PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Retsudvalget 2010-11 (1. samling)
KOM (2011) 0275 Bilag 1
Offentligt

Civil- og Politiafdelingen

Dato:

Kontor:

21. juli 2011

Det Internationale

Kontor

Sagsbeh: Mette Johansen

Sagsnr.: 2011-304-0022

Dok.:

193481

GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT

om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om minimums-

standarder for ofre for kriminalitet med hensyn til rettigheder, støtte

og beskyttelse

KOM(2011)275

Resumé

Forslaget til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om minimumsstan-

darder for ofre for kriminalitet med hensyn til rettigheder, støtte og beskyt-

telse har til formål at etablere fælles minimumsregler med henblik på at

skabe øget tillid til medlemsstaternes strafferetssystemer og dermed føre til

et mere effektivt retligt samarbejde. Endvidere tager forslaget sigte på at

fremme respekten for grundlæggende rettigheder og nedbringe hindrin-

gerne for borgernes frie bevægelighed. Forslaget vurderes ikke at være i

strid med nærhedsprincippet. Da forslaget er omfattet af det retlige forbe-

hold, har det hverken lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekven-

ser. Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige med-

lemsstaters holdninger til forslaget. Danmark er positiv over for forslaget.

Baggrund

Det fremgår af det flerårlige arbejdsprogram inden for retlige og indre an-

liggender (Stockholm-programmet), som medlemsstaterne vedtog i de-

cember 2009, at rettighederne for ofre for forbrydelser i straffesager skal

styrkes.

Baggrunden herfor er, at EU har skabt et område, hvor borgerne har mu-

lighed for frit at bevæge sig over medlemsstaternes grænser og for at bo-

sætte sig, uddanne sig eller arbejde i en medlemsstat efter eget ønske.

Denne frihed til fri bevægelighed har imidlertid bl.a. haft den konsekvens,

at flere borgere bliver involveret i straffesager i en anden medlemsstat end

deres egen.

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

Telefon 7226 8400

Telefax 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Forslaget til direktiv om minimumsstandarder for ofre for kriminalitet med

hensyn til rettigheder, støtte og beskyttelse er en del af den offerpakke,

som Kommissionen fremsatte den 18. maj 2011. Ud over direktivforslaget

indeholder offerpakken et forslag til en forordning om gensidig anerken-

delser af beskyttelsesforanstaltninger i civile sager.

Forslaget til direktiv har til formål at ændre og udvide bestemmelserne i

Rådets rammeafgørelse af 15. marts 2001 (2001/220/RIA) om ofres stil-

ling i forbindelse med straffesager.

Det danske retsforbehold

Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF, tredje del, afsnit V. Forslaget

er derfor omfattet af Danmarks forbehold vedrørende retlige og indre an-

liggender. Protokollen om Danmarks stilling, der er knyttet til Lissabon-

traktaten, finder på den baggrund anvendelse.

Ifølge protokollens artikel 1 deltager Danmark ikke i Rådets vedtagelse af

foranstaltninger, der foreslås i henhold til TEUF, tredje del, afsnit V, og

ifølge artikel 2 er ingen af de foranstaltninger, der er vedtaget i henhold til

TEUF, tredje del, afsnit V, bindende for eller finder anvendelse i Danmark

(”retsforbeholdet”).

En eventuel gennemførelse af forslaget er således ikke bindende for eller

finder anvendelse i Danmark.

Indhold

Forslaget til direktiv om minimumsstandarder for ofre for kriminalitet med

hensyn til rettigheder, støtte og beskyttelse konkretiserer de forpligtelser,

der allerede følger af Rådets rammeafgørelse af 15. marts 2001

(2001/220/RIA) om ofres stilling i forbindelse med straffesager. Direktiv-

forslaget fastsætter herudover en række yderligere forpligtelser for med-

lemsstaterne i forhold til eksempelvis tolkning og oversættelse, underret-

ning mv.

Direktivforslaget er fremsat under henvisning til Traktaten om Den Euro-

pæiske Unions Funktionsmåde, særlig artikel 82, stk. 2.

