PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europaudvalget 2011-12
KOM (2011) 0427 Bilag 3
Offentligt

Til Folketingets Europaudvalg

Revideret Grund- og Nærhedsnotat til Folketingets Europaudvalg om Kom-

missionens grønbog om ”Onlinedistribution af audiovisuelle værker i Den Eu-

ropæiske Union: Muligheder og udfordringer hen imod et digitalt indre mar-

ked”.

Notatet oversendes efter fremsendelsen til Folketingets Europaudvalg til Fol-

ketingets Kulturudvalg.

KOM (2011) 427/4

1. Resumé

Kommissionen har offentliggjort en grønbog om ”Onlinedistribution af audiovisuelle

værker i Den Europæiske Union: Muligheder og udfordringer hen imod et digitalt indre

marked”.

Grønbogen offentliggøres som led i Europa 2020-strategien

, der har til hensigt at frem-

me en intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst i Europa, En digital dagsorden for Euro-

og Kommissionens meddelelse "Et indre marked for intellektuelle ejendomsrettighe-

der" ("IPRstrategien")

Grønbogen beskriver effekten af den teknologiske udvikling i distribution af og adgang

til audiovisuelle og filmiske værker og har til formål at starte en debat om de politiske

muligheder for at udvikle en ramme, inden for hvilken den europæiske industri og de eu-

ropæiske forbrugere kan drage nytte af de stordriftsfordele, der tilbydes af det indre digi-

tale marked. Grønbogen tager udgangspunkt i det synspunkt, at en dybdegående analyse

er nødvendig for at identificere eksistensen og omfanget af forhindringer for udviklingen

af et indre digitalt marked.

Grønbogen har ikke konsekvenser for dansk ret.

2. Baggrund

Kommissionen har den 13. juli 2011 sendt en grønbog om ”Onlinedistribution af audio-

visuelle værker i Den Europæiske Union: Muligheder og udfordringer hen imod digitalt

indre marked” i en bred høring til medlemslandene og andre relevante interessenter

med frist til at afgive bemærkninger den 18. november 2011. Grønbogen er modtaget i

en dansk sprogversion den 31. august 2011.

Grønbogen offentliggøres som led i Europa 2020-strategien

, der har til hensigt at

fremme en intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst i Europa, En digital dagsorden for

16. november 2011

KOM (2010) 2020 af 3. marts 2010

KOM (2010) 245 af 19. maj 2010

KOM (2011) 287 af 24. maj 2011

KOM (2010) 2020 af 3. marts 2010

Dok. nr. 1145989

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Side 2

Europa

og Kommissionens meddelelse "Et indre marked for intellektuelle ejendomsret-

tigheder" ("IPRstrategien")

, der udstikker rammerne for den fremadrettede indsats for

intellektuelle ejendomsrettigheder i EU.

Grønbogen henviser til, at det i forbindelse med IPR-meddelelsen blev identificeret, at

mens internettet er grænseløst, er online markederne i EU stadig fragmenteret grundet

flere barrierer, og at et indre marked på dette område endnu ikke er opnået.

3. Formål og indhold

Formålet med grønbogen er at bidrage til udviklingen af et digitalt indre marked ved at

lancere en debat om muligheder og udfordringer ved onlinedistribution af audiovisuelle

værker – herunder særligt i forhold til de lovgivningsmæssige rammer.

Grønbogen er inddelt i seks afsnit og indledes med et afsnit, der beskriver den teknolo-

giske udvikling og tilstandene i Europa. Herefter følger fire afsnit, der gennemgår og

perspektiverer en række udvalgte emner. Hvert af disse afsnit afsluttes med et antal

specifikke spørgsmål. I afsnit seks opfordrer Kommissionen interessenter til at deltage i

debatten - herunder ved at besvare de stillede spørgsmål.

De emner, der behandles, er:

1. Det digitale indre marked for audiovisuelle medietjenester

Det fremgår af grønbogen, at der i dag findes en veletableret ramme for grænseover-

skridende transmission og modtagelse af tv-tjenester i EU – herunder regler, der har til

formål at lette klarering af ophavsrettigheder og nærtstående rettigheder for grænse-

overskridende retransmissionstjenester inden for satellit- og kabel-tv. Kommissionen

oplyser i grønbogen, at der i øjeblikket ikke findes lovgivningsmæssige instrumenter,

som specifikt er målrettet klarering af ophavsrettigheder og nærtstående rettigheder

for grænseoverskridende online audiovisuelle medietjenester.

Kommissionen peger på, at størstedelen af de audiovisuelle medietjenester fokuserer på

et nationalt publikum eller et særligt sprogområde, og at multiterritoriale tv-tjenester

ikke er kommet meget frem, ligesom tv-selskaber ofte afstår fra at klarere rettigheder

på paneuropæisk plan. Kommissionen finder, at de platforme, som tilbyder on-demand-

teletransaktionstjenester, omfatter mange territorier

, men disse tjenester tillige har en

tendens til at adressere kunder "på deres eget sprog" samt at skræddersy indhold i for-

hold til lokale præferencer.

1.1. Rettighedsklarering af onlinetransmission af audiovisuelle medietjenester

KOM (2010) 245 af 19. maj 2010

KOM (2011) 287 af 24. maj 2011

Som defineret i direktivet om audiovisuel medietjeneste (2010/13/EU): "en tjeneste som defineret i artikel 56 og 57 i trakta-

ten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, som en medietjenesteudbyder har det redaktionelle ansvar for, og hvis ho-

vedformål er at udbyde informerende, underholdende eller oplysende programmer til offentligheden via elektroniske kommu-

nikationsnet som defineret i artikel 2, litra a), i direktiv 2002/21/EF. Sådanne audiovisuelle medietjenester er enten tv-

udsendelser som defineret i litra e) i nærværende stykke eller audiovisuelle on demand-medietjenester som defineret i litra g)

i nærværende stykke".

