PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Arbejdsmarkedsudvalget 2010-11 (1. samling)
KOM (2011) 0367 Bilag 1
Offentligt

NÆRHEDS- OG GRUNDNOTAT TIL

FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

Kommissionens høring vedrørende modernisering af Europa-

Parlamentets og Rådets direktiv 2005/36/EF om anerkendelse af er-

hvervsmæssige kvalifikationer (Grønbogen) - KOM(2011)367

Resumé

Kommissionen har den 22. juni 2011 offentliggjort grønbogen ”Moderni-

sering

direktiv

anerkendelse

erhvervsmæssige kvalifikationer” (KOM(2011)367) vedrørende moderni-

sering af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/36/EF om aner-

kendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer.

Formålet med grønbogen er at igangsætte en høringsrunde, der skal af-

klare medlemsstaternes, kompetente myndigheders, EU-borgeres og be-

rørte organisationers syn på moderniseringen af direktivet. Frist for

Kommissionens høring er den 20. september 2011.

Det forventes, at Kommissionen fremsætter forslag til en revision af di-

rektivet om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer ultimo 2011.

Grønbogen har i sig selv ingen lovgivningsmæssige eller statsfinansielle

konsekvenser.

Baggrund og indhold

Kommissionen har ved KOM(2011)367 af 22. juni 2011 fremsendt grønbo-

gen

”Modernisering

direktiv

anerkendelse

erhvervsmæssige kvalifikationer”

med høringsfrist den 20. september

2011.

EU-reglerne for anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer er fast-

sat i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/36/EF af 7. september

2005 om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer, også kendt

som ”anerkendelsesdirektivet”. Anerkendelsesdirektivet berører på EU-

plan omkring 4700 lovregulerede erhverv, fordelt i omkring 800 er-

hvervsgrupper, og i Danmark berører direktivet omkring 120 lovregule-

rede erhverv. Det eksisterende direktiv indebærer for medlemsstaternes

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

2/21

statsborgere, at de har ret til at udøve et erhverv som selvstændig eller

lønmodtager i en anden medlemsstat end den, hvori de har opnået deres

erhvervsmæssige kvalifikationer.

Direktivet gælder for EU/EØS-statsborgere og for statsborgere i lande,

som EU har indgået aftale med om anvendelse af direktivet. Direktivet

gælder for fysiske personer, som er fuldt kvalificerede til at udøve deres

erhverv i et andet EU/EØS-land, og som ønsker at arbejde som selvstæn-

dige eller som arbejdstagere i en anden medlemsstat inden for et erhverv,

som er lovreguleret i landet. Anerkendelsesdirektivet fastsætter reglerne

for varig erhvervsudøvelse (etablering) og for midlertidig og lejlighedsvis

erhvervsudøvelse (tjenesteydelser) på tværs af grænserne i EU/EØS.

Det overordnede formål med revisionen af direktivet er at identificere

konkrete behov for og foretage ændringer i direktivet, så det i højere grad

kan bidrage til fjernelse af barrierer for arbejdskraftens frie bevægelighed

i EU.

Kommissionen begrunder bl.a. emnerne med behovet for at gøre systemet

for anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer mere effektivt, at

fjerne barrierer for arbejdskraftens frie bevægelighed i EU og for fuldt ud

at udnytte det potentiale, der knyttes til anerkendelse af erhvervsmæssige

kvalifikationer. Dette forventes at kunne bidrage til målsætningerne om et

stærkt indre marked, der skaber nye arbejdspladser og kan bidrage til at

øge EU’s vækst og konkurrenceevne.

I forbindelse med høringen om modernisering af direktivet om anerken-

delse af erhvervsmæssige kvalifikationer anmoder Kommissionen om in-

teressenternes foreløbige holdninger til følgende tre emner:

A. Nye tilgange til arbejdskraftens mobilitet

Kommissionen anmoder om interessenternes holdninger vedrørende ind-

førelse af et såkaldt ’professional card’ i EU; vedrørende arbejdsdeling

mellem hjemlandet og værtslandet, når en person ønsker at benytte sig af

reglerne om arbejdskraftens frie bevægelighed vedrørende:



betingelser for at indføre en ordning for en ”delvis” anerkendelse,

der i værtslandet kan åbne for adgang til udøvelse af visse, be-

grænsede erhvervsaktiviteter inden for et erhverv, der er lovregu-

leret; samt

muligheden for i direktivets artikel 15 vedrørende såkaldte ”fælles

platforme”

at ændre antallet af medlemsstater, der kan foreslå en



En »fælles platform« defineres i direktiv 2005/36/EC, art. 15, stk. 1, som

”en samlet række kri-

terier for erhvervsmæssige kvalifikationer, som kan udligne de væsentlige forskelle, der er blevet

identificeret mellem de enkelte medlemsstaters krav til uddannelsen til et bestemt erhverv. De væ-

sentlige forskelle identificeres ved at sammenligne varighed og indhold af uddannelsen i mindst to

tredjedele af medlemsstaterne, herunder alle de medlemsstater, der lovregulerer det pågældende

erhverv”.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

3/21



fælles platform med henblik på at gøre udligningsforanstaltninger

(en test eller en prøvetid) overflødige.

muligheden for at revidere omfanget af lovregulerede erhverv i

medlemslandene, med udgangspunkt i traktatens regler om dis-

kriminationsforbud og medlemsstaternes hensyn til at regulere

adgang til udøvelse af visse erhverv.

B) Resultatorienterede modeller for erhvervsmæssig anerkendelse –

spørgsmål

Kommissionen anmoder om interessenternes holdning til muligheden for

at forbedre informationsadgangen for borgere, virksomheder og andre be-

rørte parter via et centralt kontaktpunkt (i Danmark placeret i Styrelsen

for International Uddannelse) samt adgang til at

alle

kan ansøge om er-

hvervsmæssig anerkendelse via de Kvikskranker, der er blevet oprettet

under Servicedirektivet.

Kommissionen anmoder endvidere om interessenternes holdning til,

hvorvidt et krav om forudgående erhvervserfaring af to års varighed, i til-

fælde af at et erhverv ikke er lovreguleret i ansøgerens hjemland, kan af-

skaffes. Tillige spørger Kommissionen om interessenternes holdning til

definitionen af ”lovreguleret uddannelse”. Endelig anmoder Kommissio-

nen om interessenternes holdning til spørgsmålet om, hvorvidt direktivets

artikel 11, som oplister fem uddannelsesniveauer, kan slettes, samt hvor-

vidt ”European Qualification Framework” (EQF) bør implementeres i

stedet for.

Kommissionen spørger afslutningsvis om interessenternes holdning til,

hvorvidt anvendelsen af det såkaldte Informationssystem for det indre

marked (IMI) skal gøres obligatorisk, og hvorvidt et alarmsystem skal

indføres, når medlemslandene som led i det administrative samarbejde

udveksler visse oplysninger om personer, der har søgt om anerkendelse.

C) Modernisering af den automatiske anerkendelsesordning

Kommissionen anmoder om interessenternes holdning til spørgsmål om

modernisering af direktivbestemmelser vedrørende den automatiske an-

erkendelsesordning for læger, tandlæger, sygeplejersker, jordmødre, far-

maceuter, dyrlæger og arkitekter. Dette skyldes, at reglerne er blevet ud-

stedt for mere end femten år siden, og der er tale om erhvervsområder

under betragtelig videnskabelig og teknologisk udvikling.

Kommissionen foreslår, at moderniseringen af ordningen skal opdeles i

tre faser, samtidig med at tilliden til ordningen yderligere skal styrkes. Til

brug herfor foreslår Kommissionen en række tekniske afklaringer inden

for de enkelte erhverv, som er omfattet af ordningen. Eksempelvis fore-

slås afklaring af ansøgernes status i værtslandet, afklaring af krav til den

mindste uddannelsesvarighed for læger, tilpasning af bestemmelserne om

mindstekrav til uddannelsen for de syv ovennævnte erhverv samt forhø-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

4/21

jelse af adgangskravene til sygeplejerskeuddannelsen.

Europa-Parlamentets holdning

Der foreligger endnu ikke oplysninger om Europa-Parlamentets endelige

holdning.