2.1. Anvendelsesområde

Det fremgår af direktivforslaget, at det gælder for fysiske personer, som

har lidt skade eller er påført følelsesmæssig lidelse eller økonomisk tab,

som følge af en forbrydelse, og familiemedlemmer til en person, hvis død

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

er forvoldt ved en forbrydelse.

2.2. Ret til information og rådgivning

Ifølge forslaget skal ofre, når de kontakter en kompetent myndighed, have

oplysninger om bl.a. hvordan de kan anmelde en forbrydelse, hvilke orga-

nisationer, de kan henvende sig til for at få støtte, samt hvilken form for

støtte, de kan få. Endvidere skal ofrene have oplysninger om, hvordan de

kan opnå beskyttelse, juridisk rådgivning og erstatning, ligesom de skal

have oplysninger om eventuelle frister og om muligheden for at klage, hvis

deres rettigheder tilsidesættes.

Ofre skal endvidere have ret til information om alle afgørelser, der afslut-

ter den straffesag, som er blevet indledt efter anmeldelse fra offeret, lige-

som de skal have ret til information, der sætter dem i stand til at forstå,

hvor langt straffesagen er kommet, og information om hvor og hvornår,

retssagen finder sted. Medlemsstaterne skal desuden sikre, at et offer har

mulighed for at få meddelelse om løsladelsen af personer, der retsforfølges

eller er dømt for forbrydelser, der vedrører det pågældende offer.

Efter direktivforslaget skal ofre og deres familiemedlemmer vederlagsfrit

have adgang til hjælp i overensstemmelse med deres behov. Denne hjælp

skal bl.a. indebære rådgivning om adgang til statslige offererstatningsord-

ninger og information om offerets rolle i straffesager. Hjælpen skal endvi-

dere indebære information om eller henvisning til specialister på området,

psykologbistand og rådgivning om økonomiske og praktiske spørgsmål.

2.3. Ret til tolkebistand og oversættelse

Det fremgår af direktivforslaget, at ofre, der ikke forstår eller taler det

sprog, der anvendes under en straffesag, skal have ret til vederlagsfri tolk-

ning, når de udspørges hos de myndigheder, der forestår efterforskningen,

og hos de retlige myndigheder. Ofre skal endvidere have ret til tolkning

under alle retsmøder og forberedende retsmøder, de deltager i. Herudover

skal ofre – efter anmodning – have ret til vederlagsfri tolkning i overens-

stemmelse med deres behov og rolle under sagen.

Endvidere skal ofre, der ikke forstår det sprog, der tales under en straffe-

sag, have ret til vederlagsfri oversættelse af anmeldelsen, af afgørelser, der

afslutter sagen, og af andre oplysninger, der er af afgørende betydning for

offerets udøvelse af sine rettigheder under straffesagen.

Medlemsstaterne skal i den forbindelse sikre, at der findes en fremgangs-

måde til at afgøre, om offeret har behov for oversættelse og tolkebi-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

stand, og at ofre har ret til at prøve en afgørelse om, at der ikke er behov

for tolkning. Offeret skal endvidere have mulighed for at klage over kvali-

teten af tolkningen.

2.4. Ofres deltagelse i straffesager

Forslaget til direktiv indeholder en række bestemmelser om ofres deltagel-

se i straffesager. Det fremgår bl.a., at ofre skal have ret til at blive hørt un-

der straffesagen, og at de skal kunne tilvejebringe beviser.

Direktivforslaget indeholder herudover en bestemmelse om, at ofre skal

have ret til at få prøvet en afgørelse om ikke at rejse tiltale, og at de skal

have tilstrækkelige informationer til at beslutte, om de skal anmode om

prøvelse af en sådan afgørelse.