F.eks. Acetrax, Chello, Headweb, iTunes, Playstation Network Live, Voddler, Xbox Live.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Side 3

Kommissionen oplyser, at mange tv-programmer i dag bliver gjort tilgængelige på on

demand-basis efter den oprindelige udsendelse, og at dette indebærer, at der skal klare-

res en række forskellige rettigheder udover dem, der kræves til den oprindelige udsen-

delse.

Det fremgår endvidere, at når tv-selskaber distribuerer deres online tjenester ud over

deres oprindelige udsendelsesterritorium, skal der klareres rettigheder for hvert yderli-

gere territorium. Kommissionen oplyser, at de økonomiske rettigheder i forbindelse med

audiovisuelle værker normalt overføres fra ophavsmænd og udøvende kunstnere til

producenten til gengæld for forskudsbetaling ved enten lov eller kontrakt. Dette gør det

muligt for producenten at licensere størstedelen af udnyttelsesformerne (herunder on-

demand-anvendelse) på individuel basis. Kommissionen anfører, at det kan være for-

bundet med en betydelig administrativ indsats samt transaktionsomkostninger at li-

censere online brug på tværs af flere områder.

1.2. Klarering af rettigheder ved retransmission af audiovisuelle medietjenester

Det fremgår af grønbogen, at retransmission af tv-programmer – generelt forstået som

samtidig transmission af et tv-program fra en anden enhed såsom en kabeloperatør – er

en særskilt ophavsretlig handling, der i sig selv kræver aftale med rettighedshaverne.

Kommissionen oplyser, at satellit- og kabeldirektivet

indeholder regler om klarering af

rettigheder for samtidig retransmission via kabel af programmer, der udsendes fra an-

dre medlemsstater. Bestemmelserne i direktivet gælder udelukkende for den "samtidi-

ge, uændrede og uforkortede retransmission via kabel eller mikrobølgesystem af en før-

ste transmission fra en anden medlemsstat", jf. artikel 1(3).

Det fremgår af grønbogen, at nye digitale platforme har gjort det muligt at retransmit-

tere programmer samtidig over forskellige netværk. Kommissionen finder, at dette rej-

ser spørgsmålet om, hvorvidt de teknologispecifikke bestemmelser i satellit- og kabeldi-

rektivet

bør revideres, så der udvikles en ramme for grænseoverskridende retransmis-

sion af audiovisuelle medietjenester, som er teknologineutrale med hensyn til leve-

ringsplatform.

Af grønbogen fremgår desuden, at det også er blevet anført, at rettighedsklarering un-

der de nuværende regler for kabelretransmission i satellit- og kabeldirektivet

kan

kræve flere transaktioner med forskellige rettighedsrepræsenterede organisationer, og

at der kan være mangel på klarhed og vished om, hvem der har mandat til at licensere

hvilke rettigheder. I den kontekst har det også været debatteret, om der er behov for at

bibeholde obligatorisk kollektiv licensering af kabelretransmission i modsætning til at

give rettighedshaverne fri adgang til at licensere på et individuelt grundlag.

1.3. Rettighedsklarering for video-on-demand-teletransaktionstjenester

Det fremgår af grønbogen, at audiovisuelle markeder over hele verden er baseret på

eksklusive frigivelsesarrangementer, hvor biografpremieren er et afgørende element i

Rådets direktiv 93/98/EØF af 27. september 1993

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Side 4

filmens "varemærkeidentitet". I grønbogen oplyser Kommissionen, at filmproducenter

og -distributører er begyndt at omgruppere de traditionelle frigivelsesvinduer til også at

omfatte video on demand vinduer (VoD-vinduer) - herunder f.eks. ved at gøre film til-

gængelige for VoD-transaktionstjenester på samme tid som de vises i biografen eller

kan købes på DVD. Dette er bl.a. udløst af forbrugernes efterspørgsel, samt at piratko-

piering har lagt et yderligere pres i forhold til at forkorte de traditionelle frigivelsesvin-

duer.

Kommissionen finder, at selvom producenten normalt har fået overdraget alle økonomi-

ske rettigheder til audiovisuelle værker, og det dermed er muligt at licensere de fleste

af de nødvendige rettigheder direkte til en VoD-tjeneste, er rettighedsklareringerne for

visse VoD-operatører både arbejdskrævende og dyre.

1.4. Europæisk filmproduktion og -distribution

Kommissionen beskriver i grønbogen, at EU er blevet en af de største producenter af

film i verden. Kommissionen peger på, at den europæiske audiovisuelle sektor er frag-

menteret og lider af underinvestering sammenlignet med andre lande. Europæiske film

nyder ofte succes i deres hjemland, mens Kommissionen finder, der er en tendens til be-

grænset distribution uden for produktionsområdet.

Det fremgår af grønbogen, at sektoren understøttes af europæisk lovgivning, bl.a. direk-

tivet om audiovisuelle medietjenester

, MEDIA-programmet og Kommissionens medde-

lelse om statsstøtte til biografsektoren

. Sidstnævnte, der i øjeblikket er under revision,

giver ifølge Kommissionen passende rammer for, at medlemsstaterne kan yde økono-

misk støtte til distribution og produktion af film samtidig med, at der sikres lige kon-

kurrencevilkår på det indre marked.

Kommissionen nævner i grønbogen, at Media-programmet, som er udviklet som svar på

de af europæiske kulturelle markeders fragmenterede tilstand, giver en vellykket støt-

temekanisme til både multi-territorial tilgængelighed af europæiske film og til udvik-

ling af nye VoD-platforme.