Europa-Parlamentets udvalg for Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse

(IMCO) har den 27. juli 2011 offentliggjort udkast til betænkning om

modernisering af anerkendelsesdirektivet

. Indeholdt i betænkningsudka-

stet er bidrag fra Europa-Parlamentets udvalg for Beskæftigelse og Socia-

le Anliggender (EMPL) og udvalg for Miljø, Folkesundhed og Fødevare-

sikkerhed (ENVI).

Udvalgets diskussion af betænkningen forventes at foregå sidst i august

2011. Det forventes, at emnet igen bliver sat på dagsorden den 19. sep-

tember 2011. Afstemning i udvalget forventes at finde sted den 17. okto-

ber 2011.

Udvalget anbefaler i betænkningsudkastet:

1) at der sker en forenkling af eksisterende anerkendelsesprocedurer

til gavn for borgere og at medlemsstaterne i højere grad benytter

sig af tilgængelige databaser og fælleseuropæiske IT systemer,

samt at der sker en konsolidering af informationskilder, som p.t.

er tilgængelige for erhvervsudøvere.

2) at der sker en evaluering og nærmere præcisering af visse begre-

ber i anerkendelsesdirektivet, som har tilknytning til a) tjeneste-

ydelseskonceptet, jf. artikel 7, b) ”fælles platforme” jf. artikel 15

samt c) ”Current Professional Development (CPD)”.

3) at autorisationsafgørelsesprocessen gøres mere transparent og

klar, så kompetente myndigheders afgørelser lever op til kravene

om proportionalitetsprincippet.

4) at der på grund af den teknologiske og videnskabelige udvikling

sker en opdatering af lister over de berørte former for erhvervs-

virksomheder, som er oplistet i direktivet.

5) at antallet af lovregulerede erhverv i EU reduceres, og at der sik-

res en proportional lovregulering i medlemsstaterne.

6) at Informationssystemet for det indre marked (IMI) gøres obliga-

torisk for alle erhverv, og at der med henblik på patient- og for-

brugerbeskyttelse indføres et ”alert system”, som allerede er gen-

nemført på Servicedirektivets område.

7) at princippet om delvis adgang til erhvervsudøvelse ikke anvendes

indenfor sundhedsfaglige erhverv og erhverv, der har konsekven-

ser for sikkerhed.

Udkast til IMCOs betænkning om modernisering af anerkendelsesdirektivet:

http://www.europarl.europa.eu/sides/getDoc.do?pubRef=-//EP//NONSGML+COMPARL+PE-

469.992+01+DOC+PDF+V0//EN&language=EN

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

5/21

8) at direktivets bestemmelse om sprogkrav tilpasses til de behov,

der er hos kompetente myndigheder, som har ansvar for sund-

hedsfaglige erhverv.

9) at mobilitet af dimittender sikres gennem efterlevelse af Domsto-

lens retspraksis.

10) at Kommissionen gennemfører den påbegyndte evaluering af mu-

ligheder for at indføre det såkaldte ”erhvervspas”. Udvalget frem-

hæver i den forbindelse, at et frivilligt ”erhvervspas” kan være

nyttigt at indføre, og at konceptet skal knyttes til IMI og skal leve

op til bestemte IT-sikkerhedskrav.

11) at Kommissionen sikrer en rettidigt gennemførelse af direktivet i

alle medlemsstater.

Europa-Parlamentets udvalg for Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse

(IMCO) har første gang i et studie fra oktober 2010 udtalt sig om revisio-

nen af direktivet.

Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

Gældende dansk ret

Direktiv 2005/36/EF er gennemført ved lov nr. 123 af 13. februar 2007

om forenkling af adgang til udøvelse af lovregulerede erhverv i Danmark,

jf. lovbekendtgørelse nr. 189 af 12. februar 2010 om adgang til udøvelse

af visse erhverv i Danmark og med bekendtgørelse nr. 575 af 1. juni 2011

om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer m.v. Hermed er den

rettidige, overordnede gennemførelse af direktiv 2005/36/EF sikret.

Indeholdt i ovennævnte lovgivning er bestemmelser, som sammen med

ændringerne i den respektive lovgivning for det enkelte lovregulerede er-

hverv, sikrer gennemførelsen af samtlige obligatoriske regler i direktivet.

Loven og bekendtgørelsen indeholder tillige bestemmelser, som åbner for

gennemførelse af direktivets dispositive regler. Loven trådte i kraft den 1.

oktober 2007, og bekendtgørelsen trådte i kraft den 20. oktober 2007 og

er senest blevet ændret med ikrafttræden den 15. juni 2011.

Høring

Til brug for udarbejdelse af forslag til regeringens besvarelse af Kommis-

sionens høring vedrørende grønbogen, som offentliggjort den 22. juni

2011, har Styrelsen for International Uddannelse gennemført en høring af

samtlige kompetente myndigheder, som har ansvar for lovregulerede er-

hverv, ministerier, styrelser og berørte organisationer. Forslaget har været

sendt i høring i Specialudvalget for Konkurrenceevne og Vækst med frist

den 12. august 2011. Styrelsen for International Uddannelse har modtaget

høringssvar fra følgende høringsparter:

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

6/21

Kompetente myndigheder med ansvar for lovregulerede erhverv: Ar-

bejdstilsynet, Erhvervs- og Byggestyrelsen, Erhvervs- og Selskabsstyrel-

sen, Finanstilsynet, Kort & Matrikelstyrelsen, Lægemiddelstyrelsen, Psy-

kolognævnet, Rigspolitiet (indeholdt i Justitsministeriets besvarelse fsva.

kørelærererhverv) Sikkerhedsstyrelsen, Styrelsen for International Ud-

dannelse (indeholdt i Undervisningsministeriets besvarelse fsva. lærerer-

hverv), Søfartsstyrelsen og Trafikstyrelsen.

Ministerier og visse styrelser: Beskæftigelsesministeriet (henholder sig til

Arbejdstilsynets og Arbejdsmarkedsstyrelsens besvarelse), IT- og Tele-

styrelsen, Justitsministeriet (Færdsels- og våbenkontoret fsva. kørelærer-

erhverv), Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, Kulturministeriet, Mini-

steriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, Undervisningsministeriet, Pa-

tent- og Varemærkestyrelsen, Indenrigs- og Sundhedsministeriet, Trans-

portministeriet (Trafikstyrelsen fsva. jernbaneerhverv) samt Universitets-

og Bygningsstyrelsen.

Organisationer: Advokatrådet, Akademikernes Centralorganisation, Arki-

tektforeningen, Arkitektforbundet, Danmarks Apotekerforening, Danske

Arkitektvirksomheder, Dansk Erhverv, Danske Erhvervsskoler-Lederne,

Danmarks Evalueringsinstitut (EVA), Danmarks Rejsebureau Forening,

Danske Universiteter, Dansk Flygtningehjælp, Dansk Sygeplejeråd, For-

brugerrådet, Foreningen af Rådgivende Ingeniører, Foreningen af Stats-

autoriserede Revisorer, FSR-Danske Revisorer FTF, Jordemoderforenin-

gen, Konstruktørforeningen, Lægeforeningen, Tandlægeforeningen, 3F

og BAT-kartellet.

Uddannelsesinstitutioner: Arkitektskolen Aarhus og Det Kongelige Dan-

ske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering (Arki-

tektskolen).

På baggrund af høringen har Styrelsen for International Uddannelse mod-

taget nedenstående høringssvar:

Foreningen af Rådgivende Ingeniører, Universitets- og Bygningssty-

relsen, Danske Erhvervsskoler, Dansk Flygtningehjælp, Danske Uni-

versiteter, Tandlægeforeningen (henholder sig til Akademikernes

Centralorganisations høringssvar)

Danmarks Evalueringsinstitut

(EVA)

har ingen bemærkninger til høringen.

Dansk Erhverv

støtter en effektivisering af anerkendelsesprocedurerne,

idet der samtidig bør opretholdes en passende balance mellem hensynet

til arbejdskraftens fri bevægelighed og de enkelte erhvervs berettigede in-

teresse i at sikre en forsvarlig erhvervsudøvelse.

Lægeforeningen

bifalder direktivets hensigt med at sikre størst mulig

mobilitet for arbejdstagere i EU samtidig med at ændringen af direktivets

bestemmelser i højere grad vil medvirke til at sikre, at erhvervsudøvere

indenfor lovregulerede erhverv har de nødvendige faglige kvalifikationer

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

7/21

for at kunne udøve deres erhverv i andre medlemsstater end de pågæl-

dende erhvervsudøveres nationalstat.

