontrolleret af. Han bliver truet af manden, og Jonathan er hele tiden bange for atblive afsløret overfor myndighederne. Manden har – via den lejede identitet – adgangtil Jonathans bankkonto, og manden hæver blandt andet de knap 10.000 kr. frakontoen, som Jonathan får tilbage i SKAT, samt optager et lån på 25.000 kr. iJonathans navn, som Jonathan derefter hænger på at betale tilbage.Efter to år bliver lejen af den europæiske identitet afsløret, og Jonathan fængsles.
Disse tre personers forskellige oplevelser er først og fremmest eksempler på, at informanterne idenne undersøgelse har vidt forskellige oplevelser og er endt i rengøringsbranchen på heltforskellig vis. Og de udfordringer og problemer informanterne møder er ligeså uensartede.Faktisk er Jonathans problemer ikke relateret til hans arbejde i rengøringsbranchen, mennærmere til den ghanesiske mand og afhængigheden af ham. Rengøringsbranchen var blot densektor, hvor han let kunne få job. For at vende tilbage til det tidligere omtalte kontinuum (medordentlige arbejdsforhold i den ene ende og menneskehandel og tvangsarbejde i den anden ende),som blev præsenteret i Kapitel 1 (se side 14), kan Jonathans oplevelser siges at befinde sigforskellige steder på kontinuummet. I forhold til hans arbejdsvilkår kan hans situation placeres etsted i nærheden af A på kontinuummet; han har ordentlige arbejds- og levevilkår, kenderarbejdets karakter og føler, at han kan opsige jobbet uden negative konsekvenser fraarbejdsgiveren. Men hans situation i forhold til den ghanesiske mand, kan siges at befinde sig inærheden af D på kontinuummet; han udsættes for trusler om repressalier og hans sårbarhed iforhold til at være papirløs migrant i Danmark udnyttes. Han kan ikke undslippeafhængighedsforholdet til den ghanesiske mand – endsige gøre noget ved de ting mandenudsætter ham for, fx optagelsen af lånet i Jonathans navn – uden at miste adgangen til et job iDanmark.Olga og Eleonoras arbejdsforhold kan placeres et sted mellem C og D på kontinuummet. Dekendte arbejdets karakter og de generelle arbejdsvilkår, men de havde ikke information, indsigteller erfaring som gav dem mulighed for at forudse urimelige arbejdsvilkår og lønninger. De føltesig fastlåst i den givne situation på grund af begrænsede alternativer og kendskab til deresrettigheder, og de oplevede en underliggende trussel om fyring, som betød, at de makkede ret iforhold til arbejdsgiverens krav om konstant tilgængelighed per telefon og urimeligt langearbejdstider og dårlige arbejdsvilkår. Deres sårbarhed i forhold til manglende danskkundskaberog viden om det danske system blev udnyttet.
32
Disse cases kaster således helt konkret lys på forskellige dele af kontinuummet og åbner op for enbelysning af de kritiske forhold, der kan være på spil – og selvom de ikke nødvendigvisforekommer i en grad, der kan kaldes menneskehandel, så er der tale om grov udnyttelse afmennesker. Vi vil vende tilbage til dette senere i rapporten.
Push og pullMed disse to cases som udgangspunkt vil dette kapitel kaste lys på informanternes vej til et job irengøringsbranchen i Danmark og deres motivation for at migrere. Det er centralt at se på, hvilkemigrationshistorier informanterne har og belyse, hvorfor de er migreret til Danmark, for at kunnefå en overordnet forståelse af deres nuværende liv og muligheder. Endvidere er det betydeligt at fåinformanternes beretninger om, hvad deres forventninger var til livet i Danmark, inden deresankomst, og hvordan de i det hele taget har fået et job i rengøringsbranchen i landet.Økonomiske og sociale forskelle mellem lande og regioner er ofte klassiske, grundlæggendeårsager til migration. Der er her tale om såkaldte ’push-pull’-mekanismer, der ’skubber’ migrantervæk fra et sted med relativt dårlige socioøkonomiske forhold og samtidig ’trækker’ dem mod nyesteder, hvor forholdene er generelt bedre og mulighederne flere. Dette er også i høj grad tilfældetfor informanterne i denne rapport, og derfor er det relevant at se nærmere på, hvad baggrundeneer for informanternes migration til Danmark.
Årsager og netværksmigrationOverordnet peger alle informanterne i interviewene på at være rejst til Danmark med et ønske omat skabe sig et bedre liv og bedre økonomiske muligheder, hvilket kan betegnes som ’klassiske’migrationsfaktorer.Men adspurgt mere konkret om bevæggrundene for dette ønske, beskriver halvdelen afinformanterne deres baggrunde i hjemlandet præget af fattigdom og arbejdsløshed som årsagentil, at de valgte at migrere, hvilket er illustreret i Figur 3 nedenfor. Andre væsentlige faktorer forinformanterne har været at have et socialt netværk eller familie, som enten befandt sig ihjemlandet, men havde forbindelse til Danmark, eller som havde ophold i Danmark i forvejen,hvilket i alt fem informanter peger på som den vigtigste baggrund for deres migration. Toinformanter henviser til konflikter og problemer i hjemlandet. Ingen peger på, at det mestcentrale for deres rejse har været at tage på et personligt eventyr eller på grund afuddannelsesmuligheder i Danmark, hvilket er migrationsmuligheder, som informanterne også erblevet præsenteret for i undersøgelsens interviews.For at forstå Figur 3 skal det rent metodisk påpeges, at informanterne er blevet bedt om at nævneden mest centrale grund til deres migration og ikke forklare udtømmende om allebevæggrundene. I de kvalitative interviews er det imidlertid kommet frem, at der selvfølgelig –udover denne mest centrale grund – er en række yderligere elementer, der også har ’skubbet’informanterne til at migrere, og ofte har der været tale om en blanding af de oplistede årsager iFigur 3 samt andre, specifikke årsager. Det kan således ikke siges, at informanterne er migreret afen enkelt grund, men nærmere af en blanding af flere årsager.
33
Figur 3: Mest centrale årsag til migration fordelt på antal personer572
Fattigdom, arbejdsløshed, gældProblemer i hjemlandet/konfliktSocialt netværk med forbindelse til/ophold iDanmark
N=14
Informanterne forklarer på forskellig vis, at muligheden for at få et arbejde og skabe nyemuligheder for sig selv – og ofte også for deres familier, som opholder sig enten i Danmark ellerhjemlandet – viste sig at være til stede for dem i rengøringsbranchen. De beskriver, at der er taleom en branche, hvor der ikke kræves en særlig uddannelsesbaggrund, specifikt sprogkundskabeller en lang oplæringsperiode, men hvor vedkommende kan få et job fra den ene dag til denanden. Branchen var således ’åben’ for dem. Endvidere har informanternes etniske og socialenetværk i de fleste tilfælde haft kontakter eller job i branchen i forvejen, hvilket har gjortadgangen til et job lettere. Ingen af informanterne beskriver rengøringsbranchen som en branche,hvori de nødvendigvis skal forblive på længere sigt, men de forklarer, at rengøringsjobbet er enåbning til arbejdsmarkedet (både sort og hvidt arbejde) og en chance for at tjene nogle penge,hvilket de har set som en kærkommen og nødvendig mulighed. Eleonora, der (som nævnt i denindledende case) har en universitetsuddannelse og som kom til landet med sin kæreste for tre årsiden, forklarer det således:

Det første job jeg fik, dengang jeg kom, det var rengøringsarbejde, fordi jeg talte

heller ikke dansk. Så vidste jeg, at jeg nok ikke kunne få et ønskejob.

ELEONORA, 27 ÅR, POLEN
Bulgarske Kalina er i første omgang kommet til Danmark sammen med sin mand, og sidenhenhar parret fået deres to børn til landet. Begge forældre er veluddannede og havde jobs ihjemlandet, men de kunne ikke få det til at hænge sammen økonomisk. Derfor tog debeslutningen om at rejse til Danmark:

Der er ikke godt i Bulgarien, der er ingen penge…. Lønnen er meget lav. Det er

svært at tage sig af sine børn dér.

KALINA, 46 ÅR, BULGARIEN
Polske Beata forklarer i samme tråd, hvordan fattigdom drev hende og hendes mand til at rejse tilDanmark og finde arbejde:
34

Vi fik flere og flere lån. Til sidst vidste vi ikke, hvordan vi skulle betale regninger,

husleje, mad, eller medicin [til vores handikappede datter]. Vi blev nødt til at finde

et land, hvor vi kunne overleve, for vi levede til sidst i armod. Vores datter fik

hjemmeundervisning […], og vi måtte låne penge til alt. Der var ingen anden udvej.

BEATA, 45 ÅR, POLEN
Flere informanter beskriver, at de er taget til Danmark for at arbejde for at kunne hjælpe deresfamilie i hjemlandet. Fx forklarer Marina, at hun følte sig nødsaget til at sikre sin dattersuddannelse hjemme i Bulgarien, og hendes eneste mulighed var at tage til udlandet og finde etjob:

Fordi i Bulgarien er lønnen så lav, og min datter læste på universitetet, men der var

ingen penge til hendes uddannelse.

MARINA, 48 ÅR, BULGARIEN
Ni ud af 14 informanter sender således også jævnlig penge hjem til familien i hjemlandet (se Figur4).
Figur 4: Fremsendelse af penge til familien i hjemlandet fordelt på antal personer5
9
Sender jævnligt penge hjemSender ikke penge hjem
N=14
Andre informanter peger som nævnt på, at deres sociale netværk har gjort dem opmærksommepå arbejdsmuligheder i Danmark, og at dette sociale netværk endda til tider kunne tilbyde hjælpmed at finde både job og bolig i landet – enten personer, der allerede boede i Danmark ellerpersoner i hjemlandet, som havde forbindelser hertil. På denne baggrund virkede det som enoplagt mulighed at migrere, forklarer flere informanter. Dette er et eksempel pånetværksmigration, hvilket er et begreb, der kendes generelt fra migrationsstudier, og somdækker over, at vedkommende lader sig inspirere og motivere af sit sociale netværk til at migrere.Ved netværksmigration er det sociale netværk således ofte den primære kilde til viden oginformation om destinationslandet i forhold til levevilkår, jobmuligheder osv.Det kan opleves som trygt for den kommende migrant at få viden om den forestående migrationfra en person, som vedkommende kender, men i nogle tilfælde kan informationen væremangelfuld eller misvisende, hvilket nogle af informanterne også peger på. Sådanne situationerhar blandt andet ført til skuffelser og uvenskab vedrørende fx reelle arbejdsvilkår og lønniveau.
35
Tre af informanterne fra henholdsvis Bulgarien og Polen har en fortid som migrantarbejdere iTyskland, inden deres ankomst til Danmark, og de har således migrationserfaring fra andre lande.De beskriver, at denne erfaring har hjulpet dem til hurtigere at kunne finde sig til rette somarbejdere i Danmark
På vej til Danmark – rekruttering og lån af penge til migrationNår informanterne på forskellig vis er endt i Danmark, er det interessant at se på, hvordan og viahvilke kanaler de er kommet til at arbejde i rengøringsbranchen. For at kunne åbne op for,hvorvidt der er tale om menneskehandel i informanternes historier, så må ét afudgangspunkterne være at se på den mulige rekruttering af informanterne, da det er irekrutteringsfasen, at menneskehandlen i givet fald kunne tænkes at starte. Derfor er det centraltat se på, om informanterne er blevet rekrutteret til et job i Danmark, hvem der i givet fald harrekrutteret dem og hvordan.Først og fremmest fortæller alle informanterne undtagen en enkelt, at de har fået hjælp til atmigrere fra deres hjemland af andre, og dette skal ses i føromtalte netværksmigrations-optik. Set iforhold til Figur 3, som blev præsenteret i det foregående afsnit, er det interessant, at kun fem afinformanterne nævner det sociale netværk – som således har hjulpet flere af dem medmigrationen – som værende den mest centrale årsag til rejsen. Dette peger på, at andre faktorerhar overskygget dette element for nogle af informanternes vedkommende.Her er det samtidig centralt at bemærke, at der er stor forskel på informanternesmigrationshistorier – fx har de to afrikanske informanter lange migrationshistorier bag sig medflerårige rejser som illegale migranter gennem Europa, mens andre informanter er taget direktefra deres hjemland i Europa med bus til Danmark med henblik på at arbejde i her i landet. Deinformanter, der kommer fra tredjeverdenslande (Ghana og Filippinerne) har endvidere på deresvej skullet benytte sig af hjælp fra fx menneskesmuglere og dokumentfalsknere, hvilket har gjortderes rejser yderligere omkostningsfulde, risikofyldte og tidskrævende. Dette kan ikke ses somværende direkte forbundet til deres nuværende arbejde i rengøringsbranchen i Danmark, hvorfordisse udgifter ikke er medtaget i denne rapport. Alligevel skal det påpeges, at en gammelmigrationsgæld (som der eventuelt stadig betales af på) godt kan påvirke vedkommendesnuværende situation og gøre denne mere udsat, da der kan være et reelt pres for at betale pengenetilbage.Flere af informanterne havde ikke den nødvendige kapital for at migrere, og fem ud af 14informanter har derfor skullet låne penge i hjemlandet for at få migrationen til at lykkes (se Figur5). De har typisk lånt pengene via venner og familie eller i banken. Det højeste beløb en informanthar lånt for at kunne migrere svarer til knap 15.000 kr.29.
29
Valutaen i dette kapitel er udregnet via www.valutakurser.dk d.29.1.2011.
36
Figur 5: Lån af penge til migration fordelt på antal personer5
9
Lånt penge til migrationIkke lånt penge til migration
N=14
Det vil sige, at der ikke for alle informanterne har været så store udgifter til migrationen, at et lånhar været nødvendigt, men at kun en enkelt har initieret rejsen på egen hånd.
Betaling for et jobMen udover at nogle af informanterne har betalt for at migrere – hvilket er velkendt inden for alleformer for migration – blev det i løbet af undersøgelsen hurtigt klart, at en del af informanternehar betalt for at få adgang til et job i rengøringsbranchen. Lige knap halvdelen af informanternehar betalt forholdsvis høje beløb til ’facilitatorer’30– både inden og efter ankomsten til Danmark– for at få et job i rengøringsbranchen her i landet, og det er denne tendens, som vi vil se nærmerepå i dette afsnit; betaling foradgangtil et job.Her skal det bemærkes, at der således ikke er tale om ’rekruttering til et job’ i den forstand, som’typisk’ opleves, når der er tale om menneskehandel, hvor bagmænd arrangerer både transport tilog job ved rejsens destination med henblik på at udnytte vedkommende. Dette betyder dog påingen måde, at man kan udelukke risikoen for menneskehandel blandt informanterne, men blotat adgangen til jobbet ikke nødvendigvis har haft sammenhæng med rejsen til landet. Endvidereskal det bemærkes, at informanternes situation som følge af denne betaling for adgang til et job,kan føre til nogle af de præcis samme problematikker, som opleves blandt ofre formenneskehandel, der er blevet rekrutteret på anden vis i hjemlandet, heriblandt gæld, øgetsårbarhed og afhængighed af at beholde den nuværende indtjeningsmulighed for at kunneundslippe gælden.Blandt informanterne er der tale om to former for betaling til en facilitator – enten betaling af etengangsbeløb for at få adgang til et job, eller løbende betaling af et fast beløb per måned over enårrække. Begge typer betalinger har givet informanterne adgang til at arbejde irengøringsbranchen – både sort og hvidt. Seks ud af undersøgelsens 14 informanter har betalt tilfacilitatorer (se Figur 6), og der er blevet betalt mellem i alt knap 1.900 kr. og 72.000 kr. De tohøjeste beløb, som informanterne har betalt (henholdsvis 36.000 kr. og 72.000 kr.) er blevet såforholdsvis høje via faste månedsbetalinger over en toårig periode, mens engangsbeløbene løberop i max 12.500 kr. Beløbene og disses indvirkning på migranternes situation skal selvfølgelig sesi sammenhæng med deres lønniveau, hvorfor fx knap 1.900 kr. for en person, der fåroverenskomstmæssig løn, ikke virker voldsomt.
30
Ordet ’facilitator’ henviser i denne sammenhæng til en person, der – mod betaling – skaffer/giver adgang til et job.
37
Figur 6: Betaling for adgang til et job i rengøringsbranchen i Danmark fordelt på antal personer
68
Betalt
Ikke betalt
N=14
22-årige Irena fra Polen har været i Danmark i et års tid. I hendes tilfælde er hendes facilitator enkvinde fra hendes sociale netværk i hjemlandet. Kvinden bor i Danmark og fortalte Irena ommulighederne for at komme hertil og arbejde, og Irena endte med at betale kvinden 12.000 kr. forat skaffe hende et job i Danmark. Irena forklarer dog, at eftersom hun kender kvinden rigtigt godtog deres familier kender hinanden, fik hun forhandlet sig frem til en virkelig god pris. De flesteandre, som denne kvinde skaffer jobs i rengøringsbranchen til, betaler cirka 30.000 kr. for dette –og prisen stiger, hvis der formidles sort arbejde, hvor man kan tjene mere. Irena fortæller om sinaftale med kvinden:

Aftalen var, at jeg skulle komme herop [til Danmark] og passe hendes datter. Og så

var aftalen, at jeg skulle have et arbejde på en restaurant om morgenen til 5.000 kr.

[sort] om måneden. Men det der babypasningsarbejde, det blev ikke til noget

alligevel, da jeg kom, og så skulle jeg så arbejde om morgenen på restauranten til

de 5.000, og om aftenen skulle jeg i stedet for gøre rent på 3 restauranter der lå

inde i centrum, og det var for ingenting [uden løn], for det skulle gå til dækning af

hendes [facilitatorens] regninger, altså faste udgifter.

IRENA, 22 ÅR, POLEN
Irena er således endt i en situation, hvor det lovede scenarie i Danmark ikke har vist sig atstemme overens med virkeligheden. Hun var blevet lovet, at hun skulle passe børn og arbejde ensmule på en restaurant om morgenen, men det viste sig, at hun skulle arbejde langt mere endaftalt, og dette var ikke med børnepasning, men derimod rengøring på forskellige restauranter omaftenen. De penge, som Irena tjener på aftenarbejdet, får hun ikke selv, men de går direkte tilfacilitatoren til betaling af dennes faste udgifter. Selvom Irena oplever, at dette er urimeligt, følerhun, at det er svært at gøre noget ved situationen, især da kvindens og hendes egen familie erinvolverede i hinanden på forskellig vis både i hjemlandet og i Danmark. Irena kommer efternoget tid ud af aftalen om rengøring på de tre restauranter om aftenen, men hun er stadigplaceret i en gældsituation, da hun stadig skylder facilitatoren penge for adgangen til jobbet –også selvom hun ikke har jobbet længere, og jobbet ikke var som aftalt. De to kvinder bliver tilsidst enige om en afdragsordning:
38
Interviewer:

”Er det muligt for dig i dit job nu at spare penge sammen og lægge penge til

side?”

Irena:

”Ikke for tiden, for jeg er nødt til at afbetale den der gæld først, gælden til hende

[facilitatoren]”

Interviewer:

”Hvordan fungerer det? Hvor meget betaler du?”

Irena:

”3.000 kr. om måneden. Men hun er utilfreds, hun vil have mere”

Interviewer:

”Nå, hvad vil hun da have?”

Irena:

”Hun vil have 5.000 kr. om måneden

Bulgarske Marina på 48 år forklarer, at hun ikke havde meget viden om, hvad det egentlig var,hun betalte for, da hun betalte dét, der svarer til knap 1.900 kr. til en kvinde hjemme i Bulgarien.Men hun vidste, at kvinden havde et dansk-bulgarsk netværk i Danmark, som kunne hjælpehende med at få et job. Egentlig blev Marina lovet et job som kok, men da hun ankom, blev detklart for hende, at jobbet var i rengøringsbranchen, hvor hun stadig arbejder:
Interviewer:

“Betalte du nogen for at komme her og få et arbejde?”

Marina:

“Ja, den kvinde”

Interviewer:

“Er hun en ven?”

Marina:

“Nej, jeg kender hende ikke”

Interviewer:

“Hvor meget betalte du hende?”

Marina:

“250 euro”

Interviewer:

“Hvad var pengene til?”

Marina:

“Jeg ved det ikke”

Interviewer:

“Okay. Jeg mener, hvad sagde hun til dig?”

Marina:

“250 euro og hun gav mig et telefonnummer [i Danmark]. Jeg ringede til

manden og ventede 2 uger i landsbyen [før jeg tog til Danmark]”

To andre informanter betaler et fast månedligt beløb for adgangen til deres job, hvilket vi vilkomme nærmere ind på i det følgende afsnit.Disse to typer ’betalingsformer’ på enten et engangsbeløb eller løbende afdrag til facilitatorerbemærkes ligeledes i studier af migranter, der udfører rengørings- og husarbejde i Sverige:“…entrepreneurs operate in two manners in Stockholm’s informal domestic service sector; either by”contract” or by “percentage”. In her interview study with Polish domestic workers in Stockholm’sinformal economy, Frisk encountered workers who either pay a lump sum for a ”contract” where anentrepreneur finds clients – or pay percentages of their payment from clients located through theentrepreneur”(Gavanas 2010:24)
Adgangen til et job i rengøringsbranchen koster på denne måde et helt konkret beløb for nogle afinformanterne, og nogle låner penge af slægtninge eller bekendte i deres netværk for at kunnebetale facilitatoren, mens andre låner af fjernere bekendte – ofte med en noget højere rente.Gældssituationen betyder, at vedkommende er meget afhængig af sit job for at kunne betalegælden tilbage, hvilket i nogle tilfælde vil kunne betyde, at vedkommende finder sig iarbejdssituationer og vilkår, de ellers ikke ville have fundet sig i, af frygt for at miste jobbet. Den
39
finske rapportør for bekæmpelse af menneskehandel beskriver i sin årlige rapport lignendescenarier i Finland:“Human trafficking and related labour exploitation has also been encountered in the cleaning sector inFinland […] Each part of the long chain of brokers collects its share, and the brokerage fee payable bythe immigrant worker may be very high […] As the sums are large and often borrowed using unofficialchannels, pressures to pay back the debt are considerable. The recruited workers thus end up in adependent status in relation to their employer”(The Finnish National Rapporteur on Trafficking in Human Beings 2010: 145)
Som den finske rapportør beskriver i citatet ovenfor, er der flere af informanterne, der nævner, atde føler sig pressede af facilitatoren til at betale gælden tilbage:
Interviewer:

”Hvad ville der ske, hvis du ikke betalte din gæld?”

Irena:

”Jeg ved det ikke. Hun ville nok gøre alt muligt for at få pengene tilbage, skaffe

hjælp rundt omkring i København. Hun ville ikke bare opgive pengene. Altså, hun ville jo

ikke slå mig ihjel, men øh… Det ville blive ubehageligt […] Ja, og altså, alt dét vi lige har

talt om her i dag, det ville jeg ikke kunne tale om derhjemme for eksempel, for væggene

har ører”

De informanter, der har erfaring med betaling til facilitatorer for at få et job, forklarer detubehagelige i at være bundet til den person i en længere periode, og de oplever, at de aftalterammer ikke er som forventet. Beata beskriver den generelle oplevelse:

Nogen får dig herop, de lover dig arbejde, og man er afhængig af vedkommende,

og man skal arbejde – det er man jo også selv interesseret i selvfølgelig – men så

arbejder man i flere timer, end det var aftalt, og man pukler, og man tænker hele

tiden på at gøre sig fri af vedkommende, men det kan man kun ved at arbejde

endnu mere, så man kan påbegynde en normal tilværelse […] Og du kan jo heller

ikke anmelde det til politiet, fordi et eller andet sted er der jo også et medansvar,

når du arbejder sort, og når du ikke har en kontrakt.

BEATA, 45 ÅR, POLEN
I tråd med Beatas udsagn udtrykker flere informanter, at de blot ønsker en helt almindeligtilværelse for dem selv og deres familie. Men selvom de føler sig fanget i en svær situation, frygterflere at gå til myndighederne, fordi konsekvenserne er uvisse.Udover den gæld, som nogle af migrantarbejderene således kommer i, er der andreproblematikker, som de skal håndtere, blandt andet at betalingen skal hemmeligholdes, hvilketfor nogle fører til en følelse af isolation. Irena forklarer:

Nej, jeg mødes ikke med andre polakker. Jeg kan ikke fortælle det her til andre. Det

ville blive ubehageligt […] Man taler ikke om sådan noget [betaling for et job], der

er ingen, der fortæller om det.

IRENA, 22 ÅR, POLEN
40
Blandt informanterne er der dyb frustration over at skulle betale disse beløb, og flere peger på, atde føler sig snydt bagefter. Især fordi facilitatoren ikke er til nogen hjælp, hvis vedkommende afforskellige grunde skulle miste rengøringsjobbet eller få andre problemer – der betalesudelukkende for adgangen til jobbet og intet andet. Da Beata spørges om, hvad hun egentliggenerelt mener om denne situation, siger hun:

Det er noget slaveri. Man betaler for at blive sorteper.

BEATA, 45 ÅR, POLEN
’Leje’ af identitet som adgangsbillet til arbejdsmarkedetUndersøgelsens to afrikanske informanter, Daniel og Jonathan, beskriver en anden form forbetaling for adgang til et job, som vi indledningsvist hørte om i dette kapitel. De har begge betalten mellemmand i henholdsvis Danmark og Tyskland for at ’leje’ en europæisk identitet og såledeshave adgang til et dansk CPR-nummer, hvilket har givet dem adgang til arbejdsmarkedet. Beggeinformanter beskriver at skulle betale 3.000 kr. om måneden i leje for denne identitet. Defortæller begge to, at situationen oplevedes meget presset og ubehagelig for dem, men da de ikkesyntes, at de havde andre muligheder, fortsatte de begge med denne ’ordning’ i henholdsvis ét ogto år, indtil de begge blev anholdt og fængslet for blandt andet dokumentfalsk. Både Daniel ogJonathan beskriver, at de selvfølgelig var klar over, at disse handlinger var kriminelle, men at deikke så andre løsninger på en situation, hvor de desperat havde brug for at tjene nogle penge. Detkan undre, hvorfor de valgte at indgå på netop disse præmisser, og ikke fx arbejde sort i stedet,men ifølge dem begge var denne udvej med at leje en identitet og på denne måde kunne arbejdehvidt at foretrække frem for illegalt arbejde. Begge vurderede, at denne løsning indeholdt færrerisici for dem selv.Et stort problem for begge informanter var følelsen af at blive kontrolleret af mellemmanden iDanmark. Begge informanter oplevede at føle sig truede til at opretholde betalingen af detmånedlige beløb, da de vidste, at der ”blevholdt øje med dem”i de forskellige afrikanske miljøer iDanmark, hvor mellemmanden også færdes. Og samtidig gik de begge dagligt med frygt for, atmyndighederne ville få fingre i dem. Daniel fortæller:

Der er frygten for politiet og ejeren af dokumentet, han jager dig også.

