Retsudvalget 2010-11 (1. samling)
KOM (2011) 0276 Bilag 1
Offentligt
1021888_0001.png
Civil- og Politiafdelingen
Dato:
Kontor:
21. juli 2011
Det Internationale
Kontor
Sagsbeh: Mette Johansen
Sagsnr.: 2011-304-0023
Dok.:
203019
GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT
om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om gensidig
anerkendelse af beskyttelsesforanstaltninger i civile sager
KOM(2011)276
Resumé
Forslaget til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om gensidig an-
erkendelse af beskyttelsesforanstaltninger i civile sager har til formål at
sikre, at beskyttelsesforanstaltninger i civilretlige sager, som er truffet i én
medlemsstat, anerkendes i en anden medlemsstat uden mellemliggende
procedurer. Forslaget vurderes ikke at være i strid med nærhedsprincip-
pet. Da forslaget er omfattet af det retlige forbehold, har det hverken lov-
givningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser. Der ses ikke at fore-
ligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige medlemsstaters holdninger
til forslaget. Danmark er positiv over for forslaget.
1.
Baggrund
Det fremgår af det flerårlige arbejdsprogram inden for retlige og indre an-
liggender (Stockholm-programmet), som medlemsstaterne vedtog i de-
cember 2009, at rettighederne for ofre for kriminalitet skal styrkes.
En gruppe medlemsstater (Belgien, Bulgarien, Estland, Frankrig, Finland,
Italien, Polen, Portugal, Rumænien, Spanien, Sverige og Ungarn) tog i
september 2009 initiativ til at fremsætte forslag til direktiv om den euro-
pæiske beskyttelsesordre. Der blev på rådsmødet (retlige og indre anlig-
gender) den 3.-4. juni 2010 opnået enighed om, at der var grundlag for, at
Rådet kunne fortsætte drøftelserne med Europa-Parlamentet med henblik
på at opnå en aftale om direktivforslaget. Forslaget, der er fremsat efter ar-
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
Telefon 7226 8400
Telefax 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1021888_0002.png
tikel 82 i Traktaten om Den Europæiske Unions Funktionsmåde, angår
alene beskyttelsesforanstaltninger inden for det strafferetlige område. Di-
rektivforslaget drøftes fortsat i Rådet og Europa-Parlamentet.
Kommissionen fremlagde den 18. maj 2011 en offerpakke, der skal sikre
rettigheder, beskyttelse og støtte til ofre for kriminalitet. Forslaget til for-
ordning om gensidig anerkendelse af beskyttelsesforanstaltninger i civile
sager er en del af offerpakken, som herudover indeholder et forslag til di-
rektiv om minimumsstandarder for ofre for kriminalitet med hensyn til ret-
tigheder, støtte og beskyttelse. Forslaget til forordning har til formål at
supplere det nævnte direktivforslag om gensidig anerkendelse af beskyttel-
sesforanstaltninger i straffesager.
Det fremgår af forslaget til forordning, at i et fælles område med frihed,
sikkerhed og retfærdighed bør voldsofre eller personer, hvis fysiske eller
psykiske integritet eller frihed er i fare, og som er omfattet af en beskyttel-
sesforanstaltning truffet i en medlemsstat, være omfattet af samme beskyt-
telse i andre medlemsstater, som de pågældende rejser til. På den baggrund
foreslås der indført en mekanisme, der skal sikre, at en beskyttelsesforan-
staltning i en civilretlig sag, som er truffet i én medlemsstat, anerkendes i
en anden medlemsstat.
Det danske retsforbehold
Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF, tredje del, afsnit V. Forslaget
er derfor omfattet af Danmarks forbehold vedrørende retlige og indre an-
liggender. Protokollen om Danmarks stilling, der er knyttet til Lissabon-
traktaten, finder på den baggrund anvendelse.
Ifølge protokollens artikel 1 deltager Danmark ikke i Rådets vedtagelse af
foranstaltninger, der foreslås i henhold til TEUF, tredje del, afsnit V, og
ifølge artikel 2 er ingen af de foranstaltninger, der er vedtaget i henhold til
TEUF, tredje del, afsnit V, bindende for eller finder anvendelse i Danmark
(”retsforbeholdet”).