1.5. Politiske tilgange

Kommissionen tilkendegiver, at Kommissionen, som det fremgår af IPR-meddelesen

er forpligtet til at hjælpe med at lukke huller i tilgængeligheden af onlinetjenester for

forbrugere ved at skabe en europæisk ramme for tildeling af multiterritoriale onlineli-

censrettigheder i forbindelse med ophavsret og paneuropæiske tjenester. Kommissionen

henviser endvidere til, at den i begyndelsen af 2012 vil fremlægge et forslag til en rets-

akt med det formål at forbedre den kollektive forvaltning af ophavsret - herunder ved at

øge gennemsigtigheden i og forbedre styringen af forvaltningsselskaberne, således at

den kollektive organisation udvikler sig og reagerer på de behov, der eksisterer i forbin-

delse med tildeling af multiterritoriale licensrettigheder.

I grønbogen nævner Kommissionen følgende yderligere mulige politiske tiltag:

93/83/EØF af 27. september 1993

KOM(2011) 534 ag 26. september 2001

KOM (2011) 287 af 24. maj 2011

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Side 5

”Oprindelseslandsprincippet”

Grønbogen indeholder overvejelser om en mulig udvidelse af ”oprindelsesprincippet” i

satellit- og kabeldirektivet

, således at princippet også finder anvendelse ved online

transmission af audiovisuelle medietjenester – herunder særligt de tjenester, der er til-

knyttet tv-aktiviteter, som stilles til rådighed on demand. Kommissionen finder, at en

sådan udvidelse vil betyde, at den lovgivning, der finder anvendelse, vil være den, der

gælder i det land, hvor onlinetransmission har sin oprindelse, om end forhandlingspar-

terne også vil kunne sikre, at licensvederlaget tager højde for alle aspekter af transmis-

sionen, herunder de faktiske og potentielle seere samt sprogversionen.

Europæisk enhedskodeks for ophavsret

Det fremgår af IPR-meddelelsen, at Kommissionen vil undersøge den mere vidtgående

tilgang i form af skabelsen af et omfattende europæisk enhedskodeks for ophavsret, som

kunne baseres på kodificering af eksisterende EU-direktiver om ophavsret, og hvor be-

hovet for yderligere harmonisering ville blive undersøgt. Det fremgår, at det i den for-

bindelse kunne undersøges, om de i medfør af Infosoc-direktivet tilladte undtagelser og

begrænsninger i ophavsretten bør opdateres.

Enhedsophavsretsbetegnelse

Grønbogen nævner endvidere muligheden for i medfør af TFEU artikel 118 at indføre

en valgfri enhedsophavsretsbetegnelse, som kan eksistere samtidig med evt. nationale

betegnelser. Enhedsophavsretsbetegnelsen kunne gøre det muligt for audiovisuelle

værkers fremtidige ophavsmænd eller producenter at registrere deres værker og opnå

en enkeltbetegnelse, som er gyldig i hele EU.

Kommissionen foreslår desuden, at mulighederne for udviklingen af datastyringssy-

stemer for ejerskab af rettigheder til audiovisuelle værker undersøges.

2. Rettighedshavers vederlag for onlineudnyttelse af audiovisuelle værker

Det fremgår af grønbogen, at der i medlemslandene findes forskellige regler for, hvilke

personer, som har været involveret i skabelsen af spillefilm og audiovisuelle værker, der

skal anses som ophavsmænd, eller som i øvrigt har rettigheder til filmen.

Kommissionen finder, at det er altafgørende for udviklingen af grænseoverskridende

tjenester på det digitale indre marked, at ejerskab af og rettigheder til grænseoverskri-

dende tjenester er gennemsigtige, og at omkostningerne ved lancering af nye tjenester

er forudsigelige.

I grønbogen tilkendegiver Kommissionen, at rettighedshaverne skal sikres et passende

vederlag – særligt i forhold til onlineudnyttelsen af værker. Kommissionen nævner i

den forbindelse muligheden for at indføre en uigenkaldelig ret til vederlag for rettig-

hedshavernes ”tilgængeliggørelses”-ret, som obligatorisk skal styres på kollektiv basis.

En anden mulighed kunne være at fremme ophavsmændenes og de udøvende kunstne-

res mulighed til at forhandle vederlag individuelt eller kollektivt.

Rådets direktiv 93/98/EØF af 27. september 1993

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Side 6

3. Særlig brug og ydelsesmodtagere

Det fremgår af grønbogen, at institutioner for filmisk kulturarv, som bl.a. systematisk

indsamler, katalogiserer, bevarer, genopretter og tilgængeliggør filmværker og andre

audiovisuelle værker til forskning og andre ikke kommercielle formål, har behov for at

kunne digitalisere værker, gøre dem tilgængelige online og fremvise dem i digitalt for-

mat. Kommissionen oplyser, at disse handlinger som udgangspunkt forudsætter klare-

ring af rettigheder.

Grønbogen nævner, at der i Infosoc-direktivet

findes en udtømmende liste over undta-

gelser og indskrænkninger i ophavsretten, som ikke i fuldt omfang er gjort obligatoriske

for medlemslandene. Af ikke-obligatoriske undtagelser nævner grønbogen artikel 5(3)(c)

om genfremstilling med henblik på bevaring af værker på biblioteker samt artikel

5(3)(n) om tilgængeliggørelse på stedet for forskere. Kommissionen oplyser, at europæi-

ske filmarkiver har udtrykt ønske om, at disse undtagelser gøres obligatoriske, og at

anvendelsen harmoniseres blandt medlemslandene.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet har ligesom andre interessenter haft mulighed for at afgive hø-

ringssvar men har endnu ikke udnyttet denne mulighed.

