Europaudvalget 2011-12
EUU Alm.del
Offentligt
1165057_0001.png
EUROPA-KOMMISSIONEN
Bruxelles, den 30.5.2012
SWD(2012) 304 final
ARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONENS TJENESTEGRENE
Vurdering af Danmarks nationale reformprogram og konvergensprogram for 2012
Ledsagedokument til
Henstilling til
RÅDETS HENSTILLING
om Danmarks nationale reformprogram for 2012 og med Rådets udtalelse om
Danmarks konvergensprogram for 2012-2015
{COM(2012) 304 final}
DA
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
INDHOLDSFORTEGNELSE
RESUMÉ............................................................................................................................. 3
1.
2.
INDLEDNING ............................................................................................................ 4
ØKONOMISKE UDVIKLINGSTENDENSER OG UDFORDRINGER .................. 5
2.1. De seneste økonomiske udviklingstendenser og udsigter ................................. 5
2.2. Udfordringer ...................................................................................................... 6
3.
VURDERING AF DEN POLITISKE DAGSORDEN ............................................... 9
3.1. Finanspolitik og beskatning............................................................................... 9
3.2. Den finansielle sektor ...................................................................................... 17
3.3. Arbejdsmarkedspolitik, uddannelsespolitik og socialpolitik .......................... 19
3.4. Strukturelle vækst- og konkurrencefremmende foranstaltninger .................... 22
3.5. Modernisering af den offentlige forvaltning ................................................... 26
4.
OVERSIGT ............................................................................................................... 28
BILAG............................................................................................................................... 33
2
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
R
ESUMÉ
I 2012 forventes den danske økonomi at vokse en anelse sammenlignet med 2011, idet
der forventes en BNP-vækst på 1,1 %. Ledigheden blev mere end fordoblet fra det
rekordlave niveau på 3,4 % i 2008 til 7,6 % i 2011, og den forventes at forblive stabil på
7,7 % i 2012.
Der blev vedtaget en reform af efterlønsordningen sidste år, hvilket skabte et godt
grundlag for at hæve den effektive pensionsalder. Desuden blev der for nylig vedtaget en
ambitiøs budgetlov. Regeringen har bebudet omfattende reformer for at øge udbuddet af
arbejdskraft yderligere, forbedre konkurrenceevnen og sænke indkomstskatterne.
Budgetunderskuddet skal nedbringes, så det overholder henstillingen under proceduren i
forbindelse med et uforholdsmæssigt store underskud, og der er behov for yderligere
reformer for at øge udbuddet af arbejdskraft. Kvaliteten af den obligatoriske skolegang
og ungdomsuddannelserne skal forbedres for tackle problemerne med fremtidige
ubalancer med hensyn til færdigheder og den lave produktivitetsvækst. Der skal i denne
sammenhæng også tages nye skridt til at fjerne hindringer for konkurrencen. Det er
desuden fortsat en udfordring at få styrket den mellemsigtede stabilitet på boligmarkedet,
delvis som følge af stigningen i husholdningernes gæld og dennes sammensætning i
kølvandet på det kraftige opsving i boligpriserne forud for krisen.
3
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1.
I
NDLEDNING
I juli 2011 foreslog Kommissionen fem landespecifikke henstillinger om politikkerne for
økonomiske reformer og strukturreformer i Danmark. På grundlag heraf vedtog Rådet for
Den Europæiske Union fem landespecifikke henstillinger i juni 2011. Henstillingerne
vedrørte de offentlige finanser, pensionssystemet, uddannelse, arbejdsmarked,
uddannelse, konkurrence, boligmarked og det finansielle system.
I november 2011 offentliggjorde Kommissionen den årlige vækstundersøgelse for 2012,
hvori den redegjorde for sin forslag til, hvordan der kan opbygges en fælles forståelse
omkring prioriteringen af indsatsen på såvel nationalt som EU-plan i 2012. Den
fokuserer på fem områder
−
en vækstfremmende finanspolitisk konsolidering,
genetablering af normale lånemuligheder for erhvervslivet, fremme af vækst og
konkurrenceevne, håndtering af arbejdsløsheden og de sociale konsekvenser af krisen og
modernisering af den offentlige forvaltning – og medlemsstaterne opfordres til at
gennemføre dem i Det Europæiske Semester 2012.
Det var på denne baggrund, at Danmark i april 2012 forelagde et nationalt reform- og
konvergensprogram. Programmerne indeholder en nærmere gennemgang af de
fremskridt, der er sket siden juli 2011, samt af fremtidige planer. I dette arbejdsdokument
fra Kommissionens tjenestegrene gives der en vurdering af gennemførelsen af de
landespecifikke henstillinger i 2011 samt af den årlige vækstundersøgelse for 2012 i
Danmark, der peges på en række aktuelle politiske udfordringer, og landets seneste
handlingsplaner i denne sammenhæng undersøges.
Samlet vurdering
I lighed med 2010 opnåede den danske regering et budgetunderskud på under 3 % som
følge af en ekstraordinær pensionsafkastbeskatning. Det lykkedes også Danmark at skære
ned på de offentlige udgifter som led i konsolideringsstrategien under proceduren i
forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud. Der blev endvidere vedtaget en
reform af efterlønsordningen, som skabte et godt grundlag for at hæve den effektive
pensionsalder. Desuden nåede regeringen og et flertal i Folketingen for nylig til enighed
om en ambitiøs budgetlov.
Regeringen, som tiltrådte i oktober 2011, har meddelt, at den har planer om vedtage en
række reformer af relevans for de landespecifikke henstillinger om de offentlige udgifter,
arbejdsmarkedet, uddannelse, konkurrence og skattepolitik, men disse planer er for
størstedelens vedkommende endnu ikke blevet gennemført. Derfor kan nogle af de
landespecifikke henstillinger til Danmark kun anses for at være delvist gennemført, og
mange af de udfordringer, der blev påpeget i juli 2011 og gentaget i den årlige
vækstundersøgelse for 2012, er stadig aktuelle.
Danmark står fortsat over for udfordringer på følgende områder: de offentlige finanser,
udbuddet
af
arbejdskraft,
uddannelse,
konkurrence
og
boligmarkedet.
Budgetunderskuddet skal nedbringes, så det overholder henstillingen under proceduren i
forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud. Der er behov for reformer af
4
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
førtidspensions- og fleksjobordninger, for at øge udbuddet af arbejdskraft. En forbedring
af kvaliteten af den obligatoriske skolegang og ungdomsuddannelserne kunne mindske
problemer med kommende ubalancer med hensyn til færdigheder, have en positiv
indvirkning på udbuddet af arbejdskraft i fremtiden og bidrage til produktivitetsvækst.
Der kunne i denne sammenhæng også tages skridt til at fjerne hindringer for
konkurrence, herunder en styrkelse af konkurrencelovgivningen. Det er desuden fortsat
en udfordring at få styrket den mellemsigtede stabilitet på boligmarkedet, delvis som
følge af stigningen i husholdningernes gæld og dennes sammensætning i kølvandet på
det kraftige opsving i boligpriserne forud for krisen.
De handlingsplaner, som Danmark har forelagt, er relevante og troværdige, men konkrete
politiske tiltag på nogle områder er blevet udskudt. Muligheden for at liberalisere
servicesektoren undersøges stadig. Muligheden for at øge offentlige indkøb i kommuner
og regioner vil blive behandlet i juni i forbindelse med forhandlinger med kommuner og
regioner. En undersøgelse af de risici, der er forbundet med fordelingen af lån og formue
blandt husholdningerne, er under forberedelse i Erhvervs- og Vækstministeriet.
Regeringen har dog meddelt, at den ikke har til hensigt at ændre ejendomsskatten i
indeværende valgperiode. De overordnede mål er generelt høje, men på grund af
Danmarks udgangspunkt synes nogle af de nødvendige forbedringer for at nå målene
ikke at være ambitiøse nok. Danmarks mål om at nedbringe drivhusgasemissionerne i
sektorer uden for emissionshandelsordningen med 20 % inden 2020 er dog ambitiøst og
kan kun nås, hvis der gennemføres yderligere politiske tiltag.
2.
Ø
KONOMISKE UDVIKLINGSTENDENSER OG UDFORDRINGER
2.1.
De seneste økonomiske udviklingstendenser og udsigter
Den delvise økonomiske genopretning af den danske økonomi i 2010 blev hovedsagelig
drevet af finanspolitiske incitamenter, eksportvækst og en vending i lagercyklen.
Forventningen om, at vækstens vigtigste drivkraft ville flytte sig fra den offentlige til den
private sektor, har endnu ikke vist sig at holde stik. På trods af en solid eksport var
udviklingen i den danske økonomi afdæmpet i 2011, og BNP-væksten var kun på 1 %,
hvilket navnlig skyldtes husholdningernes og virksomhedernes konsolideringsindsats i
lyset af den nuværende statsgældskrise. Statsgældskrisen har på den anden side ført til en
kraftig efterspørgsel efter danske realkredit- og statsobligationer, hvilket har medført
lave renter, som for tiden understøtter det fortsat skrøbelige boligmarked.
I 2012 og 2013 forventes BNP i faste priser at vokse med henholdsvis 1,1 % og 1,4 %,
hovedsagelig drevet af den indenlandske efterspørgsel, indtil den globale økonomi
gradvis bliver styrket henimod 2013. Eksportvæksten bliver betydeligt lavere i 2012 end
i 2011 på grund af en mindre gunstig ekstern situation. I 2013 forventes eksporten at
stige igen som følge af en stigning i verdenshandelen. Kreditvilkårene forventes at
forblive stramme, og de faste bruttoinvesteringer bliver primært drevet af offentlige
initiativer i overensstemmelse med regeringens planer om en "kickstart" af økonomien,
som understøttes af store infrastrukturprojekter. Det private forbrug forventes at stige i
løbet af 2012, i takt med at bidragene til førtidspensionen tilbagebetales efter
Folketingets vedtagelse af pensionsreformen. Det forventes imidlertid, at det skrøbelige
boligmarked og det stagnerende arbejdsmarked fortsat vil begrænse forbruget. Det er
endvidere sandsynligt, at husholdningerne fortsætter med den nødvendige reducering af
balanceoppustningen, og at de i den aktuelle situation med øget økonomisk usikkerhed
sparer forholdsvis meget op af sikkerhedshensyn. Reallønningerne vil sandsynligvis
5
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
blive holdt nede som følge den høje inflation og de moderate stigninger, der blev
resultatet af forårets lønforhandlinger i den private sektor. Som følge af de vedvarende
betydelige stigninger i energipriserne i det seneste år og af skattestigningerne forventes
det harmoniserede forbrugerprisindeks (HICP) at komme til at ligge på 2,6 % i år, før det
falder til 1,5 % i 2013.
Hvis den finansielle og eksterne udvikling ikke udvikler sig negativt, kan den
gennemsnitlige BNP-vækst blive på 2 % p.a. i 2014-2015. Det bør bringe ledigheden
ned på ca. 6,6 % ved udgangen af 2015. Med den nyligt besluttede pensionsreform og
andre reformer til forbedring af udbuddet af arbejdskraft samt normaliseringen af
konjunkturforløbet burde det være muligt at fastholde væksten på dette niveau på
mellemlang sigt.
Det nationale reformprogram og konvergensprogrammet giver et samlet overblik over
den finanspolitiske konsolideringsindsats, de vigtigste strukturreformer samt de reformer,
som skal understøtte den makroøkonomiske stabilisering. Begge dokumenter bygger på
de
samme
økonomiske
udsigter
og
kvantificerer
indvirkningen
af
strukturreformforslagene på væksten. Udsigterne for 2012 og 2013 er stort set på linje
med den seneste prognose fra Kommissionen.
2.2.
Udfordringer
De største politiske udfordringer for Danmark er stort set de samme som dem, der blev
beskrevet i Kommissionens arbejdsdokument fra 2011. Der bør dog tages højde for de
fremskridt, som regeringen har gjort med hensyn til dens reformdagsorden.
For at opfylde kravene under proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store
underskud og nå den mellemfristede målsætning for underskuddet er det især nødvendigt,
at den finanspolitiske konsolidering fortsætter. Med regeringens planer om en "kickstart"
af økonomien er konsolideringsstrategien blev lagt senere i valgperioden end oprindeligt
planlagt, hvilket vil kræve en betydelig konsolideringsindsats i 2013. Som det også
påpeges i Kommissionens arbejdsdokument fra 2011, har der i Danmark ofte været
betydelige udgiftsoverskridelser, navnlig på regionalt og lokalt plan, og der er behov for
en bedre udgiftsstyring på alle forvaltningsniveauer, hvis Danmark skal opfylde de kort-
og langsigtede underskudsmål. Med henblik herpå har regeringen sammen med et flertal
i Folketinget for nylig indgået aftale om en ambitiøs finanslov, der træder i kraft i 2014.
Den vigtigste udfordring på arbejdsmarkedet har været at øge det samlede
arbejdskraftudbud, navnlig erhvervsfrekvensen blandt ældre arbejdstagere, ved at hæve
den effektive pensionsalder. I den forbindelse har Danmark gennemført en ambitiøs
reform af efterlønsordningen og fremrykket den planlagte forhøjelse af
folkepensionsalderen, så den stemmer overens med stigningen i den forventede levetid.
Opmærksomheden bør nu rettes mod andre områder, som f.eks. reformen af
førtidspensionsordningen og fleksjobordningen. Ordningerne omfatter ca. 10 % af
befolkningen i den erhvervsaktive alder, hvilket udgør et væsentligt
arbejdskraftudbudspotentiale. Det vil også være muligt at øge indvandrernes tilknytning
til arbejdsmarkedet. Dette gælder især for kvinder fra ikke-EU-lande, der kun havde en
beskæftigelsesfrekvens på 50,2 % i 2010.
6
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1165057_0007.png
En anden stor udfordring er den langsomme produktivitetsvækst. En forbedring af
konkurrencen inden for en række specifikke sektorer kunne forbedre
produktivitetsvæksten. Problemet med den lave produktivitetsvækst er især synligt inden
for service- og bygge- og anlægssektorerne, som også er langt mindre innovative, og
hvor problemet med en ringe grad af konkurrence er større. Desuden er der stadig
væsentlige hindringer for at få adgang til servicesektoren, og der bør gøres større brug af
offentlige udbud i kommuner og regioner. I den forbindelse er det vigtigt at sikre, at
sanktionerne for overtrædelse af konkurrencereglerne har en tilstrækkeligt afskrækkende
virkning.