DANIEL, 36 ÅR, GHANA
De to afrikanske informanters betalinger på i alt henholdsvis 36.000 og 72.000 kr. over enperiode på op til to år, for at få (og fastholde) et job i rengøringsbranchen – hvilket tydeligvis erde højeste beløb, nogen af undersøgelsens informanter har betalt – understreger den pointe, atder kan være en ligefrem proportional sammenhæng mellem migrationsrestriktioner ogmigrationsomkostninger for den enkelte migrant. Jo vanskelige adgangen er til et land og detsarbejdsmarked, jo mere har den enkelte migrant behov for ’professionelle’ facilitatorer ogmellemmænd, og jo højere bliver de samlede omkostninger. Og blandt andet fordi Daniel ogJonathan kommer fra en del af verden, hvorfra det ikke er nemt at få adgang til ophold og arbejdei Danmark, er de endt i denne situation.
41
Det er dog vigtigt at pointere, at der imidlertid ikke nødvendigvis er en sammenhæng mellemhvor høje økonomiske omkostninger den enkelte migrant har haft i forbindelse medmigrationsfasen og risikoen for udnyttelse og dårlige arbejds- og leveforhold i Danmark. Danielog Jonathan udtrykker begge positivitet overfor selve deres arbejde og arbejdsgiver – deresproblemer relaterede sig udelukkende til facilitatoren og gælden til denne. Dette er helt modsatnogle af de andre informanter, der ikke har betalt facilitatorer for adgangen til et job i Danmark,men som oplever udnyttelse og dårlige vilkår i deres arbejdsliv i landet.De afrikanske informanters oplevelser understøttes af en socialarbejder fra ngo’en HopeNow, derudfører opsøgende arbejde blandt især afrikanere i København. Hun beskriver at have hørt omsystemet med leje af identiteter, og hvilke svære situationer dette kan sætte i forvejen udsattemigranter i:

De bruger de gule sygesikringsbeviser. Det startede allerede for 5 år siden […]

Systemet er, at altså hvis jeg har mit CPR-nummer, så kan jeg få arbejde i et firma.

Hvis jeg så lejer mit gule sygesikring ud, så kan man arbejde om aftenen, hvor der

ikke er andre mennesker tilstede […] Men problemet er, at det kun er fantasien, der

sætter en begrænsning for, hvordan man kan udnytte sårbare immigranter. Som jo

er desperate, og gerne vil arbejde ærligt.

REPRÆSENTANT FRA HOPENOW
Adgangen til et job i rengøringsbranchen – både den formelle og uformelle sektor – kræversåledes i nogle af informanternes tilfælde betaling af forholdsvis store beløb til forskelligefacilitatorer. Migranternes store ønske om et job og et muligt nyt liv i udlandet, udnyttes af dissefacilitatorer.Som vi har set i dette afsnit kan facilitatorerne siges at udfylde en central rolle i informanternesliv på både positive og negative måder. I forhold til de facilitatorer, der befinder sig i Danmark, erde på den positive side bindeleddet til jobs i Danmark i både den formelle og uformelle del afrengøringsbranchen, da de har de sociale netværk, sprogkundskaberne og ressourcerne til atagere på det danske arbejdsmarked (Gavanas 2010: 29; 85). Men samtidig sætter deinformanterne i en endnu sværere og mere sårbar situation, end de var i forinden, og udnytterinformanternes ønske om at forbedre deres liv og muligheder via migration ved at få dem til atbetale for adgangen til et job. Således indtager facilitatoren en dobbeltsidig rolle i dette felt.
42
KAPITEL 4
ARBEJDET IRENGØRINGSBRANCHENI DANMARK
43
Arbejdet i rengørings-branchen i DanmarkSom belyst i det foregående kapitel, har undersøgelsens forholdsvis lille informantgruppe vist sigat have forskellige historier og erfaringer i forhold til baggrundene for deres migration, brugen affacilitatorer og adgangen til et job i rengøringsbranchen i Danmark. Men fælles for dem er, at dealle er kommet til landet med ønsket om at forbedre deres muligheder og skabe sig et nyt liv, ogde har taget dette skridt enten på grund af fattigdom, arbejdsløshed eller konflikt i hjemlandet,eller fordi deres sociale netværk kunne hjælpe dem hertil. Størstedelen af informanterne kommerfra dét, der kan betegnes som svære socioøkonomiske situationer i deres hjemlande.Ingen af informanterne beretter at være rejst til Danmark med en idé om, at det ville være muligtfor dem at gøre karriere inden for et specifikt felt her i landet – fx inden for deresuddannelsesområde. Men de fortæller, at rengøringsbranchen var ’åben’ for deres arbejdskraft ogderfor var en mulighed, som de slog til overfor – også selvom de ikke kan se sig selv i branchen pålængere sigt. Fagpersonerne understøtter denne oplevelse af, at rengøringsbranchen er åbenoverfor stort set alle grupper i samfundet:

Dér hvor det er nemmest at få et job [i Danmark], er inden for rengøringsbranchen

[…] Det kræver jo ikke nogen kvalifikationer, i gåseøjne, at vaske et gulv.

REPRÆSENTANT FRA FAGFORENINGEN 3F
I dette kapitel kigges der nærmere på, hvordan og under hvilke vilkår informanterne egentligarbejder i rengøringssektoren i Danmark, samt hvilke mulige problemområder i branchen, sombåde informanter og fagpersoner peger på. Der vil på denne måde blive stillet skarpt på, hvilkearbejdsvilkår informanterne har og hvilke problematikker de møder i deres hverdag.Det skal bemærkes, at undersøgelsen ikke har kunnet belyse arbejdet i rengøringsbranchen iDanmark fra alle vinkler; selvom der er blevet talt med flere nuværende og tidligere arbejdsgivereundervejs i undersøgelsen, er der ikke udført konkrete interviews med disse, og derfor erbelysningen af arbejdsbetingelserne kun anskuet fra de interviewede informanters vinkel. Dettebetyder selvsagt, at en del centrale problemstillinger ikke kan belyses fyldestgørende, og atbelysningen blot må anskues som et grundrids af de relevante problematikker. Men nærværendekapitel kan give et indblik i nogle af de problemstillinger, som informanterne oplever og somfagpersoner på området peger på, hvilket kan hjælpe med at tegne et billede af, hvordanmigranternes arbejdsliv i denne branche reelt er, og hvorvidt der er tale om elementer afmenneskehandel i deres historier.Så snart rapportens forfatter begyndte at interviewe mennesker, der på forskellig vis er i berøringmed rengøringsbranchen, blev det tydeligt, at en del af denne sektors arbejdere arbejder sort. Idette afsnit vil der således blive skelnet mellem den formelle og uformelle sektor (det vil sigehenholdsvis hvidt og sort arbejde), da undersøgelsens informanter arbejder i begge sektorer. Detskal bemærkes, at udtrykket ’illegalt arbejde’ ikke dækker over arbejde i den uformelle sektor –
44
illegalt arbejde er arbejde udført uden opholds- og arbejdstilladelse, hvilket ikke behøver væretilfældet for sort arbejde.
Formel og uformel sektorHalvdelen af undersøgelsen informanter arbejder udelukkende hvidt for etablerederengøringsfirmaer, mens to informanter arbejder udelukkende sort i private hjem (se Figur 7).Fem af informanterne supplerer deres hvide jobs med enkelte sorte jobs, som foregår hos bådeprivate samt for firmaer.Figur 7: Arbejde i den formelle eller uformelle sektor i rengøringsbranchen fordelt på antalpersoner25
7
Udelukkende sort arbejde (i private hjem)Udelukkende hvidt arbejde (forrengøringsfirmaer)Supplerer hvidt arbejde med sort arbejde
N=14
Dette peger på, at den formelle og den uformelle sektor på nogle måder kan siges at væreforbundne og overlappende, eftersom informanterne i nogle tilfælde glider frem og tilbagemellem de to sektorer. De formelle og uformelle sektorer udelukker således ikke hinanden, mensameksisterer. Informanternes handlinger og strategier, som altså kommer til udtryk i deres’brug’ af begge sektorer, viser på denne måde, at de to sektorer ’supplerer’ hinanden, eftersommigrantarbejderne kan deltage og være i begge ’verdener’ – hvilket en nylig analyse afrengøringssektoren i Sverige også har peget på (Gavanas 2010: 10; 13; 24; 29; 85).I samtalerne med informanterne forklarer de, at årsagen til denne tendens med at søge det mereuformelle system i arbejdslivet sker fordi det formelle system opleves som lukket (eller reelt seterlukket på grund af illegalt ophold i landet), eller fordi det uformelle system opleves som enmulighed for lettere at kunne tjene (flere) penge. Derved opstår behovet for at arbejde i etalternativt system og behovet for at kunne bevæge sig mellem sektorerne.I forhold til udnyttelse (og potentiel menneskehandel) er det centralt at bemærke, at migrantenssårbarhed øges, når vedkommende arbejder i den uformelle sektor, eftersom vedkommendebryder loven og således selv risikerer konsekvenser ved at kontakte myndighederne – og detteunderstreges endnu mere, når der er tale om mennesker med illegalt ophold i landet (Anderson &Rogaly 2005: 50-51; Rezaei & Goli 2008: 41). En repræsentant fra fagforeningen 3F fremhæverdenne situation, som kan betyde, at flere migranter, der arbejder sort og/eller illegalt, nogle gangeforbliver under dårlige vilkår i branchen:
45

Hvorfor anmelde det, når du alligevel mister dit job […] du bliver alligevel smidt ud

af landet. Altså, jeg kan slet ikke se, hvad fordelen skulle være ved at anmelde

noget af det der […] Der er jo ikke nogen lønsedler i det her, der er jo ikke nogen

papirer, der figurerer i det her. ”Der er 200 kr. her mellem dig og mig, nu har du

gjort rent i en uge, gå ud og få noget at spise. Hvad siger du? Brokker du dig? Så

er det ud, farvel” […] Og mange tænker, at det er jo bedre end der, hvor jeg

kommer fra – det er jo dét, der får dem til at fortsætte nogle gange.

REPRÆSENTANT FRA FAGFORENINGEN 3F
Som fagpersonen peger på i sit udsagn, så er migranten endvidere særdeles udsat i forhold til atmiste sit job i den uformelle sektor, fordi denne del af branchen i sagens natur ikke kan tilbyde desamme garantier og sikring af rettigheder.
Forventninger, arbejdstider, tilgængelighed og kulturNetop fordi information om arbejdslivet i Danmark ofte fås via det sociale netværk, så hænderdet, at migranterne ikke informeres ordentligt om de reelle arbejdsforhold inden afrejse. Det erderfor interessant at se på, hvad migranterne egentligt forventede i forhold til arbejdslivet iDanmark, inden de reelt stod her i landet, og hvilken virkelighed de sidenhen har mødt.Flere informanter beretter om at være ankommet med et stort håb om, hvad livet i Danmark villebringe og åbne op for. Polske Agata forklarer, at hun blev arbejdsløs hjemme i Polen og derefterhørte om arbejdsmuligheder i Danmark fra en polsk veninde, der var migreret til landet. Agata fikdet indtryk, at hun via rengøringsarbejdet relativt hurtigt ville kunne tjene penge nok til at åbnesin egen restaurant, men hun blev mødt af en anden virkelighed end den forventede. Hun fik 45kr. sort i timen, fik aldrig en kontrakt, selvom dette blev lovet igen og igen, og hun boede påarbejdsgiverens kontor sammen med to andre polakker:

Jeg troede, at jeg skulle spise chokolade, ikke kartofler […] Men jeg fik et chok.

AGATA, 33 ÅR, POLEN
Det er svært at vurdere, hvorvidt informanternes forventninger til deres arbejdsliv i Danmark harværet urealistisk høje, inden de kom hertil, og det er svært at vide, om denne mulige overdrivelsestammer fra deres egne forestillinger om et bedre liv eller fra andres fortællinger om arbejdslivet iDanmark. Men realiteten er, at flere beskriver stor skuffelse og – i tilfælde som ovenfor – chokover de virkelige vilkår og den reelle arbejdssituation.Dog skal det selvfølgelig også nævnes, at trods eventuelle startproblemer i rengøringsbranchen, såer nogle af informanterne i dag i en situation, hvor de er glade for deres arbejds- og levevilkår. Deoplever, at de har fået en reel mulighed for at et nyt liv i Danmark – i hvert fald er deres situationher i landet bedre end den i hjemlandet. To af de polske informanter arbejder fx i dag medrengøring på et sygehus og har begge stiftet familier med danske mænd, og de beskriver deresnuværende livssituationer som gode. Marina og Kalina fra Bulgarien siger overordnet om deres livi Danmark og deres valg om at migrere og finde job i rengøringsbranchen:
46

Det her er et valg for en god start i livet, bare det […] Det vigtigste er, at det her er

en god chance for dig. Gør rent i et eller måske to år og find en løsning for dit liv.

MARINA, 48 ÅR, BULGARIEN

Det er godt for mig [at bo og arbejde i Danmark], gode mennesker. Jeg synes ikke,

folk er slemme her […] Og i Bulgarien er der værre end her.

KALINA, 46 ÅR, BULGARIEN
Det er forskelligt blandt undersøgelsens informanter, hvor meget de arbejder og på hvilketidspunkter, men alle informanter fortæller om erfaringer med at arbejde flere timer end enalmindelig arbejdsuge. De fleste informanter arbejder typisk ca. 7-9 timer dagligt (både fordelt pånat- og dagarbejde), men eftersom nogle af informanterne oplever, at de ikke har nogen ugentligfridag(e), betyder det, at de timeantalsmæssigt ender med langt at overstige en almindeligarbejdsuge. Og nogle informanter beretter at arbejde langt mere end dette. Tre informanterarbejder fx fra kl. 05-21 hver dag, udelukkende med pauser i bilen på vej fra én rengøringsopgavetil en anden, hvilket de beskriver som særdeles ødelæggende for dem selv (både fysisk og psykisk)og deres familier.Seks af informanterne fortæller, at de arbejder uden en eneste fridag i perioder på op til et halvtår af gangen. De fortæller, at selvom de beder deres arbejdsgiver om at få en fridag, lykkes detteikke. Beata, Marina, Laura og Eleonora fortæller:

Man er tit nødt til at sige, at man er syg for at få en fridag. I Polen er der jo lørdag

og søndag, som er fridage […] Holdningen generelt i de her kredse er, at en polak

er rigtig god til at arbejde.. og rigtig hårdt arbejde […] Og nej, ferie er der slet ikke

tale om.

BEATA, 45 ÅR, POLEN
Interviewer:

“Så du har altid fri lørdag og søndag?”

Marina:

“Nej, jeg har ikke fri. Jeg har kun fri den 1. januar”

Interviewer:

“Okay, så hvor mange dage har du haft fri, siden du startede for 2 år siden?“

Marina:

“En eller to. Jeg arbejder hver dag”

Så tager man af sted klokken 5 om morgenen, og kommer hjem klokken 21. Jeg er

som en gæst derhjemme […] Jeg kan ikke melde mig syg, kun hvis det er rigtig,

rigtig skidt. Da jeg blev gravid, var jeg på arbejde i 8 måneder, jeg blev ikke syg […]

Også dét med hele tiden at være tilgængelig – ”nu skal du komme på arbejde”. Man

kan ikke have nogen aftaler med venner eller have en kæreste.