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmål om nærhedsprincippet er ikke relevant.

6. Gældende dansk ret

Audiovisuelle værker er reguleret af de almindelige ophavsretlige regler i ophavsretslo-

ven, jf. lovbekendtgørelse nr. 202 af 27. februar 2010. Det følger af ophavsretsloven, at

den, der skaber et værk (ophavsmanden), har ophavsret til værket indtil 70 år efter op-

havsmandens død. Derudover indeholder ophavsretslovens kapitel 5 regler, der beskyt-

ter fysiske og juridiske personer bag en række præstationer, der falder uden for den

traditionelle ophavsretlige beskyttelse. Det drejer sig bl.a. om udøvende kunstnere

(f.eks. musikere, sangere, skuespillere og dansere), fremstillere af lyd- og billedoptagel-

ser og fotografiske billeder.

Ophavsretten indebærer, at ophavsmanden har eneret til at fremstille eksemplarer af

værket og til at gøre værket tilgængeligt for almenheden. Udgangspunktet er herefter,

at den, der ønsker at udnytte et værk, f.eks. i form af en offentligt tilgængelig filmfore-

visning skal indhente tilladelse fra ophavsmanden eller den, som ophavsmanden har

overdraget sine rettigheder til (rettighedshaver). I praksis forvaltes mange rettigheder

af kollektive forvaltningsselskaber, der indgår aftaler med brugere og derved sikrer, at

ophavsmanden/rettighedshaver modtager vederlag for udnyttelsen af værket.

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/29/EF om harmonisering af visse aspekter af ophavsret og beslægtede ret-

tigheder i informationssamfundet

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Side 7

De persongrupper, der efter dansk ret typisk har ophavsret til filmværker, er bl.a. den

ledende instruktør, drejebogsforfatteren, dialogforfatteren og komponisten til film- og

ledsagermusik.

Ophavsretslovens § 58 indeholder den såkaldte filmformodningsregel. Reglen indebæ-

rer, at ophavsmænd, der har indgået aftale om at medvirke ved indspilningen af en

film, ikke kan modsætte sig, at der fremstilles og spredes eksemplarer af filmen til al-

menheden, at filmen fremføres offentligt eller at filmen forsynes med tekster eller tale

på et andet sprog. Formålet med reglen er at indføre en formodning for, at filmprodu-

centen har erhvervet de nævnte rettigheder over filmen og således er legitimeret til at

råde over filmen. Reglen indebærer derimod ikke, at der sker en egentlig overgang af

rettigheder. Som eksempler på ophavsmænd til bidrag, der typisk vil falde ind under

filmformodningsreglen kan nævnes instruktørassistenter, filmfotografer, filmklippere,

scenografer, lyd- og lysteknikere mv. Derimod finder filmformodningsreglen ikke an-

vendelse på udøvende kunstnere, ligesom § 58, stk. 2, derudover undtager en række

nærmere angivne ophavsmænd. For så vidt angår disse persongrupper, må filmprodu-

centen dokumentere, at rettighederne er erhvervet ved en særlig aftale.

Det følger af internationale traktater (Bernerkonventionen), som Danmark har tiltrådt,

og af EU-retten (Infosocdirektivet), at ophavsmandens eneret kan begrænses i særlige

tilfælde. Ophavsmandens eneret er således i den danske lovgivning begrænset af en

række undtagelser i forbindelse med bl.a. eksemplarfremstilling, handicappedes adgang

til værker, samt bibliotekers/arkivers adgang til værker.

Grønbogens indhold berører en række af disse undtagelsesbestemmelser, herunder op-

havsretslovens § 17, der indeholder en undtagelse til fordel for syns- og hørehandicap-

pedes adgang til værker. Bestemmelsen er indført i overensstemmelse med Infosoc-

direktivets artikel 5(3)(b). Derudover berører grønbogen ophavsretslovens §§ 16, 16a, og

16b, som indeholder undtagelser til fordel for biblioteker og arkivers anvendelse af

værker

Grønbogens indhold berører endvidere en række yderligere bestemmelser i ophavsrets-

loven, herunder kan nævnes § 35 om kabelviderespredningsvederlag og § 87, der inde-

holder en regel om, i hvilke tilfælde den danske ophavsretslov finder anvendelse ved sa-

tellitudsendelser.

7. Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Grønbogen medfører ikke i sig selv lovgivningsmæssige konsekvenser. Det kan ikke på

nuværende tidspunkt vurderes, om eventuelle konkrete retsakter, meddelelser, råds-

konklusioner eller andet, som grønbogen på sigt kan give anledning til, vil have lovgiv-

ningsmæssige konsekvenser.

Statsfinansielle og samfundsøkonomiske konsekvenser, administrative konsekvenser for

erhvervslivet

Grønbogen medfører ikke i sig selv statsfinansielle konsekvenser, administrative kon-

sekvenser for det offentlige, konsekvenser for EU’s budget eller administrative konse-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Side 8

kvenser for erhvervslivet. Det kan ikke på nuværende tidspunkt vurderes, om eventuel-

le konkrete retsakter, meddelelser, rådskonklusioner eller andet, som grønbogen på sigt

kan give anledning til, vil have væsentlige udgiftsmæssige konsekvenser.

Beskyttelsesniveauet

Grønbogen skønnes ikke i sig selv at berøre beskyttelsesniveauet i Danmark. Det kan

ikke på nuværende tidspunkt vurderes, om eventuelle konkrete retsakter, meddelelser,

rådskonklusioner eller andet, som grønbogen på sigt kan give anledning til, vil berøre

beskyttelsesniveauet i Danmark.