En anden udfordring med relation til den lave produktivitet i Danmark er
uddannelsessystemet. Til trods for Danmarks store udgifter til uddannelsessystemet er
resultaterne kun gennemsnitlige på en række vigtige områder. Procentdelen af unge, der
afslutter en ungdomsuddannelse, er lav, hvilket fortrinsvis skyldes en høj frafaldsprocent
på erhvervsuddannelserne. Desuden afslutter danske studerende deres uddannelse
forholdsvis sent. Udfordringerne på uddannelsesområdet bør også ses i sammenhæng
med de fremtidige kvalifikationer, der bliver brug for på arbejdsmarkedet, og en eventuel
mangel på arbejdskraft. En generel højnelse af uddannelsesniveauet og -kvaliteten kunne
have en gavnlig virkning på arbejdskraftudbuddet og produktivitetsvæksten.
Ydermere er der med opbygningen af gældsniveauerne, som tog fart med boomet på
boligmarkedet mellem 2004 og 2007, opstået større potentielle risici for økonomien og
den finansielle stabilitet, skønt disse risici afdæmpes af Danmarks sofistikerede
realkreditsystem og en overordnet set solid finansiel situation hos hovedparten af
husholdningerne, hvor formuen langt overstiger gælden. Efter korrektionen i
boligpriserne er der dog kun blevet truffet begrænsede foranstaltninger til at lægge en
dæmper på de procykliske udsving i boligpriserne.
Tekstboks 1. Resumé af resultaterne af den dybdegående analyse under proceduren
i forbindelse med makroøkonomiske ubalancer
Analysens hovedkonklusioner:
Den makroøkonomiske udvikling på især områderne konkurrenceevne og
husholdningernes gæld bør følges nøje og indgå i økonomisk-politiske overvejelser for at
mindske risikoen for negative virkninger for økonomiens funktionsmåde.
Danmark har tabt betydelige markedsandele inden for vareeksport på grund af en
svækkelse af landets konkurrencemæssige stilling. Desuden tyder den lavere vækst
blandt Danmarks handelspartnere end blandt EU's handelspartnere på, at den danske
eksport kunne have fordel af en bedre repræsentation på de nye højvækstmarkeder.
Forværringen af Danmarks konkurrenceevne synes at hænge sammen med en stigning i
de relative enhedslønomkostninger, som igen afspejler det højere lønniveau og den
svagere produktivitetsvækst i Danmark sammenlignet med udlandet. Skønt effekten af
højere enhedslønomkostninger er blevet dæmpet i nogen grad af den gunstige udvikling i
7
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1165057_0008.png
bytteforholdet, er der behov for en tilpasning af enhedslønomkostningerne gennem enten
lavere lønstigninger eller højere produktivitetsvækst. Den politiske respons på
sidstnævnte kunne bestå i at fjerne hindringer for konkurrence og forbedre
uddannelsessystemet.
Mens husholdningernes høje bruttogæld til en vis grad er et strukturelt kendetegn ved
den danske økonomi, hvor husholdningernes aktiver langt overstiger deres forpligtelser,
opstår der betænkeligheder vedrørende husholdningernes høje gældsniveau, eftersom
udviklingen på boligmarkedet synes at have fået gælden til at stige med mere, end hvad
der kan forklares med strukturelle faktorer. Dette udgør en større potentiel risiko for den
finansielle og økonomiske stabilitet.
Risiciene for den finansielle stabilitet forekommer begrænsede. For at få et tydeligere
billede af situationen er der imidlertid behov for flere oplysninger om fordelingen af
typer af aktiver og forpligtelser på tværs af husholdninger. Risiciene for den økonomiske
stabilitet forekommer mere udtalte, hvilket konsekvenserne af de uforholdsmæssigt store
udsving i boligpriserne og den store gæld allerede har afsløret. Sidstnævnte har bidraget
til store svingninger i det private forbrug, hvilket p.t. begrænser økonomiens evne til at
rejse sig, nu hvor husholdningerne er i færd med at nedbringe deres gæld.
Med henblik på at korrigere de procykliske virkninger af og den tilskyndelse til
lånoptagelse, som følger af ejendomsbeskatningen, kunne det overvejes at tilpasse
ejendomsværdiskatten til de reelle markedsværdier eller, som den næstbedste løsning, at
reducere rentefradragsretten yderligere. Ved at fjerne loftet over den årlige stigning i den
kommunale grundskyld kunne det desuden blive muligt at forhindre procykliske
virkninger af forsinkede skattestigninger. Sådanne ændringer kan gennemføres gradvist
under hensyn til det aktuelle behov for at stabilisere boligmarkedet.
8
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1165057_0009.png
3.
V
URDERING AF DEN POLITISKE DAGSORDEN
3.1.
Finanspolitik og beskatning
Budgetudvikling og gældsdynamik
Den mellemfristede budgetstrategi i Danmarks konvergensprogram fra 2012 tager sigte
på at reducere det offentlige underskud til under referenceværdien på 3 % af BNP senest
i 2013 i overensstemmelse med den af Rådet fastsatte frist og at opfylde den
mellemfristede målsætning om at budget, der i det mindste strukturelt er i balance i 2020,
dvs. uden for programperioden. Denne mellemfristede målsætning er uforandret i forhold
til sidste års konvergensprogram og asfpejler i passende grad stabilitets- og vækstpagtens
krav. Desuden overholder det strukturelle underskud i programmet i alle årene mellem
2013 og 2020 den finanspolitiske aftales minimumskrav om en strukturel budgetsaldo på
mindst -0,5 % af BNP.
I modsætning til sidste år bygger konvergensprogrammet på en antagelse om uændret
politik, hvorfor det kun er virkningerne af de reformer, der allerede er vedtaget, der er
inkluderet i programmet. De vigtigste politiske foranstaltninger består af reformen af
efterlønsordningen og folkepensionen, finansloven for 2012 med et investeringsbaseret
"kickstart" bestående af stimulerende foranstaltninger, skattepolitiske foranstaltninger
baseret på genopretningsaftalen fra 2010 og skattereformen fra 2009 samt en
normalisering af de offentlige investeringer fra og med 2013. På basis af disse
foranstaltninger og en årlig realvækst i det offentlige forbrug på 0,6 % i 2014-2020
forventes der balance på de offentlige finanser senest i 2020.
Tekstboks 2. Den nyligt udsendte 2020-plan
Vurderingen i dette dokument er baseret på den reformdagsorden, der er beskrevet i det
nationale reformprogram og det konvergensprogram, som den danske regering fremlagde
den 30. april 2012. Den 8. maj udsendte den danske regering sin 2020-plan, der er en
mellemfristet finanspolitisk strategi omfattende en række andre reformer end dem, der
allerede er blevet vedtaget, og som dannede grundlag for 2012-konvergensprogrammet.
På linje med konvergensprogrammet tager 2020-planen sigte på at reducere det offentlige
underskud til under referenceværdien på 3 % senest i 2013 og nå den mellemfristede
målsætning om et budget, der i det mindste strukturelt er i balance i 2020.
Foranstaltningerne i 2020-planen skal øge beskæftigelsen med 60 000 personer frem til
2020 sammenlignet med konvergensprogrammet og forøge BNP-væksten med i
gennemsnit ¼ procentpoint fra 2014 til 2020. På basis af disse reformer vil det offentlige
forbrug vokse med i gennemsnit 0,8 % fra 2014 til 2020 i stedet for de 0,6 %, der var
planlagt i henhold til konvergensprogrammet, og den mellemfristede målsætning
forventes stadig opfyldt i 2020.
Den nye plan inkluderer initiater til forøgelse af arbejdskraftudbuddet og styrkelse af de
offentlige finanser, bl.a. ved at sænke indkomstskatten som led i en fuldt finansieret
skattereform, ændre efterlønsordningen og fleksjobordningen, få de studerende hurtigere
gennem udannelsessystemet og ændre SU-ordningen. Arbejdstiden forlænges i henhold
9
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1165057_0010.png
til en trepartsaftale. For at øge produktivitetsvæksten har regeringen planer om en række
initiativer i forhold til uddannelse (se afsnit 3.3), konkurrence samt forskning og
udvikling og innovation.
Budgetresultatet i 2011 blev væsentligt bedre end forventet. Det offentlige underskud
udgjorde -1,8 % af BNP i stedet for de tidligere forventede 3,8 % af BNP. Forskellen kan
først og fremmest tilskrives væsentligt højere indtægter (3,2 procentpoint af BNP), først
og
fremmest
som
følge
af
ekstraordinært
højere
indtægter
fra
pensionsafkastbeskatningen, en standardiseret sats for beskatningen af pensionsfondes
afkast. De højere indtægter hang sammen med lavere renteniveauer end forventet, hvilket
medførte et højere afkast af rentefølsomme aktiver i pensionsfondenes porteføljer. De
højere indtægter blev til en vis grad opvejet af udgifter, der oversteg målet med 1,2
procentpoint af BNP, hovedsagelig som følge af basiseffekter. Den nominelle vækst i
renteudgifterne var derfor markant større end planlagt (7,7 % i stedet for et fald på
2,4 %), mens den nominelle vækst i de primære udgifter kun var en anelse større (2,0 % i
stedet for 1,6 %).
For så vidt angår budgetfremskrivningerne for 2012, er konvergensprogrammet fra 2012
og Kommissionens forårsprognose stort set overensstemmende og forudsiger et
budgetunderskud på henholdsvis 4,0 % og 4,1 % af BNP. Stigningen i
budgetunderskuddet fra 2011 til 2012 afspejler regeringens kickstart med en
budgetvirkning på 0,4 % af BNP samt tilbagebetalingen af efterlønsbidrag, der er
beregnet til næsten 1 % af BNP. Sidstnævnte betragtes som en engangsforanstaltning.
Stigningen i det fremskrevne budgetunderskud fra 2011 til 2012 afspejler også det
forhold, at den ekstraordinære pensionsafkastskat, der påvirkede den offentlige saldo i
2011, ikke længere gør sig gældende.
Budgetunderskuddet er for 2012's vedkommende blevet nedjusteret med �½ procentpoint,
mens det for 2013's vedkommende er stort set uændret sammenlignet med det foregående
program. Nedjusteringen skyldes forventninger om højere oliepriser og lavere
rentesatser, der har en positiv indvirkning på Danmarkes offentlige finanser i kraft af
større indtægter fra olie- og gasaktiviteterne i Nordsøen og større indtægter fra
pensionsafkastskatten. Desuden medførte finansloven for 2012 en permanent stigning i
indtægter fra skatter og punktafgifter. Disse positive faktorer mere end udligner de
negative budgetmæssige følger af forværringen af vækstudsigterne sammenlignet med
sidste år og regeringens kickstart, som ikke indgik i det foregående program. På den
anden side er det samlede offentlige underskud efter 2013 blevet væsentligt opjusteret i
dette års program som følge af forventninger om lavere vækst, og fordi de positive
virkninger af de planlagte, men endnu ikke vedtagne reformer var inkluderet i sidste års
konvergensprogram og ikke i konvergensprogrammet fra 2012.
Ifølge konvergensprogrammet forventes det samlede underskud derfor af falde fra -4,0 %
af BNP i 2012 til -1,8 % i 2013 og derefter forblive stort set uændret indtil 2015.
Ændringen fra 2012 til 2013 skyldes udviklingen i den primære saldo snarere end
ændringer i renteudgifterne og afspejler fraværet af de engangsforanstaltninger, der
påvirkede den offentlige saldo i 2012, samt de offentlige konsolideringsforanstaltninger.
Konsolideringsstrategien er i vidt omfang udgiftsbaseret med et betydeligt fald i
udgiftskvoten på 2 procentpoint fra 2012 til 2013. En stor del af udgiftsfaldet skyldes
10
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1165057_0011.png
normaliseringen af de offentlige investeringer efter 2012. Som følge af kickstarten er
investeringer til i alt omkring 1 % af BNP blevet fremrykket til 2012 og 2013 fra 2014 til
2020. Det er dog kun 0,4 % af disse investeringer, der har direkte indflydelse på den
offentlige budgetsaldo, og dét kun i 2012. De resterende investeringer fremskaffes fra
private institutioner eller virksomheder og kommer derfor ikke til at påvirke den
offentlige saldo. Fra 2013 forbliver de faste bruttoinvesteringer således stabile på 1,9 %
af BNP.
Fra 2013 til 2015 afspejler den næsten uændrede offentlige saldo et parallelt fald i
indtægter euroområdet udgifter på henholdsvis -1,5 og -1,7 procentpoint af BNP. Ifølge
konvergensprogrammet forventes de sociale udgifter at falde takket være det fortsatte
økonomiske opsving og regeringens strammere kontrol med budgetgennemførelsen.
Desuden vil lønningerne blive reduceret med �½ procentpoint af BNP over perioden. Det
forudses, at de offentlige indtægter vil falde som følge af lavere indtægter fra indkomst-
og formueskatter i overensstemmelse med skattereformen fra 2009 og et yderligere fald i
de sociale bidrag grundet udfasningen af efterlønsordningen fra og med 2012.
Det forventes ifølge konvergensprogrammet, at det uforholdsmæssigt store underskud vil
være korrigeret senest i 2013 takket være de finansieringsforanstaltninger, der indgår i
2009-skattereformen, 2010-genopretningsaftalen, 2012-finansloven, og takket være
normaliseringen af de offentlige investeringer (se tekstboks 1). Ud fra en "bottom-up"-
vurdering skønnes det i programmet, at disse foranstaltninger tegner sig for en samlet
budgetforbedring på 2,5 % af BNP. Når der tages hensyn til andre faktorer såsom lavere
olieindtægter og højere pensionsudgifter som følge af demografiske forhold, vil deres
samlede nettobidrag komme til at udgøre 1,8 % af BNP i perioden 2011-2013, hvilket er
i overensstemmelse med henstillingen under proceduren i forbindelse med
uforholdsmæssigt store underskud.
Når hertil lægges foranstaltningerne (bottom-up) baseret på beregningerne i programmet,
blev den strukturelle saldo forbedret med 0,8 procentpoint af BNP i 2011, og den vil
falde med 0,3 procentpoint af BNP i 2012, før der sker en forbedring på 1,3 procentpoint
af BNP i 2013. Forværringen i 2012 skal ses i lyset af, at de offentlige udgifter blev
lavere end budgetteret i 2011, hvilket alt andet lige tyder på en større vækst i det
offentlige forbrug i 2012. Eftersom kickstarten fremrykker investeringer til 2012, vil
konsolideringsbidraget fra normaliseringen af de offentlige investeringer desuden først
komme i 2013. Dette gør konsolideringskursen langt mere "back-loaded" end tidligere
planlagt. Desuden forøger det høje offentlige investeringsniveau i 2012 risikoen for
afsmittende virkninger i 2013, hvilket kunne bringe realiseringen af den påkrævede
finanspolitiske indsats i 2013 i fare. I tilfælde af sådanne afsmittende virkninger vil det
være nødvendigt at begrænse andre investeringsprojekter i 2013, eller der vil være behov
for at finde supplerende midler, jf. konvergensprogrammet.