LAURA, 27 ÅR, POLEN
47

Vi havde ikke tid til at spise. Vi spiste i bilen, og det var vores aftensmad […] Og

det er lige meget, om det er klokken 10 om formiddagen eller klokken 2 om natten,

han [arbejdsgiveren] ringede til mig […] Vi skal altid være klar […] Ja, han var

faktisk ligesom min ejer.

ELEONORA, 27 ÅR, POLEN
Lauras og Eleonoras udsagn beskriver en situation, som flere af informanterne befinder sig i –nemlig at blive kontaktet døgnet rundt (eller på sygedage eller aftalte fridage) af arbejdsgiveren,hvis en arbejdsopgave pludselig dukker op, hvilket opleves som utroligt stressende. Laura,Eleonora og Olga fra Polen fortæller, at dét at være konstant til rådighed er noget af detallerhårdeste ved jobbet i branchen. Én af konsekvenserne er at ende med en følelse af at misteselvbestemmelsen over ens egen tilværelse. Kvinderne understreger, at det er et vilkår, som mankun kan holde til i en kortere periode.For alle de adspurgte migranter var det primære ønske bag at arbejde i udlandet at tjene så mangepenge som muligt og forbedre deres livsmuligheder, hvilket for mange indebar gå-på-mod, en højtolerancetærskel og en ’villighed’ til at arbejde så meget så muligt under de givneomstændigheder. Men alligevel er situationen således blevet for hård og krævende for nogle afdem.Adspurgt om disse problematikker forklarer flere af de polske informanter, at det er ’typisk forpolakker’, at de gerne vil arbejde meget og har svært ved at sige nej til eventuelt dårligearbejdsforhold, fordi disse ikke er ’værre’ end de arbejdsforhold de oplever i deres hjemland – ogfordi der er stort behov for pengene. Det er således muligt, at der er en ’kulturel’ ellersocioøkonomisk baggrund for ikke at ville brokke sig over forholdene. Fx forklarer Laura:

Altså, polakker de vil arbejde så meget som muligt. De vil have så mange timer,

som de kan få […] Vi er måske også nemmere at overtale […] Men jeg tror også, at

vi gør det forkert, for vi siger så meget ja i starten, og til sidst bliver arbejdsgiveren

forvirret. Og vi kommer fra et andet land, og så vil vi gerne tjene så meget som

muligt.

LAURA, 27 ÅR, POLEN
Løn, kontrakt og boligSom vi netop har hørt, er der en del informanter, der arbejder langt mere end en normalarbejdsuge. Flere af fagpersonerne nævner i denne sammenhæng, at de kender til adskillige sager,hvor udenlandske borgere i rengøringsbranchen er formelt ansat, har en kontrakt osv., men at dereelt arbejder langt flere timer, end deres kontrakt viser, uden at få ekstra betaling – og på dennemåde arbejder de i sidste ende til en løn, der ikke svarer til det reelle, høje timeantal:

På papiret kan det godt se ud som om, at de får den samme timeløn, men de skal jo

så bare arbejde de flere timer […] På papiret ser det jo fint ud, men når man så

kigger på arbejdstimer, så passer det ikke helt sammen. Så er der nogle problemer.

48

Det er jo også en måde at omgås det på […] Mange af dem, der kommer herop, de

kan kun meget dårligt engelsk. Så er de jo lidt på herrens mark.

REPRÆSENTANT FRA FAGFORENINGEN 3F

… det er antal timer, man arbejder, der er et problem. Og det er det tempo, de

arbejder i – et tempo der er fuldstændig opskruet. Det er noget af det højeste

arbejdstempo, man finder i Danmark […] Der bliver lagt et ekstremt pres på dem

[…] Det er jo helt uden for nummer i virkeligheden, og man har så travlt i alle

mulige andre sammenhænge med at snakke om ligestilling og

menneskerettigheder, men når det kommer til den her måde at udnytte folk på, så

gælder menneskerettighederne ikke.

REPRÆSENTANT FRA FAGFORENINGEN 3F
På denne måde har man en situation, som på overfladen ser helt tilforladelig ud, men som reeltrummer en helt andet virkelighed.Flere af informanterne arbejder til en lav løn – den laveste løn i undersøgelsen er to informanter,der fortæller om løn på ca. 45-50 kr. i timen for henholdsvis sort rengøringsarbejde for etrengøringsfirma, der gør rent i kontorbygninger og hvidt rengøringsarbejde på et hotel. En andeninformant fortæller at få 5.000 kr. om måneden (sort) for 21 timer ugentligt at gøre rent påforskellige restauranter, hvilket svarer til knap 60 kr. i timen.Flere informanter oplever ikke at få udbetalt deres løn i længere perioder – både informanter derarbejder hvidt og sort. Flere af informanterne, der har almindeligt hvidt arbejde og en kontrakt,beretter, at de jævnligt ikke får løn for alle de timer de arbejder, og at de ofte ender med at manglei hvert fald 15-20 timer på lønsedlen hver måned.Denne tendens med ikke at få udbetalt sin løn eller at få udbetalt mindre end aftalt, er ikke blotkendetegnende for denne undersøgelses informanter, men er også kendt fra andre studier afmigrantarbejdere i Danmark. I FAOS’ interviewundersøgelse af polakker omhandlende deres løn-, arbejds- og levevilkår i Storkøbenhavn, oplevede 38 % af undersøgelsens respondenter31ikke atfå betaling for deres arbejde, mens 45 % blev betalt mindre end aftalt – og samtidig oplevede enstor del af respondenterne at blive truet med fyring og at blive sat til at udføre farligt arbejde(Hansen & Hansen 2009: 80).To af undersøgelsens informanter fra henholdsvis Bulgarien og Polen får aldrig en kontrakt afderes arbejdsgiver, selvom dette var blevet lovet fra starten. Dette gør dem nervøse, og de pressermere og mere på for at få deres kontrakt – men det lykkes aldrig:

Danmark er mit første arbejde udenfor Polen. I Polen er der meget korruption. Der

er mange problemer for arbejderne. […] Jeg kommer her, men hun [arbejdsgiveren]

har ikke forklaret mig det hele […] Jeg arbejder og arbejder og venter på

kontrakten. Men kontrakten kom ikke.

AGATA, 33 ÅR, POLEN
31
Det skal bemærkes, at informanterne i FAOS’ undersøgelse arbejder inden for forskellige sektorer, heriblandt rengøring.
49
Et flertal af informanterne fortæller, at de mangler information om rengøringsmidlerne (hvilketikke er tilgængeligt på dansk, engelsk eller på deres modersmål), som de bruger i deres hverdag,og at de ikke har det rette udstyr til at udføre arbejdet (fx masker og handsker). Flere afinformanterne beretter endvidere, at de ofte skal udføre arbejdsopgaver, der intet har at gøre medrengøring (fx fortæller flere om bygge- eller havearbejde), eller at de skal udførerengøringsopgaverne på urealistisk kort tid. Polske Igor forklarer, hvordan han prøvede at snakkemed sin arbejdsgiver om dette:

Jeg spurgte [min arbejdsgiver], hvilke punkter jeg skulle udelade, for det kunne

umuligt lade sig gøre at blive færdig på den tid, der var sat af. Han sagde ”det skal

du, for ellers får du ikke din løn”.

IGOR, 40 ÅR, POLEN
Blandt informanternes historier er der et tydeligt mønster i, at de oplever at blive presset i deresdaglige arbejdsliv, og at de i perioder skal påtage sig uoverkommeligt mange opgaver – flerefortæller fx, at det bliver deres ansvar, hvis en kollega er syg eller tager fri, men at de ikke fårekstra betaling for de timer det tager at udføre dette ekstra arbejde. Derfor undgår informanterneså vidt muligt både at melde sig syge og at holde fri, da det alligevel blot vil gå ud over dereskollegaer:

Hvis en af vores kollegaer tager fri, skal vi også tage hans område gratis. Det er en

typisk politik.

IGOR, 40 ÅR, POLEN
To af informanterne har bolig i forbindelse med deres arbejdsplads, fx på det kontor, hvorrengøringsfirmaet holder til, eller på et kælderværelse på det sted, hvor de gør rent. Deinterviewede fagpersoner fra fagforeningerne fortæller, at denne praksis med at udleje en bolig tilågerpriser til ens arbejdere, er noget de støder på fra tid til anden i rengøringsbranchen. I ettilfælde blandt informanterne bor tre polske piger – der ikke kendte hinanden i forvejen –sammen på et kontor (med en enkelt kogeplade) i flere måneder. Bulgarske Kalina fortæller omdet værelse, hvor hun, hendes mand og to teenagebørn boede. Værelset var i den bygning, hvorbåde hun og hendes mand arbejdede med at gøre rent. Rengøringsfirmaet, der havde ansat dem,oplyste aldrig, hvor meget de betalte i husleje for værelset, da dette blev trukket direkte fra deresløn, inden de fik lønsedlen:

Rengøringsfirmaet tog penge fra vores løn, men vi ved ikke hvor meget […] Der er

ingen radiator, ingen varme, ikke noget lys, små vinduer lige under loftet [i

værelset]. Det er cirka 3 x 4-5 meter.

KALINA, 46 ÅR, BULGARIEN
Som udgangspunkt er der intet i vejen med at leje en bolig af sin arbejdsgiver, men problemet er,når boligforholdene er bemærkelsesværdigt dårlige, og når der samtidig betales en påfaldende højpris for boligen. Her begynder situationen at minde om dét, der svarer til rufferi i enprostitutionssammenhæng, og vedkommende ender i multipel afhængighed af sin arbejdsgiver,
50
da arbejdsgiveren er ’nøglen’ til både job og bolig. En konflikt med en sådan arbejdsgiver vilsåledes kunne have alvorlige konsekvenser på flere niveauer for arbejderen.Kalina og hendes familie fandt som sagt aldrig ud af, hvor meget de betalte for at bo fire personerpå kælderværelset, men hun og hendes mand arbejdede begge to langt mere end fuld tid udenfridage, og efter huslejen var trukket fra deres lønseddel, fik de nogle måneder tilsammen blot10.000 kr. i løn. Kalinas situation med hensyn til job og bolig er et eksempel på mangel påinformation og afmagt overfor et system, som man ikke kender, forstår eller kan navigere i.
Isolation, frygt og grænserAdspurgt om deres adgang til information om det danske arbejdsmarked og mulighederne for atlære danskere eller andre fra samme etniske gruppe at kende, peger flere informanter på følelsenaf isolation. Fx forklarer Igor:

Det virker komisk, men de har en taktik med, at de forsøger at isolere folk fra

omverdenen […] Du arbejder fra morgen til aften, du har ikke noget fritid, og dét at

kommunikere på dansk er jo lidt science fiction, hvis ikke man kan sproget. Vi

tager hjem og spiser og går i seng, forfra næste dag. Ofte har du heller ikke adgang

til internet, de steder du bor.

IGOR, 40 ÅR, POLEN
Blandt både informanterne og fagpersonerne på området peges der på manglendesprogkundskaber og viden om det danske system som nogle af hovedårsagerne til, at folk ibranchen udnyttes. Dette kan betyde, at migranter i branchen ender med at finde sig i vilkår, somen etnisk dansker aldrig ville acceptere:

Hvis vi kigger på Københavnsområdet, så er der rigtig rigtig mange der gør rent,

der ikke kommer fra Danmark. Det betyder, at de ikke taler dansk, og man ved

måske ikke, hvor man skal gå hen, hvis man bliver fyret. Det betyder, at man er

rigtig rigtig udsat, og man er bange for at sige noget til sin arbejdsgiver. Man

kender ikke det danske system, og man ved måske ikke, at man kan gå til sin

fagforening og søge om hjælp. Man er meget isoleret, og derfor finder man sig i en

masse ting, som danskere ikke ville finde sig i. Det er rigtig deprimerende, synes

jeg.

REPRÆSENTANT FRA FAGFORENINGEN 3F
Gennemgående hos informanterne er netop denne frygt for at blive fyret. Dette er bemærkelses-værdigt, når man snakker om tvangsarbejde og udnyttelse af arbejdskraft, hvor fokus ofte er på,hvorvidt vedkommende arbejderfor mangetimer under dårlige forhold, som vedkommende ikkekan undslippe. Selvom de dårlige arbejdsforhold gør sig gældende for flere af informanterne, erderes frygt nærmere at miste jobbet – ikke at blive fastholdt i det. Og dette skal selvsagt huskes,når der tales om de førnævnte mange ugentlige arbejdstimer, da meget arbejde for nogle afinformanterne således er ønskværdigt. Irena, Igor og Kalina fortæller om frygten for at misteindtægtsgrundlaget og hvor konkret og udtalt truslen om dette kan være:
51

Altså, hun [facilitatoren af jobbet] lod mig ofte forstå, at de her sorte jobs jeg

havde, dem kunne hun godt tage fra mig når som helst, så det var sådan en

uvished.

IRENA, 22 ÅR, POLEN

Vi følte os konstant truede tidligere […] Sådan nogle sætninger som ”hvis du ikke

kan lide lugten i bageriet, jamen så…”

IGOR, 40 ÅR, POLEN

Min mand og jeg blev bedt om at arbejde udenfor i haven, og vi anede ikke

hvordan. Min mand sagde: “Jeg vil ikke, fordi jeg kan ikke”, og de sagde: “Hvis du

ikke gør det, er det ikke godt for dig, og vi kan fyre dig”.