8. Høring

Kulturministeriet har videresendt Kommissionens høring til en bred kreds af interes-

senter. Høringsparterne er blevet opfordret til at sende eventuelle høringssvar til

Kommissionen med kopi til Kulturministeriet.

Kulturministeriet har derudover sendt grønbogen i høring hos en række interessenter

til brug for udarbejdelse af regeringens høringssvar. Høringsfristen var den 21. oktober

2011.

Følgende interessenter er blevet hørt:

Aalborg Universitet, Beskæftigelsesministeriet, Biblioteksparaplyen, Danmarks Biblio-

teksforening, Billedkunstnernes Forbund, Copydan, Danmarks Tekniske Universitet,

Dansk Artist Forbund, Dansk Blindesamfund, Dansk Erhverv, Dansk Forfatterfor-

ening, Dansk Fotografisk Forening, Dansk Industri, Dansk IT, Dansk Journalistfor-

bund, Dansk Musikforlæggerforening, Dansk Skuespillerforbund, Danske Billedkunst-

neres Fagforening, Danske Biografer, Danske Dramatikeres Forbund, Danske Døves

Landsforbund, Danske Filminstruktører, Danske Handicaporganisationer, Danske Me-

diers Forum, Danske Reklame- og Relationsbureauers Brancheforening, Den Danske

Forlæggerforening, Det Centrale Handicapråd, Det Danske Filminstitut, Det Kongelige

Bibliotek, DR, Erhvervs- og Vækstministeriet, Faglig Organisation for Filmmedarbejde-

re FAF, FILMRET, Finansministeriet, Forbrugerrådet, Foreningen af Danske Interak-

tive Medier, Foreningen af Filmudlejere i Danmark, Foreningen af Videogramdistribu-

tører i Danmark, Forsvarsministeriet, Gramex, Høreforeningen, Københavns Universi-

tet, IT-Brancheforeningen, Justitsministeriet, Klima, Energi og bygningsministeriet,

KODA, Media Desk Denmark, Miljøministeriet, Ministeriet for Børn og Undervisning,

Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiske-

ri, Ligestillings- og Kirkeministeriet, Ministeriet for Forskning, Innovation og Videre-

gående uddannelser, Organisationen Danske Museer, Producentforeningen, Radio- og

tv-nævnet, Roskilde Universitet, Samrådet for Ophavsret, Skatteministeriet, Social- og

Integrationsministeriet, Statsbiblioteket, Statsministeriet, Styrelsen for Bibliotek og

Medier, Syddansk Universitet, Transportministeriet, TV Midt Vest, TV SYD,

TV2/Bornholm, TV2/DANMARK A/S, TV2/FYN, TV2/Lorry, TV2/Nord, TV2/Øst,

TV2/Østjylland, UBOD, Udenrigsministeriet, Økonomi- og Indenrigsministeriet.

Høringssvar er modtaget fra følgende (dato):

Aalborg Universitet (20/10), Beskæftigelsesministeriet (18/10), Biblioteksparaplyen

(31/10), Dansk Artist Forbund (4/11), Danske Biografer (20/10), Danske Handicaporga-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Side 9

nisationer (25/10), Dansk Skuespillerforbund (28/10), DR (20/10), Ligestillings- og Kir-

keministeriet (17/10), Roskilde Universitet (12/10), Samrådet for ophavsret (4/11),

Statsbiblioteket (27/10) og Syddansk Universitet (20/10).

Følgende af disse har meddelt ikke at have kommentarer:

Aalborg Universitet, Beskæftigelsesministeriet, Ligestillings- og Kirkeministeriet samt

Roskilde Universitet.

De indkomne høringssvar er som udgangspunkt refereret ud fra de emner, som grønbo-

gen og Grund- og Nærhedsnotatet er inddelt i. I det omfang, det er fundet hensigtsmæs-

sig, er flere emner samlet under et emneafsnit.

Det digitale indre marked for audiovisuelle medietjenester

Danske Biografer finder, at forklaringen på, at den europæiske filmindustri er fragmen-

teret, i høj grad kan forklares ud fra kulturelle, sproglige og industrielle forskelle og pe-

ger i den forbindelse på, at tilstedeværelsen af ikke-nationale europæiske titler på video

on demand ikke bare kan omsættes til, at der er efterspørgsel efter sådanne film på

tværs af nationalgrænser. Danske Biografer finder derfor ikke, at hindringerne for ud-

bredelsen af et digitalt indre marked for europæiske film skal findes i ophavsrettens

territoriale karakter. Et ophavssystem baseret på territorialitet er derimod velegnet i et

onlinemiljø og afgørende for at sikre kulturel mangfoldighed. Danske Biografer finder,

at EU i stedet bør fokusere på at sikre en mere effektiv håndhævelse af ophavsrettighe-

der.

Dansk Artist Forbund, Dansk Skuespillerforbund og Samrådet for ophavsret finder, at

de største vanskeligheder ved udviklingen af det digitale indre marked for grænseover-

skridende distribution af audiovisuelle værker er knyttet til, at disse værker i overve-

jende grad er nationalt og sprogligt forankrede, og at interessen for on demand udnyt-

telse hen over grænserne er begrænset – selv ved en versionering eller undertekstning

af værkerne. Organisationerne finder ikke, at der er egentlige juridiske hindringer for

udviklingen – heller ikke i forhold til ophavsretslovgivningen. Organisationerne finder

endvidere, at et ophavsretssystem baseret på territorialitet som udgangspunkt er vel-

egnet i onlinemiljøet. Et sådant system vil kunne indrettes fleksibelt i forhold til efter-

spørgsel og prissætning.

Samrådet for ophavsret og Dansk Artist Forbund ønsker at understrege, at et digitalt

indre marked ikke må udvikles på bekostning af kulturel diversitet.