I modsætning til beregningen af de strukturelle foranstaltninger ud fra en "bottom-up"-
vurdering udviser den genberegnede strukturelle saldo
1
en samlet forværring ("top-
1
Den konjunkturkorrigerede saldo eksklusive engangsforanstaltninger og midlertidige foranstaltninger
som genberegnet af Kommissionens tjenestegrene på basis af oplysningerne i programmet og ved
hjælp af den i fællesskab aftalte metode.
11
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
down") på �½ procentpoint af BNP i 2011-2013. Dette er baseret på de
engangsforanstaltninger,
der
er
beskrevet
i
konvergensprogrammet.
Konvergensprogrammets definition på engansforanstaltninger stemmer imidlertid ikke
overens med Kommissionens defintion. Ikke desto mindre har en justering af den
(genberegnede) konjunkturkorrigerede saldo for engangsforanstaltninger i henhold til
Kommissionens definition i stedet for definitionen i programmet kun ringe indflydelse på
den samlede tilpasning i 2011-2013.
12
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1165057_0013.png
Tekstboks 3. Vigtigste foranstaltninger
De vigtigste af de foranstaltninger, der er beskrevet i konvergensprogrammet, består af
skattereformen fra 2009, genopretningsaftalen fra 2010 (der inkluderede en begrænsning af
væksten i det offentlige forbrug, en afkortning af dagpengeperioden og stramninger af
udgiftskontrollen), skatteelementer fra 2012-finansloven samt en normalisering af de
offentlige investeringer. I årene 2011-2013 vil genopretningen af de offentlige finanser
reducere underskuddet med 2,5 % af BNP i henhold til programmet. Det skønnes, at
konsolideringens samlede effekt for den offentlige budgetsaldo udgør netto 1,8 % af BNP
("bottom-up") svarende til en forbedring af den strukturelle saldo på 1,5 % af BNP ("top-
down") ifølge den nationale beregningsmetode.
13
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1165057_0014.png
Vigtigste budgetforanstaltninger
Indtægter
2011
•
Finansieringselementer i
•
Afdæmpet vækst i det offentlige
skattereformen fra 2009 (0,1 % af BNP)
forbrug (-0,6 % af BNP)
•
Finansieringselementer i
genopretningsaftalen fra 2010 (0,3 % af
BNP)
•
Indkomstoverførsler, inkl.
dagpengereform (-0,2 % af BNP)
Udgifter
2012
•
Finansieringselementer i
genopretningsaftalen fra 2010 (0,1 % af
BNP)
•
Finansieringselementer i finansloven
for 2012 (0,2 % af BNP)
•
Afdæmpet vækst i det offentlige
forbrug (0,2 % af BNP)
•
Offentlige investeringer (0,1 % af BNP)
•
Indkomstoverførsler, inkl.
dagpengereform (0,1 % af BNP)
2013
•
Finansieringselementer i
•
Afdæmpet vækst i det offentlige
skattereformen fra 2009 (0,4 % af BNP)
forbrug (-0,2 % af BNP)
•
Finansieringselementer i
genopretningsaftalen fra 2010 (0,1 % af
BNP)
•
Finansieringselementer i finansloven
for 2012 (0,1 % af BNP)
•
Offentlige investeringer (-0,5 % af
BNP)
•
Indkomstoverførsler, inkl.
dagpengereform (-0,2 % af BNP)
Bemærk: Detaljeringsgraden afspejler typen af oplysninger i stabilitets- eller konvergensprogrammet og
eventuelt et flerårigt budget. Et positivt tal betyder, at indtægter/udgifter vokser som følge af den
pågældende foranstaltning.
Forværringen af den (genberegnede) strukturelle saldo og differencen i forhold til den
strukturelle indsats, der er beskrevet i programmet, skyldes således snarere, at
Kommissionens skøn over den potentielle outputvækst er væsentligt lavere (�½-¾
procentpoint af BNP lavere) end regeringens skøn, hvilket peger i retning af, at
outputgabet lukkes langt hurtigere. Det betyder, at Kommissionens skøn over
konjunkturbidraget til forbedringen af budgetsaldoen kan være overvurderet.
14
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Når der tages hensyn til de diskretionære foranstaltninger, der er beskrevet i programmet,
synes fremskrivningerne af de offentlige udgifter at sikre den påkrævede ændring af det
uforholdsmæssigt store underskud i 2013, dvs. en finanspolitisk stramning på 1,5 % i
årene 2011-2013. Skønt risikoen for en overskridelse af referenceværdien på 3 % i 2013
er begrænset (jf. Kommissionens fremskrivning af budgetunderskuddet til 2,0 % af BNP
i 2013) skal der imidlertid gøres en stor indsats i 2013 for at tilvejebringe den
nødvendige strukturelle forbedring.
Holdt op mod den forventede vækst i det potentielle output på mellemlang sigt og under
hensyntagen til de diskretionære foranstaltninger, synes fremskrivningen af udgifterne at
sikre en hensigtsmæssig tilpasning i retning af den mellemfristede målsætning fra og med
2013. Selv om Kommissionens prognose viser, at vækstraten for de offentlige udgifter
overstiger den lave referencesats, er afvigelsen i forhold til den gældende referencesats
ikke væsentlig.
Skønt Danmark har underskud på de offentlige finanser, forventes landets offentlige
bruttogæld at falde fra 46,5 % af BNP i 2011 til 42,1 % af BNP i 2015. Det skyldes, at en
del af budgetunderskuddet vil blive finansieret ved at nedbringe statens indestående i
Danmarks Nationalbank, hvilket kun vil påvirke den offentlige nettogæld og ikke
bruttogælden. Eftersom gældskvoten forbliver et godt stykke under referenceværdien,
finder gældsreduktionsmålet ikke anvendelse.
Langsigtet holdbarhed
Den langsigtede ændring i de aldersrelaterede udgifter ligger for Danmarks
vedkommende over EU-gennemsnittet. Ved en antagelse om uændret politik skulle
gælden falde til 42 % af BNP senest i 2030. De seneste reformforanstaltninger på
pensionsområdet vil bidrage til at forbedre holdbarheden i de offentlige finanser. Ved at
sikre tilstrækkelige primære overskud på mellemlang sigt som planlagt i henhold til
programmet vil holdbarheden i de offentlige finanser blive forbedret.
Finanspolitisk ramme
I Danmark består den finanspolitiske ramme af en mellemfristet budgetramme, der
gælder for alle forvaltningsniveauer, dvs. stat, regioner og kommuner, og som fastsætter
årlige mål for realvæksten i det offentlige forbrug – men ikke indkomstoverførsler,
tilskud eller investeringer – i henhold til flerårige planer. Grundreglen i budgetpolitikken
er, som det fremgår af den mellemfristede budgetramme, på mellemlang til lang sigt at
opnå balance eller overskud på den offentlige saldo. Den mellemfristede budgetramme er
ikke indbygget i forfatningen, og den bygger heller ikke på retsakter. Den er derimod en
politisk forpligtelse til at opnå finanspolitisk holdbarhed på længere sigt. Ikke desto
mindre får de flerårige planer støtte i Folketinget, og de tjener som et anker for den
finanspolitiske planlægning i forbindelse med den årlige budgetprocedure. De regionale
myndigheder (20 % af de samlede udgifter) og de lokale myndigheder (50 % af de
samlede udgifter) spiller en vigtig rolle i forvaltningen af de offentlige udgifter.
Finansministeriet og Økonomi- og Indenrigsministeriet står samtidig for kontrol og
håndhævelse.
15
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1165057_0016.png
Selvom der er opnået gode resultater med Danmarks finanspolitiske ramme, har der ofte
været betydelige udgiftsoverskridelser, navnlig på kommunalt og regionalt niveau.
Derfor blev der med genopretningsaftalen fra 2010 og finansloven for 2011 og 2012
indført sanktioner og en strammere budgetkontrol for at forbedre udgiftsstyringen i
kommuner og regioner. Disse mekanismer har vist sig at være effektive. Sanktionerne er
nu en del af et ambitiøs forslag til budgetlov, der blev fremsat i marts 2012, og som
regeringen og et flertal i Folketinget er nået til enighed om. Den nye budgetlov
indebærer, at Folketinget fastsætter udgiftslofter for stat, regioner og kommuner for
perioder af fire år begyndende i 2014. Udgiftslofterne skal overholde en mellemfristet
målsætning for budgettet om strukturel balance i 2020 og et årligt strukturelt underskud
på de offentlige udgifter på maksimalt 0,5 % af BNP. Lofterne bliver håndhævet ved
hjælp af og overvåget af Det Økonomiske Råd, hvilket er i tråd med den del af den
landespecifikke henstilling, der vedrører de finanspolitiske rammer.
Den nye udgiftsregel indebærer et afgørende skift i retning af en bedre kontrolleret
udgiftspolitik, eftersom de planlagte udgifter nu bygger på et scenario, der kun tager
hensyn til virkningen af foranstaltninger, som et flertal i Folketinget kan gå ind for. I de
tidligere mellemsigtede planer blev det sædvanligvis antaget, at den fornødne
finansiering af planlagte udgiftsinitiativer kunne findes i fremtiden fra ikke nærmere
præciserede foranstaltninger, der ofte viste sig at være vanskelige at få vedtaget.
Skattesystemet
Danmark er kendetegnet ved at have den højeste skattekvote i EU, som ligger betydeligt
over gennemsnittet. Betragtes systemet ud fra en række typiske resultatindikatorer for
skattesystemer, ser det ud til at fungere godt, og udgifterne til at sikre overholdelse af
skattereglerne er lave. Danmark befinder sig tæt på EU-gennemsnittet for så vidt angår
"vækstfremmende" skatter og den implicitte skatteprocent på arbejdsindkomst, hvorimod
marginalskatten er forholdsvis høj for højindkomstgrupper. Selskabsskatten ligger på et
niveau svarende til EU-gennemsnittet, mens indtægterne fra indirekte skatter er
betydeligt højere. Desuden ligger boligskatten — der anses for at være en af mindst
forvridende typer af skat — fortsat over EU-gennemsnittet
2
.
Skattereformen i "Forårspakke 2.0", der blev vedtaget i 2009, og som skal implementeres
i perioden 2010-2019, nedsætter den høje marginalskat på personlig indkomst med det
formål at gøre det mere attraktivt at arbejde, samtidig med at fradraget for renteudgifter
på boliglån nedsættes. Med finansloven for 2012 indføres der foranstaltninger på
indtægtssiden, der er rettet specifikt mod usunde produkter, som f.eks. fedt i fødevarer,
konfekturevarer, sodavand og alkoholsodavand samt cigaretter. Regeringen har meddelt,
at den har til hensigt at stille forslag om endnu en skattereform, som skal øge
arbejdskraftudbuddet ved at lette skattebyrden på lønindtægter på en budgetneutral måde
uden at ændre boligskatten eller rentefradragsretten i indeværende valgperiode.
Der er et udestående på skatteområdet, som også behandles i den femte landespecifikke
henstilling til Danmark i 2011. Ejendomsværdiskatten, der siden 2002 er blevet fastsat ud
2
De sociale bidrag er begrænsede i Danmark, hvilket indebærer, at den personlige indkomstskat på
lønindkomster er forholdsvis højere. Da dette er et udtryk for forskellige måder at beskatte
lønindkomster på, påvirker det ikke skattestrukturens bidrag til vækst.
16
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1165057_0017.png
fra en nominel værdi, medfører et indtægtstab. I Danmark, der har den største samlede
skattebyrde i EU, er det afgørende, at det er de mindst forvridende og mest
vækstfremmende indtægtskilder, der udnyttes, således at trykket på den direkte
beskatning af kapital og lønindkomster lettes. For at opnå dette og stoppe yderligere
indtægtstab samt modvirke de procykliske forvridninger på boligmarkedet (se afsnit 2.4)
er det nødvendigt igen at basere ejendomsværdiskatten på markedsværdien, i det mindste
på mellemlang sigt, idet der samtidig tages højde for det aktuelle behov for at fremme
stabiliseringen på boligmarkedet.
Et andet vigtigt spørgsmål er, hvordan Danmark kan nå sine klima- og energimål på en
omkostningseffektiv måde. Kohærensen i de finanspolitiske og lovgivningsmæssige
foranstaltninger til tackling af udfordringerne på klima- og energiområdet kan yde et
betydeligt bidrag hertil. Selvom Danmark ikke er et særtilfælde i EU, varierer
prissætningen på drivhusgasemissioner på tværs af de forskellige sektorer, idet afgiften
på emissioner inden for transportsektoren ligger væsentligt over CO
2
-prisen i
kvotehandelssystemet, mens drivhusgasemissionerne fra landbruget stort set ikke
beskattes. Endvidere kunne den samlede beskatning af motorkøretøjer måske gøres mere
effektiv, samtidig med at indtægterne og det nuværende systems bidrag til at nedbringe
CO
2
-emissioner og andre transportrelaterede eksterne virkninger fastholdes
3
.
3.2.
Banksektoren
Finanskrisen skabte en række indenlandske bankproblemer, primært i relation til
boligsektoren. De danske myndigheder indførte en række støtteforanstaltninger, som
f.eks. indskydergaranti og kapitaltilførsler, i takt med at den verdensomspændende
finanskrise forværrede situationen på grund af bankernes afhængighed af finansiering fra
pengemarkederne. Selskabet Finansiel Stabilitet blev stiftet i oktober 2008 med det
formål at sikre finansiel stabilitet i Danmark, herunder også at afvikle nødlidende
pengeinstitutter. Den ubegrænsede statsgaranti udløb samtidig med bankpakke 1 ved
udgangen af september 2010. Efterfølgende blev der imidlertid vedtaget flere
redningspakker, og staten har stadig omfattende interesser i den danske banksektor, f.eks.
de individuelle statsgarantier, der udløber i 2012 og 2013.
De danske banker har et godt kapitalgrundlag med en begrænset eksponering over for de
sårbare EU-medlemsstater i Sydeuropa og burde være i stand til at klare overgangen til
en situation uden statsgarantier. Der var ingen af de danske institutter, som ikke opfyldte
kravet om mindst 5 % tier 1-kernekapital efter den europæiske bankmyndigheds
stresstest i juli 2011, eller som skulle overholde den højere tier 1-kernekapitalskvote på
mindst 9 % risikovægtede aktiver, efter at Det Europæiske Råd vedtog den midlertidige
rekapitaliseringsplan i oktober 2011.
Den finansielle sektor
3
Se f.eks. Fosgerau, M. & Jensen, T. (2011), A green reform is not always green, Transportation
Research. Del C: Emerging Technologies.
