UUI, Alm.del - 2011-12 - Bilag 52: Kopi af EU-note 17 vedr. grønbog om familiesamføring

SammenfatningKommissionen har fremlagt en grønbog om tredjelandsstatsborgeres rettil familiesammenføring. Grønbogen lægger op til en bred offentlig høringom behovet for at revidere EU’s familiesammenføringsdirektiv fra 2003.På grund af retsforbeholdet er Danmark ikke omfattet af direktivet ogDanmark vil således heller ikke blive omfattet af eventuelle ændringer afdirektivet.Fristen for bemærkninger til grønbogen erden 1. marts 2012.

Kommissionen fremlagde den 15. november 2011 en grønbog om tredje-1landsstatsborgeres ret til familiesammenføring . Grønbogen lægger op til enbred offentlig debat om, hvorvidt der er behov for en revision af EU-direktivetom familiesammenføring, som EU-landene skulle implementere i 2005. Kom-missionen stiller i den anledning 14 specifikke spørgsmål. Fristen for be-mærkninger til grønbogen er den 1. marts 2012.

Direktivet om familiesammenføring fra 2003I 2003 vedtog Rådet et direktiv om familiesammenføring . Direktivet givertredjelandsstatsborgere med lovligt ophold i et EU-land ret til at blive familie-sammenført med ”kernefamiliemedlemmer” fra tredjelande, forstået som de-res ægtefælle og mindreårige børn. I den forbindelse opstiller direktivet deindrejse- og opholdsbetingelser, der skal gælde for familiesammenføringen.Som betingelse for at ansøge om familiesammenføring kræves det, at refe-rencepersonen (dvs. den EU-bosatte tredjelandsstatsborger, der ønsker at fåsin familie til det pågældende EU-land) har opholdstilladelsefor mindst et år,og har ”velbegrundedeforventninger om at opnå varig opholdstilladel-se”.Referencepersonerne omfatter ikke asylansøgere og personer, som eromfattet af midlertidige beskyttelsesordninger eller lign.EU-landene kan med henblik på at sikre enbedre integrationaf tredjelands-statsborgere ogforhindre tvangsægteskaberkræve, at referencepersonenog dennes ægtefælle er over en vis alder, dog højst 21 år(21 års-reglen).Efter direktivet kan EU-landene også kræve, at referencepersonen og dennesfamilie råder over en passende bolig, sygeforsikring og en stabil indtægt (an-erkendte flygtninge er dog fritaget for disse krav). Det kan også kræves, attredjelandsstatsborgere overholder integrationsfremmende foranstaltninger ilandet.Direktivet tillader på visse områder EU-landene at fastsætte mere gunstigevilkår i deres nationale lovgivning. EU-landene kan fx udvide kredsen af beret-tigede familiemedlemmer, bl.a. til at omfatte en ugift partner. Direktivet aner-kender dog ikke flerkoneri.2

Direktivet gælder ikke for EU-borgeres familiesammenføring med tredjelands-3borgere, som er omfattet af opholdsdirektivet fra 2004 .Direktivet om familiesammenføring er oprindeligt vedtaget med hjemmel i EF-traktatens artikel 63, stk. 3, om indvandring (i dag TEUF art 79). Direktivet erdermedomfattet af Danmark retsforbeholdog binder derfor ikke Danmark.

Hvorfor overvejer Kommissionen en revision af direktivet?Kommissionen henviser til, at direktivet af flere ngo'er og forskere er blevetkritiseret for at have et temmelig lavt harmoniseringsniveau. Omvendt harnogle EU-lande, bl.a. Holland, i løbet af de seneste år indført restriktive reglerog endda krævet en ændring af direktivet for at kunne stille flere betingelserfor familiesammenføringer. Ifølge Kommissionen hævder disse lande, at æn-dringer er nødvendige for at kunne takle misbrug og bedre styre den storemængde indvandrere.Familiesammenføring er også et område, hvor Stockholm-programmet (somfastlægger EU’s politiske program på området for retlige og indre anliggender45for perioden 2010-2015 ) og EU-asylpagten identificerer et behov videreud-vikling med særlig vægt på at styrke integrationen af tredjelandsborgere.

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/38/EF af 29. april 2004 om unionsborgeres ogderes familiemedlemmers ret til at færdes og opholde sig frit på medlemsstaternes område.Opholdsdirektivet gælder dog kun for EU-borgere, der benytter sig af retten til fri bevægelighedinden for EU.4Stockholm-programmet er gennemgået i en DIIS-artikel af Thomas Gammeltoft-Hansen, jf.EU-note (08) E 52 af 17. juni 2009.5Den Europæiske pagt for Asyl og Indvandring fra. 24. september 2008.

Kommissionen spørger også, om det er legitimt at have en minimumsalder forægtefællen, der ikke er den samme som landets myndighedsalder.I erkendelse af, at 21-års reglen er tæt forbundet til et ønske om at forhindretvangsægteskaber, efterlyser Kommissionen en drøftelse af, om der er enty-dig dokumentation for problemet med tvangsægteskaber, og om der er andremåder, hvorpå tvangsægteskaber kan forhindres.

Kommissionen henviser til, at flere EU-lande har benyttet sig af muligheden idirektivet for at udvide kredsen af familiemedlemmer, der kan blive familie-sammenført. Over halvdelen af EU-landene har således valgt at medtageforældre til referencepersonen eller til ægtefællen. I den forbindelse ønskerKommissionen at diskutere, om den nuværende definition af familiemedlem-mer er bred nok til at rumme de forskellige definitioner af familie ud over ker-nefamilien.-(Spørgsmål 8) Er det rimeligt at udelukke tredjelandsstatsborgeremed subsidiær beskyttelsesstatus fra at få deres familie til landet?

Kommissionen anfører, at Stockholm-programmet opfordrer til at indføre ens-artet beskyttelsesstatus for flygtninge og personer med subsidiær beskyttel-sesstatus. Kommissionen spørger i den anledning, om tredjelandsstatsborge-re med subsidiaritetsbeskyttelsesstatus på denne baggrund også bør have rettil at få deres familie ind i et EU-land.Kommissionen ønsker også at drøfte, om tredjelandsstatsborgere med subsi-diaritetsbeskyttelsesstatus bør være omfattet af de gunstigere bestemmelser idirektivet, der fritager flygtninge fra at opfylde visse krav (bolig, sygeforsikringog faste indtægter).-(Spørgsmål 11) Sikrer direktivets bestemmelser mod proformaægte-skaber?

proformaægteskab udgør et stort problem i EU-landene, og om direktivetsregler om ”punktuelle kontroller” evt. kan gennemføres mere effektivt.De øvrige spørgsmålomfatter bl.a. emner som gunstigere regler for flygtnin-ge, sagsbehandlingstider og gebyrer. Grønbogen indeholder endelig et bilagmed tal fra EU-landene (herunder Danmark) for familiesammenføringer fraperioden 2008-2010.