En eventuel vedtagelse af forslaget vil således ikke være bindende for
Danmark, og forordningen vil ikke finde anvendelse i Danmark.
2.
Indhold
Forslaget til forordning om gensidig anerkendelse af beskyttelsesforan-
staltninger i civile sager er fremsat under henvisning til Traktaten om Den
Europæiske Unions Funktionsmåde, særlig artikel 81, stk. 2, litra a, e og f.
2
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Forslaget til forordning, der bygger på princippet om gensidig anerkendel-
se, har til formål at indføre en mekanisme, som giver mulighed for, at en
afgørelse om en såkaldt beskyttelsesforanstaltning, der er truffet i en med-
lemsstat (udstedelsesstaten) med henblik på beskyttelse af en person, aner-
kendes af en anden medlemsstat (fuldbyrdelsesstaten), hvis den beskyttede
person befinder sig i denne medlemsstat.
Med forslaget indføres en standardattest, som indeholder alle de oplysnin-
ger, som er nødvendige for anerkendelsen og eventuelt for fuldbyrdelsen
af en beskyttelsesforanstaltning i en anden medlemsstat end udstedelses-
staten.
Ifølge forslaget skal forordningen gælde for beskyttelsesforanstaltninger,
der træffes i civilretlige spørgsmål, uanset hvilken myndighed, der har
truffet foranstaltningen.
Ved beskyttelsesforanstaltninger forstås ifølge forslaget afgørelser af fore-
byggende og midlertidig karakter, der er truffet af en myndighed i en med-
lemsstat i overensstemmelse med national ret med henblik på at beskytte
en person, når der er alvorlig grund til at antage, at den pågældende per-
sons fysiske eller psykiske integritet eller frihed er i fare.
Det kan eksempelvis dreje sig om følgende foranstaltninger:
-
en forpligtelse til ikke at opholde sig på bestemte steder, hvor den
beskyttede person bor, eller som han eller hun besøger,
en forpligtelse til at undgå enhver form for kontakt med den be-
skyttede person,
en forpligtelse til ikke at komme tættere på den beskyttede person
end en nærmere angivet afstand, eller
en afgørelse, der alene giver den beskyttede person adgang til den
fælles bopæl.
-
-
-
Ifølge forslaget til forordning anerkendes en beskyttelsesforanstaltning, der
er truffet i en medlemsstat, uden at der kræves en særlig procedure, og
uden at der kan gøres indsigelse mod anerkendelsen, hvis afgørelsen er
blevet attesteret i udstedelsesmedlemsstaten i overensstemmelse med de
relevante bestemmelser i forordningen.
De kompetente myndigheder i udstedelsesmedlemsstaten udsteder attesten
ved hjælp af standardformularen. Attesten udstedes automatisk på tids-
3
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
punktet for vedtagelsen af den nationale beskyttelsesforanstaltning, hvis
sagen har grænseoverskridende karakter (dvs. hvis faren for den pågæl-
dende person ikke udelukkende er til stede i udstedelsesmedlemsstaten). I
andre tilfælde udstedes attesten efter anmodning fra den beskyttede person.
Myndighederne i udstedelsesmedlemsstaten udsteder kun en attest, hvis de
grundlæggende rettigheder, der skal sikre retten til en retfærdig rettergang,
er overholdt. Det indebærer bl.a., at den person, der forårsager fare, under
visse omstændigheder kan anmode om at få beskyttelsesforanstaltningen
prøvet i udstedelsesmedlemsstaten.
Hvis en beskyttelsesforanstaltning er ukendt i fuldbyrdelsesmedlemsstaten,
tilpasser den kompetente myndighed – i det omfang det er muligt – beskyt-
telsesforanstaltningen til en foranstaltning, der er kendt i fuldbyrdelses-
medlemsstatens nationale lovgivning, og som har tilsvarende retsvirknin-
ger. En beskyttelsesforanstaltning, der er truffet i en medlemsstat, kan ikke
efterprøves med hensyn til sagens realitet i fuldbyrdelsesmedlemsstaten.