Advokatrådet

har givet et høringssvar vedrørende spørgsmål et og to

samt spørgsmål ni, ti og elve i grønbogen. Advokatrådet har ingen be-

mærkninger til, at direktivets proceduremæssige beskyttelsesforanstalt-

ninger skulle gælde også i relation til sådanne sager.

Moderniseringen af EU-direktivet om anerkendelse af erhvervsmæssige

kvalifikationer skal efter

FTF’s

opfattelse fremme såvel kvalitet og høj

faglig standard i de opgaver professionsudøveren varetager, lige som mu-

lighederne for mobilitet. Fremme af mobilitet må derfor ikke ske på be-

kostning af kvaliteten i opgavevaretagelsen. FTF kan derfor ikke støtte

regelændringer, der kan have en forringet kvalitet og lavere standard som

konsekvens. FTF ønsker, at der skabes så stor gennemsigtighed og gensi-

dig anerkendelse som muligt. FTF støtter derfor gerne tiltag, der kan

styrke professionsudøverens rettigheder til at gøre opnåede kvalifikatio-

ner og erfaringer transparente samt muligheder for at opnå en eventuel

nødvendig opkvalificering for at kunne opfylde de nationalt stillede kvali-

fikationskrav. Opgaven er ikke at deregulere, men derimod at gøre de na-

tionalt opnåede uddannelseskrav gennemsigtige, som grundlag for gensi-

dig anerkendelse, herunder at styrke den enkelte professionsudøvers mu-

ligheder for at få vurderet og eventuelt styrket egne kvalifikationer. Pro-

fessionsudøvernes faglige organisationer skal inddrages bedre i beslut-

ningsprocesserne og den løbende dialog om direktivets implementering.

følger arbejdet med grønbogen vedrørende modernisering af direkti-

vet om erhvervsmæssige kvalifikationer med stor interesse. LO vil såle-

des fremsende høringssvar i forbindelse med Europa Kommissionens hø-

ring med frist den 20. september 2011 efter en proces i sit bagland. På

nuværende tidspunkt henviser LO til sit høringssvar af 28. februar 2011 i

forbindelse med konsultationspapiret om samme sag - i særlig grad hvad

angår respekt for medlemsstaternes ret til selv at udvikle uddannelser, re-

spekt for andre direktiver, vigtigheden af at de sociale parter inkluderes

fra start til slut i udviklingen af et erhvervspas samt koblingen til udvik-

lingen af et ”safe pass”. LO vedlægger endvidere 3F og BAT-kartellets

kommentarer til spørgsmålene i forbindelse med grønbogen.

A) Nye metoder til at opnå mobilitet - spørgsmål 1-5

Advokatrådet, Danmarks Rejsebureau Forening, 3F og BAT-

kartellet

samt

Lægeforeningen

støtter forslaget om udvikling af europæ-

iske erhvervspas. I forbindelse med spørgsmålet om udvikling og indfø-

relse af det såkaldte ”erhvervspas” har

Danmarks Apotekerforening

ud-

talt, at hvis et erhvervspas vil kunne lette anerkendelsesprocessen, er det

et initiativ, som kan overvejes nærmere.

Danmarks Rejsebureau For-

ening

vurderer, at et europæisk erhvervspas vil være et attraktivt redskab

til at støtte turistførere, der midlertidigt flytter fra én medlemsstat til en

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

8/21

anden, da det vil lette midlertidig mobilitet og sikre hurtigere anerkendel-

se af kvalifikationer.

3F og BAT-kartellet

kan generelt støtte en styrkelse omkring samarbej-

det i IMI (Indre markeds informationssystem

) og ser fordele ved etable-

ring af et europæisk erhvervspas. Det er

Danske Arkitektvirksomheders

vurdering, at et europæisk erhvervspas vil kunne drage nytte af IMI-

systemet, da IMI har vist sig at være et væsentligt, praktisk redskab, der

er i stand til at nedbryde barrierer for grænseoverskridende administrativt

samarbejde.

Lægeforeningen

støtter Kommissionens bestræbelser på at

udvikle et "erhvervspas", da det kan gøre det nemmere at arbejde i andre

medlemsstater. Lægeforeningen støtter idéen om, at udstedelsen af et er-

hvervspas bliver en frivillig ordning, og at erhvervspasset både kan be-

nyttes ved midlertidige og mere permanente tilfælde. Myndighedernes

arbejde bør tilrettelægges smidigt, så berørte personer let og nemt kan få

udstedt erhvervspasset og gøre brug af erhvervspasset i det relevante

land.

Akademikernes Centralorganisation

Arkitektforbundet

kan

på visse betingelser tilslutte sig de ideelle hensigter med erhvervspasset.

Dansk Sygeplejeråd

Jordemoderforeningen

finder, at formålet med

erhvervspas må være, at gøre ansøgningsprocessen lettere ved at samle de

dokumenter, der er nødvendige for at gennemføre en ansøgningsproces.

Organisationerne er dog skeptiske overfor idéen om erhvervspas, idet de

finder, at der er tale om en stor teknisk og juridisk udfordring bl.a. i for-

hold til datasikkerhed og sikring af kortets validitet. Endvidere frygter or-

ganisationerne, at det er første skridt væk fra minimumskravene til syge-

plejerskeuddannelsen.

FSR – danske revisorer

oplyser, at foreningen bakker op om bestræbel-

serne på at skabe et indre marked for serviceydelser, herunder at fremme

mobiliteten over landegrænserne for revision og andre revisorydelser,

men finder, at erhvervspas skal kunne håndtere følgende dimensio-

ner/udfordringer: Forskellighed og kompleksitet i national lovgivning,

variation i revisors opgaver og roller, forskellige rammer for revisors ar-

bejde (regler og uddannelse), beskeden dansk efterspørgsel efter revisorer

fra andre EU-lande og tvivl om, hvorvidt erhvervspas kan øge konkurren-

cen for så vidt angår revision af virksomheder af særlig offentlig interes-

se. Det er derfor FSR – danske revisorers vurdering, at der fortsat bør væ-

re en eller anden form for prøvning af revisorer og revisionsfirmaer, der

vil udøve revision i Danmark, sådan som reglerne også er gældende i dag.

FTF

er fortsat skeptisk overfor forslaget om et erhvervspas, da der er

fortsat mange uafklarede spørgsmål knyttet til passets indhold, dets ud-

stedelse, juridiske status, løbende vedligeholdelse, datasikkerhed mv.

IMI er et internetbaseret system, der skal styrke det administrative samarbejde mellem nationale, regionale og

lokale myndigheder på tværs af medlemsstaterne. IMI gør det muligt for myndigheder at identificere relevante

kompetente myndigheder i andre medlemsstater samt at kommunikere med hinanden på eget sprog ved hjælp

af en række præformulerede spørgsmål og svar, som er oversat på forhånd. Derudover opsætter IMI procedu-

rer for grænseoverskridende administrativt samarbejde.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

9/21

FTF ser derfor frem til resultatet af arbejdet i Kommissionens arbejds-

gruppe og vil tage endelig stilling, når det egentlige forslag foreligger. I

hvilken udstrækning erhvervspasset kan overflødiggøre f.eks. den forud-

gående anmeldelse vil ligeledes afhænge af den konkrete udformning og

indholdsbestemmelse. Hvis der etableres et erhvervspas, er det for FTF

vigtigt at understrege, at passet ikke kan erstatte en anerkendelse fra den

nationale kompetente myndighed. FTF er enig i grundprincippet om, at

passet er frivilligt; det er den nationale kompetente myndighed, der skal

udstede passet, og at medlemsstaten forpligtes til at udpege en national

kompetent myndighed for erhverv, der ikke i dag er omfattet af en kom-

petent myndighed. Et erhvervspas skal i givet fald også kunne anvendes

af professionsudøveren såvel ved fast etablering som midlertidig udøvel-

se af erhvervet.

