Europaudvalget 2011-12
KOM (2011) 0385 Bilag 1
Offentligt
Miljøministeriet
Kontor:
J.nr.:
Sagsbeh.:
Naturstyrelsen, Vandsektor, byer og klimatilpasning
NST-4605-00002
Ancdu
Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse
Kontor:
J.nr.:
Sagsbeh.:
Dato:
Statens Institut for Strålebeskyttelse
1-5210-3/1
ku
5. december 2011
Grund- og nærhedsnotat
Forslag til Rådets direktiv (Euratom) om krav om beskyttelse af be-
folkningens sundhed med hensyn til radioaktive stoffer i drikkevand
KOM(2011) 385 endelig
1. Baggrund
Kommissionen har ved KOM(2011) 385 endelig af 27. juni 2011 fremsendt forslag
om Rådets direktiv om krav om beskyttelse af befolkningens sundhed med hensyn
til radioaktive stoffer i drikkevand. Forslaget er fremsat med hjemmel i Euratom-
traktaten, særlig artikel 31 og 32, og kan vedtages af Rådet med kvalificeret flertal
efter høring af Europa-Parlamentet.
Indikatorparametrene for radioaktive stoffer i drikkevand indgår allerede i bilag I,
del C, i Rådets direktiv 98/83/EF om kvaliteten af drikkevand, men er endnu ikke
generelt implementeret i afventning af vedtagelsen af ændringer til dette direktivs
bilag II (Kontrol) og bilag III (Specifikationer for analyse af parametre). Disse
indikatorparametre falder ind under anvendelsesområdet for de grundlæggende
normer, som er anført i artikel 30 i Euratom-traktaten, og Kommissionen har derfor
fundet det berettiget at indarbejde kravene til overvågning af radioaktivitetsniveau-
er i en specifik lovgivning inden for rammerne af Euratom-traktaten for at opret-
holde ensartethed, sammenhæng og nøjagtighed i lovgivning om strålebeskyttelse
på fællesplan.
2. Formål og indhold
Det generelle mål med forslaget er at fastlægge krav om beskyttelse af befolknin-
gens sundhed med hensyn til radioaktive stoffer i drikkevand. Direktivet fastsætter
parameterværdier, hyppighed og metoder til brug ved kontrol af radioaktive stoffer
i drikkevand.
3. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal i henhold til Euratom-traktatens artikel 31 høres.
4. Nærhedsprincippet
Kommissionen finder, at nærhedsprincippet finder anvendelse, for så vidt som
forslaget ikke hører under Fællesskabets enekompetence. Da Fællesskabets retsbe-
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
2
føjelser ifølge afsnit II, kapitel III, i Euratom-traktaten imidlertid er eksklusive, er
de ikke underlagt nærhedsprincippet.
Regeringen kan på det foreliggende grundlag støtte Kommissionens vurdering af,
at nærhedsprincippet er overholdt.
5. Gældende dansk ret
Den gældende danske lovgivning omfatter følgende love og bekendtgørelser:
– Lovbekendtgørelse nr. 635 af 7. juni 2010 om vandforsyning.
– Bekendtgørelse nr. 1449 af 11. december 2007 om vandkvalitet og tilsyn med
vandforsyningsanlæg.
– Bekendtgørelse nr. 900 af 17. august 2011 om kvalitetskrav til miljømålinger.
Forslagets indikatorparametre for radioaktive stoffer i drikkevand er allerede med-
taget i ovennævnte bekendtgørelse. Forslagets krav til analysekvalitet skal gennem-
føres ved ændring af gældende bekendtgørelse om kvalitetskrav til miljømålinger.
6. Konsekvenser
En vedtagelse af forslaget vil kræve en ændring af gældende bekendtgørelse om
kvalitetskrav til miljømålinger, idet der i bekendtgørelsen skal fastsættes krav til
analysekvaliteten for indikatorparametrene.
Forslaget har ingen væsentlige statsfinansielle, samfundsøkonomiske eller admini-
strative konsekvenser.
Forslaget skønnes at have positiv virkning på beskyttelsesniveauet i Danmark og
generelt i EU, da der fastsættes parameterværdier for radioaktive stoffer i drikke-
vand. Det kan dog bemærkes, at der på baggrund af tidligere målinger i Danmark
ikke forventes problemer med at opfylde parameterværdierne her i landet. Der for-
ventes ikke, at skulle foretages målinger, fordi vi ikke har radioaktive stoffer i
drikkevandet over de fastsatte parameterværdier. Hvis det alligevel skulle vise sig
at blive nødvendigt, så vil målingerne blive finansieret over vandprisen.
7. Høring
Forslaget har ikke været sendt i høring.
8. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der er ikke kendskab til andre landes holdninger til forslaget.
9. Regeringens foreløbige generelle holdning
Regeringen er foreløbig positiv overfor forslaget, hvoraf dele allerede er gennem-
ført i dansk lovgivning.
10. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.