KALINA, 46 ÅR, BULGARIEN
Dette viser, hvor centralt det er at holde fast i jobbet, som – trods problematikker som for langearbejdstider eller krav om at udføre arbejdsopgaver, der ikke er indeholdt i kontrakten – giver enindtjening og muligheden for et andet liv.Udover disse oplevelser relateret til informanternes arbejdsvilkår, fortæller tre af de polskeinformanter om ubehagelig opførsel fra deres chef, der ofte kaldte dem øgenavne og havdegrænseoverskridende opførsel overfor dem i en sådan grad, at de i dag kører en sag omsexchikane mod ham. Olga beskriver situationen:

Han var slem på den måde, at han sagde: ”Du skal være glad for at du har arbejde,

uden mig havde du ikke noget arbejde”. ”Du skal være flink og tage alt arbejde”

[…] Han sagde altid ”din gamle ko, du har altid ondt, og du vrøvler hele tiden” […]

Han har også sagt til mig, at jeg skulle gå i solarium og sminke mig, og tage noget

andet tøj på og gøre noget ved mit hår, hvis jeg gerne ville forfremmes.

OLGA, 24 ÅR, POLEN
De tre kvinder følte sig pressede til at indordne sig og arbejde alle de timer, arbejdsgiverenkrævede, selvom de følte deres grænser markant overskredet. Efter få år forlod de alle trearbejdspladsen.
En helt anden verden

Det første der rør mig, når jeg tænker på det her [rengøringsbranchen], det er, at

det er bundråddent. Det er simpelthen bundråddent. Det er mig helt ufatteligt, at

almindelige mennesker vil være med til at finde sig i, at sådan noget foregår. Alle

ved, at det her det foregår, man ved det på hotellerne, når det foregår, man ved det

i receptionen, når det foregår, man ved det i rengøringsselskaberne, når det

52

foregår. Man ved det alle steder, og man gør ikke noget ved det. Det forstår jeg

simpelthen ikke, jeg forstår ikke, at vi vil have sådan et menneskesyn, hvor vi ser

gennem fingre med sådan noget […] Og når jeg siger, at det er et lukket område, så

er det fordi, det ikke er noget, man snakker om nogen steder overhovedet, hvad det

er, der foregår. Men alle ved, at det her foregår.

REPRÆSENTANT FRA FAGFORENINGEN 3F
Som fagpersonens udsagn ovenfor peger på, så blev det meget hurtigt tydeligt i løbet afundersøgelsen, at rengøringsbranchen er en meget lukket branche – forstået på den måde, at dener lukket i forhold til kommunikation om problemområderne i branchen, selvom mange afsektorens aktører kender til problemfelterne. Rent metodisk blev dette en udfordring forudførelsen af denne undersøgelse, og det er som nævnt en central pointe, at en række informanterfrabad sig at deltage på grund af frygt for følgerne – fx i forhold til en (tidligere) arbejdsgiver elleri forhold til den etniske gruppe, vedkommende er del af.Men denne lukkethed handler ikke kun om, at informanter og fagpersoner mener, at der enmodvilje mod at konfrontere problemområderne eller få dem frem i lyset, men som tidligerenævnt beretter informanterne også om en oplevelse af at leve i en helt isoleret verden, som denalmindelige dansker slet ikke er del af eller vidende om – især hvis der er tale om den tidligerebeskrevne betaling for jobs. Fx fortæller Igor og Beata:

Danskere forstår slet ikke vores verden.

IGOR, 40 ÅR, POLEN

Vi har været meget igennem. Dem, der kan dansk [og som derfor ikke er isolerede

rent sprogligt] eller danskere, de kan overhovedet ikke forstå vores verden. De ved

ikke, hvad der foregår.

BEATA, 45 ÅR, POLEN
Det uformelle område af rengøringsbranchen kan være særdeles svært at regulere direkte forbranchens aktører. Men som understreget her, er den gennemgående pointe blandtundersøgelsens informanter og fagpersoner, at dette område af rengøringsbranchen opleves somskjult for omverdenen og indeholder en høj grad af risiko for udnyttelse.Alexander fra Makedonien har arbejdet i rengøringsbranchen i mange år og kender den ud og ind.Han beskriver, at det er vigtigt at sætte sig i respekt i en hård branche, hvor man let kan bliveudnyttet. Især peger han på sprogkundskaber som helt centrale for at undgå de værste fælder:

Folk passer også mere på med sådan en som mig, der kan sproget og har

kendskab til mange ting og kender mange folk. Så folk de passer også på, hvad de

lige siger til mig. Hvis der kommer sådan to, der dårligt nok kan tale dansk, jamen

de bliver sat til mange flere ting […] Som jeg sagde, to tyrkere der kommer lige fra

Tyrkiet. De aner ikke en skid, de arbejder bare, og det er ikke bare tyrkere. Der er

mange andre. Det er dér, de bliver snydt.

ALEXANDER, 32 ÅR, MAKEDONIEN
53
Alexander forklarer, at én af måderne, hvorpå man kan holde fast i ens gode arbejdssteder (fxsærlige kontorbygninger eller butikker, som er lette at gøre rent), er ved at bestikke ensoverordnede, fx ved at betale dennes ferie:

Man bestikker inspektøren. Hvorfor giver du ikke en gave til inspektøren – her er

1.000 kr. til en ferie […] Så kan han eller hun gøre således, at du aldrig mister din

plads med mindre firmaet går ned. Lige meget, hvor mange klager du får, så bliver

du […] Der er forskel fra plads til plads. Nogle skal holdes mere rene og andre ikke

så rene […] Hvis jeg gav dig en gave på 7-8.000 kr., så ville du blive sådan rimelig

glad og tænke, at ham Alexander, han er sgu sød nok. Så han skal sgu have den

nye plads der. Så ville du ikke blande dig i, om jeg tog min datter eller min gamle

mor, eller hvem jeg nu tog med for at hjælpe med mit arbejde.

ALEXANDER, 32 ÅR, MAKEDONIEN
Som Alexanders udsagn peger på, så vil der på grund af bestikkelsen blive set igennem fingremed, hvordan vedkommende udfører arbejdet og hvem og hvor mange, der reelt udfører det.Alexanders beskrivelser er bemærkelsesværdige, fordi de viser en flig af en verden, hvorbestikkelse reelt er til stede – en situation som vi ellers kun meget sjældent hører om på detdanske arbejdsmarked.Rent ’strukturelt’ i branchen påpeger informanterne forskellige former for praksis fra deresarbejdsgiveres side, der presser dem i deres arbejdsliv. Nogle situationer har med branchens’opbygning’ og vilkår at gøre, mens andre situationer er personbårne og ser ud til at eksisteresimpelthen fordi det kan lade sig gøre. Informanterne rammes af dette på forskellig vis. Nogle afinformanterne beretter, at det rengøringsfirma, de er ansat i, jævnligt indgår aftaler om et visttimeantal for rengøring for deres kunder (fx på kontorer, i butikker eller restauranter), men atrengøringsfirmaet giver informanten langt færre timer til at udføre jobbet i. Endvidere er det tiltider migranter, der arbejder sort, der udfører opgaverne, hvorved firmaets økonomiske gevinstbliver endnu større. Samme situation kendes i studier fra Sverige:“Several interviewees told me that a cleaning company may charge a client for a certain amount ofhours’ cleaning but in fact the work is being done in much less time by an (undocumented) (migrant)worker who gets paid off the books […] The company may make an invoice for seven hours ofcleaning, but only give the worker four hours to carry out the job”(Gavanas 2010: 27)
På denne måde tjener rengøringsfirmaet på at bruge uformel arbejdskraft og på at omgås deindgåede aftaler.Informanter og fagpersoner understreger, at den uformelle sektor inkluderer mennesker, der påden ene eller anden måde er desperate i deres liv og kort og godt har brug for at tjene penge. Herkan den uformelle rengøringsbranche være en løsning, da vedkommende kan indgå fra dag til daguden særlige kvalifikationer og uden der stilles spørgsmål eller nødvendigvis kræves papirer ellerdokumenter. En socialarbejder fra ngo’en HopeNow peger på et område af den uformellerengøringsbranche, som i hendes optik er direkte forbundet til prostitution og menneskehandel.Hendes pointe er, at kvinder, der muligvis er ofre for menneskehandel, og som tidligere hararbejdet – eller stadig arbejder – som prostituerede, nogle gange ender med at skulle betale deres
54
gæld til menneskehandelsbagmændene af via arbejde i rengøringsbranchen. Dette sker fx hviskvinden af forskellige grunde ikke længere kan arbejde som prostitueret, men stadig er nødt til atbetale sin gæld til de bagmænd, der har fået hende til Danmark:

De har en gæld, og de bevæger sig mellem prostitution og rengøring […] Det er et

meget, meget skjult område, fordi de ikke går på gaden. De gør rent i private hjem,

kontorer, skoler hvor ingen ser dem, og de gør rent alene. Og du ser, at kvinderne

er meget loyale. Det er jo kvinder, der tidligere har været i prostitution, så de er

faktisk rigtig taknemmelige [for jobbet i rengøringsbranchen]. De kan begynde at

betale deres gæld langsomt tilbage, og den person de arbejder for, han/hun er en

slags forretningsperson, som giver dem mulighed for at tjene nogle ekstra penge.

Så derfor er der meget loyalitet forbundet med det […] Nogle bliver betalt 50 kr. i

timen, nogle 60 kr. i timen.

REPRÆSENTANT FRA HOPENOW
Dette peger på, at branchen også kan indbefatte nogle af de mest sårbare og udsatte migranter isamfundet. Og disse tilfælde, som citatet henviser til, må siges at befinde sig i den ’alvorlige’ ende(punkt E) af det kontinuum, som er blevet brugt i denne rapport, da der er tale om personer, derer groft udnyttet og tvunget. Her er der således tale om personer, der har bevæget sig fraprostitutionssfæren til rengøringssektoren for at kunne betale deres bagmænd tilbage – og dengæld, som er ’baggrunden’ for at arbejde i rengøringssektoren, er udsprunget af enmenneskehandelssituation. I denne sammenhæng skal det dog pointeres, at disse personer, somHopeNow har været i kontakt med, ikke vurderes som værende del af denne rapportsinformanter, eftersom rapportens forfatter ikke har interviewet disse. Derfor medregnes de ikke iden endelige vurdering af menneskehandel blandt informanterne i denne undersøgelse. Mensocialarbejderens erfaringer og udsagn viser uanset hvad, at dette reelt kan forekomme.I løbet af undersøgelsen er informanterne blevet spurgt, hvad de selv mener ville forbedre deresvilkår og forebygge udnyttelse af udenlandsk arbejdskraft i rengøringsbranchen. Olga og Laurasiger om deres håb om og idéer til forbedringer:

Kontrollen skal ikke være forberedt. Jeg tror, at hvis de skal komme til firmaerne,

så skal de sidde og snakke [med arbejderne] under fire øjne. Ingen andre, så de

kan høre det hele. De skal komme lige pludselig […] Vi har prøvet det

[kontrolbesøg]. Og lige pludselig kom der handsker, og de ulovlige

rengøringsmidler blev fjernet.

OLGA, 24 ÅR, POLEN

Hvis bare cheferne ville snakke med os, og høre hvordan vi har det. Hvis man føler

lidt opbakning, så har man også lyst til at gøre det godt. Altså bare snakke med os

på en normal menneskelig måde – vi er jo også kun mennesker. Så hvis bare de

ville være lidt mere menneskelige overfor os, selvom vi kommer fra Polen eller

Bulgarien – vi er jo det samme.”

LAURA, 27 ÅR, POLEN
55
Helt konkret peger de fleste på mere og oftere kontrol af arbejdspladserne, og flere nævner etønske om mere oplysning om rettigheder og regler i Danmark på deres eget sprog.
Brug af underleverandører

Rengøringsselskaberne byder jo ofte ind på et job, som de ikke selv vil have, så

byder de det videre ned til en anden underleverandør, som så tager jobbet, som så

igen […] og vi ser jo, når vi er nede i andet eller tredje led, så kan der ikke tjenes

penge på det her, ikke almindelige penge.

REPRÆSENTANT FRA FAGFORENINGEN 3F
Flere af informanterne er eller har været ansat af underleverandører, der leverer arbejdskraft tilrengøring på fx hoteller, restauranter og kontorer, og i løbet af undersøgelsen blev det klart, atdenne del af rengøringsbranchen er et område, som både informanter og fagpersoner peger påsom problematisk.Ifølge fagpersonernes udtalelser opstår problemerne, når arbejderen ansættes til at gøre rent af enunderleverandør og ikke direkte af fx hotellet eller restauranten, eftersom underleverandørenikke nødvendigvis er dækket af overenskomstmæssige aftaler, og spillereglerne således er heltanderledes. Ifølge fagpersonerne frasiger alle parter sig på denne måde ansvaret, hvis der opståren ’sag’. Denne brug af underleverandører som roden til mange af problemerne irengøringssektoren, understreges således af både fagpersoner og informanter i denneundersøgelse:

… de bliver brugt af andre til at vaske hænder, og det vil sige, at man fralægger sig

ansvaret. Så kan du sige, om problemet ikke i virkeligheden er, at

hovedentreprenørerne eller hotellerne fralægger sig ansvaret. Og der vil jeg jo

mene i sidste ende, at det er dét, der er det egentlige problem. Det er, at hotellerne

på den måde er med til social, økonomisk og menneskelig dumping og at fralægge

sig ansvaret.