Arkitektforeningen

er af den overbevisning, at den nuværende anerken-

delsesprocedure for arkitektuddannelserne i EU overflødiggør en er-

hvervspas’ ordning, samtidig med at foreningen forudser store problemer,

lig med et stort bureaukrati, i forbindelse med administrationen og vedli-

geholdelsen af en sådan ordning. Arkitektforeningen henviser til, at arki-

tekter uddannet ved en EU-anerkendt arkitektskole eller godkendt af Ar-

kitektforeningens Optagelses- og Kvalifikationsnævn, allerede har et så-

dant kort/erhvervspas. Efter

Konstruktørforeningens

opfattelse kræver

erhvervspas match i titler og er derfor uinteressant for bygningskonstruk-

tører. Efter foreningens opfattelse burde et erhvervspas være bevis på, at

bæreren har visse kompetencer, hvilket er noget andet end et bevis på, at

ens eksamensbevis er ægte. Endvidere vurderer foreningen, at hvis er-

hvervspas skal udstedes af kompetente myndigheder – og for professioner

uden kompetent myndighed af contact points eller lignende - giver dette

en risiko for, at direktivet tvinger ikke-lovregulerede professioner i ret-

ning af øget lovregulering. Foreningen henviser i stedet til det såkaldte

”EurBE accreditation scheme”, udviklet af de europæiske bygningskon-

struktørers organisation, som skal sikre den enkelte en titel, der kan sam-

menlignes på tværs af sprog og landegrænser i Europa.

Danske Arki-

tektvirksomheder

oplyser, at det er i Danske Arkitektvirksomheders in-

teresse at skabe så ukomplicerede administrative procedurer ved udøvelse

af erhverv i udlandet som muligt. En eventuel indførelse af et erhvervpas

skal derfor kunne tilbyde øget effektivitet, merværdi og troværdighed i

forhold til den nuværende situation, hvor Danske Arkitektvirksomheder

og lignende organisationer som supplement til den automatiske anerken-

delse udsteder attester til medlemmerne i forbindelse med arbejde i ud-

landet.

Advokatrådet, Danmarks Rejsebureau Forening, 3F og BAT-

kartellet

samt

Danske Arkitektvirksomheder

støtter forslaget om de

kompetente myndigheders respektive roller i EU-afgangsstaten og den

modtagende medlemsstat, og vurderer, at det er mest hensigtsmæssigt, at

det er afgangsstaten, der verificerer/kontrollerer, om ansøgeren har de

fornødne kvalifikationer.

Advokatrådet

er enigt i, at et erhvervspas bør

være et tilbud til erhvervsudøvere, og således ikke være et obligatorisk

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

10/21

krav til erhvervsudøvere. Det vil være den udstedende myndighed, der

beslutter, om betingelserne for at udstede passet er opfyldt, hvilket bety-

der, at den erhvervsudøvende ikke har nogen ubetinget ret til at få passet

udstedt.

Danske Arkitektvirksomheder

opfordrer til, at der i Danmark,

hvis dette bliver relevant, nedsættes en kompetent myndighed bestående

af arkitekterhvervets relevante parter til at forestå denne opgave.

BAT-kartellet

støtter, at den pågældende medlemsstat selv udpeger en

kompetent offentlig myndighed til at udstede erhvervspasset indenfor er-

hverv, som ikke er lovregulerede i erhvervsudøverens afgangsstat (f.eks.

kontaktpunkter for direktivet eller NARIC-centre). Det er i den forbindel-

se relevant nærmere at definere kravene til den offentlige myndighed,

som udsteder erhvervspasset inden for et ikke-lovreguleret erhverv, samt

modtagerstatens pligt til at acceptere et erhvervspas udstedt af den myn-

dighed i afgangsstaten.

BAT-kartellet, Dansk Sygeplejeråd

Jordemoderforeningen

finder, at hvis man skal kunne lægge vægt på et erhvervspas, bør det ud-

stedes af en offentlig myndighed og ikke af en national organisation eller

en kommerciel enhed.

Akademikernes Centralorganisation

Arki-

tektforbundet

finder, at den juridiske betydning af et erhvervspas bør

beskrives i detaljer, f.eks. hvorvidt et erhvervspas er bindende for de na-

tionale myndigheder i værtslandet, eller hvorvidt det alene har karakter af

information. Det er organisationernes opfattelse, at det generelt set kan

være problematisk, at myndigheden i forhold til godkendelse og endvide-

re oplysning og vejledning oftest er henlagt til private medlemsorganisa-

tioner.

Advokatrådet

synes, at det er afgørende, at oplysningerne på kor-

tet er præcise og ajourførte, hvilket naturligvis stiller krav til den udste-

dende myndighed i EU-afgangsstaten. Det må i den forbindelse formo-

des, at der vil være behov for en elektronisk løsning, som det vil være af-

gørende, at man i den modtagende medlemsstat er i stand til at tage del i.

Advokatrådet

kan støtte, at erhvervspas bør være et tilbud til erhvervs-

udøvere, og således ikke være et obligatorisk krav til erhvervsudøvere.

Principielt set ser

BAT-kartellet

gerne, at der indføres et generelt

krav om erhvervspas til brug for anerkendelse af erhvervsmæssige kvali-

fikationer. Som et første skridt anbefaler 3F og BAT-kartellet, at det in-

kluderes i et revideret direktiv, at medlemsstater har ret til at stille krav

om obligatoriske erhvervspas på områder, der bunder i hensyn til den of-

fentlige sundhed og sikkerhed (artikel 7, stk. 4). Dette koncept findes al-

lerede i flere medlemsstater under navnet ”safe pass”, ID-kort mv.

Aka-

demikernes Centralorganisation

Arkitektforbundet

forudser særli-

ge problemer i erhverv og brancher, som er lovregulerede i nogle lande

og ikke i andre. Det bør via lovgivningen sikres, at de rettigheder, som

fremgår af et eventuelt europæisk erhvervspas, som en borger udstyres

med fra en udstedende medlemsstat, faktisk skal anerkendes af en modta-

gende medlemsstat.

Advokatrådet

finder, at anmeldelsesordningen skal bibeholdes, og at

indførelsen af et erhvervspas, som tydeligt angiver indehaverens er-

hvervsmæssige rettigheder, vil kunne fremskynde anerkendelsesproces-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

11/21

sen, så afgørelsen kunne træffes inden for 1 måned samt at erhvervspasset

kan fremvises i stedet for eventuelle medfølgende dokumenter i tilfælde

af krav om forudgående anmeldelse, jf. spørgsmål 2 a), model 2.

Advo-

katrådet

bemærker dog, at det bør sikres, at en overskrivelse af sagsbe-

handlingsfrister ikke medfører en automatisk godkendelse af autorisati-

onsansøgninger.

Danmarks Rejsebureau Forening

finder, at erhvervs-

passet ville gøre den nuværende forudgående anmeldelse overflødig, jf.

spørgsmål 2 a), model 1.

Dansk Sygeplejeråd

Jordemoderforenin-

gen

er enig heri, dog med forbehold for at erhvervspasset ikke erstatter

anerkendelse fra den kompetente myndighed. Som retskrav synes

BAT-kartellet,

at 1 måned kan være kort, eksempelvis på grund af af-

holdelse af ferie mv. Antallet af måneder er dog ikke det afgørende, hvis

systemet er opbygget fornuftigt.

BAT-kartellet

ønsker, at forudgå-

ende kontrol af erhvervsudøverens kvalifikationer bevares og foreslår, at

teksten fra regeringens svar på spørgsmål 20, ved høringen i foråret 2011

om emnet, genindsættes i det kommende høringssvar samt anbefaler, at

begrebet ”offentlig sundhed og sikkerhed” i artikel 7, stk. 4, udvides til at

omfatte ”tvingende almene hensyn”.

Danmarks Rejsebureau Forening

støtter forslaget om inkorporering af

princippet om delvis adgang til de økonomiske aktiviteter, som udføres

som en del af erhvervet og specifikke kriterier for anvendelsen af ordnin-

gen. Danmarks Rejsebureau Forening vurderer, at en sådan adgang vil

medføre en potentiel øget mobilitet på EU-arbejdsmarkedet. En afledt ef-

fekt af en sådan delvis adgang vil være nedbrydelse af de indirekte hin-

dringer af arbejdskraftens frie bevægelighed, som indtil nu har hindret

mobiliteten. Eksempelvis enkeltstående krav til en hel profession baseret

på dennes nationale definition, vil ikke længere kunne gøres gældende

som helhed, men alene den gren/del af professionen, hvor det vil være

tvingende nødvendigt.

Akademikernes Centralorganisation

Arki-

tektforbundet

ønsker så få ubureaukratiske systemer som muligt.