Ifølge forslaget skal medlemsstaterne opstille standarder, som skal sikre, at

mægling og andre former for såkaldt ”genoprettende retfærdighed” kun

anvendes, hvis det er i offerets interesse, og offeret frivilligt har samtykket

heri. Inden offeret samtykker, skal den pågældende have fuldstændige og

objektive oplysninger om processen og de mulige resultater heraf. Det er

endvidere en forudsætning, at den mistænkte, den tiltalte eller lovovertræ-

deren har påtaget sig ansvaret for sine handlinger.

Medlemsstaterne skal sikre, at ofre har adgang til retshjælp og til godtgø-

relse af udgifter i overensstemmelse med procedurerne i national ret. Med-

lemsstaterne skal endvidere sikre, at offeret har krav på at få en afgørelse

om erstatning fra lovovertræderen inden en rimelig frist, medmindre natio-

nal ret indeholder bestemmelser om, at der skal ydes erstatning på anden

vis.

For så vidt angår ofre, der har bopæl i en anden medlemsstat end den, hvor

forbrydelsen har fundet sted, skal medlemsstaterne sikre, at der træffes de

nødvendige foranstaltninger med henblik på at begrænse de vanskelighe-

der, dette måtte medføre. Det betyder bl.a., at myndighederne i den med-

lemsstat, hvor forbrydelsen har fundet sted, skal have mulighed for at op-

tage forklaring fra offeret umiddelbart efter anmeldelsen og mulighed for

at anvende video- og telefonkonferencer ved afhøring af offeret. Herud-

over skal medlemsstaterne sikre, at ofre for en forbrydelse, der er begået i

en anden medlemsstat, under visse omstændigheder kan anmelde forbry-

delsen i den medlemsstat, hvor offeret har bopæl.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

2.5. Beskyttelse af ofre

Ifølge forslaget til direktiv skal medlemsstaterne sikre, at der træffes for-

anstaltninger til at beskytte ofrene og deres familiemedlemmer mod bl.a.

gengældelse.

Det fremgår således af direktivforslaget, at medlemsstaterne gradvis ska-

ber de nødvendige betingelser for at undgå kontakt mellem ofre og tiltalte

eller mistænkte personer på steder, hvor ofrene har personlig kontakt med

offentlige myndigheder, herunder hvor straffesagen finder sted.

Medlemsstaterne skal endvidere sikre, at ofrene udspørges uden unødigt

ophold efter en anmeldelse, at antallet af udspørgninger af offeret begræn-

ses, og at offeret – efter omstændighederne – ledsages af en advokat eller

en anden støtteperson. Desuden skal det sikres, at retlige myndigheder un-

der retssagen kan træffe egnede foranstaltninger til beskyttelse af ofres og

deres familiemedlemmers privatliv og fotografiske billeder, ligesom der

lægges op til, at medlemsstaterne tilskynder medierne til at træffe selvre-

gulerende foranstaltninger til at beskytte ofrenes privatliv, personlige inte-

gritet og personoplysninger.

2.6. Sårbare ofre

I direktivforslaget udpeges en række kategorier af ofre, der anses for at

være sårbare på grund af deres personlige egenskaber (børn og handicap-

pede personer) eller på grund af den forbrydelse, de er ofre for (ofre for

seksuel vold eller menneskehandel). Medlemsstaterne skal i den forbindel-

se sikre, at der foretages en individuel vurdering af alle ofre med henblik

på at afgøre, om de er særligt sårbare.

Sårbare ofre skal tilbydes en række særlige foranstaltninger såvel under ef-

terforskningen som under retssagen. De skal således bl.a. have tilbud om,

at udspørgning under efterforskningen foretages i særligt indrettede lokaler

og af særligt uddannede personer. Endvidere skal de under retssagen have

tilbud om foranstaltninger, der hindrer visuel kontakt mellem offeret og

den anklagede, herunder foranstaltninger som sikrer, at offeret kan høres i

retslokalet uden at være til stede. De skal desuden tilbydes foranstaltninger

som sikrer, at retsmødet kan finde sted uden tilhørere.