REPRÆSENTANT FRA FAGFORENINGEN 3F
Som påpeget tidligere har flere af informanterne dét, der på overfladen ligner jobs, hvor alt er,som det skal være; de arbejder hvidt, har en kontrakt, får udbetalt en løn osv. Men underoverfladen lurer problemerne, fx at vedkommende ikke får løn for alle de timer, der reeltarbejdes, at der trækkes uvisse beløb fra informanternes løn (fx til husleje) og at de udførerarbejdsopgaver, der ikke er del af kontrakten. Andre informanter arbejder sort med alle de risici,det indebærer. Og eftersom informanten kan være ansat af en underleverandør, er denoverordnede arbejdsgiver (fx hotellet eller restauranten) måske slet ikke klar over elleropmærksom på disse forhold, da de har ansat denne underleverandør til at stå for rengøringen ogalt vedrørende rengøringspersonalet.Problemet er, at risikoen for udnyttelse og tvangsarbejde er høj i sektorer som i udpræget gradbenytter sig af ufaglært, billig, midlertidig arbejdskraft og hvor leverandørkæden eruigennemsigtig, hvilket kan være tilfældet, når der anvendes et større net af underleverandører:
56
“The prevalence of sub-contracting as a means of cutting costs impacts on the situation of workersand provides ample opportunity for exploitative employment practices”(Anti-Slavery International 2006: 15)“…exploitative systems of subcontracting are key factors in understanding the vulnerability of migrantworkers to forced labor exploitation […] Through complex subcontracting systems, traffickingpenetrates mainstream economic sectors, such as agriculture, construction, or the service industrywhere there is a high demand for cheap and exploitable labor”(Andrees og Belser 2009: 89)
For at undgå denne udnyttelse (og potentiel menneskehandel) i forskellige sektorer ergennemsigtighed i leverandørkæden og sikring af arbejdernes rettigheder i alle led – og dermedkædeansvar og CSR, som blev beskrevet i Kapitel 1 – således centralt. På denne måde kan deforskellige sektorer sikre transparens og åbenhed og derudover også selv luge ud i de brodne kar,der eventuelt måtte være.
Et konglomerat af sårbarhed, udnyttelse og mulighederSom dette kapitel har belyst, så udgør denne undersøgelses informanter en gruppe mennesker,der overvejende kommer fra svære socioøkonomiske situationer i deres hjemlande. De kommer tilDanmark for at forbedre deres liv og muligheder – men for at få adgang til et job i Danmarkoplever nogle af dem, at folk udnytter dem ved, at de skal betale for at få et job. I deres arbejdsliv irengøringsbranchen oplever nogle, at de ikke får løn for de timer de arbejder, og at de arbejderunder urimelige forhold. Informanterne udtrykker, at disse elementer skaber en svær situationfor dem – men samtidig fortæller de, at de har utroligt stort behov for jobbet.Jobbet i rengøringsbranchen er således en godmulighed– også selvom der eventuelt skal betalespenge til en facilitator for at få jobbet, hvilket sætter vedkommende i en gældssituation, medyderligere pres og udsathed til følge. Informanterne befinder sig på forskellige niveauer i ensårbar situation, eftersom flere fx har forladt deres hjemland på grund af fattigdom, og eftersomnogle således oplever at være afhængige af jobbet for at kunne få deres eget og familiens liv til athænge sammen. Endvidere har de måske ikke en umiddelbar adgang til andre typer jobs på detdanske arbejdsmarked – blandt andet på grund af manglende sprogkundskaber. Derfor er jobbet idenne branche en chance, de må gribe. Men ét af problemerne er, at når de først har grebetmuligheden og har fået et job i branchen, så arbejder nogle af informanterne udelukkende i denuformelle økonomi og føler ikke, at de kan kontakte myndighederne, hvis de oplever overtrædelseaf deres rettigheder.Disse forskelligesårbarheds-problematikkerkan udnyttes både af de facilitatorer, der tagerpenge for at formidle et job til migranterne, men også af de arbejdsgivere, der udsætter dem forurimelige arbejdsvilkår. Informanterne forklarer selv, at de med polske Beatas ord ”findersig imeget”,netop fordi jobbet er en god mulighed for dem, og fordi alternativet måske erarbejdsløshed og mangel på fremtidsmuligheder i hjemlandet. Derfor skal informanternessituation ses i disse overlap af potentiale og begrænsning samt frivillighed og tvang; deressituation kan anskues som et konglomerat af sårbarhed, udnyttelse og muligheder.
57
KAPITEL 5
DRØMME OMFREMTIDEN
58
Drømme om fremtidenKapitel 3 gav indsigt i informanternes baggrunde for at migrere til Danmark samt hvilkeerfaringer de har med at få – eller købe sig til – adgang til et job i rengøringsbranchen. Dette gavindblik i, hvordan informanterne ser arbejdet i rengøringsbranchen i Danmark som en chance forat forbedre deres liv og muligheder. Kapitel 4 belyste, hvordan informanterne oplever deresarbejdsvilkår i branchen, og hvilke problematikker de støder på.På denne måde blev der givet et indblik i en lille del af informanternes fortid og nutid. Men for atfå indsigt i yderligere aspekter af informanternes verden er detogsårelevant at tale med dem om,hvor de ser sig selv som værende på vej hen – hvordan de orienterer sig mod fremtiden.I dette kapitel vil det derfor kort blive belyst, hvilken vej informanterne forestiller sig at gå;ønsker de at blive i rengøringsbranchen, og vil de forblive i Danmark eller tage tilbage tilhjemlandet? Dette kan fortælle os noget om, hvordan migranterne i denne sektor opfatter deresarbejdsliv i Danmark, og hvordan disse arbejdserfaringer er del af deres samlede historie ogvidere færd.Informanternes forestillinger om fremtiden siger os ikke direkte noget om, hvorvidt der er taleom, at de er ofre for menneskehandel, men forestillingerne peger på, hvordan deres nuværendesituation påvirker deres fremtid – og dette er centralt for at få et helhedsbillede af deres liv,historie og muligheder.
Ønske om at forblive i DanmarkInformanternes baggrunde for at rejse til Danmark udspringer for de flestes vedkommende afarbejdsløshed og fattigdom i hjemlandet, og denne baggrund som motivation for at migrere varerved og rækker ind i informanternes fremtidsplaner.Den generelle tendens blandt informanterne er således, at de fortsat ønsker at arbejde og leve iDanmark. Ingen af informanterne udtrykker ønske om at vende hjem til hjemlandet. Deforestiller sig at forblive i Danmark – og heller ingen nævner migration til et andet land som enmulighed. Igor forklarer om sine egne og hans families fremtidsplaner:

Vi vil gerne blive her [i Danmark]. Det er vores hjem. Vi har ikke mere i Polen nu.

IGOR, 40 ÅR, POLEN
Enkelte af informanterne udtrykker generel håbløshed overfor deres fremtid, og kan slet ikkeforestille sig en fremtid, hverken i Danmark, hjemlandet eller et andet sted:

Der er ingen fremtid for mig. Mit liv er sluttet som 36-årig. Jeg kan ikke tage tilbage.

DANIEL, 36 ÅR, GHANA
59
Daniels situation er alvorligt forværret i og med, at han er fængslet på grund af brug af en andenpersons identitet og CPR-nummer, som blev beskrevet i et tidligere kapitel, hvilket selvsagt er ensærligt udsat situation, der påvirker hans verdensbillede og udsagn. Og det er ligeledes centralt atbemærke, at Daniel forlod sit hjemland på grund af konflikt og optøjer, hvorfor han helt konkreter bange for at vende tilbage. Men selvom ikke alle informanterne har så voldsomme scenarierbag sig, er der ingen, der ser det som en mulighed at vende tilbage til hjemlandet – heller ikke pålængere sigt.
Drømme om uddannelse og jobSom vi hørte i Kapitel 2, har flere af informanterne længerevarende uddannelser bag sig, og fleredrømmer om at kunne komme til at arbejde i Danmark inden for det felt, de er uddannede i. Fxforklarer Marina, der har en mangeårig karriere bag sig i Bulgarien som ingeniør på store,europæiske projekter og Eleonora, der har en universitetsgrad fra Polen:
Interviewer:

“Vil du tage tilbage til Bulgarien?”

Marina:

“Aldrig, aldrig”

Interviewer:

“Hvorfor ikke?”

Marina:

“Der er ingen fremtid i Bulgarien”

Interviewer:

“Vil du blive ved med at gøre rent?”

Marina:

“Nej, jeg vil gerne arbejde med dét, jeg kan, som ingeniør”

Jeg vil blive her, jeg vil meget, meget gerne, det er min drøm, at arbejde med min

uddannelse.

ELEONORA, 27 ÅR, POLEN
Nogle af informanterne taler godt dansk, mens andre slet ikke taler sproget (eller engelsk), og alleudtrykker, at den eneste vej til at komme ind på et andet arbejdsområde end rengøring er ved atlære dansk – så dette er noget, der prioriteres. Informanterne beretter, at det er en stor barrierefor dem – også i deres nuværende job i rengøringsbranchen – hvis de ikke kan dansk ellerengelsk, og at de på denne baggrund kan føle sig isolerede, både i forhold til mennesker oginformation om rettigheder, hvilket vi har hørt om i de tidligere kapitler. Men flere nævner, at detsimpelthen er for svært for dem at finde tiden og overskuddet til at lære sproget – så selvomvigtigheden understreges, er det svært at få til i praksis.Samtidig ønsker flere at videreuddanne sig, enten indenfor det fag de i forvejen har enuddannelse i, eller at søge en hel ny uddannelsesretning. Agata, Laura, Olga og Abigail peger allefire på et ønske om at uddanne sig som social- og sundhedshjælper:

Jeg vil gerne have en uddannelse og lære dansk. Jeg vil arbejde sammen med

gamle mennesker. Fordi jeg arbejdede i Polen med gamle mennesker. Jeg kan lide

det job. Det er et job, hvor man hjælper andre mennesker. Så måske jeg kan få en

uddannelse. Men jeg ved det ikke.

AGATA, 33 ÅR, POLEN
60

Jeg vil gerne til Odense og komme på social- og sundhedshøjskole. Jeg gider bare

ikke det rengøring, jeg vil gerne have nogle andre muligheder.

LAURA, 27 ÅR, POLEN

Jeg vil godt uddanne mig som social- og sundhedshjælper, men jeg er ikke 25 år

endnu, så jeg vil gerne vente, men ikke rengøring hele livet.

OLGA, 24 ÅR, POLEN

Jeg tænker mest på min familie, og hvordan jeg kan hjælpe dem […] Men jeg vil

gerne uddanne mig og hjælpe gamle mennesker. Sosu-assistent.

ABIGAIL, 31 ÅR, FILIPPINERNE
Nogle af informanterne siger, at de er klar over, at det nok vil blive svært at komme videre frarengøringsbranchen, trods deres ønske om dette – netop på grund af dårlige sprogkundskaber. Fxforklarer Irena:

Jeg vil gerne foreløbig blive i Danmark […] Hvis jeg kunne sproget, så kunne jeg

måske nok få noget andet [end rengøring], men jeg kan ikke sproget, og så er der

ikke andet.