BAT-kartellet

finder, at hvis begrebet indføres, skal der anføres stramme

krav til, hvornår begrebet kan tages i brug. Begrebet skal ledsages af

myndighedsbehandling med hensyn til anmeldelse, vurdering og bevil-

ling af delvis adgang. Retten til ”delvis adgang” kan eventuelt gøres tids-

begrænset. Det vil i praksis være vanskeligt at operere med begrebet

”delvis adgang”, fordi der ikke føres myndighedskontrol med, om tjene-

steudbyderne udfører andet arbejde. Uddannelser omfattet af direktivet er

for LO-medlemmer ofte af kortere varighed, og det giver i praksis ikke

mening at give delvis adgang til delområder inden for fx stilladsbygning

eller arbejde med kraner. Samtidig kan delvis adgang ses som en trussel

mod idéen om brede uddannelser, hvor EUD- og AMU-kurser (fx svejse-

kurser og kurser i stilladsbygning) i Danmark ofte omfatter alment dan-

nende elementer. Indførelse af begrebet ”delvis adgang” vil fremme

smalle uddannelser.

Dansk Sygeplejeråd

finder ikke, at princippet om delvis adgang skal

finde anvendelse overfor sygeplejersker eller andre sundhedspersoner.

FTF

kan ikke støtte, at princippet om delvis adgang indføjes i direkti-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

12/21

vet. Professionsudøvelsen af FTF’s professioner på basis af sammen-

hængende grunduddannelser og for sundhedsprofessionernes vedkom-

mende yderligere autorisation, er afgørende for at sikre kvalitet og sik-

kerhed for borgeren. Som alternativ til delvis adgang bør medlemssta-

terne i stedet tilbyde forskellige former for opkvalificering, der kan sik-

re, at personen opfylder de stillede formelle kvalifikationskrav.

Akademikernes Centralorganisation, Arkitektforbundet, Danmarks

Rejsebureau Forening, 3F

BAT-kartellet, Danske Arkitektvirk-

somheder

Konstruktørforeningen

støtter forslaget om nedsættelse af

den aktuelle grænse på to tredjedel af medlemsstaterne til en tredjedel,

som en betingelse for oprettelse af en fælles platform. 3F og BAT-

kartellet forudsætter dog, at platformene altid udvikles i samarbejde med

de anerkendte europæiske sociale parter inden for de relevante fagområ-

der. Det er afgørende, at de involverede faglige sammenslutninger omfat-

ter såvel arbejdsgiver- som arbejdstagersiden

Danmarks Rejsebureau

Forening

Konstruktørforeningen

vurderer, at det er nødvendigt med

en indre markedstest. Hvis en eventuel ny platform ikke bliver underlagt

en markedstest, er der risiko for, at den fælles platform kommer til at ud-

gøre en hindring for mobiliteten af erhvervsudøvere fra ikke-deltagende

medlemsstater og især fra medlemsstater, hvor erhvervet ikke er lovregu-

leret.

Konstruktørforeningen

forventer, at de syv sektorregulerede pro-

fessioner også skal gennemgå en tilsvarende test og finder det vigtigt, at

fælles platforme skal kunne dannes af professioner, som ikke nødvendig-

vis deler nationale titler.

Dansk Sygeplejeråd

mener, at ordningen om

fælles platforme kunne finde anvendelse på specialuddannelser for syge-

plejersker, der ligger udover basisuddannelsen. Organisationen finder det

uklart, hvad platformen skal indeholde, og efter hvilke standarder de skal

godkendes. Organisationen bakker op om forslaget, såfremt det er muligt

at bevise et reelt behov for eller ønske om anvendelsen af en platform.

Dansk Sygeplejeråd

Jordemoderforeningen

finder det vigtigt, at det

garanteres, at platformene ikke kan sænke de nuværende kriterier for an-

erkendelse af bestemte uddannelser og professioner. Efter

FTF’s

opfat-

telse bør forslaget om at styrke mulighederne for at etablere fælles plat-

forme analyseres nærmere. Det er helt afgørende for FTF, at anerkendelse

af kvalifikationer respekterer de nationalt fastsatte standarder og kvalifi-

kationskrav. Hvis minimumskrav efter laveste fællesnævner kan opnå ju-

ridisk status, som Kommissionen foreslår det, vil platformene kunne øge

modsætningerne indenfor de enkelte professioner. Minimumskrav efter

laveste fællesnævner kan risikere at ødelægge sammenhængen i grund-

uddannelserne.

Som svar på spørgsmålet om kendskab til lovregulerede erhverv, hvor det

kan forekomme, at kvalifikationskravene ikke står i et rimeligt forhold til

eller er unødvendige i forhold til de tilsigtede samfundsmålsætninger og

Sikker fjernelse af asbest er et eksempel på en hensigtsmæssig, mulig fremtidig fælles platform. Flertallet af

medlemsstater stiller krav til, at fjernelse af asbest i bygninger forudsætter en uddannelse, men kravet til ud-

dannelsen varierer fra få timer til to uger. En fælles platform med krav til uddannelse om fjernelse af asbest vil

fremme sikkerhed og sundhed samt mobiliteten over landegrænserne.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

13/21

derved fører til hindringer for EU-borgernes frie bevægelighed, oplyser

Danmarks Rejsebureau Forening,

at turistførererhvervet i visse med-

lemsstater er et lovreguleret erhverv, hvilket hæmmer mobiliteten af tu-

ristførere fra lande, hvor erhvervet ikke er lovreguleret. Det oplyses, at

danske turistførere ofte mødes med kvalifikationskrav i lande, hvor turist-

førererhvervet er lovreguleret, der ikke står i rimeligt forhold eller er

nødvendige i forhold til at kunne udøve erhvervet.

Arkitektforbundet

oplyser, at danske arkitekter efter færdiggjort kandidateksamen er i stand

til at praktisere frit i Danmark og rammes ofte af begrænsende krav, når

de søger arbejde i andre medlemslande. Det er forbundets opfattelse, at

disse krav ofte kan virke diskriminerende. Det er ikke opfattelsen, at der

endnu er tale om et stort kvantitativt problem, men mere et kvalitativt

problem for de enkelte arkitekter.

BAT-kartellet

oplyser, at ideen

om at indføre objektive kriterier er interessant og at objektive kriterier

skal gøre gensidig anerkendelse mere enkel. 3F og BAT-kartellet finder

det vigtigt, at medlemsstaternes ret til at stille krav til kvalifikationer i

lovregulerede erhverv og kompetence til selv at udvikle uddannelser fast-

holdes. Hensynet til arbejdskraftens frie bevægelighed skal tillige balan-

cere med andre legitime hensyn og legale krav om et socialt og bæredyg-

tigt Europa.

B) At bygge videre på resultater – spørgsmål 6-13

Akademikernes Centralorganisation, Arkitektforbundet, Danske

Arkitektvirksomheder, Danmarks Rejsebureau Forening, Dansk Sy-

geplejeråd, Jordemoderforeningen

FTF

støtter forslaget om en ge-

nerel forpligtelse for medlemsstaterne til at sikre, at oplysninger om de

kompetente myndigheder og de krævede dokumenter til anerkendelse af

erhvervsmæssige kvalifikationer er tilgængelige via ét centralt online-

adgangspunkt i hver medlemsstat, og en forpligtelse til at muliggøre onli-

ne-gennemførelse af anerkendelsesprocedurer for alle erhvervsudøvere.

FTF

støtter muligheden for at gøre det muligt for tjenesteyderne elektro-

nisk at gennemføre alle de administrative procedurer.

FTF

mener tillige,

at kompetente myndigheder skal forbeholde sig ret til at få forelagt origi-

nale dokumenter i forbindelse med behandling af autorisationssager.

Danske Arkitektvirksomheder

finder, at det bør overvejes, hvordan der

sikres en logisk sammenhæng med den kompetente myndighed og dennes

webindgang.

Dansk Sygeplejeråd

Jordemoderforeningen

gør opmærksom på, at

ikke alle EU-borgere kan kommunikere elektronisk, og derfor bør det

fortsat være muligt at få information og ansøge om anerkendelse på an-

den vis.

Danmarks Rejsebureau Forening

er enig i, at kravet om to års er-

hvervserfaring i tilfælde, hvor en erhvervsudøver kommer fra en ikke-

regulerende medlemsstat skal ophæves, når der er tale om forbrugere, der

krydser grænser, og ikke vælger en lokal erhvervsudøver i værtslandet.