Hvis det sårbare offer er et barn, skal det herudover sikres, at afhøringer af

den pågældende, der er foretaget under efterforskningen, kan videooptages

og bruges som bevis under retssagen, ligesom det skal sikres, at der udpe-

ges en særlig repræsentant for offeret, hvis forældremyndighedsindehave-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ren er afskåret fra at repræsentere barnet. Efter direktivforslaget er et barn

en person under 18 år.

2.7. Uddannelse og koordinering

Herudover indeholder direktivforslaget bestemmelser om, at medlemssta-

terne skal sikre, at personale hos politi, anklagemyndighed og retterne, der

har kontakt med ofre, får uddannelse i, hvordan ofre bør behandles. Tilsva-

rende skal medlemsstaterne træffe foranstaltninger til at sikre, at de, der

tilbyder en hjælpetjeneste for ofre eller genoprettende retfærdighed, får

den nødvendige uddannelse.

Medlemsstaterne skal endvidere sikre, at de myndigheder, der arbejder

med eller yder hjælp til ofre, samarbejder med henblik på at sikre en koor-

dineret indsats over for ofre og med henblik på i videst muligt omfang at

reducere de negative konsekvenser af forbrydelsen, herunder den byrde for

offeret, der følger af kontakten med de strafferetlige myndigheder.

Gældende dansk ret

3.1. Juridisk bistand til ofre i straffesager

Reglerne om advokatbistand til den forurettede findes i retsplejelovens

kapitel 66 a (§§ 741 a-741 e).

Det fremgår af § 741 a, at retten i sager, der vedrører overtrædelse af

straffelovens § 119, § 123, (forbrydelser mod den offentlige myndighed

mv.), § 210 (forbrydelser i familieforhold) §§ 216-223, §§ 224 eller 225,

jf. §§ 216-223 (forbrydelser mod kønssædeligheden), § 232 (blu-

færdighedskrænkelse), §237 (manddrab), §§ 244-246 (vold), §§ 249 og

250, § 252, stk. 2, (forbrydelser mod liv og legeme), §§ 260 og 262 a

(forbrydelser mod den personlige frihed) eller § 288 (røveri), beskikker en

advokat for den, der er forurettet ved lovovertrædelsen, når den

pågældende fremsætter begæring om det. Beskikkelse af advokat kan dog i

visse tilfælde afslås, hvis lovovertrædelsen er af mindre alvorlig karakter,

og advokatbistand må anses for åbenbart unødvendig.

Udover tilfælde, hvor den forurettede har været udsat for en af de overtræ-

delser, der er nævnt i § 741 a, kan retten, når særlige omstændigheder taler

for det, efter anmodning beskikke en advokat for den forurettede, jf. § 741

a, stk. 4. Sådanne særlige omstændigheder kan f.eks. foreligge i visse sager

om grovere chikane, hvor forurettede er blevet truet og har været udsat for

hærværk eller lignende, eller i visse sager om afpresning. Desuden kan

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

der helt undtagelsesvis være tilfælde, hvor forurettedes personlige forhold

– uanset sagens karakter i øvrigt – kan begrunde, at der beskikkes en bi-

standsadvokat.

Hvis den forurettede er afgået ved døden som følge af forbrydelsen, kan

retten endvidere efter anmodning beskikke en advokat for den forurettedes

nære pårørende, når særlige hensyn taler for det, jf. § 741 a, stk. 5. Det

fremgår af forarbejderne til bestemmelsen, at det er en forudsætning, at der

foreligger helt særlige forhold, f.eks. at de pårørende skal vidne under be-

lastende omstændigheder eller i øvrigt har et særligt behov for bistand.

Efter retsplejelovens § 741 b vejleder politiet den forurettede eller, hvis

den forurettede er afgået ved døden som følge af forbrydelsen, dennes næ-

re pårørende om adgangen til at begære en advokat beskikket.

Vejledningen skal gives, inden den forurettede afhøres første gang, og skal

gentages i forbindelse med og inden anden afhøring.

Efter retsplejelovens § 995 a kan retten give den forurettede fri proces, når

det skønnes nødvendigt med advokatbistand ved opgørelsen af erstat-

ningskravet, og den forurettede opfylder de økonomiske betingelser herfor.