IRENA, 22 ÅR, POLEN
På vejInformanternes arbejde i rengøringsbranchen i Danmark kan betragtes som et skridt på den vej,der fører dem væk fra hjemlandet og ud i verden for at skabe bedre (økonomiske) muligheder ilivet – både for dem selv og i nogle tilfælde for deres familier. Dette skridt på vejen er motiveret afforskellige faktorer, og det tages med ønsket om at fortsætte ud af migrationsvejen og på dennevej åbne op for andre (arbejds-)muligheder.Denne måde at se rengørings- eller husarbejde på, som en del af en videre strategi for fortsat atkunne migrere eller forblive i et destinationsland, og hvor – i nogle tilfælde – et job indenforvedkommendes fagområde i hjemlandet tilsidesættes, kendes fra andre migrationsstudier afhusarbejde, som kan ses som relateret til det rengøringsarbejde, som denne undersøgelsesinformanter udfører. Sociologerne Fiona Williams og Anna Gavanas udtrykker det således i deresstudie af au pairs, husarbejdere og barnepiger i London, Stockholm og Madrid:“Often these jobs are seen as a stepping stone to something better, even though workers may havetaken a step back from their jobs as teachers and nurses in their own countries”(Williams & Gavanas 2008: 19)
Informanterne beskriver alle, hvordan de anser jobbet i denne branche som værende den mulige’åbning’ for dem i et nyt land, hvor de måske ikke engang kan sproget, og på denne måde fungererjobbet som enindgangtil det danske arbejdsmarked. Men efter denne indgang ønskerinformanterne ikke umiddelbart at forblive i branchen, men at tage nogle skridt videre derfra og
61
gerne bruge deres uddannelsesbaggrunde eller uddanne sig videre – men de er klar over, at hvisdette skal lykkes, skal blandt andet de sproglige færdigheder være i orden. Deres arbejdsliv irengøringsbranchen skal således for de fleste informanters vedkommende ses som et skridt påderes videre vej til at skabe et bæredygtigt liv for dem selv i Danmark.
62
KAPITEL 6
INDIKATORER PÅMENNESKEHANDEL
63
Indikatorer påmenneskehandelFor at kunne vurdere, hvorvidt og på hvilken måde der er tale om menneskehandel iinformanternes historier, skal forskellige elementer gennemgås. I dette afsnit vil der således blivetaget udgangspunkt i Center mod Menneskehandels liste over indikatorer på menneskehandel(Center mod Menneskehandel 2010: 45-46).Center mod Menneskehandels liste over indikatorer på menneskehandel er lavet medudgangspunkt i den britiske ngo, Anti-Slavery Internationals, indikatorliste (Anti-SlaveryInternational 2005), og den indeholder seks overordnede temaer: rekruttering, personligedokumenter og ejendele, bevægelsesfrihed, vold eller trusler om vold, arbejdsbetingelser oglivsbetingelser. Nedenfor vil hvert tema blive gennemgået og diskuteret enkeltvis.Indikatorerne kan ses som konkrete udtryk for de forskellige elementer i det kontinuum, som blevbeskrevet i Kapitel 1. Som diskuteret i Kapitel 1, kan indikatorerne ikke indfange denkompleksitet, som kontinuummet rummer, men de kan betragtes som mere håndgribelige udtrykfor de samme tendenser, som kontinuummet illustrerer.Det er vigtigt at understrege, at de indikatorer på menneskehandel, som Center modMenneskehandel arbejder med, ikke er en facitliste eller et diagnostisk instrument, men snarereet arbejdsredskab i konstant udvikling, som fungerer som advarselslamper, der kan pege påmenneskehandel. Derfor skal områder, hvor der muligvis kunne forekomme menneskehandel,vurderes i en større sammenhæng, og konkrete sager skal vurderes i en helhed – indikatorernebør således betragtes som et supplement i identifikationsprocessen af menneskehandel.Indikatorerne er på denne måde vejledende retningslinjer, der kan pege på mulige problemfelter,og de fungerer som opmærksomhedspunkter, som skal holdes for øje i arbejdet med bekæmpelseaf menneskehandel (Center mod Menneskehandel 2010). Med denne baggrund skalnedenstående gennemgang af indikatorerne forstås.
IndikatorerREKRUTTERING1. En tredjepart har arrangeret rejsen og sørget for nødvendige dokumenter2. Beløbet, som tages af personen, der rekrutterer, er usædvanligt højt3. Personen er forgældet, og familien i oprindelseslandet skal eventuelt kautionerefor gælden4. Personen har fået falske, ukorrekte eller vildledende informationer afrekrutteringspersonen eller af arbejdsgiveren
Vurdering:Alle informanterne undtagen en enkelt fortæller, at de har fået hjælp af andre til atmigrere, og de tre informanter fra henholdsvis Filippinerne og Ghana har direkte haft andre til at
64
arrangere rejsen for sig og sørge for de nødvendige dokumenter. Disse rejser fratredjeverdenslande til Danmark kan ikke siges at være i direkte forbindelse med deres job irengøringsbranchen i landet, men er snarere del af informanternes samlede migrationshistorie,og udgifterne og omkostningerne i denne sammenhæng er såledesikkemedtaget i vurderingen afforekomsten af menneskehandel i rengøringsbranchen blandt undersøgelsens informanter.Fem af informanterne har lånt penge til at kunne migrere (op til knap 15.000 kr.), og i nogletilfælde har disse lån medvirket til, at personerne er forgældede, som beskrevet i punkt 3, meningen fortæller, at deres familier i hjemlandet skal kautionere for gælden.Flere informanter har betalt for adgangen til et job i rengøringsbranchen. Der er stor variation ibeløbene, der går fra knap 1.900 kr. til 72.000 kr., og de dækker over både engangsbetalinger ogbetalinger over en årrække. Beløbene er blevet betalt både i hjemlandet og i Danmark. Disseberetninger henviser til punkt 2. Flere af informanterne er af denne grund forgældede, sombeskrevet i punkt 3, men ingen fortæller, at deres familier i hjemlandet skal kautionere forgælden.Én af informanterne (Irena fra Polen) har fået falske, ukorrekte eller vildledende informationer afrekrutteringspersonen eller af arbejdsgiveren, som beskrevet i punkt 4; hun blev lovetbørnepasningsarbejde og endte med at arbejde med rengøring samt at arbejde langt mere endaftalt og uden at få løn for en del af sit arbejde.
PERSONLIGE DOKUMENTER OG EJENDELE5. Personens pas og/eller rejsedokumenter er konfiskerede6. Personens personlige ejendele er konfiskerede7. Personen har falske identitets-, rejse- og/eller arbejdspapirer8. Personen har forbud mod at besidde og/eller overføre tjente og opsparede penge
Vurdering:De to afrikanske informanter bruger identitetspapirer, der ikke er deres egne,hvilket kan siges at svare til punkt 7 – selvom identitetspapirerne dog ikke er falske. Det kan tildels siges, at punkt 8 også gælder for den ene afrikanske informant, der oplevede, at hansfacilitator havde adgang til hans bankkonti og tog penge derfra og endvidere optog lån i hansnavn. Ingen informanter beretter, at deres pas og/eller rejsedokumenter samt personlige ejendeleer konfiskerede (punkt 5 og 6).
BEVÆGELSESFRIHED9. Personen må ikke bevæge sig frit omkring uden at have fået lov og/eller væreunder opsyn10. Personen er fysisk indskrænket til at være på sit arbejds-/ eller opholdssted11. Personen kan ikke frit vælge et sted at bo12. Personen er udsat for ulovlig indblanding i sin ret til privatliv
Vurdering:Som nævnt boede to af informanterne i forbindelse med deres arbejdssted, meningen af dem beskriver, at dette ikke kunne fravælges. Ingen beskriver ikke at kunne bevæge sig
65
frit, at være fysisk indskrænket til at være på sit arbejds-/ eller opholdssted eller at opleve ulovligindblanding i retten til privatliv, som beskrevet i punkterne 9, 10 og 12. Ingen af punkterne kansåledes siges at gælde for informanterne.
VOLD ELLER TRUSLER OM VOLD13. Personen har været udsat for psykisk misbrug, herunder verbalt misbrug14. Personen viser frygt eller tegn på angst og/eller depression15. Personen har været udsat for fysisk vold, herunder bank, tvungen brug afnarkotika (han/hun har mærker eller andre tegn efter fysisk vold)16. Personen har været udsat for seksuelt misbrug og/eller chikane, herundervoldtægt17. Personen har været udsat for trusler om vold eller misbrug, herunder trusleroverfor andre, fx familien i hjemlandet
Vurdering:I forhold til punkt 13 (og til dels punkt 16) har tre af informanterne oplevetchikanerende opførsel og udtalelser fra deres arbejdsgiver i en grad der betyder, at de i dag køreren chikanesag mod ham, hvilket kan betegnes som værende ’verbalt misbrug’.Flere af informanterne beskriver frygt, hvilket ofte er relateret til angsten for at miste deres job,men de afrikanske informanter beskriver også frygt for de facilitatorer, som de ’lejer’ eneuropæisk identitet af, hvilket henviser til punkt 14.Ingen informanter beretter at have været udsat for fysisk vold eller seksuelt misbrug eller at væreblevet truet med vold eller misbrug, hvilket beskrives i punkterne 15 og 17 (og til dels punkt 16).
ARBEJDSBETINGELSER18. Indholdet i ansættelseskontrakten eller i den mundtlige kontrakt respekteresikke, eller personen har været tvunget til at underskrive en ny kontrakt vedankomsten til destinationslandet19. Personen er tvunget til at udføre arbejdsopgaver, som han/hun ikke errekrutteret til, eller som ikke er nedskrevne i kontrakten20. Personen arbejder urimeligt mange timer eller på irregulære tidspunkter.Personen har ingen eller alt for lidt fritid21. Personen arbejder under forhold, der kan være til fare for hans/hendes sundhedog sikkerhed. Personen får ikke udleveret beskyttelsesudstyr22. Personen modtager ingen oplysninger om sikkerhedsforanstaltninger ellertræning på hans/hendes sprog; eventuel information og træning er utilstrækkelig23. Personen bliver ikke betalt eller er underbetalt for det arbejde, han/hun udførereller udbetalingerne forsinkes24. Personen nægtes fordele han/hun er berettiget til (fx betalt ferie, sygeorlov,barselsorlov)25. Personen har ikke modtaget nødvendig og/eller tilstrækkelig lægelig hjælp.Information om sundhed og sundhedstilbud er ikke tilgængelige eller passer ikketil personens behov
66
26. Personen har været udsat for tvangsmæssig fysisk behandling (fx tvungenmedicinsk test, graviditetstest, tvungen abort eller tvungen brug af præservativer)27. Personen er afskediget/bortvist uden grund, varsel og/eller uden nogen form forydelse/hjælp28. Der er trukket betydelige beløb fra lønningerne (fx til betaling af bolig, tvungenopsparing)29. Personen bor det samme sted, som han/hun arbejder imod sin vilje
Vurdering:Flere af informanterne beskriver, at de har skullet udføre opgaver, der ikke erinkluderet i deres ansættelseskontrakt (fx havearbejde eller istandsættelse), og nogle informanteropnår aldrig at få en kontrakt, hvilket henviser til punkterne 18 og 19. Ingen af informanterne hardog været tvunget til at underskrive en ny kontrakt.Som beskrevet i punkt 20 fortæller nogle af informanterne at arbejde urimeligt mange timer oghave meget lidt fritid, og ligeledes mangler flere information om sikkerhedsforanstaltninger (ogsåpå deres eget sprog) og arbejder uden det rette udstyr (fx masker og handsker), som beskrevet ipunkt 21 og 22.Punkt 23 gælder også for flere informanter, der oplever at blive betalt ned til 45 kr. i timen, atmangle betaling for udførte arbejdstimer og i perioder slet ikke at få løn. Ingen fortæller om athave manglet tilstrækkelig lægehjælp eller at have været udsat for tvangsmæssig fysiskbehandling, som beskrevet i punkt 25 og 26, men at blive nægtet fordele, som vedkommende erberettiget til (fx tillæg, overtidsbetaling osv.), som beskrevet i punkt 24.Ingen af informanterne er blevet afskediget eller bortvist uden grund, som nævnt i punkt 27, menen informant har oplevet, at der er trukket betydelige beløb fra vedkommendes lønninger tilbetaling af bolig, hvilket henviser til punkt 28. Igen kan det nævnes, at to af informanterneoplever at bo samme sted, som de arbejder, som fremstillet i punkt 29, men som nævnt er deringen af dem, der beskriver, at dette ikke kunne fravælges.
LIVSBETINGELSER30. Personen har ikke mulighed for selv at vælge eller ændre sin bopæl31. Personen betaler et urimeligt højt beløb i husleje for bolig af ringe kvalitet32. Personen er nægtet retten til tankefrihed, ytringsfrihed og religionsfrihed33. Personen er nægtet retten til at søge eller modtage enhver form for information
Vurdering:Punkt 31 har vist sig at gælde for én af informanterne, Kalina, som boede i et lillekælderværelse uden opvarmning sammen med sin mand og to børn. Det er aldrig blevet afklaret,hvor meget Kalina og hendes mand betalte i husleje, da denne blev trukket fra deres løn, inden defik deres lønsedler – det vides blot, at de i en periode begge to arbejdede mere end fuld tid somrengøringsassistenter, men til sammen blot fik udbetalt 10.000 kr. i løn.Punkt 30 kan som nævnt ikke siges at gælde for Kalina eller andre af informanterne, da ingen afdem beskriver ikke at have mulighed for at ændre eller vælge deres bopæl.
67
Flere af informanterne peger på oplevelsen af isolation og mangel på muligheder for at modtageinformation på grund af manglende sprogkundskaber og så lange arbejdsdage, at de ikke møderandre mennesker, hvilket læner sig op af punkt 33 om at blive nægtet retten til at søge ellermodtage information. Punkt 32 kan ikke siges at gælde for informanterne, der ikke oplever atblive nægtet retten til tankefrihed, ytringsfrihed og religionsfrihed.
Samlet vurderingPå baggrund af gennemgangen af indikatorerne er det tydeligt, at der er nogle indikatorer, derpeger på menneskehandel i informanternes historier; dette er især i forhold til gældsætningen iforbindelse med betaling for adgang til et job (rekruttering) og i forhold til informanternesarbejdsbetingelser. Men samtidig er der en lang række særdeles centrale indikatorer påmenneskehandel, somikkegør sig gældende; indikatorer vedrørende personlige dokumenter ogejendele, bevægelsesfrihed, vold eller trusler om vold samt livsbetingelser. Dette betyder, at densamlede vurdering fra Center mod Menneskehandel er, at der ikke kan vurderes at være tale ommenneskehandel med henblik på udnyttelse til tvangsarbejde i de interviewede migrantarbejderessituationer og historier.Men det er blevet tydeligt, at der i flere tilfælde er tale om større eller mindre grader af udnyttelseaf migrantarbejderne både i forhold til adgangen til et job i rengøringsbranchen, men også iforhold til arbejdsvilkår og arbejdstider, hvilket selvsagt er uacceptabelt. I begge situationerudnyttes migrantens ønske om at migrere og arbejde i udlandet samt vedkommendes sårbaresituation.Således kan det konkluderes, at informanterne til tider befinder sig i udsatte situationer, hvor derforekommer udnyttelse, både i deres adgang til et job i rengøringsbranchen i Danmark samt ideres arbejdsliv i sektoren. Men dette sker ikke i en grad eller på en måde, hvor der kan tales ommenneskehandel.Dog kan det på ingen mådeudelukkes,at der kan forekomme menneskehandel i denne sektor iDanmark. Som beskrevet indledningsvis er formålet med denne undersøgelse ikke at enten af-eller bekræfte, om dergenereltfindes menneskehandel i rengøringsbranchen i Danmark, men attage et lille spadestik ind i denne branche og se nærmere på, hvad der er på spil for dens aktører;derfor kan det ikke afvises, at menneskehandel kan forekomme i rengøringsbranchen i Danmark,selvom det ikke er tilfældet blandt de interviewede migranter. Nærværende rapport har netoppeget på, at der rent faktisk forekommer udnyttelse af udenlandsk arbejdskraft irengøringsbranchen, hvilket selvfølgelig ikke er rimeligt eller acceptabelt. Og denne udnyttelse afarbejdskraft kunne – med kontinuummet fra Kapitel 1 in mente – blive til menneskehandel ogtvangsarbejde i en glidende overgang. Denne erkendelse kalder på øget opmærksomhed fra derelevante aktører på området og eventuelt også på overvejelser om mulige kampagner og bedreoplysning om rettigheder til udenlandsk arbejdskraft i sektoren.