Statsbiblioteket og Biblioteksparaplyen finder, at den mest oplagte forklaring på, hvor-

for onlinemarkedet i EU er fragmenteret, er ophavsrettens territoriale natur. Statsbib-

lioteket og Biblioteksparaplyen finder, at et ophavsretssystem baseret på territorialitet

i EU ikke er passende i onlinemiljøet.

Rettighedsklarering

Dansk Artist Forbund, Dansk Skuespillerforbund og Samrådet for ophavsret finder, at

det er afgørende, at der ikke sker indgreb i de audiovisuelle producenters muligheder

for at tilrettelægge licenseringen af rettighederne territorialt, således at indtjeningsmu-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Side 10

lighederne er optimale. Organisationerne finder, at en licensering af hele det europæi-

ske territorium mod en ”upfront betaling” ikke synes økonomisk hensigtsmæssig. Orga-

nisationerne peger på, at øgede muligheder for anvendelse af udvidede aftalelicenser vil

forbedre rammen for licensudstedelse. Dansk Skuespillerforbund, Samrådet for ophavs-

ret og Danske Biografer ønsker at fremhæve, at det i dag er muligt inden for de eksiste-

rende rammer at udstede multiterritoriale licensrettigheder, men at en væsentlig årsag

til, at der ikke i dag findes en større interesse herfor bunder i kommercielle forhold.

Dansk Artist Forbund og Samrådet for ophavsret finder ikke, at udfordringerne med

grænseoverskridende licensering er knytter sig til manglende ensartethed i relation til

begrebet ophavsmænd og/eller harmonisering i relation til rettighedsoverdragelse.

DR finder, at det er afgørende, at alle rettigheder, herunder navnlig musikrettigheder,

kan klareres ét sted. Det vil være ødelæggende for et radio- og tv-foretagende som DR,

hvis DR skulle indgå aftaler med en bred vifte af rettighedsorganisationer i Danmark

og i andre EU-medlemslande. DR mener, at de kollektive licenseringssystemer vedrø-

rende udsendelse i radio og tv, som i dag findes i de enkelte medlemslandes love, bør

udvides til også at omfatte overføring af audiovisuelle medietjenester, herunder tilrå-

dighedsstillelse for almenheden af programmer i ikke-linære medietjenester.

Statsbiblioteket og Biblioteksparaplyen finder, at medlemslandene som minimum må

anerkende hinandens lovgivning, således at licenser, der er godkendt i et medlemsland,

anerkendes i de øvrige. Statsbiblioteket og Biblioteksparaplyen finder, at det kan være

nødvendigt at lægge begrænsninger på aftalelicenser, således at aftaler med grænse-

overskridende aftalelicensvirkning kun kan indgås af et forvaltningsselskab i oprindel-

seslandet, dvs. det land, hvor værket første gang er udgivet eller offentliggjort.

”Oprindelseslandsprincippet”

Dansk Skuespillerforbund og Samrådet for ophavsrets bemærkninger til dette emne

forholder sig specifikt til on demand brug af onlinetransmissioner. Organisationerne

finder ikke, at der er noget grundlag for at foretage en parallelisering mellem Satellit-

og Kabeldirektivet

og licensiering af on demand rettigheder, da princippet om ”oprin-

delsesland” er knyttet til satellit-udsendelsens direkte og uafbrudte fremførelse, mens

on demand tjenester har en helt anden karakter. Fsva. selve licensieringen af etable-

ringen/”udsendelsen” af grænseoverskridende on demand tjenester finder organisatio-

nerne, at dette må ske i det land, hvor den enkelte produktion er foregået, og hvor afta-

ler med ophavsmænd og udøvere er indgået. Fsva. den enkelte (slut)brugers udnyttelse

af de pågældende tjenester, finder organisationerne, at der må sikres en rimelig veder-

læggelse til alle rettighedshavere, uafhængigt af at disse får særskilt betaling for selve

licensieringen. Et harmoniseret vederlagssystem baseret på brugen i modtagerlandet

vil give større sikkerhed for, at betalingen er afpasset efter den faktiske brug. Denne ret

til et rimeligt vederlag bør ske gennem en effektiv obligatorisk forvaltningsorganisation

og være underlagt love og aftaler i

modtagerlandet.

Rådets direktiv 93/98/EØF af 27. september 1993

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Side 11

DR finder, at ”oprindelseslandsprincippet” (afsenderlandsprincippet) også bør finde an-

vendelse i relation til onlinedistribution af radio- og tv-udsendelser og lignende tjene-

ster.

Europæisk filmproduktion og –distribution

Danske Biografer finder, at enhver fremtidig strategi i EU bør baseres på en forståelse

af de vigtigste karakteristika i filmdistribution, biografvirksomhed og forbrug i Europa.

Danske Biografer fremhæver særligt, at ophavsret og beslægtede rettigheder er afgø-

rende for trivslen i film- og biografsektoren, da rettighedshavere og licenstagere via de-

res eksklusive kontrol har mulighed for at tilbyde indhold på tværs af medieplatforme.

Organisationen finder, at det er helt afgørende for en films finansiering, at der fortsat

er mulighed for at styre en films udbredelse gennem frigivelsesvinduer og at det, på

grund af kulturelle og sproglige forskelle i Europa, er nødvendigt med en betydelig

markedsføring og lokal indsats inden for hvert europæisk territorium. Organisationen

peger på, at det er de kontraktmæssige aftaler, der bestemmer niveauet for investerin-

gerne på hvert marked – herunder indgår fordeling af risici.