Retten kan endvidere, når omstændighederne taler for det, i sager, hvor en

person er afgået ved døden som følge af en forbrydelse, beskikke en

advokat for de pårørende til at bistå med opgørelsen af erstatningskrav.

Der er i retsplejeloven fastsat nærmere regler om salær og godtgørelse for

udlæg til den beskikkede advokat.

3.2. Offerrådgivning

Som et supplement til den rådgivende og støttende funktion, som politiet

varetager i forhold til ofre, er der etableret offerrådgivninger i alle landets

politikredse. Offerrådgivningerne fungerer i samspil med politiet, og poli-

tiet informerer således om rådgivningens eksistens og hjælper med at ska-

be kontakt mellem offer og offerrådgivning.

Offerrådgivningen har til formål at give personlig støtte til ofre for forbry-

delser, ligesom de vejleder ofrene om muligheden for at søge om erstat-

ning, få psykologhjælp, advokatbistand, retshjælp mv. Rådgivningen kan

endvidere udpege en støtteperson, der eksempelvis kan gå med offeret i

retten, hvis der er behov herfor.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

3.3. Underretning om sagens forløb og afslutning og om gerningsman-

dens løsladelse

Efter retsplejelovens § 741 e vejleder politiet og anklagemyndigheden i

fornødent omfang den forurettede eller, hvis den forurettede er afgået ved

døden, dennes nære pårørende om vedkommendes retsstilling og om sa-

gens forventede forløb. Politiet skal endvidere informere den forurettede

om sagens gang.

Bestemmelsen indebærer bl.a., at den forurettede i fornødent omfang skal

vejledes om f.eks. adgangen til at få påkendt erstatningskrav under straffe-

sagen, vedkommendes rettigheder efter offererstatningsloven, muligheder-

ne for at søge støtte i en offerrådgivning samt forurettedes rettigheder og

pligter som vidne under sagen. Herudover skal der bl.a. vejledes om væ-

sentlige forhold med hensyn til sagens videre behandling og om væsentlige

sagsskridt som f.eks. anholdelse, varetægtsfængsling og lignende.

Det fremgår af retsplejelovens § 741 c, stk. 1, at bistandsadvokaten under-

rettes om tidspunktet for afhøringer og retsmøder. Den forurettede bliver

ikke selv underrettet om retsmøder, medmindre den pågældende skal møde

som vidne eller har nedlagt påstand om et erstatningskrav.

Det følger af retsplejelovens § 219 a, stk. 7, 2. pkt., at retten meddeler den

forurettede en udskrift af dommen, hvis den pågældende har anmodet om

det. Ifølge forarbejderne til bestemmelsen forudsættes det, at anklagemyn-

digheden ved underretning om tiltalen mv. oplyser forurettede om adgan-

gen til at få underretning om dommen, og at forurettede på en nem måde,

f.eks. telefonisk, ved anvendelse af en blanket eller via internettet, kan be-

stille domsudskriften enten gennem politiet eller anklagemyndigheden el-

ler direkte ved retten.

Ved lov nr. 412 af 9. maj 2011 om ændring af retsplejeloven mv. er der

indsat en ny bestemmelse i retsplejelovens § 741 g, hvoraf det fremgår, at

forurettede efter anmodning kan få underretning om gerningsmandens løs-

ladelse mv. i sager om grovere overtrædelser af straffeloven, hvor vold,

trusler eller anden personfarlig kriminalitet indgår, og ved sædelighedsfor-

brydelser.

En anmodning om underretning kan afslås, hvis væsentlige hensyn til ger-

ningsmanden taler for det. Det kan f.eks. være tilfældet, hvis der er risiko

for hævn fra forurettedes side eller for chikane fra tredjemand.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

3.4. Påklage af afgørelser om ikke at rejse tiltale mv.

Det følger af retsplejelovens § 749, stk. 3, at den forurettede eller, hvis den

forurettede er afgået ved døden, den forurettedes nære pårørende skal un-

derrettes, hvis politiet beslutter at afvise en indgivet anmeldelse eller ind-

stille en påbegyndt efterforskning. Der er i retsplejeloven fastsat nærmere

regler om den forurettedes eller dennes nære pårørendes mulighed for at

påklage en sådan afgørelse til den overordnede anklagemyndighed.