Den kompetente myndighed i fuldbyrdelsesmedlemsstaten kan alene afslå
at anerkende en beskyttelsesforanstaltning, hvis den er uforenelig med en
afgørelse truffet i fuldbyrdelsesmedlemsstaten.
De kompetente myndigheder i udstedelsesmedlemsstaten skal underrette
den person, der forårsager fare, og den beskyttede person om udstedelsen
af beskyttelsesforanstaltningen, eventuelle fuldbyrdelsesforanstaltninger
og sanktioner i tilfælde af overtrædelse, samt om eventuel suspension eller
tilbagetrækning af beskyttelsesforanstaltningen. Tilsvarende oplysninger
skal gives fra myndighederne i fuldbyrdelsesmedlemsstaten, når en beskyt-
tet person fremlægger en attest om gensidig anerkendelse for de pågæl-
dende myndigheder.
3.
Gældende dansk ret
3.1. Polititilhold
Efter straffelovens § 265 kan politiet meddele en person en advarsel (poli-
titilhold) med et forbud mod at trænge ind på en anden person, forfølge
vedkommende med skriftlige henvendelser eller på anden lignende måde
forulempe vedkommende. Overtrædelse af et polititilhold kan straffes med
bøde eller fængsel indtil 2 år. Udstedelse af et tilhold forudsætter ikke, at
der er begået en strafbar handling.
Meddelelse af et polititilhold træffes på baggrund af en konkret vurdering
af sagens faktiske og retlige forhold. Meddelelse af et tilhold forudsætter,
4
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
at den pågældende allerede har gjort sig skyldig i en eller flere krænkelser
af den karakter, som omfattes af advarslen, men det er ikke en betingelse,
at et tidligere forhold har været anmeldt til eller efterforsket af politiet.
Et polititilhold gælder i 5 år, men der kan fastsættes en kortere gyldig-
hedsperiode, hvis omstændighederne tilsiger det.
Et polititilhold har karakter af en forvaltningsretlig afgørelse, og forvalt-
ningslovens krav om partshøring, begrundelse, klagevejledning mv. finder
således anvendelse. Politiets afgørelse om at meddele tilhold kan påklages
til statsadvokaten, hvis afgørelse ikke kan påklages yderligere.
De nærmere retningslinjer for udstedelse af et polititilhold fremgår af
Justitsministeriets cirkulæreskrivelse af 12. februar 1990 om behandlingen
af sager om meddelelse af advarsler i henhold til straffelovens § 265. Det
fremgår bl.a. heraf, at der skal angives en begrundelse for afgørelsen, lige-
som der skal gives klagevejledning. Sagens parter bør straks underrettes,
når politiet har truffet afgørelse, og parterne skal have udleveret udskrift af
politiprotokollen. Det bør tilstræbes, at den person, som meddeles tilhold,
er til stede, når tilholdet meddeles. Hvis personen ikke er til stede, skal
meddelelsen forkyndes for den pågældende personlig.
3.2. Bortvisning fra hjemmet
Efter lov nr. 449 af 9. juni 2004 om bortvisning og beføjelse til at meddele
tilhold kan en person over 18 år bortvises fra sit hjem, hvis der er begrun-
det mistanke om, at den pågældende person har begået en overtrædelse af
straffelovens § 210 (incest), § 213 (vanrøgt eller nedværdigende behand-
ling af sin ægtefælle eller sit barn mv.) eller § 266 (tvang) eller en overtræ-
delse (som kan straffes med fængsel i 1 år og 6 måneder), der er omfattet
af straffelovens kapitel 24-26 (forbrydelser mod kønssædeligheden, for-
brydelser mod liv og legeme samt forbrydelser mod den personlige frihed),
eller at den pågældende person har optrådt på en måde, der i øvrigt inde-
bærer en trussel om vold mod et medlem at husstanden.