Dansk Artist Forbund, Dansk Skuespillerforbund og Samrådet for ophavsret finder, at

de nuværende modeller for filmfinansiering og distribution baseret på mulighederne for

forskudt platform og territorial frigivelse stadig er relevante og peger i den forbindelse

på, at det er afgørende, at der ikke sker indgreb i de audiovisuelle producenters mulig-

heder for at tilrettelægge licenseringen af rettighederne territorialt, idet det ellers vil gå

ud over rettighedshavernes indtjeningsmuligheder. Organisationerne peger på, at pri-

vate filmproducenter er afhængige af maksimal indtjening i de forskellige territorier, og

dette må respekteres af medietjenesteudbyderne, hvorfor det bør være op til national

lovgivning at regulere frigivelsesvinduer i dialog med myndighederne og branchen. Or-

ganisationerne finder, at et forbud mod juridisk bindende frigivelsesvinduer vil være

særdeles skadeligt og vil modarbejde behovet for, at der findes løsninger, som er tilpas-

set de meget forskellige vilkår med hensyn til f.eks. markedsstøtte og sprog, hvorfor der

bør lægges afgørende vægt på, at klareringen af den grænseoverskridende online brug

løses aftalemæssigt. Organisationerne finder, at EU vil kunne fremme europæiske vær-

kers deling ved at øge finansierings- og distributionsstøtten.

Europæisk enhedskodeks for ophavsret

Dansk Artist Forbund, Dansk Skuespillerforbund og Samrådet for ophavsret finder ik-

ke, at der er behov for en omfattende ophavsretskodeks i EU og peger i den forbindelse

på, at den eksisterende europæiske lovgivning respekterer, at medlemsstaternes op-

havsretslovgivning er udformet efter meget forskellige nationale vilkår, såsom mar-

kedsstørrelse, økonomi, kulturelle særtræk m.v.

DR kan tilslutte sig overvejelserne om indførelsen af en omfattende europæisk enheds-

kodeks for ophavsret, der bindende regulerer den ophavsretlige beskyttelse inden for

hele EU. DR finder dog, at en fuldstændig og udtømmende harmonisering af ophavsret-

ten inden for EU ikke vil være hverken hensigtsmæssig eller ønskelig. Den hårfine ba-

lance, som den gældende danske ophavsretslov er udtryk for, og som nyder almindelig

respekt blandt såvel rettighedshavere som brugere, vil ifølge DR kunne blive bragt i fa-

re ved indførelse af en centraliseret fælleseuropæisk ophavsretslov – herunder den nor-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Side 12

diske aftalelicensmodel, der har vist meget fleksibel og i stand til at følge med udviklin-

gen i forhold til de forskellige nye udnyttelser af rettigheder.

Statsbiblioteket og Biblioteksparaplyen finder, at en harmonisering af ophavsretten i

EU via en omfattende ophavsretskodeks vil kunne have den fordel, at de nuværende

territorialt betingede begrænsninger for benyttelse af ophavsretligt beskyttede værker

ville forsvinde. Statsbiblioteket og Biblioteksparaplyen mener dog, at det fra et dansk

synspunkt er betænkeligt, idet det formentlig ikke vil være den danske ophavsretslov,

der bliver retningsgivende, hvorfor det må frygtes, at de gode resultater, vi har opnået i

Norden som f.eks. gode og smidige regler til licensiering, bliver sat over styr.

Enhedsophavsretsbetegnelse

Danske Biografer finder, at idéen om at skabe en fælles enhedsophavsretsbetegnelse er

både urealistisk og upåkrævet.

Dansk Artist Forbund, Dansk Skuespillerforbund og Samrådet for ophavsret finder, at

udviklede identifikationssystemer kan fremme såvel klarering som opkrævning og di-

stribution af vederlag for audiovisuelle værker.

Statsbiblioteket og Biblioteksparaplyen finder, at det vil være en fejl at satse på tekno-

logiske løsninger og etablering af databaser med oplysninger om ejerskab til rettighe-

der. Det vil være omkostningskrævende pga. en omfattede vedligeholdelse/opdatering

uden sikkerhed for gode resultater.

Rettighedshavers vederlag for onlineudnyttelse af audiovisuelle værker

Dansk Skuespillerforbund og Samrådet for ophavsret finder, at der på europæisk plan

bør indføres et system, hvor udøvende kunstnere har en uoverdragelig vederlagsret for

tilrådighedsstillelse on demand og peger i den forbindelse på, at vederlagskravet bør

rettes mod brugeren og bør være uafhængig af, om der i de enkelte landes findes over-

enskomster, der sikrer et aftalemæssigt vederlag. Organisationerne finder, at dette vil

kunne lette klareringen af ophavsrettigheder, da det vil mindske behovet for, at der

sker betaling ”up front” af udnyttelsesrettighederne. Organisationerne finder ikke, at

en indførelse af juridisk bindende bestemmelser om gennemsigtighed og vederlag i kon-

trakter i sig selv vil medvirke til at sikre, at de udøvende kunstnere får et passende ve-

derlag. Samrådet for ophavsret har tilsvarende bemærkninger for så vidt angår op-

havsmænd.

Dansk Artist Forbund bakker op om formålet med at sikre rettighedshavere vederlag.

Organisationen finder, at den i grønbogen foreslåede vederlagsmodel på det audiovisu-

elle område generelt vil opfylde dette formål. Organisationen finder i udgangspunktet

ikke, at en uoverdragelig vederlagsret for tilrådighedsstillelse on demand vil forrykke

balancen mellem de forskellige rettighedshavere. Dette kan dog blive tilfældet for ret-

tighedshavere inden for musikområdet, da disse typisk er honoreret på forskellig vis fx i

forbindelse med optagelserne eller i form af royalties. Organisationen ønsker at tilføje,

at en evt. vederlagsordning ikke bør paralleliseres til fx området for onlinemarkedet for

kommerciel udnyttelse af musikindspilninger, idet dette marked er kendetegnet ved en

velfungerende klarering på et eneretsgrundlag.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Side 13

Særlig brug og ydelsesmodtagere

Handicappede:

Danske Biografer oplyser, at biografsektoren allerede nu gør meget for at sikre, at han-

dicappede er i stand til at nyde biografoplevelsen. Dette ønsker sektoren at fortsætte

med - indenfor rimelighedens grænser.