Efter retsplejelovens § 724, stk. 1, skal den forurettede eller, hvis foruret-

tede er afgået ved døden, forurettedes nære pårørende underrettes ved af-

gørelser om påtaleopgivelse eller tiltalefrafald. Den forurettede eller den-

nes nære pårørende har mulighed for at påklage en afgørelse om påtaleop-

givelse til den overordnede anklagemyndighed efter de nærmere regler

herom i retsplejeloven, men de pågældende har ikke mulighed for at klage

over en afgørelse om tiltalefrafald.

Ved nære pårørende forstås som udgangspunkt ægtefæller, samlevere,

børn og forældre, men efter omstændighederne vil også andre, f.eks. sø-

skende, kunne anses for at være nære pårørende.

3.5. Tolkebistand

Retsplejelovens § 149 indeholder nærmere regler om tolkning og oversæt-

telse i retssager. Det fremgår af retsplejelovens § 149, stk. 1, at retssproget

er dansk, og at afhøring af personer, der ikke forstår dansk, så vidt muligt

skal ske ved hjælp af en translatør. Hvis retten finder, at retten har fornø-

dent kendskab til det fremmede sprog, kan tilkaldelse af tolk dog i visse

tilfælde undlades.

For så vidt angår betaling for tolkning fremgår det af retsplejelovens §

149, stk. 4, at statskassen afholder udgifter til tolkning i sager, hvori en

statsborger i et andet nordisk land er part. Det samme gælder udgifter til

oversættelse af dokumenter mellem dansk og de øvrige nordiske sprog.

Retten kan i øvrigt bestemme, at udgifterne skal godtgøres af parterne i

overensstemmelse med retsplejelovens almindelige regler om sagsomkost-

ninger.

Ved cirkulære nr. 104 af 7. juli 1989 har Justitsministeriet imidlertid fast-

sat, at udgifter til tolkning i straffesager afholdes af statskassen.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

3.6. Forurettedes deltagelse i straffesager

Den forurettede kan som udgangspunkt, medmindre denne selv skal møde

som vidne, overvære retsmødet. Hvis den forurettede skal vidne i sagen,

følger det af retsplejelovens § 182, at vidnet ikke må overvære forklaringer

af andre vidner, syns- og skønsmænd eller parter, medmindre andet be-

stemmes af retten.

Den forurettede har ikke mulighed for at stille spørgsmål til tiltalte og vid-

ner, og den forurettedes bistandsadvokat har heller ikke mulighed for at

stille spørgsmål til andre end den forurettede.

Den forurettede har ikke mulighed for selv at føre bevis i retten for så vidt

angår skyldsspørgsmålet. Hvis den forurettede har bevismateriale, som

denne ønsker fremlagt, må den forurettede rette henvendelse til anklage-

myndigheden og anmode om, at bevismaterialet medtages i bevisførelsen.

Det er dog altid anklagemyndigheden, der vurderer, hvorvidt den foruret-

tedes bevismateriale skal anvendes.

For så vidt angår erstatningsspørgsmålet har den forurettede derimod altid

ret til selv at føre bevis i retten, herunder ret til at fremlægge dokumenter

af betydning for erstatningsfastsættelsen.

For så vidt angår muligheden for at optage forklaring fra offeret umiddel-

bart efter anmeldelsen af forbrydelsen følger det af retsplejelovens § 747,

at der bl.a. kan afholdes retsmøde, når det er påkrævet for at sikre beviser,

som ellers må frygtes at ville gå tabt, eller som ikke uden væsentlig ulem-

pe eller forsinkelse vil kunne føres umiddelbart for den dømmende ret.