Kravet udgør en unødvendig hindring for den frie bevægelighed for er-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

14/21

hvervsudøvere i EU, der ikke kan retfærdiggøres som forbrugerbeskyttel-

se. Værtslandet bør ikke være berettiget til at kræve forudgående anmel-

delse, da det udgør en unødvendig procedure. Kravet om forudgående

anmeldelse bør kunne kræves i de tilfælde, hvor hensynet til den offentli-

ge sundhed eller sikkerhedsmæssige risici for forbrugerne kan retfærdig-

gøres med forudgående kontrol af kvalifikationer.

FTF, 3F

BAT-

kartellet

ønsker ikke, at kravet om to års erhvervserfaring ophæves.

FTF, 3F og BAT-kartellet

ønsker, at krav om forudgående anmeldelse

bibeholdes.

3F og BAT-kartellet

støtter formuleringen i den danske be-

svarelse af Kommissionens offentlige høring fra 7. januar 2011 om em-

net

Akademikernes Centralorganisation, Arkitektforbundet,

Dan-

marks Rejsebureau Forening

er enig i den i grønbogen anførte argu-

mentation vedrørende definitionen af ”lovreguleret uddannelse”, hvoref-

ter definitionen foreslås udvidet til at omfatte enhver uddannelse, som er

anerkendt af en medlemsstat og relevant for erhvervet. Hermed støttes

muligheden for at bruge Europass, Diploma Supplement eller Europass

Certificate Supplement til at give oplysninger om indholdet og formålene

med de relevante uddannelsesprogrammer.

Danmarks Rejsebureau

Forening

mener, at det er relevant med en form for kontrol med akkredi-

teringen af de ”relevante uddannelser” – en uddannelses relevans kan på

baggrund af det kvalitative indhold variere væsentligt fra medlemsstat til

medlemsstat.

FTF, 3F

BAT-kartellet, Dansk Sygeplejeråd

Jor-

demoderforeningen

finder det uklart, hvad Kommissionens forslag in-

debærer. En definition af, hvad der præcist menes med ”lovreguleret ud-

dannelse” efterlyses.

Dansk Sygeplejeråd

Jordemoderforeningen

ønsker ikke, at forslaget medfører, at minimumskravene til sygeplejer-

skeuddannelsen sænkes, i det tilfælde, hvor der skulle komme nye med-

lemslande, som ikke har lovreguleret uddannelsen. I sådanne tilfælde må

det nye medlemsland opgradere og udvikle uddannelsen, så den lever op

til minimumskravene for automatisk anerkendelse, som gælder for syge-

plejerskeuddannelsen og jordemoderuddannelsen.

BAT-kartellet

efterlyser svar på spørgsmålet om, hvordan spørgsmålet spiller sammen

med idéen om at fastsætte objektive kriterier til lovregulering af erhverv i

EU, jf. spørgsmål 5 i grønbogen.

Advokatrådet

kan støtte at klassifikationen af uddannelsesniveauerne i

artikel 11 slettes.

Advokatrådet

finder det i den forbindelse afgørende, at

der fortsat overlades det modtagende land en reel mulighed for at fastslå,

om kvalifikationer opnået i et andet land i tilstrækkelig grad kan ligestil-

les med forholdene i det modtagende land. Tillige finder Advokatrådet

det afgørende, at der ved skønsudøvelsen på de områder, hvor der stilles

To års dokumenteret erhvervserfaring betragtes som et relevant alternativ til at kunne udføre arbejde indenfor

visse erhverv, hvor der kræves visse korte sikkerhedsuddannelser. Dette gælder eksempelvis i en situation,

hvor personen kommer fra et land, hvor erhvervet ikke er lovreguleret, mens der stilles krav om en såkaldt

sikkerhedsuddannelse i værtslandet. I Danmark er der tale om visse erhverv i tilknytning til arbejdsmiljølov-

givningen og visse erhverv, der har tilknytning til sikkerhed ved arbejde på offshore platforme. I begge tilfæl-

de er der tale om særdeles farlige erhverv, hvor der også til virksomheder og til industrien i øvrigt stilles meget

strenge sikkerhedsmæssige og miljømæssige krav, både på EU-plan og nationalt.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

15/21

krav om en kandidateksamen, fortsat kan lægges vægt på, om uddannel-

sen er opnået på vilkår, der er fuldt sammenlignelige med hjemlandets

forhold.

FTF, 3F

BAT-kartellet, Dansk Sygeplejeråd

Jordemoderfor-

eningen

støtter på nuværende tidspunkt ikke forslaget. Det foreslås tilli-

ge, at man afventer resultatet af generaldirektoratet for Indre Marked og

Tjenesteydelsers undersøgelse af emnet.

Danmarks Rejsebureau For-

ening

finder, at klassifikationen kan være relevant, hvis definitionen af

”lovreguleret uddannelse” ændres, netop på baggrund af, at det kvalitati-

ve indhold af uddannelser kan variere. Derfor vil det være nødvendigt

med et sammenligningsgrundlag for at kunne definere relevansen for et

givent erhvervs-uddannelsesområde.

Dansk Sygeplejeråd, 3F

BAT-kartellet, FTF

Jordemoderfor-

eningen

støtter ikke indførelse af EQF (European Qualification

Framework) som fælles referenceramme, da EQF ikke angiver de speci-

fikke kvalifikationer, som er nødvendige i forhold til erhvervsmæssig an-

erkendelse, særligt indenfor sundhedssektoren. Høringsparterne finder

ikke, at EQF kan stå i stedet for minimumskravene for sektorregulerede

uddannelser. Det bemærkes endvidere, at den europæiske kvalifikations-

ramme (slutkompetencer) er frivillig, mens anerkendelsesdirektivet er

bindende.

FTF

finder, at anvendelse af ECTS-systemet i relation til kva-

lifikationsniveauer skal overvejes nærmere, da ECTS alene er udtryk for

en kvantitativ arbejdsbelastning.

For så vidt angår forslaget om at rekalibrere reglerne i direktivets artikel

14, stk. 1 om udligningsforanstaltninger ved at indføre specifikke ”fire

trin” om: 1) berettigelse af udligningsforanstaltninger, 2) sletning af reg-

len vedrørende to års erhvervserfaring, 3) styrkelse af borgernes ret til at

få en begrundet autorisationsafgørelse, 4) pligt til at værtslandet mindst to

gange om året tilbyder egnethedsprøve, støtter

Danmarks Rejsebureau

Forening,

at de i grønbogen anførte ”fire trin” implementeres i et moder-

niseret direktiv.

Ad nr. 1:

3F og BAT-kartellet

oplyser, at udligningsforanstaltninger er

et vigtigt middel til at styrke mobiliteten på det europæiske arbejdsmar-

ked.

Ad nr. 2:

3F og BAT-kartellet

ønsker, at reglen om vedrørende to års er-

hvervserfaring opretholdes.

Ad nr. 3:

FTF, 3F og BAT-kartellet

kan støtte de skærpede krav til den

kompetente myndighed om at begrunde afgørelser.

Ad nr. 4:

FTF

støtter ikke forslaget om muligheden for at indføre en pligt

til at værtslandet afholder egnethedsprøve mindst to gange om året.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

16/21

Advokatrådet, Arkitektforbundet

Dansk Rejsebureau Forening,

støtter, at dimittender fra en akademisk uddannelse kan gennemføre en

lønnet prøvetid under kvalificeret fagmands ansvar i udlandet.

Advokat-

rådet

peger på, at der – i overensstemmelse med EU-domstolens afgørel-

se i Morgenbesser-sagen – i retsplejelovens § 135a er fastsat regler om

udenlandske juristers mulighed for at blive advokatfuldmægtige i Dan-

mark. Ifølge flere høringsparter er det afgørende i forhold til ordningen

er, om det faglige indhold i denne prøvetid gør vedkommende i stand til

at varetage erhvervet i den medlemsstat, hvor personen søger efterfølgen-

de beskikkelse.

Lægeforeningen

bemærker, at ”retten til selvstændigt

virke” ikke erhverves i forlængelse af en universitetsgrad, men først når

Klinisk Basisuddannelse er dokumenteret gennemført. Foreningen finder,

at det af hensyn til lægers mobilitet er en fordel, at Klinisk Basisuddan-

nelse også vil kunne gennemføres i andre EU-medlemsstater.