17
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1165057_0018.png
Boliggæld og den private sektors gældsætning
De danske husholdningers gældsætning er blandt de højeste i EU og en grundig
undersøgelse, og der er blevet gennemført en undersøgelse af dette fænomen i
forbindelse med proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store ubalancer.
Husholdningernes høje gældsniveau er i et vist omfang et strukturelt træk ved den danske
økonomi. Store bidrag til private pensionsopsparinger, der bliver trukket direkte fra
lønnen, et generøst socialt sikkerhedsnet og generelt store nettoaktiver giver borgerne en
pålidelig finansiel stødpude. I et land med høje skatter som Danmark kan fradraget for
renteudgifter på boliglån desuden have givet et incitament til at gældsætte sig.
Gældsniveauet steg kraftigt i takt med stigningen i huspriserne i opsvingsårene (2003-
2007). Indførelsen af innovative finansielle produkter (afdragsfrie lån
4
i 2004) og
skattemæssige incitamenter (fastfrysningen af ejendomsskatterne i 2002 og
rentefradragsretten) kan have bidraget til, at gældsniveauet er steget til et niveau, der
ligger over det, der kan forklares med ovennævnte strukturelle faktorer.
Husholdningernes gæld er blevet mere eksponeret over for udviklingen på
ejendomsmarkedet, og det medfører større økonomiske risici, navnlig på grund af den
potentielle indvirkning på det private forbrug (f.eks. behovet for nedbringelse af gælden
på grund af faldet i aktivernes værdi eller en stor gældsbetjeningsbyrde) og den
finansielle sektor, i takt med at andelen af afdragsfrie rentetilpasningslån er steget. I en af
de landespecifikke henstillinger til Danmark sidste år blev der derfor krævet en
præventiv indsats.
For så vidt angår
den finansielle stabilitet,
er der ikke tegn på, at husholdningernes
gældsniveau udgør en alvorlig trussel for økonomien. Ifølge Nationalbankens publikation
Finansiel Stabilitet 2010 var restanceprocenten og antallet af tvangsauktioner af
enfamilieshuse fortsat begrænset, kun 3,2 % af husholdningernes samlede gæld er
således koncentreret i økonomisk trængte husholdninger. Ikke desto mindre er der behov
for at analysere en række mikrodata vedrørende fordelingen af aktiver og passiver
mellem husholdningerne, herunder lånetyperne. En undersøgelse udarbejdet af Erhvervs-
og Vækstministeriet vil kaste lys over husholdningernes potentielle sårbarhed i tilfælde
af forskellige økonomiske chok til økonomien, hvilket er i tråd med sidste års henstilling
til Danmark angående økonomisk og finansiel stabilitet. Danmarks Nationalbank er i
færd med at udarbejde en tilsvarende undersøgelse vedrørende finansiel stabilitet.
Hvad angår
den økonomiske stabilitet,
er der tegn på, at den bristede boligboble og den
samtidige stigning i gælden, har haft en negativ indvirkning på økonomien og dennes
evne til at komme tilbage på sporet efter krisen, hvilket især skyldes husholdningernes
nedbringelse af deres gæld. Der er derfor behov for tiltag til at hindre procykliske
bevægelser på boligmarkedet på mellemlang sigt, helst i form af en tilpasning af
ejendomsværdiskatten til den faktiske markedsværdi. Tiltagene bør gennemføres, uden at
behovet for at stabilisere boligmarkedet tilsidesættes. Det kunne f.eks. ske i
overensstemmelse med et forslag, som Det Økonomiske Råd stillede for nyligt
5
.
4
Også kaldet rentelån.
Det Økonomiske Råd: "Dansk Økonomi, efterår 2011".
18
5
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Selvom der ikke har været en fastfrysning af den kommunale grundskyld, som normalt
ville have en konjunkturudjævnende virkning, har det loft, der blev fastsat for den årlige
stigning i ejendomsskatten, bevirket, at denne skat på nuværende tidspunkt har en
procyklisk virkning, idet stigninger i ejendomsskatten under højkonjunkturen nu bliver
udfaset. Ejendomsskatten er steget på det seneste, hvorimod priserne er faldet, og
effekten er dermed ikke konjunkturudlignende. Den kommunale grundskyld kan derfor
ikke betragtes som en erstatning for det konjunkturudlignende element i
ejendomsskatten, der er behov for.
Rentetilpasningslån og afdragsfrie lån udgør en stadig større andel af realkreditmarkedet,
så realkreditinstitutterne truffet foranstaltninger til at forsøge at sprede
refinansieringsauktionerne for rentetilpasningslån over hele året for at reducere
refinansieringsrisikoen. Realkreditinstitutterne er for øjeblikket i færd med at træffe
foranstaltninger til at sikre, at der stilles yderligere sikkerhed i tilfælde af et fald i
boligpriserne. Disse foranstaltninger vil betyde en effektiv begrænsning af antallet af
rentetilpasningslån og afdragsfrie lån.
Danmark har derfor truffet en række relevante foranstaltninger til at gennemgå
realkreditsystemets funktionsmåde. Der er dog endnu ikke gjort en præventiv indsats for
at styrke den mellemsigtede stabilitet på boligmarkedet, herunder en gennemgang af
ejendomsskattesystemets funktionsmåde. Sammenfattende har Danmark truffet en række
relevante foranstaltninger, men den femte landspecifikke henstilling er kun delvist blevet
gennemført.
Adgang til finansiering
Banker og kreditforeninger strammede i 2011 deres kreditstandarder for både privat- og
erhvervskunder, herunder små og mellemstore virksomheder (se også afsnit 3.4). Ved
udgangen af året traf Nationalbanken foranstaltninger til at supplere bankernes adgang til
likviditet og lette overgangen, når de individuelle statsgarantier udløber i 2012-13. I
marts indgik et flertal i Folketinget forlig om en finansiel pakke rettet mod specialiserede
finansielle institutioner med henblik på at øge deres kapacitet i forhold til små og
mellemstore virksomheder. Danmark har overordnet set truffet relevante foranstaltninger
til at understøtte låneaktiviteten i overensstemmelse med prioriteringerne i den årlige
vækstundersøgelse.
3.3.
Arbejdsmarkedspolitik, uddannelsespolitik og socialpolitik
Det danske arbejdsmarked er kendetegnet ved en høj erhvervsfrekvens, samtidig med at
arbejdstiden ligger under EU-gennemsnittet. Beskæftigelsen er faldet med næsten 6 % (i
perioden 2008-2011), og den aktuelle beskæftigelsesfrekvens (for de 20- til 64-årige) er
på 75,7 % i (2011). Arbejdsløsheden er mere end fordoblet, fra rekordlave 3,4 % i 2008
til 7,6 % i 2011, hvilket dog stadig er et godt stykke under EU-gennemsnittet.
Langtidsarbejdsløsheden og ungdomsarbejdsløsheden (blandt de 15- til 24-årige) er også
steget under krisen, men er stadig blandt de laveste i EU.
Danmark står over for en betydelig udfordring i form af befolkningens aldring, og et øget
arbejdskraftudbud er derfor absolut nødvendigt for at sikre den fremtidige velfærd og
finanspolitisk holdbarhed. Udfordringen, der blev nævnt i sidste års landespecifikke
19
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
henstillinger og fremhævet i den årlige vækstundersøgelse for 2012, er blevet anerkendt
af regeringen. Der er sat et mål i det nationale reformprogram, som indebærer en stigning
i beskæftigelsen på 60 000 personer i 2020.
Det vigtigste spørgsmål angående arbejdskraftudbud og offentlige finanser, der er blevet
behandlet siden sidste år, har været gennemførelsen af en reform af efterlønsordningen
Den politiske løsning på den landespecifikke henstilling på dette område har været
relevant, for Folketinget har nu vedtaget reformen. For at udnytte reformens fulde
potentiale med hensyn til arbejdskraftudbud er det ønskeligt at supplere den med
foranstaltninger til fremme af seniorvenlige arbejdsmarkedspolitikker, der kan sikre, at
ældre arbejdstagere for blivere længere på arbejdsmarkedet. Sammen med denne reform
har regeringen desuden indført en "seniorførtidspension" for ældre arbejdstagere med
helbredsproblemer. Det er svært at lave et skøn over, hvor mange arbejdstagere der kan
benytte sig af denne ordning, og det bliver nødvendigt at overvåge ordningen nøje for at
undgå, at den nye pensionsordning mere eller mindre erstatter efterlønnen.
Opmærksomheden bør nu rettes mod andre områder, f.eks. en reform af
førtidspensionsordningerne og ordningerne vedrørende beskæftigelse med offentligt
tilskud (fleksjob). Regeringen har stillet et relevant forslag til en reform af
førtidspensionen og fleksjobordningen, som ifølge dens eget skøn kan øge
arbejdskraftudbuddet med 5 000 personer i 2020 og 12 500 personer på lang sigt.
Med vedtagelsen af reformen af efterlønsordningen har Danmarks reaktion på den
landespecifikke henstilling været relevant, samtidig med at der er taget de rigtige skridt
til at øge arbejdskraftudbuddet. Disse tiltag forventes generelt at ville påvirke Europa
2020-målene positivt, herunder navnlig beskæftigelses- og fattigdomsmålene. De
foreslåede reformer af førtidspensionen og fleksjobordningen er imidlertid endnu ikke
blevet gennemført. Hvis reformerne bliver gennemført som planlagt, kan Danmarks
reaktion anses for også at have været relevant på disse områder af de landespecifikke
henstillinger.
Som nævnt har regeringen også meddelt, at den har til hensigt at gennemføre en
skattereform, der har til formål at øge arbejdskraftudbuddet med mindst 7 000 personer i
2020. De kommende trepartsforhandlinger i 2012 mellem regenringen og
arbejdsmarkedets parter forventes også at komme til at spille en afgørende rolle for
forøgelsen af arbejdskraftudbuddet, om end der endnu ikke foreligger officiel
forhandlingsdagsorden. Regeringen har generelt planer om tage relevante og ambitiøse
skridt til at øge udbuddet af arbejdskraft.
Der har taget afgørende skridt til at bekæmpe den stigende ungdomsarbejdsløshed, som
er i overensstemmelse med prioriteringerne i den årlige vækstundersøgelse, herunder
foranstaltninger til at øge de unges muligheder for jobrotation og målrettede programmer
til at sikre den grundlæggende uddannelse. Det er fortsat nødvendigt at overvåge
ungdomsarbejdsløsheden nøje i Danmark og eventuelt at træffe yderligere
foranstaltninger.
20
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1165057_0021.png
De seneste ti år har mange af de tidligere politiske initiativer resulteret i et markant fald i
arbejdsløsheden blandt personer fra tredjelande
6
. En tilbagevenden til en sådan positiv
udvikling ved hjælp af målrettede og afprøvede politiske tiltag kunne medføre en reel
styrkelse af det samlede arbejdskraftudbud og nedbringe antallet af personer, der er udsat
for risiko for fattigdom og social eksklusion generelt. For så vidt angår invandrernes
beskæftigelsesfrekvens, er Danmark et af de lande i EU, hvor arbejdsløshedsgabet
mellem EU-statsborgere og ikke-EU-statsborgere er blevet udvidet mest de seneste tre
år
7
. Der kan have været behov for en vis tilpasning efter overophedningen og manglen på
arbejdskraft i 2006-2007, der også forbedrede jobmulighederne marginaliserede grupper.
Hvis de stadig større forskelle mellem jobmulighederne for personer med
indvandrerbaggrund og resten af den arbejdende befolkning kan mindskes, vil der kunne
skabes et betydeligt arbejdskraftpotentiale. Der er derfor behov for en indsats i denne
retning. En særlig udfordring er erhvervsfrekvensen blandt kvindelige indvandrere fra
lande uden for EU, hvoraf kun 50,6% var i beskæftigelse i 2010.
Den finansielle og økonomiske krise har påvirket de sårbare grupper – især de socialt
ekskluderede grupper – snarere end befolkningen generelt, hvilket udgør yderligere en
risiko for disse gruppers sociale eksklusion. Etniske minoriteter hører til de grupper, der
har en øget risiko for fattigdom og social eksklusion, og dette hænger sammen med
forringelsen af deres stilling på arbejdsmarkedet. Efter at arbejdsløsheden steg i årene
2008 til 2010, er antallet af personer, der lever i husholdninger med lav arbejdsintensitet,
desuden steget betydeligt (2008: 347 000, 2009: 360 000 og 2010: 433 000).
I finansloven for 2012 blev en række af de regler, der fastsætter betingelserne for at
modtage ydelser, afskaffet for at gøre det mere attraktivt at arbejde. Selv om det i den
nuværende situation er vigtigt og relevant at sikre hensigtsmæssige sociale
sikringssystemer for at forhindre en social marginalisering, hvilket er i overensstemmelse
med den årlige vækstundersøgelses opprioritering af bekæmpelsen af arbejdsløshed og
de sociale konsekvenser af krisen, bør der fortsat lægges vægt på, at det skal være
attraktivt at arbejde, for arbejde er på lang sigt en af de bedste metoder til forebyggelse af
social eksklusion. Dette er også nødvendigt, hvis det skal lykkes Danmark
−
i
overensstemmelse med landets 2020-mål
−
at få 22 000 personer fra husholdninger med
lav arbejdsintensitet ud af fattigdom.
Danmark er det land i verden, der målt i procent af BNP bruger flest penge på
uddannelse, og på en række områder er uddannelsessystemets resultater helt i top. Det er
f.eks. tilfældet, når det gælder det overordnede mål for den andel af befolkningen, der har
afsluttet en videregående uddannelse, hvor Danmark er næstbedst i EU, samt for
deltagelsen i livslang læring, hvor deltagelsen i Danmark er den højeste i EU, over tre
gange EU-gennemsnittet. På den anden side er kvaliteten af skolernes undervisning –
f.eks. målt ud fra OECD's PISA-undersøgelse – på nogle områder kun gennemsnitlig.
6
Forskningsresultater har bekræftet, at fleksjobordningen og direkte beskæftigelsesprogrammer er positive
for beskæftigelsen af indvandrere fra ikke-vestlige indvandrere: Immigrants Receiving Social
Assistance in Denmark, IZA DP No. 5632, April 2011, http://ftp.iza.org/dp5632.pdf
Mellem andet kvartal 2008 og andet kvartal 2011. Kilde: EU's beskæftigelsesmæssige og sociale
situation, Quarterly Review, december 2011 (s. 44).
