Skatteudvalget 2010-11 (1. samling)
KOM (2011) 0241 Bilag 1
Offentligt
Udenrigsministeriet, 9. juni 2011
GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG
Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om anvendelse af et arrangement
med generelle toldpræferencer
KOM (2011) 241 endelig
1. Resumé
Kommissionen har ved KOM(2011) 241 af 10. maj 2011 fremlagt forslag til forordning om anvendelse af et
arrangement med generelle toldpræferencer (GSP). Den foreslåede GSP-forordning har til formål at revidere,
tilpasse og ajourføre den nuværende GSP-ordning for bedre at afspejle det aktuelle globale økonomiske landskab
og handelsmønster. Forordningen forventes senest at træde i kraft den 1. januar 2014. Forslaget har ingen kon-
sekvenser for dansk ret.
2. Baggrund
Kommissionen har ved
KOM(2011) 241 af 10.
maj 2011 fremsendt forslag til Europa-
Parlamentets og Rådets forordning om anvendelse af et arrangement med generelle toldpræfe-
rencer. Forslaget er oversendt til Rådet den 13. maj 2011 i dansk sprogversion. Forslaget er
fremsat med hjemmel i TEUF artikel 207 og skal behandles efter den almindelige lovgivnings-
procedure i TEUF artikel 294. Rådet træffer afgørelse med kvalificeret flertal.
3. Formål og indhold
EU har siden 1971 indrømmet handelspræferencer til udviklingslande inden for rammerne af
arrangementet med generelle toldpræferencer (GSP), hvorunder EU tilbyder udviklingslande
særligt gunstige markedsadgangsvilkår ved toldnedsættelser for industrivarer og landbrugspro-
dukter, som ikke udstrækkes til de øvrige WTO-medlemslande. GSP-ordningens overordnede
formål er at fremme en bæredygtig udvikling i udviklingslandene.
Den foreslåede GSP-forordning har til formål at revidere, tilpasse og ajourføre den nuværende
GSP-ordning for bedre at afspejle det aktuelle globale økonomiske landskab og handelsmøn-
ster. Forordningen forventes senest at træde i kraft den 1. januar 2014.
Den nuværende GSP-forordning (732/2008) indeholder tre separate ordninger:
1) En generel ordning, der gælder for alle begunstigede lande og territorier, i alt 176 (Gene-
relle GSP).
2) En særlig ansporende ordning for bæredygtig udvikling og god regeringsførelse (GSP+),
hvor supplerende toldpræferencer indrømmes til de udviklingslande, som på grund af
manglende diversificering og utilstrækkelig integration i det internationale handelssystem
er sårbare, og som samtidigt påtager sig et særligt ansvar i forbindelse med ratificering og
effektiv gennemførelse af 27 centrale internationale konventioner om menneskeret-
tigheder og arbejdstagerrettigheder, miljøbeskyttelse og god regeringsførelse. På nuvæ-
rende tidspunkt er 15 lande omfattet af GSP+.
1
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
3) ”Everything but Arms”-ordningen (EBA), som giver de mindst udviklede lande (LDC)
told- og kvotefri adgang til EU for al eksport med undtagelse af våben og ammunition.
På nuværende tidspunkt 49 lande.
I forordningsudkastet bevares de tre separate ordninger, og der ændres ikke ved antallet af told-
linjer, som er omfattet af ordningerne. Det nuværende niveau for toldpræferencer forbliver og-
så uændret.
Derimod rettes toldpræferencerne mod et færre antal lande. Dette sker først og fremmest ved
at ændre på GSP-berettigelseskriterierne således, at lande, der i tre på hinanden følgende år er
klassificeret af Verdensbanken som højindkomstlande eller højere middelindkomstlande, bliver
udelukket fra GSP-ordningen. Ligeledes udelukkes lande, som er omfattet af en præferentiel
markedsadgangsordning med mindst samme toldpræferencer samt oversøiske lande og territo-
rier, der er associeret med EU. Baseret på nuværende data vil ændringerne medføre, at antallet
af begunstigede lande under den generelle ordning reduceres fra de nuværende 176 lande og
territorier til ca. 80. Den endelige liste over begunstigede lande vil dog først blive lagt fast et år
før, forordningen træder i kraft.
Desuden ændres den såkaldte ”gradueringsmekanisme”, som identificerer konkurrerende im-
port og suspenderer uberettigede præferencer. I den nuværende GSP-forordning får et land
således frataget sine præferencer (”gradueres ud”) under den generelle GSP-ordning og GSP+,
hvis EU’s import fra det pågældende land inden for en given varesektion overstiger 15 pct.
(12,5 pct. for tekstiler) af værdien af EU’s samlede import af samme varesektion fra alle GSP-
lande over en treårig periode. I forordningsforslaget ændres tærskelværdierne til 17,5 pct. (14,5
pct. for tekstiler). Samtidig øges antallet af varesektioner fra 21 til 32 med henblik på at gøre
gradueringsmekanismen mere fokuseret. Som noget nyt vil GSP+ lande ikke længere være om-
fattet af graduering.