Arkitekt-

forbundet

oplyser, at danske nyuddannede arkitekter tit ønsker at bruge

de første år efter deres studie til at opnå international erfaring. Da der ik-

ke er krav om ”professional training” for arkitekter i Danmark, og da der

således ikke er etableret et system til vurdering og godkendelse af dette,

oplever de ofte vanskeligheder i forhold til at få anerkendt deres kvalifi-

kationer og rettigheder. Udenlandske nyuddannede arkitekter ønsker ofte

at søge beskæftigelse ved danske arkitektvirksomheder i form af interns-

hips, som trainees osv., blandt andet med henblik på at opnå anerkendelse

i deres hjemland. Dette virker som en trussel mod det danske system for

regulering af løn- og ansættelsesvilkår, idet disse udenlandske arkitekter

ofte vil være tilbøjelige til at acceptere ringere ansættelsesvilkår end de,

der burde gælde.

Akademikernes Centralorganisation

henviser til Ar-

kitektforbundets svar.

Dansk Sygeplejeråd, FTF

Jordemoderfor-

eningen

støtter ikke forslaget.

FTF

henviser i den forbindelse til argu-

mentationen under spørgsmål om ”delvis adgang”.

BAT-kartellet

finder, at gennemførelse af ulønnet prøvetid ikke må skævvride arbejds-

markedet. Arbejde under ”kvalificeret fagmands ansvar” må ikke kunne

ske på områder, der er reguleret for at beskytte den offentlige sundhed og

sikkerhed, jf. direktivets artikel 7,stk. 4.

Overvejelsen om at inddrage IMI systemet er ifølge

FTF

positiv, men det

bør undersøges nærmere, om systemet i sin nuværende form blot kan ud-

vides til andre professionsområder, eller om der er behov for justeringer.

FTF, Forbrugerrådet, Dansk Sygeplejeråd, Jordemoderforeningen,

Lægeforeningen

Danmarks Apotekerforening

støtter forslaget om

indførelse af en bred advarselsordning i Indre Marked i informationssy-

stemet (IMI), der forpligter medlemsstaterne til straks at advare andre

medlemsstater, hvis en sundhedsfaglig person ikke længere har tilladelse

til at praktisere på grund af en disciplinær sanktion, jf. spørgsmål 12, mo-

del 2. I forbindelse med advarselsordningen om disciplinære sanktioner

er det efter

Lægeforeningens

vurdering vigtigt, at medlemsstaterne ind-

byrdes hurtigt agerer. Dette bør også gælde, hvis sanktionen er forældet

og sundhedspersonen dermed ikke udgør en risiko for patientsikkerheden.

Det er således vigtigt, at advarselsordningen både tilgodeser patientsik-

kerheden samtidig med, at den ikke unødigt forhindrer den frie bevæge-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

17/21

lighed for personer, som ikke (længere) udgør en risiko for patientsikker-

heden. Det vil være vigtigt, at der fastsættes nærmere betingelser for brug

af advarselsordningen. Det skønnes i den forbindelse at være relevant, at

der foreligger viden om de andre landes praksis med hensyn til at pålæg-

ge disciplinære sanktioner, herunder oplysninger om, på hvilket grundlag

sanktionerne er faldet, hvorvidt der er tale om permanente eller midlerti-

dige sanktioner (og hvornår de ophører).

3F og BAT-kartellet

finder, at

brugerfladen skal udvikles, så den – hvor det er passende, bliver anvende-

lig for virksomheder og faglige organisationer i værtslandet, og at syste-

met skal kunne virke sammen med tilsvarende nationale systemer.

Lægeforeningen

finder, at læger - af hensyn til såvel patientsikkerhed

som kommunikationen med kollegaer/ personalegrupper skal være i be-

siddelse af sproglige færdigheder på et sådant niveau, at lægen kan udføre

sit erhverv indenfor et givent speciale. Man kan derfor med fordel på eu-

ropæisk plan klargøre mere præcist, hvad indholdet bør være i adfærds-

kodeksen i forhold til, hvad forskellige aktører har ansvar for, herunder

også i relation til en EU-læges kommunikative færdigheder. En præcise-

ring af indholdet i adfærdskodeksen vil give større bevidsthed omkring,

hvilket ansvar henholdsvis den europæiske tilrejsende læge, ansvarlige

myndigheder samt arbejdsgiver har i forhold til at sikre, at EU-lægen har

de nødvendige færdigheder, herunder sproglige, der er en forudsætning

for, at lægen kan udføre sit erhverv med ”omhu og samvittigheds-

fuldhed”. Af hensyn til patientsikkerheden ser

Danmarks Apotekerfor-

ening

gerne, at personer, der arbejder i sundhedssektoren, fx farmaceuter

på et apotek, bliver underlagt en engangskontrol af de nødvendige sprog-

lige færdigheder, inden den sundhedsfaglige person første gang kommer i

direkte kontakt med patienterne.

Dansk Sygeplejeråd, Lægeforeningen,

FTF

Jordemoderforeningen

anbefaler, at de eksisterende regler i ad-

færdskodeksen tydeliggøres. Løsningen bør dog suppleres med, at mod-

tagerlandene/arbejdsgiveren får en øget forpligtelse til at sikre, at der, i

det omfang det er nødvendigt, udbydes den type undervisning i sprog og

kultur, som er relevant for det pågældende erhverv.

Lægeforeningen

bemærker, at adfærdskodeksen ikke er juridisk bindende. Det er vigtigt,

at en tilrejsende EU-læge har let adgang til at orientere sig om, hvilke

færdigheder der er påkrævede for at kunne arbejde indenfor et givent spe-

ciale og i den forbindelse, hvorledes lægen kan opnå eller aflægge bevis

for at være i besiddelse af sådanne færdigheder.

BAT-kartellet

finder, at hvor sprogkundskaber har betydning for den offentlige sundhed

og sikkerhed og andre tvingende almene hensyn samt for arbejdsgivere

og forbrugere, skal der fortsat kunne stilles krav til sprogkundskaber og

iværksættelse af udligningsforanstaltninger.

C) Modernisering af automatisk anerkendelse – spørgsmål 14-24

Arkitektforbundet

finder, at processen vedrørende modernisering af mi-

nimumsuddannelseskravene i henhold til direktivet, som foreslås i grøn-

bogen, jf. spørgsmål 14, bør fremskyndes så meget som muligt.

Dansk

Sygeplejeråd, FTF

Jordemoderforeningen

er enig i forslaget til en

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

18/21

proces for modernisering af den automatiske anerkendelse. I forhold til

anvendelsen af ECTS-point som en metode til at optimere harmoniserin-

gen af uddannelseskravene, så finder organisationerne det vigtigt, at der

først er en fælles forståelse af, hvad ECTS-point svarer til. En harmonise-

ring bør ikke ændre minimumskravene til uddannelsens længde og forde-

lingen mellem teori og praksis.

FTF, 3F og BAT-kartellet, Dansk Sygeplejeråd, Lægeforeningen

Jordemoderforeningen

støtter forslaget om, at erhvervsudøvere, der sø-

ger om etablering i en anden medlemsstat end den, hvor de erhvervede

deres kvalifikationer, skal bevise overfor værtsmedlemsstaten, at de har

ret til at udøve deres profession i hjemlandet via bevis om lovlig etable-

ring.

Arkitektforbundet

ønsker ikke, at direktivet tackler spørgsmålet om lø-

bende faglig udvikling mere omfattende, idet forbundet synes, at dette

spørgsmål bør være et nationalt anliggende. Det er

Lægeforeningens

holdning, at læger er forpligtede til kontinuerligt at opdatere deres kom-

petencer, således at patienterne til enhver tid modtager en moderne og

evidensbaseret undersøgelse og behandling. Lægeforeningen finder, at

denne forpligtelse for læger dog bør forankres nationalt, og at der ikke er

behov for yderligere at specificere denne forpligtelse i direktivet.

Dansk Sygeplejeråd, FTF

Jordemoderforeningen

finder det vigtigt,

at minimumsvarigheden af sygeplejerskeuddannelsen udtrykkes i både

timer og år for at garantere en fælles forståelse af uddannelsens omfang. I

forhold til anvendelsen af ECTS-point som alternativ opgørelse, finder

organisationerne det vigtigt, at der først er en fælles forståelse af, hvad

ECTS-point svarer til.

Akademikernes Centralorganisation, Arkitektforbundet, Dansk Sy-

geplejeråd, Jordemoderforeningen, 3F

BAT-kartellet

kan tilslutte

sig de i grønbogen anførte forslag og argumenter for at medlemsstaterne

skal give underretning, så snart et uddannelsesprogram godkendes natio-

nalt. Organisationerne mener, at en sådan løsning kan være med til at op-

timere godkendelsesproceduren.