Danske Handicaporganisationer oplyser, at personer med handicap støder på problemer

på flere niveauer, både i forhold til selve værkerne og til distributionsformen. Organisa-

tionen peger på, at det er vigtigt for blinde og svagsynede, at litteratur i elektroniske

medier kan formidles over grænserne på en måde, så ophavsretten ikke krænkes, og

samtidig således, at værker, som findes i et for synshandicappet formidlet og relevant

medie, kan afspilles i andre lande. Organisationen finder, at det er vigtigt, at ophavs-

retten ikke bliver en barriere i forhold til at gøre audiovisuelle værker tilgængelige for

personer med handicap, bl.a. ved at tilføje synkronisering, tekstning, videotolkning,

synstolkning m.v. Danske Handicaporganisationer ønsker en harmonisering af kravene

om tilgængelighed af online audiovisuelle medietjenester, da det primært vil betyde, at

personer med handicap kan forvente de samme muligheder på tværs af landegrænser i

EU, og at de derved vil få bedre muligheder for at deltage i den almindelige debat om

f.eks. film og serier.

Dansk Artist Forbund, Dansk Skuespillerforbund og Samrådet for ophavsret finder ik-

ke, at ophavsretslovgivningen udgør hindringer for tilgængeligheden til audiovisuelle

værker for handicappede. Dansk Skuespillerforbund anbefaler, at mulighederne for un-

dertekstning og støtte til synstolkning og anden form for hjælp til handicappede under-

søges. Eventuelle initiativer bør dog afvente forhandlingerne ved WIPO om en traktat

for synshandicappede og overvejelserne om undtagelser og indskrænkninger af den op-

havsretlige beskyttelse. Dansk Artist Forbund og Samrådet for ophavsret finder, at

mulighederne for øget undertekstning bør undersøges og nævner i den forbindelse de

positive erfaringer med tekstning af nabolandskanaler, som har øget sening af disse

kanalers udsendelser navnligt i de nordiske lande og i Tyskland.

Statsbiblioteket og Biblioteksparaplyen finder, at værker, der i én medlemsstat i hen-

hold til national lovgivning kan tilpasses til brug for personer med et bestemt handicap,

også skal kunne stilles til rådighed for personer med tilsvarende handicaps i andre

medlemslande.

Kulturbevaring

Dansk Artist Forbund, Dansk Skuespillerforbund og Samrådet for ophavsret finder, at

det bør være overladt til de enkelte medlemslande at hjælpe institutionerne for filmisk

kulturarv med at opfylde deres mission. Baggrunden for dette er, at man bør respektere

de nationale ordninger, herunder for vederlæggelse af rettighedshavere. Organisatio-

nerne peger på, at der ikke bør ændres i Infosoc-direktivets Artikel 5. Det foreliggende

direktivforslag om forældreløse værker vil kunne afhjælpe en mindre del af problemer-

ne, dog kun under den klare forudsætning, at udvidede aftalelicenssystemer betragtes

som ligestillet med, og opfyldende kravene om omhyggelig søgning af rettighedshavere.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Side 14

Statsbiblioteket og Biblioteksparaplyen finder, at Infosoc-direktivets regler vedrørende

bibliotekers kulturbevaring er implementeret uproblematisk i dansk ret. Statsbibliote-

ket og Biblioteksparaplyen anbefaler, at reglerne også implementeres i de medlemslan-

de, hvor dette endnu ikke er sket.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der er endnu ikke kendskab til andre medlemsstaters holdninger.

Det er vurderingen, at overvejelserne i de øvrige lande i lighed med Danmark vil være,

at der opretholdes/indføres en fornuftig balance mellem de hensyn, der er hos de for-

skellige interessenter på markedet, herunder forbrugere, rettighedshavere, indholds-

producenter og -udbydere m.v.

10. Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen hilser grønbogen velkommen. Regeringen finder det vigtigt, at det digitale

indre marked styrkes, og at der skabes en bedre grobund for udviklingen af både eksi-

sterende og nye innovative forretningsmodeller med kreativt indhold, som respekterer

de ophavsretlige regler.

Regeringen støtter generelt Kommissionens hensigt med at forenkle klarering, forvalt-

ning og licensering af ophavsrettigheder på tværs af grænserne, at tilpasse rettigheds-

forvaltning til den teknologiske udvikling samt at lette digitalisering og formidling af

kulturelle værker i Europa.

Regeringen lægger lægt på, at initiativer på europæisk plan balancerer de hensyn, der

er hos de forskellige interessenter på markedet, herunder forbrugere, rettighedshavere,

indholdsproducenter og -udbydere mv.

Det var regeringens holdning, at det udover Kommissionens høring var hensigtsmæs-

sigt med en høring af udvalgte danske interessenter med henblik på at afgive regerin-

gens høringssvar. En sådan høring er blevet gennemført og har dannet baggrund for re-

geringens høringssvar, der er vedlagt som bilag til dette notat.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg ved Grund- og Nær-

hedsnotat om Kommissionens grønbog om ”Onlinedistribution af audiovisuelle værker i

Den Europæiske Union: Muligheder og udfordringer hen imod et digitalt indre marked”

fremsendt til Folketingets Europaudvalg den 14. oktober 2011.