21
7
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1165057_0022.png
For at tackle udfordringerne i forbindelse med den lave procentdel af unge, der afslutter
en ungdomsuddannelse, har regeringen i finansloven for 2012 bekræftet det mangeårige
mål, nemlig at 95 % af de unge skal gennemføre en ungdomsuddannelse i 2020. Den
foreslår bl.a., at kvaliteten af de erhvervsfaglige uddannelser skal forbedres, bl.a. ved at
begrænse den tid, som lærerne bruger på andre aktiviteter end undervisning, øge antallet
af praktikpladser (10 400 ekstra pladser i 2012), indføre et fleksibelt loft over antallet af
elever i hver klasse og fokusere mere på lærerne og deres rolle som klasseledere.
Den høje frafaldsprocent fra erhvervsuddannelserne kan hænge sammen med det
utilstrækkelige antal praktikpladser. For at øge antallet af praktikpladser har regeringen
foreslået, at der i forbindelse med offentlige investeringer indføres sociale bestemmelser
i de offentlige indkøbsprocedurer, og at det gøres økonomisk attraktivt for private
firmaer at tilbyde praktikpladser. Det kunne være en hensigtsmæssig fremgangsmåde, for
den skolebaserede uddannelse, der ellers er alternativet, er blevet kritiseret for ikke at
give den "rigtige" erhvervserfaring, der var hensigten med Danmarks dobbelte
praktiksystem. Det er imidlertid helt afgørende, at de tiltag, der indføres, ikke virker
konkurrenceforvridende.
Hvad angår folkeskolen, har regeringen foreslået at styrke elevernes kvalifikationer og
kompetenser. Et reformforslag slår til lyd for, at lærerne skal undervise i fag, der svarer
til deres kompetencer, at der skal nås en række klare mål ved afslutningen af det andet år
i folkeskolen, samt at skoleledelsen og kommunernes rolle skal styrkes.
Planerne er generelt relevante og kan forventes at blive effektive. Indtil de specifikke
reformer er gennemført, gælder den bekymring, som fremgår af den tredje
landespecifikke henstilling til Danmark, imidlertid stadig til en vis grad. Udfordringerne
på dette område bør dog også ses i sammenhæng med de kvalifikationer, der bliver brug
for på arbejdsmarkedet i fremtiden samt en eventuel mangel på arbejdskraft. En generel
højnelse af uddannelsesniveauet, muligheden for at få unge hurtigere gennem
uddannelsessystemet og en forbedring af uddannelseskvaliteten – ikke mindst gennem en
forbedring af omkostningseffektiviteten af investeringerne i uddannelse – kan påvirke
arbejdskraftudbuddet positivt. En stigning i antallet af praktkpladser kunne være med til
at tackle den stadig større udfordring, som ungdomsarbejdsløsheden udgør i Danmark.
Foranstaltningerne bør dog også ses i sammenhæng med den lave produktivitetsvækst.
3.4.
Strukturelle vækst- og konkurrencefremmende
foranstaltninger
Det indre marked, liberalisering og konkurrence
Mens erhvervsklimaet i Danmark er kendetegnet ved en gennemgående
konkurrencevenlig regulering (Danmark er placeret som nr. fem ud af 183 økonomier
målt efter, hvor let det er at drive forretningsvirksomhed
8
), er væksten i arbejdskraftens
produktivitet
9
aftaget de seneste årtier, fra et årligt gennemsnit på 2,5 % i perioden 1990-
8
Kilde: Verdensbanken, "Doing business", 2012
Beregnet som BNP til 2005-markedspriser pr. ansat.
22
9
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1995 til 1,8 % i 1995-2000 og 0,5 % i perioden 2000-2011. Inden for både fremstillings-
og servicesektoren var væksten i arbejdskraftens produktivitet blandt de laveste i EU (på
en 21. plads ud af 26) i perioden 2000-2010. Der er enighed om, at den svage
produktivitetsvækst
er
et
problem,
og
regeringen
har
nedsat
en
produktivitetskommission, som skal undersøge, hvordan der kan opnås en bedre
forståelse af årsagerne til denne udvikling. Undersøgelser peger dog i retning af
konkurrenceevnen og uddannelserne som mulige drivkræfter.
Selv om der er tegn på, at konkurrencen er mindre effektiv i Danmark end i andre lande,
kan dette i et vist omfang skyldes strukturelle træk ved den danske økonomi, som f.eks.
markedets ringe størrelse, en stor offentlig sektor, servicesektorens størrelse og et meget
reguleret miljø. På nogle af disse områder vil en yderligere ændring af den danske
konkurrencelov kun flaskehalsproblemet til en vis grad, men det er dog stadig muligt at
opnå en forbedring inden for en række områder. Derfor vedtog Danmark i 2011 en
konkurrencepakke, der primært er rettet mod bygge- og anlægssektoren, detailhandelen
og de offentlige serviceydelser. Liberaliseringen af lukkeloven fra oktober 2012 kan også
forventes at få en positiv effekt for engros- og detailmarkederne.
Skønt Danmark har gennemført tjenesteydelsesdirektivet, findes der stadig en række
restriktioner for grænseoverskridende tjenesteydere. Ydermere er konkurrencen på
taxikørsels- og transportydelsesområdet samt en liberalisering af apotekerne ved at blive
behandlet, inden der gennemføres foranstaltninger. Spørgsmålet om, hvordan de
offentlige indkøb i kommuner og regioner kan øges, vil blive behandlet i forbindelse med
forhandlinger med kommuner og regioner, og det er svært at spå om resultatet på
nuværende tidspunkt. Desuden anbefalede et udvalg, der blev nedsat af den forrige
regering, i april 2012 en skærpelse af konkurrenceloven. Et flertal af udvalgets
medlemmer fandt, at bøderne for overtrædelse af konkurrenceloven burde forhøjes
væsentligt, og at der burde indføres fængselsstraffe for kartelmedlemmer.
Selv om bevidstheden om problemet er relativt stor, og ambitionsniveauet bør anses for
at være relativt høj, er det svært at vurdere, om foranstaltningerne på dette område bliver
så effektive, som det forventes. Foranstaltninger i forhold til nogle sektorer er endnu ikke
blevet implementeret, og skønt indførelsen af konkurrencepakken var ét af det tiltag, som
landet forpligtede sig til i europluspagten, og at den også er relevant i forhold til
prioriteringen af vækst og konkurrenceevne i den årlige vækstundersøgelse, er der kun
truffet begrænsede foranstaltninger på dette område siden den landespecifikke hentilling
til Danmark. Skønt det fremgår af det nationale reformprogram, at regeringen vil
fremsætte forslag til forøgelse af konkurrencen, indeholder programmet intet tilsagn om
f.eks. at forøge den afskrækkende virkning i overensstemmelse med ovennævnte
anbefalinger til en styrket håndhævelse af konkurrencereglerne. Den landespecifikke
henstilling på konkurrenceområdet kan derfor ikke anses at være imødekommet fuldt
ud.Forskning & innovation
Innovationsmiljøet for virksomheder i Danmark ligger et godt stykke over EU-
gennemsnittet, og Danmark nåede sit mål for F&U-investeringer på 3 % i 2009. På nogle
områder halter Danmark dog efter andre førende innovationslande, navnlig med hensyn
til privat finansiering af innovation, visse aspekter af iværksætterkulturen og en
manglende intensitet i konkurrencen på lokalt plan. Selv om Danmark har en relativt
stærk iværksætterkultur i forhold til andre EU-stater, er der problemer med
23
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1165057_0024.png
iværksætternes overlevelses- og vækstrater
10
. En af årsagerne hertil synes at være
nystartede virksomheders problemer med at få adgang til finansiering. Fra og med 2009
er der oprettet en række mindre fonde via EU's strukturfonde, som især skal støtte
innovation og udvikling i SMV'er. Dette kan fremme den private finansiering af
innovation og SMV'ernes konkurrenceevne i forbindelse med Europa 2020-
prioriteringerne.
Markedsmekanismerne og en indirekte finansiering af F&U gennem skattemæssige
incitamenter har spillet en større rolle i Danmark end direkte statsstøtte til
virksomhedernes F&U. Herved adskiller Danmark sig fra de øvrige nordiske lande. På
den anden side har Danmark en forholdsvis styrke i EU i samarbejdet mellem den
offentlige og den private sektor. I forhold til andre førende innovationslande har
Danmark en større andel af SMV'er i virksomhedsstrukturen, og danske SMV'er er
forholdsvis F&U-intensive. På trods af den nationale innovationsindsats' høje kvalitet
ligger resultatet, opgjort i højvækstvirksomheder, under EU-gennemsnittet.
Danmark har for nylig gennemført en række relevante innovationsfremmende reformer
og er for tiden ved at udarbejde en ny vidtfavnende innovationsstrategi. Der er gode
muligheder for aktivt at innovere udbuds- og efterspørgselssiden på de områder, hvor
Danmark har en konkurrencemæssig fordel, som f.eks. vindenergi, organisk kemi,
lægemidler og bioteknologi. På grund af den lave produktivitetsvækst i Danmark og
behovet for at ændre virksomhedernes innovationsaktivitet, så den bliver bredere
funderet, herunder investeringer i immaterielle aktiver, ville det navnlig være en fordel
for Danmark at kombinere det strategiske fokus for innovationen med en øget
effektivitet, for så vidt angår de offentlige F&U-investeringer.
Klima, energi, transport og miljø
Danmark har forpligtet sig til senest i 2010 at nedbringe sine drivhusgasemissioner med
20% (sammenlignet med 2005 og kun for emissioner, der ikke falder ind under EU's
emissionshandelssystem). I henhold til 2011-fremskrivningerne, der tager hensyn til
eksisterende foranstaltninger, forventes Danmark at overskride sit nationale mål med 11
procentpoint. Skal målet nås uden at anvende fleksibilitetsmekanismer, er Danmark
derfor nødt til at vedtage og rent faktisk gennemføre disse yderligere tiltag.
Samtidig står Danmark over for den udfordring at skulle udforme politikker til at nå de
ambitiøse klima- og energimål på en mere effektiv og konsekvent måde, ligesom mange
andre medlemsstater (jf. afsnit 3,1). De emissionsbegrænsende foranstaltninger kunne
bl.a. rettes mod landbrug og transport. Selv om der er gjort forholdsvis lidt inden for
landbrugssektoren, er der inden for transportsektoren taget en række initiativer til at
fremme en ændring af transportmåden fra privat til offentlig transport. For at nå de
planlagte fald i emissionerne kunne disse initiativer udbygges. Øget konkurrence på
markedet for taxikørsel offentlig transport kunne bidrage til at gøre deisse sektorer mere
omkostningseffektive. Den andel, som det elektriske banenet udgør af Danmarks samlede
banenet, er desuden én af de laveste i EU (23,5 % mod EU-27-gennemsnittet på 52,2
10
Ifølge "Iværksætterindeks 2009" fra det daværende "Erhvervs- og Byggestyrelsen".
24
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1165057_0025.png
%
11
). Der bør derfor lægges større vægt på at udskifte de eksisterende lokomotiver, som i
stor udstrækning er dieseldrevne og skadelige for miljøet. Dette skal også ses i lyset af, at
Danmark, med 0,62 % af BNP, er blandt de medlemsstater, der har de laveste samlede
investeringer i transport.
På energiområdet blev der i marts 2012 givet bred politisk opbakning til en ny
energiaftale 2012-2020. Denne aftale bekræfter Danmarks høje ambitionsniveau med
hensyn til omlægningen af sit energisystem og fastsætter de initiativer, der skal bidrage
til at nå 2020-målene. Danmark skiller sig ud på området for vedvarende energi, der
fortsat prioriteres højt. Danmark bliver dog nødt til at udvikle større vedvarende
energikilder, hvis målsætningen for 2020 skal nås, nemlig at 30 % af det samlede
energiforbrug i 2020 skal stamme fra vedvarende energi, fordelt på 10 % for transport,
40 % for opvarmning og afkøling og 50 % for elektricitet, jf. den nationale
handlingsplanplan for vedvarende energi
12
. De initiativer, der indgår i energiaftalen
2012-2020 fra marts 2012, vil medvirke til at nå disse mål.
Hvis målet skal nås, er det imidlertid nødvendigt, at Danmark øger sin indsats for at
anvende vedvarende energi inden for transportsektoren, idet der i 2009 kun blev
anvendt vedvarende energi ved 0,26 % af transporten. Danmark kunne også gøre
fremskridt ved at udvikle løsninger til intelligent energiefterspørgsel og ved
investeringer i elnet, der kan klare mere end 50 % vedvarende energikilder i
elforsyningen i 2020. Danmark har gjort visse fremskridt på området
13
, som det
fremgår af en rapport fra oktober 2011, som indeholder en række specifikke
anbefalinger til regeringen i forbindelse med dens kommende strategi for Smart Grid
Netværket. Energiaftalen 2012-2020 fastslår, at der skal udformes en samlet strategi
for etablering af "smart grids".
Hvad angår energieffektiviteten, skulle den offentlige sektor nedbringe energiforbruget i
centraladministrationens bygninger med 10 % i 2011 i forhold til 2006-niveauet, hvilket
svarer til god praksis. Information om de energibesparende foranstaltninger i den
offentlige sektor offentliggøres elektronisk på en række websteder. Der er desuden
indgået frivillige aftaler om energispareaktiviteter med kommuner og regioner.
Miljømålene er nået på flere områder, men der er fortsat udfordringer, når det gælder
vandkvalitet, biologisk mangfoldighed og forebyggelse og behandling af affald. Disse
miljømål og –udfordringer skal også ses i lyset af Danmarks 2020-mål for reduktionen af
drivhusgasemissioner i sektorer uden for emissionshandelsordningen. En anden betydelig
miljømæssig udfordring for Danmark er landbrugets bæredygtighed, hvor det stadig er en
udfordring at opfylde målsætningerne om biologisk mangfoldighed og vandkvalitet samt
målet om at nedbringe drivhusgasemissionerne i sektorer uden for
emissionshandelsordningen. Det er planen, at den danske regering fremlægger en ny
11
EU Transport in Figures, 2011.
National handlingsplan for vedvarende energi i Danmark, juni 2010, findes på adressen:
http://ec.europa.eu/energy/renewables/transparency_platform/doc/national_renewable_energy_action_
plan_denmark_da.pdf.
"Hovedrapport for Smart Grid Netværkets arbejde", (Klima-, Energi- og Bygningsministeriet).
25
12
13
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1165057_0026.png
handlingsplan for naturen og landbruget med henblik på at håndtere de miljømæssige
udfordringer for landbruget.
3.5.
Modernisering af den offentlige forvaltning
Kvaliteten af den danske offentlige forvaltning betragtes generelt som værende blandt de
bedste i EU
14
. Den offentlige forvaltnings kvalitet vurderes almindeligvis ud fra
parametre såsom effektivitet, brug af digitalisering og moderne regulering. Blandt de
centrale bestræbelser, der er blevet gjort på at sikre en høj kvalitet i den offentlige
forvaltning i Danmark, kan nævnes omfattende reformer på regulerings- og
digitaliseringsområdet.