I GSP+ ordningen ændres tærskelværdien i det såkaldte ’økonomiske sårbarhedskriterium’ fra
én til to pct. således, at flere lande får mulighed for at kvalificere sig til ordningen. Ændringen
vil betyde, at lande hvis eksport til EU udgør mindre end 2 pct. af EU’s samlede GSP import
vil få mulighed for at kvalificere sig til GSP+ ordningen. Baseret på nuværende data vil det dre-
je sig om Pakistan og Filippinerne. Desuden foreslår Kommissionen en forstærket monitorering
og evaluering af gennemførelsen af de 27 internationale konventioner om menneskerettigheder
og arbejdstagerrettigheder, miljøbeskyttelse og god regeringsførelse. Ifølge forslaget vil et land
desuden kunne få midlertidigt frataget sine toldpræferencer, hvis landet ikke overholder sine
bindende tilsagn om at opretholde ratificeringen og den effektive gennemførelse af konventio-
nerne eller overholder rapporteringskravene i konventionerne. Det samme vil være konsekven-
sen, hvis det begunstigede land ikke er samarbejdsvilligt i forbindelse med overvågningsproce-
durerne i forordningsforslaget.
I forslaget ændres beslutningsprocedurerne således, at de afspejler den nye institutionelle balan-
ce mellem Rådet, Europa-Parlamentet og Kommissionen, navnlig for så vidt angår anvendelsen
af gennemførelsesretsakter og delegerede retsakter. Forslaget lægger bl.a. op til, at en beslutning
om midlertidig tilbagetrækning af et lands GSP+ præferencer skal ske via delegerede retsakter,
2
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
som kan
træde i kraft, med mindre Europa-Parlamentet eller Rådet gør indsigelse inden for en gi-
ven frist.
Dette er en ændring i forhold til den nuværende GSP-forordning, hvor Rådet træffer
beslutning med kvalificeret flertal om midlertidig tilbagetrækning af et lands GSP+ præferencer.
Endelig foreslås det at gøre forordningen permanent i stedet for den nuværende praksis, hvor
forordningen skal genforhandles hvert tredje år. Kommissionen vil i stedet skulle udarbejde en
rapport efter fem år, som eventuelt vil kunne suppleres med ændringsforslag.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal i henhold til TEUF art. 207, stk. 2 høres. Der foreligger endnu ikke en
udtalelse.
5. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.
6. Gældende dansk ret
Ikke relevant.
7. Konsekvenser
En vedtagelse af forslaget har ingen lovgivningsmæssige konsekvenser
Forslaget indebærer ikke omkostninger for EU's budget. Forordningens anvendelse vurderes
imidlertid, at medføre et tab af toldindtægter, som årligt anslås til EUR 1,87 mia.
Forslaget medfører ingen nævneværdige administrative konsekvenser for erhvervslivet.
En vedtagelse af forslaget skønnes ikke at berøre beskyttelsesniveauet i Danmark.
8. Høring
Forslaget har været sendt i høring hos interesse- og erhvervsorganisationer. Høringen har med-
ført følgende bemærkninger:
Landbrug & Fødevarer (L&F) hilser Kommissionens forslag velkommen og finder det fornuf-
tigt at justere GSP-reglerne, så de afspejler den aktuelle globale økonomiske situation og han-
delsmønstre og primært kommer de fattigste lande til gode. L&F støtter indførelsen af større
krav til GSP+ landene om overholdelse af internationale konventioner vedr. menneskerettighe-
der, arbejdstagerrettigheder, miljøbeskyttelse og god regeringsførelse. L&F påpeger, at forslaget
ikke omfatter sundheds- og plantemæssige krav for markedsadgang til EU, og at der er behov
for en fælles europæisk standardisering af kvalitetsdokumenter og certificering af produkter i
relation til handel med udviklingslande.
DI anser GSP-ordningen som et af de vigtigste handelspolitiske instrumenter, der kan være
med til at styrke udviklingslandene. DI støtter EU Kommissionens forslag om at fokusere han-
delsfordelene på de lande der har størst behov. DI er tilfreds med, at EBA-ordningen er uæn-
3
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
dret. DI mener, det er positivt, at ordningen ikke længere er tidsbegrænset, da det vil gøre ord-
ningen til en mere stabil ramme for erhvervslivet og de begunstigede lande.
Dansk Erhverv (DE) mener, at der er et behov for at revidere GSP-ordningen, således at den
tilgodeser udviklingslandenes interesser bedst muligt. DE finder desuden, at hvis de konkurren-
cedygtige mellemindkomstlande udelukkes fra ordningen, bør toldpræferencerne for de tilbage-
værende lande samtidig øges mest muligt. DE støtter ændringerne gradueringsmekanismen,
men er imod at der gives en særlig beskyttelse til den europæiske tekstilindustri. DE støtter æn-
dringerne af GSP+. Endelig skal det sikres, at virksomhederne kender ordningen, at den er
økonomisk attraktiv og let at administrere.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der er ikke kendskab til andre landes holdninger til forslaget.
10. Regeringens foreløbige generelle holdning
GSP-ordningen er et af EU's vigtigste handelsinstrumenter til at bistå udviklingslandene med at
blive integreret i den internationale handel og derigennem bidrage til at skabe vækst, beskæfti-
gelse og fattigdomsreduktion i landene. Udviklingshensynet bør derfor stå centralt i forbindelse
med forhandlingerne af Kommissionens forordningsforslag.
Regeringen støtter generelt, at GSP-præferencerne rettes mod de lande, der har det største be-
hov, men samtidigt bør ordningen gøres mere fordelagtig for de tilbageværende lande.
GSP-forordningen bør desuden bygge på øget gennemsigtighed og forudsigelighed til fordel for
erhvervslivet i både udviklingslande og EU med henblik på at fremme ordningens udnyttelse
mest muligt.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.
4