68
KAPITEL 7
KONKLUSION
69
KonklusionNærværende undersøgelse har givet et indblik i livet for en gruppe migrantarbejdere irengøringsbranchen: hvor de kommer fra, hvordan de er kommet til Danmark, hvordan deoplever deres liv og arbejdsvilkår her i landet, og hvor de er på vej hen. På denne måde er derblevet givet indsigt i nogle af de problematikker, der omkranser disse menneskers liv, og det erblevet belyst, at der er risiko for udnyttelse og øget sårbarhed i både migranternes adgang tilarbejdet i rengøringsbranchen og i deres arbejdsliv.I rapporten er det blevet tydeligt, at en central pointe vedrørende rengøringsbranchen som sektor– hvilket både informanter og fagpersoner har peget på – er, at den er præget af diversitet.Branchen rummer migranter med særdeles forskellige nationaliteter, baggrunde, aldre, socialstatus, opholdsgrundlag og erfaring, men den rummer fx også etniske danskere i alle aldre,studerende og au pairs, der arbejder sort. Fordi branchen således er så broget, har denneundersøgelse ikke kunnet – eller haft intention om – at give et overordnet, generelt billede afrengøringssektoren, men i stedet at gå i dybden med et lille udsnit af dens aktører for at se på,hvad deres erfaringer er, og hvad de mener, der er på spil i branchen.Med udgangspunkt i den foregående gennemgang af forskellige indikatorer på menneskehandel,vurderes det, at der ikke er tale om konkrete tilfælde af menneskehandel blandt de 14 informanteri denne undersøgelse. Nogle menneskehandelsindikatorer har vist sig at gælde for informanterne,især i forhold til gældssætning og arbejdsvilkår, men eftersom så mange andre centraleindikatorer ikke har vist sig at være til stede, vurderes det samlet set, at der ikke er tale ommenneskehandel. I stedet for menneskehandel er der nærmere tale om engråzonemedeksempler på udnyttelse af en sårbar og udsat gruppe – en gruppe som kan have yderligere sværevilkår, hvis der fx er tale om folk med illegalt ophold i landet.Men det er vigtigt at understrege, at Center mod Menneskehandel på denne baggrundikke kanudelukke,at der kan forekomme menneskehandel i rengøringsbranchen i Danmark. Det kanudelukkes, at undersøgelsens informanter er ofre for menneskehandel – men risikoen formenneskehandel i rengøringssektoren i Danmark kan ikke afvises. Denne undersøgelse har netoppeget på, at informanterne på flere områder er særdeles sårbare og udsatte, og at deres situationudnyttes af både facilitatorer, der tager penge for at skaffe dem adgang til rengøringsbranchen, ogarbejdsgivere, der underbetaler informanterne, ikke udbetaler deres løn, ikke giver dem fridageeller en kontrakt og kræver, at de arbejder op til 16 timer i døgnet. Disse er centraleproblemområder, hvor udsatte migranters sårbarhed udnyttes. Og alle disse elementerbesværliggør og presser informanternes situation, hvilket potentielt ville kunne udnyttes afmenneskehandelsbagmænd. Endvidere er det blevet belyst via én af undersøgelsens fagpersoner,at der er kvinder, der arbejder deres gæld til menneskehandelsbagmænd af i rengøringsbranchen,efter at have forladt prostitutionsfeltet af forskellige årsager.Selvom der således ikke er indikatorer på menneskehandel til stede i en sådan grad, atinformanterne i denne undersøgelse kan siges at være ofre for menneskehandel, så befinder nogleaf dem sig forskellige steder i den ’kritiske ende’ af det kontinuum, som blev præsenteret i Kapitel1, hvilket peger på en lang række kritiske forhold, som er særdeles centrale. Præventivt er det
70
yderst vigtigt at belyse disse grænseområder, og ikke blot stoppe ved en vurdering af, hvorvidt derforekommer decideret menneskehandel eller ej. Der kan endvidere være tale om situationer, hvorder sker et skred fra udnyttelse af arbejdskraft og hen mod konkret menneskehandel, hvorfor enforebyggende indsats er afgørende.Fremtidige initiativer i denne sammenhæng kunne være følgende:Træningog uddannelse af relevante aktører, der allerede nu arbejder ’i felten’ iforskellige sektorer i Danmark, og som derfor kunne komme i kontakt med udsattegrupper af migrantarbejdere og potentielle ofre for menneskehandel. Træningen børindbefatte viden om menneskehandel som fænomen og de indikatorer, der kan kastelys på, hvorvidt der er tale om menneskehandel og tvangsarbejde. Der bør sigtes på atrelevante aktører bliver bedre til at identificere og rapportere om potentiellemenneskehandelssager. Endvidere er det væsentligt, at relevante aktører får viden omde allerede eksisterende støttemuligheder til ofre for menneskehandel i Danmark ogpå denne måde får konkrete redskaber til at handle i en situation, som indbefatterpotentielle ofre for menneskehandel.Styrket samarbejdemellem de aktører, der allerede nu befinder sig på området,blandt andet arbejdsgivere, fagforeninger, brancheforeninger, ngo’er og forskelligestatslige institutioner. Styrket samarbejde bør også gælde internationalt, hvor det børtilstræbes at dele informationer og erfaringer med nøgleorganisationer oginstitutioner i andre lande.Forebyggende indsatser,fx kampagner og oplysningsmateriale på flere sprog tilmigrantarbejdere, omhandlende risikoen for menneskehandel, tvangsarbejde ogudnyttelse.Initiativer, der tager udgangspunkt i erhvervslivets samfundsansvar (Corporate SocialResponsibility – CSR) - her særligt med fokus på at skabe meretransparens ileverandørkædenmed henblik på at undgå udnyttelse af udsatte arbejdere.Initiativer tiløgning af opmærksomhedenblandt den brede befolkning (denenkelte forbruger) i forhold til risikoen for og konsekvenserne af brugen af udnyttet,tvungen og eventuelt menneskehandlet arbejdskraft i relation til køb af forskelligevarer og serviceydelser.
I forhold til dette fokus på tvangsarbejde er det en central pointe i sig selv, at der er tale omgrundlæggende helt andre berørte sektorer, end dét, der tidligere har været fokus på i debattenom menneskehandel, nemlig prostitutionsfeltet. Sektorer som fx landbruget, rengøring,byggebranchen og restaurationsbranchen berører på tættere vis og mere konkret og nært denalmindelige, danske forbruger. For her handler det ikke om køb af seksuelle ydelser, men køb afhelt almindelige varer og serviceydelser, som vi alle kommer i berøring med i vores dagligdag. Etfokus på menneskehandel til tvangsarbejde giver således helt nye, komplekse udfordringer til deaktører, der er i berøring med dette felt.Når vi taler om tvangsarbejde, er det (ligesom i forhold til prostitutionsfeltet) desuden vigtigt atvære opmærksom på, at der kan være tale om situationer og forhold, som andre – fxarbejdsgiveren selv – ikke nødvendigvis kan se alle niveauer af eller overhovedet kender til. Ogvedkommende være underlagt andre og måske mere usynlige former for pression end den direktevold og tvang. Et pressionsmiddel kan fx være gæld, manglende udbetaling af en lovet løn, truslereller en oplevelse af ikke at have et reelt alternativ til at kunne forlade en arbejdssituation uden
71
repressalier. Menneskehandel til tvangsarbejde handler endvidere ikke blot om et forhold mellemarbejdsgiver og arbejdstager, men skal også ses i et globalt perspektiv med mange led ogeventuelle mellemmænd. Og netop af disse grunde kan det også forekomme svært at få øje på depotentielle ofre for tvangsarbejde og udnyttelse.Med fokus på rengøringsbranchen i nærværende undersøgelse har Center mod Menneskehandelintet ønske om at pege på problemområder unikt i netop denne branche. Menrengøringsbranchen er en branche, hvori der internationalt også har vist sig at forekommemenneskehandel i andre lande – ligesom der er set eksempler på menneskehandel i fxlandbrugssektoren og byggebranchen og i det hele taget i brancher, hvor der også er brug forufaglært, ’dag-til-dag’-arbejdskraft og hvor der er tradition for at bruge en udenlandskarbejdsstyrke. På denne baggrund er håbet bag undersøgelsen, at områdets relevante aktørerfremadrettet kan have en opmærksomhed i forhold til risikoen for menneskehandel i dennesektor og de sårbarhedsproblematikker, som denne undersøgelse har peget på. Derfor er detønskværdigt, at alle de aktører, der på forskellig vis er i berøring med dette felt, systematisk kansamarbejde om at bekæmpe udnyttelse og risikoen for menneskehandel inden forrengøringsbranchen og andre brancher, hvor der kunne forekomme menneskehandel tiltvangsarbejde.
72
LITTERATUR
73
LitteraturAnderson, Bridget2000Doing the Dirty Work? The Global Politics of Domestic Labour.London: Zed Books.Anderson, Bridget & Ben Rogaly2005Forced Labour and Migration to the UK.Study prepared by COMPAS in collaboration with the Trades Union Congress.Andrees, Beate2008aForced Labour and Trafficking in Europe: How People are Trapped in, LiveThrough and Come Out.Geneve: ILO.Andrees, Beate2008bForced Labour and Human Trafficking. A Handbook for Labour Inspectors.Geneve: ILO.Andrees, Beate & Patrick Belser2009Forced Labor. Coercion and Exploitation in the Private Economy.Boulder:Lynne Reinner Publishers.Anti-Slavery International2005Protocol for Identification and Assistance to Trafficked Persons and TrainingKit.London: Anti-Slavery International.Anti-Slavery International2006Trafficking for Forced Labour.UK country Report.Bernard, Russell H.2000Social Research Methods. Qualitative and Quantitative Approaches.London:Thousand Oaks.Center mod Menneskehandel2010Menneskehandel. Definition og Identifikation.Servicestyrelsen 2010.De Forenede Nationer2000Protokol om Forebyggelse, Bekæmpelse og Retsforfølgning afMenneskehandel, Særlig Handel med Kvinder og Børn, til Supplering af DeForenede Nationers Konvention om Bekæmpelse af GrænseoverskridendeOrganiseret Kriminalitet.New York: De Forenede Nationer.Den Europæiske Union2002Rådets Rammeafgørelse af 19. juli 2002 om Bekæmpelse af Menneskehandel.Bruxelles: De Europæiske Fællesskabers Tidende.
74
DI Analyse2010Branchestatistik. Renhold og Kombinerede Serviceydelser 2010.DI Service.Europarådet2005 Conventionon Action against Trafficking in Human Beings and its ExplanatoryReport.Gavanas, Anna2010Who Cleans the Welfare State? Migration, Informalization, Social Exclusionand Domestic Services in Stockholm.Stockholm: Institute for Future Studies.Hansen, Jens Arnholtz & Nana Wesley Hansen2009Polonia i København. Et studie af polske arbejdsmigranters løn-, arbejds- oglevevilkår i Storkøbenhavn.FAOS – LO-dokumentation nr. 1/2009.Heckathorn, Douglas D.1997Respondent-driven sampling: a new approach to the study of hiddenpopulations.Pp. 174-199. I: Social Problems, vol. 44 (2).Heckathorn, Douglas D.2002Respondent-driven sampling II: deriving valid population estimates fromchain-referral samples of hidden populations.Pp. 11-34. I: Social Problems, vol. 49 (1).ILO2005A Global Alliance against Forced Labour. Global report under the follow-upto the ILO Declaration on Fundamental Principles and Rights at Work.Geneva:International Labour Office.KOM2010Rapport fra Koordineringsenheten for Ofre for Menneskehandel 2009.Oslo:Politidirektoratet.Korsby, Trine Mygind2010Au pair og menneskehandlet? Rekruttering, Ophold i Danmark og Drømmeom Fremtiden.København: Center mod Menneskehandel, Servicestyrelsen.Kvale, Steiner & Svend Brinkmann2009 [2008]InterView. Introduktion til et Håndværk.København: Hans Reitzels Forlag.Lisborg, Anders2001Fra moderne slaver til modige entreprenører – om prostitutionsrelateretmigration fra Thailand til Danmark.I: Kvinder, Køn & Forskning, nr. 3.Lou, Stina2008Tre er et Umage Par. En undersøgelse af Tolkningens Vilkår og Betydningen iKommunikationen mellem Etniske Minoriteter og Sundhedsvæsenet.RegionMidtjylland, Center for Folkesundhed.
75
Lutz, Helma2008Migration and Domestic Work. A European Perspective on a Global Theme.Helma Lutz, red. Hampshire: Ashgate.OSCE2009A Summary of Challenges on Addressing Human Trafficking for LabourExploitation in the Agricultural Sector in the OSCE Region.Vienna: Office of the SpecialRepresentative and Co-ordinator for Combating Trafficking in Human Beings.Pedersen, Klaus & Søren Kaj Andersen2007Østaftalen – Individuelle Østarbejdere Præsentation og Vurdering afUdfordringerne for det Danske Arbejdsmarked af Arbejdskraftens FriBevægelighed i EU/EOES.1. delrapport. FAOS: København.Pedersen, Klaus & Søren Kaj Andersen2008Det udvidede EU og den Fri Bevægelighed for Østtjenesteydere.2.delrapport.FAOS: København.Pedersen, Klaus & Søren Kaj Andersen2010Social Dumping. Kædeansvar og Andre Ansvarsformer.FAOS: København.Rezaei, Shahamak & Marco Goli2008The Underground Economy and the Impacts of the Informal OpportunityStructure.EU Sixth Framework Programme, contract number 044272.Rikspolisstyrelsen2009Lägesrapport 10. Människohandel för Sexuella och Andra Ändamål 2007-2008.Stockholm: RPS Tryckeri.Rikspolisstyrelsen2010Lägesrapport 11. Människohandel för Sexuella och Andra Ändamål 2009.Stockholm: RPS Tryckeri.Salganik, Matthew J. & Douglas D. Heckathorn2004Sampling and estimation in hidden populations using respondent-drivensampling.Pp. 193-239. I: Sociological Methodology, vol. 34.Skrivankova, Klara2010Between Decent Work and Forced Labour: Examining the Continuum ofExploitation.York: Joseph Rowntree Foundation.The Finnish National Rapporteur on Trafficking in Human Beings2010Report 2010: Trafficking in Human Beings, Phenomena Related to it, andImplementation of the Rights of Human Trafficking Victims in Finland.Publication 7.Williams, Fiona & Anna Gavanas2008The Intersection of Childcare Regimes and Migration Regimes: A Three-Country Study. I: Migration and Domestic Work. A European Perspective on aGlobal Theme.Helma Lutz, red. Hampshire: Ashgate.
76
77
78
79
80
81
82
83
CENTER MOD MENNESKEHANDELidentificerer, hjælper og støtter ofre for menneskehandelorganiserer og udvikler den sociale indsats i kampen mod menneskehandel i Danmarker en national vidensbank inden for menneskehandelkoordinerer samarbejdet mellem sociale organisationer og myndigheder i hele landet
VI ER ANSVARLIGE FORdet opsøgende, sociale arbejde i hele landet – på massageklinikker, på gaden,i escort miljøet, i fængsler og i asylsystemetmødesteder, sundhedstilbud og beskyttelsestilbud til ofre for menneskehandelHOTLINE 70 20 25 50
HVEM HANDLER DET OM?Kvinder, mænd og børn handlet til fx prostitution, tiggeri, kriminalitet eller tvangsarbejde
VIL DU VIDE MERE?Kontakt os på telefon 72 42 38 23eller læs mere på www.centermodmenneskehandel.dk
Center mod Menneskehandel varetager de sociale indsatser i den danske regerings handlingsplantil bekæmpelse af handel med mennesker.Center mod Menneskehandel er placeret i Servicestyrelsen.
84