Danmark har i lang tid givet reguleringsreformen prioritet, og der er gennemført mange
virkningsfulde foranstaltninger, som er i tråd med prioriteringerne i den årlige
vækstundersøgelse. Der er i flere år blevet gjort en indsats for at nedbringe de
administrative byrder for virksomhederne og internt i den offentlige administration.
Målet var at nedbringe de administrative byrder for erhvervslivet med 25 % fra 2002 til
2010, og det blev nået i 2010. I marts 2012 lancerede regeringen sin strategi for en
nedbringelse af de administrative byrder, der – i lighed med Kommissionens metode til at
mindske byrden – tager udgangspunkt i virksomhedernes behov. Hovedelementerne i den
nye strategi er følgende: 1) Oprettelse af et erhvervsforum for enklere regler, som skal
pege på områder, hvor forpligtelserne opfattes som en for stor byrde, og foreslå mulige
forenklinger. Det er derefter op til ministerierne at acceptere forslagene eller forklare,
hvorfor de ikke kan imødekomme dem. 2) En vedvarende indsats for at nedbringe de
administrative byrder, således at det sikres, at der er færre administrative byrder i 2015
end i 2011. 3) Forenklinger af EU-lovgivningen skal gennemføres, og enhver form for
"overimplementering" skal være berettiget. 4) Processen kickstartes ved, at der stilles
forenklingsforslag rettet mod både administrative som andre byrder, som virksomhederne
finder irriterende.
Danmark har været et af de førende lande inden for offentlig digitalisering i flere år (i
Europa og på verdensplan)
15
, og i august 2011 blev der lanceret en ny fællesoffentlig
digitaliseringsstrategi. Regeringen har med sin nye digitaliseringsplan opstillet nye mål
for den digitale kommunikation med både virksomheder og borgere. Der har i en årrække
eksisteret digitale portaler for kommunikationen med både borgere og virksomheder, og
den nye strategi indebærer, at mulighederne for digital kommunikation skal udnyttes
endnu mere, således at det bliver obligatorisk, at kommunikationen mellem offentlige
myndigheder og virksomheder og borgere foregår digitalt. Fra og med 2015 skal
borgerne anvende digitale løsninger til deres skriftlige kommunikation med de offentlige
myndigheder. For virksomhedernes vedkommende bliver al relevant kommunikation
digital inden udgangen af 2012.
Digitaliseringsstrategien indfører desuden nye initiativer og mål for brugen af it i
forbindelse med velfærdsydelser (skoler, børns sundhed og pasning, ældre og sårbare
14
"European semester 2012- thematic fiche on the quality of Public Administration".
Eurostat: "Community Survey on ICT Use in Households and by Individuals, 2011" og "The UN e-
Government Development Index, 2012".
26
15
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
grupper) med henblik på at frigøre ressourcer og forbedre kvaliteten af den offentlige
service.
27
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1165057_0028.png
4.
O
VERSIGT
2011-forpligtelser
Landespecifikke henstillinger
Landespecifik henstilling nr. 1: Gennemføre finanspolitiske
konsolideringsforanstaltninger i 2011, 2012 og 2013 og sikre årlig
finanspolitisk indsats på 0,5 % af BNP i perioden 2011-2013 som
planlagt og korrigere det uforholdsmæssigt store underskud senest i
2013 i overensstemmelse med Rådets henstilling under proceduren i
forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud. Derefter sikre,
som planlagt, en hensigtsmæssig tilpasning i retning af den
mellemfristede målsætning. Reduktionen af det offentlige underskud
bør fremskyndes, hvis de økonomiske betingelser viser sig at blive
bedre end forventet. Udgiftsstyringen bør styrkes ved at vedtage
bindende flerårige udgiftslofter for stat, kommuner og regioner, som
er i overensstemmelse med de overordnede mellemsigtede
almindelige budgetmål.
Sammenfattende vurdering
Når der tages hensyn til de diskretionære
foranstaltninger, der er beskrevet i programmet,
synes fremskrivningerne af de offentlige udgifter
at sikre den påkrævede ændring af det
uforholdsmæssigt store underskud i 2013, dvs. en
finanspolitisk stramning på 1�½ % i årene 2011-
2013.
Anden del af henstillingen, som omhandler
udgiftsstyring, er gennemført fuldt ud. Der er for
nylig indgået forlig om en national budgetlov med
det formål at styrke kontrollen med de offentlige
udgifter i Danmark. I denne forbindelse skal
Folketinget også vedtage fireårige bindende
udgiftslofter på nationalt, regionalt og kommunalt
plan. Det Økonomiske Råd er uafhængigt og får til
opgave at vurdere holdbarheden af de offentlige
finanser på lang sigt, budgetbalancens udvikling på
mellemlang sigt, og hvorvidt udgiftslofterne er i
overensstemmelse med de finanspolitiske mål. Det
er også i budgetloven, at de centrale bestemmelser
i den nye finanspolitiske aftale bliver nedfældet i
den danske lovgivning (reglen om et budget i
balance og korrektionsmekanismen).
Indtil videre har Danmark delvist gennemført
denne henstilling. Reformen af efterlønsordningen
er blevet vedtaget i overensstemmelse med
landespecifik henstilling nr. 2, og der er udarbejdet
et forslag til reform af førtidspensions- og
fleksjobordningerne. Forslaget peger i den rigtige
retning, for så vidt angår gennemførelsen af
henstillingen, men reformen er endnu ikke
vedtaget.
Denne henstilling betragtes kun som delvist
gennemført. Danmark har opstillet en række mål
og planer på uddannelsesområdet og har til hensigt
at tage en lang række initiativer, som skal
forhindre frafald fra ungdomsuddannelserne og
øge antallet af praktikpladser. I finansloven for
2012 er der afsat midler til 10 400 ekstra
praktikpladser og til at skabe 1 500 ekstra
skolebaserede praktikpladser, og der gives
yderligere
ressourcer
til
at
forbedre
uddannelseskvaliteten og øge støtten til
Landespecifik henstilling nr. 2: Tage yderligere skridt til at øge det
langsigtede udbud af arbejdskraft, med henblik på at styrke
beskæftigelsen og de offentlige finansers holdbarhed, ved at
implementere den nyligt besluttede reform af efterlønsordningen, ved
at gennemføre en reform af førtidspensionen og ved i højere grad at
målrette tilskudsordninger (fleksjobordningen) mod de mest sårbare
grupper.
Landespecifik henstilling nr. 3: Fremskynde gennemførelsen af
reformer for at forbedre kvaliteten i uddannelsessystemet. Nedbringe
frafaldsprocenterne, især i den erhvervsfaglige uddannelsessektor, og
forøge antallet af lærepladser.
28
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1165057_0029.png
skolebaserede praktikanter. Danmark står dog
stadig over for en række udfordringer på
ungdomsuddannelsesområdet.
Landespecifik henstilling nr. 4: Tage skridt til at fjerne hindringer for
konkurrencen, især i borgernær service og detailsektoren, ved at
revidere planlægningslovgivningen og åbne for indkøb i kommuner
og regioner.
Denne henstilling kan kun anses for at være delvist
imødekommet, idet foranstaltningerne for nogle
sektorers vedkommende endnu ikke er blevet
gennemført. I konkurrencepakken, der blev
vedtaget i 2011, blev der taget hånd om en række
væsentlige
hindringer
for
adgangen
til
servicesektoren. Konkurrencepakken er primært
rettet
mod
bygge-
og
anlægssektoren,
detailhandelen og de offentlige serviceydelser.
Konkurrencen på taxikørselsområdet og en
liberalisering af apotekerne er ved at blive
behandlet,
inden
der
kan
gennemføres
foranstaltninger.
Liberaliseringen af forretningernes åbningstider vil
være fuldt tilendebragt i oktober 2012.
Spørgsmålet om etablering af hypermarkeder blev
forelagt Detailhandelsforummet.
Et flertal af forummets medlemmer går ikke ind for
en slækkelse af den danske planlov for at
muliggøre opførelse af flere hypermarkeder.
Regeringen vil diskutere anbefalingerne i løbet af
foråret 2012. Spørgsmålet om offentlige indkøb vil
blive behandlet i forbindelse med forhandlinger
med kommuner og regioner.
Landespecifik henstilling nr. 5: Understøtte den igangværende
stabilisering af ejendomsmarkedet efter den seneste priskorrektion, og
samtidig gøre en præventiv indsats for at styrke den mellemsigtede
stabilitet på boligmarkedet og det finansielle system, herunder
reformer af realkreditsystemet og ejendomsskattesystemet.
Overordnet set er henstillingen delvist gennemført.
Der er planer om et skærpet tilsyn med
gældsniveauet og de forskellige typer af boliglån.
Erhvervs- og Vækstministeriet er ved at udarbejde
en rapport om banker og realkreditinstitutters
kunderådgivning samt en analyse af de risici, der
findes i tilknytning til husholdningernes
gældsætning og den socioøkonomiske fordeling af
realkreditlån. Selv om der ikke er nogen klare
risici med hensyn til den finansielle stabilitet, er
det relevant at træffe foranstaltninger til at
forhindre fremtidige boligbobler, bl.a. ved at
ophæve fastfrysningen af ejendomsskatter fastsat
ud fra en nominel værdi. Regeringen udelukker, at
der vil ske ændringer i ejendomsbeskatningen i
den indeværende fireårige valgperiode.
Europluspagten (nationale forpligtelser og fremskridt)
Danmark har bebudet følgende initiativer for at styrke udbuddet af
arbejdskraft, beskæftigelsen og de offentlige finanser:
•
•
Aftale om en pensionsreform, der styrker den strukturelle
saldo med 1 % af BNP.
Hurtigere afslutning af uddannelser.
29
Forpligtelsen til at gennemføre en pensionsreform
er helt opfyldt. Reformen blev vedtaget i
Folketinget i slutningen af 2011.
Forpligtelsen til at få de studerende hurtigere
gennem undervisningssystemet er ikke opfyldt.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1165057_0030.png
•
Målretning af fleksjobordningen.
Her er der endnu ikke truffet nogen konkrete
foranstaltninger.
Forpligtelsen
om
en
målretning
af
fleksjobordningen er delvist opfyldt, idet der er
udarbejdet et reformforslag.
Forpligtelsen til at styrke sanktionerne er delvist
opfyldt. Der er blevet udarbejdet et forslag til en
national budgetlov, som har opbakning fra
regeringen og et flertal i Folketinget. Den skal
forbedre forvaltningen af de offentlige udgifter i
Danmark og medfører en permanent stramning af
sanktionerne.
For at øge kontrollen med de offentlige udgifter, har Danmark
forpligtet sig til:
at styrke sanktionerne med hensyn til udgiftsstyring i kommunerne.
For at fremme konkurrenceevnen og produktiviteten har regeringen
forpligtet sig til:
at gennemføre en konkurrencepakke med konkrete foranstaltninger,
som primært er rettet mod bygge- og anlægssektoren og
servicesektoren.
Denne forpligtelse er helt opfyldt,
konkurrencepakken er blevet gennemført.
idet
Europa 2020 (nationale mål og fremskridt)
Beskæftigelsesfrekvens: 80 %
Beskæftigelsesfrekvens (%) i 2009, 2010 og 2011:
77.5, 75.8, 75.7.
De fremskridt, der er sket i retning af at opfylde
målet, indbefatter bl.a. vedtagelsen af en reform af
efterlønsordningen og forslagene til reform af
førtidspensionen og fleksjobordningen. Effekten
heraf er endnu ikke slået igennem. Regeringen
skønner dog, at disse reformer vil løfte
beskæftigelsesfrekvensen til 80 % i 2010.
Investeringer i F&U: 3 % af BNP
Nationale bruttoudgifter til F&U (i % af BNP) i
2009, 2010: 3,06 %, 3,06 %
e
Danmark nåede sit mål for F&U-investeringer i
2009.
Drivhusgasemissioner: -20 % (i forhold til 2005-emissionerne,
emissioner under emissionshandelsordningen er ikke omfattet af det
nationale mål)
Ændring i drivhusgasemissioner, der ikke falder
ind under emissionshandelsordningen, mellem
2005 og 2010: -4% (dette skøn svarer til
emissionshandelsordningens
nuværende
anvendelsesområde)
Der er vedtaget forskellige foranstaltninger, som
skal sikre en prioritering af jernbaner og anden
kollektiv trafik.
Afgiftsfritagelsen for elbiler blev forlænget til og
med 2015.
30
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1165057_0031.png
Vedvarende energi: 30 %
Andelen af vedvarende energi i det endelige
bruttoenergiforbrug
var
19,9 %
i
2009
(EUROSTAT) og 21,8 % i 2010 (national
statusrapport). Danmark har allerede nået det
mellemliggende mål for 2011-2012. Der er dog
ikke sket tilstrækkelige fremskridt i retning af at nå
målet om anvendelse af 10 % vedvarende energi
inden for transportsektoren senest i 2020. Danmark
anvendte mindre end 1 % vedvarende energi i
transportsektoren i 2010. Dette niveau er blandt de
laveste i EU.
Ikke relevant.
Metoden til at vurdere nationale fremskridt med
hensyn til energieffektiviteten drøftes i øjeblikket
af institutionerne i sammenhæng med det
foreslåede energieffektivitetsdirektiv.
Elever, der dropper ud af uddannelser og
erhvervsuddannelser (procent af 18-24-årige med
højst grundskoleniveau og ingen efterfølgende
uddannelse eller erhvervsuddannelse) i 2009,
2010: 10,6 %, 10,7 %.
Danmark klarer sig bedre end EU-gennemsnittet
for så vidt angår antallet af elever, der dropper ud
af uddannelser (10,7 % i forhold til EU-
gennemsnittet på 14,1 % i 2010, selv om der kun
har været et beskedent fald i frafaldsprocenten de
seneste ti år (fra 11,7 % i 2000). Danmark har
fastsat et nationalt mål for frafaldsprocenten i
2020, som stort set synes at svare til udviklingen
mellem 2000 og 2010. Det skal bemærkes, at
Danmarks resultater på indikatoren for andelen af
elever, der forlader uddannelsessystemet tidligt, er
gode, mens procentdelen af unge, der afslutter en
ungdomsuddannelse er forholdsvis lav. Årsagen er,
at der er en forholdsvis stor andel af 18-24-årige,
der deltager i uddannelsesaktiviteter (dvs. ikke
kommer ind under definitionen på elever, som
dropper ud) uden at afslutte en uddannelse på
gymnasieniveau, inden de fylder 24.