Efter bestemmelsen kan et offer således afgive indenretlig forklaring forud

for domsforhandlingen, hvis det er umuligt eller meget vanskeligt for den

pågældende at komme til stede ved domsforhandlingen. Dette vil f.eks.

kunne være tilfældet, hvis den pågældende bor i et andet land.

3.7. Beskyttelse af ofre under straffesagen

Det følger af retsplejelovens § 193, at politiet eller anklagemyndigheden

underretter retten, hvis der er behov for særlig hensyntagen i forbindelse

med et vidnes møde i en straffesag, og at retten i fornødent omfang bistår

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

vidnet.

Bestemmelsen indebærer, at anklagemyndigheden og retten i samarbejde

skal søge at begrænse de ulemper, der kan være forbundet med afgivelse af

forklaring for retten for den pågældende. Der kan f.eks. være tale om, at

sikre, at vidnet ikke unødvendigt konfronteres med tiltalte eller visse vid-

ner, eller koordinering af nødvendig politibeskyttelse. Der kan bl.a. være

behov for særlige hensyn i sager om seksualforbrydelser, vold, røveri, af-

presning og lignende alvorlige og belastende sager, hvor et vidne, herunder

navnlig forurettede, efter en konkret vurdering må anses for særligt udsat

som følge af sin alder, fysiske eller psykiske helbredsforhold, følgerne af

den strafbare handling eller risiko for pression eller lignende.

I medfør af retsplejelovens § 856 kan retten, når særegne grunde taler for,

at uforbeholden forklaring ellers ikke kan opnås, beslutte, at tiltalte skal

forlade retssalen, mens et vidne eller en medtiltalt afhøres.

Når tiltalte som følge af en sådan beslutning ikke har overværet afhøringen

af et vidne, skal den pågældende, når denne på ny kommer til stede i rets-

salen, have oplysninger om, hvem der har afgivet forklaring i vedkom-

mendes fravær, og om indholdet af forklaringen, for så vidt den angår til-

talte. Retten kan på begæring bestemme, at et vidnes bopæl ikke må oply-

ses for tiltalte, såfremt afgørende hensyn til vidnets sikkerhed taler derfor,

og det må antages at være uden betydning for tiltaltes forsvar. Endvidere

kan retten i helt særlige situationer beslutte, at et vidnets navn, stilling og

bopæl ikke må oplyses for tiltalte.

Herudover følger det af retsplejelovens § 872, at politiets afhøring af et

barn, som er optaget på video, kan benyttes som bevis under hovedfor-

handlingen. Det er udgangspunktet, at videoafhøring kan benyttes som be-

vis under domsforhandlingen, hvis der er tale om afhøring af et barn på 12

år eller derunder. Der kan dog foreligge særlige omstændigheder, herunder

barnets udvikling og psykiske tilstand, der bevirker, at videoafhøring af

ældre børn kan anvendes som bevis.

3.8. Erstatning og sagsomkostninger

Ifølge § 1 i lov om erstatning fra staten til ofre for forbrydelser (offerer-

statningsloven) yder staten erstatning og godtgørelse for personskade, der

forvoldes ved overtrædelse af straffeloven, hvis overtrædelsen er begået i

den danske stat. Det er i den forbindelse uden betydning, om skadevolde-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ren eller skadelidte er dansk statsborger eller udlænding, og det er ligele-

des uden betydning, om de har bopæl i Danmark eller udlandet. Efter lo-

vens § 7 yder staten dog ikke erstatning i det omfang skaden godtgøres af

skadevolderen eller dækkes af forsikringsydelser mv.

Erstatning efter offererstatningsloven er betinget af, at lovovertrædelsen er

anmeldt til politiet inden 72 timer, og at skadelidte under en eventuel straf-

fesag mod skadevolderen nedlægger påstand om erstatning, jf. offererstat-

ningslovens § 10.

Efter retsplejelovens § 991 kan der i straffesager, som behandles uden

medvirken af domsmænd, tilkendes den forurettede erstatning hos tiltalte

for den skade, der er voldt ved forbrydelsen, hvis den forurettede har frem-

sat begæring herom. I andre offentlige straffesager påhviler det anklage-

myndigheden efter begæring fra forurettede at forfølge erstatningskravet,

hvis dette kan ske uden væsentlig ulempe.