FTF

oplyser, at forslaget vil indebære

en yderligere funktion for det danske akkrediteringssystem og eventuelt

en lovændring, og må derfor overvejes nærmere.

Lægeforeningen

finder,

at sådant underretningssystem vil være for bureaukratisk og ufleksibelt.

Lægeforeningen

finder, at man bør fastholde det nuværende niveau, hvor

et lægespeciale skal eksistere i 2/5 af alle medlemsstaterne for at kunne

godkendes som et speciale på europæisk niveau. Det er Lægeforeningens

holdning, at en nedsættelse fra 2/5 til 1/3 vil medføre en godkendelse af

langt flere specialer på europæisk plan, og afgrænsningen i forhold til

nærliggende specialer (subspecialisering) vil blive vanskelig at fastsætte.

I forlængelse af det rejste spørgsmål ønsker Lægeforeningen at påpege, at

Lægeforeningen finder, at det nuværende direktivs artikel 28 vedrørende

”Uddannelsen til alment praktiserende læge ” bør udgå.

Lægeforeningen

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

19/21

finder, at speciallægeuddannelsen i almen medicin bør anerkendes på lige

fod med de øvrige speciallægeuddannelser og derfor anerkendes efter ar-

tikel 25.

Lægeforeningen

finder, at det tre-årige uddannelseskrav, der følger af

bestemmelsen i artikel 28 i dag, ikke er fyldestgørende i forhold til de

krav, der bør stilles til uddannelsen af læger i almen medicin på europæ-

isk plan.

Lægeforeningen

finder, at det vil være godt, hvis der i direktivet gives.

En betingelse for at kunne give dispensation bør være, at de mulighed for

at give dispensation for delvis gennemførsel af en speciallægeuddannelse

i forbindelse med, at en uddannelsessøgende læge påbegynder en anden

speciallægeuddannelse lægefaglige kompetencer, der er erhvervet i for-

bindelse med en delvis gennemførsel af et afbrudt speciallægeuddannel-

sesprogram, ækvivalerer de lægefaglige kompetencer i det andet special-

lægeuddannelsesprogram, som der dispenseres fra.

Dansk Sygeplejeråd, FTF

Jordemoderforeningen

er positive over-

for forslaget om ændring af kravet om ti års almen skolegang til tolv års

almen skolegang som adgangskrav til sygeplejerskeuddannelsen.

Danmarks Apotekerforening

støtter forslaget om, at listen over er-

hvervsmæssige aktiviteter, som en farmaceut er bemyndiget til at udføre,

udvides med farmaceutisk omsorg, egenomsorg og pharmacovigilance.

FTF

kan ikke støtte en udvidelse af listen som foreslået.

FTF

oplyser, at

de beskrevne opgaver i høj grad varetages af farmakonomer, dvs. opga-

ver, der omfatter kontakt og dialog med borgeren og patienten, herunder

rådgivning, oplysning og gennemgang, overvågning og tilpasning af be-

handling ved behov. Farmaceuten udfører lignende opgaver, men udvik-

lingstendensen går i retning af, at farmakonomen i stigende grad vareta-

ger denne type opgaver.

Danmarks Apotekerforening

støtter forslaget om, at farmaceutstudiet

indeholder en praktikperiode på 6 måneder på et apotek (evt. en kombina-

tion af praktik på både apotek og sygehusapotek), såfremt farmaceuten

efterfølgende skal ansættes på et apotek. Perioden kan ifølge Danmarks

Apotekerforening godt splittes op i fx to perioder, men bør ligge i sidste

del af studiet. Praktikperioden skal ligge i studietiden og ikke, som der

står i grønbogen ”umiddelbart efter afslutning af den akademiske uddan-

nelse”. Begrundelsen er, at den nyuddannede farmaceut skal kunne tage

ansættelse på et apotek umiddelbart efter endt uddannelse og fungere som

farmaceut.

Danmarks Apotekerforening

finder ikke, at en sletning af artikel 21,

stk. 4, hvorefter medlemsstaterne ikke er forpligtede til at lade uddannel-

sesbeviser omhandlet i direktivets bilag V, punkt 5.6.2, få gyldighed med

henblik på oprettelse af nye apoteker med adgang for offentligheden har

betydning for danske forhold.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

20/21

Efter

Arkitektforbundets, Arkitektforeningens, Danske Arkitektvirk-

somheders, 3F’

BAT-kartellets

opfattelse, bør den akademiske arki-

tektuddannelse i EU harmoniseres til en minimumsvarighed på fem år,

således som det beskrives i Bologna-processen.

For så vidt angår forslaget om, at arkitekter opnår automatisk anerkendel-

se efter gennemførelse af et fireårigt akademisk uddannelsesprogram ef-

terfulgt af to års prøvetid (model 1) eller et femårigt akademisk uddannel-

sesprogram, som afsluttes med mindst ét års prøvetid under kvalificeret

fagmands ansvar (model 2) udtaler

Akademikernes Centralorganisati-

on og Arkitektforbundet

Danske Arkitektvirksomheder,

at ingen

af de to anførte modeller svarer til danske ønsker og krav til arkitektud-

dannelsen. Det ville forlænge studietiden for de danske arkitekter med et

år. I henhold til det gældende direktiv er den danske uddannelse god-

kendt, idet den i det femårige forløb indeholder den krævede teori og

praksis.

Danske Arkitektvirksomheder

mener, at af de muligheder som

er foreslået, kunne model 2 eventuelt støttes. Hvis et centralt system for

”prøvetid under kvalificeret fagmands ansvar” skal være fyldestgørende,

vil det efter

Arkitektforbundets

opfattelse være nødvendigt med ”flere

kategorier” af arkitekter i direktivet.

Arkitektforeningen

henviser til

ACEs (Architects’ Council of Europe) besvarelse af høringen.

BAT-kartellet

ser et behov for at få opdateret direktivets bilag IV

vedrørende automatisk anerkendelse inden for områderne håndværk,

handel og industri.

3F og BAT-kartellet

er tilbøjelige til at støtte model

4, da den model bør indeholde mulighed for løbende opdatering af tek-

nisk karakter.

I forbindelse med spørgsmålet om, hvorvidt det er nødvendigt at foretage

justeringer af behandlingen af EU-borgere med kvalifikationer fra tredje-

land i henhold til direktivets artikel 3, stk. 3, f.eks. ved at reducere den

såkaldte ”treårsreglen”, samt spørgsmålet om ligestilling af tredjelands-

borgere, der falder ind under den europæiske naboskabspolitik, som dra-

ger fordel af en ligebehandlingsbestemmelse i henhold til europæisk lov-

givning, udtrykker

Arkitektforbundet

det som sin holdning og sit ønske,

at kompetencer, kvalifikationer og rettigheder for alle arkitekter anerken-

des i den udstrækning og for så vidt deres uddannelse (i forhold til læng-

de, kvalitative indhold mv.) svarer til tilsvarende EU-anerkendte uddan-

nelser.

Akademikernes Centralorganisation

henviser til Arkitektfor-

bundets bemærkninger.

Dansk Sygeplejeråd

Jordemoderforeningen

støtter ikke ændringer i kravene til kvalifikationer erhvervet i tredjelande.

FTF

finder ikke behov for de foreslåede ændringer.

3F og BAT-kartellet

kan principielt støtte, at anerkendelse af EU’s borgeres kvalifikationer fra

tredjelande sidestilles med anerkendelse af kvalifikationer, der er erhver-

vet i EU, men kan ikke støtte en generel lempelse af kriterierne for ad-

gang af tredjelandsborgere til det europæiske arbejdsmarked. Hvis der

indføres en lempelse, skal den ikke formuleres som en ret for tredjelands-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

21/21

borgere, men alene som en mulighed, en medlemsstat kan vælge at tage i

anvendelse, hvis den ønsker det.

Andre landes holdninger

Der er ikke kendskab til andre landes holdninger til grønbogen.

Foreløbig dansk holdning

Regeringens foreløbige holdning vil blive udarbejdet i forbindelse med

Regeringens høringssvar på Grønbogen.

Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

Ikke relevant.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Ikke relevant.

10.

Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Ikke relevant.

11.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været fremlagt Folketingets Europaudvalg.