Energieffektivitet – reduktion af energiforbrug inden 2020 i mio. toe
0,83 mio. toe
Mål for andelen af elever, der forlader uddannelsessystemet tidligt:
10 %
Uddannelse på universitetsniveau: 40 %
16
Gennemførelse af en videregående uddannelse i
2009, 2010: 48.1 %, 47.0 %.
Hvad angår de videregående uddannelser, er
16
Danmarks nationale mål beregnes ved hjælp af en anden metode end EU-målene. Det er derfor ikke
muligt at sammenligne tallene i den danske indberetning vedrørende EU's 2020-mål med
indberetningen af Danmarks egne mål.
31
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1165057_0032.png
andelen med en videregående uddannelse steget
betydeligt i Danmark, fra 33,1, % i 2000 til 47 % i
2010, hvilket er et godt stykke over EU-
gennemsnittet på 33,6 %.
Mål for nedbringelsen af antallet af personer, der er truet af fattigdom
eller social eksklusion i antal personer:
-22 000 personer i husstande med lav arbejdsintensitet
Antal personer, der var truet af fattigdom eller
social eksklusion i 2009, 2010: 360 000, 433 000
Der er endnu ikke sket fremskridt med hensyn til at
opfylde dette mål.
32
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1165057_0033.png
BILAG
Tabel I. Makroøkonomiske indikatorer
1995-
1999
Core indicators
GDP growth rate
1
Output gap
HICP (annual % change)
2
Domestic demand (annual % change)
3
Unemployment rate (% of labour force)
Gross fixed capital formation (% of GDP)
Gross national saving (% of GDP)
General government (% of GDP)
Net lending (+) or net borrowing (-)
Gross debt
Net financial assets
Total revenue
Total expenditure
of which: Interest
Corporations (% of GDP)
Net lending (+) or net borrowing (-)
Net financial assets non-financial corporations
Net financial assets financial corporations
Gross capital formation
Gross operating surplus
Households and NPISH (% of GDP)
Net lending (+) or net borrowing (-)
Net financial assets
Gross wages and salaries
Net property income
Current transfers received
Gross saving
Rest of the world (% of GDP)
Net lending (+) or net borrowing (-)
Net financial assets
Net exports of goods and services
Net primary income from the rest of the world
Net capital transactions
Tradable sector
Non-tradable sector
of which: Building and construction sector
Real effective exchange rate (index, 2000=100)
Terms of trade in goods and services (index, 2000=100)
Market performance of exports (index, 2000=100)
Notes:
1
2
2000-
2004
1,5
0,5
2,1
1,9
4,9
19,6
23,1
1,3
48,8
-18,9
55,5
54,3
3,0
2,8
-61,6
-6,1
13,5
20,6
-1,1
73,2
49,6
1,2
21,3
4,1
2,7
13,9
5,9
-1,0
0,0
40,2
45,5
4,5
107,2
101,4
100,4
2005-
2008
1,7
2,3
2,2
2,5
4,0
21,0
25,2
4,6
32,7
-0,6
56,2
51,6
1,6
2,4
-84,9
-12,4
14,0
20,5
-4,0
95,6
49,2
1,5
20,7
2,3
2,9
3,0
3,4
1,5
0,1
38,6
46,2
4,8
119,1
105,5
95,2
2009
-5,8
-5,0
1,1
-6,7
6,0
18,6
20,9
-2,7
40,6
4,5
55,2
57,8
1,8
7,0
-89,3
0,3
10,2
18,0
-1,0
88,8
52,8
0,0
22,8
4,3
3,3
-2,9
3,8
1,6
0,0
34,7
51,3
4,6
130,6
106,6
97,9
2010
1,3
-4,0
2,2
1,3
7,5
17,2
22,7
-2,5
42,9
1,7
55,1
57,6
1,7
8,8
-94,6
1,2
10,0
21,0
-0,5
102,1
50,0
1,7
23,1
4,2
5,6
-8,6
5,3
2,3
0,0
36,6
49,5
4,0
125,1
110,0
91,2
2011
1,0
-3,1
2,7
-0,1
7,6
17,2
24,0
-1,8
46,5
n.a
56,0
57,8
1,8
9,8
n.a
n.a
10,5
20,8
-1,2
n.a
49,6
1,3
23,7
3,6
6,7
n.a
5,3
3,2
0,2
36,6
49,3
4,1
123,4
107,7
93,1
2012
1,1
-2,3
2,6
1,9
7,7
17,5
23,0
-4,1
40,9
n.a
54,5
58,6
1,5
9,4
n.a
n.a
10,5
21,6
-0,3
n.a
48,9
0,7
24,0
3,7
4,9
n.a
4,6
2,4
-0,3
n.a
n.a
n.a
120,0
107,7
94,3
2013
1,4
-1,4
1,5
1,5
7,6
17,8
23,0
-2,0
42,1
n.a
54,7
56,6
1,5
8,4
n.a
n.a
11,2
21,9
-1,6
n.a
48,5
0,7
24,0
3,3
4,7
n.a
4,5
2,2
-0,2
n.a
n.a
n.a
119,0
107,8
94,8
2,8
0,5
1,9
2,9
5,7
19,4
21,0
-0,9
65,4
-32,5
56,5
57,3
5,0
3,6
-60,3
-2,9
13,5
20,1
-1,8
73,3
49,5
1,6
22,0
3,2
0,9
22,9
4,0
-1,1
0,1
40,8
44,8
4,3
106,3
98,7
100,0
The output gap constitutes the gap between actual and potential gross domestic product at 2000 market prices.
The indicator for domestic demand includes stocks.
3
Unemployed persons are all persons who were not employed, had actively sought work and were ready to begin working immediately or within two
weeks. The labour force is the total number of people employed and unemployed. The unemployment rate covers the age group 15-74.
Source :
Commission services' spring 2012 forecast
33
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1165057_0034.png
Tabel II. Sammenligning af makroøkonomisk udvikling og prognoser
2011
COM
CP
1,0
1,0
-0,5
-0,5
0,4
0,4
6,8
6,8
5,2
5,2
-0,5
0,4
1,1
-3,1
-0,5
7,6
1,5
2,7
0,8
1,7
6,7
-0,5
0,4
1,1
-3,3
-0,4
7,7
1,4
2,7
0,8
1,6
6,5
2012
COM
CP
1,1
1,2
1,4
0,8
4,6
3,9
3,2
1,9
5,0
2,5
1,8
0,0
-0,7
-2,3
0,1
7,7
1,0
2,6
2,0
1,7
4,9
1,4
0,0
-0,2
-2,6
-0,1
7,6
1,3
2,6
1,9
2,1
5,3
2013
COM
CP
1,4
1,5
1,6
2,0
3,2
2,0
4,9
3,3
5,4
3,4
1,4
0,0
0,0
-1,4
0,3
7,6
1,1
1,5
1,5
1,6
4,7
1,4
0,0
0,1
-1,9
0,1
7,4
1,4
1,5
1,5
2,1
5,0
2014
CP
1,8
2,3
4,9
5,0
6,2
2,2
0,0
-0,4
-1,2
0,7
7,0
1,1
2,0
2,0
2,2
3,9
2015
CP
2,2
2,4
4,9
5,7
6,2
2,3
0,0
0,0
-0,2
0,7
6,6
1,6
2,0
2,0
2,5
3,7
Real GDP (% change)
Private consumption (% change)
Gross fixed capital formation (% change)
Exports of goods and services (% change)
Imports of goods and services (% change)
Contributions to real GDP growth:
- Final domestic demand
- Change in inventories
- Net exports
Output gap
Employment (% change)
Unemployment rate (%)
Labour productivity (% change)
HICP inflation (%)
GDP deflator (% change)
Comp. of employees (per head, % change)
Net lending/borrowing vis-à-vis the rest of the
world (% of GDP)
Note:
1
1
In percent of potential GDP, with potential GDP growth according to the programme as recalculated by the Commission.
Source :
Commission spring 2012 forecasts (COM); Convergence programme (CP).
34
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1165057_0035.png
Tabel III. Sammensætning af budgetjusteringen
2011
(% of GDP)
Revenue
of which:
- Taxes on production and imports
- Current taxes on income, wealth, etc.
- Social contributions
- Other (residual)
Expenditure
of which:
- Primary expenditure
of which:
Compensation of employees
Intermediate consumption
Social payments
Subsidies
Gross fixed capital formation
Other (residual)
- Interest expenditure
General government balance (GGB)
Primary balance
One-off and other temporary measures
GGB excl. one-offs
Output gap
2
2
2012
COM
54,5
17,0
29,0
1,9
6,6
58,6
57,1
18,3
10,0
19,2
2,7
2,4
4,6
1,5
-4,1
-2,6
-0,9
-3,2
-2,3
-2,6
-1,7
-1,8
-0,1
-2,1
1,52
0,86
-0,02
0,36
n.a.
CP
53,4
17,2
29,3
1,0
6,0
57,4
55,9
18,4
10,0
19,3
2,7
2,4
3,1
1,5
-4,0
-2,4
-1,4
-2,6
-2,6
-2,3
-0,9
-1,1
0,6
-1,3
2,00
0,86
-0,02
0,62
n.a.
2013
COM
54,7
17,2
29,4
1,7
6,4
56,6
55,2
18,1
9,7
19,1
2,6
1,9
3,7
1,5
-2,0
-0,5
0,0
-2,0
-1,4
-1,0
-1,0
0,6
0,4
0,6
-2,03
0,86
-0,02
-1,13
-0,38
CP
53,6
17,4
29,6
0,9
5,8
55,4
53,9
18,2
9,9
19,2
2,6
1,9
2,0
1,5
-1,8
-0,3
-0,3
-1,5
-1,9
-0,6
-0,3
0,6
1,2
0,6
-2,44
0,86
-0,02
-1,33
-0,36
2014
CP
52,6
17,3
29,0
0,8
5,6
54,5
53,0
18,0
9,8
19,0
2,4
1,9
2,0
1,6
-1,9
-0,3
-0,4
-1,5
-1,2
-1,1
-0,7
-0,4
0,8
-0,4
0,37
0,86
-0,02
0,21
-0,56
2015
CP
52,1
17,3
28,6
0,8
5,4
53,7
52,1
17,7
9,7
18,7
2,3
1,9
1,8
1,7
-1,7
0,0
-0,5
-1,2
-0,2
-1,5
-1,0
-0,3
0,6
-0,2
0,53
0,86
-0,02
0,29
0,25
Change:
2011-2015
CP
-3,9
0,4
-1,4
-1,2
-1,8
-4,1
-4,0
-0,9
-0,2
0,0
-0,3
-0,3
-2,4
-0,1
0,2
0,1
-0,5
0,7
2,9
-1,7
-1,2
-1,3
COM
56,0
16,9
29,9
2,0
7,2
57,8
56,1
18,5
9,9
18,7
2,6
2,1
4,2
1,8
-1,8
-0,1
0,0
-1,8
-3,1
0,2
0,2
1,9
Cyclically-adjusted balance
3
Structural balance
Change in structural balance
Structural primary balance
Change in structural primary balance
Expenditure benchmark
Public expenditure growth (real)
Reference rate
5,6
5,7
4
3
-
-
-
-
-
Lower reference rate
Deviation in % GDP
against applicable reference rate
Two-year average deviation in % GDP
against applicable reference rate
Notes:
1
2
On a no-policy-change basis.
Output gap (in % of potential GDP) and cyclically-adjusted balance according to the programme as recalculated by Commission services on
the basis of the information in the programme.
Structural (primary) balance = cyclically-adjusted (primary) balance excluding one-off and other temporary measures.
3
4
M odified expenditure aggregate used for the expenditure benchmark, growth rates net of non-discretionary changes in unemployment benefit
and of discretionary measures.
The reference rates applicable to 2014 onwards will be available from mid-2012. For illustrative purposes, the current reference rates have
also been applied to the years 2014 onwards.
The (standard) reference rate applies starting in the year following which the country has reached its M TO.
The lower reference rate applies as long as the country is adjusting towards its M TO, including the year in which it reaches the M TO.
5
6
7
Source :
Convergence programme (CP); Commission services’ spring 2012 forecasts (COM); Commission services’ calculations.
35
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1165057_0036.png
Tabel IV. Gældsdynamik
(% of GDP)
Gross debt ratio
Change in the ratio
Contributions
2
:
1. Primary balance
2. 'S nowball' effect
Of which:
Interest expenditure
Growth effect
Inflation effect
3. S tock-flow adjustment
Of which:
Cash/accruals diff.
Accum. financial assets
Privatisation
Val. & residual effects
Notes:
1
2
1
Average
2006-10
35,3
1,0
-3,2
0,7
1,6
0,0
-0,9
3,5
2011
46,5
3,6
0,1
1,0
1,8
-0,4
-0,3
2,5
2012
COM
CP
40,9
-5,6
2,6
0,1
1,5
-0,5
-0,9
-8,2
40,5
-6,0
2,4
0,2
1,5
-0,5
-0,8
-8,6
2013
COM
CP
42,1
1,1
0,5
0,3
1,5
-0,6
-0,6
0,3
41,4
0,9
0,3
0,4
1,5
-0,6
-0,6
0,3
2014
CP
41,2
-0,2
0,3
0,0
1,6
-0,7
-0,8
-0,6
2015
CP
42,1
0,9
0,0
0,0
1,7
-0,9
-0,8
0,9
End of period.
The snowball effect captures the impact of interest expenditure on accumulated debt, as well as the impact of real GDP
growth and inflation on the debt ratio (through the denominator). The stock-flow adjustment includes differences in cash
and accrual accounting, the accumulation of financial assets, and valuation and other residual effects.
Source :
Convergence programme (CP); Commission services’ spring 2012 forecasts (COM); Commission services’ calculations.
36
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1165057_0037.png
Tabel V. Langfristede holdbarhedsindikatorer
DK
No-policy
change
scenario
S2
of which:
Initial budgetary position (IBP)
Long-term change in the primary balance (LTC)
of which:
pensions
health care and long-term care
other
S1 (required adjustment)*
Debt, % of GDP (2011)
Age-related expenditure, % of GDP (2011)
3,3
0,5
2,9
-0,2
3,2
-0,2
-0,6
46,5
30,7
Convergence No-policy
programme
change
scenario
scenario
3,4
0,7
2,6
-0,3
3,1
-0,2
-1,2
2,9
0,7
2,3
1,1
1,5
-0,3
2,2
82,8
25,8
EU27
SCP
scenario
0,7
-1,6
2,4
1,2
1,5
-0,3
-0,1
Source
: Commission, 2012 stability and convergence programmes.