Det er endvidere en betingelse for bortvisning, at der er bestemte grunde til
at antage, at den pågældende person vil begå en af de nævnte forbrydelser,
hvis vedkommende forbliver i hjemmet.
Afgørelser om bortvisning træffes af politiet. Afgørelserne er underlagt
forvaltningslovens almindelige regler om bl.a. partshøring, begrundelse og
klagevejledning.
5
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Som følge af indgrebets særlige karakter gælder der en særlig let og hurtig
adgang til domstolsprøvelse af afgørelser om bortvisning. Den, der bortvi-
ses, kan således inden 14 dage efter, at afgørelsen er forkyndt for den på-
gældende, kræve, at politiet indbringer afgørelsen for byretten på det sted,
hvor boligen findes. Den pågældende skal vejledes om denne ret ved for-
kyndelsen.
En afgørelse om bortvisning kan kombineres med et almindeligt tilhold,
det vil sige en advarsel mod trænge sig ind på, forfølge med skriftlige hen-
vendelser eller på anden lignende måde forulempe den eller de personer,
som bortvisningen skal beskytte. Den, der bortvises, kan endvidere forby-
des at opholde sit i et nærmere afgrænset område i nærheden af boligen el-
ler et medlem i husstandens arbejds- eller uddannelsessted.
4.
Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser
Som anført ovenfor under pkt. 1 er forslaget til forordning fremsat med
hjemmel i TEUF, tredje del, afsnit V, og er derfor omfattet af Danmarks
forbehold vedrørende retlige og indre anliggender. Danmark deltager såle-
des ikke i vedtagelsen af forordningen, som ikke vil være bindende for el-
ler finde anvendelse i Danmark.
Det bemærkes i den forbindelse, at det er Justitsministeriets vurdering, at
det ikke ville have lovgivningsmæssige konsekvenser eller statsfinansielle
konsekvenser af betydning, hvis forordningen om gensidig anerkendelse
fandt anvendelse i Danmark.
5.
Høring
Forslaget til forordning er sendt i høring hos Østre Landsret, Vestre Lands-
ret, samtlige byretter, Den Danske Dommerforening, Dommerfuldmægtig-
foreningen, Domstolsstyrelsen, Rigspolitiet, Rigsadvokaten, Foreningen af
Offentlige Anklagere, Direktoratet for Kriminalforsorgen, Politiforbundet,
Advokatrådet, Danske Advokater, Landsforeningen af beskikkede advoka-
ter, Amnesty International, Institut for Menneskerettigheder, Retspolitisk
Forening, Retssikkerhedsfonden, Landsorganisationen af kvindekrisecen-
tre, Mødrehjælpen, Dansk Røde Kors, Joan-søstrene, Landsforeningen
Hjælp Voldsofre, Offerrådgivningen.
Høringsfristen er fastsat til den 16. september 2011.
6
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
6.
Nærhedsprincippet
Kommissionen har om nærhedsprincippet anført, at formålet med forslaget
ikke i tilstrækkelig grad kan opnås af medlemsstaterne alene på grund af
de tværnationale aspekter. Det er vigtigt at sikre, at borgerne ikke mister
den beskyttelse, de har fået, når de rejser eller færdes i andre medlemssta-
ter. Den mekanisme, der foreslås indført med forslaget, og som består i en
afskaffelse af alle mellemliggende formaliteter gennem brug af en standar-
diseret og flersproget attest, kan ikke nås af medlemsstaterne alene. Kun
lovgivning på EU-plan kan skabe lige vilkår, og derfor opfylder forslaget
efter Kommissionens opfattelse nærhedsprincippet.
Det er ud fra tilsvarende betragtninger regeringens vurdering, at forslaget
er i overensstemmelse med nærhedsprincippet.
7.
Andre landes kendte holdninger
Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige med-
lemsstaters holdning til forslaget.
8.
Foreløbig generel dansk holdning
Fra dansk side er man positiv over for forslaget.
9.
Orientering af andre af Folketingets udvalg
Grundnotatet sendes – ud over til Folketingets Europaudvalg – til Folke-
tingets Retsudvalg.
7