En forurettet, der afgiver vidneforklaring under en straffesag, vil modtage

vidnegodtgørelse og eventuel godtgørelse til befordring og hotelophold ef-

ter reglerne i bekendtgørelse nr. 712 af 17. november 1987 om ydelser til

lægdommere og vidner mv. med senere ændringer eller efter reglerne i be-

kendtgørelse nr. 724 af 15. september 1997 om ydelser til nordiske vidner

mv.

Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

4.1. Lovgivningsmæssige konsekvenser

Som anført ovenfor under pkt. 1 er forslaget til direktiv fremsat med

hjemmel i TEUF, tredje del, afsnit V, og er derfor omfattet af Danmarks

forbehold vedrørende retlige og indre anliggender. Danmark deltager såle-

des ikke i vedtagelsen af direktivet, som ikke vil være bindende for eller

finde anvendelse i Danmark.

Hvis direktivet fandt anvendelse i Danmark, er det vurderingen, at en gen-

nemførelse af det foreliggende direktivforslag ville have lovgivningsmæs-

sige konsekvenser.

Det gælder bl.a. i forhold til ofres ret til at få prøvet afgørelser om ikke at

rejse tiltale.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

4.2. Statsfinansielle konsekvenser

Direktivforslaget har ikke statsfinansielle konsekvenser, da det som nævnt

er omfattet af det retlige forbehold. Hvis direktivforslaget fandt anvendelse

i Danmark, er det vurderingen, at forslaget ville have statsfinansielle kon-

sekvenser.

Høring

Forslaget til direktiv er sendt i høring hos Østre Landsret, Vestre Landsret,

samtlige byretter, Den Danske Dommerforening, Dommerfuldmægtigfor-

eningen, Domstolsstyrelsen, Rigspolitiet, Rigsadvokaten, Foreningen af

Offentlige Anklagere, Direktoratet for Kriminalforsorgen, Politiforbundet,

Advokatrådet, Danske Advokater, Landsforeningen af beskikkede advoka-

ter, Amnesty International, Institut for Menneskerettigheder, Retspolitisk

Forening, Retssikkerhedsfonden, Landsorganisationen af kvindekrisecen-

tre, Mødrehjælpen, Dansk Røde Kors, Joan-søstrene, Landsforeningen

Hjælp Voldsofre, Offerrådgivningen.

Høringsfristen er fastsat til den 16. september 2011.

Nærhedsprincippet

Kommissionen har om nærhedsprincippet anført, at målet for forslaget er

at fremme tilliden mellem medlemsstaterne, og at dette mål ikke i tilstræk-

kelig grad kan opfyldes af medlemsstaterne hver for sig, hvorfor det er

vigtigt at blive enige om fælles minimumsstandarder. Forslaget vil tilnær-

me medlemsstaternes materielle regler om rettigheder for, hjælp til og be-

skyttelse af ofre for kriminalitet med henblik på at skabe gensidig tillid.

Kommissionen har endvidere anført, at et betydeligt antal unionsborgere

bor, arbejder og rejser rundt om i EU og bliver ofre for kriminalitet, mens

de er i udlandet. Personer, der er i denne situation, kan have særligt svært

ved at få adgang til deres rettigheder, og straffesager kan medføre en yder-

ligere byrde for dem. Borgerne bør kunne regne med at få adgang til et

minimum af rettigheder overalt i EU.

Det er på den baggrund også regeringens vurdering, at nærhedsprincippet

er overholdt.

Andre landes kendte holdninger

Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige med-

lemsstaters holdning til forslaget.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Foreløbig generel dansk holdning

Fra dansk side er man positiv over for forslaget.

Orientering af andre af Folketingets udvalg

Grundnotatet sendes – ud over til Folketingets Europaudvalg – til Folke-

tingets Retsudvalg.