Note: The ‘no policy change’ scenario depicts the sustainability gap under the assumption that the budgetary position evolves
according to the spring 2012 forecast until 2013. The ‘stability programme’ scenario depicts the sustainability gap under the
assumption that the budgetary plans in the programme are fully implemented
* The required adjustment of the primary balance until 2020 to reach a public debt of 60% of GDP by 2030.
Tabel VI. Beskatning
2001
Total tax revenues
(incl. actual compulsory social contributions, % of GDP)
Decomposition by economic function
(% of GDP)
Consumption
of which:
- VAT
- excise duties on tobacco and alcohol
- energy
- other (residual)
Labour employed
Labour non-employed
Capital and business income
Stocks of capital/wealth
p.m.
Environmental taxes
3
2
1
2005
50,8
16,2
10,1
0,7
2,3
3,1
20,0
4,8
7,3
2,8
4,9
62,7
2007
48,9
16,1
10,4
0,6
2,1
3,0
20,3
4,7
5,2
2,7
4,6
65,0
2008
47,8
15,4
10,1
0,6
2,1
2,6
20,6
4,8
4,2
2,9
4,2
62,4
2009
47,7
15,1
10,1
0,6
2,2
2,2
20,7
6,3
2,9
2,9
3,9
59,2
2010
47,6
15,0
9,9
0,6
2,3
2,2
19,5
5,1
5,3
2,8
4,0
58,3
48,5
15,7
9,6
0,9
2,7
2,5
22,1
4,8
3,4
2,6
4,7
60,8
VAT efficiency
Acctual VAT revenues as % of theoretical revenues at standard rate
Note:
1 Tax revenues are broken down by economic function, i.e. according to whether taxes are raised on consumption, labour or capital. See European Commission (2012), Taxation trends in the
European Union, for a more detailed explanation.
2 This category comprises taxes on energy, transport and pollution and resources included in taxes on consumption and capital.
3 The VAT efficency is measured via the VAT revenue ratio. The VAT revenue ratio is defined as the ratio between the actual VAT revenue collected and the revenue that would theoretically be
raised if VAT was applied at the standard rate to all final consumption. A low ratio can indicate a reduction of the tax base due to large exemptions or the application of reduced rates to a wide range
of goods and services ('policy gap') or a failure to collect all tax due to e.g. fraud ('collection gap'). See European Commission (2011), Tax reforms in EU Member States, European Economy 5/2011,
for a more detailed explanation.
Source: Commission services
37
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1165057_0038.png
Tabel VII. Finansmarkedsindikatorer
2007
Total assets of the banking sector (% of GDP)
Share of assets of the five largest banks (% of total assets)
Foreign ownership of banking system (% of total assets)
Financial soundness indicators:
- non-performing loans (% of total loans)
1)
- capital adequacy ratio (%)
1), 2)
1), 3)
- return on equity (%)
Bank loans to the private sector (y-o-y % change)
Lending for house purchase (y-o-y % change)
Loan to deposit ratio
CB liquidity as % of liabilities
Banks' exposure to countries beneficiary of official financial assistance (% of GDP)
4)
Private debt (% of GDP)
5)
Gross external debt (% of GDP)
- Public
- Private
Long term interest rates spread versus Bund (basis points)*
Credit default swap spreads for sovereign securities (5-year)*
Notes:
1)
2)
3)
4)
5)
2008
463,8
66,0
17,6
1,2
12,4
7,0
11,1
5,7
307,8
5,5
8,7
218,4
14,6
44,0
30,2
116,3
2009
493,1
64,0
19,9
3,3
16,1
-3,2
-1,9
5,2
304,3
1,9
6,5
226,3
15,5
45,5
36,5
58,1
2010
479,7
64,4
…
4,1
16,0
0,0
1,3
2,6
305,4
0,6
5,7
218,3
15,9
46,4
18,4
29,0
2011
474,8
…
…
3,5
17,0
-0,2
-1,4
1,8
306,3
0,0
4,5
…
21,4
38,9
12,2
64,0
426,8
64,2
19,5
0,6
10,6
16,1
13,5
9,9
300,2
3,6
7,1
204,3
10,9
38,1
7,0
…
Latest avaiable September 2011.
The capital adequacy ratio is defined as total capital devided by risk weigthed assets.
Net income to equity ratio. Tier 1 capital.
Covered countries are IE, EL, PT, RO, LV and HU.
Latest data 2011Q3.
* Measured in basis points.
Source :
Bank for International Settlements and Eurostat (exposure to macro-financially vulnerable countries), IMF (financial soundness indicators),
Commission services (long-term interest rates), World Bank (gross external debt) and ECB (all other indicators).
Tabel VIII. Arbejdsmarkedsindikatorer og sociale indikatorer
38
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1165057_0039.png
Tabel VIII. Arbejdsmarkedsindikatorer og sociale indikatorer - fortsat
Expenditure on social protection
benefits (% of GDP)
Sickness/Health care
Invalidity
Old age and survivors
Family/Children
Unemployment
Housing and Social exclusion n.e.c.
Total
of which: Means tested benefits
2005
6,09
4,24
11,03
3,80
2,52
0,71
30,2
0,90
2006
16,7
14,5
18,3
11,7
9688
3,1
2006
6,14
4,24
10,77
3,74
2,05
0,66
29,2
0,85
2007
16,8
14,2
18,3
11,7
10121
3,3
2007
6,44
4,20
10,67
3,67
1,58
0,69
28,8
0,89
2008
16,3
12,7
18,6
11,8
10561
2,0
2008
6,72
4,38
11,07
3,80
1,40
0,71
29,6
0,92
2009
17,6
14,0
20,6
13,1
10750
2,3
2009
7,57
4,91
12,08
4,20
2,15
0,75
33,4
1,00
2010
18,3
15,1
18,4
13,3
10713
2,7
Social inclusion indicators
Risk-of-poverty or exclusion (% of total
population)
Risk-of-poverty or exclusion of children (% of
people aged 0-17)
Risk-of-poverty or exclusion of elderly (% of
people aged 65+)
At-risk-of-poverty rate (% of total population)
Value of relative poverty threshold (single
household per year) - in PPS
Severe material deprivation (% of total
population)
Share of people living in low work intensity
households (% of people aged 0-59 not
student)
In-work at-risk-of poverty rate (% of persons
employed)
Notes:
1
1
2
3
4
9,3
4,5
9,9
4,2
8,3
5,1
8,5
5,9
10,3
6,6
People at risk of poverty or social exclusion (AROPE): individuals who are at risk of poverty (AROP)
and/or suffering from severe material deprivation (SM D) and/or living in households with zero or very low
work intensity (LWI).
At-risk-of poverty rate: share of people with an equivalised disposable income below 60% of the national
equivalised median income.
3
2
Share of people who experience at least 4 out of 9 deprivations: people cannot afford to i) pay their rent or
utility bills, ii) keep their home adequately warm, iii) face unexpected expenses, iv) eat meat, fish, or a protein
equivalent every second day, v) enjoy a week of holiday away from home once a year, vi) have a car, vii) have
a washing machine, viii) have a colour TV, or ix) have a telephone.
People living in households with very low work intensity: share of people aged 0-59 living in households
where the adults work less than 20% of their total work-time potential during the previous 12 months.
Sources:
For expenditure on social protection benefits ESSPROS; for social inclusion EU-SILC.
4
39
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1165057_0040.png
Tabel IX: Resultat- og politikindikatorer for produktmarkedet
Performance indicators
Labour productivity total economy (annual growth in
%)
Labour productivity in manufacturing (annual
growth in %)
Labour productivity in electricity, gas, water (annual
growth in %)
Labour productivity in the construction sector
(annual growth in %)
Patent intensity in manufacturing
2
(patents of the
EPO divided by gross value added of the sector)
1
1
1
1
2002-
2006
1,5
3,2
-1,6
0,1
4,3
2002-
2006
n.a.
n.a.
2,5
40,0
8,3
2005
2007
-1,2
0,8
-3,4
-6,5
n.a.
2007
380
6
2,6
42,5
7,8
2006
n.a.
n.a.
1,2
2008
-2,9
2,4
1,9
-7,0
n.a.
2008
380
6
2,9
45,4
7,8
2008
1,1
2,9
1.2*
2009
-2,3
-2,7
-10,0
-3,8
n.a.
2009
380
6
3,1
48,1
n.a.
2009
n.a.
n.a.
n.a.
2010
3,9
10,3
n.a.
-2,7
n.a.
2010
410
6
3,1
47,0
n.a.
2010
n.a.
n.a.
n.a.
2011
1,6
n.a.
n.a.
n.a.
n.a.
2011
410
6
n.a.
n.a.
n.a.
2011
n.a.
n.a.
n.a.
Policy indicators
Enforcing contracts (days)
Time to start a business
3
(days)
R&D expenditure (% of GDP)
Tertiary educational attainment
(% of 30-34 years old population)
Total public expenditure on education
(% of GDP)
Product market regulation , Overall
(Index; 0=not regulated; 6=most regulated)
Product market regulation , Retail
(Index; 0=not regulated; 6=most regulated)
Product market regulation , Network Industries
(Index; 0=not regulated; 6=most regulated)
Notes:
1
2
4
5
4
4
3
n.a.
n.a.
1,2
Labour productivity is defined as gross value added (in constant prices) divided by the number of persons employed.
Patent data refer to applications designated to the European Patent Office (EPO). They are counted according to the year in
which they were filed at the EPO. They are broken down according to the inventor's place of residence, using fractional counting
if multiple inventors or IPC classes are provided to avoid double counting.
The methodologies, including the assumptions, of this indicator is presented in detail at the website
http://www.doingbusiness.org/methodology.
The methodologies of the Product market regulation indicators are presented in detail at the website
http://www.oecd.org/document/1/0,3746,en_2649_34323_2367297_1_1_1_1,00.html.
The latest available product market
regulation indicators refer to 2003 and 2008, except for Network Industries.
5
3
4
Aggregate ETCR.
*figure for 2007.
Source :
Commission services, World Bank Doing Business (for enforcing contracts and time to start a business) and OECD (for the
product market regulation indicators).
40
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1165057_0041.png
Tabel X. Indikatorer for grøn vækst
Denmark
2001-
2005
2006
2007
2008
2009
2010
Green Growth performance
Macroeconomic
Energy intensity
Carbon intensity
Resource intensity (reciprocal of resource productivity)
Waste intensity
Energy balance of trade
Energy weight in HICP
Difference between change energy price and inflation
Environmental taxes over labour taxes
Environmental taxes over total taxes
kgoe / €
kg / €
kg / €
kg / €
% GDP
%
%
ratio
ratio
kgoe / €
% GDP
€ / kWh
% GDP
% GDP
ratio
%
kgoe / €
kg / €
%
%
HHI
HHI
%
0,11
0,39
0,76
n.a.
1,0%
11
1,08
21,3%
11,2%
0,09
10,5
0,06
n.a.
n.a.
94,5%
n.a.
0,37
0,94
-1,3%
-40,1%
n.a.
0,30
12,0%
0,11
0,37
0,84
0,08
2,1%
11
3,3
25,1%
12,4%
0,08
7,4
0,07
0,02%
0,02%
95,0%
47,8%
0,38
0,97
-1,6%
-35,9%
1,00
0,29
13,7%
0,11
0,34
0,81
0,08
1,9%
11
-1,6
23,5%
12,0%
0,07
6,9
0,06
0,03%
0,02%
95,0%
43,9%
0,37
0,95
0,4%
-24,7%
0,94
0,28
15,6%
0,10
0,33
0,77
0,08
1,7%
11
4,1
22,4%
11,9%
0,07
7,2
0,08
0,03%
0,02%
95,9%
41,7%
0,37
0,94
1,3%
-21,7%
0,99
0,28
16,0%
0,11
0,34
0,67
n.a.
1,1%
10
-3,8
17,7%
10,0%
0,07
6,5
0,07
0,04%
0,03%
96,1%
41,7%
0,43
1,10
n.a.
-18,8%
0,76
0,27
16,7%
0,10
n.a.
n.a.
n.a.
1,1%
11
5,1
n.a.
n.a.
n.a.
n.a.
0,08
n.a.
n.a.
n.a.
n.a.
n.a.
n.a.
n.a.
n.a.
n.a.
n.a.
n.a.
Sectoral
Industry energy intensity
Share of energy-intensive industries in the economy
Electricity prices for medium-sized industrial users
Public R&D for energy
Public R&D for the environment
Recycling rate of municipal waste
Share of GHG emissions covered by ETS
Transport energy intensity
Transport carbon intensity
Change in the ratio of passenger transport and GDP
Security of energy supply
Energy import dependency
Diversification of oil import sources
Diversification of energy mix
Share of renewable energy in energy mix
Country-specific notes:
The year 2011 is not included in the table due to lack of data.
General explanation of the table items:
Source: Eurostat unless indicated otherwise; ECFIN explanations given below
All macro intensity indicators are expressed as a ratio of a physical quantity to GDP (in 2000 prices)
Energy intensity: gross inland energy consumption (in kgoe) divided by GDP (in EUR)
Carbon intensity: Greenhouse gas emissions (in kg CO2 equivalents) divided by GDP (in EUR)
Resource intensity: Domestic M aterial Consumption (in kg) divided by GDP (in EUR)
Waste intensity: waste (in kg) divided by GDP (in EUR)
Energy balance of trade: the balance of energy exports and imports, expressed as % of GDP
Energy weight in HICP: the share of the "energy" items in the consumption basket used in the construction of the HICP
Difference between energy price change and inflation: energy component of HICP, and total HICP inflation (annual %-change)
Environmental taxes over labour or total taxes: from DG TAXUD's database "Taxation trends in the European Union"
Industry energy intensity: final energy consumption of industry (in kgoe) divided by gross value added of industry (in EUR)
Share of energy-intensive industries in the economy: share of gross value added of the energy-intensive industries in GDP
Recycling rate of municipal waste: ratio of municipal waste recycled over total municipal waste
Public R&D for energy or for the environment: government spending on R&D (GBAORD) for these categories as % of GDP
Share of GHG emissions covered by ETS: based on greenhouse gas emissions as reported by M ember States to EEA (excl LULUCF)
Transport energy intensity: final energy consumption of transport (in kgoe) divided by gross value added of industry (in EUR)
Transport carbon intensity: greenhouse gas emissions in transport divided by gross value added of the transport sector
Passenger transport growth : measured in %-change in passenger kilometres
Energy import dependency: net energy imports divided by gross inland energy consumption incl. of international bunkers
Diversification of oil import sources: Herfindahl index (HHI), calculated as the sum of the squared market shares of countries of origin
Diversification of the energy mix: Herfindahl Index over natural gas, total petrol products, nuclear heat, renewable energies and solid fuels
Share of renewable energy in energy mix: percentage-share in gross inland energy consumption, expressed in tonne oil equivalents
41